Klassificering i praksis - Partikler
description
Transcript of Klassificering i praksis - Partikler
Klassificering i praksis - Partikler
0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000
Gasblus
Virus
Udstødning fra benzinbiler
Tobaksrøg
Udstødning fra dieselbiler
Varme overflader med støv
Oksidationsprocesser
Stegeos
Bakteriesporer
Brændeovne
Vejslid
Svampesporer
Bakterier
Katteallergen
Husstøvmide faeces
Pollen
Hår
Partikelstørrelse (µm)Ångstrøm millimeter
Udendørs kilder til indendørs partikelforurening
1.
2.
3.
4.
Indendørs kilder til indendørs partikelforurening
1. Partikler – MÅLESKEMA Klasser A++ A+ A B C
Klassegrænse Ja Ja Ja Ja Intet krav
Emhætte over komfur m. afkast til det fri
Klassegrænse Nej Ja Intet krav Intet krav Intet krav
Brændeovn i opholdsrum
Klassegrænse Ja, se 1) Intet krav Intet krav Intet krav
Overholdelse af brændeovnscirkulæret vedr. partikelemission
Klassegrænse (l/s/m2) Ja > 0,3 Ja > 0,3 Intet krav Intet krav Intet krav
Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft? Se 2)
Samlet vurdering:
Emhætte over komfur m. afkast til det fri
Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion
§ 4. Stk. 4 . Dokumentationen skal foreligge i form af en prøvningsattest, jf. § 7, eller en kopi heraf.
Emissionskrav (øvre grænse) Måleprincip Prøvningsmetode
10 g/kg, og en maksimal emission på 20 g/kg i de enkelte prøvningsintervaller
Fortyndingstunnel
NS 3058-1 og NS 3058-2 (udregnet efter NS 3059, klasse 1 eller 2, afhængig af fyringsanlæggets størrelse)eller en tilsvarende standard for måling af partikelemissioner anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet.
75 mg/normal m3 ved 13 % O2
Direkte i røggaskanalen
Målemetode i henhold til DIN+, Zertifizierungsprogramm, Kaminöfen für feste Brennstoffe mit schadstoffarmer Verbrennung nach DIN EN 13240, eller tilsvarende standard for måling af partikelemissioner anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet.
Rumopvarmere med og uden kedel skal opfylde mindst et af de følgende emissionskrav for partikler:
Brændeovn i opholdsrum
Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft?
Vejnettet i København
De orange fordelingsgaderhar typisk 15.000 – 20.000biler per døgn.
10.000 biler per døgnsvarer til 7 biler per minut i gennemsnit
Klassificering i praksis – Radon
Fra Sundhedsstyrelsens hjemmesidehttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse
• Radon er en radioaktiv gas, der findes i luften i meget små koncentrationer.
• Gassen dannes af radium, som findes overalt i jorden. Derfor er koncentrationen særligt høj nede i jorden.
• Koncentrationen i luft i jorden er normalt 1000 - 10.000 gange højere end i udeluften. Udeluft er normalt under 5 Bq/m3 og poreluften i jorden normalt over 5000 bq/m3.
• Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med det høje radonindhold trænge ind.
• Derfor kan radonkoncentrationen i indeluften være væsentligt højere end i udeluften.
• Når tilførslen af poreluft kommer op omkring 1/50 af udeluftskiftet kan huset få et radonproblem (ca 0,5 l/s for 100 m2 hus)
• Radonkoncentrationen afhænger af såvel byggeteknik som jordbundens beskaffenhed.
Fra Sundhedsstyrelsens hjemmesidehttp://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Straalebeskyttelse
• Det officielle skøn over antallet af folk der i Danmark årligt dør af lungekræft forårsaget af radon i indeluften er så højt som 300. Folk, der på anden måde belaster deres lunger, har ekstra forhøjet risiko i forbindelse med radoneksponering. Det gælder i særligt grad rygere, der bidrager med langt de fleste dødsfald forårsaget af radon.
• Radon hverken lugter, smager eller efterlader synlige spor. Den eneste måde, at finde ud af om du har en for høj koncentration af radon i din bolig, er ved at få foretaget en måling.
• 4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer.
• 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³
1. Radon – MÅLESKEMA
Klasser A++ A+ A B C
Klassegrænser (Bq/m3) 100 100 100 200 >200
Etage: Rum:
Samlet vurdering:
Klassificering i praksis – Formaldehyd
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
0-0,02 0,02-0,04 0,04-0,06 0,06-0,08 0,08-0,10 0,10-0,12
Formaldehyde (mg/m3)
Num
ber o
f dw
ellin
gs
Resultater fra feltmålinger
0
1
2
3
4
5
6
7
0,09-0,1 0,1-0,3 0,3-0,5 0,5-0,7 0,7-0,9 0,9-1,0
Air change (h-1)
Num
ber o
f dw
ellin
gs
Der blev hverken fundet en sammenhæng med formaldehydkoncentrationen, størrelsen af målerummet, luftskiftet, ventilationsprincippet, temperaturen I rummet, luftfugtigheden eller om beboerene røg.
y = 5,1942x - 10362R 2 = 0,1532
0
20
40
60
80
100
120
2000 2002 2004 2006 2008
Erection year
Form
alde
hyde
(µg/
m3 )
De nyeste og største boliger havde de højeste formaldehydkoncentrationer.
Formaldehyd og nogle andre parametre
1. Formaldehyd – MÅLESKEMA Klasser A++ A+ A B C
Klassegrænser (mg/m3) 0,1 0,1 0,1 0,2 >0,2
Etage: Rum:
Samlet vurdering:
Klassificering i praksis – Fugt og skimmelsvampe
1.Valbjørn og Kousgård i 1983Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986
4.Keiding og Gunnarsen i 2000Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003
2.Valbjørn og Eriksen i 1998Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001
3.Gunnarsen i 1999Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001
18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme
20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst.(15% kontorer, 51% skoler)
22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen.
18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.(18% fugtskader indenfor 5 år)
13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst
Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser
13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader
170 Besvarelser og 87 besøg
36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet!
Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år
Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år
0 1 2 3Ingen Svag Middel Stor
Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig
Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m
Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m2 3-10 m2 < 10 m2
Vækst i tilstødende - - - -rum
Vækst i - - - -indblæsningsanlæg
Meget støv - - - -
Samlet - - - -
Risiko for eksponering
Bygningsassocieret funga
• Kun et lille antal skimmelsvampearter er i stand til at gropå et specifikt byggemateriale
• En given kombination af materiale og fugt vil selektere tilfordel for nogle få arter.
• Hvilke skimmelsvampe der findes kan give en ide omhvor fugtigt der har været
Skimmelsvampe i vandskadede bygningerRH 80% - lagersvampePenicillium spp.
Aspergillus spp.
Wallemia sebi
85% RH 90% - PhylloplanerCladosporium spp.
UlocladiumAlternariaPhoma
Vandskadesvampe, RH 90-95%Stachybotrys chartarum (S. atra)Trichoderma spp.haetomium globosum
Skjult skimmelsvampevækst!
VÅDRUM
Beboelsesrum
Lofts- og kælderum
Fugt i trækonstruktioner
Og nu til Mycometer Air Testen ved Morten Reeslev…