KO nr. 4 2013

KatolskOrienteringNr. 4.8. marts 201339. årgang

Benedikt XVI

Tilbageblik over pontifikatet. Hvad sker der nu?

Læs mere side 2, 3, 4, 5 og 16

Kirkeskat

Hvilken rolle spiller sognepræsten? Sognestatistik. Læs mere side 6

Et historisk øjeblikSom den første pave i 719 år valgte Benedikt XVI at abdicere

PAVEN Den ny afgåede pave Benedikt XVI overraskede alle, selv sine nærmeste medarbejdere, da han søndag den 10. februar på et konsistoriemøde meddelte på latin, at han abdicerer fra Den apostoliske Stol søndag den 28. februar kl. 20 på grund af skrantende helbred. Der var tale om et historiske øjeblik i Kirkens historie, for man skal 719 år tilbage i tiden for at finde den forrige pave, der frivilligt frasagde sig Petersembedet. Det gjorde eneboerpaven Coelestin V i 1294.

Benedikt XVIs historiske erklæring er herunder gengivet i dansk oversættelse:

Kære brødre,

Jeg har indkaldt jer til dette konsistorium ikke alene på grund af de tre kanoniseringer, men også for at meddelejJer en beslutning af stor betydning for Kirkens liv. Efter ved flere lejligheder at have ransaget min samvittighed over for Gud, er jeg nået til vished om at mine kræfter, på grund af høj alder, ikke længere rækker til at jeg kan varetage Petersembedet på en passende måde.

Jeg er udmærket klar over, at dette embede – på grund af dets iboende åndelige natur – ikke kun skal forvaltes gennem ord og gerning, men også gennem bøn og lidelse.

I dagens verden med dens mange hastige skift og med alle dens spørgsmål af dyb relevans for troens liv, er det – for at kunne forvalte Peters embede og forkynde Evangeliet – nødvendigt at besidde både

legemlig og åndelig styrke; en styrke jeg de seneste måneder har mistet i sådan en grad, at jeg må erkende, at jeg ikke længere er i stand til på en tilfredsstillende måde at forvalte det embede, der er blevet mig betroet.

Derfor – og vel vidende om alvoren bag denne beslutning – erklærer jeg hermed i fuld frihed, at jeg fratræder mit embedet som bi-skop af Rom og Petersembedet, som kardina-lerne betroede mig den 19. april 2005. Fra og med den 28. februar 2013 kl. 20.00 vil Den apostoliske Stol, Peters Stol, være vakant. De bemyndigede personer vil sammenkalde et konklave til at vælge den nye pave.

Kære brødre. Jeg takker jer ydmygt for al den kærlighed og det arbejde, I har støttet med mig med i min tjeneste, og jeg beder om forla-delse for alle mine fejl.

Lad os nu betro Den hellige Kirke i vor Yp-perstepræst, vor Herre Jesus Kristi varetægt og bønfalde Hans hellige moder, Jomfru Maria, om at hun må hjælpe kardinalerne med hendes moderlige bistand i valget af ny pave. Hvad an-går mig selv, vil jeg også fremover hengivent tjene Guds hellige Kirke gennem et liv i bøn. Vatikanet den 10. februar 2013

Benedikt XVI

Læs mere om Benedikt XVI, reaktionerne på hans historiske beslutning og det forestående konklave på de følgende sider

NM

Benedikt XVI meddeler sin beslutning om at abdicere – en nyhed, der kom som et chok for både den katolske verden og det internationale samfund. Foto: Daily World.

Caritas

Støt Caritas´ indsats i Mali og Uganda. Læs mere side 7-10

Evangelisering

Hvordan griber man det an, spørger Kuno Arnkilde.

Læs mere på side 11

Ny direktør til Vatikanets bankTysker valgt blandt 40 ansøgereVATIKANET Ernst von Freyberg er blevet udnævnt til præsident for IOR ni måneder efter forgængeren Ettore Gotti – Tedeschi, der sidste år måtte gå af efter et mistillidsvotum fra bankens ledelsesråd. Gotti Tedeschi skulle have skaffet IOR et bedre image, men måtte gå , anklaget for at have plejet egne interesser og mistænkt for forsøg på hvidvask af penge for en af bankens kunder. Gotti -Tedeschis bolig blev sidste år gennemsøgt i forbindelse med en bestikkelsesskandale i våbenkoncernen Finmeccanica.

Den 54-årige Ernst von Freyberg er med-lem af malteserordenen og har grundlagt et finansrådgivnings firma. Han er blevet valgt blandt 40 ansøgere af en kardinalkommiss-sion.

Samtidig med von Freybergs udnævnelse har paven fornyet mandatet for den kardinalkommission, der udgør bankens tilsynsråd. Rådet ledes som hidtil af Tarcisio

Bertone, Vatkanets statssekretær. Øvrige medlemmer er franskmanden Jean-Louis Tauran, præsident for rådet for religiøs dialog, ærkebiskoppen af Sao Paolo, Odilo Scherer, og ærkebiskoppen af Ranchi i Indien, Telesphore Toppo. Nyt medlem af rådet er den italienske kardinal Domenico Calcagno.

Pave Benedikt XVI har arbejdet for højere transparens i Vatikanets administration . For første gang nogensinde blev IOR sidste år undersøgt af en ekstern myndighed. I en 500 sider lang rapport, der udkom i juli sidste år anerkender Moneyval, OECD´s organ for sikring af transparens og høj banketik, at IOR er ”nået meget langt på kort tid”. Rapporten slog fast, at IOR opfylder ni ud af 16 standarder.

Besøgende og turister i Vatikanet har fra midten af februar igen kunnet bruge deres betalingskort i Vatikanet. Den 1. januar fra-tog Banca d´Italia Deutsche Bank tilladelse til at have pengeautomater i Vatikanstaten.

Som begrundelse blev brugt, at Den hellige Stols forholdsregler mod pengevask var utilstrækkelige. LR

I.O.RIOR er en forkortelse for Istituto di Opere Religiose (Institut for religiøse organisatio-ner). Det blev grundlagt den 27. juni 1942 af pave Pius XII. IOR´s formål er at for-valte penge fra religiøse institutioner. IOR er direkte underlagt paven og forvalter ca. 30.000 konti med et indestående på tilsam-men omkring seks milliarder euro.

77 % af de omkring 25.000 kunder stam-mer fra Europa. 7,3 % af kunderne stammer fra Vatikanet. Religiøse ordener, bispekon-ferencer, bispedømmer, klostre og andre kir-kelige institutioner kan få en konto i IOR. IOR er ikke en egentlig bank. Denne opgave varetages af APSA (administrationen for den apostoliske stols ejendomme). IOR har 112 ansatte. Kilde: KNA

Fakta

katolsk orientering2

KO menerBenedikts pontifikat

Tak til pave BenediktBenedikt XVIs pontifikat har budt på flere overraskelser; den største måske den 11. februar, da han valgte at abdicere. Men eftertiden vil også huske hans pontifikat for flere ting.

Hans standhaftighed: I sin tiltrædelses-tale sagde han: ”Bed for mig, så jeg ikke flygter af frygt for ulvene”. Der var i 2010 et massivt pres i medierne for at få ham til at træde tilbage på grund af overgrebssa-gerne. Han modstod dette pres, og det er først nu, i et sjældent roligt øjeblik af hans pontifikat, at han vælger at abdicere.

Hans krystalklare undervisning: Selv i forbindelse med sin abdikation lærer han os, at ingen bør klynge sig til magten. Be-nedikt efterlader ikke blot en omfattende undervisning gennem sine mange prædike-ner, encyklikaer og bogtrilogien om Jesus, men også gennem sine handlinger.

Hans reform af liturgien: Benedikts beslutning om at ophæve restriktionerne omkring fejringen af messen efter den tri-dentinske ritus var historisk, og var med til at bevare den ekstraordinære ritus for de kommende generationer.

Hans begreb om transparens: Fra sin håndtering af anklagerne mod Kristi Le-gionærer og deres grundlægger til moder-niseringen af Vatikanbanken har Benedikt ønsket at rense Kirken for korruption. Denne indsats fik ikke megen spalteplads i medierne, men er noget Kirken vil nyde godt af i de kommende år.

Hans dialog med Islam: Benedikt veg ikke tilbage, da hans Regensburg-forelæs-ning blev groft misforstået i dele af den muslimske verden. Selv efter at have und-skyldt for utilsigtet at have fornærmet mus-limerne, stod han ved indholdet af sin tale, der opfordrede til en alliance mellem kato-likker og muslimer i den sekulære verden. Et resultat heraf er, at den katolsk-islamiske dialog i dag er stærkere end nogensinde.

Hans oprettelse af ordinariatet: Opret-telsen af det personlige ordinariat til grup-per af tidligere anglikanere er en af Bene-dikts største fortjenester. Han formåede at etablere en ny struktur i katolsk regi, som har bragt tusindvis af anglikanere ind i Den katolske Kirkes fulde fællesskab – og uden uopretteligt at have skadet relationerne mellem Den katolske Kirke og Den angli-kanske Kirke.

Hans diplomatiske evner: Benedikt blev i starten karikeret som værende ’ærkekon-servativ’. Men under sit pontifikat viste han hurtigt, at han besad et dristigt og smi-digt sind, som overskred de gængse kate-gorier. I en tid med uafbalanceret tænkning fremstod Benedikts tænkning som harmo-nisk og med stor integritet. Med sit begreb om ’kontinuitetens hermeneutik’ byggede han bro mellem tradition og nytænkning, mellem tro og fornuft.

Hans ydmyghed: Selv om det kan være svært at opgive magt og status, også inden-for Kirkens egne rækker, har Benedikt med sin erkendelse af sin manglende styrke til fortsat at kunne lede Kirken, udvist en beundringsværdig ydmyghed ved at sætte kærligheden til Kirken over sit pontifikat og dets eftermæle.

Lad os takke Gud for frugterne af Bene-dikts pontifikat, og lad os bede for ham og hans efterfølger!

Niels Messerschmidt

Sådan vælges den nye paveFor første gang i 719 år bliver pavesædet ikke vakant ved embedsindehavers død, men i kraft af hans abdicering.

Tekst: Niels Messerschmidt

KONKLAVE Inden protodiakonen, kar-dinal Jean-Louis Tauran, kan træde ud på balkonen over Peterskirkens hovedindgang og forkynde ’Annuntio vobis gaudium mag-num! Habemus Papam! ’– Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! – er en om-stændelig og for omverden lukket proces gået forud.

Med Benedikt XVIs historiske medde-lelse den 11. februar om at han fratræder Petersembedet i slutningen af februar, var det 719 år siden en pave sidst abdicerede frivilligt. Det gjorde eneboerpaven Coele-stin V i 1294.

Den apostoliske Stol blev vakant den 28. februar kl. 20. Perioden op til konklavet vælger ny pave er reguleret af konstitu-tionen for valg af pave, Universi dominici gregis, offentliggjort af den salige Johannes Paul II i 1996 og modificeret af Benedikt XVI i 2007. Konstitutionen foreskriver at når ’Sede Vacante’ indledes mister lederne af Vatikanets kurieafdelinger – kardinal-statssekretæren, kongregationernes præfek-ter og rådspræsidenterne – deres embeder. Visse embeder er dog undtaget denne be-stemmelse, fx camerlengoen, storpøniten-tiaren og Roms kardinalvikar.

I den vakante periode begiver samtlige kardinaler sig til Rom, hvor kardinalkolle-giets dekan afholder daglige generalkongre-gationsmøder med de ankomne kardinaler. På disse møder behandles daglige kirkelige anliggender, mens vigtige anliggender for-beholdes den nye pave. Kardinalkollegiet skal også forberede selve pavevalget. Alle kardinaler – også dem over 80 år, og der-med ikke længere stemmeberettigede – kan deltages i disse kongregationsmøder.

Reglerne foreskriver, at konklavet skal begynde mellem 15 og 20 dage efter Den apostoliske Stol er blevet vakant. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner.

Afstemning bag lukkede døreAf de stemmeberettigede kardinaler (dvs. kardinaler, der ikke er fyldt 80 år den 28. februar kl. 20) kommer de 61 fra Europa, 19 fra Latinamerika, 14 fra Nordamerika, 11 fra Afrika, 11 fra Asien og én fra Oceanien. Denne sammensætning kan dog nå at ændre sig afhængig af hvornår konklavet åbner. Italien har flest stemmeberettigede kardina-ler, nemlig 21. Benedikt XVI har kreeret 67 af de stemmeberettigede kardinaler, mens 50 er kreeret af den salige Johannes Paul II.

Én af den salige Johannes Paul II ‘opfindelser’ med hensyn til konklavet var at de stemmeberettigede kardinaler, i alt 117 pr. 28. februar, opholder sig i Vatikanets gæstehus Casa Santa Marta under selve konklavet, der er tæt beliggende på Det Sixtinske Kapel, hvor selve konklavet og stemmeafgivelsen finder sted. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de på at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt ligesom de lover

at stemme på den kandidat, de mener, er den bedst egnede.

Når kardinalerne ankommer til Det Sixtinske Kapel, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Under konklavet finder der hver dag op til fire afstemninger sted. Hvis tre dage er gået uden noget resultat afbrydes afstemningen med en dag med bøn og meditation. Ved hver afstemning skriver de stemmeberettigede kardinaler navnet på deres kandidat på en seddel, som lægges i en stor skål. Denne procedure gennemføres indtil én af dem har fået mindst 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.

De stemmeberettigede kardinaler må ikke forlade Vatikanet under konklavet og må ikke have kontakt med omverdenen i denne periode.

Når den nye pave er blevet valgt skal han formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: ”Accepterer De valget af egen fri vilje?” Besvarer han dette med ”Accepto”, er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: ”Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?”, hvorpå den nyvalgte pave svarer med det navn, han ønsker at antage.

Kuriekardinalerne på vej hen mod Det Sixtinske Kapel, hvor den næste pave skal vælges.

”Vi vil huske pave Benedikt som en stor teolog og en god formidler”Biskop Czeslaw Kozon i anledning af meddelelsen om pave Benedikt XVI’s fratrædelse.

DANMARK Med stor overraskelse og et markant mål af vemod har jeg modtaget meddelelsen om pave Benedikts forestående fratrædelse. Selv om kirkeretten nævner muligheden for, at en pave kan nedlægge sit embede, og pave Benedikt også i interviewbogen ’Verdens lys’ selv har været inde på det, hvis kræfterne skulle svigte, havde ingen ventet, at det ville ske netop nu. Også på det sidste har han gennemført audienser og liturgier med stor værdighed og samtidig udstrålet glæde, selv om mange ting med rette har kunnet bekymre ham.

I Kirken er vi vant til, at den ene pave afløser den anden, men ikke til at det sker ved forgængerens nedlæggelse af embedet. Det er ikke hændt i siden pave Cøelestin V gjorde det i 1294. Hverken en ny pave eller Kirken som helhed har i de sidste århundreder skullet forholde sig til tilstedeværelsen af en forhenværende

indehaver af Peters embede. Vi vil huske pave Benedikt som en

stor teolog og en god formidler af Kristi budskab. I en vanskelig tid har han med både autoritet og ydmyghed formidlet og forsvaret dette budskab og derved også vist forståelse for, at mennesker i dag forholder sig til Gud ud fra mange forskellige forudsætninger. Pave Benedikt har holdt fast ved de evigt gyldige sandheder og det, han har skønnet nødvendigt for Kirken, men samtidigt peget på nødvendigheden af at finde de bedst egnede måder at formidle dette på. Hans udråbelse af ’Troens år’ er et sådant initiativ, som vi nu er i gang med at omsætte i praksis.

Alle, der har truffet pave Benedikt personligt vil huske det som mødet med en venlig og ydmyg mand, interesseret i dem, han taler med. Hans klare forkyndelse og værdige fejring af liturgien vil være noget, vi mindes med taknemmelighed. Vi vil sige tak til Gud for pave Benedikts tid som leder af Kirken på jorden og bede Gud give ham gode år endnu og mulighed for at nyde

det otium, han i slutningen af sin tid som præfekt for troslærekongregationen, havde ytret ønske om.

Særligt vigtigt er det nu også at bede for det forestående konklave, at der også at det må fremgå en pave, der ligesom pave Benedikt med kærlighed til Gud og Kirken kan styrke vor tro og vort fællesskab i de udfordringer, tiden bringer os.

København, den 11. februar, 2013.

3Benedikts pontifikat

Kort nyt”Benedikt XVI flygter ikke for ulvene”Pave Benedikt flygter ikke fra ulvene, og han stiger ikke ned fra korset, siger chefredaktøren for l´Osservatore Romano i et interview med den franske avis le Figaro den 13. februar. ”Ulvene er over alt. De findes i verden, de findes i Kirkens indre og inden i mennesket selv. Det er synden,” siger Vian, der i interviewet fortæller, at det kom som et chok for Joseph Ratzinger, da han den 19. april 2005 på mindre end 20 timer blev valgt til pave under et af de korteste konklaver i Kirkens historie. Vian fortæller i interviewet, at Pius XII overvejede at abdicere efter krigen, og at Johannes XXIII og Johannes Paul II af helbredsårsager havde samme overvejelser.

Med udtrykket ”Han stiger ikke ned fra korset” mener Vian, at pave Benedikt føler sig som Simon af Kyrene, som hjalp Jesus med at bære korset. Vian siger, at pave Benedikt traf beslutningen om at abdicere i april eller maj sidste år efter den store rejse til Mexico og Cuba.

LR

”Jeg følte mig aldrig alene”Onsdag den 27. februar, dagen før han blev pave emeritus, blev pave Benedikt modtaget med langvarige klapsalver på Peterspladsen. ”Da jeg den 19. april for otte år siden accepterede Peterstjenesten … i det øjeblik var mine ord: ”Herre, hvorfor beder du mig om dette? Det er en stor byrde, du lægger på mine skuldre, men hvis du beder mig om det, så accepterer jeg. Jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig, også i al min svaghed.”

Otte år efter valget i 2005 siger paven: ”Jeg kan kun sige, at Herren har hjulpet mig og været mig nær. Dagligt har jeg kunnet mærke hans nærvær”.

”Jeg opgiver ikke korset; men jeg er på korset på en ny måde” sagde paven. Videre sagde paven, at han havde følt sig som Sankt Peter sammen med apostlene i båden på Genesaret Sø, hvor der nogle gange var roligt vejr, men andre gange trak op til storm.

LR

Embedet får en ny “aura”.“Det, at paven er gået af, er en ’objektiv afsakralisering’ af hans embede,” skriver Ernesto Gallo della Loggia i Corriere della Sera den 13. februar under overskriften: “En anderledes måde at se det hellige på”. Della Loggia mener, at det teologiske indhold i embedet (d.v.s. at være Kristi stedfortræder) vil være uforandret, men at embedet får en anden “aura”. “Hvis det altså er muligt, at en pave går af og på den måde vender op og ned på en århundredgammel praksis i Kirkens ledelse, ja så er også andre fornyelser mulige. Der kan så også ændres på andre århundredgamle praksisser på lavere niveauer i Kirken”, skriver della Loggia, der mener, at selve Kirkens centrale struktur nu pludselig sættes til diskussion.

LR

Fornyelse eller svaghedstegn?Der er delte meninger om pave Benedikts abdikation.

Tekst: Lisbeth Rütz

DEBAT Er pave Benedikts tilbagetræden tegn på fornyelse, eller er den et svaghedstegn, der fortæller, at Kirken er i dyb krise? Det er der stærkt delte meninger om i Kirken.

Under sin tale til kardinalkollegiet den 11. februar, hvor han offentliggjorde sin ab-dikation, erklærede pave Benedikt, at han ikke længere kan forvalte sit embede på en tilfredsstillende måde. Dette kom ikke helt uventet. I interviewbogen ”Verdens lys” sagde han til den tyske journalist Peter See-wald, at hvis paven ikke længere ser sig i stand til ”fysisk, psykologisk og åndeligt at varetage sit embedes pligter, så har han ret og under visse omstændigheder også pligt til at gå af”. Muligheden for at abdicere er også forudset i den apostoliske konstitution fra 1996 ”Universi Domici Gregis” og i kir-keretten i canon 332, paragraf 2.

Der er kun få eksempler på, at en pave er trådt tilbage. I 1294 gik Coelestinus V af efter kun fem måneders pontifikat. I 1415 besluttede den retmæssigt valgte Gregor XII under koncilet i Konstanz (1415-1418) at træde tilbage. Det gjorde han for at afslutte det vestlige skisma, hvor hele tre paver gjorde krav på Petersembedet.

Mange kommentarer til pavens abdika-tion udtrykker forståelse for pavens be-slutning, som de ser som tegn på visdom. De har stor respekt for pavens ydmyghed og store åndelige integritet; men hos mere traditionelt tænkende katolikker vækker tanken bekymring.

De to filosofiprofessorer Pierre Dulau og

Martin Steffen kalder i et interview i det franske katolske dagblad La Croix pavens abdikation for ”en katastrofe” og ”en form for ”symbolsk vold”. Paveembedet er det sidste, som er ”indtil døden”. Det betyder mindst to ting - at det menneskelige liv ikke er sit eget formål, men at det finder sin mening udefra – fra Gud, siger de to forfattere, der ser paven som en slags bro, der forbinder himmel og jord.

På sin blog ”Corrispondenza romana” bruger den italienske kirkehistoriker Ro-berto de Mattei udtrykket ”forældreløse” om de troende, der havde set pave Benedikt som et trygt referencepunkt.

Pave Benedikts abdikation synes en legi-tim handling ud fra et teologisk og kirke-retsligt standpunkt, men er udtryk for man-gel på kontinuitet med Kirkens tradition og

praksis, skriver de Mattei, der mener, at pa-veembedet mister noget af sit sakrale præg og bliver mere funktionelt.

Helligånden er totalt fraværende i de mange kommentarer, der er kommet om ab-dikationen skriver de Mattei der mener, at massemedierne i kommentarerne til pavens beslutning kun følger ”et rent menneskeligt kriterium, som om Kirken var et multina-tionalt firma, der skal ledes efter rene effek-tivitetskriterier med udelukkelse af enhver overnaturlig indflydelse”.

I det britiske konservative magasin ”The Spectator” skriver Charles More den 16. fe-bruar: ”Paveembedet er et helligt embede, og den idé, at indehaveren giver sig selv til det livsvarigt uanset hvad det end måtte medføre af lidelse er inspirerende. Det af-lagde Johannes Paul et bevægende vidnes-byrd om”.

”Pavens rolle skal tænkes om”Flere beslutninger bør overlades til lokalkirkerne, mener Walter Kasper.

KOMMENTAR ”Lad det være klart: Peterstjenesten, Peters primat er en Herrens gave til Kirken. Det skal styrkes og ikke lide skade. Men i vores tid, i en globaliseret verden er det meget nødvendigt at tænke over den bedste måde man kan gøre det på”, siger kardinal Walter Kasper i et interview i Corriere della Sera den 20. februar.

”Kirken er den samme gennem alle år-hundrederne, og den oplever en fornyelse i kontinuiteten, som paven siger. Men det faktum at han er trådt tilbage, at han frivil-

ligt har givet afkald kaster et nyt lys på pa-vedømmet”, siger Kasper i interviewet.

Kasper mener, at pavens rolle i dag skal forstås på en ny måde, som Johannes Paul II opfordrede til i ”Ut unum sint” (encyklica fra 1995), og at paven i fremtiden bør overlade mange flere beslutninger til lokalkirkerne for kun at gå ind i det, der vedrører hele Kirken. Det faktum, at de fleste katolikker i dag findes på den sydlige halvkugle stiller os over for nye udfordringer i følge Kasper.

Walter Kasper går også ind for reformer af kurien og bedre koordinering af de forskel-lige dicasteriers (dicasterium: betegnelse for forvaltningsenhed under Vatikanet) rolle.

På spørgsmålet om hvilken type pave vi har brug for i dag svarer han: ”Forudsætnin-gen er at det er en troens mand, en åndelig mand. En mand der har karisma og forstår at få de troende med sig. En sand hyrde for folk, men også en hyrde, som kan lede Kir-ken. I dag kræves der kendskab og erfaring med den universelle kirke. Det er ikke nok bare at kende et land eller et særligt bispe-dømme”, siger Kasper.

Kasper var i ti år – fra 2001 til 2010 – præsident for det pavelige råd for de krist-nes enhed og har et betydeligt teologisk for-fatterskab bag sig.

LR

Der er brug for reformerVatikanet skal professionaliseres

KOMMENTAR Den indtil nu rent teoretiske mulighed for at træde tilbage som pave bliver nu til en reel valgmulighed for pave Benedikts efterfølgere, siger kirkehistorikeren Hubert Wolf i et interview i Kölner Stadt-Anzeiger 12. februar dagen efter meddelelsen om pave Benedikts tilbagetræden. Wolf mener, at pave Benedikts tilbagetræden passer fint til hans profil som pave. Pave- og bispeembedet

er de eneste embeder, man ikke har en sakramental vielse til i Den katolske Kirke, og det er en tjeneste, som man frit kan træde tilbage fra, siger Wolf, der ser pavens tilbagetræden og hans brug af udtrykket ”Petrustjenesten” som et tegn på ydmyghed, men også som et tegn på en bevægelse hen mod en mere kollegial kirkeledelse.

”Det er fuldstændig klart, at forandringen af vores moderne verden også forandrer og skal forandre paveembedet i vores moderne

verden”, siger Wolf, der mener, at Vatikanet har brug for strukturreformer og professio-nalisering for at forhindre nye kommunika-tionskatastrofer. Et kendt eksempel på den mangelfulde kommunikation i Vatikanet er holocaust-benægteren Richard Williamson.

En tyk sagsmappe om ham lå hos kardinal Walter Kasper, leder af rådet for de kristnes enhed. Paven vidste intet om dette, fordi Kasper ikke vidste noget om den planlagte rehabilitering.

Paven på vej op ad podiet for at fejre friluftsmesse for op imod én million troende ved afslutningen på Den 7. Familiekongres i Milano den 3. juni 2012. Foto: family2012.com.

4 Benedikts pontifikat

PAVEN Da pave Benedikt XVI den 11. februar offentliggjorde sin beslutning om at abdicere, gav han ikke kun hele verden en overraskelse og journalisterne noget at snakke om. Ved på den måde at sætte punktum for sit eget pontifikat næsten tvang han os til allerede nu at gøre status over de forgangne knap otte år. Hvad var det for en mand, der blev apostlen Peters 265. efterfølger? Hvilke udfordringer mødte han? hvordan klarede han dem? Og sidst, men ikke mindst: Hvad ville han? Enkle spørgsmål, som med tiden sikkert vil fylde mange bøger. Her kan der kun være tale om nogle grove, foreløbige streger.

MandenJoseph Aloisius Ratzinger, som er pavens borgerlige navn, blev født den 16. april 1927 i Marktl am Inn i Bayern. Som man ser, var han gammel nok til at opleve Anden Verdenskrig. Allerede under krigen havde han bestemt sig for at blive præst, og efter et kort krigsfangenskab indtrådte han sammen med sin storebror Georg i præsteseminariet. I 1951 blev han præsteviet. Mens storebror Georg var optaget af musikken og endte som leder af det det berømte drengekor ”Regensburger Domspatzen”, fulgte Joseph en stejl akademisk løbebane. Som blot 32-årig blev han professor i teologi i Bonn (1959-63), siden i Münster (1963-66), Tübingen (1966-69) og Regensburg (1969-77). Under det Andet Vatikankoncil deltog han som teologisk rådgiver for kardinal Frings af Köln. Både som lærer, forfatter og medstifter af tidsskriftet ”Communio” gjorde Ratzinger sig bemærket som et intellektuelt fyrtårn, en aktiv debattør og en forsvarer for kontinuiteten i Kirkens liv og tro.

Livet som forsker og lærer fik dog en brat slutning, da Paul VI i 1977 udnævnte Ratzinger til ærkebiskop af München og Freising. Allerede 1981 kaldte Johannes Paul II ham til stillingen som præfekt (leder) for Troslærekongregationen, som har ansvaret for at bevare den katolske tro intakt. Selv hvis Ratzinger aldrig var blevet pave, ville årene som præfekt for Troslærekongregationen have været nok til at sikre ham en plads i kirkehistorien. Man kunne nævne mange ting, men det kritiske opgør med den marxistisk inspirerede befrielsesteologi i 1980’erne, arbejdet med ”Den katolske Kirkes Katekismus” (1986-92) og erklæringen ”Dominus Iesus” (2000), som markerede grænser i forhold til andre religioner såvel som andre kirkesamfund, hører uden tvivl til højdepunkterne.

Sideløbende med sit officielle virke fortsatte Ratzinger med at skrive og udtale sig om teologiske og politiske emner. Den frihed havde han nemlig betinget sig, da han blev udnævnt til kardinal. Det omfattede også interview-bogen ”Rapporto sulla fede” (Rapport om troen) fra 1984, som skabte en voldsom debat, måske netop fordi den var så klar og tilgængelig. I Johannes Paul II’s senere år var Ratzinger en vigtig rådgiver og støtte for paven, også med hensyn til de misbrugssager, der efterhånden kom frem. Det medførte bl.a., at det i 2001 blev pålagt biskopperne at orientere Troslærekongregationen om alle sager, der involverede mistanke om gejstliges seksuelle misbrug af mindreårige.

PavenDa pave Johannes Paul II døde i foråret 2005 var Ratzinger på ingen måde den oplagte efterfølger. Hvis man skal tolke det ret hurtige valg af Ratzinger efter blot to dage, er det nærliggende at pege på to forhold:

Johannes Paul II (1978-2005) havde været pave i en menneskealder, og kardinalerne var ikke parat til eller enige om en ny kurs. I den situation havde Ratzinger en dobbelt fordel. Han kunne ”føre butikken videre” uden større vanskeligheder, samtidig med at han som næsten 78 år gammel ikke ville kunne få noget langt pontifikat. Ved at vælge Ratzinger, gav kardinalerne Kirken og sig selv en overskuelig tænkepause. Det er den tænkepause, Benedikt XVI nu har afsluttet.

Når Ratzinger valgte navnet Benedikt XVI, er det givet en henvisning til den hellige Benedikt, en af Europas værnehelgener og det vestlige munkevæsens fader, men måske også til Benedikt XV (1914-22), der var en lidt uventet, ydmyg overgangspave med et kort pontifikat. Ved sit valg betegnede Benedikt XVI sig som ”en ydmyg arbejder i Herrens vingård”, og han har aldrig så meget som prøvet på at efterligne Johannes Paul II’s karismatiske stil. Tværtimod fortsatte han som pave den stilfærdige, saglige facon, der altid havde kendetegnet ham. Han fortsatte også med at skrive teologiske værker såsom trilogien ”Jesus fra Nazareth”, hvoraf desværre kun det første bind er udkommet på dansk.

De udfordringer, Benedikt XVI har stået over for, har han alle sammen arvet fra Johannes Paul II. Man kunne opstille en uendelig liste, men lad os nøjes med følgende: Højrefløjen, venstrefløjen og skandalerne.

HøjrefløjenI visse kredse hører man, at Benedikt XVI har været en meget konservativ pave, der har været blød over for højrefløjen (traditionalisterne) og hård over for venstrefløjen (de liberale). Det turde være

en sandhed med modifikationer. At han har været en konservativ pave, siger egentlig sig selv. Det er pavens rolle at bevare troens renhed og kontinuitet. Der kan dog ikke være tvivl om, at han med motu propriet ”Summorum pontificum” (2007), der med et slag legaliserede den gamle, latinske messe, opfyldte et stort ønske hos mange traditionelt orienterede katolikker. Ophævelsen af ekskommunikationen af de fire biskopper fra det skismatiske Pius X’s Præstebroderskab var også en udstrakt hånd til de traditionalister, der havde brudt med Rom, dvs. den yderste højrefløj.

Før man af den grund udnævner Benedikt til en højreorienteret pave, bør man dog tage et par ting i betragtning. For det første har Pius X’s Præstebroderskab endnu ikke taget imod den udstrakte hånd og vil næppe heller gøre det. Præstebroderskabets grundlæggende ideologi er jo, at Andet Vatikankoncil var en stor fejltagelse, ja kættersk. Fra Roms side har en accept af Koncilet været et ufravigeligt krav, og paven har på intet tidspunkt så meget som antydet, at der kunne rokkes ved det. Ja, man kunne jo også hævde, at ved at tillade fejringen af den gamle liturgi har paven splittet højrefløjen ved at imødekomme de moderate og stå fast over for de ekstreme.

VenstrefløjenNår det gælder Benedikt XVI’s forhold til venstrefløjen, peger man oftest på den apostoliske visitation af de amerikanske kvindelige ordenssamfund, men også her er det svært at se en hård og autoritær stil. Årsagen til visitationen var en stigende bekymring over, at en del kvindelige ordenssamfund både mht. livsstil og holdninger havde bevæget sig langt væk fra de gældende kirkelige normer. At det virkelig forholder sig sådan, er hævet over enhver tvivl. Spørgsmålet er blot: Er det et problem, og hvad skal der gøres ved det?

I stedet for bare at gribe disciplinært ind valgte man i Rom at organisere en grundig visitation (undersøgelse), som i 2008 blev lagt i hænderne på moder Clare Millea ASCJ. Den omfattede næsten 400 store og små ordenssamfund, som alle har udfyldt udførlige spørgeskemaer om alle sider af ordenslivet og modtaget besøg. Moder Milleas endelige rapport blev afleveret i foråret 2012 til Kongregationen for Gudviet og Apostolisk Liv, men der er endnu ikke draget nogen konklusioner. Nu ligger den opgave og venter på Benedikt XVI’s efterfølger.

Professoren på Peters stolTilbageblik på Benedikt XVI pontifikat.

Tekst: Sebastian Olden-Jørgensen. Fotos: KNA

Peterspladsen den 19. april 2005. Den nyvalgte pave Benedikt XVI viser sig for første gang på Peterskirkens loggia.

Pave Benedikt planter under besøget i Israel i maj 2009 sammen med Israels præsident Shimon Peres et oliventræ i præsidentpaladsets have.

Den 26. maj 2006 besøgte pave Benedikt den polske nationalhelligdom Jasna Gora i Czestochowa .

5Benedikts pontifikat

fakta

SkandalerneSiger man skandaler, siger man også medier. Her har paven sådan set været ret uheldig. Først var der Regensburg-talen i 2006, hvor et – i bagklogskabens klare lys – uforsigtigt citat fra en byzantinsk kejser fra 1400-tallet fremkaldte voldsomme reaktioner i den muslimske verden. Det var samme år krisen i kølvandet på de danske Muhammed-tegninger eksploderede. Man må sige, at både paven og verdensoffentligheden siden da har lært at formulere sig mere forsigtigt.

Så var der sagen med Richard Williamson, en af de fire skismatiske biskopper fra Pius X’s Præstebroderskab, som blev løst fra ekskommunikationen i begyndelsen af 2009. Kort efter kom det frem, at han i et interview på svensk TV nogle måneder tidligere havde benægtet jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig. Også denne gang gik medierne i selvsving, og Vatikanet lærte på den hårde måde, at i dag må man Google, før man handler.

Så er der yderligere Vatileaks, dvs. de fortrolige dokumenter, som pavens butler Paolo Gabriele havde stjålet og lækket til pressen. Det er egentlig lidt af en gåde, at Vatileaks har kunnet fængsle offentligheden i den grad, det har været tilfældet. Alle afsløringerne synes at handle om banaliteter: At der er uenighed om efterforskningen af finansielle uregelmæssigheder, at der er magtkampe i kurien, og at visse kredse ikke kan lide kardinal Tarcisio Bertone. Det kan være svært at tage Vatileaks alvorligt som andet end et lidt bekymrende udtryk for, at Benedikt XVI måske prioriterer ”personalepolitik” i sine egne umiddelbare omgivelser lidt for lavt.

Og så er der jo alle skandalers moder: Misbrugssagerne. Her må man nok vente på historiens dom. Det synes ret klart, at Benedikt XVI allerede som kardinal stod for en ”hård linje” i misbrugssager. Som pave har han også konsekvent stillet sig til rådighed for møder med misbrugsofre og undskyldt på Kirkens vegne. Kan man forlange mere? Kunne han have gjort mere? Utvivlsomt kunne Kirkens ledere have gjort mere, men før man lægger ansvaret på Benedikt XVI’s skuldre, må man huske, at det først var i Johannes Paul II’s sidste år, at Troslærekongregationen fik afgørende indflydelse på behandlingen af misbrugssagerne. Indtil da lå det primære ansvar for den slags sager i Kongregationen for Gejstligheden.

Benedikt XVI’s egen dagsordenEn bare halvvejs retfærdig vurdering af Benedikt XVI’s pontifikat kan ikke nøjes med at se på, hvor elegant eller klodset han har klaret sig i medierne. Når alt kommer til alt, er medierne ofte både ensidige og overfladiske. Det er jo skandalerne og de

spidsvinklede historier, der skaffer dem seere og læsere og dermed indtægter. Et professionelt medieberedskab ville nok hjælpe på det, men ikke ændre grundlæggende på mediernes dynamik. Så meget desto mere er der grund til, at vi selv forsøger at se dybere, f.eks. på Benedikt XVI’s egen dagsorden. Hvad ville han? Hvad gjorde han? Også her må vi begrænse os til et par hovedpunkter.

LiturgienBenedikt XVI’s interesse for liturgien rækker tilbage til hans tid som ærkebiskop af München og Freising, hvor han i en række prædikener forklarede, at også i den nye liturgi er eukaristien et sandt offer. Over for dem, der tolkede liturgireformen efter Koncilet som et brud, understregede han kontinuiteten. Den førnævnte tilladelse til fejring af den gamle liturgi skal ses i samme lys. Det drejer sig ikke om en tilbagevenden til gamle dage, for den nye messe er stadig den romerske liturgis almindelige form, og der er heller ikke kun tale om pastoral omsorg for en lille, men højtråbende gruppe katolikker. Pavens projekt var først og fremmest at hele et unødvendigt brud i udviklingen af Kirkens liturgiske liv og derigennem at stimulere til, at den nye liturgi genvandt noget af den højtidelighed og sans for det hellige, som var gået tabt.

Også i forbindelse med diskussionen om Andet Vatikankoncil har paven – og før ham biskoppen og kardinalen Ratzinger – understreget nødvendigheden af en kontinuitetens hermeneutik (tolkning). Han har jævnligt og senest ved et møde med Roms gejstlighed få dage efter meddelelsen om sin abdikation kritiseret den udbredte tendens til at tolke Koncilet som et brud, og han har opfordret til at genopdage koncilet som det, koncilsfædrene forstod det som: Et organisk led i Kirkens store, levende tradition.

Ordets magtPave Benedikt XVI er altså langt fra den autoritære, konservative kirkefyrste, nogle frygtede og andre håbede på. Han er ikke nogen stærk eller karismatisk leder, der ved sin personligheds magt og sin energi river alle med sig. Paven er dybest set den samme, som han altid har været: Professor Joseph Ratzinger, den ydmyge, venlige, skarpsindige og klare lærer. Han tror på ordets magt og på fornuftens magt. Han tror på samtalen.

Denne tro på ordets magt til at oplyse, lede, stimulere, trøste og bygge bro kan man

studere i de mange taler, han har holdt, frem for alt på sine rejser. Ved afslutningen af pa-vens besøg i England i 2010, udtalte premi-erminister David Cameron således følgende afskedsord: “You have really challenged the whole country to sit up and think, and that can only be a good thing” (”De har virkelig givet hele landet noget at tænke over, og det kan kun være sundt”). Et andet godt eksem-pel er de talrige interviews, han har givet, hvoraf flere har form af hele bøger. Hver-ken som kardinal eller pave holdt han sig for god til at svare kort og klart på direkte spørgsmål. Et tredje eksempel kunne være brevet til Irlands katolikker fra 2010, som reflekterer over misbrugsskandalerne. Her er intet fejet ind under gulvtæppet, men hel-ler ingen overfladisk masochisme. Her både bekendes, irettesættes, trøstes og vejledes. Brevet er skrevet til Irland, men har bud til alle, der er berørt af skandalerne, hvilket vil sige os alle sammen.

Man kan måske kritisere paven for, at han har troet for meget på ordets magt, og ikke brugt sin autoritet til at skære igennem. Men man må indrømme, at denne tro har skænket Kirken et forfatterskab af usædvanlig bredde og dybde, som vil fortsætte med at fængsle, længe efter at han selv er gået bort. Benedikt XVI vil næppe blive husket som en stor pave, men han kan meget vel gå over i historien som en moderne kirkelærer.

Fakta om paver og pavevalgPave er en ærestitel. Indtil det syvende århundrede blev den givet til alle biskopper og patriarken i Konstantinopel. Titlen pave bruges også af den koptiske kirkes overhoved, som kaldes pave af Alexandria. Overhovedet for den alexandrinske, ortodokse kirke har titel af patriark og pave af Alexandria og hele Afrika.

Paven i Roms øvrige titler er: biskop af Rom, Jesu Kristi vikar, apostelfyrsten Peters efterfølger, den universelle kirkes øverste pontifex, Italiens primas, ærkebiskop og metropolit for den romerske provins, statsoverhoved for Vatikanstaten, Guds tjeneres tjener. I 2006 blev titlen Vestens patriark afskaffet. Pavens kirke som biskop af Rom er Laterankirken.

Kirkehistoriens længste konklave i Viterbo varede i tre år fra den 29. november 1268 til den 1. september 1271. En kompromiskandidat, pave Gregor X, blev valgt. Det konklave der den 31. oktober 1503 valgte Julius II varede derimod kun få timer. Også i 1939 kom valget af Pius XII straks på den første dag. Pave Johannes Paul II blev valgt i 1978 efter to dage og otte afstemninger. Benedikt XVI blev valgt i 2005 på konklavets anden dag, men allerede i fjerde afstemning.

Den længst siddende pave i historien er pave Pius IX, der var pave i 31 år fra 1846 til 1871. På andenpladsen kommer pave Johannes Paul II, der var pave i 26 år. På tredjepladsen kommer pave Leo XIII, der var pave i 25 år. Det korteste pontifikat på den officielle paveliste var Urban VII, der kun var pave i 12 dage. Derefter fulgte Coelestinus IV (1241) med 16 og Sisinnius (708) med 20 dage. I det 20. århundrede var pave Johannes Paul I pave i 33 dage i 1978.

Pave Benedikt, der er 85 år og ca 10 måneder gammel, er den ældste pave i mere end 100 år. Forgængeren pave Johannes Paul II døde kort før sin 85 års fødselsdag. Pius IX (1846-1878) nåede en alder af 85 år og knap ni måneder.

Kilde: KNA

Et hjerteligt møde med den anglikanske kirkes primas Rowan Williams under besøget i England i august 2010.

Pave Benedikt XVI markerer festen for den hellige Agnes den 21. januar ved at velsigne to lam, hvis uld bruges til at væve pallier til nye ærkebiskopper.

Den 28. marts 2012 mødtes pave Benedikt med Fidel Castro i det apostoliske nuntiatur i Havanna.

6 Kirkeskat

”Sognepræsten spiller en altafgørende rolle”Den lokale indsats for at få flere til at betale kirkeskat er gået i gang. KO har talt med p. Jude om erfaringerne med dette arbejde i Aalborg.

Tekst: Niels Messerschmidt

KIRKESKAT Der er en øget bevidsthed i mange sogne om at styrke den lokale ind-sats for at få flere til at betale kirkeskat. Det fremgår bl.a. af den seneste kirkeskatte-oversigt 2011-12 udarbejdet af bispekonto-ret. Selv om stigningen i sognenes samlede indbetaling kun er på beskedne 1,1 % (og altså langt fra det mål fastlagt i den økono-miske politik for 2013-15), viser oversig-ten, at de forholdsvis nye lokale tiltag al-lerede kan aflæses på mange sognes bidrag til den centrale kirkeskatteordning.

I de kommende numre vil KO sætte fokus på kirkeskattearbejdet i sognene. I førnævnte oversigt topper Aalborg med næsten 943.000 kr. (hvilket er en stigning på ca. 7 procent i forhold til 2011) på listen over de sogne, som bidrager mest til bispedømmets centrale kirkeskatteordning. Vi har spurgt sognepræst p. Jude Kulas om hvordan de griber kirkeskatteproblematikken an.

Hvilke konkrete tiltag gør I for at få flere til at betale kirkeskat?

”Under den første samtale i forbindelse med dåb, vielse og undervisning taler jeg med medlemmerne om kirkeskat. Jeg for-tæller, hvordan fællesskabet er vigtigt for Kirken, også det økonomiske: det betyder, at vor kirke fortsat kan have smukke lys og blomster samt præster. Det er hverken spirituelt eller ydmygt, men hvis vi tier disse praktiske udfordringer ihjel slår vi kirkerne i Danmark ihjel. Medlemmerne stilles overfor ønsket om at de betaler 3.000 kr. årligt i kirkeskat for en bopæl, men selv-følgelig tager vi en dialog, hvis de har svært ved at betale. Nogle medlemmer foreslår selv endnu højere beløb – flere studerende yder op til 6.000 kr. om året. Hvis medlem-merne under denne samtale blankt afviser at kunne betale kirkeskat på grund af økono-miske problemer, foreslår jeg at de giver en gave til kirken på 1.000 kr. i stedet”.

”Sidste år ’reklamerede’ jeg nogle søndage under meddelelser for kirkeskat. Jeg havde et skema med som ’ikke-betalere’ kunne udfylde. Det var et godt signal at sende, synes jeg, om at vi alle har et ansvar. Men derudover mener jeg ikke det er den rette måde at løse opgaven på”.

Har I nedsat et lokalt kirkeskatteudvalg, som koordinerer dette arbejde? Og i så fald: hvad består deres arbejde i? Er det dem, der er i dialog med sognets medlemmer?

”Nej. Vi har ikke et udvalg, men menig-hedsrådet støtter mit arbejde 100 %. Min erfaring er, at når sognepræsten kontakter medlemmerne, giver det større succes. Den helt direkte kontakt er altafgørende. Fælles-møder har derimod næsten ingen effekt, ej heller meddelelser fra læsepulten. Sproget bliver hurtigt teknisk, hvorimod den direkte kontakt er en øjenåbner for de fleste. Nogle er nervøse over at blive registreret eller af-levere deres bankoplysninger, men det løser

vi sammen. Menighedsrådet og regnskabsføreren støtter mig i dette arbejde, og dette samarbejde er vigtigt”.

Hvordan inddrager I de frem-medsprogede grupper i denne problematik? Skal disse grup-pes ’håndteres’ på en anden?

”Jeg har et meget firkantet system, idet alle uden undta-gelse – inden datoplanlægning og inden undervisningen starter – kommer til mig som sognepræst og får ’godkendt’ deres dokumenter og har en samtale om kir-keskat. Det gælder alle uanset deres oprin-delsesland”.

Hvilken rolle spiller sognepræsten i at forankre kirkeskatteproblematikken lokalt? Og er det vigtigt, at sognepræsten spiller en aktiv rolle for at få folk til at betale kirkeskat?

”Jeg mener det er altafgørende at sogne-præsten spiller den største rolle. Man kan mene, at præsten kun skal tage sig af det åndelige, men alt arbejde i kirken hænger sammen. Ingen i menigheden kan se sam-menhængen i at modtage en smuk dåb el-ler en mindeværdig vielse hos præsten og så gå til tredjepart for at ’betale’. Men når det hele behandles som én pakke føler folk i højere grad at det hænger sammen. Når de modtager noget af værdi vil de også gerne bidrage til at kirken fortsat består”.

”Arbejdet med kirkeskat er dobbeltsidet. Forfalder kirken uanset hvor mange der bidrager, så mister folk modet. Men

kommer der nye tæpper, nye evige lys, en spændende og levende liturgi, så er det tydeligt at se, at hér gør mine og dine penge en nytte. Pengene løber ikke ned i et stort sort hul men omsættes til noget, der fornyer vores tro”. Bliver nye medlemmer som en fast rutine informeret om ’pligten’ til at betale kirke-skat?

”Ja, alle bliver informeret, og vi hjælper dem gerne med at udfylde skemaet på stedet. Oplysningerne sender vi med det samme til bispekontoret. I dette administrative arbejde får jeg stor hjælp fra den ansvarlige for kartoteket. På vores skema er der anført registrerings- og kontonumre, så aftalen tilmeldes PBS og medlemmerne slipper for at gå i banken”.

Et centralt problem i de hidtidige centrale kirkeskattekampagner har været, at de ikke får katolikker, som kun benytter Kirken perifert (fx barnedåb, firmelse), til at betale kirkeskat. Har I erfaring med hvordan man sådanne katolikker til at føle større nærhed til kirken, og dermed også skaber større motivation til at få dem til at betale kirkeskat?

”Her handler det om at give dem nærvær, så gæsterne bagefter siger: ’Hold da op, det var en god oplevelse’. Dermed føler med-lemmerne en vis stolthed og glæde omkring deres kirke. Det er ikke det samme som at sakramentet gøres til et cirkus, hvor præ-sten agerer ’klovn’. Det betyder derimod, at

vi præster må have fokus på at være imø-dekommende og nærværende, så medlem-merne oplever præsten som et menneske og ikke et fortidslevn af de fordomme, de måske kommer ind i kirken med”.

”Det handler også om at kirken dufter mere af røgelse og Ajax end af skimmelsvamp og fugt! Men det handler også om at præsten får hilst på alle gæsterne og involverer dem. Og at møde medlemmerne med åbenhed og varme for på den måde at gøre kirken til ’et mindre farligt sted’. Jeg lægger også stor vægt på at gøre kirken tilgængelig. I Aalborg er kirken åben dagligt mellem kl. 7.00 og kl. 18.00, og vigtigere endnu – at vi præster også står til rådighed!”

Har du/I nogle såvel gode som dårlige erfaringer som kunne være til gavn for andre sogne i deres arbejde med at få flere i menigheden til at betale kirkeskat?

”Plakater, kort, opslag og lignende er for mig død information. Hvis vi kun kommunikerer via død information er der kun få medlemmer, der ser vigtigheden af at betale kirkeskat. Hvis det indenfor Kirken er tabu, at noget koster penge, fx udgifter til vand, varme, benzin, og at alt ikke kommer ned fra himlen, høster vi lige præcis hvad vi sår, nemlig ingenting. Sår vi i stedet varme, nærhed og en dåbsgave, så høster vi frugten af de bånd, vi knytter. Det betyder, at vi høster glæde og erkendelse af, at bidrag fra os alle gør en forskel. Selvfølgelig er det ikke nemt – nogle gange taler vi forbi hinanden, og nogle stopper sikkert med at betale kirkeskat efter nogen tid. Men vi må så noget for at høste noget!”

Har du/I ideer til hvordan bispekontoret kan understøtte sognene i denne proces?

”Det kunne understøtte vores arbejde, hvis man i kartoteket kunne se hvem, der betaler og hvem der ikke gør det, samt se hvor meget. Blev disse informationer lagt ud til sognepræsterne ville de blive behandlet med største fortrolighed. I vor tjeneste som præst hører vi skriftemål og tager på sygebesøg, så at have kendskab til fortrolige detaljer om kirkeskat ser jeg ikke som noget problem. Det ville samtidig give os muligheden for at få en hjertelig samtale med de medlemmer, der næsten ikke yder noget. Kunne de blot yde lidt mere indenfor deres økonomiske formåen, vil fællesskabet blomstre yderligere”.

”Den største udfordring i de kommende år er at turde. Så længe man ikke tør an-det end at lave plakater og sætte artikler på hjemmesider, så rykker kirkeskatten ikke. Man skal turde noget mere – turde gå i dia-log. Til det arbejde har vi brug for nogle redskaber, fx skemaer til brug for den an-svarlige med PBS-tilmelding, overskuelig information om fradragsmuligheder osv.”, slutter p. Jude Kulas.

”Vi præster må have fokus på at være imødekommende og nærværende”

Så meget betaler dit sogn i kirkeskat

Her kan du se hvor meget de enkelte sog-ne bidrog til den centrale kirkeskatteordning i 2012 – og den procentuelle ændring i for-hold til forrige år.

En mere detaljeret oversigt, der også viser de afgiftsbelagte indtægter (arv, kollekter, bidrag, indtægter m.m.) i sognene, kan downloades på www.katolsk.dk/ kirkens_oekonomi/.

Sogn Bidrag 2012 Stigning

02 Sankt Ansgar 743.246 5,9%

04 Skt. Knud Lavard 441.129 -5,0%

05 Sankt Mariæ 838.696 7,2%

06 Sankt Nicolaj 136.406 -6,8%

07 Sakraments 317.250 -2,2%

08 Sankt Therese 578.642 -2,3%

09 Kaldæisk 11.305 81,4%

10 Assens 24.482 4,6%

11 Birkerød 210.485 -1,6%

12 Esbjerg 348.471 7,2%

13 Fredericia 154.310 9,5%

14 Grenå 63.341 -10,2%

15 Haderslev 47.541 -5,8%

16 Hillerød 363.240 0,7%

17 Horsens 224.219 4,5%

18 Hørsholm 209.403 -4,6%

19 Kolding 256.956 15,3%

20 Køge 94.468 1,6%

21 Maribo 116.027 20,9%

22 Nyborg 46.684 -7,7%

23 Nykøbing F. 227.440 -1,1%

24 Randers 130.263 0,1%

27 Silkeborg 201.171 32,9%

28 Svendborg 213.780 -37,9%

29 Sønderborg 155.422 5,6%

31 Tønder 52.079 2,8%

32 Viborg/Lemvig 148.596 -3,9%

33 Vordingborg 67.406 -18,4%

34 Åbenrå 77.065 1,2%

35 Åkirkeby 67.184 2,3%

36 Thorshavn 5.578 -4,6%

40 Sankt Annæ 437.788 -1,3%

41 Jesu Hjerte 461.785 4,6%

43 Helsingør 238.369 -4,9%

44 Herlev 533.565 10,1%

45 Herning 229.478 17,0%

46 Holbæk 143.229 4,7%

47 Kalundborg 37.921 4,4%

48 Nakskov 87.309 4,2%

49 Næstved 173.966 7,5%

50 Odense 540.988 -0,9%

51 Ringsted 126.512 -20,8%

52 Roskilde 470.248 -10,5%

53 Slagelse 198.694 15,8%

54 Taastrup 420.419 -9,2%

55 Vejle 308.450 -4,5%

56 Nordjylland 942.558 6,9%

57 Århus 785.414 6,6%

58 Grønland 16.000 37,9%

TOTAL 12.724.980 1,1%

P. Jude Kulas mener, at sognepræsten spiller en altafgørende rolle i inddrivelse af kirkeskat.

7

”Der er nød nok til alle”. Ordene faldt lidt tørt på et møde i Udenrigsministeriet for nogle år siden. NGO’ere var til møde, og selvom det normalt er en meget fredelig begivenhed, så kan der jo selv blandt gode venner og ligesindede opstå lidt kap-pestrid. Også blandt NGO’erne. Det var i den sam-menhæng ordene faldt… Der er nød nok til alle, og der er desværre ingen grund til at være bekymret i forhold til, om der er arbejde nok til alle NGO’ere. Vel sker der frem-skridt, når det gælder bekæmpelse af fattigdom. Et markant resultat er, at globalt har ni ud af ti børn nu mulighed for at gå i skole. Men der er lang vej igen på en række andre strækninger, når det gæl-der om at skabe langsigtet bæredygtig udvikling.

Ufred mellem mennesker og krig mellem folk kan ødelægge meget af det, der er bygget op. Dårligt har Caritas afsluttet juleindsamlingen til fordel de tusinder af mennesker, der er blevet drevet på flugt som følge af krigshandlingerne i Syrien, før vi kan igangsætte en ny. Krigshandlinger i Mali har nemlig dramatisk øget strømmen af flygtninge internt i landet og til nabolandene. Caritas vil gen-nem katastrofefonden bidrage til, at flygtningene får hjælp.

Det kan ske ved, at du støtter fasteindsamlingen. Netop fordi der er nød nok til alle, beder Caritas også om dit bidrag. Mennesker der er i nød – kendte som ukendte – må ligge os på sinde i faste-tiden og være en del af vores bøn.

Tak for din støtte!

Jann Sjursen,Generalsekretær

NØD NOK TIL ALLE!

CaritasDanmark

FASTEINDSAMLING 2013En del af årets fasteindsamling går til Caritas’ katastrofefond. Fonden gør det muligt for Caritas at yde hurtig bistand i akutte konflik-ter eller katastrofer, som den vi ser udspille sig i Mali

»Caritas er en selvstændig humanitær udviklingsor-ganisation med tilknytning til Den katolske Kirke. Caritas har specialiseret sig i bæredygtig landbrugs-udvikling i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor den fattigste del af landbefolkningen hjælpes ud af fattig-dom. Caritas er medlem af Caritas Internationalis - et af verdens største humanitære netværk med organi-sationer i 167 lande.

//LAYOUT: NANNA ØRSTED

ko tema faste 2013.indd 1 22-02-2013 09:00:44

Sogn Bidrag 2012 Stigning

02 Sankt Ansgar 743.246 5,9%

04 Skt. Knud Lavard 441.129 -5,0%

05 Sankt Mariæ 838.696 7,2%

06 Sankt Nicolaj 136.406 -6,8%

07 Sakraments 317.250 -2,2%

08 Sankt Therese 578.642 -2,3%

09 Kaldæisk 11.305 81,4%

10 Assens 24.482 4,6%

11 Birkerød 210.485 -1,6%

12 Esbjerg 348.471 7,2%

13 Fredericia 154.310 9,5%

14 Grenå 63.341 -10,2%

15 Haderslev 47.541 -5,8%

16 Hillerød 363.240 0,7%

17 Horsens 224.219 4,5%

18 Hørsholm 209.403 -4,6%

19 Kolding 256.956 15,3%

20 Køge 94.468 1,6%

21 Maribo 116.027 20,9%

22 Nyborg 46.684 -7,7%

23 Nykøbing F. 227.440 -1,1%

24 Randers 130.263 0,1%

27 Silkeborg 201.171 32,9%

28 Svendborg 213.780 -37,9%

29 Sønderborg 155.422 5,6%

31 Tønder 52.079 2,8%

32 Viborg/Lemvig 148.596 -3,9%

33 Vordingborg 67.406 -18,4%

34 Åbenrå 77.065 1,2%

35 Åkirkeby 67.184 2,3%

36 Thorshavn 5.578 -4,6%

40 Sankt Annæ 437.788 -1,3%

41 Jesu Hjerte 461.785 4,6%

43 Helsingør 238.369 -4,9%

44 Herlev 533.565 10,1%

45 Herning 229.478 17,0%

46 Holbæk 143.229 4,7%

47 Kalundborg 37.921 4,4%

48 Nakskov 87.309 4,2%

49 Næstved 173.966 7,5%

50 Odense 540.988 -0,9%

51 Ringsted 126.512 -20,8%

52 Roskilde 470.248 -10,5%

53 Slagelse 198.694 15,8%

54 Taastrup 420.419 -9,2%

55 Vejle 308.450 -4,5%

56 Nordjylland 942.558 6,9%

57 Århus 785.414 6,6%

58 Grønland 16.000 37,9%

TOTAL 12.724.980 1,1%

For godt et år siden greb en gruppe tuareger til våben i Mali. De gav den manglende udvik-ling i landets nordlige del som begrundelse for oprøret. De delte landet i to og proklame-rede en selvstændig tuareg-stat i det nordlige Mali. Oprøret blev senere overtaget af islamistiske grupper, og en større islamistisk styrke indtog i januar i år den strategisk vigtige by Konna og truede med at fortsætte mod hovedstaden Bamako. Frygten for en regional base for international jihad i Vestafrika har fået den demokratiske del af verdenssamfundet til at reagere. FN’s Sikkerhedsråd har givet opbakning til de lande, der vil støtte Malis sikkerhedsstyrker. EU sender specialtropper, som skal træne regeringshæren, og den vestafrikanske samar-bejdsunion ECOWAS har sendt tropper til landet. Også USA er på banen med materiel støtte, og Danmark bidrager med trans-portfly. Ikke mindst de europæi-ske statsledere er bekymrede for et nyt Somalia - ikke på grund af pirateri, men på grund af udsig-ten til at militante grupper får fodfæste så tæt på EU’s grænser.

Myriader af islamistiske grup-per, voldsentreprenører og ørkennomader – med forskellige politiske mål og metoder til at nå disse - opererer på kryds og tværs over de porøse grænser i knudepunktet mellem Mali, Niger, Algeriet og Libyen. Ør-kenområdet er svært at kontrol-lere, og det gør ikke situationen nemmere, at grupperne er veltrænede og velbevæbnede og finansieres af allehånde ulovlige aktiviteter som for eksempel

TEMA/ FASTE

LOKAL KONFLIKT GLOBALE KONSEKVENSER

En del af årets fasteindsamling går til Caritas’ katastrofefond. Fonden gør det muligt for Caritas at yde hurtig bistand i akutte konflikter eller katastrofer, som den vi ser udspille sig i Mali. I artiklen kan du læse om Mali-konflikten, der begyndte som en lokal oprørskamp for selvstændighed, men endte med at få internationale konsekvenser og udvikle sig til en humanitær krise

narkohandel, våbensmugling og kidnapninger af vesterlæn-dinge. Samtidig døjer Mali med galopperende inflation og et ekstremt lavt udviklingsniveau, og den politiske situation er skrøbelig efter militærkuppet i marts sidste år. Det samme gælder for nabolandene Niger og Mauretanien, som hører til blandt verdens absolut fattigste lande med svage statsapparater. Det er en af de primære grunde til, at de islamistiske bander kan hærge relativt frit i områ-det og erobre store dele af Mali. Det har skabt et vakuum for islamistisk fodfæste i de tyndt befolkede og svært fremkom-melige ørkenområder på kan-ten af Sahara. Derfor har Malis præsident - med de internatio-nale organisationers velsignelse - set sig nødsaget til at anmode landets tidligere koloniherre om militær assistance.

Men hvad er de langsigtede udsigter til en løsning af kon-flikten, når den kortsigtede militære intervention er forbi? Det har Caritas’ programkoordi-nator, Kimi Hibri Pedersen, et bud på: ”Fattigdomsbekæmpelse og opbygning af velfungerende ci-vilsamfund i Sahel-landene har betydning for stabiliteten i re-gionen, da det er nemmere for islamister og oprørere at vinde støtte hos en sulten, modløs og utilfreds befolkning,” forklarer hun og peger på, at Mali-kon-flikten allerede begyndte sidste år, da væbnede eksil-tuaregere vendte tilbage efter oprøret i Libyen med Gaddafis våben og kamptræning i bagagen, men uden indtægtskilder og uden

fremtidsmuligheder. De så tua-regernes kamp for en selvstæn-dig stat i den nordøstlige del af landet som den eneste mulighed for en anden fremtid og gav den nyt liv ved at indlede en væbnet offensiv mod Malis regering. Det lykkedes tuaregernes orga-nisation Den Nationale Bevæ-gelse for Befrielse af Azawad (MNLA) at tage kontrollen med Azawad. Oprøret blev senere overtaget af de islamistiske grupper, men tuaregernes kamp for selvstændighed eksisterer fortsat, ligesom meget tyder på, at de islamistiske grupper fremadrettet vælger guerilla-strategien.

Caritas arbejder ikke med udvik-ling og civilsamfundsopbygning inde i Mali. Det gør andre Caritas-organisationer. Cari-tas arbejder med at stabilisere regionen med udgangspunkt i Niger, hvor Caritas arbejder for at styrke menneskerettighe-derne og reducere det kroniske fødevareunderskud gennem udvikling af fødevareproduk-tionen. Samtidig står Caritas parat til at hjælpe de mange familier som er på flugt i Mali. Caritas Internationalis vurderer, at 400.000 maliere allerede er flygtet til nabolandene. Caritas Niger hjælper i øjeblikket 18.000 maliske flygtninge i Niger med støtte fra blandt andet Caritas Danmark.

-------------------------------------------------// TEKST: TOKE NYBORGKOMMUNIKATIONSKOORDINATOR CARITAS

Landefakta Mali

Hovedstad: Bamako

Areal: 1.240.192 km

Indbyggertal: 15.494.466

Sprog: Fransk og Bambara

Religion: 90% muslimer, 1% kristne, 9% andre religioner.

8

MNLA: National bevægelse for Befrielsen af Azawad. Giver den manglende udvikling i landets nordlige del som begrundelse for at gribe til våben.Ansar Dine: Islamistisk gruppe som ønsker at indføre sharia-love i MaliAQIM: Al-Qaeda i Islamisk Maghreb er en udløber af den algeriske Salafistbevægelse GSPC. Bevægelsen har forbindelse til Ansar Dine.MUJWA: Udbrydergruppe fra AQIM. Kontrollerede Gao, den største by i det nordlige Mali.

» BEVÆBNEDE GRUPPER I NORDMALI

2


9

GLOBALE KONSEKVENSER

TEMA/ FASTE

Befolkningen i Uganda er siden 1990 fordoblet. Denne udvikling betyder, at landbrugsjorden, der ved hvert generationsskifte skal deles mellem de mange arvin-ger, i stigende grad bliver en mangelvare.

Det er en udfordring i et land, hvor næsten hele befolkningen ernærer sig gennem dyrkning af jorden – særligt for den store ungdomsgeneration. De har ikke meget land at dyrke og ikke store chancer for at finde arbejde. Ungdomsarbejdsløs-heden er enorm. 83 procent af landets arbejdsløse er mellem 15 og 24 år. Mange unge tvinges ud i kriminalitet og prostitution, fordi de ingen indkomstmulig-heder har. Andre kæmper med frustration og lavt selvværd, som ofte fører til misbrug og vold. Fremtiden ser ikke lys ud for Ugandas ungdom.

FOKUS PÅ UNGE I UDVIKLINGCaritas sætter derfor fokus på unge i arbejdet med udvikling i Uganda, for de unge skal ses som en ressource frem for en

byrde for landet. De unge skal lære at få det bedste ud af den smule, de har og være med til at skabe udvikling i deres land: ”Vi lærer de unge, hvordan de kan få størst muligt afkast af landbrugsjorden med bære-dygtige metoder og opfordrer dem til at samarbejde og or-ganisere sig, så de har bedre chance for at forsørge sig selv og deres familier. Samtidig står de langt stærkere i kampen for rettigheder og i håndteringen af fremtidens udfordringer,” siger programkoordinator i Caritas Maj Forum.

POSITIVE ERFARINGERCaritas har i forvejen gode erfa-ringer med at inddrage Ugandas unge i det langsigtede udvik-lingssamarbejde: ”Vi har lært, at simple redska-ber til dialog og konflikthånd-tering gør en kæmpe forskel og hjælper de unge til at bruge deres ressourcer konstruktivt og tage produktive initiativer. De unge er en taknemmelig mål-gruppe at arbejde med. De har en fantastisk energi og gå-på-

mod, og de er mere påvirkelige overfor adfærdsændring. Det er så lidt, der skal til for at styre dem i den rigtige retning og ændre deres fremtid,” siger Maj Forum.

FASTE TIL FORDEL FOR DE UNGEDet er en mangesidet indsats, der er brug for i arbejdet med de unge. Med nogle af midlerne fra dette års fasteindsamling vil Ca-ritas derfor sammen med vores partnerorganisationer i Uganda etablere ungdomsgrupper i flere områder af landet. Her kan de unge blandt andet få rådgivning i bæredygtige landbrugsmetoder og iværksætteri og lære redska-ber til at håndtere konflikter i familien og lokalsamfundet. Grupperne vil ligeledes fungere som et rum, hvor de unge kan tale om emner, som optager dem, og støtte hinanden i de udfordringer, de står overfor.

-------------------------------------------------// TEKST: TOKE NYBORGKOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

GIV UNGE I UGANDA

EN FREMTID

Landefakta Uganda

Hovedstad: Kampala

Areal: 241.038 km

Indbyggertal: 33.640.833

Sprog: Engelsk og Luganda

Religion: 85% kristne ( heraf 42% katolikker), 12% muslimer og 3% andre religioner.

2


4

• Madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året.

• En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. I kilo svarer det til 57 kg pr. person.

• I 2008 har Miljøstyrelsen skønnet at de danske husholdninger stod for 89 % af det sam-lede madspild i Danmark.

kilder: Landbrug & Fødevarer 2010+2011, Miljøstyrelsen 2008

VI HAR NOK!

TEMA/ FASTE

10

”Gennemsnitdanskeren lever godt og har som få andre i verden store forbrugsmulig-heder. Vi har vænnet os til, at vores materi-elle muligheder nærmest er ubegrænsede, og vi har store forventninger til oplevelse og udfoldelse. Generationer før os har langt fra haft de samme muligheder.” Ordene falder stille og roligt. Biskop Czeslaw er en velovervejet mand, der ikke bare råber op. Der er ikke desto mindre en klar kritik af den måde, som vi har skruet vores liv sammen på i Danmark. Måske et lidt over-raskende budskab, fordi krisebevidstheden trods alt er ved at vokse sig stærk i Dan-mark og Europa i disse år. Men alligevel mener biskoppen: ”Det er nødvendigt med modtræk, fordi vi ofte er krævende, og fordi vi med vores måde at forvalte Guds gode gaver på ikke altid handler retfærdigt. Det går ud over næsten, men det går sådan set også ud over os selv. Vi bliver ikke lykkeligere af at få mere og mere, når vi har nok”.

BRØD PÅ GADEN”De positive modtræk findes. For nylig varder fokus på det enorme madspild, der er i vort samfund. Madspild er et eller andet sted udtryk for mangel på respekt for det

gode og for et gode. I Polen kunne man tidligere se mennesker, hvis de så et stykke brød ligge på gaden, samle det op og kysse det, som et udtryk for respekt, som var det nærmest helligt! Den skik siger måske ikke os så meget, men det vidner om nogle andre normer og værdier.” Biskop Czeslaw taler stærkt imod vores ’brug og smid væk mentalitet’ og for genbrug. Han peger på, at der ikke er meget fornuft i, at det ofte ikke kan betale sig at genbruge. Det bliver simpelthen for dyrt: ”Jeg kan ikke pege på de gode løsninger i den forbindelse. Det må være en politisk opgave. Men det er da tosset, når man nær-mest bliver straffet (økonomisk) for at gøre det rigtige!”

BLIVER SLÅET TILBAGE TIL STARTMen der er bestemt også udsatte, som igen og igen bliver slået tilbage til start: ”Selvom størstedelen af danskerne har fået det bedre, så er der også nogle, som bliver hægtet af i vort eget samfund. Også materielt. Det skal vi ikke glemme. Det skal vi gøre noget ved! Men den store ud-fordring er naturligvis at bekæmpe fattig-dommen globalt.”

TRO OG GERNINGER ER FORBUNDNENår det gælder fasten, så har biskoppen givet meddelelse om, hvordan man som ka-tolik bør forholde sig, og han henviser også til Pave Benedikts fastebudskab. Biskop

Czeslaw ser det som en helhed, men har dog især reflekteret over punkt 3 i Pavens budskab om ”Det uløselige bånd mellem tro og næstekærlighed”: ”Vi har nok en tendens til at sætte tro og gerninger op imod hinanden, men det må vi ikke. De hænger sammen. Inden for Kirken kan der også være tendenser til fløj-dannelse, som hænger sammen med dette. Jeg synes, det indirekte blev eksponeret i den amerikanske valgkamp i forhold til ka-tolikkers valg af ’yndlingsemner’. Men kam-pen for det ufødte liv må gå hånd i hånd med kampen for adgang til f.eks. sygesik-ring for alle. Respekten for menneskelivet gælder jo både det ufødte og fødte!”

Med dette nærmer interviewet sig sin afslutning. Fasten er relevant også i Dan-mark anno 2013. Ifølge Biskop Czeslaw er der brug for, at den enkelte overvejer sin situation, men også for at Kirken f.eks. gen-nem Caritas står sammen om at støtte de mennesker, der har brug for hjælp. Biskop-pen siger: ”Fastetiden er en appel til os om at fordybe os i troen på Gud. Og det er en anledning til at overveje vores materielle forbrug – og behov. Vi bliver mindet om, at vi skal række ud til andre. Det vil vi som Kirke gøre bl.a. gennem Caritas og fasteind-samlingen. Jeg opfordrer til, at ikke mindst ofrene for krisen i Mali får katolikkernes støtte her i fastetiden.”

MADSPILD I TAL»

Pave Benedikt XVI:

”Vi tror på kærligheden. Således kan den kristne udtrykke sit livs funda-mentale grundlag. At være kristen er ikke resultatet af et etisk valg eller en storslået ide, men et møde med en begivenhed, en person, som giver vort liv en ny horisont og en afgørende retning. I sit evangelium beskriver Johannes denne begivenhed med disse ord: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham skal have evigt liv.”

Fra Deus Caritas Est – første halvdel gengiver Paven i sit fastebudskab.

INTERVIEW MED BISKOP CZESLAW

// TEKST: JANN SJURSENGENERALSEKRETÆR CARITAS


katolsk orientering 11Evangelisering

Hvordan evangeliserer vi?Er det muligt at evangelisere? Hvad skal vi sige når vi står med forpligelsen til at forkynde troen på Gud? Hvad bør vores holdning være over for mennesker når de vælger at sige nej eller tvivler på det budskab vi bringer?

Tekst: Kuno Arnkilde

EVANGELISERING Frygt ikke. Guds søn, Jesus Kristus, fortæller os hvordan vi skal evangelisere. Han deler sit budskab op i to målgrupper: Skarerne og disciplene eller med et moderne sprogbrug: Masserne og de udvalgte.

Men hvordan skal skarerne have budskabet? Hvad skal Jesus sige til dem?

Det samme spørgsmål bør vi stille os selv i en tid med ny-evangelisering. Hvad er det for et budskab der skal lyde når vi evangeliserer? Samme budskab som præsten taler til menigheden? Det skal selvfølgelig være det samme kernebudskab, men så enkelt er det ikke. Man er nødt til at spørge sig selv: Hvad er budskabet. Det første budskab som ikke-kristne skal høre.

Usikkerheden er storMig bekendt lærer vores katolske præster ikke at evangelisere når de tager deres uddannelse. Teologien beskæftiger sig med det store indhold: hele troens univers. Det skal den enkelte præstestuderende fordøje og formidle til folk der allerede tror. Altså målgruppen disciplene, de kristne.

Det er ikke gået op for os at vi befinder os i en missionssituation og derfor beskæftiger teologien sig heller ikke med andet end det store indhold.

Jeg vil vove den påstand, at folk i vores del af den kristne verden i dag, måske ikke har mistet troen, men at de aldrig har fået den. For som Paulus minder os om, så kommer troen af det der høres.

Hvad er det folk skal høre? Folk som aldrig har haft troen som udgangspunkt. For vi, de allerede troende, de udvalgte, har ikke givet dem noget som helst, for vi ved det ikke selv. Eller i bedste fald væver vi når vi taler til folk. Derfor skal vi gå tilbage til evangeliet og lægge mærke til hvordan Jesus gjorde når han stod over for masserne og når han underviste sine disciple.

Og det er vigtigt at skelne mellem budska-berne. Ellers ”lykkes” ny-evangeliseringen ikke. Som allerede troende er det vigtigt at få budskabet på en anden måde end skarer-ne. Budskabet til os som troende bringes af præster og andre folk med teologisk indsigt. Dette budskab styrker vores tro således at vi med fornyet indsigt og energi kan for-midle troen videre til andre. Vi tager vores udvælgelse alvorligt og overvejer følgende tre forhold:

Facebook, YouTube og breddeLignelsen om ”Sædemanden der sår” er et eksempel på evangelisation. Man skal forkynde evangeliet bredt, således at så mange som muligt på een gang kan høre det. Det er det første princip. Og i en nutid med Facebook og YouTube er det bare om at finde mikrofon og videokamera frem. Men hvad skal jeg sige i disse medier?

Guds Rige og jøderneHvad sagde Jesus til masserne? Vi kan ikke uden videre bruge de samme ord, men må

omdanne dem. Mere herom senere. Jesus sagde det som jøderne ventede kunne ske, nemlig at Guds Rige en dag ville komme. Jøderne havde nogle forestillinger om Guds Rige. Her tager Jesus fat og siger NU er Guds Rige kommet nær. Det er NU. Ikke i fremtiden. Ikke i morgen, men NU det gælder.

Jøder forstod dette budskab. Romere og andre, som boede blandt jøderne, forstod ikke umiddelbart dette budskab, medmindre de havde taget den jødiske forventning til sig. Men jøderne der forventede Guds Rige, fortalt gennem profeterne, var indstillet på Guds indbrud i verden. Gud griber ind og manifesterer sig som Herre i verden. Det er

det som jøderne forbinder med Guds Rige Og Jesus er kommet for at sige at det er NU – Guds Rige er i blandt jer.

I dag står vi en lignende situation. Ikke-kristne, og mange kristne af navn, skal tage stilling til budskabet.

Ja eller nejDet gælder Troen. Budskabet må man tage stilling til. Enten sige JA og så gå ind under budskabet. Eller sige NEJ. ”Det tror jeg ikke på. Hvem er den Jesus der står og siger dette?”

At sige ”Åh – det lyder da spændende. Det må jeg da overveje. Nu går jeg hjem og tænker over det. Det vil jeg ikke tage stilling til her og nu, for det kan jeg ikke rigtigt.” Ikke en negativ holdning, men man suspenderer sin dømmekraft.

Det er de tre typiske holdninger vi møder i evangeliet. Men hvis ikke Jesus havde lagt så stor vægt på dette NU – så kom der ingen tro. Så bliver der højst nogle overvejelser på lærd plan om dit og dat. Læg mærke til at det faktisk er sådan det fungerer. Diskussioner på et eller andet plan om et eller andet tema. Det er ikke evangelisation.

Evangelisation er at komme med budska-bet. Det glade budskab fra Gud: Hans Rige er kommet nær.

Guds kærlighed og det moderne menneskeFor det moderne ikke-kristne menneske er begrebet om Guds Rige vanskeligt. For jøderne en stor forventning, men for vor tids mennesker svært at forstå. Derfor skal budskabet fortælles på en anden måde. I stedet for Guds Rige kan vi tale om Guds kærlighed. Guds kærlighed er NU.

Og tiden er moden. Ensomheden er stor; mange mennesker lever alene, familier gå ofte i stykker, ældres lades i stikken, og fremmedgørelsen er stor. Kærlighedens fravær er normalitet.

Verden har brug for Guds kærlighed. Vi som kristne har pligt til at fortælle om den.

Hvordan kommer jeg i gang?Mange kristne i vores del af verden er påholdende og generte ved at tale om troen på Gud. Vi er bange for at blive opfattet som værende anderledes (hvad vi jo også er) og er bange for at blive skubbet ud af fællesskab og relationer fordi vi har anderledes meninger. Men her må vi hente støtte fra

vores familier, menigheder, præster og venner – og Gud selv. Tænke på Jesus eget offer hvis du hånes. Korsfæstelse og død. Han betalte den ultimative pris. Vi må også risikere os selv.

Vær kristenHvordan får du mennesker til at spørge ind til din tro? Vær kri-sten. Vær lyttende i stedet for talende i din daglige omgang med mennesker. Tilgiv når no-gen træder dig over tæerne. Vær høflig og hjælpsom. Tal ikke dårligt om andre. Deltag aldrig i bagtaleri af andre mennesker - men meld fra, i dagligdagen og i din menighed. Gå i kirke om

søndagen. Undervis dine børn i troen. Gå til skrifte. Kort sagt: Lad troen forme dit liv.

På et tidspunkt vil mennesker spørge ind til dine værdier fordi de opfatter dig som et godt menneske. NU fortæller du om Guds kærlighed. Hvorfor du er ydmyg, hvorfor du er tilgivende, hvorfor du går i kirke og hvorfor du går til skrifte. Hvorfor du slår korsets tegn/beder bordbøn når du spiser din frokost i personalets kantine! – Vær det tegn som evangeliet fordrer.

Spild ikke tidenSpild ikke tiden med argumenter. Du kan ikke argumentere for troen over for en ikke-kristen. Det kristne budskab optages i hjertet som tro ved at høres. Troens argumenter kan komme senere. Mange ikke-troende og lunkne vil prøve at få dig til at tale om de svære ting. De svære ting som forudsætter troen. Tal om Guds kærlighed til dig. Tal om Guds kærlighed til alle mennesker. Hvis det er Guds mening at et andet menneske skal tro – vil det ske.

Kærlighed er frihedVær indstillet på at blive mobbet og måske forladt når du taler om din tro. Og hent så styrke igen ved at bede til Gud. Tal med andre troende om det at blive afvist.

Husk at kristendom handler om kærlig-hed. Guds kærlighed til dig. Han elsker dig højt. Så højt at han har givet dig ret og mu-lighed for at vælge Ham fra. Og han elsker dig alligevel.

Den samme kærlighed og respekt skal du vise det menneske som bruger sin medfødte rettighed til at vælge Gud fra.

Gud er kærlighed. Kærlighed er personlig frihed. Kristendommens vigtigste forudsæt-ning.

Kristne mennesker trækker vejret i frihed – sammen med Jesus.

Så hvad er der at frygte?

Relevant læsning:Guds Rige – Markus 4, 26-34Lignelsen om sædemanden – Matt 13, 1-17Peters prædiken pinsedag - Apostlenes gerninger 2, 14-42

Caritas Danmark har fået ny næstformandGodt kendt med Den katolske Kirke nationalt og internationalt.

UDNÆVNELSE Andreas Rude, 51 år, er valgt til ny næstformand for Cari-tas Danmark, der er Den katolske Kirkes humanitære organisation i Danmark. Den nye næstformand er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Uni-versitet og er ansat ved presse- og kultur-afdelingen på Den amerikanske Ambas-sade i København.

Andreas Rude er godt kendt med Den katolske Kirke nationalt og internationalt, og har kommenteret internationale kirke-lige forhold i både tv, radio og aviser. Han er forfatter til rejsebøgerne Troen går til Paris (2010) og Ånden over New York

(2011) og er fast klummeskribent i Kri-steligt Dagblad.

Caritas Danmark arbejder internationalt i ti lande og har en årlig omsætning på 50 mio. kroner. Organisationen er en del af det internationale Caritas-netværk af medlemsorganisationer i 167 lande.

”Jeg vil vove den påstand, at folk i vores del af den kristne verden i dag, måske ikke har mistet troen, men at de aldrig har fået den. For som Paulus minder os om, så kommer troen af det der høres.”

12 Kirken i Danmark

Søster Maria Erika Rudnik CSE 100 årSankt Elisabeth Søster gennem mere end 78 år.

Tekst: Skt. Elisabeth Søstrene, København

NEKROLOG Den 1. februar 1913 blev der i familien Rudnik i Lemberg (Polen) født en lille pige, som i dåben fik navnet Maria. Snart derefter flyttede familien til Danmark. Maria og hendes søskende voksede op i Danmark og levede næsten hele deres liv i Danmark. De blev selvfølgelig også danske statsborgere.

Som 21-årig fulgte Maria sit hjertes ønske om at vie hele sit liv til Gud. Hun rejste til Breslau, som dengang hørte til Tyskland, og den 27. februar 1934 indtrådte hun i Skt. Elisabeth Søstrenes Kongregation. Hun blev optaget i noviciatet den 10. oktober 1934 og fik navnet søster Maria Erika. Her fulgte hun uddannelsen til ordenslivet og lærte samtidig det tyske sprog. Det var ikke

let, men søster Erika klarede det godt, og hun fik lov til at aflægge de første løfter den 22. oktober 1935.

Derefter fik hun lov til at vende tilbage til Danmark. Hun kom til at tilhøre søstrenes kommunitet ved Skt. Elisabeth Hospital i København, hvor hun begyndte sit arbejde for syge mennesker. Hun uddannede sig til sygeplejerske og aflagde eksamen i 1939.

I 35 år satte søster Maria Erika alle sine kræfter ind på at hjælpe de syge i København, først som sygeplejerske på afdelingen, senere på operationsstuen. Søster Erika var en god og kærlig sygeplejerske, som utrætteligt engagerede sig for alle, som havde brug for hjælp.

I Næstved blev Skt. Elisabeth Hospital omdannet til alderdomshjem. 1970 blev sø-ster Maria Erika forflyttet til Næstved, hvor hun arbejdede på det nye alderdomshjem og i 1975 blev hun udnævnt til forstanderinde. Denne opgave udøvede hun med omsorg og kærlighed indtil 1980, hvor alderdoms-

hjemmet blev overdraget til Næstved kom-mune. Søstrene flyttede til det nybyggede Maria Elisabeth Hjem, og søster Maria Eri-ka fik nu en ny opgave som ansvarlig søster for husets køkken.

I 2004 blev Maria Elisabeth Hjemmet lukket og søstrene flyttede til Tyskland. I Skt. Elisabeth Søstrenes alderdomshjem St. Elisabeth i Reinbek fandt de et nyt hjem. På grund af sin venlighed og beskedenhed blev søster Maria Erika snart afholdt af medsøstrene og plejepersonalet.

Den 1. februar 2013 kunne søster Erika fejre sin 100-års fødselsdag; en dag, som hun så frem til. Søster Erika glædede sig over alle de mange lykønskninger hun modtog fra nær og fjern; fra borgmesteren i Reinbek, fra Slesvig-Hol-steins ministerpræsident, fra forbundspræsident Joa-chim Gauck, fra biskop Czeslaw Kozon for blot

at nævne nogle. Til lokalavisen gav Søster Erika et interview og uden besvær skiftede hun mellem tysk og dansk.

Efter at have sagt tak til forstanderinden og søstrene for en dejlig fødselsdag og i det hele taget: tak for alt sov hun stille ind søndag morgen den 3. februar 2013. Gud vil gengælde al det gode hun har gjort i et langt liv i hans tjeneste. Og vi siger: Tak for alt, kære søster Erika.

Søster Maria Erika bliver interviewet til lokalavisen.

Nye tider på MagleåsSiden 1976 har Magleås dannet rammen om mange katolske arrangementer. Sådan skal det forsat være, men nu skal indsatsen øges for at få flere eksterne arrangementer

Tekst: Christian Guldager

MAGLEÅS Der er ingen tvivl om, at det var en god beslutning, at kirken købte Magleås i 1976, for stedet har netop den hygge, atmosfære og professionalitet, som kompletterer Kirkens øvrige institutioner som Øm, Klitborg, Myretuen m.fl. Den korte afstand til København gør også stedet særdeles velegnet for mange arrangementer, ligesom den rolige og meget smukke placering midt i naturen er en fordel, som kun få andre kursussteder kan tilbyde.

Magleås arrangerer ikke flere egne arrangementerI mange år har styrelsen for Magleås haft til opgave at sørge for vedligeholdelse og drift af stedet, men også at udvikle og producere

særlige katolske arrangementer på stedet. Således har der været afholdt mange hyg-gelige Sct. Hans-aftener, stemningsfyldte påskerefugier, inspirerende Magleås-uger og andre gode katolske sammenkomster.

Den vanskelige økonomiske situation, som bispedømmet er ramt af, har været medvirkende årsag til, at styrelsens vedtæg-ter nu er blevet ændret. Fremover skal sty-relsen koncentrere sig mere om at skabe en bedre økonomi for Magleås, således at der forhåbentlig kan skabes et økonomisk over-skud på driften – til brug og gavn for resten af kirken. Med det formål for øje er det der-for ikke længere styrelsens opgave at pro-ducere ”egne” arrangementer på Magleås.

Ingen ændringer i årPåskerefugiet, Familieugen og Magleåsugen gennemføres uden ændringer i år, og bliver forhåbentlig også gennemført i 2014 og mange år fremover. Eneste ændring vil dog være, at Magleås ikke selv involverer sig i produktionen.

Tak til afgåede styrelsesmedlemmerPå et styrelsesmøde med efterfølgende mid-dag på Magleås, takkede biskoppen Kirsten

Poulsen, Sr. Hildegard og Ivar Hoel for deres mangeårige og dygtige ind-sats i Magleås styrelse. Især Kirsten Poulsen og Sr. Hildegard har haft store arbejdsbyrder med at planlægge katolske arrangementer, mens Ivar Hoels særlige viden om restaurering af ældre bygninger har været til stor gavn for Magleås.

Ny styrelseSom nye styrelsesmedlemmer er ind-trådt Christian Guldager (formand) samt Rolf Ingemann Jensen, der begge arbejder professionelt med drift og markedsføring af hoteller og kursussteder. Begge de nye styrelsesmedlemmer er enige i, at Magleås er et fantastisk sted, som der bør være rigtig stor efterspørgsel efter på markedet for kursushoteller og mødecen-tre. ”Vi håber naturligvis også på mange katolske arrangementer på stedet, for det er katolikkernes sted” siger den ny formand, Christian Guldager, ”og alle katolikker skal vide, at der er særlige rabatter at opnå til katolske arrangementer,” fortsætter han. Øvrige styrelsesmedlemmer pastor Jesper Fich, Lars Lorensen (tidligere formand)

samt Tony Rossi Lundby, alle fortsætter fra den tidligere styrelse.

Både møder, fester – og gode rabatterMagleås er indrettet med professionelle mødelokaler og atmosfærefyldte pauseom-råder, men stedet er også særdeles velegnet til private fester, hvor de smukke stuer og den gode mad kan give uforglemmelige oplevelser. Som nævnt gives særdeles gode rabatter til katolske arrangementer. Se mere på www.magleaas.dk eller ring til stedets daglige leder, Carsten Niebuhr på 45 81 07 15.

25-års jubilæet for saligkåring markeresNiels Engelbrecht og Ulla Elmquist organiserer bispedømmet Københavns valfart

VALFART Den 23. oktober i år er det 25 år siden Niels Steensen blev saligkåret af pave Johannes Paul II. I Peterskirken

var det biskoppen af Osnabrück, Ludwig Awerkamp og biskop Hans Martensen af København, der højtideligt anmodede paven om Niels Steensens saligkåring, og ved messen var der mange danske indslag. Ca. 1.000 danske pilgrimme var i Rom for at fejre begivenheden sammen med pilgrimme fra de tyske bispedømmer, hvor Niels Steensen havde virket, og den danske gruppe havde sit eget møde med paven.

For at fejre 25-års jubilæet inviterer de samme bispedømmer til en valfart til Rom og Firenze i dagene 20.-27.oktober. Bispedømmerne Hamborg, Osnabrück, Paderborn og Münster organiserer deres egen tur med biskopper fra de forskellige steder, men i samarbejde med bispedømmet København. Den danske gruppe vil være ledet af biskop Kozon med Ulla Elmquist og Niels Engelbrecht som ansvarlige for det organisatoriske og med Sebastian Olden-Jørgensen tilknyttet som Niels Steensen ekspert.

Programmet vil indeholde fælles messer

med den tyske gruppe i Peterskirken, i S. Maria del Anima i Rom og i San Lorenzo i Firenze, hvor Niels Steensens sarkofag står. Desuden vil der være et møde med lederen af Enhedssekretariatet, kardinal Kurt Koch.

Den danske gruppe vil sammen med biskoppen fejre messe i forskellige kirker, bl.a. i kapellet ved Propaganda Fide, hvor Niels Steensen blev bispeviet og i Ss. Annunziata i Firenze, som var et vigtigt sted i Niels Steensens proces frem mod at blive katolik. Desuden vil der være gudstjenester i Laterankirken, Santa Maria Maggiore, Santa Maria in Traspontina med Den hellige Knuds alter og i Santa Maria in Trastevere. I Firenze vil Sebastian Olden-Jørgensen vise os Steensen-stederne i byen.

Gruppen vil i Rom bo på et hotel i nærheden af Stazione Termini og i Firenze hos salesianerne et kvarters gang fra byens centrum.

Nærmere information og tilmeldings-blanket kan hentes hos [email protected].

Biskop Ludwig Averkamp (Osnabrück), ledsaget af biskop Hans Martensen træder frem til pavens sæde og postulator beder pave Johannes Paul II om at skride til saligkåringen af Guds tjener, Niels Steensen. Foto: L’Osservatore Romano.

http://www.magleaas.dk

mailto:[email protected]

katolsk orientering 13

”Jeg er nærmest lykkelig”Gregers Mærsk-Kristensen ser tilbage på et vellykket arrangement.

TILBAGEBLIK Aldrig har jeg set Hellig Kors Kirke så fyldt som i søndags siger sognepræst i Hellig Kors Kirke, Gregers Mærsk-Kristensen, ovenpå menighedens

”Velkommen hjem”–arrangement. Fra tidlig morgen til sen aften var der gang i Kirke.

”Der kom mange, vi ikke har set før, og det er egentlig svært at fortælle hvad der var højdepunktet, selv om duellen mellem Sepp Piontek og Benny Blumensaat fredag

aften var fantastisk, ”Alle fire dage var der fællesmåltider fra morgen til aften, for meningen var jo at tydeliggøre, hvordan kirken er vores hjem. Der har hele tiden været aktiviteter, som folk kunne deltage i så meget de nu havde tid til.” siger p. Gregers.

Som et arrangement, der virkelig rykkede nævner p. Gregers firmandernes diskussio-ner med Benny Blumensaat og Søstrene af det hellige Blod fra Flensborg.

Sammen med fire frivillige fra menighe-den besøgte p. Gregers de menighedsmed-lemmer, der bor på plejehjem eller ikke selv kan komme til kirken.

”Vi har været på torvet her i Nykøbing og fortalt folk om Kirken. Det var rart at hæve os over vores polskhed, filippinskhed og hvad vi ellers er for at vise, at vi er Kirken. Skal vi nå ud til mennesker, skal vi leve op til, at vi faktisk alle sammen er døbt til at være profeter, præster og konger”, fortæller p. Gregers.

Har du nogle tips til andre menigheder med appetit på et ”Velkommen hjem” arrangement?

”Det er vigtigt, at man har et helt klart koncept, at man fra begyndelsen ved, hvor man vil hen med det. Der skal være både åndelig og fysisk føde. Der har sideløbende med de forskellige aktiviteter også været tilbedelse i kirken, hvor folk har kunnet komme ind og finde ro og lade en bøn stige op.”siger p. Gregers.

Dagene i Nykøbing Falster er inspirerede af ”Welcome Home” – konceptet i England, hvor menighederne laver weekend-arrange-menter med en bred vifte af aktiviteter for alle interesserede. Målet er at få de katolik-ker, der er gledet væk fra Kirken i tale, men også at punktere fordomme og give helt kirkefremmede et reelt indblik i hvad Den katolske Kirke står for.

Kirtken i Danmark

Det sker i bispedømmetMartsTorsdag, 7. kl. 19.30: Polske indvandrere, tyske opsynsmænd og den katolske kirke i det 20. århundrede v/Eugeniusz S. Kruszewski. Sted: Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, Kbh.

Torsdag 14. kl. 20.00-23.00: Natkirke, Sakramentskirken, Nørrebrogade, for alle interes-serede. Der er mulighed for tilbedelse, personlig forbøn, for at tale med en af medarbej-derne, eller blot for at nyde stilheden og roen i kirkerummet. Man kan komme og gå som det passer. Aftenen slutter med sakramental velsignelse ca. 22.45.

Fredag den 8. kl. 18.00–19.30: ”Åben Dør”. Personlig sam tale og forbøn ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4 A, Kbh. V.Info. tlf.: 33 33 05 02 og www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk

Søndag 10. kl. 14.00: Afholder VEOK sin årlige generalforsamling i Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C. Alle er velkomne.

Lørdag 16. kl.14.30: Foredrag ved Sebastian Olden-Jørgen sen: “Niels Steensen og Spinoza”. Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, Kbh. Bibliotekets fødselsdag. Gratis adgang.

Mandag 18. kl. 19.00-20.00: Meditationsaften, derefter kaffe og te. Sted: Strandvejen 91, Kbh. Ø

Fredag den 22. kl. 19.00–ca. 21.30: Forsonings- og helbredelsesmesse. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Info tlf.: 33 33 05 02 og www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk

Lørdag 23. kl. 14.30-16.30: Temalørdag: ”Os og islam” v/ Erling Tiedemann, Sankt Andreas og Sankt Therese menighed, kantinen, Bernstorffsvej 56, Hellerup

Troslærekursus, som henvender sig til voksne katolikker, giver indføring i det at tro, bely-ser Det gamle og Det nye Testamente, gennemgår sakramenterne, de forskellige kald i Kirken, forskellige religiøse bevægelser, spiritualitet og bøn. Sted: Jesu Hjerte Kirkes me-nighedssal, Stenosgade, Kbh. Det er gratis at deltage. Alle er velkomne. Kurserne afholdes hver onsdag kl. 19.30-21.00. Se mere på www.jesuhjertekirke.dk

Det årlige konvertitkursus v/sr. Anna-Mirijam Kascher cps, afholdes hver torsdag kl. 19.30. Sted: Sankt Ansgar Kirkes menighedssal, Bred-gade 69 A, Kbh. K. Info: www.katolskorientering.dk

Første og sidste onsdag i måneden kl.17.30–19.30: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivnin-gen finder sted i Bredgade 69 A, Kbh. K.

For lidt fornyelse fordi vi er holdt op med at gå til skrifteKom tilbage til sakramenterne, sagde p. Benny.

KATEKESE Vi lever, vi er her, og vi er Guds udvalgte folk på vandring”. Det var budskabet fra p. Benny Blumensaat på et fredagsarrangement i Velkommen hjem – dagene. P. Benny fik folk op af stolene ved at fortælle om Maria, katolsk spiritualitet, bøn og om at være ”Kirke med kant”.

”Fortvivl ikke hvis Jeres barn er holdt op

med at komme i Kirken, for der skal ikke ret meget til for at få troen til at blomstre igen”, fortalte p. Benny, der kom med stærke bud på, hvad vi kan gøre for at få troen til at blomstre. Han fortalte sin egen historie om, hvordan en lang og smertefuld nedtur i ungdommen havde fået sakramenterne til igen at blive levende i hans hjerte og mod alle odds havde modnet ham til et præstekald.

Velkommen hjem!Kampagnen i Hellig Kors Kirke sørgede for overskrifter i lokalpressen.

Tekst og fotos: Lisbeth Rütz

NyKøBING FALSTER ”Katolikker byder velkommen hjem i kirken”, lød overskriften i Folketidende, den lokale avis på Lolland Falster den 22. februar. Næsten en side bruger avisen på en flot omtale af et ”Velkommen hjem” – arrangement i Hellig Kors Kirke.” Det kan være svært bare sådan at møde op en søndag, hvis det er længe siden. På denne måde gør vi

det måske lidt lettere, når man i stedet for eksempel kan slutte sig til et arrangement med Sepp Piontek og den karismatiske præst fra Esbjerg Benny Blumensaat”, siger en af arrangørerne, Teresa Starzynski til Folkebladet. Avisen fortæller om det fire dage lange program med bøn, gospelsang, fællesspisning og forskellige foredrags- og debataktiviteter.

”Den katolske menighed i Nykøbing tager pavevalget helt roligt”, fortæller en af overskrifterne på siden, hvor en anden af menighedens medlemmer, Judy Kirkby siger, at hun er helt tryg ved det kommende pavevalg. ”Det er i gode hænder hos Gud”, siger Judy.

Nye input og meget fællesskab ”Det her er godt for vores menighed”, siger Sarah Abels.

TILBAGEBLIK ”Det er længe siden, vi har fået så meget input og haft så meget fællesskab her i menigheden. Mange gjorde en ekstra indsats i det skjulte – kom måske og gav en time eller hvor meget tid de nu havde for at hjælpe til. Vi havde en meget flot Nightfeveraften med bøn, sang og tilbedelse. En del brugte lejligheden til at gå til skrifte eller få en samtale med præsten”, siger Sarah Abels, en anden af ”aktivisterne” fra Nykøbing. ”

I har også været på Torvet i Nykøbing for at evangelisere – hvordan gik det?

” Vi delte programmet ud sammen med en lille medalje. En del tog imod det; men vi kan godt mærke forskellen på København og Nykøbing. Hernede kender de fleste hinanden, og mange var lidt generte; men der var da en del, der var meget interesserede i pavevalget”, siger Sarah, der også har været med til evangelisere på Strøget sammen med Teresa Starzynski og diakon Kaare Nielsen.

Sognepræst Benny Blumensaat Esbjerg fortæller om fornyelse i Kirken. I forgrunden Sankt Nikolaj Kirkes nye relikvie med bloddråber fra den salige Johannes Paul II.

Der var fællesspisning hver dag.

Torsdag aften sørgede et medlem af menigheden for harmonikaspil.

Omtalen i Folketidende 22. februar.


Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende)Redaktør: Lisbeth RützLayout: Margrethe StenbyAnnoncer og abonnement: Lisbeth Rønne [email protected]

Medarbejdere i dette nr.: Sebastian Olden – Jørgensen, Jann Sjursen, Toke Nyberg, Kuno Arnkilde, Christian Guldager, Sankt Elisabeth Søstrene Redaktion og annoncer:Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15,1610 København V, tlf.: 3355 6040 kl. 9-13 mandag-torsdag, Fax 3355 6041. E-mail: [email protected], Giro 205-7042Abonnementspris 500 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis

Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København VTryk Greentech Rotaprint - Distribueret oplag 10.104 ISSN 0902-297X

Læserbreve

Læserbreve Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer.

· Kun navn og postnr. offentliggøres i bladet.· Max. grænse for læserbreve: 400 ord. (vi forbeholder os ret

til at forkorte læserbreve over denne længde).·Max. grænse for kommentarer 800 ord. KO bringer en

kommentar pr. nummer.·Læserbreve kan indsendes som e-mail til

[email protected]

Eller som brev til: Katolsk Orientering, redaktionen, Gl Kongevej 15, 1610 København V.

Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommen-tarer som har været trykt i andre medier.

Valfart Paris-ChartresRuten fra Notre Dame de Paris til Notre Dame de Chartres hører

til kristenhedens ældste og mest traditionsrige pilgrimsveje.Også i vor tid vandrer tusinder af kristne hvert år den 100 km

lange pilgrimsvej fra Paris til Chartres. Valfarten, som hedder Notre Dame de Chrétienté, afholdes omkring pinse (i år fra d. 18. til d. 21. maj).

Under valfarten beder man rosenkrans, synger salmer og slud-rer med andre pilgrimme. Desuden er der rig mulighed for skrif-temål på både fransk og engelsk. Messen vil blive fejret efter den tridentinske ritus før, under og efter vandringen.

Jeg deltog selv i valfarten sidste år, hvilket var en kæmpe ople-velse. Som pilgrim spiser man dåsemad, sover på jorden og har eks-tremt ømme fødder. Gradvist og især når valfarten når sin afslutning får man dog en fantastisk fællesskabsfølelse - en energireserve man kan tære på i mange måneder efter hjemkomsten.

Hvert år er der deltagere fra mange forskellige lande. I år vil vi samle en gruppe fra Norden under den hellige Ansgars beskyttelse.

Hvis du er interesseret i at vandre med, kan du finde yderligere information på valfartens officielle hjemmeside:www.nd-chretiente.com.

Der vil desuden komme løbende information på den Nordiske gruppes facebook-side: www.facebook.com/valfart. Fristen for til-melding udløber den 17. marts

Frederik Winsløw, 2800 Kongens Lyngby

Noget nyt Den 11. februar 2013. Pludselig dukker en nyhed op på computerskærmen. Paven meddeler, at han trækker sig tilbage. Det var uventet, men er det nyt? Der findes flere præcedenser – den sidste er Gregor XII 1415.

Så lukkede vi op for fjernsynet, DRs løbende nyhedskanal Update, og der oplevede vi noget nyt. Pavens beslutning refereres og straks går journalisten i gang med at interviewe DUKs formand Philip Oliver Løvland, og først derefter er det biskop Kozons tur med Jesu Hjerte kirkes altertavle som baggrund. Noget tilsvarende oplevede vi ved TVavisen om aftenen. Journalisten var mødt op ved en hverdagsmesse i en jysk menighed og bad to kvindelige lægfolk om at kommentere ”nyheden”.

Jo, der sker noget nyt i vores indtil nu strikt hierarkisk opbyggede kirke. Selve mediefolk har fået øje på det.

Jean-Pierre Duclos, 3600 Frederikssund

En gang tilFor et par år siden skrev jeg et læserbrev med overskriften ”Redningsplan for Den Katolske Kirke”

Blev Kirken reddet? Nej!Var rådene ikke gode nok? Jo!Men hvorfor skete der så ingenting? Fordi rådene ikke blev fulgt.Nu er jeg ikke så indbildsk, at jeg troede, at nogen ville rette

sig efter mine råd, men hvis Kirken skal reddes, skal der ske en gennemgribende forandring – og den bliver nødt til at lytte til sund fornuft - uanset hvem der kommer med forslagene.

”Pengene fosser ud af statskassen” var et kendt citat fra år tilbage. Nu kan vi sige, at ”medlemmerne fosser ud af Kirken”.

Da jeg ikke tror, at nogen husker mine råd til Kirken, vil jeg ukommenteret gentage dem her:

1) Afskaf det tvungne cølibat2) Indfør kvindelige præster3) Opgiv kampen mod prævention4) Stop fordømmelsen af homoseksuelle5) Indfør pensionsalder for paver, biskopper og præsterEndelig har paven fulgt råd nr. 5, og så mangler vi kun de fire

øvrige. Vi må håbe og bede til, at vi får en ny pave, som kan rette op på

Kirkens dårlige image.Kirken kan vælge at overhøre disse råd og fortsætte med at

begå langsomt selvmord, indtil den sidste rotte har forladt den synkende skude – eller …?

Erling Rasmussen, 1879 Frederiksberg C

KO’s redaktion svarer:Tak for din kommentar om KO og den førte redaktionelle linje. Som bispedømmets officielle blad ser Katolsk Orientering det som en af sine vigtige opgaver også at informere om internationale katolske begivenheder af interesse for de mange fremmedsprogede katolikker i bispedømmet. Det samme gælder meddelelser fra biskoppen, hvilket dog ikke forhindrer andre – herunder også de unge – i at komme til orde i KO i henhold til de gældende retningslinjer for udgivelse af bladet. Desuden er alle velkomne til at indsende læserbreve, kommentarer m.m.

Mvh Niels Messerschmidt, ansv. chefredaktør

Rygaards Skole søger en engageret og kompetent økonomichef til at varetage skolens regnskabs-funktion. Stillingen er ledig pr. 1.6.2013, eventuelt med tidligere tiltrædelse. Den rette kandidat har lysten og evnerne til at videreudvikle skolens økonomistyring og rapporte-ring, herunder rapportering ved brug af dashboard, såvel kortsigtet som langsigtet planlægning af skolens økonomi og videreudvikling af funktionen i sin helhed. Primære opgaver

Ansvarlig for planlægning og styring af skolens økonomi Daglig ledelse af administrationen og regnskabsfunktionen (løn og bogholderi) Rapportering, herunder drifts- og likviditetsrapporter, analyser og nøgletalsberegninger Overordnet ansvarlig for ressourcefordeling, herunder tilskudsadministration og skolepenge Overordnet ansvarlig for skolens administrative it Personaleansvar for tre administrative medarbejdere

yderligere information og ansøgning Se hele annoncen på www.rygaards.com. Ansøgningsfrist fredag, den 22. marts 2013.

BiskoppenskalenderMartsLørdag 9. kl. 10.00: Messe, RingstedSøndag 10. kl. 11.00: Messe DomkirkenTirsdag 12. kl. 10.00: Møde i Biskoppeligt Råd, kl. 17.00: Messe i anledning af årsdagen for biskop Hans L. Marten-sens dødFredag 15.- torsdag 21.: Plenar forsamling - NBK, ØstrigFredag 22. kl. 7.30: Messe, Redemptoris MaterLørdag 23. kl. 16.00: Messe, RingstedSøndag 24. kl. 11.00: Palmesøndag - Messe, DomkirkenTirsdag 26. kl. 17.00: Oliemesse, DomkirkenTorsdag 28. kl. kl. 17.00: Skærtorsdag - Messe, DomkirkenFredag 29. kl. 15.00: Langfredag - Liturgi, DomkirkenLørdag 30. kl. 21.30: Påskevigilie, DomkirkenSøndag 31. kl. 11.00: Påskedag - Messe, Domkirken

AprilMandag 1. kl. 11.00: 2. påskedag, Messe, RingstedLørdag 6. kl. 10.00: Firmelse, Odense, kl. 15.00: Firmelse, SvendborgSøndag 7. kl. 10.00: Firmelse, OdenseOnsdag 10. kl. 14.30: Møde i LiturgikommissionenTorsdag 11. kl. 16.30: Møde i Pastoralrådets Forretningsud-valgFredag 12. kl. 10.00: Møde i Biskoppeligt RådLørdag 13. kl. 10.30: Firmelse, Frederiksberg, kl. 16.00: Firmelse, HvidovreSøndag 14. kl. 10.00 og kl. 13.00: Firmelse, AmagerOnsdag 17. og torsdag 18.: Kateketmøde, OsloFredag 19. kl. 10.00: Møde i Økonomisk RådLørdag 20. kl. 10.00: Firmelse, Næstved, kl. 16.00: Fir mel-se, RingstedSøndag 21. kl. 9.00: Firmelse, Maribo, kl. 11.00: Firmelse, Nykøbing F., kl. 15.00: Firmelse, NakskovTorsdag 25. kl. 17.00: Præstevielse, DomkirkenFredag 26. kl. 10.30: Firmelse, Haderslev, kl. 15.00: Firmel-se, FredericiaLørdag 27. kl. 11.00: Firmelse, ViborgSøndag 28. kl. 10.00: Firmelse, Aalborg

De unges sprogJeg glædede mig over lederen i KO (nr. 3, 2013), for det er sandt, at lærer kirken ikke at forstå ungdommens kultur af i dag, forlader de unge jo kirken - sammen med den ældre del af menigheden, der i stigende grad ophører med at praktisere.

Men derpå løb jeg bladet igennem, og som ofte før konstaterede jeg, at KO er blevet et organ, som næppe siger mange moderne mennesker meget, slet ikke unge, blottet som det (stort set) er for en levende debat om – og behandling af – emner, der føles vigtige for nutidsdanskere. Tænk bare på forsidens tophistorie: ”Kaldæerne har valgt ny patriark”! Og historien på side 3: ”Kardinal Józef Glemp død, 83 år”! Hvor mange unge – eller ældre – danske katolikker kaster sig mon sultent over trekvart sides nekrolog over en polsk kardinal, uanset hans rolle for demokratiet i Polen?

Og sådan fortsætter det! Er bladets ambition da at være ”systemets” – biskoppens – envejskommunikation oppefra og ned til den ”frelste” del af menigheden, dvs. en hård kerne af troende? Frem for at søge at være stedet, hvor en bred dansk menighed mødes om tidens udfordringer i en katolsk kontekst?

På side 10 finder jeg så et åbent brev til biskoppen – fra en gruppe katolske ægtepar, der er rystede over beslutningen om et obligatorisk ”ægteskabskursus” af et halvt års varighed for par – som en forudsætning for at blive gift i den katolske kirke! Tror nogen, det er vejen til at sikre ægteskabers overlevelse – og unges forbliven i kirken – må det skyldes manglende viden om de udfordringer, et ægteskab rejser. Tanken synes også mig vanvittig - og i modstrid med pavens ønske om at møde ungdommen på dens egne præmisser. Jeg ved ikke, hvem der har fostret planen, men den forekommer mig ude af kontakt med den virkelighed, unge danskere befinder sig i, i en grad, så det næsten gør grin med pavens ønske om at møde katolske unge på de unges præmisser. Jeg forstår motivet - som beskrevet af biskop Kozon i svaret på det åbne brev; det er det, der foruroliger mig! Ligesom det foruroliger mig, at biskoppen ikke forstår brevskriverenes bekymring. Den mangel på forståelse - og indsigt i nutidens virkelighed – er dybest set måske et af de store problemer, den katolske kirke i Danmark i disse år er ramt af.

E. Bjørnkjær 4760 Vordingborg

http://www.nd-chretiente.com/

http://www.nd-chretiente.com/

http://www.facebook.com/valfart

katolsk orientering 15Annoncer

GLADSAXE BEDEMANDSFORRETNING

SøBORG HOVEDGADE 94

DØGNVAGT 39 69 86 81

Afdelinger i Skovlunde, Ballerup, Herlev, Farum, Bispebjerg og Frederikssund

Jeg kommer gerne i Deres hjem for at træffede nødvendige aftaler

HenrikLundgren

Advokat Sandra Moll

Telefon: 31 35 35 60Fax: 31 73 25 84

E-mail: [email protected]

· Arv og Testamenter

· Ægtepagter· Familiesager· Dødsboer· Køb af ejendom

i Danmark og udlandet.

Steen Jørgensen

Frederiksberg & Vanløse LigkistemagasinJyllingevej 8 - 2720 Vanløse

38 71 75 01

Martin Ryom - en katolsk bedemand

T 39 29 60 08

Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

Martin Ryom - en katolsk bedemand

T 39 29 60 08

Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

Sankt Andreas Bibliotek og Antikvariat

Tirsdag og torsdag 10-12 og 13-16.45Onsdag og fredag 10-12 og 13-16 Mandag lukket.

[email protected] Tlf: 33 55 60 90

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testa-mente.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til

Torben MøllerKatolsk BispekontorTelefon 33 55 60 11

Hjælp med at sikre Kirkens beståen - også når du er borte

www.vincentgrupperne.dk

Hjælp der gavner

PÅSKEREFUGIUM 2013

Torsdag den 28. marts kl. 14:00 - søndag den 31. marts kl. 13:30 - eller mandag den 1. april kl. 13:30

Alle kirkelige handlinger finder sted på Åsebakken.Socialt samvær foregår på Magleås. Desuden lægger dagene op til stilhed og ro samt spadsereture i have, park og skov. Praktisk leder: Dagny Buhl mf.

Pris kr. 1.585,00 / 1.795,00

FAMILIEUGEN 2013

Søndag den 7. juli - lørdag den 13. juli.

Familieugen henvender sig til familier af alle slags, store som små fællesskaber. Tema: Visioner for kirken og fremtiden 50 år efter koncilet står vi som kristne overfor en udfordrende fremtid i kirken. Familieugen sætter fokus på visioner, drømme og muligheder. Udflugt, værksteder, grillaften mm.

Lederteam: Allen Courteau, sr. Hildegard Doods, Kirsten Poulsen, Felicity Pors, Camilla Janning, Pia Kelly.

Voksne kr. 1.980,- Børn 8-15 år kr. 1.085,- Børn 3-7 år kr. 550,-

Tilmelding og yderligere oplysninger:Sekretariatet, Magleås KursuscenterHøsterkøbvej 6, 3460 BirkerødTlf.: 45810715 - www.magleaas.dk

Niels Steensen valfarttil Rom og Firenze

Den 20.–27. oktober

Valfarten ledes af Biskop Czeslaw Kozon

Rejseledere: Niels Engelbrecht og Ulla Elmquist

Pris enkeltværelse: 8.000,- kr, Dobbeltværelse: 7.000,- kr Tripleværelse: 6.500,-kr

Prisen indbefatter: Morgenmad, 3 x middag, reception efter jubilæumsmessen, transport i Rom, entreer

Tilmelding begynder lørdag den 9. marts til Ulla Elmquist, Bredgade 64, 1260 Kbh. Keller mail: [email protected]

TELEFONLINIESOS FORBøN

Ønsker du forbøn, et lyttende øre,et ord fra Jesus og en velsignelse

så ring: 75 18 18 08

Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året

KatolskOrientering

Indlæg til Katolsk Orientering nr. 6

som udkommer

fredag den 12. april 2013

skal være redaktionen ihænde senest

mandag

den 18. marts

Venlig hilsenRedaktionen

Sankt Pauls Skole søger lærer Vi søger pr. 1. maj 2013 en uddannet lærer, der kan undervise i fagene katolsk kristendom, musik, geografi og evt. natur/teknik.

Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med i alt 242 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen ligger i et dejligt grønt område, 5 minutters gang fra Høje Tåstrup Station. Sankt Pauls Skole er etableret i 1976 og bygger på det kristne livs- og menneskesyn.

Vi søger en lærer, der - har et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn- er engageret og føler medansvar- har faglige ambitioner og pædagogiske visioner- kan og vil stå inde for skolens kristne grundholdning

Vi tilbyder- en levende arbejdsplads med nærvær, traditioner, kompetente kollegaer - en skole, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger- en skole, hvor anerkendelse og den respektfulde tankegang er i fokus- en velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC samt organisationsaftale for ledere og lærere ved frie grundskoler. Der indhentes børne- og straffeattest.

Yderlig information om Sankt Pauls Skole kan ses på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole.dk, og yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos skoleleder Vinni Christophersen tlf. 43 52 19 59.

Ansøgning med relevante oplysninger og CV stiles til bestyrelsen og sendes til skoleleder Vinni Christophersen, Sankt Pauls Skole, Frøgård Allé 8, 2630 Tåstrup. Ansøgningsfrist den 11. marts. Ansættelsessamtaler i uge 12.

Pilgrimsrejser i Troens årRejser med fader Björn Göransson,Katolsk præst i Varberg

Pinse i Jerusalem 11.900, - SEKRom 6.700, - SEKValfart til Lourdes 8.950,- SEK

Læs mere og book din rejse påwww.kingtours.se, tlf. (+46) 431 830 89


Til Post Danmarks stregkodeAdresselabel, flytning

ID 42512

Afsender: K

atolsk Orientering

Eftertanker

Katolsk O

rientering · nr. 48. m

arts 2013 · 39. årgang

den fransk-tyske krig. Forudsætningerne for videreudviklingen var den nye sans for at være kirke, som var opstået efter Den første Verdenskrig. Med et udtryk fra Ro-mano Guardini begyndte Kirken ”at vågne i sjælene”, og pave Pius XII foregreb med sin rundskrivelse ”Mystici Corporis Chri-sti” den nye ekklesiologi. Der var kommet en forstærket følelse af, at Kirken var Kri-sti mystiske legeme, og Kirken ikke bare var en struktur; men at de troende sammen var Kristi mystiske legeme. Men allerede i 40´erne og 50´erne blev begrebet ”Kri-sti mystiske legeme” anset for at være for spirituelt og for mystisk. Det nye begreb ”Guds folk” blev indført som udtryk for kontinuiteten mellem Det gamle og Det nye Testamente.

En ny forståelse af biskoppernes funktionMed koncilet fulgte også en bedre forstå-else af biskoppernes funktion i Kirken. Det meget omdiskuterede begreb ”kollegialitet” blev indført for at vise, at biskopperne var efterfølgere af de tolv apostle og biskoppen af Rom var efterfølger af Peter. ”Vi sagde, kun en biskop, ham i Rom, er efterfølger af en bestemt apostel, Peter. Alle de andre bliver apostlenes efterfølgere ved at træde ind i det korps, der fortsætter apostelkorp-set. Således er netop bispekorpset, kolle-giet, fortsættelsen af de tolvs korps, og det har således sin nødvendighed, sin funktion, sine rettigheder og sine pligter.” Det drejer sig her ifølge om ”kirkelegemets fuldstæn-dige enhed med biskopperne, apostlenes ef-terfølgere, som de bærende elementer”.

Paven omtalte begrebet communio som et udtryk for, det fællesskab, der udfoldes i flere dimensioner i Kirken, som fællesskab med den treenige Gud, som selv er et fællesskab mellem Fader, Søn og Helligånd,

det sakramentale fællesskab og det konkrete communio i episkopatets og Kirkens liv.

Et af de meget omdiskuterede punkter på koncilet var forholdet mellem Skrift og tradition, hvor katolikkerne med pavens ord følte sig ”handicappede” i forhold til protestanterne, fordi de måtte underlægge sig læreembedet. Han så det som et problem, at der var opstået en idé om, at man ikke har behov for traditionen, og at læreembedet er uden betydning. Her advarede han mod at ”læse Skriften uden for Kirken, uden for troen” ved kun at bruge den historisk – kritiske metode som arbejdsredskab.

Det sande koncil og mediernes koncilEt af de helt store problemer på koncilet var i følge paven, at koncilet blev formidlet videre gennem medierne, der først og frem-mest så på koncilet med politiske briller. I første omgang sejrede ”mediernes koncil” over ”det sande koncil”.

Mens ”det sande koncil” bevægede sig in-den for troens verden og forsøgte at forstå Guds tegn og svare på Hans udfordring, så mediernes koncil på det med helt andre øjne. Medierne fortolkede koncilet som en serie af magtkampe mellem den ”progressive” og den ”konservative” fløj. Liturgien var ikke længere en troshandling men blev reduceret til at være en fælles aktivitet. ”Og sådan var det også med liturgien. Liturgien som tros-handling interesserede dem ikke, men som en sag, hvor man foretager sig forståelige ting som en fælles aktivitet, som en profan ting. Og vi ved, at der også var en historisk funderet tendens til at sige, at det sakrale er en hedensk ting eventuelt også fra Det gam-le Testamente. I det nye gælder det kun, at Kristus døde udenfor – uden for portene, det vil sige i den profane verden. På den måde blev det sakrale til noget der skulle bringes til afslutning, også i kulten”, sagde paven.

Følgen af at liturgien blev reduceret til en fælles aktivitet førte efter pavens opfattelse til en ”banalisering af ideen med koncilet”. Dette slog igennem også inden for skriften, der blev behandlet som en historisk bog, som kun skulle behandles historisk.

Et optimistisk syn på fremtidenTrods det pessimistiske syn på tolkningen af koncilet var paven dog optimistisk: ” Vi ved, hvordan mediernes koncil var tilgæn-geligt for alle. Det var det dominerende, mest effektive og det skabte mange ulyk-ker, mange problemer, megen elendighed, lukkede seminarier, lukkede klostre, bana-liseret liturgi, og det virkelige koncil havde svært ved at blive konkret, ved at realisere sig. Det virtuelle koncil var stærkere end det virkelige. Men koncilets virkelige styrke

var der, og lidt efter lidt realiseres det mere og mere og bliver den sande kraftkilde, som så også er den sande reform, Kirkens virke-lige fornyelse. Det forekommer mig at 50 år efter koncilet så ser vi, at dette virtuelle koncil forsvinder, og det sande koncil kom-mer frem med al sin spirituelle kraft. Og det er vores opgave netop i troens år at arbejde for, at det sande koncil med Helligåndens kraft. bliver til virkelighed, og at Kirken virkelig fornyes. Vi håber, Herren hjælper os. Jeg har trukket mig tilbage i bøn, jeg vil altid være hos jer, og sammen går vi fremad med Herren i denne vished: Herren sejrer. Tak!”Citaterne oversat fra italiensk v. Lisbeth Rütz. En fuldstændig oversættelse v. biskop Czeslaw Kozon kan læses på www.catholica.dk.

”Det sande koncil” og ”mediernes koncil”Koncilsårene var en forventningens og en glædens tid fortalte paven i et meget personligt tilbageblik på koncilet.

KONCILET Som biskop af Rom tog pave Benedikt torsdag den 14. februar en bevæget afsked med bispedømmets præster. I en 45 minutter lang tale, som blev holdt uden manuskript og med lange latinske citater fortalte han i en causerende og personlig stil om det sande koncil og mediernes koncil. Han fremlagde sin egen vision for Kirkens fremtid og opridsede meget præcist de centrale temaer i koncilet.

Paven blev flere gange mødt af latter fra salen, da han fortalte, hvordan han selv blev engageret i koncilets arbejde: ”Lad mig be-gynde med en anekdote. Jeg var i 1959 ble-vet udnævnt til professor ved universitetet i Bonn, hvor der er studerende og seminari-

ster fra Kölns bispedømme og fra andre om-kringliggende bispedømmer. Således kom jeg i kontakt med kardinalen af Köln, kardi-nal Frings. Kardinal Siri af Genua havde, så vidt jeg husker i 1961 organiseret en serie konferencer om koncilet med deltagelse af forskellige europæiske kardinaler og havde også inviteret ærkebiskoppen af Köln til at stå for en konference med titlen ”Koncilet og den moderne tankes verden”. Kardinalen inviterede mig, den yngste af professorerne, til at skrive et udkast for ham. Han kunne lide det og foreslog folk i Genua teksten, som jeg havde skrevet den. Lidt efter invi-terer pave Johannes ham til at komme. Kar-dinalen var meget bange for, om han måske havde sagt noget, der ikke var korrekt og for at blive indkaldt til en irettesættelse og måske også for at purpuret ville blive taget fra ham. Mens hans sekretær hjalp ham i tø-jet til audiensen, sagde kardinalen til ham:”

”Måske har jeg denne dragt på for sidste gang”. Så kommer han ind, pave Johannes går ham i møde, omfavner ham og siger: ”Tak Deres eminence. De sagde de ting. Jeg gerne ville sige; men jeg havde ikke fundet ordene”. Så vidste kardinalen, at han var på rette vej, og han inviterede mig til at tage med ham til koncilet, i første omgang som hans personlige ekspert, siden – jeg tror det var i november 62 – blev jeg også udnævnt til officiel koncilsekspert”.

Glæde og håb for KirkenPaven fortalte i et tilbageblik om den glæde og entusiasme, han oplevede i koncilsårene fra 1962 – 65. ”Der var en utrolig forvent-ning. Vi håbede på, at alt ville blive fornyet, at der virkelig ville komme en ny Pinse, en ny æra for Kirken – for dengang var Kirken stadig temmelig robust. Der var stadig god kirkegang om søndagen. Antallet af præste-

og ordenskald var gået lidt tilbage, men var stadig tilstrækkeligt. Alligevel havde man en fornemmelse af, at Kirken ikke rigtig gjorde fremskridt, at den gik tilbage, at den lignede noget fra fortiden og ikke viste hen til en ny fremtid.” Paven så begyndelsen til det modsætningsfyldte forhold mellem Kir-ken og det moderne samfund i det dårlige image, den i sin tid fik ved sin håndtering af sagen mod Galilei.

Som koncilets fire vigtigste punkter så paven liturgireformen, ekklesiologien (læ-ren om Kirkens rolle og opgave samt om Kirkens hierarki), Guds ord og økumenien. Han pegede på, at der før liturgireformerne var ”næsten to parallelle liturgier, præsten med ministranterne, der fejrede messen ef-ter missalet og lægfolket der bad i messen efter deres egne bønnebøger og i store træk vidste hvad der foregik på altret…”

Ekklesiologien blev efter pavens opfat-telse først rigtig udfoldet under Det andet Vatikankoncil efter at det første var blevet afbrudt på grund af Fortsættes nedenfor▼

Pave Benedikt mødtes den 14. Februar i Vatikanet med præster fra bispedømmet Rom.Foto: KNA.

KO nr. 4 2013

Documents

Transcript of KO nr. 4 2013