KØN OG MANGFOLDIGHED – i den pædagogiske praksis

KØN OG MANGFOLDIGHED – I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSISKøn og mangfoldighed har fået øget opmærksomhed de senere år. Der er for eksempel lavet tv-programmer om køn, kønsidentitet og forskellige familieformer. På pædagoguddannelsen bidrager det nye, nationale modul Køn, seksualitet og mangfoldighed ligeledes til at styrke det pædagogiske arbejde ved et øget fokus på, hvordan kønsstereotyper, kønsdiskriminerende aktiviteter og holdninger kan modvirkes.

At arbejde med køn og mangfoldighed i den pædagogiske praksis handler f.eks. om:• Børns mulighed for frit at kunne danne en kønsidentitet

– hvordan bidrager man til, at børn oplever, at man kan være dreng/pige og mand/kvinde på forskellige måder?

• Ligestilling – hvordan skabes der grundlag for ligestilling mellem kønnene allerede fra vuggestuen og kan en pædagogisk indsats manifestere sig i samfundet?

• Mangfoldige familier – hvordan møder man som pædagog familieformer, der adskiller sig fra majoriteten?

Pædagogen skal behandle alle lige uanset køn, religion, nationalitet, seksuel orientering eller kulturel baggrund.

Uddrag fra BUPL’s etiske grundlag for pædagoger

»Modelfotos: Colourbox.dk

At arbejde med køn og mangfoldighed i den pædagogiske praksis rejser forskellige spørgsmål, dilemmaer og udfordringer, som pædagoger dagligt må indtænke i deres arbejde. Køn er en uhåndgribelig størrelse, men dog en underlæggende faktor for, hvordan vi behandler og forstår hinanden.

32

KAN KØNSIDENTITETEN PÅVIRKES?Selvom vores biologiske køn er givet ved fødslen, spiller kultur og normer en stor rolle ift., hvordan vi opfatter og behandler kønnene. Forældre og pædagoger har ofte forskellige ensidige forventninger til piger og drenge, hvilket hæmmer børnene i deres udvikling. Når drenge f.eks. roses for deres fysiske og rumlige færdigheder og piger for deres sociale og kommunikative færdigheder, mister begge køn noget.

Forskning viser dog, at:• Pædagoger og forældre kan påvirke børns opfattelser af kønsroller. Ny britisk

forskning viser, at småbørn er mere fl eksible i opfattelsen af, hvad piger og drenge leger med, hvis de bliver præsenteret for fremstillinger, der trodser den traditionelle opfattelse af kønnene.

• Det er vigtigt, at både drenge og piger kan lege med det, de fi nder interes-sant, uanset kulturel kodning af legetøj, materialer og redskaber. Børn udvikler egen kønsidentitet og en forståelse for andres ved at undersøge og eksperimentere med forskellige udtryksformer i sociale fællesskaber.

Derfor skal der politisk fokus på følgende:• Pædagoger skal bidrage til ligestilling mellem kønnene – lige fra vuggestue, til

skole, fritidsinstitution og klub.

• En kønsrefl ekteret pædagogik skal støtte børn i, at man kan være drenge og piger, mænd og kvinder, på fl ere forskellige måder.

• At pædagogiske institutioner er sociale og kulturelle dannelsesarenaer, hvor pædagoger skaber rum for børn og unges udvikling af kønsopfattelse og kønsidentitet.

Der er ikke brug for koncepter og certifi ceringer til at styre det pædagogiske arbejde med kønnene i institutionerne. Den styrkede pædagogiske læreplan skal angive rammen for at tilrettelægge udviklings- og læringsmiljøer i børneperspektiv. Her hedder det, at læ-ringsmiljøet skal ”understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinan-den på både kendte og nye måder på tværs af blandt andet aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier”.

Der kan jo sagtens være piger, der elsker at spille bold og konkurrere, og drenge, som kan lide at sidde med rolige aktiviteter. Hvis vi ikke har blik for det, er der børn, som ikke bliver præsenteret for muligheden for at gøre andet, end hvad vi forventer af dem (…) I yderste konsekvens får vi børn, der oplever sig selv og de ting, de godt kan lide, som anderledes. De får svært ved at deltage i fællesskaber, der bliver faciliteret af de voksne, og på den måde kommer vi til at begrænse deres muligheder for venskaber og relationer.

– Anette Erlandson Pedersen

»

4 5

INSPIRATION TIL DIALOG I PRAKSIS Hvis du er pædagog og arbejder i en daginstitution, skole, SFO eller klub, kan du og dine kolleger lade jer inspirere af nedenstående tematiske drøftelser.

Fordeling af opgaverDrøft, hvordan du og dine kolleger repræsenterer forskellige former for ’kvindelighed’ og ’mandlighed’. Undersøg for eksempel hvilke opgaver I hver især ofte tager jer af, hvordan I fordeler opgaverne, og hvilke forventninger I har til, hvem der tager hvilke opgaver. Tal om, hvordan I kunne fordele opgaverne – for eksempel at trøste, klatre i træer eller tænde bål – på en ny måde for at modifi cere kønsstereotype holdninger og handlemåder.

Forventninger til børneneDrøft, om I møder drenge og piger med forskellige forventninger, herunder drenge og pi-ger med henholdsvis minoritets- og majoritetsbaggrund. Observer og refl ekter over jeres kropssprog, ordvalg og tonevalg over for piger og drenge, for eksempel om drenge bliver rost for at være ’seje og modige’ og pigerne ’dygtige og søde’, og om I anvender udtryk som ’drengestreger’ og ’pigefnidder’. Tal om, hvad I anser for ’normalt’ eller ’unormalt’ hos drenge og piger og forhold jer til, hvad det betyder for jeres forventninger til, hvad drenge og piger har lyst til at lave.

Leg og relationerUndersøg, hvilke forestillinger om køn, der kommer til udtryk i børns leg, og hvordan børn bruger kønnet som begrundelse for valg af leg og legerelationer. Hvordan fordeler de for ek-sempel rollerne i lege såsom far-mor-børn, og er nogle lege ’kun for piger’? Refl ekter over, hvordan I selv italesætter lege og legerelationer. Foreslår I for eksempel oftest, at piger kan lege sammen og omtaler I Ida og Jonas som ’kærester’ eller ’kammerater’? Hvordan kan I understøtte legerelationer mellem drenge og piger og derved modvirke stereotype forestil-linger om legerelationer?

Den normkritiske opmærksomhed har sat spor i min dialog med personalet og forældrene, i forhold til hvordan vi oplever barnet ud fra dets køn. For eksempel: ’Han er også en rigtig dreng’. Jeg ændrer på, hvordan jeg italesætter barnets styrkesider eller forventninger til, hvordan barnet skal være.

– AKT i Børnehusene Kokkedal og Børnehusene Fredensborg

Institutionens indretningUndersøg, hvad der kendetegner indretningen af legeområder, og hvilke forventninger I har til, hvordan piger og drenge bør lege i de forskellige rum. Vær nysgerrige på, hvordan piger og drenge bruger legeområder, og om der er områder, hvor børn via mere eller min-dre udtalte regler udelukkes med begrundelse i deres køn, for eksempel dukkekrogen eller tumlerummet, ’hvor drengene kan lege vildt’. Indbyder indretningen til bestemte lege og bestemte forventninger? Spørg børnene, hvordan de oplever rummene, hvor de kan lide/ikke lide at være og hvorfor. Hvordan kan I bryde med stereotype forventninger til lege og indretning?

Sange og fortællingerUndersøg, hvilke forestillinger der er repræsenteret i institutionens bøger, udsmykning, sange, osv. Drøft, hvilke stereotype forestillinger om drenge og piger, der kommer til udtryk. Hvor ofte er drenge eller piger hovedpersonen, hvem er modig, eventyrlysten eller forsig-tig? Er der forskel på hvordan piger/kvinder og drenge/mænd fremstilles i bøgerne? Er der måder at være drenge og piger på, der ikke belyses i bøgerne? Er der bestemte former for børnebøger, I får lyst til at anskaffe jer? Eksperimentér med at lave fortolkninger af sange og fortællinger, hvor I ændrer hovedpersonens køn og familieformer, og inviter børnene til at lege med i disse fortolkninger. Tal med børnene om, hvordan både piger og drenge kan være søde, stærke og forsigtige, og hvordan familier kan se ud på mange måder.

Med inspiration fra Anette Erlandson Pedersen, UCC

Jeg tænker at det kan være en fordel for børnegruppen, at de allerede i vuggestuen lærer at lege sammen i alle aktiviteter, således at vi undgår at de siger: ”Nej, du må ikke være med, det er kun for piger/drenge”. Det har jeg tidligere oplevet i børnehaven, at børnene bliver afvist i legen pga. deres køn. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi i vuggestuen er opmærksomme på dette, så vi kan skabe et grundlag for alle børn, at få lige lærings- og legemuligheder, uanset om man er født som pige eller dreng.

– Pædagog Børnehusene Kokkedal

» »6 7

BUPL ANBEFALERHvis I ønsker mere inspiration om køn og mangfoldighed i den pædagogiske praksis, anbefaler BUPL:

KØN & PÆDAGOGIKBørn & Unge Forskning nr. 24, september 2014.Kan findes på bupl.dk.

KØN, SEKSUALITET OG MANGFOLDIGHED (2017) Nielsen, Steen Baagøe og Hansen, Gitte Friis.

NORMVRIDEREN– app til arbejdet med køn og mangfoldighed. Kan hentes gratis i App Store.

Det er alle de bittesmå ting, der rykker. Også medarbejdere, som ikke synes, at det her med køn er noget særligt, lægger mærke til mere og mere. Alle medarbejdere reflekterer mere over alt muligt, som hvordan vi kan positionere os anderledes og bytte roller – og hvad det gør ved måden, børnene henvender sig til os på. Personalet tør lidt mere, og de ændrer på deres vaner.

– Daglig leder i Børnehusene Fredensborg

MIDTVESTJYLLAND

August 2018

»