Kammeradvokatens årsrapport 2010

GENNEMSTRØMNINGS -SAGERNE –

IRAK-SAGEN –SIGNALPROGRAMMET –

LD-SAGEN

Årsberetning

2010

Kammeradvokatordningen indebærer, at ét advokat rma, Advokat r-

maet Poul Schmith, varetager statens advokatopgaver. Siden 2004 har

Karsten Hagel-Sørensen haft hvervet som kammeradvokat.

Kammeradvokaten har valgt side til fordel for staten og det offentlige

Danmark. Dermed sikres det, at alle statens institutioner til enhver tid

har adgang til advokatbistand på et højt kvali ceret niveau og fra et ad-

vokat rma, der er uafhængigt af andre interesser.

Ved siden af staten betjener advokat rmaet også offentlige virksomhe-

der, kommuner og regioner inden for den ramme, der er fastlagt i virk-

somhedens habilitetspolitik.

Samarbejdet mellem staten og kammeradvokaten reguleres i en aftale

med Finansministeriet.

For yderligere oplysningerwww.oes.dk

www.kammeradvokaten.dk.

Tal i denne årsberetning vedrører udelukkende sager,

der er omfattet af kammeradvokataf talen. Oplysninger om

KAMMERADVOKAT-

ORDNINGEN

Kammeradvokatens Årsberetning

2010

05 / Forord

07 / 75 års grundighed og engagement

08 / Vores klienter 2010

10 / Interview: Gennemstrømningssagerne

12 / Brugen af Kammeradvokatordningen 2005 – 2010

14 / Interview: Irak-sagen

16 / Udvikling i timepriser 2005 – 2010

17 / Udvikling i salærer 2005 – 2010

18 / Interview: Signalprogrammet

20 / Sagsområder 2008 – 2010

21 / Retsagsstatistik 2010

23 / Vores medarbejdere er afgørende for firmaets udvikling

24 / Interview: LD-sagen

26 / Advokat rmaet

INDHOLD

3


2010Kammeradvokatens Årsberetning

2010

5

Staten er en særlig klient, og samfundsudviklingens alsidighed afspejlede

sig også i 2010 i vores sagsportefølje. Vores rolle er at udrede de juridiske

spørgsmål i sager, der ind imellem har stor samfundsmæssig betydning

og politisk bevågenhed.

Sagen om erstatningsspørgsmålet i forbindelse med gennemførelsen af

den digitale tinglysning vakte bred interesse. Vi afgav en omfattende

redegørelse, der mundede ud i, at der ikke var grundlag for at udbetale

erstatning, før spørgsmålet var afgjort af domstolene.

Den finansielle krise affødte fortsatte problemer, hvilket for os medførte

både et løbende samarbejde med Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet

samt en række opgaver som kurator, f.eks. i Capinordic Bank.

I COP 15-sagen blev spørgsmålet om retten til at demonstrere sat på

spidsen. Spørgsmålet var, om politiet var gået for langt for at beskytte de

mange fredelige demonstranter, og ved den lejlighed tilbageholdt for

mange, heriblandt uskyldige.

Den hastige udvikling på it-området har affødt et tæt samarbejde med

IT- og Telestyrelsen om udarbejdelse af vejledninger i forhold til agile

kontrakter, cloud computing og creative commons.

Disse sager er gode eksempler på, hvordan samfundets stigende komplek-

sitet afføder spørgsmål, der både trækker på vores juridiske indsigt og på

vores forståelse for statsadministrationens rolle i forskellige sammen-

hænge. I dagligdagen har vi langt flere sager, der ikke »når forsiderne«,

eller har principiel karakter, men som behandles med helt samme omhu.

I denne årsberetning giver vi ordet til nogle af vores klienter, der har

ansvar for sager med betydning for udviklingen af det danske samfund.

Det er ikke mindst samarbejdet om de mange sager af vidererækkende

karakter, der giver rollen som statens advokat mening. Og i et år, hvor vi

fejrer virksomhedens 75 års jubilæum, er det tilfredsstillende at kunne

konstatere, at vi stadig har en klar eksistensberettigelse.

Vi kan se tilbage på et år med fortsat vækst på niveau med de øvrige

store advokat rmaer, og vi har netop rundet 310 medarbejdere. Indsat-

sen for at videreudvikle virksomheden, så den på alle felter er konkur-

rencedygtig, fortsætter naturligvis og medførte i 2010 bl.a., at vi indførte

en ny ledelsesstruktur med en bestyrelse og en managing partner.

Vi ser frem til at lægge spor ud for en yderligere professionalisering af

vores virksomhed til gavn for både klienter og medarbejdere i de kom-

mende år.

I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til alle for godt samarbejde og en

stor indsats i 2010.

Peter BieringManaging Partner

April 2011

5

FORORD

Peter Biering


2010

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen

7

INTERVIEW MED KAMMERADVOKATEN, KARSTEN HAGEL-SØRENSEN

75 års grundighed ogengagement

Hvorfor har staten brug for sin egen advokat?

–

»Siden 1936 har staten haft en advokat, som har valgt side til fordel for

staten. Hvis staten ikke har sin egen advokat, så er der i sidste ende ikke

nogen til at forsvare de beslutninger, der tages i vores demokratisk valg-

te Folketing. Det er med den ydmyghed og det ansvar, vi går på arbejde

hos Kammeradvokaten«.

Hvorfor er det vigtigt, at tinget er valgt af folket?

–

»Filosoffen Karl Popper sagde, at demokrati er den bedste styreform,

fordi du kan komme af med folk. Egyptens nu afgåede præsident Muba-

rak var meget muligt en guttermand, som måske ikke havde taget af

statskassen i alle de 30 år, han var præsident. Men efterhånden som han

sad sikkert i sadlen og forfalskede alle valg, så troede han jo, at han kun-

ne gå på vandet. Hvis vores nuværende statsminister Lars Løkke Ras-

mussen gjorde det, ville oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt jo

med sikkerhed blive statsminister næste gang, der var valg«.

Men er de folkevalgte almægtige?

–

»Det er en meget vigtig del af den danske selvforståelse at vide, hvad det

vil sige at leve i en retsstat. Jeg har selv studeret Alf Ross’ statsret på Kø-

benhavns Universitet. Han var af den opfattelse, at Folketinget næsten

var almægtigt, for derinde sad de folkevalgte, og det var dem, der lavede

lovene. Man kan tage et aktuelt eksempel som Christiania, som jo ikke

er en let sag; her siger et næsten enigt Folketing, at de samme regler,

som gælder i resten af samfundet, de skal også gælde her. Sådan har det

været siden 1241 med Jyske Lov, at med lov skal land bygges. Men Fol-

ketinget er ikke almægtigt i en retsstat. Hvis de opnår en absolut magt,

så er der også en risiko for, at magten korrumperer, og derfor skal chris-

tianitterne, som alle andre borgere i dette land, kunne få deres sag prø-

vet ved domstolene. Her er alle lige for loven. Jeg kan ikke bare gå i Hø-

jesteret og sige, at jeg kommer fra staten, og derfor skal jeg vinde. Nej, i

forhold til det er højesteretsdommerne fuldstændig kolde«.

Men tromler staten med jeres hjælp ikke den enkelte borger?

–

»Ofte ser det ud som om, vi beskytter systemet imod den lille mand, når

en virksomhed eller en gruppe borgere er kommet i klemme i loven.

Men de andre borgere har omvendt også ret til at forvente, at Folketin-

get har den handlefrihed, som nu skal til for at udvikle samfundet. Ret-

færdigheden sker også fyldest, når den lille mand taber. Alle de andre

5.499.999 borgere i Danmark, der ikke er på hans side, men som har af-

givet deres stemme til Folketinget, har også krav på, at deres mening bli-

ver hørt. Derfor går vi også ind i alle slags sager med lige stor omhu.

Ikke kun de store principielle sager med stor samfundsmæssig betyd-

ning eller dem med de mange penge i, men også de små skattesager eller

byggesager. Det handler om beskyttelsen af forudberegneligheden, som

er fundamentalt for følelsen af retfærdighed i en retsstat. Det er en tryg-

hedsskabende faktor. Og hvis domstole eller politikere kunne vælge ef-

ter deres forgodtbe ndende eller umiddelbare følelsesregister, så ville

forudberegneligheden, og dermed tiltroen til at alle er lige for loven, for-

svinde«.

Hvilken rolle vil Kammeradvokaten spille i fremtidens Danmark?

–

»I gamle dage var vi et retssagskontor. Men vi udvikler os i retning af at

være et konsulenthus. Og det er faktisk en meget fascinerende udvik-

ling, for det stiller også nogle andre krav til vores ledelsesværktøjer. Vi

er i dag et videnscenter. Vi vil lige så gerne rådgive for at undgå en sag,

som vi vil føre sagen. Partnerne herinde har jo typisk siddet på deres

område i 10 –12 år, så vi har ofte en længere hukommelse herinde, end

de har i de fleste ministerier og kommuner. Med globale kriser smelter

verden sammen, og virksomheder og den offentlige sektor er måske

mere end nogensinde to sider af samme sag. I takt med det bliver reg-

lerne mere komplekse, så vi vil gerne være dem, der holder den faglige

fane højt. Dermed sikrer vi, at statskassen, og dermed i sidste ende alle

borgernes interesser, ikke bliver ladt i stikken«.


2010

Vores klienter 2010

Skatteministeriet

2010 / 26.076 (10 %)2009 / 18.065 (8 %)2008 / 11.557 (6 %)

2010 / 19.960 (8 %) 2009 / 18.526 (8 %)2008 / 17.323 (9 %)

2010 / 17.283 (7 %)2009 / 16.515 (7 %)2008 / 10.716 (5 %)

2010 / 15.548 (6 %)2009 / 9.271 (4 %)2008 / 13.030 (6 %)

2010 / 14.205 (5 %)2009 / 10.628 (5 %)2008 / 7.925 (4 %)

2010 / 13.918 (5 %)2009 / 15.883 (7 %)2008 / 17.938 (9 %)

2010 / 13.016 (5 %)2009 / 11.976 (5 %)2008 / 12.019 (6 %)

2010 / 12.697 (5 %)2009 / 8.173 (4 %)2008 / 7.067 (3 %

2010 / 7.151 (3 %)2009 / 4.859 (2 %)2008 / 4.987 (2 %)

2010 / 6.541 (3 %)2009 / 5.296 (2 %)2008 / 3.592 (1 %)

2010 / 6.458 (2 %)2009 / 10.285 (5 %)2008 / 5.518 (3 %)

2010 / 5.896 (2 %)2009 / 6.012 (3 %)2008 / 10.168 (5 %)

2010 / 4.424 (2 %)2009 / 3.610 (2 %)2008 / 5.609 (3 %)

2010 / 2.169 (1 %)2009 / 4.970 (2 %)2008 / 3.649 (2 %)

2010 / 9.418 (4 %)2009 / 5.312 (2 %)2008 / 4.850 (2 %)

Transportministeriet

Socialministeriet

Miljøministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Integrationsministeriet

Fødevareministeriet

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

Videnskabsministeriet

Undervisningsministeriet

Øvrige

20.00010.000 30.000 40.000 50.000OMSÆTNING I 2008 – 2010 / 1000 KR.

9

Skatteministeriet har alle dage været virksomhedens største klient. De

fleste sager inden for Skatteministeriets områder er retssager, som anlæg-

ges af virksomheder og borgere, men Skatteministeriet modtager også

bistand fra os, navnlig vedrørende udbud på it-området, ansættelsesret-

lige spørgsmål og konkursbehandlinger. Skatte- og afgiftsområdet er i

øvrigt et godt eksempel på, at statens sager bliver mere tværfaglige og

internationale i takt med samfundsudviklingen.

Sagerne på Transportministeriets område afspejler udbygningen af lan-

dets infrastruktur. Sagerne rummer både udbuds- og kontraktspørgs-

mål, men også bistand i forhold til dialogen med Europa-Kommissio-

nen om statsstøttespørgsmål i forbindelse med tra kkøb.

Indenfor Social-, Indenrigs- og Sundhedsministeriets områder bistår vi

især med retssager om f.eks. arbejdsskader og patientskader og sager

om tildeling af forskellige sociale ydelser. Sager med stor betydning for

de berørte borgere.

På Miljøministeriets område spænder opgaverne fra rådgivning af de-

partementet, f.eks. om vindmøllerne i Østerild, til bistand med behand-

ling af retssager og afgørelser i samarbejde med Natur- og Miljøklage-

nævnet.

Samarbejdet med Justitsministeriet omfattede i 2010 bl.a. afklaring af er-

statningsspørgsmålet i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen.

På Forsvarsministeriets område rådgiver vi i forbindelse med indkøb af

forsvarsmateriel, it-udstyr, m.v. Derudover er der løbende en række

retssager med tilknytning til f.eks. Danmarks deltagelse i krigene i Irak

og Afghanistan.

Finansministeriet samarbejder vi med i forbindelse med de fællesstats-

lige indkøb, f.eks. udbud af tele- og datakommunikation og it-system-

udvikling til fællesstatsligt brug.

2010 / 84.458 (33 %)2009 / 77.634 (34 %)2008 / 66.365 (33 %)

60.000 70.000 80.000 90.000


2010

GENNEMSTRØMNINGSSAGERNE – DETEKTIVARBEJDE I SKATTEMINISTERIET

»Det handler i virkeligheden om at finde ud af, hvorvidt indmaden sva-

rer til facaden«, siger Ivar Nordland, der er fagdirektør for international

beskatning i Skatteministeriet, og derfor har været involveret i hånd-

teringen af de såkaldte gennemstrømningssager.

Da det gik op for kollegaerne i ligningsmyndighederne, at en række virk-

somheder kort efter at være blevet overtaget af kapitalfonde var ophørt

med at betale skat, ringede alarmklokkerne i Skatteministeriet. Sagerne

viste sig særdeles ugennemsigtige, hvorfor man besluttede at rådføre sig

med Kammeradvokaten. »Det var både national og international ret og

politik blandet sammen i et stort sammensurium«, husker Ivar Nord-

land. Men at Kammeradvokaten også skulle bistå i ligningsdelen var

noget nyt. »Deres rolle har været anderledes i de her sager, end den nor-

malt ville være, fordi de allerede gik ind i ligningsdelen. Men det var sim-

pelthen nødvendigt, fordi omfanget af sagerne var så stort«, siger Ivar

Nordland. »Og nu hjælper de os så med at føre sagerne fra A til Z.«

Han er forsigtig optimistisk på Skatteministeriets vegne og fortæller vi-

dere, at sagerne også har tiltrukket sig opmærksomhed i udlandet. »At

skattemyndighederne går ind og systematisk undersøger og slår ned på

denne her måde, er også internationalt noget nyt, så på den måde kom-

mer vi til at brolægge en helt ny vej.«

Og i Folketinget er der lige på dette område fælles linje i skattepolitikken.

»Alle fra højre til venstre er jo enige om det, og i krisetider, hvor der skal

spares, bliver det vel også et retfærdighedsspørgsmål«, siger han og fort-

sætter: »Mediemæssigt er opfattelsen nok også lidt omvendt i disse sager.

Vi fornemmer, at der er bred opbakning til at standse det. Så her er det

for en gangs skyld ikke systemet imod den lille mand, men snarere os,

der er de små, i forhold til alle de ressourcer, vi er oppe imod.«

Gennemstrømning er det overordnede samlebegreb for en række skattesager, der omfatter situationer, hvor moderselskaber til danske selskaber trækker midler ud af de danske selskaber og placerer dem i de såkaldte skattelylande for at undgå beskatning. Det sker typisk via komplicerede selskabsstrukturer. Sagerne er særdeles komplekse og involverer meget betydelige beløb – undertiden skattebeløb i millardstørrelsen. Problemet gen ndes i andre lande og har stor bevågenhed internationalt.

Advokat Kim Lundgaard Hansen leder arbejdet med disse sager.

Alle FRA HØJRE TIL VENSTRE ER JO ENIGE OM DET, — OG i krisetider, HVOR DER SKAL SPARES, bliver DET vel OGSÅ ET RETFÆRDIGHEDS-SPØRGSMÅL ... Ivar Nordland, Skatteministeriet

11

Ivar Nordland, fagdirektør i Skatteministeriet


2010

Brugen af kammeradvokatordningen 2005 – 2010

Vores samfundsmodel udfordres i disse år.

Danmark er en del af et internationalt sam-

fund i rivende udvikling, og det gælder uanset

de økonomiske konjunkturer. Der er få

områder, der ikke har gennemgået en mærk-

bar forandring, hvis man f.eks. ser 10 år

tilbage, og det gælder ikke mindst i den

offentlige sektor.

Behovet for at finde nye løsninger afføder i

mange tilfælde behov for afklaring af rela-

terede juridiske problemstillinger. Ændrin-

ger medfører ofte modstand fra borgere,

der i stigende omfang er bevidste om deres

klagemulighe der.

Og internationale rammevilkår afføder helt

sær lige udfor dringer. Den stigende udvik-

lingshastighed og kom pleksiteten i sam-

fundsstrukturen medfører et stigende behov

for ekstern juridisk bistand. Det gælder ikke

mindst for offentlige myndigheder, der har et

særligt ansvar for at sikre juridisk holdbare

løsninger.

Det stigende behov for juridisk bistand

afspejler sig i en stigning i timeforbruget på

12,7 % i forhold til 2009. I perioden 2005 til

2010 er timetallet gennemsnitligt steget med

7,0 % pr. år.

Note 1 De anførte timetal er baseret på hver partners og medar-bejders daglige opgørelse over anvendt, effektiv arbejdstid på hver enkelt sag, registreret pr. interval à 6 minutter. Da studenters arbejde med retsmøder og kildesøgning ikke i alle tilfælde registreres på den enkelte sag, er som supplement til deres tidsregistrering anvendt deres løn-timeopgørelse med fradrag af skønnet indsats i sager for andre end staten.

Note 2Timeopgørelsen tager afsæt i den enkelte jurists status (f.eks. fuldmægtig versus advokat) i forbindelse med tids-punktet for sagens afregning, snarere end juristens status på det (tidligere) tidspunkt, hvor timerne blev registreret på sagen.

AFREGNEDE TIMER

Interessenter

Advokater med mindst 3 års anciennitet

Advokater med under 3 års anciennitet

Advokater i alt

Advokatfuldmægtige

Studenter og juridiske assistenter

I alt

2006

30.887

39.860

23.684

94.431

19.254

31.756

145.441

2007

31.470

43.160

20.268

94.898

23.198

35.420

153.516

2008

34.359

43.104

28.721

106.184

20.979

37.240

164.403

2009

34.030

44.509

33.205

111.744

23.884

39.002

174.630

2010

35.192

50.216

37.472

122.880

31.711

42.164

196.755

2005

28.118

38.609

23.858

90.585

19.961

30.042

140.588

2009 –10

1.162

5.707

4.267

11.136

7.827

3.162

22.125

13

PROCENTVIS UDVIKLING I AFREGNEDE TIMER

Interessenter



Advokater i alt

Advokatfuldmægtige


I alt

2006 – 07

1,9 %

8,3 %

-14,4 %

0,5 %

20,5 %

11,5 %

5,6 %

2007 – 08

9,2 %

-0,1%

41,7 %

11,9 %

-9,6 %

5,1 %

7,1 %

2008 – 09

-1,0 %

3,3 %

15,6 %

5,2 %

13,8 %

4,7 %

6,2 %

2009 – 10

3,4 %

12,8 %

12,9 %

10,0 %

32,8 %

8,1 %

12,7 %

2005 – 06

9,8 %

3,2 %

-0,7 %

4,2 %

-3,5 %

5,7 %

3,5 %

GNS. 2005 – 10

4,6 %

5,4 %

9,4 %

6,3 %

9,7 %

7,0 %

7,0 %


2010

IRAK-SAGEN – HVEM BESTEMMER DANSK UDENRIGSPOLITIK

Det er ikke hverdagskost, at den danske regerings udenrigspolitik bliver

en sag for Højesteret. Og det er nok meget godt, hvis man spørger Tho-

mas Winkler, chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet. Det

var ellers præcis, hvad der skete i den såkaldte Irak-sag, hvor en gruppe

borgere mente, at statsministeren og regeringen kunne drages til juri-

disk ansvar for invasionen af Irak i 2003.

Ikke nogen ukompliceret sag, husker Thomas Winkler, som med sit

normale fokus på EU-, menneskerettigheds- folkeretsområdet her blev

kastet ind i en indenrigspolitisk dagsorden. Det var vigtigt at fare med

lempe og udvise respekt over for de borgere, der følte sig krænket. Sam-

tidig måtte man fastholde de almindelige regler i dansk ret og Grundlo-

vens principper om magtens deling mellem de forskellige statsorganer,

altså i sidste ende afgøre hvem der har beføjelse til at sende danske sol-

dater i krig.

Thomas Winkler er tilfreds med, at Kammeradvokaten fandt balance-

gangen mellem disse forskellige hensyn: »Kammeradvokaten var helt af-

gørende i den her sag. Han kender jo hele det statsretslige system indgå-

ende, og bliver ikke overrasket over at skulle forholde sig til en sag, der

involverer flere forskellige ministerier«, siger han. Yderligere var det

også en stor hjælp, at det var Kammeradvokaten, som førte sagen i prak-

sis: »Det var en sag, der i virkeligheden handlede meget lidt om folkeret

og mere om procesret. Altså om hvorvidt borgere overhovedet kan stille

spørgsmålstegn ved en folketingsbeslutning. Kammeradvokatens viden

og erfaring med at føre sager er uvurderlig, når det kommer til at plan-

lægge processen og fastlægge den rigtige taktik. Det oplevede vi også i

Irak-sagen«, forklarer Thomas Winkler.

Selve dommen er ifølge Thomas Winkler et vigtigt eksempel på, at man

i et demokrati har flyttet magt over til det valgte folketing. »Højesterets

dom var interessant, fordi den sagde, at der er nogle balancer i Grund-

loven, som sikrer, at når et flertal i Folketinget vedtager, at det er nød-

vendigt at anvende magt i en konflikt, så viser domstolene tilbagehol-

denhed i prøvelsen af sådan en beslutning«, konkluderer han.

En række borgere anlagde sag mod statsministeren om lovligheden af den danske deltagelse i krigen. Landsretten fandt, at sagsøgerne ikke havde fornøden retlig interesse i sagen, og at de derfor ikke havde søgsmålsret. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, bl.a. fordi der ikke forelå nogen konkret retlig tvist, som ville blive afgjort ved at tage påstandene under bedømmelse, idet ingen af appellanterne var særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed. Dommen er principiel, fordi den afviser at lade sagen realitetsbehandle på grund af sagsøgernes manglende retlige interesse, og fordi den fastslår, at domstolene er tilbageholdende i prøvelsen på det udenrigspolitiske område.

Sagen blev ført af advokat Peter Biering på vegne af statsministeren.

Sagsøgerne blev repræsenteret af advokaterne Christian Dahlager, Christian Harlang og Bjørn Elmquist.

KAMMERADVOKATEN VAR helt AFGØRENDE I DEN HER SAG. — HAN KENDER JO hele DET STATSRETSLIGE SYSTEM INDGÅENDE.Thomas Winkler, Udenrigsministeriet.

15

Thomas Winkler, chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet


2010

Udvikling i timepriser 2005 – 2010

De gennemsnitlige timepriser for advokater

steg med 1,7 % i 2010. For alle personalegrup-

per under ét udgjorde stigningstakten 1,3 %.

Det er i begge tilfælde noget under den

gennemsnitlige stigningstakt siden 2005

på henholdsvis 4,5 % for advokater og 4,3 %

for personalegrupperne i alt.

NoteMan kan spørge, hvordan det kan være, at den samlede procentuelle udvikling i timevederlag for advokater i alt og for personalegrupperne i alt afviger fra den udvikling, man generelt ser i de enkelte personalekategorier. Det korte svar er, at det skyldes forskydninger fra år til år mellem de enkelte personalegruppers andel af den samlede mængde timer.

Når den gennemsnitlige advokattimepris i 2009 – 2010 blot steg med 1,7 % og ikke 2,3 – 2,4 %, som for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet, så skyldes det, at der var større vækst i det præsterede antal timer blandt unge advokater med under 3 års anciennitet, end der var blandt interessenter i 2010. Og denne udvikling har altså øget andelen af timer fra unge advokater til en lavere timesats og omvendt reduceret andelen af interessenttimer til en

højere timesats i opgørelsen af den samlede gennemsnitlige advokattimepris. Tilsvarende har der været en højere vækst i mængden af advokatfuldmægtigtimer til en lavere timesats (+ 9,7 %) end i advokattimer (+ 6,3 %), hvilket også gør den samlede timeprisstigning for alle personalekategorier lavere end timeprisstigningerne for de enkelte personalekategorier, nemlig 1,3 % sat i forhold til 2,3 % – 2,4 %.

Omvendt var de gennemsnitlige procentuelle stigninger højere for advokater i alt og for alle personalekategorier i alt, end for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet i 2005-2006. Udviklingen varierer derfor fra år til år alt efter de forskydninger, der sker i de enkelte personalekategoriers andel af den samlede mængde timer.

VEDERLAG PR. TIME (AFREGNEDE SAGER)

Interessenter



Advokater i alt

Advokatfuldmægtige


I alt

2006

1.703

1.362

1.135

1.417

795

341

1.100

2007

1.808

1.446

1.205

1.515

844

362

1.147

2008

1.915

1.532

1.277

1.587

894

405

1.231

2009

2.042

1.634

1.361

1.677

953

432

1.300

2010

2.090

1.672

1.393

1.706

975

442

1.317

2005

1.652

1.322

1.101

1.366

771

330

1.060

2009–10

48

38

32

29

22

10

17

PROCENTVIS UDVIKLING I TIMEVEDERLAG

Interessenter



Advokater i alt

Advokatfuldmægtige


I alt

2006 –07

6,2 %

6,2 %

6,2 %

6,9 %

6,2 %

6,2 %

4,3 %

2007– 08

5,9 %

5,9 %

6,0 %

4,8 %

5,9 %

11,9 %

7,3 %

2008–09

6,6 %

6,7 %

6,6 %

5,7 %

6,6 %

6,7 %

5,6 %

2009–10

2,4 %

2,3 %

2,4 %

1,7 %

2,3 %

2,3 %

1,3 %

2005– 06

3,1 %

3,0 %

3,1 %

3,7 %

3,1 %

3,3 %

3,8 %

GNS. 2005–10

4,8 %

4,8 %

4,8 %

4,5 %

4,8 %

6,0 %

4,3 %

17

Udvikling i salærer 2005 – 2010

De samlede salærer for kammeradvokat-

ordningen udgjorde i 2010 kr. 259,2 mio.

(ekskl. moms). Det er en stigning på kr.

32,2 mio. kr. eller 14,2 % i forhold til 2009.

Stigningen skal ses i forhold til en stigning

i mængden af afregnede advokattimer på

10,0 % og en stigning i afregnede timer i alt

på 12,7 % i forhold til 2009.

Staten k i 2010 tilkendt 27,7 mio. kr. i sags-

omkostninger.

Note 1Ovenstående udvikling er gengivet med de faktiske salærniveauer i hvert enkelt år, dvs. i løbende priser.

Note 2Vores afregningsprincipper er fastlagt i aftalen fra 2004 mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Her står der bl.a. i pkt. 5: »I øvrigt oppebærer Kammeradvo-katen salær for den enkelte sag … med 2/3 af sædvanligt advokatsalær. Sædvanligt advokatsalær fastlægges i overensstemmelse med Advokatrådets meddelelse af 4. juli 1996 som et rimeligt vederlag med udgangspunkt i arbejdets art og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens størrelse, sagens betydning for klienten, den medgåede tid og det opnåede resultat. Det indebærer, at alle de nævnte omstændigheder tages i betragtning, idet der lægges betydelig vægt på arbejdets omfang. Salæret fastsættes således hverken til en vis pro-centdel af sagens værdi eller til et timevederlag. … «

SAMLEDE SALÆRER UNDER KAMMERADVOKATORDNINGEN

2005 2006 2007 2008 2009 2010

259,2

149,1

159,9

176,1

202,3

227,0

300 MIO

250 MIO

200 MIO

150 MIO


2010

»Vi skal være med til skabe grundlaget for væksten i Danmark i de næste

15 år«! Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark er ikke bange for at

tage et stort samfundsansvar på sine skuldre. Regeringens strukturkom-

mission har påpeget sammenhængen mellem vækst i transportinfra-

struktur og økonomisk vækst. Og efter at Banedanmark i 2009, af et

bredt folketingsflertal, k bevilget penge til et nyt og samlet signalsy-

stem, er stemningen, ifølge ham, steget adskillelige grader i statens gam-

le jernbaneselskab.

Men signalprogrammets størrelse medfører særlige krav til udbuddene.

Udbuddene skal sikre, at projektet skal kunne gøres billigere, og proces-

sen skal også være juridisk skudsikker. »Udbudslovgivningen er ikke la-

vet til at beskytte udbyders interesser«, siger Jesper Hansen. Samtidig of-

rer budgiverne millioner på at byde, og udbuddet skal derfor være så

tillokkende, at de bedste vil være med. Ikke mindst fordi bred konkur-

rence har været et hovedmål i forbindelse med udformningen af udbud-

dene. For Banedanmark var det derfor vigtigt at få den rigtige juridiske

bistand i sagen.

»På udbudsdelen er Kammeradvokaten stærk, og da Kristian Hartlev er

én af de fremmeste advokater på dette område, er vi glade for, at han er

på vores hold«, siger Jesper Hansen og tilføjer: »For os er Kammeradvo-

katen ikke et system men konkret rådgivning, som vi lytter til. Det er

mennesker, vi har tillid til, og som lytter til os. Det betyder, at vi ikke skal

starte forfra hele tiden«.

Hos Banedanmark ønskede man også at udnytte de kommercielle mu-

ligheder, der ligger i udbuddene. »Jeg er jo også en købmand, der vil

have det bedst og billigst«, smiler Jesper Hansen og fortæller om den ba-

lancegang, det har været imellem Banedanmarks ønsker og Kammerad-

vokatens anvisninger: »Dialogen har til tider været bestemt. Men sådan

skal det også være, så vi ved, at vi har fået de bedste rammer ud af det. Og

en dialog består jo gerne af to parter, der ikke nødvendigvis er spontant

enige«, forklarer han og understreger: »Men vi skal naturligvis holde os

inden for, om ikke den smalle, så i hvert fald dydens sti«.

SIGNALPROGRAMMET – BLINK OG BANER FOR 20 MILLIARDER

Der er truffet politisk beslutning om totaludskiftning af jernbanens gamle signalanlæg. Signalprogrammet medfører, at der bliver mindre udstyr langs banen i form af signaler og lignende, idet togene – i stedet for visuelle signaler – kommer til at køre efter elektroniske signaler inde i lokoførerens kabine. Signalprogrammet strækker sig frem til 2021, og de samlede omkostninger vil beløbe sig til omkring 20 mia. kr. Samlet set arbejder mere end 100 personer med udbuddene, hvor Kammer advokatens rolle bl.a. er at rådgive om udbud af det tekniske udstyr og indgåelse af vedligeholdsaftaler.

Advokat Kristian Hartlev leder Kammer-advokatens rådgivningsteam.

JEG er JO OGSÅ EN købmand, DER vil HAVE DET bedst OG billigst.Jesper Hansen, Banedanmark

19

Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark


2010

Sagsområder 2008 – 2010

Retssager og sager for nævn og voldgifter ud-

gør knap 2/3 af omsætningen inden for kam-

meradvokatordningen.

Salæret for retssager m.v. udgjorde i 2010

155,2 mio. kr., hvilket er 12,4 mio. kr.

eller 8,7 % mere end i 2009. Stigningen udgør

38,4 % af den samlede salærvækst i 2010.

Der har i de senere år været en tendens til, at

retssagernes relative andel af omsætningen

har været vigende, men den udvikling brem-

sede op i 2009, hvor andelen steg til 63,0 % af

omsætningen. Tendensen slår imidlertid

igennem igen i 2010, hvor omsætningen for

disse sager er nede på 59,9 % af den samlede

omsætning.

Inden for de øvrige sagsområder er rådgivning

i forbindelse med udbud fortsat det største

område. Med et samlet salær på 31,8 mio. kr. i

2010 udgjorde udbud 12,3 % af omsætningen.

Der har i 2010 været en stigende efterspørg-

sel efter responsa, dvs. juridiske udtalelser om

forskellige emner, som med et samlet salær på

12,5 mio. kr. og dermed 4,8 % af omsætningen

har fyldt lidt mere end i de forudgående år.

Derudover fremgår det ikke overraskende, at

omsætningen i forhold til inddrivelsessager er

steget noget og nu ligger på 8,2 mio. kr. eller

3,2 % af omsætningen.

SAGSTYPE

Retssager + sager for nævn og voldgift

Udbud

Responsa

Rådgivning om privatretlige forhold

Kontrakter

Rådgivning om offentligretlige forhold

Inddrivelse

Forligsforhandlinger og tvister uden retssag

Bistand i forhold til EU-Kommissionen

Bistand ved udformning af myndighedsafgørelser

Bistand med love og bekendtgørelser

Øvrige

I alt

OMSÆTNING 2008

/ 1000 kr.

126.589 62,6 %

22.172 10,9 %

6.763 3,3 %

4.500 2,2 %

10.014 4,9 %

3.534 1,8 %

5.410 2,7 %

7.634 3,8 %

5.846 2,9 %

4.508 2,2 %

2.846 1,4 %

2.495 1,1 %

202.311 100,0 %

OMSÆTNING 2009

/ 1000 kr.

142.835 62,9 %

24.298 10,7 %

8.358 3,7 %

4.848 2,1 %

4.916 2,2 %

3.559 1,6 %

5.677 2,5 %

6.695 2,9 %

10.344 4,6 %

8.973 4,0 %

3.707 1,6 %

2.804 1,2 %

227.013 100,0 %

OMSÆTNING 2010

/ 1000 kr.

155.192 59,9 %

31.768 12,3 %

12.465 4,8 %

10.682 4,1 %

8.864 3,4 %

8.661 3,3 %

8.216 3,2 %

6.873 2,7 %

6.371 2,5 %

5.096 2,0 %

3.380 1,3 %

1.650 0,6 %

259.216 100,0 %

21

Retsagsstatistik 2010

* F.eks, Landsskatteretten, Tjenestemandsretten, Klagenævnet for Udbud og Ligebehandlingsnævnet

INSTANS HOVEDFORHANDLING GENNEMFØRT AFSLUTTET UDEN

HOVEDFORHANDLING

Byret

Sø- og Handelsretten

Landsret

Højesteret

Voldgift, inkl. faglig voldgift

Andre retter, nævn m.v. *

I alt

868

8

376

70

24

42

1388

268

3

64

15

14

11

375

57

2

25

14

0

15

113

15

0

9

3

1

1

29

23

0

17

1

2

3

46

505

3

261

37

7

12

825

STATENOVERVEJENDE

MEDHOLD

STATEN MEDHOLD

BORGEROVERVEJENDE

MEDHOLD

BORGER MEDHOLD

I ALT


2010

Man må GERNE HJÆLPE heldet lidt PÅ VEJ VED AT GØRE SIG UMAGEK arsten Hagel-Sørensenkammeradvokat

23

Dygtige, produktive og kvalitetsbevidste medarbejdere er en forudsæt-

ning for, at vi kan realisere firmaets vision om, at vi vil være anerkendte

for vores enestående indsigt og erfaring på alle de områder, hvor staten

efterspørger advokatbistand – i Danmark og internationalt.

I 2010 blev vi kåret som den bedste arbejdsplads i advokatbranchen, og

det er fortsat afgørende, at vi kan være en attraktiv arbejdsplads, der kan

tiltrække, fastholde og udvikle de bedste medarbejdere.

Vi forventer, at vores vækst vil fortsætte, og vi har derfor fokus på fire

nye indsatsområder:

TALENT MANAGEMENT

Talent Management skal sikre, at firmaet fortsat kan tiltrække, fastholde

og udvikle de bedste og mest dedikerede talenter. Vi ønsker til enhver

tid at kunne tilbyde de faglige, personlige, ledelses- og forretningsmæs-

sige kompetencer, som vores klienter ønsker. Det indebærer et forstær-

ket fokus på karriereveje, kompetenceprofiler og kompetenceudviklings-

programmer.

KVINDER I KARRIERE

Kvinder i karriere er et indsatsområde, der er afgørende for, at vi kan op-

fylde vores forventning om fortsat vækst. Andelen af kvindelige jurister

er samlet set på 46%, men på partnerniveau er andelen af kvinder på

22 %. Den ønsker vi at øge de kommende år.

EFTERTRÆDERPLANLÆGNING

Eftertræderplanlægning skal sikre det høje faglige niveau på alle områder,

og der udarbejdes et overblik og en plan for, hvor mange og hvilke kom-

petencer, der er behov for på kort og lang sigt.

PRÆSTATIONSLEDELSE

Præstationsledelse skal sikre, at firmaets overordnede forretningsplan er

integreret med de enkelte faggruppers og medarbejderes mål, kompe-

tencekrav og udviklingsplaner. For at sikre fokus på resultatorientering,

skal vores medarbejdersamtaler følge op på den enkelte medarbejders

udvikling og præstationsevne. Det er med til at øge gen nemsigtigheden i

forhold til opfølgning på og rapportering af firmaets samlede præstation.

Vores medarbejdere er afgørende for firmaets udvikling

Kammeradvokatens HR-strategiske indsatsområder er symboliseret ved en åkande. Åkanden står for lærdom, visdom, liv og lys – og har som medarbejderne brug for de bedste vækstbetingelser for at kunne spire, vokse og gro.


2010

Lise Fangel, Beskæftigelsesministeriet, havde netop sat sig i stolen som

afdelingschef, da Jyllands-Posten bragte en artikel om LD’s daværende

direktør Jeppe Christiansen og et eventuelt brud på reglerne om habili-

tet. »I pressen så beskyldningerne voldsomme ud. Men sagen var ikke

nem at få hold på. Vi befandt os i et område imellem flere lovgivninger,

så det var vanskeligt at nde den rette tilgang«, husker hun.

Rigsrevisionen var gået ind i sagen, og Kammeradvokaten skulle hjælpe

ministeriet med at undersøge habilitetsspørgsmålet. »På vores første mø-

der med Kammeradvokaten vidste vi ikke, hvad der var op og ned. Men

vi var enige om, at hvis det, der stod i pressen var rigtigt, så så det meget

broget ud«, siger hun, og uddyber: »Det var en temmelig kompliceret sag,

idet den omfattede en række helt særlige regler om selskabs-, forvalt-

nings- og offentlig ret, som på mange måder overlappede hinanden«.

Oveni den komplekse sag lurede muligheden for, at sagen kunne udvikle

sig på en måde, så ministeriet kunne blive klandret for at have siddet fon-

dens eventuelle lovbrud overhørigt. »Derfor var det rart at kunne videre-

bringe sagen til Kammeradvokaten, og på den måde få set den efter af en

uvildig uden for ministeriet«, siger Lise Fangel og forklarer, at sagen også

var omfattende pga. mængden af materiale. »Kammeradvokaten k jo

hele kasser med mapper sendt over fra LD. Så den fyldte rigtig meget, og

for os var det jo også et mandskabsspørgsmål«.

Set i bakspejlet er Lise Fangel tilfreds med at sagen blev undersøgt, også

selvom der slet ikke var tale om overtrædelser af den størrelse, som pres-

sen havde blæst op. »Vi var lettede over, at sagen blev afsluttet. Og Kam-

meradvokatens præcise anvisninger af, hvor der havde været tale om ha-

bilitetsproblemer, gjorde, at LD’s bestyrelse kunne agere fornuftigt og

bl.a. stramme op i deres interne regler. For ministeriet som tilsynsføren-

de er det også den rette udgang på sagen«, konkluderer hun.

LD-SAGEN – ET SPØRGSMÅL OM HABILITET

På baggrund af en artikel bragt i Jyllands-Posten indledte Rigsrevisionen i 2007 en undersøgelse af, hvorvidt den daværende direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Jeppe Christiansen, havde været inhabil ift. fondens investeringer i en række private virksomheder, som han samtidig selv var aktionær i. Beskæftigelses-ministeriet – som er fondens tilsynsfører – bad Kammeradvokaten om bistand i sagen. Kammeradvokatens afgørelse blev, at Jeppe Christiansen, trods det at have været inhabil i seks af fondens investeringer, hverken havde overtrådt reglerne om insiderhandel eller fondens egne investeringsregler.

Advokat Thorbjørn Sofsrud forestod undersøgelsen.

VI VAR ENIGE OM, AT hvis DET DER STOD I PRESSEN VAR rigtigt, SÅ så DET meget BROGET UD.Lise Fangel, Beskæftigelsesministeriet

25

Lise Fangel, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet


2010

SKATTER OGAFGIFTER

INSOLVENS KONTRAKTEROG UDBUD

OFFENTLIG RET PROCES MILJØ OGINFRASTRUKTUR

Steffen Sværke Boris Frederiksen Tom Holsøe Sune Fugleholm Henrik Nedergaard

Thomsen

Kasper Mortensen

Direkte og indirekte skatInternational skatteret

Konkurs og rekonstruktionInddrivelseSvigssager

IT og digitaliseringForsvar og sikkerhedUdbud og konkurrence

Stats- og ForvaltningsretEU-ret og international retOffentlig organisation

AnsættelsesretErstatnings- og forsikringsret

Miljø og energiByggeri og lejeInfrastruktur

BESTYRELSE

Hans Christian Vinten

K arsten Hagel-Sørensen

Stig Grønbæk Jensen

Tomas Ilsøe Andersen

MANAGING PARTNER

Peter Biering

STABSFUNKTIONER

Maiken SchackHR og Kommunikation

Lars Normann Økonomi, IT og Service

Cecilia WilsonForretningsudvikling

27

PARTNEREAntal: 41Kvinder: 9Mænd: 32Kvinder/mænd: 22 % / 78 %Gns. alder 48 år

ADVOKATERAntal: 62Kvinder: 30Mænd: 32Kvinder/mænd: 48 % / 52 %Gns. alder 35 år

FULDMÆGTIGEAntal: 54Kvinder: 24Mænd: 30Kvinder/mænd: 44 % / 56 %Gns. alder 29 år

STUDENTERAntal: 31Kvinder: 13Mænd: 18Kvinder/mænd: 42 % / 58 %Gns. alder 26 år

ADVOKATSEKRETÆRERAntal: 69Kvinder: 69Mænd: 0Kvinder/mænd: 100 % / 0 %Gns. alder 45 år

ADM. MEDARBEJDERAntal: 49Kvinder: 33Mænd: 16Kvinder/mænd: 67 % / 33 %Gns. alder 40 år

I ALTAntal: 306Kvinder: 178Mænd: 128Kvinder/mænd: 58 % / 42 %Gns. alder 38 år

10 20 30 40 50 60PR. 1.2.2011

Da vi i 2005 nåede op på 200 medarbejdere, var det en milepæl i virk-

somhedens historie, som vi fejrede med en vis benovelse. Den stigende

efterspørgsel efter vores ydelser var velkommen, ikke mindst fordi den

gav mulighed for at skabe kritisk masse på alle vores forretningsområ-

der. Vi kunne imidlertid kun forklare væksten ved at pege på den almin-

delige samfundsudvikling, som medførte, at statens virke blev udbredt

over nye områder i en stadig mere international kontekst, hvilket igen

øgede behov for advokatbistand.

I de forløbne 5 år er væksten fortsat, og i foråret 2011 er vi mere end 300

medarbejdere, heraf mere end halvdelen jurister. Det opleves ikke læn-

gere som overraskende, men som en naturlig del af udviklingen i sam-

fundet og i advokatbranchen. En vigtig del af væksten ligger uden for

det statslige område, f.eks. indenfor insolvens, hvor den økonomiske

krise har udmøntet sig i en stigende mængde opgaver. Det komplekse

samfund er kommet for at blive, staten har en særdeles vig tig rolle at

spille, og behovet for kompetente sam arbejdspartnere er derfor stigen-

de. Det gæl der ikke mindst på det juridiske område, hvor statens mod-

parter også allierer sig med dygtige advokater.

Vi har i de mellemliggende år vænnet os til at drive statens advokat rma

som en moderne virksomhed. Senest har vi med udgangspunkt i ret-

ningslinjerne for corporate governance valgt en bestyrelse og en mana-

ging partner, der sammen har ansvar for at udvikle virksomheden. Den

overordnede retning udstikkes fortsat i god dialog med de øvrige part-

nere.

I det kommende år har vi fokus på at effek tivisere vores sagsbehandling

understøttet af bed re it-værktøjer og øget digital kommunika tion med

klienter og andre samarbejdspartnere. Vi styrker indsatsen i forhold til

rekruttering, talentudvikling og efteruddannelse, da medarbejderne og

deres viden er kernen i vores forretning. Sidst men ikke mindst, har vi

øget fokus på at iværksætte udviklingstiltag i alle forretningsområder,

som skal komme vores klienter til gavn. Om det kan mærkes, vil vi måle

på i en klienttilfredshedsundersøgelse, som gennemføres i løbet af som-

meren 2011.

KammeradvokatenVester Farimagsgade 23DK-1606 København Vwww.kammeradvokaten.dk

Tryk:Foto: Tuala HjarnøDesign: liebling

Kammeradvokatens årsrapport 2010

Documents

Transcript of Kammeradvokatens årsrapport 2010