KOMMANYHEDSBREV TIL KOMMUNERNE#40 JANUAR 2014

HØJVANDSSIKRING

PROCESORIENTERETRÅDGIVNING AFFALDSPLAN

RamE-Plan HÅNDTERER DATA

NEDTÆLLING TIL NY AFFALDSPLAN

I Svendborg Kommune benytter de Rambølls digitale værktøj RamEplan ved udarbejdelse af affaldsplan 2014-2025.

Miljømedarbejder Annette Jørgensen udtaler: ”Vi har valgt at benytte RamEplan for at kunne præsenterevores affaldsplan bedre og bredere.Programmet har mange facetter og muligheder, som en kommune kan benytte sig af. Vi ser frem til at kunne præsentere affalds-planen i høring elektronisk.”

”RamEplan kan håndtere alle data i planen”, fortæller senior konsulentDorte Hvid-Jacobsen, Rambøll.Systemet er nemt at benytte oglader kommunen fokusere på ind-hold. Det kan fx håndtere oplys-ninger om affaldsmængder, miljø-effektivitet og økonomi.

I høringsperioden kan borgerne seplanlagte initiativer og nemt kom-mentere planen digitalt, samtidig med at forvaltningen nemt kan styre de forskellige versioner af planen.

Danmark uden affaldAffaldsplanen skal være vedtaget 1. oktober 2014. Med otte ugers offentlig høring samt politisk behandling skal arbejdet i gang nu. Rammerne er på plads med Regeringens affaldsstrategi ”Danmark uden affald” samt for-slag til national ressourceplan omaffaldshåndtering.

Kommunerne skal spille en centralrolle i virkeliggørelse af den nyeaffaldspolitik via affaldsplanerne,fastsættelse af konkrete affalds-ordninger samt informationtil og inddragelse af alle, der pro-ducerer affald lokalt.

Ressourceeffektivitet og grøn vækstDet er vigtigt, at affaldsplanen afspejler, at kommunen ikke bare håndterer affaldet, men er sam-fundets ressourceforvalter, der sørger for, at kredsløb lukkes. Planen er en unik mulighed forat sikre fokus på grøn vækst og kommunens arbejde for at sikre

innovation af miljøteknologier i genanvendelsessektoren.

Hvis du har spørgsmål til RamEplan eller Rambølls ydelser i forhold til affaldsplanlægning i øvrigt, kandu kontakte

Dorte Hvid-Jacobsen, dhj@ramboll.dk, T 5161 1354

KOMMA #40

HØJVANDSSIKRING– PROCESORIENTERET RÅDGIVNING

Det ekstreme vejr giver risiko for hyppigere og mere udbredteoversvømmelser. Hvis vi ønsker at beskytte værdier som ejendomme,infrastruktur og rekreative områdermod oversvømmelser, bliver detderfor nødvendigt at sikre langtflere områder langs Danmarkskystlinje. Specialister forventer atvandstanden i de indre danskefarvande stiger med over 30 cmfrem mod 2050 og over en meteri 2100.

RisikovurderingCost benefit-analyseOversvømmelsesmodelleringAfvandingsforholdGIS-analyseHøjvandssikringsmetoderDigelinjer og -koterØkonomioverslag ogbidragsfordelingVisualisering af forslag

InformationsmaterialerBorgermøde

Klimaforandringer forventes at medføre en højere middelvandstand i verdenshavene og i de indre danske farvande. Det vil sige, at selv mildere storme på sigt kan give anledning til en havvandstand, der giver oversvømmelse på land, og der vil være risiko for værre oversvømmelser, end vi har set gennem de sidste måneder. Der kan også være tale om hyppigere storme i fremtiden.

Højvandssikringen kan ske med konkrete tiltag som fx diger ellermobile højvandsmure. Rambøll rådgiver om højvandssikring gennem hele projektforløbet – fra analyse og kortlægning af behov til skitsering af projekt, udbud og tilsyn under anlæg.

Vores rådgivning er proces-orienteret, og vi fokuserer på atføre projektet gennem et forløb,som sikrer den rigtige løsning

ud fra teknik og økonomi samtidigmed, at myndigheder, borgere ogandre interessenter informeres og inddrages undervejs.

Procesfiguren viser, hvilke ydelser Rambøll kan tilbyde i projektets faser.

Jesper Aarosiin Hansen, jan@ramboll.dk, T 5161 6685

Reviderede forslag

Projektering af forslagProjektering afafvandingsændringer,pumpekapaciteterVisualisering i 2D og 3DØkonomioverslag ogbidragsfordeling

InformationsmaterialerBorgermøde

UdbudsformDetailprojekteringUdbudsmateriale

Tilsyn

InspektionVedligehold

Forunder-søgelser

Supplerende forunder-søgelser

Kommunal-bestyrelsen be-slutter om sagen skal gå videre

2. HøringGrundejere

Kyst-direktoratet sagsbehandler Anlæg

Behov for højvands-sikring kortlægges

1. Høring:Grundejere og Kyst-direktoratet

Grundejere vælger forslag

Skitseprojekt Kommunal-bestyrelsen træffer endelig beslutning

Udbud

DRIFT OG VEDLIGE-HOLDELSE

FORUNDERSØGELSER

? !

!

SKITSEPROJEKT ANLÆG

1 2 3 4 5 6 7 8

1

2

3

4

6

7

8

5

NYSKABENDE LÆRINGSMILJØ UNDERSTØTTER SKOLEREFORM 2014

KOMMA #40

Samarbejde mellem teknik og management skaber nye rammer og roller for folkeskolen

Katrinedals Skole er Købehavns forskningsprofilskole. De gamle eksisterende bygninger er blevet delvis renoveret og moderniseret, men kapaciteten skal udvides. Skolereform 2014 betyder, at de hidtidige programmer for lokaler skal gentænkes og revitaliseres. Derfor er om- og udbygningen af Katrinedals Skole blevet et reeltudviklingspartnerskab mellem skolens ansatte, arkitekter, inge-niører, managementkonsulenter, bygherre og skolens ledelse.

En koordinerende gruppe med skolelederen som omdrejnings-punkt sikrer strategisk koordinering mellem reformskoleudvikling, lokaludvikling og byggeri. Byggeprocessen gøres til en udviklingsproces i et udskolings-, projekt- og performancehus til nytte for skolens rolle som front-løberskole. Det nye hus indgår i en ”læringscampus” til glæde

for skolen og til brug for lokal-samfundet. Lærere, pædagoger, skolens samarbejdspartnere og elever involveres i tematiske work-shops, hvor der skabes scenarier af en nytænkende praksis.

Der bliver arbejdet med sam-arbejde mellem skole og foreninger i renoverede idrætsfaciliteter. Her bliver skolens læringsmiljø en forskningsbaseret partner i udvikling af kommunens bevæge- og sundhedspolitik for alle elever og borgere i området.

Udearealerne bliver indrettet, så de giver muligheder for øget fysisk aktivitet og for praktisk læring gennem bygningernes placering og beplantning.

Indretningen understøtter under-visning på alle årstider i natur-videnskab, miljø og klima. Her møder elever og borgere den historiske udvikling i nytte og prydplanter i Danmark. Der ind-rettes aktivitetsmuligheder, som appellerer til børn i alle aldre og

NEDSIVNING AF REGNVAND PÅVIRKER GRUNDVANDET

Som en del af klimatilpasningen planlægger kommuner og for-syninger at nedsive en del af regn-vandet i LAR-løsninger, så de større regnmængder ikke belaster kloaksystemet. Men hvad bliver konsekvenserne for grundvandets kvalitet og grundvandsspejlet, når der fremover skal nedsives mere regnvand?

En lang række parametre har betydning for, hvor og hvor meget regnvand, der kan nedsives for-skellige steder. Jordbundsforhold og geologi, beliggenhed af grund-vandsspejl, forureninger, afstands-krav til fx bygninger og regnvandets kvalitet er nogle af dem.

VejsaltningSaltning af veje er en udfordringfor grundvandet, hvis det besluttesat frakoble vejvandet fra kloak-systemet. Klorid transporteres direkte til grundvandet. Men er bidraget fra nedsivningen accep-tabelt, så grundvandet ikke på-virkes væsentligt og fortsat kan bruges til drikkevand? Og hvordan påvirker de øvrige stoffer i regn-vand grundvandets kvalitet?

Integrerede modellerPåvirkningen af grundvandet fra nedsivning af regnvand er kompleks. Rambøll bruger integrerede grundvands-, overfladevands- og stoftransport-modeller til at vurdere risikoen for grundvandet.

Med modellerne kan der udpeges områder, hvor der er mindst risiko for, at nedsivningen af regnvand påvirker grundvandet set over en længere tidshorisont.

Dette er vigtig viden for at kunne planlægge den fremtidige hånd-tering af regnvand og etablere LAR-løsninger i områder, hvor det er optimalt både i forhold til klimatilpasning, kloaksystem oggrundvand.

Marianne Marcher Juhl,mbmj@ramboll.dk, T 5161 6428

KATRINEDALS SKOLE,VANLØSE

Bygherre: Københavns Kommune, KEjd Udførelsesår: 2011-15 Byggesum: Samlet ca. 75 mio. kr. inkl. moms Type: Nybyggeri ca. 3.500 m2 samt renovering ca. 8.000 m2

Omfang: Udvidelse med et ekstra spor til fuld tresporet folkeskole ved tilbygning af et nyt spor. Desuden renovering af eksisterende bygningskompleks. Projektet udføres mens skolen er i drift. Arkitekt: JJW arkitekter asIngeniør: Rambøll Managementkonsulent: Rambøll Management

som inspirerer selvorganiserede motionsgrupper. Projektet ud-vikles og ibrugtages i tæt sam-arbejde med skolen og bygherren i alle faser.

Simon Jensen,smnj@ramboll.dk, T 5161 6597Peder Kjøgx, pedk@ramboll.com, T 5161 2869

KOMMA #40

Udnyttelse af grundvands-magasiner til kulde/varmelagring i ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) bidrager til bæredygtighedsprofiler og ikke mindst besparelser på energi-regninger. Derfor ses en øget udbredelse af disse anlæg hos virksomheder og forsyninger m.fl.

Rambøll har bistået flere kom-muner med den myndigheds-mæssige vurdering af anlæggenes miljøpåvirkninger, herunder særligt risikoen for påvirkning af grund-vandet i forhold til eksisterende vandindvindinger og grundvands-kvaliteten. Vigtige aspekter at være opmærksomme på er så-

MYNDIGHEDSVURDERING AF GRUNDVANDET SOM ENERGIRESSOURCE

vel de hydrauliske og termiske påvirkninger af grundvands-magasinet ved op- og nedpump-ning af koldt og varmt vand som de risici, anlæggene kan medføre, hvis der sker en utilsigtet tilførsel af ilt eller andre stoffer til grund-vandsmagasinerne.

Rambøll har desuden erfaret, at beregninger i nogle grundvands-modeller viser, at ATES-anlæg ikke udgør problemer, men at det viser sig, at resultaterne frem-kommer på grund af unøjagtig-heder i opsætningen af model-lerne. Disse unøjagtigheder er vigtige at opdage som led i kommunernes sagsbehandling.

Ud over vurdering af ansøgninger til ATES-anlæg bistår Rambøll desuden kommuner med vurderinger af ansøgninger om andre måder at udnytte jorden som energiressource på, her-under ansøgninger fra energi-selskaber, som ønsker at etablere geotermiske anlæg (2-2,5 km dybe boringer), jordvarmeboringer og solfanger-anlæg med damvarmelagring.

Annette Raben, anr@ramboll.dk, T 5161 8327

FÆLLES GRUNDVANDSMODEL FOR FORSYNINGER OG KOMMUNER

Såvel vandforsyningerne som kommunerne har behov for at kunne vurdere påvirkningen af vandindvindingen på naturen, og her udgør en grundvands-model et meget centralt værktøj.

Seks kommuner og fire vandfor-syninger nord for København er gået sammen om at opstille en fælles grundvandsmodel for vand-løbsoplandet til Mølleåen og Nivå. Et meget vigtigt element i sam-arbejdet er at få en fælles for-ståelse for grundvandsmodellens muligheder og begrænsninger samt at sikre et ensartet be-slutningsgrundlag.

Det er målet med grundvands-modellen, at den kan anvendes til:• Vurderingafnyevandindvindings- tilladelser og VVM-processen.• Planlægningafindvindings- strategier og beregninger af indvindingsoplande.• Udpegningafboringsnære beskyttelsesområder (BNBO).• Risikovurderingerafforu- reninger i forhold til indvinding.

• Vurderingafmulighederne for nedsivning af regnvand og estimat af effekterne på grundvandsressourcen.

Samarbejdet og modelopstillingen tager udgangspunkt i en af de mange grundvandsmodeller, som Naturstyrelsen har opstillet og anvendt i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Samarbejdet mellem forsyninger ogkommuner medfører et ejerskab tilmodellen, som sikrer, at der løbende sker en opdatering af datagrundlagetfor grundvandsmodellen. Følge-gruppemøder har givet en fællesforståelse af, hvordan modellen er opbygget, og hvordan den fremad-rettet kan anvendes og opdateres.

Nordvand A/S har været leder afstyregruppen og har faciliteret pro-cessen, mens Rambøll har haft denfaglige rolle med indsamling af dataopdatering og opstilling af grund-vandsmodellen. Kristian Bitsch,krb@ramboll.dk, T 5161 6777

KOMMA #40

I debatten om danske ghetto-områder har Mjølnerparken ofte været brugt som både negativtog positivt eksempel. Nu er enhelhedsplan på vej, der vil give et helt nyt bud på, hvordan mankan bo trygt sammen med sinenaboer – på tværs af alder, ind-komst og etnicitet i almeneboliger i Danmark. Planen kobler sociale og fysiske indsatser i en forandringsproces, der starter indefra.

Beboeres engagement er nøglen til forandring Søndag den 20. oktober stemte et overvældende flertal af beboerne ja til at arbejde videre med en planfor at forbedre de nedslidte boliger, at skabe et trygt boligområde og en bedre sammenhæng med Nørrebro. Stemmedeltagelsen var rekord i Mjølnerparken, med knap 298 stemmer, repræsenteret ved 30% af husstandene. Kun 14 stem-mer var imod planen på trods af,

BEBOERNE VIL FORANDRE MJØLNERPARKEN

at den vil kræve huslejestigninger. Flest kvinder fra bebyggelsen mødte op ved stemmeboksene. Udviklingskonsulent Sara Nissen, Lejerbo, fortæller: ”Jeg vil vove at påstå, at resultatet og den høje stemmedeltagelse siger noget om, at beboerne gerne vil deltage i arbejdet og er bevidste om deres stemme. Men det siger også noget om, at vi er lykkedes med at komme igennem med budskaberne – planens ind-hold, om at huslejen vil stige uanset en helhedsplan, og at de vil blive inddraget i hele forløbet. Det er lykkedes ved, at vi i fælleskab har fået skabt en klar og god historie og har brugt rigtig mange gode kanaler til at få budskabet ud.”

Klare fælles budskaber fra hele interessentkredsenRambølls kompetencecenter for Projektkommunikation har afholdt fælles to-dages workshops i inte-ressentkredsen – fra rådhuset til

afdelingsbestyrelsen - hvor pro-jektets mål og budskaber blev af-klaret og endeligt defineret.

På baggrund af det nye fællesgrundlag har vi udmøntet mål ogbudskaber i ydelser som kommu-nikationsplan, procesplaner,hjemmeside, plakater, visuellekoncepter, mødekoncepter, presse-strategi og løbende rådgivningom håndtering af særlige interes-senter. De fælles budskaber fraalle interne interessenter har be-tydet, at projektet og processenhar kunnet kommunikeres klart til beboerne, der nu har taget ejer-skab til projektet. Den beboerdemokratiske proces fortsætter i det kommende år.

Anlægsstart er planlagt i efteråret 2014. Læs mere om projektet på www.mjølnerparken.dk

Sofie Ottesen, ott@ramboll.dk, T 5161 3646

KOMMA #40

I Danmark anvenderkommunerne hvert år milliarder til byggeri og drift af bygninger. Bygningsmassen udgør sam-fundets største formue, og det er vigtigt at sikre, at byggeriet og den efterfølgende drift og vedligehold samlet set er en god investering.

Drift og vedligehold udgør største-delen af de samlede omkostninger i en bygnings levetid, og der er derfor meget at spare, hvis man vælger den ’rigtige’ løsning fra begyndelsen. Det koster samfundet milliarder af kr. hvert år, at kom-munerne har bygninger, der ikke er hensigtsmæssige i placering og indretning, og som mange gange samtidig er store energi-slugere. I stedet vil det være en bedre samlet investering, at man som udgangspunkt laver nogle sammenligninger af fordele og ulemper ved renovering kontra nedrivning og genopbygning.

Populært sagt, at vurdere bygningernes totaløkonomi, og derved at tage sin beslutning på et velinformeret grundlag i stedet for at beslutte kortsigtet og bare at køre videre som hidtil.

Christiansborg tænker totaløkonomiPå Christiansborg har politikerne også fået øjnene op for de sam-fundsøkonomiske fordele ved at tænke i totaløkonomi. I en ny be-kendtgørelse fra den 11. oktober 2013 fremgår det, at når entre-prisesummen overstiger 20 mio. kr., skal kommuner og regioner udarbejde totaløkonomiske vur-deringer i beslutningsprocessen.

Dansk Byggeri og Dansk Beton har ønsket at bidrage til, at kom-munerne kan træffe den rigtige beslutning, når en af landets mange nedslidte bygninger står foran en større renovering. Derfor var der den 12. december inviteret til en konference ”Renovering

RENOVERING ELLER NYBYG – GEVINSTEN VED AT VÆLGE RIGTIGT

Scenarie A: Renovering Scenarie B: Nybyggeri

AnlægsomkostningAnlægsomkostninger 54.000.000 62.080.000

Drift og vedligehold akkumuleret NPVPlanlagt drift og vedligehold 21.786.864 16.759.126Genopretningsomkostninger 27.646.944 17.163.903Rengøring 30.501.610 23.462.777Øvrige udgifter 7.374.016 7.374.016Forsyning 33.479.066 25.753.128Total 120.788.500 90.512.950

Total DKK akkumuleret NPV 174.788.500 152.592.950

Total DKK per år NPV 3.495.770 3.051.859Total DKK per år per m2 NPV 971 848

Årlige drift og vedligeholdelsesomkostninger år 2014Planlagt drift og vedligehold 936.00 720.000Genopretningsomkostninger – –Rengøring 1.310.400 1.008.000Øvrige udgifter 316.800 316.800Forsyning 982.800 756.000Total 3.546.000 2.800.800

Breakeven år 2023

for enhver pris”. Chefkonsulent Kristian Buur fra Rambøll deltog på konferencen med et indlæg ”Gevinsterne ved at vælge rigtigt.”

Nyt værktøjFor at understøtte den rigtige be-slutning har Dansk Byggeri fået Rambøll til at udarbejde en vejled-ning, der kan hjælpe kommunerne med at vælge den bedste, total-økonomiske løsning. Vejledningen indeholder endvidere et bruger-venligt værktøj til at vurdere, om en bygning med fordel kan reno-veres, eller om det bedre kan be-tale sig at rive ned og bygge nyt.

Værktøjet, der stilles gratis til rådighed, kan give en meget god indikation af, hvad en total-økonomisk beregning vil vise, og om der er penge at spare. Ligeledes er der en række gode råd til, hvordan man kan imple-mentere den totaløkonomiske tankegang.

Kristian Buur,krsb@ramboll.dk, T 5161 8318

Eksempel på totaløkonomisk beregning ”Skovsminde Plejecenter” i Græsted

KOMMA

NYHEDSBREV TIL KOMMUNERNE #40 JANUAR 2014

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, kn@ramboll.dk, T +45 5161 6074

Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

Oplag: 2000ISSN: 16016300

KOMMA #40

WWW.RAMBOLL.DK

Fo

tog

raf:

Ra

smu

s B

aa

ne

r