KandestøberenFebruar 2012 21. årgang nr. 5

Kandestøberen

2

Leder 3

Det danske EU-formandskab - en storm i et glas vand? 6

Europæisk samling i en krisetid 8

Danmarks EU-formandskab er skudt i gang 10

Reorganisering i PF 12

Engagér dig! 14

Det nye klagesystem: erfaringer og fakta 16

Jeg har syndet... 18

Prostitution, aktiv dødshjælp og fri hash - Holland som policy-outlier 20

Kultur for fattigrøve 26

Sociologi - for hyggens, overblikket eller faglighedens skyld? 28

Sociologidebat: Svar på indlæg 30

Praktikanden 34

Ph.D.-kavalkaden 36

Nyt fra Studienævnet 38

Tillykke til Årets Forsker og Årets Underviser 39

Personalia 40

Nye Specialer 40

Publikationer 40

Kalender 46

Redaktionelt 47

Indholdsfortegnelse

3

2012

Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med gennemførte eksaminer til alle stude-rende.

Vi er på redaktionen efterhånden ved at blive smårutinerede, og med et stærkt skribenter-korps bliver blade spyttet ud i en hastighed kun matchet af politikernes ansvarsfralæggelse.

Men vi er jo ikke de eneste, der nu har haft et halvt års tid til at prøve kræfter med noget nyt. Andet semesterstuderende har smagt lidt på universitetslivet, og vi glæder os til se flere af dem til møderne.Hertil skal lyde en generel opfordring både til andet semesterstuderende og alle øvrige stud-erende at engagere sig i det frivillige arbejde på IFSK. Det kan sagtens lade sig gøre at være intenst engageret i den faglige del af studiet og samtidig engagere sig i den mere sociale side af studiet. De fleste vil nok finde, at det faglige kan få et løft af at deltage i frivilligt arbejde gennem fx kompetenceudviklinger (jebus, et træls ord) eller networking (endnu et træls ord). Der er masser at komme efter, og der er mange trin af engagement. Læs fx Jakob Tobias Sev-elsteds artikel om det frivillige arbejde inde i bladet på s. 14.

I øvrigt kan man i bladet læse artikler over temaet formænd. Læs således om det danske EU-formandsskab i et interview med Derek Beach (s. 6), en kommentar af Europaminister Nicolai Wammen (s. 8) og et indlæg fra IFSKs Mikkel Jakobsen, der er i praktik i det danske repræsentantskab i EU. Under samme tema skriver Amalie Østergaard på s. 12 om den mu-lige reorganisering i PF.

Dette nummer af Kanden byder også på de mere eller mindre slibrige syndsforladelsesan-modninger, Kandens skriftestol modtog på juldagen, et debatoplæg om sociologiundervisnin-gen og meget, meget mere

2012 bliver et år med mange forandringer på IFSK og universitetet. Det skyldes primært, at den mere fysiske del af FUP er sat til at træde i kraft. Fx skal foreningsgangen flytte. Hvor den skal flytte hen, og hvordan det kommer til at foregå er noget, der i øjeblikket forhandles om mellem foreningerne og institutledelsen. Der vil komme mere information om dette se-nere.Derudover kommer der sandsynligvis et centralt karrierecenter på den snart gamle forenings-gangs plads. Det bliver også spændende.En tredje, større forandring vi vil se i 2012, er den store omrokering af de faglige matrikler. Økonomerne smutter ned til kræmmerne, og psykologerne flytte over på den popsmarte side af Nørrebrogade – over til os.Det bliver forandringer, vi vil følge meget nært i Kandestøberen.

Irr!Endelig kan vi til vores store tilfredshed oplyse, at de nedgravede skraldespande viser tegn på en irringsproces, der ved at nå et stadie, hvor den manifesterer sig visuelt. Med læg-mandsord: Der er ved at komme rust! Spændende!

Frederik og Mathias

Velkommen tilbage!

Kandestøberen

6

Det danske EU-formandskab – en storm i et glas vand?

Ganske uinteressant, mener Derek Beach, forsker i EU ved statskundskab på Aarhus Universitet. Han påpeger, at formandskabets rolle efter Lissabontraktatens indførelse ude-lukkende er forvaltende.

Lissabontraktaten og formandskabetFormandskabet går primært ud på at tilrette-lægge Ministerrådets arbejde og repræsen-tere Ministerrådet over for Europaparla-mentet og Kommissionen. Lissabontraktaten svækkede formandskabets betydning, fordi Europaparlamentet fik mere magt i form af at skulle godkende alt arbejde, og fordi Det Eu-ropæiske Råd blev tillagt en ny betydning. Konklusionerne i Det Europæiske Råd er uforpligtende, hvilket gør det muligt at sætte egne sager på dagsordnen, fordi sager ikke nødvendigvis bliver indført. Dermed forplig-tes Kommissionen ikke til at fremsætte lov-givning. Endvidere medførte Lissabontrak-taten, at Herman Van Rompuy blev indsat som leder af Det Europæiske Råd, hvilket betød, at formandskabets indflydelse reelt neutraliseres. Opgaverne omhandler dermed udelukkende forvaltning og koordinering, hvor det ligefrem kan skade Danmark at føre

danske mærkesager, fordi Danmark i så fald vil fremstå partisk.

Kontinuitet i EU’s forhandlingerI forvaltningsøjemed indførtes ligeledes trio-formandskabet, som indebærer at tre på hin-anden følgende formandskabslande samar-bejder om et fælles program i hele perioden for at øge kontinuiteten i arbejdet i EU. Dan-mark indgår denne gang i et trioformandskab med Polen og Cypern. Derudover udarbejder hvert medlemsland et selvstændigt program, hvor det danske program som før omtalt går under navnet ”Europa i arbejde.”

”Europa i arbejde””Vores program har fire hovedoverskrifter: Et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa,” står der i programmet. Nok er der tale om et konkret dansk program, men det er ikke Danmarks plan alene: ”Den danske plan for EU-formandskabet er næsten et afskrift fra Kommissionens arbejdspro-gram fra 2012,” påpeger Derek Beach. Dan-marks program er derfor snarere et uddrag af Kommissionens program, hvis arbejde Dan-

Regeringen har, ifølge Helle Thorning, fremlagt en ambitiøs plan for det danske EU-formandsskab i første halvår af 2012. En plan, der ved regeringens officielle præsen-tation, omtaltes som en detaljeret drejebog med titlen ”Europa i arbejde.”

Tema: FormændCharlotte Brandsborgc.brandsborg@gmail.com

7

2012

mark gennem sit formandskab skal koordi-nere og forhandle på vegne af Ministerrådet. Danmark indtager som leder af forvaltningen en upartisk rolle og ikke en dagsordensfast-sættende rolle. Af samme grund har hverken Danmark eller Helle Thorning nogen betyde-lig rolle under EU-formandskabet. Derfor er det iøjnefaldende, at Helle Thorning til den officielle præsentation af formandskabet ud-taler: ”Danmark har en unik mulighed for at fremme hele den grønne dagsorden og ideen om en bæredygtig udvikling i Europa. […] Vi har nu mulighed for at sætte et grønt finger-aftryk på Europa.”

PresseomtaleHvorfor gøre et stort nummer ud af EU-for-mandskabet, når der udelukkende er tale om en forvaltningsrolle? I og med at regeringens program er sammenfaldende med Kommis-sionens program, som er EU’s samlede pro-gram, er der stor chance for, at Danmark får

det meste igennem – og dermed kan det udadtil ligne dansk indflydelse i EU uden reelt at være det. Derek Beach kan ikke udelukke, at der er tale om en intern PR-mulighed for at belyse EU som noget positivt. Det er i tråd med den meste forskning, der viser, at omtale skal være positiv for, at det er muligt at ændre folks holdninger i denne situation: ”Det er en oplagt mulighed for at sende mindst to af for-beholdene til folkeafstemning efter EU-for-mandskabet.” Her henvises til forbeholdene vedrørende retslige anliggender og fælles forsvar. Dog forventer Derek Beach, at den kriseramte euro præger dagsordenen det næste halve år, hvorfor presseomtalen hovedsageligt bliver negativ – og det vil forpurre chancerne for at omvende danskerne: ”Jeg tror ikke, at for-mandskabet bliver en succes, hvis det vur-deres i forhold til at få positiv presseomtale af EU i foråret 2012,” afslutter han.

Minstre fra regeringen ved programmets præsentation. Fra venstre: Europaminister Nicolai Wammen, Økonomi- og In-denrigsminister Margrethe Vestager, Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Udenrigsminister Villy Søvndahl.

Kandestøberen

8

Europa og det europæiske samarbejde be-finder sig på flere måder i en krise. Siden fi-nanskrisen gjorde sit globale indtog i 2008 og efterfølgende udviklede sig til en verdens-omspændende økonomisk krise, er vi i Euro-pa blevet stillet overfor at skulle træffe en række vanskelige beslutninger. Beslutninger, der endnu ikke har beroliget markederne om den langsigtede bæredygtighed i europæisk økonomi i tilstrækkelig grad. Derfor kunne vi i 2011 tilføje gældskrise og tillidskrise hos markederne og den europæiske befolkning til dagsordenen for møderne i EU – for ikke at forglemme det langsigtede perspektiv i forhold til klima- og energiforsyningskrisen.

Udfordringerne er derfor mange. Udfordring-er, som alle europæiske regeringer skal med-virke til at løse i fælleskab med EU-institu-tionerne. Frem til udgangen af juni måned har Danmark et særligt ansvar for at bidrage til fælles løsninger i EU via vores formand-skab. Vi kan naturligvis ikke løse alle Europas udfordringer i løbet af seks måneder, men min forventning og klare ambition er, at vi får taget vigtige skridt i den rigtige retning.

Vi er nu cirka en måned henne i det danske formandskab, og vi har benyttet startfasen af formandskabet til at få drøftet vores for-mandskabsprogram med de vigtigste samar-bejdspartnere i blandt andet Kommissionen og Europa-Parlamentet samtidig med, at vi har fået kontakterne rundt omkring i de eu-ropæiske hovedstæder på plads.

Vi er derfor nu godt i gang med selve arbej-det med at indfri formandskabets prioriteter,

som statsministeren og jeg selv har præsen-teret ved flere lejligheder i både Danmark, Strasbourg og Bruxelles. Overskrifterne for det danske EU-formandskab er: Et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa. Det er overskrifter, der definerer de udfordringer vi står overfor i EU, men som samtidig bærer præg af klare dan-ske fingeraftryk.

For det er helt nødvendigt at bringe større ansvarlighed ind i europæisk økonomi og budgetplanlægning. For flere lande har des-værre ikke haft styr på økonomien. Det skal der nu rettes op på. Men vi skal også kigge ud over genopretning af EU’s økonomier og skabe større dynamik ved at vedtage initia-tiver, der kan sikre langsigtet vækst og skabe job i Europa. Samtidig skal vi tænke grønt og bæredygtigt, så vi sikrer et økonomisk fun-dament, der afspejler vores ambitioner på klimaområdet og som kommende genera-tioner vil kunne nyde gavn af. For regeringen er indsatsen på det grønne område højt prio-riteret, så vi sikrer vækst, der både kan skabe beskæftigelse og større bæredygtighed. En-delig skal vi skabe et mere sikkert Europa ved bl.a. at styrke samarbejdet på det rets-lige område, så det bliver nemmere at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet internt i EU.

Det er en stor mundfuld, og det danske for-mandskab er blot én af mange aktører, der skal bidrage til at hive resultaterne i land. De permanente EU-aktører som formanden for Det Europæiske Råd og Udenrigsrepræsen-tanten er vigtige samarbejdspartnere, hvis

Tema: FormændEuropaminister Nicolai Wammen

europaministeren@um.dk

Europæisk samling i en krisetid

9

2012

de danske prioriteter for de første seks måneder af 2012 skal realiseres, og derfor har regeringen et tæt samarbejde med dem.

Foruden at gøre vores til, at EU kommer ud af krisen, skal vi samtidig drive det daglige maskinrum i EU, sætte dagsordenen for tusindvis af møder på embeds- og politisk niveau og hive konkrete resultater i land. Re-sultater, der demonstrerer værdien af EU-samarbejdet for de europæiske borgere. Jeg er ansvarlig for formandskabets forberedelse og afvikling og vil i den forbindelse skulle sidde for bordenden ved ministermøderne i Det Generelle Råd, hvor EU’s budget for 2014-2020 forhandles. Det er et budget, som vi fra dansk side ønsker i højere grad skal målrettes uddannelse, forskning og vækst-rettede tiltag og i mindre grad land-brugsstøtte og strukturfonde. Budgettet er på ca. 7.500 mia. kr., og interesser og syns-punkter i de respektive medlemslande er ofte mange – og vidt forskellige – så det bliver en stor opgave under dansk formandskab. En opgave, som formentlig først afsluttes helt i slutningen af 2012.

Vi skal de kommende måneder levere et vel-lykket og velkoordineret EU-formandskab,

hvor alle danske ministre bidrager til for-mandskabets gennemførelse på deres re-spektive ansvarsområder. Nøgleordet for det danske formandskabs rolle er derfor samar-bejde. Samarbejde på tværs af de 27 regering-er i EU. Samarbejde på tværs af Eurozone-lande og lande, der står udenfor Euro-samarbejdet. Og samarbejde på tværs af de europæiske institutioner. Det bliver den helt centrale rolle for det danske formand-skab; at påtage sig rollen som brobygger mellem de skel, der lurer og potentielt truer med at opdele EU i fraktioner og forskellige ”hastigheder”. Det er en vanskelig og kræv-ende opgave, men Danmark har historisk set gennemført professionelle formandskaber, hvor der bliver set ud over egne nationale interesser og forhandlet på grundlag af, hvad der er i Europas samlede interesse. Det er naturligvis også regeringens tilgang ved dette formandskab.

Hvis vi derfor indfrier vores vigtigste suc-ceskriterium for formandskabet – at Dan-mark som formandsland leverer varen ved at optræde professionelt, effektivt og åbent – kan vi have en forhåbning om, at Europa kan spejde vejen ud af krisen ved formandskab-ets afslutning, så vi igen kan få gang i hjul-ene i Europas økonomier. Europa skal i arbej-de.

Europaminister Nicolai Wammen

“ Det bliver den helt centrale rolle for det dan-ske formandskab; at påtage sig rollen som brobygger mellem de skel, der lurer og potentielt truer med at op-dele EU i fraktioner og for-skellige ”hastigheder”.

Kandestøberen

10

Mikkel Broen Jakobsen mikkelbroenj@hotmail.com

Som indehaver af formandskabet for Rådet i EU har Danmark to hovedopgaver at va-retage. Den ene er at lede forhandlingerne i EU’s forskellige rådsformationer på alle niveauer, dvs. i Ministerrådet, i COREPER og i arbejdsgrupperne. Den anden er at repræsen-tere Rådet i forhandlingerne med EU’s andre institutioner, dvs. Kommissionen og Europa-Parlamentet. Det danske formandskabs va-retagelse af disse to opgaver vil i høj grad blive bedømt på, om det lykkes at skabe et godt samarbejde mellem medlemslandene, om det lykkes at lave de kompromisforslag, der skal til for at samle medlemslandenes op-bakning, og om det i sidste ende lykkes at levere konkrete resultater. I den forbindelse er det helt afgørende, at det danske formand-skab optræder åbent og professionelt, og at det formår at indtage rollen som en effektiv og neutral mægler i forhandlingerne. Til at sikre dette er der forud for overtagelsen af formandskabet gået adskillige måneders for-beredelse i de danske fagministerier og på den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Nye institutionelle betingelserDet danske formandskab kan ikke spille helt den samme rolle som i 2002. Det skyldes dels, at der ikke som dengang er ét stort pro-jekt at forhandle på plads, og dels, at der med Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 er indført en række nye, institutionelle betin-

gelser. For det første har Det Europæiske Råd fået en fast formand, Herman van Rompuy, og EU har samtidig fået en fast udenrigs-repræsentant, Catherine Ashton. Det betyder, at det danske formandskab ikke skal lede forhandlingerne mellem EU’s stats- og rege-ringsledere og heller ikke forhandlingerne i rådsformationen for udenrigsanliggender, men i stedet skal arbejde tæt sammen med

den faste formand og udenrigsrepræsentant. For det andet har Europa-Parlamentet fået større indflydelse, og det er derfor i højere grad end tidligere vigtigt, at der bruges res-sourcer på at skabe et godt samarbejde hermed. Endelig indgår det danske formand-skab denne gang i et trio-formandskab (med Polen og Cypern), hvor tre formandskaber,

Den 1. januar 2012 overtog Danmark for syvende gang formandskabet for Rådet i EU. Første gang var i 1973, og senest var i 2002, hvor udvidelsen af EU fra 15 til 25 med-lemslande blev forhandlet på plads. Denne gang indtager Danmark formandskabsstol-en på et af de mest kritiske tidspunkter i EU’s historie i skyggen af den europæiske gældskrise.

Tema: Formænd

Danmarks EU-formandskab er skudt i gang

“ Efter en række cere-monielle begivenheder, åbningstaler og minister-præsentationer i januar er det dog først for alvor nu, at arbejdshandskerne trækkes på.

11

2012

der efterfølger hinanden, samarbejder om et fælles politisk program for den samlede pe-riode på halvandet år.

Formandskabets prioriteterPå trods af disse nye institutionelle be-tingelser har Danmark fortsat en stor mu-lighed for at påvirke EU’s dagsorden under sit seks måneder lange formandskab. Ud over at kunne bestemme, hvordan forhandlingen af Kommissionens lovgivningsinitiativer skal tilrettelægges, kan formandskabet også vælge at sætte fokus på specifikke emner ved fx at lade Rådet forhandle om en poli-tisk bindende udtalelse, der opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at iværksatte konkrete tiltag på et område. Den 6. januar 2012 fremlagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (A) det danske formand-skabsprogram ”Europa i Arbejde”, hvori det danske formandskabs prioriteter samles un-der fire hovedoverskrifter. Under overskrift-en ”et ansvarligt Europa” er det det danske

formandskabs målsætning at styrke den fi-nanspolitiske disciplin og økonomiske stabil-itet i EU’s medlemslande, samt at nå så langt som muligt med forhandlingerne af EU’s flerårige budget (MFF) gældende fra 2014 til 2020. Med målsætningen om ”et dynamisk Europa” ønsker det danske formandskab at videreudvikle det indre marked, således at dets fulde vækstpotentiale udnyt-tes. Herunder er særligt udviklingen i retning af et digitalt indre marked en prioritet. Under overskriften ”et grønt Europa” ønsker det danske formandskab at sætte fokus på ener-gieffektivitet og miljøvenlighed med henblik på at skabe bæredygtig vækst og grønne jobs. Og endelig vil det danske formandskab med målsætningen om ”et sikkert Europa” arbejde for at sikre EU’s borgere mod bl.a. grænseoverskridende kriminalitet og sund-hedstrusler.

Den første månedDen første måned af det danske EU-formand-skab er allerede overstået, og det er den ge-nerelle opfattelse, at Danmark er kommet ganske godt fra start. Efter en række cere-monielle begivenheder, åbningstaler og mi-nisterpræsentationer i januar er det dog først for alvor nu, at arbejdshandskerne trækkes på. De næste fem måneder vil vise, om det lykkes det danske formandskab at levere konkrete resultater. Der er ingen tvivl om, at den europæiske gældskrise giver et svært udgangspunkt for de mange forhandlinger, men den kan omvendt også udnyttes til at gøre aktørerne bevidste om, at det særligt i krisetider er nødvendigt at holde sammen og finde en fælles kurs. Tidligere præsident i USA, Richard Nixon, sagde engang: ”The presidency has many problems, but bore-dom is the least of them”. Det kommer for-mentlig til at passe godt på det danske EU-formandskab: Der vil helt sikkert opstå problemer undervejs, men kedeligt bliver det næppe.

Du kan læse mere om det danske EU-for-mandskab på www.eu2012.dk“ Det danske for-

mandskab kan ikke spille helt den samme rolle som i 2002.

Kandestøberen

12

Reorganisering i PF

Hvilke ændringer lægger PF’s bestyrelses egne forslag op til?Der lægges op til at udvide medlemstallet i bestyrelsen fra de nuværende 11 pladser til 13. ”Begrundelsen er, at når man er lidt flere, er der lige lidt mindre at lave pr. person”, fortæller Martin. Arbejdsbyrden som medlem af PF’s bestyrelse er nemlig ret stor, og et af redskaberne til at få mere tid og overskud til studierne kan være at dele arbejdsbyrden mellem flere personer. Det er også med hen-syn til arbejdsbyrden mellem udvalgene, forklarer Anne: ”Nogle udvalg har været eks-tremt belastede i perioder, og en udvidelse vil give mulighed for at konstituere sig an-derledes, så byrden mellem udvalgene måske kan fordele sig lidt mere ligeligt”. Som nyt bestyrelsesmedlem i PF kan man blive over-rasket over mængden af opgaver, især dem uden for udvalgene, og de opgaver kan måske blive varetaget bedre, hvis der er flere medlemmer af bestyrelsen. ”Vi håber, der kan blive mere plads til, at de forskellige udvalg kan koncentrere sig bedre om deres respek-tive områder”, supplerer Jakob. Der lægges dog ikke op til, at man kan differentiere mel-lem opgaverne, så nogle udelukkende tager sig af et bestemt område af PF’s arbejde. Der vil fortsat være en del ting, som skal løses i fællesskab. ”PF er stadig en enhed”, slår Mar-tin fast.

Der har i et godt stykke tid været forslag om en formand i PF – ligesom det for eksempel ses i ØF (Økonomisk Forening). Til dette års generalforsamling tyder det på, at dette forslag igen kommer op. Hvordan foregår beslutningerne i dag i bestyrelsen uden en formand? ”Der har altid været flad struktur i PF”, forklar-er Jakob. Det er flertallet, som bestemmer, men ofte stræbes der efter konsensus om de forskellige beslutninger – også selvom det til tider kan være en langvarig proces. ”Det er også en af de ting, vi bruger rigtig meget tid på”, nævner Anne og siger med et smil: ”Det

er nok meget typisk statskundskabere.”

Martin forklarer desuden, at bestyrelsen repræsenterer de studerende og deres for-skelligheder, og når de forskellige medlem-mer af bestyrelsen når til enighed, repræsen-terer det derfor de studerende bedre.

Mandag den 27. februar holder PF sin årlige generalforsamling. I denne forbindelse tog Kanden en snak med fire medlemmer af den nuværende bestyrelse: Jakob, Martin, Anne og Anders. Det blev til en snak om PF’s struktur, måder at tage beslutninger på og debatten om en formand.

Tema: FormændAmalie Østergaard

amalieoestergaard@hotmail.com

“ Det er flertallet, som be-stemmer, men ofte stræbes der efter konsensus om de forskel-lige beslutninger - også selvom det til tider kan være en langvarig proces.

13

2012

Hvad tror I, en formand ville betyde i PF’s bestyrelse? Man fornemmer hurtigt, at spørgsmålet om en formand har været til en del debat internt i bestyrelsen, og umiddelbart har den nuværende bestyrelse svært ved at se fordelene ved en formand. Som Martin siger det: ”Hvad kan en formand, som man ikke kan løse på andre måder?” Man foretrækker at løse beslutningerne og eventuelle konflik-ter i konsensus og have en klar fordeling af roller internt i bestyrelsen. Martin nævner, at risikoen for at tage forhastede beslutninger er større, når der ikke bliver snakket om dem i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Jakob forklarer desuden, at en eventuel formand kan komme til at sige nogle ting i en sam-menhæng, som måske ikke er repræsentative for hele bestyrelsen. Og hvis det ikke er repræsentativt for bestyrelsen, er det måske heller ikke repræsentativt for generalforsam-lingen.

Der kan dog godt spores visse fordele ved at have en formand for bestyrelsen. Anders nævner, at der engang imellem er behov for at tage hurtige beslutninger, og det kan gøres bedre med en formand. Med en flad struktur, som den er i dag, skal der nemlig først dis-kuteres internt i bestyrelsen, inden der kan tages en beslutning.

En af grundene til at en formand omvendt ikke er velegnet til en forening som PF, forklarer Anne med, at der ikke har været voldsomt mange opstillede til generalforsam-lingerne de sidste par år. ”En formand kan være god nok, hvis man er helt sikker på, at

man hvert år har en kompetent formand, men spørgsmålet er, om man kan være sikker på det?”, forklarer hun. De andre er enige, og Jakob nævner desuden, at en formand skal kunne kende de andre foreninger og foreningsmiljøet samt have sans for at for-nemme stemningen blandt statskundskaber-ne. Det kan kræve gengangere, og det kan være et problem. Anders fortæller, at der ikke er tradition for ret mange gengangere i PF. Engang imellem er der én, som bliver ved i to år [i den nuværende bestyrelse har Jakob været med i to år, red.], men det er langt fra sikkert, at der altid vil være gengangere, og det kan gøre det svært at vælge en formand, forklares der til slut.

Som PF ser ud i dag, vil den nuværende be-styrelse på denne baggrund ikke lægge op til et forslag om en formand, og hermed rundes debatten om en formand af denne omgang. Formand eller ej - mandag den 27. februar har du som medlem af PF mulighed for at høre mere om PF’s struktur og stemme om eventuelle ændringer ved den årlige general-forsamling. Hvis man har et hjerte, som brænder for PF, og man gerne vil prøve kræfter med PF-livet, er der desuden også mulighed for at stille op ved denne general-forsamling. Mere information om general-forsamlingen kan ses på facebook.com/poli-tologiskforening.

PF’s generalforsamling i 2011.

“ ”Der har altid været flad struktur i PF”, forklarer Jakob.

Kandestøberen

14

Engagér dig!Kommentar

Snart er det sæson for generalforsamlinger i studenterforeningerne, både inden for og uden for IFSK – og hvad så? Hvorfor engagere sig? Hvad får man ud af det og hvilke omkostninger har det? Det vil jeg med udgangspunkt i mine egne erfaringer, sup-pleret med pointer fra andre aktive i studenterforeningerne (primært PF’ere), forsøge at give et vejledende svar på.

Jakob Tobias Sevelstedjakob07@hotmail.com

“ Spørgsmålene melder sig derfor på stribe: Hvad er meningen med tilværelsen? Hvorfor gik jeg ind i foreningslivet? Hvad har ud-byttet været og har det været indsatsen værd?

D. 27 februar er der generalforsamling i Poli-tologisk Forening, hvilket bliver enden på min tid i bestyrelsen og formentlig starten på en lettere eksistentiel krise. Spørgsmålene melder sig derfor på stribe: Hvad er menin-gen med tilværelsen? Hvorfor gik jeg ind i foreningslivet? Hvad har udbyttet været, og har det været indsatsen værd? Bortset fra førstnævnte, mener jeg spørgsmålene har en almengyldig karakter, særligt for de der over-vejer en ”karriere” i foreningslivet. Jeg vil der-for give mine egne bud på svarene, suppleret med erfaringer fra andre – nuværende og forhenværende – bestyrelsesmedlemmer rundt om i foreningslivet.Mine motiver for at engagere mig i forenings-livet kan jeg ikke give nogen rationel rede-gørelse for. Jeg gik ind i PF-bestyrelsen al-deles uforberedt og primært på baggrund af opfordringer fra et par studiekammerater. Jeg blev valgt ind på baggrund af et løfte om at bestille pizza og bunde øl. Det er imidler-tid ikke alle, der har helt så ambitiøse drømme. Mathias Mark Bornæes (PF) be-grunder sit tilvalg af PF med et ønske om at engagere sig ud over studiet, og Anders Møller Lauritsen (PF) nævner et ønske om at bidrage til det sociale arbejde, som han inden bestyrelsen nød godt af. Andre melder om opbyggelsen af netværk og ønske om at have det sjovt som årsager. For mit vedkommende

har jeg i løbet af min bestyrelsestid både be-stilt pizza og bundet øl, men tiden i PF har også styrket mine kompetencer på andre om-råder. I stil med Mathias og Anders mener jeg, at særligt planlægningen af Faglig Dag har biddraget til min evne til at organisere og koordinere events som Faglig Dag. Jeg mener desuden, ligesom Niels Pagh fra Juridisk Sel-skab, at kontakten med det offentlige og det private erhvervsliv har givet mig nogle po-tentielt værdifulde kontakter samt en øget evne til at ”... gebærde mig i et sådant selsk-ab” som Niels Pagh formulerer det. Udbyttet

15

2012

foreningslivet. Jeg har i hvert fald haft det ekstremt sjovt med mange forskellige men-nesker i løbet af de sidste to år, hvilket i min optik i høj grad skal tilskrives foreningslivet (både internt og eksternt). Engagement i en studenterorganisation udgør altså et tradeoff mellem at nå at læse hele pensum to gange og have det sjovt – selvfølgeligt lidt afhæn-gigt af, hvilken forening man engagerer sig i og hvor god, man er til at disponere sin tid. Jeg har langt mange timers arbejde i PF og er ikke specielt velstuktureret, men jeg har alli-gevel klaret de faglige skær fornuftigt, og nej, jeg har ikke fortrudt mine år i bestyr-elsen i lighed med samtlige af dem jeg har vendt emnet med. Selv om særligt PF poten-tielt udgør en glidebane, så er det, som et meget gammelt bestyrelsesmedlem udtrykte det, ”en dejlig glidebane”, som kaster en masse nyttige erfaringer og bekendtskaber af sig. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre mig og de øvrige foreningsentusiaster kunst-en efter!

“ [Foreningsarbejde er] ... ”en dejlig glidebane”, som kaster en masse nyttige er-faringer og bekendtskaber af sig. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre mig og de øvrige foreningsentusiaster kunsten efter!

fra foreningsarbejdet er utvivlsomt forskel-ligt alt efter hvilken forening man gifter sig med. Fx skriver Frederik Vincent Langkilde om hans udbytte af redaktørarbejdet på Kan-den, at det har givet ham ”... noget på det sproglige plan. I hvert fald bliver jeg mere irriteret over kommafejl, end jeg gjorde før ...” Uanset udbytte har meget foreningsarbejde også omkostninger. Blandt andet faglige. For mit eget vedkommende kunne jeg i hvert fald tid tider godt have læst, hvor jeg i stedet har drukket øl og søvand. Desuden har jeg ofte haft svært ved at koncentere mig op til store arrangementer. Som Mathias påpeger er der kun 24 timer i døgnet, hvorfor aktivi-tet i en forening som PF kræver, at man er bevidst om, hvordan man strukturer sin hverdag. Jeg kan af gode grunde ikke sige om mine karakterer har lidt under PF, men både Mathias, Anders og Martin fra den nu-værende bestyrelse påstår, at de har fået bedre karakterer nu end før PF. Niels Pagh fra JUS anerkender, at hans studie led på det første semester i JUS, men at han har lært at vægte sin tid og energi, sådan at det hele kan nås. Igen varierer arbejdsbelastningen sandsynligvis fra forening til forening. Væsentligst er efter min mening det netværk, man har mulighed for at opbygge via

Kandestøberen

16

Det nye klagesystem: Erfaringer og fakta

Kandestøberens udsendte har mødt en ano-nym statskundskabsstuderende, som gerne vil fortælle om sine erfaringer med at klage (den studerendes identitet er Kandestøberen bekendt).

“Jeg valgte at klage, fordi jeg ikke synes, det arbejde jeg havde lagt i opgaven var i over-ensstemmelse med den karakter, jeg fik. Da jeg havde fået min karakter, sendte jeg eksaminator en mail og spurgte, om han havde tid til at give en tilbagemelding. Vi gennemgik så hele opgaven, og han fortalte, hvor der var fejl og gav en vejledende karak-ter til hver delopgave. På baggrund af hans udtalelse skrev jeg en klage på fire sider, hvor jeg modargumenterede eksaminator i de op-gaver, hvor jeg synes, jeg havde fat i den lange ende... og så begrundede og vurderede jeg selv hver delopgave.”

“Klagen skal indleveres efter to uger, så det var allerede ret besværligt, da jeg var på sommerferie i Østeuropa. Det er jo ikke sys-temets skyld, men det gør det jo ikke nem-mere. En måned senere får jeg så afslag på min klage, og der står, så vidt jeg husker, di-rekte i brevet, at afgørelsen er truffet på bag-grund af eksaminators vurdering, hvilket var ensbetydende med, at jeg på forhånd havde tabt første runde. Jeg får også afslag på min anke, hvorefter man kan henvende sig til

Endnu engang er eksaminer vel overståede. Men bare fordi opgaven er afleveret, og det sidste punktum er sat, er det hele ikke slut endnu. For så kommer karaktererne. Det er ikke alle, der ser frem til øjeblikket, hvor man logger ind på selvbetjeningen og med bankende hjerte ser tallet. Nogle bliver skuffede og andre glade – Kanden har mødt en af hver.

dekanen, men det synes jeg nu også var lige i overkanten!”

“Jeg klager aldrig igen. Det er et værre bu-reaukrati - og så er det en laang proces, der forfølger en i det efterfølgende semester - jeg klagede midt i august og fik svar den 29. No-vember.”

Det var altså mange kræfter og meget tid vores anonyme studerende lagde i sin klage – som dog ikke fik medhold.

Der er dog andre, der er anderledes heldige: Niels Elmelund fra 4. semester fik medhold i sin klage.

“Min makker og jeg klagede, fordi vi troede, vores opgave var bedre end den karakter, den havde fået. Vi vidste det ikke, og vi kend-te ikke så meget til systemet, så vi havde slet ingen forventninger til udfaldet.”

Klagen faldt dog heldigt ud for Niels og hans makker: “Eksaminator kunne godt se, at vi

ikke havde så mange fejl, som han havde angivet

Artikel

Gitte Kjær Petersen gitte.kjaer.petersen@gmail.com

“ “Jeg klager aldrig igen. Det er et værre bureaukrati - og så er det en laang proces...”

17

2012

i første omgang. Så vi fik medhold i den første klage, og opgaven blev indstillet til ombedømmelse ved en anden eksaminator. Det var dog en lang og rigid proces: Tidsfris-terne er meget korte og ligger jo altid i ferien. Klagen skal skrives inden for to uger, og vi ville gerne have en personlig tilbagemelding inden da. Både min makker og jeg var på fe-rie, så det var svært at nå.”

Da det endelig resultat forelå, havde Niels og hans makker fået én karakter højere end den oprindelige, hvilket de begge var godt til-fredse med. Til spørgsmålet om, om han ville klage igen siger Niels: “Ja. Men jeg vil kun klage, hvis jeg føler, det er sandsynligt, jeg kan få en bedre karakter. Men det er besvær-ligt, et rigidt system og en lang proces: Vi fik først vores karakter i november.”

Fakta om at klagesystemetHvornår kan du klage?Du kan klage over eksaminationsgrundlaget (f.eks. eksamensspørgsmål, eksamensopgaver eller lignende), prøveforløbet eller bedømmelsen (din karakter). Du kan også klage over retlige spørgsmål. Det kan f.eks. være at du mener, at eksaminator eller censor er inhabil. Du kan en-delig klage, hvis du mener, at universitetet har begået fejl i forbindelse med en prøve, eller der opstår mangler i forbindelse med en prøve, f.eks. væsentlige støjgener i prøvelokalet på grund af vejarbejder.

Det er studielederen, der træffer afgørelse i klager, der vedrører eksaminationsgrundlaget, prøve-forløbet eller bedømmelsen og i klager, der vedrører fejl eller mangler ved prøven.Det er dekanen, der træffer afgørelse i retlige klager.

Hvad skal du være opmærksom på?Du skal være opmærksom på, at din klage kan resultere i en lavere karakter! Du ikke er anonym, når du klager. Dvs. at dem der behandler din klage, kan se dit navn og studienummer. De har dog tavshedspligt. Klagen skal være fyldestgørende således at dem der behandler klagen får et solidt grundlag til at træffe en afgørelse på.

Hvad kan resultatet af en klage være?• dufårettilbudomenombedømmelsevednyebedømmere(kunskriftligeprøver),• dufårettilbudomenomprøvevednyebedømmere,eller• dufårikkemedholdidinklage.

Du har også mulighed for at anke, hvis du ikke får medhold.(fra www.studerende. au.dk/statskundskab)

Til andre der overvejer at klage, siger Niels: “Man skal føle sig helt sikker, og ventetiden er frustrerende.”

I næste nummer af Kanden vender vi tilbage med endnu en artikel om klagesystemet!

Kandestøberen

18

Jeg har syndet…

De milde:Vi vil hellere dele kontor med jer end med Kandidatforeningen. Kh. Jul. Kære Jul, det kan vi godt forstå.

Kære mennesker. Jeg er kommet til at skifte til psykologi... Kommer jeg stadig i himlen? Kære psykologistuderende. Du skal nok kom-me i himlen, du er trods alt stadig på det samme fakultet. Havde du skiftet til RUC eller humaniora, var det selvfølgelig en anden sag.

Jeg vil godt bare sige undskyld, fordi jeg er gået igennem forskerkantinen - men jeg vid-ste altså ikke, at det var et hemmeligt sted. Jeg trak en uskyldig 1. semester med mig i fordærv. Undskyld! Jeg ønsker at være et godt menneske, der lever i cølibat. Kære Fordærv-er. Du skal ikke være bekymret. De fleste 1. semesterstuderende har en forbløffende evne til at komme ovenpå igen efter trauma. Det er først senere på studiet at sådanne hæn-delser kan få fatale konsekvenser. Men hold dig for en sikkerheds skyld til samfundsfaglig kantine fremover

Jeg elsker sylte! Med god sennep og rødbed-er. Hvem gør egentlig ikke det?

Kære Gud, jeg har lavet lort! Sex før ægteska-bet. Og så endda på toiletterne ved kantinen! Tak for underholdningen, siger vi andre bare!

Kære Gud. Jeg vil føde Lasse Lindekildes og Rune Slothuus’ børn. Sorry to say, men de bliver smukke OG kloge. Det vil vi glæde os til!

Jeg har været sammen med min underviser, RS, hvad skal jeg gøre? Kære Synder, for at bearbejde oplevelsen kan du evt. starte med at skrive en afhandling med titlen: ”A critical note on RS”. Det er ofte igennem skrivepro-cessen, at vi for alvor lærer os selv at kende.

Jeg er meget ked af de hankønsvæsner, der er indgået i samkvem under falske forudsæt-ninger. Ja, min skede er stor. Det er ingen synd, min pige.

Simon Calmar er pivfræk. Oh yes, indeedMichael Bang er SÅ hot. Jeg har et crush baby. You’re not alone!Jeg har overvejet Gitte Sommer Harrits. Haven’t we all!

Kære Gud. ER Lasse Lindekilde mere lækker end Jørgen Møller, eller har Derek Beach’ ac-cent faktisk noget at skulle have sagt? Heldig-vis for menneskeheden valgte Eva at spise af kundskabens træ, således at vi skulle blive i stand til at svare på livets store spørgsmål.

Men lige præcis dette spørgsmål overskrid-

Til juledagen på IFSK modtog Kandens kloster mange syndsbekendelser, og siden da har Kandens nonner og munke bedt på vegne af de mange synder og ønsket dem tilg-ivelse. Nogle synder er vi ret sikre på nok skal blive jer forladt, andre er mere tvivl-somme. Læs selv med, og se om du kan kende dig selv eller dine venner. Til den per-son, der knaldede på toiletterne ved kantinen: jeg hørte jer godt.

Artikel

Lotte Dalgaard Christensen dalgaardchristensen@gmail.com

“ Jeg elsker sylte! Med god sennep og rød-beder. Hvem gør egentlig ikke det?

19

2012

er grænsen for hvor meget visdom, der egent-lig var i de æbler. Hvis jeg var Eva, ville jeg føle mig lidt snydt! For det er jo umuligt at svare på.

Min bedste ven optager mit hede onani på sin fon og deler med verden. Jeg nyder det i al stilhed. Det lyder som om, du har et sundt forhold til dig selv og din seksualitet, og det er ingen synd.

De grove:Jeg spillede squash med din hønes eneste æg. Det er sgu ikke i orden! Men heldigvis lægger høner flere æg, så du kan nå at gøre det godt igen.

Undskyld at jeg ikke slog til, da I hungrede efter toast. Jeg gjorde mit bedste. Til Gud: hvorfor må jeg aldrig forlade dette kloster? Hvilke rædsler gemmer sig på den anden side af disse mure? Hvis jeg lover at være kysk, må jeg så komme ud? Her er så koldt. Kh. den anonyme nonne Søster X. Kære Søster X, du svarer jo selv på dit spørgsmål: Så længe du ikke kan sørge for toast til folket, må du for-blive i klostret.

Jeg vil gerne bekende, at jeg har knaldet un-der trappen i økonomibygningen. Undskyld til de uskyldige jurister, der kom forbi og fik et syn, de ikke lige var forberedt på. Kh. den Syndige. Kære Syndige, vælg toiletterne ved kantinen næste gang, de skulle eftersignende være velegnede til den slags.

Kære Kanden. Jeg har syndet! Når jeg drøm-mer, optræder Silas’ mor tit og ofte i drømmene. Hun har altid lyn i øjnene og er iklædt en badedragt af pureste bacon. Jeg er bange! Det kan vi godt forstå, du har jo en syg underbevidsthed.

Jeg tog Laurits’ mødom, uden han vidste det. Samtykke plejer at være en god start på et sundt forhold. Hold igen med listepikken.

De utilgivelige: Tilgiv mig fader, for jeg har syndet. Jeg bed-rev utugt med chefredaktørerne fra Kanden,

og nu er jeg årets underviser. Hilsen Carsten. Kære Carsten. Det skulle have været en hem-melighed, men nu hvor du har bekendt, må vi desværre se os nødsaget til at opsige vores aftale om at kåre dig til årets forsker næste år. In your face!

Det er mig, der er Joachim B. Olsens spindok-tor. Undskyld! Kære Spindoktor, skyd venligst dig selv.

Jeg tror ikke helt på den med standardfejlen, men sig det ikke til min vejleder. - anonym Ph.D. Kære Ph.D., eftersom standardfejlen er så essentiel en del af statskundskabsstudiet, bør du overveje at skifte, før du forpester an-dre studerende med din tvivl.

Jeg er engang blevet stoppet af politiet i Randers. Er det egentlig ok? Kære Keld-krimi-nel. Det er ALDRIG ok at være i Randers – slet ikke når man tilmed bliver anholdt.

Jeg lovede en nonne min hammer, men da den var fri, var hun væk, og jeg gav den til en anden. Tilgiv mig herre! Vi var nogle, der ventede forgæves den aften. Damn you!

Kandestøberen

20

Prostitution, aktiv dødshjælp og fri hash?

Kandestøberen har taget en snak med Christoffer Green-Pedersen om, hvorfor Holland på visse områder kan ses som en policy-outlier i europæisk kontekst.

Artikel

Iben Appeltib_appelt@hotmail.com

Aktiv dødshjælpI Christoffer Greens artikel ”The Conflict of Conflicts in Comparative Perspective” er hovedproblemstillingen, hvorfor nogle poli-tiske emner bliver til konflikter i visse lande, mens de udebliver fra den politiske dagsor-den i andre. Dette er aktiv dødshjælp (eutanasi) et eksem-pel på. Siden 2001 har det i Holland været lovligt at udøve aktiv dødshjælp, men emnet var faktisk allerede i 1982 blevet politiseret, og har dermed længe været på den politiske dagsorden. I Danmark er emnet derimod sta-dig kendetegnet ved at være et ”non-political morality issue”. Årsagen hertil skal bl.a. findes i, at den hollandske partistruktur er anderledes end i Danmark. Christoffer Green uddyber: ”De kristende-mokratiske partier har altid stået meget stærkt i Holland, og det er blevet vigtigt for andre partier at gøre noget ud af at fortælle, at man er sekulær. Sådan er det ikke her-hjemme i Danmark – der ligger det implicit. De kristne partier i Holland er klar over, at de skal have en bredere appel i offentligheden end blot det at være kristne, for det er der ikke stemmer nok i. De andre partier ved der-for, at de ved at udfordre de kristelige grup-per på emner, hvor de kristne værdier virkelig kommer til at stå frem, vil ødelægge de kristne partiers muligheder for at fremstå som brede midterparter”. Det er altså grundlæggende den konflikt, der ligger mellem de kristne og sekulære partier,

Da jeg tidligere denne vinter tog en forlænget weekend i Amsterdam og vandrede op og ned af de smalle gader i Red Light District, havde jeg frit udsyn til både letpåklædte kvinder og hobevis af hashpåvirkede udlændinge. Jeg måtte i retrospekt aner-kende, at det var det største kulturchok, jeg nogensinde havde fået indenfor Europas grænser! På policy-områder som prostitution, eutanasi og rusmidler, adskiller Holland sig markant fra andre europæiske stater. Men er Red Light District hele Europas Ping Pong Road? Kanden har allieret sig med Christoffer Green-Pedersen, der i sin forskning ofte har beskæftiget sig med det politiske system i Holland og vil hermed søge at forklare, hvor-for Holland på disse områder kan ses som en policy-outlier i europæisk kontekst.

- Holland som policy-outlier

“ Jeg måtte i retro-spekt anerkende, at det var det største kul-turchok, jeg nogen-sinde havde fået inden for Europas grænser!

21

2012

skal den hollandske partistruktur igen til-skrives en del af ansvaret herfor, men han afviser derimod ikke, at der også kan være dybere historiske årsager til Hollands liberale politik: ”Holland har en meget stærk liberal tradition omkring disse spørgsmål, som har lange historiske rødder. Det liberale argu-ment har en stor klangbund i hollandsk poli-tik, fordi der hele tiden er et modsætnings-forhold til det kristne. Dette kommer virkelig til udtryk i diskussionen omkring prostitu-tion”. I Sverige er det til gengæld forbudt at købe sig til seksuelle ydelser, og Sverige har of-fentligt kritiseret Holland, og kaldt deres liberale politik for ”a strike against brother-hood”. Vil denne politiske uoverensstem-melse skabe anledning til konfliktpotentiale på andre politiske områder også? Til det svarer Green-Pedersen: ”Nej ikke som sådan. I EU-regi er det ikke noget man bland-er sig i. Men det interessante ved et emne som prostitution er netop, at det er forskel-ligt hvordan emnet forstås og bliver definer-et til at være en problemstilling af. I Sverige har man defineret det som et emne, der går imod ligestillingen. I Holland defineres det

der er årsagen til, at emner som eutanasi overhovedet kommer på den politiske dags-orden i Holland. De andre partier har en stra-tegisk interesse i at finde de emner, der får de kristne grupper til at fremstå sårbare. Men vil man så kunne forestille sig, at emnet eutanasi ville blive politiseret i Danmark, hvis Kristendemokraterne stod stærkere her-hjemme? Dette har iflg. Christoffer Green lange udsig-ter: ”Først ville Kristendemokraterne skulle opnå en styrke, hvor det at de var modstand-ere af aktiv dødshjælp, ville blive vigtigt for de andre partier. I Danmark har vi ikke den samme kristne-sekulære dynamik […] Det skyldes ikke, at vi i Danmark er bange for at diskutere den slags emner, men partierne foretrækker at diskutere emner, de har poli-tisk interesse i. Hvis Etisk Råd en dag skulle skifte holdning til emnet, ville en forandring måske være mulig, fordi partierne læner sig op af deres holdninger”.

ProstitutionProstitution har i Holland været et legalt er-hverv siden år 2000. På trods af, at de lokale myndigheder har store frihedsgrader til at udstykke egne regler, har Holland overordnet set en af Europas mest liberale politikker på prostitutionsområdet. Ifølge Green-Pedersen

Fortsættes...

Kandestøberen

22

som individets frihedsrettigheder. Retten til selvbestemmelse spiller en stor rolle i den hollandske debat”.

RusmidlerHash har i Holland været afkriminaliseret siden 1976, men efter bl.a. kritik fra Frankrigs side, har man indført massive stramninger omkring reglerne om hashbesiddelse og ind-tag i det offentlige rum. ”De liberale traditioner spiller igen en stor rolle i forståelsen af, hvorfor Holland er unik på dette område. Dog har man i Holland, lige-som i andre lande, også ført en politik, der er ”tough on crime”, hvilket også er en af år-sagerne til, at rusmiddelpolitikken nu er kommet under pres. Diskussionen om krimi-nalitet presser de traditionelle liberale”, forklarer Christoffer Green.

I sin bog ”Markets and Moral Regulation”, beskriver Paulette Kurzer, hvordan konstruk-tivisterne inden for IP ofte antager, at stater vil forme sine nationale identiteter i den in-teraktion, der foregår i de sociale strukturer og systemer, der omgiver dem. I forlængelse af dette konkluderer hun, at den større inte-gration i Det Indre Marked medfører en form for assimilisationsproces. Christoffer Green er enig i, at den interaktion, der forekommer gennem Det Indre Marked kan bidrage med inspiration landene imellem; dette er de nye fixerum og princippet om læ-geordineret heroin eksempler på, fordi landene her benytter sig af de frem-gangsmåder man bl.a. ser udøvet i praksis i Holland og Schweiz. Men på trods af, at Det Indre Marked fremmer interaktionen mellem de europæiske lande, mener Green-Pedersen ikke, at det nødvendigvis er så simpelt, som Kurzer fremstiller det: ”Forskellene skaber måske også et behov for at definere sig mere klart i forhold til hinan-den […] Man skal huske på, at de interne pro-cesser i landene er langt vigtigere. De foran-dringer der sker, skal man mere forstå ud fra de interne forhold i hollandsk politik, end hvordan Holland definerer sig selv udadtil”. Så hvordan ser fremtidens Holland ud? I forbindelse med antagelsen om, at Holland ønsker et skift i den politiske kurs på disse policyområder, skal man vel heller ikke un-derkende den faktor, at Holland har fået op-bygget en stor del af sin turistindustri på baggrund af imaget om ”det hollandske frisind”? Her erklærer Green-Pedersen sig enig, og fortæller afslutningsvist: ”Det vil tage lang tid for Holland at ændre sit image udadtil. Den opfattelse, man har af Holland, står jo nærmest skrevet i turistguiderne, og sådan noget ændrer sig ikke på kort sigt. Hvis man skulle se forandringer, ville det være på rus-middelområdet, fordi hele kriminalitetsdis-kussionen har potentiale for forandringer. På prostitutions- og eutanasiområdet vil man næppe se forandringer – nærmere tværtimod vil man se flere diskussioner om at libera-lisere lovgivningen yderligere”.

 StatsRådet:  AULA,  kantinen  og  printere  –  opfølgning  på  Brokkedagen!  AULA,  hvorfor  virker  det  ikke?:  Mange  er  utilfredse  med  AULA,  og  at  det  aldrig  virker.  Vi  kan  trøste  alle  med,  at  et  nyt  IT-­‐system  er  på  trapperne.  Hele  AU  skal  have  samme  system,  men  desværre  trækker  det  ud,  og  det  vil  først  være  i  2013,  at  vi  kan  sige  farvel  til  AULA  og  goddag  til  et  nyt  og  hurtigere  system!  For  dyr  mad  i  kantinen:  Dyr  mad  og  høje  priser  er  hverdagen  i  vores  kantine.  Vi  har  forsøgt  at  få  genindført  kantineudvalgene,  hvor  studerende  tidligere  har  haft  mulighed  for  at  komme  med  forslag  til  kantinedriften.  Sagen  er  endt  hos  Studenterrådet,  som  har  forhandlet  med  Studenterhusfonden,  som  ejer  kantinen.  Og  det  har  givet  succes!  Kantineudvalg  vil  blive  genindført  på  en  prøveordning,  og  forhåbentlig  vil  det  åbne  op  for  muligheden  for,  at  vi  kan  få  et  ord  indført  omkring  udvalget  af  mad  og  prisniveauet.    Egen  printer  til  eksamen:  Ved  de  to  sidste  eksamensperioder  har  der  været  eksperimenter  med  elektronisk  aflevering  af  eksamensopgaver,  og  på  sigt  vil  det  også  blive  aktuelt  ved  de  skriftlige  eksaminer  i  fx  NRGI.  Så  fat  mod,  det  er  snart  slut  med  at  medbringe  sin  egen  printer!  Samtidig  forsøger  vi  at  finde  en  måde  at  kunne  undgå  virvaret  med  gennemslagspapir  til  eksaminer  uden  hjælpemidler,  så  man  også  kan  bruge  computer  til  disse  eksaminer.      Husk  at  du  altid  kan  sende  forslag  til  statsraad@ps.au.dk  og  er  velkommen  til  vores  møder      

Kandestøberen

26

Kultur for fattigrøve

Med vintereksaminer overstået er det tid til at få hovedet ud af suppeterrinen og ind i den virkelige verden igen. Der er højst sandsynligt ikke mange guldmønter på din kistebund, så her er et par forslag til kulturelle indspark, der ikke vælter budgettet, og som giver lidt luftforandring fra universitetets gule ghettoer.

Artikel

Iben Appeltib_appelt@hotmail.com

Anders Kaackanderskaack@gmail.com

Søndagssalsa i Student-erhusetLæg nu ”Vild med Dans – Limited Edition for Collec-tor’s Box” fra dig, og tag da i stedet at få pudset skotøjet, og duk op i Studenterhuset, hvor Stakladen byder op til lækker salsadans, hver søndag i februar. Dette populære arrange-ment oser af hotte latino-moves (…og folk uden en

rytme i kroppen, der prøver at efterligne hotte latino moves) For bare 65 kr. får man undervisning + sal-satek, hvor der er fri leg på dansegulvet og en kold øl til at slutte weekenden af på. Så selvom man er født med en forræderisk salsarøv, gør det slet ikke noget, for der sidder ingen Jens Werner eller Britt Bendixen og skal uddele 10-taller. Søndagssalsa alle søndage i februar, Stakladen, Nor-dre Ringgade 3, Kl. 18.15-19.30: Undervisning, Kl. 19.30-23.00: Salsatek. Entré: 65 kr. for ikke-medlem-mer, 55 kr. for medlemmer.

Poetiske smæld i hovedkvarteretHaps er et poetry slam-arrangement, der løber af stab-len en torsdag i hver måned på HeadQuarters. Poetry slam er en slags Fight Night for folk med et digt på hjerte. Det hele er ret simpelt: Der er mellem fire og ti slammere (det hedder digterne), og hver slammer har tre minutter og ti sekunder til at fremføre et digt, de har lavet hjemmefra. Nogle slammere er helt unge, nogle er lidt ældre. Nogle kan deres digte i hovedet, nogle læser dem op. Nogle nærmest råber dem ud, nogle er meget stilfærdige. Til at bedømme hver slam-mer har arrangørerne tilfældigt udpeget fem dommere blandt publikum, der vurderer hver slammer. De bedste slammere går så videre til finalerunderne, hvor de fremfører nye digte, og til sidst har man en vinder. Haps er et vældig hyggeligt arrangement, det er nemt at gå til, og mange af slammerne er også ret gode. Det kan være en fordel at komme i god tid, hvis man gerne vil have en god siddeplads, for der bliver hurtigt fyldt. Haps har sin egen facebook-side (bare søg på Haps), og får man mod på selv at slamme, kan man også skrive til arrangørerne dér.Kong Vinter-slam, torsdag d. 9. februar kl. 20.00-23.00 på HeadQuarters ved Musikhuset. Entré: 30 kro-ner.

27

2012

Den Lille Drage med den store stemme Efter den først annoncerede koncert i november blev udsat, er svenske ”Little Dragon” nu endelig klar til at indtage scenen på Voxhall. Så hvis man nyder elektro-rock med et alternativt, skævt og soulfyldt udtryk, er Little Dragon februars bedste bud. Forsanger Yukimi Nagamo har en fascinerende, fløjlsblød stemme, der nærmest smelter i øregangene. Damon Albarn fra Go-rillaz er inkarneret fan af Nagamos musikalske udtryk, hvilket førte til gæsteoptræden på 2 af sangene i Go-rillaz-albummet ”Plastic Beach”, der uden tvivl har skabt international opmærksomhed om bandet. Roskilde-gængere anno 2011 har muligvis allerede haft glæde af bandets optræden på Odeon scenen, men nu får man altså muligheden for at se eller gense bandet her i Aarhus. Skal du overbevises, så lyt til numrene ”Twice”, ”Ritual Union” og ”Feather”. Mandag d. 13. februar, døre åbnes kl. 20.00, start kl. 21.00, Entré: 140

10 timer til Paradis i Øst for Paradis Dette danske drama er baseret på Mads Matthiesens prisvindende kortfilm ”Dennis”, der omhandler den 38-årige bodybuilder af samme navn, der stadig bor hos sin overbeskyttende mor, som han har et klaustro-fobisk og hæmmende forhold til. Da Dennis’ onkel hjemvender fra Thailand med sin nye thailandske kone, beslutter Dennis sig for at ville tage på samme rejse for at finde en kæreste, hvilket ikke er let for det enorme muskelbundt, der aldrig rigtig har forstået sig på det med kærligheden. ”10 timer til Paradis” er en film om kærlighed og løsrivelse fra tilværelsens trygge rammer. Som en smagsprøve på, hvad man har i ven-te, kan man i mellemtiden se kortfilmen ”Dennis” af 18 min. og 10 sekunders varighed på Youtube. ”10 timer til Paradis” har premiere i Øst for Paradis d. 26. januar, men spiller også i andre biografer i Aar-hus. Vær dog opmærksom på at spilletiden kan være begrænset. Pris: 70 kr.

Litte Dragon.

Stillbillede fra 10 timer til paradis. Foto: SF Film.

Kandestøberen

28

Sociologi - for hyggens, overblik-

ket eller faglighedens skyld?

Vi ser overordnet tre årsager til dette prob-lem, den teoretiske forståelse af faget, fagets praktiske aspekt og brugen af sociologi i an-dre fag. Vi vil nedenfor redegøre for hvert af de tre problemer i detaljen, hvorefter vi vil fremsætte en konklusion og et par overvejel-ser til, hvad man kan ændre for at give de studerende et større udbytte af faget.

Den teoretiske forståelse af fagetDen teoretiske forståelse af faget bliver ud-hulet af to problemer, som binder sig op på forelæsning/holdtime-modellen. Hold-timerne lider ofte under ‘Conceptuel stretch-ing’, hvilket vil sige, at de enkelte begreber, modeller, og forklaringer får lov at indeholde og dække over næsten hvad som helst. Fx kan Bourdiues felter være alt fra det politiske liv til en samtale mellem to tilfældige person-er. Problemet er, at hvis man lader teorier eller begreber indeholde alting, så mister de forklaringskraft og mening. Som med Bour-diues felter bidrager det ikke med noget at beskæftige sig med dem, hvis enhver inter-aktion udgør et felt. Så kunne vi lige så godt snakke om interaktion i stedet. Roden til dette problem stammer i vores øjne fra forelæsningernes struktur, hvor kritik og afgrænsning af teorier er underprioriteret, og hvis inkluderet, så er det placeret til sidst i forelæsningen. Det medfører, at hvis tiden løber fra forelæseren, er det denne del af

undervisningen, som vi alle går glip af. Det efterlader os med overambitiøse teorier, der forklarer alt og dermed intet. Resultatet er, at grundlaget for diskussion bliver udtyndet og den forståelse de studerende må hente hos deres instruktorer stiller urimeligt høje krav til disses faglighed. Det bliver instruktorenes opgave at sætte rammerne for en god diskus-sion, og det resulterer i manglende afgræns-ning og conceptual stretching. Alt bliver pludselig en relevant overvejelse og en god pointe, og Sociologi er dermed reduceret til et snakkefag, hvor alle teorier kan forklare alt.

Den praktiske brug af teorier Undervisningsforløbet lider under mang-lende sammenhæng mellem de faglige for-mål, forløbet og den afsluttende eksamen. På trods af, at både formål og eksamen lægger vægt på den studerendes evne til at anvende teorier i praksis, er det praktiske aspekt stort set fraværende i selve forløbet. Dette har konsekvenser både for den studerendes evne til at besvare eksamen, men også for den fag-lige værdi og forståelsen af faget generelt. I fagets formålsbeskrivelse står der, at de studerende skal kunne redegøre for fagets teorier, sammenligne disse og kunne an-vende dem i praksis. Dette stemmer meget godt overens med den eksamen, der afslutter forløbet. Her har de studerende en uge til at

Sociologi er et relevant fag for statskundskabere. Sociologi giver redskaber til at se verden med med varierede teoretiske briller, og disse redskaber gør os i stand til at opdage problemer, årsager og løsninger, som ellers ikke er os tilgængelige. Men i sin nuværende form og position på bacheloren er det både uklart, hvad faget skal bidrage med, ligesom fagets potentiale forbliver urealiseret.

Debat: Sociologiundervisning

Sarah Jungesarahajunge@gmail.com

Ayham Francies Al Malehayham.al@gmail.com

29

2012

skrive en opgave, der redegører for, sam-menligner og anvender to (eller tre) sociolo-ger i praksis på en given case. Problemet er blot, at undervisningen ikke giver de studerende forudsætninger for at kunne dette. Der er meget lidt skriftlighed i forløbet på trods af, at den studerende til eksamen testes på en skriftlig opgave. Der-udover er forløbet struktureret, så der be-handles én sociolog ad gangen. Dette bety-der, at der sjældent bruges tid på hverken sammenligning af forskellige teorier eller diskussioner af de enkelte teoriers forkla-

ringskraft i forhold til hinanden. Dette lever for det første ikke op til undervis-ningens formålsbeskrivelse, ligesom det

for det andet gør det meget svært at bruge redskaber fra undervisningen til at besvare sin eksamensopgave og sidst indikerer det, at forløbet i højere grad skal give et fagligt overblik end praktisk erfaring. Denne pointe understreges desuden af, at undervisningen kun i meget lille grad anvender teorier i prak-sis. Forelæsningerne giver en teorietisk ind-førsel i de forskellige sociologers tanke-gange, mens holdtimerne, som skulle give den praktiske vinkel, bruges på at gå i dyb-den med dele af teorien ofte på teoretisk niveau, og derfor ikke giver mulighed for at anvende teorien i en analyse foretaget af de studerende.

Manglende brug af sociologi i andre fagSociologi som videnskabelig disciplin har som nævnt i indledningen stor relevans for statskundskabsstuderende. Det kan derfor undre, at de indsigter Sociologi giver os, ikke

lader sig anvende i andre fag på semestret. Det er sandt, at der mellem Almen Statskund-skab og Sociologi er en koordinering i forhold til stofområderne, men det er ikke ensbetyd-ende med, at indsigter lært i et fag kan be-frugte forståelser i et andet. For eksempel kan man i Almen Statskundskab ikke dis-kutere præmisserne for de studier, der foretages, med sociologiske termer. Det ville være et uretfærdigt højt krav at stille instruk-torerne, at de skulle kunne kapere både pen-sum i Sociologi og Almen Statskundskab, men det efterlader samtidigt et stort fagligt potentiale uudnyttet. Konklusion Forløbet vil både give de studerende et overblik, en teoretisk forståelse og redskaber til at anvende sociologien i praksis. Undervis-ningen formår ikke at leve op til disse tilsam-men overambitiøse mål og det betyder, at de studerende efter et halvt års undervisning i Sociologi ikke har andet end stiftet bekendt-skab med den videnskabelige disciplin. Skal vi have et fagligt udbytte ud over be-kendtskab med faget og fortsat anvende den nuværende model, kræver det, at vi nedsæt-ter ambitionsniveauet i omfanget af teorier og toeretikere, så vi kan koncentrere os dyb-ere og mere kvalificeret med de enkelte (ud-valgte) teorier.Alternativt kunne vi gentænke hele formen for sociologiundervisningen. Vi kunne frigøre faget fra sit standardpensum og i stedet give den studerende en liste over relevante forelæsninger, artikler og bøger af og om for-skellige teoretikere. Lade forelæsningerne være overbliksgivende og afskaffe instruk-tortimer til fordel for instruktorcafeer, hvor instruktonerne kunne få lov at specialisere sig i bestemte dele af sociologien. Så kunne deltagelseskravet til de studerende være 5-6 obligatoriske skriftlige opgaver i stedet for mundtlige oplæg. En sådan model ville give de studerende en forståelse for sociologiens redskaber og potentiale, ligesom den ville styrke sammenhængen mellem formålet, for-løbet og eksamen. Og det er vel det, vi alle ønsker af faget Sociologi?

“ Undervisningen formår ikke at leve op til disse tilsam-men overambitiøse mål og det betyder, at de studerende efter et halvt års undervisning i Sociolo-gi ikke har andet end stiftet be-kendtskab med den videnskabe-lige disciplin.

Kandestøberen

30

Sociologidebat: Svar på indlæg

Vi vil i sociologiafdelingen gerne kvittere for det indkomne debatindlæg vedrørende socio-logiundervisningen på 3. semester af bache-loruddannelsen i statskundskab. Vi deler til fulde forfatternes vurdering af, at sociologi er et relevant fag for statskundskabere, lige-som vi deler ambitionen om, at sociologiun-dervisningen skal være på et højt fagligt niveau og give de studerende både teoretisk overblik, indsigt og redskaber til anvendelse på konkrete, empiriske problemstillinger. Derfor er vi også altid klar til at diskutere, om der er ting, som kan gøres anderledes og bedre.

Samtidig mener vi dog, at dele af den frem-førte kritik af sociologiundervisningen er skudt forbi, og at den sammenholdt med fag-ets midtvejsevaluering med holdrepræsen-tanter samt den afsluttende evaluering af faget forekommer at være udtryk for en min-dretalsbetragtning. På midtvejsevalue-

ringsmødet fremførte de fleste hold-repræsentanter erfaringer fra undervisningen, som går imod skribenternes opfattelse af undervisningens manglende fokus på prak-tisk anvendelse af sociologisk teori, sammen-ligning og afgrænsning af teoriernes udsig-elseskraft. Ligeledes synes det faktum, at 76 % af de studerende i fagets afsluttende eva-luering erklærer sig helt enige/enige i, at faget har været ’meget udbytterigt’ (88 % når adspurgt om holdundervisningen), samt det forhold, at 82 % er helt enige/enige i, at ’der har været en god sammenhæng mellem forelæsninger og holdtimer’, at tale imod påstanden om, at fagets potentiale forbliver urealiseret, og at fagets grundlæggende til-rettelæggelse skulle have noget med dette at gøre.

Debatindlægget om sociologiundervisningen fremfører tre kritikpunkter, som vedrører den teoretiske forståelse i faget, den praktiske brug af teorier i faget samt den manglende brug af sociologi i andre fag på statskund-skabsuddannelsen. Vi vil i det følgende for-holde os til disse kritikpunkter i nævnte ræk-kefølge.

Det fremføres i indlægget, at sociologiunder-visningen er præget af ’conceptual stretch-ing’, og at dette bunder i en manglende foku-sering på kritik og afgrænsning af behandlede sociologiske teorier. Lad os starte med at slå fast, at vi deler skribenternes overbevisning

Afdelingen for Sociologi svarer på Sarah Junge og Ayham Al Malehs debatindlæg.

Debat: Sociologiundervisning

På vegne af Afdelingen for Sociologi,koordinator, ph.d., adjunkt Lasse Lindekilde

lindekilde@ps.au.dk

31

2012

om, at sociologi er en disciplin, som bør være kendetegnet ved begrebsmæssig præcision og diskussion af teoriers begrænsninger og udsigelseskraft i forhold til konkrete em-piriske problemstillinger. Det er derfor uhel-digt, hvis indlæggets forfattere efter under-visningen har siddet tilbage med en fornemmelse af, at fx Bourdieus begreb om felt kan bruges om alt. Det har ikke været Bourdieus eller vores hensigt at formidle dette!

Sociologisk teori består ofte af forholdsvis brede makroperspektiver eller tilgange, som tilbyder en ramme for at forstå sam-fundsmæssige udviklinger og forandringer. Af den grund opererer teorierne også ofte med abstrakte begreber, såsom feltbegrebet, hvis styrke ligger i, at det kan finde anven-delse på en række forskelligartede empiriske områder. Det springende punkt, og det som sociologiundervisningen er lagt an på at syn-liggøre, er diskussionen af, hvornår et givet teoretisk begreb eller perspektiv er produk-tivt i forhold til en konkret problemstilling, og hvornår vi dermed bliver klogere på prob-lemet ved at anvende teoriens begreber. Dermed ikke sagt, at det er legitimt at strække teorier og begreber unødigt, men det kan være analytisk frugtbart fx at dis-kutere, hvordan Durkheims teori om arbejds-deling og solidaritet kan berige en analyse af solidaritet i forhold til indvandring i Europa i dag, eller om Luhmanns teori om funktions-

systemer er frugtbar i forhold til at blive klogere på udlicitering i den offentlige sektor og de styringsmæssige problemer

forbundet hermed. Ansvaret for at struk-turere sådanne diskussioner og for at undgå ’conceptual stretching’ falder selvfølgelig til-bage på fagets undervisere. Derfor er en stor del af fagets forelæsninger målrettet en ind-føring i og definition af teoriernes kernebe-greber samt udforskning af teoriernes af-grænsning gennem eksempler og sammenligninger. Efter nøje koordination på ugentlige møder mellem undervisere og in-struktorer har det dernæst været op til in-struktorerne og de studerende at videreføre diskussionen af teoriernes anvendelse og udsigelseskraft på en række udvalgte em-piriske problemstillinger.

Debatindlæggets skribenter fremfører de-suden, at kritik af de forskellige teorier synes underprioriteret på sociologiforelæs-ningerne. Eksplicit kritik af teorier er en del af det at skabe afgrænsning og præcision, men det er sammenligning og empirisk af-prøvning af teoriernes anvendelighed så san-delig også. Samtidig kan der være en tendens til, at abstrakt kritik af teori uden relation til konkrete problemstillinger bliver tom og re-sulterer i en form for standardforståelser som fx, ”Marx kan kritiseres for at have for meget fokus på strukturerne og for lidt fokus på individerne”. Denne kritik er korrekt, men den gør os ikke meget klogere. Derfor har vi i forløbet prioriteret den kritiske diskussion af teoriernes empiriske anvendelse fremfor præsentationen af standardkritikker på forelæsningerne.

“ Derfor er vi også altid klar til at diskutere, om der er ting, som kan gøres anderledes og bedre. Samtidig mener vi dog, at dele af den fremførte kritik af so-ciologiundervisningen er skudt forbi (...)

“ Derfor er en stor del af fagets forelæsninger målrettet en indføring i og definition af teo-riernes kernebegreber samt ud-forskning af teoriernes afgræns-ning gennem eksempler og sammenligninger.

Kandestøberen

32

Det andet fremførte kritikpunkt vedrører so-ciologifagets praktiske organisering og rum-mer en påstand om, at faget ikke lever op til dets målbeskrivelser om at gøre de studer-ende i stand til at kunne redegøre for, sam-menligne og anvende fagets teorier og be-greber. Vi diskuterer løbende den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af under-visningen, ligesom vi pt. er i gang med en revision af fagets målbeskrivelser med hen-blik på at gøre dem endnu mere konkrete og præcise. Men vi kan bestemt ikke genkende påstanden om, at undervisningen ikke hænger sammen med måbeskrivelserne, hvilket understøttes af fagets evalueringer.

“ Eksplicit kritik af teorier er en del af det at skabe afgræns-ning og præcision, men det er sammenligning og empirisk af-prøvning af teoriernes anvende-lighed så sandelig også.

Evnen til at redegøre for fagets teorier va-retages primært på forelæsningerne, mens evnen til at anvende fagets teorier og begre-ber trænes på to måder: For det første ved at læse og diskutere tekster, som anvender so-ciologiske teorier på konkrete problemstil-linger, og for det andet ved gennem hold-timernes ugesedler at stille en række spørgsmål, som eksplicit beder de studer-ende om selv at applicere begreber på det empiriske materiale. Evnen til at sammen-ligne teorier trænes løbende på forelæs-ningerne (hvilket i mange evalueringer er fremhævet som en styrke ved undervisning-en), og ved at instruktorerne i holdtimerne – efter grundig koordination med underviserne – har sammenlignet hhv. klassiske og mo-derne sociologiske teorier. Hertil kommer, at vi i år som noget nyt har målrettet en hel forelæsning til en tematisk sammenligning af

forskellige sociologiske teorier under over-skriften ’Social differentiering og integration’.

Debatindlæggets forfattere efterspørger i sammenhæng med kritikken af undervisnin-gens tilrettelæggelse også en højere grad af skriftlighed i faget, fx ved at indføre flere mindre skriveøvelser. Skriftlighed er vigtig, hvorfor sociologifaget også har en indlagt en prøveeksamen, som i indhold modsvarer den 7-dages hjemmeopgave, faget afsluttes med. Vi er af den overbevisning, at kravene til skriftlig fremstilling i forbindelse med denne eksamensform bedre trænes ved at prøve kræfter med én større opgave, som de stud-erende har rimelig tid til at besvare, end via flere mindre opgaver.

Det sidste fremførte kritikpunkt, vedrørende den manglende inddragelse af sociologiske indsigter i andre fag på statskundskabsud-dannelsen, opfatter vi som rettet mod koordi-nationen mellem grundfagene generelt. Her vil vi blot fremføre, at selvom koordination og lydhørhed fagene imellem selvfølgelig er med til at integrere statskundskabsuddan-nelsen, så ligger det nu en gang også i ud-dannelsens struktur, at man på bachelor-grundfagene fokuserer relativt snævert på fagets eget indhold og skoledannelser, mens der så på 6. semester og kandidatdelen er rig mulighed for at kombinere fagfelter og gå på tværs. Endvidere finder vi det her væsentligt at understrege, at ansvaret for at koble mel-lem grundfagenes indsigter og teorier også påhviler de studerende selv.

Lad os afslutte med at pege på, at megen af den fremførte kritik i debatindlægget synes at blive gjort til skamme af eksamensresul-taterne fra sociologiforløbet i år og tidligere, hvor vi i samarbejde med censorer fra andre universiteter og institutioner bedømmer de studerendes præstationer. Et relativt højt gennemsnit og få dumpede studerende vid-ner om, at de studerende faktisk godt formår at honorere fagets læringsmål, som jo udgør grundlaget for bedømmelsen af opgaver.

Bestyrelsesåret 2011/2012 lakker nu for alvor mod enden. Denne bestyrelse har kun tilbage at byde op til dans d. 24/2 og general-forsamling d. 27/2.

Festen bliver altså denne bestyrelses sidste og der er lagt i kak-kelovnen til et brag af en fest, hvor PF søger tilbage til rødderne med billige øl og drinks, et beat du kan danse til og forhåbentlig en lille overraskelse bag baren. Kom med, få måske en lille fjer på og vær med til at fejre at en ørkenvandring af en eksamensperiode nu er ovre, og at det igen er blevet tid til at more sig med sine medstu-derende. Har du en ambition om en plads i den kommende bestyr-else, så kan du med fordel melde dig som hjælper og dermed få en smagsprøve på, hvad en del af bestyrelsesarbejdet drejer sig om. Vi glæder os til at se dig!

Om ikke til festen, så i det mindste til generalforsamlingen. Bestyr-elsen stiller forslag om en udvidelse af denne til 13 personer og det er derfor vigtigt at du som medlem møder op og giver din mening om ændringsforslagene til kende. Alle med et PF-medlemskort har stemmeret. Du kan holde dig orienteret om både festen og general-forsamlingen på vores facebookside/-gruppe. Du kan som altid også henvende dig via vores mail: polfor@polfor.dk.

PF - det’ spa!

Bestyrelsen i Politologisk Forening

2011/2012 takker af

PF-festkaldender, forår 2012• Fredag d. 24/2: PF-fest • Fredag d. 2/3: Lang fredagsbar • Fredag d. 23/3: PF-fest • Fredag d. 20/4: PF-fest • Fredag d. 27/4: Lang fredagsbar• Torsdag d. 3/5: Kapsejlads (tentativ)• Fredag d. 22/6: Sommerfest (tentativ)

Kandestøberen

34

PraktiKanden

Praktikanden Forår 2012

Dorthe G. Thomsengamse2@hotmail.com

Jeg er i den heldige situation, at jeg har fået min drømmepraktikplads i Danske Patienter i København. Intet mindre. Jeg startede i efter-året med at lave nogle interviewguides for dem som studentermedhjælper og arbejder nu januar-juni som praktikant. Kontoret lig-ger i indre by (det hedder det åbenbart her – som århusianer ville jeg kalde det midtbyen, men den term bringer åbenbart provinsielle tanker frem hos københavnerne, har jeg ladet mig fortælle. Nåh). Alt, hvad jeg i min århusianske hverdag går og sukker efter, lig-ger uden for min dør. Perfekt og dog så vel-kendt dansk.

Kontoret består af ni spændende personer, som har baggrund i alt fra fysioterapi over journalistik til sundhedsøkonomi, så der er masser af ressourcer at trække på. Det er meget rart, eftersom min sundhedsmæssige viden kun er udviklet gennem nørdet boglig interesse og nogle studiejobs inden for sek-toren, men meget begrænset hands-on erfar-ing. Jeg får tilmed ansvar, og det tror og håber jeg vil udvikle mig fagligt. Dertil får jeg gennem mine kollegaers diskussioner om

forskellige sundhedspolitiske sager et mere nuanceret billede af, hvordan sådan noget kan tackles.

Egentlig kunne København lyde meget lidt vovet og som et ikke særligt eksotisk sted at tage hen som praktiksted, når man kommer fra Århus – og det er det egentlig heller ikke som sådan. Det eksotiske ligger snarere i mit indblik i 9-17- voksenlivet, som indtil videre har gjort, at jeg forstår, hvorfor arbejdende mennesker er så trætte i weekenden og bare vil slappe af og hvorfor arbejdende men-nesker ikke orker at gå ud hver aften til enten arrangementer eller træning. For gud hvor bliver man træt, når man arbejder. På en helt anden måde, end man gør som studerende på ultimativ flekstid, som statskundskabs-studiet i høj grad giver. Jeg bilder mig dog ind, at det er sundt at observere dette fænomen, inden det om nogle år går løs med et rigtigt job, hvor ”jamen hun er jo heller ikke helt færdiguddannet”-undskyldningen ikke længere kan bruges. Men altså, hvor føler jeg mig privilegeret, når jeg får lov til at arbejde med mit hjertebarn

God nyhed: De ting, vi lærer på statskundskabsstudiet, kan faktisk bruges i et job! Lidt overraskende nyhed: Mit velkendte og lidt overgearede overskud gemmer sig.

På opdagelse i voksenland

35

2012

sundhedspolitik hver eneste dag! Mit praktik-sted, Danske Patienter, er nemlig en paraply-organisation for 16 sundhedspolitiske medlemsforeninger med tilsammen 850.000 medlemmer og er patienternes talerør for of-fentligheden. Det betyder altså, at fokus for arbejdet her i butikken er patienten og dennes vej gennem sundhedssystemet. Og som statskundskabere ved vi, at denne vej med garanti kan byde på udfordringer (i form af f.eks. stiafhængighed, bureaukrati, di-vergerende interesser og knappe ressourcer). Øje for netop hvilke udfordringer, der kan være ved forskellige policies er noget, som jeg allerede har erfaret er en ting, som vi statskundskabere har – og det er temmelig fedt at bringe sin teori i spil i praksis.

Den udfordring, som jeg primært skal arbej-de med indtil juni, er at lave en rapport til Sundhedsministeriet, hvor vi skal afdække de eksisterende erfaringer med bisiddere og lave en beskrivelse af et samlet koncept for etablering af et bisidderkorps. Uden at have lavet en helt klar begrebsdefinition endnu, er en bisidder en person, som er med til en samtale mellem f.eks. en læge og en patient, for at give støtte og være et ekstra sæt øjne og ører for patienten. Konkret går mit arbejde ud på, at jeg, ud fra de interviewguides som jeg lavede i efter-året, skal interviewe forskellige aktørgrup-per: tidligere bisiddere; folk der har haft en

bisidder; organisationer, der har bisidderord-ninger og hospitaler, som har haft erfaringer med bisiddere. Disse interviews skal, sam-men med oplysninger fra en nedsat føl-gegruppe, som består af alskens kloge folk fra sundhedssektoren, give mig et 360 grad-ers blik på bisidderfunktionen. Det er så her statskundskaberen for alvor kommer ind i billedet, for al den information skal koges ned til en overskuelig rapport, som skal sendes til vores med-djøf’fere i Sundheds-ministeriet (gud, hvor jeg selv synes det ly-der sejt!).

Men hvorfor sundhedspolitik? Mest af alt, fordi jeg kan mærke i mig selv, at jeg tror, jeg kan være med til at løse nogle problemer som jeg virkelig ikke synes syge mennesker kan være tjent med. Mit argument er altså i høj grad interesse- og føleføle-baseret. Det er min nuværende personlige vision for mit fremtidige arbejdsliv at kunne være med til at skabe et mere sammenhængende sund-hedsvæsen ved at skabe bedre forståelse mellem sektorerne (hvilket der virkelig er brug for). Så hvis jeg får lov til det – ja, så bliver jeg i hvert fald ikke arbejdsløs de næste rigtig mange år…

På opdagelse i voksenland

Her ses mit skrivebord (læg mærke til special guest star’ Metodebogen’!)

Statskundskaber in action

Kandestøberen

36

Hvad handler dit projekt om?“Jeg spørger: Hvad er faktorerne, der er med til at få folk med indvandrerbaggrund til at deltage politisk i Sverige og Danmark? Den primære afhængige variabel i mit projekt er ’politisk deltagelse’, og så opererer jeg med ’identificering med samfundet’ som mellemk-ommende variabel. Jeg kigger på Danmark og Sverige, fordi det er rigtig spændende, at to lande som ellers er så ens har vidt forskel-lig indvandrings- og integrationspolitik. Der er meget forskning, der går ud på at under-søge, hvorfor disse forskellige policies er op-stået, men jeg vil også rigtig gerne vide, hvad forskellene fører til for etniske mi-noriteters politiske deltagelse eller ’civic inte-gration’.

Lige nu forbereder jeg en survey med ’stort n’ blandt unge voksne i begge lande i alderen 18-34 år. Jeg arbejder med en generel kon-trolgruppe for begge lande, og så kan jeg forhåbentlig lave underudtræk af arabiske og tyrkiske respondenter. Derefter kommer der nogle opfølgende interviews med nogle ud-valgte respondenter. Men det er lidt et myste-rium, hvor man kommer ud på den anden side, for man ved ikke med sikkerhed, om man får nogle data, man kan bruge.”

Hvad er de største udfordringer ved skrive en Ph.D.-afhandling?“Jeg tror egentlig min største udfordring er noget som alle studerende kender. Det er at kæmpe med mig selv om at holde fokus og ikke blive distraheret af alt muligt andet – fx nogle detaljer på projektet, som jeg burde lave senere eller mit familieliv. Det er fint nok at kunne arbejde effektivt under pres, men det her med at arbejde alene uden nogen, der holder en fast til fristen, det er noget man skal arbejde meget med for at blive bedre til. En anden ting er, at man undervejs møder nogle forhindringer – fx at jeg lige nu ikke er fuldkommen sikker på, jeg får det data, jeg skal bruge – og der er man bare nødt til at have troen på, at man nok skal finde en løs-ning på det, så man kan komme videre.”

Emily Cochran Bech er på 2. år gæste-Ph.D.-studerende på IFSK. Hun læser sin Ph.D.-grad ved Columbia University i New York, men er taget til Aarhus for at færdiggøre sit projekt. Kandestøberen fangede Emily til en snak om hendes afhandling og om for-skellene på at læse en Ph.D.-grad i USA og Danmark.

Portræt af en Ph.D.’erFrederik Vincent Langkilde

fvlangkilde@hotmail.com

Ph.D.-kavalkadenPolitisk deltagelse blandt etniske minoriteter

“ I USA er det slet ikke sikkert, man får et kontor som Ph.D.-studerende. Så må man sidde på bib-lioteker, læsepladser eller derhjemme.

37

2012

Hvor lang tid har du tilbage af projektet, og hvordan har forløbet været indtil videre?“Jeg håber at blive færdig i foråret 2013. Til den tid har jeg været i Aarhus i 3 år og i New York 3 år før det. Men det er lidt mere åbent med amerikanske Ph.D.-programmer. Man er ikke ansat for bestemte perioder, som man er i Danmark. I USA kommer mange af os ind på Ph.D.-programmet med en kandidatgrad i forvejen, selvom det også er muligt med en bachelor. Derfra tager det typisk 5-6,5 år alt afhængig af, hvor lang tid man skal bruge på dataindsamling. Så det er en lang proces og noget anderledes end et dansk Ph.D.-program.“

Er der andre forskelle på at læse en Ph.D.-grad i USA og Danmark end selve opbygnin-gen af programmet?“Jeg har været heldig at få et kontor her på stedet. I USA er det slet ikke sikkert, man får et kontor som Ph.D.-studerende. Så må man sidde på biblioteker, læsepladser eller der-hjemme. Og det passer mig rigtig fint at have Aarhus Universitet som institutionelt hjem, for jeg er ved at lave feltarbejde, og så er det super at være en del af et for-

skningsmiljø og i det hele taget at lære for-skellige forskningsgrupper at kende. Bare det at man har sin hverdag blandt andre Ph.D.-studerende og ansatte ved universitetet, gør at man får skabt en hverdag, og det er meget vigtigt, tror jeg. På den måde oplever jeg et meget bedre miljø for Ph.D.-studerende her end i USA, og man bliver også opfattet som en fast del af instituttet i højere grad end an-dre steder. Så der er rigtig gode forhold på den måde.”

Hvad skal dit projekt bidrage med?“For det første skal det bidrage med ny em-pirisk data om niveauet af identificering og politisk deltagelse blandt unge med indvan-drerbaggrund. For det andet skal det give mere teoretisk viden om, hvad det egentlig er der gør, om indvandrere føler sig som en del af det land de lever i og deltager aktivt i det. Der er meget viden om, hvad der fører til politisk deltagelse, men hvor der er interak-tion mellem, hvordan man betragter indvan-drere i et land, og hvordan de så reagerer, det ved vi mindre om.”

Hvad skal du lave i fremtiden rent akademisk?“Jeg har snakket med nogen om at under-søge, hvordan etnicitet og andre kulturelle ‘markers’ påvirker adgangen til rettigheder som borger i Danmark. Fx når man skal vur-deres til, om man er egnet til forskellige til-skud.Jeg har også tænkt mig at undersøge yder-ligere, hvordan forskellige politikker påvirker indentificering. Så jeg håber på at kunne blive her i Danmark og gøre akademisk kar-riere.”

Har du et godt råd til fremtidige Ph.D.-studerende?“Jeg har selv fået det råd, at man skal se sin Ph.D.-afhandling som det sidste produkt i sit liv som studerende og ikke som det første i sit liv som professionel. Det betyder selvføl-gelig ikke, at man skal droppe ambitionerne, men det hjælper en til at afgrænse sit arbejde og tage lidt af presset.”

Emily Cochran Bech

Kandestøberen

38

Nyt fra Studienævnet

Gitte Sommer Harrits (formand for Studienævnet) gitte@ps.au.dk

Jonas Gejl Pedersen (næstformand for Studienævnet) a05jonasp@gmail.com

I november var der valg til alle styrende or-ganer, og den 1. Februar 2012 tiltræder de nye medlemmer af studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag. Blandt un-derviserne var der fredsvalg, og her valgtes Mette Kjær (formand og studieleder), Gitte Sommer Harrits, Søren Flinch Midtgaard og Peter Bjerre Mortensen. Blandt de studerende var der kampvalg, og her valgtes Jonas Gejl Pedersen (næstformand), Bjarke Olesen, Mik-kel Rasmussen og Sarah Junge, alle fra PS-Statsrådslisten. Der var en flot valgdeltagelse med en stemmeprocent på 46,3 %, hvilket er langt højere end noget andet studienævn på vores hovedområde.Det nye studienævn har sit første møde den 3. Februar 2012, og de følgende mødedatoer for foråret kan snart findes på Studienævnets hjemmeside. Den finder du på Studieportalen for Statskundskab: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/statskundskab/

I foråret skal Studienævnet bl.a. vedtage en ny studieordning for BA-uddannelsen i Sam-fundsfag, ligesom vi skal se på forbedringer af målbeskrivelserne for de store grundfag på Statskundskabsuddannelsen.

Nye regler for tilskud til studerendes re-jser og dataindsamlingI mange år har det været sådan, at studer-ende har kunnet søge Instituttet om tilskud til rejser og dataindsamling (studenterre-jsekontoen), mens man til udlandsophold har kunnet søge såkaldte fakultetsstipendier.

Desværre er de centrale midler til disse fakultetsstipendier blevet sparet væk. Instituttet og studienævnet er dog enige om, at det fortsat bør være muligt for studerende at søge støtte til udlandsophold. Der er mange studerende, der rejser ud og derved opnår erfaringer og kompetencer, som de ikke kunne have fået i Danmark. Derfor har studienævnet vedtaget nye principper for til-skud til rejser og dataindsamling. Fra 1. Feb-ruar 2012 kan man søge tilskud på 3 måder

1) Rejsestipendier gives til studerende, der rejser til udlandet i forbindelse med enten studier eller praktik. Disse stipendier kan søges 2 gange årligt. 2) Tilskud til dataindsamling gives til kandidatstuderende, der i forbindelse med opgaver eller speciale har udgifter til da-taindsamling. Udgifter på under 500 kr. dækkes ikke, og studerende kan maksimalt modtage 1.500 kr. i løbet af deres studietid. Pengene kan søges løbende, og ansøgningen skal indgives inden påbegyndelse af da-taindsamlingen.3) Tilskud til kollektive studierejser gives til seminarhold, der i forbindelse med undervisningen ønsker at tage på en studie-tur i Danmark. Der ydes kun tilskud til kollek-tive billetter, og ansøgningen skal indsendes af underviseren.

Udførlige retningslinjerne og ansøgningsske-maer kan fås ved henvendelse i receptionen på Instituttet.

Nyt fra

Studienævnet

39

2012

Kanden ønsker tillykke til

Årets Forsker og Årets Underviser 2011

Kandestøberen kårer hvert år Årets Forsker og Årets Underviser, som vælges af henholdsvis IFSK’s videnskabelige personale og de studerende. Vinderne blev afsløret til Juledagen på IFSK

den 7. december, hvor Årets Underviser Carsten Jensen og Årets Forsker Michael Bang Petersen fik overrakt de eftertragtede pokaler.

Carsten Jensen er af de studerende på Institut for Statskundskab på AU blevet valgt som Årets Underviser. Begrundelserne lød bl.a.:“Carsten gør det uforståelige forståeligt - og sjovt!”

“Det er fantastisk befriende med en underviser, der får én til at grine i stedet for at sove. Man har jo ikke en-gang tid til at være på Facebook...”

“Fordi hans gode humør giver én lyst til at komme til forelæsning - selv på en råkold efterårsdag.”

“Fordi han bevæger sig så meget.”

“Han fortæller levende og fanger vores opmærksomhed med sjove og spændende eksempler.

“Jeg synes bare, at han er top notch.”

Michael Bang Petersen er valgt som Årets Forsker af det videnskabelige personale på Institut for Statskund-skab på AU. Begrundelserne lød bl.a.:

“Jeg stemmer på ham, fordi han er en rigtig god kollega, er fantastisk til at få interessante idéer og fordi han har et meget stærkt internationalt netværk”

“Jeg kunne komme med mange be-grundelser, men vil nøjes med den vigtigste: Hans publikationer de seneste år.”

“Begrundelsen for min stemme er, at han som den første danske politolog i rigtig lang tid egenhændigt har for-mået at få en artikel optaget i et af de førende amerikanske tidsskrifter - American Journal of Political Science.”

Kandestøberen

40

Personalia

Nye specialer

Flemming Juul Christiansen er ansat som videnskabelig assistent for perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013.Helene Marie Fisker er indskrevet på ph.d.-uddannelsen ved AGSBBS på det 4-årige forløb med daglig tilknytning til Institut for Statskundskab.Mehdi Mozaffaris ansættelse som professor ved Institut for Statskundskab er forlænget for peri-oden 1. januar – 31. december 2012.Ingvild Olsen er ansat som post doc for perioden 1. januar – 30. november 2012.Mogens Jin Pedersen er ansat som ph.d.-stipendiat fra AGSBSS for perioden 1. april 2012 – 31. marts 2015 med daglig tilknytning til Institut for Statskundskab.Morten Pettersson er ansat som ph.d.-stipendiat fra AGSBSS for perioden 1. februar 2012 – 31. januar 2015 med daglig tilknytning til Institut for Statskundskab.Kim Mannemar Sønderskov er ansat som videnskabelig assistent for perioden 1. januar – 30. juni 2012.Camilla Denager Staniok er ansat som ph.d.-stipendiat fra AGSBSS for perioden 1. april 2012 – 31. marts 2015 med daglig tilknytning til Institut for Statskundskab.Mette Kjærgaard Thomsen er ansat som ph.d.-stipendiat fra AGSBSS for perioden 1. februar 2012 – 31. januar 2015 med daglig tilknytning til Institut for Statskundskab.

Andersen, Mads Skødt, Roki-tunnelsyndrom. Lynkrigen mellem Georgien og Rusland sensommeren 2008.Clausen, Mads Bjerre, Erhvervsorganisationers politiske indflydelse – Betydningen af emne-saliens og aktørkonstellationer.Elbæk, Jon Lund, Variationer i statslig dominans: Mønstre i dominansen af kurdere i Irak, Iran og Tyrkiet i det 20. århundrede.Hassing, Jens Deibjerg, Religion og international konflikt. Religion som alternativ til Huntingtons civilisationer.Nonboe, Morten Larsen, Does Regime Type Influence the outcome of Counterinsurgency Cam-paigns?Pedersen, Jakob Andkjær, Solidarity with whom? An analysis of the policy preferences towards pension reform of trade union confederations in Denmark and the United Kingdom.Steiner, Elisabeth, Negative kampagnebudskaber – hvilke typer fremsættes I den danske perman-ente kampagne, og hvilken effekt har de på vælgernes opfattelse og engagement i det politiske?

PublikationerAarøe, L. (2011). Anmeldelse af Sigge Winther Nielsen og Thomas Høgenhaven (red.) Politisk psykologi - fordi politik er personligt. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2010. Politica, 43(4), 526-529.Aarøe, L., & Jensen, C. (2011). On the limits of partisan persuasion: Issue salience as a moderator of partisan cue-taking effects on opinion. Paper presented at Årsmøde i Dansk Selskab for Statskund-skab, Vejle, Danmark.Albertsen, A. B., & Midtgaard, S. F. (2011). Unjust Inequalities and Equalities. Paper presented at Årsmøde Dansk Selskab for Statskundskab, Vejle, Danmark.Andersen, S. C. (2011). Skolens autonomi. I Andersen, S. C., & Winter, S. C. (red.), Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerneKapitel 4.(s. 69-76). København: SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd.Andersen, S. C., & Winter, S. C. (red.) (2011). Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne (SFI; 11:47). København: SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd.Andersen, L. B., Kristensen, N., & Pedersen, L. H. (2011). Analyse: Kontrol skal bruges med omtanke. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 2011(34), 12-13.Andersen, L. B., Kristensen, N., & Pedersen, L. H. (2011). Nogle borgere kan udnytte det frie valg bedre end andre. AKF Nyt, (3), 15-17.Andersen, L. B., & Pedersen, L. H. (2012). Public service motivation and professionalism. Interna-tional Journal of Public Administration, 35(1), 46-57.Andersen, L. B., Jakobsen, M. L., Pallesen, T., & Serritzlew, S. (2011). Penge er vigtige for of-fentligt ansatte – nogle gange. AKF Nyt, (3), 18-20.

41

2012

Andersen, L. B., & Serritzlew, S. (2012). Does public service motivation affect the behavior of professionals?. International Journal of Public Administration, 35(1), 19-29.Arndt, C. (2011). Review of Nathalie Giger: The Risk of Social Policy? The Electoral Consequences of Welfare State Retrenchment and Social Policy Performance in OECD Countries.. Journal of European Social Policy, 21(4), 384-385.Beach, D., & Pedersen, R. B. (2011). What is Process Tracing actually tracing?: The three variants of process tracing methods and their uses and limitations. Paper presented at American Political Science Association Annual Meeting 2011, Seattle, USA.Beach, D. (2011). Tyskland skylder i eurokrisen: Sydeuropæernes gældstvinge er blandt andet påført af tysk økonomi. . Politiken, kroniken.Becker, U., & Kersbergen, K. V. (2011). The Small Corporatist Political Economies as European Socio-Economic Model?. I Becker, U. (red.), The Changing Political Economies of Small West European CountriesKapitel 7.(s. 173–197). Amsterdam: Amsterdam University Press B.V..Binderkrantz, A. S. (2011). Forvaltning i Grønland - mellem nationalstat og kommune. I Ivarsson, A. (red.), Nordisk kommunforskning: En forskningsöversikt med 113 projekt(s. 214-219). Göteborg: Förvaltningshögskolan, Göteborgs Universitet.Binderkrantz, A. S., & Christiansen, P. M. (2011). Networks in the Executive Arena 1975-2010: Change or Continuity?. Paper presented at Annual meeting of the Danish Political Science Association nov. 03 - nov. 04 , Vejle, Danmark.Binderkrantz, A. S., & Christensen, J. G. (2012). Agency Performance and Executive Pay in Gov-ernment. An Empirical Test. Journal of Public Administration Research and Theory, 22(1), 31-54.Binderkrantz, A. S. (2012). Interest Groups in the Media. Bias and Diversity over Time. European Journal of Political Research, 51(1), 117-139.Bjørnskov, C., Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2011). På sporet af den skandinaviske tillid. I Hegedahl, P., & Svendsen, G. L. H. (red.), Tillid – Samfundets Fundament: Teorier, tolkninger, casesKapitel 8.(s. 127-140). (University of Southern Denmark. Studies in History and Social Sciences). Odense: Syddansk Universitetsforlag.Blom-Hansen, J. (2011). Technical note: Non-Identical Comitology Preferences of EU Institutions in Daily Legislation, 1999-2006 Department of Political Science, University of Aarhus.Blom-Hansen, J. (2011). Den danske kommunalreform i 2007. I Ivarsson, A. (red.), Nordisk kom-munforskning. En forskningsöversikt med 113 projekt(s. 116-119). Göteborg: Förvaltningshögskolan, Göteborgs Universitet.Blom-Hansen, J. (2011). The EU Comitology System in Theory and Practice: Keeping an Eye on the Commission? Palgrave Macmillan.Blom-Hansen, J. (2011). Anmeldelse af Poul Erik Mouritzen (red). Opfundet til lejligheden. Evaluer-ing af regionernes politiske styreform. Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2010. 353 s.. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab, 43(3), 396-399.Blom-Hansen, J., Skjæveland, A., & Serritzlew, S. (2011). Koalitionsdannelse i danske kommuner. I Ivarsson, A. (red.), Nordisk kommunforskning. En forskningsöversikt med 113 projekt(s. 60-61). Göteborg: Förvaltningshögskolan, Göteborgs Universitet.Blom-Hansen, J. (2011). Statens styring af kommunernes økonomi: Hvad vil den nye regering?. Administrativ Debat, (3), 12-14.Borch, C., & Østergaard, C. S. (2011). Redaktionelt forord. Samfundsoekonomen, 2011(5), 3.Brock, L., Holm, H., Sørensen, G., & Stohl, M. (2012). Fragile States: Violence and the Failure of Inter-vention London: Polity Press.Brænder, M. (2011). Fortællinger fra fronten.: En narrativ analyse af civilreligiøse elementer i mil-itære blogs. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab, 43(2), 206-228.Bülow, M. W., & Knudsen, T. B. (red.) (2011). International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde Aarhus: Systime.Bülow, M. W., & Knudsen, T. B. (red.) (2011). International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde Forlaget Systime. Christensen, J. G. (2011). Den nye ressortfordeling og centraladministrationen. Administrativ De-bat, (3), 6-9.Christensen, J. G. (2011). Magt, spin og anstændighed. Berlingske Tidende.Christensen, J. G. (2011). Anmeldelse af Robert Hoppe: The Governance of Problems: Puzzling, Powering and Participation. Public Administration, 89(4), 1686-1687.Christensen, J. G. (2011). Competing theories of regulatory governance: Reconsidering public interest theory of regulation. I Levi-Faur, D. (red.), Handbook on the Politics of RegulationKapitel 7.(s. 96-110). Cheltenham: Edward Elgar Publishing, Incorporated.Christensen, J. G. (2011). Embedsmandspligt. Javel, hr. skatteminister!. Politiken.Christensen, J. G. (2011). Weber’s Modern Form: The Persistence of Merit Bureaucracy in Danish Central Government. I Schimanke, D., Veit, S., & Bull, H. P. (red.), Bürokratie im Irrgarten der Politik : Gedächtnisband für Hans-Ulrich DerlienKapitel II 3.(s. 125-149). Baden-Baden: Nomos Verlagsgesell-schaft mbH & Co. KG.

Kandestøberen

42

Christensen, J. G. (2011). Politiske embedsmænd løser ingen problemer. Politiken.Christiansen, P. M. (2011). Ministerrådgivningen intakt. Administrativ Debat, (3), 10-11.Christiansen, P. M., & Klitgaard, M. B. (2011). Den utænkelige reform. I Ivarsson, A. (red.), Nor-disk kommunforskning. : Et forskningsöversikt med 113 projekt(s. 120-123). Göteborg: Förvaltning-shögskolan, Göteborgs Universitet.Christiansen, F. J., Nielsen, R. L., & Pedersen, R. B. (2011). Pre-electoral Coalition Dynamics in Action:Empirical evidence from the Case of Denmark. Paper presented at NOPSA Conference, Vasa, Finland.Christiansen, F. J., & Pedersen, R. B. (2011). “Europeanization” and Coalition Management in Minority Parliamentary Systems. I Wiberg, M., & Persson, T. (red.), Parliamentary Government in the Nordic Countries at a Crossroads : Coping with Challenges from Europeanisation and Presidentialisa-tion (1 udg.) (s. 63-83). Stockholm: Santérus Förlag.Christiansen, F. J., & Pedersen, H. H. (2011). Minority Coalition Governance in Denmark. Paper presented at 6th ECPR General Conference, Reykjavik, Island.Christiansen, F. J. (2011). Consensus or Conflict? Legislative Behaviour of Opposition Parties dur-ing Minority Government in Denmark. Paper presented at Italian Political Science Association Annual Conference, Palermo, Italien.Elklit, J. (2011). Anmeldelse af Peter Burnell: Democracy Abroad: Policy and Performance. Udvikling, 38(6), 54.Glavind, J. G. (2011). Can Great Powers Change Fundamental Norms?: A theoretical and empirical assessment of the strengt of fundamental norms in post-2001 international society (Politicas ph.d.-serie). Århus: Forlaget Politica.Gregersen, J. E. (2011). Quasi-Markets and Social Policy - 20 år senere. Paper presented at NOPSA Conference, Vasa, Finland.Halpin, D., & Nownes, A. (2011). Reappraising the Survival Question: Why We Should Focus on Interest Group “Organizational Form” and “Careers”’ . I Cigler, A., & Loomis, B. (red.), Interest Group Politics (8 udg.) (s. 52-73). Washington: Congressional Quarterly Press.Hansen, R. S. (2011). Begreber og idealer i politisk teori. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab, 43(3), 352-370.Jacobsen, C. B., Andersen, L. B., & Serritzlew, S. (2011). Health care utilization: Supplier induc-tion and economic cost containment. Paper presented at The Association for Public Policy and Man-agement Conference, Washington DC, USA.Jacobsen, C. B. (2011). Public Service Motivation and Monetary Incentives: Substitutes or Motivation Crowding?.Jensen, M. D., & Knudsen, T. B. (2011). USA’s doktrin: Liberalisme via engagement?. Udenrigs, 66(2), 75-79.Jensen, C. B. (2011). Changing the Wind. When Politicians Change the Frame in the Media. Paper presented at Nordic Political Science Association (NOPSA), Vaasa, Finland.Jensen, C. B. (2011). Political Frame Competition. Who Wins, Who Loses, and Why?. Paper presented at Annual Meeting of the Danish Political Science Association (DPSA), Vejle, Danmark.Jensen, C. B. (2011). Changing the Wind. When Politicians Change the Frame in the Media. Paper presented at The European Consortium for Political Research (ECPR), Reykjavik, Island.Jepsen, H. (2011). COP17 risikerer at drukne i emner. Politiken.Kjeldsen, A. M. (2011). Vocational Study and Public Service Motivation: Disentangling the Socializ-ing Effects of Higher Education. Paper presented at IRSPM 2011 Conference, Dublin, Irland.Kjeldsen, A. M. (2012). Sector and Occupational Differences in Public Service Motivation: A Qualita-tive Study. International Journal of Public Administration, 35(1), 58-69.Knudsen, T. B., & Jensen, M. D. (2011). Humanitær intervention i Libyen. Udenrigs, 66(2), 54-66.Knudsen, T. B., & Bülow, M. W. (2011). Teorier, begreber og spørgsmål. I Bülow, M. W., & Knudsen, T. B. (red.), International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejdeKapitel 1.(s. 7-28). Systime.Larsen, L. T. (2011). Michel Foucault – selvteknologier, selvledelse og selvomsorg. I Petersen, A. (red.), Selvet – sociologiske perspektiver(s. 83-106). København: Hans Reitzel.Larsen, L. T. (2011). Guvernementalitet og profession: Sundheds- og socialreformer i et guver-nementalitetsperspektiv. I Olesen, S. G., & Johansen, M. B. (red.), Professionernes sociologi og vidensgrundlag(s. 143-160). Aarhus: Systime.Larsen, L. T. (2011). Diverse opslag i Sociologisk Leksikon: 75 opslag. I Larsen, S. N., & Pedersen, I. K. (red.), Sociologisk Leksikon København: Hans Reitzel.Laustsen, C. B. (2011). Diverse opslag i Sociologisk Leksikon: 137 opslag. I Larsen, S. N., & Peder-sen, I. K. (red.), Sociologisk leksikonHans Reitzel.Lippert-Rasmussen, K. (2011). Religionsdiskrimination, andenordensdiskrimination og religiøse samlingssteder. Kritik, (201), 56-64.Lippert-Rasmussen, K. (2011). Eksperimentel politisk teori?. Politica. Tidsskrift for politisk viden-skab, 43(3), 296-314.Lippert-Rasmussen, K. (2011). Hvordan bør klimabyrden fordeles?. I Søbirk, T., & Ryberg, J. (red.), Klima og EtikKapitel 2.(s. 39-62). Roskilde Universitetsforlag.

43

2012

Midtgaard, S. F. (2011). Retfærdighedens omstændigheder. Politica, 43(3), 334-351.Midtgaard, S. F. (2011). Metoden i politisk teori. Politica, 43(3), 272-276.Mortensen, P. B., & Christensen, J. G. (2011). Farligt at kassere regionerne. Berlingske Tidende.Mozaffari, M. (2011). Islamister mener, hvad de siger. Jyllands-Posten.Mozaffari, M. (2011). Islamistisk terror er et specifikt problem. Stavanger Aftenblad.Møller, M. Ø. (2011). Socialrådgivere i et krydspres. I Johansen, M. B., & Olesen, S. G. (red.), Profes-sionernes sociologi og vidensgrundlagKapitel 16.(s. 270-287). Aarhus: Systime.Møller, J., & Skaaning, S. E. (2011). The Social Forces Tradition. Paper presented at Annual meeting of the Danish Political Science Association nov. 03 - nov. 04 , Vejle, Danmark.Møller, J., & Skaaning, S. (2011). The Development of Civil Liberties during the Third Wave: Levels and Sequences. Paper presented at Conceptualizing, Measuring and Explaining Political Regimes: Problems and Solutions, Aarhus, Danmark.Nielsen, V. L. (2011). Implementeringsteori: Implementeringsperspektiver og frontliniemedarbe-jderadfærd. I Sørensen, A. B., Grøn, C. H., & Hansen, H. F. (red.), Organisering af den Offentlige Sektor: Grundbog i Offentlig Forvaltning Kapitel 13.(s. 319-356). København: Hans Reitzel.Nielsen, V. L., & Hvidman, U. (2011). Faglig målstyring og opfølgning. I Winter, S., & Andersen, S. C. (red.), Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerneKapitel 6.(s. 87-94). (SFI ; 47). København: SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd.Nielsen, P. A. (2011). Performance Management and Managerial Authority. Paper presented at Dansk Selskab for Statskundskabs Årsmøde, .Nielsen, P. A. (2011). Performance Sensitivity: Performance Information, Aspiration Levels, and Managerial Priorities. Abstract from The MPSA Annual National Conference, Chicago, USA.Nielsen, P. A. (2011). A Behavioral Model of Performance Management. Aarhus: Department of Politi-cal Science and Government, Aarhus University.Olesen, T. (2011). Aktivistdrømme er ikke længere anarkistiske fantasifostre. Dagbladet Information.Olesen, T. (2011). Transnational Injustice Symbols and Communities: The Case of al-Qaeda and the Guantanamo Bay Detention Camp. Current Sociology, 59(6), 717-734.Olesen, T. (2011). Televised Media Performance for HIV/AIDS Sufferers in Africa: Distance Reduction and National Community in Two Danish Fundraising Shows.. Paper presented at ESA 10th Conference of the European Sociological Association, Geneve, Schweiz.Olesen, T. (2011). Global Injustice Memories: The Case of the 1994 Rwanda Genocide.. Paper pre-sented at 6th ECPR General Conference, Reykjavik, Island.Olesen, T. (2011). Transnational Injustice Symbols: Typology and Definition. Paper presented at “How to study transnational social movements?”: Centre for Social Movement Research (CSM), Göte-borgs Universitet, Göteborg, Sverige.Olsen, T. V. (2011). Danish Political Culture: Fair Conditions for Inclusion of Immigrants?. Scandina-vian Political Studies, 34(4), 269-286.Olsen, T. V. (2011). The political constitution of the EU citizen rights regime. Journal of European Public Policy, 18(1), 35-52.Ovesen, C. H. (2011). Hvad nu, konservative?. Jyllands-Posten.Parker, C., & Nielsen, V. L. (red.) (2011). Explaining Compliance.: Business Responses to Regulation Cheltenham: Edward Elgar Publishing, Incorporated.Parker , C., & Nielsen, V. L. (2011). Introdution. I Explaining Compliance : Business Responses to RegulationKapitel 1.(s. 1-36). Edward Elgar Publishing, Incorporated.Pedersen, R. B. (2011). Perspektiver for dansk udenrigspolitisk aktivisme. Politik, 14(4), 46-54.Pedersen, R. B., & Christiansen, F. J. (2011). Da udenrigsministeren stod udenfor døren. Uden-rigs, 66(3), 85-92.Pedersen, K. H., & Johannsen, L. (2011). Democratic Consolidation -A Matter of Shared Values. The Case of Bulgaria. I Bakke, E., & Peters, I. (red.), 20 Years since the Fall of the Berlin Wall: Transi-tions, State Break-Up and Democratic Politics in Cental Europe and Germany(s. 77-96). BWV Berliner Wissenschafts-Verlag GmbH.Pedersen, J. D. (2011). Indien, Brasilien, Kina: Giver de dødsstødet til Washington Konsensus?. IPmonopolet, 12, 10-12.Pedersen, J. D. (2011). International politisk økonomi - globalisering, udvikling og kriser. I Bülow, M. W., & Knudsen, T. B. (red.), International Politik NU: Magtbalance, værdier og samarbejdeKapitel 3.(s. 45-65). Aarhus: Systime.Petersen, N. (2011). Jeg har ikke omskrevet historien (replik til Uffe Ellemann-Jensen). Berlingske Tidende.Petersen, N. (2011). The Arctic Challenge to Danish Foreign and Security Policy. I Kraska, J. (red.), Arctic Security in an Age of Change(s. 145-165). Cambridge: Cambridge University Press.Petersen, N. (2011). Man merckt die Absicht und wird verstimmt (replik til Bo Bjørnvig). Weekenda-visen.Petersen, N. (2011). Anmeldelse af Nanna Hvidt & Hans Mouritzen (eds.), Danish Foreign Policy Year-book, København: DIIS, 2010. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab, 43(2), 260-263.Petersen, N. (2011). En studie i dybdepsykologi (replik til Bo Bjørnvig). Weekendavisen.

Kandestøberen

44

Petersen, N. (2011). Pavlovske reaktioner (replik til Bent Blüdnikov og Bent Jensen). Jyllands-Posten.Petersen, N. (2011). SAC at Thule: Greenland in the Polar Strategy. Journal of Cold War Studies, 13(2), 90-115.Petersen, N. (2011). Er koldkrigsleksikonet mangelfuldt (replik til S.S. Jensen). Helsingør Dagblad.Petersen, M. B., & Aarøe, L. (2011). Mass Politics is in the Mind’s Eye: The Role of Imagination in Public Opinion Formation. Paper presented at Annual meeting of the American Political Science As-sociation, Seattle, USA.Seeberg, M. (2011). How can we explain democracy against the odds? A theoretical proposal. Paper presented at Annual Meeting of the Danish Political Science Association (DPSA), Vejle, Danmark.Seeberg, M. (2011). Foundations of political order in emerging democracies: Review article of Fukuyama, Francis, The Origins of Political Order (Vol 1), Farrar, Straus & Giroux Inc (April 2011, 500 pages) and Douglass C. North, John Joseph Wallis and Barry R. Weingast, Violence and Social Orders: A conceptual Framework for interpreting recorded human history, Cambridge University Press (May 2009, 326 pages).. Paper presented at NOPSA Congress 2011, Vaasa, Finland.Seeberg, M. (2011). Mapping deviant democracy. Paper presented at Matchpoints Conference on Challenging Democracy, Aarhus, Danmark.Seeberg, M. (2011). Mapping deviant democracy. Paper presented at Conceptualizing, Measuring, and Explaining Political Regimes: Problems and Solutions, Aarhus, Danmark.Seeberg, M. (2011). Project proposal: Democracy Against the Odds. Paper presented at Copenhagen Diplomatic Summer School, Copenhagen, Danmark.Seeberg, H. B. (2011). Parties and policies: How the opposition party can change policy when set-ting the agenda. Paper presented at 65th Annual Conference of the Midwest Political Science Associa-tion, Chicago, USA.Seeberg, H. B. (2011). Parties and policies: How policy changes when the opposition party sets the agenda. Paper presented at 4th Annual Conference on Comparative Policy Agendas, Catania, Italien.Skjæveland, A. (2011). The Effect of Parliamentarism on Party Unity. I Persson, T., & Wiberg, M. (red.), Parliamentary Government in the Nordic Countries at a Crossroads: Coping with Challenges from Europeanisation and Presidentialisation(s. 113-137). Santérus Förlag.Skjæveland, A. (2011). Party Unity in the Danish Municipalities: An investigation of the effect of fractionalisation. Paper presented at NOPSA, Vaasa, Finland.Stubager, R. (2011). Rekyl. VK-regering har ikke flyttet vælgerne. Politiken, 8.Stubager, R. (2011). Tvivlere. Vælgerne bliver mere og mere kræsne. Politiken.Svensson, P. (2011). Anmeldelse af Henrik Bang, David Easton, 2011. Oekonomi og Politik, 84(1), 89-91.Sørensen, G. (2011). Free markets for all: The difficulties of maintaining a stable liberal world economy. I Claes, D. H., & Knutsen, C. H. (red.), Governing the Global Economy: Politics, Institutions, and Economic Development(s. 70-91). London: Routledge.Sørensen, G. (2011). Demokratisering, menneskerettigheder og problemet med svage stater. I Winther Bülow, M., & Brems Knudsen, T. (red.), International Politik NUKapitel 11.(s. 207-18). Aarhus: Systime.Sørensen, G. (2011). A Liberal World Order in Crisis: Choosing between Imposition and Restraint Ithaca, New York: Cornell University Press.Sørensen, G. (2011). Det internationale samfund og spørgsmålet om verdensorden. I Winther Bülow, M., & Brems Knudsen, T. (red.), International Politik NUKapitel 2.(s. 29-45). Systime.Vabo, S. I., & Burau, V. (2011). Universalism and the local organisation of elderly care. International Journal of Sociology and Social Policy, 31(3/4), 173-184.Valbjørn, M. (2011). Mellemøsten: Regionale konfliktmønstre. I Winther Bülow, M., & Brems Knud-sen, T. (red.), International Politik NUKapitel 9.(s. 171-188). Aarhus: Systime.Valbjørn, M. (2011). Vil det nye Mellemøsten blive (post)islamistisk?. Militaert Tidsskrift, 140(3), 211-222.van Kersbergen, K. (2011). Review of Martin Seeleib-Kaiser, Silke van Dyk and Martin Roggenkamp, Party Politics and Social Welfare. Comparing Christian and Social Democracy in Austria, Germany and the Netherlands, Cheltenham, and Northampton, MA, Edward Elgar, 2009. Journal of European Social Policy, 21(3), 281-282.van Kersbergen, K. (2011). Meer wil van de meerderheid?. B en M, 38(2), 240-243.Vandenabeele, W., & Kjeldsen, A. M. (2011). The relationship between public service motivation and whistle-blowing intention: Interplay of individual and structural elements. Paper presented at EGPA Conference 2011, Bukarest, Rumænien.Østergaard, C. S. (2011). Kina som stormagt. I Winther Bülow, M., & Brems Knudsen, T. (red.), Inter-national Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejdeKapitel 5.(s. 85-107). Aarhus: Systime.Østergaard, C. S. (2011). Kilder til kinesisk vækst fremover. Samfundsoekonomen, 2011(5), 4-10.

Kandestøberen

46

Sociologisk specialeseminar tirs-dag d. 7. februar kl 14-16:

Skal du skrive speciale - og er du inter-esseret i sociologi? Afdelingen for sociologi afholder i foråret 2012 et specialeseminar hen-vendt til scient. pol. studerende, som lige er startet eller skal starte på speci-aleprocessen. Vi starter den 7. feburar med en inspirationsmøde om sociolo-giske problemstillinger. Alle er velkom-men, også dem der endnu ikke har besluttet sig for et emne.

Lokale: Se infoskærmene.

Comedy Zoo indtager studenterhu-setHer bliver fyret jokes af fra alle hylder, når komikerne fra ComedyZoo indtager studenterhuset.Publikum kan se frem til at møde Brian Mørk, Thomas Warberg og Mikkel Malm-berg.Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, fredag den 17. februar kl. 20.00. Standardpris: 119 kr. Medlemspris: 79 kr.

Langt Skæg: Paxton Fettel, Odd Shapes (live) og Chris Cheops (live)Langt Skæg er torsdagsklubben, der pro-moverer og hylder innovativekræfter inden for elektronisk musik i en klassisk atmosfære på CaféParadis i Aarhus.Café Paradis, Paradisgade 9, torsdag den 23. februar kl. 20.30. Pris 30 kr.

Putins kysDokumentarfilm, som også viser et grumt billede af det russiske politiske klima.Marsha er 19 og en af lederne i Putins ungdomsorganisation, Nashi,hvis primære formål er at bekæmpe ‘Ruslands fjender’, deriblandt denrussiske opposition. Marsha er kommet til tops i organisationen pårekordtid og ser ud til at være på vej til en stor politisk karriere iRusland. Men på vej mod toppen be-gynder det at gå op for Marsha atalting har en pris, og at Nashi måske ikke er så uskyldig som hunhidtil har troet.Øst for Paradis, Paradisgade 9, Alle dage kl. 16.40. Pris 75 kr.

Pink Floyd Project - Gilmour & Waters tourPink Floyd Project er tilbage og denne gang er der taget et spadestik dybere for at stille skarpt på de to modpoler, som har været drivkraften gennemdet meste af Pink Floyds karriere: David Gilmour og Roger Waters.Hver for sig er der taleom vidt forskellige musikere, lydidealer, arbejdsmetoder ogtemperamenter. De har hver især domi-neret på forskellige tidspunkter,og alle Floyd-kendere har en lidenska-belig mening om dem begge, deressamspil, modspil og fravær.Train, Toldbodgade 6, torsdag den 8. marts kl. 20.00. Pris 195 kr.

47

2012

Studenterredaktionen bestående af:Charlotte Brandsborg, Lotte Dalgaard Christensen, Julie Arrildt, Amalie Østergaard, Maria Jakob-sen, Jakob Rasmussen, Anne Shirin Ørberg, Silas Bøcher Knudsen (administrator), Mathias Gjørling (redaktør), Gitte Kjær Petersen, Nicolai Svejgaard Poulsen, Frederik Vincent Langkilde (redaktør), Niels Bjørn Grund Petersen og Anders Andreasen.

Fraværende på foto: Iben Appelt Kvist, Ayham Al Maleh, Anders Kaack, Stine Nauta, Nikolaj Schol-lert Larsen

Foto: Morten Nygaard Christensen

>> i fællesredaktionen

Poul A

aes

Nie

lsen

Car

sten

Jen

sen

Birg

it K

anst

rup

Mad

s Le

th Jak

obse

n

REDAKTIONELT

KANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C.

E-mail: kanden@ps.au.dk

Kandestøberen er tillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kanden

Kandestøberen

48