Kan man bruge musik som smertelindring under tandbehandlinger? · Til forsøget bruges to stykker...

OKTOBER 2012

Kan man bruge musik som

smertelindring under tandbehandlinger?

Projekt Forskerspirer 2012

Ida Karoline Bach Jensen

Gribskov gymnasium

Bio/Sund

Bio/sund


Gribskov gymnasium Oktober 2012

Side 2 af 28

Indhold

Indhold ................................................................................................................................................ 2 Indledning ........................................................................................................................................... 3

Formål og hypotese ............................................................................................................................ 4

Baggrund............................................................................................................................................. 4

Smerter.......................................................................................................................................... 4

Smertens fysiologi .......................................................................................................... 4

Psykologisk .................................................................................................................... 5

Socialt ............................................................................................................................. 5

Musik i hjernen ............................................................................................................................. 6

Forsøget ............................................................................................................................................... 6

Metode .......................................................................................................................................... 6

Design ........................................................................................................................................... 7

Musikken ...................................................................................................................................... 7

Mulige fejlkilder ........................................................................................................................... 7

Pilotforsøget ........................................................................................................................................ 8

Før behandlingen .......................................................................................................................... 8

Efter bedøvelsen ........................................................................................................................... 8

Efter behandlingen ........................................................................................................................ 9

Evaluering og justeringer .............................................................................................................. 9

Metoder til behandling af resultater ................................................................................................ 9

Tidsramme og budget ...................................................................................................................... 10

Outcome ............................................................................................................................................ 10

Kontakter .......................................................................................................................................... 11

Referencer ......................................................................................................................................... 12

Bilag ................................................................................................................................................... 13

Bio/sund



Side 3 af 28

Indledning

Rigtig mange mennesker undlader at gå til tandlægen regelmæssigt, nogle af økonomiske årsager,

andre pga. tandlægeskræk. En undersøgelse af indbyggerne i Bochum i Tyskland, viser at 72% af

alle kvinder gik til tandlægen regelmæssigt, mens kun 60% af mændene besøgte tandlægen

regelmæssigt (Enkling et al. 2006). Det er foruroligende at så stor en procentdel undgår tandlæger.

For i den tid hvor de ikke har gået til tandlæge, kan alvorlige tandproblemer nå at udvikle sig. Dette

skaber en ond cirkel, da alvorlige tandproblemer ofte er mere smertefulde at få behandlet, hvilket

medfører yderligere tandlægeskræk og udeblivelse fra præventive undersøgelser.

Gennem mit arbejde hos tandlægerne ’Fredensborghus’, har jeg set hvordan nogle, efter ikke at

have set en tandlæge i 30 år, kommer med en slem tandpine, der kræver et længerevarende

behandlingsforløb, som kan være både smertefuldt og dyrt. Jeg ønsker at der kan gøres noget, ikke

bare for de folk der lider af tandlægeskræk, men også for at forebygge tandlægeskræk hos børn og

unge. Det er her musikken kommer ind i billedet. Det er bevist at musik aktiverer kognitive og

emotionelle processer i hjernen, der kan aflede hjernen fra smerten eller virke smertereducerende

ved at modulere følelsesoplevelsen (Garza Villareal, 2011).

Nogle af de emotionelle processer musik aktiverer, har i flere undersøgelser vist sig at kunne

nedsætte angst (Garza Villareal, 2011). Det er netop denne kombination af smerte- og

angstreducering, der gør musik så oplagt at bruge i forbindelse med tandlægebehandlinger. Ikke

blot til folk der allerede lider af tandlægeskræk, men også til at forebygge tandlægeskræk.

Tidligere forsøg har vist hvor stor indflydelse musik har på vores hjerne, og hvor vigtigt musik er

for os. Men ingen har hidtil vist hvorvidt musik er effektivt i forbindelse med

tandlægebehandlinger, og hvor stor en forskel det kan have for folk med tandlægeskræk, hvis de

lytter til musik under behandlingen.

Hvis dette projekt realiseres vil det ikke blot have stor betydning for folk med tandlægeskræk, det

vil også have en forebyggende effekt, så børn og unge ikke udvikler tandlægeskræk og undgår

regelmæssige tandlægebesøg.

Bio/sund



Side 4 af 28

Formåloghypotese

Formålet med forsøget er, at undersøge om musik kan bruges som smertelindring under

tandlægebehandlinger.

Mine hypoteser er:

- at musik virker smertelindrende i forbindelse med tandlægebehandlinger.

- at puls og blodtryk er lavere når patienten hører musik under tandlægebehandlingen, end når

patienten modtager en traditionel tandlægebehandling.

Baggrund

Smerte

Når man snakker om smerter, er der flere aspekter at tage højde for. Det man først og fremmest

forbinder smerte med er det fysiske. Men når man skal måle smerte, er det vigtigt også at være

bevidst om de psykologiske og sociale aspekter ved smerte.

Smertens fysiologi

Rent fysiologisk er akut smerte resultatet af et nociceptivt stimulus (dvs. en vævsskadelig

påvirkning), der aktiverer nervefibre og en speciel gruppe nervereceptorer, der kaldes nociceptorer.

Når det nociceptive system aktiveres udløser det straks en række fysiologiske ændringer, der

forsøger at undgå eller mindske skaden. En række af disse fysiologiske ændringer er bl.a. ændring i

reguleringen af stresshormoner samt energimetabolisme og katabolisme, glukose fra leveren samt

stigende puls og blodtryk, ændret respiration og øget perfusion af muskelvæv (Fields, 2007).

Der findes to typer af nociceptorer, C-fiber-nociceptorer og Aδ-nociceptorer. De fleste C-fiber-

nociceptorer svarer på flere forskellige typer af stimuli, såsom tryk, varme og kemisk stimuli. Nogle

C-fiber-nociceptorer responderer dog kun på én type af stimuli, imens alle Aδ-nociceptorer svarer

på både varme og mekanisk tryk (Staehelin et al., 2003).

Bio/sund



Side 5 af 28

Den nociceptive information løber gennem bagrødder i rygmarven hvorfra den sendes til

hjernestammen og thalamus. Det er i hjernestammen at den øjeblikkelige puls- og blodtryksstigning

samt ændrede respiration reguleres.

Psykologisk

Begrebet nociception dækker kun den fysiologiske sansning af smerte. Derimod er

smerteperception et begreb som refererer til en bevidst oplevelse af smerte. Den endelige oplevelse

af smerte er altså resultatet af en tilstrækkelig intens nociception, samt komplekse, perceptuelle,

kognitive og emotionelle processer i hjernen (Staehelin et al., 2003). Heriblandt erindring af

tidligere smerteoplevelser, forventninger til smerte, oplevet kontrol over smerten og psykisk

tilstand, f.eks. angst, depression og katastrofetanker (Bilag 1: Bingel og Tracey, 2006).

Et af de tydeligste eksempler på kognitive processers indflydelse på smerteperceptionen, er

”placebo-analgetika”. Flere studier har vist at folk, der tror de bliver behandlet med smertestillende,

men i virkeligheden kun får et placebo-præparat, oplever smerten som væsentligt reduceret, hvis

ikke helt forsvundet (Bingel og Tracey, 2006).

Oplevelsen af smerte er altså individuel, og afhænger ikke kun af den fysiologiske

smertepåvirkning, men også af kognitive processer.

Socialt

Erkendelsen af kognitive processers indflydelse på smerteperception har resulteret i forskning, der

ikke kun ser smerten som individuel, men også ser på smerteoplevelsen og udtrykket for smerte i en

mere social og kulturel kontekst (Staehelin et al. 2003). Dvs. at man skal tage højde for, at man i

forskellige sociale sammenhænge vil angive smerte forskelligt. F.eks. vil en mand være mere

tilbøjelig til at underdrive smerten, når han står overfor en kvinde end overfor en mand. Derudover

spiller den kultur man er vokset op i også en rolle. Er man vokset op i en kultur hvor smerte ikke

anses for noget særligt, angiver man nok en lavere smerte, end andre. Det er altså vigtigt at tage

højde for sociale og demografiske faktorer, når man skal måle menneskers smerte (Staehelin et al.

2003).

Bio/sund



Side 6 af 28

Musik i hjernen

Musik kan skabe stærke følelser og stor nydelse i lytteren, og det er især denne evne der bruges som

argument for musikkens påståede smertelindrende effekt.

De elementer af musikken vi hører, som f.eks. tonehøjde, lydniveau, varighed osv., modtages i

cochlea inden i øret, og føres derfra til hjernestammen og videre til alle niveauer af ørets

nervebaner, indtil det når hjernens hørecenter, hvor det for første gang opfattes i vores bevidsthed

(Pickles 2008; Garza Villareal 2011).

Musik modtages i mange forskellige dele af hjernen, der har forbindelse til alle aspekter af vores

adfærd, og påvirker dem alle på én gang. Disse dele af hjernen spænder helt fra de kognitive

funktioner i frontallapperne over de følelsesmæssige reaktioner behandlet af midt-hjerne

strukturerne, til hukommelsen i hippocampus og somatosensorisk cortex der bl.a. er specialiseret i

at modtage fysisk smerte. Undersøgelser viser at musik ikke blot påvirker disse forskellige dele af

hjernen hos bestemte grupper af mennesker, men at musik påvirker hjernens sensoriske, motoriske,

kognitive og emotionelle områder hos alle mennesker på tværs af kulturer (Fritz et al. 2009; Garza

Villareal 2011).

Når vi lytter til musik forventer vi strukturelle mønstre i musikken, disse forventninger varetages til

dels af den præfrontale cortex og er stærkt påvirket af vores korttids- og langtidshukommelse

(Koelsch 2005; Garza Villareal 2011). Musik involverer altså komplekse kognitive og

følelsesmæssige processer (Garza Villareal 2011). Det er derfor ikke overraskende, at et så

komplekst stimulus som musik, kan påvirke opfattelsen af komplekse følelser, såsom smerte.

Forsøget

Metode

Smerte kan være svært at måle videnskabeligt, da det er en oplevelse, der er meget individuel. Både

oplevelsen af smerte og angivelsen af den, kan variere meget. Jeg vil i mit forsøg bruge en ’Visual

Analogue Scale’ (VAS, bilag 4). Man er kommet frem til at VAS skalaen er den bedste måde at

angive smerte på. Man inddeler smerteoplevelse i smerteintensitet, altså "hvor ondt gør det" og

Bio/sund



Side 7 af 28

smerteubehag "hvor ubehagelig er smerten". Nogle gange er smerteintensitet og -ubehag det

samme, men der kan også være situationer hvor de ikke er identiske.

Udover VAS skalaen, bruges også et mere fysiologisk mål for smerte, hvor vi måler puls og

blodtryk.

Til forsøget benyttes altså både en naturvidenskabelig, kvantitativ, psykofysiologisk tilgang, hvor vi

både har et subjektivt mål for smerte og et fysiologisk mål for den kropslige respons.

Design

Forsøget består af 60 kvindelige patienter i alderen 40-70 år, der skal have foretaget en

rodbehandling. (der inkluderes kun kvinder for at undgå kønsbias i forbindelse med at blive

behandlet af en kvindelig tandlæge1).

Fordelt på følgende grupper:

Kontrolgruppe: 30 kvinder får foretaget en normal behandling uden musik

Eksperimentalgruppe: 30 kvinder lytter til musik under behandlingen

Inden selve behandlingen udfylder deltagerne et standard psykologisk spørgeskema (Bilag 2;

State/Trait Anxiety Inventory, Speilberger et al. 1983), der angiver hvor angste de i almindelighed

er, samt hvor angste de er i forbindelse med tandlægebehandlingen. Under forsøget rater deltagerne

deres smerteintensitet og -ubehag vha. en VAS-skala fra 0-100, samtidig foretages der puls- og

blodtryksmålinger.

Målingerne bliver foretaget 3 gange undervejs: før behandlingen, umiddelbart efter bedøvelsen og

efter behandlingen er afsluttet.

Musikken

Til forsøget bruges to stykker komponeret af Mauro Giuliani(1781-1829) og indspillet af Kristian

Buhl-Mortensen. Stykkerne er Caprice, Affetuoso op. 100 No. 13 (Vienna 1819) og Folies

d’Espagne op. 45 (Vienna 1814) (Bilag 5 og 6).

Musikken er ideel til forsøget, da det er instrumentalt og derudover ikke er særlig kendt, så risikoen

for at patienterne kender musikken i forvejen er lille.

1 Forsøget planlægges udført i samarbejde med tandlæge Lotte Hein Sørensen.

Bio/sund



Side 8 af 28

Mulige fejlkilder

Ved udførelsen af forsøget vil der selvfølgelig være nogle fejlkilder, hvis indflydelse vi skal prøve

og minimere eller fjerne helt. Nogle af fejlkilderne kan vi dog ikke fjerne helt, men blot være

opmærksomme på.

De væsentligste fejlkilder er:

- At forsøgspersonerne er angst/har en forudindtaget idé om hvilken smerte de skal udsættes for.

Dette har jeg dog forsøgt at kontrollere for ved at benytte et spørgeskema der giver et mål for angst.

- Da der kun inkluderes kvinder i forsøget kan resultaterne fra dette forsøg ikke umiddelbart

generaliseres til mænd. Det ville dog have bidraget med en række yderligere fejlkilder at inkludere

både mænd og kvinder.

- At forsøgspersonerne bliver påvirket af andre lyde (f.eks. boret, og suget)

- Placebo-effekten, forventer måske at musikken har en meget stor effekt, og derfor også oplever

musikken som mere smertelindrende end folk der ikke tror det har nogen særlig effekt. Fremtidige

studier bør derfor inkludere en anden type af intervention end musik (f.eks. kan patienterne lytte til

en lydbog) for at undersøge om en potentiel smertelindrende effekt skyldes en placebo-effekt eller

specifikt skyldes musikken.

- At folk kommer for sent og første puls- og blodtryksmåling ikke afspejler hvilepulsen.

- At der opstår komplikationer undervejs i behandlingen.

- At patienterne har haft tidligere dårlige oplevelser hos tandlægen.

-At patienterne modtager bedøvelse og derfor ikke nødvendigvis oplever nogen form for smerte i

forbindelse med behandlingen.

- At forsøgspersonerne kender musikken på forhånd.

Pilotforsøg

Med hjælp fra tandlæge Mette Schondel-Andersen har jeg lavet et pilotforsøg under en af hendes

behandlinger. Patienten skulle have lavet en paradontosebehandling, hvor hun skulle bedøves flere

steder i både under- og overkæben. Patienten hørte hele vejen igennem de samme to numre som der

vil blive brugt til det rigtige forsøg. (Bilag 5 og 6)

Bio/sund



Side 9 af 28

Før behandlingen

Inden forsøget gik i gang målte jeg patientens puls og blodtryk, (Bilag1) og bad hende besvare et

standard, psykologisk spørgeskema (STAI). Derefter besvarerede hun en VAS, (VAS, Bilag 3).

Efter bedøvelsen

Da bedøvelsen er det mest smertefulde ved behandlingen, målte jeg umiddelbart efter bedøvelsen

igen patientens puls og blodtryk, og derefter besvarede endnu en VAS (Bilag 3).

Efter behandlingen

Efter behandlingen målte jeg for sidste gang patientens blodtryk og puls, og hun besvarede den

sidste VAS (Bilag 3).

Evaluering og justeringer

Generelt set var forsøget vellykket, og selvom vi ikke kan konkludere noget ud fra resultaterne, har

vi fundet ud af at forsøget i den grad er udførligt.

Mht. justeringer, så fremgår det først og fremmest tydeligt af puls- og blodtryksmålingerne, at

patienten ikke har haft tid til at falde til ro og slappe af inden hun skulle have foretaget første

måling. Patienten ankom en anelse for sent, og havde haft travlt helt op til behandlingen. Derfor var

den første puls- og blodtryksmåling meget høj i forhold til de følgende målinger. Til udførelsen af

det rigtige forsøg vil det derfor være en nødvendighed, at bede patienten ankomme 15 minutter før

behandlingsstart.

Derudover ville det være optimalt hvis patienten kunne benytte hovedtelefoner, der slutter så tæt at

lydene af sug og bor ikke høres. Men da tandlægen skal kunne kommunikere med patienten

undervejs, må hun nødvendigvis have en mikrofon, der kan kobles til hovedtelefonerne.

Sidst men ikke mindst var den parodontosebehandling pilotforsøgsdeltageren fik foretaget ikke så

smertefuld. Til det rigtige forsøg vil deltagerne få foretaget en rodbehandling, der er mere

smertefuld.

Bio/sund



Side 10 af 28

Metodertilundersøgelseafresultaterne

VAS-målene samt puls- og blodtryksmålingerne analyseres vha. ANOVA (varians analyse), for at

undersøge om ændringerne er statistisk signifikant forskellige imellem eksperimentalgruppen og

kontrolgruppen. Angst-målene fra STAI-spørgeskemaet vil blive inkluderet for at korrigere for

individuelle forskelle i angstniveau.

Tidsrammeogbudget

Tidsramme

Forsøget vil strække sig udover en længere periode. Først sætter jeg 3 måneder af til at skrive en

ansøgning til etisk råd, hvor jeg anmoder om tilladelse til at påføre patienterne smerte. Samtidig

skal jeg udføre et lidt større pilotforsøg med 10 deltagere og derefter tilpasse forsøgsdesignet. Når

forsøgsdesignet er tilpasset, afsættes 9-12 måneder til at finde deltagere og indsamle data. Jeg har

mulighed for at udføre projektet på mit arbejde, hvor jeg vil kunne have 1-2 forsøgsdeltagere om

ugen. Når jeg har indsamlet data afsættes 2-3 måneder til analyse af data. Til sidst afsættes 3-4

måneder til at skrive en artikel om forsøget. (Bilag 5)

Budget

Til udførelse af forsøget skal bruges en puls- og blodtryksmåler og en musikafspiller. For at

optimere betingelserne for forsøgspersonerne, skal vi bruge nogle gode hovedtelefoner, der lukker

alt udenomslyd ude. For at det kan lade sig gøre, skal tandlægen have en mikrofon, som hun kan

tale til patienten igennem, således at patienten får de allermest nødvendige informationer, men

ellers er helt isoleret fra omverdenen. Hvis det skal kunne lade sig gøre skal musikafspilleren både

kunne bruges sammen med trådløse bluetooth hovedtelefoner og en mikrofon. Vi vil derfor indkøbe

en iPod touch, der har kapaciteten til dette, samt en app, der gør det muligt for patienten både at

høre musik og høre tandlægen.

Som tak får forsøgsdeltagerne hver en CD med den musik de har hørt under behandlingen.

(Bilag 6)

Bio/sund



Side 11 af 28

Outcome

Forskning i musik og smertelindring er vigtig, men et område der er meget uudforsket.

Farmakologisk er der en række præparater der kan benyttes til at dæmpe smerteoplevelsen, men

medicin er dyrt og har ofte bivirkninger, derfor er der et stort behov for at udvikle nye metoder til

smertelindring. En meget lovende metode er at benytte musik som smertelindring. Musik benyttes

allerede indenfor en række områder af sundhedsvæsnet for at berolige og smertelindre, men der

mangler stadig solid videnskabelig underbygning for hvorvidt musik reelt virker, hvilke typer af

musik der virker bedst samt hvordan musik påvirker smerteoplevelsen.

Dette projekt er det første af sin slags. Tidligere forskning har beskæftiget sig med musik og smerte,

men ingen tidligere forskning har beskæftiget sig med musik og tandlægebehandlinger.

Hvis dette projekt udføres har det en række perspektiver. Først og fremmest får tandlæger

dokumentation for hvorvidt musik er smertelindrende. Hvis musik har en positiv effekt kan det

bruges mere i praksis. Musik har ingen bivirkninger og er en økonomisk løsning der kan

implementeres i langt de fleste klinikker. Resultaterne fra forsøget kan desuden informere andre

fagfelter og f.eks. bruges i forbindelse med vaccinationer o.l.

Derudover kan det føre til videre forskning, der bl.a. kan undersøge, om der er bestemte former for

musik der er mere smertelindrende end andre. Måske er forudsigelig musik med få gentagne fraser

mere smertelindrende, end musik der konstant skifter tone- og taktart, og som hjernen på ingen

måde har mulighed for at forudsige.

Under alle omstændigheder er musikkens indvirkning på smerte og dens påvirkning på hjernen, et

område der mangler at blive udforsket. Ikke bare så vi, som i dette tilfælde, kan forebygge

tandlægeskræk og øge livskvaliteten for rigtig mange mennesker, men også for at vi kan blive

klogere på os selv, på hjernen og hvordan vi kan bruge musik i rigtig mange situationer.

Bio/sund



Side 12 af 28

Kontakter

Line Gebauer, PhD-studerende ved Århus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for

Funktionelt Integrativ Neurovidenskab.

Jeg har desuden snakket med Jørgen Kaufmann, min projektkoordinator Rudi Valther Pedersen

samt tandlæge Mette Schondel-Andersen.

Referencer

Publicerede artikler

Donald D. Price. Psychological and Neural Mechanisms of the Affective Dimension of Pain.

Science 288, 1769. (2000).

Donald D. Price, et al. The validation of visual analogue scales as ratio scale measures for chronic

and experimental pain. Pain, 17 (1983) 45-56. Elsvier.

Eduardo A. Garza Villarreal, Elvira Brattico, Lene Vase, Leif Østergaard, Peter Vuust.

Superior Analgesic Effect of an Active Distraction versus Pleasant Unfamiliar Sounds and Music:

The Influence of Emotion and Cognitive Style. PLoS ONE 7(1): e29397. (2012)

Guenther Bernatzky, Michaela Presch, Mary Anderson, Jaak Panksepp. Review: Emotional

foundations of music as a non-pharmacological pain management tool in modern medicine.

Neuroscience and Biobehavioral Reviews 35 (2011) 1989–1999.

Norbert Enkling, G. Marwinski og P. Jörhen. Dental anxiety in a representative sample of residents of a large German city. Clinical Oral Investigations, Volume 10, Number 1(2006), 84-91.

Staehelin Jensen, Troels, Dahl, Jørgen B. & Arendt-Nielsen, Lars. (2003). Smerter en lærebog.

København: FADLs forlag A/S

Thomas Fritz, et al. (2009) Universal Recognition of three basic emotions in music. Current

Biology 19, 573–576.

Ulrike Bingel og Irene Tracey. (2008) Imaging CNS Modulation of Pain in Humans. Physiology

vol. 23 (2008) no. 6 371-380.

Bio/sund



Side 13 af 28

URL

Fields, Howard L. (November 2007). Pain Perception – The Dana Guide.

http://www.dana.org/news/brainhealth/detail.aspx?id=10072

Siden besøgt d. 24/9 2012.

Garza Villareal, Eduardo Adrian . (2011). Cognitive and Emotional Processing of Music and its

Effect on Pain.

http://www.musikzone.dk/media/26155/2011_phd_musisk%20smertelindring_eduardo%20adrian%

20garza%20%20villareal_%20aarhus%20uni.pdf

Bilag

Bilag 1

(Fra Bingel og Tracey, 2006)

Bio/sund



Side 14 af 28

Bilag 2

Puls- og blodtryksmålinger ved pilotforsøget d. 22/10 2012.

Bilag 3

STAI standard psykologisk spørgeskema. Tal markeret med rød er besvarelsen fra pilotforsøget d. 22/10 2012.

INSTRUKTION:

På næste side står et antal udsagn, som bruges til at beskrive én selv.

Læs hvert udsagn og sæt kryds i den rubrik, som antyder, hvordan du har det netop nu.

Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Brug ikke for megen tid på nogen af udsagnene, men giv det svar, som synes bedst at beskrive, hvordan du har det netop nu. Hvis du ikke synes at nogle af svarene passer på hvordan du har det, så angiv det svar som passer ’mindst dårligt’.

Overhovedet ikke

Lidt I nogen grad

Meget

1. Jeg føler mig rolig 1 2 3 4

2. Jeg føler mig tryg 1 2 3 4

3. Jeg er anspændt 1 2 3 4

4. Jeg føler mig skyldig 1 2 3 4

5. Jeg føler mig godt tilpas 1 2 3 4

6. Jeg føler mig oprevet 1 2 3 4

7. Jeg er bange for, noget skal gå galt 1 2 3 4

8. Jeg føler mig udhvilet 1 2 3 4

9. Jeg føler mig ængstelig 1 2 3 4

Før Under Efter Pulsslag pr. minut 81 86 77 Blodtryk, Systolisk/diastolisk

137/91 124/76 109/80

Bio/sund



Side 15 af 28

10. Jeg føler mig veltilpas 1 2 3 4

11. Jeg har selvtillid 1 2 3 4

12. Jeg føler mig nervøs 1 2 3 4

13. Jeg er rastløs 1 2 3 4

14. Jeg har svært ved at falde til ro 1 2 3 4

15. Jeg er afslappet 1 2 3 4

16. Jeg er tilfreds 1 2 3 4

17. Jeg er bekymret 1 2 3 4

18. Jeg er overspændt og ophidset 1 2 3 4

19. Jeg er glad 1 2 3 4

20. Jeg har det godt 1 2 3 4

INSTRUKTION

De følgende udsagn bruges til at beskrive éen selv.

Læs hvert udsagn og sæt kryds i den rubrik, som antyder, hvordan du i almindelighed har det. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Brug ikke for megen tid på nogen af udsagnene, men giv det svar, som synes at beskrive, hvordan du i almindelighed har det.

Næsten aldrig

Af og til Tit Næsten altid

21. Jeg har det godt 1 2 3 4

22. Jeg bliver hurtigt træt 1 2 3 4

23. Jeg kunne græde 1 2 3 4

24. Jeg ønsker at kunne være så lykkelig som andre 1 2 3 4

25. Jeg går glip af meget, fordi jeg ikke kan

bestemme mig hurtigt nok

1 2 3 4

26. Jeg føler mig udhvilet 1 2 3 4

27. Jeg føler at problemerne vokser mig over hovedet 1 2 3 4

Bio/sund



Side 16 af 28

28. Jeg er rolig og fattet 1 2 3 4

29. Jeg bekymrer mig meget over bagateller 1 2 3 4

30. Jeg er lykkelig 1 2 3 4

31. Jeg er tilbøjelig til at tage tingene for tungt 1 2 3 4

32. Jeg mangler selvtillid 1 2 3 4

33. Jeg føler mig tryg 1 2 3 4

34. Jeg prøver at undvige et problem eller en

vanskelig situation

1 2 3 4

35. Jeg føler mig nedtrykt 1 2 3 4

36. Jeg er tilfreds 1 2 3 4

37. Ligegyldige tanker kører rundt i hovedet på mig,

og det genere mig

1 2 3 4

38. Jeg tager skuffelser så nært at jeg ikke

kan glemme dem

1 2 3 4

39. Jeg er en stabil person 1 2 3 4

40. Jeg bliver stresset når jeg tænker på den seneste

tids oplevelser

1 2 3 4

Bilag 4

Visual Analogue Scale.

De røde streger er besvarelsen ved pilotforsøget d. 22/10 2012.

FØR

Hvor ondt forventer du det kommer til at gøre?

Bio/sund



Side 17 af 28

Hvor ubehageligt forventer du det kommer til blive?

UNDER

Hvor ondt gjorde det? (umiddelbart efter bedøvelsen)

Hvor ubehageligt var det? (umiddelbart efter bedøvelsen)

EFTER

Hvor ondt gjorde det? (umiddelbart efter hele behandlingen)

Hvor ubehageligt var det? (umiddelbart efter hele behandlingen)

Bio/sund



Side 18 af 28

Bilag 5

Tidslinje

Start 3 måneder 6 måneder 9 måneder 12 måneder 15 måneder 18 måneder Slut

Rekrutering af deltagere og indsamling af data

Pilotering

og

tilpasning

af

forsøgets

design,

samt

ansøgning

til etisk

råd.

Data-

analyse

Artikelskrivning

Bio/sund



Side 19 af 28

Bilag 6

Prisoverslag

2 Vejlende udsalgspris: http://www.homecare.dk/shop/automatisk-digital-blodtryksmaaler-269p.html

3 Billigste model:

http://store.apple.com/dk/browse/home/shop_ipod/family/ipod_touch?afid=p219%7CGODK&cid=AOS-DK-KWG-

GO_DK_iPod_Touch_Sitelinks 4 Producentens egen pris: http://www.cduniverse.com/productinfo.asp?pid=7113972

5 Vejledende udsalgspris: http://www.coolpriser.dk/shop/iphone-mikrofon-kabel-451p.html

6 Pris i App Store: https://itunes.apple.com/us/app/fire-2-field-recorder/id436241643?mt=8

7 Cd: http://www.cduniverse.com/productinfo.asp?pid=7113972

Indkøb af udstyr

Antal Kr./enhed I alt

Puls-/blodtryksmåler2 1 500 500

iPod touch3 1 2499 2499

Trådløse hovedtelefoner4 1 1610 1610

Mikrofon til iPod touch5 1 89 89

App til iPhone6 1 30 30

Total

4728

Gaver til medvirkende

Antal Kr./enhed I alt

CD til forsøgspersoner7 60 50 3000

Buket blomster til tandlæge 1 350 350

Total

3350

I ALT antal kr. 8078

Bio/sund



Side 20 af 28

Bilag 7

Caprice, Affettuoso op. 100 No. 13 (Vienna 1819). Lydfil vedhæftet.

Bio/sund



Side 21 af 28

Bio/sund



Side 22 af 28

Bilag 6

Folies d’Espagne op. 45 (Vienna 1814). Lydfil vedhæftet.

Bio/sund



Side 23 af 28

Bio/sund



Side 24 af 28

Bio/sund



Side 25 af 28

Bio/sund



Side 26 af 28

Bio/sund



Side 27 af 28

Bio/sund



Side 28 af 28

Kan man bruge musik som smertelindring under tandbehandlinger? · Til forsøget bruges to stykker...

Documents

Transcript of Kan man bruge musik som smertelindring under tandbehandlinger? · Til forsøget bruges to stykker...