KK 08-2012

Københavns Lærerforenings socialrådgiver Lene An-dersen hjælper medlemmer, der er i knibe. Inde i bla-det fortæller hun om sit arbejde.

Efter KLF’s ordinære generalforsamling er der middag, sidste frist for at tilmelde sig den er fredag 21. septem-ber. Og efter middagen er der levende musik og dans.

KK Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærer-

KK’s mail

Redaktion

Forside

Layout

Tryk

Hjemmeside

Annoncer

Oplag 4.892

Deadline til KK

-

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer

Stof til KK

-

Næste nummer

Deadline KK 9

PETE

R GA

RDE

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

INDHOLD

Krabber der napperTredje klasse på Amager Strand

KLF’s socialrådgiverBehovet for rådgivning til medlemmerne vokser støt

Ordinær generalforsamlingHusk danseskoeneDagsordenForeløbigt driftsbudget for 2013Praktiske forholdIndledningFormandens skriftlige beretningKLF’s årsregnskab 2011Koloniernes årsregnskab 2011

BR-kommentar Anne Vang om chancelighed

KommentarElse Sommer om sommeruniversitetet

København til Berlin på cykel Tre 8. klasser på Kirkebjerg tog afsted

Faglig kommentar Skolepolitisk udvikling nedefra

02

06

111112141516172628

30

36

38

44

KK NR. 8

19. SEPTEMBER 2012

105. ÅRGANG

LEDER

Foreningens årsberetning, der tradi-tionelt går under betegnelsen ’for-

mandens skriftlige beretning’, plejer at være et digert værk, der optager et helt nummer af KK. Den praksis laver vi om på fra i år. I bladet bringer vi denne gang en kort udgave af formandens be-retning på otte sider plus to sider med foreningens regnskab plus to sider med Koloniernes regnskab – alene regnska-berne plejer at fylde 13 sider.

Den fulde beretning og de detaljerede regnskaber skal nu findes på forenin-gens hjemmeside: klfnet.dk – unægtelig en billigere måde at mangfoldiggøre et omfattende materiale på. Samtidig vil vi gerne slå på tromme for hjemmesi-den, der blev relanceret ved årets be-gyndelse. Her finder du ud over den ful-de ordlyd af den skriftlige beretning og-så grundlæggende faglig information, opslag om kurser, møder og ledige lej-ligheder, det nyeste nummer af KK som du kan bladre i, søgefunktion til KK’s artikeldatabase, nyheder der løbende skiftes ud og små videoer fra det køben-havnske skoleliv.

Vi håber, at du jævnligt vil kigge ind på hjemmesiden, for den er i dag et uundværligt kontaktsted, hvor du, dine kolleger og foreningen mødes. KLF’s bestyrelse har netop vedtaget sin nye kommunikationsstrategi, hvor også brugen af facebook indgår. De sociale medier er i dag en integreret del af kommunikationen i samfundet, og der-for er vi også med her. Antallet af bru-gere på KLF’s facebookside er i løbet af nogle måneder steget fra 240 til forle-den dag 422, og vi håber, at endnu flere vil slutte sig til. Her er der nem og hur-tig kontakt med kolleger og alle andre ’venner’ – og ikke mindst i dagene med sommeruniversitet så vi stor aktivitet på siden.

Ikke alle lærere er digitale indfødte, altså født og opvokset med en computer ved hånden, skønt en stærkt stigende

del er virkelig dygtige. Den store spred-ning gør det nødvendigt, at efteruddan-nelse i brugen sker målrettet og ikke ud fra nemme bureaukratiske helhedsløs-ninger. For eksempel blev sommeruni-versitetets kurser i smartboard oplevet som spredehagl af mange lærere, hvor for få virkelig ramte plet. Den slags kur-ser bør foregå lokalt på de enkelte sko-ler tilpasset skolens digitale kapacitet og brugernes færdigheder. I dag står nogle skoler med det problem, at BUF har tømt deres kursuskasse til formål, der gav ringe udbytte, så de ikke selv har penge til målrettet efteruddannelse, der dækker skolens og lærernes behov.

Bekymrende er også resultatet af en undersøgelse, som Teknologisk Institut har lavet af teknologiforståelsen hos lærerstuderende. En midtvejsrapport peger på ’uoverensstemmelsen mellem den umiddelbare teknologientusiasme og de mange investeringer i it på sko-lerne på den ene side – og medarbej-dernes kompetencer i forhold til at ud-nytte teknologien optimalt på den an-den side’. Altså, trods store investerin-ger i it på skolerne halter det med at uddanne lærerne i at bruge den i det daglige arbejde. ’De bliver simpelthen ikke klædt godt nok på’, hedder det i beskrivelsen, og den tanke lyder ikke fremmed.

Helt galt er det naturligvis, når ikke kun lærernes it-kompetencer er for rin-ge, men når også hardware og trådløse netværk er ustabile og stiller sig i vejen for it-inkluderende undervisning. Vi hører stadig om lærere, der har en al-ternativ plan uden brug af teknologi i tasken, hvis teknologien svigter. Det er naturligvis meningsløst og demotive-rende, men nok så fine smartboards og anden hardware anskaffes forgæves, hvis ikke kommunen sørger for midler til, at lærernes efteruddannelse er i or-den.

pg

Online og efteruddannelse

2 KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012

spørgsmål til naturvejlederen fra ’Natur der Bevæger’. Han hedder Martin Macha-do, og iført grønne vaders er han ved at hive et par fiskeruser i land ved Amager Strandpark.

Elevernes begejstring stiger, og der er kamp om pladserne helt nede ved vand-kanten, hvor Martin hælder nattens fangst over i store baljer. Eleverne hujer entusiastisk og tæller antallet af fisk og krabber, der ryger fra nettet over i baljer-ne. ’Orv, se de tre store krabber, den ene holder fast i nettet’. ’Nøjj, hvor er den blå krabbe bare flot!’

Krabber napper 3. klasse er sammen med ’Natur der Be-væger’ på Amager Strandpark for at lære om fisk og krabber i den lokale, bynære natur. Og Martin sætter hurtigt de super-motiverede elever i gang:

– Nu skal I sortere de forskellige fisk og krabber i bakker og baljer. Sørg for at krab-ber og skrubber kommer hver for sig, for krabbers livret er skrubber, siger han.

Eleverne går i gang med stort gåpåmod. De tager krabber og fisk i hænderne og undersøger dem. Sanserne bombarderes med indtryk. Krabbens ben stikker, og kloen napper. Ålekvabben er faktisk ’glat som en ål’, mens skrubben føles noget mere ru mod fingrene.

Elever i dialogDa fangsten er sorteret og fordelt i baljer og undersøgelsesbakker, får eleverne i mindre grupper til opgave at sætte sig ind i fakta om den fisk, de har valgt, og deref-ter fortælle de andre om den.

Krabber der napper og skrubber i bakkerEleverne stiller spørgsmålene og sanser mange af svarene på deres krop, når fagligheden byg-ger på deres egne oplevelser.

Hvad spiser en skrubbe, og hvem er dens værste fjende? Har krabber vir-

kelig to tissemænd, og hvordan kender man forskel på pige- og drengekrabber? Hvordan kan man se, om den dér Roskil-dereje har rogn?

Eleverne i 3. klasse fra Skolen ved Sun-det undrer sig og stiller mange nysgerrige

Drengegruppen af-søger havbunden for liv med med strygenet og vand-kikkert.

3. klasse fra Skolen ved Sundet undersøger dyrene i nærmiljøet.

KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 3

De får udleveret faktaark om fiskene, og mange spørger også Martin om særlige detaljer ved deres fisk. Eleverne fortæller hinanden om deres fisk, og selv om det kan være svært lige at huske alle detaljer, opstår der mange gode snakke mellem eleverne. Så er det tid til frikvarter, og lynhurtigt er de spredt ud over stranden i fuld gang med at lege.

Sanselig læringKK spørger klassens natur/teknik lærer, Christina Valskov Weichardt om, hvad elevernes faglige udbytte er på sådan en udeskoledag.

– I uderummet er der højt til loftet, der dufter af havvand, og alle sanser er i spil. Eleverne får kendskab til dyr, der lever i de-res lokalmiljø. De lærer fx om dyrenes føde-kæder, og fordi læringen er bundet til en sanselig og kropslig oplevelse, husker de det faglige stof bedre, end hvis de bare hav-de set billeder og læst om dyrene i en bog.

– De har tingene i hænderne og både rører, føler og lugter dyrene, og den ople-velse lagrer sig på en anden måde i ele-

Eleverne får dyrene i hænderne, og læ-ringen er bundet til en sanselig og kropslig oplevelse.

verne, siger Christina og fortsætter: – Der er også en masse social læring på

spil. Eleverne leger ikke nødvendigvis med de samme børn som hjemme på sko-len, og drengene kan ikke spille fodbold, som de plejer. De bliver nødt til at være kreative og finde på andre lege, så der op-står nye lege, andre relationer og et andet samvær end hjemme på skolen.

Elegant tangnålEfter pausen deles klassen i to grupper. Drengegruppen tager vaders på, og med strygenet og vandkikkerter begynder de at afsøge havbunden for liv. Eleverne fanger hurtigt teknikken med at stryge nettet løst henover sandbunden, og snart er un-dersøgelsesbakkerne fyldt med rejer, et par vandmænd, en lille skrubbe på stør-relse med en femkrone og en elegant tangnål, der nærstuderes grundigt.

Martin har tidligere lovet eleverne reje-sushi, så de, der har lyst, får lov til at sma-ge en helt frisk reje. Hovedet nives af re-jen, og den stoppes i munden, der fyldes med den friske, salte smag af hav.


Ok at slå ihjel Pigegruppen er sammen med Martin ved at sænke fangstnet ned i vandet ude på molen. I fangstnettet lægges madding i form af en ålekvabbe, der er skåret i min-dre stykker. Det afstedkommer en snak om det rimelige i at slå dyr ihjel for at bruge det til madding.

Martin griber diskussionen og inddra-ger snart alle i debatten. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til, om det er ri-meligt i at slå dyr ihjel – de skal stille sig på naturmåleren i form af et reb, der ligger på jorden. Stiller man sig i den ene ende af rebet, synes man, at det er ok, og stiller man sig i den anden ende, synes man, at det ikke er ok.

Eleverne fordeler sig langs rebet, og Martin spørger ind til, hvorfor de har stil-let sig dér, hvor de har. Snakken giver an-ledning til eftertanke og sammenligning mellem det at spise burgere og rødspæt-tefileter, bruge en fisk som madding og så at hive hovedet af en reje og spise den.

Natur bevæger– Sådan en etisk diskussion siger egent-ligt meget godt, hvad ’Natur der Bevæger’ handler om: At give børn og unge en vi-den om de dyr og den natur der findes i deres lokalmiljø. At vække deres interesse og engagere dem følelsesmæssigt, og der-ved skabe grobund for, at de kan være med til at tage stilling til og ansvar for vores natur, dyr og planter, siger naturvej-leder Martin Machado.

Han forklarer, at navnet ’Natur der Be-væger’ har en dobbelt betydning: Det hentyder både til, at der er plads til mas-ser af leg og bevægelse i naturen, men og-så til, at vi mennesker kan bevæges følel-sesmæssigt i mødet med naturen.

– ’Natur der Bevæger’ tilbyder gratis aktiviteter med natur, bevægelse og fri-luftsliv til skoler, institutioner, familier og borgere generelt. Målet er at få flere børn og unge til at bevæge sig på bynære grøn-ne og blå områder. Alt for mange er i dag inaktive foran skærm og computer. ’Natur

Børnenes interesse og engagement vækkes, og de kan være med til at tage stilling til og ansvar for vores natur.


der Bevæger’ arbejder for at aktivere børn, unge og voksne og tilbyder sammen med det lokale foreningsliv mange udendørs-aktiviteter for alle, forklarer Martin.

Fisk kan ikke bakkeDagen er ved at være forbi, og inden ele-verne går hjem, demonstrerer Martin, hvordan sådan en fiskeruse fungerer:

– Fiskene svømmer lige ind i nettet, og så kan de ikke finde ud af at bakke. Derfor svømmer de til en af siderne og når de så er svømmet gennem de små åbninger i fi-skerusen kan de ikke finde tilbage igen, forklarer han.

Eleverne er trætte og fyldt op med op-levelser. Et par af dem nævner det med at have vaders på som noget sjovt:

– Man kan mærke, hvordan vandet presser på benet, så de der vaders sugede sig helt tæt ind til benet. Nogle elever for-tæller, at det var sjovt at holde en krabbe og sejt at kunne se, om det er en drenge- eller en pigekrabbe. Andre igen hæftede

sig ved det at smage en helt frisk reje, mens nogle stadig synes, at det var synd for ålekvabben, som måtte lade livet som madding.

Mens hele banden går hjemad, stiller en elev endnu et spørgsmål:

– Christinaaaa, hvornår er vi hjemme? ■

’Natur der Bevæger’ er et treårigt projekt under DGI Stor-københavn. Det er projektets vision at bidrage til øget livskvalitet og trivsel hos børn og voksne gennem aktiviteter med natur og friluftsliv i tæt samarbej-de med det frivillige foreningsliv. Alle skoler og institutioner kan deltage i gratis aktiviteter med ’Natur der Bevæger’. Projektet er finansieret af Fri-luftsrådet, Trygfonden, Nordeafonden og Københavns Kommune.

Læs mere på: naturderbevæger.dk

Aktiviteter med børn i naturen stimulerer både det følelsesmæssige og det faglige.


Siden 2006 har Københavns Lærerfor-ening haft sin egen socialrådgiver an-

sat i sekretariatet. Personen er Lene An-dersen, som mange medlemmer vil kende. Og blandt dem, der har deres daglige gang på Frydendalsvej, er hun kendt som suve-rænt den, der modtager flest taknemmeli-ge hilsener fra foreningens medlemmer.

Lene Andersen blev i 1995 ansat som sekretær i KLF, og med sin femten år lan-ge forudgående ansættelse i Skat som baggrund – i en årrække tillige tillidsre-præsentant – fik hun også rådgivning om barsel, løn og pension i sin portefølje på Frydendalsvej.

I de år voksede behovet for rådgivning til medlemmerne, og i 1998 blev Lene til-budt en konsulentstilling, for det var jo en konsulent medlemmerne spurgte efter, når de søgte råd og bistand.

Et par år senere gik Lene Andersen i gang med at læse til socialrådgiver som fjernstudium sideløbende med sit fuld-tidsarbejde, og indsatsen blev i 2006 af-sluttet og markeret ved en ansættelse som foreningens første socialrådgiver.

– Jeg indså, at det er nødvendigt at ha-ve socialrådgiveruddannelsen, fordi det er vigtigt at kunne tale socialrådgivernes sprog og bruge den korrekte terminologi, fordi vi bevæger os på et lovområde.

– Uddannelsen giver et indblik i den meget brede sociallovgivning, der dækker mange områder, desuden indeholder den metodik, psykologi, sociologi og ikke mindst jura spiller en stor rolle.

– Det ser vi jo også i jobcentrene i dag. De går ind og lukker nogle pengekasser på juridisk argumentation.

Flexjobordningen har været en succesEt af Lene Andersens vigtige arbejdsom-råder har været at hjælpe københavnske lærere, der har brug for det, ind i flexjob – en ordning der har været meget vellyk-ket både i forhold til at fastholde tilknyt-ningen til arbejdet og for medlemmer personligt.

– Flexjobordningen blev indført for at få personer, som var mere eller mindre marginaliserede fra arbejdsmarkedet, i gang arbejdsmæssigt. Den var oprindeligt ikke kun tænkt som et redskab til arbejds-fastholdelse, men det blev den, for vi øj-nede nogle muligheder for at fastholde personer, der ikke havde den fulde ar-bejdsevne, fortæller Lene Andersen.

– På det tidspunkt, hvor vi havde flest flexjobbere på skolerne, var omkring hun-drede medlemmer omfattet af ordningen – typisk folk der af fysiske eller psykiske årsager havde en nedsat arbejdsevne.

– Det kunne være alvorlige sygdomme som fx sclerose eller psykiske lidelser, der gør, at man lettere bliver stresset. Evnen til at klare belastninger kan være meget forskellig fra menneske til menneske.

Udgangspunktet i flexjob er, at perso-nerne reelt ønsker at fortsætte i jobbet, og at de varetager lærerarbejdet, men man laver nogle rammer, så de arbejder i mindre omfang. Det kan typisk være, at en person skal have en ugentlig fridag el-ler eventuelt en jævn fordeling af lektio-ner hen over ugen. Man skal måske ikke have klasselærerfunktion, fordi det med-fører øget mødevirksomhed og andre pres.

Har der været interesse for den ordning fra skolelederne?

– Det synes jeg i høj grad, specielt hvis skolelederen har anset personen for en god medarbejder, som har ydet sit til sko-len, så vil de i høj grad gerne være med til at fastholde.

Hjælper kolleger i knibeOm kommuner skal overholde loven? Ja, det skal de, og jeg er med til at sikre, at det sker, siger Lene Andersen, der som KLF’s socialrådgiver går med medlemmerne til møde og fungerer som deres bisidder. Arbejdsfastholdelse og sygedag-penge er hendes største arbejdsområder.

SOCIALRÅDGIVER I KLF


– Tillidsmanden er ikke konkret ind-draget i de sager, men alligevel – det er jo vigtigt, at man har diskussionen på en skole om, hvad flexjob er, og hvorfor nog-le kolleger har specielle vilkår, så der ikke opstår mislyde, fordi en kollega måske ar-bejder færre timer til samme løn.

Afklaring af behov og ressourcerDa flexjobordningen startede, fik medar-bejderen løn i forhold til den tid, han ar-bejdede på skolen, og så fik vedkommen-de et tilskud på begyndelseslønnen ved siden af. Senere blev der indgået en aftale på børne- og ungeområdet, at alle lærere skulle have deres sædvanlige løn – Lene Andersen:

– I dag skal man have en varigt og væ-sentlig nedsat arbejdsevne på 50 procent eller derunder. Varig betyder, at behand-lingsmulighederne er udtømt. Væsentligbetyder, at arbejdsevnen er 50 procent el-ler mindre inden for alle erhverv.

– Derfor er det vigtigt også i forbindel-se med den korrespondance, man har med sin egen læge, at han rent faktisk er klar over, hvad han skal skrive til social-forvaltningen. Jeg ser nogle gange, at de forkerte ord medfører andre vurderinger.

Nogle lærere har måske fået et forkert job, kan man hjælpe dem videre til et job, der passer til dem?

– Det kan man godt sige, men det hand-ler meget om at afklare, hvad det er for elementer i jobbet, der er vanskelige. For nogle er det at være sin egen arbejdsgiver og altid være på arbejde, og ikke have fas-te rammer om arbejds- og privatliv, og skulle hjem og forberede sig – det kan for nogle være svært. I de tilfælde skal man ikke nødvendigvis fastholde en lærer i jobbet, for sådan er vilkårene i lærerar-bejdet.

– Men hvis man nu har en psykisk diag-nose og ellers er velbehandlet, så er der mange, der klarer lærerarbejdet på fuldt ud samme vilkår. De udtrættes bare og bliver belastede, hvis de har for mange bolde i luften. De vil gerne fortsætte i læ-rerjobbet, og det er udgangspunktet.

– Måden vi har lavet flexjob på i Kø-benhavn og i KLF er, at man skal kunne varetage et lærerarbejde inden for de rammer, man har. Så kan der være nogen, der kun kan undervise små grupper, men en flexaftale skal kunne lade sig gøre på den enkelte arbejdsplads og inden for de rammer og den normering, der findes her.

Lene Andersen, socialrådgiver i Københavns Lærerforening:

– Gennem de sidste ti år er stress og de-pression kommet til at fylde væsentlig mere.


Har du mødt lærere, der siger, at de ikke ønsker at være lærer, at de ikke du’r til det, og kan du hjælpe os over i noget andet?

– Ja, men ikke så mange efter at krisen er kommet. Jeg mærker klart, at i krisetid holder folk fast i jobbet, for det er svært at gå ud og finde et andet arbejde, men tid-ligere har jeg i høj grad hjulpet folk over i et andet erhverv, fordi de ikke kunne se sig selv som lærere.

– Det kan skyldes rammerne i forhold til arbejdet. Det kan også være, at man psykisk er for skrøbelig en person til at være i de konfliktfelter, man bevæger sig i som lærer.

Er det typisk unge nyuddannede eller folk med flere år på bagen?

– Det har været både og. Man kan sige, at personer, der er tjenestemænd, har an-dre muligheder i kraft af deres pensions-forhold end de unge lærere, men der er også unge, der i løbet af kort tid har fun-det ud af, at de selv har noget med i baga-gen, som gjorde, at det her var for van-skeligt et job for dem.

Hvad kan man hjælpe dem videre til?– I det sociale system ligger der fire

elementer, og det er som udgangspunkt altid den mindst mulige foranstaltning, der sættes i værk. Der er arbejdsfastholdelse,hvor der er mulighed for fx hjælpemidler og støtteordninger. For eksempel har jeg haft en lærer, der havde nogle kognitive vanskeligheder, som har fået en personlig assistance. Det betyder, at det er stadig

hende, der står for undervisningen, men hun har en person, der i dette tilfælde er læreruddannet, som er sammen med hen-de, hvis hun mister overblikket i under-visningen og kan træde til. Det er jo en måde at arbejdsfastholde en person på, hvor hun stadig arbejder på fuld tid.

Som en anden vej er der mulighed for omskoling, hvis man har en begrænsning i sin arbejdsevne.

Så er der flexjob, hvis man har det, der hedder varig væsentlig nedsat arbejdsev-ne. Og endelig social pension, hvis man har en ubetydelig arbejdsevne.

Er der muligheder for omskoling?– Ja, vi har haft flere lærere, der er ble-

vet revalideret. Mulighederne afhænger meget af, hvad personerne selv har af in-teresser, og hvad de kan se sig selv i. Nog-le er kommet videre inden for edb eller vejlederuddannelsen, hvor de har brugt deres kompetencer som lærer, men inden for et andet felt.

Flere med stress og depressionerDe lærere der henvender sig i dag, er det en anden type lærere, en anden aldersgruppe eller på grund af andre problemer end for ti år siden, da du startede på uddannelsen?

– Gennem de sidste ti år er stress og depression kommet til at fylde væsentlig mere. Det pres, folk er under, sammen med at man stiller større krav, og at sko-lerne er spændt hårdere for økonomisk, det betyder noget.

– Kravene er mange. Teamarbejde er for eksempel ikke noget, der ligger for alle. Det har presset nogle lærere, der har væ-ret vant til at passe deres egen undervis-ning. Det stiller nogle andre krav til sam-arbejde. Det stressende kan ligge i, hvor-dan man skal organisere det, mellem ind-byrdes forskellige lærertyper.

– Det har fx været svært for nogle æl-dre lærere, som kom i team med unge læ-rere, der havde et enormt højt ambitions-niveau for deres undervisning. Det har virkelig presset nogle i forhold til at skul-le følge med.

– For nogle kan det naturligvis være et positivt pres, men hvis der samtidig er ting i ens liv, der er svære, måske en kro-nisk sygdom, så kan det være vanskeligt

– Lærere har stor indflydelse på eget arbejde, men til gengæld skal man være god til at be-grænse sig og sige, at nu er det godt nok.


at honorere de høje krav – også om stor mødevirksomhed og forventninger om at stå til rådighed for en forældregruppe.

Føler man ikke slår til– Lærere har stor indflydelse på eget ar-bejde, men til gengæld skal man være god til at begrænse sig og sige, at nu er det godt nok. Det, jeg hører fra lærere er, at de altid kan gøre det bedre, og mange gange er de meget kritiske over for deres egen indsats og spørger sig selv, hvad de kunne have gjort anderledes.

– Hvis man har svært ved at grænse-sætte sig selv, så kan det hele blive meget belastende samtidig med, at man som læ-rer bliver bombarderet med holdninger i medierne og nye krav fra arbejdsgiveren.

– Der er hele tiden mange nye initiati-ver, men de når ofte ikke rigtig at blive implementeret, før endnu andre kommer rullende. Det kan være svært at følge med, og det kan skabe et tungt pres.

– Hvis man går i en lang periode og har svært ved at honorere kravene, så kan man få stress, der måske udvikler sig til depression. Det kan efterfølgende medfø-re, at vedkommende får en øget sårbarhed.

Fungerer som medlemmernes advokatEr du ikke en overflødig person i velfærds-samfundet, for vi har jo socialrådgivere ansat i kommunen, der skal tage imod, hvis der opstår problemer?

– Det kan man godt sige. Egentlig bur-de jeg ikke sidde her og være ansat i en fagforening. Men man kan sige, at kom-munerne og jobcentrene er også under et voldsomt pres.

– En socialrådgiver i en kommune har en forpligtelse til at vejlede den enkelte borger, men den bliver ikke altid over-holdt, og man kan ikke være sikker på, at man får de rettigheder, man har krav på. Der er desværre større fokus på pligter end rettigheder.

– Og for en ansat lærer, der bliver syg, er det svært både at skulle forholde sig til sin arbejdsplads og til det sociale system. Systemet stiller også flere krav om, at folk hurtigt skal komme tilbage til arbejds-markedet. Folk oplever, at der også er et stort pres i dét system, og det er svært at

navigere i det og finde ud af, hvad det er for et regi, man sorterer under.

Skal kommuner ikke overholde loven?– Det skal de da, men sådan ser virke-

ligheden ikke altid ud. Jeg har nogle sa-ger, hvor vi har kæmpet for nogle afkla-ringer i fem år. For eksempel har vi lige fået afsluttet en sag, som vi heldigvis har vundet, men hvor et jobcenter mente, at et af vores medlemmer skulle ud og ar-bejde på det ordinære arbejdsmarked, men socialforvaltningen endte med at til-kende pension. Miseren skyldtes, at kom-munen ikke anerkendte nogle af de læge-udtalelser, der rent faktisk lå i sagen,

Er læger ikke en helbredsmæssig autori-tet?

– Kommunerne har deres egne læge-konsulenter, der oversætter lægepapirer-ne til sagsbehandlerne, så vi ser i høj grad, at de lægeerklæringer, der ligger, bliver tilsidesat.

Så hvis man er lærer i knibe, så har man altså brug for en til at advokere i form af vores socialrådgiver i foreningen?

– I mit arbejde i foreningen har jeg valgt ikke kun at rådgive inde på konto-ret, så jeg går i stort omfang med ud som

bisidder i sygedagpengesager til de lov-pligtige opfølgninger, der skal være med jobcenteret, og er med vores medlem ude for at finde ud af, hvad det er, vi skal have afklaret i den pågældende sag.

▲

– Hvis man har svært ved at sætte grænser, kan det hele blive meget belastende samtidig med, at man som lærer bliver bom-barderet med hold-ninger i medierne og nye krav fra ar-bejdsgiveren.


– Det er ikke ualmindeligt, at der er fem skiftende kommunale sagsbehandlere i en sag, så mange gange er jeg den ene-ste, der har været med gennem hele for-løbet.

Hvordan møder kommunens socialrådgi-vere dig, når du tropper op?

– I Københavns Kommune opfordrer man faktisk de sygemeldte til at tage en bisidder med, og jeg har et rigtig fint sam-arbejde med kommunen og kender mange af sagsbehandlerne.

– Vi har bestemt respekt for hinandens roller. De har en myndighedsudøvelse, som jeg ikke har, og de har en beslutnings-kompetence, som jeg heller ikke har, men jeg kan være med til at sikre, at den lov-givning, der findes, rent faktisk bliver overholdt.

– Vi har somme tider problemer i for-hold til sygedagpengesager, fordi man som udgangspunkt kun kan få sygedag-penge i 52 uger. Der er nogle forlængel-sesmuligheder, men så skal personen pas-se ned i en bestemt kasse. Det er mange gange en vurdering, og her skal vi sikre os, at den vurdering bliver foretaget så korrekt som muligt.

Hvad kan berettige til mere end 52 ugers sygedagpenge?

– Det er fx, hvis man forventes at blive rask inden for yderligere to gange 52 uger, men afventer behandling, eller hvis man skal have afklaret sin arbejdsevne.

Hvad i tilfælde af alvorlig sygdom, hvor et behandlingsforløb kan strække sig over flere år?

– Her er der en mulighed for, at man kan forlænge sygedagpengene i yderligere to år, men det kræver, at man rent faktisk forventer, at folk bliver raske inden for den tre års periode. Hvis vi har en sag, som vi kan se strækker sig ud over det, så sker det oftere og oftere, af folk kommer på kontanthjælp.

– Den situation kan skabe voldsomme problemer, fordi man ikke må have en formue på over ti tusind kroner, og hvis der er ægtefælleforsørgelse, så får man ingenting. Vi ser i stigende omfang, at man stopper sygedagpengene, og vi har medlemmer, der er blevet sat på kontant-hjælp, konstaterer Lene Andersen.

– Vi har også oplevet, at medlemmer har været uden indtægt i et års tid, mens det skulle afklares, om de var berettiget til et flexjob. De har i ventetiden måttet leve af deres ’formue’ eller ægtefællens indtægt. Den situation så jeg ikke for fem år siden, og vi mærker tydeligt, at kom-munerne tænker meget på økonomi.

Hvad venter der osHvis du skulle se fremad – er der nogen nye udviklinger på trapperne?

– Der kommer en reform i forhold til flexjobområdet og førtidspension i 2013. Det bliver vanskeligere at få et flexjob, og det bliver meget svært at få en social før-tidspension.

Har du tid til alle, der henvender sig?– Det svinger meget. Det, der kan være

et problem for medlemmerne, kan være, at jeg måske er svær at få fat i lige, når det brænder på, fordi jeg er så meget ude af huset. Men så må de lægge en besked, så vender jeg tilbage.

– Jeg vil meget gerne hjælpe, når der er tale om arbejdsfastholdelse på skolerne, fordi ude på skolerne kan de nok ikke ha-ve overblik over alle de ordninger, der fin-des. Fx har vi også et samarbejde med projekter i Københavns Kommune under navnet ’Tidlig Indsats’ (under Arbejdsmil-jø København), hvor både lærere og lede-re kan få rådgivning og coachende samta-le, hvis de har problemer i forhold til de-res arbejde, fortæller Lene Andersen.

Vigtige netværk– Du møder mange, der er i knibe og rigtig kede af det, har du et fagligt netværk, hvor du kan bearbejde og dele dine oplevelser?

– Jeg har et samarbejde med socialråd-giverne i DLF og i de små lærerorganisati-oner. Desuden også forskellige netværk i forbindelse med Socialrådgiverforenin-gen. De dækker mange faglige områder fx lovgivningsstof, for det er vigtigt hele ti-den at være helt up to date med nye reg-ler – også med tolkningen af dem.

– Desuden har jeg personlig psykolo-gisk supervision, for jobbet kan jo somme tider omfatte svære menneskelige situati-oner, siger Lene Andersen. ■

Husk danseskoene

Sidste frist for at tilmelde sig

middagen er fredag 21. september

K ø b e n h a v n s L æ r e r f o r e n i n g so r d i n æ r e g e n e r a l f o r s a m l i n ga f h o l d e s f r e d a g 5 . o k t o b e r

k l . 1 5 t i l 1 9 i K o r s g a d e h a l l e n

E f t e r g e n e r a l f o r s a m l i n g e n e r d e r

m i d d a g , m u s i k o g d a n s

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E



KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2012fredag 5. oktober kl. 15-19 i Korsgadehallen,Korsgade 29, 2200 København N

Velkommen til

Dagsorden1. Valg af dirigent og hjælpedirigent

2. Valg af referenter

3. Vedtagelse af forretningsorden

4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne

5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed)

6. Fastsættelse af kontingent

7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode

8. Eventuelt

Dette nummer af KK bedes medbragt på generalforsamlingen. Nye med-lemskort er udsendt til tillidsrepræsentanterne til uddeling. Medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, har fået tilsendt medlemskortet direkte.

Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 19. Hvis det ikke er muligt at afslutte ge-neralforsamlingen til dette tidspunkt, vil den fortsætte på et senere tidspunkt. Redaktio-nen af beretningsmaterialet er afsluttet fredag 7. september. Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted – se tilmelding til denne på side 4.

PETE

R GAR

DE

KorsgadehallenKorsgade 29, 2200 København N

Medlemskort SKAL medbringes på ge-neralforsamlingen, idet det fungerer som STEMMEKORT.

ORD

INÆ

R G

ENER

ALF

ORS

AM

LIN

G


O

RDIN

ÆR

GEN

ERA

LFO

RSA

MLI

NG

ad 1) Bestyrelsen foreslår Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ål-holm Skole.

ad 2) Bestyrelsen foreslår, at KLF’s sekretariat påtager sig opgaven, og at to konsulen-ter vælges til referenter, der optager et beslutningsreferat til foreningens for-handlingsprotokol. Beslutningsreferatet lægges på foreningens hjemmeside. Til støtte for referenterne optages general-forsamlingens forhandlinger på bånd. Lydoptagelsen lægges på foreningens hjemmeside og fjernes en måned efter.

ad 3) Bestyrelsen foreslår den forretningsor-den, der har været anvendt tidligere år.

ad 6) Med virkning fra 1. januar 2013 fore-slår bestyrelsen følgende:På baggrund af det foreløbige driftsbud-get for 2013 samt fortsættelse af beslut-ning om differentieret kontingent for visse arbejdsledige medlemmer foreslås følgende uændrede procentvise kontin-gentsatser for år 2013. Satserne fra 1. januar 2013 relaterer sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grund-beløb.

Almindelige medlemmer: 1,88 % af begyndel-sestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelses-trinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele krone-beløb.

Medlemmer af KLF-afdelingen for arbejdsledige/løst ansatte kan i givet fald opnå kontingent-nedsættelse efter følgende regler:

Årlig indkomst Differentieret kontingent 0-186.999 kr. 50 % af normalkontingent187.000-196.999 kr. 70 % af normalkontingent197.000-205.000 kr. 90 % af normalkontingent

Opgørelsen sker – på medlemmets foranled-ning – med tilbagevirkende kraft én gang år-ligt på grundlag af skattevæsenets årsind-komstopgørelse. I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kontingentfritagelse dog også ske for visse perioder i løbet af året.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontin-genterne:Kontingentforslaget er udarbejdet på grund-lag af det af bestyrelsen 3. september 2012 vedtagne foreløbige driftsbudget for 2013. Det foreløbige budget bringes på side 14 til orientering, sammenholdt med det endelige budget 2012. ■

KLF’s to huse på Frydendalsvej – nr. 24 (tv) med sekreta-riat, konsulenter og Frederiksberg Kom-munelærerforening og nr. 20 (th) med mødelokaler, Kolo-nikontor og KK’s og klfnet’s redaktion.

OLE G

ADE M

IKKE

LSEN

OLE G

ADE M

IKKE

LSEN


FORELØBIGT DRIFTSBUDGET FOR 2013

Endeligt budget 2012 i

1.000 kr.

Foreløbigt budget 2013 i

1.000 kr.

Endeligt budget 2012 i

1.000 kr.

Foreløbigt budget 2013 i

1.000 kr.

UdgifterMøder og rejserVikarudgifter/tjenestefrihed 2.080 2.125Omkostningstillæg og pension 930 890Mødeudgifter 80 80Skole-/organisationsmøder 220 220Befordring, tlf., diæter 50 50Tillidsrepræsentantmøder 170 170Generalforsamlinger 215 180Medlemskurser og -møder 895 795Fester 270 275Repræsentation m.v. 75 75TR-udgifter 80 80 PR-udgifter 50 50Tillidsrepræsentantkursus 850 850

LønningerLønninger samt tj.frihed. sekretariat 5.590 5.650Pension, ATP m.v. 850 850Revision 125 125Lønsumsafgift og andre personaleudg. 625 650

KontorholdKontorartikler, tryksager, vedl. af inventar 450 450Porto, kopi, telefon 525 525Afskrivning af inventar 300 300Øvrige kontorudgifter 250 250Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 600 750Lejlighed Berlin/Budapest 0 0

Københavns Kommuneskole 1.635 1.680KLFTV og øvrige medier 350 350Særlige aktiviteter 420 420Støtte til andre 25 25Rådgivningsansvarsforsikring 75 75

Kontingentudgifter m.v.DLF 5.950 6.750Andre kontingenter 200 200Skat 500 500

Udgifter i alt 24.425 25.390

IndtægterKontingenter 22.460 22.800Renter mv. 2.000 2.000Andre indtægter 1.000 1.000

Indtægter i alt 25.460 25.800

Budgetmæssigt nettoresultat 1.035 410

ORD

INÆ

R G

ENER

ALF

ORS

AM

LIN

G


O

RDIN

ÆR

GEN

ERA

LFO

RSA

MLI

NG

fredag 14. september kl. 15.00 – 3 ugers frist fra 5. oktober. Den endelige dagsorden offent-liggøres på hjemmesiden.

forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 21. september kl. 12.

resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF- afdelingerne. Der vil også være mulighed for at fremsætte resolutionsforslag på selve ge-neralforsamlingen. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrel-sesmedlemmer udsendes i videst muligt om-fang samtidigt.

resolutioner og generalforsamlingsvedtagel-ser afleveres skriftligt til sekretariatet under behandlingen af formandsberetningens 1. un-derpunkt.

Mødet begynder kl. 15 med velkomst og sang

beretning for Kolonierne

Efter generalforsamlingen vil man efter til-melding og forudbetaling kunne deltage i en medlemsfest. Middagen serveres kl. 19.30. Festen er kun for medlemmer.

Der serveres vin, 1 øl eller 1 vand og efter middagen kaffe/te. Pris 100 kr. For medlem-mer tilknyttet en skole sker tilmelding til tillidsrepræsentanten.

For medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, kan betaling på 100 kr. ske til for-eningen ved check, via netbank til konto-nummer 9541-5401585, eller på posthus til girokontonummer 540-1585 korttype 01.Husk at oplyse navn på deltager.

Billetten skal medbringes til medlemsfesten som adgangskontrol til middagen.

Tilmelding efter denne dato kan ikke finde sted. Middagsbilletter vil blive sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

Tilmeldingen er bindende, og der vil ikke kunne ske tilbagebetaling. ■

overrækkes umiddelbart efter kl. 19.


ORD

INÆ

R G

ENER

ALF

ORS

AM

LIN

G

Fagforeninger skal være seriøse, solida-

sprællevende. KLF kan glæde sig over en organisationsprocent på sidst i 90’erne, og det giver styrke til at udtale sig på medlemmernes vegne. Det forpligter til gengæld bestyrelse og sekretariat til at være i tæt dialog med medlemmerne og tillidsrepræsentanterne. Derfor har vi ud-formet en kommunikationspolitik, der be-skriver, hvordan vi kommer i god kontakt med hinanden.

KK er fortsat kvalitetsbladet, der fortæl-ler, hvad der sker på de københavnske skoler og i skoleverdenen, problematise-rer og debatterer. Det udkommer nu kun 10 gange om året svarende til én gang om måneden som et mere tematiseret maga-sin.

Vores nye hjemmeside – klfnet.dk – rummer både traditionelt fagforenings-stof, nyheder og debat, og vi håber, at du ofte vil kigge forbi og få glæde af siden. Her kan du også finde vores netop ved-tagne kommunikationspolitik.

Vi har været på facebook siden 2009, men forstærker nu indsatsen og håber derfor, at du vil være med. Du er velkom-men til med det samme at slutte dig til på vores to sider: facebook.com/klfnet og facebook.com/styrkfolkeskolen, for vi vil

meget gerne høre din mening. Det kan være om inklusion, vellykkede arrange-

politiske initiativer der irriterer dig, klap eller klaps til foreningen, eller hvad du har på hjerte.

Vi vil gerne have, at det mangfoldige levende liv på de københavnske skoler og-så afspejler sig på nettet. Folkeskolen skal tales op, for det fortjener den, og det kan vi selv i allerhøjeste grad bidrage til. For første gang i mange år har vi en minister, der ser lærerne og DLF som uundværlige samarbejdspartnere og med initiativet Ny Nordisk Skole genskaber troen på og tilli-den til, at udviklingen sker fra græsrød-derne. Christine Antorini er tilmed stærkt sekunderet af Dansk Industris direktør

--

ancepart.Jeg håber, at vi mødes på generalfor-

samlingen torsdag 5. oktober, hvor der er lejlighed til at drøfte fagpolitiske emner, møde kolleger, se hvem der er årets mod-tager af KLF’s Gyldne Pegepind og nyde en herlig middag med gode kolleger. For tredje gang kombinerer vi fag og fest, idet der efter spisningen er dans til sprælle-vende musik og DJ.

Beretningen udkommer i år i to udga-ver. En kortere her i bladet og en længere og mere grundig på hjemmesiden. Det sker for at økonomisere med pladsen i KK og for at give et hurtigere overblik.

Jeg håber, vi ses i Korsgadehallen, og at du tager nogle kolleger med. Husk tilmel-ding til din TR.

Jan Trojaborg, formand

INDLEDNING

Jan Trojaborgformand forKøbenhavns

Lærerforening

Fag, facebook, fest og farver

KAAR

E SMI

TH


1. LØN OG ARBEJDSTID– side 18OK 13 ArbejdstidLokale lønforhandlinger

2. KØBENHAVNS KOMMUNE– side 19RådhusetBørne- og UngdomsforvaltningenHovedsamarbejdsudvalget

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI– side 19Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2012 og 2013Foreningens budgetarbejde

4. PÆDAGOGISKE FORHOLD– side 20HeldagsskolerTidlig indsats og inklusionTidlig indsats og inklusion i KøbenhavnSommeruniversitetet, efter- og videreuddannelseSamarbejdet med andre faggrupper/lærerprofessio-nen

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2012

Formandens skriftlige beretning i KK er et uddrag af densamlede beretning. Den fuldstændige udgave kan læses på foreningens hjemmeside: klfnet.dk

5. FAGLIGE FORHOLD– side 22Forflyttelses- og beskæftigelsessituationenNyuddannede lærereBørnehaveklasseledernePensionistafdelingenArbejdsledigeLøntilskudsjobFleksjobArbejdsmiljø

6. KOLONIERNE– side 24Fortsat alt for stort pres på feriekolonipladserne

7. FORENINGEN– side 24KLF-DLFSkole og ForældreKK og KLFNETMedlemstallet i foreningenBestyrelsen

INDHOLD

FORM

AN

DEN

S BE

RETN

ING

Illustrationerne til formandens beretninger udført af Niels-Vilhelm Søe.


FO

RMA

ND

ENS

BERE

TNIN

G

OK 13Det er forventeligt, at der er meget få midler til rå-dighed til forhandlingerne, og der er derfor ikke ud-sigt til markante lønstigninger og pensionsforbed-ringer ved OK 13. Der prioriteres generelle procent-vise lønstigninger og en reguleringsordning, så vi følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked – altså lønstigninger der udmøntes til samtlige med-lemmer også foreningens tjenestemandspensioni-ster. Desuden er to blødere områder sat i spil ved overenskomsten ’Kvalitet i undervisningen’ og ’For-bedret arbejdsmiljø’.

ArbejdstidForeningens evaluering af A08 viste, at arbejdstids-aftalen i væsentlig grad understøtter lærernes og børnehaveklasseledernes professionelle ansvar for den samlede undervisningsopgave.

Evalueringen viste også, at der er store udfordrin-ger i at skabe gode rammer for folkeskolens udvik-ling og understøtte skolen som attraktiv arbejdsplads samt skabe sammenhæng mellem opgavernes om-fang og den tid, der gives til opgaverne. Det sidste mærkes i høj grad i den almene skole, som skal in-kludere flere elever. Denne opgave indebærer mange møder med andre faggrupper, forældre og netværk og en høj grad af skriftlighed omkring den enkelte

-ningen (kasse 2).

Udfordringen ligger i, at der skal prioriteres i op-gaverne i kasse 2, hvilket bestemt ikke er nemt, da det så er teammøder og afdelingsmøder, der må ned-

prioriteres. Skoleledere og TR’ere på skolerne har sammen ansvar for, at aftalen holdes – også i tider med nedskæringer.

Lærerne oplever generelt, at der presses flere op-gaver ind i kasse 2, og at man lokalt har forskellige fortolkninger af opgavers placering. Derfor afholdt foreningen i samarbejde med forvaltningen i februar og marts måned møder i de enkelte områder, hvor arbejdstidsaftalen blev gennemgået. På disse møder deltog både ledere og TR’ere. Erfaringen er, at det er et godt udgangspunkt for samarbejdet at holde fæl-lesmøder. På møderne blev der også orienteret om besparelsen på elevfrikvarterer på 5 min. pr. dag. Forvaltningen og foreningen har aftalt, hvordan den-ne besparelse skal udmøntes i praksis. Der har i læn-gere tid været pres på lærernes arbejdstid. Dette pres vil nok blive øget op mod OK13, så der kan forudses vanskelige overenskomstforhandlinger.

Lokale lønforhandlingerForeningen har i foråret 2012 sammen med forvalt-ningen gennemgået, hvor meget lokalløn der reelt blev udmøntet af de lokaler lønmidler i skoleårene 2010/11og 2011/12. Det viste sig, at en del skoler ifølge opgørelsen ikke havde udmøntet hele det af-talte beløb.

Skolerne blev derfor bedt om at undersøge, hvorfor der kunne være uoverensstemmelse mellem det be-løb, der skulle være forhandlet, og det indberettede beløb. Tillidsrepræsentanterne blev af foreningen orienteret om, hvor stort beløbet var på de enkelte skoler.

I de tilfælde, hvor der reelt var udmøntet for lidt, blev skolerne bedt om at forhandle de manglende beløb. Det har resulteret i en række nye aftaler for de foregående år, men det er fortsat foreningens opfat-telse, at der resterer midler, der skal forhandles på plads.

1. Løn og arbejdstid


FORM

AN

DEN

S BE

RETN

ING

RådhusetI det forløbne år har vi i det nye, centrale samar-bejdsorgan (CSO) blandt andet drøftet administrati-onsplanen, whistleblowerordning, trivselsmålinger, frihed ved særlige begivenheder, Koncernservice, ud-licitering og tillidsbaseret ledelse. Efter betydelige fødselssmerter foregår drøftelserne nu frugtbart.

Det er aftalt, at samtlige tillidsfolk indkaldes til en orientering, når der i løbet af september er indgået budgetforlig for 2013.

Børne- og UngdomsforvaltningenKøbenhavns Kommune bruger mange penge på ad-ministration, når der sammenlignes med de andre større byer i Danmark. Det er derfor besluttet, at der frem mod 2015 skal spares op mod 500 mio. kr. på den kommunale administration, og her kommer BUF som den største forvaltning til at bære en stor del af besparelsen. På vort område er det besluttet, at man-ge af de opgaver, de administrative ledere på skoler-ne varetager, skal flyttes centralt til kommunens Koncernservice.

HovedsamarbejdsudvalgetBUF har over for KFF/Fællesrepræsentationen i Kø-benhavn tilkendegivet, at der ønskes nedsat et MED forhandlingsorgan i forvaltningen. En MED-struktur vil betyde, at samarbejds- og arbejdsmiljøsystemet sammenlægges, og ikke som nu kører ad to forskelli-ge spor. BUF’s ønske med en MED aftale er, at ar-bejdsmiljøet får mere fokus, og at organisationen i langt højere grad end i dag funderes på samarbejde. Der er lagt op til en åben og tilpas langstrakt proces, hvor den enkelte arbejdsplads/skole involveres.

De igangværende MED-forhandlinger har gjort, at funktionsperioden for skolernes arbejdsmiljørepræ-sentanter/AMR’ere er forlænget indtil en eventuel aftale er på plads, eller det besluttes, at vi fortsætter med det nuværende tostrengede system.

For KLF er det centralt, at en ny aftale betyder en samarbejdsforbedring, og at arbejdsmiljøet i langt højere grad end i dag bliver et omdrejningspunkt lo-kalt og centralt. For at dette kan ske, er der mange steder i organisationen brug for en kulturændring, hvor samarbejde og inddragelse ses som kvalifice-rende i forhold til væsentlige beslutninger. Der er brug for, at uddannelse af ledelse, tillidsrepræsen-tant og arbejdsmiljørepræsentant topprioriteres, og at netværksdannelse også ses som en organisering, der kan styrke arbejdet.

Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2012 og 2013

Budget 2012 var for BUF ikke som tidligere års bud-getter præget af store nødvendige sparemål. På trods af dette blev det meget tidligt meldt ud, at det var et ufravigeligt krav, at der skulle spares 35 mio. kr. på vor arbejdstidsaftale.

Det lykkedes, efter en række forhandlinger og lan-ge diskussioner i KLF’s bestyrelse og med et meget spinkelt flertal, at få accept af en aftale, hvor elevfri-kvarterne og hermed lærernes mødetid blev reduce-ret med 5 minutter pr. dag. Dermed var der sparet ca. 20 mio. kr., og de resterende mio. er så skaffet ved at reducere skolernes i forvejen meget sparsomme kas-se 3 tid til områder som vejlederopgaver, efteruddan-nelse, pædagogisk råd og lejrskoler.

På den positive side blev elevernes timetal øget med en ekstra dansktime i 4. og 7. klasse og en ekstra idrætstime i 8. klasse. Der blev også afsat penge til etablering af syv nye profilskoler og til at udvide ka-paciteten på københavnske skoler.

Samlet set blev Budget 2012, ligesom de to foregå-ende års budgetter, et budget hvor vi vil være stadigt færre lærere til at varetage arbejdet med et stigende antal elever, og hvor de foregående års besparelser bliver stadig tydeligere at mærke. Konkret har BUF med budget 2013 fået udmeldt en forvaltningsspeci-fik ’effektivisering’ på 80,1 mio. kr. – størsteparten af denne besparelse hentes med helårsvirkning af be-sparelser fra budget 2012 på ’ny daginstitutionsstruk-tur’ og ’lærernes arbejdstid’. På grund af det stigende

2. Københavns Kommune 3. Københavns Kommunes økonomi


FO

RMA

ND

ENS

BERE

TNIN

G børnetal/demografiudviklingen er BUF budgettet ud-videt med 228,8 mio.kr. til i alt godt 9,2 mia. kr..

På trods af et stigende elevtal i kommunen inde-holdt budget 2013 endnu engang en skolelukning. Denne gang var det heldagsskolen Hillerødgades Skole, der stod for tur. Skolen er en årrække blevet klemt, først ved at være en del af det nu afsluttede overbygningsskoleforsøg på Ydre Nørrebro, hvor sko-len blev reduceret til kun at være skole for elever fra børnehaveklasse til syvende, og efterfølgende ved ik-ke at have et tilstrækkeligt stort elevoptageområde.

Skolelukningen minder mest af alt om en desperat hovsaløsning, der burde have været undgået. For-eningens sekretariat har ydet en meget stor indsats for at sikre de berørte lærere enten andet beskæfti-gelsessted eller pension.

Foreningens budgetarbejdeI lighed med tidligere år har KLF nedsat en budget-arbejdsgruppe med bestyrelses- og tillidsrepræsen-tanter. Vi har arbejdet med den overordnede budget-situation for skoleområdet og de særlige vilkår for enkeltskoler – her både almenskoler og specialskoler. Budgetarbejdsgruppen er nedsat for at kvalificere KLF’s centrale arbejde og inspirere til øget lokalt fo-kus på budgetvilkår. Desuden har budgetarbejds-gruppen brugt energi på at diskutere budgetstrategi for kommende års budgetter.

Budgetsamarbejdet med forældreforeningen Skole og Forældre har ligesom tidligere år primært haft fo-kus på møder med politikerne i Børne- og Ungdoms-udvalget.

HeldagsskolerTingbjerg Heldagsskole og Klostervængets Heldags-skole fortsætter som heldagsskoler, men uden de særlige opgaver og ressourcer, som var en følge af heldagsskoleforsøget, der nu er afsluttet. Disse sko-ler skal altså fremover fungere under de overordnede arbejdstidsmæssige betingelser på lige fod med kom-munens øvrige skoler. Det medfører blandt andet, at ekstraordinært samarbejde med de skoletilknyttede pædagoger afregnes med tid i kasse 3. KLF og BUF har godt nok indgået aftale om en ny omregnings-faktor på 1,20 for lærere og 1,29 for nyuddannede lærere, men denne ekstra tid dækker, at skoledagens længde på disse skoler er forøget med 10 minutter pr. dag.

I kølvandet på afslutningen af forsøget besluttede Børne- og Ungdomsudvalget i foråret at indstille, at Hillerødgades Skole blev nedlagt, da man mente, at de få elever (189) kunne tilgodeses ved optag på de øvrige Nørrebroskoler. Årsagen til at der var få ele-ver, skyldes formodentlig de dårlige muligheder for elevoptag på grund rodeforholdene – et faktum gen-nem hele forsøgets levetid.

Hillerødgades Skole nåede at sætte meget fine af-tryk hos de elever, der var heldagsskoleelever i form af flot fungerende madtilbud, faglige ambitioner, tryghed og nærhed i et socialt trængt kvarter.

Tidlig indsats og inklusionInklusion er så sandelig på dagsordenen i København og nationalt. Der er mange tal, prognoser, holdnin-ger, løsningsforlag, statistikker, visioner og påstande, som svirrer rundt.

Det bedyres fra politikere og forvaltning, at inklu-sion ikke er en spareøvelse, men en omlægning af ressourcer. Det er bestemt ikke sådan, det opleves af mange lærere, forældre og elever. Det skyldes blandt andet, at inklusion foregår parallelt med, at otte pro-cent af lærerstillingerne ikke er blevet genbesat, og at der er blevet sparet milliarder på folkeskolen på landsplan.

I København er der sparet både på kasse 3 tid og lærerstillinger. Antallet af lærerstillinger er de sidste tre skoleår reduceret med omkring 300 lærere/bør-nehaveklasseledere samtidig med, at der er en stig-ning på knapt 400 elever om året. Et løseligt overslag vil være, at der på en gennemsnitsskole i København i dag i forhold til for tre år siden er 4-5 lærere færre. I den sammenhæng skal inklusion ses. Som grund-tanke støtter KLF inklusion, men vilkårene for, at det

4. Pædagogiske forhold


FORM

AN

DEN

S BE

RETN

ING

kan lykkes, skal være til stede.I maj 2012 trådte en ny lov om inklusion af elever

med særlige behov i almenundervisningen i kraft. Den betyder, at specialundervisning kun omfatter børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 ugentlige undervisningslektioner og undervisningstilbud i specialklasserækker og specialskoler. Det indebærer, at en stor gruppe ele-ver, som før kunne få enkeltintegrationsmidler, ikke kan få det i dag. Disse elever skal skolerne selv fi-nansiere inkluderende foranstaltninger for.

Tidlig indsats og inklusion i KøbenhavnI skrivende stund har Børne- og Ungdomsudvalget sendt forslag om nedlæggelse af gruppeordningerne og en model for fordeling af ressourcer fra gruppe-ordninger og enkeltintegration (ca. 40 mio. kr.) til høring. En lille del af eleverne forventes visiteret til specialskoler, resten skal i almenskolen med inklu-derende foranstaltninger.

Ved at nedlægge skolegrupper, indskolingsklasser og observationsklasser vil faglig viden, specialpæda-gogik og erfaringer gå tabt, og der startes fra bunden igen med at opbygge kompetencer ude på skolerne. Det er problematisk, at pengene ikke følger eleverne, men bare deles ud til skolerne. Nogle skoler har mange elever, som har brug for inkluderende foran-staltninger, andre ikke. At der meldes ressourcer ud til skolerne i en pulje, så de selv kan bestemme, hvad de bruges til, kan nemt betyde, at de ikke kommer de elever, som har brug for hjælp og deres klasser til gavn.

En del af lærerne på specialskolerne skal erstattes af pædagoger. I 2013/14 er det 5 % og i skoleåret 2014/15 op mod 15 %. Begrundelsen er, at pædago-gerne qua deres faglige og menneskelige baggrund har en anden tilgang til eleverne. Som eksempel nævnes, at en anerkendende og relationel tilgang er givende, hvilket de, og åbenbart ikke lærere, har.

Det synspunkt er en nedgørelse af lærerfaglighe-den, hvor vi betragtes som en profession, der kun kan det fag-faglige og ikke relationsarbejde. Samar-bejdet med pædagoger finder i forvejen sted på spe-cialskolerne. Så frem for pædagogiske begrundelser er der nok mere tale om økonomisk gevinst.

Sommeruniversitetet, efter- og videreuddannelseI budgettet for 2012 blev der afsat 5 mio. kr. til afhol-delse af et sommeruniversitet for samtlige lærere og børnehaveklasseledere. KLF er enig med forvaltnin-gen i, at lærere og børnehaveklasseledere har behov for en styrket efteruddannelsesindsats. Sidste skoleår var den på ca. 10 timer i gennemsnit pr. lærer. Med

dette initiativ har hver lærer fået 22,5 timers efter-uddannelse, men samtidig er skolens råderum i kasse 3 tilsvarende begrænset. At sommeruniversitetet ’kun’ udgør 12-13% af tiden i kasse 3, og at skolen stadig kan råde over resten af tiden, tyder på en manglende erkendelse fra forvaltningens side af, hvor pressede skolerne er på tiden til øvrige opgaver.

Lærere har oplevet problemer med tilmelding, overtegnede kurser samt logistiske udfordringer med rejsetid mellem adresser. Men alt dette kan nok ret-tes, større bliver udfordringen i forhold til at sam-mensætte et indhold, der opleves som relevant for alle deltagere. Denne topstyrede efter- og videreud-dannelse har ikke levnet plads for den enkelte skoles ønsker i forhold til indhold og behov. Der er absolut plads til forbedringer.

Samarbejdet med andre faggrupper/lærer-professionenDet har for skolerne og lærerne/børnehaveklassele-derne været en stor kvalitet at få socialrådgivere ind på skolerne, og det er foreningens håb og forvent-ning, at denne faglige støtte kan være med til at kva-lificere arbejdet med udsatte børn og unge i skolen.

Det er derimod sværere at forstå politikernes be-slutning om at ansætte inklusionspædagoger i sko-len. Vi er som lærere uddannet til at varetage arbej-det med elevernes faglige og sociale udvikling, og det vil være en afprofessionalisering af lærerarbej-det, hvis der ikke længere er forventninger til, at vi skal kunne vurdere og arbejde med det relationelle.

Foreningen kæmper for, at lærerarbejdet varetages af uddannede lærere med de særlige kompetencer, der er afgørende for elevernes læring. Her viser ud-dannelsesforskning, at det er lærerens fagdidaktiske, relationelle og klasseledelseskompetencer, der er af-gørende.


FO

RMA

ND

ENS

BERE

TNIN

G

Forflyttelses- og beskæftigelsessituationenDet er en vellykket del af personalepolitikken i BUF, at der gøres et stort arbejde for at genplacere over-tallige lærere og børnehaveklasseledere i forbindelse med et nyt skoleår, hvor fx elevmobilitet og struktur-ændringer betyder, at en omplacering af kommunens ansatte er nødvendig.

Nyuddannede lærerePå trods af de mange nye elever i den københavnske folkeskole er det primært ansættelser i midlertidige stillinger eller ledighed, der er de mere kortsigtede muligheder for de nyuddannede. I København har vi et særligt problem ved, at der på trods af at KLF har godt 300 arbejdsledige medlemmer, stadig ansættes lærere med ’særlige kvalifikationer’ (læs: uden læ-reruddannelse). Det er uforståeligt, at man ikke i an-sættelsesudvalgene prioriterer de læreruddannede højere.

BørnehaveklasselederneI KLF venter vi spændt på klasseopgørelserne 5. sep-tember. På indskrivningstidspunktet så det ud til, at en del skoler havde behov for en dispensation for klassestørrelsen på 28 elever. Vi er naturligvis ikke interesseret i, at kommunen anvender ressourcer på etablering af unødvendige ekstra klasser, men vi har samtidig en stærk interesse i at folkeskolelovens be-stemmelser vedrørende klassestørrelser overholdes, og at dispensationer fra loven gives på et ensartet og korrekt grundlag – vel at mærke fra et ministerium og ikke fra områdelederen.

I slutningen af sidste skoleår udsendte KLF et elektronisk spørgeskema til en stor gruppe børneha-veklasseledere med henblik på at optimere forenin-gens viden på børnehaveklasselederområdet. Resul-tatet er under bearbejdning i pædagogisk udvalg, men et par tendenser står særligt klare: Det ser ud til, at der afsættes færre timer til børnehaveklassele-der 2 end tidligere, og der sker en markant nedprio-ritering af den særligt tilrettelagte undervisning for tosprogede elever, til trods for en uændret ressource-tildeling. Nogle skoler anvender altså denne ressour-ce anderledes.

Små 40 procent af svarene i foreningens undersø-gelse peger på, at der er sket en forøgelse af anven-delsen af andre personalegrupper i børnehaveklas-serne i form af løntilskudsmedarbejdere, pædagogi-ske medhjælpere og praktiske medarbejdere. Alt sammen udmærket, hvis disse nye ressource ikke be-

tød en legitimering af manglende børnehaveklasse-leder 2-timer. 90% af børnehaveklasselederne i un-dersøgelsen peger på et stigende arbejdspres – et forhold som forvaltning og forening har en fælles in-teresse i at tage meget alvorligt.

PensionistafdelingenPensionistafdelingen er en meget aktiv og voksende medlemsgruppe i KLF.

Bestyrelsen består af: Marcus Marcussen (for-mand), Kjeld Dahl (næstformand), Hanne Billing, Erik Koblauch, Dorrit Ljungstrøm og Kirsten Staun. Hele bestyrelsen blev genvalgt i begyndelsen af året.

Frederiksdalskurset for pensionisterne, som for-eningen afholder i maj hvert andet år, blev i år søgt af mere end 120 medlemmer. Derfor måtte forenin-gen beklageligvis afvise en del. Tidligere SID-for-mand, Hardy Hansen var gæstetaler, hvilket var en oplevelse i særklasse.

Der foregår en række aktiviteter i pensionistfor-eningen: Rejser, udflugter, foredrag, sangkor, it-kur-ser med videre. Man kan orientere sig i KK og på KLF’s hjemmeside eller ved kontakt til pensionister-nes bestyrelse.

Den årlige julefest afholdes igen i Charlottehaven. I år er datoen mandag 3. december. Opslag bringes i KK.

Pensionistforeningens dygtige og aktive formand gennem 17 år, Johs Huss, afgik ved døden 31. juli. Æret være hans minde.

Arbejdsledige

Der er i dag godt 300 arbejdsledige medlemmer i Kø-benhavns Lærerforening. Det er en stor medlems-gruppe, der foreningsmæssigt ikke er særlig synlig, og det arbejder vi i samarbejde med de ledige på at forandre.

5. Faglige forhold


FORM

AN

DEN

S BE

RETN

ING

Gruppen af arbejdsledige har selv dannet netværk, der mødes jævnligt i foreningens hus og har kontakt til de politisk valgte i bestyrelsen. Derudover bliver der i samarbejde med Lærernes A-kasse afholdt mø-der, hvor der, udover at være orientering om job, ud-dannelsesmuligheder og vilkår for løntilskudsstillin-ger, også er præsentation og diskussion af KLF’s ind-sats i forhold til de arbejdsledige.

KLF vil arbejde for, at de arbejdsledige får indfly-delse på foreningens politik, og for at kommunen ta-ger ansvar for at skabe arbejdspladser og for at fast-holde de lediges tilknytning til skoleverdenen.

Løntilskudsjob

Der har i offentligheden været megen diskussion om løntilskudsordningen. Meget af kritikken har handlet om, at der har foregået en trafik, hvor ansatte fyres og kort tid efter erstattes af de billigere løntilskuds-medarbejdere. Vi kan imidlertid konstatere, at der ikke her i byen har været sådanne sager. Det kan li-geledes konstateres, at sådan som ordningen har fungeret i København, har det medført, at mange i løntilskudsstillinger efterfølgende har opnået varig ansættelse.

Der er ansat en række løntilskudsmedarbejdere på mange københavnske skoler i forskellige funktioner. Således også både uddannede lærere og ikke uddan-nede som klasseassistenter. Det er ikke tilfredsstil-lende, og derfor har foreningen, stærkt tilskyndet af BIF og BUF, arbejdet på at indgå en aftale om at an-sætte læreruddannede i disse stillinger. Bestyrelsen har p.t. ikke ønsket at indgå en aftale.

FleksjobAntallet af aktive fleksjobbere på skolerne udgør p.t. 73 ansatte. Antallet af fleksjob vil helt sikkert falde i de kommende år, da reglerne om fleksjob og førtids-pension strammes. Der er vedtaget nye reformer på

området, og de nye lovgivninger træder i kraft pr. 1.1.2013.

De fleksjobbere, der allerede er ansat på fleksjob-vilkår inden reformen træder i kraft, fortsætter som hidtil i deres fleksjob med de lønvilkår og tilskud, der er aftalt. Hvis en ansat skifter fleksjob til en anden arbejdsgiver efter reformens ikrafttræden, vil den ansatte blive omfattet af de nye regler.

Kravet om, at de sociale kapitler skal være afprø-vet i mindst 12 måneder, vil blive vanskeligt at opfyl-de. Der er mulighed for at indgå aftale om særlige vilkår på arbejdspladsen for den ansatte, men det vil som udgangspunkt være den enkelte arbejdsplads, der skal afholde udgiften, og det bliver svært med skolernes trængte økonomi. Foreningen forventer derfor, at der i højere grad vil blive fokus på fasthol-delsessager med selvbetalt nedsat tid og med evt. særlige aftaler tilknyttet. Det kunne fx være en § 56-aftale, hvis der er tale om en kronisk sygdom, mentorordning, personlig assistance eller hjælpe-midler.

ArbejdsmiljøEn række kommunale beslutninger på skoleområdet er af stor betydning for skolernes arbejdsmiljø: In-klusionsdagsordenen/Specialreformen, store klasser

-bejdstidsaftalen, krav til differentiering og samarbej-det i forhold til elever med mere vidtgående pro-blemstillinger, flere elever og færre lærere og gene-relt set en manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.

Støjniveauet på skoleområdet er ofte højt, og det har stor betydning for lærere og børnehaveklassele-deres arbejdsmiljø for elevernes indlæring. Proble-merne kan reduceres ved at arbejde med støjdæmp-ning af undervisningslokaler, og foreningen arbejder for, at dette tænkes ind, når der renoveres, udbygges og nybygges.

Arbejdsmiljøuddannelsen på tre dage skal gen-nemføres af såvel AMR som leder, og derudover er der tilbud om to dage, der skal være gennemført in-den for det første år af funktionsperioden. Endeligt skal kommunen tilbyde halvanden dags ’efteruddan-nelse’ hvert år. Der er i arbejdsmiljøloven krav, om at uddannelsens indhold skal modsvare kompetence-behovet i arbejdsmiljøgruppen.


FO

RMA

ND

ENS

BERE

TNIN

G

Fortsat alt for stort pres på feriekolonipladserneSidste års meget store pres på kolonipladserne med en forøgelse på 15% var ikke en enlig svale, da det rekordhøje ansøgertal fra 2011 på 5.051 blev overgå-et med en mindre forøgelse på 63 til i alt 5.114 elev-ansøgninger. Beklageligvis forblev 864 elever på ven-

teliste. Efter tilskudsreduktion på 600.000 kr. i 2011 har

Kolonierne desværre i denne sæson af økonomiske grunde måtte vælge en nedskæring på fem feriekolo-nihold. 225 elever fra ventelisten gik dermed glip af et koloniophold.

Sidste års finansiering af mange sommerkoloni-hold via Koloniernes kassekredit er på ingen måde en langtidsholdbar løsning.

KLF-DLFFusionen med DLF forløber helt efter planen. KLF er på vej til at blive en almindelig kreds i Danmarks Lærerforening. Der er sidst i 2011 blevet overført 147.563.000 kr. fra KLF’s Særlige Fond til Danmarks Lærerforenings Særlig Fond. Opgørelsen af hvor sto-re værdier, der skulle overføres til DLF, tog udgangs-punkt i, at der skulle overføres et beløb målt pr. KLF-medlem, der svarede til det beløb målt pr. DLF-med-lem, som der var i DLF’s Særlig Fond.

Kontingentet til DLF vil som følge af fusionen sti-ge for hvert år frem til 2017. Indtil videre har de for-øgede kontingentudgifter kunnet afholdes, uden at der er sket ekstraordinære kontingentstigninger i KLF. Det skyldes først og fremmest reduktion i antal-let af ansatte i KLF, nedsættelse af omkostningstil-lægget til bestyrelsesmedlemmerne og nedsættelse i udgivelsesfrekvensen af KK, så bladet fremover kun kommer 10 gange årligt.

Sammen med et forventet løbende afkast fra den nye konsolideringsformue, hvor afkastet efter ved-tægterne kan anvendes til driften, er det håbet, at foreningen også i årene fremover kan nøjes med en kontingentregulering, der følger lønudviklingen.

Skole og ForældreForeningen har gennem mange år haft et fortrinligt samarbejde med forældreforeningen Skole og Foræl-dre. De to bestyrelser mødes 3-4 gange årligt til af-tenmøder, hvor vi diskuterer aktuelle emner og na-turligvis først og fremmest samarbejdet mellem sko-le og hjem. Det har rent praktisk givet sig udslag i genudgivelsen af forventningsfolderen ’Dit Barn’, der uddeles til alle skolebegyndere i kommunen. Forvalt-ningen har støttet projektet og sørget for distributio-nen af folderne, der nu er trykt på seks forskellige sprog.

Vi har igen i år haft et godt samarbejde om bud-gettet på møder med de politiske partier.

KK og KLFNETSidste år besluttede bestyrelsen at omlægge forenin-gens kommunikation, så den spredes på flere medier. For KK’s vedkommende betød det, at bladet fra nytår i år udkommer 10 gange årligt mod tidligere 19. For at markere overgangen til månedsblad indførte vi nyt layout, der giver en mere fleksibel og levende ud-nyttelse af siderne.

KK fik ved årsskiftet en sparringspartner i form af

6. Kolonierne 7. Foreningen


FORM

AN

DEN

S BE

RETN

ING

den nye hjemmeside: klfnet.dk, som vi vil opfordre jer til jævnligt at kigge ind på. Her bringer vi nyhe-der, der løbende skiftes ud, kursusopslag, ledige lej-ligheder og vi lægger med jævne mellemrum korte videoer op fra vores københavnske skoleverden.

På hjemmesiden skriver bestyrelsesmedlemmerne på skift hver anden uge et fagligt ’Synspunkt’, som I kan finde i karrusellen foroven. Nedenfor alle kom-mentarer og nyheder er der en rubrik til læserkom-mentarer. Desuden er der grundlæggende faglig in-formation om lønninger, aftaler, job, tillidsrepræsen-tanter, pension og meget mere, som I kan finde un-der menuerne.

Endnu en platform har sluttet sig til bladet og hjemmesiden, nemlig facebook hvor københavnske lærere og alle andre interesserede kan være med. På siden facebook.dk/klfnet, der primært henvender sig til foreningens medlemmer, er der nyheder, henvis-ninger til opslag om kurser og lejligheder, og debat-forum der lægger op til spontane tilkendegivelser, udveksling af billeder og debat – det er jeres hurtige

og direkte vej til kolleger og forening. Facebooksiden modtager meget gerne fotos og

tekster fra jer om livet på skolerne – I kan selv lægge op eller sende til os. I løbet af få måneder er antallet af brugere (venner, som det hedder) steget til over 400, og vi håber at flere kommer til.

Medlemstallet i foreningenEr steget fra 4.901 medlemmer i 2011 til 4.956 med-lemmer i 2012.

Antallet af overenskomstansatte børnehaveklasse-ledere, lærere og skolepsykologer er nu på 2.390

medlemmer. Antallet af tjenestemandsansatte bør-nehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer udgør 612.

Der er i alt 388 aktive medlemmer over 60 år, heraf 97 overenskomstansatte og 291 tjenestemandsansat-te.

BestyrelsenBestyrelsen er for de syv medlemmers vedkommende omtrent halvt frikøbt for tjeneste. På grund af frikø-bet fra skolearbejdet opnår de ikke den samme løn som andre lærere. Blandt andet derfor ydes et må-nedligt omkostningstillæg på 2.537,81 kroner samt pension heraf på 18 %. Beløbene er beskåret betyde-ligt ligesom formandens og næstformandens hono-rarer er reduceret som følge af besparelser på grund af merudgifterne ved fusionen med DLF.

2011/2012 har været valgår, og der er sket væsent-lige ændringer af sammensætningen. Tidligere næst-formand Ole Hein Christensen valgte på grund af sygdom ikke at stille op til hovedstyrelsesvalget i de-cember 2011. Her blev formand Jan Trojaborg og be-styrelsesmedlem Lars Sørensen valgt i det første or-dinære valg,

Bestyrelsen består nu af Jan Trojaborg, formand, Lars Sørensen, næstformand, Jane Pilegaard, for-mand for fagligt udvalg, Inge Thomsen, formand for pædagogisk udvalg, Jamal Bakhteyar. Følgende med-lemmer blev nyvalgt Nina Boertmann fra Utterslev Skole, Kjell Nilsson fra Den Classenske Legatskole, Eva Stemann Larsen fra Sortedamskolen og Thomas Roy Larsen fra Langelinieskolen. ■


Foreningens årsregnskab 2011 i uddragNedenstående oversigt er baseret på et udtræk af foreningen regnskab. Det fulde regnskab kan læses på foreningens hjemmeside

Udgifter 2011 2010

Møder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed ............................................. 1.849.819 1.881.270 Omkostningstillæg og pension ........................................ 1.209.261 1.295.573 Mødeudgifter ............................................................................60.688 67.708 Skole-/organisationsmøder ................................................. 172.007 123.785 Befordring, tlf, diæter ..............................................................30.164 39.868 Tillidsrepræsentantmøder ................................................... 169.725 135.490 Generalforsamlinger ............................................................. 153.854 169.362 Medlemskurser og -møder .................................................. 738.138 704.568 Fester ...................................................................................... 238.435 240.806 Repræsentation m.v. ................................................................86.368 42.360 TR-udgifter ...............................................................................59.813 76.605 PR-udgifter ...............................................................................19.265 19.345 Tillidsrepræsentantkurser .................................................... 912.698 705.853

Lønninger Lønninger samt tj. frihed. sekr. ........................................ 5.567.320 5.600.631 Pension, ATP m.v. ................................................................. 830.848 857.137 Revision .................................................................................. 398.470 19.767 Lønsumsafgift og andre personale udg. ............................ 489.467 583.878

Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedligeholdelse af inventar ..... 358.201 354.726 Porto, kopi telefon ................................................................ 387.521 391.393 Afskrivning af inventar ........................................................ 309.418 314.734 Øvrige kontorudgifter .......................................................... 234.310 239.944 Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 ......................................... 326.657 796.094 Lejlighed Berlin/Budapest ........................................................3.298 -23.798 Hyltebjerg Allé 60-62 ........................................................... 446.205 0

Københavns Kommuneskole ............................................. 2.022.463 1.967.547KLFTV og øvrige medier ...................................................... 146.073 108.137Særlige aktiviteter ................................................................... 271.492 217.632Støtte til andre ...........................................................................15.500 23.000Rådgivningsansvarsforsikring ..................................................41.939 41.816

Kontingentudgifter m.v. DLF ...................................................................................... 5.022.899 4.422.308 Andre kontingenter .............................................................. 104.373 409.207 Skat (*) ............................................................................... 24.220.098 0

Udgifter i alt ............................................... 46.896.786 21.826.746

(*) I forbindelse med fusionen med DLF er der udløst skattebetaling på kr. 23.090.277


Indtægter

Indtægter Kontingenter ..................................................................... 21.760.070 22.737.689 Særlig Fond, Udlagte midler ............................................... 347.737 0 Særlig Fond ........................................................................................0 5.193.116 Renter mv. ........................................................................... 3.134.237 834.082 Andre indtægter ................................................................. 1.292.591 1.810.135

Indtægter i alt ............................................. 26.534.635 30.575.022

Årets resultat .............................................-20.362.151 8.748.276

Aktiver

Ejendomme ....................................................................... 61.522.474 30.255.828 Inventar ............................................................................... 1.065.149 1.175.930 Obligationer ...................................................................... 93.192.985 18.121.398 Aktier ................................................................................. 16.916.995 4.494.903 KLF’s Kolonier.................................................................. 88.677.869 91.414.826 Egenkapital Særlig Fond, Udlagte midler..................... 21.718.655 0 Egenkapital Særlig Fond ..................................................................0 261.956.446 Tilgodehavender ................................................................ 8.467.225 373.678 Mellemregning udlejningsejendomme ........................... 4.775.438 0 Periodafgrænsningsposter ................................................ 1.501.568 945.665 Likvide beholdninger ........................................................ 1.552.590 1.340.007

Aktiver i alt ............................................... 299.390.948 410.078.681

Passiver

Egenkapital Egenkapital primo ......................................................... 179.039.492 170.291.216 Fusion med DLF .............................................................-16.999.270 0 Overført resultat .............................................................-20.362.151 8.748.276 Opskrivningshenlæggelser ........................................... 143.573.218 224.857.320 Egenkapital i alt .............................................................. 285.251.289 403.896.812

HensættelserUdskudt skat ....................................................................... 3.395.395 0

Gæld Periodeafgrænsingsposter og kreditorer ........................ 5.578.560 3.978.729 Bankgæld ............................................................................ 5.165.704 0 Mellemregning Særlig Fond ............................................................0 2.203.140 Gæld i alt ........................................................................... 10.744.264 6.181.869

Passiver i alt .............................................. 299.390.948 410.078.681


Koloniernes årsregnskab 2011 i hovedtal

Nedenstående oversigt er baseret på et udtræk af Koloniernes regnskab. Det fulde regnskab kan læses på foreningens hjemmeside.

Indtægter 2011 2010 Tilskud fra Københavns Kommune .............................. 10.731.450 11.284.439 Indtægter ............................................................................. 8.938.825 9.101.838 Refusioner ......................................................................... 31.999 37.139 Indtægter i alt ............................................. 19.702.274 20.423.416

Udgifter

Administration ................................................................... 3.314.668 3.443.108 Personaleudgifter ............................................................... 7.712.015 7.378.670 Kolonierne ....................................................................... 9.599.036 9.229.429 Udgifter i alt ............................................... 20.625.719 20.051.207

Resultat før afskrivninger ...........................................-923.445 372.209 Afskrivninger.................................................................... 185.549 226.324 Resultat før renter ....................................................-1.108.994 145.885 Renteindtægter og -udgifter ........................................... -101.194 -41.086 Årets resultat ............................................. -1.210.188 104.799


Aktiver

AnlægsaktiverEjendomme ....................................................................... 93.091.601 93.447.101 Driftmidler og inventar ................................................. 1.212.724 1.149.329

Anlægsaktiver i alt ..................................... 94.304.325 94.596.430

OmsætningsaktiverTilgodehavende lejeindtægter ............................................. 351.766 173.735 Tilgodehavende moms ...................................................................64 65.866 Periodafgrænsningsposter ......................................................56.376 44.527 Likvide beholdninger ...................................................... 57.130 77.935

Omsætningsaktiver ..................................... 465.336 362.063

Aktiver i alt ................................................. 94.769.661 94.958.493

Passiver

Egenkapital .............................................................. 88.677.869 91.414.826

GældPrioritetsgæld ........................................................................ 100.000 100.000Bankgæld ............................................................................ 4.431.926 1.685.253Offentlige kreditorer ............................................................. 259.839 375.190Mellemregning KLF m.fl. .................................................... 300.000 0Modtagne forudbetalinger...............................................................0 1.000.000Skyldige omkostninger......................................................... 819.952 284.849Periodafgrænsningsposter ............................................. 180.075 98.375

Gæld i alt .................................................... 6.091.792 3.543.667

Passiver i alt ................................................ 94.769.661 94.958.493


BR-KOMMENTAR

Af Anne Vang, børne- og ungdoms-borgmester, Social-demokraterne

Chancelighed begynder i spisefrikvarteret

Chancelighed er for mig den vigtigste kamp politisk. Det var derfor, jeg

meldte mig ind i et parti. Fordi der er nogle børn, der fødes med alle muligheder for at få et godt liv. Og andre børn, der ikke gør.

Den vigtigste kampplads for at give alle børn en chance er vuggestuen, børneha-ven, fritidshjemmet og skolen. Heldigvis har vi dygtige pædagoger og lærere med en tårnhøj faglighed. De er de vigtigste personer i nogle børns liv; dem som ikke har forældre, der formår at være det.

Men de kan ikke gøre det alene. Der er brug for de rigtige politiske beslutninger. En af de beslutninger handler om det, der sker i spisefrikvarteret på de københavn-ske folkeskoler. For mens nogle elever guffer en lækker og nærende omgang bol-ler i karry i sig fra skolens kantine, må an-dre sidde med en kanelsnegl fra den loka-le bager eller slet ikke noget. Jeg har sågar oplevet en elev, der har fået en dåse majs med som madpakke.

Når indlæringsevnen svækkesI København har vi omkring 6.400 børn, som kommer fra familier, der kan karak-teriseres som værende fattige. Børn, hvis forældre ikke har det økonomiske over-skud til at give dem en ordentlig madpak-ke med i skole – hvis overhovedet nogen. Børn, som om nogen har brug for et sundt måltid mad.

Vi kender det som voksne. Hvis vi ikke får noget ordentligt at spise i løbet af en dag, fungerer vi ikke optimalt. Sådan er det i endnu højere grad for børn. Hvis de ikke får et sund måltid mad i løbet af da-gen, svækkes deres indlæringsevne, de får koncentrationsbesvær og bliver urolige. Ikke ligefrem ting der fremmer en god skoledag.

Derfor er det ulykkeligt, når børn fra fattige familier ikke får mad. Så skal de, udover forældrenes ofte ringere evner til at hjælpe med lektierne, også kæmpe med rent fysiologisk at være dårligere i stand til at klare en skolehverdag.

Det er simpelt at gøre noget ved pro-blemet. Vi kan give børn fra fattige fami-lier mad på skolen. I 2009 besluttede vi i København at starte et forsøg med tilskud til den københavnske skolemad EAT på de syv skoler, hvor nogle af byens fattigste børn går. I stedet for at betale mellem 18 og 23 kroner for et måltid mad i spisefri-kvarteret fik omkring 600 fattige børn mulighed for at købe et måltid mad på skolen for 5 eller 10 kroner. For nogle var maden gratis.

Efter godt to år er resultaterne af til-skudsprojektet overbevisende. Fra skoler-ne lyder meldingen, at projektet har øget læringsparatheden og koncentrationen hos eleverne. De trives bedre og er plud-selig blevet en del af det sociale fælles-skab, der er omkring EAT-maden. For ord-ningen er ikke stigmatiserende. Vores EAT-skolemad bestilles på nettet. Der er ingen, der behøver at vide, om et barn har fået tilskud til maden.

For mig at se er der ikke meget at be-tænke sig på: Mit mål er at gøre ordnin-gen permanent og brede den ud til alle de folkeskoler i København, der serverer sko-lemad. ■

PETE

R GA

RDE


INKLUSION

KK 7 gør et stort nummer ud af at for-herlige inklusion. En eller anden for-

standig mand udtalte en gang sidst i 90-erne, at undervisningsdifferentiering var århundredets største svindelnummer si-den Alberti. Nu er der da kommet en vær-dig konkurrent i form af inklusion her i det nye århundrede.

Sammen med alle de andre Orwellske plusord – ansvar for egen læring, projekt-orienteret undervisning, innovation, ny-tænkning, udviklingsorientering, foran-dringsparathed – er det en repræsentant for en udvikling, der har afviklet den fæl-les folkeskole og sat de lærere, der gerne ville levere varen og undervise (de fleste), grå hår i hovedet. Er det mærkeligt, at det hotteste emne blandt ældre lærere er pensionen og blandt mange yngre at fin-de et andet job.

Den projektorienterede undervisnings-form kom til verden på Tvind og RUC som en abort mellem 68ernes råb om frihed og 70ernes krav om en stram samfundsfor-andrende (helst marxistisk-leninistisk) curriculum. Hele uddannelsesvæsnet fra vuggestue til universitet har fået karakter af en uhellig alliance mellem kånken og attachemappen. Det næste bliver vel, at lærerne skal lære børnene at flyve (levitere).

De lærere, der ikke kan det, skal natur-ligvis sendes på efteruddannelse og lære, hvordan man gør. DLF vil insistere på, at der afsættes betragtelige summer hertil. Hvis de så heller ikke kan efter kurset, må de jo finde et andet arbejde. Hvordan kan noget, som har stået i stampe siden 1971, og som allerede dengang var en fiasko, blive ved at være nytænkning? Og udvik-ling? Men selvfølgelig, hvis man gjorde noget ved det, ville der ske en eksplosiv vækst i arbejdsløsheden. Mangen en kon-sulent ville stå på gaden.

Michael Behrendt-Poulsen, pensionist

DEBAT Svar til Michael Behrendt-PoulsenSkoleverdenen har, som Michael skriver, godt nok været udsat for lidt af hvert si-den 1960’erne. Langt fra alt har været kløgtigt, en del faktisk skadeligt. Derfor slås vi i dag med manglende støtte fra forvaltninger og ministerium, der ikke har mange folk, der kender skoleverdenen in-defra.

Vi har været udsat for talrige omstruk-tureringer, der har lammet systemet i pe-rioder, og vi er blevet påduttet adskillige politiske projekter, der ikke nødvendigvis har gavnet skolens udvikling.

Inklusion af mange elever – og flere end i dag – vil givet være godt både for børnene i almenskolen og dem, der i dag er anbragt udenfor. Det dokumenterer megen forskning.

Danmark har tilsluttet sig Salamanca-erklæringen fra 1994, der opstiller et handlingsprogram for specialundervis-ning. Det er dét, vi er ved at opfylde.

Men, inklusion kræver støtte i form af ressourcer og efteruddannelse. Det ligger i Specialreformen, som foreningen følger nøje for at sikre, at lærerne kan løse den store opgave, det er i virkelighedens ver-den. Hverken KK eller KLF forherliger in-klusion. Vi forholder os konstruktivt og kritisk og vil holde borgmester Anne Vang fast på hendes løfter om, at inklusion i København ikke er en spareøvelse.

Jan Trojaborg, formand

BØRNENES KONTOR

Ole Hein Christensens bisættelseOle Hein Christensens familie ønskede at betænke Børnenes Kontor med et bidrag i stedet for blomster til bisættelsen.

Det ønske er efterkommet til fulde. 60 personer eller foreninger har givet et bi-drag til Børnenes Kontor i stedet for blomster til bisættelsen. Det samlede bi-drag blev på 30.916 kr.

En stor tak til familien for den generøse beslutning, og en stor tak til bidragyderne for det flotte resultat.

Keld Jørgensen, Børnenes KontorK K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k


BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN

Eftermiddagsmøde med borgmester Anne VangMandag 1. oktober kl. 14.30 til 16.30 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, Frb. C.Mødet handler om inklusion og kommu-nikation med medlemmerne. Anne Vang kommer med et kort oplæg om skoletiltag i kommunen og derefter dialog om, hvor-dan vi sammen fastholder de mange til-fredse forældre til fortsat at vælge folke-skolen.

Det er gratis for medlemmer, for ikke- medlemmer koster det 100 kr.

Med venlig hilsenBørnehaveklasseforeningen, der består af:Marianne Sørensen: [email protected] Giannini: [email protected] Rosenqvist: [email protected] Scwartzbart: [email protected] Weise Pedersen : [email protected]

HJEMKUNDSKABSLÆRERFORENINGEN

Repræsentantskabsmødelørdag 10. november kl. 10-16, Næsbylund Kro, Bogensevej 105, 5270 Odense.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 20. okto-ber på: [email protected]

Endelig dagsorden udsendes til repræ-sentanterne og lægges på www. hjem-kundskab.nu i uge 44.

Med venlig hilsenUlla Hedegaard, formand

KØBENHAVNS SLØJDLÆRERFORENING

Ordinær generalforsamling afholdes torsdag 11. oktober kl. 19 hos formanden, Lars Johansen, Valby Langgade 11, st., 2500 Valby, med følgende dagsorden:1. Valg af dirigent2. Formandens beretning.3. Kassererens beretning.4. Fastsættelse af kontingent.

Medlemskontingent pr. 1. oktober

Grundet den overenskomstmæssige løn-regulering pr. 1. oktober 2012 bliver kon-tingentet til KLF reguleret.

Kontingentsatserne

pr. 1. oktober 2012 er:

Almindeligt kontingent (mdl.) 512,00 kr.Nedsat almindeligt (mdl.) 256,00 kr.Pensionist (mdl.) 98,00 kr.Særligt medlem (mdl.) 174,00 kr.Pensionister, der er fyldt 75 år, er kontingentfri.

Kontingentnedsættelse eller -fritagelse

Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer (fx ved ledighed og flere former for orlov) mulighed for kontingentnedsæt-telse eller -fritagelse. Du skal selv søge.

M ø d e f o r f o r e n i n g e n s

1. Orientering om løntilskudsstillin- ger i København2. Hvordan arbejder Københavns lærerforening i forhold til job- situationen i København3. Orientering fra netværk for ledige4. Akturel orientering fra Lærernes A-kasse – blandt andet om job- og uddannelsesmuligheder.5. Eventuelt

Der vil i forbindelse med mødet blive serveret øl/vand og en sandwich.Tilmelding senest 25. september (ny frist) til: [email protected]


5. Valg ifølge lovene.6. Indkomne forslag.7. Eventuelt.Forslag, der ønskes behandlet på general-forsamlingen, må være formanden i hæn-de senest 4. oktober

Erik Fritzbøger, pbv.

LÆRERNES PENSION

Godt årLærernes Pension får et afkast på 8,7%,om-sat til kroner er det 4,7 mia.2012 tegner til at blive et godt år for de 130.000 medlemmer af Lærernes Pension. I halvårsregnskabet er afkastet på 5,2 pro-cent, og her i slutningen af august er det vokset yderligere til 8,7 procent.

SYNSPUNKT

Endelig har vi forskningsbaseret viden– der beviser, at elever bliver markant dygtigere og mere produktive, når klasse-kvotienten sænkes fra 25 til 20. Undersø-gelsen dokumenterer desuden, at elever fra små klasser øger selvtillid, selvværd og udholdenhed med hele 8 procent.

I Danmark er klassekvotienten steget markant de seneste år, blandt andet som følge af skolenedlæggelser. Den er nu den højeste i 30 år.

Læs hele Jane Pilegaards ’Synspunkt’ på hjemmesiden: klfnet.dk

PERSONALIA

25 års jubilæum8. oktober 2012Karin May Heiden, Kildevældsskolen.12. oktober 2012Kate Fleron Schønfeldt, Ellebjerg Skole.

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenVejen til seminarietKravene til læreruddannelsen er i mange henseender skærpet samtidig med, at barrierer af social og økono-misk art, der førhen kunne gøre ta-len om den lige adgang til skoleud-dannelse temmelig virkelighedsfjern, i vidt omfang nu er borte. Det ene med det andet gør det berettiget i dag at stille strengere betingelser op for dem, der vil ind på seminarierne. Men det er ikke ensbetydende med, at det ville være klogt at kræve netop en studentereksamen af dem. Gan-ske vist er en stadig voksende del af seminarieeleverne studenter, men ikke-studenternes antal er fortsat så betydeligt, at det ville blive vanske-ligt at fylde rammerne ud, såfremt studentereksamen blev obligatorisk.KK, nr. 27, september 1962

For 25 år sidenVirksomhedsbesøgFor at imødekomme behovet fra sko-lerne om besøg på virksomheder, der anvender edb, har en række virksom-heder i Storkøbenhavn taget initiativ til en koordinering af besøgene. Hver virksomhed har afsat nogle besøgs-dage og forberedt et program, som strækker sig over en formiddag. Be-søgene er henvendt til folkeskolens afgangsklasser, gymnasiet/HF og ung-doms- og handelsskoler. Hvis du i for-bindelse med undervisning i datalæ-re eller informatik har brug for at ar-rangere et virksomhedsbesøg, kan du kontakte Dansk Center for Pædago-gik og Informatik, der fungerer som sekretariat for denne koordinering.KK, nr. 22, september 1987

D E A D L I N E

T I L K K 9 , D E R U D KO M M E R 2 4 . O KTO B E R , E R

F R E DAG 1 2 . O KTO B E R

Jane Pilegaard skri-ver om bemærkel-sesværdige forsk-ningsresultater – se klfnet.dk

JAN

KLIN

T POU

LSEN


Ole Hein ChristensenDet var med stor sorg, at vi i juni måned modtog beskeden om, at vi havde mistet vores gode kollega Ole.

Han havde i de sidste 8 år været ’udlånt’ til Københavns Lærerforening, hvor han bestred posten som næstformand, men Ole glemte dog ikke, at han var ansat ved Engskolen. Når det tidsmæssigt var mu-ligt, dukkede han op på skolen og deltog i de mere kollegiale og sociale arrangemen-ter. I mange år deltog Ole også i skolens feriekoloni på Oldemark.

Som lærer var Ole meget engageret og aktiv. Han var med sin store ro, indlevelse og humor vellidt af såvel voksne som børn. Han var i flere år et inspirerende og arbejdsomt medlem af skolens udviklings-udvalg, og som tillidsrepræsentant var han respekteret for sin store viden, sit umådelige engagement og sin indføling og samarbejdsvilje.

Vi vil huske Ole som en markant per-son, et menneske med holdninger og sine meningers mod, en arbejdsom kollega, der altid knoklede for de opgaver, han påtog sig, og som samtidig var en omsorgsfuld, hjælpsom og lyttende person og et socialt, festligt og humoristisk menneske, der ofte holdt ud til de små timer.

Mange af os har i Ole ikke blot mistet en fantastisk kollega, men også en rigtig dejlig ven. Han vil blive savnet meget.

Personalet ved EngskolenMette Schandorph

PENSIONISTAFDELINGEN

Viseaften Aftenmøde med ledsager tirsdag 23. oktober kl. 18-21.Deltag i en hyggelig sangaften. Medbring madkurv og evt. drikkevarer, som nydes ved de dækkede borde i foreningens hus Frydendalsvej 24, 2. sal.

Efter madkurv og kaffebord leder Georg Leth Hansen os gennem en festlig aften med visesang. Øl og vand kan købes, pris for aftenen 25 kr. max 50 deltagere.

Tilmelding: KLF’s kontor 33 22 33 22 senest 19. oktober. Husk venligst: Afbud,

MINDEORD

Tina Østergaard Poulsen døde af malaria i Ghana 31. juli 2012 i år. Jeg har arbejdet sammen med hende i ta-leklasserækken på Nyboder Skole i 10 år.

Hun kunne grine og lave sjov med alt og alle. Hendes latter var rungende og kom fra dybet. Hun kunne lide de to sider af livet – det sjove og det dybe

Tina var en engageret og kærlig lærer, og eleverne var med i hendes tanker over-alt. Hver eneste havde en speciel plads hos hende, og det følte de også selv. Hun var én, man kunne regne med, hun svig-tede ikke nogen, hun havde taget til sig.

Hun var et helt igennem fordomsfrit menneske, ville ikke lave om på nogen. Men i diskussioner ville hun meget gerne, at man forstod hendes argumenter så godt, så man indså, hun havde ret. Hun kunne blive ved længe med mange ind-faldsvinkler.

En helt speciel plads i Tinas liv havde Afrika. Her kom hendes kreative og orga-nisatoriske evner virkelig i spil.

Alt drejede sig om at give de afrikanere, hun lærte at kende, muligheder med fremtid i – børn skaffede hun skoleuni-former, kvinder udviklingsmuligheder for at sælge anderledes og indbringende pro-dukter, og på hendes grund blev der byg-get huse til børnehjemsbørn og turister, og så lavede hun sammen med sin kære-ste Ghanas flotteste legeplads til landsby-ens børn.

Tina var et ordentligt menneske med meget høj moral og etik. Hun var interes-sant at være sammen med, hun tænkte ikke lineært, men altid mangfoldigt og of-te alternativt. Hun satte pris på gode samtaler, og man blev beriget med nye måder at anskue livet på.

Hendes kreativitet gennemsyrede alt, hvad hun foretog sig. Ikke meget blev gjort efter bogen, men alt blev gjort an-svarligt og ordentligt.

Vi, der var så heldige at kende hende, føler det som et privilegium og kan ikke fatte, at vi aldrig skal se hende iblandt os mere. Vi har mistet en god ven og kollega.

Pia Eschelsen


hvis man alligevel ikke kan deltage.

IT-café for pensionisterIt-café på Utterslev Skoles pædagogiske center. Skoleholdervej 26, 2400 NV.Der er plads til alle, såvel begyndere som øvede. Caféen ledes af afdelingsleder Pia Mølholm og finder sted på tirsdage kl. 14.00-16.30 følgende dage:25. september 2012, hvor der bliver lejlig-hed til at prøve en ipad. 30. oktober 2012 27. november 2012 29. januar 2013 26. februar 2013 19. marts 2013

Afdelingsmøde tirsdag 9. oktober kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornøden-heder til sædvanlige priser.

Seniorkoretsynger onsdagene 26. september, 10. okto-ber og 24. oktober.Har du lyst til at synge med, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledereVores næste tur er mandag 8. oktober. Vi mødes kl. 11 under uret på Hovedbane-gården og kører med toget til Køge.

Kom med til den gamle by med det sto-re torv, gamle huse, parken, museet og havnen. Alle er velkomne. Husk madpak-ke og drikkelse.

Isobel Hansen, [email protected]

SKOLETJENESTEN

Kontaktseminarium för lärare i Malmø-KøbenhavnVill du och dina elever ha en vänskaps-klass från andra sidan sundet? För att öka språkförståelsen, upptäcka vårt gemen-samma kulturarv och lära av våra olik-heter? Onsdagen den 24. oktober arran-gerar Skoletjenesten Öresund ett kon-

Rejse i historien Ritt Bjerregaard med sort hovedtør-klæde og skoleleder Karen Margrethe Grønlund med det karakteristiske røde hår udråber i nuller-ne Klostervænget til heldagsskole.

Tænk, hvad det gamle kastanietræ i gården kunne fortælle om livet på

skolen gennem tiderne, sagde skoleleder Karen Margrethe Grønlund, da hun bød velkommen til Klostervængets 80 års fød-selsdag. Hun omtalte selv dengang, hvor der var mere end 1.000 elever på skolen, besættelsestiden hvor bygningen var om-dannet til hospital, og den tid hvor sko-lens omgivelser var fabrikker og haver.

I anledning af fødselsdagen havde ind-skolingen arbejdet med opdragelse gen-nem tiden, mellemtrinnet med skolens udvikling og udskolingen med samfunds-udviklingen og dens kendetegn. Elever fra de tre trin illustrerede deres arbejde med sange, små udstillinger og fine optrin for dagens gæster og forældre.

Karakteristiske eksempler var naturlig-vis fortidens forskellige afstraffelsesmeto-der i skolen, men nogen forundring vakte det også, at lærerne gik rundt og røg i klasserne for bare 30 år siden.

Udskolingen illustrerede i deres optrin på fineste vis skiftet i tiltaleformer i 1970- erne, der bragte unge lærere og elever på dus og fornavn, mens nogle ældre kæm-pede for stadig at hedde hr. Jensen.

Den nyere historie spillede udskolingen et årti ad gangen fra 1960 og frem, så til-skuerne lå flade af grin – fx da tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard og skole-leder Karen Margrethe Grønlund udråbte skolen til heldagsskole. ■

pg

–

PETE

R GA

RDE


taktseminarium för intresserade lärare. Att komma igång med ett samarbete tvärs över Sundet tar lite tid i starten då det be-höver anpassas till all övrig planering. På seminariet kommer Föreningen Nor-den att presentera sin nya samnordiska hemsida, som öppnas i september. På denna hemsida ska man kunna finna en matchande klass och eleverna ska ha möj-lighet att kommunicera med varandra.

Tid och plats: 24. oktober kl. 13-16.30,Malmö Museer, Kommendanthuset, gratis.

Målgrupp: Främst klasslärare och lärare i svenska/danska från Malmö och Køben-havn. Andra är välkomna i mån av plats.

Anmälan: Till Skoletjenesten Öresund, [email protected]

Har du spørgsmål? Kontakta Marianne Bomgren, [email protected], tel +45 32 68 73 65. Skoletjenesten Öresund är ett projektsamarbete mellan Skoletjenesten, Malmö Högskola och Malmö Kulturför-valtning.

STJERNEKAMMERET

på Bellahøj Skole Her kan skoleklasser opleve stjernehimlen på alle skoledage kl. 9.45-11.15.Det vises nu med Det digitale Starlab.Det er sjovt at ’rejse’ til andre steder på Jorden og se himlen derfra. Vi kan også rejse til månen eller til en planet.

Gode animationer gør det let at forstå ting som årstider, solformørkelse, månens faser og meget mere. Jeg viser også stjer-nebilleder og fortæller myter.

Man kan også se film på det 50 kvadrat-meter runde loft i Stjernekammeret.

Klassen kan lære at samle kikkertbyg-gesæt og låne dem med hjem.

Man kan også:

Det er gratis for hold fra Københavns Kommune. Hold fra andre kommuner skal betale 600 kr. Man kan bestille tid på tlf. 38 26 23 00.

Se mere på www.bellahoej.kk.dk under Stjernekammeret

Folkeskolen er under forandring, og både fra nationalt og kommunalt hold

er der lavet reformer og sat mange nye initiativer i gang. Folkeskolen skal være mere inkluderende, fagligheden skal løf-tes, og de pædagogiske potentialer i IT og medier skal udnyttes bedre.

Hver for sig kræver forandringerne om-stillinger og udvikling. Det er en kæmpe udfordring. Derfor er en fokuseret kompe-tenceudvikling af lærere og ledere i den københavnske folkeskole også nødvendig, og heldigvis har politikerne i København valgt at investere i kompetenceudvikling i form af et Sommeruniversitet.

Vi har haft mange diskussioner om Sommeruniversitetet i det forløbne år, for ikke alle lærere var lige begejstrede for det nye tiltag. Men vi har i forvaltningen været glade for, at KLF har deltaget både kritisk og konstruktivt i vores styregruppe sammen med skolelederforeningen.

Efter en kæmpe planlægningsindsats kunne vi den 8. august slå dørene op for Københavns Kommunes første Sommer-universitet og byde over 3.000 lærere, le-dere og inklusionspædagoger fra alle by-ens skoler velkommen til tre dages fælles efteruddannelse.

Lærernetværk på tværs af skolerneDet er første gang, at en dansk kommune sætter ind med et så omfattende efterud-dannelsesforløb. Det var dejligt at opleve den gode stemning og det store engage-ment. Ligesom det var fantastisk at for-nemme, hvor mange vi er, der er ansat i det københavnske skolesystem, og som dagligt går på arbejde for at give alle kø-benhavnske børn, uanset forudsætninger, den rigtige støtte og de rigtige udfordrin-ger i skolen, så de bliver kompetente og fagligt dygtige mennesker.

I løfter en stor opgave, og Sommeruni-versitetet skal være med til at understøtte jeres indsats. Ligesom det er håbet, at Sommeruniversitetet kan skabe grobund for et langt stærkere netværk og gensidig inspiration mellem lærerne i den køben-havnske folkeskole. I København skal vi

KOMMENTAR


være langt bedre til at sikre, at gode erfa-ringer fra en skole i fremtiden vil finde lettere vej til de øvrige skoler.

Vi laver grundig evalueringAt stable et projekt som sommeruniversi-tetet på benene kræver stor planlægning og koordination, og der skal træffes man-ge små og store beslutninger undervejs. Derfor er vi også i gang med at lave en grundig evaluering. Sommeruniversitetet er kommet for at blive, men vi arbejder videre med at finde den rette form. Her er tilbagemeldinger fra alle jer, der har del-taget, uundværlige.

Vi har allerede foretaget den første eva-luering ved hjælp af et spørgeskema, som er sendt ud til samtlige deltagere pr. mail, og vi er rigtig glade for den kritik og de mange input, der er kommet tilbage. Vi fortsætter evalueringen blandt andet ved at indbyde lærere, ledere og repræsentan-ter fra Områderne til at deltage i fokus-gruppeinterviews, ligesom vi drøfter eva-lueringen med kursusleverandørerne. Alle input og tilbagemeldinger tager vi med videre, når vi i løbet af efteråret skal gøre konceptet klar til Sommeruniversitetet 2013.

Forventninger og udbytte skal følges adDen første evaluering viser, at en stor del af deltagerne har været tilfredse med den store variation i udbuddet af moduler og workshops på Sommeruniversitetet. Til gengæld skal vi fremover være langt mere tydelig i beskrivelserne af de enkelte for-løb, så forventninger og udbytte i højere grad følges ad. Hvor nogen er blevet posi-tivt overrasket over et modul eller en workshop, er andre gået skuffet hjem, og det er selvfølgelig ikke optimalt.

Evalueringen viser også et ønske om mere tid til at fordybe sig i de enkelte for-løb. En model kunne være et enkelt for-løb, der varer en hel dag, eller at der højst er to forløb på en dag inden for samme tema. Det skal vi blive langt skarpere på til næste år.

Når det kommer til selve grundstruktu-ren i Sommeruniversitetet, er der delte meninger. Mens nogle lærere har fået rig-tig meget ud af at møde og sparre med kolleger fra andre skoler, fremhæver an-dre fordelen i at være sammen med lære-re fra deres egen skole, så de efterfølgen-de kan sætte projekter og forløb i værk sammen.

Der er ingen tvivl om, at forløbet for skolelederne skal styrkes. Her viser de første tilbagemeldinger, at de forløb, hvor de har skullet drøfte implementeringen af Sommeruniversitetets temaer, ikke har fungeret optimalt. Det tager vi selvfølge-lig med tilbage til tegnebordet.

Vil tale med tr’ere og ledereMed Sommeruniversitetet har vi fundet et stærkt koncept, men der er ingen tvivl om, at vi skal finde den rigtige form. Vi vil meget gerne lære af vores fejl og sikre, at vi næste år tilbyder endnu mere af det, der virkelig rykkede for jer, og ændre det, der ikke gav mening.

I direktionen ønsker vi – via skolebesøg, drøftelser med tillidsrepræsentanter og ledere – at blive kloge på de mange hold-ninger og være i direkte dialog med lære-re og ledere. For vi tror på kompetenceud-vikling. Vi tror på ideen om et Sommer-universitet. Vi er nysgerrige og ønsker at gøre det endnu bedre.

Tak for de mange gode input og på gen-syn til Sommeruniversitetet næste år. ■

Sommeruniversitetet skal finde sin rette form

Af Else Sommer, adm. direktør i Børne- og Ungdoms-forvaltningen

Else Sommer, adm. direktør i BUF

PETE

R GA

RDE

Vi hører lærere og ledere, vi lytter og justerer, siger Else Sommer om Sommeruniversitetet som en tilbagevendende begivenhed.


Dag 1: København til Vordingborg

Dagen startede med morgensang – hele skolen var samlet i aulaen. Sko-

lernes borgmester Anne Vang skulle kom-me. Hun var lidt forsinket, men arrange-mentet gik i gang kl. 8.

Alle os elever i 8. klasse stod oppe på den til dagen opstillede scene i aulaen. Hele skolen sang sangen ’Den allersidste rytter’. Herefter gik vi ud foran skolen, hvor vores cykler stod opstillet lige som ved Tour de France. Nu kom borgmeste-ren, og kl. 8.30 skød hun cykelturen i gang. Resten af skolen viftede med danske og tyske flag. Turen var startet. Den gik nu i samlet flok til Flintholm Station, prolo-gen, hvor vi skulle med S-tog til Køge.

Vi steg på cyklerne i Køge omkring kl. 10 og kørte ikke samlet, men i mindre

grupper på 6-10 elever med en lærer eller forælder imellem grupperne. Efter cirka 3 km punkterede den første – så var linjen lagt. Godt vi havde øvet os i at skifte og lappe slanger, det var noget vi skulle blive rigtig dygtige til i løbet af turen. Ruten gik nu til Vordingborg. Det var varmt, og der var en strid sidevind, så selv Contador ville få sved på panden.

Vejen var ret bakket, men klasselærer Jens lovede, at det var den værste del af ruten, og han prøvede at fortælle os om istidens indvirkning på det danske land-skab. Det var ikke lige det, vi gad høre, så vi nød vejret og udsigten, medens vi cyk-lede. Næsten alle tankstationer fra Køge til Vordingborg blev besøgt af tørstige og sultne cykelryttere. De sidste ankom til Vordingborg Kaserne omkring kl. 16, sve-dige og trætte. Alligevel skulle flere ud på kasernens boldbane for at spille fodbold, og vi overnattede i dens idrætshal.

Dag 2: Vordingborg til RostockVi blev vækket af Jens, klasselærer Jens Capion, der sang en morgensang, ’Det er morgenhornet lyder’… Det var sgu’ hårdt, klokken var kun 7, og benene og numsen var lidt slidt fra i går. Morgenmaden blev spist. Vi skulle nå færgen fra Gedser kl. 15.

Vi kørte over Storstrømsbroen, og det blæste en halv pelikan. Flere stod næsten stille, nogle måtte trækkes af andre, men alle kom vi over broen, som pressen hav-de dømt som faldefærdig – puha, vi kom alligevel over. Vi satte herefter næsen mod Nykøbing F, men et af holdene øn-skede at køre længere end os andre. De tog turen omkring Guldborg 16 km læn-gere. Kl. 14 var vi kommet til Gedser, og så havde vi en time til at udforske brugs-forretningen.

Færgeturen varede ca. 1 time og 45 min. Ved udkørslen fra færgen sprang Te-is’ dæk – det lød som et pistolskud – alle blev forskrækkede. Ziber ville absolut flytte en bil – det lykkedes ikke, men han blev ikke populær hos bilens fører, der skete heldigvis ikke noget af betydning.

Jens sagde nu, at vi skulle cykle ca. 5 km gennem Rostock, indtil vi nåede hal-len, vi skulle sove i. Men nej, den gamle havde vist taget fejl, eller også kendte han

Fra København til Berlin på cykel

Vi gjorde det!Alle elever i 8. klasserne på Kirkebjerg Skole cyklede i juni til Berlin sammen med deres læ-rere. Det blev en oplevelse for livet, siger de. Vi bringer den dagbog, de har skrevet til KK.

Børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang og klasselærer Jens Capion på af-rejsedagen 1. juni.

Halvtreds elever og fire lærere tilbragte en uge på cyklerne, før de kørte ind foran Brandenburger Tor i Tour de France stemning.


ikke forskel på 5 og 20 km. Dagen sluttede med, at vi legede lidt med en bold, eller vi lå og hyggede os på madrasser og underlag.

Dag 3: Rostock til GüstrowVi blev vækket kl. 6, da Jens sang morgen-sangen for os – han havde sandelig lavet et nyt vers. Morgenmaden blev spist, og madpakker blev smurt. Nogle gad ikke – de regnede med at møde en tank eller lig-nende på vejen. Da vi var kommet ud af Rostock, blev grupperne givet fri.

Hver gruppe havde fået udleveret kort over dagens rute. Den gik gennem land-skaber, der lignede dem derhjemme – dog var vejskiltene selvfølgelig på tysk. Det var lidt hårdt i begyndelsen, men snart var benene kørt til, og vi nød at køre der-udaf. Nogle syntes sågar, at det var dejligt at køre forkert, lidt ekstra kilometer til benene, men vi fandt byen Schwaan, hvor der både var pizzeria og konditori, så vi kunne nyde lidt mad, og lærerne kunne få kaffe og kage – det skal lærere have, så er de mere medgørlige.

Efter en velfortjent frokost gik turen mod Bützow gennem skov, over marker og langs kolonihavehuse. Derefter cyklede vi langs en kanal – det var fandme smukt – og det var helt fladt, kun varmen tog lidt på os. Lige før vi var i Güstrow, var et af holdene lige ved at forgå af tørst. Så Zi-ber viste sig som den gentleman, han er. Han havde drikkelse med til alle på holdet og blev meget populær – især hos de un-ge damer.

I Güstrov skulle vi overnatte på en sko-le. Salen var ikke ret stor og vandet var koldt, så vi fik alle vores kolde afvasknin-ger og var klar til at gå ud at spise, alle fik 10 euro til aftensmaden. Kl. 23 skulle der være ro – det gik ikke helt efter planen.

Dag 4: Güstrow til WarenMorgenen startede som de andre morge-ner. Jens sang, nogle af os sang med, og vi ventede på det nye vers. Morgenmaden var tidlig, fordi vi skulle være ude af sko-lens gymnastiksal allerede lidt i 8, fordi skolen selv skulle bruge salen.

Vi lærte denne dag noget om tyske læ-rere og elever. Lærerne var allerede på skolen kl. 7.10, og eleverne stod og vente-

de ude i gården 7.40. Nogle af os sludrede lidt med eleverne, som syntes, at vores tilstedeværelse på deres skole var spæn-dende. Det tyske sprog var lidt sværere at forstå, idet eleverne måske talte lidt hur-tigt og brugte andre ord, end vi er vant til.

Dagens cykeltur gik gennem mange landsbyer med gamle huse fra dengang Østtyskland eksisterede. De var grimme, men heldigvis havde man også rigtig gamle huse.

Ruten løb langs skove med store søer og vandløb, så vi kunne nyde den flotte natur. Vi ankom til Waren i mindre grup-per. De hurtige ankom et par timer før de sidste, men alle var vi stolte af os selv, for dagens cykeltur var lang. Vi overnattede igen på en skole, og skolens idrætsma-drasser blev flittigt brugt i stedet for vo-res egne underlag.

Dag 5: Waren til NeutrelitzI lighed med dagen før skulle vi være tid-ligt ude. Lige uden for byen skulle vi cykle 13 km gennem en skov. Man kunne kun cykle én og én, og det gik op og ned, og da vi kom ud på den anden side, var man-ge af os tæt på dødens rand, det var sgu en streng strækning.

Men efter et hvil fik vi fart og ro på. Grupperne blev hurtigt spredt. Vi holdt mange pauser, benene var måske blevet lidt ømme og trætte. Turen gik forbi rigtig mange søer – flere af dem var oprindeligt lergrave i forbindelse med teglværker, som efter de var blevet forladt, var blevet til søer, sluser og dæmninger. Turen var rig-

Eleverne havde hjemmefra øvet sig i at lappe – det fik de brug for.


tig lang, så grupperne ankom til Neutre-litz i spredt orden. Skolens elever og læ-rere modtog os med te, saft og flere for-skellige slags kager. Byens aviser og kul-turpersoner kom og interviewede os.

Dag 6: Neutrelitz til ZendenickMorgenstunden lignede de andre dage, men denne dag oplevede vi til vores for-skrækkelse, at 2 af vores cykler var blevet stjålet i løbet af natten. Heldigvis havde

vi reservecykler. Men da vi begyndte at køre ud af byen, stoppede vi pludselig – Jens gik ind i en cykelforretning og kom ud med 2 nye cykler. Han købte dem for 500 euro – han havde pruttet prisen ned fra 600-700 euro, så vi hængte vores reservecykler op på følgebilen.

Lige uden for byen kørte vi gennem en naturpark og nød vejret og skoven. Denne

dag var den længste, 94 km, føj! Vi blev godt trætte. Hvis vi de andre dage var an-kommet til målet spredt, må man sige, at denne dag var det godt, vi ikke deltog i Tour de France på grund af tidsgrænsen.

Men alle syntes alligevel, at vi havde en flot tur, som blandt andet gik forbi kon-centrationslejren Ravensbrück og den ty-ske julemands bolig. Vi blev igen modta-get af skolen og den lokale presse og var i morgendagens aviser.

Dag 7: Zendenick til Oranienburg.Turen denne dag var den korteste på 45 km. Vi cyklede langs en stor kanal, ingen bakker, så det var en fornøjelse for alle, og vi var fremme i Oranienburg allerede om-kring kl. 12. Kl. 14 kom borgmesteren og den lokale presse, og to af os blev inter-viewet. Den gamle lærer (Jens) kom i lo-kal-tv, så nu er vi kendte.

Borgmesteren talte med nogle af os, og vi afprøvede vores tyske kundskaber på højt plan. Om eftermiddagen var vi i kon-centrationslejren Sachenhausen, og afte-nen forløb nogenlunde som de andre.

Dag 8: Oranienburg til BerlinSå oprandt den sidste dag på cykelturen, og den blev en fornøjelse. Tankstationer og fastfoodforretninger prydede vores vej. Mange blev lokket til at nyde deres frokost her. Turen gennem forstæderne til Berlin var befriende- nu var målet snart nået.

Grupperne mødtes ved Charlottenburg Slot, og herfra skulle vi følges til Bran-denburger Tor. Kl. 14 påbegyndte vi sidste strækning op af Siegerstrasse i kortege med bil foran og bil bag. Da der manglede 1 km, var vejen lukket af, men vi fik lov til at cykle op til Brandenburg Tor, uden at der var andre end os på vejen.

Vi ved nu, hvordan cykelrytterne, der gennemfører Tour de France, har det den sidste dag. Vi sang og skrålede – alle kun-ne se og høre os. Hårene rejste sig, det var en fantastisk følelse – aldrig havde vi følt dette før.

Oppe bag Brandenburg Tor stod flere af vores forældre og søskende, som modtog os med champagne og kage. Det var bare fantastisk. Vi havde gjort det – vi kunne det. Vi blev på pladsen en times tid og nød denne følelse. Vi var stolte af os selv: 540 km, vi havde afprøvet vores grænser!

Dagene 9 og 10 i BerlinVi var i Berlin og gik rundt i byen og så en masse. Vores cykler blev afhentet af en kæmpe lastbil, og vi så dem først, da vi igen var hjemme. Hjemrejsen foregik pr. tog. Dannelsesrejsen, lejrskolen, var slut søndag aften. En fantastisk oplevelse – den får man kun én gang i livet! ■

” Vi ved nu, hvordan cykelrytterne, der gennemfører Tour de France, har det den sidste dag.”

Flere gange stod den lokale presse klar til at modtage eleverne fra Kirke-bjerg Skole.


Anders Mikkelsen, ny skoleleder ved Nyboder Skole, måt-te gennem en hård test af sin viden om skolens historie, da han blev officielt indsat på posten.

Ny skoleleder på Nyboder Skole

Lærerværelset var fyldt til bristepunk-tet, da Anders Mikkelsen blev officielt

indsat som skoleleder på Nyboder Skole. Medarbejdere, gæster og samarbejdspart-nere var strømmet til for at give den hæ-derkronede gamle skole med Christian d. Fjerde som nærmeste nabo medvind med en ny kaptajn.

I formiddagens øsende regnvejr var ele-vernes modtagelse rykket ind i idrætssa-len, hvor kaptajnen siddende i en gummi-båd modtog elevernes velkommen. Som den nærmeste skole ved Nyboder var det maritime billede nærliggende, og den nye skoleleder fik da også lov til at beholde kaptajnskasketten under eftermiddagens modtagelsesceremoni.

– Vi søgte en erfaren, anerkendende person, der er optaget af at realisere in-klusionsideen – tillige en ambitiøs en af slagsen med store forestillinger om, hvad der skal ske med skolen, sagde adm. di-rektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Else Sommer, og hun mente, at denne person var fundet.

Else Sommer sagde, at der på rådhuset er et politisk hold i Børne- og Ungdoms-udvalget, der virkelig vil meget. Der er netop sat fire store reformer i søen i de

seneste par år: en integrationspakke, en faglighedspakke, et sommeruniversitet og snart kommer en ungestrategi, der vil ha-ve indflydelse på udskolingen. Desuden nævnte Else Sommer Undervisningsmini-steriets planer om en kommende folke-skolereform og Ny Nordisk Skole.

– Så hvis du er ambitiøs, så er der man-ge udfoldelsesmuligheder i København, sagde Else Sommer og ønskede god vind.

Hvad er et godt leder-TR samarbejde?Sofie Duus, TR reflekterede over, hvad der kendetegner et godt samarbejde mellem leder og tillidsrespræsentant:

– Vi er her for det samme, vi arbejder på forskellig områder på forskellige vilkår med det mål at skabe en god skole for ele-verne. Et samarbejde skal være præget af gensidig tillid, det skal bæres af ærlighed og en forståelsessøgende holdning, hvor vi tror på hinandens gode hensigter. Vi håber, du vil være med til det, sagde til-lidsrepræsentanten og ønskede åndeligt solskin over skolen.

– Vi har allerede set, at du godt kan lide børn, vi håber også, at du kan lide voksne, sluttede Sofie Duus og modtog en hjerte-lig klapsalve fra salen.

Fra udkant til hovedstadAnders Mikkelsen kommer fra otte år som souschef på Risingskolen i Odense, og før den tid var han afdelingsleder ved Abild-gårdskolen i Vollsmose. Hans faglige linje har ligget inden for matematik og natur-fag, men som han siger, er hans fokus med årene blevet det pædagogiske per-spektiv og kunsten at udvikle en stor or-ganisation.

Som repræsentant for skolelederne i området bød Peter Stennicke, Øresunds-skolen, velkommen til den store kommu-ne. Han var selv for nogle år siden kom-met til byen fra den vestsjællandske ud-kant og videregav to personlige erkendel-ser til den indkommende fynbo: at det ta-ger lidt tid at blive anerkendt, og at det er et brugbart lille fif at starte med at stille sig ved skolens indgang hver morgen og sige goddag for på den måde at lære de mange nye mennesker at kende. ■

pg

PETE

R GA

RDE


Her er der noget

’Noget at synge hjem om...’ er endnu en sang-gave til børn og deres voksne, hvor teksterne vil noget og melodierne både understreger indhol-det og leverer deres egne sommetider skæve kommentarer.

Det musikalske miljø på Utterslev Sko-le har skabt grobund for endnu en

samling sange af Anders Jacobsen, der pri-mært henvender sig til børn, men som kan glæde også voksne. Det gælder ikke kun melodierne, men sandelig også teksterne, der hele vejen igennem har noget på hjer-te – ikke mindst i den afrikansk lydende vrøvlesang, hvor det er den blotte nydelse af toner og afrikansk lydende stemmers klang, der skaber oplevelsen og glæden.

De øvrige elleve sangtekster har et te-ma, der med lidt god vilje kan hænges op på skolens fagrække eller i det mindste på timeløse emner – fx den om en lille frem-med bakterie der på en ferierejse kan ’gi’ et kvalmende tyktarmsproblem’ – og hvad man iøvrigt kan gøre for at forebygge den tilstand. Det fordøjelsesmæssige touch får modspil af en næsten birgitte-grimstadsk

strix- og storhed i den ledsagende vokal. Som i flere andre sange ligger der en gen-nemgående humoristisk og sprælsk rytme og tone, der matcher de små sproglige fi-nesser.

Den pædagogiske finger kommer måske lidt højt op i ’Fairtrade’, hvis budskab er, at man skal tænke sig godt om, når man køber bananer, hvis man vil ’gøre en for-skel og være fair og human’. Det er natur-ligvis helt rigtigt, og det står da også klart bagefter, da opfordringen gentages i om-kvædet. Alligevel klarer Anders Jacobsen frisag med sit lette flerstemmige bossa-arrangement, der understreger værdien af bananen og menneskene bag i en verden fuld af ulighed. Det er et håndgribeligt oplæg til et emnearbejde om discounttil-bud kontra fairtrade.

Som lærer på den naturfaglige profil-skole må der naturligvis også være en hyldest til naturvidenskabet og det, der er inde bag lågerne – og i lommen, der er ’fuld af mobiler, kaldende toner i kor, blue-tooth og downloads, musik og skæve spil’.

Dristig skal man vist være for at vove et øje på et så traditionsbundet område som en julesang, men også den pynt klarer Anders Jacobsen, der stilsikkert styrer sit band og sine sangere ad nye ruter i sikker julehavn – den sang er som skabt til Kim Larsen.

Numrene udtrykker i tekst, instrumen-talt akkompagnement og sang et udvalg af nutidige billeder, der siger velkommen til børn og deres voksne. En kort og fire-stemmig farvelsang skruer essensen af dagens gerning ned på fire linjer ledsaget af musik, der giver lyst til at komme igen i morgen. Bogens hele afvekslende indhold er gennemarbejdet til mindste detalje, humørfyldt, smukt og professionelt. Det sidste svære trin er også besteget – det er relevant og aktuelt på flere niveauer.

Hver sang i bogen er forsynet med korte anvisninger om aldersgruppe, brug i klas-sen, noder, en selvbærende helsideillu-stration, emnestikordsregister og cd-op-lysninger. Husk at bestille bogudgaven med cd med sang, den fås også uden. ■

pgAnders Jacobsen: 12 temasange, Dansk Sang,www.dansksang.dk tlf: 97 12 94 52

’Noget at synge hjem om...’ er en sangbog med skole-elever som primær målgruppe med tekster og melodi af Anders Jacobsen, musiklærer ved Utterslev Skole.


Kan du spare penge pådit billån?Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for digat have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hosLån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %.

lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned.

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at duselv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

Se et låneeksempel her:Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr.Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. maj 2012. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Ring til Lån & Spar på 3378 1904og få at vide hvor mange pengedu kan spare. Måned efter måned.Du skal blot oplyse os ganske fåting.

Ringer du på hverdage mellem9 og 17, får du svar med detsamme.

Du kan også læse mere om billånpå www.lsb.dk/klfHer kan du også lave dine egneberegninger på billån.

Billån, kun4,45%*variabel rente

i samarbejde med

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30


FAGLIG KOMMENTAR

Skolepolitisk udvikling nedefra

Af Lars Søren-sen, KLF’s næstformand

Efter en årrække med forsøg på topsty-ring af skolen fra Christiansborg og

fokus på Pisa-resultater, er det befriende at lytte til signalerne fra børne- og under-visningsminister Christine Antorini, om Projekt Ny Nordisk Skole. Det er et pro-jekt født af Christine Antorini, og for-mænd i ’dialoggruppen’ under projektet er Lars Goldsmidt, direktør i Dansk Indu-stri og Dorte Lange, næstformand i DLF.

Med udgangspunkt i målene om at sko-len skal være fagligt udfordrende for alle og om at styrke tilliden til uddannelsessy-stemet med respekt for professionel viden og praksis, er der lagt op til, at vi igen får fokus på de grundlæggende værdier i det danske og nordiske skolesystem.

Her tænkes på klassefællesskabet, den udelte skole, et bredt syn på faglighed hvor de praktisk-musiske fag har en cen-tral rolle, personlig udvikling og det at gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund.

Ny Nordisk Skole blev med mål, mani-fest og dogmer præsenteret på årets Sorø-møde, og der bliver i september og okto-ber holdt møder rundt om i landet, hvor projektet præsenteres. Det er håbet, at en række skoler tilmelder sig, og at det lyk-kes at etablere samarbejde med andre in-stitutioner, eksempelvis daginstitutioner eller ungdomsuddannelser.

Udover at tilmelding har som forudsæt-ning, at der er 85 procent opbakning til projektet blandt medarbejderne på en skole, er der krav om samarbejde mellem

Mindre individualis-me, mindre PISA og mere klassefælles-skab, bredt syn på faglighed og prak-tisk-musiske fag i centrum.

tre institutioner – det kunne være to sko-ler og en ungdomsuddannelse.

Skal folkeskolen udvikles, skal det ske med det bedste fra dansk skoletradition tilsat internationale erfaringer og forsk-ning og med fokus på at inddrage lærerne og lærernes kompetencer i udviklingsar-bejdet.

En eventuel reform af folkeskolen, som der godt kunne være lagt op til i efteråret, må nødvendigvis ske med udgangspunkt i principperne for Ny Nordisk Skole.

Læs mere om projektet på www.nynor-diskskole.dk ■

KAAR

E SM

ITH

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ADRESSER OM KK

Udgivelsesplan 2012og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 9: 24. oktober/uge 43sidste frist: 12. oktoberKK 10: 21. november/uge 47sidste frist: 9. november

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2012300 kr. inkl. moms.

Københavns LærerforeningFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Email: [email protected] Facebook.com/klfnetHjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

IV KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

F IND T IDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COMSØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Besøg KLF ’s hjemmeside: klfnet .dk

På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursus-opslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.

Bliv ven med kollegerne og foreningen på facebook.com/klfnet

KK 08-2012

Documents

Transcript of KK 08-2012