Kognitiv psykologi Si dst eh alv f1970’rn og Comrie (1977): implikationelle universalier - hvis et...

Lingvistkredsens jubilæum 3. november2006 1

Lingvistkredsens jubilæum3. november 2006

Funktionel-kognitiv lingvistik

Lingvistkredsens jubilæum3.11.2006

2

NB! Du inviteres som repræsentant for et sprogvidenskabeligtforskningsfelt (f.eks. sociolingvistik, formel lingvistik, diskurs-/konversationsanalyse etc.). I udgangspunktet skal du såledesikke tale om din egen personlige forskning (om end dennaturligvis gerne kort må inddrages som eksempel), men om ditfelt i bredere forstand, samt dets forbindelser til andre felter.Det er meget vigtigt at du tager dette alvorligt, da temadagenellers risikerer at miste sit fokus!


3

1. Udviklingen fra 1970’erne fra mit perspektiv

2. Hvor står vi i dag?

3. ”Psykologisk adækvathed”


4

Forhistorien - 1970’erne og frem - fra mitperspektiv

Fascination af forholdet mellem sprogstruktur og”omverdensforståelse” - interface sprogstruktur - kognition

Sapir-Whorf-hypotesen: 1. sprog er forskellige, 2. sprogligekategorier bestemmer kognitionen

Sapir-Whorf-hypotesen var bandlyst i stort set alleafskygninger af lingvistikken i 1970’erne.

Også bandlyst: påstande om sammenhæng mellem sprogligtudtryk og sprogligt indhold - tegnet er ARBITRÆRT!

Dvs. det var umuligt at undersøge hvordan selve medietpåvirkede sprogstrukturen.

kognition <-> sprogstruktur <-> udtryksmediet


5

Kognitiv psykologi

Prototypebegreber (Eleanor Rosch)

Især på leksemniveau (vehicle, furniture, chair, car)

Men ikke nogen klar skelnen mellem begreber ogleksemers indholdsside


6

Sidste halvdel af 1970’erne

Sprog er forskellige!

Keenan (1976) opstillede kriterier for hvornår noget er et subjekt.

Det gjorde forestillingen om mindre typiske subjekter mulig -prototypebegreber appliceret på grammatiske kategorier.

Keenan og Comrie (1977): implikationelle universalier - hvis et sprogkan have relativsætninger hvor det relativerede led er genitivattribut(Kender du ham hvis bil gik i stykker?), kan det også haverelativsætninger hvor det relativerede led er fx indirekte objekt(Kender du ham jeg gav min trøje?).

Muligt på en og samme gang at lede efter det fælles (universalier) ogtypologiske forskelle på sprog.



7

1980’erne: funktionalisme og ikonicitet

T. Givón: On understanding grammar (1979) brugte fx optælling af objekters bestemthedsstatus i et korpus til at

bestemme objektets funktion i engelsk: ”The accusative or direct-object position is thus the major avenue

for introducting [sic!] new referential arguments into discourse, atleast in English.” (1979:52 - forfatterens fremhævning)

Sammenhængen mellem sprogligt udtryk og sprogligtindhold (Roman Jakobson (1971), Givón, Haiman), fxsammenhængen mellem givet og ny information ogmængden af sprogligt materiale: Givet information kodesved hjælp af mindre udtryk (fx pronomener) end nyinformation (fx NP’er).


8

Simon Dik: The theory of functional grammar(1989)

En funktionel grammatik skal - ud over at være deskriptivtadækvat (jf. Chomsky) - også være pragmatisk adækvat: ”a functional grammar must be

conceptualized as being embedded within a wider pragmatictheory of verbal interaction” (1989:12)

psykologisk adækvat: ”[a funtional grammar] must relate asclosely as possible to psychological models of linguisticcompetence and linguistic behaviour. Psychological modelsnaturally split up into production models and comprehensionmodels.... A functional grammar which wishes to attain pragmaticand psychological adequacy should in some way reflect thisproduction/comprehension dichotomy.’ (1989:13)

Men intet reelt forsøg på at integrere psykolingvistiskviden om processerne sprogproduktion og sprogforståelse.


9

Grammatikalisering i 1990’erne

Det diakrone perspektiv: Grammatiske morfer udvikles fraleksemer (bl.a. Bybee).

Jagt på udviklinger der ses i ubeslægtede sprog, fxudvikling af lokative adpositioner fra leksemer forkropsdele (bag skærmen, ahead of me, in front of thehouse) (kognitiv semantik).

Endnu en sammenhæng mellem kognition og sprog.


10

1990’erne: sprog <-> kognition i et typologiskperspektiv

Berman & Slobin (1994): tværsproglige studier afgenfortælling af samme stimulus (billedfortælling) i ettilegnelsesperspektiv Thinking for speaking: Hvordan influerer (ikke: determinerer) et

givet sprogs kategorier på hvad sprogbrugeren vælger at fortælle, oghvilket perspektiv sprogbrugeren lægger på det fortalte?

Eksempel: ”English tends to assert trajectories, leaving resultantlocative states to be inferred; Spanish tends to assert locations anddirections, leaving trajectories to be inferred... different patterns inwhat is asserted and what is implied” (Slobin 1996:84)1. The boy climbed the tree.2. El niño está subido en el árbol.= the boy is climb-PART en [= in/on]

the tree


11

00’erne: forskning i hjernen og evolution

?

12

Hvor står vi nu?

Accepteret

integration af typologisk og funktionelt perspektiv

mere viden om forholdet mellem specifikke sprog ogkognition og om kognitive restriktioner på sprogligekategorier (især inden for beskrivelser af farve og rum)gennem paralleltekstforskning (samme materiale tilelicitering af data fra forskellige sprog)

mere nuanceret opfattelse af relationen mellem udtryk ogindhold (ikonicitet - arbitraritet)



13

Hvor står vi nu?Mangler

adskillelse af sprogligt kodet indhold (indholdsstruktur) og kognitivekategorier og potentielt kommunikerbart indhold (indholdssubstansen)

anden adgang til indholdssubstansen end gennem sprog

integrering af udtryksmidlets begrænsninger og muligheder (lyd -gestus, linearitet - simultanitet, digital - analog)

integrering af den sociale og kulturelle dimension

sammenhængen mellem det synkrone og det diakrone perspektiv

Conversation Analysis: Betydning skabes gennem samtaleparternesfælles aktivitet

integrering af psykolingvistiske resultater omkring sprogproduktion ogsprogforståelse

lingvistik og psykolingvistik - fælles sprog - ”psykologisk adækvathed”


14

Læsetidsforsøg: sætningsknude (Poulsen 2005)


15

Hvad kan en lingvistisk teori få ud afundersøgelsen af læsetidsreaktioner?

Resultat: forlænget reaktionstid ved konjunktionen iadverbialsætningen (hvis) sammenlignet med komplementsætningen(at).

Hvordan skal resultater fra processering tolkes ind i en teori om detkognitive beredskab (sprogsystemet)?

Forsøget viser at knude fra adverbialsætninger er mindre forventedeend fra komplementsætning. Betyder det at sætningerne er mindrefrekvente, men dog acceptable, eller betyder det at de erugrammatiske?

Resultaterne bør sammenholdes med resultater fra andre typer data, fxkorpusanalyser af frekvens.

Er formålet en rangordning af konstruktionstyper efter frekvens ogprocesseringsvanskeligheder?

16

Hvordan kan en lingvistisk analyse af en sætning omsættes tilpsykolingvistiske spørgsmål?


17

Grammatikmodeller og psykolingvistik

Den lagdelte model repræsenterer skopusrelationer.

”Psykologiske adækvathed”

men hvor? teoretisk ramme: model med inventar af termer (fx lagdelt model,

illokution, proposition, deklarativ, prominens, subjekt, førsteplads osv.)

grammatik for det enkelte sprog: pattern: ’a high-level abstraction acrossnorms of (communicative) behaviour’ (Fortescue 2004:170) - formuleret iinstrukstermer?

proces: afsenderen producerer og modtageren modtager (+ inferens,encyklopædisk viden osv.)

produkt: afsenderens sætninger m.m. og modtagerens forståedeinformation (+ inferens, encyklopædisk viden osv.)

Referencer

Harder, Peter. 2005. ”DFL - en afsluttende oversigt.” I DanskFunktionel Lingvistik: en helhedsforståelse af forholdet mellemsprogstruktur, sprogbrug og kognition, 142-159. København ogRoskilde: Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København ogRoskilde Universitetscenter.

Fortescue, Michael. 2004.”The complementarity of the process andpattern interpretations of Functional Grammar.” In J. L. Mackenzie &M. de los Ángeles Gómez-González. Eds. A new architecture forFunctional Grammar, 151-178. Berlin: Mouton de Gruyter.

Poulsen, Mads. 2005. Sentence processing and grammaticality infunctional linguistics: extraction in Danish as an example. Unpubl.PhD thesis. University of Copenhagen.

Kognitiv psykologi Si dst eh alv f1970’rn og Comrie (1977): implikationelle universalier - hvis et...

Documents

Transcript of Kognitiv psykologi Si dst eh alv f1970’rn og Comrie (1977): implikationelle universalier - hvis et...