d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

STUD

ENTE

RBRO

EN Program

09.30: Velkomst og Introduktion, HCØ Aud 8

10.00: Første runde af workshops starter, HCØ og Biocenter

12.00: Fælles frokost, sandwich og vand i Biocenter Kantine

13.00: Anden runde af workshops starter, HCØ og Biocenter

15.00: Afrunding, kage og kaffe, Biocenter lokale 4-0-10

15.30: Farvel og tak for nu

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Studenterbroen WORKSHOP på Nano Science Center og Københavns Biocenter

Workshop 1: AFM

I slutningen af 80’erne udviklede en gruppe amerikanske forskere en helt revolutionerende mikroskopiteknik kendt som AFM. AFM står for ’Atomic Force Microsopy’ og har været et af grundlagene for nanoteknologiens opstand. Mikroskopet virker som en slags grammofon, der skanner hen over en overflade med en fleksibel arm. På toppen af armen sendes en laserstråle, hvis refleksion bliver aflæst af en computer. Ujævnhederne i overfladen bøjer AFM’ets arm, hvilket giver udslag på laserens refleksion. Computeren kan ud fra dette tegne et billede af overfladen, hvor man kan se helt ned til de enkelte atomer.I AFM workshoppen får I mulighed for selv at arbejde med et AFM. I kommer til at studere de røde blodlegemer fra jeres eget blod på tæt hold og vil få billeder af det med hjem.

Figur 1: Billeder af blodlegemer optaget med henholdsvis et AFM mikroskop (A og C) og et lysmikroskop (B).

A B C

d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

STUD

ENTE

RBRO

EN Workshop 2: På jagt efter mælkeproteiner

Her kommer I helt tæt på proteiner og molekyler. Proteiner kan ikke umiddelbart produceres syntetisk, men de produceres i alle slags biologiske organismer. Når man arbejder med proteiner og gerne vil undersøge dem, har man derfor tit brug for at isolere disse makromolekyler fra en blanding af forskelligt andet biologisk cellemateriale. I et moderne laboratorium går vi på jagt efter mælkeproteiner, som vi oprenser og isolerer med teknikker, som dagligt bliver benyttet på universiteter og i industrien.En af teknikkerne er gelelektroforese, hvor man adskiller molekyler efter størrelse ved at lade dem bevæge sig i en slags gelé, der er sat over et elektrisk spændingsfelt.

Workshop 3: 3D Røntgenbillede af Kinderæg

I løbet af 1890’erne opdagede den tyske forsker Wilhelm Conrad Röntgen en særlig effekt ved de usynlige elektromagnetiske stråler, som hans katode udsendte. Det viste sig, at strålerne kunne passere direkte gennem nogle materialer, mens de blev absorberet af andre. Denne erkendelse udmundede i det første Røntgenbillede, som Røntgen tog af sin kones hånd i 1895.Siden hen er Røntgenstrålinger blevet en uundværlig del af medicinske undersøgelser, men har også haft stor betydning for resten af naturvidenskaben.I workshoppen skal vi kigge på, hvordan Røntgenstrålingerne bliver absorberet afhængigt af atomernes vægt i fjerde potens, altså A~Z. Ved at tage et billede fra alle forskellige vinkler af eksempelvis et Kinderæg, kan man skabe et tredimensionelt billede af de metaldele, der er inden i, uden at skulle skille den ad.

Figur 2: Gel af proteiner farvet med farvestoffet Coomassie blue.

4

Figur 3: Røntgenbileder af en lunge.

Workshop 4: Kloning og etik

Fødslen af det klonede får Dolly i 1997 beviste, at forskere har den fornødne viden og teknik til at skabe kloner, altså genetiske identiske individer som f.eks. enæggede tvillinger. Til forskel fra tvillinger er kloner ikke startet som sæd og ægcelle, men er en kopiering af arvematerialet fra et individ til skabelsen af et nyt. Med sig fører denne nye viden og teknik et væld af muligheder, og hver eneste mulighed følges af en række vigtige etiske spørgsmål. Er det rigtigt at klone mennesker eller dyr? Hvis ja, under hvilke omstændigheder? Har en klon sin egen vilje? Har en klon en sjæl?Kloningsteknik åbner en eventuel mulighed for at designe vores børn så vi ’laver’ børn i stedet for at ’få’ børn. Men er det korrekt, at mennesket kan styre sin egen evolution? Kloningsteknik kan på den anden side måske bruges til at redde hundredetusindvis af syge børn og voksne. Kan målet hellige midlet, og kan man forhindre, at teknikken bliver brugt umoralsk? I denne workshop bliver I sat ind i den naturvidenskabelige del af kloning og en række problemstillinger denne teknik medfører. Efterfølgende vil vi sammen opveje, debattere og diskutere de positive og negative konsekvenser teknologien medfører.

STUD

ENTE

RBRO

EN

Figur 4: I workshoppen skal emnet kloning bl.a. debatteres i grupper.

d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t