Karlas Naturguide

NATURGUIDEA - Å

Fif og fakta til din tur ud i naturen

Denne Bog tilhorer:

KARLA(Verdens sejeste ko)

CMYKC=25 M=100 Y=100 K=30

CMYKC=20 M=100 Y=95 K=15

CMYKC=70 M=0 Y=100 K=0

CMYKC=40 M=0 Y=100 K=0

CMYKC=0 M=100 Y=95 K=0

CMYKC=0 M=100 Y=95 K=0

Hvad sker der Hvis i lan-

der på et af disse felter

på spillekortet?

- Hvis I lander på et af ”talfelterne”, skal

klassen udføre den aktivitet, der står ud

for det nummer I er landet på!

Se de forskellige aktiviteter på spillekortet.

Hjælp karla med at få energi til at komme rundt på klassens spillekort.Når du er aktiv, husker at spise morgenmad, frokost, frugt eller når du husker at sove tilstrækkeligt samler du energikryds til Karla ved at udfylde de for-skellige skemaer hver dag.

sådan gør du!1) Find den rigtige dag i skemaet.2) Find de aktiviteter i skemaet, hvor du har været aktiv og sæt ét kryds.3) Når dagen er omme, skal du tælle alle dine energikryds du har den dag og skrive antallet i ”Karlas energifelt”. Husk at meddele resultatet til din lærer.Husk: Punkt 2-5 kan ikke udfyldes i weekenden. Punkt 11 kan bruges, hvis du er meget aktiv. Eksempel på en mandag: I alt er der afkrydset 5 felter – derfor skal der stå tallet ”5” i dit samlede energifelt.

Uge 39mandag27. sep.

tirsdag 28. sep.

onsdag 29. sep.

torsdag 30. sep.

fredag1. okt.

lørdag 2. okt.

søndag 3. okt.

1. Morgenmad

2. Aktiv til og fra skole

3. Aktiv i idrætstimerne

4. Aktiv iandre fag

5. Aktiv iudefrikvarter

6. Frokost

7. Frugt og grønt

8. Sport i fritiden

9. Aktiv i fritiden

10. Søvn(9 timer = ét kryds)

11. Ekstra krydser

Dine energikryds i alt

Uge 39mandag27. sep.

tirsdag 28. sep.

onsdag 29. sep.

torsdag 30. sep.

fredag1. okt.

lørdag 2. okt.

søndag 3. okt.

1. Morgenmad



4. Aktiv iandre fag


6. Frokost

7. Frugt og grønt

8. Sport i fritiden

9. Aktiv i fritiden


11. Ekstra kryds – til de meget aktive


Pkt. 2-5kan ikke udfyldes i weekenden.Benyt evt. pkt. 11 hvis du er meget aktiv.

Uge 40mandag4. okt.

tirsdag 5. okt.

onsdag 6. okt.

torsdag 7. okt

fredag8. okt.

lørdag 9. okt.

søndag 10. okt.

1. Morgenmad



4. Aktiv iandre fag


6. Frokost

7. Frugt og grønt

8. Sport i fritiden

9. Aktiv i fritiden




Pkt. 2-5 kan ikke udfyldes i weekenden.Benyt evt. pkt. 11 hvis du er meget aktiv.

Uge 41mandag11. okt.

tirsdag 12. okt.

onsdag 13. okt.

torsdag 14. okt

fredag15. okt.

1. Morgenmad



4. Aktiv iandre fag


6. Frokost

7. Frugt og grønt

8. Sport i fritiden

9. Aktiv i fritiden




Karlas naturguide A - B

Anemoner: Hvid anemone vokser i skove og kratog er blandt de første blomster, der springer ud om foråret. Den er almindelig i hele Danmark, undtagen i Nord jylland og Vestjylland.

Bi: I Danmark findes godt 240 forskellige arteraf bier. De kan inddeles i to typer, de sociale og de enlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vin-terraps.Om sommeren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplanter, gulerod, korsblomstret agerkål, gul sennep og vårraps. I eftersommeren fortrækker mange honningbier til hedens lyngblom-ster.

natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Man finder mange firben på steder med meget varieret natur.Det har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner, tårn-falke, grævlinger og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærk-somheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå de mange farer, der lurer.

natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Det har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå de mange farer, der lurer.OPRAB! KOm ud!

(Kan du skrive læserbrevet færdigt?)

CRAZYK

RLA

en kedeLig

ko !

Karlas naturguide B - C

Brændenælde: Brændenældens blade har små hårover det hele. De hedder brændhår. Hvis du rører et hår, vil spidsen af håret brække af i din hud, og her vil det eft-erlade en syre, der brænder. Brændenælder indeholder mange vitaminer, og du kan bruge den i mad, f.eks. i brændenældesuppe eller urte-frikadeller. Det smager bedst, hvis brændenæld erne er unge, nye skud, altså om foråret. Man bruger kun toppen af nælden med de øverste tre-fire bladpar.

Drivjagt ligne en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde eft-er det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sid-der i lange, hængende klaser fra kortskud.

nlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang.

Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vinterraps.Om sommeren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplanter, gulerod, korsblomstret agerkål,

over vandoverfladen.

F L O t

Gn

m

L A B R eK

RLA

TIP :Tag handsker på,

når

du plukker brænde-

nælder, så du ikke

brænder dig :-)

Braender det i haLsen???

kOG

Tag på vandretur i Danmark. Det

styrer for VILDT!

Karlas naturguide C - E

Cirben: Firbenet findes overalt i Danmark og i næsten alt slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Firbenet har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner, tårn-falke, grævlinger og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå de mange farer, der lurer.

Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk over-side og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang. Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Bjerg-salamanderen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man skal have tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at indsamle voksne dyr, æg eller larver. Om foråret lever den i vandh Ignim nulla alierostrud mo

Drivjagt ligner klapjagt (som du kan læse om lige oven-for) - men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mu-lighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gen-nem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sid-der i lange, hængende klaser fra kortskud. nlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vinterraps.Om som-meren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplant-er, gulerod, korsblomstret agerkål,

Holbæk: 5 km

Jyderup

Jægerspris 40 km

Sorø: 30 km

Roskilde: 25 kmKalundborg: 40 km

Lejre: 20 km

Hvad hedder

numsen på et

egern?

I laver to hold eller flere. Hvert hold laver en skat, som gemmes inden for et bestemt område (F.eks. skolens område). Derefter laves en beskrivelse enten som kompasretninger eller som et kort over skattens gemmested. Holdene bytter kort og prøver at finde hinandens skatte.

SJOV LEG:

SKATTEJAGT

Karlas naturguide E - F

Egern: Egernet er vidt udbredt og almindeligt i Danmark, men kan mangle på nogle mindre øer. Det ses især især i nåle- og blandingsskove, men findes også i løvskov, haver og parker. Egernet er primært planteæder og vælger helst frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog. Den kan også tage bl.a. svampe, bær, frugter og blomster og en sjælden gang kan den finde på at spise insekter og indimellem fugleæg- og unger.

Drivjagt ligne en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det.

Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre dri-vere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sidder i lange, hængende klaser fra kortskud. nlige bier. De sociale laver hele bisamfund, hvor de enlige selv skaffer hus og føde. De enlige kan dog også slå sig ned i kolonier. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Bierne indsamler nektar og pollen, det sted, der er lettest adgang. Om foråret styrer fx honningbierne mod vilde planter, pil, frugttræer, frugtbuske og vinterraps.Om som-meren er det primært hvidkløver, rødkløver, skærmplagul sennep og vårraps. I eftersommeren fortrækker mange honningbier til hedens lyngblomster. gul sennep og vår-raps. I eftersommeren fortrækker mange honningbier til hedens lyngblomster.

De spiser ogsa

Grondurs skovmad!

En struds’ øje er større end dens hjerne.

Blåmejser ikke kan se farven blå.

En krokodille kan ikke stikke tungen ud af munden.

Hajer er de eneste dyr, der aldrig bliver syge.

Fisk, der lever mere end 800 meter under havets overflade, har ikke øjne.

Den største blomst i verden vejer syv kg og vokser kun på øen Sumatra i Indonesien.

En bjørn har 42 tænder.

En kat har 32 muskler i hvert øre.

Guldfisk kan se både infrarødt og ultraviolet lys.

De mindste knogler i din krop findes i øret.

Katte bruger 66% af deres liv på at sove.Du forbrænder flere kalorier ved at spise seller,i end den indeholder (jo mere du spiser, jo tyndere bliver du).

Alle insekter har seks ben.

90% af et isbjerg sidder under vand.

Din fod har 26 knogler.

Din hjerne bruger mellem 20 og 25% af den ilt, du indånder.

Frøer drikker ikke (de absorberer vand gennem deres hud).

Kolibrien er den eneste fugl, der kan flyve baglæns.

Det er fysisk umuligt for grise at kigge op på himlen.

Små hunde normalt lever længere end størrer racer.

Ugler kan ikke flytte øjnene fra side til side.

Levetiden for et egern er ni år.

Den ældste kendte grøntsag er ærten.

Den gennemsnitlige høne lægger 228 æg om året.

Egetræer producerer ikke agern, før de er 50 år gamle.

Din mund producerer 1 liter spyt i døgnet.

Hikke varer normalt i fem minutter.

Ikke alle dine smagsløg er på din tunge (10% er på indersiden af kinderne).

Tophastigheden for hajer er 70 kilometer i timen.Afrikanske elefanter kun har fire tænder.

Gulerødder indeholder 0% fedt.

En loppe kan hoppe 350 gange sin kropslængde.

Agurker er 96% vand.

En kat bruger sine knurhår til at afgøre, om en åbning er for lille til at klemme sig igennem.

En snegl kan sove i tre år.

Krokodiller er farve blinde.

Hunde sveder gennem trædepuderne på deres fødder.

Flodheste er født under vand.

Kameler er født uden pukler.

Hvaler kan ikke svømme baglæns.

Vidste du at:

Hvad hedder

numsen på et

egern?NØDUDGANG!

En rejes hjerte er i dens hoved.

En kakerlak kan leve i ni dage uden sit hoved, før den dør.

En giraf kan rense sine ører med sin lange tunge.

Karlas naturguide F - J

veje næsten dobbelt så meget som ræven. Ræven er til gengæld den længste. Og odderen har den længste hale.

Det er ikke mange mennesker, der har set en grævling. Den jager mest om natten, og så er den meget sky. Hvis du skal se den, skal du tidligt op – og så skal du være meget stille.

Grævlingen er let at kende. Den ligner ikke nogen andre dyr i Danmark. Hovedet er hvidt, med to brede sorte streger fra snuden op over øjnene og videre op over ør-erne. Det ligner næsten en stribet maske. Snuden ligner en lille tryne.

Firben: Firbenet findes overalt i Danmark og i næsten al slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Firbenet har mange fjender, bl.a. katte, ræve, fasaner, tårn-falke, grævlinger og ugler. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. I naturen bliver et almindeligt firben op til ni år, hvis det lykkes at undgå de mange farer, der lurer.

Flagermus: Flagermus er de eneste flyvende pattedyr.Flagermus er ikke – som nogen tror – blinde, men de fleste arter er nataktive og orienterer sig derfor via deres ultralydssonar. Nogle flagermus lever primært af frugt og/eller nektar, som de lugter sig frem til. Andre lever af in-sekter, smådyr eller blod.

Fuldmåne: Fuldmåne er, når månen står på denmodsatte side af Jorden i forhold til Solen. Ved fuldmåne ses den halvdel af Månen, som vender mod Jorden (for-siden) fuldt oplyst af Solen og helt rund. Datoer for fuldmåne i Danmark i 2010:Januar: 30Februar: 28Marts: 30April: 28Maj: 28Juni: 26

Guldregn: Guldregn er en busk eller et træ. Blomsterne- som hænger i store gule klaser - blomstrer i maj og juni. Der findes flere arter af guldregn, og de er alle alm i haver over hele Danmark. Guldregns frø er giftige.

Grævling: Grævlingen er Danmarks tungeste rovdyr.Vi har tre store rovdyr i Danmark: grævlingen, ræven og odderen. Af dem er grævlingen er den tungeste. Den kan

Juli: 26August: 24September: 23Oktober: 23November: 21December: 21

Nogle siger, de ikke kan sove,

nar der er fuldmane !

GIFTIG !

GRaes: Graes smager dejligt Og gor maelken god.

Karlas naturguide K - L

Kompas: Der findes forskellige typer kompasser.Alle har ét tilfælles: kompasnålen. Den røde del af nålen peger altid mod nord. Derfor kan man bruge et kompas til at finde vej.Sådan bruger du dit kompas:1. Læg kompasset på kortet og hold begge ting vandret. Kig kun på selve kompasnålen og lad den falde til ro. Det er den røde ende, der altid vil finde nord.2. Når du ved, hvor nord er i terrænet, kan du prøve at vende kortet rigtigt. Det gør du ved at dreje kortet eller dig selv, indtil nord i terrænet og nord på kortet vender samme vej. Nord er altid opad på kortet.

Konge-egen: Konge-egen er omkring 1500 årgammel og dermed Danmarks ældste træ. I midten af Konge-egen er der et stort hulrum. Det er så stort, at der kan stå 30 børn derinde. Konge-egen vokser i Jægerspris.

Regnormen er også mest aktiv om natten. Om natten er luften meget mere fugtig end om dagen - og så kan regnormene sidde i toppen af deres gang, eller krybe op på jorden for at finde visne blade og andet mad, som de trækker ned i deres gange. Om dagen er regnormene mest nede i deres gange i jorden, for ellers tørrer de ud.

Men grævlingen spiser meget andet end regnorm - fak-tisk spiser den alt levende den støder på - og man ka-lder den også for skovens skraldemand. Den spiser in-sekter - især biller som skarnbasser og løbebiller. Den spiser også små pattedyr: mus, rotter, harekillinger og kaninunger (den har ikke en chance for at fange de vok-sne).

Køer: Næst efter svin er køerne vores vigtigste dyr ilandbruget. Køer kaldes også for kvæg, og de kan groft sagt deles op i malkekvæg og kødkvæg. Malkekvæg er racer, som er særligt udviklet til at producere enorme mængder mælk, mens kødkvæget omfatter racer, som er særligt kødfulde. Det er som regel lettest at holde kød-kvæg, da de tit næsten kan passe sig selv, mens malkekvæg kræver, at man malker hver dag og bl.a. investerer i et kost-bart malkeanlæg. Selv om mange mennesker holder køer på hobbyplan, så indgår de fleste køer i store enheder med mange hundrede dyr – de er blevet produktionsdyr.Koens biologi er lidt speciel. For eksempel gylper den maden op flere gange og tygger den igen – man siger, at den tygger drøv. Og så har koen faktisk fire maver!

Og det klogeste

Koen er Danmarks smukkeste dyr. Den er udstyret med det

dejligste yver, der giver den laekreste maeLk. Det gor ogsa

koen til det mest udByttesrige dyr i verden. Koen overgar

klart hesten i Bade styrke og inteLLigens. Heste er dumme,

og koer er fantastiske. Og sa er de rare. Koerne altsa. Og

de elsker graes og klover og frisk vand. Grise lugter, men

koer dufter af frisk luft og dansk sommer.

Verdens smukkeste dyr !

skal have tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at indsamle voksne dyr, æg eller larver. Om foråret lever den i vandh Ig-nim nulla alierostrud mo

Drivjagt ligner klapjagt (som du kan læse om lige oven-for) - men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mu-lighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil derfor helst løbe væk fra dem, tilbage gen-nem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sid-der i lange, hængende klaser fra kortskud.

svært at få den at se. Hovedet er fladt med bittesmå ører og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale odd-eren en strømlinet torpedo-form, som glider let gennem vandet - og giver odderen formidable svømmeevner.Odderen spiser hver dag 1 - 1 ½ kilo fisk, f.eks. ål, karpe-fisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskv-abber. Ud over fisk kan odderen også fange frøer, fugle, krebs og små hvirveløse dyr i vandet, som f.eks. vandka-lve. Odderen jager under vandet, og den bruger sine øjne og sine lange knurhår til at finde byttet.Odderen er fredet i Danmark. svært at få den at se. Hove-det er fladt med bittesmå ører og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale odderen en strømlinet torpedo-form, som glider let gennem vandet - og giver formidable svøm-meevner.

Mælkebøtte: Mælkebøtten findes overalt i den danskenatur. Den regnes ofte for ukrudt. Mælkebøtten indehold-er en lang række gavnlige stoffer, som gør, at den igennem alle tider har været brugt som lægeplante.

Larve: En larve er et livsstadie i visse dyre- gruppers udvikling fra unge til et voksent individ. Hos mange insekter findes et larvestadie, f.eks. hos fluer og sommerfugle. Ved insekterne sker der en metamorfose, hvor larven i mange tilfælde totalt skifter udseende og forvandler sig til det voksne individ efter en periode som puppe. En undtagelse fra dette er f.eks. græshopper, der ikke har et larvestadie og heller ikke undergår metamor-fose.Fisk og vandlevende hvirveldyr og bløddyr har også den gjkdfjjjfjdjdjdjdjdlivsstadier, hvor de kaldes larver.

Mariehøne: De fleste mariehønearter lever af bladlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne ude-lukkende af skimmelsvampe. Mariehønens røde farve og sorte prikker tjener som advarselsfarver, hvilket er meget benyttet blandt insekter. Farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig. Den røde farve gør at mariehønen ikke kan kamuflere sig i landskabet og gemme sig, men dette udligner den ved at skræmme sine fjender i stedet.

Mosekone: I gamle dage, når disen hang tæt mellemtræerne, sagde man, at det var mosekonen, der bryggede, og at disen var dampen fra hendes kedel.

Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk overside og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang. Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Bjergsalamanderen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man

SKOV-MADSkoven er et sandt skatkammer, når det kommer til mad! Du kan lave vild mad over bål, tage en hyggelig tur ud at plukke bær eller kravle rundt i skovbunden og samle spændende urter.

Find en masse spaendende opskrifte r pa

skov- og Balmad pa www.akt ivrundt i .dk

Karlas naturguide M - M

Mariehøne er en fangeleg. Et eller to børn er edderkopper. De andre er mariehøns. Når man bliver rørt af en edderkop, skal man lægge sig på ryggen og sprælle med arme og ben. En fanget mariehøne må rejse sig, når en anden mariehøne kommer og vender den om på maven igen!

SJOV LEG: MARIEHØNE

MaelkeBotte er en Beholder til at opBevare den dejligste

drik, der findes i verden. Dem, der siger, det er en

Blomst, Lyver !

Odder: Odderen er et pattedyr og rovdyr, der levermest i vandet og helst på steder, der ikke bliver forstyrret af mennesker. Den er så sjælden og sky, at det er meget svært at få den at se. Hovedet er fladt med bittesmå ører og sidder på en kraftig hals, der er lige så tyk som resten af kroppen. Tilsammen giver hoved, krop og hale odd-eren en strømlinet torpedo-form, som glider let gennem vandet - og giver odderen formidable svømmeevner.Odderen spiser hver dag 1 - 1 ½ kilo fisk, f.eks. ål, karpe-fisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskv-abber. Ud over fisk kan odderen også fange frøer, fugle, krebs og små hvirveløse dyr i vandet, som f.eks. vandka-lve. Odderen jager under vandet, og den bruger sine øjne og sine lange knurhår til at finde byttet.Odderen er fredet i Danmark.

Pindsvin: Pindsvin lever i skovbryn, hegn og kratog også meget gerne i haver omkring gårde og huse. Der skal være et rigt liv af små dyr og gode redemuligheder. Der er tit flere pindsvin i parcelhus-kvarterer, end der er i skoven.

Pindsvin: Pindsvin lever i skovbryn, hegn og kratog også meget gerne i haver omkring gårde og huse. Der skal være et rigt liv af små dyr og gode redemuligheder. Der er tit flere pindsvin i parcelhus-kvarterer, end der er i skoven.

Karlas naturguide O - P

Aftal et tegn, der ligner et dyrespor. F.eks. fem stykker af en pind, der ligger på en bestemt måde, eller tre blade, der danner en vifte. To hold går nu i hver sin retning og lægger et spor til de andre. Man har fx en halv time til det og skal lægge et spor med ca. 15 meters afstand. For enden af sporet er der en gevinst…

SJOV LEG:

DYRESPOR

Karlas naturguide P - R

Ræv: Du kan finde ræve over hele Danmark.I skoven, på marker og overdrev, men også i byen. Ræven er aktiv i skumringen og om natten. Om dagen sover den i sin hule. Ræven er et rovdyr. Den spiser først og fremmest mus, rotter og egern, men også harer, fasaner og agerhøns, og deres æg og unger. Ræven lever også af mindre dyr som krybdyr (f.eks. firben og slanger) og padder (f.eks. frøer og tudser). Og så spiser den insekter og regnorme. Den er ikke nogen vegetar, men den spiser frugt og bær om eft-eråret. Ræven æder også gerne selvdøde dyr, og affald som den henter i skraldespande og på lossepladser. Der lever faktisk mange ræve i byerne. Byrævene spiser gnavere og fugle - og lever også af affald.

Firben: Det almindelige firben, der også kaldes forskov firben, er mindre og slankere end markfirbenet. Fir-benet kan blive op til 18 cm lang, hvor halen udgør mere end halvdelen.Firbenet spiser især insekter som bladlus og andre smådyr bl.a. edderkopper.Firbenet findes overalt i Danmark og i næsten alt slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Man finder mange firben på steder med meget varieret natur.

Rav: Rav er forstenet harpiks, der har ligget i havet i millioner af år. Når det har stormet kan man finde rav.

Regnorm: Regnormen er kold og glat. Den kan ikke lide lys, og tåler ikke at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plante dele ned i sin gang. Om vinteren går regnor-men i dvale.

Rådyr: Rådyr er den mest almindelige hjort,i Danmark. De lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i, og med marker i nærheden, hvor det kan søge føde. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne. Rådyret er planteæder. Om sommeren lever det først og fremmest af græs og urter, men det kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastan-je, lav og svampe. På markerne æder rådyret korn og roer. Om vinteren gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske.

Lav mindst to hold. Hvert hold får en liste over ting, de skal finde i skoven. Efter f.eks. 1/2 time skal de være tilbage med så mange ting som mu-ligt.Det kan f.eks. være:- Noget fra et dyr.- Noget, der er spidst / blødt / rundt / slimet...- Noget, der er spiseligt for mennesker.- Noget, der lugter godt / dårligt.- Noget, der ikke hører til i skoven.- Noget, som dyr har spist af.- Noget, der er gult / rødt / blåt...

Det hold, der har fundet flest ting fra listen, har vundet.

SJOV LEG: NATURDETEKTIVER HI, HA, HE, HE, HA, HA,

HA, HI, HI, HI, HI, HA, HE, HE, HA, HA, HI, HI,!

HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ,

HØ, HØ, HØ...

Karlas naturguide R - S

Regnorm: Regnormen er kold og glat. Den kan ikke lide lys, og tåler ikke at tørre ud. Derfor bor den i lange gange nede i jorden. Her opholder den sig hele dagen. Om natten kan den godt kravle op på jorden og hente blade og andre plante dele ned i sin gang. Om vinteren går regnor-men i dvale.

Rådyr: Rådyr er den mest almindelige hjort,i Danmark. De lever i skove og skovbryn - gerne på steder, hvor der er tæt krat de kan gemme sig i, og med marker i nærheden, hvor det kan søge føde. Både om sommeren og om vinteren kan du se rådyr gå og spise på markerne. Rådyret er planteæder. Om sommeren lever det først og fremmest af græs og urter, men det kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø som bog, agern og kastan-je, lav og svampe. På markerne æder rådyret korn og roer. Om vinteren gnaver rådyrene bark og skud af unge træer og buske.

Ræv: Du kan finde ræve over hele Danmark.I skoven, på marker og overdrev, men også i byen. Ræven er aktiv i skumringen og om natten. Om dagen sover den i sin hule. Ræven er et rovdyr. Den spiser først og fremmest mus, rotter og egern, men også harer, fasaner og agerhøns, og deres æg og unger. Ræven lever også af mindre dyr som krybdyr (f.eks. firben og slanger) og padder (f.eks. frøer og tudser). Og så spiser den insekter og regnorme. Den er ikke nogen vegetar, men den spiser frugt og bær om eft-eråret. Ræven æder også gerne selvdøde dyr, og affald som den henter i skraldespande og på lossepladser. Der lever faktisk mange ræve i byerne. Byrævene spiser gnavere og fugle - og lever også af affald.

Stendysse: Stendysser er gamle gravkamre ogkaldes også storstensgrave. De har enten form som en kreds (runddysse) eller en rektangel (langdysse). På kulturarv.dk kan du på et kort se, om der er stendysser i nærheden, som du kan tage ud og besøge.

Æg: Fugle krybdyr, padder, fisk og mange hvirvel- løse dyr lægger æg. Du kender sikkert et hønseæg. Måske er det en hjælp at undersøge sådan et - og evt. slå det ud i en kop - når du har læst beskrivelsen her. er grundlæggende bygget op ligesom det og består af tre dele.

Ækvator: Ækvator er den breddekreds på Jorden, som ligger midt mellem Nordpolen og Sydpolen, og som deler Jorden i en nordlig og en sydlig halvkugle.

Ænder: Der findes to slags ænder: Svømmeænder og dykænder. Svømmeænder lever ved fersk og brakvand - altså i søer og fjorde. Her lever de først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i van-det. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet. Dykænder ka-ldes dykænder, fordi de dykker ned i vandet for at finde deres føde. De holder til både ved ferskvand og i saltvand.

Ærter: Ærter er en af de allerældste afgrøder mennesker har dyrket.fremmest af plantDet kalder man en såt. I den ene ende af såten stiller man en række af klappere. I den anden ende af såten - og måske også langs siderne - stiller man en række jægere.

Skovflåt: Der er mange skovflåter i den danske natur. En del af dem bærer sygdomme, som de kan overføre til mennesker. Hvis man er uheldig, kan man blive alvorlig syg af et bid fra en flåt.I forhold til hvor lang tid danskerne bruger i skoven og naturen, er risikoen for at blive syg af et flåtbid dog meget lille. Især hvis man følger nogle enkle råd, som du kan læse mere om her på siderne.

Solsort: Solsorten er den mest almindelige fugl i Danmark.,

HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ, HØ,

HØ, HØ, HØ...

WARNING

Spis SUNDT!Træn HÅRDT!

1 2

34

Sadan fLetter du en maeLkeBottekrans

Karlas naturguide S - U

ADR ! !

Til klapjagten er knyttet en del ritualer. Bl.a. er der parole før jagten, hvor en jagtfiskal (ham der leder jagten) byder velkommen og fortæller hvad man må skyde på mm. Efter jagten er der parade, hvor det vildt der er blevet nedlagt

Drivjagt ligner klapjagt (som ovenfor, men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, har driverne i drevet mulighed for at skyde til det. Dyrene kan ofte mærke jægerne forude og vil der-for helst løbe væk fra dem, tilbage gennem driverkæden. Driverne ser derfor meget mere vildt end skytterne, men skal passe meget på, hvis de vil skyde efter det fordi der er andre drivere lige omkring og jægere foran. Blomsterne er typiske, gule ærteblomster, som sidder i lange, hængende klaser fra kortskud.

Svampe: Det er spændende at gå på svampetur. Helefamilien kan deltage, og man oplever naturen på meget nært hold. Man kan samle svampe hele året, men du finder flest om efteråret. De fleste svampe vokser i skoven, men du kan også finde svampe på græsmarker, særligt hvor der går heste og græsser. Champignonen trives særlig godt, hvor der er faldet hestepærer.

Danmark og må derfor skydes hele året. Vaske-bjørnen er altædende og finder sin føde både i træerne, på jorden og på lavt vand. Føden består blandt andet fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, små pattedyr, samt plantekost, ådsler og husholdningsaffald.

I klapjagt jager man på et afgrænset skovområde. Det kalder man en såt. I den ene ende af såten stiller man en række af klappere. I den anden ende af såten - og måske også langs siderne - stiller man en række jægere. På et sig-nal går rækken af klappere langsomt ind igennem såten, mens de klapper og larmer. På den måde jager de det vildt der gemmer sig i såten op - og får det til at løbe frem mod jægerkæden foran dem. Hvis nogle dyr skulle løbe til siden eller bagud, står der også jægere der. På en jagt kan man nå at jage på flere såter.

TIP :Nogle svampe, er dødelig

giftige. Det er derfor vigtigt

at kunne se forskel på de

spiselige og de giftige arter, så

spørg en trænet svampesamler

om råd.

I skal bruge: Stofstrimler / rebst

ykker / tørklæder.

Alle udstyres med

en “hale”, der placeres i bukse-

kanten, så den er synlig for de andre.

I løber rundt

mellem hinanden og skal forsøge at fang

e de andres

haler. De haler, som fanges, placeres i

buksekanten

sammen med den oprindelige hale. Hvem

kan fange

flest haler? Har man ingen

hale, må man ud og jagte de

andres haler...

SJOV LEG:SKRæM HALEN Af fIRbENET

F i nd opsk r i f t e r p a f an t as i fu l d m ad p a a r l a . dk /Bo rn e h j o rn e

1 firklover i strimler

2 grankogler, most

Ugegylp, kogt

Gnomernes Tryllesuppe

Karlas naturguide V - W

Vandreture: På spor.dk kan du finde vandreruter inærheden af hvor du bor. Du kan både læse om, hvordan du kommer derhen med fx bus, og finde kort og beskriv-else af ruten, så du kan planlægge det hele hjemmefra.

Vaskebjørn: Vaskebjørnen anses som uønsket i Danmark og må derfor skydes hele året. Vaske-bjørnen er altædende og finder sin føde både i træerne, på jorden og på lavt vand. Føden består blandt andet fisk, padder, krybdyr, krebs, muslinger, insekter, fugle og fugleæg, små pattedyr, samt plantekost, ådsler og husholdningsaffald.

Vilde bær og frugter: Naturen er et sandt spise-kammer, og er gode muligheder for at finde sunde, vels-magende produkter herfra.

Vildsvin: Vildsvinet uddøde i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, og der findes derfor ingen vildtlev-ende bestande. Vildsvin i Danmark lever i indhegnede områder. Vildsvinet æder helst planter som urter, græs, skud, blade, underjordiske plantedele samt majs, korn og kartofler. Men det æder også bær, frugter, olden, larver, regnorme, æg, mus og ådsler.

Vind: Vind opstår, når luften strømmer fra etområde med højt tryk til et område med lavt tryk. Vinde får navne efter det verdenshjørne, de kommer fra. F.eks. kommer vestenvinden fra vest. Vindstyrken måles i meter per sekund (m/s).

Na t t e r g a L

Karlas naturguide Y - Æ

Ækvator: Ækvator er den breddekreds på Jorden, som ligger midt mellem Nordpolen og Sydpolen, og som deler Jorden i en nordlig og en sydlig halvkugle.

Æsel: Æslet er tæmmet men der lever dogstadig vilde former enkelte steder i verden. Æsler er meget udholdende dyr, som tåler høje temperaturer uden at svede - dvs. miste vand. Derfor kan de - ligesom kamelen - undvære vand i flere døgn. Dette er en tilpasning til livet i ørknen og noget man udnytter i næsten alle de varme egne i verden. Her an vendes æsler som arbejdsdyr, hvor man dels rider på dem dels laster dem med varer og på den måde bruger æsler som transportdyr. Man siger at æsler er stædige. Dette kan forklares ved, at hvis æslet er lastet for meget, så vil den ikke gå - og det kan man vel godt forstå!

før jagten, hvor en jagtfiskal (ham der leder jagten) byder velkommen og fortæller hvad man må skyde på mm. Eft-er jagten er der parade, hvor det vildt der er blevet nedlagt bliver lagt op på en række og æret med jagthornsspil. Jag-thornet blæser også signaler i løbet af jagten - jagt begynd, jagt slut

Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk over-side og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang. Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Bjerg-salamanderen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man skal have tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at indsamle voksne dyr, æg eller larver. Om foråret lever den i vandh Ignim nulla alierostrud mo

Drivjagt ligner klapjagt (som du kan læse om lige oven-for) - men i stedet for klappere er det en række af drivere med hunde, der driver vildtet frem til de jægere der venter for enden af såten. Driverne har selv gevær med igennem såten. Hvis vildtet løber bagud, h

Æg: Fugle krybdyr, padder, fisk og mange hvirvel- løse dyr lægger æg. Du kender sikkert et hønseæg. Måske er det en hjælp at undersøge sådan et - og evt. slå det ud i en kop - når du har læst beskrivelsen her. Alle fugleæg er grundlæggende bygget op ligesom det og består af tre dele: Skal, hvide, blomme

Ænder: Der findes to slags ænder: Svømmeænder og dykænder. Svømmeænder lever ved fersk og brakvand - altså i søer og fjorde. Her lever de først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i van-det. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet. Dykænder ka-ldes dykænder, fordi de dykker ned i vandet for at finde deres føde. De holder til både ved ferskvand og i saltvand.

Ærter: Ærter er en af de allerældste afgrøder mennesker har dyrket.fremmest af plant-Det kalder man en såt. I den ene ende af såten still-er man en række af klappere. I den anden ende af

KriBle-kraBle i skolegarden

- er I de eneste levende vaesner pa skoLen?!?

1. Lan et forstorreLsesgLas

2. Ga ud i skolegarden

3. Smaek numsen i vejret og muLen mod asfalten

4. Hvilke dyr kan du fa oje pa?

YVER : Yveret er koens fantastiske redskaB til at lave maelk. Der er fire patter pa koens yver. En ged har KUN to patter pa sit yver!

Økologi: I landbruget bruger man ordet ’økologisk’ om en måde at dyrke jorden på, hvor man ikke bruger gifte og kunstgødning. Man holder også husdyr øko logisk ved at give dem foder, der er dyrket økologisk. Desuden skal de holdes, så de har det godt med at kunne bevæge sig, komme ud om sommeren og i det hele taget have et næsten naturligt liv.

Ørred: er en laksefisk, som er populær blandt sportsfiskere og som spisefisk. har karakteristiske prikker langs siderne, kan blive mere end 20 kg tung. Det er en rovfisk som også spiser sin artsfæller (kannibalisme). Yn-gel og småørreder spiser krebsdyr, insektlarver, bløddyr og andre småfisk.

Østers: Østers lever af plankton, som den filtrererfra havvandet. En østers kan blive op til 20 år gammel. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse. Nogle steder dyrker man østers i specielle saltvandsdamme. En østers´ fjender er mennesker og forskellige fisk samt fug

Å: En å er en lille vandstrøm, der stille bevæger siggen-nem det danske landskab.

Ål: En ål er en fisk hvis udseende minder om en slange.Den voksne ål kan blive 60–80 centimeter lang, men un-

der særlige forhold kan den blive helt op til 150 centime-ter - altså hvis der er meget mad og rimelig temperatur. Den findes i vandløb og Søer og i havet langs Europas og Nordafrikas kyster. Den er meget almindelig i Danmark. Ålen er et bunddyr, og det er dens føde også. Det kan være små fisk og rogn, som mest spises om natten. Ålen er et natdyr, derfor har den store øjne. Ålens livscyklus har længe været et mysterium. Vi ved at ål drager til Sar-gassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerikas kyst, Du kan kende

økologiske produkter

på dette mærke

Karlas naturguide Ø - Å

Alle deltagerne får bind for øjnene. De skal herefter lugte til forskellige blomster og bagefter blive enige om, hvilke de har lugtet til. Det er vigtigt at vælge nogle blomster med kraftig eller let genkendelig duft.Man kan eventuelt kombinere det med, at deltagerne også gerne må føle på blomsterne.

SJOV LEG:

bLOMSTERDUfTLEG

KaeRe dronning

Tak for dit Brev.

Jeg haBer, du har det godt?

(Kan du skrive kortet færdigt?)

Gnomernes Dronning

Slottet ved soen

Langt ude i skoven

Danmark

flans

mos

e.dk

KOm op i fart!

ARRANGØRER:

SAmARbEjDSpARTNERE oG SpoNSoRER:

Karlas Naturguide

Documents

Transcript of Karlas Naturguide