Kogræsserforeninger som naturforvaltere · EVU 04081 Gitte Wolf EVU 04086 Mette Kirsten Jørgensen...

Kogræsserforeninger som naturforvaltere

- Erfaringer og perspektiver

Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning

Modul 2B ”Det multifunktionelle landskab”

Gitte Wolf, Mette Kirsten Jørgensen, Michael Krogh, Stefan Skov & Thyge Nygaard

Kogræsserforeninger som naturforvaltere - Erfaringer og perspektiver

1


2

Titel: Kogræsserforeninger som naturforvaltere – Erfaringer og

perspektiver Forfattere: Gruppe 3: EVU 04081 Gitte Wolf EVU 04086 Mette Kirsten Jørgensen

EVU 04022 Michael Krogh EVU 04037 Stefan Skov EVU 04088 Thyge Nygaard Vejleder: Jørgen Primdahl, Professor, KVL, Institut for Økonomi, Skov

og Landskab Formål: Eksamensopgave på modul 2B i Master i

Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning Opgavestiller: Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter.

Udgivelsestidspunkt: Maj 2005 Forsidebillede: Slotsmosens Kogræsserselskab, Slangerup.

Foto: Gitte Wolf


3

Indhold

1. INDLEDNING 5

1.1 BAGGRUND FOR OPGAVEN 5 1.2 PROBLEMFORMULERING 5 1.3 METODE 5 1.4 OPGAVENS AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING 7

2. HISTORIE 9

2.1 FRA LANDSBYENS FÆLLED TIL BYENS GRØNNE PUSTERUM 9 2.2 SAMFUNDSMÆSSIGE BEHOV OG ØNSKER 14

3. GRÆSNINGSFORENINGER I DANMARK - EN OVERSIGT 19

3.1 BESKRIVELSE AF ”GENNEMSNITSFORENINGEN”. 19 3.2 OVERSIGT OVER FORENINGER 19 3.3 BESKRIVELSE AF FORENINGERNE 21

4. BESKRIVELSE AF FIRE UDVALGTE FORENINGER 25

4.1 USSERØD ÅDAL 26 4.2 ST. VEJLEÅ 26 4.3 SLOTSMOSEN 27 4.4 KNUDSSKOV 28

5. PERSPEKTIVERING 30

6. KONKLUSION 33

7. ERFARINGSBASERET VEJLEDNING TIL NYE FORENINGER 34

8. LITTERATUR 51

9. BILAG 54

9.1 OVERSIGT OVER KOGRÆSSERFORENINGER I DANMARK 54


4


5

Forord Da denne opgaves tilblivelse i høj grad er baseret på interviews, er vi meget taknemmelige for den velvilje vi har oplevet, når vi har været i kontakt med repræsentanter fra landets kogræsserforeninger. Vi er blevet mødt med meget stor positiv interesse for opgaven og vil gerne rette en stor tak til alle, vi har været i kontakt med.

1. Indledning

1.1 Baggrund for opgaven Denne opgave er en projektopgave udarbejdet af fem studerende på modul 2B på master-uddannelsen i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning. Masteruddannelsen er resultatet af et samarbejde mellem den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Center for Udvikling af Landdistrikterne (CFUL), hvor det er formålet at give de studerende en mere integreret tilgang til landskabsforvaltning og landdistriktsudvikling. Modulet har titlen ”Det multifunktionelle landskab”. Opgaven er udarbejdet i januar - maj 2005.

1.2 Problemformulering I vores tilgang til emnet ønsker vi at belyse problematikken fra tre forskellige vinkler: • Praktisk:

− Er kogræsserforeninger et realistisk bidrag til pleje af lysåbne naturarealer? • Teoretisk:

− Hvorledes begrundes nødvendigheden af pleje af den lysåbne natur? − Kan vi i litteraturen finde forklaring på, hvorfor det tilsyneladende er et problem

at sikre en tilstrækkelig bestand af græsningsdyr ? − Hvilke historiske hovedpunkter rummer litteraturen m.h.t. græsningslav i

Danmark? − Er der økonomiske eller sociale perspektiver i kogræsserforeninger?

• Professionelt:

− Vi identificerer succesfaktorer og fiaskoer for at opstille en praktisk guide for kogræsserforeninger – en erfaringsbaseret vejledning i etablering og drift.

1.3 Metode Opgaven består overordnet af tre dele: • En historisk del med udgangspunkt i landbrugets udvikling samt de

samfundsmæssige behov og ønsker. • En oversigt over kogræsserforeninger i Danmark


6

- kort interview/opgørelse med alle foreninger - dybdegående interview med fire udvalgte foreninger

• En praktisk guide til nye foreninger. Som udgangspunkt for opgaven laver vi en kort historisk oversigt over den generelle landbrugsudvikling i relation til kogræsserforeninger. Specielt prøver vi at beskrive græsningsfællesskabernes baggrund, udvikling og betydning gennem tiden. Denne del af opgaven baseres på litteraturstudie. Kogræsserforeningers potentiale og perspektiver som naturforvaltere sættes i relation til naturplejen. Ud fra nationale og internationale forpligtigelser, lovgivning og arealopgørelser giver vi et bud på potentialet og mulighederne når dette sættes i relation til foreningernes udbredelse i Danmark. Hvorfor plejer vi natur i Danmark og hvor stort er behovet? De samfundsmæssige ønsker og behov i relation til kogræsserforeninger belyses gennem litteraturen inden for emnerne: bosætning, børn og naturen, friluftsliv og relationerne mellem by og land. Via vores netværk, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Amterne, internettet og kontakt med kogræsserforeninger, udarbejder vi en oversigt over foreninger i Danmark. Oversigten dækker eksisterende og nedlagte foreninger i det omfang det har været muligt at opspore dem. Foreningsoversigten giver os grundlag for at kunne besvare en række af de spørgsmål, vi har beskrevet indledningsvis i opgaven. Vi kontakter alle de foreninger, som vi har fået kendskab til og laver et kort interview med henblik på at få en ide om deres geografiske placering, udbredelse, medlemstilslutning mv. Ud fra oversigten skitserer vi en ”gennemsnitsforening” eller den typiske forening. Vi vælger fire foreninger ud til en nærmere analyse og et mere dybdegående interview. Udvælgelsen sker principielt tilfældigt, men de fire foreninger vælges så de repræsenterer nogle af yderpunkterne og dermed variationen inden for foreningerne:

• En stor • En lille og ny • En gammel • En ”død” eller lukket forening

Ved at sammenholde de fire foreninger med ”gennemsnitsforeningen”, prøver vi at uddrage nogle ligheder og forskelle, som bruges i vor perspektivering, og danner baggrund for den praktiske guide for kogræsserforeninger. De dybdegående


7

interview er også lavet fordi vi til guiden har behov for mere detaljerede oplysninger end de korte interviews giver. Hovedparten af foreningerne interviewes telefonisk, mens de fire udvalgte foreninger interviewes personligt og græsningsområderne besøges.

1.4 Opgavens afgrænsning og begrænsning Vi definerer en kogræsserforening som:

• En forening der har til formål at pleje naturen med græsningsdyr. I foreningen indgår andre end lodsejere. Vi ser således ikke på græsningslav, der udelukkende består af landmænd.

Ved græsningsdyr forstår vi:

• Primært kreaturer og får. Lysåbne naturtyper dækker over:

• Heder, strandenge, ferske enge, overdrev, moser og klitter. Vedvarende græsarealer er i denne opgave:

• De lysåbne naturtyper som har et plejebehov. Første del af opgaven er baseret på litteraturstudie, men der er dog den begrænsning, at der tilsyneladende findes påfaldende lidt publiceret litteratur om kogræsserforeninger og græsningslav. De to spørgeguides - den korte og den dybdegående, er udformet så de efter vores skøn i størst muligt omfang tilgodeser opgavens formål og kan bruges til at lave en guide. Valget af fire kogræsserforeninger er sket på baggrund af en afvejning mellem vores behov for informationer og den tid, som vi har til rådighed. Oversigten over kogræsserforeninger dækker perioden fra 1980, da vi ikke har fundet materiale, der er ældre. Kogræsserforeninger eller lignende fællesskaber har måske også eksisteret før 1980, men det er mere af historisk interesse. Vi vurderer at foreninger, der har eksisteret før 1980 og som er stoppet igen ikke er relevante i forhold til at kunne bruges til at uddrage erfaringer og perspektiver, idet forudsætningerne og mulighederne har ændret sig meget fra før 80´erne og til i dag. I vores interviews spørger vi til deres netværk, og om de har kendskab til andre foreninger, for derigennem at opspore foreninger, som vi ikke har været i kontakt med.


8

Oversigten kan ikke betragtes som en komplet liste over kogræsserforeninger i Danmark, da det ikke kan udelukkes, at der findes foreninger som vi i forbindelse med vores opgave ikke er stødt på, eller som ikke søger kontakt udadtil og derfor er ukendte for offentligheden. Gennem kontakten med de enkelte foreninger har vi ofte fået flere oplysninger, end dem som vores korte spørgeguide berører. Disse oplysninger er af afgrænsningsmæssige årsager ikke medtaget i foreningsoversigten (Bilag 9.1), men indgår som udokumenteret baggrundsviden i vor generelle beskrivelse af kogræsserforeningerne. Hvis vi skulle have haft alle oplysninger med, skulle hver af de 39 interviewede foreninger have haft en spørgeguide af samme omfang som de fire udvalgte foreninger, hvilket svarer til 2-3 timers interview for hver! I vores udvælgelse af de fire foreninger havde vi planlagt at se på en ”død” forening, dvs. en forening som ikke længere eksisterer. Den ”døde” forening skulle bruges til at fortælle noget om, hvad der kan gå galt i en forening. Det har imidlertid ikke været muligt at opspore en ”død” kogræsserforening – hvilket i sig selv må siges at være positivt. De Kogræsserforeninger som vi mente var døde, har vist sig blot at leve et stille liv uden de store kontakter udadtil. Guiden til kommende foreninger er først og fremmest baseret de erfaringer vi har fra vores interviews samt egne erfaringer med kogræsserforeninger. Formålet med guiden er at hjælpe nye foreninger i gang, således at nye foreninger kan drage nytte af erfaringerne både organisatorisk, økonomisk og praktisk.


9

2. Historie

Baggrund I Danmark findes der i alt ca. 345.000 ha vedvarende græsareal, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (Wilhjelmudvalget 2001b). Det er arealer, der kræver en eller anden form for ekstensiv landbrugsdrift i form af afgræsning eller høslæt, for at de kan bevares som lysåbne arealer. Mange af disse arealer er i dag truet af manglende pleje, da den traditionelle landbrugsdrift ofte er urentabel. Således opgør Buttenschøn (2001) at 50 % af § 3 arealerne har et ingen eller mangelfuld pleje. Dette kan skyldes, at det oftest er arealer med lav produktionsværdi, og de er ofte karakteriseret af meget komplicerede ejerforhold, hvor mange lodsejere ejer hver sin lille parcel. Desuden er mange af disse naturtyper små og isolerede, hvilket gør dem lidet attraktive som græsnings- eller høslætsareal. 52 % af det samlede antal § 3 lokaliteter er således på under 1 ha (Wilhjelmudvalget 2001a). Hvor det tidligere var fuldtidslandmænd, der ejede og drev disse jorder, er det indenfor de sidste årtier i udstrakt grad blevet deltids- og hobbylandmænd, der har taget over (Landbrugsraadet 2004) Samtidig er antallet af husdyrbesætninger blevet markant mindre, besætningsstørrelsen er dog i samme periode vokset. Problemet ved dette, set i landskabs- og naturplejeperspektiv, er at de nævnte naturtyper kun udnyttes pletvis, medens alt for mange områder gror til i krat, og derved mister deres landskabsværdier og biologiske mangfoldighed. Lokalt og nationalt vil man ofte synes at denne udvikling er uheldig. Det omgivende samfund har en forventning om, at naturarealerne fremstår som store lysåbne flader med et rigt fugle- og blomsterliv. Enkelte steder har man forsøgt at gøre noget ved denne udvikling, bl.a. ved at indgå i et fællesskab omkring driften af sådanne områder. Et sådant driftsfællesskab kunne være en kogræsserforening.

2.1 Fra landsbyens fælled til byens grønne pusterum Græsning en del af landbrugets historie! De lysåbne naturtyper er udviklet og vedligeholdt ved afgræsning. For ca. 6000 år siden var det de store græssere som vildhest, urokse, bison, elg og kronhjorte der skabte et skovlandskab som en mosaik af skov og åbne arealer (Büttenschøn 2004). Denne oprindelige form for afgræsning blev langsomt ændret i takt med agerbrugets, og dermed de domesticerede dyrs, indtog i Danmark, Den historiske tradition for fællesgræsning går helt tilbage til jernalderen hvor de første landsbyfællesskaber etableres. I takt med agerbrugets intensivering og


10

væksten af agerjordsarealerne måtte det nedarvede landsbyfællesskab have en mere reguleret form. Græsningsarealerne kunne bedst udnyttes i fællesdrift . Ordet bylav findes ikke nævnt i landskabslovene, men de optræder i vikingetidens kolonier f.eks. Danelagen i England (Porsmose 1998). Det antages at vikingerne må have bragt ordet og begrebet med sig og at bylavsinstitutionen var kendt i vikingetidens Danmark. I 1680-erne var der i dyrkningsfællesskabet en fælles ret til at udnytte ressourserne udenfor bymarken f.eks. ved græsning på overdrevet, men der eksisterede også en fælles organisation af markarbejdet og græsningen på agerjorden i bymarken (Frandsen 1998). Driften var tilrettelagt efter to forskellige dyrkningssystemer, vangbrug og græsvangsbrug. Bymarken var i vangbruget opdelt i et antal vange som enten var tilsået eller lå fælle dvs. lå hen til græsning. Det var således karakteristisk at landsbyfællesskabet med dets bylav og gildelav fra vikingetid og helt frem til landboreformerne var med til at danne rammen om landboernes liv og det er nærliggende at drage paralleller til vor tids kogræsserforeninger eller lav.

J. Th Lundbye. Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde 1846. Landboreformerne sidst i 1700-tallet, betød at landsbyfællesskabets samdrift af


11

indmarken/bymarken ophørte, og dyrkningsarealer i højere grad blev spredt i landskabet (Fritzbøger 2004). Landboreformerne betød også, at landsbyernes fælles hede- og overdrevsarealer blev udstykket og at den fælles stubmarksgræsning mellem nabolag (vangelag) ophørte (Fritzbøger 2004). Vangelag var løsningen, hvis der var mangel på større sammenhængende græsningsarealer og en måde at sikre stabilitet i græsningsarealet. Ved et vangelag forstås, at vangene på hver side af et ejerlavsskel havde samme plads i omdriften. Når vangene henlå hvilende med græs, havde man en større sammenhængende fælled, på tværs af ejerlavene. Der er kilder om vangelag helt tilbage til 1400-tallet men det er uvist under hvilke omstændigheder de er opstået (Fritzbøger 2004). Reformerne medførte ligeledes en betydelig forøgelse af det dyrkede areal. Skovforordningerne kom omkring år 1800, hvor den kendteste, Fredsskovforordningen, kom i 1805, og regulerede hvad der skulle være skov, og derfor ikke længere måtte være tilholdssted for de græssende dyr, og hvad der skulle være landbrugsland (Fritzbøger 1994).

Landbrugspolitikken i landskabet I 1957 blev det europæiske fællesskab oprettet. Rom-traktaten, skulle ud over aftaler vedrørende kul og stålsamarbejde, også sikre politisk stabilitet og gøre Europa selvforsynende med fødevarer (Kyed & Thomsen 1991). Dette var begyndelsen på Europas fælles landbrugspolitik. Siden Danmarks indtræden i EF i 1972 har landbrugsreguleringen og lovgivningen for alvor haft betydning for landbrugets produktionsmetoder og strukturudvikling. I 1970èrne blev arealgrænsen for sammenlægningen af landbrugsejendomme ændret. Dette har haft stor betydning for landskabet, idet der typisk ved sammenlægninger af ejendomme er blevet gennemført ændringer for at tilgodese de driftsmæssige hensyn f.eks. sammenlægning af marker. 1980èrne var en periode med øget produktivitet og specialisering i landbruget. Produktionen gav et stigende pres på landskabet, naturen og miljøet. Ændringen i landskabet var mange. Læhegn blev fjernet for at gøre plads til de store maskiner, vedvarende græsarealer blev taget med i omdrift, arealer blev drænet og forbruget af kunstgødning og pesticider forøgede produktionen (Ejernæs et al. 1998). De tidligere højt værdsatte græsningsarealer som enge og overdrev mistede i denne periode for alvor sin betydning og blev marginaliseret. Et typisk eksempel er de ferske enge, som indtil 1970èrne var i drift med en stor produktion af næringsrigt hø (Miljøministeriet 1993). De forringelser af miljø og natur i landbrugslandskabet, som den øgede produktivitet og specialisering medførte, skabte et samfundsmæssigt ønske om, at udvikle landbruget til at udvise andre hensyn end de produktionsmæssige. Alt dette betød at der i slutningen af 80érne og begyndelsen af 90èrne, kom en række nationale handlingsplaner vedrørende miljø, natur og landbrug. Nævnes kan i denne sammenhæng vandmiljøplan I, pesticidhandlingsplanen og Handlingsplan for


12

bæredygtighed. Desuden indførtes MFO-ordningerne (Miljøfølsomme områder) og lov om økologisk produktion.

EU-reform og mere fokus på miljøet I 1990`erne blev det forsøgt at integrere miljø- natur- og landskabshensyn i det etablerede landbrugsstøttesystem. Efter 40 år med en fælles landbrugspolitik, hvor udgangspunkt var modernisering, intensivering og en produktionsorienteret tanke, var dette nye udgangspunkt for mange i landbruget en dramatisk ændring (Andersen 2001). I 1992 kom den første EU reform ”MacSharry planen”. Målet var at tilnærme EU-priser til priserne på verdensmarkedet, reducere overskudsproduktionen og skabe større fokus på de miljømæssige konsekvenser af landbrugsproduktionen (Kyed & Thomsen 1991). Som en del af MacSharry-reformen, blev der indført præmier til ammekøer og handyr. Hertil var knyttet et krav om nødvendigt grovfoderareal. Disse arealer blev i høj grad fundet i de vedvarende naturgræsarealer og dette krav har haft stor betydning for den fortsatte drift af mange naturarealer i reformens løbetid (Andersen 2001). Agenda 2000 betød en udvidelse af den miljø- og naturintegration, der kom i reformen i 1992. Reformerne i Agenda 2000 skulle sætte yderligere skub i integrationen af miljø- og natur i landbrugspolitikken bl.a. ved brug af ”noget for noget” princippet i cross-compliance-begrebet. Netop nu implementeres den såkaldte ”midtvejsreform” i Danmark. Dette er den nyeste reform af EU-landbrugspolitik. De centrale elementer i denne reform er, at en del af den direkte støtte til planteproduktion, oksekød og mælk skal afkobles fra produktionen. Støtten, kaldet Enkeltbetalingsordningen, bliver fremover knyttet til personen uden direkte krav om produktion. I stedet får cross-compliance eller ”noget for noget” – begrebet større betydning, idet støtten gøres afhængig af, at en lang række bestemmelser vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd m.m. overholdes (Christensen, 2004). Enkeltbetalingsordingen indeholder som nævnt, at støtten fremover ikke vil være knyttet til produktionen. Dette har medført frygt for at driften af en stor del af de lavproduktive naturgræsarealer vil ophøre, da der ikke, i lighed med husdyr-præmierne, er indbygget krav om drift af arealerne. Der er nu alene krav om at de ikke gror til med buske eller træer efter reglerne om opretholdelse af god miljø- og landbrugsmæssig stand. Således har Kødbranchens Fællesråd skønnet, at bestanden af ammekøer vil falde 26 % som følge af reformen (Munck 2004).

Overordnede mål og forpligtigelser for naturbeskyttelse. Naturbeskyttelsen i Danmark er målsat via en række nationale love, statslige tilkendegivelser, samt tiltrådte internationale konventioner og politikker. De lysåbne


13

naturområder, halvkulturerne, som for en del trues af tilgroning på grund af ophør med græsning eller høslæt, er i denne sammenhæng særlig interessante. Danmark har en forpligtelse til at inddrage naturhensyn i landbruget, hvilket har stor betydning, da vi er det mest intensivt dyrkede land i Europa med over 62% landbrugsareal (Kærgård 2005). Naturbeskyttelseslovens § 3 giver en generel beskyttelse af en række naturtyper, herunder også de driftafhængige naturtyper: heder, overdrev, (moser), strandenge og ferske enge. I figur 2.1 kan man se en oversigt over det samlede areal af de forskellige beskyttede naturtyper, (Wilhjelmudvalget 2001b).

Figur 2.1 § 3 beskyttede områder fordelt på naturtype. Hede, overdrev, strandeng, fersk eng samt en del af de områder, der er angivet som mose, er afhængige af drift eller pleje for at blive bevaret (Wilhjelmudvalget 2001b).

Af de internationale konventioner/direktiver har især nedenstående haft betydning for naturbeskyttelsen:

• Ramsar-konventionen (beskyttelse af vådområder), der blev tiltrådt af Danmark i 1977.

• EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (udpegning af fuglebeskyttelsesområder) fra 1979.

• EF-Habitatområder (beskyttelse af levesteder og enkeltarter) 1992. • Rio-konventionen om biologisk mangfoldighed og bæredygtig udvikling fra

1992 Rio-konventionens tiltrædelse udmøntede sig i 1995 i en dansk strategi for: “Biologisk mangfoldighed i Danmark - status og strategi”.

Det er EU´s mål, at forringelsen af den biologiske mangfoldighed skal standses senest i 2010. Et væsentligt bidrag til at nå målet er oprettelsen af Natura 2000 – netværket som består af EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 - netværket og de naturtyper, der er beskyttet i naturbeskyttelseslovens § 3, er et udtryk for hvilke naturtyper, der anses for at være de mest værdifulde (Miljøministeriet 2004).


14

Foranlediget af en kritisk OECD-analyse i 1999, af Danmarks indsats på naturbeskyt-telsesområdet, nedsatte den daværende regering Wilhjelmudvalget. Udvalget skulle fremkomme med et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, hvilket skete i 2001. Med Wilhjelmsudvalget rapport som inspirationskilde vedtog regeringen: ”Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009.” Handlingsplanen beskriver overvejende hvordan, allerede tiltrådte, konventioner/mål føres ud i livet, men som noget nyt tages der beslutning om at iværksætte nationalpark pilot-projekter. Handlingsplanen bygger på den grundtese at pengene skal bruges, hvor naturen er mest værdifuld. Hovedvægten lægges således at bevare allerede eksisterende natur, frem for etablering af nye naturområder (Miljøministeriet 2004).

2.2 Samfundsmæssige behov og ønsker Udover love, regler og støtteordninger er der mange andre faktorer der har betydning for det åbne land og den bynære natur. Det er specielt de behov og forventninger det omgivende samfund har til naturen. Det afspejler sig bl.a. i vores bosætning, friluftsliv, opfattelse af naturen og relationerne mellem by og land.

Hvad betyder naturen for vores bosætning Det er fakta, at samfundet har ændret sig på en sådan måde at stadig færre mennesker har kontakt med naturen i deres dagligdag. En ændring fra at bo på landet hvor man arbejdede i og levede af naturen, til først et industrisamfund og siden vores service- og informationssamfund hvor hovedparten af befolkningen ikke har kontakt med naturen i deres arbejde eller dagligliv (Agger 1989). Derimod er det blevet et gode at bo i naturskønne omgivelse, men stadigvæk tæt på alt. Det afspejler sig bl.a. i udviklingen i ejendomspriserne hvis der rejses bynær skov (Anthon & Thorsen 2005) Også på Wilhjelmudvalgets konference om Natur, Velfærd og økonomi den 16. januar 2001 sagde Johannes Poulsen, formanden for miljø- og forsyningsudvalget i kommunernes landsforening, at ”kommunerne har stor egen interesse i at bevare og beskytte naturen. Nærheden til smukke naturområder og muligheden for rekreative aktiviteter i naturen er uden tvivl en meget væsentlig parameter når det gælder om at tiltrække og fastholde både borgere og erhvervsliv” (Poulsen 2001). Denne tendens understreges af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut


15

(2005) om til- og fraflytning i yderområder. Her understregede stort set alle interviewede, at nærhed til områdets naturmæssige herligheder var et forhold der havde betydning for beslutningen om at flytte.

Forholdet mellem børn og naturen Der er ikke længere en landmand i enhver familie som børnene fra byen bliver sendt hen til i sommerferierne. Strukturudviklingen med det lavere antal landbrug til følge og den tidligere omtalte udvikling i samfundet (Agger 1989) er baggrunden for dette. Over 80 procent af Danmarks befolkning bor i byer eller bynære områder og de daglige naturoplevelser er sporadiske. Dette betyder bl.a., at børn og unge har meget få erfaringer med levende dyr (Didriksen 2001).

Far og barn ved Slotsmosen, Slangerup. Foto: Gitte Wolf. Naturen er blevet noget man besøger. Den indgår ikke længere som en synlig del af børns hverdag. Enkelte ture til den lokale naturskole med naturvejlederen, turen til zoologisk have, bondegårdsbesøg og evt. en enkelt lejrskole i naturen er hvad de fleste børn oplever i deres skoletid. Børnenes forhold til naturen er blevet institutionaliseret (Didriksen 2001). Det pædagogiske aspekt i kogræsserforeningerne er en kontrast til ovenstående udvikling. Igennem vore interviews med 4 forskellige kogræsserforeninger blev vi


16

opmærksomme på, at mange børnefamilier og bedsteforældre er medlemmer, således at deres børn og børnebørn få kendskab til levende dyr og bliver beviste om, hvor maden kommer fra. Endvidere er en enkelt lokal børnehave medlem af foreningen i Store Vejleå.

Friluftsliv Befolkningens fordeling imellem by og land har ændret sig væsentligt i forrige århundrede. I starten af århundredet boede 58 % af befolkningen på landet, mens 42% boede i byer (Bisschop-Larsen 1995). I dag bor, som tidligere nævnt, stadig flere mennesker i større bysamfund og kommer ikke dagligt i kontakt med naturen, med mindre naturen får plads i byen og kan opleves her. ”Over hele verden og i forskellige tidsaldre har oplevelsen af naturen og landskabet tilfredsstillet et behov hos mennesket, som det er afspejlet ikke mindst i kunsten” (Nielsen u.å., p.111). I forbindelse med undersøgelsen Friluftsliv ´95 (Jensen 1998) kommer man frem til at 96 % af alle voksne i Danmark kommer ud i naturen mindst en gang om året og 75% har været der inden for de sidste 14 dage. De fleste foretrækker at gå en tur for at få oplevelser i nærområdet. Er afstanden over 2,5 km, ændrer vi vores valg af transportmiddel. Dette taler i sig selv for at Kogræsserforeninger kan tilfredsstille et ønske om friluftsliv, hvis de placeres i byerne eller i deres periferi. Hvad vil vi derude? Hovedparten vil gå en tur og have naturoplevelser, fred og ro. I forbindelse med græsningsforeninger er det interessant at mark og eng tilsammen har 40 millioner besøgende pr. år, og i dette tal er turister ikke medregnet (Jensen 1998)! Bertel Stenbæk fremhæver i en artikel om kreaturdrift i landskabsplejen, at en fordel ved at anvende kvæg er at græsningen medfører et større antal dyre og plantearter samt at dyrene giver landskabet liv og øger den rekreative værdi (Stenbæk 1982).

Relationer mellem by og land Ved vores interviews har vi konstateret, at byen er fremmedgjort over for naturpleje, naturen, landet og landbruget. Det er ofte misforståelser og mangel på viden der fører til konflikter i kogræsserforeningernes startfase. F.eks. er der kommet klager over at dyrene står og brøler fordi de må være sultne! Eller klager over hvor synd og uansvarligt det er, at dyrene går ude hele året! Der er meget få beskrivelser af disse forhold og muligheden for kogræsserforeninger eller lignende frivillig naturpleje er fuldstændigt overset i byplanlægningen eller planlægningen af det åbne land.


17


18

Naturpleje ”Naturpleje er et underligt, selvmodsigende ord, for naturen har pr. definition ikke brug for pleje” (Danmarks Naturfredningsforening 2005). Naturpleje kom for alvor ind i dansk naturforvaltning i løbet af 1960'erne og 1970'erne. Her blev det nemlig mere og mere klart, at mange gamle fredninger af heder, enge og overdrev ikke fungerede, fordi deres forudsætning - græssende dyr, høslæt eller lignende - ikke længere var til stede. Heder, enge og overdrev groede simpelthen til i krat og blev til skov. Løsningen var "naturpleje", og siden har de fleste fredninger haft en bestemmelse om naturpleje. Behovet for naturpleje er større nu end nogensinde. I det moderne, rationelle landbrug er spredt græsning af små enge og overdrev, ikke en rentabel drift, med mindre man må tilføre store mængder gødning til græsarealerne. Gødning vil imidlertid ødelægge naturområdernes rige plante- og dyreliv. Naturen i Danmark er i høj grad afhængig af køer, som efterhånden ikke mere findes jævnt udbredt over hele landet. Derfor må landmænd opmuntres til holde kvæg gennem rimelige tilskudsordninger, så ekstensiv afgræsning af naturarealer kan betale sig. Desuden kan sammenlægning af eksisterende naturområder kombineret med genopretning af enge og overdrev være en farbar vej. Herved kan man nemlig skabe store, sammenhængende arealer, som er mere rentable at drive med let afgræsning (Wilhjelm 2001b).

Naturen har for lidt plads Set i det lange perspektiv er der sket en voldsom tilbagegang i arealer med natur i Danmark. Ved industrialiseringens begyndelse i første halvdel af 1800- tallet hvor de lysåbne naturtyper, havde deres største udbredelse, udgjorde disse op imod 60% af landets areal. I dag hvor disse arealer har mistet deres væsentlige økonomiske betydning som græsningsjorder, dækker de mindre end 9 % (Wilhjelmudvalget 2001a). En undersøgelse af naturplejen i amterne, udført af Forskningscenter for Skov & Landskab, (Buttenschøn 2001) baseret på oplysninger fra amterne, peger på at ressourcer til planlægning og udførelse af naturpleje langt fra modsvarer behovet. Det gælder især de naturområder der ikke er fredede eller omfattet af MVJ-aftaler. Undersøgelsen viser at de fredede områder hvor amterne har plejeret, prioriteres højt i naturplejen, og det samme gælder de statsejede områder hvor staten har plejepligt.


19

3. Græsningsforeninger i Danmark - en oversigt Via vore netværk, Internettet, DN, amterne samt hjælp fra nogle af de interviewede foreninger er det lykkedes at lokalisere 39 foreninger, hvoraf vi har været i kontakt med de 37. Det er således informationer fra 37 foreninger (se bilag 9.1), der er grundlaget for nedenstående analyse: vi beskriver kort karakteristika for en teoretisk ”gennemsnitsforening”, og derefter følger en grundigere beskrivelse af foreningerne.

3.1 Beskrivelse af ”gennemsnitsforeningen”. ”Gennemsnitsforeningen” er stiftet i 2001 og ligger i Københavns omegn, hvor nogle naturinteresserede har taget initiativ til at lave en forening, som har til formål at pleje naturinteresser på et kommunalt ejet areal. Arealet er på 4,3 ha (medianværdi) og er beliggende tæt på bymæssig bebyggelse. Arealet rummer § 3-udpegninger, der er dog ikke unikke naturværdier, men græsningsdyrene gør området attraktivt at se på og besøge. Arealet stilles gratis til rådighed, og amtet har stået for hegning. Dyrene er kvier, som ankommer om foråret og slagtes om efteråret. Leverandøren har det formelle ansvar for dyrene indtil slagtning. Ved sæsonens start indbetaler hvert medlem 100 kr. i kontingent og 2000 kr. á conto svarende til en kvart kvie, som medlemmet senere aftager. Slagteren sørger for partering og fordeling. Foreningens 20 medlemmer er en blanding af børnefamilier, familier hvor børnene er flyttet hjemmefra og pensionister. Alle menige medlemmer værdsætter det gode kød som primære grund til medlemskab. Medlemmerne skiftes til at tilse dyrene.

3.2 Oversigt over foreninger I perioden fra 1983 til 1993 startede 4 foreninger, d.v.s. mindre end én hvert andet år i gennemsnit. Fra 1999 og frem til i dag har der været en stabil tilgang på ca. 3 nye foreninger om året. Se figur 3.1. Trods vore intentioner lykkedes det ikke at finde foreninger, der er lukket ned. Ifølge vort materiale er der i maj måned 2005 i Danmark i alt 39 kogræsserforeninger, som plejer vedvarende græsningsarealer med græsningsdyr. De fleste foreninger ligger i østdanmark med en stor tæthed omkring København og omegn (figur 3.2). Som det fremgår, har vi fundet meget få foreninger i vestdanmark. Vi tror dette er en reel tendens, idet vore hovedkilder, Dansk Naturfredningsforening og Københavns Amt, ofte har vist sig at være aktive i foreningsdannelsen; men det kan naturligvis ikke afvises, at der er andre inspirationskilder og ”fødselshjælpere” i vestdanmark.


20

Figur 3.1 viser hvor mange foreninger, der er startet i årene 1983 til 2005 (maj). Desuden vises det akkumulerede antal foreninger. Første forening er oprettet i 1983.

De 37 foreninger, hvor vi kender arealet, dækker tilsammen 319 ha.

Figur 3.2 Vejledende oversigt over kogræsserforeninger i Danmark - maj 2005. Foreninger vi har været i kontakt med Foreninger vi ikke har været i kontakt med Ingen foreninger på Bornholm

Kogræsserforeninger i Danmark1983 - 2005

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005årstal

anta

l ko

græ

sser

fore

nin

ger total

nye foreninger


21

3.3 Beskrivelse af foreningerne Foreningerne er ikke formelt organiserede; men mange indgår i mindre netværk omkring DN eller lokale ildsjæle. Flere foreninger får dyr fra samme landmand, bruger samme slagtehus og er inspireret af hinanden m.h.t. organisering af foreningen. Det mindste areal er 1 ha, det største er 59 ha. Arealernes størrelse er typisk 1- 6 ha. Kun ca. 30% af foreningerne råder over arealer, som er større end 6 ha. Se figur 3.3.

Figur 3.3 viser hvor store arealer kogræsserforeningerne råder over. Ca. 2/3 af arealerne er mindre end 6 ha. Mange af arealerne er små lommer af standeng, eng, mose eller overdrev, med bymæssig bebyggelse tæt omkring. Nogle arealer ligger over en gammel mose, som er opfyldt med overskudsjord. Der er dermed stor variation i det naturindhold, der danner udgangspunktet for naturplejen. Alle foreninger i hovedstadsområdet er meget bynære med en afstand til villahaver varierende fra få meter til 1 km. For mere end 2/3 af alle foreningerne ligger græsningsarealet inden for 500 m fra boligområder. Ca. halvdelen af arealerne tilhører en kommune og resten fordeler sig mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale menighedsråd, Københavns Vand, privatpersoner og forsvaret. Kontingentet er ca. 100-200 kr. / år, og der betaltes ofte et à conto beløb på ca. 2000 kr. for kød. Kontingentet bruges i mange foreninger på vedligeholdelse af hegn og

Græsnings-arealernes størrelse

0 2 4 6 8 10

0-2

2,1-4

4,1-6

6,1-8

8,1-10

10,1-20

20,1-30

30,1-40

40,1-50

50,1-60

hek

tar

antal foreninger


22

evt. dyrlægebesøg. Ofte ejer en landmand dyrene og har således det formelle ansvar indtil slagtning. Medlemmerne skiftes til at tilse dyrene. Kun ganske få foreninger har fast opsynsmand. Foreningernes initiativtagere prioriterer naturpleje meget højt, og godt kød er en sekundær gevinst. For mange menige medlemmer er det omvendt, og kødet er hovedformålet. Ved starten af flere foreninger har bekæmpelse af bjørneklo været en målsætning. Nogle har fra starten kortlagt den lokale flora og følger udviklingen fra år til år. I andre foreninger står lignende projekter på ønskesedlen. Flere foreninger samarbejder med kommunen eller private naturplejere om kortlægning og plejestrategi. De fleste giver udtryk for, at foreningen har stor social værdi – man hygger sig og samles både om arbejde og fest, og i en del foreninger fejres f.eks. udbinding. For foreninger med ren kviebesætning er medlemstallet ofte lig med antal kvarte slagtedyr. Der er dog også foreninger, som har støttemedlemmer, der ikke aftager kød, men er med alene af interesse for naturpleje. I de 37 foreninger, hvor vi kender medlemstallene, er der i alt 1381 medlemmer incl. støttemedlemmer. Den mindste forening har 5 medlemmer og den største 343. I figur 3.4 ses at ca. halvdelen af foreningerne har mindre end 21 medlemmer. ”Et medlem” repræsenterer som regel en husstand.

Figur 3.4 viser hvor mange medlemmer der er i foreningerne. 7 foreninger har mellem 1 og 10 medlemmer. Kun få foreninger har mere end 40 medlemmer. I figuren er også medtaget støttemedlemmer, dvs. medlemmer der ikke aftager kød men støtter foreningen bl.a. via årligt kontingent. De fleste foreninger modtager kvier om foråret og slagter om efteråret. Nogle få foreninger har både får og kvæg; men som det fremgår af figur 3.5 har de fleste specialiseret sig i én slags dyr. Kun 2 foreninger får udsætterkøer (udtjente

Antal m edlem m er i fo ren ing ern e

0

2

4

6

8

10

12

0-10 11-20,0

21-30 31-40 41-50 51-100 101-200

201-300

301-400

a nta l m e dle m m e r

anta

l fo

ren

ing

er


23

malkekøer) – flere foreninger er begyndt med udsætterkøer, men er skiftet til kvier.

Figur 3.5 viser hvor mange foreninger der holder henholdsvis kvæg, får eller både kvæg og får. Det ses, at langt de fleste foreninger har valgt kun at holde kvæg. De 37 foreninger, hvorfra vi kender antallet af dyr, har tilsammen 191 får, 183 stude, kvier og udsætterkøer samt 17 ammekøer. Totalt set er der således nogenlunde lige mange stykker får og kvæg. Figur 3.6.

Figur 3.6 Det samlede antal dyr i alle foreningerne tilsammen ( 37 foreninger) - forår 2005. Figuren viser, at der kun er få ammekøer, langt de fleste dyr er ”Udsætterkøer, kvier og stude” og ”får”. Sammenholdes figur 3.5 med figur 3.6 fremgår at fårene er fordelt på meget få foreninger. Fårene går generelt på de få store arealer, og kvæget findes på de mange små arealer.

Samlet antal dyr i alle foreninger

0

50

100

150

200Ammekøer

Udsætterkøer, kvier ogstude

Får

Hvilke dyrearter vælger foreningerne ?

0

10

20

30Kvæg

Kvæg og fårFår


24

Der er imellem foreningerne stor forskel på hvor mange dyr, man har gående per hektar. En gennemgående kommentar har været, at man i de første år har fået erfaring for, hvor meget foreningens areal kan bære – flere har prøvet at have for mange dyr til arealet. Ser man på de arealer, der er 3-4 ha store med ren kvæg-bestand, varierer besætningsstørrelsen fra 2 – 8 kvier, stude eller udsætterkøer. Ca. 20% af foreningerne er præsenteret på en hjemmeside. Mange foreninger har 1-2 artikler om året i en lokal avis; ofte i forbindelse med en besøgsdag eller et særligt arrangement tilknyttet foreningens aktiviteter.

Galloway i ”Paradiset” Knudsskov Græsningsforening. Foto: Michael Krogh.


25

4. Beskrivelse af fire udvalgte foreninger

� Usserød Ådal Kogræsserforening

� Store Vejleå Kogræsserforening � Slotsmosens Kogræsserselskab

� Knudsskov Græsningsforening

Usserød kogræsserforening – den lille og nye forening – svarer næsten til ”standardforeningen”. Dog hører det til undtagelserne, at foreningen selv søger enkeltbetaling og slagtepræmier, hvilket giver en god økonomisk ballast. Store Vejleå Kogræsserforening – den gamle forening – er godt 10 år gammel og råder med sine 18 ha over et noget større areal end ”standardforeningen”. Foreningen er i stadig udvikling og er i de senere år begyndt at have overvintrende kvier. Slotsmosens Kogræsserselskab – den ”lukkede” forening - viste sig mod vort forhåndsindtryk at eksistere i bedste velgående – på 9. år! Dog er det med tiden blevet en større udfordring at finde naturinteresserede ildsjæle til at gøre en indsats for foreningens virke. Foreningen ejer selv dyrene, hvilket både giver større ansvar og mere arbejde. Usserød Ådal, Store Vejleå og Slotsmosens kogræsserforeninger har generelt mange lighedstræk med den bynære ”gennemsnitsforening”. At de 2 første er hhv. en ny og en gammel lader ikke umiddelbart til at give særlige fordele eller ulemper. Den store forening, Knudsskov, er derimod atypisk med sine mange medlemmer og et stort areal på 59 ha. Arealet er det eneste af de fire der rummer Natura 2000 udpegninger. Foreningen adskiller sig også ved at arealet ligger langt fra nærmeste by, og der er helårsgræsning med ammekøer, som foreningen selv ejer. Usædvanlig er også den store økonomiske startstøtte, foreningen har modtaget fra Direktoratet for FødevarerErhverv (DFFE), DN og amtet.

� �

�

�


26

4.1 Usserød Ådal Usserød Ådal Kogræsserforening afviger fra ”gennemsnitsforeningen” på følgende punkter: -der drives jagt på arealet -foreningen søger enkeltbetaling og slagtepræmier

”Bløde værdier” Det giver bekræftelse at være med til at sikre naturværdier, der ellers ikke ville være der.

4.2 St. Vejleå

Udpegninger på arealet: §3 Kilde: Frederiksborg Amt

Usserød Ådal Kogræsserforening, Hørsholm. • Stiftet 2004 • Formålet er naturpleje • 30 medlemmer • 5 ha eng og skråning • 5 angus-kvier • Sommergræsning

Udpegninger på arealet: §3 Kilde: Københavns Amt

Store Vejleå Kogræsserforening, Tåstrup. • Stiftet 1994 • Formålet er naturpleje • 40 medlemmer • 18 ha ny eng (overskudsjord) m. småskov • 15 Angus kvier og 14 Spellsau-får med

lam • Helårsgræsning med 5 kvier


27

Store Vejleå Kogræsserforening afviger fra ”gennemsnitsforeningen” på følgende punkter: - foreningen er relativt gammel (11 år) - overvintrende kvier - der er hegnet således, at man kan færdes hele vejen rundt om foldene - ikke-medlemmer hjælper med tilsyn - der har været hærværk på hegn, et forbigående problem

”Guldkorn” Kontakt mellem folk giver noget til lokalområdet.

”Bløde værdier” Gode oplevelser og sociale relationer. Flere ikke-medlemmer kommer ud i området om vinteren alene fordi dyrene går der.

4.3 Slotsmosen Slotsmosens Kogræsserselskab afviger fra ”gennemsnitsforeningen” på følgende punkter: -foreningen ejer selv dyrene -foreningen søger selv slagtepræmie -intet kontingent -naturovervågning udføres fra Universitetet -mange medlemmer bor langt fra området, op til 30 km. -tildigere medlem er fast ulønnet tilsynsmand (sårbar ordning - tilsynsmanden er 80 år)

Udpegninger på arealet: §3 Kilde: Frederiksborg Amt

Slotsmosens Kogræsserselskab, Slangerup • Stiftet 1996 • Formålet er naturpleje • 30 medlemmer • 4 ha overdrev, eng og mose • 7 Angus kalve


28

”Guldkorn” En udfordring at finde folk med naturinteresse der vil gøre en indsats for foreningen med et varigt praktisk engagement. Det er vigtigt at have et godt forhold til kommunen og naboer når projektet går igang.

”Bløde værdier” Mange mennesker er glade for at dyrene går på arealet. Ældre kommer ud for at se til dyrene – et incitament til at få frisk luft og lidt motion. Også dagplejemødre og –børn besøger dyrene.

4.4 Knudsskov Knudsskov Græsningsforening afviger fra ”gennemsnitsforeningen” på følgende punkter: - foreningen ejer selv dyrene - stort areal - helårsgræsning - langt fra by (ca 15 km) - støttemedlemmer (ingen stemmeret, aftager ikke kød) - medlemmer både fra nærområde og øvrige Sjælland/Kbh - amtet har anparter - starttilskud fra DFFE i alt 250.000 kr (demonstrationsprojekt) - starthjælp fra DN og amtet - fast opsynsmand (aflønnes med goder) - foreningen ejer trailer, buskrydder, mobil fangefold etc. - begrænset tilskudsfodring om vinteren

Udpegninger: §3 og Natura 2000 Kilde: Storstrøms Amt

Knudsskov Græsningsforening, Vordingborg. • Stiftet 2003 • Formålet er naturpleje • 64 medlemmer og 9 støttemedlemmer • 59 ha strandeng og ager • 14 Galloway ammekøer med kalve • Helårsgræsning


29

- der drives jagt på området og jægerne er (blevet) positive overfor afgræsningen - en lokal har taget fotos af arealet ”før” og ”efter” til dokumentation for DFFE - formanden meget engageret i selve foreningsarbejdet som grundlag for at sikre fremtidig succes

”Guldkorn” -At starte en græsningsforening kræver stort engagement og tålmådighed – mange skal høres. -Alt materiale skal systematiseres og være tilgængeligt og ansvar uddelegeres, ellers bliver driften for sårbar. -Foreningens fremtidsvision: Formanden er visionær frontfigur og øvrige opgaver fordeles til medlemmer, Naturgruppe nedsættes med henblik på registrering og overvågning.

”Bløde værdier” Personlig drivkraft gennem spændende samarbejde med lokale, gods, DN, amt, jægere m.fl., stolthed over foreningen og muligheden for at tænke i nye baner. Gensidig forståelse by og land imellem. Synliggørelse af hvad godt kød og naturpleje koster. ”Vi sælger historier – kød med historie”


30

5. Perspektivering Økonomiske perspektiver I de kommende år forventes det, at samfundet skal bruge et stigende beløb til at sikre pleje af den lysåbne natur. Hasler & Schou (2004); har således beregnet, at de årlige budgetøkonomiske omkostninger ved sikring af plejen af alle utilstrækkeligt plejede § 3-arealer, beløber sig til 478 mio kr. Da kogræsserforeninger udfører plejen ulønnet, vil dette arbejde i teorien fritage det offentlige for en del af disse omkostninger. Set i forhold til det samlede areal med lysåben natur i Danmark, udgør det areal, som kogræsserforeningerne plejer, kun en forsvindende lille del. Hvis vi antager, at vores undersøgelse af omfanget af kogræsserforeninger har fundet 75 % af alle foreninger, vil de samlet set dække ca. 400 ha. I forhold til 347.000 ha lysåben natur (Wilhjelmudvalget 2001b), svarer det til at kogræsserforeningerne plejer 0,11%. Selv hvis vi antager, at potentialet for kogræsserforeninger er 10 gange så stort som det nuværende omfang, vil det fortsat kun være en meget lille del af den samlede naturpleje i Danmark, som varetages af kogræsserforeninger. Hvis kogræsserforeninger gennem deres arbejde fritager det offentlige for omkostninger til naturpleje, vil det således kun påvirke omkostningsniveauet marginalt. En anden væsentlig faktor, som blandt andet nævnes af Skovfoged Svend Norup, (Norup 2005) Jægersborg Skovdistrikt, er at medlemmer af en kogræsserforening får en dybere forståelse af behovet for naturpleje med græssende husdyr, og hvorfor skatteborgerne skal bruge så mange penge til dette formål. Dette argument kan efter vores opfattelse ikke undervurderes. På sigt kan det være med til at skabe en større forståelse i befolkningen for nødvendigheden af naturpleje og at den lysåbne natur kræver drift, hvorfor dette skal prioriteres i de offentlige budgetter. Kogræsserforeninger kan måske give andre økonomiske gevinster, end at fritage samfundet for omkostninger. Stort set alle kogræsserforeninger plejer meget bynære arealer, og mange foreninger har oplyst, at deres pleje af arealerne er meget værdsat i lokalområdet. Anton & Thorsen (2005), angiver at etablering af bynære skove kan bruges af kommuner til at tiltrække folk med høj indkomst. Som eksempel viser et skovrejsningsprojekt, True Skov ved Århus, at huspriserne 100 meter fra skovkanten er steget 15 %. Ifølge Jensen (1998); har mark og eng en stor værdi for befolkningen, og er næst efter skove det mest populære besøgsmål i naturen. Vi tror derfor, at arealer plejet af kogræsserforeninger har en positiv effekt på huspriserne i lokalområdet. Set i dette perspektiv, kan der være store økonomiske perspektiver i at en kommune støtter etablering og drift af kogræsserforeninger. Mange forstæder, offentlige byggerier, bolig- og industriområder er fra 1960´erne anlagt med store grønne områder med græsarealer og beplantninger og her vil der være et potentiale for nye foreninger. Kommuner og andre arealejere har en umiddelbar økonomisk interesse i at erstatte de ensartede store klippede grønne


31

ørkner med mere ekstensivt pleje hvor arealet i højere grad tilgodeser planter og dyr og dermed skaber variation for derigennem at forøge borgernes naturoplevelser. Ifølge Bisschop-Larsen (1995) er de grønne områder som er blevet anlagt fra 1965 til 1995 baseret på en billig kemisk vedligeholdelse i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse og hun undres over at det offentlige har råd til at bruge både mange ressourcer og penge på vedligeholdelse når man ser det i relation til de i bedste fald neutrale økonomiske og miljømæssige gevinster. Mange kommuner bruger i dag ikke sprøjtemidler og det medfører at omkostningerne til den ikke kemiske pleje er blevet væsentligt højer end det oprindelige udgangspunkt, hvis man ønsker at opretholde samme pleje niveau. Den største udgift i forbindelse med plejen er imidlertid løn til det ”grønne” markpersonale (Bisschop-Larsen 1995). Lønomkostningerne er således direkte proportionale med antallet af gange som græsset slås. Erfaringstal fra Lyngby – Tårnbæk (1988) viser at man ved at ekstensivere plejen af de grønne arealer kan spare ca. 75% af driftsudgifterne (Bisschop-Larsen 1995). Dette tal kan formentligt komme længere ned i forbindelse med græsningsforeninger, hvis f.eks. kommunens kun har en engangsudgift til et hegn. Sociale perspektiver Gennem vores kontakter til kogræsserforeningerne, har det været et gennemgående træk, at det sociale og pædagogiske aspekt af kogræsserforeninger er meget væsentligt. Som eksempel på dette, kan nævnes kontakten med dyr i forhold til børn og unge. Det samme kan gælde for ældre, som også er en del af medlemskredsen i kogræsserforeningerne. Som eksempel på dette nævner Petersen (2005): ”På den efterfølgende ekskursion viste Sten fra Naturplejelaug Laanshøj i Værløse rundt ved Præstesøen. Han fortalte at han fornylig havde været på kursus for nye pensionister, og bl a var blevet spurgt om han havde dannet netværk for at beskæftige sig, og fx spille bridge og golf. Han kunne svare at alt det havde han klaret, for han havde nemlig købt en ko! Det kunne han varmt anbefale - og ville faktisk også anbefale kommunen at støtte etablering af flere græsningslaug som en hjælp til at holde pensionister i gang med beskæftigelse, oplevelser, aktivitet og samvær.”

Vi er i vores interview med Slotsmosens Kogræsserselskab stødt på noget lignende. Foreningen ejer i fællesskab dyrene og er meget afhængige af den frivillige fodermester. Han er en ældre mand på 80 år og holder sig i gang med dagligt at tilse dyrene og varetage alt omkring CHR-lister og dyrepræmier. Han er et tidligere medlem af foreningen og er nu frivillig og ulønnet hyrde.


32

Internationale perspektiver Alt tyder på, at kogræsserforeninger er et rent dansk fænomen. Der ikke funder kilder, som viser tilsvarende måder at løse problemet med pleje af lysåben natur på, i andre lande. Det nærmeste man kan komme, er de svenske Slættelag, hvor ikke jordbrugere plejer naturarealer ved at slå hø (med le) (Simán & Svensson 1998). Slættelagene ligner organisatorisk de danske kogræsserforeninger, men de har ikke husdyr og ofte er de kun aktive 1-2 dage om året i forbindelse med selve høslættet. Det kan i øvrigt bemærkes, at de svenske slættelag har inspireret til dannelse af mindst to tilsvarende danske foreninger, men kogræssertanken er tilsyneladende ikke gået den modsatte vej. I Holland og Tyskland har man dannet forskellige former for samarbejder, hvilket er beskrevet af Busck et. al. (2003). I Holland har man dannet såkaldte miljøkooperativer, for at løse opgaver med bl.a. naturpleje, men disse består fortrinsvis af jordbrugere. I Tyskland finder der over 130 lokale landskabsplejeforbund (Landschaftspflege Verband). Disse består normalt af et forbund mellem landmænd, naturbeskyttelsesforeninger og lokalpolitikere. Foruden at landmænd udgør en væsentlig del af organisationerne i Tyskland og Holland, har de ofte et langt brede arbejdsfelt end de danske kogræsserforeninger. Visioner Vi er overbevist om, at det er muligt at øge udbredelsen af kogræsserforeninger, hvis det omgivende samfund har ønsker og visioner om det. Det er vigtigt, at der forsat kan dannes mindre bynære foreninger, hvor selve foreningsarbejdet også er en vigtig del. Dette er måske vor tids kolonihaver. Men hvis ”konceptet” kogræsserforeninger skal udbredes i større skala, så skal det være muligt at hente hjælp. Udbredelsen af store foreninger på naturarealer der ligger langt fra bymæssig bebyggelse kræver en anden organisering end de små bynære foreninger. En hjælp til opstartsfasen, organisering af foreningerne og den daglige drift af arealet, i form af et fælles sekretariat og økonomisk hjælp til en hyrdeordning, vil være redskaber til at udbrede en naturpleje som et samarbejde mellem frivillige og det offentlige. Vi kan se potentialet i store kogræsserforeninger f.eks. i forhold til nationalpark projekterne eller værdifulde, plejekrævende naturarealer langt fra bymæssigt bebyggelse.


33

6. Konklusion • Vores undersøgelse viser, at de nuværende ca. 400 ha som afgræsses vha.

kogræsserforeninger ikke bidrager væsentligt til plejen af de lysåbne naturarealer i Danmark.

• Kogræsserforeninger er et udmærket alternativ til naturpleje, på et begrænset

antal arealer, som ikke længere er økonomisk interessante for landmænd men som forsat rummer naturværdier.

• Der er fortsat et stort udækket behov for at pleje de lysåbne naturarealer ikke

mindst når man ser på landbrugets strukturudvikling, hvor stadig flere dyr forsvinder fra landskabet.

• Den form som kogræsserforeningerne har i dag giver en billig og rentabel form for

naturpleje på de enkelte arealer, men er i national sammenhæng uden økonomisk betydning.

• De mange omlægninger af landbrugsstøtten og den stadig større nationale og

internationale opmærksomhed omkring natur og miljø, vil nok fremover byde på nye muligheder og løsninger i forhold til naturplejen og de manglende græsningsdyr.

• Kogræsserforeninger er ikke noget nyt fænomen! Allerede fra vikingetiden og

frem havde man forskellige former for græsningsfællesskaber, hvor der kan drages paralleller til vor tid.

• Foreningerne virker umiddelbart sårbare og meget afhængige af få bærende

ildsjæle; men som et paradoks har vi ikke fået kendskab til foreninger der er ophørt.

• Ved de foreninger som er kendetegnede ved kun at have sommergræsning har vi

ikke indtryk af, at arbejdsbyrden er stor. Der er imidlertid et langt større arbejde forbundet med helårs græsning, alene tilsynet med dyrene i vinterhalvåret er mere problematisk.

• Der er mange sociale perspektiver ved kogræsserforeninger, dette gælder både

medlemmer og det omkring liggende samfund. For de bynære foreninger gælder det, at beboere fra den omkring liggende bebyggelse, også ikke medlemmer, har fået et forhold til dyrene og det gør foreningen til en integreret del af område.

• De bynære foreninger medvirker til, at der opstår positive relationer mellem land

og by ved at bringe ”landbrugslivet” ind i byen, herved kan bl.a. børn få et forhold til levende dyr. Dette gælder både børn fra familier der er medlemmer af foreninger, men også lokale børnehaver, dagplejebørn m.fl.

• Vi forventede at finde henholdsvis succesfaktorer og fiaskoer til brug ved


34

udarbejdelse af en generel vejledning. Vi har været i kontakt med i alt 37 foreninger, og fandt ikke umiddelbart nogle fiaskoer. Vi fandt derimod en lang række forhold, som man skal være opmærksom på ved opstart af nye foreninger.

7. Erfaringsbaseret vejledning til nye foreninger

PRAKTISK GUIDE FOR KOGRÆSSERFORENINGER

Opstart og drift af naturpleje- og kogræsserforeninger


35

Forord Siden de første naturpleje- og kogræsserforeninger så dagens lys i 1980’erne, har de udført et stadigt større arbejde for at pleje de danske naturarealer. Udbredelsen har hidtil foregået fra mund til mund, og de ildsjæle, der har vovet at binde an med opgaven og involvere sig i drift med græssende husdyr, har ofte stået på herrens mark, når de skulle have hjælp og vejledning til denne ansvarsfulde opgave. Denne guide er et forsøg på at råde bod på dette og give svar på de tusind spørgsmål, der rejser sig, når man giver sig i kast med at danne og drive en naturpleje- og kogræsserforening. Guiden er udarbejdet som del af en semesteropgave i et masterstudie i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning i foråret 2005. Vi håber den kan bidrage til endnu mere god natur, gode oplevelser i naturen og gode oplevelser ved middagsbordet. Maj 2005 Forfatterne Stefan Skov Michael Krogh Mette Jørgensen Gitte Wolf Thyge Nygaard


36

Naturpleje- og kogræsserforeninger Naturpleje- og kogræsserforeninger, hvor ikke-landmænd deltager aktivt i drift eller pleje af naturarealer med græssende husdyr, har eksisteret i Danmark i ca. 30 år. I 2005 eksisterer der mindst 39 af disse foreninger, som især er koncentreret omkring de store byer og især i hovedstadsområdet. Tallet er vokset især i de sidste 10 år og det er sket uden nogen samlet koordinering, men blot som en levedygtig ide, der er spredt fra mund til mund blandt mennesker, der er interesseret i natur, friluftsoplevelser, dyrevelfærd, godt kød, og meget andet af det, som er en del af det at være medlem af en kogræsserforening. Disse foreninger har mange forskellige benævnelser. Det mest dækkende udtryk er naturpleje- og kogræsserforeninger, selv om der ikke kun bruges køer i afgræsningen, men også får og undertiden også heste. For nemheds skyld, vil betegnelsen i denne guide være kogræsserforeninger, for det er den oftest forekommende betegnelse. Hvorfor naturpleje? Det danske landskab er et kulturlandskab. Ikke kun de ca. 62 % af landet, som landbruget lægger beslag på, men også meget at det vi betragter som natur, er egentligt et produkt af en eller anden form for udnyttelse. Naturtyper som enge, strandenge, overdrev, heder, moser og kær, som samlet kaldes den lysåbne natur, er alle afhængige af at det bliver holdt åbne ved at der græsser husdyr eller bliver slået hø. Tidligere, for 200 år siden, udgjorde disse arealer størstedelen af det danske land, men nu er der kun ca. 347.000 ha tilbage, ca. 8% af Danmarks areal. Oftest er det arealer, som det ikke har været muligt at dyrke op fordi de var for våde, for tørre, for stejle eller på anden måde ikke var produktive nok til kravene i det moderne, effektive landbrug. Mange af disse arealer har derfor ingen interesse for landbruget i dag, men når landmanden ikke længere sætter sine dyr på græs eller ikke slår hø, vil den meget mangfoldige natur på disse arealer forsvinde. I stedet vil vi få krat eller skov, der selvfølgelig også kan være interessant natur, men langt fra af samme værdi som den lysåbne natur. I den lysåbne natur finder vi en stor mangfoldighed af blomster, insekter, svampe og fugle, som er knyttet til disses arealer og som derfor er afhængig af at arealerne findes. Derfor er de lysåbne naturtyper også beskyttet mod ændringer gennem naturbeskyttelsesloven, men denne beskyttelse er ikke det samme som at de er sikret pleje. Amter og staten gør et stort arbejde for at sikre plejen af den lysåbne natur, men det skønnes, at halvdelen af arealet er truet af mangelfuld eller manglende pleje. Bynære naturarealer er i denne sammenhæng ekstra udsatte, fordi de ofte er meget små, og fordi der oftest er langt til den nærmeste landmand. Her kan løsningen i stedet være at de lokale beboere sikrer deres lokale natur ved at sætte græssende dyr på arealet, passe dem og til sidst spise dem. Kort sagt: Ved at danne en kogræsserforening.


37

1. Foreningen Danmark er et foreningsland. De fleste danskere er medlem af en eller flere foreninger og er derfor fortrolige med til denne måde at organisere sig på. Når man danner en forening, er det vigtigt at finde de rette folk til de rette poster og det er svært at klare sig uden et eller flere medlemmer, der kan lide det organisatoriske arbejde. Kogræsserforeninger er på den måde ikke forskellige fra de fleste andre foreninger.

Oprettelsen Sørg for at forberede stiftelsen i god tid, så alt er på plads til dyrene skal på græs om foråret. Især hvis der er arbejde med at klargøre arealet, skal man være ude i god tid. Har man behov for mange medlemmer og ikke lige kan finde dem selv, er det oplagt at få en omtale i den lokale ugeavis. Lokale naturinteresserede er et oplagt sted at rekruttere nye medlemmer, f. eks i DN’s lokalkomite, skolelærere m.v. Man bør også sikre, at der er medlemmer nok til at aftage de dyr, der skal på græs, så man ikke brænder inde med kød. Ellers kan det hurtigt blive en dyr affære, som kan slukke selv den stærkest brændende ildsjæl. En del foreninger har fået hjælp af kommunen, eventuelt deres Agenda 21 kontor, hvis et sådan findes. De kan ofte hjælpe med noget organisatorisk bistand og penge til annoncering og andre omkostninger i opstartsfasen.

Vedtægter Sørg for at foreningen har nogle gennemarbejdede vedtægter, som er tilpasset foreningen og det areal, der skal drives. Især hvis man i foreningen vælger at eje dyrene, er det vigtigt, er der er klarhed over kompetencer og ansvar. Eksempler på vedtægter for kogræsserforeninger er vedlagt som bilag 1.

Økonomi Foreningens økonomi eller krav til samme, afhænger især af og dyrene ejes eller lejes. Skal dyrene købes ved udbinding, skal medlemmerne som regel betale hele prisen for dyrene om foråret. Andre foreninger, som først køber dyrene, når de er slagtet, kan ofte vente med at betale til kødet modtages. Hvis der ikke betales direkte kontingent, så husk at indregne andre nødvendige omkostninger. Det kan være til hegn, foder, rydning eller omkostninger ved generalforsamlingen. Mange foreninger har et lavt kontingent, ca. 100 kr. årligt. Dette gør det muligt at have medlemmer, som ikke aftager køb, men som kun ønsker at støtte foreningen. Man skal regne med at det koster omkring 2000 - 3000 kr. årligt at være med i en kogræsserforening, hvis man aftager 1/4 kvie. Et lam koster normalt omkring 750 kr. afhængig af vægten.

Sociale arrangementer Sociale arrangementer er med til at holde liv i foreningen. Det er her, man kan lære de andre medlemmer at kende, da man i løbet af sæsonens tilsyn sjældent møder ret mange andre medlemmer. Det vil være naturligt at kæde foreningens faste opgaver sammen med sådanne arrangementer. Dette kan være udbindingsfest, når dyrene sættes på græs eller


38

gravøl og fællesspisning, når dyrene er slagtet. Nogle foreninger har en fast tradition med et sommerbesøg hos den landmand, der har leveret dyrene til foreningen. 2. Arealet Uden græsningsarealer ingen dyr og uden dyr ingen forening. De fleste kogræsserforeninger er startet med et areal, som nogen har syntes manglede pleje i form af græssende dyr. Det kan være en lille eng eller en skråning eller overdrev, som ikke bliver brugt til noget eller er ved at forsvinde i krat eller bjørneklo. Flere foreninger er faktisk startet som bjørneklobekæmpelse, hvor dyrene er kommet ind i billedet, fordi det er en meget effektiv måde at bekæmpe bjørneklo.

Potentielle arealer I princippet kan alle arealer med græs eller lignende bevoksning bruges til en kogræsserforening. Man bør dog fra starten være realistisk omkring foreningens kapacitet, f.eks. hvis arealet først skal ryddes for krat, eller der på anden måde skal ryddes op på arealet først. Hvis arealet ikke har været afgræsset i en årrække, skal man ikke forvente, at det kan bære det store antal dyr de første par år. Søg faglig bistand, hvis I har svært ved at vurdere, hvor meget arbejde der ligger i at klargøre et areal. Det skal også være et areal, som det er muligt at indhegne. Tænk også på at dyrene skal have vand og der skal være mulighed for strøm til hegnet. Det skal også helst være muligt at kunne køre med en kreaturvogn helt op til arealet, så man ikke skal til at drive med dyrene over længere afstande for at få dem på græs.

Hvem ejer arealet Hvis man er interesseret i et bestemt areal og man ikke kender ejeren, kan kommunens ejendomskontor oplyse navnet på ejeren. I bynære omgivelser, som de fleste kogræsserforeninger befinder sig i, er det faktisk oftest kommunen, som ejer arealet. .

Plejepligt På mange af de græsningsarealer, som kan være interessante for en kogræsserforening, har ejeren en pligt til at holde dem plejede. Efter lov om drift af landbrugsjorder, er ejeren af græs- og naturarealer, som ikke er bevokset med skov, forpligtiget til at holde dem åbne f.eks. ved slåning eller afgræsning. En kogræsserforening vil derfor normalt være til stor hjælp med at overholde denne plejepligt og det kan være en god anledning til at få lov til at bruge et areal.

Skriftlig aftale Når man har fået aftalt med ejeren, at man kan bruge et areal til en kogræsserforening, bør man få en skriftlig aftale af flere års varighed, også selv om arealet stilles gratis til rådighed. På den måde er foreningen sikret en kontinuitet og en arbejdsro. Samtidig er den mindre chance for at blive smidt ud, hvis ejeren af en eller anden grund ændrer holdning.

Rydning af arealer Hvis man skal starte en ny forening, bør man så vidt muligt undgå arealer, som kræver meget arbejde at få i drift. Undgå derfor arealer som udelukkende er


39

bevokset med buske og træer. Hvis et kommende græsningsareal er kraftigt tilgroet med krat, er det nødvendigt at foretage en hel eller delvis rydning af arealet, før det indhegnes og der sættes dyr på. Dette kan være et særdeles stort og slidsomt arbejde og man bør så vidt muligt få professionelle til dette arbejde. På delvist tilgroede arealer kan man med fordel lade dyrene foretage en del af rydningen. Man kan så starte med at rydde det mest nødvendige for at kunne indhegne arealet. Lad så dyrene gå der en sæson eller to. Herefter er det meget lettere at rydde, da dyrene ofte har bidt af især buskene, så de er meget lettere at komme til at fælde. Man bør ikke nødvendigvis rydde al bevoksning på et græsningsareal. Ved at lade nogle ”holme” af især buske stå, skaber man en større biologisk variation, som især kan gavne fuglene. Samtidig er det godt at have skygge til dyrene om sommeren. Det er vigtigt at beskytte de træer og levende hegn indenfor folden, som man vil bevare. Dyrene vil ofte ødelægge træer og buske med mindre man gør noget for at forhindre det. Man kan enten frahegne dem eller ved enkelttræer placere mange kampesten omkring træets fod, så dyrene vanskeligt kan komme ind til stammen.

Hegning og vand Et forsvarligt hegn er en absolut nødvendighed, når man sætter dyr på græs. Store dyr som kvæg og heste kan forvolde stor skade på andre og dem selv, hvis de slipper løs, så hegnet skal altid være 100 % i orden. Man skal dog huske, at er dyrene meget sultne, kan intet hegn holde dem inde. Hegnstype Mange hegn er af den såkaldte PODA-type, som har navn efter et udbredt fabrikat. Der findes dog også andre producenter af denne type hegn. Hegnene består at solide hjørnepæle, som placeres hver gang hegnet slår et knæk. Selve hegnet består af flere kraftige tråde, som i mellem hjørnepælene holdes oppe af mindre støttepæle. Denne type hegn er driftssikre, holdbare og lette at vedligeholde. Til kvæg bruges hegn med 90 cm højde og 2 eller 3 tråde. Til får bruges hegn med 70 cm højde og 5 tråde. Spændingsgiver Til et hegn hører en spændingsgiver, som sender strømimpulser gennem hegnet. Strøm er absolut nødvendigt for at holde dyrene inde. Spændingsgivere findes i forskellige styrker alt efter hegnet længde og type, og hvilke dyr der går i folden. Til fjernt beliggende arealer, uden adgang til netspænding, er det muligt at bruge batterihegn (akkumulator på 12 V), som evt. kan oplades med solceller. Spændingen på hegnet skal altid kontrolleres ved det daglige tilsyn. Der findes apparater, der viser om spændingen er i orden og i hvilken retning man skal søge efter en afladning i hegnet. En sådan ”Hegnsdoktor” bør være en fast del af udstyret for tilsynshaverne. Omkostninger til hegning


40

At hegne et areal er ikke billigt. Afhængig af type, koster et godt hegn mellem 5 og 10 kr. pr. løbende meter, alene til materialer. Hertil kommer så fangefold, led, spændingsgiver, stenter (overgange), vanding, opsætning m.m. Er der tale om et areal med et ujævnt forløb, som giver mange knæk og dermed mange hjørnepæle, vil det yderligere fordyre hegnet. Det løber derfor normalt op i et femcifret beløb at hegne selv mindre arealer. De fleste kogræsserforeninger har da også fået hegningen betalt, typisk af kommune eller amt. Regn med at det tager tid, hvis der først skal søges om penge til hegning, og det derefter skal sættes op. Hvis I får hegnet betalt og opsat, så sørg for at der er enighed om, hvem der skal vedligeholde hegnet. Indretning En god fold er indrettet, så det er kørefast vej helt til leddet. I folden må der gerne være skygge til dyrene og den må gerne være indrettet, så de har mulighed for at kunne gå lidt i fred. Råder man over et større areal, kan det være en god ide at dele folden op i mindre folde, så det kan foretages foldskifte. Dette har græsset godt af og det vil mindske problemer med orm og andre parasitter. Fangfold Man bør så vidt muligt sørge få at få indrettet en fangfold. Det gør det meget lettere at indfange dyrene. Man kan gøre dyrene trygge ved fangfolden ved at vænne dem til at fodring med godbidder foregår her. På den måde bliver indfangningen af dyrene helt problemfri. En fangfold skal være så stor, at alle dyr kan være der på samme tid uden at der er trængsel. Vand I enhver fold skal der være adgang til rigeligt vand af god kvalitet. En ammeko med diende kalv kan drikke op til 100 liter vand i døgnet. Den bedste løsning er ledningsvand i en drikkekop eller et vandingstrug. Det kan dog også være udmærket, hvis dyrene kan drikke fra vandhullet eller vandløb, men man bør her sikre at vandkvaliteten er i orden. Hvis dyrene kommer til at træde bredder eller brinker op, kan der monteres en mulepumpe, hvor dyrene selv kan pumpe vandet op gennem en slange. Ved tilsyn med dyrene skal det altid kontrolleres, at dyrene har vand og at det ikke er dårligt. Hvis dyrene skal drikke vand fra et vandløb, bør man undersøge, om der kan forekomme overløb fra kloaker til vandet. Det er ofte tilfældet i nærheden af byer og i så tilfælde bør man søge at få ledningsvand til arealet i stedet. Hegn skal normalt stå min. 1 m. fra vandløb. Vedligehold Selv om hegn af god kvalitet kan holde i mange år, skal man være omhyggelig med at efterse og vedligeholde hegnet. Før sæsonen starter, skal hegner gås grundigt efter. Alle hjørnepæle skal mærkes efter om de er løse. Slap tråd skal strammes op og ødelagte isolatorer skal udskiftes. Er der en rusten tråd skal den udskiftes.


41

Slåning under tråd I løbet af en græsningssæson skal man regne med at slå vegetationen under trådene, for at sikre, at den ikke vokser op i tråden og aflader hegnet. Det kan hurtigt føre til undslupne dyr. Med et 2-trådet hegn, er det normalt nok med slåning én gang hver sommer, men ved et 3-5 trådet hegn, hvor den nederste tråd sidder tættere på jorden, skal der slås oftere. Det kan være en god idé at foreningen anskaffer en buskrydder til dette arbejde. Hold også øje med buske og træer, de kan vokse ind i hegnet. Ved kvæg kan man evt. hæve den nederste tråd, så køerne kan græsse under hegnet.

Hvor mange dyr? Det antal dyr, man kan sætte på græs, afhænger meget af arealets beskaffenhed. En god halvtør eng kan bære langt flere dyr end et tørt overdrev. Dertil kommer, at der er stor årsvariation, primært som følge af mængden af nedbør. Som udgangspunkt, kan et ikke-gødet naturgræsareal bære 1-2 store kvier pr. ha., ved en græsningssæson fra maj til og med oktober. Man kan eventuelt få hjælp af en landmand til at vurdere arealet, og ellers må man prøve sig frem. Kender man ikke arealet, bør man holde sig til underkanten af det forventede antal dyr, hvis der ikke er mulighed for at supplerings-fodre dyrene sidst på sæsonen, når græsvæksten begynder at aftage.

Informationstavler Det er altid en god ide at opsætte informationstavler, der kan fortælle noget om foreningen og dyrene og hvorfor de er der, samt om adgang til foldene, hunde m.v. Det vil øge forståelsen for foreningens arbejde og kan være med til at rekruttere nye medlemmer. Hvis der er noget galt med dyrene vil man også kunne få hurtigere besked, når der står kontaktpersoner og telefonnumre på skiltet. Bed også publikum om at hjælpe med til at fortælle, hvis der er noget galt eller de observerer f.eks. hærværk.

Naturovervågning Flere foreninger har særligt biologisk interesserede medlemmer, som følger den biologiske udvikling på foreningens græsningsareal. Dette vil tilføje en ekstra dimension til arbejdet og kan være med til at dokumentere det nyttige i naturplejeaspektet. Det er ofte botaniske eller ornitologiske overvågninger, som foretages. 3. Dyrene Græsningsdyrene er det egentlige omdrejningspunkt i foreningen. I princippet kan alle former for græsædere vælges, men meget ofte sætter arealet eller omgivelserne nogle begrænsninger for, hvad man kan vælge imellem.


42

Heste kan også anvendes; men de færreste medlemmer vil nok bryde sig om at slagte en hest.

Hvilken art? Når man skal vælge græsningsdyr til en kogræsserforening, står valget normalt mellem kvæg eller får. De har hver især deres fordele og ulemper. Nogle foreninger har begge dele. Kvæg Kvæg regnes normalt for de bedste naturplejere, da deres måde at græsse på giver en stor variation på arealet. Når kvæg græsser, river de store totter af med tungen og er derfor ikke ret selektive. Kokasserne har en vigtig biologisk funktion, blandt andet med spredning af planter og da kvæg undgår at græsse i nærheden af kokasserne (for at undgå parasitter) giver det store muligheder for nye planter at spire. Får Får er som græssere meget selektive og nipper nærmest til vegetationen. Arealer afgræsset af får, får derfor et meget ensartet præg, nogle gange næsten som en græsplæne. Har man et areal med sjældne planter, f.eks. orkideer, bør man ikke sætte får på græs så længe de er fremme. Da får elsker orkideer, er det ofte det første de æder. Til fordel for får tæller, at de er meget nemme at omgås og håndtere. Er der meget hundeluftning omkring arealer kan det dog være et problem, da hunde kan jagte får til døde.

Hvilken kvægrace ? Når man taler om kvæg, er der mange forskellige racer at vælge imellem. Man skelner grundlæggende mellem malkekvæg og kødkvægracer. Malkekvæg Som betegnelsen siger, er malkekvægracer avlet efter at give mælk. Blandt malkekvæget er der normalt kun yngre køer, der af en eller anden grund ikke længere skal malkes, de såkaldte udsætterkøer, der kan bruges i en kogræsserforening og give en tilfredsstillende kødkvalitet. Det bør dog kun være på de bedste græsarealer, man bruger malkekvæg. På arealer som har en lav foderproduktion, trives mælkekvæg normalt for dårligt. Kødkvæg Kødkvægracer er fremavlet efter kødets kvalitet som det primære. Der finder mere end 16 forskellige racer, der kan inddeles i to hovedtyper, de kontinentale og de britiske. Britiske racer De britiske racer er normalt de bedste til naturpleje, da de er fremavlet under ekstensive forhold og med vægt på hårdførhed. Til denne type hører racerne Hereford, Aberdeen Angus, Galloway, Skotsk Højland, Korthorn og Dexter. Det er normalt forholdsvis små dyr, der er lette at håndtere, og det er ofte disse racer, man bruger i kogræsserforeninger. Kontinentale racer


43

Til den kontinentale type hører racer som Charolais, Limousine, Simmental og Piemontese. Det er normalt større dyr, der ikke er så velegnede til meget ekstensive arealer. De bliver dog brugt mange steder som naturplejere og bliver også brugt af kogræsserforeninger.

Helårsgræsning Hvis man ønsker dyr, der skal græsse ude hele året, er der kun fire racer at vælge imellem: Hereford, Aberdeen Angus, Galloway og Skotsk Højland. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for at have dyr på græs hele året. Dyrenes beskyttelse har udgivet en folder om udegående dyr om vinteren, som kan fås på www.dyrenes-beskyttelse.dk Vær opmærksom på, at helårsgræsning stiller langt større krav til tilsyn, foldindretning m.m. Søg mere information og sagkyndig bistand før I går i gang.

Fåreracer Med hensyn til får, er valget af race ikke så afgørende af hensyn til naturplejeaspektet. Der er dog stor forskel på smag og opbygning af kroppen, så det er en smagssag, hvilken race man vælger. Alle fåreracer må gå ude hele vinteren. Det er ofte en fordel at vælge de ”primitive” racer.

Hvilken type? Når man skal vælge græsningsdyr blandt kvæg, kan man vælge følgende hovedtyper:

• Ammekøer med kalve • Udsætterkøer (pensionerede malkekøer) • Kvier • Ungtyre • Stude

Ammekøer med kalve Køer, hvor kalvene bliver ved moderen, kaldes for ammekøer. De er gode naturplejere og er normalt rolige dyr. Man skal dog være opmærksom på, at køer med kalve kan være meget truende, hvis de føler at deres kalve er truet. Problemer med ammekøer i forhold til kogræsserforeninger er, at man ikke får så meget kød ud af det, da hverken koen eller kalven af gode grunde skal slagtes. Udsætterkøer Er de af malkerace, kan der være behov for supplerende fodring sidst på sæsonen. Det er meget rolige dyr, som er nemme at håndtere. Det er store dyr som giver meget kød! Kvier Kvier på 1-2 år er de oftest brugte dyr i kogræsserforeningerne. De er i stand til at give noget rigtig godt kød direkte fra græsningsarealet. Kvier kan være noget urolige, men dette er normalt ikke noget problem i kogræsserforeningerne. Dyrene er ved slagtning ikke alt for store, så man får med ¼ dyr en mængde kød, som er passende for en almindelig husstand.


44

Ungtyre Ungtyre, som er tyrekalve der er omkring 1 år gamle, bruges normalt ikke i kogræsserforeninger, da de normalt skal opfedes på stald efter de har været på græs, for at give en tilstrækkelig god kødkvalitet. Stude Stude, som er kastrerede tyre, er normalt 2 år gamle når de slagtes. De er rigtig gode naturplejere og giver en god kødkvalitet. Det er dog store dyr, hvor ¼ dyr giver rigtig meget kød til fryseren, mere end mange kan overkomme. Eventuelt kan de udskæres som 1/8.

Ejer eller lejer? En af de store beslutninger man skal træffe, når man starter en kogræsserforening, er om man skal eje dyrene selv, eller om man skal leje dem, for først at købe dem når de er slagtet. Eje af dyr Når man ejer dyrene selv, er man herre, med fod under eget bord. Det giver for nogle foreninger en speciel værdi, og nogle foreninger kunne ikke drømme om at have dyr på andre måder. Man skal dog være opmærksom på, at der følger øget ansvar, forpligtigelser og bureaukrati med at eje kvæg eller får. Man skal derfor overveje en beslutning om selv at eje dyr grundigt. CHR-registret (Det centrale husdyrbrugregister) Når man køber køer eller får er man i princippet et landbrug. Man er pligtig til at have mærket sine dyr med de gule CHR-mærker og føre besætningsbog. Dette sker i praksis ved at man henvender sig til den lokale CHR-afdeling. Her får man tildelt CHR-nr., man kan rekvirere staldregistreringsblok, øremærker og omsætningsdokumenter, samt indberette hændelser. Lokale CHR-afdelinger

CHR-afdeling Telefon Telefax RYK Nord, Aalborg

96345130 96345135

RYK Midt-Vest, Holstebro

97404000 97404037

RYK Syd, varde 75221366 75221123

RYK Syd, Vojens 74540000 74540598

RYK Øst, Slagelse 58566263 58566262 Den bedste måde at lære alt dette på, er at få den landmand man køber dyr af, som læremester. Gør det til en del af handlen, at I skal undervises i bureaukratiet!

Øremærker


45

Det er vigtigt, at dyrene altid har to øremærker. Tabes et øremærke, skal der bestilles erstatningsøremærke. Har man kælvende eller læmmende dyr, skal kalve og lam øremærkes senest 24 timer efter fødslen og der skal ske indberetning indenfor et tidsrum på 7 dage. For mange kan det virke grotesk, at isætte store øremærker på nyfødte dyr, men der er altså ingen vej uden om! Forsikring Når man ejer husdyr, skal man huske at have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring for sine dyr. Dyrlæge Hvis dyrene bliver syge, skal der tilkaldes en dyrlæge. Sørg for at have telefonnummeret på landmandens sædvanlige dyrlæge eller en i nærheden, så man ikke først skal til at finde det, når der er akut behov for hans hjælp. Døde dyr En ting man skal være forberedt på, når man har husdyr er, at de kan dø i utide. Er man ejer af dem, mister man ikke alene værdien af dyret, man har også pligt til at sørge for destruktion af dyret. Er man ikke tilmeldt en destruktionsordning, kan dette blive en kostbar affære. Er det landmanden, der ejer dyrene, er det ham, der sørger for destruktionen. Leje af dyr En del kogræsserforeninger har valgt at leje dyrene i stedet for at eje dem. Det er således fortsat landmanden som har det formelle ansvar for dyrene. Man kan så lave en aftale med ham om at han leverer dyrene til arealet. Man tilser selv dyrene og køber dem, når de er slagtet. Denne model er noget nemmere at håndtere, især hvis man er en nystartet forening. Man bør dog have aftalen med landmanden på skrift, så der ikke er tvivl om hvem der skal gøre hvad og hvad der har ansvar for hvad. Som minimum bør der være aftalt, hvad der skal gøres hvis dyrene slipper løs, hvornår der skal tilkaldes dyrlæge, hvem der har ansvar for det daglige tilsyn med dyr og eftersyn af hegn og hvem der foretager reparationer af hegnet. Man bør også have en skriftlig aftale om kødets pris, fordelingen af omkostningerne ved udbinding og slagtning og hvordan levering af kød skal foregå. Selv om det er vigtigt at have klare aftaler når man lejer dyr, er det vigtigste dog at man har tillid til hinanden.

Hvordan får man fat på dyr? Hvis man kender en anden kogræsserforening, kan man høre, om man kan få dyr fra deres leverandør. Måske har han en kollega, som han kan anbefale? Ellers kan man finde det nærmeste landbocenter, som kan henvise til egnede husdyrproducenter. Landbocentrene kan findes på www.landmand.dk. En mulighed er også at prøve at finde avlere i landbrugsavisernes rubrikannoncer eller gennem avlerforeningerne. Bagest i denne guide er henvisninger til avlerforeninger for udvalgte kødkvægracer. Check dyrene før I køber Man bør aldrig købe dyr ubeset. Sørg for at sundhedsdokumenterne er i orden. Dyrene skal være sunde og raske og i godt huld. De skal have sunde klove, som er


46

beskåret korrekt. Forvoksede klove er dyrplageri og vil ofte medføre anmeldelse. Det vil under alle omstændigheder være dårlig reklame for foreningen, at have sådanne dyr gående. 4. Pasning Pasningen af dyrene er den største opgave man har som kogræssermedlem, både i tid og vigtighed. Det er også det arbejde, der gør en forskel, for netop byrden med tilsyn gør, at små naturarealer for dyre i drift til, at de er interessante for landmændene.

Vagtplan eller hyrde Langt de fleste kogræsserforeninger har en vagtplan, hvor medlemmerne på skift har tilsynet med dyrene, og dette arbejde er normalt til stor glæde for medlemmerne. Det er det, der giver medlemskabet indhold og kødet bliver knyttet til sommerens oplevelser. Sørg for at have telefonnumre på alle medlemmer på vagtplanen, så man kan bytte vagtdage, uden at det skal involvere unødigt mange personer. Sørg for at have en logbog, hvor man skriver hver gang der har været tilsyn. Den kan evt. være på foreningens hjemmeside! Der er dog enkelte foreninger, der har valgt en fast hyrde til dyrene. Dette giver selvfølgelig en mindre arbejdsbyrde for medlemmerne, men man gør sig også sårbar ved sygdom o. lign. I mange foreninger tilkendegiver man også, at man bestemt ikke vil undvære oplevelserne i forbindelse med tilsynet.

Det daglige tilsyn Når man udfører det daglige tilsyn, skal man faktisk blot sikre at dyrene har det godt, at de har man og vand og at der er strøm på hegnet. Man kan bruge følgende checkliste:

1. Tæl dyrene. 2. Er der vand i koppen eller truget og er det frisk? 3. Er der strøm på hegnet? 4. Går de og græsser eller ligger og tygger drøv, er alt i orden. Uro i flokken kan

være tegn på at noget er galt. 5. Se efter infektioner i øjne og ved klove. Er der dyr der halter? Det kan være

tegn på en klovbrandbyld. 6. Er der dyr der går for sig selv? Det kan være tegn på sygdom. 7. Strækker de sig, når de rejser sig? Hvis ikke, er der noget galt. 8. Er der dyr, der hoster? Det kan være tegn på lungeorm! 9. Hvis man har kalve eller lam, skal man se efter tynd mave/diare. 10. Er der græs nok i folden. Vurdér løbende, om græsningstrykket er passende.

Fodring På naturarealer er fodring af dyr normalt et fyord. Man skal dog skelne mellem egentlig fodring, og så tildeling af mineraler og lokkefodring. Tilskudsfodring Tildeling af foder hører normalt ikke sammen med naturpleje. Fordi man på den


47

måde vil tilføre næringsstoffer til arealet, hvilket vil skade den nøjsomme flora, man tilstræber på lysåbne naturarealer. Hvis man har behov for at give sine dyr foder ud over det, der selv kan få på arealet, kan det være en løsning at indrette en separat fold, som de går på, i den periode de fodres. Det kan være et areal uden specielle naturværdier, f.eks. agerjord eller lignende. Hvis græsset i folden bliver bidt i bund inden sæsonens ophør, bør man tage dyr af folden og sætte færre dyr på græs næste år. Mineralfoder Græssende dyr har, selv på naturarealer, behov for at få flere mineraler, end det de kan få gennem det græs de æder. Hvis ikke, kan de få mangelsygdomme som det, der hedder græsforgiftning, som kan være dødeligt. Den letteste måde at give dyrene mineraler på, er ved at hænge sliksten op. Har de behov for større mængder, bør det gives som granulatfoder. Mineralfoder kan købes i enhver grovvareforretning. Køb det eventuelt gennem den landmand, der leverer dyrene. Lokkefodring gør dyrene tamme Dyr i en kogræsserforening bør altid holdes håndtamme. Det gøres meget let, ved at fodre dem med godbidder. Æbler og gulerødder er meget brugt. Andre bruger lidt malet korn eller en smule klidmelasse. Når man holder dyrene tamme, er de langt lettere at omgås og det er langt lettere at indfange dem ved sygdom eller når de skal slagtes. Væn dyrene til at blive fodret på en bestemt måde, f.eks. med en bestemt spand. De ser hurtigt spanden som et tegn på mad og vil hurtigt indfinde sig, når den kommer frem. Når de skal køres til slagtning, kan man så blot stille spanden ind i kvægtransporten og de går derop af sig selv! Det er en god ide at vænne dyrene til at blive fodret det samme sted, f.eks. i fangefolden. Så bliver de også fortrolige med den.

Undslupne dyr Hvis dyrene slipper ud af folden, kan det være godt at have et beredskab parat, som kan udkommanderes til indfangningen. Hvis man har holdt dyrene tamme, bør indfangningen ikke være noget problem. Tag den sædvanlige foderspand med og de vil straks komme. Jag ikke med dyrene Er dyrene blevet skræmt, er det dog vigtigt ikke at stresse dem yderligere, med en vild jagt. Med mindre dyrene er tæt på trafikanlæg eller andre farlige steder, er det vigtigt at give dem mulighed for at falde til ro. Bliver en ko eller kvie alvorligt skræmt og stresset, er den næsten umulig at indfange. Hvis de får mulighed for at gemme sig i et krat eller lignende, bør man lade dem blive der til de falder så meget til ro, at man kan gøre dem interesseret i foderspanden. Når dyrene så er indfanget igen, er det vigtigt at man finder ud af, hvorfor og hvordan de slap ud. Gå hegnet igennem og reparer ødelagte dele straks. Alarm Det er muligt at anskaffe alarmudstyr, som kan alarmere via SMS, hvis strømmen forsvinder fra et hegn.


48

Syge dyr Konstaterer man syge dyr, skal man straks tilkalde en dyrlæge. Visse infektioner som f.eks. klovbrandbylder, skal behandles straks. Erfaringerne fra de eksisterende kogræsserforeninger viser dog, at det meget sjældent er nødvendigt at tilkalde dyrlæge. 5. Konflikter og konfliktløsning Mange kogræsserforeninger har oplevet konflikter i forbindelse med deres brug af arealet. Ofte bygger disse konflikter på fordomme og uvidenhed, og de bliver normalt løst i bedste forståelse. Meget ofte opleves, at områdets beboere tager dyrene til sig og værdsætter deres tilstedeværelse. De fleste af de konflikter, der kan opstå i forbindelse med en kogræsserforening, bør kunne forebygges ved oplysning og information til beboerne i det område, hvor dyrene skal græsse.

Tidligere brugere Den oftest kendte konflikt, som opstår i forbindelse med kogræsserforeninger, er med hundeluftere, som pludselig føler sig fortrængt fra det areal, hvor de har være vant til at lufte deres dyr. For at forebygge en konflikt, kan man i god tid informere om de planlagte ændringer i brugen af arealet. Sørg dog for at have jeres aftale om brug af arealet helt på plads forinden, så højtråbende hundeejere ikke får mulighed for direkte at hindre jeres brug af arealet. Sørg for at der fortsat er plads til hundene, evt. ved at lade en del være uhegnet. En anden mulighed er at opdele arealet i flere folde, så der hele tiden er en ubenyttet fold, som hundelufterne så kan bruge. Lad ledet være åbent så man kan se at der ikke er dyr, og sæt evt. et skilt op, som siger at hunde er velkomne, når der ikke er dyr i folden. Løse hunde Løse hunde i en fold skyldes normalt hundeluftere, der ikke har styr på deres dyr eller direkte ond hensigt. Kvæg vil normalt gå til angreb på hunden, men får kan blive jaget til døde. Problemer kan forebygges med en lav, strømførende tråd i hegnet. Hunde, der én gang har fået stød af et elhegn, glemmer det aldrig. I de tilfælde, hvor folk har lukket hunde ind i folde med, dyr, er problemerne blevet løst ved at tale med gerningsmændene. Jagt Erfaringerne viser at det er nødvendigt med dialog med eventuelle jægere på arealet. Jagt på arealet forudsætter, at det er muligt at flytte dyrene under jagten. Afgræsningen gavner som hovedregel vildtbestanden på arealet. Fluer Der er eksempler på modstand mod en kommende kogræsserforening, fordi der har været frygt for fluer, som følge af de græssende dyr. Denne holdning bygger alene på uvidenhed. Kvæg på vedvarende græs plejer ikke at give flueplage. Fluer kommer normalt kun fra stalde. 6. Kødet


49

For nogle kogræsser-medlemmer er kødet en (vigtig) biting, for andre er det den primære grund til at involvere sig i en kogræsserforening. Uanset med hvilke grunde man går ind i arbejdet, får man med kødet et unikt produkt, hvor både kvaliteten og etikken er helt i top – kød med en god historie. For mange giver det i sig selv en værdi, når man spiser kød, der minder en om de varme sommerdage, hvor dyrene lå i skyggen og fredfyldt tyggede drøv mens de viftede fluer væk med halen. Slagtning Slagtning af dyr fra kogræsserforeninger foregår normalt på et mindre slagtehus, som er vant til at slagte og udskære til hjemmesalg. Det er vigtigt at slagtekroppene for lov at modne i 10-16 dage på ”krogen”, da dette har stor betydning for spisekvaliteten af kødet. Modnet kød har en bedre smag, det safter mindre og er mere mørt. Især for hakket kød, vil man opleve en markant forskel i forhold til traditionel oksefars fra supermarkederne. Udskæring Normalt udskæres kvæg som ¼ dyr. Mod tillæg kan der normalt også udskæres som 1/8, men man skal være opmærksom på, at nogle udskæringer, som f.eks. mørbrad, vil blive meget små. En god slagter vil udskære og pakke i passende stykker, men navne på de enkelte udskæringer. Man kan normalt få tilpasset sin udskæring til specielle behov. Der er f.eks. slagtere, som kan levere specielle grill-udskæringer, hvor der er ekstra mange grill-steaks. En anden ting, som man bør overveje, er hvor stor en del af forkødet (bryst, bov og tværreb), der skal hakkes. Mange finder større anvendelsesmuligheder for fars end kogt oksebryst, og vælger derfor at lade størstedelen af forkødet gå med i farsen. De fleste stykker kan tåle, at man småkoger dem i 1-1,5 time, og herefter lægger dem i marinade natten over – så har man noget glimrende grillkød. En god slagter vil også være i stand til at give gode opskrifter med, så man kan få endnu større glæde af kødet. 7. Kontakt til det offentlige Når man er ved at etablere en kogræsserforening, vil man have behov for at komme i kontakt med flere offentlige myndigheder, da de ofte ejer de potentielle arealer og der ofte er her man kan få hjælp til hegning m.m. Der kan være forskel på, hvem man skal tale med, fra kommune til kommune. Kender man ikke kommunens internetadresse, kan den findes på www.kl.dk. Amtet man findes på www.arf.dk Hvem ejer arealet: Kommunens ejendomskontor Leje af et kommunalt areal: Normalt kommunens ejendomskontor eller teknisk forvaltning. Hjælp til rydning: Amtet eller kommunens tekniske forvaltning. En mulighed kan også være kommunale beskæftigelsesprojekter. Hjælp til hegning: Amtets tekniske forvaltning eller kommunens Agenda-21 sekretariat (hvis det findes!)


50

Bemærk at mange af amternes opgaver på naturområdet overgår til kommunerne fra 1/1 2007. 8. Hvor kan jeg finde flere oplysninger? Litteratur: Kødkvæg. Avl, fodring, pasning og økonomi. 3. udgave. Jordbrugsforlaget 2005. Foreninger og myndigheder: Danmarks Naturfredningsforening: http://www.dn.dk/sw3373.asp Københavns Amt: http://www.kbhamt.dk/default.asp?PubId=4838 Dyrenes Beskyttelse: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk Andre kogræsserforeninger: Søllerød Naturpleje- og kogræsserforening: http://www.kograesser.dk/ Hjortespring Naturplejeforening: http://www.hjnatur.dk/ Sundby kogræsserforening – koklapperne: http://www.sundbyko.dk Bondemosens Kogræsserlaug: http://www.bondemosen.webbyen.dk/ Knudskov græsningsforening: http://www.knudsskov-graesningsforening.dk/ Værløse Naturplejeforening: http://www.koklapperne.dk/ Fåre/kogræsserforeningen på Avedøre Strandeng: http://www.faareogkograesserforeningen.dk/ Kvægavlsforeninger: Herefordforeningen: http://www.hereford.dk/ Dansk Aberdeen Angus Forening: http://www.danskangus.dk/ Galloway Foreningen Danmark: http://www.gallowayforeningen.dk/ Highland-Cattle Danmark: http://www.highland-cattle.dk/ Hegn og hegnsartikler: Poda-hegn: http://poda.dk Pithegn: http://pithegn.dk Hegnsbutikken: http://hegnsbutikken.dk Norup-Silva Hegn: http://www.norup-silvahegn.dk/


51

8. Litteratur Agger, P. (1989): Dyrenes Danmark. Om Danmark som Levested. Gyldendal (ISBN 87-00-34402-8). Andersen, E. (2001): Vedvarende græsarealer - landbruget og reguleringen. – Forest & Landscape Research, No. 30-2001. Miljøministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm (ISBN 87-7903-135-8). Anthon, S. & Thorsen, B.J. (2005): Naturværdiernes betydning for den kommunale økonomi. Skov & Landskabskonferencen 2005. Skov & Landskab, Hørsholm. Bisschop-Larsen, E.M. (1995): Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Miljøbutikken (ISBN 87-985636-0-2). Busck, A.G., Stoye, M., Just, F. & Svendsen, S.V. (2003): Samarbejdsmodeller inden for forvaltningen af natur og landskab i landbrugslandet. Casestudie fra Holland, Tyskland og Danmark. Arbejdspapir 8/03. Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Esbjerg (ISBN 87-91304-08-3). Buttenschøn, R.M. (2001): Amternes naturpleje – en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje. Forskningscenter for Skov og landskab i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådforeningen. Udgivet af Wilhjelmudvalget Büttenschøn, R.M. (2004): Store græssere til naturpleje - analyse af effekter. Afd. for anvendt økologi, Skov og Landskab, Landbohøjskolen. Christensen, T. (2004): Miljø- og naturmæssige aspekter af EU´s landbrugsreform. SØM nyhedsbrev nr. 11/2004. Didriksen, U. (2001): Bybørn mangler naturoplevelser. Kronik fra MiljøDanmark 10-2001. Miljøstyrelsen. Ejernæs, R., Berthelsen, J.P. og Fredshavn, J. (1998): Naturen og landbruget. Tema rapport fra Danmarks miljøundersøgelser. (ISBN 87-7772-401-1). Frandsen, K.-E. (1998): 1536-ca. 1720. I: C. Bjørn, T. Dahlerup, S.P.Jensen & E.H. Pedersen (eds) (1998): Det danske landbrugs historie 1536-1810, bind 2. Landbohistorisk Selskab, pp. 27- 31. (ISBN 87-7526-074-3). Fritzbøger, B. (1994): Kulturskoven – Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. (ISBN 87-00-16908-0). Fritzbøger, B. (2004): Det åbne lands kulturhistorie – gennem 300 år. (ISBN 87-91319-15- 3).


52

Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25-1998. Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm. Kærgård, N. (2005): Det multifunktionelle landbrug – fup eller fakta? Indlæg på seminar d. 10. maj 2005, Erhverv i landdistrikterne – mellem natur og nye tider, Esbjerg. Kyed, K & Thomsen, C.C. (1991): Noter til forelæsning i jordbrugspolitik 1 (bind III). Landbrugsrådet (2004): Tal om landbruget 2004. Landbrugsraadet. Miljøministeriet (2004): Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 20004-2009 (ISBN 87-7279-568-9). Miljøministeriet, Skov og naturstyrelsen (1993): Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab (ISBN 87-601-3945-5). Munck, A. (2004): Konsekvenser vedrørende oksekødsproduktionen. Bilag fra temamøde om den nye EU-reform. Landscentret. Januar 2004. Nielsen, V. (u.å., p111): Mennesker og Naturen, Særtryk fra Danmarks Natur bind 11, Ministeriet for kulturelle anliggender, Politikens Forlag Petersen, B. (2005): Ko-ciolgi. Artikel til DN kontakt på baggrund af kogræsnings-inspirations-seminar ved rep.møde i Helsingør d 10.04.2005.Ikke publiceret. Porsmose E (1998): Middelalder o. 1000-1536. I: C. Bjørn, T. Dahlerup, S.P.Jensen & E.H. Pedersen (eds) (1998): Det danske landbrugs historie 4.000 f.kr.-1536, bind 1. Landbohistorisk Selskab, pp. 266- 272. (ISBN 87-7526-073-5) Poulsen, J. (2001):Naturens betydning for borgere og by- og erhvervsudvikling. Indlæg på Wiljhelmudvalgets konference om natur, velfærd og økonomi. Simán, S. & Svensson, R (1998): Angar. I: K.H. Patriksson, I. Pehrson, R. Simonsson & L. Svedlund (eds.)(1998): Skotselhandbok for gårdens natur- och kulturvarden. Jordbrugsverket, Sverige, pp.85-96. (ISBN 918826-20-3). Stenbæk B. (1982): Landskabspleje med husdyr, Særtryk af Ugeskrift for Jordbrug. Årgang 127, nr. 43,44 og 45, Miljøværnscenteret, KVL. Wilhjelmudvalget (2001a). En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget. (ISBN 87-7279-328-7). Wilhjelmudvalget (2001b). Virkemidler til fremme af naturen i landbruget. Rapport fra Aavanggruppen nedsat under Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende landbrug.


53

Elektroniske Kilder: Danmarks Naturfredningsforening (2005). Tilgængelig på internettet. Citeret 30.05.2005. http://www.dn.dk/sw1159.asp. Hasler, B. & Schou, J.S. (2004): Samfundsøkonomisk analyse af sikring af naturvenlig drift på §3-arealer og naturskovarealer. Arbejdsrapport fra DMU Nr. 197. Danmarks Miljøundersøgelser (ISSN 1399-9346). (citeret 29.05.2005). Tilgængelig på Internettet: http://www.dmu.dk/Udgivelser/Arbejdsrapporter/Nr.+150-199/Abstracts/AR+197+DK.htm. Norup, S. (2005):http://www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=03-05-2005&cID=1&vId=239026 Statens Byggeforskningsinstitut (2005): Bosætning i yderområder. (citeret 29.05.2005). Tilgængelig på Internettet: http://www.sbi.dk/content.aspx?itemguid={C8792A46-8F34-47BE-88FF-F19EBF100154}&catguid={6BEF9F74-11B2-4523-955F-6F06893791F9}.


54

9. Bilag

9.1 Oversigt over kogræsserforeninger i Danmark Forening Kontaktperson Telefon -privat Mail Hjemmeside

1 Viborg Anders Lund 86 67 36 46 [email protected] 2 Vedbæk Tyge Larsen, 45 89 08 39 3 Høje Tåstrup Carsten

Vestergaard 43 52 80 85

4 St. Vejleå Jørgen Hansen 28 93 72 51 [email protected] 5 Odense - Sct. Klemens Lone Bjerre 66 10 01 40 [email protected] 6 Svendborg Amts Kodriverlaug Lone Winther 62 28 11 30 [email protected] www.sydforfyn.dk/kvier.htm 7 Slotsmosen Slangerup Bent Christiansen 47 33 51 72 [email protected]

.dk

8 Søllerød naturpleje- og kogræsserforening

Ingeborg Rønn 45 42 19 77 [email protected] www.kograesser.dk

9 Hjortespring Bjarne Rosendal Jensen

44 98 49 01 [email protected]

www.hjnatur.dk

10 Fåre-/kogræsserforeningen på Avedøre Strandeng

Poul Henning Larsen


www.faareogkograesserforeningen.dk

11 Værløse Irene Hjerl Lillelund


www.koklapperne.dk

12 Fåborg Leif Sørensen 13 Bondemosen Bent Poulsen 65 35 16 04 [email protected] www.bondemosen.webbyen.dk 14 Røjle Klint Kvægavlerlaug Lars christiansen 64 41 01 66 [email protected] 15 Ko-operativet Vegen Mølle

(Holstebro) Jens Jakobsen 97 42 84 39


55

16 Knudskov Gertie Feilberg 55 34 22 59 [email protected] www.knudsskov-graesningsforening.dk

17 Usserød Ådal Kogræsserforening Lise Ørberg 28 11 10 62 [email protected] 18 Naturplejeforeningen Laanshøj Anna Bodil Hald 21 42 23 30 19 Kolding 20 Sundby kogræsser og

naturplejeforening (Vestamager) Karl Vogt-Nielsen 32 58 44 30 www.sundbyko.dk

21 Roskilde Rørmosen/Hørhusene/Kællingehaven

Kenneth Handberg

22 Roskilde - Sønderø Kenneth Handberg

[email protected]

23 Farum Kirsten Geerts 44 95 69 85 [email protected]

24 Furesø 25 Frydenlund Drøvtygger Laug Steen Rønn 45 80 53 91 [email protected] 26 Greve Kogræsser- og

Naturplejeforening Finn Sklander 36 75 85 00 [email protected]

27 Jagtforeningen Jyllinge Holme Hans Aare 46 78 80 03 28 Kalundborg Frank Jørgensen

Due 21 25 08 99 [email protected]

29 Kildegården Anna Nordholt 44 84 62 69 [email protected] 30 Knapholm Asger Løvskjold 44 91 82 00 [email protected]

hamt.dk

31 Torslunde Niels Berendsen 4371 05 29 [email protected] 32 Tranegilde Kogræsser- og

Naturplejelaug Per Christensen 43 54 10 47 [email protected]

33 Tårnby Lars Hansen 32 53 33 61 [email protected] 34 Ølsemagle Strand 35 Odense 2 Næsby Aksel Hansen 66 18 09 18 [email protected]


56

36 Havrebjerg naturpleje og græsningsforening

Arne Rasmussen 58 56 90 66 [email protected]

37 Grundejerforening Nordager (Ringe) Erling Nielsen 62 62 3 027 [email protected] 38 Kogræsserlauget Korsør Bent Carlsen [email protected] 39 Kalundborg beboerforening


57

F

orening

Kom

mune

Arealnavn

Areal ha

Areal-beskr.

Arealejer

km til by

stiftet

Op-hørt

medlem

-mer pt.

Medl. m

ax.

Ant. køer

Ant. am

mekøer

Ant. kvier

Ant. får

1 Viborg Hvolris, Hald Ege, Hald Hovedgaard

50 blandet offentlige 1983/88

10 max55

2 Vedbæk Vedbæk Maglemosen 40 mose/eng 1 1990 170 250 40 3 Høje Tåstrup Høje Tåstrup Præstegårdsen

gen i Sengeløse

3,5 eng/overdrev

Menighedsråd

0,1 1991 30 32 8

4 St. Vejleå Albertslund/Høje tåstrup

St. Vejleå enge 18 eng/mose kommune

1 1994 40 15 20

5 Odense - Sct. Klemens Præstens eng 2 eng kommune

0,3 1995 16 4

6 Svendborg Amts Kodriverlaug

Svendborg 4 lergrav privat 1995 20 5

7 Slotsmosen Slangerup Slangerup Slotsmosen 4 eng kommune

0,1 1996 24 6

8 Søllerød naturpleje- og kogræsserforening

Søllerød Ryegård Overdrev

4,5 overdrev SNS 0,1 1999 32 8

9 Hjortespring Hjortespringkilen

4,5 mose/eng kommune

0,1 2001 20 25 6 6

10 Fåre- og kogræsserforeningen på Avedøre Strandeng

Hvidovre Avedøre Strand

15 strandeng Hvidovre Komm.

0,5 2002 21 21 2 10

Kogræsserforeninger som naturforvaltere · EVU 04081 Gitte Wolf EVU 04086 Mette Kirsten Jørgensen...

Documents

Transcript of Kogræsserforeninger som naturforvaltere · EVU 04081 Gitte Wolf EVU 04086 Mette Kirsten Jørgensen...