KK 02-2012

Eleverne i 4. klasse tog i vinterskole-

have med den hane, de har passet siden

sidste sommer. Den blev slået ihjel,

dyppet i kogende vand,

plukket, skåret op, undersøgt, og den endte sine dage i

suppegryden.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Mobning skal ikke ses som et sammenstød mellem ’gode’ og ’onde’ elever, den stikker dybere og er en del af kulturen i klassen.

Korsager Skole inviterer forældre til diskussionsmøder og afslutter med madlavning og fælles spisning.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærer-forening med 10 numre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

KK’s [email protected]

RedaktionPeter Garde, ansv. redaktør for KK og hjemmesideFrydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf: 33 31 41 39Mobil: 40 34 77 22Fax: 33 31 41 69

Jan Klint Poulsen:[email protected]

ForsideFoto: Peter Garde

Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Hjemmesidewww.klfnet.dkWeb-master:Jan Klint PoulsenMobil: 51 94 03 [email protected]

AnnoncerPeter Garde tlf: 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Deadline til KKSidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivel-sesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KKManuskripter bedes fremsendt på mail: [email protected]

Artikler i KK dækker ikke nødven-digvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 20. februar

Næste nummerKK 3 udkommer 21. marts

Deadline KK 3er fredag 9. marts, se ovenfor

niel

s-vi

lhel

m sø

em

aj c

arbo

ni

InDholD

Scchhyy...! Farmor soverFarmors stue er tema for indretning af personalerummet på Rødkilde Skole

klfnet.dkKig ind på KLF’s nye hjemmeside

MobningSøstre mod mobningMobningens blinde vinkelKøbenhavn på rette vej mod mobning

iPad til alle lærere og elever i sjettepå den kommende udskolingsskole

Vinterskolehave Hvad er der inde i en hane?

Inkluderende forældremøderMin datter synes jeg er dumFlersprogethed – en aktiv ressource

Debat

Faglig kommentar Pres på vores arbejdstidsaftale

02

05

06

15

16

20

29

36

KK nR. 2

22. FEBRUAR 2012

105. åRgAng

lEDEr

Sandelig om ikke socialdemokraten (!) Jan Trøjborg, formand for Kommunernes

Landsforening, og med ham kommunebu-reaukratiets chefer og politikere nu er ude og undsige den arbejdstidsaftale, A08, som de selv har indgået og bifaldt højlydt for fire år siden. En vigtig pointe i den var, at der skulle skabes større fleksibilitet i reg-lerne og frihed for kommunerne til at indgå de aftaler, der var mest behov for lokalt.

Det har kommunerne så gjort med de lo-kale lærerkredse, og den dag i dag er der meldinger fra en række kommuner og deres lærere, at den ordning er der udbredt til-fredshed med.

I andre kommuner, hvor KL har stået på sidelinjen som dukkefører, de kalder det samarbejde, er der opstået en masse balla-de, fordi arbejdsgiversiden kun har haft ét i hovedet – at spare penge på skoledriften, pædagogik har været en by i Rusland. Med forkerte tal og løsagtige synspunkter, for argumenter er der ikke tale om, har KL for-søgt at løbe fra A08 og bilde offentligheden ind, at lærerne underviser for lidt.

Den grænseoverskridende adfærd har na-turligvis skabt ualmindelig dårlig stemning på de skoler, der har været udsat for hetzen, og arbejdsmiljøet, som arbejdsgiverparten har et stort medansvar for, er mange steder blevet stærkt forringet – ja, aldeles utåle-ligt, lyder det. Beretninger fra konfliktkom-muner som Vordingborg, Randers og Balle-rup tænder alle advarselslamper.

Dengang undervisningen fulgte siderne i en taskebog, var det nogenlunde overskue-ligt at forberede den følgende dags timer. Men i dag, hvor også elevernes faglige spredning og personlige funktionsniveau tegner et meget bredt spekter, og kravet er undervisningsdifferentiering og inklusion, har billedet ændret sig radikalt. Den situa-tion gør naturligvis lærerens tid til forbere-delse og samarbejde til et kardinalpunkt, hvis kvaliteten i undervisningen skal fast-holdes – og netop kvalitet ligger KL stærkt på sinde, lyder det fra Jan Trøjborg.

For at øge kvaliteten mener KL, at lærer-ne skal undervise mere ud fra det syns-punkt, at jo mere tid lærerne har sammen med eleverne, desto bedre er det for elever-

ne. Det ved enhver lærer, er noget sludder. Det er ikke (kun) kvantitet, men også kvali-tet der er afgørende.

Værre er, at KL netop ikke vil øge den tid, lærere og elever er sammen. Det siger KL ganske vist, men KL betegner selv hele øvelsen som et sparepotentiale til en værdi af 880 mio. kroner. KL taler med andre ord med to tunger: flere timer til lærerne, så de kan være mere sammen med eleverne, ly-der meldingen til offentligheden, men det underliggende mål er en besparelse: færre lærere og ikke mere samvær med eleverne, fordi kommunerne snupper de sparede penge.

Endelig tæller KL ikke frikvarterer med i lærer-elevsamvær, hvad de i udstrakt grad er – op mod 1.000 timer pr. år for en lærer med 25 lektioner, hvilket løfter KL’s postu-lerede samværsprocent fra 39 til over 50. En påfaldende forglemmelse, når KL nu til-lægger samværet så stor værdi.

Som det er i dag, er lærernes tid fordelt på flere indbyrdes afhængige aktiviteter og funktioner, der allerede er beskåret kraftigt. Med den korte tid, der fx er til forældre-samarbejde, kan man tvivle på, om folke-skoleloven overhovedet overholdes. Et stør-re antal timer, der ikke bruges på undervis-ning og forberedelse, findes i dag kun in-den for vejledningsopgaver.

Skal fx skolebibliotekarer og læsevejle-dere spares ned, selv om netop de i høj grad tilskrives æren for de markante frem-skridt, der er sket i læsning – de har altså været indtægtsgivende set fra et kvalitets-synspunkt.

KL kunne passende rydde op i egne for-sømmelser. Inden for et par år har kommu-nerne fx fyret 8 procent af landets lærere, langt flere end elevtallet berettiger, time-tallene rasler ned under de vejledende tal, og efteruddannelse forsømmes. Velfunge-rende skoler nedlægges for dagen efter at genopstå som private. Og en anstændig kommunikationsform er stærkt påkrævet.

Opfordringen lyder, at KL må vende til-bage til dialogen og samarbejdet med læ-rerne, som det trods alt stadig er tilfældet i mange kommuner – blandt andet i Køben-havn. pg

KL må genfinde mødet og dialogen

2 KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Scchhyy...! Farmor sover

Af børnehaveklasseleder Tina la Cour og lærer Gitte Philip, Rødkilde Skole

Foto: Evy Olsen

Gennem en årrække var Rødkilde Skole under ombygning, og i den anledning

blev der etableret et nyt personalerum med god plads, rene linjer, højt til loftet

’Farmors stue’ er temaet for indretningen af personalerummet på Rødkilde Skole – lige nu. Før det har der været brasiliansk fest, farve og fodbold i anledning af skolens temauge, og før det mange andre og vidt forskellige temaer. De to tema-arkitekter har indrettet flere forskellige temaer de seneste fire år.

Det er tidlig morgen i ’Farmors stue’. Der dufter af nybrygget kaffe. Der er le-vende lys og stille snak i det blomstrede hjørne. Nogle gange kan det være lidt svært at finde et sted at stille koppen fra sig på kaffebordet mellem blomstrede sukkerskåle, pyntekurve, nips og små-kagefade. Hvis man tror, at man i al usynlighed kan stille koppen fra sig i vindueskar-

men, må man tro om igen. For der er ikkemange ledige tommer mellem kongelige figurer, malerier, kunstige blomster, gamle bamser, farmors gamle strygejern og læ-derindbundne bøger med guldtryk. Personalerummets kære køkkenalf, Loui-se, holder orden, sørger for at klokkestren- gene hænger lige, tænder lysene og gør klar til dagens småkagebagning. Hun er virkelig farmors pige!

Personalerummet på Rødkilde Skole skifter et par gange om året indretnings- mæssigt tema.

KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nR 2 • 22. FEBRUAR 2012 3

Farmor kan godt lide bløde stole og nips. Og teen indta-ges ved et veldæk-ket bord med Kon-gen af Danmark-bolcher og peber-mynte bolcher med chokoladefyld.

og meget lys. Men rummet havde ingen sjæl, ingen historie, ingen overraskelser og ikke meget at byde på – i første om-gang. De klassiske møbler fra det gamle lærerværelse svingede slet ikke sammen med de nye rammer, tværtimod tog de to modsætninger livet af hinanden.

En stor gruppe lærere nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der gerne ville bruge tid og energi på at indrette lokalet. Vores daværende skoleleder, Jørgen Guldborg, tog imod initiativet med kyshånd. Æstetik i skolens rum stod højt på hans dagsor-den.

Efter et lille års tid i det nyindrettede personalrum syntes forfatterne til denne artikel, at rummet trængte til mere pep og mere sjæl. De grundlæggende rammer havde vi i arbejdsgruppen fået til at hæn-ge fint sammen. Skolelederen var med det sammen med på ideen og ’Mormors kolo-nihavehus’ var vores første projekt. Det blev indrettet med fuglekasser, parasoller, redekasser, et overvældende mønstermiks af blomstrede duge, røde sodavand og roulade på bordene. Derefter har vi æn-dret lokalet cirka fire gange årligt.

Det første år brugte vi vores fritid på projektet, mens skolen finansierede vores indkøb. Efterfølgende år har vi også fået nogle timer til arbejdet. Vi har efterhån-den et mindre lager af ting og sager, og vi gør os umage med at genbruge så meget som muligt, men altid i nye sammenstil-linger. Med al det praktiske er vores tek-niske personale altid super hjælpsomme og giver os gerne en hånd.

hvad siger kollegerne?Vores drivkraft har fra start først og frem-mest været vores kollegers reaktion på ideerne og deres trivsel i rummet.

Vi glæder os hver gang som små børn til at høre, hvad de synes og til at se, hvordan de reagerer. Vi er ikke ’de unge vilde’, men vi vil rigtig gerne udfordre vo-res kolleger på æstetik, komfort og kon-formitet. Vi prøver at skabe et lokale i for-andring, for på den måde at forhindre ce-menterede rammer for det sociale sam-vær. Der skal rykkes rundt, trædes nye sti-er, og der skal være nye muligheder i det sociale rum.

Alt sammen med udgangspunkt i at personalerummet er vores åndehul og samlingssted, vores ramme for møder og samarbejde. Vores drivkraft er selvfølgelig også, at vi har det rigtig sjovt, når vi ar-bejder og får ideer sammen.

risiko hvis lænestolene er for bløde Kenneth Fillipsen har været lærer på Rød-kilde Skole i mange år, og han husker ty-deligt ’Mormors kolonihavehus’. Kenneth


er lidt ligeglad med indretningen i perso-nalerummet, men synes at det værste var dengang til jul for nogle år siden, da der var lyserødt og pink overalt. Juledekorati-onerne på bordene var pinkfarvede dame-sko, og juletræerne var spraymalede og pyntet med kunstige blomster.

Som dengang synes han, at det lidt er noget fis, at de andre kolleger er så begej-strede for udsmykningen – skulle det nu være så fantastisk?

– Men nu har jeg jo heller ikke været på andre skoler, griner han og tilføjer, at han rigtig godt kunne lide de gamle træstole på det tidligere lærerværelse.

– I starten var jeg ikke vild med ’Far-mors stue’. Nu synes jeg, det er meget fint, at man kan slå sig ned i de bløde sto-le, bare de ikke er for bløde, påpeger han.

Villige hænder hjælperVi har faktisk puslet med ideen om ’Far-mors stue’ siden sidste forår. Vi har taget

virkelig gods til, så vi har samlet sammen længe.

Vi har faktisk fundet de fleste af tinge-ne til ’Farmors stue’ i vores egne gemmer og i skolens kælder, men har også været forbi et par genbrugsbutikker. Gennem den Blå Avis har vi fundet sofaer til gratis afhentning eller næsten gratis. Vi har fået gamle møbler fra venner, og vores egen skraldemand er altid god til at finde ting til vores forskellige temaer. Heldigvis har vores respektive mænd været friske på at lege flyttemænd for os, og på den måde har vi fået alle møblerne i hus.

Farmor rydder ikke noget væk, hun fylder påSelve ideen om farmors stue fik vi sam-men, mens vi hang ud ved bardisken i personalerummet. Vi syntes, det kunne være sjovt at skabe en meget personlig stue med grobund for minder, hygge og rar atmosfære i et halvoffentligt rum.

’Schyy farmor sover’ står der på døren ind til personalerummet. Det er såmænd bare en detalje, der skal skærpe vores kol-legers opmærksomhed, når de træder ind.

Der er ingen tvivl om, at mange af læ-rerne elsker at holde frikvarter i miljøet. Mange synker afstressende ned i farmors dejlige bløde stol eller sofa og nyder fri-rummet og lader op til næste time. Det er dejligt at se de unge lærerinder smide støvlerne og krybe op i sofaen med et slumretæppe og et blad fra farmors sam-ling. Faktisk kan det nogle gange være helt vildt svært at komme op af sofaen, når først man har sat sig.

Egentlig skulle ’Farmors stue’ ryddes inden jul, for at give plads til ’Ægyptisk jul’. Men i stedet blev det til jul i ’Farmors stue’. Så blev der læsset på med kravlenis-ser, røde sløjfer, julebroderier og farmors nisselandskab – for farmor rydder ikke noget væk, når hun skal julepynte, hun fylder på.

Ingen ved, hvornår ’Farmors stue’ så bliver ryddet – altså lige bortset fra os. ■

ekstra tilløb og har haft andre projekter i rummet i mellemtiden, fordi ’Farmors stue’ er noget af et udstyrsstykke.

Generelt skal der rigtig meget udsmyk-ning til for, at det virker i så stort et rum på 150 kvadratmeter. Og hvis det så til og med skal opleves som overfyldt, skal der

Man stiller ikke bare uforvarende en tom kaffekop i vindues-karmen, det er der slet ikke plads til.

– står der på ind-gangsdøren til per-sonalerummet, mest for at skærpe travle menneskers opmærksomhed ved indtræden i farmors stue.


klfnet.dkKLF har fået en ny kommunikationsstrategi, der i begyndelsen af januar tog sine første skridt i virkeligheden. KK er blevet månedsblad, og en ny hjemmeside indeholder nu både nyheder,video og informationer til medlemmerne.

Se Københavns Lærerforenings hjem-meside, klfnet.dk

Her finder du nyheder og information fra foreningen. Vigtige meddelelser og ny-heder får lidt ekstra blikfang i karrusellen

øverst til venstre på forsiden, og nedenfor findes tre andre nyhedsblokke. Indholdet skiftes ud løbende, for nogles vedkom-mende efter et par dage, mens andre som fx annoncering af valget til KLF’s besty-relse og programmet for sommerkolo-nierne får lov at blinke lidt længere tid, hvis ikke andre emner fortrænger dem.

løbende nye videoerDer bliver løbende produceret korte vi-deoindslag, der er placeret øverst til højre på forsiden. I den senere tid har KLF-for-mand Jan Trojaborg kommenteret Kom-munernes Landsforenings felttog mod lærerne og deres arbejdstid. Før det brag-te vi i et par dage en video, hvor under-visningsminister Christine Antorini juble-de over en krukke honning, hun havde modtaget fra de københavnske skoleha-ver, og hun varslede sit snarlige besøg dér.

Der har også været videoer fra kultur-klasserne på Guldberg Skole, fra 4-skole-planen på Amager og flere andre. Alle ny-heder og videoer, der ikke mere er på hjemmesidens forside, kan stadig læses og ses: tryk på menubjælken under ’Aktu-elt’ – en sjov betegnelse for det mere uak-tuelle – og kig listen igennem.

nye funktionerSom noget nyt er de seneste TR-udsen-delser og meddelelser til arbejdsmiljø-repræsentanter placeret for neden på hjemmesidens forside ud fra den tanke, at mange informationer kan have interesse for andre end tillidsrepræsentanterne. Ældre udsendelser findes via ’TR og AMR’ på menubjælken øverst på siden. I den menu findes desuden hele TR-mappen med en masse faglige informationer og en liste over tillidsfolk og -suppleanter på alle skolerne.

I den kommende tid bliver flere funkti-oner knyttet til hjemmesiden, og vi skal opfordre til, at I jævnligt kigger ind på si-den, så I kan holde jer ajour.

Dagen efter at dette KK er udkommet, afholdes opstillingsgeneralforsamling til KLF’s bestyrelse, og om aftenen vil I kunne se på hjemmesiden, hvem af vores kolleger, der stiller op til det kommende valg. ■

Af Peter Garde


Søstre mod mobning

ge det, de har lyst til – der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert – vi lytter til hinanden og taler sammen om det, og vi griner ikke af hinanden.

For at nærme sig kernen i hvad mob-ning er, introducerer hun tre begreber: mobning, respekt/accept og fællesskab.

Mens Louise spørger klassen om deres forståelse af ordene, skriver Nathalie stik-ord på tavlen. Hele tiden forklarer Louise ordene, så ingen er i tvivl om, hvad der tales om.

– Det her skal ikke være kedeligt, siger Louise, I skal deltage – hvilket eleverne sandelig også gør:

– Mobning er, når man bliver drillet, grinet af, slået, nogen taler grimt, eller hvis man bliver drillet med sit efternavn og meget mere, lyder et bud.

Alle elever kender til det, og nogle be-retter om episoder fra eget liv.

Gud og julemanden på banenRespekt/accept – her er det straks svære-re. Louise forklarer ordene, og en pige kommer med et eksempel om, at man skal respektere, hvis ens ven tror på Gud, også når man ikke selv gør det. Louise drager julemanden ind i det – klogt, så religion ikke bliver det vigtige her i en klasse, der har elever med forskellige etniske og reli-giøse baggrunde.

Mange elever tror på julemanden og sy-nes, det er et sjovt eksempel. Efter jule-mandens ankomst går det lettere med ek-sempler på respekt/accept.

To søstre i 9. klasse gennemfører anti-mobbeundervisning i alle 1. til 4. klasserne på Lykkebo Skole. Et personligt engagement og et særligt greb om klasseledelse får pigernes budskab til at brænde igennem. To elever i 8. klasse står klar til at overtage til næste år.

Det er torsdag morgen. Klokken er 8. Vi er på Lykkebo Skole. 2.u’s elever sid-

der på deres pladser og venter. I dag kom-mer Louise og Nathalie fra 9. klasse for at tale om mobning.

Klasselærer Anne-Grete Zehngraff skal lige have overstået en lille konflikt mel-lem et par drenge. Alle er meget rolige og taler ordentligt til hinanden. Man for-nemmer straks, at der allerede er arbejdet en del med mobning/antimobning i klas-sen.

I begyndelsen af skoleåret sendte Loui-se King Otoo fra 9. klasse en mail ud til alle lærere på Lykkebo Skole. Her præsen-terede hun sit projekt: ’Stop mobning på Lykkebo Skole. Der er plads til alle’.

Louise er elevrådsformand, og på et møde i elevrådet blev nogle vigtige tal fra københavnerbarometeret (2010) præsen-teret. 12 af 138 børn i de små klasser hav-de følt det utrygt at være på skolen.

– Det er 12 for meget, siger Louise. Her opstod ideen om at være med til at skabe en ændring, og Louise satte sig for at gen-nemføre en undervisning i 1.-4. klasserne.

Lærerne var begejstrede og tog imod tilbudet.

hvad er mobning?I dag er det så 2.u’s tur. Alle elever er op-mærksomme. Louise indleder med at spørge om elevernes navne, og i løbet af timen viser det sig, at hun faktisk husker mange af de mere end 20 navne.

Louise understreger, at eleverne skal si-

Tekst og foto: Astrid Fribo, pædagogisk afdelingsleder og souschef, Lykkebo Skole

Søstrene Louise og Nathalie fra 9. klas-se fortæller om mobning i 2. klasse.

MoBnInG


Fællesskab – her er eleverne på hjem-mebane. Det er rart, konkluderer de, og vigtigt understreger Louise.

Der er gået 50 minutter, og der er sta-dig fuld opmærksomhed på ’læreren’.

For at vise hvor vigtigt fællesskab og samarbejde er, leger klassen nu hviskeleg. Nathalie hvisker et ord til den første elev, der hvisker videre, til den næste og næ-ste. Der er så stille i klassen, at selv om man sidder nede bagi, kan man næsten høre hviskeriet.

Ordet, der ender hos Louise, siger det højt, og det viser sig, at det næsten er det samme som fra starten. Samarbejdet fun-gerede.

Undervisningen fortsætter med små dramaøvelser, hvor det bliver tydeliggjort, hvordan det er at være mobbeoffer og at være den, der mobber – alle er på en eller anden måde ofre. Dette sætter eleverne ord på.

Undervisningen slutter med, at alle ele-ver får et diplom for at have deltaget i kurset.

Grundlæggende lærerkompetencerDe to piger, Louise og Nathalie King Otoo, er tvillinger og går i 9. klasse. Selv om de netop er i gang med nogle prøver,

har de fundet det vigtigt gennemføre an-timobbeprojektet. 2.u var den sidste klas-se, og med til undervisningen i dag var også to elever fra skolens 8. klasse. De skulle se og høre, hvordan Louise og Na-thalie gør. Det er nemlig de to, der næste år følger op på programmet på Lykkebo Skole.

Som tilhører med mange års undervis-ningserfaring står man tilbage med en beundring for det umiddelbare talent, Louise har for det at formidle et budskab, et stof, der kan være lidt følsomt.

Louise King Otoo er et strålende ek-sempel på, hvor vigtigt engagement, vi-den, indlevelse og tæft for klasseledelse er, når læreren har et budskab, hun vil, at eleverne fanger. ■

Efter 50 minutter er der stadig fuld op-mærksomhed i klas-sen.

Elevrådsformand Louise King Otoo forstår at formidle et vanskeligt stof, så eleverne spidser ører og er aktive.


lærere overser Mobningens blinde vinkel

Af journalist Poul Bonke Justesen

familien forsøger at gå i dialog og finde løsninger med lærere og ledelse, så det ender med, at hun må flytte skole. Mi-chelle kan ganske enkelt ikke genkendes som mobbeoffer.

Som en af lærerne siger, er det hendes egen skyld, fordi hun har meldt sig ud af fællesskabet:

– Hun skal afprøve alle grænser og overskride alt. Hun er inde, når man skal være ude og ude, når man skal være inde. Hun har mobilen fremme hele tiden, men hun har ikke sine skoleting med. Hun ha-der at gå i skole, siger hun, men hvis du spørger mig, om det er, fordi hun bliver mobbet, så kan jeg ikke se det, lyder det fra hendes lærer.

Blind vinkel fører til mobbebenægtelseSå lærerne ser en del og har meget at sige om Michelle. Men der er også meget, de ikke ser. Når det kommer til mobning, så har de, hvad mobbeforsker Helle Rabøl Hansen kalder en blind vinkel.

Hun er del af mobbeforskerteamet eX-bus ved Institut for Uddannelse og Pæda-gogik (DPU), Aarhus Universitet. Elev-ca-sen indgår i hendes ph.d. afhandling ’Læ-rerliv og elevmobning’ (2011), der kaster

Mange lærere trænger til at få justeret blikket og løsningerne på mobning, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, der har udgivet ph.d. afhandlingen ’Lærerliv og elevmobning’. nogle lærere ser kun sammenstød mellem ’gode’ og ’onde’ elever, og de individualiserede forståelser gør, at elever svigtes – og sendes til andre skoler. Der arbejdes ikke nok med kulturen i klasserne, mobbe-kulturen, lyder kritikken.

Skolens 7. klasse virker som en harmo-nisk klasse. Men sådan har Michelle

det ikke, for hun føler sig uden for det fasttømrede fællesskab, og når det ringer ud, går hun outsiderens ensomme veje i skolegården.

Michelle bliver som mange andre børn mobbet i folkeskolen. En undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, viser, at hver sjette elev fra 4. til 10. klasse har følt sig udsat for mobning i skoleåret 2010-2011.

lærerne ser ikke vedvarende mobningI Michelles tilfælde er der ikke tale om drillerier nu og da, men vedvarende mob-ning, der nedbryder selvtilliden og fryser hende ud. Men lærerne ser det ikke ske.

De ser derimod en besværlig pige, der jævnligt har konflikter med de andre ele-ver, og som gemmer sig bag sort, gotisk inspireret tøj og matchende makeup.

Lærerteamet er enige om, at Michelle kommer fra en af områdets ’tunge famili-er’, og at hun selv skubber klassekamme-raterne og lærerne fra sig.

Da Michelle flere gange fortæller lærer-ne, at hun er ked af det og bliver mobbet, bliver hun afvist. Sagen afvises også, da

MoBnInG


lys over, hvordan lærere og skoleledelse håndterer mobning.

Ligesom en bilist, der ikke ser sig over skulderen for at få den blinde vinkel med, så konkluderer Helle Rabøl Hansen, at stereotype forståelser giver et snævert syn på mobning med den konsekvens, at mange lærere gør en utilstrækkelig og forfejlet indsats for at bekæmpe proble-merne og hjælpe elever som Michelle.

Helle Rabøl Hansen understreger, at folkeskolen siden 1998 har taget godt fat med politik på området, der har resulteret i, at fire ud fem af landets skoler nu har konkrete antimobbeplaner. I 2009 blev det lovpligtigt for skoler at have antimob-ning som del af de nedskrevne værdire-gelsæt.

Antimobning er altså kommet på dags-ordenen, men den pædagogiske forståelse og praksis halter efter, lyder konklusio-nen. I sin analyse af forskellige mobbefor-ståelser hos lærere og skoleledere, der fø-rer til forskellige former for indgriben, ser Helle Rabøl Hansen en udbredt tendens til mobbenægtelse.

Over for en elev som Michelle priorite-rer mange lærere at disciplinere eleven, så undervisningen kan glide, for hun vir-ker forstyrrende, og derfor har mange svært ved at se hendes sociale problemer i klassen.

Skolenomader er ingen løsningDet skyldes, at lærere ofte ikke genkender skoleutilpassede elever som mobbeofre, og konsekvensen er, at klager fra elever og familier afvises.

Eleverne sendes ud af skolen og bliver skolenomader, der vandrer fra skole til skole, fra nederlag til nederlag, mens mobbekulturen lever videre i klasserne, så den får lov til at sprede sig og ramme an-dre elever.

– Det mener jeg, er et nederlag for sko-len, og hvor forestiller man sig, at disse børn kommer hen? Det er jo ikke en løs-ning at eksportere udfordringerne. Man kan ikke blive ved med at sende de så-kaldt umulige børn rundt i systemet, siger Helle Rabøl Hansen.

I afhandlingen bruger Helle Rabøl Han-sen kvantitative og kvalitative metoder til

at afdække lærernes håndtering af mob-ning og samspil med eleverne. Gennem en lang periode har hun interviewet og observeret medarbejderne på en skole, der er anonymiseret. Hun har lavet spør-geskemaundersøgelser på ti skoler og bringer en række ned-til-jorden analyser af problemstillingerne i og uden for læ-rernes synsfelt på mobning.

GenkendelsesparadoksetHelle Rabøl Hansen forklarer, at når læ-rerne ikke handler på problemerne med en pige som Michelle, så skyldes det, at særlige stereotype mobbeforståelser opta-ger deres synsfelt. Mange læreres blik og forståelse af mobning er styret af det, hun kalder genkendelsesparadokset.

Mønsteret er her, at lærerne genkender eleven som mobbeoffer, hvis det er en veltilpasset elev, der er undervisningspa-rat og villig til dialog. Hvis mobberen til-med er utilpasset, så falder brikkerne på plads, og der bliver taget affære.

Hvis mobbeofferet omvendt er en Mi-chelle-type, altså utilpasset og støjende på mange måder, så opstår den blinde vinkel.

Men hvorfor reagerer lærerne ikke, når en pige i 7. klasse søger hjælp? Hvad får dem til at afvise, at der er et mobbepro-blem?

– Michelle genkendes ikke som mob-beoffer, og hendes klagesag afvises, fordi hun er denne her elev, der gerne giver fin-geren og forstyrrer idyllen i undervisnin-gen, mener Helle Rabøl Hansen.

– Mange lærere har svært ved at hånd-tere mobning af elever, der som Michelle opleves som afvigende og opsættelige mod undervisningen. De opleves ikke som positive. Nogle lærere afstår fra at gå ind i pigens problemer, og andre sætter bevidst disciplin og undervisningsro højere end at hjælpe eleven, mener Helle Rabøl Hansen.

Mobning går dybere end til de enkelte eleverKritikken lyder altså, at lærerne ikke er præcise nok, når de skal forholde sig til mobning.

– Jeg tror, at mange lærere lægger lidt låg på og ikke helt har en tilstrækkelig

Helle Rabøl Hansen,uddannet jurist og har netop afsluttet en ph.d afhandling ’Lærerliv og elev-mobning’ i forsker-gruppen eXbus, DPU. Afhandlingen kan bestilles på: www.exbus.dk

Har arbejdet med mobning siden 1998, først som juri-disk fuldmægtig i Børnerådet og sene-re som sekretariats-medarbejder i Børns Vilkår.

I 2005 var hun med til at stifte praksis-netværket AMOK, AntiMObbeKonsu-lenterne.

dpu

foto


dan? Meningerne brydes og bliver til en kamp mellem strammere og slappere, hvor straftilgangen ofte vinder.

– Det gør den også på landsplan, tilføjer Helle Rabøl Hansen, der bruger et eksem-pel fra Undervisningsministeriets hjem-meside (2007), der beskriver, hvordan læ-rere kortvarigt kan anbringe mobbeud-øvere fra 6. klasse i en 9. klasse for at ud-stille deres synder. Herefter synes de nok ikke, at det er så sjovt at mobbe andre, og – simsalabim! – roen i klassen kan genop-rettes. Lidt hårdt sat op, men det er bud-skabet, beskriver Helle Rabøl Hansen og tilføjer, at tilhængerne af straf lægger vægt på, at man bedst kan komme mob-ning til livs med konsekvent handlen, der samtidig er en nødvendig vej til at gen-skabe ro i undervisningen.

Hvor hårde konsekvenserne fx eftersid-ning, forældresamtale og skoleskift skal være, er der stor uenighed om på mange skoler.

Strammernes konsekvens rammer forbiI Helle Rabøl Hansens afhandling følger vi en 38-årig lærer, Christian (anonymise-ret), der sammen med to lærere kæmper for konsekvensstrategien. Han er træt af navlepilleri og vil hellere være kontant og sætte klare grænser for de forstyrrende elever:

– Vi har besluttet et fælles fodslag med, at vi ikke vil have børn på gangene og så-dan noget. Alligevel er der lærere, som gi-ver dem lov til at hænge derude. På den måde skrider aftalen, nogle ser gennem fingre med noget, og andre slår ned.

Helle Rabøl Hansen ser begrænsninger i Christians konsekvente metoder i for-hold til mobning, for han lægger ikke mærke til den mobning, der udspiller sig mellem eleverne – alt det der sker uden for gangene og i klassen, hvor han opret-holder ro og orden.

Den udbredte tendens til at slå konse-kvent ned på flygtige enkeltsituationer frem for at se mobning som et klassepro-blem er problematisk.

– Jeg kan godt forstå behovet for at vise den hårde linje, som vi også ser politisk. Men jeg er kritisk, fordi den bygger på skyld, og her slår man ned på dem, der

dyb forståelse af elevrelationerne, når mobning udspiller sig. De er mere optaget af at få hele undervisningen til at fungere, siger Helle Rabøl Hansen.

Med afhandlingen vil hun tage et opgør med, hvad hun ser som den gængse for-ståelse af mobning. Den spænder ben for, at lærerne kommer i dybden med proble-merne og dermed lever op til antimobbe-planerne.

Det gennemgående problem er i blik-ket, der ofte fokuserer på de individuelle elevforhold, når mobning bliver tydelig. Det betyder, at der oftest kun laves brand-slukning, når lærerne ser mobning, der passer ind i en stereotyp forståelse. Når de utilpassede elever mobber de veltilpas-sede, træder man til.

– Der er tradition for kun at se på de enkelte elever, så man nemt kommer til at tænke i bøddel-offer og stærk-svag. Der-med bliver det svært at komme den dybe mobning til livs, for mobning er ikke kun et møde mellem en stærk og en svag elev. Den tilgang vil jeg gøre op med. Mobning er en gruppekultur med udstødelse som drivkraft, som mange elever samles om, og den kan bide sig fast, siger Helle Rabøl Hansen og fortsætter:

– Når mobningen bliver gjort menings-fuld i en klasse, vil den gentage sig – bare med andre navne end dem, læreren har pillet ud og taget affære på. Nogle lærere taler om, at mobning er en del af grup-pen, den indstilling er udbredt, men de ender med kun at gøre noget ved enkelte elever.

– Hvis de ser noget galt eller helt for-kert i klassen, siger de: ’du skal ikke være så aggressiv’, eller ’du skal ikke være så svag’. Der bliver lavet brandslukning, men man ser ofte ikke den fælles mobbekultur ved siden af de enkelte tilfælde.

Straf, ro og ordenForståelsen af mobning har naturligvis betydning for, hvordan skolen og læreren griber ind, når drilleri bliver til skadelig mobning.

På skolen, som Helle Rabøl Hansen un-dersøger, er der meget famlen, da anti-mobbeplanens skal nedfældes. Skal mob-ning straffes eller ikke straffes? Og hvor-

Helle Rabøl Hansen: – Jeg er blevet sta-dig mere interesse-ret i lærerens rolle i forhold til mobning.

– Da der ikke er me-get forskning om emnet, besluttede jeg mig for at se nærmere på det i min afhandling.

dpu

foto


fylder meget. Jeg har bidt mærke i, at man bliver mere optaget af at finde ’de skyldi-ge’ end at se mobbemønstrene.

– Man bliver ukritisk og ser ikke mob-ningen under overfladen, for man er opta-get af ro, orden og disciplin. Sådan kan man ramme larmende elever, men man rammer ikke mobningen, siger Helle Ra-bøl Hansen.

Blindhedens årsager – magt og afmagtÅrsagen til blindheden er lærerens over-fokus på at bevare styringen, og konse-kvensen er, at man afviser mobbetilfælde-ne – både de stille eksempler og de mere vanskelige elever som i Michelles tilfælde.

Sanktionerne i både skolernes handle-planer og praksis bliver dermed mere brugt til at straffe brud på regler med henblik på at skaffe ro og orden end til at bekæmpe mobning.

Helle Rabøl Hansen forklarer, at hun ser en tendens til at kæde ro og orden sam-men med god trivsel og dermed mindre mobning. Men det er en fejlslutning, der betyder, at mobbeplanen har svært ved at blive til praksis, så mange elever ikke får hjælp.

Afmagt og anerkendelsessult gør blindMen blindheden over for mobning kan også skyldes læreres følelse af afmagt. Det er læreren Annette et eksempel på. Hun er læreren bag det indledende citat om, at hun ikke kan se, at Michelle er mobbeof-fer, fordi hun selv vælger at stå uden for fællesskabet.

Annette er en engageret lærer, der sam-tidig oplever et stærkt krydspres fra for-ældregruppen og eleverne i sin 9. klasse. Det er ved at knække for hende. Klasselo-kalet er fyldt af konflikter, og hun føler, at hun mister autoriteten time for time. Hun føler faktisk, at hun selv bliver mobbet af eleverne.

Helt modsat går det i Michelles 7. klas-se, der er Annettes store fornøjelse. Her genopretter hun sin læreridentitet, her hun går fra underskud til overskud, og undervisningen lykkes:

– Jeg vil gerne have, at eleverne skal kunne lide mig på en eller anden måde, at de har lyst til at have et tillidsforhold og har lyst til at være sammen med mig og snakke og fortælle noget, der ikke nød-vendigvis har med fag at gøre, lyder det fra Annette – i afhandlingen.

Blind for mob-ning Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen sæt-ter spot på den mobning, som lære-re ser og ikke ser.

Selv om antimob-ning er højt på dagsordenen, har nogle lærere svært ved at genkende utilpassede elever som ofre for mob-ning.

Hvis mobbeofferet derimod er positiv i undervisningen, så er læreren mere in-teresseret i at løse problemet.

Nogle lærere sætter nemlig disciplin og undervisningsro højere end at løse mobbeproblemer, lyder det.

niel

s-vi

lhel

m sø

e

Hvis mobbeofferet er utilpasset, støj-ende og én, der giver fingeren, så opstår den blin-de vinkel – hun genkendes ikke som offer.


Med flere socialt udsatte familier og flere tosprogede elever end i resten

af landet kunne man måske tro, at det er lidt hårdere at være københavnerbarn i folkeskolen. Og kæmper de københavnske skoler mere med elevmobning? Nej, det er faktisk lige stik modsat.

Samlet set føler 11 procent af skoleele-verne i København sig mobbet – mod 16 procent på landsplan. Knap 2 procent af alle Københavns elever bliver udsat for mobning hver dag.

Det fremgår af Københavnerbaromete-ret 2011 fra Børne- og Ungdomsforvalt-ningen (BUF), der med svar fra 13.120 elever fra 4. til 9. klasse har kortlagt en række forhold i undervisningsmiljøet.

God nyhed – men ikke for tosprogedeNina Raaschou, udviklingskonsulent i Af-delingen for Pædagogisk Faglighed, glæ-der sig over, at mobbeproblemerne er ble-vet langt mindre end for omkring 10 år si-den, hvor over 20 procent af landets ele-ver følte sig ramt af mobning.

– Selv om mange har et billede af det modsatte, føler københavnske elever tryg-hed på skolerne.

– Vi reagerede tidligt på de høje mob-beprocenter. Allerede i 2005 – fire år før det blev et landsdækkende lovkrav – be-sluttede de københavnske politikere, at skoler og institutioner skulle have anti-mobbepolitik, siger Nina Raaschou og til-føjer:

– Og det var vigtigt, at man ikke bare skulle gribe ind, når mobning fandt sted, men at man også skulle klæde lærere og skoleledere på til en forebyggende ind-sats. Med til billedet hører måske også, at mangfoldighed ligesom er en del af det at være storby.

Det er den gode nyhed for skolerne i København. En dårlig nyhed er, at langt flere tosprogede end etsprogede elever er indfanget i en mobbekultur. Som i det ge-nerelle billede af mobning er der nemlig tale om en kultur med en dårlig spiral, hvor de samme elever ofte både mobber og bliver mobbet.

MoBnInG

Tekst og foto: journalist Poul Bonke Justesen

Helle Rabøl Hansen forklarer, at Annet-te er i anerkendelsessult, og som lærer er det vigtigt for hende, at eleverne holder af hende – at de har et fællesskab.

– Netop Anettes kamp for at gennemfø-re undervisningen i den anden klasse har stor betydning for hendes blik – og blinde vinkel – på mobning. Hun higer efter suc-ces og fællesskab i sin 7. klasse, og her kommer Michelle på tværs.

Helle Rabøl Hansens pointe er, at Mi-chelle bryder harmonien og det gode fæl-lesskab i undervisningen. Derfor kan An-nette som lærer ikke se, at Michelle skulle være et offer for mobning. Michelle væl-ger jo selv fra og afviser. Og lærerteamet bakker Annette op, så Michelles klager bliver ikke hørt.

Mere uddannelse og supervision– Lærerne Christian og Annettes mobbe-forståelser viser to årsager til, at man som lærer kan blive blind over for mobning. I Christians tilfælde er han så optaget af disciplinen, som jeg tror gælder mange lærere, at det giver mening at være hård. Han bliver blind, fordi magten er smal-sporet.

– Hos Annette er det afmagten, der gør hende blind. Hvis lærerne virkelig vil an-timobning, må de træne blikket lidt mere. Uanset hvor meget afmagt vi har over for elever, der provokerer, må vi gøre en ind-sats for dem, siger Helle Rabøl Hansen, der ikke mener, at aben skal placeres hos Annette eller de lærere, der føler sig af-mægtige over for eleverne.

Helle Rabøl Hansen efterspørger deri-mod en mere professionaliseret indsats over for mobning: Mere uddannelse, flere kurser, supervision og debat.

– Tendensen er, at lærernes primære filter er, om deres opgave lykkes i under-visningen. De kommer til at se meget gennem det filter, og sådan er det jo i vo-res arbejde.

– Min påstand er, at det også betyder, at der arbejdes meget på den korte bane med mobning, så det gælder om at ændre en grundlæggende forståelse i lærerens hoved: Husk nu, at har du mobning, så er der noget, du må spørge mere ind til, ly-der det til slut. ■


Nina Raaschou, ud-viklingskonsulent i Børne- og Ungdoms-forvaltningen:

– Det er ikke nok at handle, når elev-mobningen bryder ud.

Nina Raaschou me-ner, at København har nedkæmpet meget mobning ved at forebygge. – Skolerne skal føre værdidebatten, og lærere og ledere skal stå aktivt frem og i praksis være deres værdier – så vil mobbekulturen svinde ind.

Københavns skoler har ganske store sociale udfordringer, men mobning er nu mindre udbredt end i resten af landet. Kampen er dog ikke vundet endnu. Især tosprogede elever og små minori-tetsgrupper bliver mobbet og har svært ved at få venner.

’Mikro-minoriteter’ mest udsatMobningsprocenten er næsten dobbelt så høj hos de tosprogede, nemlig 14 procent.

– Det kan skyldes, at børn, der føler sig udenfor, kan have mere brug for at mar-kere sig for at komme ind i varmen. En anden forklaring er, at man er udsat, hvis man ikke har så mange venner, siger Nina Raaschou.

Hun peger på, at der også er store for-skelle på mobningens udbredelse, der af-hænger af elevernes etniske baggrund.

Hos den største minoritetsgruppe med arabisk baggrund bliver 19 procent mob-bet, hos spansktalende er tallet 26, og blandt kinesisktalende elever er hele 30 procent udsat for mobning.

Tendensen er, at jo mindre minoriteten er, jo større problemer har eleven i for-hold til at føle sig isoleret og mobbet i skolen. I den kinesiske gruppe er der ek-sempelvis kun 150 elever fra 4. til 9. klas-se i hele København.

– Mange af dem siger, at de ikke har venner i skolen. Det bekymrer politikerne. Vi har overvejet at samle de små grupper med aktiviteter, men det er svært rent praktisk, for de er spredt over hele Køben-havn. Jeg vil opfordre lærerne til at være opmærksomme på, hvordan disse grupper trives, lyder det fra Nina Raaschou.

Selv om flere tosprogede har problemer med mobning, betyder det ikke, at elever-ne generelt trives skidt i folkeskolen. Der kan ikke trækkes en lige streg mellem mobning og skoletrivsel.

– Mange tosprogede er faktisk ganske glade for at gå i skole. Resultaterne er pudsige her. De tosprogede trives bedre, er glade for lærerne og føler, at de lærer meget, selv om deres personlige trivsel halter på visse områder. Omvendt er det de etnisk danske elever, der egentlig har

København på rette vej i Kampen mod mobning


det meget godt, som brokker sig og er mere negative, siger hun.

Digital mobning ikke et stort problemI Københavnerbarometeret kan man finde resultater, der bekræfter nogle mavefor-nemmelser og forudindtagelser, om hvem og hvor mobning rammer. Men der er også overraskelser.

Man kan blandt andet læse, at mobnin-gen aftager i de ældre klasser, og at dren-ge mobber mere end piger, der til gen-gæld føler større frygt for at blive frosset ude af fællesskabet.

Men hvor stikker den nedladende og nedbrydende mobning egentlig sit ansigt frem? Med eksplosionen af nye sociale medier, hvor facebook topper med over tre millioner danske profiler, sms og chat rooms, så mødes flere og flere børn og unge nu på disse platforme. Her føres de daglige samtaler også, og der kan være li-ge så højt til loftet og langt til bunden med frie meningsudvekslinger og decide-ret hetz.

Medierne beretter om sager, hvor elever sviner hinanden til på facebook, ligesom der er sendt krænkende billeder af bare bryster rundt i de virtuelle kredsløb. Kø-benhavnerbarometeret har derfor for før-ste gang undersøgt udbredelsen af digital mobning.

Resultatet punkterer en mediemyte, nemlig at den digitale mobning er eskale-ret voldsomt, for det står ikke så slemt til, mener Nina Raaschou.

– Det viser sig, at kun 2,3 procent af eleverne er udsat for digital mobning, mens 6 procent har været kede af noget, andre har skrevet om dem på nettet. Det er en positiv overraskelse, for at dømme ud fra presseomtale skulle man tro, at problemet var større.

– Det er selvfølelig vildt ubehageligt for dem, det går ud over. Når det sker, er det måske også, fordi vi som voksne ikke er gode nok til at lære børnene, hvordan man opfører sig på nettet. Vi kaster dem bare ud i de digitale medier uden at lære dem de vigtigste færdselsregler, siger hun.

Værdibaserede skoler viser vejScanningen af de københavnske folkesko-

ler viser ikke, at det går bedre med mob-ningen alle steder. Faktisk er der store forskelle. Mobningsprocenten svinger helt fra 4 til 28 procent. Nogle af skolerne med mange tosprogede elever ligger i den høje ende, mens andre formår at skabe miljøer med begrænset mobning.

– Det er interessant at se, hvad de suc-cesfulde skoler gør. Svaret er, at de er me-get optaget af almen trivsel og værdibase-ret praksis, altså hvor lærere og ledere ar-bejder meget med, hvordan man skaber respekt, dialog og plads til forskellighed på skolen. Det kan alle lærere selvfølgelig skrive under på, men der er forskel på at have fokus på det og så at fordybe sig i ar-bejdet med værdier i dagligdagen, siger Nina Raaschou.

Hun pointerer dermed, at mobningen er et fænomen i skolekulturen, der ikke kan løses ved at jagte de umiddelbart skyldige elever og se på dem som ’gode’ og ’onde’ – helt på linje med mobbeforsker Helle Ra-bøl Hansen fra DPU, der i sin ph.d. af-handling ’Lærerliv og elevmobning’ gør op med mange skolers syn og løsninger på mobning.

Helle Rabøl Hansen mener, at der er tendens til stirre sig blind på enkelte elevproblemer, og hun opfordrer i stedet til at se mobning som en fællesskabskul-tur. Men her mener Nina Raaschou, at der bliver skudt gråspurve med kanoner, for de københavnske skoler har i stigende grad opfanget, at der skal arbejdes i dyb-den med værdier og skolekultur for at komme mobningen til livs.

– Jeg er enig i Helle Rabøl Hansens pointer, og det er fint, at hends forsker-team eXbus gør op med kun at se mob-ning i forhold til individer, men jeg synes måske ikke, at de er revolutionerende i forhold til, hvad vi gør i København.

– Vi har allerede bevæget os væk fra at udpege den skyldige til at arbejde med år-sagerne i kulturen og omgivelserne. For eksempel bliver akt-vejledere og skolele-dere uddannet på et systemisk grundlag, ligesom vores konfliktmægling ikke jagter skyldige, men tager hånd om børnenes samarbejde, fastslår Nina Raaschou. ■


En iPad til alle

lærerne

Af Peter Garde

per til virtuelle rum. Logbøger og andre evaluerings- og kommunikationsredska-ber skal videreføres på digitale platforme for på den måde at kvalificere elevernes arbejdsprocesser og styrke dialogen mel-lem elever, lærere og forældre.

Lars Nielsen fremhæver, at inklusion er et vigtigt mål for overbygningsskolen, og i det arbejde spiller undervisningsdifferen-tiering en afgørende rolle. Med digitale medier kan undervisningen i højere grad målrettes den enkelte elevs behov, og der kan tages flere individuelle hensyn.

– Vi håber, at indførelsen af en tablet til hver enkelt elev og interaktive smart-board i alle klasser vil understøtte en un-dervisning, der både inddrager lærerens og elevernes kompetencer.

lærerne på iPad kursusLærerne på den kommende overbygnings-skole er allerede nu blevet ekviperet til det digitale løft.

De modtog i slutningen af januar hver en iPad, der er stillet til rådighed af PIT (Pædagogisk IT) og med i pakken var to eftermiddage på kursus i tablettens ind-retning og funktioner.

Ifølge Lars Nielsen var der udbredt til-fredshed med kurset, og undervejs var der også rig lejlighed til at diskutere it-didak-tik og pædagogik. ■

Lærerne var på iPad- kursus to eftermiddage.

Digital oprustning indgår i 4- skolesamarbejdet på Amager, hvor elever og lærere tog fat på hver deres iPad.

Den nye skolestruktur på Amager træ-der i kraft efter sommerferien, men

på de tre fødeskoler, Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole og Dyvekeskolen, og på Højdevangens Skole, der skal rumme overbygningen med 7. til 9. klasserne, er forberedelserne i fuld gang.

I slutningen af januar markerede de fire skoler den ny tids komme, idet alle deres kommende 7. klasseelever, der i år er spredt i de fire skolers 6. klasser, hver modtog en iPad til låns som personligt digitalt penalhus.

For bedre at kunne møde hver enkeltHøjdevangens Overbygningsskole satser på at etablere gode it-faciliteter og mo-derne læringsformer baseret på it for på den måde at imødekomme elevernes mo-tivation og lyst til at lære. Konstitueret sourchef Lars Nielsen peger på, at it jo er et stærkt incitament for de store elever, som alle kan drage fordel af i undervis-ningen:

– Vi vil gerne flytte nogle samarbejds-relationer mellem enkelte elever og grup-

AMAGER • 4-SKOLESAMARBEJDET

lars

niel

sen


hvad er der inde i en hane?Hvad dyrker man i vinterskolehaven? Isblomster, ja, men også læring gennem oplevelser, hands-on-aktiviteter, grundlæggende naturkendskab, samvær og personlige udfordringer. 4. klasse på Klostervængets Heldagsskole så deres hane lade livet til gavn for naturfaglig undervisning og en god hønsekødssuppe.

Det er jo ikke en hvilken som helst hane, den her, siger Camilla Frie-

drichsen, der er leder af Lersøparkens Skolehaver, til de tyve piger og drenge, der har taget plads langs væggene i Ka-rens Hus, det lille gule på hjørnet af Bis-pebjerg Bakke.

Eleverne går i 4. klasse på Klostervæn-gets Heldagsskole, og i dag er de i vinter-skolehave. Emnet er ’hvad er der inde i en høne/hane?’, og det er her denne særlige hane kommer ind i billedet, for det er klassens egen, der har boet i skolens høn-segård siden i sommer.

Eleverne havde skolehaver i sommer-halvåret, og ved de ugentlige træf derude opstod der så stor affektion for de flittige æglæggere, at klassen adopterede tre hvi-

–

Eleverne i 4. klasse møder spændte op og har taget plads i skolehavens lille undervisnings- lokale.

Hanen finder hvile under armen i over en halv time, mens eleverne hører om dens forfædre.

Tekst og foto: Peter Garde


de italienere og to haner, der flyttede ind i den dertil indrettede hønsegård på Klo-stervænget.

Bekendtskabet har været til glæde for vist nok begge parter, omend den ene ha-ne i tiltagende grad har udvist aggressiv adfærd over for børnene. Den har hakket flere i fingrene formentlig ud fra en god hensigt om at passe godt på dens fruer. Her har den nemlig en vigtig opgave, for hvis ikke den var der til at udføre de le-delsesmæssige opgaver, ville hønsene hakke alt for meget på hinanden.

Hanens offensive fremfærd taget i be-tragtning var det derfor med slet skjult bagtanke, at klassen meldte sig til denne naturfaglige formiddag i vinterskolehaven – her kunne flere seriøse hensigter for-enes.

Fra dino til haneInde i lokalet fortæller Camilla Friedrich-

– Se på fødderne, hvad ligner de? spør-ger Camilla, og så er nogle dinosauerkyn-dige drenge på sporet. Snakken breder sig ud til dengang, jorden var beboet af de store fortidsdyr for omkring 200 mio. år siden, videre til fund, fossiler og aftryk i jord og klipper.

Der måtte være sket en katastrofe, si-den dinoerne forsvandt, ja, måske vulkan-udbrud eller kæmpe meteornedslag. Det medførte måske flodbølger, måske at jord, støv og aske blev hvirvlet op i luften, så det skyggede for solen, og uden lys ville planter forgå, og dyrene ville miste deres fødegrundlag.

Nogle måtte alligevel have overlevet, for ellers havde Camilla ikke stået her med hanen under armen – en placering som den iøvrigt følte sig godt tilpas ved under hele snakken.

Hanen ankom lidt før eleverne, idet skolens køkkenchef, Amalie Ørsted, havde

sen om forskellige hønsefamilier rundt om i verden, og ivrige elever giver deres bud på, hvem hønsefugle egentlig ned-stammer fra.

den med i en papkasse, men dernede skulle den jo ikke stå og kukkelure. Den blev taget op og fik vand af en kaffekop ved køkkenbordet.

Camilla Friedrichsen serverer vand fra hanen for hanen i en kaffekop.

Her begynder det hele – eller hvordan er det nu?.


oplevelse og hands onNede på bålpladsen er der tændt op og suppeurterne er gjort klar, for planen er, at når Camilla har hugget hovedet af ha-nen, så skal den plukkes og skæres op, så alle kan se, hvad der er inde i den. Til sidst skal kødet i en stor gryde over bålet, og alle kan ved 12-tiden holde frokost med en skål varm hønsekødssuppe.

Eleverne er nu samlet rundt om hugge-blokken, og Camilla gør klar til det afgø-rende slag. Hun har allerede forklaret, hvordan hun vil gøre og har også beskre-

vet de etiske overvejelser, man må gøre sig og den respekt, som man må have over for levende væsener. For eksempel holder hun hanen i fødderne, når hovedet er kappet af, for ellers kan det ske, at krop-pen spæner rundt uden hoved, som man har set det på film. Det ville se mærkeligt ud og sikkert også komisk, og så kommer man nemt til at grine, men sådan gør vi ikke her – respekt.

Næste skridt er at dyppe kroppen i ko-gende vand, for så er det nemmere at plukke fjerene af. Mange villige hænder lever op til de bedste hands-on intentio-ner, og kort tid efter er hanen blevet me-get mindre og ligner dem, vi kender fra køledisken.

Formiddagen har jo også et andet per-spektiv, der handler om mad, og hvor den kommer fra. En etage højere oppe i be-hovspyramiden er der noget, der hedder gastronomi, og her er det, at køkkenchef Amalie kommer ind i billedet, for hun har erfaring fra skolens produktionskøkken med at tilberede meget store kvanta med appetitvækkende finish.

hjertet spreder god stemningMens Camilla skærer hanen op, står ele-verne rundt om bordet og følger forklarin-gerne. Hjertet spreder en markant imøde-kommende stemning, og det går på en lil-le omgang. Luftrør, tarme, lever og lunger har forskellig konsistens, og nogle af til-hørerne forsøger med en finger at få et taktilt indtryk, mens andre befinder sig i mere reserverede refleksioner.

Klasselærer Berit Thorup er måske hus-moder af den gamle skole, for hun ved, hvordan man laver kråsesuppe. Hun åbner hanens mave, trækker fermt en udvendig sene af og demonstrerer, hvad den har indtaget til morgenmad, og sandelig om ikke der også ligger adskillige små sten. Hanen har jo ikke tænder til at tygge de korn, den spiser, så de små sten er der for at findele kornene nede i mavesækken.

En pige har usædvanlig godt styr på de indre bestanddele, for hun har altid hjulpet sin mor i køkkenet, mens en af drengene fortæller, at hans onkel i Libanon har et halvt hundrede høns oppe på husets flade tag.

Mange hænder ville prøve at plukke fjer.

Hanen basker med vingerne, efter at hovedet er hugget af.

Hanen har ingen tænder, derfor slu-ger den små sten for at knuse kornet.


Det åbne klasseværelse uden væggeVinterskolehavedagen er intens oplevel-seslæring, og mens suppen snurrer over ildstedet, forlader de fleste elever bordet med indvolde, afklippede vinger og blod-klatter for at løbe ophobet energi ud af kroppen.

Det store åbne klasseværelse uden vægge gør det nemt at imødekomme for-skellige behov. Nogle piger og drenge lø-ber over til kaninerne, andre løber bare efter hinanden. Et par køkkentrænede pi-ger skærer de sidste stykker kød ud til suppen og renser lår- og brystben for de absolut sidste lunser kød.

Det er de samme piger, der står klar med skåle og øser, da suppen er færdig. Nogle af eleverne afstår fra at spise, da der opstår en snak om, hvorvidt hanen er halal eller haram. Andre vælger den pæ-dagogiske finale og får i tilgift tiltrængt indre varme efter tre timer i det to grader kolde udendørs klasseværelse.

rift om vinterskolehavedageneCamilla Friedrichsen fortæller, at hun op-

lever et stort behov for vinterskolehaven, for hun får mange henvendelser fra sko-lerne og meget positive tilbagemeldinger fra lærerne. På en uge var alle vintersko-lehavedage fra november til marts booket, og hvis der var midler til det, kunne sko-lehaverne tilbyde endnu flere klasser vin-teroplevelser.

Skolehaverne i Lersøparken har ni faste vintertilbud, og skulle der være særlige ønsker, er folkene ude i vinterhaven para-te til at udvikle nye aktiviteter. ■

VinterskolehaveI kan tilmelde jeres klasse to dage. En vinterskolehavedag varer 3-4 timer inkl. madpakkespisning. Undervisningen er bygget op med en instruktør og materialer. Aktiviteterne foregår i al slags vejr, så husk praktisk og varmt tøj, der passer til vejret. Yderligere oplysning og kontakt: www.kbhskolehaver.dk · tlf. 24 46 98 54 · mail: [email protected]

En finger på lungen og en mave fuld af majs.

Hjertet spredte po-sitive reaktioner.

Køkkenvante piger holdt sig til ved tilberedningen og øste op, da suppen var færdig.

Indmaden blev klip-pet fri og forklaret.


Min datter synes jeg er dum

Tekst og foto: journalist Maj Carboni

Der er stille et øjeblik, hvorefter rum-met fyldes af stemmer på somali, tyrkisk og arabisk. Det er tosprogede lærere og tolke, der oversætter til de forældre, der ikke taler særlig meget dansk. Der bliver nikket alvorligt over kaffekopperne. Så bliver der stille igen.

Antropolog Maia Feldman i snak med mødrene.

Mor fra forældre-kurset på Korsager Skole:

– Det var rigtig godt med de her foræl-drekurser, fordi vi hører, hvordan vi skal hjælpe børne-ne.

Hvordan kan jeg hjælpe min datter med lektierne? Hvornår er lektiecafeen åben? Hvad gør jeg, hvis min søn ikke er god nok til at tage en videregående uddannelse? Spørgsmålene er mange hos de arabiske, tyrkiske og soma-liske forældre på Korsager Skoles flersprogede forældreaftener, og lysten til at støtte deres børn i skolen er stor.

Selv om man ikke taler perfekt dansk, er der mange måder at hjælpe sine børn

til at lære at læse og skrive bedre, siger antropolog og konsulent Maia Feldman til de omkring 20 forældre, der er kommet til en helt ny slags forældremøder på Korsa-ger Skole.

– hvordan kan jeg hjælpe hende med lektierne?

FORÆLDRESAMARBEJDE


– Det er meget vigtigt at være god til at læse, hvis man skal gennemføre en ud-dannelse. Mange kan godt læse, men har problemer med at forstå, hvad der står. Dér kan man hjælpe sine børn ved blandt andet at bede dem forklare, hvad der står på det sprog, børn og forældre kommuni-kerer bedst på. Når man forklarer noget, kommer man tit til at forstå det bedre selv fortsætter Maia Feldman. Og så op-står der igen en babelsk snak over bordene.

– Det er faktisk en stor ressource at børnene kan flere sprog, fordi de har mu-ligheder for at blive stærke i deres sprog-forståelse og sprogfornemmelse. Her på skolen ses det også som en ressource at kunne flere sprog, understreger Maia, da der igen bliver stille.

Så opfordrer hun forældrene til at snak-ke med hinanden om, hvordan de kan støtte deres børn fagligt. Et par lærere og skolens souschef fordeler sig også ved bordene. Lydniveauet stiger, der bliver fægtet med arme i luften, skænket kaffe og grint højlydt.

hvordan får man lov til at hjælpe?En somalisk mor går ud for at skifte sit spædbarn i barnevognen ude på gangen, og en kvinde fra Irak sidder med sin en måned gamle søn på skulderen og klapper ham blidt på ryggen, mens hun er helt opslugt i en diskussion.

– Min store pige siger, at jeg er dum, fordi jeg ikke taler flydende dansk. Jeg vil så gerne hjælpe hende og har prøvet alt muligt, men det virker ikke, så vi skændes meget, siger hun.

Over kaffe og kage diskuterer hun med Maia og et par andre mødre om, hvordan man kan tackle den situation, som mange af de andre forældre kan nikke genken-dende til.

– Hvorfor lærer man ikke også sit mo-dersmål på skolen, spørger kvinden, der er mor til to større elever på skolen. Hvis nu der var undervisning i arabisk, så ville mi-ne børn sige: ’Søde mor, du kan arabisk. Vil du hjælpe mig med det her?’, siger hun og griner, mens hun læner hovedet tilbage.

Maia nikker og lover at undersøge til næste gang, hvorfor der ikke er moders-

Mor fra forældre-kurset på Korsager Skole:

– Når der er så mange danskere, holder man sig til-bage. Man er genert og tænker rigtig meget på, om det, du siger, ikke er rig-tigt.

målsundervisning på arabisk på skolen, og om det er muligt at oprette.

– I kan også tale om de ting, som de læ-rer i de andre fag på arabisk. Få dem til at fortælle, hvad de arbejder med i fagene og sammenlign, hvad nogle af ordene hedder på de forskellige sprog, foreslår Maia.

Gode råd virker– Hvad gør man, hvis min dreng ikke er god nok til at tage en videregående ud-dannelse?, lyder et spørgsmål lidt senere til skolens uddannelsesvejleder, der også kommer forbi aftenmødet. Mest af alt for at fortælle, at forældrene altid er velkom-ne til en snak på hendes kontor, og at de på et senere møde igen vil snakke om for-skellige uddannelsesmuligheder i Danmark.

Flere forældre er også optagede af, hvor deres børn kan få hjælp til lektierne. Der bliver fortalt om lektiecafeen på skolen, på biblioteket, om muligheden for online lektiehjælp, og om hvordan man på sko-lens intranet blandt andet kan se eksem-pler på regnemetoder og facit i matema-tikstykker og se, hvad eleverne har for, så man selv kan støtte dem i skolearbejdet.

Efter et par timer bliver mødet hævet, og de fleste forældre følges ned til skolens hjemkundskabslokaler, hvor der er fælles-spisning. Det er et andet projekt, som kø-rer på skolen, hvor forældrene hjælpes ad med at lave mad under instruktion og in-spiration fra en kok, og senere spiser sammen. ▲


I dag står den på halal-kødboller med nudelsalat og friske asparges. De fleste sidder med dem, som de kender i forvejen, men enkelte indleder forsigtige samtaler på tværs af sprog og kulturer, mens deres børn løber rundt på gangene og leger.

Ved et af bordene sidder den irakiske kvinde med sin mand og en måned gamle søn, der nu er faldet i søvn i hendes arme. Ind imellem kommer deres to større børn forbi med røde kinder og hurtige beskeder på en blanding af dansk og arabisk.

– Jeg har fået en masse gode tips på forældremøderne, så jeg nu kan få lov til at hjælpe min datter mere med lektierne. Det har også hjulpet på vores forhold, for-tæller kvinden. ■

Som lærer kan du opfordre foræl-drene til at hjælpe deres børn med lektierne – også selv om de kun taler lidt eller slet ikke dansk. Her er nog-le gode råd fra konsulent Maia Feld-man, som man kan give videre til forældrene:• Læs hver dag: Sid sammen med barnet eller lad det læse hver dag. 15-20 minutter for 1.- 6. klasse og 20-30 minutter for 7.-9. klasse.• Gør læsningen til noget hyggeligt.• Øvelse i læseforståelse: Lad barnet læse teksten op på dansk, og tal bagefter om teksten på det fælles sprog, som I taler godt sammen. Stil spørgsmål om, hvad historien handler om, hvor den foregår, hvem der er med, hvorfor gør personerne, som de gør, hvad ville eleven selv have gjort osv. For de lidt ældre børn kan man spørge ind til, hvilken type tekst, det er (avisartikel, roman osv.)• Find frem til ord eller talemåder, som barnet ikke forstår. Slå op i ord-bog eller Google translate, eller få barnet til at gætte betydningen og spørge i skolen næste dag.

• Tal med barnet om betydningen af ord. Hvis du ikke kender ordet på dansk, så spørg barnet, hvad det hedder på dansk, og sig hvad det hedder på dit modersmål.• Tal om ord, der ikke bruges tit eller faglige ord, fx vulkan, saltvand, line-al, cirkel, osv. Det gør ikke noget, at I ikke kender ordet på dansk. Det kan I finde ud af, ved at slå op i ordbog eller spørge i skolen eller andre familiemedlem-mer.• Brug alle lejligheder til at få barnet til at læse og skrive: Huskesedler, indkøbssedler, ønskesedler, historier, madopskrifter, dagbog, rejsedagbog.• Leg sprog og læsning ind overalt, hvor du kan komme til det – i hjem-met, på indkøbsture, i bilen, på ga-den og på ture i naturen. • Leg ordbogslege, hvor I sammen-ligner sprog. Slå op i ordbogen eller Google og spørg: ’Kan du gætte, hvad det her ord hedder på dansk?’• Leg ’Jeg kan se noget, der begynder med ... A’. I skiftes til at tænke på noget, I kan se. Den anden gætter ved at høre ordets første bogstav.

Gode råd til forældre om faglig støtte

Mor på forældre- kurset:– Jeg vil så gerne hjælpe min datter med lektierne, men hun siger, at jeg er dum, fordi jeg ikke taler så godt dansk.– Før skændtes vi meget, men det er blevet lidt bedre ef-ter, at jeg på foræl-dremøderne har fået nogle gode råd.


Under fælles mad-lavning er der rig mulighed for at ud-vikle óg udnytte de sproglige kompe-tencer.

Vi har fundet ud af, at en del af de tosprogede elever synes, at deres

forældre er dumme, fordi de ikke er så gode til dansk. Samtidig er det forældre-

nes store frygt, at de ikke kan hjælpe de-res børn med lektierne, fortæller Hanne Skøtt, der er dansklærer og leder af sprog-centret på Korsager Skole.

Begge forestillinger har skolens ledelse nu besluttet sig for at rykke grundigt ved. Flere undersøgelser viser, at netop foræl-drenes engagement i skolearbejdet har af-gørende indflydelse på elevernes faglige udvikling, så det er et vigtigt sted at tage fat, hvis elevernes gennemsnit skal hæ-ves, mener skolens souschef Lene Jacob-sen.

Korsager Skole har derfor igangsat et projekt, der skal kickstarte en ny type skole-hjemsamarbejde.

lærer at se ned på modersmålKoblingen mellem at være dygtig og god til at tale dansk er noget, der skabes alle-rede, når tosprogede børn starter i vugge-stuen, børnehaven og videre op i skolen, mener antropolog og konsulent, Maia Feldman fra bureauet mhtconsult, der le-der projektet på Korsager.

– Indirekte og ofte utilsigtet lærer bør-

Flersprogethed skal være en aktiv ressource

I mange år har det været en almindelig opfat-telse, at forældre, der taler begrænset dansk, ikke kan hjælpe deres børn med skolearbejdet. På Korsager Skole arbejder de nu på at gøre op med den forestilling. Andre sprog skal også have status. Formålet er at forbedre elevernes faglighed.

Tekst og foto: journalist Maj Carboni

FORÆLDRESAMARBEJDE

–


nene, at det danske sprog er et tegn på begavelse og gode færdigheder. Dansk er den færdighed, der står ved magt og som høster anerkendelse. Den overbevisning tager nogle med sig ind i relationen til deres forældre, som de derfor opfatter som inkompetente og pinlige i skolesam-menhæng, hvis de ikke taler flydende dansk, siger hun.

Derfor går projektet på Korsager Skole ud på at finde konkrete metoder til at æn-dre den misforståelse og udnytte de po-tentialer, der er i flersprogede hjem.

– Det kan forbedre forholdet mellem elever og deres forældre, hvis man bredt anerkender, at det er en kompetence at tale flere sprog og giver forældre, som kun taler lidt dansk, redskaber til at støtte børnene fagligt på deres modersmål.

– Samtidig er det et vigtigt signal at sende til både elever og forældre, at man som lærer viser interesse for forskellige sprog og bruger det aktivt i undervisnin-gen med den begrundelse, at der er en stor læringsmæssig mulighed i det, siger Maia Feldman.

Forældregruppe blev opgivetTidligere har der generelt været en ud-bredt opfattelse i skoleverdenen af, at for-ældre, der taler begrænset dansk, ikke kan hjælpe deres børn med skolearbejdet, me-ner Maia Feldman.

– Der var ikke nogen redskaber til det fagligt orienterede flersprogede skole-hjemsamarbejde, så forældregruppen blev mere eller mindre opgivet, hvad det an-går, siger hun.

Maia og konsulentvirksomheden mht-consult har tidligere haft succes med at styrke samarbejdet med tosprogede ele-vers forældre gennem et lignende projekt på en skole i Gladsaxe, der fik faglig op-bakning fra professor i tosprogethed og dansk som andetsprog, Anne Holmen, der er kendt som en af de mest vidende per-soner på området.

Inspirationen til metoder og værktøjer kommer fra England, hvor de i en årrække har formået at hæve det faglige niveau for eleverne blandt andet ved at engagere forældrene i skolen.

En anden inspirationskilde er fra Sveri-ge, hvor modersmål anvendes som en res-source, og hvor der gives konkret vejled-ning til flersprogede familier til at styrke børns udvikling på flere sprog.

nytænkning af forældremøder På Korsager Skole har de grebet opgaven an med forskellige metoder og delprojek-ter. Et af dem er at skabe en helt ny type forældremøder, som er inspireret af kon-ceptet Family Learning, der gennem dia-log med og mellem forældrene tilveje-bringer redskaber til blandt andet at ska-

Projekt Fagligt Flersproget Skole-hjemsamarbejdeProjektet griber problemstillingen an fra to vinkler. Ud over at inddrage for-ældrene ved aftenarrangementerne, bliver der også lavet undervisnings- forløb for eleverne, hvor forældrenes viden og modersmål inddrages på for-skellig vis. • Projektet løber over en periode på 16 måneder og er finansieret af det tidli-gere Integrationsministerium.• I løbet af efteråret har der været i alt ni arrangementer med omkring 86 deltagere.• De flersprogede børns forældre ind-deles i sproggrupper på forældremø-derne, hvor der bliver tolket på ara-bisk, somali, tyrkisk, urdu og albansk.• Sproggruppemøderne erstatter ikke de almindelige forældremøder, som også omtænkes, så de er mere dialo-giske og rummelige for alle forældre-typer, ligesom de generelt vil sætte fokus på Family Learning for alle.• For at forankre projektet arbejdes der på at etablere faste tilbud om for-ældrematematik, læsestøtte, intro til skoleintra og læringssites på nettet samt forældreskole med fælles mad-lavning og rådgivning fra socialrådgi-ver, sundhedsplejerske, uu-vejleder mm.

– Forældrene skal føle, at de er vel-komne på skolen. Det er afgørende at få fortalt dem, at vi har brug for støtte fra dem alle, siger souschef Lene Ja-cobsen.


be mere læring for børnene i hverdagen derhjemme.

Der er fokus på, hvordan forældre kan bruge deres modersmål til at hjælpe bør-nene med at blive bedre til at læse og ud-vikle sig fagligt, også selv om de ikke selv har en lang uddannelse eller taler flyden-de dansk.

– Hvis vi skal have et godt samarbejde med forældrene, skal vi også gentænke den måde, som vi inviterer dem til samar-bejde på, siger souschef på skolen, Lene Jacobsen.

– Normalt har vi et forældremøde og en skole-hjemsamtale en gang om året, men det er måske ikke den rette måde at få en reel dialog med alle forældre på, erkender hun. Specielt nogle af de flersprogede elevers forældre skal man gøre en ekstra indsats for at nå, fordi de kommer fra en anden skolekultur og måske ikke forstår alt, hvad der bliver sagt eller er bekendt med skolefaglige udtryk.

– Forældrene skal føle, at de er velkom-ne på skolen. I nogle kulturer kan det fø-les som utidig indblanding at komme på skolen og snakke med lærerne, så det er afgørende at få fortalt dem, at vi har brug for støtte fra dem alle sammen, og at det er vigtigt at støtte sine børn hele vejen igennem skoleforløbet, siger Lene Jacob-sen.

Sproggrupper inddrager forældreBåde souschefen og lærer Hanne Skøtt har oplevet, at nogle tosprogede forældre gemmer sig lidt nede bagi og ikke siger så meget til de almindelige forældremøder.

– Nogle af dem synes, at det er svært at deltage aktivt, fordi de måske ikke forstår så meget og føler sig specielle, hvis der er en tolk til at oversætte for dem, siger Hanne Skøtt.

– Samtidig er der en masse usagte og indforståede regler og krav, som man ikke nødvendigvis kender, hvis man selv har gået i skole på en helt anden måde, påpe-ger Maia Feldman.

For at få en bedre dialog i gang med de flersprogede børns forældre, har de på Korsager Skole valgt at lave specielle for-ældreaftener målrettet forskellige sprog-grupper, hvor alle har mulighed for tolk-

ning. Det kan Hanne Skøtt allerede se gør en forskel.

– Det er mere trygt for forældrene, kan man se. Der kommer mange, de involve-rer sig, og de giver udtryk for, at det er vigtigt og interessant, hvad der sker, siger hun.

ringer til forældreneAf hensyn til projektets mulighed for suc-ces har det været en stor fordel at have tilkoblet en professionel konsulent på op-gaven, mener souschef Lene Jacobsen.

– Dels har vi på skolen fået undervis-ning i redskaber, metoder og indspark fra professionelle folk på området, som vi ik-ke selv lige kunne slå op i en bog og læse os frem til. Dels har det været en gave at have en projektleder på, der kan sørge for det praktiske, fortæller hun.

Maia Feldman og mhtconsult har både stået for videreuddannelse af lærerne, styrer de nye forældremøder og har gjort et stort arbejde med at kontakte foræl-drene personligt og få dem til at komme,

Der er hentet inspi-ration til, hvordan flere sprog kan styr-kes og udnyttes i England og Sverige.


en seddel i tasken er ikke nok.– Vores erfaring er, at man de første

gange skal ringe til forældrene og sige: Der er det her møde om, hvordan man kan støtte sit barn i skolen, kan du kom-me? Så snart det handler om faglighed, så vil de gerne vide mere om det og kommer, fortæller Maia Feldman.

Hendes erfaring som konsulent er også, at det har stor betydning for forældrenes engagement, at selve møderne bliver dia-logiske og ikke ender i envejskommunika-tion, som mange forældremøder ellers har en tendens til – især når det drejer sig om det faglige.

– Det er vigtigt, at man ikke står og ta-ler til en eller anden kategori af tosproge-de forældre, men finder ud af, hvilke kon-krete forældre og mennesker, man står foran, og hvad netop deres behov og inte-resser er. Derfor må man i starten være ret åben og spørge, hvad de har brug for i forbindelse med skolen og børnenes læ-ring, siger Maia Feldman.

Forældre blev overraskedeHanne Skøtt er ikke i tvivl om, at der er kommet gode ting ud af den ny type for-ældremøder, og at der er flere gevinster at hente fremover.

– Nogle forældre har ikke tidligere kob-let hjemmet med læring. Jeg tror faktisk, at det er kommet som en overraskelse for en del forældre, at de også lærer deres børn en hel del derhjemme, og at man sagtens kan hjælpe sine børn med lektier-ne, selv om man taler et andet sprog end dansk.

– På de her møder får de det italesat, får ny viden og fif til, hvordan de kan få børnene til at lege sprogdetektiver, blive bevidste om sprog og få dem til at under-søge ting og tale om, hvad de har lært i skolen på deres modersmål.

– På lang sigt håber jeg, at det vil være med til at højne det faglige niveau hos eleverne, siger hun. ■

Gode råd ved inkluderende forældremøder Antropolog Maia Feldman har et par gode råd ved inkluderende forældre-møder:

• Der er behov for flere forældremøder og mere tid afsat til faglig forældrein-volvering og forældredidaktik.• Hvis der er behov for det, kan der af-holdes møder i sproggrupper med for-midling og oversættelse gennem fler-sprogede lærere.• Vis hvordan der undervises i fagene, hvordan opgaver løses og med vægt på, hvordan forældre kan støtte.• Tal med forældrene om deres betyd-ning for børnenes læring, men altid koblet med anvisninger om hvordan det kan gøres og målrettet både et- og flersprogede hjem.• Det er vigtigt, at møderne foregår i dialog mellem lærere og forældre, og forældrene imellem.• Der bør samtidigt satses på at gøre eksisterende møder sprogligt rumme-lige og opmuntre til og organisere dem, så flere forældre kommer til orde, fx ved at tilrettelægge øvelser i mindre grupper.• Anerkend og udnyt flersprogethed og forskellige modersmål, men undgå automatik mht. hvilke modersmål for-ældre og elever taler. Et voksende an-tal tosprogede forældre er født eller opvokset i Danmark og har gået i fol-keskolen. Spørg forældrene selv om deres egne og børnenes sprogpraksis-ser og interesser.• Kontakt forældrene mere gennem opringninger og SMS – ikke kun Intra-nettet, da mange forældre er usikre IT-brugere.• Det er vigtigt at kommunikere til børnene, at forældrene godt kan hjæl-pe dem med skolearbejdet uanset sprog- og uddannelsesbaggrund.

Ifølge lærer Hanne Skøtt kommer det som en overraskelse for mange forældre, at de også lærer de-res børn en hel del derhjemme.


SkolemessenDanmarks største fagmesse for læremidler

Roskilde Kongres- og Idrætscenter14. og 15. marts · Begge dage 9 - 17

Mød blandt mange andre:

Skolemessen2012

Messeavisen 2012

er kommet til din skole

- se det store program

Mere end 90 udstillere og 50 foredrag

Christine Antorini Anja Andersen Kåre Bluitgen Rebecca Bach-Lauritzen

Jeppe Bundsgaard Dy Plambech Lars Olsen Anette Øster

Meld dig til foredragene på skolemessen.dk


DlF-kongres:

Samarbejde skal sikre kvalitet i undervisningen

En enstemmig kongres besluttede, at DLF fortsat vil samarbejde med kom-

muner og regeringen for at sikre, at læ-rerne kan levere kvalitet i undervisnin-gen. Lyt til forskningen og de gode erfa-ringer fra for eksempel delstaten Ontario i Canada, og tag nu et medansvar, lød op-fordringen gang på gang til KL.

– Der skal være de nødvendige støtte-funktioner, opbakning og tid til forbere-delse og efterbehandling for læreren. El-lers kan lærerne ikke sørge for kvalitet i undervisningen, og at eleverne får det ud-bytte af undervisningen, som de har krav på.

– Forskning og erfaringer fra tidligere viser, hvad der skal til for at få kvalitet i folkeskolen. Det sætter KL på spil ved udelukkende at tale om, hvor mange ti-mer lærerne underviser.

Sådan sammenfattede DLF-formand Anders Bondo Christensen debatten på lærernes ekstraordinære kongres.

Anders Bondo Christensen understre-gede også, at der ikke er noget alternativ til at genetablere samarbejdet mellem KL og lærerne. Han fastslog, at DLF vil blive ved med at banke på døren til KL.

– Den krog skal de ikke have lov til at slippe ud af. KL må vise, at de tager an-svar for kvaliteten.

– Vores drømmesituation er den, vi hø-rer om fra Canada, hvor alle parter om-kring folkeskolen tager et fælles ansvar. På trods af KL går det fint i mange kom-muner, og vi har også tidligere haft et godt samarbejde centralt med KL. Det kan vi komme i gang med igen, sagde Anders Bondo.

En canadisk skolesuccesDen canadiske skolesucces i delstaten Ontario blev fremhævet flere gange på

DLF-formand An-ders Bondo Chris-tensen opfordrede flere gang Kommu-nernes Landsfor-ening til at indgå i et samrarbejde med DLF for i fællesskab at sikre kvaliteten i folkeskolen.

mar

tin fo

ldga

st

kongressen som et eksempel, parterne omkring folkeskolen – herunder DLF, KL og regeringen – bør lade sig inspirere af, når det kommer til at skabe resultater på baggrund af samarbejde og fælles mål.

I Ontorio er elevernes læse- og regne-resultater forbedret markant, der er kom-met øget tillid til skolen i befolkningen, og tilfredsheden hos lærerne er steget.

DlF står fuldt og helt bag A08Kongressen vedtog blandt andet en reso-lution om en fælles foreningsindsats for at sikre, at politikerne påtager sig deres ansvar:

’Skoleledere, børnehaveklasseledere og lærere står hver dag med ansvaret for, at eleverne i folkeskolen får den bedst mu-lige undervisning. De skal leve op til fol-keskolelovens ambitiøse mål og levere undervisning af høj kvalitet. DLF skal understøtte medlemmerne i at udføre deres vigtige arbejde bedst muligt.

DLF vil derfor arbejde for, at der i sam-arbejde med Ministeriet for Børn og Un-dervisning og kommunerne etableres projekter, som styrker lærernes og leder-nes mulighed for at løse deres opgave. Det drejer sig eksempelvis om styrket læseundervisning, løsning af inklusions-opgaven og bedre hjælp til socialt udsat-te elever.

Med fokus på vigtigheden af kvaliteten i undervisningen fastslår arbejdstidsafta-len A08, at rammen til undervisningsop-gaven skal sikre, at der er den nødvendi-ge tid til at løse opgaven kvalificeret. Af-talen forpligter begge parter på det – og dermed også kommunerne. For DLF vil det fortsat være vores forudsætning for at kunne implementere aftalen i den en-kelte kommune.

DLF står fuldt og helt bag A08 og afta-lens intentioner. Foreningen vil insistere på, at politikere såvel lokalt som centralt påtager sig ansvaret for, at lærerne har mulighed for at indfri de store krav, der stilles til deres indsats. DLF vil fastholde KL på ansvaret for den arbejdstidsaftale, som KL har indgået med LC’, lød det fra kongressen ■

pg


FAIR gAME FOR ALLE SKOLER

Socialdemokraterne i København har netop foreslået, at finansieringen af

privatskolerne i højere grad bør ligne den, vi bruger for folkeskolerne. Her betales der pr. elev ud fra en taxameterordning, der afspejler, hvor mange ressourcer den enkelte elev menes at koste. Samme mo-del benytter vi os også af på daginstituti-onsområdet.

Taxameterordningen har til formål at sikre, at der er personale og lærere nok til socialt udsatte børn og unge. Groft sagt, skal der kompenseres for de økonomiske, sociale og faglige ressourcer, der ikke fin-des i hjemmet. Derfor er der op til 50 pro-cent forskel i elevtaksterne i København. Men privatskolerne får en gennemsnits-pris pr. elev, uanset at deres elever samlet set har en stærkere hjemmebaggrund end de elever, som vi ser i folkeskolen.

Det er dybt konkurrenceforvridende, akkurat som vi har set det med private sundhedsforsikringer. Hertil kommer, at skolerne kan modtage pengegaver fra for-ældre og foreninger og dermed tilbyde eleverne goder som folkeskolerne aldrig kommer i nærheden af. Omfanget kender vi ikke. Men dette er ikke alt.

Truslen om at blive smidt ud på grund af eventuelle trivselsmæssige eller faglige problemer ånder igennem hele skoletiden altid den enkelte privatskoleelev i nakken. Jeg finder det absurd, at privatskolerne fra den ene dag til den anden kan smide ele-ver ud og dermed eliminere elevens ven-skaber, uanset om eleven bærer ’skylden’ for deres problemer eller ej.

DEBAT

D E A D l I n E

T I L K K 3 , D E R U D KO M M E R

2 1 . M A RT S , E R

F R E DAg 9 . M A RT S

▲

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenFart over feltetUndervisningsminister K. Helveg Pe-tersen har travlt. Endnu før et 8. og 9. skoleår er en realitet, arbejder han på indførelsen af et frivilligt 10. sko-leår. Forslaget kommer ikke alene. Det sammenkædes gennem en æn-dring af folkeskoleloven med et for-slag, der skal bane vej for oprettelse af børnehaveklasser forud for den egentlige skolegang. Endnu er un-dervisningsministerens forslag ikke færdigt i detaljer, men man kan gå ud fra, at der for det 10. skoleårs vedkommende bliver tale om en principiel ligestilling med de nye 8. og 9. klasser. Det betyder, at kommu-nerne vil kunne opnå statsrefusion. KK, nr. 6, februar 1962

For 25 år sidenOm skoleledelseBent Frøhlke, inspektør ved Viger-slev Allés Skole og formand for Kø-benhavns Skoleinspektørforening si-ger blandt andet: ”Noget af det væ-sentligste er koordineringen på sko-len og motiveringen til det, der skal ske samt løbende og grundig infor-mation af medarbejderne. Det drejer sig også om positivt medarbejder-skab til forsøgs- og udviklingsarbejde på skolen. Og det gælder lige fra de mindste små forsøg til forsøg, der omfatter hele skolen. Man deltager i debatten og bakker op omkring ar-bejdet. Væsentligt er også at skabe forståelse i skolenævn og bredt blandt forældrene. Uddelegering og information er væsentlige forudsæt-ninger for en skoles udvikling”.KK, nr. 4, februar 1987


Børne- og undervisningsministeren bør undersøge både de finansielle og drifts-mæssige problemer på privat- og friskole-området, og denne viden bør indgå i en revision af området, så skolerne og ele-verne oplever fair game i hverdagen. Sofie K. Led, (S), medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, BR

nU BLIVER DET FOR SØLLE!

I Politiken 10. januar læste jeg til min store bestyrtelse, at København ikke

længere har råd til at tage imod rejsele-gat.

Legatet blev stiftet i 1964 af afdøde Valdemar Jensen. Han var en fattig dreng fra Nørrebro, som arbejdede sig op, blev rig, men han glemte aldrig sin hårde barndom. Siden har Valdemars legat fi-nansieret, at 33 elever fra Vesterbro og Nørrebro hvert år har været på to ugers skitur til Norge med alt betalt.

BUF’s administrerende direktør Else Sommer udtaler, at kommunen nu ikke længere kan dække vikarudgiften til de lærere, som år efter år er rejseledere på turen. Senere i artiklen udtaler Cecilia Lonning, BR medlem fra venstre: ”Vi bru-ger penge på så meget crap, der er ingen ende på, hvad vi har af puljer til kulørte forsøg”.

Hun siger senere i artiklen, at skoler med mange tosprogede og socialt dårligt stillede børn svømmer i penge, så de bur-de kunne finde pengene til vikarudgifter-ne i deres egne budgetter.

I skrivende stund er vores elever fra 6. klasserne på Nørrebro Park Skole netop hjemvendt fra skituren. Munden står ikke stille på dem. De er glade, rødkindede og ingen tvivl om, at de har haft en ganske særlig oplevelse, som de vil huske resten af livet.

Som lærer gennem mange år på Nørre-bro har det været en glæde, at være med til at kunne sende adskillige elever fra 5.-6. klasser af sted. Velvidende at de er i

KlF’s ferieboligerBerlin kalderEn times flyvetur og du står i pulse-rende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om for-tiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto, priser og video af lejlighe-den i Berlin på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Er du til farver og fest?Ta’ på ferie i BudapestTa’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau.

Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige mar-keder, termiske bade, storslået ope-ra, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik.

Se fotos, priser af lejligheden i Bu-dapest på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

Vidste du, at du som KlF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?Her er bilfri natur for alle pengene og masser af dyr – kalve, heste, får, geder, høns og kaniner.Lej en pragtlejlighed 100 meter fraLillebælt for kun 3.500 kroner pr. uge. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring til Kolonierne på 33 25 44 25.Se fotos og video på hjemmesidenklfnet.dk

Berlins gamle rigs-dagsbygning er re-noveret. Oppe i kup-len er der en flot udsigt over byen.

I Budapest er der gamle huse, stem-ningsfulde kvarte-rer og hippe shop-pemuligheder.

På Torø er der ingen biler, masser af na-tur og et hus med alle moderne facili-teter.


varme hænder og i den grad udfordret bå-de fysisk og psykisk. Ingen tvivl om, at tu-ren styrker dem på alle områder. Taler jævnligt med mine ’gamle’ elever, hvor skituren omtales som et af højdepunkter-ne fra minderne om deres skoleliv. Den har gjort en forskel for deres selvværd og syn på livet.

Det er derfor stærkt bekymrende, hvis skolerne i fremtiden selv skal finde pen-gene til dækning af vikarudgifterne for de lærere, som i årevis har stået for skituren. Det kan vi ikke bare.

Alene beslutningen om sommeruniver-sitet vil dræne skolernes budgetter sva-rende til det årlige vikarbudget på en mellemstor skole. Der bliver ikke noget at give af.

Jeg vil bede om og håbe på, at politiker-ne i BR stiller skarpt på central priorite-ring af det værdifulde. Legatet fra Valde-mar er generøst og gør en stor forskel for mange elever på Nørrebro og Vesterbro.

Længe leve legatet fra Valdemar! Tak til lærerne på skituren, som også sørger for, at alt skitøj og udstyr bliver renset og vas-ket, så det kan bruges år efter år.

Jane Pilegaard, klasselærer for 6.b på Nør-rebro Park Skole og formand for Fagligt udvalg i KLF

Børnehaveklasseforeningen

InklusionTirsdag 6. marts kl. 14.30-16.30 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 C.Vi regner med at kunne invitere jer til en eftermiddag, hvor inklusionsmedarbejde-re vil komme med praktiske eksempler på, hvordan vi bedst muligt inkluderer børn med særlige udfordringer. Mere information om dette oplæg se-nere. Samme dag afholdes:

GeneralforsamlingDagsorden:1. Valg af ordstyrer2. Valg af referent3. Kredsstyrelsens beretning4. Regnskab

Valg til Københavns lærerforenings bestyrelse

opstillings-generalforsamlingtorsdag 23. februar kl. 15.30 på Peder Lykke Skolen,Brydes Allé 25, 2300 S

Ved opstillingsgeneralforsamlin-gen præsenterer kandidater til valget til KLF’s bestyrelse sig selv og nogle af de synspunkter, som de vil arbejde for, hvis de bliver valgt.

Foreningen ser meget gerne, at mange kandidater stiller op til bestyrelsesvalget, så hold dig ikke tilbage.

Dagsorden1. Valg af dirigent og hjælpediri- gent2. Valg af referenter3. Fastsættelse af forretningsor- den4. Opstilling af kandidater til for- mands- og næstformandsvalget5. Opstilling af mindst 6 kvinde- lige og mindst 6 mandlige kandidater til valg af bestyrelse og suppleanter.

Ad. 5: KLF har p.t. 14 pladser som kongresdelegerede i DLF. Efter vedtægternes §17 stk. 2 indgår bestyrelsen, suppleanterne og ikke-valgte kandidater efter det personlige stemmetal som kongresdelegerede i DLF.

hUSK

Et plads i Køben-havns Lærerfor-enings bestyrelse er ikke kun en mulig-hed for at præge foreningens politik, men også et omfat-tende efteruddan-nelseskursus både fagpolitisk og pæ-dagogisk.


5. Indkomne forslag6. Valg til bestyrelsen samt suppleanter.På valg er: Marianne Frost, ønsker genvalgMarianne Giannini, ønsker genvalg7. Valg af revisor8. Valg af revisor suppleant

Det er muligt at blive medlem af børne-haveklasseforeningen ved at ringe 45 85 33 11 eller maile til [email protected]

Pia Weise, [email protected]

fMTl

ny formandJamal Bakhteyar, medlem af KLF’s besty-relse, blev ved generalforsamlingen i FMTL, Foreningen for Modersmåls- og Tosprogede Lærere, valgt til foreningens formand.

kk

Søg og find i KK’s databaseAlle artikler, kommentarer og debat-indlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database.

Klik ind på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk – klik på Artikelsøgning.

KK’s udgivelsesplanfra i år udkommer KK ti gange årligt, se udgivelsesplanen og deadlines på omsla-gets side 3.

klfTv

nye videoerDer er nye videoer fra det københavnske skoleliv på KLFTV, som du finder på for-eningens hjemmeside: klfnet.dk

Den anden sti til KLF’s videoer, klftv.dk er nu lukket.

Undervisningsministeren i KLFTV

Undervisningsminister Christine Antorini viste i slutningen af januar en krukke honning frem i klftv, som hun havde mod-taget fra de københavnske skolehaver.

Det gav hende lejlighed til at anbefale udeskole, og hun varslede et snarligt be-søg i skolehaverne.

Se videoen på foreningens hjemmeside: klfnet.dk/aktuelt

klf’s hjeMMeside

Kig ind på klfnet.dkKLF’s hjemmeside er blevet relanceret og udbygget. Her er der nyheder, aktuel, fag-lig informationer og selvbetjeningsfunkti-oner: klfnet.dk

Bemærk, bindestregen i adressen er væk, ny adresse: klfnet.dk

klf

referat fra bestyrelsesmøderbringes fremover på hjemmesiden klfnet.dk og ikke i KK.

klf konTingenT

Kontingentnedsættelse / -fritagelseIfølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere for-mer for orlov, mulighed for kontingent-nedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsske-ma findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

Der er flere effekti-ve søgemuligheder i KK’s artikeldata-base.


Der bevilges ikke nedsættelse / fritagel-se med tilbagevirkende kraft.

køBenhavns koMMuneskolers idræTslærerforening

GeneralforsamlingOnsdag 7. marts kl. 18.30 på Bellahøj Sko-le. Se dagsorden, tilmelding og mere på www.kki.kk.dk

Kim Darving, pbv.

ledige lejeMål

i KlF’s ejendommeAnsøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i som-merferien. Principperne for udlejning fin-des også på hjemmesiden.

låneforeningen

En reminder og en rettelseLfL indkalder til ordinær generalforsam-ling fredag 9. marts kl. 16.

Generalforsamlingen afholdes i KLF’s hus, Frydendalsvej 24.

Dagsordenen med forslag til vedtægts-ændringer kan ses på foreningens hjem-meside www.LfL.dk Bestyrelsen

Mindeord

Johnny Kjær, Højdevangens SkoleVores gode kollega og ven, skoleleder på Højdevangens Skole, Johnny Kjær er plud-selig borte. Vi vidste alle at han var syg, men var i sikker overbevisning om, at han ville klare at overvinde sin kræftsygdom. Det var den overbevisning, han var blevet enig med sig selv om, at omgivelserne skulle have, så ingen skulle gå og bekymre sig.

Johnny brød sig ikke om at sprede unødvendige negative vibrationer til sine omgivelser, tværtimod sugede han dem til sig, tyggede godt og grundigt på dem, og sendte dem ud positivt ladede. Som få magtede han virkelig flosklen om, at der ikke findes problemer, men opgaver der skal løses. Pragmatisk og fornuftig, så man blev helt flov over ikke selv at have set tingene i det samme indlysende lys som han.

Johnny begyndte sin lederkarriere som vicer på Rådmandsgades Skole i 1997. Hans løsningsorienterede tilgang til tin-gene, kombineret med hans store menne-skelige overskud, førte ham naturligt hen til stillingen som skoleleder efter få år. Samtidig blev han flittigt brugt til vanske-lige opgaver i forvaltningen, både når der skulle udvikles komplicerede matematiske systemer, og når der skulle ro på det per-sonalemæssige i en underliggende orga-nisation.

For nylig var han således konstitueret skoleleder på en anden skole samtidig med sit eget job, og en tid var han BUF-chef for skolerne på Bispebjerg. Så var der ro på! Hans kolleger tiggede og bad ham om at søge stillingen som BUF-chef, fordi han var så god til det, men intet lå Johnny fjernere. Det var for kedeligt, sagde han! Han skulle have mennesker omkring sig og mærke nærhed. En højere løn og en højere stilling var ikke noget i sig selv, mente han.

Højdevangens Skole var derfor hans hjertebarn, og at få børn og voksne til at trives var Johnnys opfattelse af ’høj løn’. Han mistede aldrig fokus på skolens ker-neydelse: At skabe gode mennesker. John-ny kunne fortælle meget om Højdevan-gens Skole til os andre, når vi spurgte (og det gjorde vi tit, fordi han var så dygtig, og vi kunne lære af ham), men når han fortalte af egen drift, så var det som regel om en elev han havde haft en eller anden lillebitte oplevelse med, som han synes var så stort. Så grinede han højlydt.

Hans elskede kone valgte at fremskynde begravelsen, så den ikke greb forstyrrende ind skoleledelsernes årlige Stævne. Helt i Johnnys ånd. Selv på vej til sin død under-spillede han sin vigtige rolle. Johnny var


ikke så vild med selv at være i centrum, han hjalp jo hellere andre med at komme det, men han slap dog ikke for det, da vi kunne fejre hans 25 års jubilæum i august. Også her var rummet fyldt med kolleger, der havde dyb respekt for Johnny. Hvor er det dog trist, at vi ikke mere skal samles om dette store menneske, og nyde godt af hans kærlighed og kunnen.

Vi har mistet en god, loyal og meget dygtig kollega, og mange af os også en god ven.

På vegne af SKK, de københavnske skole-ledere,Michael Olesen, Ålholm Skole

PensionisTafdelingen

Afdelingsmøde tirsdag 13. marts kl 11-14, medbring mad, drikkevarer kan købes. Mødet 8. maj er flyttet til 22. maj på grund af Frederiksdalkursus.

Pensionistkoretsynger onsdagene 7. og 21. marts kl. 10-12.Kordagen 25. april er aflyst på grund af rejsen til Prag.

Edb-kursustorsdag 1. marts kl. 14-16.30 på Utterslev Skole.

Aftenmøde med ledsagertirsdag 20. marts kl. 19-21, foredragsholder Ivan Sørensen.Ivan Sørensen var i 18 år ansat i det kø-benhavnske skolevæsen først på Dyveke-skolen, siden på Ole Suhrs Gade, derefter Nyboder og endelig Sundpark Skole.

I 1988 blev han leder af 7-punkts pro-grammet. Siden har han været i Under-visningsministeriet som direktør i forskel-lige afdelinger, hvor han har arbejdet for blandt andre Bertel Haarder og Margrethe Vestager. Ivan vil fortælle om tiden i mini-steriet.

Tilmelding senest fredag 16. marts til KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22.

Husk at melde afbud, hvis du alligevel bliver forhindret.

Seniorkurser for foreningens pensionister og efterlønnere.Danmarks Lærerforening afholder 5 kur-ser til sommer. Endvidere er der et Nor-disk kursus, som finder sted i Finland.

Se nærmere i Folkeskolen nr. 03 side 37 og 40.

Marcus Marcussen, pbv.

Personalia

Chef forlader KøbenhavnOmrådechef på Nørrebro, Søren Thorborg, er pr. 15. maj ansat som skolechef i Hvid-ovre Kommune.

skoleTjenesTen

nationalmuseet: Europa møder VerdenSærudstilling indtil 3. juni 2012. Hvad er særligt for Europa? Og hvordan har europæerne set på verden? Europas historie og samspillet med verden er te-maet i særudstillingen ’Europa møder Verden’.

Udstillingen er en stemningsfuld blan-ding af levende billeder i meterhøje pro-jektioner, spændende genstande og et un-dervisningsspor af QR-tags, hvor eleverne kan høre fortællinger fra Europa.

Undervisningsprogrammet stiller skarpt på de lange linjer i europæisk historie med fokus på de spændende begivenhe-der og mennesker, der har været med til at ændre Europas historie. Undervisnin-gen tager udgangspunkt i UVM’s Fælles Mål for historie og samfundsfag.

4.- 6. klasse: Fortællinger fra Europa. Lav din egen tegnefilm på iPad. Eleverne går på opdagelse i udstillingen sammen med vores underviser. Varighed 2 timer

8.-10. klasse: Vejen mod demokrati. Hands on workshop med iPad som red-skab. Undervisningen foregår i udstillin-gen, hvor eleverne undersøger demokrati-ets historiske rødder fra antikkens Græ-kenland til nutidens demokrati. Undervis-ningsmaterialer ligger på www. natmus.dk

Undervisningen er målrettet historie, samfundsfag, dansk og religion. Informa-


tion om tider og priser: tlf. 33 47 38 38 mandag til fredag kl. 10 til 14, email: [email protected]

Tr-udsendelser siden sidsT

Nr. 48 11/12 Ekstraordinært TR-mødemandag 27. februar kl. 15.30 på Peder Lykke SkolenNr. 47 11/12 Principper for forflyttelse Nr. 46 11/12 Evaluering af arbejdstidsaf-talen Nr. 45 11/12 Cirlulære om lærerforflyttel-ser med tilhørende bilag Nr. 44 11/12 Invitation til regionale TR-møder om OK 13 fra DLF Nr. 43 11/12 Tillæg til arbejdsmiljørepræ-sentanterne Nr. 42 11/12 Ekstraordinært TR-møde 9. februar er aflyst Nr. 41 11/12 Kursusopslag: Forhandling og gennemslagskraft Nr. 40 11/12 Ny hjemmeside Nr. 39 11/12 Ekstraordinært TR-møde er aflyst, ny dato kommer senereNr. 38 11/12 Nye Lønninger Nr. 37 11/12 Opdateret udgave af rulle-notat Nr. 36 11/12 Kursus for nyuddannede læ-rere Nr. 35 11/12 Vejledning om løntilsskuds-stillinger Nr. 34 11/12 Invitation til: Gå hjem møde om stress Nr. 33 11/12 Kursusopslag: Pædagogik og politik DLF Nr. 32 11/12 Pressemeddelelse: Åbent brev til Christine Antorini

noTer

Schulschließungen in DänemarkDie vielen Schulschließungen sind das Er-gebnis großer Einsparungen im kommu-nalen Bereich. Insgesamt sollen in den Kommunen nächstes Jahr rund 3,3 Milli-arden Kronen gespart werden, davon ent-fallen allein 700 Millionen Kronen auf den Schulbereich.

Kinder-und Unterrichtsministerin Chri-stine Antorini ( Soz.) lehnt es ab, sich in

die kommunalen Entscheidung über große und kleine Schulen einzumischen.

Der Nordschleswiger

Forsøg med skole uden lektier Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang vil gennemføre et forsøg med lektie-fri skole på en af kommunens folkeskoler.

– Vi vil gerne have afskaffet lektier som begreb og i stedet have det at øve sig ind som en del af det at gå i skole, siger Anne Vang.

Hvis forsøget bliver vedtaget, skal det køre over tre år i ni skoleklasser fordelt på 4., 5. og 6. klassetrin.

Anne Vang vil gøre det obligatorisk for alle skoler at tilbyde lektiehjælp til ele-verne. Men et af problemerne er ifølge en ny kortlægning af lektiehjælpen, at en stor gruppe børn slet ikke bruger den.

– Dem, der har allermest brug for lek-tiehjælp, er dem, der ikke kommer i lek-tiecafeerne. Derfor vil vi prøve at gøre det til en del af undervisningen, siger hun.

Peter N. Allerup, der er professor på DPU, ser gode takter i forslaget.

– Det er især de svageste elever, som kan have glæde af det. Det er ikke nogen fordel at tage opgaver med hjem til nogle forældre, som ikke er gode til at støtte eleverne, siger han.

Flemming B. Olsen, lektor på Tornbjerg Gymnasium, forsker i lektielæsningens betydning for indlæringen. Han ser et po-tentiale i den lektiefri folkeskole.

– Erfaringerne viser, at eleverne bliver mere engagerede. De er mere koncentre-rede, end hvis de sad derhjemme med sms’er, facebook og alt muligt andet, der kan forstyrre dem, siger Flemming B. Ol-sen.

- I dag skal de unge være kreative, selv-stændige, sociale og arbejde i grupper. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den gammeldags måde at læse lektier på lægger op til det, forklarer han.

Danske Kommuner

KLF

’S H

JEM

MES

IDE:

ww

w.k

lfne

t.dk

KLF’

S EM

AIL:

klf

@kl

fnet

.dk

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k


FAgLIg KOMMEnTAR

Af Lars Søren-sen, medlem af KLF’s bestyrelse.

Gennem de seneste måneder har der ugentligt været angreb i medierne fra

vor samarbejdspartner og forhandlings-modpart KL (Kommunernes Landsfor-ening). Missionen er, at vi som lærergrup-pe skal bruge mere af vores arbejdstid på at undervise.

Meldingen fra KL er, at hvis vi gennem-snitligt underviser en lektion mere om ugen, kan der på landsplan spares 880 mio. kr. KL har regnet sig frem til, at læ-rerne i gennemsnit underviser 39% af ar-bejdstiden – beregningen har været udsat for en del kritik, men det er rigtig svært at diskutere undervisningsprocenter i medi-erne. En anden måde at beregne på viser, at hvis vi som lærere underviser 25 lekti-oner og indregner frikvarterer og elevpau-ser, er godt 60% af vor arbejdstid brugt.

Vi har brug for at diskutere kvalitet og ikke undervisnings- eller tilstedeværel-sesprocenter. Vi må forlange af KL, der i 2008 som aftalepart var med til at lancere professionsarbejdstidsaftalen A08, også tager ansvar for aftalen.

KL anerkender, at læreren er den per-son, der har størst betydning for elevernes læring. Men for at undervisningen skal fungere har vi brug for tid til forberedelse og til samarbejde – og det er disse to ele-menter KL har kik på!

I København har forvaltning og politi-kere også øje på arbejdstidsaftalen, som der med det seneste budget spares om-kring 35 mio. kr. på. Desuden er vi over de sidste år blevet knapt 10% færre lærere og børnehaveklasseledere til at varetage ar-

Nu bliver der igen diskuteret arbejds-tid og procenter.

bejdet med over 1.000 flere elever. På se-neste generalforsamling i Københavns Lærerforening var et væsentligt omdrej-ningspunkt da også arbejdstid og belast-ningen i arbejdet, og den entydige mel-ding var, at grænsen er nået, og at eksem-pelvis undervisningsdifferentiering og in-klusion af elever med vidtgående proble-mer stiller store krav til samarbejdet og forberedelsen.

Hvis vi skal have mulighed for at gen-nemføre god undervisning, må vi forlan-ge, at KL tager ansvar for kvaliteten i fol-keskolen. ■

Pres på vores arbejdstidsaftale

Kaar

e sm

ith

niel

s-vi

lhel

m sø

e

ADrESSEr oM KK

Udgivelsesplan 2012og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 3: 21. marts/uge 12sidste frist: 9. martsKK 4: 18. april/uge 16sidste frist: 6. april (langfredag)KK 5: 23. maj/uge 21sidste frist: 11. majKK 6: 20. juni/uge 25sidste frist: 8. juniKK 7: 22. august/uge 34sidste frist: 10. augustKK 8: 19. september/uge 38sidste frist: 7. septemberKK 9: 24. oktober/uge 43sidste frist: 12. oktoberKK 10: 21. november/uge 47sidste frist: 9. november

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen pi hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2012300 kr. inkl. moms.

Københavns lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

E-mail: [email protected] hjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, email: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, email: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, email: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

IV KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

F inD T iDLiGERE nUMRE AF KK: www.iSSUU.cOMSøG: KK KøBEnhAVnS KoMMUnESKolE

S E K K På n E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Besøg KlF’s nye hjemmesidewww.klfnet.dk

Klik ind på KLF’s nye hjemmeside. Her kan du finde nyheder fra den københavnske skolever-den, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.

Den nye hjemmesider er stadig under udbyg-ning, så der kommer mere til i den kommende tid.

KK 02-2012

Documents

Transcript of KK 02-2012