Kløvergræs – Danmarks bedste proteinfoder

Landskonsulent Karsten A. Nielsen

1. Såning af kløvergræs

2. ”Nye” græsarter – hvad kan de?

3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren

4. Slætstrategi

5. Slættidspunkt 1. slæt

6. Skal rødkløver dyrkes i renbestand?

Dagens menu

0 20 40 60 80 100

Bredspredt

Slæbeskær

Enkelt skiveuden trykrulle

Dobbelte skiver med trykrulle

Pct. fremspiring

Græs

Kløver

Typer af såskær

Typer af såskær

0 2 4 6 8 10

Bredspredt

Slæbeskær

Enkelt skiveuden trykrulle

Dobbelte skiver med trykrulle

Karakter, 0 - 10, 10 = hurtig fremspiring, stor ensartethed

Fremspiringshastighed

Ensartethed

Konklusion

• Dobbeltskiver og trykruller i såsporet bedste fremspiring af græs hurtigste og mest ensartet fremspiring

• Bredspredning duer ikke!

Udbytte i ”nye” græsarter2. brugsår

3 forsøg, 2009

Art Sort

Udbytte. og merudbytte pr. ha

Fht. for

udbytte Hkg

råprotein a.e.

Alm. rajgræs Målebla. 19,10 112,0 100Hyb. . rajgræs LHF 022132 -0,24 -2,3 98Alm. rajgræs Arsenal 1,11 7,9 107Rajsvingel Fojtan 7,54 20,5 118Strandsvingel Jordane 9,02 27,8 125LSD 3,44 14,8

Foderværdi i ”nye” græsarter 2. brugsår

3 forsøg, 2009

Art Sort

Pct. af tørstofFK

org.

stof

Kg

tørstof

pr. FE

rå -

pro -

tein

suk -

kerNDF

Alm. rajgræs Målebla. 15,6 16,2 42,0 78,2 1,09

Hyb . rajgræs LHF 022132 15,4 16,0 42,6 78,0 1,11

Alm. rajgræs Arsenal 15,1 15,6 43,5 77,6 1,12

Rajsvingel Fojtan 15,9 7,5 51,3 72,5 1,27

Strandsvingel Jordane 15,5 7,8 51,7 71,4 1,30

Konklusion

Strandsvingel:

• Højt udbytte af protein og energi.• Dyrkningssikker under tørre og fugtige

forhold.• Lav fordøjelighed og sukkerindhold, derfor –

mindst 5 slæt årligt.• Hård konkurrent i blandinger med hvidkløver.

Oversigt over blandinger

BlandingerIndhold

Græs Kløver

Bl . nr. 2285 pct . alm .

rajgræs15 pct. hvidkløver

Bl. nr. 45

50 pct. rajsvingel,

32 pct. alm.

rajgræs

9 pct. rødkløver,

9 pct. hvidkløver

Bl . nr. 46

50 pct. rajsvingel,

37 pct. alm.

rajgræs

13 pct. hvidkløver

- Udlagt i sensommeren

Kvælstof til 1. slæt

3 forsøg, 2009

2

3

4

5

6

7

8

9

10

20

25

30

35

40

45

50

55

60

0 50 100 150 200

Kar. kløver

a.e

. pr.

ha

Kg N pr. ha

Bl. 22

Bl. 45

Bl.46

Kar. kløver i alm.rajgræs

Kar. kløver i rajsvingel

Kvælstof til 1. slæt

3 forsøg, 2009

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

0 50 100 150 200

Pc

t. r

åp

rote

in

Kg N pr. ha

Bl. 22

Bl. 45

Bl.46

Stigende mængder kvælstof, sum af slæt

3 forsøg, 2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

0 100 200 300 400 500

Kar. kløver

a.e

. ha

Kg N pr. ha

Bl. 22

Bl. 45

Bl.46

Kar. kløver i alm.rajgræs

Kar. kløver i rajsvingel

Sum af slæt

3 forsøg, 2009

6

8

10

12

14

16

18

0 100 200 300 400 500

Pc

t. r

åp

rote

in

Kg N pr. ha

Bl. 22

Bl. 45

Bl.46

Års forsøg i kløvergræs udlagt om sensommeren viser:

• Udbyttet af FE og protein kan betale for 450 kg N pr. ha.• Samme udbytter i kløvergræs og i græs ved høje kvælstof-

mængder.• Proteinindholdet i kløvergræs falder ved stigende mængder

kvælstof.• Kvælstof reducerer andelen af kløver.• Kvælstoftilførslen skal begrænses, hvis andelen af kløver skal

være høj.• Udviklingen af kløver kan ikke følge med væksten af græs.• Forskel i væksthastighed mellem græs og kløver er større i

blandinger med rajsvingel end i blandinger, der kun indeholder alm. rajgræs.

Anbefaling 1 slæt – gødskning af kløvergræs udlagt sensommer!

• Til blandinger med rajsvingel:Maks. 90 kg N pr. ha til 1. slæt

• Til blandinger med alm. rajgræs:Maks. 120 kg N pr. ha til 1. slæt

• Første slæt ca. 4.000 - 4.500 FE pr. ha.

Effekten af nedfældet gylle til 1. slæt

3 forsøg, 2009

0

10

20

30

40

50

60

70

0 25 50 75 100 125 150

a.e

. pr.

ha

Kg N pr. ha i handelsgødning

Bl. 45 med gylle = (35 kg NH4 N)

Bl.45 uden gylle

Anbefalinger – gyllenedfældning, 1. slæt

• Er der risiko for at skade udlægget, anvendes der kun kvælstof i handelsgødningen.

• Gylle kan ofte med fordel udsættes til efter første og anden slæt, hvor jorden er mere farbar.

• Nedfældning af gylle i foråret reducerer andelen af kløver.

• Gylle skal tidligt ud, hvis kvælstoffet skal virke til 1. slæt, dvs. i februar og marts.

• Gyllens indhold af kvælstof overvurderes stærkt – mange steder er den meget tynd.

Slætstrategi

2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009

Slæt-

strategi

Pct. af tørstof

FK

NDF

Kg

tørstof

pr. FE

PBV

pr. FE

Udbytte og merudbytte pr.

haRå-

pro -

tein

Suk-

kerNDF

hkg

råpro -

tein

a.e.

4 slæt 11,5 17,4 43,1 63,3 1,24 -42 15,16 106,3

5 slæt 13,8 17,3 41,3 66,7 1,17 -18 2,17 0,8

6 slæt 15,5 16,9 38,6 68,3 1,12 -2 2,70 -3,4

LSD ns ns

i kløvergræsblanding 45

Slætstrategi

2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009

Slæt-

strategi

Andel af grovfoderrationen

1/3 kløvergræs og 2/3

majshelsæd

2/3 kløvergræs og 1/3

majshelsæd

FK

NDF 1)

Merud -

bytte,

EKM

pr. årsko

Merud -

bytte, kr.

pr. årsko

FK

NDF 1)

Merud -

bytte,

EKM

pr. årsko

Merud -

bytte, kr.

pr. årsko

4 slæt 61,4 - - 62,4 - -

5 slæt 62,6 100 51 64,8 201 155

6 slæt 63,1 142 25 65,8 285 -30

1) FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs.

FE og råprotein ved forskellig dato for 1. slæt

3 forsøg, 2009

4

5

6

7

8

9

10

11

12

-

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

12 -maj 17 -maj 22 -maj 27 -maj 01 -jun

Pct. råprotein

FE eller kg råprotein pr.

ha

FE

Kg. råprotein

Pct. råprotein

Sådan gik det i 2009

• Første slæt høstet sent. • Det var optimale vækstvilkår, men dårlige og

ustabile forhold til fortørring. • Der blev satset på et stort udbytte af

foderenheder med en hensigtsmæssig fordøjelighed – ikke på protein-indholdet.

Rødkløver i renbestand?

2 forsøg. 2009

Sort

Pct. rå -

pro -

tein

FK

NDF

Kg

tørstof

pr. FE

Udbytte og merudbytte pr. ha

Hkg

rå-

pro -

tein

a.e.

Rajah 20,9 48,3 1,10 26,16 113,5

Sara 20,9 48,1 1,11 -0,53 -2,9

Milvus 18,8 43,0 1,17 -0,15 5

Taifun 20,2 46,1 1,13 2,54 12,1

LSD 1,96 4,7

Tak for opmærksomheden