Nikolaj GrønPresse & informationsofficer, SSR.Forsvaret (Hjemmeværnet, Hæren, Søværnet)

0Anbefal

Tweet

0

Kforum

171   1  

2001

Anbefal

Giv denne artikelstjerner:

4.8 stjerner36 stemmerTak for din stemme.

PrintGem som PdfKommentér

Gem som link

Anbefalinger(1)

Læst af (2001)

mandag d. 30. november 2015

Bombekommunikation og informationskrig før og nu

Bomber med budskaber

Sprængfarlige skyttegravsjulekort,dødbringende påskeæg til Hitler og eksplosivepostkort fra Paris til IS. Bomber bruges til atformidle symbolske budskaber, når soldaterne

giver dem en tur med penslen, før de flyves mod målet. Detkan virke morbidt, men skrift på bomber er en gammeltradition, der som en slags håndskrevet hævn kan fåkrigsgerningerne til at føles mere meningsfulde.

Annonce:

I forlængelse af terrorangrebet i Paris fredag den 13. januar 2015var den franske præsident Hollande hurtigt ude med et løfteom nådesløs hævn. Han meldte, at Frankrig ville gennemførebombeflyangreb mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS) ideres ”hovedstad” Raqqa. Samtidig flød de sociale medier over med et billede af angiveligtamerikanske flybomber påført en håndskrevet klassiskpostkorthilsen fra kærlighedens by: ”From Paris, withLove” – et makabert og ironisk løfte om, at IS skulle fåkærligheden at føle oven på terrorangrebet i Paris. Også mangewebmedier bragte historien om bomberne, der angiveligtvar på vej med en hævngerrig hilsen på siden. Historierne nåedestraks stor popularitet på de sociale medier. 

Fotografi af angiveligt amerikanske JDAMflybomber med en håndskrevethævnhilsen til den intenderede modtager af bomberne. Billedet er sandsynligvis tagettidligere på året efter angrebet på Charlie Hebdo, men blev flittigt delt på bl.a. Twitterunder #FromParisWithLove efter det seneste angreb i Paris.  

Share

12345

 Bomber er ofte intern kommunikationDen hurtige franskamerikanske gengældelsesaktion mod ISmål i Raqqa bestod bl.a. af12 franske fly, der kastede i alt 20 bomber. En aktion, der i sagens natur næppe kunnebringe terrororganisationen i knæ, men – som en amerikansk general kommenterede – nærmere var af ”symbolsk karakter”. Kommentaren understreger, at både flybomber med hilsner og terrorangreb ieuropæiske storbyer først og fremmest er informationskrigsførelse: handlinger, derunderstøtter og promoverer parternes kommunikationsbudskaber, hvad enten det er etløfte om militær gengældelse og politisk handlekraft eller et forsøg på at hævde, at manfaktisk er en (islamisk) stat, der er i stand til at føre en regulær krig mod andrenationer. Det er budskaber, der først og fremmest er rettet mod afsendernes egetbagland og tilhængere, men som også kan virke afskrækkende på ens mindre stålsattemodstandere. ”Personlige beskeder på bomber tjener flere formål. De højner den interne moral i devæbnede styrker og er en del af selvforståelsen – eller hele narrativet, om man vil.Derudover har de en vis moralsk effekt på befolkningen – særligt, når den har væretramt af krigen og ser en ekstern fjende. Slutteligt tjener de påskrevne bomber også etstrategisk kommunikations eller propagandaformål i forhold til fjenden gennempressedækning og Public Affairs”, siger Thomas Elkjer Nissen, militæranalytiker medspeciale i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet. 

Jordanere skriver beskeder på bomber mod IS som hævn for deres henrettedepilot. 

Gammel tradition at skrive på bomberI al den tid mennesket har ført krig mod hinanden med kasteskyts, bue og pil, spyd ellerkatapult, har der sandsynligvis også på et eller andet tidspunkt fulgt en fornærmelse afmodstanderen med. I nyere tid er der dokumenterede eksempler fra FørsteVerdenskrig, hvor nedsættende beskeder eller ironisk 'venlige' hilsener blev skrevet påartillerigranater og senere på flybomber. 

“En glædelig jul” ønsker den britiske bombekaster ironisk til sin tyske modstander iskyttegravene i dette julekort fra Første Verdenskrig tegnet af Sir HenryRawlinson, 1915.

Første Verdenskrig var den første, hvor flyvemaskinen blev anvendt til at kaste bomber,og den manuelle håndtering af bomberne har måske også lagt op til en mere personlighilsen på bomben. Hilsenerne var håndskrevne med enten kridt eller hvid maling, dabomber og artillerigranater traditionelt typisk er mørke i farven.  

Britisk ballonskipper lader en bombe falde med en personlig hilsen til”hunnerne” – et nedsættende slangudtryk brugt om de tyske soldater under FørsteVerdenskrig. Foto: Imperial War Museum.

Kameraet bliver et våbenTraditionen med at skrive beskeder på flybomber og artillerigranater fortsatte underAnden Verdenskrig. Her var der både mange militære og adskillige civile fotografer medved fronten, hvorfor soldaternes hilsener i højere grad er dokumenteret og distribueretgennem forskellige medier. Særligt tyske propagandafotografer var en integreret del afmilitæret. De leverede både fotografier og film til Hitlers propagandamaskine.Kameraet blev et våben. Billeder af tyske soldater, der skriver på bomber og granater, findes, men kun ibegrænset omfang, hvilket kunne tyde på, at den tyske militærcensur ikke har opfattetmotivet af spontant skrevne, morsomme eller hånende beskeder som noget, derunderstøttede det nazityske narrativ om den evigt sejrende og stærkt disciplineredetyske soldat.

Amerikanske soldater med 'påskeæg' til Hitler, marts 1945. Foto: US NationalArchives. Påskeæg til Hitler Amerikanske soldater er derimod fotograferet i stor stil med bomber og granater medbeskeder og hilsener under Anden Verdenskrig. Ofte har beskederne en humoristiskvinkel, der står i kontrast til krigens alvor. Beskederne synes at være en måde atafreagere og sætte sit personlige præg på kampen mod en modstander, man somartillerist og flybesætning sjældent så direkte i øjnene. En dæmonisering af modstanderen og en personificering af den intenderede modtagersom værende Hitler kan også have hjulpet til at fortrænge den ubehagelige virkelighed:at bomberne ikke nødvendigvis altid ramte onde nazister, men også kunne rammeuskyldige civile. The Medium is the MessageTraditionen med at skrive beskeder på bomber har spredt sig til militære konflikterverden rundt. Med fare for yderligere at misbruge McLuhans hyppigt misforståedesætning ”The Medium is the Message” kan man sige, at med et budskab direkteanført på bomben bliver bomben i sig selv en del af kommunikationen. Den ellers uskyldige tekst ”Hej Saddam” formidler, når den står skrevet på enamerikansk flybombe under Den Første Golfkrig, budskabet om, at nu kommer USAefter Saddam og hans tilhængere. Bomben med tekst – især billedet af bomben medtekst – kommunikerer en intention og udvider bombens kommunikative kraft. Detsamme gælder den aktuelle besked om ”Kærlighed fra Paris” på bomber. Det er dog ikke uproblematisk at bruge billeder af bomber med tekst som en del af sinstrategiske krigskommunikation. ”Bagsiden er, at billederne kan virke frastødende på målgrupper, der er neutrale ikonflikten, og bevirke, at den nation, hvis soldater skriver på bomber, kommer til atfremstå krigsivrige”, siger Thomas Elkjer Nissen fra Forsvarsakademiet. 

US Marine Corps flybombe ønsker 'kærligt' Saddam og Osama (bin Laden) til helvede,2003.  Krigens første offer er sandhedenBilleder af bomber med tekst bliver brugt i propagandaøjemed, primært til atkommunikere en intention om eller i hvert fald en kapacitet til at udøve envoldshandling, ofte gennem direkte eller indirekte trusler på bomberne. Billederne kan desuden blive anvendt og genbrugt i en kontekst, de ikke var tiltænktoprindeligt. Således er det ikke svært at forestille sig, at IS og andre modstandere afflybombninger vil kæde billeder af dræbte børn sammen med bombebillederne ogdermed indikere, at Frankrig/USA har dræbt dem, uanset om det er sandt eller ej i detkonkrete tilfælde. Et eksempel på en utilsigtet effekt var, da der blev fundet et billede fra en russisk øvelse,hvor der stod ”Til Berlin” på en russisk flybombe. Det russiskeforsvarsministerium antydede efterfølgende, at billedet var manipuleret for at opildnetil had mod Rusland. Billedet var næppe godkendt af ministeriet til offentliggørelse,men med udbredelsen af smartphones og sociale medier er det i dag svært at begrænseudbredelsen af sådanne billeder.  

En russisk flybombe med påskriften "Til Berlin". Bomben var vist kun til øvelsesbrug,og påskriften en joke, men billedet blev spredt rundt på nettet og blev en rigtig dårligsag for Rusland. 

Putins troldehær og sans for propagandaHvis der er en verdensleder, der forstår at kommunikere styrke, kontrol medsituationen og hævn over terrorister, så er det Ruslands markante præsident Putin. Islutningen af oktober styrtede et russisk passagerfly med 224 (primært russiske)passagerer ned. IS tog ansvaret, men Rusland afviste, at de kunne være blevet ramt af

terrororganisationen. Men med Parisangrebet 13. november 2015 øjnede han chancenfor at skyde brystet frem, skabe nye alliancer og høste sympati i den vestlige verden og iMellemøsten. Rusland har udviklet en omfattende kapacitet inden for cyberkrigsførelse,og rapporter indikerer, at Putin har en 'troldehær' af civile russere ansat til atpatruljere de sociale medier for kritik af hans styre og uddebattere kritikere medutrættelige 'angreb' i debatfora og på sociale medier. Derfor var det heller ikkeoverraskende, at Putin greb chancen, da ”From Paris, With Love”bombebillederne'eksploderede' på de sociale medier.  From Russia, With LoveMens Vesten lader til ikke at ville bruge billederne i deres officielle kommunikation, gikPutins styre hele vejen: Den statskontrollerede russiske nyhedskanal Russia Today (RT)bragte 20. november 2015 et TVindslag, hvor russiske soldater 'spontant'sender følelsesladede beskeder på hævnbomber til Islamisk Stat i Syrien.Inden et i forvejen forestående russisk angreb på IS fik de russiske flybomberpåskrifterne ”For Paris” og ”For vores” (folk). Putin kopierede således situationens 'hotte' kommunikationsform, beskeder påbomber, og demonstrerede både handlekraft, styrke og solidaritet med Frankrig. 

'For Paris': Russian air force inscribe bombs to strike ISIS targets

”For Paris”, skriver russiske soldater på flybomber inden takeoff mod Islamisk Stat.Russia Today, 20. november 2015. Krigen på ord fortsætter, også med bomberSå selvom man som C.V. Jørgensen kan savne ”de ligeglade tressere, hvor blomster varsymboler på de samme ting, som bomber er i dag”, så er der intet, der tyder på, athistorien om beskeder på bomber slutter foreløbig. Kommunikation med både bomberog ord, hvad enten det er som flybomber eller som selvmordsbomber, vil fortsat blivebrugt i den gensidige informationskrigsførelse. Bombekommunikationen indgår idiskussionen om, hvem der er stærkest, kan levere mest sikkerhed til befolkningerne,og om, hvem der får deres sandhed stærkest igennem. Pennen er måske nok mægtigereend sværdet, men vi skriver også budskaber med sværdet. Læs mere: Framingfælder i terrorens ordkampeKommunikation i KrigFalsk TVnyhed: strategisk kommunikation?Taliban vinder informationskrigen   

Relaterede artikler (7)

Jihad Cool og den banale ondskab  Islamisk Stat (IS) har fået betegnelsen ”Jihad Cool” af de v...

Når en tale skal samle et folk  Når tragiske hændelser rammer os, har vi brug for at få sat ...

Alt om politik og samfund  Du kender Lars og Helle ud og ind, men du kan også både navn...

Samme samlende terrortale  Lars Løkkes tale ved mindehøjtideligheden for ofrene for ter...

Er digital sorg hyklerisk?  Der gik ikke mange timer efter fredagens terrorangreb i Pari...

Framingfælder i terrorens ordkampe  Framing handler om at formidle sit verdenssyn med sit sprog....

Storytelling er død  Ask Agger tager i sin nye bog 'Medfortæller' livtag med menn...