2

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72

www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2014

3

Indholdsfortegnelse

DEL I 1 Resume ................................................................................................................................................ 6 2 Indledning ............................................................................................................................................. 8

2.1 Administrative data ....................................................................................................................... 8 2.2 Arkivmateriale ............................................................................................................................... 9

3 Kulturhistorisk baggrund.......................................................................................................................10 3.1 Historien ......................................................................................................................................10 3.2 Kortmateriale ...............................................................................................................................12 3.3 Billedmateriale .............................................................................................................................18

3.3.1 Gaden .....................................................................................................................................18 3.3.2 Baggårdene .............................................................................................................................21 3.3.3 Badeanstalten ..........................................................................................................................21 3.3.4 Det Skarpe Hjørne ...................................................................................................................23 3.3.5 Nedrivningen ............................................................................................................................25

4 Tidligere arkæologiske udgravninger ....................................................................................................26 5 Metode ................................................................................................................................................27

5.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode .....................................................................................27 5.2 Naturvidenskabelig prøvetagning .................................................................................................28

6 Resultater ............................................................................................................................................29 6.1 Arkæologiske levn .......................................................................................................................29 6.2 Gruppering af stratigrafiske objekter ............................................................................................36

6.2.1 Voldgraven (Gruppe 116) .........................................................................................................39 6.2.2 Vejen (Gruppe 113) .................................................................................................................42 6.2.3 Stor matrikel øst for vejen (Gruppe 119) ...................................................................................47 6.2.4 Matrikel 318 (Gruppe 101) .......................................................................................................51 6.2.5 Matrikel 319 (120) ....................................................................................................................54 6.2.6 Matrikel 320 (Gruppe 118) .......................................................................................................57 6.2.7 Matrikler på den vestlige side af vejen, anlagt oven på den tidligere voldgrav ...........................58 6.2.8 Matrikel 325 (Gruppe 112) .......................................................................................................58 6.2.9 Matrikel 326 (Gruppe 117) .......................................................................................................62 6.2.10 Matrikel 327 (Gruppe 115) .......................................................................................................66 6.2.11 Matrikel 328 (Gruppe 328) .......................................................................................................71 6.2.12 Matrikel 213 (Gruppe 111) .......................................................................................................73 6.2.13 Elværk (Gruppe 100) ...............................................................................................................75 6.2.14 Moderne forstyrrelser (Gruppe 121) .........................................................................................76

7 Evaluering............................................................................................................................................77 7.1 Bevaringsforholdene ....................................................................................................................77 7.2 Fundmaterialet ............................................................................................................................77 7.3 Kulturhistorien .............................................................................................................................77 7.4 Litteratur ......................................................................................................................................80

4

DEL II Specialistrapporter 8. Foreløbig afrapportering vedrørende et mindre dyreknoglemateriale fra Adelgade 12. KBM3974.

Inge Bødker Enghoff 9. Animal osteologisk analyse af udvalgte kontekster fra kbm 3974. Jacob Mosekilde 10. Crucibels from Adelgade. Arne Jouttijärvi 11. Dendrokronologisk undersøgelse af trævandrør, render og stolper fra Adelgade 12, København.

Orla Hylleberg Eriksen 12. Fundrapport over genstandsmaterialet fra KBM3974 Adelgade 12. Mie Pedersen DEL III Bilag 1. Profiloversigt 2. Tegningsliste 3. Tegninger 4. Grupperelationer 5. Subgrupperelationer 6. Anlægsliste/Liste over stratigrafiske objekter 7. Fotoliste 8. Fundliste

6

1 Resume Ved udgravningen blev der afdækket flere faser af en gammel, nedlagt vej, Helsingørsgade, som tidligere løb mellem Borgergade og Adelgade. Gaden har rødder i en middelalderlig landevej, som førte fra den gamle Østerport v. Kgs. Nytorv til Helsingør. I begyndelsen af 1600-tallet moderniserede Christian 4. Københavns befæstning ved bl.a. at opføre bastioner som en del af byens forsvar. I udgravningen fremkom voldgraven rundt om Skt. Klara bastion, og for første gang er bastionens beliggenhed arkæologisk dokumenteret. Da byens grænser blev rykket midt i 1600-tallet, blev voldgraven fyldt op, og der blev bygget huse oven på. I første omgang var det de rige, der flyttede ud i de landlige omgivelser med lys og luft i den nye bydel. Senere forslummede hele området og blev til et af byens værste fattigkvarterer med prostitution, værtshuse m.v. Der blev udgravet en del af en mulig fiskedam eller en vandrende til vandmølledrift samt levn af de gamle huse, som har ligget langs vejen fra 1600-tallet og frem til 2. verdenkrig, inklusive en kommunal badeanstalt anlagt i begyndelsen af 1900-tallet som led i et renlighedsprojekt for den københavnske arbejderbefolkning. I de lange, smalle baggårde blev der bl.a. fundet trækar, som muligvis har været anvendt til brændevinsbrygning og mange nedgravninger med aske og stenkul fra produktionen. Desuden blev der også fundet vandledninger af udhulede træstammer, som blev brugt til drikkevand og givetvis til brændevinsfremstilling.

Der afventes svar fra analyser af jordprøver og knoglebestemmelse før der kan siges noget endeligt om bl.a. karrenes, gruberne og vandrenders funktion. Fra et Åbent hus-arrangement, som tiltrak 500 besøgende. Her i en baggård i den opfyldte voldgrav med trævandrør og et formodet bærmekar til brændevins-fremstilling. Senere fundamenter og mur fra badeanstalten.

Udgravningen frembragte et stort fundmateriale, bl.a. efterladt i en mulig kælderbeværtning ved nedrivningen i 1940’erne: champagne- og ølflasker, brugte silkestrømper, en svømmefod og en større samling af Dr. Dralles hårvand samt et bredt udvalg af små medicinflasker.

8

2 Indledning Forud for opførelsen af en ejendom på grunden Adelgade 12 foretog Københavns Museum en arkæologisk udgravning på stedet. Grunden har senest rummet Gothersgades Electricitetsværk, også kendt som Turbinehallerne, men har i en årrække har stedet henligget som parkeringsplads. Stedets ældre historie gennemgås i afsnit 3. Hertil kan knyttes en række af de tidlige kort over København, der er væsentlige for forståelsen af stedets problemstillinger, og de gengives derfor i et særligt afsnit 3.2. Københavns Museums Billedarkiv har en ganske enestående samling af fotografier fra stedet, der viser dets sene historie. De skønnes at være af en sådan værdi sammenholdt med de arkæologiske fund, at et udvalg af fotografier er gengivet i afsnit 3.3. Der har tidligere været arkæologiske undersøgelser i området samt på HOFORs matrikel grænsende op til udgravningsfeltet mod nord, jf. afsnit 4. Den anvendte udgravningsmetode er næmere beskrevet i afsnit 5, og resultaterne af udgravningen præsenteres i afsnit 6. Specialistrapporterne præsenteres i Del II, afsnit 8-12. Rapporten har måttet færdiggøres, inden alle naturvidenskabelige undersøgelser er afsluttet. Det drejer sig om makrofossilanalyser af jordprøver. Der er bevilliget og indleveret 25 jordprøver til analyse hos Mette Marie Hald, Nationalmuseet. Dertil kommer den endelige analyse af fiskeknogler samt vandsnegle af Inge Bødker Enghoff. En stor del af grundlaget for at udføre en kvalificeret tolkning af materialet er dermed ikke tilstede. Forhåbentlig vil det være muligt ved en senere lejlighed at samle og sammenholde de arkæologiske, naturvidenskabelige og historiske vidnesbyrd for at få en mere fyldstgørende og indsigtsfuld tolkning, der kan bidrage til belysningen af stedets problemstillinger. Ved henvisning til matrikelnummer anvendes altid numrene fra Geddes matrikelkort 1757 medmindre andet udtrykkeligt er nævnt, jf. Fig. 9 og 34.

2.1 Administrative data Udgravningen foregik i perioden 1. maj til 31. juli 2013. Bygherre var Tetris a/s. De deltagende arkæologer var Gareth Dickinson (hele perioden), Magda Lyne (hele perioden), Jason Leech (08.07-16.08), Stine Wozniak (hele perioden), Truls Månsson (28.05-31.07), Per Jansson (hele perioden); Zenon Topcagic (12.06-09.09), Jacob Mosekilde (29.05-30.07) og Rikke Simonsen (feltleder, hele perioden, samt beretningsansvarlig). Udgravningsansvarlig var Hoda El-Sharnouby. Mie Pedersen har efterfølgende stået for fundhåndtering og -registrering samt skrevet fundberetningen. Inger Wiene har bidraget med research af historiske kilder, som er gengivet i teksten i afsnit 6.2. Alle fra Københavns Museum.

9

Derudover har Jacob Mosekilde (Københavns Museum), Arne Jouttijärvi (Heimdal archaeometry), Orla Hylleberg Eriksen (Nationalmuseet) og Inge B. Enghoff (Zoologisk Museum) bidraget med specialistrapporter. Færdig rapport fra Inge B. Enghoff samt en rapport over resultaterne af de makrofossilanalyser afventes af Mette Marie Hald, Nationalmuseet. Søndag d. 30. juni blev der afholdt et Åbent hus-arrangement for offentligheden. Det blev en stor succes med omkring 500 besøgende. Der blev bragt et kort indslag i TV-Lorry fra arrangementet og efterfølgende en artikel i den lokale CityAvisen (http://dinby.dk/city-avisen/ helsingoervejen-startede-engang-paa-kongens-nytorv), der bragte et interview med Rikke Simonsen.

2.2 Arkivmateriale Sagens dokumentationsmateriale opbevares på følgende vis:

Sagens korrespondance og tegningsmateriale fra bygherre opbevares i museets interne sagsarkiv eller i e-doc.

Beretningen findes i papirformat i det arkæologiske beretningsarkiv samt i en digital udgave på Københavns Museums server.

Fotografier (jpg-filer) samt fotoliste ligger i digitalt format på museets server/terminalserver. Alle originale profiltegninger samt rentegninger opbevares i museets arkiv på Antikvarisk afdeling,

Beretningsarkivet, store formater. Alle opmålinger foretaget med totalstation er lagt ind i programmet Intrasis, som findes på museets

terminalserver. Lagark er desuden indtastet i Intrasis. Øvrigt materiale findes i det topografiske arkiv på Antikvarisk afdeling. Materiale fra analyserede prøver (dendro og makrofossil) opbevares på Nationalmuseet i

overensstemmelse med dets gældende retningslinjer. Hjemtagne naturvidenskabelige prøver, der ikke anvendes til analyse, kasseres.

10

3 Kulturhistorisk baggrund

3.1 Historien Helsingørsvejen Tværs igennem udgravningsområdet lå en gammel, nedlagt vej, Helsingørsgade, der tidligere løb mellem Borgergade og Adelgade. Gaden har rødder i en middelalderlig landevej, som førte fra København til Helsingør. I middelalderen lå vejen uden for byen. Byens befæstning mod øst lå omtrent langs vore dages Gothersgade og ind- og udgangen til byen gik via Østerport for enden af Østergade ved det nuværende Kgs. Nytorv. Herfra førte Helsingørsvejen mod nord over Søerne og langs kysten til Helsingør. Uden for byen førte den gennem en række privatejede grunde (se Fig.3), som for en stor dels vedkommende blev opkøbt af Christian 4. i de første årtier af 1600-tallet. Christian 4.s bastionære befæstning Fra 1606 og frem til 1624 opførte Christian 4 . en ny, moderne befæstning rundt om København med jordvolde og bastioner og en foranliggende voldgrav, se Fig. 4. Det betød, at der blev inddraget et større landområde uden for middelalderbefæstningen, inklusive denne, til den nye større befæstning og de fremspringende bastioner. I nærheden af udgravningsområdet blev Skt. Klaras bastion opført, jf. Fig. 4 og 5. Få år efter den nye befæstning var opført, påbegyndte Christian 4. en udvidelse af byen med anlæggelsen af en skanse ved vore dages Kastellet og en bastionær vold herfra og til Nørreport. Derved opstod en ny bydel og den gamle voldstrækning fra Østerport til Nørreport blev nedlagt, se. Fig. 6 og 7. Nedbrydningen af voldene og opfyldningen af voldgraven tog en længere årrække, men der blev anlagt veje/dæmninger over gennem befæstningen udvalgte steder, jf. Fig. 6. Bülches grund i Ny-København Den nye bydel, kaldet Ny-København, krævede planlæggelse af et nyt gadenet, som skulle forbindes med gaderne i den gamle by. Den første byplan var den såkaldte oktogonplan, se Fig. 5, som dog blev forkastet til fordel for ingeniør Urups såkaldte skakbrætsplan, Fig. 1649. Denne blev gennemført, men med visse ændringer af Henrik Rüse i 1670’erne. Allerede Urups plan fra 1649 medførte imidlertid store protester. En af de utilfredse borgere var tyskeren Peter Bülche. Han var kommet til Danmark som livlæge for Christian 4. og tjente efter hans død Frederik 3. Derudover var han højesteretsdommer. Han havde købt en grund langs Helsingørsgade, hvor han i tillæg til sin bolig på Gammel Strand havde en lystgård med en parklignende have. Med den nye byplan med de vinkelrette gader og nedlæggelsen af Helsingørsvej stod hans ejendom og haveanlæg til at blive eksproprieret og spoleret. Han rettede derfor henvendelse til kongen og fik et beskærmelsesbrev retur, som lovede ham, at hans gård med dertilhørende have samt huse og våninger skal forblive uberørt og tillige det ferske vand, som af Sorte- og Peblingesøen har sit løb til havens diger og dertilhørende render. Følgen blev, at Helsingørsgade på strækningen mellem Borgergade og Adelgade blev opretholdt, jf. Fig. 8 og 9. Resten af vejforløbet blev nedlagt. Interessant er det i øvrigt, at Helsingørsgade ikke optræder på nogen kort over Købehavn i anden halvdel af 1600-tallet. Qva de skriftlige kilder, hvor den netop omtales i disse år, ved vi, at den fortsat har eksisteret. Men byplanlæggerne har øjensynligt fortsat anset den som et uønsket element i byplanen.

11

Møntmestergård – hestemølle og vandmølle? Udgravningsområdet på vore dages Adelgade 12 omfatter en del af Peter Bülches grund. Efter hans død overgik grunden til Krüger, som var møntmester, og siden var grunden efterfølgende i eje hos flere generationer af møntmestre. Undervejs skifter matriklen ind i mellem størrelse ved køb og salg af ejendomme. Den kendte møntmestergård, som for nylig er genopført i Den Gamle by i Århus, blev opført i 1700-tallet i facadelinien mod Borgergade, og dertil hørte også matriklen bag, som indeholdt en del af udgravningsområdet – så udgravningen har bogstavligt talt foregået i en del af møntmestergårdens baghave. Nord herfor havde snedker og drejer Grodtschilling fra 1667 sine værksteder. Grodtschilling er blandt andet kendt for at have lavet Rosenborgs salvings- og kroningsstol af narhvaltand. Det er kendt, at der på et tidspunkt har været anvendt en hestemølle i forbindelse med møntproduktionen. Harald Langberg argumenterer for, at hestemøllen har ligget i ejendom D på Geddes kort (Fig. 9). Desuden fremsætter han argumenter for, at der kan have været en vandmølle på stedet, ligeledes til brug i møntproduktionen (Langberg 1992). Industri og slumkvarter I 1700-1800-tallet flytter gradvist flere og flere mennesker til området, bl.a. som følge af de store bybrande og også industrialiseringen. Med den kommer også industrien til området, hvor det stadig er muligt at finde større byggegrunde inde i byen. Det er bl.a. elværket ved Gothersgade og sukkerfabrikken på hjørnet af Helsingørsgade og Adelgade. Efterhånden forslummer området, og Helsingørsgade bliver et af de mest berygtede kvarterer i byen med værtshuse og prostitution. På et tidspunkt i 1800-tallet kan prostituitionen lovligt drives i udvalgte gader, herunder Helsingørsgade. En optælling af offentlige fruentimmere viste, at omkring 1900 var hver 6. beboer i Helsingørsgade prostitueret. Husene, der havde rod i 1600-1700-tallets lejeboder, var blevet forhøjede, og de smalle baggårde (jf. Geddes matrikelkort, Fig. 9) bebygget med ofte både sidehus og baghus. I gamle ejendomsprotokoller findes en del oplysninger om husenes beboere gennem tiden, jf. de blå bokse i afsnit 6.2. I begyndelsen af 1900-tallet blev der opført en badeanstalt i gaden. Den blev anlagt af Københavns kommune som led i et renlighedsprojekt for den københavnske arbejderbefolkning. Badeanstalten blev revet ned omkring 1990, se Fig. 19. Udgravningsområdet rummer den nordlige ende af badeanstalten (Helsingørsgade nr. 19 og en del af nr. 17). Hele kvarteret blev revet ned under 2. verdenskrig, dels som beskæftigelsesprojekt for alle tidens arbejdsløse, dels som en social sanering. Der er beretninger om, at jorden var dækket af et tykt tæppe af rotter, der myldrede frem overalt ved al uroen.

26

4 Tidligere arkæologiske udgravninger Der har været flere ældre arkæologiske udgravninger i nærområdet: Sb.nr. 020306-183. Gothersgade 26, KBM2053. Udgravning af dele af den efterreformatoriske befæstning, samt bygning og vandledning fra samme periode. Sb.nr. 020306-322. Helsingørsgade, KBM3114. Registrering af vejlag fra middelalderen og senere samt efterreformatorisk bygning. Sb.nr. 020306-417. Adelgade, KBM3685. Ved fjernvarmearbejder i Adelgade blev der registreret kulturlag fra efterreformatorisk tid. Sb.nr. 020306-422. Borgergade 13-17A & 14-20, KBM3725. Ved omfattende fjernvarmearbejder på Borgergade blev der registreret kulturlag fra middelalderen og efterreformatorisk tid samt bygningslevn fra efterreformatorisk tid. Sb.nr. 020306-444. Borgergade, KBM3810. Ved fjernvarmearbejde langs elværk-grundens østlige afgrænsning blev der registreret fundament fra tidligere bebyggelse i området, givetvis fra 1600-tallet. Sb.nr. 020306-479. Kronprinsessegade, KBM3882. Ved fjernvarmearbejder på Kronprinsesse og i baggårdene mod Adelgade blev der registreret levn fra den tidligere, efterreformatoriske periode samt opfyld i den sløjfede voldgrav. Sb.nr. 020306-526. Borgergade 9-11, KBM3979. Forundersøgelse på grunden afslørede, at de øverste 50 cm er kraftigt forstyrrede, derunder begynder fundamenterne fra den tidligere bebyggelse samt aflejrede kulturlag at komme. Uden j.nr. 1959. Adelgade 80-90 (det nuværende Adelgade 48 og kryds med Sølvgade). Registrering af 4 kvadratiske træbrønde, ca. 1,2 meter i diameter. Uden j.nr. 1965. Adelgade 21 (det nuværende Adelgade 7-11). Ved gravearbejder på grunden blev affald fra et pottemagerværksted registreret. Efterretning om pottemagerovne. Dateret til 1670’erne. Uden j.nr. 1985, Adelgade 4. Registrering af murdekoration på bindingsværksmur afdækket i forbindelse med nedrivning af ejendom. Der skal fremhæves et par af udgravningerne med størst relevans for udgravningen. Sb.nr. 020306-183. Gothersgade 26, KBM2053. Udgravning af del af Christian 4. voldgrav. Det var forventet, at man ville støde på Skt. Klara bastion på dette sted. Voldgraven blev afdækket, men den havde et lige forløb på dette sted, dvs. at den ikke havde orientering efter bastionen. I det nordvestlige hjørne af udgravningen fremkom en stor mængde kampesten, muligvis rester af bastionsfundamnet. Sb.nr. 020306-322. Helsingørsgade, KBM3114. Udgravning lå lige ved siden af udgravningsområdet, jf. Fig. 9. Der blev ved denne lejlighed afdækket en del af sukkerfabrikkens fundamenter og nedbrydningslag samt et stykket af Helsingørsgade foran fabrikken. Der blev registreret adskillige vejlag, herunder et lag, som blev c14-dateret til slutningen af 1200-tallet. I øvrigt bør det nævnes, at i forbindelse med nedrivningen af kvarteret i 1940’erne blev der hjemtaget en del effekter bl.a. af Københavns Museum. En del er ligesom Møntergården overført til Den Gamle By i Århus. Men det bør påpeges, at der er fundet to digler, som optræder i Københavns Museums genstandsdatabase.

27

5 Metode

5.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode Der blev i vid udstækning anvendt gravemaskine i forbindelse under udgravningen. Der var tilknyttet en gravemaskine – af variende størrelse – under hele udgravningens forløb. I begyndelsen var der tillige en ekstra mindre maskine samt dumper i perioder. Det var bygherre, som stillede gravemaskiner til rådighed. Asfalt og brolægning var fjernet, da den arkæologiske udgravning gik i gang. Al den øvrige overjord, grus, nedrivningslag samt ældre opfyldslag blev fjernet af gravemaskine under arkæologisk overvågning samt hvor det overhovedet skønnedes praktisk muligt og arkæologisk forsvarligt. Mure m.v. blev også revet ned af gravemaskine. Jorden var forurenet i den øvre del, hvilket betød krav til arkæologerne om fuld tildækning af kroppen samt brug af særlige kemikalieresistente handsker. Det betød, at området blev inddelt i felter, som løbende – for hver ½ m vi gravede ned – blev kontrolleret for forureningsgrad. Cowi samt gravemaskineførerne stod for kategorisering og håndtering af jorden, herunder korrekt inddeling og bortskaffelse. Ved udgravningen blev, i det omfang det var muligt, anvendt den såkaldte single context-udgravningsmetode, hvor man udgraver og dokumenterer ét lag eller element af gangen. Jordlag, nedgravninger eller elementer af træ eller sten kaldes under eet: kontekster eller stratigrafiske objekter. Alle kontekster/stratigrafiske objekter blev registreret i softwareprogrammet Instrasis. Intrasis er et svensk udviklet registreringsprogram, der er designet særligt til arkæologiske undersøgelser. Programmet er baseret på en relationsdatabase med mulighed for at tilføje geoobjekter med tilknyttede koordinater, som kan vises på et geografisk oversigtkort. En væsentlig del af metoden ved brug af Intrasis er at indmåle alle stratigrafiske objekter, fund, naturvidenskabelige prøver osv. med totalstation i felten. Ud over at objekter bliver opmålt, er der tillige den fordel, at hvert objekt får et unikt id-nummer, samt at koordinaterne bliver registreret. Single context-metoden blev på Adelgade kombineret med stratigrafisk reference og dokumentation i form af profiltegninger. Jordlagene i de stående jordprofiler blev tegnet nærmest hele vejen rundt langs udgravningens sider. Profilerne blev desuden fotodokumenteret, i et vist omfang, således at det er muligt at sammensætte billeerne og genskabe profilerne digitalt vha. rectified photography. Beskrivelsen af de stratigrafiske objekter tog udgangspunkt i et såkaldt lagark (kontekstark), med forskellige rubrikker, der skal udfyldes for at give en ensartet beskrivelse af fundene. Fordelen ved registreringsmetoden er, at beskrivelserne bliver ensartede, idet de får samme form, selvom de foretages af mange forskellige mennesker. Ulempen er derimod, at man ikke frit kan skrive en tolkning, men må vælge mellem fastlagte valgmuligheder. Dette kan udgøre en begrænsning, som indimellem medfører, at den valgte mulighed for et objekt ikke er helt præcis. Som nævnt får alle poster, der måles ind med totalstation et unikt id-nummer. Men alt andet, der lægges ind i Intrasis, får også automatisk et unikt id-nummer. Det gælder både stratigrafiske objekter (såsom stolper, sten, kulturlag osv.) samt fotografier, prøver, profiler, tegninger og hvad der i øvrigt bliver registreret i Intrasis.

28

5.2 Naturvidenskabelig prøvetagning Der blev udtaget jordprøver og træprøver af udvalgte jordlag og træstrukturer med henblik på hhv. makrofossilanalyse og dendrokronologiske analyser. Det blev løbende nøje overvejet, hvilket prøver der skulle udtaget og hjembringes. Desuden blev der taget en pollenanalyse fra brøndfyld til evt. senere brug. Der blev i alt hjemtaget 93 jordprøver og 32 dendroprøver. Prøveudtagningsstederne blev målt ind med totalstation, og prøverne har fået et Intrasisnummer. Der blev udvalgt 25 jordprøver og 11 dendroprøver til analyse, som omtales i afsnit 6. Desuden er der analyseret rester af mindst tre smeltedigler, og der er kigget på dyreknogler og fiskeknogler. Ud over et besøg af Mette Marie Hald, som står for analyse af jordprøverne, og Jacob Mosekilde, der har foretaget analyse af dyreknogler, og som periodevis selv deltog i udgravningen.som arkæolog, så har specialisterne ikke deltaget i prøveudtagelsen i felten. Vurderingen af, hvilke prøver der skulle prioriteres og analyseres inden for budgettet, er hovedsagligt foretaget af feltleder Rikke Simonsen.og godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Se nærmere i specialistrapporterne i afsnit 8-12.

29

6 Resultater

6.1 Arkæologiske levn I dette afsnit ses nærmere på, hvilke arkæologiske levn der blev fundet i udgravningen, i hvor stort antal de optrådte, samt hvornår de er fra. I afsnit 6.2 præsenteres de arkæologiske objekter i relation til de områder, hvor de er fundet. Der er dokumenteret i alt 504 stratigrafiske objekter, som alle er registreret i Intrasis. Stratigrafiske objekter er jordlag og anlæg, som fx mure og stolper. Heraf er 22 forstyrrelser i form af nedgravninger fra moderne tid, som i et eller andet omfang har ødelagt de arkæologiske forekomster. Der er fire overordnede kategorier (subclass), som de fundne stratigrafiske objekter indplaceres i: Fyld/lag, Nedgravning, Træ-/tømmerkonstruktion og Sten-/teglkonstruktion. I tabellen nedenfor vises antallet af stratigrafiske objekter i hver overordnet kategori. Objekttype (subclass) Antal Fyld/lag 204

Nedgravning 98

Træ-/tømmerkonstruktion 50

Sten-/teglkonstruktion 130

Tabel 1. Oversigt over overordnede typer (subclass) og antal af stratigrafiske objekter fundet i udgravningen.

På de efterfølgende sider nedenfor, Fig. 28-32, er vist oversigter over subklassernes udbredelse i udgravningen. På Fig. 28 vises alle stratigrafiske objekter på en oversigtsplan, Fig. 29 viser udbredelsen af fyld/lag, Fig. 30 viser Nedgravninger, Fig. 31 viser træ og tømmerkonstruktioner og Fig. 32 viser Sten- og teglkonstruktioner i udgravningen. Datering 28 antal kontekster henføres til Moderne tid, som regnes fra ca. 1850 og frem til i dag (De moderne forstyrrelser er ikke medtaget i det tal). Et sæt hjulspor (og evt. den oprindelige muldhorisont?) kan man måske driste sig til at datere til middelalder. De øvrige ca. 450 kontekster dateres som eftermiddelalderlige, fra 1536 til ca. 1850. Der er udført en række dendrokronologiske dateringer, som falder fra 1573-1709, og dateringen af genstandene falder også fint i tråd med ovenstående.

30

De overordnede typer af stratigrafiske objekter udgøres af flere underkategorier, som i Intrasis er benævnt Primær tolkning. Nedenfor gengives en oversigt over hvilke, som er påtruffet i udgravningen.

Afløb/dræn 3 Aktivitetslag 9 Bjælke 3 Brolægning 4 Brønd 4 Foring 5 Fundament 37 Fundamentsgrøft 39 Grube 36 Grøft 6 Gulv 18 Hegn 1 Hjulspor 9 Ildsted 1 Jordanker 1 Latrin 3 Metalring 2 Mur 67 Naturlig akkumuleret 4 Naturskabt 2 Nedbrydningslag 4 Fyldlag 101 Planeringslag 30 Planke 6 Pæl 9 Sten 3 Stolpe 20 Stolpehul 16 Syldsten 1 Tønde 3 Udsmidslag 17 Vandafsat lag 2 Vandrør 9 Vej 5

Fyldlag 101 Mur 67 Fundamentsgrøft 39 Fundament 37 Grube 36 Planeringslag 30 Stolpe 20 Gulv 18 Udsmidslag 17 Stolpehul 16 Aktivitetslag 9 Hjulspor 9 Pæl 9 Vandrør 9 Grøft 6 Planke 6 Foring 5 Vej 5 Brolægning 4 Brønd 4 Naturlig akkumuleret 4 Nedbrydningslag 4 Afløb/dræn 3 Bjælke 3 Latrin 3 Sten 3 Tønde 3 Metalring 2 Naturskabt 2 Vandafsat lag 2 Hegn 1 Ildsted 1 Jordanker 1 Syldsten 1

Tabel. 2a og b. Oversigt over typer og antal, sorteret hhv. alfabetisk og efter hyppighed. Som det fremgår, er fyldlag den hyppigst forekommende type objekt, og dernæst kommer murværk og fundamenter samt gruber og planeringslag.

Som nævnt i afsnit 5.1 kan der ikke frit vælges en Primær tolkning for objektet, men der må vælges ud fra en fast defineret liste. Det har den fordel, at det giver et bedre overordnet billede, idet man ikke risikerer at skulle overskue 504 forskellige kontekster. På den anden side giver det så heller ikke et korrekt billede i detaljen. Der er også forskel på, hvordan registreringen er foretaget, så tallene må ikke tages som udtryk for det nøjagtige antal fund af en særlig type. Syldsten dækker her fx over flere syldsten indmålt med samme nummer.

31

Fig. 28. Oversigt over alle de stratigrafiske objekter registreret i udgravningen.

32

Fig. 29. Oversigt over alle fyldskifter/kulturlag registreret i udgravningen.

33

Fig.30. Oversigt over alle nedgravninger registreret i udgravningen.

34

Fig.31. Oversigt over alle trækonstruktioner registreret i udgravningen.

35

Fig.32. Oversigt over alle sten- og teglstenskonstruktioner registreret i udgravningen.

37

Metoden Single context indebærer, at de enkelte bestanddele i en konstruktion registreres og derefter sammensættes i en gruppe, fx nedgravning og fyld, der kan grupperes til en affaldgrube. Herefter kan affaldsgruben sættes sammen med andre anlæg i en gruppe på et overordnet niveau, fx andre gruber som viser aktiviteten i en baggård. Herefter kan aktiviteterne i baggården sammensættes med andre grupper på et overordnet niveau, fx huse, som samlet viser landudnyttelsen på et givent sted, fx en matrikel. Som nævnt er alle de udgravede kontekster fra Adelgade registreret i programmet Intrasis. Her er de også samlet i relevante overordnede grupper og undergrupper (subgrupper). Nummereringen af grupper og subgrupper i nærværende rapport henviser til nummereringen i Intrasis. Bilag 4 og 5 er en oversigt over hhv. Grupper og subgrupper og de kontekster, som de indeholder. Bilag 6 indeholder en liste over alle de udgravede kontekster i nummerorden, der viser, hvilken type objekt der er tale om (subclass), dets primære tolkning, tilhørsforhold til gruppe samt id-nummeret på det (stratigrafisk) overliggende objekt. På Adelgade er konteksterne grupperet til matrikelniveau samt til vej og voldgrav. De overordnede grupper gennemgås nedenfor og er følgende: Grp. Navn 100 Bygning - elværk fra 1960er 101 MATRIKEL 318 105 MATRIKEL 213 111 MATRIKEL 328 112 MATRIKEL 325 113 VEJ 115 MATRIKEL 327 116 VOLDGRAV 117 MATRIKEL 326 118 MATRIKEL 320 119 STOR GAMMEL MATRIKEL ØST FOR VEJ 120 MATRIKEL 319 121 MODERNE FORSTYRRELSER Grupperne præsenteres i en anden rækkefølge nedenfor, og allerførst vises en oversigt over de gamle matriklers beliggenhed i forhold til udgravningen.

38

Fig.34. Oversigt over udgravningsfeltet (rød streg) placeret oven på et kort over den tidligere matrikelinddeling fra Gedde 1757.

40

Fig. 36. Oversigt over de udgravede arkæologiske kontekster (inddelt i subgrupper) fra Voldgraven, gruppe 116.

42

6.2.2 Vejen (Gruppe 113)

Fig. 38. Oversigt over de udgravede arkæologiske kontekster (inddelt i subgrupper) fra Vejen, gruppe 113.

(Voldgravskant, 73, indsat som reference).

43

Vejen, som gik tværs gennem udgravningen, var den gamle Helsingørsgade. Den havde rod i den middelalderlige Helsingørsvej, der førte ud af København gennem den gamle Østerport på vore dages Kgs. Nytorv og videre op til Helsingør langs kysten, som dengang lå længere inde i landet end den gør i dag, jf. afsnit 3 og kortene Fig. 3 og 4. Helsingørsgade blev først nedlagt formentlig i 1990’erne. Gruppen Vej (113) består af 5 undergrupper: - (66) Vejlag, som består af de forskellige typer af lag, som vejen gennem tiden er bygget op af. Det ældste lag var den (formodentlig) oprindelige jordoveroverflade, et naturligt vækstlag (lag nr. 4008). Herover lå et tykt lag ler, der oprindelig er blevet tolket som formentlig opgravet ler fra voldgraven, som var kastet op på vejen. Dateringen af en vandrende på den anden side af vejen sætter dog spørgsmålstegn ved denne tolkning, se nedenfor.

Vejens generelle stratigrafi (der kan være lokale variationer, og der var mange forstyrrelser i vejen, som der typisk er, i form af moderne nedgravninger til kabler, kloak osv.) var følgende (listet med angivelse af kontekstnumre): 4008: Oprindelig jordoverflade, naturligt vækstlag. 3829: Opgravet ler – (fra voldgraven?). 9766: Tynd lerlinse 3955: Stenet overflade. Ikke brolagt, men formentlig opstået ved brug, hvor menneskers og dyrs trampen

sammen med regn osv. har skabt en (små)stenet, hård overflade (se Fig. 45). 8928: Vejsmuds (Brugslag). Tynd, mørk linse af organisk materiale. 8678: Sættelag til brostenene, af fint brungult sand. 3591, 4477, 5379 og 7008: Brolægning (se Fig. 44). De forskellige numre er udtryk for forskellige områder af

brolægning på vejen. Pga. moderne forstyrrelser var brolægningen ikke sammenhængende, men de brolagte områder har efter alt at dømme været i brug samtidigt (lå i samme niveau). Der var dog forskel på lægning og stenstørrelse mellem nogle af områderne. Muligvis afspejler dette forskellige grundejere, da de formentlig selv har haft ansvaret for at brolægge vejen på dette tidspunkt. Eller måske er områderne lagt eller repareret til forskellig tid.

Mellem matr. 325 og 326 var brolægningen bredere, således at den strakte sig længere mod vest, ud over vejen normale bredde. Skyldes det, at der her var en port med brolagt gennemkørsel ind til baggården? Eller at brolægningen oprindelig har været bredere – eller har ligget mere nordvestligt end før husene blev opført (således at den er gravet væk af husene)? For sidstnævnte taler rækken af sten, 5379, under mur 3993, som meget vel kan være del af 7008.

6266: Vejsmuds (brugslag) over brosten. 4407: Mørkt, tykt affaldslag med mange fund ophobet på vejen. Det er uvist, om dette affald er påkørt, men

meget taler for, at det er udsmid i gaden, som aldrig er kørt bort af skraldemænd, enten fordi det er fra tiden, før renovation blev indført, eller fordi vognmændene ikke har levet op til deres forpligtelser til at køre skarnet væk. Således har affaldet formentlig relation til gadens beboere. Der skal i denne forbindelse fremhæves eet fund: x-nr. 113, et muligt våbenskjold, der er bemalet, og som er fundet i

dette affaldslag oven på den gamle Helsingørsgade. Genstanden bedømmes at være bevaringsværdig pga. dens udsagnsværdi, og museet ansøger om at få den konserveret. Se mere om fundene i afsnit 12. Museet søger desuden også om at få konserveret et metalbeslag, x-nr. 114, fundet i lag 4008 – og dermed den ældste genstand fundet i udgravningen. Der kan være tale om et muligt remendebeslag eller et knivendebeslag, der potentielt set kan stamme tilbage fra vikingetiden eller middelalderen. De stilistiske træk peger umiddelbart mod sen vikingetid. Det er en meget sjælden fundgruppe i København. Under alle omstændigheder er spor af tidlig aktivitet i dette område uden for middelalderbyens befæstning sjælden.

Fig. 39. Metalbeslag, x-nr. 114, fundet i lag 4008. Vikingetid/Middelalder?

49

Fig.49. Gruppe (42) Bygning - Oversigt over byggeaktivitet på den ældste, store matrikel øst for Helsingørsvej.

51

6.2.4 Matrikel 318 (Gruppe 101)

Fig. 51. Gruppe 101. Oversigt over aktiviterne på matrikel 318.

54

6.2.5 Matrikel 319 (120)

Fig.55. Gruppe 120. Oversigt over de arkæologiske fund på matrikel 319.

58

6.2.7 Matrikler på den vestlige side af vejen, anlagt oven på den tidligere voldgrav

6.2.8 Matrikel 325 (Gruppe 112)

Fig.62. Gruppe 112. Oversigt over matrikel 325.

62

6.2.9 Matrikel 326 (Gruppe 117)

Fig. 67. Gruppe 117. Oversigt over de arkæologiske fund på matrikel 326.

66

6.2.10 Matrikel 327 (Gruppe 115)

Fig. 71. Gruppe 115. Oversigt over de arkæologiske levn på matrikel 327.

71

6.2.11 Matrikel 328 (Gruppe 328)

Fig. 76. Gruppe 328. Oversigt over de arkæologiske levn på matrikel 328. Bemærk at en stor del af (70) og (82) ligger på matrikel 327.

75

6.2.13 Elværk (Gruppe 100) Moderne betonfundamenter med indstøbte jernpæle langs Helsingørsgade. Reminiscenser fra elværket.

Fig.81. Gruppe 100. Oversigt over indmålte betonelementer formentlig fra elværkets tid.

76

6.2.14 Moderne forstyrrelser (Gruppe 121) De moderne forstyrrelser er typisk nedgravninger til kabler, rør osv., som ikke er særligt gamle, og dermed ikke har arkæologerne interesse. De måles alene ind for evt. at kunne give en forklaring på, hvorfor der eksempelvis ikke er nogen arkæologiske levn i et givent område. Her er en del af kælderen til elværket (den store grønne firkant) taget med som en moderne forstyrrelse, idet der er bortgravet og ødelagt en del arkæologiske levn ved dens anlæggelse.

Fig. 82. Gruppe 121. Oversigt over moderne forstyrrelser i den arkæologiske udgravning.

77

7 Evaluering

7.1 Bevaringsforholdene Der var forskellige bevaringsforhold til fordel for forskellige kontekster forskellige steder i området. De organiske matrialer havde udemærkede bevaringsforhold i de tidligere fugtige omgivelser: voldgraven, vandrenderne, gruberne med meget organisk opfyld og brønden. Det vidner fund af organisk materiale om: ben, træ, tekstil og læder, og der er en forvetning om, at plantefrø m.v. herfra har en god bevaringsgrad. Og i den tørre kælder fyldt med murbrokker har glasflaskerne klaret sig overordentligt godt.

7.2 Fundmaterialet Der var en relativt stor mængde fund i udgravningen, Der er blevet registreret 3719 genstande med en samlet vægt på ca. 160 kg, og dertil kommer vanddrukne, organske genstande, som ikke er blevet vejet (i alt knap 300 stk.). De arkæologiske levn i udgravningen omfatter perioden fra slutningen af 1500-tallet til 2. verdenskrig, med et muligt indslag af middelalder eller sen vikingetid. Fundene adskiller sig ikke som sådan fra hvad der ellers findes rundt omkring i København, men genstandene er meget velbevarede, og der optræder fx ganske store keramikfragmenter, i forhold til hvad museet almindeligvis finder i byen. De har også en stor udsagnsværdi i kraft af deres mængde, og indholdet af nyere tids og særligt moderne genstande helt frem til efterkrigstiden. Det er på den led en meget værdifuld samling, og genstandene udgør en væsentlig del af stedets fortælling.

7.3 Kulturhistorien Den overordnede problemstilling for udgravningen er undersøgelsen af 400 års sammenhængende kulturhistorie på stedet, som belyses af de arkæologiske levn. Ud over at have lokal interesse repræsenterer udgravningen også en vedkommende og central del af historien om Københavns udvikling, idet de fundne arkæologiske levn indgår i en større fortælling om byens udvikling: de omfatter tiden fra dengang området lå uden for byen og delvist blev en del af byens grænse til det blev indlemmet i byen. Området er gået fra at have rummet de riges gårde og lysthaver til produktion i forskellig skala (store industrier og mindre selvstændige erhverv) og udstykning i små matrikler for at ende som noget af Københavns værste slum med trange baggårde, indtil disse blev revet ned i 1940’erne, delvis som en kommunalt styret social sanering. Et perspektivrigt fokus er den tidlige anvendelse af området. Det vil være interessant, hvis det tidlige miljø i området – uden for byen - kan rekonstrueres, og her tænkes på Helsingørsvej (og vejgrøft), voldgraven og lystgårdene (repræsenteret ved vandrenderne). Helsingørsvej er et af de ældste dokumenterede vejforløb uden for København og var en vigtig del af den infrastruktur, der bidrog til Københavns vækst. Udgravningen viser, at den tidlige vej ikke har holdt sig til den senere fastlagte og brolagte gades forløb. Den formodede vejgrøft, ældre end bebygggelsen – og muligvis ældre end voldgraven – er i denne forbindelse rigtig interessant. Forhåbentlig kan makrofossilanalyserne være med til at belyse grøftens funktion samt omgivelserne langs den ældre Helsingørsvej. Christian 4.s voldgrav ved Skt. Klara bastion er for første gang blevet stedfæstet og arkæologisk dokumenteret. Og det har samtidig givet en mulighed for at få efterprøvet de gamle korts troværdighed/nøjagtighed.

79

Det er ganske væsentligt at få klarlagt, hvilken funktion de vandfyldte render har haft. En fiskedam i et rigt haveanlæg eller vandrender? Den foreløbige gennemgang af fiskeknoglematerialet fra renderne viser både saltvandsfisk samt ferskvandsfisk i form af gedde og karpe. De to sidstnævnte leder straks tankerne hen på fiskedam. Og i så fald må forklaringen på saltvandsfiskene være, at de er smidt ud som husholdningsaffald. – Eller kan ferskvandsfiskene være kommet med vandet, hvis det, som kilderne oplyser, kom fra Søerne via Kongens Have? En anden mulighed er måske, at der har været tale om et brakvandsmiljø. Stedet er rimeligt nær den gamle kyst, mens kysten i dag ligger meget længere ude. De indleverede makrofossilprøver vil kunne bidrage til oplysninger om miljøet og vandtypen i renderne sammen med den fuldstændige analyse af fiskeknoglerne. Tolkningen af resultaterne må ske i et samspil mellem disse og afvente de endelige rapporter. Derudover er der hele problematikken rejst af Harald Langberg vedr. stedets udnyttelse til møntproduktion. Selve møntfremstillingen antages at have foregået syd for selve udgravningsområdet, men vandrender og diger, som har ført vand til en potentiel vandmølle må være ført gennem udgravningen. De skriftlige kilder fortæller, at en af møntmestrene fik tilladelse til at drive en vandmølle på stedet, men om der nogensinde blev opført en vandmølle er uvist. Det vides imidlertid, at der har været en hestemølle tilknyttet møntproduktionen. Jacob Mosekildes analyse af dyreknogler er interessant i forhold til temaet uden for byen-inden for byen. Den indikerer, at tidligt – i vejgrøftens brugstid – befinder vi os på landet: slagteaffaldet lignet ligner det, man finder på en bondegård. Senere da området er kommet inden for voldene og er blevet en del af byen, der er opført huse langs begge sider af vejen, og den er blevet brolagt, så skifter materialet karakter: ”det indikerer en overgang fra lokal produktion, konsumption og eksport af kød til en mere urban situation, hvor man indkøber kød der er slagtet andetsteds” (Afsnit 9). Matriklerne vidner om en stor aktivitet fra den sene, urbane tid, formentlig fra en eller anden form for produktion. Det vides fra de skriftlige kilder, at der har boet brændevinsbryggere på matriklerne i både 1700- og 1800-tallet. Og både gruber og kar kunne være fra brændevinsproduktion, hvilket formen indikerer for nogles vedkommende. En proces, der i øvrigt kræver meget vand. Bagerst på matriklen lå nogle render med, hvad der lignede staldaffald. Muligvis en relation til brændevinsbrygning, da affaldsproduktet (bærmen/bundfaldet) herfra ofte blev brugt til at opfede kreaturer. Det er ganske interessant at sammenholde de arkæologiske levn med de historiske oplysninger fra ejendomsvurderingerne. Der nævnes mange gang brændevinsbryggeri, og det er et sted, hvor resultater fra historien, arkæologien og naturvidenskaben kan mødes og arbejde sammen. Vidnesbyrdene fra alle vil give et langt mere nuanceret billede end den enkelte disciplin formår, fx i spørgsmålene om brændevinsproduktion, vandrenderne på den ene side af Helsingørsvejen og voldgraven på den anden. Afslutningsvis skal fremhæves det sluttede fund fra den alleryngste tid i udgravningen 1940’erne – den store genstandssamling fra den formodede kælderbeværtning, som museet nu er i besiddelse af. Det forlyder, at besættelsesmagten ikke måtte bevæge sig rundt i området ved Helsingørsgade efter mørket frembrud. Om de gjorde det alligevel, eller om de kom om dagen, eller om andre bragte varerne, ved vi ikke, men der tyder på at have været tyske kontakter i kælderen med den tyske sekt, fransk champagne og relativt store mængder af tysk hårvand – og måske peger også silkestrømperne i den retning i den vareknappe tid.

80

7.4 Litteratur Langberg, H. 1992: Bülches gård, som mønten nu er. Historiske meddelelser om København, s. 37-81. Lassen, G.F.: Documenter og actstykker til Københavns Befæstnings Historie, København 1855 Linde, P. 1941: Adelgade og Borgergade. Lorenzen, V. 1930a: Håndtegnede Kort over København 1600-1660. København. – 1930b: Problemer i Københavns Historie 1600-1660 belyst ved samtidige Kort. Historiske Meddelelser om

København. 2. rk, bd. 4. - 1937: Christian IV's Byanlæg og andre Bybygningsarbejder. - 1942: Haandtegnede Kort over København 1660-1757. Udg. i Anledning af Borgerrepræsentationens

Hundredaarsjubilæum 1940 af Københavns Kommunalbestyrelse. - 1943: Problemer i Københavns Historie 1660-1757 belyst ved samtidige Kort. Historiske Meddelelser om

København. 3. rk. bd. 5. Tønnesen, A. 1988: Nord for Strøget. København før og nu – og aldrig.