Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt

et billede

Billedbanken findes her:

http://foto.ucc.dk/lightbox/298

1/12610530405281f60c93ad

c/

Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide

2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen

Ulla Kofoed, lektor og konsulent mail: Uk@ucc.dk

Forældre som ressource

Multikulturelle skoler 2014

• Forældre som ressource

• Fordi projektet (forældredialog)

• Udviklingsprojekt med henblik på at skabe bedre samarbejde mellem skole og forældre med henblik på elevernes læring. Projektet har et særligt fokus på forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke er socialiseret til at gå til lange forældremøder eller høfligt lytte til læreres lange beskrivelser af barnet eller livet i skolen.

• Good-Id in school (God dialog i skolen)

Projekt forældre som ressource

Mål for projektet:

• At understøtte og indgå i samarbejde med skolebestyrelsen om at

udvikle principper for skolehjemsamarbejde med betydning for elevernes læring

• At udvikle organisationsformer, med skole-hjemvejlederen

som omdrejningspunkt der sikrer forankring og fortsat udvikling af de indhøstede erfaringer i organisationen

At afprøve og videreudvikle en didaktik for skole-hjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages aktivt i elevernes faglige læring

Aktører i projektet

• Skole og forældre

• UC Lillebælt

• UCC

• Brug Folkeskolen, Nørrebro

Elever, lærere, forældre

skole-hjemvejleder og ledelse

fra Seden skole i Odense (633 elever, ca 1/3 flersprogede)

og

Blågård Skole i København

(631 elever, ca 2/3 flersprogede)

Emnenavn

Projektets aktiviteter

• Interview af lærere og ledelse, elever og forældre

• Aktioner i tre klasser (indskoling, mellemtrin, udskoling)

• Netværksmøder /workshop for forældre

• Udvikle skolens principper for skolehjemsamarbejde (via skolebestyrelsen)

• Midtvejsseminar

• Afsluttende konference

• Formidling via hjemmeside og video

Forældrenes betydning for elevens læring

Elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældre viser interesse og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring

Undersøgelse i England af Professor Charles Desforges, Exeter University.

Grundvilkår for elevernes læring

Sprog og

Kommunikation

Vygotsky, Dewey, Bruner, Bakhtin.

Sprog og kommunikation

Fagene i skolen består af – og formidles i – sprog

Elevernes tilegnelse af sproglig og faglig

viden kræver

- at der sættes fokus på sprog

- at de undervises i sprog

- at de får mulighed for at bruge sprog

Sprog og kommunikation

Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng.

Tekst 1 Den her … nej det går ikke …den bevæger sig ikke … Prøv den … Ja den gør …lidt …den vil ikke Virker ikke …det er ikke metal De her er de bedste .. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm… en blyantspidser … nogle jernspåner og et stykke plastic … magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s. 40-50

Sprog og kommunikation

Mål med forældresamarbejdet Elevernes læring

• At udvide den radius hvori eleverne bruger fagsproget

• At eleverne får mulighed for at bruge fagsproget og kommunikere i mange forskellige sammenhænge

• At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflektere det de har lært, og få nye og andre perspektiver på

Ulla Kofoed (2010) Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag

Fødekæde - natur og teknik 1. klasse

Undervisningens

indhold

Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling

Hvordan kan

forældrene støtte op

Evaluering

Havets dyr (Natur

og teknik og dansk)

Få en forståelse af

begrebet

fødekæde

viden om hvad

dyrene lever af

indblik i

dyrenes

livebetingelser

Forstå og gøre brug

af begreberne:

kæde, føde og

fagordet fødekæde

måske også:

betingelser og

livsbetingelser

at eleverne er i

stand til at fortælle

om hvad de har talt

om hjemme

Tal med dine

forældre om hvilke

dyr fra havet I

spiser og om hvad

de dyr mon har

spist

Evaluering: Bruger

eleverne de

udvalgte fagord og

er de i stand til at

genfortælle

samtalen fra

hjemmet

Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC

Brev til forældrene

Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål

og kom med svarene på onsdag den 14. marts

1) Hvad fra havet spiser I i din familie?

2) Hvad tror du, de dyr selv har spist?

3) Hvad hedder ”fisk” på et andet sprog?:

1AB marts-april 2012

Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC

Decimaltal – matematik 3. klasse Undervisning indhold

Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad?

Evaluering

Matematik/ decimaltal

Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje

- Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal

Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv

decimaltallene i rækkefølge

- Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal

Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning

Personkarakteristik – dansk 2. kl. Undervisningens

indhold

Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling

Hvordan kan

forældrene støtte op

og i hvad?

Fastholdelse og

efterbehandling Evaluering

Tema om

Pippi og Emil

Sikkerhed i

personkarakteri

stik (indre/ydre)

- For at kende

karaktererne i

Astrid Lindgrens

univers.

- For selv at

kunne arbejde

med begrebet i

boganmeldelser

fremover.

Lære begrebet

personkarakter

istik

- Eleverne skal

forklare

forældrene hvad

begrebet

personkarakteristi

k betyder.

- Sammen med

deres mor eller far

skal eleverne lave

en indre og en

ydre

personkarakteristi

k af et

familiemedlem.

- Oversætte

begrebet til at

valgfrit sprog.

- Fremlægge

deres

hjemmearbejde

for hinanden og

klassen

- Ved næste

boganmeldelse

– er begrebet

indlært?

Personkarakteristik Indre Ydre _____________________ _____________________ _____________________ _____________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ______________________ ____________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Blågård Skole 7. november 2012

Kære 2.a

Som I ved, arbejder vi i forbindelse med vores emne Pippi Langstrømpe med begrebet personkarakteristik.

Til på onsdag skal I derfor hjemme have lavet disse to sider sammen med jeres forældre.

1. Først skal du forklare dine forældre, hvad personkarakteristik betyder. Du

skal fortælle om både indre og ydre personkarakteristik.

2. Beskriv sammen med din mor eller far en person fra din familie. Du skal tegne

personen og lave både indre og ydre personkarakteristik. Du skal skrive og tegne

på papiret på næste side.

3. Skriv i boksen nedenunder, hvad personkarakteristik hedder på et andet sprog?

På _______________________ hedder det ____________________________

Afleveres på onsdag d. 14. november.

UCC

Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?

Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC

Religiøse fortællinger – religion 5. klasse

Undervisningens

indhold

Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling

Hvordan kan

forældrene støtte op

og i hvad?

Fastholdelse og

efterbehandling Evaluering

Kristendom

/dansk

At eleverne får

kendskab til

forskellige

religionsfortællinger

om en ”yderste

dag”

Kunne forklare

og genfortælle

historien og en

yderste dag

Og finde ord

for verdens

ende eller

yderste dag

Opgave:

Undersøg sammen

med din familie

hvilke fortællinger I

kender om verdens

ende, en yderste

(sidste) dag

Eleverne skal

fortælle deres

fortællinger

gennem ord og

billeder på

programmet

Moviecut på

Skoletube.dk

Om eleverne i

stikordsform

kan gøre rede

for flere

religiøse

fortællinger om

en yderste dag

Opbygning af historisk fortælling – historie 6. klasse Undervisninge

ns indhold

Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan

forældrene støtte op

Evaluering

Historie/

Christian den 4.s

barndom

Familie

Historisk fortælling

Mål for undervisningen

At sammenligne og

undersøge forskelle og

ligheder mellem

barndommen på Chr.4 tid

og barndommen på

elevernes forældres tid

At lære de elementer en

historisk fortælling er

bygget op omkring

Skriftligt og visuelt at

formulere en historisk

fortælling baseret på

forældrenes barndom

Mål for undervisningen:

At kunne forklare hvilke

elementer en historisk

fortælling skal indeholde

At kunne bruge og forklare

ordene formynder/skab,

vejleder, værge i forbindelse

med barndom

At kunne forklare, diskutere

og benytte begreberne

barndom og rigsråd i en

historisk fortælling

Opgave: Interview dine

forældre om deres

barndom

Spørg om: Hvor lang tid

varede barndommen

Hvad fik barndommen til

at høre op?

Diskuter ordene:

formynder, vejleder,

værge

Hvad betød de på dine

forældres tid?

Giv eksempler

Var der andre ord der

betød det samme?

Mundtligt

Benytter eleverne

ordene formynder/skab,

vejleder, værge,

barndom og indgår de i

samtale og

diskussioner?

Kan de redegøre hvorfor

det er en historisk

fortælling

Skriftligt

Bruger eleverne ordene

formynder/-skab,

vejleder, værge,

barndom i deres

historiske fortælling om

forældrenes barndom?

På hvilken måde?

Religionsfaglige begreber - religion 8. klasse Undervisning

Indhold

Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling

Hvordan kan

forældrene støtte op

og i hvad?

Evaluering

Religion

”Det gode og det onde”

At nærlæse, uddrage og

sammenligne tekster

med forskellige religiøse

synspunkter.

At få en viden om ”det

gode” og ”det onde” som

religionsfagligt

begreb.

At reflektere over

begreberne ”det gode”

og ”det onde” i forhold

til forskellige religioner

og i forhold til sig selv.

At kunne henvise til

tekster.

At samtale i grupper

om forskellige teksters

syn på begreberne.

At stille spørgsmål til

andre om emnet og

inddrage synspunkter

fra forskellige tekster.

At kende betydningen

af og bruge ordene i

samtale med hinanden

og familie:

Paradiset, livets træ,

kundskabens træ,

medfølelse,

Med familien

Stille spørgsmål om det

gode og onde i forholdt

til familiens religion

Have en samtale om

udvalgte spørgsmålene.

I undervisningen

Fortælle gruppen om

den samtale I havde der

hjemme.

Formuler en skriftlig

tekst der indeholder

svar på forskellige

synspunkter.

Fremlæg teksten for

klassen.

At eleverne kan

fremlægge og fortælle

om flere forskellige

synspunkter, både egne

og andres.

At eleverne bruger

begreberne og viser at

de forstår betydningen

af dem.

Bevægelsesenergi - fysik 9. klasse Indhold Faglige mål Sproglige mål Handling/

organisering

Forældreinddrag

else

Evaluering

Arbejdermed

El-generator,

bevægelsesenergi

og

elektromagneter i

fysik

Lære om

elektricitet:

El-generator Hvad

en el-generator er,

hvilke dele den

består af. Hvor og

hvornår den

bruges

Bevægelsesenergi

Hvad betyder det

og hvordan kan

bevægelsesenergi

omsættes til

elektrisk energi?

Elektromagnet

Hvad er det og

hvordan kan den

ændres?

Kunne anvende

fagordene:

El-generator

bevægelsesenergi og

elektromagnet

Forklare hvad de tre

fagbegreber dækker

over

Analysere et forsøg

hvor de tre begreber

er omdrejningspunkt

Inddeling i 3 grupper

A Hver gruppe

har et fagbegreb

som de skal finde

frem til hvordan

de vil forklare. (10.min)

To grupper

sammen

De andre grupper

lytter og stiller to

spørgsmål (10

min)

____________

B Hver gruppe

forklarer et

forsøg den anden

gruppe laver

forsøget (20 min)

Tal med jeres

forældre om

hvilke erfaringer

de har med

elektricitet. Eller

mangel på

elektricit.

Hvilke strategier

bruger grupperne i

forhold til at kunne

anvende og forklare

fagbegreberne?

Hvordan bruger de

genren at forklare?

Struktur m.m.

Hvordan kan man

høre, at de

analyserer?

Hvilke ord og

vendinger benytter

de sig af?

Typer af opgaver eleverne kan samtale med forældrene om

Opgaverne må ikke udelukke nogen fra at deltage i

samtalen.

Det skal derfor være opgaver alle forældre kan indgå i samtale tale om og hjælpe baret med. Opgaverne må ikke på nogen måde kræve speciel viden.

Udvikling

Undervisning indhold

Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad?

Hvordan samles elevernes erfaringer op?

Evaluering

Modersmålet som læringsresurse

Inddragelse af hjemmet i afgrænsede opgaver kan have følgende fordele for flersprogede elever:

• Motivation/krav til forståelse – eleverne skal forklare og evt. oversætte indhold fra undervisningen

• Differentiering og dybdebearbejdning af ordforråd (der arbejdes med ordene på dansk og på modersmål, flere referencer)

• Eleverne får en erkendelse af at deres modersmål er en resurse for deres læring

• Inddragende effekt på minoritetsforældre, som kan føle sig hægtet af skolens arbejde fordi de ikke taler godt nok dansk

Emnenavn

Modersmålet som en ressource /strategi

Læreren gav en elev en tekst fra læsebogen, som hun skulle læse hjemme. Næste dag læste eleven teksten fejlfrit op. Men da hun blev spurgt hvad teksten handlede om, blev hun helt stille. Læreren forklarede hende at hun skulle tale om teksten med sin mor. Eleven svarede at hendes mor ikke forstod dansk. Læreren forklarede at det var vigtigt at hun talte med sin mor om teksten på modersmålet, så hendes mor kunne hjælpe hende med at forstå hvad der stod.

Dagen efter kunne eleven fortælle om handlingen.

Ulla Kofoed Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring Akademisk forlag 2010

Forældresamarbejde i praksis Didaktik

• Skole-hjemsamarbejde skal betragtes som en hvilken som helst anden didaktisk aktivitet med et:

– Mål

– Organisering

– Indhold

– Evaluering

Med udgangspunkt i oplæg og skemaet skal I diskutere:

• Umiddelbare tanker

• Hvordan ser I en sammenhæng mellem Forenklede Fælles Mål, elevernes sproglige udvikling og inddragelse af forældrene

• På hvilken måde kan skemaet implementeres som et redskab og en strategi i forhold til at inddrage forældrene i elevernes lære og identitetsprocesser?

Litteratur • Bachtin, M. 1988. Det dialogiska ordet. Gråbo: Anthropos.

• Bruner, J. 1998. Uddannelseskulturen. København: Munksgårds Forlag.

• Bruner, J. 1999. Mening i handling. Århus: Klim.

• Dewey, J. 1978. Erfaring og opdragelse. København: Christian Eiglers’ Forlag.

• Dysthe, O. 1997. Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Århus: Klim.

• Dysthe, O. 2003. Dialog samspil og læring. Århus: Klim.

• Gibbons Pauline : Scaffolding language scaffolding learning, s. 40-50

• Kofoed Ulla: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk forlag 2010

• Kofoed Ulla: 2013 At knytte elevernes læring tæt sammen med skole-hjemsamarbejdet In: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.) Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt perspektiv. Gyldendal Norsk Forlag AS, ISBN 978-82-05-42597-2

• Vygotsky, L.S. 1982. Tænkning og Sprog, København: Hans Reitzel.

• www.Forældresomressource.dk