klimakaravanen

Spillets forløb – nationale delegationer Dagens forløb 08.30 - 09.30 Hvad er global opvarmning, intro powerpoint, rammer for spillet

præsenteres, rollerne fordeles 09.30 – 10.00 Forberedelse af konferencen 10.00 – 10.45 1. møde på klimatopmødet 10.45 – 11.15 Spisepause 11.15 – 12.00 Bilaterale forhandlinger og forberedelse af det afsluttende møde 12.00 – 12.30 Pause 12.30 – 13.30 2. og afsluttende møde 13.30 – 13.45 Evaluering (delegationerne skal finde ud af hvad de opnåede og

om de kunne have gjort noget anderledes)

Forberedelse af konferencen (kl. 9.30-10.00)

Antal deltagere 2-4 personer

1. Find evt. flere oplysninger om jeres land i oversigten med links. Baggrundskortet om landet er ment som en yderligere hjælp til at sætte sig ind i landet.

2. I skal vælge en formand, der skal tale på landets vegne ved topmødet. Det er kun formanden for delegationen, der må tale på jeres vegne under forhandlingerne. Formanden må gerne rådføre sig med delegationens øvrige medlemmer under forhandlingerne.

3. Den eller de øvrige medlemmer af delegationen skal under forhandlingerne være meget opmærksomme på, hvilke forslag og argumenter de øvrige nationer kommer med, for at finde ud af hvilke lande der vil være med til at stemme for jeres forslag og hvilke lande, der vil stemme imod.

4. Se evt. film om jeres land til topmøde – filmen ligger på www.klimakaravanen.dk under Klimatopmøde

5. I har en liste med forslag (se Rollekortet), som I gerne vil have vedtaget. I første omgang vælges 4 forslag fra listen. Forslagene vælges ud fra jeres interesse. Find argumenter for hvorfor de 4 forslag er vigtige at få gennemført – dette skal formanden bruge i sin tale.

6. I skal forberede 4 minutters taletid, hvor jeres formand skal fortælle hvem I er og hvad I står for, samt præsentere og argumentere for forslagene.

7. Forslagene skal nedskrives på en planche så de andre delegationer kan få et overblik over jeres forslag.

8. I skal fremstille et navnekort med informationer om hvilke delegation I er og navn på formanden til selve topmødet. Det er vigtigt at alle kan se hvem der kommer fra hvilket land.

1. møde på klimatopmødet (kl. 10.00 – 10.45)

1. De nationale delegationer skal præsentere hvem de er og hvad de repræsenterer, samt deres tale om de 4 forslag de gerne vil have gennemført. Hver delegation har 4 min. til dette.

2. Forslagene hænges op. 3. De 2 lobbyist-grupper har hver 3 minutters taletid i starten af mødet, hvor de fra

deres tilhørerpladser redegør for deres standpunkter. Grupperne skal kort præsentere hvem de er og hvad de repræsenterer.

4. Generalsekretæren konkluderer og beder delegationerne om at gå hjem og overveje de forskellige forslag, hvorefter der er bilaterale forhandlinger.

Bilaterale forhandlinger og forberedelse af det afsluttende møde (kl. 11.15 – 12.00)

• Gruppen mødes og finder ud af, hvilke andre delegationer/lobbygrupper I vil møde, for at forhandle nogle aftaler igennem, dvs. få nogle til at støtte jeres forslag og hvilke forslag I kan støtte hos de andre delegationer.

• Alle medlemmer af nationale delegationer og lobbygrupper kan nu anmode om møder med de andre delegationer. Når forslagene skal vedtages, skal der opnås enighed, derfor er det vigtigt at få modstandere med på ens forslag. (I har 30 min. til de første to punkter)

• Efter møderne mødes gruppen. I skal nu finde ud af, hvilke to forslag fra jeres egen liste, I vil have med på den endelige liste hvor forslagene skal vedtages. Det skal være forslag, der støtter jeres synspunkter og de forslag, som I bedst tror, vil kunne vedtages på næste møde.

• Formanden skal holde tale i 3 min. om: Hvorfor disse to forslag er vigtige at få gennemført i forhold til klimaændringer og global opvarmning.

• Skriv de to forslag op på et stykke papir, så de kan læses af andre. (I har 15 min. til de sidste 3 punkter)

2. og afsluttende møde (kl. 12.30 – 13.30)

• Alle nationale delegationer afleverer to forslag, skrevet op på et stykke papir, der hænges op så alle kan se dem. Forslagene nummereres.

• Alle nationale delegationer får hver 3 min. taletid, hvor de argumenterer for deres forslag

• Lobbyisterne får 2 min. som eksperter til at argumentere for hvilke to forslag de mener, skal vedtages.

• De sidste forhandlinger går i gang. Nu skal de nationale delegationer finde ud af hvilke forslag de kan acceptere.

• I skal opnå konsensus – dvs. indgå en aftale som er bedst mulig for alle.

Evaluering/Målopfyldelse (kl. 13.30 – 13.45)

• Forhandlingerne er nu afsluttet. Alle delegationer (nationale og lobbyister) gør op, om de har vundet eller tabt i forhandlingerne, samt konsekvenser af de beslutninger der er taget. Udfyld evalueringsskemaet (udleveres af generalsekretæren)

Forslagene +

(dvs. det fra forslaget I er enige i)

-

(dvs. det fra forslaget I er uenige i)

Konsekvenser af forslagene for jeres land

• Snak om hvilke strategier I brugte, var der en anden strategi I kunne have benyttet?

Rollekort Kina Navn og titel Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler) Se film Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen 11. Kina. National baggrund

• Kina bruger en del energi pr. indbygger • Kina producerer en masse af de varer, som både USA og Europa bruger, så derfor

er I nødt til at bruge meget energi end andre lande. • I satser meget på at blive en økonomisk stormagt. Derfor har I brug for masser af

billig energi. • Kina har en meget stor forurening bl.a. på grund af de store kulkraftværker. Derfor er

der i Kina stigende bekymring for miljøet. • I har ikke noget imod, at andre lande nedsætter deres CO2 udledninger. • I er også positive over for teknik der kan begrænse udledningen af CO2, og midler

hertil skal findes, da I ved det er et alvorligt problem. • I kræver at de rige lande skal reducere udledningen af drivhusgasser med 40 %.

Jeres eget mål er knap så ambitiøst. • Kina ønsker at de rige lande skal give mellem 0,5 og 1 % af deres

bruttonationalprodukt årligt til udviklingslandenes arbejde mod klimaforandringer. • Kina arbejder endvidere med internt i landet at indføre CO2-afgifter. CO2-afgifter vil

især berøre kul, petroleum og gas firmaer. • Kina arbejder på en bæredygtig strategi til at udvikle landets økonomi. Kina er et af

de lande med størst biodiversitet, desværre er mange levesteder for dyr truet af klimaændringer. Derfor er det vigtigt for Kina at gøre noget ved klimaændringerne, så de ikke bliver værre og derved passe på biodiversiteten i landet. Der er allerede gjort en del i forhold til at justere den industrielle struktur, vedvarende energi og naturbevarelse. Der er udarbejdet mellem og lange planer for udvikling af vedvarende energi, i den plan er der inkl. at 10 % af energien skal komme fra vedvarende energi af det totale energiforbrug i 2010 og 15 % i 2020.

• Kina fokuserer på transport. CO2 fra transport er fordelt på følgende måde; 0,5 % Jernbane, 7 % søfart, 13 % luftfart og 79,5 % på vejtransport. Derfor satser Kina på elbiler i kampen for mindre CO2-udslip. Kinas bilpark forventes at vokse med en faktor 10 i perioden 2005 til 2030, og det vil

øge behovet for diesel og benzin fra 110 millioner tons til 500 millioner tons pr. år, hvilket vil føre til en voldsom stigning i CO2-udledningen. Derfor har førende regeringsledere opfordret til øget forskning og produktion inden for elbiler og hybridbiler. De kinesiske myndigheder har også for nylig offentliggjort planer om at sænke priserne på elektriske biler og hybridbiler på hjemmemarkedet. Kina har befalet, at elkraftværker etablerer ladestationer.

• Kina ønsker at nedbringe sit kulforbrug til energiproduktion. I dag udgør energiproduktion 83 % fra kul, og planen er at få det ned på 70 %.

• Halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO2-udledning de senere år skyldes voksende produktion af varer som forbruges i de rige vestlige lande viser en ny undersøgelse. Sidste år overhalede Kina USA som det land i verden, der udleder mest CO2. Omkring en tredjedel af Kinas samlede CO2-udledning stammer fra produktionen af varer til eksport.

• Højere temperaturer vil betyde tab af landbrugsland, mangel på vand og mere ekstremt vejr, og det kan føre til en reduktion af Kinas samlede fødevareproduktion, som i 2050 vil være faldet med 23 procent.

• Verdens største producent af vedvarende energi installationer er Kina, ikke et af de førende vestlige lande. Selv om Kina i høj grad er afhængig af kulproduceret energi, så ligger landet sammen med Japan som eksempel nummer 1 i verden på installeret solenergi. Kina vil også inden for de næste 12 måneder blive verdens største eksportør af vindmøller

• Kina vil øge handel med CO2-kvoter. Jeres forslag vil føre til, at lande med de højeste CO2-udslip vil være nødt til at købe kvoter i verdens fattige lande - især fordi de rige lande allerede har udnyttet kvoterne i kraft af industrialiseringen siden 1900.

Hvad er jeres opgave?

• At I fortsat skal bruge masser af billig energi • At alle kinesere kan blive ligeså rige som alle i Vesten • At reducere forureningen i Kina • At bevare biodiversiteten (planter og dyrearter beskyttes mod udryddelse) • At blive førende indenfor fremstilling af vedvarende energiinstallationer

Hvilke forslag vil I arbejde for?

1. Alle familier skal have ret til at kunne transportere sig i deres egen bil 2. Kul er en vigtig energikilde, som vi skal fortsætte med at udnytte 3. Rige lande skal spare, så Kina kan blive ved med at producere mange varer til

resten af Verden. 4. Kina skal sælge mere vedvarende energi og derved øge befolkningens

levestandard. 5. De vestlige lande skal nedbringe deres CO2-udslip. 6. Verden skal satse på at udvikle vedvarende energi. De vestlige lande skal betale for

udviklingen. 7. Salg af CO2-kvoter fra fattige lande til rige lande

Baggrundskort Kina

For bedre at kunne spille rollen som Kina, er det en god ide at sætte sig ind i landets holdninger.

De ting I mener er vigtige at vide om Kina f.eks. energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaændringer, skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om Kina

• Hvor er Kina placeret på jordkloden? • Hvor stort et areal og befolkningstal har Kina? • Hvad er Kinas hovedbeskæftigelse? • Hvilke typer energikilder benytter Kina? • Hvor stort et CO2-udslip har Kina som land og pr. person? • Hvad betyder varmere klima for Kina i forhold til fødevarer produktion og beboelse? • Hvilke aktiviteter stammer Kinas CO2-udledning fra?

Links der kan hjælpe jer med at finde svar på spørgsmålene:

• Kina tager klimaansvar http://www.wwf.dk/dk/Menu/Nyheder/Kina+tager+klimaansvar • Kina overvejer loft over CO2-udledninger

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=508&opt=1 • Kinas udledning af drivhusgasser http://maps.grida.no/go/graphic/top-20-

greenhouse-gas-emitters-including-land-use-change-and-forestry • CO2-udledning fra lande bl.a. Kina

http://maps.grida.no/go/graphic/national_carbon_dioxide_co2_emissions_per_capita • Konsekvenser af global opvarmning bl.a. oversvømmelser

http://www.information.dk/143765 • CO2-udledning og hvor meget pr. person http://www.information.dk/182242 • Hvor kommer 33% af CO2 udledningen i Kina fra http://a21.dk/blog/2008/07/29/en-

tredjedel-af-kinas-co2-udledninger-skyldes-eksport/ • Lidt om Kina f.eks. befolkningstal, CO2 udslip, hvor kommer energiforsyningen fra

http://www.leksikon.org/art.php?n=2920&t=257 • Kinas energiforsyning og vindmøller i fremtiden

http://www.windpower.org/media(835,1030)/Kina.pdf

• Lidt om Kina http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/indsigt/landefakta/default.asp?cid=17523

• CO2-udledning fra transport http://maps.grida.no/go/graphic/varying-contribution-to-climate-change1

• Fødevareproduktion http://www.greenpeace.org/denmark/nyheder/klimaforandringer-truer-kinas

Links om Kina

• Miljøsamarbejde med Kina http://www.asien.um.dk/da/menu/MiljoEnergi/MiljoSamarbejdeKina/MiljoSamarbejdeKina.htm

• Miljøministeriet i Kina http://english.mep.gov.cn/ • Kina tager klimaansvar

http://www.wwf.dk/dk/Menu/Nyheder/Kina+tager+klimaansvar • Kina overvejer loft over CO2-udledninger

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=508&opt=1 • Kinas udledning af drivhusgasser http://maps.grida.no/go/graphic/top-20-

greenhouse-gas-emitters-including-land-use-change-and-forestry • CO2-udledning fra lande bl.a. Kina

http://maps.grida.no/go/graphic/national_carbon_dioxide_co2_emissions_per_capita

• Kina tager klimaansvar http://www.wwf.dk/dk/Menu/Nyheder/Kina+tager+klimaansvar

• Kinas udledning af drivhusgasser http://maps.grida.no/go/graphic/top-20-greenhouse-gas-emitters-including-land-use-change-and-forestry

• CO2-udledning fra lande bl.a. Kina http://maps.grida.no/go/graphic/national_carbon_dioxide_co2_emissions_per_capita

• Konsekvenser af global opvarmning bl.a. oversvømmelser http://www.information.dk/143765

• CO2-udledning og hvor meget pr. person http://www.information.dk/182242 • Hvor kommer 33% af CO2-udledningen i Kina fra http://a21.dk/blog/2008/07/29/en-

tredjedel-af-kinas-co2-udledninger-skyldes-eksport/ • Lidt om Kina f.eks. befolkningstal, CO2 udslip, hvor kommer energiforsyningen fra

http://www.leksikon.org/art.php?n=2920&t=257 • Kinas energiforsyning og vindmøller i fremtiden

http://www.windpower.org/media(835,1030)/Kina.pdf • Lidt om Kina

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/indsigt/landefakta/default.asp?cid=17523

• CO2-udledning fra transport http://maps.grida.no/go/graphic/varying-contribution-to-climate-change1

• Fødevareproduktion http://www.greenpeace.org/denmark/nyheder/klimaforandringer-truer-kinas

Rollekort Kenya Navn og titel Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler) Se film Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen 10. Kenya. National baggrund

• Kenya er et af verdens fattigste lande - faktisk det 19. fattigste udviklingsland • Kun en meget lille del af CO2-udledninger kommer fra Afrika. Se linket

http://www.worldmapper.org/posters/worldmapper_map295_ver5.pdf • 80 % af energiforbruget dækkes af olieprodukter. Mere end en femtedel af

valutaindtægterne bruges på import af råolie og olieprodukter. Med en vækst på 8 % om året er det nødvendigt at udvikle alternative energikilder.

• De fleste mennesker bruger brænde, som de finder ude i bushen som energikilde, derfor svinder skovarealerne ind og landarealer ødelægges.

• Benzin og kul er dyrt i Kenya. • De største sektorer er landbrug med 24 % af BNP, industri med 13 % og handel

og turisme med ligeledes 13 %. Derfor vil det betyde meget for Kenya, hvis klimaet ændrer sig. Der vil komme tørke i en del områder, hvilket vil gå ud over fødevareproduktionen i Kenya.

• Kenya har projekter i gang der hedder CLEAN DEVELOPMENT MECHANISM PROJECT DEVELOPMENT IN KENYA. Projekterne skal forbedre miljøet f.eks. med mindre luftforurening. Men projekterne skal også passe ind i Kenyas prioritering om udvikling.

• Klimaændringer er allerede begyndt at vise sig i Kenya i form af ændret regnvejr, ekstrem vejr, højere vandstand i folderne og havoverfladen. Det har haft effekt på landbruget og ødelagt infrastrukturen.

• Miljø ministeriet i Kenya prøver at involvere de unge i aktiviteter der har med miljøet at gøre, da det er den fremtidige generation, samt unge udgøre en stor del af Kenyas befolkning. Dvs. Kenya sætter fokus på at uddannelse kan være vejen frem.

Kenya vil gerne selv gøre noget for, at deres CO2 udledninger bliver mindre derfor sætter de projekter I gang, se nedenstående tabel.

Sektor Projekter/aktiviteter Energi Forsyning Vandkraft I stedet for kul kraftværker

Strøm fra vedvarende energi som f.eks. vind, solceller og biomasse Brug af træ og affaldsprodukter fra landbruget til produktion af strøm og varme

Industri Bæredygtig skov Ændringer til mindre energi og mindre emissioner i Industrien

Miner Mere energieffektive Reduktion af metan-udslip fra kulminer Kontrol med afbrænding af kul

Skov Beplantning og genplantning af skov Transport Forbedring af offentlig transport

Forbedre trafikplanlægningen Forbedre effektiviteten af biler Skift fra transport på veje til jernbaner

Hvad er Kenyas opgave?

• At få billigt kul og olie til jeres land • At blive et rigere land • At få alle de rige lande og alle lande, der bruger meget energi til at nedsætte deres

udslip af CO2 • At få økonomisk støtte til jeres land, så I bedre kan klare klimaforandringer • Fattigdom er et stort problem for Kenya.

Ud fra ovenstående vil Kenya derfor arbejde med at få vedtaget følgende mål på Topmødet

1. Kenya foreslår, at også de fattige lande skal have adgang til billigt kul og olie 2. Fattige lande skal også satse på vedvarende energi 3. De rige lande og de lande der bruger meget energi skal nedbringe deres CO2-udslip

med f.eks. 20 % 4. De lande som er rigest skal spare mest på energien 5. USA skal spare mest på energien da de er de rigeste 6. Alle skal plante flere skove 7. De rige lande skal betale til de fattige lande, fordi det er kostbart at tilpasse sig

klimaforandringerne

Baggrundskort Kenya

For bedre at kunne spille rollen som Kenya, er det en god ide at sætte sig ind i landets holdninger.

De ting I mener er vigtige for de andre lande at vide om Kenya f.eks. energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaforandringer i Kenya, skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om Kenya

• Hvor er Kenya placeret på jordkloden? • Hvor stort et areal og befolkningstal har Kenya? • Hvad er deres hovedbeskæftigelse? • Hvilke udviklingsproblemer har Kenya? • Hvilke typer energikilder benytter Kenya? • Hvor stort et CO2 udslip har Kenya som land og pr. person? • Hvad betyder varmere klima for Kenya i forhold til fødevarer produktion og

beboelse? • Hvad betyder et varmere klima for sygdomme f.eks. malaria i Kenya?


• Historisk om Kenya http://www.leksikon.org/art.php?n=3081 • Miljøministeriet Kenya http://www.environment.go.ke • Når klimaet gør ondt, hvordan påvirker klimaændringer Afrika

http://blog.politiken.dk/afrikaklima/category/klimaaendringer/ • Global opvarmning rammer Afrika hårdt http://ing.dk/artikel/74383-global-

opvarmning-rammer-afrika-haardt • Lidt om Kenya http://www.conrads.dk/htm/Kenya.htm • CO2-udslip pr. person i Kenya http://www.udviklingstal.dk/kenya.htm • Klimaupdate om Afrika http://www.klimaupdate.dk/default.asp?katid=58&note=Afrika • Udbredelsen af Malaria http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=438&opt=1

• CO2-udslip fra forskellige lande i Afrika inkl. Kenya http://74.125.77.132/translate_c?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://maps.grida.no/go/graphic/emissions_of_carbon_dioxide_in_africa_and_selected_oecd_countries&prev=/translate_s%3Fhl%3Dda%26q%3Dafrika%2Bog%2Bco2%2Budslip%26tq%3DAfrica%2Band%2BCO2%2Brelease%26sl%3Dda%26tl%3Den&rurl=translate.google.dk&usg=ALkJrhhxys6hc6jSw7L2GS0VJWaXHJjkTA

• Kort om Kenya bl.a. energiforsyning og uddannelse http://www.leksikon.org/art.php?n=3081&t=257

• CO2-udslip i Kenya og andre Afrikanske lande http://maps.grida.no/go/graphic/emissions_of_carbon_dioxide_in_africa_and_selected_oecd_countries

• Vanforsyning i fremtiden http://maps.grida.no/go/graphic/water_availability_in_africa • Tab af fødevare produktionen http://maps.grida.no/go/graphic/projected-losses-in-

food-production-due-to-climate-change-by-2080 • Klimaændringernes konsekvenser for Afrika http://maps.grida.no/go/graphic/climate-

change-vulnerability-in-africa • Malaria risikoen forhøjes når temperaturen stiger

http://maps.grida.no/go/graphic/malaria-risk-and-climate-change

Links om Kenya • Historisk om Kenya http://www.leksikon.org/art.php?n=3081 • Om Kenya på stikordsform https://www.cia.gov/library/publications/the-world-

factbook/geos/ke.html#Geo • Miljøministeriet i Kenya http://www.environment.go.ke • Når klimaet gør ondt, hvordan påvirker klimaændringer Afrika

http://blog.politiken.dk/afrikaklima/category/klimaaendringer/ • Global opvarmning rammer Afrika hårdt http://ing.dk/artikel/74383-global-

opvarmning-rammer-afrika-haardt • Lidt om Kenya http://www.conrads.dk/htm/Kenya.htm • CO2-udslip pr. person i Kenya http://www.udviklingstal.dk/kenya.htm • Klimaupdate om Afrika http://www.klimaupdate.dk/default.asp?katid=58&note=Afrika • CO2-udslip fra forskellige lande i Afrika inkl. Kenya

http://74.125.77.132/translate_c?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://maps.grida.no/go/graphic/emissions_of_carbon_dioxide_in_africa_and_selected_oecd_countries&prev=/translate_s%3Fhl%3Dda%26q%3Dafrika%2Bog%2Bco2%2Budslip%26tq%3DAfrica%2Band%2BCO2%2Brelease%26sl%3Dda%26tl%3Den&rurl=translate.google.dk&usg=ALkJrhhxys6hc6jSw7L2GS0VJWaXHJjkTA

• CO2-udslip i Kenya og andre Afrikanske lande http://maps.grida.no/go/graphic/emissions_of_carbon_dioxide_in_africa_and_selected_oecd_countries

• Vanforsyning http://maps.grida.no/go/graphic/water_availability_in_africa • Tab af fødevare produktionen http://maps.grida.no/go/graphic/projected-losses-in-

food-production-due-to-climate-change-by-2080 • Klimaændringernes konsekvenser i Afrika http://maps.grida.no/go/graphic/climate-

change-vulnerability-in-africa • Malaria risikoen forhøjes når temperaturen stiger

http://maps.grida.no/go/graphic/malaria-risk-and-climate-change

Rollekort Kiribati

Navn og titel Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler) Se film Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen Tuvalu. National baggrund

• I er et meget lille land • Hvis Stillehavet stiger med ½ meter, vil hele nationen blive oversvømmet • I er et fattigt land, økonomien er svag og afhænger meget af verdens behov for

kokosnødder. • I bruger ikke ret meget energi • I 1989 konkluderede en FN rapport om opvarmningen af atmosfæren og den

efterfølgende stigende vandstand som følge af forurening, at Kiribati er et af de lande, der risikerer at blive fuldstændig oversvømmet, med mindre der tages drastiske skridt.

• Kiribati er en af verdens mikronationer og i praksis knap en samlet enhed; en del af befolkningen lever i meget små, selvforsynende og uhyre isolerede samfund.

• Økonomien var tidligere helt domineret af fosfatgravningen på Banaba; den blev indstillet i 1979, og efter retssager fik Kiribati en betydelig kompensation for mange års britisk råstofgravning. Renterne af erstatningen indgår i landets udviklingsprojekter, som i øvrigt er præget af udenlandsk bistand. Også bidrag fra kiribatier, som arbejder som søfolk og ved fosfatgravning på Nauru, bidrager til økonomien. Derimod er landbrug og fiskeri især af lokal betydning i de små selvforsyningssamfund på fjerntliggende øer. I den saltholdige jordbund kan kun få planter dyrkes: især kokos, taro, yams og bananer. Svinehold er meget udbredt. En del af havets resurser bliver udnyttet af USA, Japan og Sydkorea, der bl.a. fisker tun på licens.

• Kiribati havde gennem 1990'erne stor befolkningsvækst. Væksten sker især i hovedbyen Bairiki på den sydlige og meget tætbefolkede del af atollen Tarawa i Gilbertøerne; der var 33.000 indbyggere på Tarawa i 2001.

• En lille del af Kiribatis indtægter kommer fra turisme. Hvad er jeres opgave?

• At stoppe opvarmningen af kloden, så Verdens have ikke stiger mere end de allerede er steget

• I vil have støtte, så I kan klare jer, hvis verdenshavene stiger • De rige lande skal betale for konsekvenserne af global opvarmning Hvilke forslag vil I gerne arbejde for? 1. Det er vigtigt at alle lande sparer på energien, men særligt de vestlige lande skal

spare 2. I ønsker penge til lande som Kiribati, så I kan bygge diger, når verdenshavene

stiger 3. Alle de lande der bruger meget energi, skal hente mindst 75 % af deres energi fra

vedvarende energi 4. Økoturisme bør udbredes så der også tages hensyn til miljøet 5. Alle lande skal plante mere skov 6. Alle lande der bruger store mængder af energi skal skære 20 % af deres

energiforbrug 7. Det skal være dyrt at køre i bil og flyve

Baggrundskort Kiribati

For bedre at kunne spille rollen som Kiribati, er det en god ide at sætte sig ind i landets holdninger.

De ting I mener, er vigtige for de andre lande at vide om Kiribati f.eks. energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaforandringerne, skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om Kiribati

• Hvor er Kiribati placeret på jordkloden? • Hvor stort et areal og befolkningstal har Kiribati? • Hvad er deres hovedbeskæftigelse? • Hvilke typer energikilder benytter Kiribati? • Hvor stort et CO2-udslip har Kiribati som land og pr. person? • Hvad betyder varmere klima for Kiribati i forhold til fødevarer produktion og

beboelse? • Hvilke aktiviteter stammer Kiribatis CO2-udledning fra?


• Lidt om Kiribati http://www.leksikon.org/art.php?n=3013 • Lidt om Kiribati https://www.cia.gov/library/publications/the-world-

factbook/geos/kr.html#Issues • Konsekvens af klimaændringer kan føre til at folk skal flytte http://www.kristeligt-

dagblad.dk/artikel/297730:Udland--U-landene-vender-den-anden-kind-til-klimaet • Klimaflygtninge

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/konsekvenser/klimaforandringer-og-samfundet/klimaflygtninge/

• http://en.wikipedia.org/wiki/Outline_of_Kiribati

• Energiforbrug http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://www.nationmaster.com/country/kr-kiribati/ene-energy&prev=/translate_s%3Fhl%3Dda%26q%3Dkiribati%2Bog%2Benergiforsyning%26tq%3DKiribati%2Benergy%26sl%3Dda%26tl%3Den

• Kort over Kiribati http://www.worldatlas.com/webimage/countrys/oceania/ki.htm • Vandstandsstigning http://a21.dk/blog/2008/06/05/stillehavsoeer-forsvinder-i-

havet/ • CO2-udslip http://www.udviklingstal.dk/wb2002-milj%C3%B8.pdf • CO2-udslip pr. indbygger sammenlignet med andre lande

http://www.nationmaster.com/graph/env_co2_emi_percap-environment-co2-emissions-per-capita

• Olieforbrug http://www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=905&mode=Nyhed • Uddannelse af folk

http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://www.fspi.org.fj/affiliates/Kiribati/projects.htm&prev=/translate_s%3Fhl%3Dda%26q%3Dkiribati%2Bog%2Bmilj%25C3%25B8%26tq%3DKiribati%2Band%2Bthe%2Benvironment%26sl%3Dda%26tl%3Den%26start%3D70

Links om Kiribati

• Lidt om Kiribati http://www.leksikon.org/art.php?n=3013 • Lidt om Kiribati https://www.cia.gov/library/publications/the-world-

factbook/geos/kr.html#Issues • Konsekvens af klimaændringer kan føre til at folk skal flytte http://www.kristeligt-

dagblad.dk/artikel/297730:Udland--U-landene-vender-den-anden-kind-til-klimaet • Klimaflygtninge

http://www.climateminds.dk/ressourcerum/konsekvenser/klimaforandringer-og-samfundet/klimaflygtninge/

• http://en.wikipedia.org/wiki/Outline_of_Kiribati • Energiforbrug

http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en|da&u=http://www.nationmaster.com/country/kr-kiribati/ene-energy&prev=/translate_s%3Fhl%3Dda%26q%3Dkiribati%2Bog%2Benergiforsyning%26tq%3DKiribati%2Benergy%26sl%3Dda%26tl%3Den

• Kort over Kiribati http://www.worldatlas.com/webimage/countrys/oceania/ki.htm • Vandstandsstigning http://a21.dk/blog/2008/06/05/stillehavsoeer-forsvinder-i-

havet/ • CO2-udslip http://www.udviklingstal.dk/wb2002-milj%C3%B8.pdf • CO2-udslip pr. indbygger sammenlignet med andre lande

http://www.nationmaster.com/graph/env_co2_emi_percap-environment-co2-emissions-per-capita

Rollekort Rusland Navn og titel Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler) National baggrund:

• Rusland har et stort energispild og en ineffektiv energisektor. Desuden er det generelle oplysningsniveau blandt virksomheder og befolkning lavt. Rusland har således et stort potentiale til at nedsætte sit CO2-udslip gennem oplysning og implementering af mere energieffektiv teknologi. I maj 2008 blev den danske "1 ton mindre"-kampagne lanceret i Rusland, som et led i at oplyse den russiske befolkning om klima og energi spørgsmål, samt effektivisere den russiske energisektor gennem etablering af dansk teknologi. Formålet med den russiske del af ”1 ton mindre” -kampagnen er, at oplyse befolkningen og få dem til at tage et personligt medansvar for at bekæmpe den globale opvarmning, samt etablere samarbejde mellem danske og russiske virksomheder og gennem dansk miljøteknologi nedsætte de russiske virksomheders energiforbrug og dermed CO2-udslip.

• Russiske energibesparelser vil kunne spare atmosfæren for et CO2-udslip på størrelse med Tysklands. Dvs. at 40-60 % af det russiske energiforbrug er overflødigt.

• Udover det gigantiske energisparepotentiale er der også muligheden at få lappet hullerne i det russiske/østeuropæiske naturgasnet. Mellem 10 og 40 mia. kubikmeter naturgas 'forsvinder' årligt som dug for solen.

• Rusland er ansvarlig for 17 % af industrilandenes CO2-udledninger, og det russiske elselskab er det firma i verden, der udleder mest CO2. På trods af Ruslands store udledninger, er udledningerne pr. indbygger dog kun 90 % af det danske niveau.

• Rusland satser allerede på atomkraft og åbner løbende nye værker. • Rusland har verdens største potentialer både for energi-besparelser og for

vedvarende energi, men indtil videre er Rusland mest interesseret i atomkraft.

• Når Rusland skruer energiprisen op for nabolandene, klager de og siger at de ikke har råd, så lyder begrundelsen kort og kontant: Det er markedsvilkårene, men på det hjemlige russiske energimarked er det sværere at bruge den logik. De russiske forbrugere betaler stadig langt mindre for el og varme end de burde, hvis miljøet og forsyningsnettet skal sikres. Men det kommer til at gøre ondt at sætte priserne op.

• Rusland har verdens 3. største energiforbrug, efter USA og Kina. Det russiske energiforbrug skyldes dels et stort spild og et højt forbrug og endelig at landet har mange energiintensive industrier, som f.eks. kemisk industri og metalindustri.

• I en opsigtsvækkende kovending har Rusland nu accepteret, at den globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter, og at der er brug for øjeblikkelige reduktioner af CO2-udledninger.

• Med flere års forsinkelse åbner Rusland døren for handel med CO2-kvoter. Danmark er på inde på det nye marked med en stribe miljøprojekter. Derfor vækker det interesse blandt købere af de eftertragtede CO2-tilladelser – herunder Danmark – at Rusland nu åbner for handel med klimabeviserne. Rusland tegner til at blive langt det største kvotemarked i Østeuropa. Åbningen kommer med mere end to års forsinkelse, og flere år efter at andre østeuropæiske lande åbnede for handelen. Forventningerne til det russiske marked er dog store. Det har udløst en bølge af ansøgninger til det russiske råstofministerium.


• At sikre fortsat høje naturgaspriser til købere udenfor Rusland, så I fortsat kan tjene penge

• At etablere flere atomkraftværker som kan dække jeres energiforbrug.

Hvilke forslag vil I gerne have vedtaget? 1. Oplysning til befolkningerne om global opvarmning og hvordan man nedbringer

CO2-udledningerne. 2. At energien skal komme fra atomkraftværker. 3. Implementering af energieffektive teknologier. 4. Hvis ikke vi kan sælge så meget naturgas, skal vi have økonomisk støtte fra resten

af verden. 5. De vestlige lande skal hjælpe andre lande med at nedbringe deres CO2-

udledninger. 6. Rusland vil selv bestemme hvilke tiltag og hvor stor en reduktion der skal være i

CO2-udledningerne, de vil ikke have andre lande skal bestemme over dem. Dvs. Rusland går ikke ind for en fælles aftale, men vil godt lave aftaler om enkelte punkter.

7. Verden skal gemme CO2 i undergrunden.

Baggrundskort Rusland

For bedre at kunne spille rollen som Rusland, er det en god ide at sætte sig ind i landets holdninger.

De ting som I mener, er vigtige for de andre lander at vide om Rusland f.eks. energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaændringer, skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om Rusland

• Hvor er Rusland placeret på jordkloden? • Hvor stort et areal og befolkningstal har Rusland? • Hvilke typer energikilder benytter Rusland? • Hvor stort et CO2-udslip har Rusland som land og pr. person? • Hvad betyder varmere klima for Rusland i forhold til fødevarer produktion og

beboelse? • Hvilke aktiviteter stammer Ruslands CO2-udledning fra? • Hvor stor en del af Ruslands energiforbrug er dækket af vedvarende energi?


• Generelt om Rusland http://da.wikipedia.org/wiki/Rusland • Landefakta

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland

• Kort over Rusland http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/kort/ruslandkort.htm • CO2 udledninger

http://www.fm.dk/Publikationer/1998/Miljoevurdering%20af%20finanslovforslaget%20for%201999/2%20CO2-udledning%20og%20Energiforbrug.aspx

• Årlig udledning af CO2 http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=207 • Årlig udledning af CO2 pr. person http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=42 • Vedvarende energi af det samlede energiforbrug

http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=223 • Importafhængighed af energi http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=167

• Landets andel af den globale CO2 udledning http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=43

• Klimamodel resultater http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimamodeller/modelresultater.htm

• CO2 udledning http://maps.grida.no/go/graphic/russia_emissions_of_greenhouse_gases_co2_ch4_n2o_1990_and_2010_projections

Links om Rusland

• Generelt om Rusland http://da.wikipedia.org/wiki/Rusland • Landefakta

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaRusland

• Kort over Rusland http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/kort/ruslandkort.htm • CO2-udledninger

http://www.fm.dk/Publikationer/1998/Miljoevurdering%20af%20finanslovforslaget%20for%201999/2%20CO2-udledning%20og%20Energiforbrug.aspx

• Årlig udledning af CO2 http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=207 • Årlig udledning af CO2 pr. person

http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=42 • Vedvarende energi af det samlede energiforbrug

http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=223 • Importafhængighed af energi http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=167 • Landets andel af den globale CO2-udledning

http://www.leksikon.org/sort_stat.php?id=43 • Klimamodel resultater

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/klimamodeller/modelresultater.htm • CO2-udledning

http://maps.grida.no/go/graphic/russia_emissions_of_greenhouse_gases_co2_ch4_n2o_1990_and_2010_projections

Rollekort EU

Navn og titel Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler) Se film Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen 7. USA. National baggrund

• EU hører til den del af verden, som bruger meget energi. Se CO2-udledninger via linket http://www.worldmapper.org/posters/worldmapper_map295_ver5.pdf

• EU ser med stor bekymring på klimaforandringerne. • I begyndelsen af 2007 fremlagde EU forslag til en ny energipolitik, som skal være et

første afgørende skridt hen imod en mindre energiforbrugende økonomi ved hjælp af mere sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi. En fælles politik vil være den mest hensigtsmæssige måde at tackle de store udfordringer på energiområdet, som er fælles for alle medlemsstater. Hermed vil energien igen indtage en central stilling i EU. Politikken bygger på markedsbaserede instrumenter (fortrinsvis skatter og afgifter, støtteordninger og en ordning for handel med CO2-kvoter), udvikling af energiteknologier (navnlig energieffektive teknologier og teknologier til vedvarende energi eller energi med lavt kulstofindhold), og finansielle fællesskabsinstrumenter, som understøtter gennemførelsen af de politiske mål.

• For EU er forsyningssikkerheden vigtig. • Solidaritet med 3. verdens lande. • EU mener, at de kan tjene penge ved at satse på at udvikle vedvarende energi.

Hvad er EU’s opgave?

• At overtale den rige del af verden til at spare på energien. • At udvikle vedvarende energikilder. • At få de lande, der slipper meget CO2 ud til at spare på energien. • Finde nye tekniske løsninger.

EU arbejder for følgende i deres medlemslande EU arbejder internt på at følgende ting skal nås for alle lande der er medlem af EU

• Energieffektiviteten i EU skal forbedres med 20 % inden 2020 • De vedvarende energikilder skal dække 20 % af forbruget inden 2020 • Der skal udarbejdes en politik for opsamling og geologisk lagring af kulstof til gavn for

miljøet • Nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler – målet er 120 g CO2/km. • Udvikling af biobrændstoffer til transportsektoren. Forøgelse af biobrændslers andel

af det samlede benzin- og dieselforbrug til mindst 10 % inden 2020 på betingelse af, at bæredygtige "anden-generations" biobrændsler bliver kommercielt tilgængelige.

• Kommissionen anbefaler ligeledes en reduktion af andre gasser, bl.a. ved at gennemføre og styrke de eksisterende foranstaltninger i landbruget og skovbruget. [http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l28188.htm]

Der er kun tale om de første skridt. EU's mål for 2050 er at dække over 50 % af energibehovet til elproduktion, industri, transport og boliger med kulstof-frie ressourcer, dvs. andre energikilder end fossile brændstoffer. Det vil blandt andet sige vindenergi, biomasse, vandkraft, solenergi, biobrændsler fra organisk materiale og brug af brint som brændstof. EU-finansierede forskningsprogrammer er med til at føre denne udvikling videre og udvikle ny mere energieffektiv teknologi. [http://europa.eu/pol/ener/overview_da.htm]

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007 På Det Europæiske Råds møde påtog EU sig en ensidig forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % frem til 2020 i forhold til 1990. Rådet skønner, at de udviklede lande inden for rammerne af en international aftale bør forpligte sig til en kollektiv reduktion af deres emissioner i størrelsesordenen 30 % frem til 2020 i forhold til 1990 og en reduktion på 60-80 % frem til 2050. Rådet går ind for, at EU forpligter sig til at reducere sine emissioner med 30 % frem til 2020 under forudsætning af, at der indgås en sådan aftale.

Det er jeres opgave at følge ovenstående anbefalinger som EU er kommet frem til, i forhold til at nå de mål I arbejder for ved topmødet, disse ting er opstillet i punktform se nedenstående.

Derfor vil EU arbejde for følgende mål på topmødet bliver vedtaget 1. Nedsættelse af kul- og olieforbruget 2. Der skal bruges mange penge på at udvikle alle former for vedvarende energi f.eks.

vindmøller og hybridbiler 3. Der skal plantes flere skove 4. Alle lande skal som EU nedsætte deres CO2- udslip med 20 % 5. Lande der er truede af klimaforandringer skal hjælpes 6. Fattige lande skal hjælpes, så de kan få råd til mere vedvarende energi 7. USA og Kina skal med i en international aftale 8. Der skal forskes i ny mere energieffektive teknologier

¨

Baggrundskort EU

For bedre at kunne spille rollen som EU, er det en god ide at sætte sig ind i deres holdninger.

De ting som I mener, er vigtige for de andre lande at vide om EU f.eks. energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaændringer i EU, skal I præsentere på en planche.

I skal finde ud af følgende ting om EU

• Hvilke lande repræsenterer EU? • Hvad arbejder EU for? • Hvordan er EU’s energiforbrug fordelt? • Hvilke energikilder bruges i EU og hvilke forurener med CO2 • Hvor stor en CO2 udledning har landene i EU? • Hvad betyder vandstandsstigninger for EU? • Hvad betyder varmere klima for EU i forhold til fødevarer og beboelse? • Hvor udledes der mest CO2 se figur?


• Om transport energiforbrug: http://www.eu-transport.org/2.Fakta%20om/Faktaom_1f.html

• CO2-udledninger sammenlignet med andre lande http://maps.grida.no/go/graphic/top-20-greenhouse-gas-emitters-including-land-use-change-and-forestry

• Data om EU, (hvilke lande er med i EU) http://europa.eu/abc/european_countries/index_da.htm

• historie om EU http://europa.eu/abc/history/index_da.htm

• EU - et overblik http://europa.eu/abc/panorama/index_da.htm

• Nøgletal om landene i EU, herunder også CO2-udledninger http://europa.eu/abc/keyfigures/index_da.htm)

• Fremtidens klima og global opvarmning http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/fremtidens_klima_-_globale_aendringer.htm og http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-2/regionale_aendringer.htm

• Vandstandsstigning http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-2/vandstanden_i_verdenshavet.htm

• Om EU http://europa.eu/abc/index_da.htm

• Områder EU arbejder med http://europa.eu/abc/panorama/whatdoes/index_da.htm

• CO2 udledning pr. person i forskellige lande i EU http://dataservice.eea.europa.eu/map.asp?id=19811

• Energikilder benyttet i forskellige lande i EU http://dataservice.eea.europa.eu/map.asp?id=19829

• CO2 udslip i forhold til Kina, Rusland og USA http://dataservice.eea.europa.eu/atlas/viewdata/viewpub.asp?id=3985

• CO2 udslip pr. person i Kina, Rusland, USA og verden http://dataservice.eea.europa.eu/atlas/viewdata/viewpub.asp?id=3986

Drivhusgas udledning 2005 i EU - total udledning 5177 Mt CO2- equivalentindstri

Transport

Husholdning

Sevices sektoren

Affald

Landbrug

Industri processer8%

El og varme produktion

energiproduktion excl. El ogvarme

Links om EU • Data om EU (f.eks. hvilke lande er med i EU):

http://europa.eu/abc/european_countries/index_da.htm, - historie om EU http://europa.eu/abc/history/index_da.htm, - EU et overblik http://europa.eu/abc/panorama/index_da.htm, - nøgle tal om landene i EU, herunder også CO2 udledninger

http://europa.eu/abc/keyfigures/index_da.htm) • Fremtidens klima og globale ændringer

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/fremtidens_klima_-_globale_aendringer.htm og http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-2/regionale_aendringer.htm Vandstandsstigning http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-2/vandstanden_i_verdenshavet.htm

Rollekort OPEC Navn og titel Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler) Se film Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen Saudi Arabien. Organisationens baggrund OPEC arbejder for at stabilisere olie markedet og hjælpe de lande der producere olie med at få en pris for olien som svare til deres investeringer. Derudover er deres politik designede til at sikre at kunderne får en stabil tilgang til olie og at priserne er fornuftige. Dog tjener nogle lande 3til 4 gange så meget som OPEC landene gør på olien, fordi der er skatter på olien. F.eks. lande i Europa har støre indtægter af olien end OPEC landene har. OPEC er bekymret for at de grønne skatter der er lagt på olien ikke bliver brugt til miljøtiltag i de pågældende lande, men at landene bruger pengene til andre ting i deres budget.

OPEC blev stiftet i 1960 på en konference i Bagdad af Iran, Irak, Kuwait, Saudi Arabien og Venezuela. Formålet med at stifte organisation var at skabe en organisation der kunne sørge for at landene fik noget ud af deres store olieressourcer. Og for at de 5 lande, der på det tidspunkt var forholdsvist fattige u-lande kunne stå imod de store oliefirmaer.

Medlemslande: Algeriet (juli 1969), Libyen (december 1962), Nigeria (juli 1971), De Forenede Arabiske Emirater (november 1967), Kuwait (september 1960), Irak (september 1960), Iran (september 1960), Qatar (december 1961), Saudi-Arabien (september 1960), Sydamerika, Venezuela (september 1960), Indonesien (december 1962)

OPEC gjorde dog ikke meget opmærksom på sig selv i de første mange år af dens eksistens. Det var først med oliekrisen i 1973 at den for alvor kom på verdenskortet. I den forbindelse med krisen steg landenes indtjening fra olien dramatisk og verden lærte at de havde mere kontrol over markedet end man før havde troet. I de næste år fortsatte olieprisen med at svinge meget med en stor stigning i 1979 og et stort fald i 1986. Organisation begyndte dog at se at det vil være fordelagtigt at holde en nogenlunde konstant oliepris. Det er dog ikke lykkedes for OPEC og i august 2005 nåede olieprisen i New York for første gang over $70 efter i 1998 at have været nede omkring $10.

I dag står OPEC for omkring 45 pct. af verdens produktion af olie og 55 pct. af den olie, som handles på de internationale markeder er produceret af OPEC’s medlemslande, hvilket betyder, at markedsprisen på olie er stærkt påvirket af hvorledes OPEC agerer.

Som hovedregel søger OPEC at stabilisere olieprisen og sikre et kontinuerligt udbud af olie.

• OPEC er interesseret i miljøet, de vil gerne sikre ren og sund fremtid for fremtidige generationer.

• OPEC er bekymret for at disse skatter forhindre de lande der lever af at sælge olie, at sælge olien. Samt de høje skatter, gør det svært for OPEC at holde et stabilt marked for olie.

• Højere skatter på kul har gjort olien mere populær, hvilket er vigtigt, da kul producerer mere CO2 ind olie gør.

• OPEC landene bliver hele tiden nødt til at invitere i olie udvinding, da de skal være på forkant med efterspørgslen på olie.

• OPEC tænker på miljøet, de prøver hele tiden at gøre olieudvindingsprocessen mere miljøvenlig. De har sat 750 mio. af til forskning i lagring af CO2 i jorden.

Hvad er jeres opgave? At støtte de forslag, der er bedst for olieindustrien og modarbejde de forslag, der er dårligst for olieindustrien, som f.eks. forslag om verdens CO2 udledning skal nedbringes og styrkelse af vedvarende energi. Hvilke forslag vil I have vedtaget

1. I vil støtte brugen af olie (fossile brændsler) 2. I vil gerne støtte forskning af lagring af CO2 i jorden 3. Hvis olie skal udfase, skal de olie producerende lande have en tilskudsordning som

over en årrække kan udfases, så landene kan komme i gang med nye indtjeningsmuligheder

4. I vil støtte skatter på kul, da det indeholder mere CO2 ind olie 5. I vil ikke støtte grønne skatter, hvis de ikke bliver brugt til miljøtiltag 6. I går ind for bedre teknologier, f.eks. biler der kører længere på en liter benzin 7. I går ind for et stabilt oliemarked

Baggrundskort OPEC

For bedre at kunne spille rollen som OPEC, er det en god ide at sætte sig ind i organisationens holdninger. Organisationen repræsenterer forskellige lande og har derfor status som en national delegation.

De ting som I mener, er vigtige for de andre lande at vide om organisationen f.eks. hvordan stiller de sig til stigende energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaændringer for verden, skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om OPEC

• Hvad er OPEC’s politik for brugen af fossile brændsler? • Hvem er medlem af OPEC? • Hvorfor er OPEC oprettet? • Hvilke synspunkter er vigtige for OPEC i forhold til energikilder og global

opvarmning?


• Hjemmeside om OPEC http://www.opec.org/home/ • Om OPEC http://da.wikipedia.org/wiki/OPEC • om OPEC http://wiki.berlingske.dk/klima/OPEC

Links om OPEC • Hjemmeside om OPEC http://www.opec.org/home/ • Om OPEC http://da.wikipedia.org/wiki/OPEC • Om OPEC http://wiki.berlingske.dk/klima/OPEC

Rollekort USA

Navn og titel I skal vælge en formand for jeres delegation (det er vigtigt for rollespillet at I bruger navne og titler). Se film Gå til ”Klimatopmødet” / ”Bali COP13” på www.klimakaravanen.dk og se filmen USA. National baggrund

• USA har verdens største energiforbrug pr. indbygger og derfor stort behov for store mængder af billig energi.

• USA ønsker ikke at være i lommen på nogen usikre stater i Mellemøsten eller andre steder i verden.

• Mange mennesker i USA ser det som en vigtig livsstil at køre i store benzinslugende biler og vil derfor ikke stemme for en regering, der vil øge energipriserne.

• Mange andre mennesker i USA er dog bekymrede over klimaforandringerne og ønsker at USA skal satse på andre energiformer end olie og kul.

• Selv om Kina er verdens største CO2-udleder, så står USA for en næsten fem gange større CO2-udledning pr. indbygger end kineseren.

• USA's præsident Obama vil føre USA på ret kurs i forhold til klimaforandringerne: Ifølge rådgivere omkring Obama vil præsidenten bringe USA tilbage i den internationale klimadialog, blandt andet ved hjælp af en omfattende lov, der vil forholde sig til den globale opvarmning. Loven vil være ledsaget af et lovkompleks, som skal fremme vedvarende energikilder. Desuden forventes det at han at sætte et ambitiøst mål for reduktion af USA's klimagas-udledning. Udslippet skal sænkes med 80 procent i 2050 sammenlignet med niveauet i 1990, hvilket overgår EU's målsætning på 60 procent.

• USA er nu parat til at lovgive om drivhusgasser. • Det amerikanske miljøagentur, EPA, har nu stemplet CO2 og fem andre

drivhusgasser som skadelige for befolkningens helbred og velfærd, hvilket ses som et formelt startskud på en ny udvikling i den amerikanske regerings klimapolitik. Herved gives der nemlig grønt lys til at indføre lovgivning, som kan begrænse CO2-udslippet fra transport, kraftværker og industrien.

• Der er snart ikke mere landbrug i Californien. • USA vil investere 15 billioner hvert år for at få renere energi, de vil investere I sol og

vindenergi samt 2. generations biobrændsler. USA vil endvidere også benytte atomkraft.

Hvad er jeres opgave

• At sikre, at amerikanerne har masser af billig energi til rådighed • Den amerikanske regering ønsker derfor i højere grad at satse på atomkraft og

vedvarende energi, holde energipriserne nede og blive mere uafhængig af olie fra Mellemøsten.

• I vil gerne gå med til en nedsættelse af CO2-udslippet, hvis det ikke skader jeres erhvervsliv.

Hvilke forslag vil I have vedtager?

1. Priserne på kul og olie skal holdes nede 2. Der skal udvikles hybridbiler, der kan køre på både el og biobrændsel 3. Forbrugerne skal ændre energivaner f.eks. med transport, samt el- og varmeforbrug

i hjemmet 4. Vi skal bygge mange flere atomkraftværker 5. Der skal laves love for, hvor meget CO2 der må slippes ud ved f.eks. transport,

produktion af varer osv. 6. Der skal implementeres sol- og vindenergi. 7. Alle lande undtagen de fattige ulande skal forpligt sig til at nedsætte udslippet af

CO2 med 50 % inden 2050.

Baggrundskort USA

For bedre at kunne spille rollen som USA, er det en god ide at sætte sig ind i landets holdninger.

De ting som I mener, er vigtige for de øvrige lande at vide om USA f.eks. energiforbrug, klimaændringer og konsekvenser af klimaændringerne, skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om USA

• Hvor er USA placeret på jordkloden? • Hvor stort et areal og befolkningstal har USA? • Hvilke typer energikilder benytter USA? • Hvor stort et CO2-udslip har USA som land og pr. person? • Hvad betyder varmere klima for USA i forhold til fødevarer produktion og

beboelse? • Hvor kommer CO2-udledningen fra i USA? • Hvor stor en del af USA's energiforbrug er dækket af vedvarende energi?


• Energikilder se afsnit 8 http://www.akraft.dk/eforbrug.htm#e8 • USA's CO2-udslip i fremtiden http://ing.dk/artikel/34961-himmelflugt-for-usas-

energiforbrug • Energibesparelser i USA http://politiken.dk/klima/klimapolitik/article727637.ece • USA vil give tilskud til vedvarende energi og satse på atomkraft

http://www.information.dk/170708 • CO2-udslip pr. person i USA http://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udslip-pr.-indb • Temperaturstigning i 2050 http://www.globalis.dk/Verdenskort/Temperatur-2050 • Generelt om USA http://www.leksikon.org/art.php?n=3073 • Befolkningen i USA er ikke så bekymret for global opvarmning

http://avisen.dk/global-opvarmning-bekymrer_82228.aspx • Vandmangel pga. global opvarmning

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=81&opt=1&note=Vandreserver • USA's CO2-udledning er faldet

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=554&opt=1

• USA vil skære ned på CO2-udledninger http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=552&opt=1

• USA er verdens største vindmølle land http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=403&opt=1&note=USA

• Tørke i Californien http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=398&opt=1&note=Troperne

• Forsyningskilder i USA http://tonto.eia.doe.gov/state/ • Fordeling af energiforbrug på energityper

http://www.eia.doe.gov/fuelrenewable.html • USAs klimavision http://www.climatevision.gov/ • Enegi ministeriet http://www.energy.gov/environment/climatechange.htm • Hvor kommer der CO2-udslip fra se figur 4

http://www.eia.doe.gov/bookshelf/brochures/greenhouse/Chapter1.htm • Statistik om USA

http://stats.oecd.org/viewhtml.aspx?queryname=18175&querytype=view&lang=en

• CO2-udledninger http://maps.grida.no/go/graphic/usa_emissions_of_greenhouse_gases_co2_ch4_n2o_1990_and_2010_projections

Links om USA • Energikilder se afsnit 8 http://www.akraft.dk/eforbrug.htm#e8 • USA's CO2-udslip i fremtiden http://ing.dk/artikel/34961-himmelflugt-for-usas-

energiforbrug • Energibesparelser i USA http://politiken.dk/klima/klimapolitik/article727637.ece • USA vil give tilskud til vedvarende energi og satse på atomkraft

http://www.information.dk/170708 • CO2-udslip pr. person i USA http://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udslip-pr.-indb • Temperaturstigning i 2050 http://www.globalis.dk/Verdenskort/Temperatur-2050 • Generelt om USA http://www.leksikon.org/art.php?n=3073 • Befolkningen i USA er ikke så bekymret for global opvarmning

http://avisen.dk/global-opvarmning-bekymrer_82228.aspx • Vandmangel pga. global opvarmning

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=81&opt=1&note=Vandreserver • USA's CO2 udledning er faldet

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=554&opt=1 • USA vil skære ned på CO2-udledninger

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=552&opt=1 • USA er verdens største vindmølle land

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=403&opt=1&note=USA • Tørke i Californien

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=398&opt=1&note=Troperne • Forsyningskilder i USA http://tonto.eia.doe.gov/state/ • Fordeling af energiforbrug på energityper

http://www.eia.doe.gov/fuelrenewable.html • USAs klimavision http://www.climatevision.gov/ • Enegi ministeriet http://www.energy.gov/environment/climatechange.htm • Hvor kommer der CO2-udslip fra se figur 4

http://www.eia.doe.gov/bookshelf/brochures/greenhouse/Chapter1.htm • Statistik om USA

http://stats.oecd.org/viewhtml.aspx?queryname=18175&querytype=view&lang=en

• CO2-udledninger http://maps.grida.no/go/graphic/usa_emissions_of_greenhouse_gases_co2_ch4_n2o_1990_and_2010_projections

Spillets forløb lobbyister Program for dagen 08.30 - 09.30 Hvad er global opvarmning, intro powerpoint, rammer for spillet

præsenteres, rollerne fordeles 09.30 – 10.00 Forberedelse af konferencen 10.00 – 10.45 1. møde på klimatopmødet 10.45 – 11.15 Spisepause 11.15 – 12.00 Bilaterale forhandlinger og forberedelse af det afsluttende møde 12.00 – 12.30 Pause 12.30 – 13.30 2. og afsluttende møde 13.30 – 13.45 Evaluering (delegationerne skal finde ud af hvad de opnåede og

om de kunne have gjort noget anderledes)

Forberedelse af konferencen (kl. 9.30 – 10.00)

Antal deltagere 2-4 personer

• På rollekortet kan I finde links der giver flere oplysninger om lobbyistgruppen, det er en god ide at sætte sig ind i jeres organisation. I kan bruge disse informationer, når I skal præsentere lobbyistgruppen ved 1. møde.

• I skal vælge en formand, der skal tale på gruppens vegne ved topmødet. Det er kun formanden for delegationen der må tale på gruppens vegne under forhandlingerne. Formanden må gerne rådføre sig med delegationens øvrige medlemmer under forhandlingerne.

• Den eller de øvrige medlemmer af delegationen skal under forhandlingerne være meget opmærksomme på, hvilke forslag og argumenter nationerne kommer med for at finde ud af, hvilke nationale delegationer I vil påvirke resten af dagen.

• I har en liste med forslag, som I gerne vil have vedtaget. I første omgang vælges 4 forslag ud af forslagene på listen. Forslagene vælges ud fra jeres interesser. Find argumenter for, hvorfor de fire forslag er vigtige, dette skal formanden bruge i sin tale.

• I skal forberede 3 minutters taletid, hvor jeres formand skal fortælle hvem I er, hvad I står for, samt præsenterer og argumenterer for de 4 forslag.

• Forslagene skal nedskrives på en planche, så de andre delegationer kan få et overblik over jeres forslag.

• I skal lave et navnekort til topmødet. Det er vigtigt at alle ved hvem I er. Derfor skal I lave et navnekort med informationer om hvilke delegation I er og navn på formanden.

• Greenpeace skal forberede en lille demonstration og IPCC skal lave en lille folder om fakta ved global opvarmning som deltagerne på topmødet kan få.

1. møde på klimatopmødet (kl. 10.00 – 10.45)

• De 2 lobbyist-grupper har hver 3 minutters taletid i starten af mødet, hvor de fra deres tilhørerpladser redegør for deres standpunkter. I skal kort præsentere hvem I er og hvad de repræsenterer.

• Landedelegationerne skal præsentere hvem de er og hvad de repræsenterer, samt holde deres tale om de 4 forslag, som de gerne vil have gennemført. Hver delegation har 4 min. til dette.

• Forslagene hænges op. • Generalsekretæren konkluderer og beder delegationerne om at gå hjem og overveje

de forskellige forslag. • Greenpeace demonstrer til sidst på mødet og IPCC deler deres folder ud.

Bilaterale forhandlinger og forberedelse af det afsluttende møde (kl. 11.15 – 12.00)

• Gruppen mødes og finder ud af, hvilke andre delegationer/lobbygrupper I vil møde, for at forhandle nogle aftaler igennem, dvs. få nogle til at støtte jeres forslag og hvilke forslag I kan støtte hos de andre delegationer.

• Alle medlemmer af nationale delegationer og lobbygrupper kan nu anmode om møder med de andre delegationer. Når forslagene skal vedtages, skal der opnås enighed, derfor er det vigtigt at få modstandere med på ens forslag. (I har 30 min. til de første to punkter)

• Efter møderne mødes gruppen. I skal nu finde ud af, hvilke to forslag fra jeres egen liste, I vil have med på den endelige liste hvor forslagene skal vedtages. Det skal være forslag, der støtter jeres synspunkter og de forslag, som I bedst tror, vil kunne vedtages på næste møde.

• Formanden skal holde tale i 3 min. om: Hvorfor disse to forslag er vigtige at få gennemført i forhold til klimaændringer og global opvarmning.

• Skriv de to forslag op på et stykke papir, så de kan læses af andre. (I har 15 min. til de sidste 3 punkter)

2. og afsluttende møde (kl. 12.30 – 13.30)

• Alle nationale delegationer afleverer to forslag, skrevet op på et stykke papir, der hænges op så alle kan se dem. Forslagene nummereres.

• Alle nationale delegationer får hver 3 min. taletid, hvor de argumenterer for deres forslag

• Lobbyisterne får 2 min. til – som eksperter – at argumentere for hvilke forslag de mener bør vedtages.

• De sidste forhandlinger går i gang. Nu skal de nationale delegationer finde ud af hvilke forslag der enstemmigt kan vedtages.

Evaluering / målopfyldelse (kl. 13.30 – 13.45)

• Forhandlingerne er nu afsluttet. Alle delegationer (nationale og lobbyister) gør op, om de har vundet eller tabt i forhandlingerne, samt konsekvenser af de beslutninger der er taget. Udfyld evalueringsskemaet (udleveres af jeres lærer).

Forslagene +

(dvs. det fra forslaget I er enige i)

-

(dvs. det fra forslaget I er uenige i)

Konsekvenser af forslagene for din lobbyist-gruppe

• Snak om hvilke strategier I brugte. Var der en anden strategi I kunne have benyttet for at komme frem til beslutninger I mener ville have været bedre?

Rollekort IPCC

Navn og titel

I skal vælge en formand for jeres delegation (det er vigtigt for rollespillet at I bruger navne og titler).

Se film om klimaforskere

Gå til Klimatopmødet / Bali COP15 i menuen på www.klimakaravanen.dk og se film 12 ”Klimaeksperten”.

Organisationens baggrund

I klimadebatten har der været stor uenighed om, hvilke faktorer der fører til den globale opvarmning. I et forsøg på at skabe en uafhængig informationskilde nedsatte FN i 1988 et klimapanel (IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change). Klimapanelet er et samarbejde mellem WMO (World Meteorological Organization) og UNEP (United Nations Environment Programme), og dets opgave er at sammenfatte og formidle den eksisterende viden inden for klimaforskning.

Når man skal træffe valg, er det vigtigt at gøre det på et solidt og velinformeret grundlag. Derfor er det vigtigt, at man har kendskab til de problemstillinger, man arbejder med. Som politiker kan det dog være svært at have detaljeret kendskab til mange forskellige specifikke naturvidenskabelige eller andre faglige områder. Derfor er det vigtigt, at man har uafhængige eksperter, som kan hjælpe politikerne i deres beslutningsprocesser. Dette skal IPCC gøre. IPCC fik til opgave med passende mellemrum at sammenstille og vurdere den videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer.

Siden FN's klimakonvention UNFCCC trådte i kraft i 1994, har IPCC desuden ydet teknisk og videnskabelig rådgivning til klimakonventionens organer. IPCC er etableret med et sekretariat ved WMO i Geneve, og arbejdet er organiseret i tre arbejdsgrupper samt en såkaldt task-force.

I Danmark koordineres IPCC-arbejdet af Klima- og Energiministeriet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og DMI.

Rapporter fra IPCC

IPCC har udgivet fire hovedrapporter i løbet af deres 20-årige levetid. I 1990 kom den første rapport, der for alvor satte gang i klimadebatten. De efterfølgende rapporter er færdiggjort i 1995, 2001 og 2007. Hver af de tre arbejdsgrupper er ansvarlige for en delrapport, og alle tre delrapporter har en sammenfatning der er specielt stilet til politikere

og embedsmænd, der beskæftiger sig med klimapolitik. Disse sammenfatninger er af enorm betydning for den beslutningsproces, der foregår verden over i forbindelse med klimapolitik, da politikere i høj grad benytter sig af de konklusioner som rapporten og delrapporterne fremkommer med. IPCC har, fra første rapport udkom i 1990, holdt fast ved den samlede konklusion: det er den menneskeskabte drivhusgaseffekt, der er skyld i de temperaturstigninger og dertil hørende klimaproblemer, som vi oplever i dag. Derved er det også IPCC, der har sat debatten i gang om reduktioner af drivhusgasudledningen. Nogle mener at IPCC ikke lytter nok til de alternative teorier der forklarer opvarmningen af kloden. IPCC selv holder dog fast ved at alle teorier er taget i betragtning, men at man samlet set kommer med anbefalinger på baggrund af de/den teori(er), der har størst indflydelse på klimaet. Således har anbefalingerne og advarslerne fra IPCC i høj grad ført til den klimadebat vi har i dag, hvor den politiske dagsorden udelukkende beskæftiger sig med at nedbringe drivhusgasudledninger, blandt andet i form af tilblivelsen af UNFCCC-konventionen (FN’s klimakonvention) og senere Kyoto-protokollen.

I den fjerde hovedrapport er indholdet en samlet videnskabelig vurdering af globale klimaændringer, og flere tusinde klimaforskere fra hele verden har bidraget til at udarbejde rapporten over en lang årrække.

Er rapporterne pålidelige? IPCC er et meget omdiskuteret panel af især tre grunde:

1. fordi nogle mener at de overvurderer effekten af klimaforandringerne 2. fordi nogle mener de undervurderer effekten af klimaforandringerne 3. fordi nogle sætter spørgsmålstegn ved panelets brug af tilgængelige videnskabelige

teorier. Panelet beskyldes for ikke at være politisk uafhængigt, og at de derfor ignorerer visse teorier til fordel for andre.

At IPCC er meget omdiskuteret og har mange kritikere, kan ikke komme som nogen overraskelse når man forstår, hvor stor betydning deres anbefalinger og konklusioner har for verdenssamfundet. Ikke alene er det klimaets fremtid der spås om, men også enorme pengesummer og politisk magt er på spil. Derfor er der da også god grund til at erkende, at mange forskellige aktører har en klar interesse i, at IPCC fremkommer med resultater og konklusioner der er brugbare og gavnlige for dem (eller i det mindste ikke er til skade for dem) hvorfor mange prøver at påvirke panelet. Beskyldninger om politiske agendaer og forkerte økonomiske afvejninger fylder derfor også en del, når debatten falder på IPCC


I skal arbejde for, at udbrede viden om klimaændringerne og påvirke de nationale delegationer til at mindske CO2-udslippet mest muligt og modarbejde de forslag der bevirker et øget CO2-udslip.

I vil arbejde for at følgende bliver udbredt under topmødet

1. Alle lande skal forpligtige sig til aftalen, da global opvarmning er et stort problem og rammer alle mennesker.

2. Fossile brændsler skal udfases og erstattes af vedvarende energi mm. 3. Der skal være loft på hvor stort et CO2-udslip hver enkelt borger må have. 4. I vil udbrede jeres viden om global opvarmning til politikere mm. på dette

møde. 5. I vil gøre det klart for alle deltagere på topmødet at vores fremtid ikke ser lys

ud hvis der ikke gøres noget ved CO2-udledningerne meget snart. 6. I vil fortælle om konsekvenserne ved at temperaturen stiger.

Baggrundskort IPCC

For bedre at kunne spille rollen som IPCC, er det en god ide at sætte sig ind i organisationens holdninger.

De ting som I mener, er vigtige for de øvrige deltagere at vide om IPCC skal I præsentere på en planche. I skal huske, at I er eksperterne, så I skal vide meget om drivhuseffekten og konsekvenser af den.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om IPCC

• Hvordan er IPCC organiseret? • Hvilken rolle spiller IPCC i debatten om klimaændringer? • Hvilke vigtige konklusioner er IPCC kommet med? • Hvad er global opvarmning? • Hvad er drivhuseffekten? • Hvad betyder det for verden hvis temperaturen stiger? • Hvordan ser fremtiden ud? • Hvad kan der gøres?


• Om IPCC http://www.ipcc.ch/ • Observeret ændringer http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-

2/observerede_aendringer.htm under temaets indhold findes rigtigt mange gode oplysninger

• Om IPCC http://en.wikipedia.org/wiki/Intergovernmental_Panel_on_Climate_Change

• Det danske IPCC arbejde http://ipcc.vejrblog.dk/#home • Om IPCC http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/ipcc/ • Om drivhuseffekten http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008.htm • Om fremtidens klima http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm

under temaets indhold findes der mange gode oplysninger

Links om IPCC

• Om IPCC http://www.ipcc.ch/ • Observerede ændringer http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/ipcc-

2/observerede_aendringer.htm under temaets indhold findes rigtigt mange gode oplysninger

• Om IPCC http://en.wikipedia.org/wiki/Intergovernmental_Panel_on_Climate_Change

• Det danske IPCC arbejde http://ipcc.vejrblog.dk/#home • Om IPCC http://www.climateminds.dk/ressourcerum/klimapolitik/ipcc/ • Om drivhuseffekten http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008.htm • Om fremtidens klima http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2.htm

under temaets indhold findes der mange gode oplysninger

Rollekort Greenpeace

Navn og titel

Vælg et navn og en titel på formanden for delegationen (det er vigtigt for rollespillet at man bruger navne og titler)

Se film

Gå til www.klimakaravanen.dk under ”Klimatopmødet” / ”Bali COP15” i menuen og se film 8. ”Grøn organisation”.

Baggrund for organisationen

Greenpeace eksisterer fordi jorden har brug for en stemme, der er brug for løsninger, ændringer og handling. Greenpeace er en uafhængig global kampagneorganisation (findes i 40 lande) der handler for at ændre holdninger og handlinger i forhold til at beskytte miljøet. Greenpeace er en international miljøorganisation, der går fra ord til handling for at konfrontere og stoppe global miljødestruktion og fremdrive løsninger, som leder til en verden i fred og økologisk balance.

Grundlæggende værdier

Parat til handling Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for ofte om miljøet, mens de handler alt for sjældent. Greenpeace derimod går fra ord til handling. Ikke-vold Greenpeace bekender sig til de fire principper, der indgår i civil ulydighed, som de formuleredes af Mahatma Gandhi og Martin Luther King: Ingen vold, intet hærværk, åbenhed og at tage ansvar for sine handlinger. Uafhængige Greenpeace er politisk og økonomisk uafhængig. Greenpeace tager ikke imod bidrag fra hverken erhvervsliv, stater eller mellemstatslige organer såsom EU eller FN.

Kendetegn

International organisation Greenpeace arbejder internationalt, da de store miljøproblemer rammer internationalt.

Konfrontation Greenpeace tager afstand fra miljødestruktion og de kræfter i samfundet, der ikke tager ansvar for vores miljø. Kompromisløse Greenpeace går ikke på kompromis med, hvad der er rigtigt og forkert. Vi eksisterer ikke for at forvalte jordens miljøproblemer, men for at eliminere dem. Resultatorienteret Greenpeaces kampagnearbejde drives frem mod klare og konkrete mål. Gennem en målrettet indsats og fokusering på konkrete mål når vi de bedste resultater. Udholdende Greenpeace giver ikke op. Vi ved, at der er mange kampagner, der kan tage meget lang tid at vinde. Dristige Greenpeaces ansatte og frivillige holdes oppe af en stærk indre overbevisning. Denne overbevisning motiverer til dristige tiltag i vores kampagnearbejde. Fremtidstro Greenpeace har en stærk fremtidstro. Med fremsynethed og en klog anvendelse af ny teknologi kan vi redde miljøet for kommende generationer.


Jeres opgave er, at støtte forslag der vil hjælpe med mindre CO2-udledninger og bekæmpe de forslag der er dårlige for miljøet.

I vil arbejde for følgende ting under topmødet

1. Der skal satses på vedvarende energi og ikke atomkraft 2. Alle lande skal forpligte sig til at reducere deres CO2-udslip væsentligt 3. Alle lande skal sætte initiativer i gang som oplyser folk om hvad global opvarmning

er og konsekvenserne heraf. 4. Alle lande skal sætte midler af til forskning i renere teknologi og nye energiformer

der ikke skader miljøet. 5. Hvert menneske skal have en CO2-kvote pr. år. Der må ikke udledes mere end

denne kvote. 6. Transport står for en stor del af CO2-udledningen. Alle lande skal gøre offentligt

transport tilgængelige og tiltrækkende, så biltrafikken bliver mindre. 7. I vil lave kampagner mod de lande der ikke indgår i en aftale om at mindske CO2-

udledningen.

Baggrundskort Greenpeace

For bedre at kunne spille rollen som IPCC, er det en god ide at sætte sig ind i organisationens holdninger.

De ting som I mener, er vigtige for topmødets øvrige deltagere at vide om Greenpeace, hvordan de arbejder, hvilke holdninger de har, hvilke mærkesager de har osv., skal I præsentere på en planche.

Derfor skal I finde ud af følgende ting om Greenpeace

• Hvad mener de op drivhuseffekten og global opvarmning? • Hvor er organisationen repræsenteret? • Hvilke arbejdsmetoder benytter de for at bringe deres oplysninger ud til folk? • Hvilke holdninger har Greenpeace til vedvarende energi og atomkraft? • Hvilke konsekvenser mener Greenpeace global opvarmning har?


• Om Greenpeace international http://www.greenpeace.org/international/ • Hvad Greenpeace mener om klimaændringer

http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/klima • Atomkraft nej tak http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/atomkraft • Om Greenpeace Danmark http://www.greenpeace.org/denmark/om-greenpeace • Hvorfor arbejder Greenpeace med klimaforandringer se nedenstående links • Isen smelter http://maps.grida.no/go/graphic/arctic-sea-ice-minimum-extent-in-

september-1982-and-2008 • Tab af biodiversitet http://maps.grida.no/go/graphic/biodiversity-loss-state-and-

scenarios-2006-and-2050 • CO2 i atmosfæren og temperatur http://maps.grida.no/go/graphic/historical-trends-

in-carbon-dioxide-concentrations-and-temperature • Dyrelivet truet af klimaændringer http://maps.grida.no/go/graphic/african-wildlife-

under-threat-from-climate-change • CO2-udledninger fra industri http://maps.grida.no/go/graphic/co2-emissions-from-

industry • Total udledning af CO2 fra olie, kul og gas

http://maps.grida.no/go/graphic/total_world_co2_emissions_from_coal_gas_and_oil

Links om Greenpeace

• Om Greenpeace international http://www.greenpeace.org/international/ • Hvad mener Greenpeace om klimaændringer

http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/klima • Atomkraft nej tak http://www.greenpeace.org/denmark/kampagner/atomkraft • Om Greenpeace Danmark http://www.greenpeace.org/denmark/om-greenpeace • Hvorfor arbejder Greenpeace med klimaforandringer se nedenstående links • Isen smelter http://maps.grida.no/go/graphic/arctic-sea-ice-minimum-extent-in-

september-1982-and-2008 • Tab af biodiversitet http://maps.grida.no/go/graphic/biodiversity-loss-state-and-

scenarios-2006-and-2050 • CO2 i atmosfæren og temperatur http://maps.grida.no/go/graphic/historical-trends-

in-carbon-dioxide-concentrations-and-temperature • Dyrelivet truet af klimaændringer http://maps.grida.no/go/graphic/african-wildlife-

under-threat-from-climate-change • CO2-udledninger fra industri http://maps.grida.no/go/graphic/co2-emissions-from-

industry • Total udledning af CO2 fra olie, kul og gas

http://maps.grida.no/go/graphic/total_world_co2_emissions_from_coal_gas_and_oil

klimakaravanen

Documents

Transcript of klimakaravanen