Klynger Skaber Vaekst (Clusters Create Growth)

KLYNGERSKABER VÆKST

Tillægget er udgivet af Region Syddanmark og REG X

”VI SKABER INNOVATION OG VÆKST”

KLYNGER ER FREMTIDENSide 4

Christian Ketels, præsident TCI Morten Østergaard, uddannelsesminister

Side 9

VERDENS STØRSTE KLYNGEKONFERENCE INDTAGER DANMARK


Distribueres i Børsen den 21. maj 2013

2 Klynger Skaber Vækst

OBS!

KLYNGER OG NETVÆRK er vigtige, hvis vi vil sikre vækst og ud-vikling i Danmark. I Syddansk Vækstforum har vi igennem flere år arbejdet på at skabe stærke klynger inden for vores sats-ningsområder, og til september er vi sammen med REG X, Det Danske Klyngeakademi, og en række andre parter vært for ver-dens største klyngekonference i Kolding.

VI ARBEJDER MED klynger, fordi det et effektivt redskab til at understøtte virksomhedernes innovationskraft og konkurrence-evne. I den nuværende situation, hvor den økonomiske vækst er svag, og vores produktivitet har tabt tidligere tiders forspring i forhold til OECD-gennemsnittet, kan vi kun ændre noget ved at fokusere benhårdt i vores erhvervsudvikling. Det nytter ikke noget at sprede investeringerne for tyndt ud. Derfor satser vi i Region Syddanmark massivt på tre styrkepositioner: Sundheds- og vel-færdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv. Inden for de tre styrkepositioner har vi etableret fire stærke klynger: Offshore Energy, Design2Innovate, Welfare Tech og Lean Energy.

EN MÅLRETTET INDSATS på få områder ligger også i god tråd med EU-Kommissionens fokus på

smart specialisering, som betyder, at regioner skal lave målrettede stra-tegier for at udvikle de sektorer, hvor regionen har komparative fordele - altså er bedre end konkurrenterne.

DERFOR ARBEJDER VI løbende på at understøtte og videreudvikle vores

klyngeorganisationer, så de leve-rer services, der skaber værdi, vækst og innovation for virk-somhederne. Hovedtanken er at styrke hele værdikæden rundt om virksomhederne, så der skabes sammenhæng mellem viden, dvs. forskning og medarbejdere, virksom-heder, kapital og efterspørg-sel dvs. marked.

SENEST ER VI gået ind i et samarbejde med regerin-gen om at styrke klyngeind-satsen. Regeringen satser med sin nye innovations-strategi også på klynger og netværk, og samarbejdet rummer gode muligheder

for at udvikle effektive orga-nisationer og koordinere ind-

satsen på tværs af ministerier og mellem stat og region.

I SYDDANMARK VIL VI gerne de-le vores erfaringer og oplevelser

med andre, der også ser klynger og netværk som en essentiel brik i frem-tidens erhvervspolitik. Jeg håber der-

for, at vi ses på konferencen i Kolding til september.

NETVÆRK GIVER VOKSEVÆRK

C MEDIA DANMARK A/S er en avis producent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark A/S producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter.

PROJEKTLEDER: Peter Lundegaard REDAKTØR OG TEKST: Per Vinther/Periskop TEKST: Gunnar Lomborg, Niels Ole Krogh, Rasmus Navntoft og Lars Winther ART DIRECTOR: Daniel Jernberg/DjESIGN GRAFISK DESIGN: Liane Lind og Helle Wittrup/NordPro FOTO: Peter Sørensen TRYK: Dansk Avis Tryk A/S

Information om tillæg fås hos: Peter Lundegaard, 48 44 49 29, [email protected] | www.cmedia.as

Udgives af Region Syddanmark og REG XKontakt: Glenda Napier, Analysechef, REG X, Mail: [email protected] +45 2159 3114 · T +45 6550 1319REG X · Syddansk Universitet · Engstien 1, DK - 6000 Koldingwww.regx.dk

CARL HOLST !V"Formand for Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Om REG X

kompetenceopbygning, erfarings-udveksling og netværk for aktører, der arbejder med klynger.

prenørskab og Relationsledelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet i Kolding. På instituttet forskes i klynger og klyngeudvikling.

Institute

levevilkår og konkurrencevne ved at styrke den klyngebaserede konkurrence-evne og udviklingsinitiativer.

konferencerne har de seneste år foregået i New Delhi, Auckland og Baskerlandet.

Om TCI


Kolding bliver 3.-6. september centrum for videndeling og netværk. Det sker, når mere end 300 klyngefolk fra mere end 35 lande mødes for at diskutere klynger og innovation ved den årlige TCI konference, som tidligere har været afholdt i bl.a. Hong Kong, Auckland, New Delhi og se-nest Baskerlandet i Spanien.

”DESIGNING THE FUTURE # INNOVATION THROUGH STRATEGIC PARTNERSHIPS”Verden over arbejder virksomheder på at udvikle ideer til nye produkter og services, som skal føre til mere innovation og der-med større omsætning og vækst. Det har ført til nye former for strategiske innovati-onspartnerskaber mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myn-digheder.

Under overskriften: ”Designing the Fu-ture – Innovation through strategic part-nerships” zoomer vi ind på de forskellige former for strategiske partnerskaber, der eksisterer for at fremme konkurrencedyg-tige klynger forskellige steder i verden. Og med os har vi nogle af verdens føre-nde klyngeeksperter og praktikere, som i løbet af de 4 dage, som konferencen va-rer, vil øse ud af deres viden om området. Det vil bl.a. ske via interaktive workshops,

matchmaking sessioner, klyngeture og ”cluster labs”.

EN UTRADITIONEL KONFERENCE Årets TCI konference bliver ikke en traditi-onel konference, snarere tværtimod. Med inspiration fra bl.a. Design2Innovate klyn-gen i Kolding har udfordret det traditio-nelle konferencekonceptet. Kreative input, skæve tanker og utraditionelle aktiviteter vil derfor præge konferencen fra den dag, deltagerne tjekker ind.

HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE?Konferencen samler både klyngeeksper-ter og praktikere, policy makers, virksom-heder og forskere fra ind- og udland og bliver dermed en platform for inspiration, videndeling og nye samarbejder.

Derudover vil konferencen være et fan-tastisk udstillingsvindue for de danske klynger, som gerne vil vise deres kunnen frem. Der er mulighed for at holde oplæg, udstille fysiske produkter skabt i klynge-samarbejder samt at blive synlig igennem forskellige sponsorpakker. Konferencen er derfor en oplagt mulighed for at opnå in-ternational opmærksomhed. Læs mere på konferencens hjemmeside: www.tci2013.com eller skriv til [email protected]


Tilmeld dig inden 1. juni for at opnå rabat – her lukker vi nemlig for Early bird registrering.

Vi investerer i din fremtid


LARS ALBÆKKLYNGEUDVIKLINGSCHEF

VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN

BORNHOLM UD I VERDENPå initiativ fra Bornholms Vækstforum har en række bornholmske virksomheder, organi-sationer og uddannelsesinstitutioner siden 2006 samarbejdet i erhvervsklynger for at bringe Bornholms erhvervsliv ud over øens grænser. “Det er et langt, sejt træk fra atskabe kendskab til klyngesamarbejdet ude i øens virksomheder, over idéudvikling og innovation til praktisk gennemførelse af aktiviteter. Men nu kommer resultaterne.Vi styrker klyngesamarbejdets internationale afsætningsplatform med Baltic Sea Cluster Development Centre (BSCDC) – et samarbe-jde mellem klynger i otte Østersølande, som vi har taget initiativ til, og som er placeret på Bornholm. Og vi arbejder hårdt på i nærmeste fremtid at igangsætte en fælles

online-platform, hvorfra Bornholmske produkter kan markedsføres og sælges samlet til resten af verden – en fælles branding- og afsætningskanal for unikke, Bornholmske fødevarer, oplevelser og kunsthåndværk”, fortæller klynge- udviklingschef Lars Albæk fra Væksthus Hovedstadsregionen, der er daglig leder af Klyngeudvikling Bornholm, øens klyngeudviklingscenter.

FINE PRODUCTS FROM THE

ISLE OF BORNHOLM

Skal der for alvor ske et højdespring i forskning og udvikling af nye produkter, kræver det at samfundet bakker aktivt op. En gennemtænkt innovationsstrategi har brug for nogle gode rammebetingelser, men det kræver også, at universiteterne gør deres del, samtidig med at virk-somhederne konkurrerer på in-novation. Det mener en af verdens førende forskere i erhvervsklynger, dr. Christian Ketels fra Harvard Business School. Han er ansat på Michael E. Porter’s Institute for Strategy and Competitiveness, og så er han præsident for TCI.

»Der er mange ting, der skal pas-se sammen, og der er klynger er en god platform for strategisk dialog og samarbejde. Men der er vægge, der skal brydes ned mellem det private, virksomhederne og videninstitu-tionerne. Det er her, TCI’s rolle er vigtig, fordi vi skal udpege både de gode og dårlige eksempler og sætte fokus på, hvad der virker,« siger Christian Ketels, som understreger klyngens primære styrke:

»Klynger er aktive miljøer, hvor samarbejde og innovation opstår gennem netværk og dialog mellem forskellige aktører. Jo stærkere mil-jøer – jo stærkere klynger.«

KLYNGER STYRKER DEN REGIONALE UDVIKLINGUndersøgelser viser, at regioner med stærke klynger klarer sig bedre end andre regioner på en lang række punkter, det gælder lønudviklingen, innovation og en stærkere beskæ!i-gelse. Og derfor er spørgsmålet ikke om vi skal have en klyngepolitik i Danmark, men om hvilken rolle samfundet og staten skal spille sam-men med klyngerne, som for længst har bevist deres værdi.

»Klynger kan øge e"ektiviteten af innovations- og erhvervspolitik-ken. Det er derfor vigtigt at en po-litik, der understøtter en indsats for at forbedre den innovative kapacitet og konkurrencekra! i virksomheder i klynger. Og Danmark har gode muligheder for at få en succesfuld klyngepolitik, når blot man satser

på de klynger, der har evnerne og viljen til at skabe fremgang,« siger Christian Ketels.

SAMARBEJDE MELLEM SMÅ OG STORETCI har klare beviser for, at klynger skaber arbejdspladser, vækst, inno-vation og entrepreneurskab, ligesom klynger har en positiv ind#ydelse på BNP. Men der er også forhindringer:

»Små virksomheder er bekym-rede over, at de store stjæler deres ideer og dygtigste ansatte. De store er bange for, om de små har den nødvendige kvalitet og kapacitet i forhold til deres behov. Derfor skal vi have folk til at samarbejde i en fælles innovationstankegang og her er klyngeorganisationerne et godt udgangspunkt for starte denne dialog,« pointerer Christian Ketels, som opfordrer virksomhederne til at dele deres viden og erfaringer.

Det skal bl.a. ske ved TCI konferencen i Kolding i september.

KLYNGER SKABER INNOVATION OG VÆKST



”En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lo-kaliseret sig tæt ved hin-anden og som arbejder

på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det

giver konkurrencemæssi-ge fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.” (REG X’ definition)

En ’clutter’ er spredte virksomheder, som endnu ikke er organiseret i en formaliseret klynge, og på

dette stadie er der endnu ingen klyngeaktiviteter eller samarbejde.

»TCI konferencen er alle tiders chance for at udveksle viden og få inspiration i en stor kollektiv videnbase samt få kontakt med mulige samarbejdspartnere fra hele verden. Jeg ser frem til den specifikke danske stil, hvor design er overskriften, og vi glæder os til at se, hvordan det virker i regionen,« siger Christian Ketels.

Mere specialiserede regioner og mere samarbejde mellem regioner. Det er den vej udviklingen går i erhvervsklyngerne verden over.

Undersøgelser af klynger i Danmark har understreget et behov for at ny-tænke det offentliges rolle fra at være passiv og rammesættende til i langt højere grad at gå aktivt ind i innovati-on sammen med private virksomhe-der. Dette kræver også øgede kom-petencer hos klyngesekretariaterne, der gør dem i stand til at facilitere virksomheders kompetenceudvikling, så de styrker deres innovationssam-arbejde og deltager i nye konkurren-cedygtige forretningsmodeller.

På det erhvervsøkonomiske insti-tut for Entreprenørskab og Relati-onsledelse på Syddansk Universitet forsker en del af de 80 medarbejde-re i innovation og klynger. Dette sker i et tæt samarbejde med virksomhe-der og det regionale erhvervsfrem-mesystem. Der er fokus på netværk og virksomheders forretningsudvik-ling, også set i sammenhæng med offentlige institutioner og videninsti-tutioner. En række undersøgelser af entreprenørskab, open innovation, offentlig-privat innovation og klynge-udvikling peger på udfordringer for det danske erhvervsliv.

»Udvikling af vel-færdsteknologi i sam-arbejdet mellem of-fentlige hospitaler og private leverandører peger på, at innovati-onsprocesserne og rollerne skal ny-tænkes. De offentlige kunder må åbne deres

udviklingsprojekter, så privat innova-tion kan indgå langt tidligere, hvilket samtidig kræver en styrket tilstede-værelse og kommunikation fra de private udbydere, så deres viden bli-ver håndgribelig i begyndelsen af in-novationsprocessen,« pointerer insti-tutleder Torben Damgaard.

FRA PASSIV TIL NYTÆNKENDE

På Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, der ligger på Syddansk Universitet i Kolding, forskes der i klynger og innovation.

Torben Damgaard, institutleder.

Energieffektive løsninger i et internationalt perspektiv

Hea

dq

uar

ters

CASE:

Energieffektive løsninger i et internationalt perspektiv

Den nationale klynge Lean Energy Cluster har et strategisk tæt samarbejde med Danish Energy Solutions om at få danske energiløsninger ud på verdensmarkedet.

Intelligent fjernvarmestyringDe danske forsyningsselskaber har forpligtetsig til at lave energibesparelser hos forbrug-erne. Esbjerg Forsyning har valgt at inddrage brugerne i dette arbejde.

I samarbejde med Norgo og Saseco har Esbjerg Forsyning derfor udviklet et software, der kan kommunikere med trådløse termo-stater. På den måde kan forbrugeren via en smartphone overvåge og regulere tempera-turen i hvert enkelt rum i huset.

Hver gang der bliver åbnet for vinduerne i huset, skruer systemet automatisk ned for varmen.

Ca. 40 % af det samlede danske energifor-brug går til private husholdninger. 75 % af dette energiforbrug vedrører opvarmning.

Projektet er skabt i samarbejde med Lean Energy Cluster. Det kan reducere 30 % af energiforbruget til opvarmning ved at elimi-nere spild, automatisere en række handlinger og hjælpe forbrugeren til at ændre sin adfærd.

John Haar, Direktør, Saseco

De ambitiøse klima- og energimål kræver en stor omstilling i fremtidens intelligente energi-system. Lean Energy Cluster arbejder med innovationsprojekter, der integrerer forsynings-arterne el, gas, vand, varme og køling. Det skal sikre nye muligheder for lagring af energi og udnytte fleksibiliteten nettene imellem. I sidste ende vil det give store energibesparelser til forbrugerne.

Vi hjælper danske virksomheder med at ud-vikle og eksportere de systemløsninger, der bliver efterspurgt i hele verden.

Vores rolle er at være uvildige innovations-agenter, der løbende spotter nye forretnings-muligheder og samler aktører som univer-siteter, offentlige parter og virksomheder om nye innovationsprojekter.

Vi ønsker at omdanne forskningsmæssig viden til nye forretningsmuligheder. Derfor er vi bl.a. med i styregruppen for Nationalt Forum for Vidensamarbejde.

Lean Energy Cluster · Alsion 2 · 6400 Sønderborg · [email protected] · www.leanenergy.dk

»Glæden ved netværk og cluster er tydelig: det den ene ikke ved, ved den anden. Der er stor videndeling her, og vi har fået unikke opgaver gennem Lean Energy.«

Det fortæller Johnny Nielsen, pro-jektchef i Fournais Energi ApS - Rådgivende Ingeniører, FRI.

De er 7 ansatte og har arbejdet sammen med Region Syddanmark i mange år. Gennem dem blev de invi-teret med til et møde i Lean Energy i november 2011.

»Der opstod det hele, og vi fandt hurtigt kemi og fælles grobund med andre, og alle får meget ud af det. Sy-nergien blomstrer virkelig nu. Regionen kunne se mulighederne og den kreati-vitet, vi har i virksomhederne, og dette er med til at løfte viden og innovation.«

Virksomheden blev stiftet i 2007 og er godkendt på højt niveau. En af arbejdsopgaverne består blandt andet i gennemgang af el-sikkerhed med fokus på høj personsikkerhed på bl.a. sygehuse. Virksomheden har to projekter i Lean Energy med partnere som Servodan, Haderslev Kommune, Sygehus Lillebælt, OUH m.fl., og de avancerede projekter på oprationsstuer mm. havde de ikke været en del af uden Lean Energy:

»Hvis vi skulle søge alene, ville vi ikke få de projekter. Klyngen er stærk til ansøgninger og ideer samt gode til at koble det hele sammen, og vi lærer noget hele tiden og kommer ind i nye cirkler, hvor der genereres nye ideer.«

… er en moden klynge med natio-nalt og internationalt fokus.

… spotter nye forretningsmulighe-der og samler en række aktører som universiteter, virksomheder og brancheorganisationer om-kring nye innovationsprojekter.

… har fokus på at udvikle system-løsninger frem for enkelttekno-logier og komponenter

… er tovholder fra start til slut i hele processen, så klyngens medlem-mer kan gennemføre projekterne.

… har en høj eksportintensitet, 93 % af beskæftigelsen i klyngen arbejder med eksport.

LEAN ENERGY CLUSTER…

STÆRKT NETVÆRK

Et klyngesamarbejde udmærker sig ved, at alle involverede samarbejder på et strategisk niveau og

sammen udvikler nye innovative løsninger, der skaber værdi for alle.

Allerede i 1890 beskrev økonomen Alfred Marshall, hvordan den engelske tekstilindustri var koncen-

treret i visse geografiske områder, og hvordan virk-somhederne i ”klyngen” nød godt af denne

geografiske placering i forhold til virksomheder, som lå uden for klyngen.

Det er svært at komme ind på det internationale marked, hvis man er en lille virksomhed. Sammen med andre aktører giver det derimod helt nye eksportmuligheder. Derfor bør virksomheder samle sig i klynger og i fællesskab udvikle system og pak-keløsninger.

Det mener både Jørgen Mads Clausen og Preben Birr-Pedersen, henholdsvis formand og administre-rende direktør i Lean Energy.

Formålet er at fremme forskning, udvikling og uddannelse inden for energiteknologier og løsninger. Det skal samlet set understøtte den grønne omstilling, skabe nye arbejdspladser og øge eksportvæk-sten. I partnerskaber på tværs af virksomheder, o"entlige aktører og videninstitutioner udvikles nye eks-portløsninger. En af virksomhederne i klyngen havde i 2012 en eksportan-del på 10 procent, i 2013 forventer man en eksportandel på 75 procent.

»Med Lean Energy Cluster skal vi sikre en konstant udvikling af ener-giteknologi. Her hjælper vi mindre

og mellemstore virksomheder med at modne idéerne, vi hjælper dem med at afsøge markedet for med$-nansieringsmuligheder, og vi giver dem et stærkt netværk, der kan være med til at realisere deres idéer,« pointerer Jørgen Mads Clausen.

STORT EKSPORTPOTENTIALE»Vores rolle er at fungere som uvil-dige innovationsagenter, der løbende spotter forretningsmuligheder og samler en række aktører som uni-versiteter, virksomheder og bran-cheorganisationer omkring nye in-novationsprojekter. Og det virker,«

konstaterer Preben Birr-Pedersen.Lean Energy har base i Sønder-

borg, men har hele verden som mar-ked i form af de mange projekter, der udvikler samlede, grønne energiløs-ninger med stort eksportpotentiale.

Regeringens vækstteam inden for klima og energi anbefaler også, at danske virksomheder eksporterer samlede systemer.

»Vi mener, at løsningen er, at virksomheder med forskellige kom-petencer går sammen i klynger for sammen at kunne levere færdige systemløsninger, som allerede vir-ker,« siger Jørgen Mads Clausen.

I Danmark bør vi gå sammen i klynger og udvikle fælles systemløsninger. Danske virksomheder skal udnytte situationen og skabe de energiløsninger, som de kommende år vil blive stærkt efterspurgte ikke alene i EU – men også på globalt plan.

”Vores rolle er at fungere som uvildige innovations-

agenter, der løbende spotter forretnings mulig-heder og samler en række

aktører. Og det virker.”

FÆLLES ENERGI

Preben Birr-Pedersen, administrerende direktør i Lean Energy.



for Danmarks fødevareklynge

Der er klart behov for forbedringer i serviceerhvervene, hvis den danske produktivitet ikke skal sakke agterud.

At der er behov for forbedringer viser en spritny rapport fra Produktivitetskommis-sionen, hvis konklusion er at de private ser-viceerhverv er ansvarlige for en stor del af det danske produktionsefterslæb, og har en lavere vækstrate end serviceerhverv i lande som USA, Holland, Sverige og Tyskland.Det skal der rettes op på, og et af midlerne er Innovationsnetværket Service Platform. Innovationsnetværket skal understøtte vi-densbaseret vækst ved at skabe kontakt ogsamarbejde mellem forskningen, videnmil-jøerne og de danske virksomheder, og der-ved styrke og udvikle erhvervene.Serviceplatform er et innovativt mødested for videnskabsfolk, udviklere og virksomhe-der, der arbejder sammen om at udvikle og fremme gode idéer til konkurrencedygtig serviceforretning. Netværket er et af 22 in-novationsnetværk, der er medfi nansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Inspiration og værktøjer”Vores opgave er at formidle kontakter og skabe netværker mellem videnmiljøer og virksomheder, og være med til at give virksomheder inspiration og værktøjer til at forbedre produktiviteten gennem servicein-novation. Det kan være med brug af it-tek-nologi, kompetenceudvikling, nye service-koncepter eller optimering af værdikæden, men også ledelsesudvikling og eksempelvis offentlig-privat innovationssamarbejde er på dagsordenen, ” siger netværkskoordina-tor Camilla Kølsen fra Service Platform. Helt praktisk afholder netværket semina-rer, workshops, studieture og faciliterer netværksdannelser. Ambitionen er varige samarbejder fx innovationsprojekter med både virksomheder og forskningsmiljøer. Service Platform skaber kontakter mellem virksomhederne og nationale og regionale innovationsaktører og rådgivere. Internatio-nalt fremmer Service Platform samarbejdet mellem danske og internationale virksom-heder, fx Innovation Express projektet sam-men med Service Cluster Ireland

ANNONCE

SERVICEERHVERVENE styrkes gennem netværk

FAKTANetværket er åbent for alle virksomhe-der, der er interesserede i at udvikle deres serviceydelser og -forretning, samt de relevante forsknings- og ud-dannelsesinstitutioner.Personlige medlemmer d.d. i ServicePlatform: 732 personer - heraf 480

fra private virksomhder, 197 fra offent-lige virksomheder mens 55 er stude-rende etc.

Hjemmeside:www.serviceplatform.dk, og følg os på twitter og LinkedIn.


»Vi skaber samarbejdsprojekter, vækst og innovation, der er for-retningsdrevet. Det er lig med arbejdspladser, og samtidig er vi med til at løse samfundets velfærds-problemer.«

Så klart siger Henrik Kagenow det. Han er direktør i Welfare Tech.

Han har ambitiøse mål om at skabe nye arbejdspladser i en blom-strende velfærdsindustri i såvel Region Syddanmark som hele Dan-

mark. På ganske få år er det blevet en stor og stærk klynge, som ikke mange lande kan matche.

Klyngens medlemmer er en god blanding af vækstvirksomheder og o"entlige virksomheder, og i løbet af tre år har Welfare Tech stået for mere end 300 vejledninger af virk-somheder samt netværksarrange-menter og møder.

»Matchmaking er vores styrke, fordi vi har indgående kendskab til

både virksomhederne, markedet og vi-deninstitutionerne,« siger Mette %iel, marketing manager i Welfare Tech.

Som national sundheds- og vel-færdsklynge er den en stærk driv-kra! i sundhedsinnovationen.

»Her får virksomhederne den rigtige info samt markedskendskab, nationalt og internationalt. Det hjælper dem til at komme hurtigere i gang og i den rigtige retning,« poin-terer Henrik Kagenow.

OPRUSTER INTERNATIONALTI samarbejdet med det o"entlige og sundhedssektoren skabes nye teknologiske løsninger der a&jælper det o"entlige og hospitalernes be-hov samt skaber ny viden til at holde folk raske i eget hjem i længere tid.

Welfare Tech udvikler forretning og skaber innovation gennem matchmaking og målrettede klyngeaktivi-teter. Sammen med klyngens 154 medlemmer har de skabt en vækstmodel for velfærdsteknologi og et kæmpe erhvervsområde.

e-mergency, der er medlem af Welfare Tech, er en af de mange virksomheder, som har udviklet sundhedsteknologiske it-løsninger – bl.a. en app specielt udviklet til personer ramt af demens.

»Folk med demens behøver struktur i deres hverdag, så vi har her udviklet en kalender-app til iPhones og iPads, der viser dagens opgaver, vejledninger, kontakter og en find-mig-funktion. Hvis den de-mente farer vild, sendes der besked til plejepersonalet og pårørende, som så kan se på deres telefon, hvor vedkommende er. De kan så

Region Syddanmark tog for godt tre år siden initiativ til Welfare Tech, der i dag er en national klynge. Det ske-te, fordi regionen ville satse på det, den er rigtig god til. Samtidig er der en samfundsudfordring i et stadigt stigende pres på social- og sund-hedsydelser.

»Vi ville gerne gå forrest i disse udfordringer, og fra regionens side satte vi endnu mere fokus på områ-det med det mål at løse samfunds-udfordringer og skabe arbejdsplad-ser. Vi er jo selv aftagere, og derfor var det helt oplagt at drive det sam-men med det private i innovations-partnerskaber gennem Welfare Tech,« siger Dorthe Kusk, afdelings-chef for Vækstforum og Erhvervs-udvikling i Region Syddanmark.

Satsningen fra regionen er orga-niseret systematisk.

»Som myndighed skal vi trække, og der er sket rigtig meget på tre år, ja jeg vil kalde det sundheds- og vel-færdsinnovation, når det er bedst.«

På tværs af sektorer og institutio-ner arbejder hospitaler, kommuner og videninstitutioner i klyngesamar-bejdet sammen med virksomheder i Welfare Tech.

»Det er jo en erhvervsklynge, der peger på muligheder for både store og små virksomheder, som kan have svært ved at finde ind på området. Det er her, klyngen binder det sam-men – de er matchmakers og for-binder alle led.«

Dorthe Kusk pointerer, at der er stor vilje til samarbejde på tværs, alle i regionen arbejder ud fra en fælles dagsorden.

»Vi har store forhåbninger til dette område, og de første resultater viser sig nu. Virksomhederne ansætter og nye virksomheder etablerer sig. Det er en langsigtet indsats, der skal om-stille regionen, og vi er godt på vej.«

VÆRDIGHED TIL DEMENTE

SUNDHEDSINNOVATION NÅR DET ER BEDST


Klynger er fødested for iværksættere, fordi det er her at specialviden og kapital er koncentreret.

I Danmark har vi klynger af forskellige størrelse, inden for mange forskellige erhvervsområder og de er

placeret i hele landet. F.eks. Offshore omkring Esbjerg, IKT omkring Aalborg, tekstil og design omkring Herning,

robotteknologi omkring Odense, Medico omkring København, og turisme på Bornholm.

Velfærdsteknologi MED GLOBALT POTENTIALE

Welfare Tech er som national sundheds- og velfærdsklynge en stærk drivkraft i sundhedsinnovationen. Her får virksomhederne den rigtige info samt markedskendskab, nationalt og internationalt. Det hjælper dem til at komme hurtigere i gang og i den rigtige retning.

Brian Østergaard, indehaver af e-mergency.

Klynger Skaber Vækst 9

VÆRDIGHED TIL DEMENTE

Hvad skal vi i Danmark leve af i frem-tiden? Det globale pres på at $nde løsninger på de store samfundsudfor-dringer rummer store opgaver men også gode muligheder for nye væk-steventyr for Danmark i fremtiden.

Under halvdelen af de danske virksomheder er i dag innovative og under en tredjedel af dem, som er in-novative, baserer deres innovation på forsknings- og udviklingsresultater. Det er for få. Derfor skal der gøres noget for at øge samspillet mellem virksomhederne og videninstitutio-nerne og særligt for at øge deltagelsen af små og mellemstore virksomheder. Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard, der pointerer, at klyngerne er med til at koble forsk-ning og erhvervsliv, der kan omsæt-tes til ny vækst og beskæ!igelse.

»Udviklings- og innovations-processerne har ændret karakter. Innovation tager i stigende omfang afsæt i viden – og foregår i mere åbne processer end tidligere og med ind-dragelse af en bred vi!e af aktører. Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at $nde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovationsprojekter, som den enkelte virksomhed ikke kan lø!e alene,« siger Morten Østergaard.

Otte ministerier, de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og KL

har udarbejdet en fælles strategi for, hvordan en e"ektiv klyngeindsats kan bidrage til, at fremtidens stærke konkurrencedygtige og innovative virksomheder skabes. Strategien

har særligt fokus på tre indsatsom-råder: internationalisering, profes-sionalisering og etableringen af et tværgående forum for koordination af klyngeindsatsen.

NATIONAL KOORDINATION»Vi skal dygtiggøre og professiona-lisere de danske klyngeorganisatio-ner. Meget viden produceres uden for Danmarks grænser, og der er mange samarbejdspartnere, som danske virksomheder med fordel kan samarbejde med. Det vil også give adgang til at afsætte deres pro-dukter på nye markeder. Derfor vil indsatsen for at internationalisere klyngerne blive øget.«

Fire gange så mange virksomhe-der, der deltager i klynger, er inno-

vative i forhold til sammenlignelige virksomheder, der ikke deltager i klynger. Sandsynligheden for at virksomheder starter et samarbejde med et universitet eller en anden

videninstitution er også $re gange større for virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk/klynge.

I den nye nationale erhvervspoliti-ske vinkel i!. klynger og innovation er der derfor fokus på et øget samar-bejde mellem videninstitutionerne og erhvervslivet, og indsatsen for at understøtte klynger er blevet øget.

»Det nye er at sikre en bedre natio-nal koordination, så vi sikrer en kri-tisk masse i kompetencer og i forhold til de aktiviteter, som klyngerne kan tilbyde virksomhederne. Danmark er så lille et land, at de bedste klynger må være nationale med et internationalt perspektiv – samtidig med, at der gi-ves god mulighed for at små spirende klynger kan opstå på nye lovende om-råder,« mener Morten Østergaard.

KLYNGER ER FREMTIDEN

Klynger er med til at koble forskning og erhvervsliv, så Danmarks styrkepositio-ner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og beskæftigelse. Det understøtter en ny national innovationsstrategi.

”Ved at deltage i klynger og netværk får virksomhederne mulighed for at finde nye samarbejdspartnere, få ny viden og deltage i innovations-projekter.”


Ud af modne klynger opstår nogen gange nye spin off-klynger. Fx kan der ud af en moden klynge, der arbejder

med vindenergi, opstå en spin off-klynge, der specialiserer sig i en bestemt teknologi eller service til vindenergi.

Selvom klyngefænomenet har været kendt længe, var det først da den amerikan-ske professor Michael Por-

ter i 1990’erne popularise-rede begrebet ”klynger” (el-ler ”cluster”), at det for alvor blev et kendt strategisk er-

hvervspolitisk redskab. I dag refereres der oftest til Michael Porters definition, når man taler om klynger.

»Welfare Tech faciliterer sam-arbejde og videndeling mellem medlemmerne og sørger for at virk-somhederne kender de behov, der er på hospitalerne og i kommunerne. De bliver informeret om nye muligheder på markedet og tænkt ind i nye projek-ter. Fx er vi med i udviklingsprojekter i Kina og Tyskland om hhv. nye pleje-hjemsbyggerier og netværk omkring sund aldring,« fortæller Mette %iel.

Klynger kan noget, netværk ikke kan:

»I en klynge er der en voldsom udveksling af information, og alle vinder på det. Vi oplever en stor til-strømning af medlemmer samt af virksomheder, der kommer på besøg. Det gode er, at vi ser hinanden som allierede i stedet for konkurrenter.«

Resultaterne taler for sig selv:»Vi er certi$ceret på EU basis,

og det arbejder vi målrettet på at udvikle. Pt. måler vi på jobskabelse i vore medlemsvirksomheder, og tal-lene siger klart, at der sker fremgang med vækst, ansættelser, innovation og eksport til følge,« understreger Henrik Kagenow.

ringe op og sige, at jeg kommer og henter dig,« siger Brian Østergaard, indehaver af e-mergency.

Vil den demente f.eks. lave sig en kop kaffe, kan de åbne en vej-ledning med billeder, som viser hvordan man gør trin for trin. Herved overflødiggøres alle de gule post it- sedler, som mange demente har hængende overalt i hjemmet for at huske, hvordan man gør ting.

e-mergencys kalender app er udviklet i samarbejde med de-mente, kommuner, Welfare Tech og Alzheimerforeningen.

Morten Østergaard, uddannelsesminister.


DANSKE KLYNGER OG NETVÆRK SKAL OP I DEN INTERNATIONALE ELITEKlynger og innovationsnetværk er et effektivt virkemid-del til at skabe øget innovation, vækst og eksportind-tjening for dansk erhvervsliv. Men det er vigtigt, at de bliver mere internationalt orienterede.

Uddannelsesministeriet har sammen med 7 andre ministerier, alle 6 regionale vækstfora og KL netop lanceret en samlet Stra-tegi for Danmarks klynge- og netværksindsats. Det er første gang i Europa, at et land har samlet relevante myndigheder på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i et partnerskab om klyngeudviklingen.

Ambitionen er ganske enkelt at dygtiggøre og professionali-sere de danske klynger og netværk, så de skaber større værdi for virksomhederne og øget velstand i Danmark. Det konkrete mål er at skabe nye innovationer i mindst 5.000 virksomheder i de kommende år, som meget gerne skal resultere i en omsæt-ningsvækst i milliardklassen og mange nye jobs.

Parterne har etableret et Forum for klynge- og netværksindsat-sen, som skal sikre, at strategiens målsætninger nås og at der skabes koordinering og synergi mellem den statslige, regionale og lokale indsats.

ANNONCE

Det gør vi for at styrke klynger og netværk- Strategiens indsatsområder

Løfter fl ere klynger og netværk op i den internationale elite. Mindst 10 danske klynger og netværk skal opnå EU’s ”Guld kvalitetsmærke” som dokumentation for deres høje kvalitet.

Tilbyder gode rammer for spirende og regionale/lokale klynger, der kan medvirke til at udvikle nye vækst- områder.

Understøtter at danske klynger og netværk deltager aktivt i den internationale videnudveksling og samarbejder med førende videnmiljøer og klynger både i Europa og resten af verden.

Skaber overblik over det danske klyngelandskab, så det bliver tydeligt for virksomheder og andre aktører, hvad de forskellige klynger og netværk arbejder med og kan tilbyde.

DANSKE KLYNGER USYNLIGE I UDLANDET

Danmark er ”Spitzenklasse”, når det gælder samarbejde i klynger, men verden ved det ikke, pointerer tysk klynge-ekspert.

Af Niels Ole Krogh, BorderPress

KØBENHAVN: Frankrig, Tyskland og Danmark hører til verdens-eliten, når det gælder om at samarbejde i klynger. Men ude i verden er der få, der ser jer.Det fastslår den internationale klyngeekspert dr. Gerd Meier zu Köcker fra teknologi- og innovationsvirksomheden VDI/VDE-IT, Berlin.- Det er lidt ærgerligt, for dermed har potentielle kunder og partnere i udlandet svært ved at få øje på de stærke danske klynger, siger eksperten.

Köcker, der netop har været i København for at tale på en workshop arrangeret af Uddannelsesministeriet, ser også et behov for, at stærke regioner bindes sammen.

Kan ikke stå alene- Udviklingen skal ikke kun ske fra centralt hold, pointerer han.- Det er i sig selv fi nt, at Danmark har en klyngepolitik. Det er ikke nogen selvfølge globalt. Danmark er også på dette om-råde godt på vej, siger eksperten og tilføjer, at klyngepolitik aldrig kan stå alene.- Succesen står og falder med, om landet er i stand til at væve klyngepolitikken sammen med erhvervsfremme, uddannelse og støtte til forskning.Han fremhæver danske klynger indenfor offshore og special-maskiner som meget velfungerende. - I har stor tradition for samarbejde i Danmark. Det hjælper jer. I andre lande ser vi virksomheder vælge de indspiste cirkler frem for klyngesamarbejde, siger han.

To gode eksemplerHan fremhæver to gode eksempler i udlandet. Semac i Barcelo-na-regionen og Airbus-klyngen i Hamborg.- Semac er et godt eksempel på, hvordan et struktursvagt område kan hive sig selv op ved håret. Her havde en række producenter af landbrugsmaskiner tilbagegang over en år-række. De fandt sammen om et klyngekoncept, der indebar en stringent klyngeledelse. Efter få år fi k de vendt udviklingen, så omsætningen blev næsten fordoblet, antallet af ansatte steg fra 200 til over 1000 og eksporten fra 14 til 51 procent, siger zu Köcker.

Hierarki brudt nedAirbus-klyngens succes i Hamborg skyldes ikke mindst, at det er lykkes klyngeorganisationen at nedbryde hierarkiet mellem store og små virksomheder. Dermed har et hidtil uforløst po-tentiale i de små virksomheder kunnet udfolde sig. De medvir-ker nu til at forbedre og udvikle nye produkter, siger zu Köcker.

Virksomheder, der vil indgå i klyngesamarbejde, skal investere tid, penge, mod og tålmodighed.- Og så skal de sammensætte teams af de rigtige folk. Tålmo-dighed hører også med, for det tager mindst to til tre år, før frugterne kan høstes. - Virksomheder, der blot stiller med deres konsulenter og sælgere, bør holde sig væk. Klyngesamarbejde beror på hårdt arbejde og tillid, fastslår dr. Gerd Meier zu Köcker.

Dr. Gerd Meier zu Köcker fremhæ-ver Danmark som en af de førende

nationer indenfor klyngesamarbejde. Det kan forbedres ved at blive mere

synlig i udlandet og binde regionerne sammen, fastslår klyngeeksperten.

”Cluster Excellence Denmark”

Det kommer der ud af klynge- og netværksindsatsen- Samlede resultater for 45 danske klynger og net-værk i 2012

1.200 virksomheder har udviklet nye produkter, processer eller ydelser som følge af deltagelsen i klynger/netværk

2.300 virksomheder har deltaget i samarbejdsprojekter med videninstitutioner gennem deltagelsen i klynger/ netværk

11.500 virksomheder har deltaget i aktiviteter i klynger/netværk

De danske klynger og netværk arbejder inden for mange erhvervsområderDer er klynger og innovationsnetværk inden for mange forskellige områder. De er åbne for nye deltagere. Find dem på www.fi vu.dk/innovationsnetvaerk

”Innovationsnetværkets forløb har været en øjenåbner for vores virksomhed. Vi har set de processer, man skal igennem for at skabe innovation, og det har sat

en innovativ proces i gang hos os. Vi står nu med en unik idé, som vi ikke selv var kommet på.” Jan Christensen,

Brand Manager, H. Utoft A/S

”Det er afgørende for udviklingen af webhandel i Danmark, at Innovationsnetværket Livsstil er på banen.

Netværket bidrager til at udvikle de nye webshops til at blive mere konkurrencedygtige.” Annette Falberg, adm. direktør

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)

”Innovationsnetværket INBIOM er vigtig som netværkspartner og som forum for at sætte fokus på

innovation af nye teknologier og som netværk, så man møder forskellige fi rmaer, da det ikke er nemt at fi nde fi nansiering

til noget så innovativt som Syren systemet.” Morten Toft, direktør, Biocover

”ECTunes havde ikke været, vi er i dag uden Netværk for Dansk Lydteknologi – nemlig en mindre

virksomhed med udvikling, produktion og et globalt marked med et kæmpe potentiale. Bl.a. har netværket introduceret os til det lukrative kinesiske marked via et tæt samarbejde med

Innovation Centre Denmark i Shanghai.” Thomas Gadegaard, Entrepreneur & Co-Founder,

ECTunes ApS

”For en virksomhed, der baserer sin forretningsmodel på en industriel udnyttelse af forskning indenfor mikro-organismer og enzymer, er det at være en aktiv del af de

danske innovationsnetværk af stor betydning.” Esben Laulund, Senior Vice President, Innovation, Chr. Hansen A/S

”I IKEA er vi altid på jagt efter noget nyt og vi holder fi ngeren på pulsen ved at være med i Innovations-

netværket. Jeg oplever det som et fantastisk spændende fo-rum, hvor vi møder men-nesker, som tør tænke helt ud

af boksen.” Jonas Engberg, IKEA

Med udgangspunkt i en klyngebase-ret tilgang, arbejder Europas Mari-time Udviklingscenter (EMUC) for at fremme samarbejde og udvikling i Det Blå Danmark. På tværs af ma-ritime erhvervsområder og videnin-stitutioner, skaber EMUC kontakt til nye og alternative nationale og internationale samarbejdspartnere.

»Vi ser vores rolle som en kataly-sator til vækst i Det Blå Danmark. Vi skaber ikke væksten – det gør vores medlemmer. Derimod tilbyder EMUC en neutral og upolitisk platform, hvor medlemmerne kan $nde hinanden og andre, og derved blive inspireret til nye og innovative løsninger, der sikrer en stadig udvikling af forretningen,« siger Steen Sabinsky, direktør for EMUC, der i dag har over 150 medlemmer fra alle dele af Det Blå Danmark.

Det maritime er i dag en global scene, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker ude i verden. Således deltog EMUC med $re mand ved TCI konferencen sidste år i Spanien.

»Deltagelse ved sidste års TCI gav EMUC mange nye og relevante kon-takter. Vi $k fortalt om hvad vi laver, vi mødte andre og $k adgang til nye interessante partnere. Vi opbyggede tillid, $k nye ideer, ny viden og mas-ser af gode resultater med hjem,« siger Steen Sabinsky.

DE VIGTIGSTE SPILLEREVed konferencen i år er EMUC vært for en maritim klyngetur, der skal vise TCI deltagerne erhvervets be-tydning for Danmark, samt inspirere til nye partnerskaber og udvikling af nye ideer og forretningsmuligheder.

EMUC har videns og udviklings-grupper indenfor mange områder, og medlemmerne tæller virksom-heder, myndigheder, universiteter, rederier, havne, $nansiering, pro-ducenter, organisationer, fagfor-eninger m.#.

Samarbejdet mellem virksom-hederne, forskning/uddannelse og myndighederne har vist sig at være en win-win situation for alle parter. Virksomhederne får indsigt i den nyeste viden på området, og forsk-ningen på universiteterne bliver ført ud i praksis.

En klynges succes og værdi for dens medlemmer kan, ifølge Steen Sabinsky, måles på klyngens aktive rolle i forbindelse med at vedligehol-de og dyrke klyngens eget netværk.

»Vores erfaringer med klynger viser, at aktiviteten i og omkring klyngen har en stor e"ekt og spre-der sig som ringe i vandet. Derfor udvikler vi EMUC som en maritim klyngeorganisation gennem samar-bejdet med andre klyngeaktører.«

Det internationale ER ÅBNET OP

Aarhus er et af Europas stærkeste innovationsmiljøer for fødevarer. Agro Food Park arbejder sammen med al-le parter stærkt på, at udlandet for alvor skal få øjnene op for fødeva-reinnovationen i og omkring Aarhus.

I og omkring byen findes en unik kombination af en række af verdens førende fødevarevirksomheder, in-grediensproducenter, en underskov af mindre fødevarevirksomheder samt et universitet, der leverer forskning i verdensklasse.

»Agro Food Park er et nationalt, dansk initiativ med stor energi, og det skal vi udnytte til at blive en af de stærkeste fødevareklynger i Europa,« siger Paul Cornillon. Han er formand for Agro Food Parks Advi-sory Board samt senior vice presi-dent R&D, Arla Foods.

Det kræver samarbejde, synergi og en stor forståelse for hinanden.

»Vi tager det bedste fra virksom-hederne og universiteterne og brin-ger det sammen.

Vi er en industri, der er stærkt på-virket af små spillere, der skaber masser af innovation. Det skal vi gø-re synligt og forbinde med de man-ge aktører, der er til stede i Dan-mark, så de kan arbejde sammen og på den måde krystallisere deres energier og gro sammen.«

Fødevareindustrien i Europa be-står af masser af små virksomheder, og man kan ikke overleve alene med de store virksomheder.

»Vi har brug for Arla Foods, ja, men vi får ikke succes alene med Arla. I en stærk klynge overtager de store ikke de små. Det udvikler dem. Vi arbejder også på at forbinde landets universi-teter, og hvis de går ind med 100 pro-cent, så kan vi flytte så meget mere. Deres indsats ville mangedobles, hvis de gik sammen ind i det her. Og det er kernen i en god klynge.«

STÆRKE KLYNGER UDVIKLER BÅDE STORE OG SMÅ

En klyngefacilitator er en person, der arbejder med at facilitere videndeling og samarbejdsprojekter mel-

lem klyngens medlemmer f.eks. ved at arrangere netværksmøder, studie-ture, messer og efterud-

dannelse, og står for fundraising og projekt-ledelse.



»Vores erfaringer med klynger viser, at aktiviteten i og omkring klyngen har en stor effekt og spreder sig som ringe i vandet. Derfor udvikler vi EMUC som en maritim klyngeorganisation gennem samarbejdet med andre klyngeaktører,« siger direktør i EMUC, Steen Sabinsky.

Fakta

MedTech Innovation Center (MTIC) -

-heder.

-

Virksomhederne

-

--

Hospitalerne

-

-

-talerne.

MTIC – altid med

kommercielt fokus

-

-

-

-

Af Trine Winterø, direktør

MTIC – Klyngefacilitator i krydsfeltetANNONCE

Danish Energy Solutions tilbyder danske virksomheder at indgå i eksportpartnerska-ber med energieffektive systemløsninger indenfor fjernvarme, bygninger og industri.

Der skal andre midler i brug end den tradi-tionelle tilgang til eksport, hvis man vil være konkurrencedygtig på eksportmarkederne.Danish Energy Solutions tilbyder:

helhedsløsninger i partnerskaber

Energieffektivisering i fjernvarmesektoren

har i partnerskab tilbudt kunden en helhedsløs-

Energioptimering af polske hospitaler

gammel bygningsmasse, som har stort behov

eksportpartnerskabet kunderne energiscree-

Øget Eksport gennem PartnerskaberANNONCE

Strategisk samarbejdspartner på innovation

Danish Energy Solutions

[email protected]

Fra grænseregion til vækstregionIndtil for få år siden var grænsen mellem Danmark og Tyskland en grænse mellem to nationer, to folk og to markeder. Sådan er det ikke længere. I dag er grænsen væk og titusinder af mennesker bevæger sig hver dag frem og tilbage mellem de to lande. Den gamle grænseregion er godt på vej til at udvikle sig til en moderne vækstregion og til et forbillede for, hvordan der i områderne omkring Europas mange gamle landegrænser kan skabes nye erhvervsmæssige potentialer. Når de gamle grænser overskrides, opstår der nye, dynamiske rum med en større kritisk masse og en bredere vifte af kompetencer. I Den Dansk-Tyske Region er klyngedannelsen særligt stærk inden for de 6 områder, der udgør regionens styrkepositioner:

Læs mere om de mange muligheder i Den Dansk-Tyske Region på www.dinregionsportal.dk

Plantagevej 4 / DK-6330 Padborg / Tlf. +45 73674126 / www.vaekstcentret.eu

Den Dansk-Tyske Region er en sammen-hængende vækst- og erhvervsregion, der omfatter Region Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten. Dens succes er baseret på seks styrkepositioner, hvor klynger og netværk er drivere for regional vækst.

Sundhed og velfærdsteknologi· Særligt gode kompetencer inden for sundhedsøkonomi og e-health

· Markante tværregionale og internationale medicinske institutter og projekter

· Et højt antal beskæftigede i sundhedssektoren

Turisme og oplevelsesøkonomi· En markant kystturisme· Et højt antal overnatninger· Masser af endagsgæster

Fødevarer· Et højt antal beskæftigede i branchen· Stort potentiale i forhold til sundhed, turisme og innovative fødevare-produkter

· Flere eksisterende dansk-tyske projekter

Viden· Særligt gode kapaciteter inden for forskning og udvikling

· Stærke netværk mellem vidensinstitu-tioner

· Stærke klynger

Bæredygtig energi· Højt uddannet arbejdskraft· Stærke kompetencer og koorperations-strukturer

· Mange beskæftigede i sektoren

Logistik· 75 % af den danske eksport går gennem regionen

· Danmark er den vigtigste handels-partner for Schleswig-Holstein

· Mange logistiske kompetencer og knudepunkter

Det går rigtig godt for IKT-erhvervet i Nordjylland. En af forklaringerne er klyngeorganisationen BrainsBusi-ness, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT klynge. Målet er at skabe innovation, vækst og arbejdspladser ved at arbejde på tværs og skabe videndeling og videnspredning. 17 procent af den samlede værditilvækst i Aalborg Kommune kommer fra it-erhvervet.

Formanden for BrainsBusiness, Grimur Lund, forklarer, at det for-pligtende netværkssamarbejde har kittet videninstitutioner, det regiona-le/kommunale og erhvervet godt sammen.

»Det er en stærk netværksorgani-sation, og det har gavnet os, fordi de tre parter samlet nok har fem-doblet effekten. Der er sket en solid forankring, og alle føler, at de har ejerskab, uden at vi egentlig har brugt mange kræfter på det.«

Der er 134 virksomheder i Brains-Business, og de har fundet sammen om det gode i en underskov af IKT i byen, kommunen og regionen.

»Vi har fat i stort set alle, og der er ingen formel eller drejebog. Det er mennesker, det handler om.«

Han kalder netværket ”open door”. »Netværksorganisationer kan være

udfordrende at lede, men alle er med her. Du skal sidde der fysisk, før det rykker noget, og vi er de rigtige men-nesker, der deler rollerne lige. Alle skal føle ejerskab og erkende nødvendig-heden af, at vi er gensidigt afhængi-ge. Drivkraften i ethvert netværk er engagement, og det har vi her.«

Progressive Media i Aalborg er en af Europas førende udviklere af spil til bærbare enheder. Siden 2002 har de arbejdet med førende spiludgivere, hardwareproducenter, mobilnet-operatører og medievirksomheder. De er cirka 23 ansatte i Aalborg og otte i England.

»En af forklaringerne på suc-ces’en er BrainsBusiness. Det er en virkelig positiv ting, et teknologi-netværk, hvor vi lærer hinanden at kende og skaber kontakter. Det binder IT industrien godt sammen, der opstår nye muligheder, vi snak-ker sammen, og det har en gavnlig e"ekt. En stærk organisation,« siger en af de tre partnere i Progressive Media, Henrik Weide.

De begyndte i 2005, og der er sket

meget siden da. Tidligere var det store forlag med penge, de havde som kunder, men nu er pengene spredt meget mere ud.

»Vi skal byde os til på en anden måde i dag. Markedet er blevet mere dynamisk nu med krav til langt større #eksibilitet i!. services, forretningsmodeller, support af platforme og kreativitet. Vi har ud-viklet vores teknologi til et niveau, hvor vi hurtigt kan tilpasse og tilføje nye platforme og services på et spil-marked, der er ved at #yde sammen med det traditionelle spilmarked. Tablet’en er nu tæt på pc’en, og man kan lave de samme ting til pc, tablet og smartphone, og konkurrencen mellem de forskellige platforme er benhård,« fortæller Henrik Weide.

NETVÆRK HAR FEMDOBLET EFFEKTEN

BUNDET GODT SAMMEN


En klynge er ikke bare en klynge. Den er en levende størrelse, som udvikler sig over tid. Der er for eksem-

pel stor forskel på, hvor-dan en helt ung klynge og en moden klynge fungerer.


Virksomheder i klynger er 4,5 gange mere innovative, end virksomheder uden for klynger.

Virksomheder i klynger er mere produktive end virksomheder uden for klynger.

… har sat fokus på 10 særligt markante styrekepositioner i det nordjyske IKT-miljø: Telecom, Intelligent Transport & Logistics, IT Services, Smart Energy Grids, Digital Health Solutions, Digital Experiences, Wireless, Embedded Software Systems, Data-Intensive Systems og Human-Computer Interaction.

… har rødder helt tilbage i 80’erne, da mobil-/radiokommunikationsklyngen i Nordjylland for alvor begyndte at tage fart – og var en vigtig faktor i genopbygningen af klyngen, da nogle af de store internationale virksomheder lukkede sidst i 00’erne.

… har stærke bånd til fagmiljøerne på Aalborg Universitet og blandt andet har spillet en stor rolle i oprettelsen af en række faglige netværk med deltagelse af både virksomheder, forskere og studerende.

… står bag den eftertragtede nord-jyske IKT-innovationspris Brains-Business Award, der hvert år gives til en person, virksomhed eller organisation, der på særlig vis har formået at omsætte viden til forretning i den nordjyske IKT-klynge.

BrainsBusiness…

Progressive Media i Aalborg er en af Europas førende udviklere af spil til bærbare enheder. De er cirka 23 ansatte i Aalborg og otte i England, og en af forklaringerne på succes’en er BrainsBusiness - et teknologinetværk, hvor de lærer hinanden at kende og skaber kontakter.

Grimur Lund, formand for

BrainsBusiness.

Danish Water Services er en stærk dansk eks-portklynge bestående af både offentlige og private virksomheder inden for vandsektoren, som alle ønsker at øge dansk eksport af vandteknologi og knowhow.

Klyngen arbejder for at skabe fælles eksportinitiativer, hvor den fælles løsning er er en forudsætning. I DWS lægger vi vægt på at sikre rammerne for eksport af systemløs-ninger. I partnerskabet har DWS bl.a. udviklet en fælles Business Plan, fi nansieringsmodeller, koncepter, markeds-analyser, og tilbyder danske virksomheder, der ønsker at deltage i løsningsbaseret eksport at facilitere

ProjektudviklingPartnerskabsprocessenAftalegrundlag mellem partnerneSamlet fi nansiering af projekter

DWS har fokus på at anvende fælles referencer intelligent for at skabe et godt afsæt i markederne og herved sikre øget dansk eksport inden for drikke- og spildevandssektoren med særligt fokus på energieffektivitet.

Fra teori til praksisI 2013 arbejder vi bl.a. sammen med en række kompetente partnere på tre projekter, der kan blive stærke danske refe-renceprojekter for løsningsbaserede projekter. I Hanoi, Vietnam og Yangon, Myanmar er der startet NRW-projekter, der har til formål at reducere vandtabet i ledningsnettet (vandtabet ligger mellem 40-60%) - her har danske virksomheder og forsyninger en helt særlig kompe-tence. I Danmark er det gennemsnitlige NRW UNDER 7!%.

Hos Middelfart Spildevand arbejdes der på at udvikle en mo-del, hvor man præcist kan beskrive forsyningens energimæs-sige baseline koblet med et moniteringsprogram – dette vil sikre forudsætningen for at udbyde energioptimeringspro-jekter som ESCO. Danish Water Services er i løbet af de sidste 5 år lykkedes at blive et stærkt ”Brand” og en anerkendt klynge, der ofte indgår i diskussioner på højeste politiske niveau, og som er i stand til at udvikle omsætte teori til praktisk implementering

ANNONCE

Underskrift af NRW-aftale i Yangon, 2013

Vejen til øget eksport af vandteknologi går gennem fælles eksportprojekter

Danish Water Services Sanderumvej 16 B 5250 Odense SV Tlf.: 63173205 [email protected] www.danishwater.dk

En unik geografisk beliggenhed, kombi-neret med en bevidst satsning på forsk-ning, uddannelse og design, har gjort Kolding-området til Danmarks vækstcen-trum – en position, som både er kendt og anerkendt i store dele af verden.

Business Kolding glæder sig over, at byen til september danner ramme om den 16. internationale TCI klyngekon-ference med deltagelse af virksom-hedsklynger fra hele verden. Temaet for dagene fra 3. til 6. september er ”De-signing the Future – Innovation through Strategic Partnerships”.

-Når et område har flere virksomheder, som arbejder indenfor samme branche, opstår der helt automatisk en innovativ energi på kryds og tværs. Én succes smitter jo af på de andre firmaer, og de dygtige medarbejdere flytter lidt rundt. Det skaber en naturlig dynamik.

-Ikke blot i Kolding, men i hele Region Syddanmark, har vi forstået at udvikle virksomhedsklynger, som gør en forskel. Design, stål, energi, fødevarer, plast og offshore for nu blot at nævne nogle. Og vind er nu på vej i Kolding, hvor vi også har taget initiativ til et dansk-tysk sam-arbejde. Alt det, kan vi med stolthed

vise frem. Ja, jeg er overbevist om, at besøget i Kolding vil være en øjenåbner for mange, siger lederen af Business Kolding, adm. direktør Bjarke Wolmar.

-For få år siden var der en tendens til at lægge mange produktionsopgaver til Kina. Den tendens ser ud til at være brudt, fordi vi har erkendt, at forskning, uddannelse og innovation ikke kan stå alene. Det er vigtigt at vide, hvordan ting fremstilles. Det er jo også her, du får ideer til nye metoder.

Men Kolding er mere end det -Designskolen er en af verdens førende. Samarbejdet med INSEAD betyder, at bestyrelsesmedlemmer og topledere fra virksomheder i ind- og udland søger til byen. 40 pct. af kursisterne kommer fra norsk erhvervsliv. Om et år åbner Syd-dansk Universitet som nabo til Design City landets første lavenergiuniversitet. Med 2.400 hel- og deltidsstuderende bliver universitetet et nyt kraftcenter for læring inden for kommunikation, design, kultur og sprog. Nordic Synergy Park er på vej. TV Syd har - som den første - etableret sig. Vi er lidt stolte af udviklingen, og glæder os til at fortælle historien, siger Bjarke Wolmar.

KOLDING - I HØJT TEMPOANNONCE


Et af de områder, Baskerlandet allerede satsede på i 1980’erne og 90’erne, var BioSciences – forskning og udvikling inden for det biologiske område. En klynge af uddannel-sesinstitutioner, virksomheder og iværksættere samledes om udvik-ling og forskning på højt plan – den såkaldte BioBasque-klynge.

Den økonomiske krise og arbejds-løsheden i begyndelsen af 1990’erne var medvirkende til at regionen sat-sede på klyngesamarbejder, og det er lykkedes så godt, at regionen i dag er placeret i toppen af de europæiske regioner. Baskerlandet har således ingen gæld, bedre vækst og lavere

arbejdsløshed end resten af Spanien. I dag har Baskerlandet mange

klynger inden for alle brancher, og de har tilsammen tilført områ-det ressourcer, arbejdspladser og udvikling. Desuden samarbejder klyngerne på tværs gennem jævnlig møder og konferencer, hvor man ud-veksler erfaringer og dermed styrker Baskerlandets erhvervslivs samlede potentiale.

STORE EKSPORT MULIGHEDERBaskerlandet valgte bio-forskning som et centralt område, fordi man havde brug for produktudviklingen nationalt, og fordi det var et område

i global vækst og med store eksport-muligheder.

Siden er der geogra$sk opstået et større område mellem San Sebastian og Bilbao, hvor nye virksomheder og forskningsinstitutioner inden for biologisk forskning og udvikling samles og det er et område hvor der hele tiden opstår nye virksomheder. Samtidig er der poppet restauranter, hoteller og indkøbscentre op i områ-det som følge af den gunstige øko-nomi i området. Folk har #ere penge mellem hænderne i dag, og det har skabt liv, aktivitet og optimisme.

AKTIV KLYNGESTRATEGIBioBasque er klyngen, der har ført strategien ud i livet, og i 2011 tildelte EU-kommissionen BioBasque den såkaldte Regio Star-pris for arbej-det.

ET BLOMSTRENDE HJØRNE

AF SPANIENBaskerlandet så allerede tidligt mulighederne i klyn-gesamarbejder som løftestang for regional udvikling. Det nyder regionen godt af i dag.

InTra-Net står for Innovation in Transnational Networks. Leadpartner er REG X på Syddansk Universitet i Kolding og projektpartner er det tyske erhvervsfremmekontor WTSH. Projektet er medfi nansieret af Region Syddanmark og INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

”Nogle gange glemmer vi vores nær-meste nabo. Hvorfor skal virksom-heder altid starte deres internatio-nale aktiviteter i Kina, når vi har et kæmpe marked syd for grænsen, hvor der er masser af potentiale for at fi nde samarbejdspartnere og nye forretningsmuligheder?”, spørger di-rektør Michael Nedergaard fra den danske aluminiumsklynge og innova-tionsnetværk, AluCluster.

AluCluster har ligesom en række af syddan-ske og nordtyske klynger og netværk fået

øjnene op for hinanden. De har deltaget i InTra-Net projektet, der igennem de sidste 2 år har haft fokus på at skabe netværk og sætte skub i klyngesamarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse.

Et eksempel på et konkret samarbejde, der er skabt i projektet, er mellem AluCluster og vindmølleklyngen CEwind fra Flensborg. De to klyngeorganisationer ønsker at un-dersøge mulighederne for letvægtsvindmøl-levinger. Michael Nedergaard og hans tyske partner, Axel Wiese, ser masser af mulig-heder i det nye projekt.

”Potentialet er kæmpe stort, da sådanne vindmøllevinger er meget mere omkost-ningseffi ciente i forhold til produktion, ved-ligeholdelse og energi. Der er allerede fl ere af de store virksomheder, som gerne vil være med i udviklingen af de nye vindmølle-vinger, så projektet er snart en realitet. Hvis ikke vi havde mødt hinanden gennem InTra-Net var dette projekt nok aldrig opstået”.

I den dansk-tyske region ligger der adskil-lige stærke klynger inden for forskellige in-dustrier. Der er derfor stort potentiale for samarbejde og vækst. Projektleder Louise

Fenger Kornum uddyber: ”Det er ofte i skæ-ringspunktet imellem forskellige industrier, at innovation opstår. Vi skal derfor fortsat have fokus på at få skabt et stærkt netværk på tværs af grænsen og de forskellige klyn-ger”.

ANNONCE

Grænseoverskridende samarbejde med stort potentiale

www.intranet.regx.dk

Klynger medvirker til at skabe innovationssamarbejde på tværs af brancher og på tværs af grænser.


I forbindelse med klynger taler man ofte om Triple Helix samarbejde, som er samarbejde mellem virk-

somheder, offentlige myndigheder og videnin-stitutioner.

Baskerlandet var i 2012 vært for den globale klyngekonference, hvor 400 personer fra forskellige steder i verden var i Bilbao og San Sebastian for at lære nærmere om Basker-landets succes med klyngeudvikling.


Styrk vejen til toppen

E F T E R U D D A N N E L S E

MBA er en klassisk, forskningsbaseret MBA, der er fleksibelt tilrettelagt, så du kan kombinere både ar-bejde, familieliv og studium. MBA-uddannelsen er for nuværende og kommende ledere. MBA’en styrker dine forudsætninger for at analysere, vurdere samt lede og udvikle din virksomhed.

! Uddannelsen starter i august.! Søg nu – du kan stadig nå det.! Kontakt mastersekretariatet på tlf. 65 50 32 40

eller e-mail: [email protected]

Læs mere på " sdu.dk/mba

Business Administration

MBAM A S T E R o f

Vælg mellem:! MBA Classic

Eller en af følgende nye retninger inden for:! MBA Innovation Management! MBA Supply Chain Management

F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E

3774_SDU_AnnMBA_252x175+3mm_Boersen.indd 1 14/05/13 11.34

Klyngen har udviklet sig hastigt gennem de sidste ti år på grund af en stærk konkurrence mellem særligt Nike og Adidas og som følge af en stærk iværksætterkultur.

14.000 personer er beskæ!iget i klyngen, og med en gennemsnits-lønnen på mere end 80.000 dollars årligt er det cirka 70 procent højere end gennemsnitslønnen for den me-nige amerikaner. De mere end 700 virksomheder i klyngen har Nike, Adidas og Colombia Sportswear i spidsen, og virksomhederne i klyn-gen arbejder med design, markeds-føring og distribuering af fodtøj og beklædning til sport, fritid og aktiv livsstil og omsætter for 1.2 billion dollars.

Joe Cortright er cheføkonom for Impresa, et konsulent$rma i

Portland med speciale i regional økonomisk analyse, innovation og industriklynger. Cortright har fulgt udviklingen af klyngen gennem de sidste 10 år og analyseret fundamen-tet for dens succes.

»Det, som gør Athletic and Outdoor klyngen i Portland særlig interessant, er den nærmest legen-dariske rivalisering mellem de store virksomheder. Men samtidig er klyngen næret af konstant innova-tion og udvikling og iværksætteri balanceret med personlig samar-bejde,« siger Joe Cortright.

DYGTIGE MEDARBEJDERE En af de faktorer, som er afgørende for, om en klynge udvikler sig til at være en stærk klynge er, at der er adgang til de rette medarbejdere. Og her er Portland helt i top blandt de amerikanske storbyer.

»Både store og små virksomheder drager nytte af at være inden for klynge, og alle får noget ud af det her. At virksomhederne er en del af

en stærk klynge betyder, at det er let at tiltrække masser af arbejdskra!. Klyngen lyser op både i USA og ver-den, og den er et super eksempel på klyngetankegang, når det er bedst,« siger Joe Cortright

Klyngen er indbegrebet af en glo-bal, videnbaseret industri, der kan konkurrere i den globale økonomi. Den er dynamisk, idé-drevet, og tæt knyttet til byen Portland’s og staten Oregon’s erhvervspolitik og satsning på sport og aktiv fritid.

Joe Cortright er oplægsholder på TCI konferencen i Kolding d. 5 sep-tember 2013.

STÆRKE KLYNGER FØRER TIL HØJE LØNNINGERI Portland, Oregon ligger en af verdens førende klynger inden for ”Athletic and Outdoor” - sports- og fritidsbeklædning.

Klynger tiltrækker veluddannet arbejdskraft.

Ved hjælp af klyngesamarbejde kan små og mellemstore virksomheder blive en del af et leverandørnetværk.

Klynger tiltrækker innovative og produktive virksomheder.


Lederen af klyngen, Maria Aguir-re, understeger at den aktive klyn-gestrategi og satsning på biologisk udvikling gennem en tidlig ”Smart specialisering” og understøttet af regionale strategier, har ha! en særdeles positiv indvirkning.

»Det er dumt at tro, at vi er nødt til at løse den nuværende økonomi-ske krise med de samme økonomi-ske modeller, der er blevet anvendt i fortiden. Dette er ikke en økonomisk krise, som vi kender dem. Krisen i dag er en nyskabt krise, og vi er nødt til at genoverveje sammen, hvordan vi kan komme igennem den aktuelle krise. Her kan klyngerne igen blive en hjørnesten i strategien,« siger Maria Aguirre.

Jon Azua, tidligere vicepremier-minister i Baskerlandet, sagde ved sidste års TCI konference i netop Baskerlandet:

»Vi ønskede at starte en dialog med erhvervslivet og den akademi-ske verden med specielt dem, der havde en ægte interesse i regionens velbe$ndende. Vi snakkede tilskud og rammebetingelser, og vi ønskede at bygge en fælles vision. Og i dag må vi sige at det er lykkes.«


Amaliegade 7 1256 København KTelefon 3370 1000 [email protected] www.cfir.dk

MØDESTEDET FOR FINANS-ITMere end 2500 fra 520 virksomheder, universiteter og andre organisationer har allerede deltaget i Get F’IT-møderne – skal du være med?

Kommende møder:28. maj i København: Nyt fra forskningscenter HIPERFIT.11. juni i København: Internationalisering af finans-it-services. 12. juni i Aalborg: Softwareinnovation – begreber, værdier og måling.

www.cfir.dk/getfit

FREMTIDENS PENGE Mobilbetalinger kommer. Kontanterne forsvinder.

CFIR’s projekt “Fremtidens Penge” præsenterer deres brugerstudie- rapporter den 6. juni kl. 10-12.

Vil du høre hvad, der er vigtigt for danskerne når de skal bruge mobilbetalinger, så læs mere og tilmeld dig på:

bit.ly/CFIR-Penge

DANMARKS FINANS-IT-KLYNGE Copenhagen Finance IT Region (CFIR) arbejder for at skabe vækst og innovation, styrke konkurrenceevnen og markere den danske finans-it-klynge på det finansielle verdenskort. Den finansielle sektor i Danmark har gode erfaringer med at kombinere viden, udsyn og kompetencer på tværs af sektorer til at skabe en effektiv finansiel it-infrastruktur for fx digital tinglysning, betalingsservice og værdipapirhandel. Velfungerende partnerskaber mellem offentlige og private aktører om fx etableringen af NemID vækker opsigt internationalt.

CFIR arbejder med de store linjer for udviklingen af den danske finans-it-sektor og omsætter dem i konkrete events og projekter. Det realiseres gennem ambitiøse forskningsprojekter, netværksdannelse, månedlige fyraftensmøder og konferencer med internationale key notes. Arbejdet sker særligt inden for fem dokumenterede styrkepositioner: It-sikkerhed, procesoptimering, investeringssoftware, mobile banking og brugervenlighed.

www.cfir.dk

ANNONCE

WWW.ROBOCLUSTER.DK

MØD DINE

ROBOTTEKNOLOGISKE

INNOVATIONSPARTNERE PÅ

Vækst igennem netværk!Det danske innovations netværk og klynge for aluminium AluCluster, understøtter den brede an-vendelse af aluminium og letvægtsmetaller til gavn for industri, forskning, design og samfund.

Vi er en dedikeret og meget aktiv organisation som står klar til at hjælpe med:

Viden og rådgivning

Uddannelse og organisations udvikling

Projekt udvikling og fi nansiering

Innovation og brobygning imellem industri og forskning

International markeds penetrering

Find meget mere på www.alucluster.com

ANNONCE


En væsentlig del af arbejdet med klyn-geudvikling er klyngeanalyser. Klynge-analyser er kortlægninger af de danske erhvervsklynger. Klyngeanalyser kan medvirke til at faktabasere arbejdet med klyngeudvikling og skabe en fæl-

les forståelse af hvad og hvem klynger udgør. Som noget nyt undersøger REG X klynger ud fra en betragtning om, at en national klynge o!e har et regionalt epicenter eller kerne. Det er styrken af det regionale epicenter og

den stedbunde konkurrencedygtige vi-den og kompetencer, som undersøges i klyngeanalyserne.

»Den globale konkurrence om vækst og innovation har både et nationalt og re gionalt perspektiv. I tidligere arbejde med klyngeanalyser har der været en tendens til at betragte klynger, som na-tionale enheder,« fortæller analysechef i REG X, Glenda Napier.

Klyngeanalyser er et område i ud-vikling. Det skyldes, at klynger kan være svære at måle – og særligt erfa-ringer med regionale benchmarks er begrænsede i Danmark. Betragter man Danmark udefra, så kan det være svært at få øje på de regionale specialiserin-ger. Det skyldes bl.a., at de metoder, der anvendes til at kortlægge de euro-pæiske klynger, ikke er tilstrækkeligt geogra$sk detaljerede.

Dette er en særlig udfordring for Danmark, idet hele landet betragtes som én region inden for europæisk benchmarking af klynger. Men regio-ners erhvervsmæssige specialiseringer varierer og det stiller krav om nye former for viden i erhvervspolitiske sammenhænge.

Derudover pointerer Glenda Napier, at nye former for klyngeanalyser og deres økosystemer kan medvirke til, at klyngerne udvikler sig markant:

»Én ting er, at der er en særlig høj koncentration af en given type virk-somheder i et geogra$sk område, men hvis de ikke samarbejder, netværker og bruger hinanden som innovations-partnere, så er det svært at tale om en stærk klynge. Det handler rigtig meget om at se på hvorledes virksomhederne og andre klyngeaktører kan komme

mere i spil og medvirke til at udvikle klyngen.«

TIL BUNDSREG X’s analyser af klynger og deres økosystemer måler ikke alene, om der er en høj koncentration af virksomhe-der tilstede, de går også et skridt videre og ser på økosystemet i klyngen, dvs. det netværk mellem klyngeaktører, der skaber klyngen.

»Vi undersøger bl.a. om klyngen har tilstrækkelige med store etablerede virksomheder med en åben kultur, der ønsker at samarbejde med andre virk-somheder, for ad den vej at få adgang til ny viden og teknologi, som de ikke selv huser og på den måde skabe vækst,« siger Glenda Napier.

REG X ser også på, om der er til-strækkelige mange innovative iværk-sættere, og om en klynge understøtter udviklingen af dem, om der er relevant viden og forskning, som bringes i spil i et samarbejde mellem videninstitu-tioner og virksomheder samt ser på andre relevante aktører og netværk i økosystemet herunder også klyngeor-ganisationerne.

REG X har indtil videre lavet en klyngeanalyse af Lean Energy klyngen i Region Syddanmark og nu af fødevareaktiviteterne i Region Midtjylland i samarbejde med Agro Food Park, Future Food innovation og Region Midtjylland. Analysen af fødevareområdet o"entliggøres d. 22. maj i Aarhus. Derudover skal REG X i den kommende periode undersøge den velfærdsteknologiske klynge, de-signklyngen og O"shore klyngen for Vækstforum i Region Syddanmark.

Cross Innovation spreder sig lige nu som en steppebrand inden klyngever-denen. Det rummer et stort innovati-ons – og vækstpotentiale for Danmark, og de danske klynger og netværk kan blive gode platforme for cross innova-tion. Men det stiller store krav til de danske klynge- og netværk managers.

I klyngeverdenen har man gennem de senere år fokuseret på at fremme samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer og myndigheder inden for den samme klynge (fx IT) for at fremme virksomheder innovation og vækst. Men et stigende innovations-pres stiller krav til nytænkning og nye samarbejdsformer for klynger på tværs af grænser og brancher.

I Danmark er vi godt med, når det handler om at udvikle nogle stærke klyngeorganisationer, som skaber værdi for deres medlemmer.

»Men vi er ikke så stærke, når det gælder om at fremme innovation på tværs af klyngerne. Fx ser vi mange eksempler på cluster managers inden for den samme region, som sjældent mødes for at drø!e mulige samarbejds-projekter. Og samarbejde med klynger uden for Danmarks grænser er også et relativt nyt begreb for mange klynger, selvom der er nogle gode eksempler imellem,« siger Lotte Langkilde, leder af REG X, det danske klyngeakademi med base på Syddansk Universitet i Kolding.

SKAB DE RETTE RAMMERI takt med, at værdi for virksomheder i stigende grad de$neres som både om-sætning og innovation, vil de danske clustermanagers være en væsentlig brik i at fremme cross-innovation i Danmark.

»Udfordringen bliver at skabe de rette rammer for at cross innovation kan $nde sted. Og her kan de danske klyngefacilitatorer gå forrest og skabe den platform, hvor de rigtige folk mø-des om de rigtige ting. Det handler i høj grad om forstå klyngevirksomhedernes

forretning og fremtidige muligheder og om af kunne facilitere en innovati-onsprocess og have adgang til de rette økosystemer for klynger i- og uden for landet for at få succes med cross inno-vation,« mener Lotte Langkilde.

CROSS INNOVATION # DET NYE SORTInnovation på tværs af klynger fra forskellige brancher og sektorer er det nye sort inden for klyngeverdenen.

REG X er det danske klyngeakademi, som blev etableret i 2009 for at styrke kompetence opbygning af de danske klyngeaktører. REG X’s analyser af klynger og økosystemer er nye måder at arbejde med klynger på. Analyserne viser hvor en region har særlige erhvervsmæssige styrke-positioner og kan bruges som redskab til at prioritere en regional erhvervspolitik indsats.


Klynger skal fremover certificeres efter Europæiske standarder om guld og bronze under navnet The European Cluster Excellence Initiative (ECEI) - ECEI Gold Label.

Rationalet bag ECEI-label er, at klynge-organisationer skal bevise, at de driver en professionel klynge-organisation, at de hele tiden arbej-

der med at udvikle deres organisa-tion og har succes med at tiltrække flere medlemmer og tilbyde flere aktiviteter til klyngen. Guld-certifice-

ringen bedømmes ud fra tilsammen 31 forskellige områder heriblandt klyngens strategi, økonomi, med-lemmer og services.

Nye former for klyngeanalyser og deres økosystemer kan medvirke til, at klyngerne udvikler sig markant, pointerer analysechef i REG X, Glenda Napier.

VI SKAL VIDE HVAD VI TALER OM

Lotte Langkilde, leder af REG X, det danske klyngeakademi med base på Syddansk Universitet i Kolding.

1856

Med

iegr

uppe

n

I Syddanmark fokuserer vi på vores styrker… og vi deler dem gerne med resten af landet

Vi investerer i din fremtid

Se de gode eksempler på www.syddanmark2012.dk

FOKUS PÅ STYRKER

BÆREDYGTIG ENERGI OFFSHOREOffshoreenergy.dk samler aktørerne inden for den danske offshore-industri med fokus på olie og gas, offshore vind og bølgeenergi.www.offshoreenergy.dk

OPLEVELSESERHVERV DESIGNDesign2Innovate arbejder med at øge designanvendelse i små og mellemstore virksomheder og skabe erhvervsmæssig vækst gennem brug af design som metode.www.design2innovate.dk

SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION SUNDHEDS- OG VELFÆRDSLØSNINGERWelfare Tech fremmer betingelserne for vækst inden for sundheds- og velfærdsteknologi gennem samarbejde mellem virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet.www.welfaretech.dk

BÆREDYGTIG ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERINGLean Energy styrker markedet for udvikling, fremstilling og salg af produkter og ydelser, der kan effektivisere energiforbruget.www.leanenergy.dk

Klynger Skaber Vaekst (Clusters Create Growth)

Documents

Transcript of Klynger Skaber Vaekst (Clusters Create Growth)