Kameraer foran banken - Finansforbundet Finans 11 2006.pdfFyringer truer i Italiens finanssektor...

Finansforbundets magasin nr. 11, 2006

Kameraer foran bankenNu åbnes der op for at tv-overvåge pengeinstitutternes facader

Toyota-metoden virker rigtigt godt i banken

Filialchef på samme hold som Alex Ferguson

TEMA: Lønpres i bankerne

34


Der er mangel på privatrådgivere, erhvervsrådgivere og assistenter i bankerne. Derfor stjæler arbejdsgivere medarbejdere fra hinanden ved at hæve lønnen

Filialchefen spillede med Alex Ferguson

Bent Martin har været ven med den berømte fodboldmanager i 40 år

30Nydanskere om fremtidens ønskejob

Sidste afsnit i serien om Norkka Hansen og Burkan al-Najaar, der er i praktik hos BRFkredit

28

Dom i principiel sag

138Kameraer foran banken

Lovforslag på vej om tv-overvågning af bankfacader

Bankrøvere ødelagde Veras liv

Fire gange har hun stået ansigt til ansigt med

bankrøvere

10Forbundet udvider jobportal

Finansjob.dk skal være den vigtigste jobformidler inden for finansområdet

12

38Toyota-metoden virker rigtig godt i banken

Spar Nord og Nordea har gode erfaringer med Lean

Speakers Corner

Debat

Frikvarter

Ajour med Finansforbundet

Ledige og seniorer

41424448

28Et knæk til

troværdigheden

pengepriser.dk har svært ved at komme med de

rigtige oplysninger

14-22

� Finans december �006

Indhold

Frikvarter

Spørgehjørnet

Ajour

Ledige & seniorer

384042

36

Finans december �006 �

Finanskuelser

Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og

blide kommentarer om den finansielle sektor.

"Det store spørgsmål er, om synergierne kan nås. Ved første øjekast ser det

sandsynligt ud. Men man skal huske på, at Sampo er en veldreven forret-

ning, og pointen er, at det kan være svært at få de ønskede synergier".

Derek De Vries analytiker i investeringsbanken Merrill Lynch i Berlingske

Tidende om Danske Banks køb af den finske bank Sampo.

"Ledere må erkende, at tilfredsheden med jobbet afhænger af så mange

andre faktorer end penge: F.eks. at medarbejderne behandles fair, og at

lederen lytter til medarbejderne".

Professor Bruno Frey, som forsker i motivation ved University of Zürich,

i Børsen.

"Det, der har betydning, er, at man kan ekspedere kunderne med velfun-

gerende systemer bredt i kundernes interessesfære. Så er det ligegyldigt,

om banken er 20 centimeter kortere eller længere".

Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, i Børsen om sammen-

ligningen af størrelsen på Nordea og Danske Bank.

"De danske banker, vi talte med, var positivt indstillede. Men efter at have

undersøgt sagen nærmere måtte de konkludere, at omkostningerne var for

store for dem i forhold til markedets størrelse. Men vi har fundet nogle, som

synes ideen er meget spændende".

Ejendomsmægler Niels Mølgaard til Nyhedsavisen om oprettelsen af

firmaet Amanah, der udbyder huslån i overensstemmelse med Koranens

forbud mod renter.

"Der har aldrig været et Til Salg-skilt på banken. Men bestyrelsen er alli-

gevel så professionel, at hvis nogle henvender sig, så kigger den på det".

Ordførende direktør Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank til Berlingske

Tidende om banken, der går for at være lidt af en lækkerbisken for uden-

landske banker, som vil ind på det danske marked.

"Selv om alle hele tiden gør deres yderste for at servicere kunderne på bed-

ste vis, kender alle virksomheder til situationer, hvor tingene bare går galt

– og oftest på grund af en bagatel. Det forsøger vi at komme til livs ved

ansættelsen af kundeambassadøren, som kan se situationen med friske øjne

– og enten forklare internt i organisationen, at det kunne have foregået

smidigere, eller forklare kunden, hvorfor en sagsbehandling er trukket ud."

Koncernchef Peter Engberg Jensen, Nykredit, til Jyllands-Posten om

ansættelsen af en kundeambassadør.

4 Finans december �006

Kort nyt

Fast arbejde i påsken

For it-folkene i Danske Bank er påsken efterhånden ikke

en højtid, men dage, hvor der arbejdes i døgndrift.

Danske Bank-koncernen køber finsk bank, lyder det

glade budskab. Og det er utvivlsomt et godt initiativ og

en god investering, de baltiske vækstrater taget i be-

tragtning. Så lad der også lyde et tillykke herfra. Men lad

os også sende alle de it-medarbejdere, der endnu en

gang kommer på overarbejde, en venlig tanke og håbe

for dem, at alt går som smurt. Erfaringen har de i hvert

fald efterhånden fået.

Som vanligt er der lagt en nøje plan for konverterin-

gen. Målet er en fuld integration af Sampo Bank i koncer-

nens platform i påsken �008, og det giver fast arbejde.

Påsken er blevet den foretrukne konverteringshøjtid,

fordi der her er fem bankhelligdage i sammenhæng.

Sampo Bank er Finlands tredjestørste bank med et

landsdækkende filialnet og filialer i alle landets store byer.

Sampo Bank har 1�5 filialer i Finland og �.475 medar-

bejdere.

Men nok så vigtigt er Sampo Bank også nummer tre i

Baltikum og har ydermere en afdeling i Skt. Pedersborg.

Danske Bank måtte op med �0,1 mia. kroner; næsten tre

gange så meget som for de irske banker. /ET

Vildfaren nisse driller på direktionsgangen

Det årlige kalenderlys til kunderne er blevet en sag på allerhøjeste plan i Max Bank. Selv om banken

jonglerer med tal hver eneste dag, blev 15.000 kunder sidste år begavet med et kalenderlys med

kun �� tal. Det må ikke ske igen, for selv et lille barn ved, at der er �4 dage til jul.

"Lige netop kalenderlyset var ikke det største fokuspunkt hos vores revision sidste år, men i år

koncentrerer vi os ret meget om det", griner Allan Weirup, administrerende direktør i Næstved-

banken.

Han har personligt ladet sin finger kører ned over lyset for at tjekke, at alle datoer er med i år.

"Vi havde også lyset til kontrol sidste år, men ingen tænkte på at se efter, om de enkelte tal var

der. Dengang handlede det mest om, hvorvidt mønster og farver var de rigtige", siger Allan Weirup.

En kunde gjorde opmærksom på, at den �1. december manglede, og spurgte, om banken ikke

kunne tælle. Det mener direktøren nu nok, medarbejderne kan. I stedet har han en teori om små

folk med røde huer og gråt skæg.

"Måske var der en nisse på spil. Det kan man aldrig udelukke", siger Allan Weirup.

At børn ville værdsætte, at der var en dag færre til juleaften, er en helt anden historie./HS

IBM udhuler overenskomsten

Nu er den igen gal med IBM. I Nordic Processor, der har overens-

komst med Finansforbundet og er medlem af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), arbejder flere og flere uden at være

omfattet af overenskomsten med Finansforbundet. Det sker, på

trods af at standardoverenskomstens paragraf 1 slår fast, at alle

medarbejdere beskæftigede i virksomheder, der er medlem af

FA, er omfattet af overenskomsten

Derfor har hovedbestyrelsen nu valgt at anlægge sag ved ar-

bejdsretten.

Nordic Processor blev dannet i foråret �00� som et joint

venture-selskab med de to ejere: Nordea, der har 40 procent og

IBM, der har 60 procent. Nordic Processor arbejder udelukkende

for Nordea. Det seneste halve år har Finansforbundet og de til-

lidsvalgte prøvet at finde en løsning med selskabet. Der er afvik-

let to organisationsmøder og et fællesmøde med FA, men uden

at der kunne opnås enighed om en forligsmæssig løsning. /ET

Tyske job til Indien



Fyringer truer i Italiens finanssektor


Demokraterne bremser Wall-Mart

De baltiske tigre giver gode afkast

Hollands største bank fyrer 500

















Finans december �006 5

En af de første ordrer fra den nye koncernchef i Nykredit Peter Engberg lød på at afholde

en fast fredagsbar. Dermed bliver der nu skabt en ny tradition for koncernens omkring

�.500 medarbejdere.

Andersens kommentar


Fusionen mellem Banca Intesa og SanPaolo IMI har skabt Italiens største bank, der indtil videre hedder

IntesaSanPaolo. Detaljerede planer for den nye bank kommer først i starten af �007, men allerede nu

luftes visionen om større besparelser end den oprindeligt annoncerede godt ene milliard euro.

Spørgsmålet om omkostningsreduktioner er meget følsomt i Italien, skriver den engelske avis Finan-

cial Times, da fagforeningerne er stærke. Den politiske opbakning til fusionen kan hurtigt smuldre, hvis

det viser sig, at tabet af arbejdspladser bliver større end forventet.

Som en del af fusionsaftalen har den nye bank solgt 650 filialer til den franske Credit Agricole, som

havde interesser i SanPaolo.

Den nye bank er blandt Europas 10 største og har straks luftet sine internationale ambitioner. Den

opererer allerede nu i 10 lande uden for Italien og har netop købt 80 pct. af den ægyptiske Bank of

Alexandria. Men også Indien, Rusland og Kina er i kikkerten.

Banken har næsten 100.000 ansatte, 5.500 filialer, 1� millioner kunder og en markedsandel i Italien

på �0 pct./ET










Kort nyt

Finans, Finansforbundets MagasinMedlem af Dansk FagpresseforeningISSN 0907-019�Nr. 11, 1. december �006, 15. årgangNæste nummer 5. januar �007Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon ��96 4600 telefax ��96 1��5www.finansforbundet.dkRedaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende,[email protected]: Carsten Jørgensen (DJ)[email protected] Carsten Rasmussen (DJ),[email protected] Elisabeth Teisen (DJ),[email protected] Halskov (DJ),[email protected] Sabina Furbo (DJ),[email protected]Øivind Holtermann (DJ),[email protected] Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon ��77 889�, fax 70�7 1156, www.dgmedia.dkLæserindlæg: Senest 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning.Oplag: 5�.�00Layout og tryk: DatagrafForsidefoto: Stig Stasig


Wall-Mart, verdens største detailhandelkæde med en årlig omsætning på omkring på 1600 mia. kr.,

har længe ønsket at åbne sin egen bank. Til de traditionelle bankers skræk og rædsel.

Nu ser det ud, som om de "gamle banker" får hjælp til at stikke giganten en kæp i hjulet med det

nye demokratiske flertal i Repræsentanterne Hus. Demokraten Barney Franks bliver ifølge Financial

Times formodentligt formand for den komite: "Banking and Financial services committee", der skal

tage stilling til spørgsmålet. Og Barney Franks har tidligere været stor modstander af projektet og har

argumenteret for, at handel og bankdrift holdes skarpt adskilt./ET


"Aggressivt som aldrig før flytter Deutsche Bank arbejdspladser til Indien",

skriver det tyske ugemagasin Spiegel i en stor kritisk artikel om den ledende

tyske bank.

Administrerende direktør Josef Ackermann er schweizer og har tit måttet

høre for, at han ikke har det rette nationale sindelag og ikke forvalter det

tyske arvesølv med andagt.

I år er antallet af medarbejdere i bankens store forvaltningscentre i Mum-

bai og Bangalore steget fra �50 til ��00, og i løbet af �007 kommer tallet

op på 4000.

Flere hundrede job flytter til Manila, og også i Bratislava bliver der løst

mange opgaver for Deutsche Bank.

Det nye er, at det er flere og flere højtkvalificerede job, der flyttes, og

trenden forventes at have en afsmittende effekt på hele den finansielle sek-

tor i Tyskland.

Spiegel kritiserer Ackermann for ikke at spille med åbne kort. Da han of-

fentliggjorde bankens seneste kvartalsregnskab, talte han om flere job, men

han nævnte ikke, at væksten ikke ville ske i Tyskland, ligesom det også kun er

på investormøder, banken praler af sin aggressive outsourcing-strategi./ET


"Put en tiger i tanken", lød det i gamle dage. Det har de to store svenske banker

Swedbank og SEB gjort med deres baltiske investeringer. Estland, Letland og

Litauen går blandt økonomer under kælenavnet "De baltiske tigre" på grund af

landenes bemærkelsesværdige økonomiske vækst.

De to svenske banker kontrollerer ifølge Financial Times 70 procent af det

baltiske bankmarked, og det seneste kvartalsregnskab fra Swedbank og SEB vi-

ser, at henholdsvis �5 og �1 procent af bankernes nettoafkast kommer fra de

baltiske investeringer. /ET


























Kent PetersenNæstformand

Allan BangFormand

Michael BudolfsenNæstformand

Leder

Vi styrker samarbejdet oVer grænserne

For ansatte i Sparekassen Faaborg, i Spar Nord Bank eller

i Danske Bank i Vejen kan internationaliseringen af den

finansielle sektor lyde som noget fjernt og uvedkommende.

Men når vi kan læse i avisen, at Danske Bank har købt Sampo

Bank i Finland, så rykker det tættere på. Og når kollegerne

ikke kun er dem på éns egen arbejdsplads, i hovedsædet

eller i filialerne, men også er mere end �.000 ansatte i Sam-

po Bank i Finland, så er internationaliseringen rykket helt tæt

og blevet en konkret og meget nærværende virkelighed.

Der er ikke noget nyt i, at danske virksomheder går på indkøb

uden for landets grænser, eller at udenlandske virksomhe-

der opkøber i Danmark. Men antallet af opkøb vokser, og

opkøbene bliver større og større. En udvikling, der har taget

fart i de senere år, og som vi kan forvente vil fortsætte og

forstærkes.

For de ansatte vil det betyde, at der sker ændringer i organi-

sationen. Nogle funktioner bliver måske flyttet ud af landet,

andre funktioner udvides, så de kan betjene hele koncer-

nen. Måske bliver koncernsproget ikke længere dansk, men

engelsk. De nye kolleger kommer fra en helt anden virksom-

hedskultur, og lederen har en ledelsesstil, der ligger langt fra

den dialogbaserede, som vi er vant til.

Forandringerne kan skabe usikkerhed hos den enkelte: Hvad

med mit job, bliver det flyttet eller outsourcet? Kan vi klare

os i konkurrencen med de nye kolleger? Er mine sprogkund-

skaber gode nok?

Den enkelte kan gøre sig mange tanker. Men svarene findes

bedst i fællesskab gennem kontakt, samarbejde og dialog,

både formelt og uformelt, med ledelse og medarbejdernes

faglige repræsentanter på den nye arbejdsplads. Målet er at

få et tæt og godt samarbejde tværs over grænsen.

I Finansforbundet er vi godt rustet til den nye virkelighed. Vi

ser internationaliseringen af vores virksomheder som en nød-

vendighed og en forudsætning for, at vi fortsat har en stærk

sektor, som kan klare sig i konkurrencen, så der også

er arbejdspladser i fremtiden.

Vi har en helt unik decentral struktur med virksomhedskred-

se, der er tæt på begivenhederne, kender virksomheden, og

som derfor kan gå i dialog med ledelsen og de nye kolleger,

når fusionen eller opkøbet er en realitet.

Det er i medarbejdernes interesse, at Finansforbundet står

stærkt, er til stede og aktiv, når virksomheden bliver interna-

tionaliseret. Partnerskab på tværs af landegrænser er vejen

frem, så de ansatte kan tale med én stemme, selv om de taler

forskellige sprog. ”One company, one union” er målet. Kun på

den måde kan vi sikre, at vi har indflydelse dér, hvor beslut-

ningerne træffes. n


Tv-overvågning

Utryghed, søvnløshed, mareridt og koncentrationsbesvær er

blot nogle af de symptomer, som ansatte, som har været ud-

sat for bankrøveri, oplever. Ofte ender længere sygeperioder

med, at de siger deres job op – for traumatiserede til at være

end del af arbejdsstyrken igen.

Og tallene taler også deres tydelige sprog. Mere end

10.000 eller næsten hver fjerde medlem af Finansforbundet

har været udsat for eller direkte påvirket af et røveri. Derfor

har Finansforbundet i årevis ønsket at få mulighed for at tage

en bred vifte af midler i brug for at forebygge og nedbringe

antallet af røverier.

Nu har et enigt udvalg under Justitsministeriet i en nylig

offentliggjort betænkning anbefalet, at banker og sparekasser

skal have lov til at videoovervåge deres facader og indgange

og de arealer, der bliver brugt som adgangs- og flugtveje i

forbindelse med bankrøverier.

"Det er hensigten at inddrage de områder, der erfarings-

mæssigt anvendes til maskering/afmaskering ved røverier",

skriver udvalget blandt andet.

Det er der stor tilfredshed med i Finansforbundet.

"At et så bredt sammensat udvalg kan blive enige om, at ban-

ker og sparekasser skal have lov til at videoovervåge deres

facader, ser vi som en anerkendelse af, at vi har et stort pro-

blem i sektoren med bankrøverier", siger Finansforbundets

næstformand, Michael Budolfsen, som har været Finansfor-

bundets og Finansrådets repræsentant i udvalget.

Store menneskelige omkostningerAntallet af røverier er i de senere år faldet støt fra 18� i �00�

til 1�1 i �004 og blot 98 sidste år, og der er en forventning

om, at det samlede antal bliver endnu lavere i �006.

Alligevel er Danmark stadig det land i Europa, som har det

tredjestørste antal røverier pr. år. Og i forhold til de lande, vi

ynder at sammenligne os med, så er antallet af røverier i alle

de øvrige skandinaviske lande betydeligt lavere, eksempelvis

registreres der under ti røverier om året i Finland.

For Finansforbundet handler det om at optimere alle mulige

forebyggelsesmetoder til konstant at minimere antallet af rø-

verier på grund af de store menneskelige omkostninger, der er.

"Det her handler jo ikke om bankerne, men om mennesker-

ne. Almindelige mennesker, som passer deres arbejde, for-

sørger deres familier og på alle måder er en merværdi for

Af Sabina Furbo

Foto: Stig Stasig

Et enigt udvalg under Justitsministeriet offentliggjorde 10. november et lovforslag, som foreslår ret til tv-overvågning af banker og sparekassers facader. Det kan nedbringe antallet af røverier endnu mere, mener Finansforbundet

Kameraer foran banken


samfundet. Det er kun rimeligt, at vi gør alt, hvad der står

i vores magt, for at sikre dem en tryggere arbejdsplads", siger

næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen.

Også ude i bankerne er der tilfredshed med udvalgets

forslag.

"Jeg synes, det er super, at et enigt udvalg er kommet frem

til, at vi kan få lov til at videoovervåge "bankrøvernes om-

klædningsrum". Det her handler om, at sikre vores kollegaer

og kunderne. Vi ved, hvad det koster på sjælen, når vores

ansatte er udsat for et røveri, og det har ikke noget med pen-

ge at gøre, lyder det fra områdetillidsmand og arbejdsmiljø-

repræsentant for Jyske Bank i Øst Finn Hansen.

Sikkerhed kontra privatlivets fredSiden �00� har Finansforbundet både skriftligt og i tale udtrykt

ønske om, at Justitsministeriet lempede pengeinstitutternes

mulighed for udendørs tv-overvågning, men således at ram-

merne for en sådan lempelse blev iværksat på en kontrolleret

måde, så der både blev taget hensyn til forebyggelse af røveri

af hensyn til medlemmerne, samtidig med at der blev taget

hensyn til, at nogle kan føle ubehag ved en sådan overvågning,

der kan opleves som en indskrænkning af privatlivets fred.

Udvalget pointerer da også i betænkningen, at en øget

overvågning skal gå hånd i hånd med reglerne for beskyttelse

af personlige oplysninger. Optagelserne skal slettes efter �0

dage og må ikke gives videre til andre end politiet uden den

berørtes samtykke. Og desuden skal Datatilsynet have adgang

til at kontrollere, hvordan optagelserne behandles.

"Vi ønsker heller ikke et overvågningssamfund, men vi er

nødt til at beskytte vores ansatte. Alternativet er jo, at de an-

satte skal pakke sig bag pansrede vinduer med bevæbnede

vagter ved siden af dørene. Det ønsker hverken vi, de ansatte

eller kunderne. Med tv-overvågning af facaderne kan vi for-

håbentlig blive fri for at tage så drastiske midler i brug for at

sænke antallet af røverier", siger næstformand i Finansforbun-

det Michael Budolfsen.

Finansforbundet er gået i gang med at få de retspolitiske

ordførere i dialog, og de første aftaler er allerede på plads. n

I 2003 var Danmark "førende" med en risk rate på 1/11, hvilket vil sige, at en ud af 11 bankfilialer i Danmark risikerer at blive berøvet. I 2005 er Danmark "røget ned på en 3.-plads" med en risk rate på 1/19 kun overgået af Tjekkiet og Italien. Til sammenligning har Finland en risk rate på 1/181, Norge 1/154 og Sverige 1/39. Så risikoen for, at

ansatte og kunder bliver udsat for røveri, er fortsat markant højere i Danmark sammenlignet med såvel alle de skandinaviske som andre lande, vi normalt sammenligner os med; for eksempel Tyskland. 23 procent eller hver fjerde medlem af Finansfor-bundet har været direkte involveret i eller over-været et røveri.

Fakta Begrebet tv-overvågning

Tv-overvågning er defineret som en vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervåg- ning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lig-nende apparat.

(Kilde: Notat om tv-overvågning ved Finansforbundet �006)


Tv-overvågning

For et par måneder siden sad 60-årige Vera Krogh Jensen i

venteværelset hos sin læge. En mand kom ind af døren. Vera

løb skrigende ud af værelset og ind til lægen. Hun rystede over

hele kroppen, og armene sov. Manden, der kom ind af døren,

var den samme person, som i 1997 røvede BG Banks filial i

landsbyen Ans, hvor Vera sad ved kassen.

"Det var heldigt, at jeg var hos lægen, for han kunne give

mig noget beroligende med det samme. Jeg håber virkelig ik-

ke, at jeg møder ham igen, for det var en grim oplevelse og

påvirkede mig i lang tid", fortæller Vera, som lever et roligt

familieliv i den lille landsby Ans i Midtjylland sammen med sin

mand, og med sine to voksne børn og tre børnebørn boende

rundt om hjørnet.

Men hvor familielivet har været helt normalt og roligt, så er

det noget helt andet med arbejdslivet.

Vera startede i BG Banks afdeling i Ans i 1970 som kontor-

assistent. Inden for 16 år oplevede hun ikke mindre end fire

røverier. Det første skete i 1981. Her jagtede røveren Vera

rundt i lokalet med et oversavet jagtgevær rettet mod hende.

Det andet i 198�, og det tredje i 1987. Også her var der vå-

ben indblandet. Så skulle der gå ti år, før hun i 1997 igen blev

udsat for et røveri. Igen med våben involveret.

En lille sjus i stedet for psykologhjælp"Der i starten af firserne var der ikke noget, der hed psykolog-

hjælp til de ansatte. Det eneste, der skete ekstraordinært, var,

at direktøren på dagen, hvor røveriet var sket, kom med en

flaske Gammel Dansk, og så drak vi en lille sjus, og så mødte vi

ellers på arbejde næste dag, som om intet var hændt", fortæl-

ler Vera med slet skjult bitterhed i stemmen.

Manden, der røvede banken i 1997, bar styrthjelm for at

dække sit ansigt, men Vera genkendte ham, da han var fra

samme by. Siden dengang fik hun en irrationel angst for styrt-

hjelme. Så, da en kunde med styrthjelm en sommerdag kom

ind i banken, uden at Vera bemærkede det, gik det helt galt.

"Pludselig stod han der ved skranken. Det gav et sæt i mig,

og jeg fik den der underlige fornemmelse af angst og afmagt.

Da jeg så, at han var ganske harmløs, kom vreden op i mig, og

uden at tænke på god kundeservice gav jeg kunden en verbal

skideballe. Han blev meget forskræmt over min opførsel, men

jeg orkede ikke at fortælle ham om min angst for styrthjelme.

Jeg var totalt færdig og brød grædende sammen. Bagefter var

jeg bare træt, havde en mærkelig klump i halsen og ondt i ma-

ven. Desværre gentog det sig flere gange, at kunder kom ind

med styrthjelm, og hver gang fik jeg det dårligt", fortæller Vera.

Koncentrationen svigtedeVera havde efterhånden også meget svært ved at koncentrere

sig.

"Min koncentrationsevne var lig nul. Jeg var altid opmærk-

som på, hvad der foregik omkring mig. Jeg havde det svært

med at gå i forretninger af frygt for, hvem der gik bagved mig.

Jeg håbede på, at jeg kunne klare de sidste år, inden jeg skulle

på efterløn, men sådan skulle det ikke gå", fortæller Vera.

I oktober �000 skulle Ans-afdelingen flytte til BG Bank i

Kjellerup. Torsdag inden Vera skulle starte i den nye afdeling

Af Sabina Furbo

Foto: Martin Dam Kristensen

60-årige Vera Krogh Jensen har været uden for arbejdsmarkedet i seks år på grund af de psykiske mén, røverierne efterlod. I dag, hvor hun er på efterløn, lurer angsten stadig

"Det er simpelthen noget af det værste, der kan ske,

når en anden person tager kontrol over dit liv", siger

Vera Krogh Jensen, der fire gange i sit arbejdsliv har

stået ansigt til ansigt med bankrøvere

Bankrøvere ødelagde Veras liv


om mandagen, fik hun en opringning om, at afdelingen i Kjel-

lerup lige havde været udsat for et røveri.

"Først tror jeg egentlig ikke, jeg helt forstod, hvad der var

sket. Jeg ville helst undgå at tænke på det. Men efter en ti-

mes tid begyndte mit hjerte pludselig at banke vildt, og jeg

kunne mærke, at min puls bare steg, og tårerne trillede ned af

kinderne. Jeg havde jo ikke oplevet røveriet, og alligevel be-

rørte det mig. Jeg følte, jeg stod midt i det hele. Om mandagen

følte jeg mig meget utilpas, og i bussen til Kjellerup var jeg ved

at stå af flere gange. Da jeg endelig nåede ned i banken, var jeg

helt opløst af tårer."

Utrygheden er der altidDen dag og de efterfølgende dage lagde Vera sig på sofaen og

sov, når hun kom hjem fra arbejde.

"Jeg var træt og havde ondt i hovedet og ville bare sove. Jeg

følte mig ti år ældre. Sikke et liv."

Med tyndslidte nerver, en frygt for at gå på arbejde og en

koncentrationsevne lig nul blev Vera sygemeldt i oktober

�000 og valgte siden helt at opsige sit job. Hun har gået ledig

indtil januar �006, hvor hun blev tvunget på efterløn.

Selvom Vera i dag har det meget bedre end tidligere, ligger

utrygheden stadig som en evig påmindelse om hendes ople-

velser. Hun kan i perioder have svært ved at sove om natten,

og det sker, at hun i drømme oplever et bankrøveri.

"Alle de røverier, jeg har været udsat for, er blevet opklaret,

hvilket jo er meget godt. Men det er simpelthen noget af det

værste, der kan ske, når en anden person tager kontrol over

dit liv. De menneskelige omkostninger har været store for mig.

Utrygheden slipper aldrig helt taget i mig", siger hun. n

1� Finans december �006

Jobportal

Finansjob.dk gik den 1. december i luften med en række nye

tiltag, som skal gøre det lette for både jobsøgende og arbejds-

givere at finde hinanden.

Portalen giver eksempelvis plads til en uddannelsesguide,

en guide til jobsøgning og giver brugerne mulighed for at læg-

ge deres cv'er direkte ind i en database.

"Det vil give arbejdsgiverne et meget konkret værktøj til at

søge potentielle medarbejdere i lige netop denne sektor", siger

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen.

Finansjob.dk tilbyder også vejledning i at skrive en joban-

søgning. Det gælder såvel den sproglige formulering som

vinklingen – adresseringen af ansøgningen til den konkrete

virksomhed. På jobportalen kan man også få råd om påklæd-

ningen ved jobsamtale. Og så er der mulighed for at få indivi-

duel karriererådgivning.

"Finansjob.dk er en del af vores servicepakke. Det er en na-

turlig opgave for Finansforbundet at etablere denne service

for vores medlemmer og potentielle jobsøgende i finanssekto-

ren. Målet er, at finansjob.dk kan blive den vigtigste jobfor-

midler i sektoren", siger Kent Petersen.

En nærliggende tanke kunne være, at arbejdsbyrden med

at rådgive medlemmerne bliver mindre, jo mere selvhjælps-

materiale der lægges frem i elektronisk form. Men det kan Fi-

nansforbundets næstformand ikke nikke ja til.

"Nej nej, tværtimod! Ideen med den nye portal er, at med-

lemmerne kan søge yderligere hjælp i forbundet. Finansjob.dk

fungerer som et afklaringsværktøj, og efter dit besøg får du et

bedre billede af din situation – og muligheder. Det gælder,

både hvis du allerede er i sektoren eller gerne vil begynde at

arbejde i den", fortæller Kent Petersen.

Læs mere om finansjob.dk på side �6-�7. n

Af Øivind Holtermann

Foto: Stig Stasig

Finansjob.dk øger antallet af servicer og går nu efter at blive den vigtigste jobformidler inden for finansområdet

Forbundet udvider jobportal

Finansjob.dk er en del af vores

servicepakke, siger Kent Petersen

Finans december �006 1�

Byretsdom

Siden loven om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

blev vedtaget i 1974, har man altid kunnet henvende sig til sin

faglige organisation, hvis man som bestyrelsesmedlem har

haft behov for det.

Men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis en nyligt

afsagt byretsdom stadfæstes ved højere retsinstans.

Torsdag ��. november idømte Københavns Byret såvel Fi-

nansforbundets formand Allan Bang, som det daværende

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i Realdanmark, Knud

Grøngaard, hver en bøde på 5.000 kroner for tilbage i �000

at have overtrådt Værdipapirhandelslovens bestemmelser om

videregivelse af fortrolig viden. Baggrunden var, at Knud Grøn-

gaard ��. august �000 orienterede Allan Bang om, at Real-

Danmarks bestyrelse drøftede en forestående fusion med

Danske Bank. Og efterfølgende rådførte Allan Bang sig med to

betroede medarbejdere og næstformænd i Finansforbundet.

"Jeg er meget skuffet over dommen. Jeg mener, at jeg har

udført mit job som fagforeningsmand, fuldstændig som jeg

skulle. Dommen her betyder, at medarbejdere i bestyrelserne

fremover blive stillet i en rigtig dårlig situation i forhold til

større aktionærer, som typisk har et kæmpe bagland til at

analysere konsekvenserne af eksempelvis en fusion. Derfor

anker vi dommen til Landsretten", siger Allan Bang.

Han og Knud Grøngaard blev dømt for at have overtrådt

Værdipapirhandelslovens § �6, som lyder:

"Den der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive

denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt

led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller

funktion".

To ansatte bortvist Bagmandspolitiets anklage mod Finansforbundet blev rejst i

kølvandet på bortvisningen af to betroede medarbejdere.

Knud Christensen og Jørgen Borre Larsen blev begge bortvist

fra Finansforbundet i oktober �000.

Knud Christensen, som var betroet medarbejder for for-

mandskabet, blev tiltalt for insiderhandel. Det kom frem,

at han i perioden op til offentliggørelsen af fusionen mellem

RealDanmark og Danske Bank havde erhvervet sig Real-

Danmark-aktier for 1,5 mio. kr., som han videresolgte med en

fortjeneste på 1,� mio. kr., da fusionen �. oktober �00� blev

annonceret. Den 19. februar �00� modtog han en dom på

seks måneders fængsel for insiderhandel.

Jørgen Borre Larsen var som sekretariatschef dybt involve-

ret i Finansforbundets håndtering af sagen, herunder bortvis-

ningen af Knud Christensen. Da han også blev sigtet for insi-

derhandel – og ikke havde oplyst forbundsformand Allan Bang

om, at han også havde købt RealDanmark-aktier – valgte for-

mandskabet og hovedbestyrelsen at bortvise ham �7. oktober.

I maj �001 frafaldt bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen

Borre Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet

med krav om 1,5 mio. kr. i erstatning for uberettiget fyring.

Såvel Landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts

�00� og februar �004, at bortvisningen var berettiget. n

Af Carsten Jørgensen

Finansforbundets formand, Allan Bang, og fhv. medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark, Knud Grøngaard, blev hver idømt bøde på 5.000 kroner i principiel sag om videregivelse af fortrolig viden

Dom ryster fagforeningen

Jeg er meget skuffet over dommen. Jeg mener, at jeg har udført mit job som fagforeningsmand, fuldstændig som jeg skulle", siger Allan Bang


Er penge vigtigere end arbejdsmiljøet? Af Elisabeth Teisen og Morten Halskov

Foto: Tuala Hjarnø


Der er mangel på privatrådgivere, erhvervsrådgivere og assistenter i bankerne. Derfor stjæler arbejdsgivere medarbejdere fra hinanden ved at hæve lønnen. Men øget pres på lønnen sætter også den enkelte medarbejder under yderligere pres, advarer Finansforbundet.


Der er ingen virksomheder, der er meget for at indrømme, at

det lige er dem, der mangler. Det er de andre, og det er især de

andre, der kaprer medarbejdere ved at byde lønnen op, og det

er også de andres medarbejdere, der lader sig lokke af højere

løntilbud. Alle har hørt om det, men det er naboen – ikke os. Og

medarbejderen, der har scoret kassen, holder også lav profil.

I den finansielle sektor er løn tabu. Men bankfolk skal ikke

sidde længe i selskabeligt lag, før snakken går om hæmningsløse

konkurrenter, der stjæler medarbejdere og kolleger, der har

skudt papegøjen. For slet ikke at tale om frustrationerne over at

sidde ved siden af en nystartet, der har sprængt lønrammen.

"Efterspørgslen efter bankfolk er ophedet i øjeblikket. Det

gælder både investerings- og pensionsrådgivere, men også al-

mindelige privatrådgivere," bekræfter Carsten H. Gjørtsvang,

seniorpartner i SAM Headhunting, der i Danmark formidler om-

kring 700 job om året. Inden for de seneste to år er antallet af

formidlede bankjob gennem bureauet steget med �5-�0 pct.

Manglen har ifølge Carsten H. Gjørtsvang givet lønstignin-

ger på 10-15 pct. til dem, der vover springet, når de bliver

kontaktet af headhunteren.

"Efterspørgslen efter de gode rådgivere betyder, at det ik-

ke er usædvanligt at få 5.000 kr. mere om måneden, hvis man

skifter. Det sker dog lige så tit, at medarbejdere, som bliver

kontaktet af os, går til chefen og kræver lønforhøjelse. Bank-

folk har ofte været længe i deres job, og de holder af trygge

rammer. Når de er blevet kontaktet af en headhunter, bliver de

lidt beærede, og selvtilliden vokser lige det nøk, der skal til for

at kræve lønforhøjelse. Og de får det. Der er stort set ingen

grænser for tiden", siger Carsten H. Gjørtsvang

Nordea: Vi medvirker ikke til lønpresAt der er noget om snakken, viser de nyeste tal fra Danmarks

Statistik. Lønstigningen i den finansielle sektor ligger i det se-

neste år (frem til �. kvartal �006) noget over gennemsnittet

for alle øvrige brancher. I den nyeste offentliggjorte lønstati-

stik for �. kvartal �006 havde finanssektoren en årlig lønstig-

ning på �,9 pct. mod �,� pct. for alle i den private sektor.

"Selvfølgelig giver konkurrencen om de gode medarbejde et

vist lønpres," siger personalechef i Nordea, Niels Gregers Han-

sen. "Men vi deltager ikke i det. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod,

at det aldrig forekom, at vi gav lønforhøjelse for at beholde en

medarbejder. Men det er yderst sjældent. I stedet for tager vi

en dialog, hvis en medarbejder beretter om et højere løntilbud

fra en konkurrent. Handler det alene om løn, lader vi vedkom-

mende rejse, for så vil det jo ske før eller senere alligevel. Men

de fleste begynder jo først at overveje, hvis de er utilfredse

med et eller andet. Det benytter vi så lejligheden til at afdæk-

ke. Det kan også være chancen for at komme videre i virksom-

heden og prøve noget nyt, hvis det er det, man gerne vil."

Rar arbejdsplads vigtigere end løn Lars Stensgaard Mørch, personaleudviklingschef i Danske

Bank beretter om et stemningsskift. I starten var man beæret,

når en konkurrent forsøgte at headhunte en. Nu, hvor næsten

alle har prøvet det, mener personaleudviklingschefen, at man

nærmest bliver afskrækket, fordi det er et tegn på konkurren-

tens desperation.

Og Danske Banks medarbejdere er ifølge Lars Stensgaard

Mørch sjældent så aggressive, at de benytter chancen til at

diskutere løn.

"Bankansatte er forbundet til deres arbejde og deres kolle-

ger. Mange har �0 års anciennitet, og for dem er det vigtig-

ste, at det er en rar arbejdsplads, som de kan stå inde for pro-

fessionelt. For dem har det ingen betydning med 1.000 kr.

ekstra. Selvfølgelig kan det forekomme, at vi må diskutere

lønnen. Hvis lønnen er på det rigtige niveau, så rokker vi os

ikke. Men det kan jo forekomme, at vi har sovet i timen, og så

er vi selvfølgelig parate til at justere."

Efterspørgslen efter de gode rådgivere betyder, at det ikke er usædvanligt at få 5.000 kroner mere om måneden, hvis man skifter job, lyder det fra SAM Headhunting som har formidlet �5-�0 procent flere bankjob de seneste to år

Dygtige medarbejdere er i høj kurs



"Men generelt er det ikke lønnen, der er spørgsmålet. Lønnen i

den finansielle sektor er jo relativt høj. Det skal den også være

i en kompetencesektor, men det, der tæller, er det gode ar-

bejde", siger Lars Stensgaard Mørch, der i parentes bemærket

som formand for bestyrelsen i FA er arbejdsgivernes cheffor-

handler og Finansforbundets modpart ved næste overens-

komstforhandlinger.

FA: Flest lønstigninger under 2.000 kr.Finanssektorens Arbejdsgiverforening indrømmer, at manglen

på arbejdskraft presser lønniveauet op. FA udsendte midt på

året en pressemeddelelse om, at finansmedarbejdere tjener på

at skifte job.

I en analyse af de lønstigninger, der følger med jobskift in-

den for sektoren, kommer FA frem til typiske lønstigning i

størrelsesordenen �,� til 9,� procent – størst hvis man skifter

til konkurrerende virksomhed. Typisk, mener FA, ligger løn-

stigningerne på mellem 1.000 og �.000 kr.

Ærgrer man sig som toppolitiker i Finansforbundet ikke en

smule over, at man gik med til en treårig overenskomst i �005

i lyset af de lønstigninger, nogle tilsyneladende er i stand til at

få i et marked, der skriger efter arbejdskraft?

"Markedskræfterne kan vi jo aldrig sætte ud af kraft, men

jeg kan da godt forstå de medarbejdere, som er frustrerede

over, at man tilsyneladende skal flytte sig til et andet job for at

få mere i løn. Ligesom det er dybt irriterende at se sidemanden,

der blev headhuntet, få 5.-10.000 kr. mere, end du selv får for

det samme arbejde. Og det bliver jo ikke mindre tumpet af, at

han bevisligt har en lavere effektivitet det første år i et nyt

job", siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet,

Budolfsen: Ansatte sætter sig selv under presFastholdelse af medarbejdere, burde ifølge Michael Budolfsen

fylde meget mere i bankernes personalepolitik. Løn er typisk

det, man rekrutterer på, men det er helt andre parametre,

man fastholder på.

"Man skal være godt dum, hvis man forlader en arbejds-

plads med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone, udvik-

lingsmuligheder, en sundhedsordning, en frugtordning m.m.

for et par tusinde kroner mere om måneden. Det kunne virk-

somhederne arbejde meget mere med, og pengene ville være

givet meget bedre ud, påpeger næstformanden."

Michael Budolfsen ærgrer sig ikke så meget over overens-

komsten, som han ærgrer sig over arbejdsgivernes ageren el-

ler mangel på samme.

"Set i et helhedsperspektiv er der store problemer med en

overophedet løndannelse – både for den enkelte og for sam-

fundet. Den enkelte skal være klar over, at hun sætter sig selv

under pres ved at lade sig købe dyrt. Pengene skal jo tjenes ind

igen, og der er kun dig til at gøre det. Samfundsmæssigt fører

de store lønstigninger i sidste ende til inflation og færre job.

Det er vores opgave som politikere at manøvrere i hele feltet

og ikke sætte kikkerten for det blinde øje", siger Michael Bu-

dolfsen. n


Virksomhederne mangler arbejdskraft, og økonomerne spår,

at jobfesten fortsætter et godt stykke tid endnu. En ønskesi-

tuation for lønmodtagerne – eller hvad?

Dansk Industri angiver, at danske virksomheder fra starten

af �005 og frem til nu har sagt nej til ordrer for �7 milliarder

kroner, fordi de ikke kan få nok medarbejdere, og at 80 pro-

cent. af virksomhederne indenfor det seneste år har oplevet,

at de ikke kunne få de nødvendige medarbejdere.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil ikke bekræfte til-

svarende alarmerende tendenser for den finansielle sektor

men udsendte dog midt på året en pressemeddelelse om, at

finansmedarbejdere tjener på at skifte job - et tegn på at der

også her er rift om medarbejde t- og erhvervsrådgivere, men

også assistenterne er svære at få fat i.

100 ledige job hos de to største bankerBåde Nordea og Danske Bank vil stå ved, at de hver især aktu-

elt står med 50 ubesatte stillinger.

"Men det er i virkeligheden meget lidt. Vi har en personale-

omsætning på 6-7 procent med faldende tendens, og det er

der, vi gerne vil ligge. Det betyder, at vores medarbejdere i

gennemsnit bliver hos os i 16-17 år. Vi har en vis udskiftning

men ikke gennemtræk, og sådan skal det være. Stort set må vi

sige, at vi har de medarbejdere, vi skal have, og de har den

kvalitet, de skal have," siger personaleudviklingschef Lars

Stensgaard Mørch, Danske Bank.

"Selvfølgelig er der nogle områder, hvor det er sværere end

andre. Det skifter lidt, en overgang var det trekantsområdet,

så Nordsjælland og nu København. Men hele vejen rundt har vi

mange medarbejdere, der bliver kontaktet af konkurrerende

pengeinstitutter."

Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea indrømmer

blankt, at det er svært at få uddannede bankmedarbejdere.

"Derfor må vi finde flere strenge at spille på. Den eneste vej

ud af problemet e r at rekruttere bredere og at uddanne. Hele

sektoren mangler, så det nytter ikke at stjæle fra hinanden. Vi

må trække på samme hammel."

Den demografiske udfordringI december �005 manede FA medlemsvirksomhederne til at

forholde sig til "den demografiske udfordring", som med sekto-

rens høje gennemsnitsalder primært består i, at en stor del af

medarbejderne går på pension inden for en overskuelig årræk-

ke, samtidig med at kvinderne ikke fødte mange børn i starten

af 80'erne, og at der derfor er rift om de �0-�0-årige.

Næsten 17.000 medarbejdere i sektoren er nu over 50 år,

så det kan forudses, at de vil gå på pension inden for de næste

10-15 år. Og FA konkluderer: hvis der i fremtiden er brug for

et uændret antal ansatte i den finansielle sektor, vil sektoren

komme til at mangle arbejdskraft.

Gratisavisen Urban refererede den �5. oktober en konsu-

lent i FA for, at der aktuelt mangler �.500 medarbejdere i sek-

toren. Det er dog ikke et tal, direktør for Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Steen A. Rasmussen, vil bekræfte.

"Det er et tal, der cirkulerer i aviserne, og jeg aner ikke hvor

det kommer fra. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre."

Men han indrømmer dog, at der for tiden er en del ube-

satte stillinger.

Næsten 17.000 ansatte i Finanssektoren nærmer sig alderen for efterløn og pension. Aktuelt er der dog ikke de store flaskehalse i sektoren, mener flere arbejdsgivere

Mangel på medarbejdere forude

ggg

�0 Finans december �006

"Det hænger sammen med, at personaleomsætningen er ste-

get. Når en medarbejder siger op, går der hurtigt tre-fire-fem

måneder, inden stillingen er besat igen. Manglen opstår, fordi

en del af dem, der siger op, forsvinder ud af sektoren."

Medarbejderprofilen har ændret sig markant. Der er kom-

met flere akademikere og andre med længerevarende uddan-

nelser, og tilsvarende falder antallet af medarbejdere med tra-

ditionelle finansuddannelser.

"Medarbejdere med lange og mellemlange uddannelser har

et helt andet jobmønster. De arbejder i den finansielle sektor

fem-syv år, og så vil de ud og prøve noget andet. Den tradi-

tionelt finansuddannede blev ansat som 17-årig og blev der til

45-årsjubilæet. Den type medarbejdere bliver sjældnere," si-

ger Steen A. Rasmussen.

Ekstra arbejde ikke noget stort problemKun enkelte steder er medarbejderne belastet af ekstra ar-

bejde på grund af ubesatte stillinger, vurderer cheferne i Dan-

ske Bank og Nordea.

"Der kan være enkelte afdelinger, hvor det går hedt for sig,

men samlet set er det ikke et problem," siger Lars Stensgaard

Mørch.

Og Niels Gregers Hansen understreger, at der ulemper,

men bestemt også fordele for medarbejderne.

"Arbejdsbyrden er større, og det kan være både krævende

og frustrerende. Men til gengæld er der også mange flere mu-

ligheder for den enkelte. Vi er blevet meget mere vidtfavnen-

de, når vi besætter stillinger. Nu handler det for os om, at få

besat stillingerne med medarbejdere, der er gode til kunder.

Resten skal vi nok lære dem. Der opstår muligheder, som ikke

eksisterede før, og det skal man da som medarbejder benytte

sig af. Alt andet lige må det da være sjovere at være i en situa-

tion præget af energi og gejst end i en tid med recession og

depressive takter."

Det er svært præcist at vurdere, hvilke konsekvenser med-

arbejdermanglen har for sektoren.

"Vi kan opgøre, at der mangler medarbejdere, og var de der,

ville de tilføre værdi, ellers ville vi jo ikke efterspørge dem. Der

er helt klart et øget forretningsomfang, som ville kunne udnyt-

tes bedre, hvis vi havde de nødvendige medarbejdere. Men så-

dan nogle ting går jo aldrig lige op. Hvis verden var så let, ville

alle jo kunne lede virksomheden," siger Niels Gregers Hansen.

Lars Stensgaard Mørch fremhæver heroverfor den øgede

effektivitet skabt af teknologi og rationaliseringer.

"I de seneste år er der sket markante effektivitetsforbed-

ringer, og vores kapacitet er vokset kraftigt helt uafhængigt

af medarbejderantallet. Nogle arbejdsområder er konjunktur-

bestemte og svinger for eksempel med renten. Men generelt

ligger der ikke en stor bunke af opgaver, vi ikke kan løse på

grund af medarbejdermangel. Og under alle omstændigheder

kan man ikke i en kompetencesektor bare fylde 1000 ekstra

medarbejdere ind og smide dem ud, når konjunkturerne æn-

drer sig." n


ggg

Finans december �006 �1

Hen ved 70 breve med hver sin jobansøgning har 54-årige

Inge Henckel sat frimærker på og sendt til forskellige banker

igennem det seneste år. Men hver gang er drømmen om et

fast job i en bank bristet. Til trods for at virksomheder i finans-

sektoren hævder, at de mangler medarbejdere.

"Det er frustrerende at søge det ene job efter det andet,

når det ikke giver et positivt resultat. Jeg er ellers påpasselig

med ikke at søge noget, som jeg ikke har kvalifikationerne til,

og det skinner igennem, at det er min alder, som hægter mig

af. Men vi har jo ikke tabt hjernen, bare fordi vi er blevet æl-

dre", siger Inge Henckel til magasinet Finans.

Knap 1.100 medlemmer af Finansforbundet var ligesom

Inge Henckel ramt af ledighed i oktober i år. Mere end halv-

delen af dem var mellem 50 og 59 år.

Ingen pensionsplaner Inge Henckel har arbejdet i finanssektoren i �6 år, hvoraf hun

har været ansat som bankuddannet medarbejder i forskellige

arbejdsområder i Nationalbanken i �9 år. Det seneste års tid

har hun haft fire forskellige job som vikar i Danske Bank, For-

stædernes Bank, Almindelig Brand Bank samt hos IBM. Hun hå-

bede, at disse midlertidige ansættelser kunne være en genvej

til et fast job. Men de har alle vist sig at være en blindgyde.

For at stå stærkere i jagten på et arbejde efteruddanner

Inge Henckel sig nu i regnskab på et kursus på Ishøj Handels-

skole. Og for at kunne fylde endnu mere på det pæne

CV overvejer hun desuden at efteruddanne sig til rådgiver. En

del af fritiden bruges på at gå til franskundervisning på højt

niveau.

"Jeg forventer ikke at gå på pension om fem år. Jeg vil ger-

ne blive ved med at arbejde noget længere, hvis jeg kan få et

fast job. Jeg er dog begyndt at tvivle lidt på, om jeg kan få et

job i sektoren. De mange afslag er nedslående, men jeg giver

ikke op", siger Inge Henckel. n

Selv om branchen erkender, at der mangler flere hundrede medarbejdere, er det ikke lykkedes for Inge Henckel at finde sig et fast arbejde i en bank

Ikke inviteret med til jobfest

Det skinner igennem, at det er min

alder, som hægter mig af. Men vi har jo

ikke tabt hjernen, bare fordi vi er blevet

ældre, siger 54-årige Inge Henckel,

som forgæves har søgt efter et fast

bankjob i halvandet år

�,4 procent ledige 1. oktober var 2,4 procent af medlemmerne i Finansforbundet ledige, hvilket svarer til 1.081 personer. 600 af de ledige er i alderen 50-59 år

(Kilde: FTF-)

�� Finans december �006

Tænk nyt

Tal formuepleje, investering og pension med os

Tyngdeloven har også sine udfordrere i den finansielle verden

Bank . Realkredit . Forsikring

Det er ingen skam at have ambitioner på sine penges vegne. Men man skal have noget at have dem i. Det er her, Nykredit kommer ind i billedet. Vi kan nemlig andet end realkredit. For eksempel er vi gået hen og blevet Danmarks hurtigst voksende formueforvalter.

Det er vi ikke blevet ved at tænke traditionelt. For eksempel vælger vi frit og uvildigt blandt de bedste investeringseksperter i verden. Og vi anvender en nobelprisbelønnet investeringsmetode, der balancerer risiko og afkast på en helt ny måde. Skriv dig lige det bag øret, inden du afgør, hvor du vil placere den formue, du har i huset, virksomheden, opsparingen, pensionen, arven eller i lommen. Læs mere på nykredit.dk, eller ring på 70 10 29 87, og tal med en rådgiver.

9816_230x297overligger 1 31/10/06 12:58:06

Generelt ansætter sektoren alt for få elever, mener Finansfor-

bundet.

"Vi har arbejdet på at få aftalt et fælles kodeks for elevan-

sættelser, men virksomhederne vil ikke være med. Jyske Bank

er en af de få virksomheder, der gør det begavet. Med en for-

udsætning om, at medarbejderne typisk er 40 år på arbejds-

markedet, skal der �½ procent elever ind hvert år af det sam-

lede medarbejdertal. For at sikre at der også er til vækst og

jobskift, tager Jyske Bank � procent elever ind. Hvis regne-

stykket skulle overføres på hele sektoren, skulle der hvert år

ansættes 1.�50 elever", understreger Michael Budolfsen,

næstformand i Finansforbundet.

I �005 blev der ansat 676 nye elever, og i �006 steg tallet

til 864. Derudover rekrutterer bankerne flere akademikere,

butiksuddannede og medarbejdere med en finansøkonomud-

dannelse. 959 blev optaget på finansøkonomstudiet i �005

og 108� i �006. Af årgang �005 blev �7,5 procent ansat i

bank og sparekasse, 5 procent i realkredit og � procent inden

for forsikring og pension.

Ansættelsesgaranti for elever"Måske kunne det være et forhandlingsudspil at være indstillet

på at drøfte det, der i den nuværende overenskomst nærmest

er en ansættelsesgaranti for elever, når de er færdiguddan-

nede", siger Michael Budolfsen og uddyber:

"Det må være et levn fra gammel tid, hvor kravet skulle

forhindre, at der bare blev taget elever ind som billig arbejds-

kraft. Sådan er det jo ikke mere. Nu er det dyrt at have elever.

De finder sig ikke i at være billig arbejdskraft, de vil have en

ordentlig uddannelse. For os at se er man bedre rustet med en

uddannelse end uden – også selvom det ikke lige skulle føre til

job i det pengeinstitut, man blev uddannet i. Men den eneste

effektive måde at forebygge stress er at mindske arbejds-

mængden. Det kræver flere ansatte."

Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea er enig et

stykke ad vejen.

"Det er klart, at den eneste vej er at uddanne flere. Men vi

er allerede godt i gang. Vi har aldrig samlet haft så mange

bankrådgivere, erhvervsrådgivere og elever under uddannelse.

Der er en helt underskov af aktiviteter, som er ved at få ef-

fekt," siger Niels Gregers Hansen.

Uddannelsen bør renoveresPersonalechefen i Nordea ville ønske, at Finansforbundet ville

være med til at forkorte elevuddannelse.

"Behøver det virkeligt at tage to år at blive bankassistent",

spørger han med adresse til Finansforbundet.

"Jeg ville ønske, at forbundet ville være med til at renovere

uddannelsen. Det kan godt være, at det stringente forløb,

hvor man kommer gennem en masse forskellige fagområder

var en god idé for et par år siden. Men nu er situationen en

anden. Nu har vi behov for, at flere kommer igennem så hur-

tigt som muligt. Lærernes fagforening er gået med til en kort

merituddannelse, jeg ville ønske, vi kunne blive enige om no-

get tilsvarende", siger Niels Gregers Hansen.

Begge parter er enige om, at mere seniorpolitik og bedre

integration kan være med til at løse de akutte problemer. Men

bliver situationen permanent, kan perspektivet på længere

sigt være flere fusioner blandt de små og mellemstore banker

og øget outsourcing til Østeuropa og Asien. n

Finansforbundet efterlyser, at sektorens virksomheder handler som alle andre ansvarlige virksomheder, der i gode tider investerer i fremtiden

Tag flere elever ind


Finans december �006 ��

Tænk nyt

Tal formuepleje, investering og pension med os

Tyngdeloven har også sine udfordrere i den finansielle verden

Bank . Realkredit . Forsikring

Det er ingen skam at have ambitioner på sine penges vegne. Men man skal have noget at have dem i. Det er her, Nykredit kommer ind i billedet. Vi kan nemlig andet end realkredit. For eksempel er vi gået hen og blevet Danmarks hurtigst voksende formueforvalter.

Det er vi ikke blevet ved at tænke traditionelt. For eksempel vælger vi frit og uvildigt blandt de bedste investeringseksperter i verden. Og vi anvender en nobelprisbelønnet investeringsmetode, der balancerer risiko og afkast på en helt ny måde. Skriv dig lige det bag øret, inden du afgør, hvor du vil placere den formue, du har i huset, virksomheden, opsparingen, pensionen, arven eller i lommen. Læs mere på nykredit.dk, eller ring på 70 10 29 87, og tal med en rådgiver.

9816_230x297overligger 1 31/10/06 12:58:06


Af Øivind Holtermann

Foto: Sitg Stasig

Vores fremtidige ønskejobNorkka Hansen drømmer om et job i en virksomhed eller NGO, som engagerer sig socialt i samfundet, mens Burkan Al-Najaar ser en karriere foran sig i en regnskabsafdeling eller som selvstændig revisor

Finans har gennem de seneste måneder fulgt peruvianske

Norkka Hansen og Burkan Al-Najaar med henholdsvis peruvi-

ansk og irakisk baggrund, som er i praktik i BRFkredits hoved-

sæde i Lyngby i forbindelse med finanssektorens integrations-

projekt.

Artikelserien rundes af med fem skud fra hoften til dem

begge.

Hvad har indtil nu fungeret bedst ved at arbejde i BRFkredit?

Norkka: "Det er rigtig dejlig at føle sig produktiv. Nu bidra-

ger jeg til samfundet, og kollegerne er dejlige at snakke med

og få støtte af. Hos BRFkredit lærer jeg også, hvordan det

danske samfund fungerer. Ja, og jeg lærer jo også en masse

om dét at købe eget hus."

Burkan: "Jeg er meget glad og tilfreds med mit arbejde, og

arbejdsmiljøet er rigtig godt. Projektet her i BRFkredit gør mig

også hurtigere og hurtigere til at løse nye opgaver – det er

kort sagt en rigtig god udfordring".

Hvilke af jeres styrker tror I BRFkredit har størst gavn af?

Norkka: "Jeg er et meget selvkritisk menneske, og jeg vil

gerne løse ting bedre og bedre, men det kan selvfølgelig både

være en fordel og ulempe".

Burkan: "Puha … det er nok at være hurtig, jeg lærer hur-

tigt. Og nok også dét, at jeg er et stabilt menneske".

DrømmejobHvis I helt frit kunne vælge, hvad er så jeres drømmejob?

Norkka: "Jeg kan godt lide at arbejde i en stor organisation.

Det, at mit arbejde har en stor påvirkning, interesserer mig. Et

arbejde i en virksomhed eller NGO-organisation, som engagerer

sig socialt i samfundet, hænger fint sammen med mine drømme".

Burkan: "Det er at arbejde i en regnskabsafdeling eller må-

ske at være revisor med selvstændigt firma".

Hvad kan BRFkredit forbedre for den næste nydansker som

ansættes her?

Integration

Medarbejderne i BRFkredit har været begejstrede for at få nydanske kolleger. Således stod ansatte, ifølge BRFkredits personalechef Lars Hilberg, nær-mest i kø for at blive tilknyttet som mentor til de 10 nydanske kolleger, hvis integration på det dan-ske arbejdsmarked BRFkredit i sommer engagerede sig stærkt i.

"Jeg oplever bredt omkring i vores organisation en stor interesse for projektet", fortæller Lars Hilberg.

BRFkredits optag af praktikanter blandt integra-tionsprojektets i alt 56 personer med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på 14 finanskoncerner svarer i øvrigt til cirka en femtedel.

Endelig fastansættelse af de 10 medarbejdere i BRFkredit vil blive besluttet inden projektets ud-gang den 31. august 2007.

"Det er selvfølgelig en stor investering, og vi er i gang med løbende at høste erfaringer omkring,

hvor i organisationen nydanskere bedst kan place-res. Vi har interesse i flere initiativer som dette fremover, men det kunne også ske i form af et løbende indtag", siger Lars Hilberg.

BRFkredits engagement skyldes, ifølge personale-chefen, at virksomheden blandt andet prioriterer mangfoldighed meget højt. I den sammenhæng fortæller han, at BRFkredit gerne ser, at nydansker-termen ryger af bordet – "nu er de almindelige medarbejdere her hos os".

I kø for at blive mentor


Seks år i Danmark

Burkan kom til Danmark i 2000. Han er bl. a. aktiv i Køge

Kommunes Integrationsråd og i Bagsværds katolske kirke.

15 måneder i Danmark Norkka Hansen, 30 år, flyttede med sin danske ægtemand til Danmark i september 2005 og har nået et imponerende højt dansk-niveau.

Norkka: "Jeg synes, det kunne være godt, hvis man endnu

hurtigere begyndte at undervise mere detaljeret i arbejdets

mange fagbegreber. Man kunne måske også gøre den første

introduktion mere konkret ved at præsentere de forskellige

dokumenter som for eksempel pantebreve osv. Men ellers var

introforløbet rigtig fint. Holdet blev også meget hurtigt præ-

senteret for de mange forskellige afdelinger, og det var helt

fantastisk".

Burkan: "Jeg synes, det var en meget god introduktion. Jeg

savnede ikke noget, men selvfølgelig havde det været endnu

bedre, hvis vi var færre end ti nyansatte – det havde givet me-

re tid til undervisningen. Personligt foretrækker jeg også, at op-

læring mest kommer fra kun én person i forhold til fra flere an-

satte eller hele afdelingen, men det er nok meget individuelt".

Er integrationsprojektet vigtigt?

Norkka: "Ja, jeg har været så heldig med projektet. Før jeg

begyndte på mit arbejde, var jeg ikke så selvsikker, fordi jeg

følte mig afhængig. Dét var jeg ikke så stolt af.

Men nu føler jeg mig mere selvsikker og glad, fordi jeg er

med til at bidrage til samfundet, og især fordi jeg nu også bi-

drager derhjemme".

Burkan: "Ja – selvfølgelig er det det! Det er godt, fordi ind-

vandrere med projektet kan bruge deres uddannelser fornuf-

tigt, men også fordi arbejdsgiverne samtidig får gavn af det

– de tjener jo også på projektet". n


SÅ GÅR DU IKKE I STÅHvornår har du sidst investeret lidt tid i dig selv?På Finansjob.dk kan du få råd og vejledning, så du bliver klarere på dine karrierevalg. Det er den intelligente vej videre.

SÅ BEHØVER DU KUN SØGE ÉT STEDHvornår har du sidst kigget på dine egne aktiver? På Finansjob.dk kan du tjekke din løn, spørge om job og karriere og søge blandt de ledige job i sektoren.

SÅ BLIVER DU SETHvornår har du sidst gjort opmærksom på dig selv? På Finansjob.dk finder din nye arbejds-giver dig, når der er et ledigt job, der matcher, behøver du bare at lægge dit cv ind.

SÅ VED DU HVOR DU SKAL HENHvornår har du sidst fået et godt udbytte på dine kompetencer? På Finansjob.dk kan du få hjælp til at udvikle dine kompetencer, så du bliver den bedste inden for dit felt og kommer derhen, hvor du helst vil være.

FINANSJOB.DKDEN INTELLIGENTE VEJ VIDERE

225803 - Finansforbundet03.indd 1-2 11/22/06 11:21:26 AM


IFPI er et kort navn for Phonogram-industriens Internationale

Føderation. Er man medlem af IFPI, beskæftiger man sig med

at optrykke phonogrammer og få dem bragt ud med droske til

kræsne musik- og nodehandlere. De mest moderne IFPI-

medlemmer trykker cd'er og bruger lastbiler mellem fabrik og

butik.

De ældre herrer i IFPI har det sidste decennium set sig me-

get onde på internet og globalisering.

Internet har gjort musikkunderne meget forvænte. Kun-

derne forventer nu at kunne få deres musik:

• Lige nu, ved at trykke på en knap. Ikke noget med at stå i kø

i butikker eller vente på en pakke fra Post Danmark.

• I højeste kvalitet. Folk har nemlig vildt gode anlæg sammen-

lignet med for �0 år siden.

• I et format, der er let at håndtere. Selvfølgelig skal man kun-

ne tage sin musik med sig på sin mp�-afspiller.

• Til en rimelig pris. Når folk bruger deres egen nternetforbin-

delse i stedet for droske, butikspersonale, butiksopvarmning

(og meget andet dyrt), er det naturligt, at musikken koster

meget mindre.

Derudover vil de gerne have butikker med et bredt udvalg af

musik.

Droske-mændene har givet sig lidt. I Danmark er det fak-

tisk i dag muligt at købe musik på internet i fx TDC's musik-

biks, hvor

• Udvalget er smalt.

• Lydkvaliteten er dårlig.

• Det er ugudeligt svært at smide musikken over på sin mp�-

afspiller.

• Musikken er dyr.

Så er der globaliseringen.

Musikindustrien vil hjertens gerne sælge 10 sange for 10-

15 kroner i Rusland og Kina. Men de vil samtidig gerne sælge

dem til 90-150 kroner i Danmark.

Her kommer internet så ind og driller igen. For danskere kan

jo fra deres kontorstol købe musikken i Rusland lige så vel som

i Danmark. I Rusland er den bare væsentligt billigere. Phono-

gram-industrien har forgæves forsøgt at lobbye love igennem

det europæiske retssystem, der skulle hindre varernes fri be-

vægelighed, men indtil videre ikke med så stort held.

Det er kun lykkedes dem at gøre det ulovligt at sælge rus-

siske, amerikanske og asiatiske cd'er og dvd'er i Danmark.

Det er endnu ikke lykkedes dem at lukke de udenlandske

musikbutikker.

Men de forsøger.

allofmp3.comRussiske allofmp�.com har de sidste � år været verdens bed-

ste musikbutik. Stort udvalg, brugervenlig butik, ypperlig kva-

litet, lave priser. Præcis det, kunderne vil betale for.

Droske-mændene i IFPI har følgelig lagt sag an mod al-

lofmp�.com i Rusland for ikke at have orden i licenserne. Men

IFPI tabte sagen i �005. Allofmp�.com havde åbenbart så

meget orden i licenserne, som de skulle have.

Hvad gjorde droske-mændene så?

IFPI bad de danske internetudbydere om at lukke adgangen

til allofmp�.com! Ingen danskere skulle have lov til at købe ind

i den lovlige russiske musikbutik!

Og den �5. oktober �006 sagde Københavns Fogedret i en

midlertidig afgørelse, at det havde internet-udbyderen Tele�

værsgo at rette sig efter. Fogedretten gik endog videre. Ikke

bare skulle de danske droske-mænd have lov til at lukke ad-

gangen til en russisk butik. Tele� kunne endda også forvente

at blive gjort erstatningsansvarlige for alle deres kunders

eventuelle musikindkøb i Købmand Ivans butik.

Og det er så her, vi står i dag.

Hvis ikke en lidt kvikkere dommer træder til, når der skal

fældes dom, vil droske-mænd fra alle hånde brancher bruge

fogedrettens greb om internetudbyderne til at kvæle den

udenlandske konkurrence. Derefter vil de bruge deres domi-

nerende markedsposition til at give forbrugerne et dårligere

og dyrere produkt.

Det er en skidt handel. n

Læs videre om fogedretssagen på http://vertikal.dk/a358

Musikindustriens kamp mod globaliseringen

Speaker's cornerAf Steven Snedker,

en internet-ekspert

af den gamle skole


PERSONLIGT LEDERSKAB- få styr på dine kompetencer og udfordringer og brug denne viden optimalt

ASSESSMENTCENTER - få styr på dit udviklingspotentiale og deltag i to intensive dage med fokus på dig og din ledelsesmæs-sige adfærd i en bred vifte af simulerede dagligdags situationer.

DEN NYE LEDER er for dig, der lige er startet i lederrollen eller dig, som har ledererfaringen, men ønsker ny inspiration.

COACHING er for dig som leder eller mellemleder, der ønsker værktøjer til at strukturere og gennemføre udviklende dialog med dine medarbejdere.

MÅLRETTET SALGSLEDELSE er for dig, der har ansvaret for, at dine rådgivere er i stand til at yde kunderne en professionel rådgivning - og salgsresultaterne nås.

PROJEKTLEDELSE er struktur og handlekraft - på en og samme tid. Du indføres i projektlederens værktøjskasse og får trænet din evne til at tage hånd om projektet.

Klik ind på www.finansudd.dk og læs mere om vores kurser og udviklingsforløb for ledere.

Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder lederuddannelse på alle niveauer

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333Telefax 8993 [email protected]


I sine unge dage sprang Bent Martin rundt som en ener i fodboldmålet i Skotland på hold med Manchester Uniteds berømte manager, som fortsat er hans gode ven. Som filialchef i Sparbank Vest er han også en ener, når han hjuler ud til kunderne i fuldt cykel-outfit

Filialchef Bent Martin fra Sparbank Vest og manager Alex Fer-

guson fra Manchester United står og sludrer om fodbold på

Århus Stadion. Lidt derfra træner David Beckham og de andre

dyrt betalte fodboldstjerner. Phil Neville lunter hen for at høre

Bent Martin, hvordan Alex Ferguson var som spiller.

"Fucking lazy", hvisker Bent Martin, og da forsvarsspilleren

lader udsagnet gå videre til holdkammeraterne, kvitterer de

med høj latter.

Umiddelbart virker en filialchef fra et mindre dansk penge-

institut og en fodboldmanager fra en af verdens største fod-

boldklubber som et umage par. Men for 40 år siden spillede de

sammen i Dunfermline i den bedste skotske liga, og når lejlig-

heden byder sig, stikker de hovederne sammen. Sidst for tre-

fire år siden, da Manchester United spillede en sommerkamp i

Århus.

Alex Ferguson vidste, at Bent Martin huserer i Smilets By

og sagde til avisen, at han var sikker på, at hans gamle hold-

kammerat ville møde op til kampen og middagen bagefter.

"I Skotland boede vi næsten dør om dør og var som pot og

pande, men vi snakker mere om nutidens fodbold end om

gamle dage", fortæller 6�-årige Bent Martin, der var mål-

mand.

Bent Martin havde vigtigere ting for end at tage til hoved-

staden og mødes med Alex Ferguson, da United for nylig fik klø

af FC København i Parken: Som sønderjyde skulle han til Tysk-

land for at se sit favorithold, Hamburger SV, spille samme af-

ten. Men han anerkender fuldt ud det, Alex Ferguson har op-

nået som manager. For nok var United berømt ud over alle

grænser, men klubben havde ikke vundet det engelske me-

sterskab i to årtier, da Alex Ferguson trådte til som manager

for �0 år siden. Siden har skotten ført klubben til så mange

triumfer i både England og Europa, at han er blevet slået til sir.

"Alex var vores anfører og viste allerede dengang store ev-

ner som leder. Jeg kan huske, at vi var nået til semifinalen i

pokalturneringen, men Alex kunne ikke blive enig med mana-

geren om bonussen for at komme i finalen. Så til den benhårde

konditionstræning sagde Alex, at vi bare skulle gå rundt om

banen", fortæller Bent Martin.

Anføreren blev straks kaldt ind til nye forhandlinger, men

lige lidt hjalp det, og så fortsatte spillerne med at gå.

"Så blev han kaldt ind igen, og denne gang kom han tilbage

med ordene: 'Godt, nu løber vi'. Som manager er han også pa-

rat til at hjælpe sine spillere herfra til evigheden. Og så har han

udstråling".

Grib chancen, når den er derBent Martin trækker en parallel til sin egen verden.

"En god manager løfter spillerne og får dem til at spille

bedre, end de måske umiddelbart selv tror, de kan. På samme

måde får en god leder sine medarbejdere til at knokle med op-

gaverne, uden de synes, de arbejder hårdt. Derfor laver vi

gode resultater her i afdelingen. Det kan jeg ikke gøre alene".

Bent Martin havde ikke drømt om, at han skulle være leder.

Men for ni år siden mødte han tilfældigvis sin nuværende chef,

og han tilbød ham at stå i spidsen for den nyåbnede filial i Høj-

bjerg i Århus.

Filialchefen spillede med Alex Ferguson

Venskab

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Foto: Martin Dam Kristensen

ggg


"Jeg er nok lidt anderledes end de fleste andre filialchefer, men når bare produktet et godt,

så er det fint. Det rygtes, at jeg gør noget for kunderne, som ingen andre gør"

�� Finans december �006

"Jeg kastede mig ud i det og tænkte, at går det godt, er det

fint. Ellers finder jeg på noget andet. Sådan havde jeg det også

som fodboldspiller. Jeg kom først til Celtic i Glasgow, og havde

jeg givet mig tid nok, havde jeg måske været med i den Europa

Cup-finale, som klubben vandt et par år senere. Men man skal

gribe chancen, når den er der, så da Dunfermline tilbød at købe

mig fra Celtics andethold, sagde jeg ja, og det gik forrygende.

Deres målmand var blevet skadet, og da han var klar igen, blev

han solgt".

Bent Martins bankkarriere begyndte også ved, at han greb

en chance, som pludselig opstod. Efter realeksamen søgte

han på lærerseminariet i Gedved ved Horsens. Men forman-

den for fodboldklubben i Sønderborg var direktør i den lokale

sparekasse, og da han hørte, at førsteholdets unge målmand

ville forlade byen, sagde han: 'Du begynder hos mig 1.

august'.

Bankeksamen vigtigere end landsholdetDet har Bent Martin ikke fortrudt, og da han efter syv et halvt

år i Skotland og Østrig vendte tilbage til Århus, begyndte

han forfra på bankskolen for at samle udviklingen i finansver-

denen op.

At gå trænervejen som Alex Ferguson var ikke aktuelt.

"Jeg er bidt af fodbold, men jeg kan ikke tænke 100 pro-

cent på det i en hel sæson. Jeg var målmandstræner i Aarhus

Fremad i ti år, men det var en afgrænset opgave. Jeg vil gerne

bruge hjernen til andet end fodbold", siger Bent Martin.

Bent Martin fortæller gerne om sine succeser på fodbold-

banen. Om dengang i 1965, da AGF vandt pokalfinalen, selv

om storfavoritterne fra KB havde bolden i 90 procent af tiden.

Men som det hed i Politiken: Uanset hvor de skød, så greb

Bent Martin bolden.

På samme måde tog han �8 af de 40 skud, som mægtige

Celtic sendte mod AGF-målet i pokalvindernes Europa Cup.

Alligevel kom Bent Martin aldrig på landsholdet. Den ene gang

han blev udtaget, kolliderede kampen med en eksamen på

bankskolen, og så meldte han afbud.

"I de store kampe var jeg altid på stikkerne. Ellers havde Dun-

fermline aldrig vundet pokalfinalen på Hampden Park i 1968.

Men jeg havde den svaghed, at min koncentration svigtede i

de ubetydelige kampe. Det fik jeg aldrig lavet om, og det var

nok derfor, jeg aldrig kom på landsholdet", siger Bent Martin.

Bent Martin delagtiggør gerne sine omgivelser i sine me-

ninger om udviklingen i fodbold og i sport i det hele taget. Men

til hverdag kniber det med at finde lydhørhed blandt de fem

kvinder og den kun ene mand i filialen på Rosenvangs Allé.

"Henrik skal ikke lide under, at han ikke interesserer sig for

fodbold. Vi har det fint sammen alligevel. Men det ville nu væ-

re godt med et par mænd mere, så vi kunne få en god fod-

boldsnak. Men kvinderne stormer jo frem i finansverdenen",

siger Bent Martin med et glimt i øjet.

På cykel til kunderneSelv stormer filialchefen frem på cykel for at holde sin slanke

skikkelse i form. En stor del af de omkring 18.000 årlige kilo-

meter tilbagelægger han mellem sit mindre landbrug nord for

Odder og banken i Højbjerg. Han når ikke altid at få klædt om

inden åbningstid, og på vej hjem smutter han gerne forbi en

kunde i fuldt cykel-outfit for at få skrevet et dokument under.

"Jeg er nok lidt anderledes end de fleste andre filialchefer,

men når bare produktet et godt, så er det fint. Det rygtes, at

jeg gør noget for kunderne, som ingen andre gør", siger han

med et smil.

Selv tilskriver han sin tilgang til jobbet sin tid som målmand.

"Det er ensomt at stå i kassen, og der er ingen middelvej.

Det er ups and downs. Du kan stå nok så godt i en række kam-

pe, men pludselig suser boldene ind, og alle skælder dig ud.

Man skal være skrupskør for at kunne smide sig ned i fødderne

på en fri angriber med risiko for at få hovedet sparket af. Men

man er, som man er, og det skal man ikke lave om på."

"En god manager løfter spillerne og får dem til at spille

bedre, end de måske umiddelbart selv tror, de kan. På samme

måde får en god leder sine medarbejdere til at knokle med op-

gaverne, uden de synes, de arbejder hårdt." n

ggg

De unge talenter i Dunfermline i 1960'erne: Til venstre står Bent Martin, mens Alex Ferguson er nummer tre fra venstre

Venskab

Finans december �006 ��

Omtankeer bedreend attænke om...

Omtanke er nøglen til gode langsigtede afkast. Det har Sparin-

vest vist og bevist ved kontinuerligt at placere sig i markedets

absolutte top. De seneste år er Sparinvest flere gange blevet

kåret som Danmarks bedste investeringsforening og som lan-

dets bedste aktie- og obligationshus.

De flotte kåringer er udtryk for en gennemtænkt investerings-

strategi, der fokuserer på at bevare investorernes kapital frem

for at gå efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi kalder det

investering med omtanke.

www.sparinvest.dk

Sparinvest_Finans_230x297+4mm.indd 1 19-10-2006 10:26:38


Pengepriser.dk

Det skulle egentlig være så let for landets bankkunder at finde

det billigste lån til en ny bil eller den bedste rente på en opspa-

ring til børnene på prisportalen pengepriser.dk. Men det har

faktisk vist sig at være fantastisk vanskeligt.

For Internetsiden er fyldt med tal, som ikke svarer til de

priser, forbrugerne kan få ved skranken i banken. Det mener

direktøren hos prisdatabasen mybanker.dk, der for nylig har

undersøgt pengeinstitutternes priser på pengepriser.dk.

"Pengepriser.dk er et supergodt initiativ, men det er

ærgerligt, at forbrugerne ikke kan bruge det til noget som

helst. 90 procent af bankerne har en eller flere fejl, så pris-

databasen er stærkt misvisende, siger John Norden, direktør

hos mybanker.dk," til magasinet Finans.

Mybanker.dk, som også arbejder for at give forbrugerne mu-

lighed for at sammenligne priserne blandt landets banker, har

gransket tallene hos 108 pengeinstitutter, der for tiden har

lagt deres priser ud på pengepriser.dk. Blot otte penge-

institutter havde ikke rod i deres priser, lød konklusionen

i undersøgelsen, som blev afsluttet i de sidste dage af okto-

ber.

"En sådan sløsethed var altså ikke blevet accepteret, hvis

det var den lokale kinagrill, som solgte fordærvede pølser. Og

det kan undre, at bankdirektører igennem længere tid vil leve

med, at man overtræder loven. Det må heller ikke være sjovt

at arbejde i en bank, der kan risikere at blive udråbt som sny-

der i medierne," siger John Norden

Af Morten Halskov

Foto: Christoffer Regild

Finansrådet smed i oktober hvert fjerde pengeinstitut af prisportalen pengepriser.dk, fordi deres tal ikke passede på virkeligheden. Bankerne kom hurtigt tilbage på portalen, men 9� procent af dem opgiver stadig ikke rigtige tal, mener en medspiller på markedet

Et knæk til troværdigheden


30 banker smidt af prisportalenDet er langtfra første gang, at pengepriser.dk får skyld for

mere at vildlede end vejlede de danske bankkunder, efter at

Finansrådet og Forbrugerrådet præsenterede prisportalen i

slutningen af januar i år. Midt i oktober fjernede Finansrådet

hen ved �0 af dets egne medlemmer fra hjemmesiden, fordi

deres priser var misvisende

Nogle banker havde ikke ændret deres udlånsrente på pen-

gepriser.dk, selv om den reelt var steget efter en renteforhø-

jelse hos nationalbanken. Andre nævnte intet om omkostnin-

gerne ved etableringen af lån. Og flere pengeinstitutter lagde

forskellige forudsætninger ind i deres priser, for eksempel krav

om en ung alder eller køb af aktier. Alt sammen var med til at få

den pågældende bank til at se billigere ud på printerpapiret.

"Vi kunne desværre konstatere, at ikke alle medlemmer

havde fået rettet oplysningerne. Nogle havde lavet meget små

fejl, mens nogle havde lavet store fejl. Jeg var dog lidt overra-

sket over, at hvert fjerde pengeinstitut røg af databasen, og

det havde jeg helst været foruden," siger Christian Brandt, un-

derdirektør i Finansrådet, til Finans.

Sej kamp for gennemsigtige priserVejen mod mere gennemsigtige priser i banksektoren har væ-

ret lang og brolagt med vanskeligheder. Allerede i 199� ville

Forbrugerrådet lave en oversigt over pengeinstitutternes pri-

ser og bad derfor Finansrådet om støtte. Bankernes branche-

forening kunne dog ikke se behovet for en prisdatabase og

mente under ingen omstændigheder, at det var en opgave,

som sektoren selv skulle løfte og betale for.

Men flere års pres fra regeringen og flere andre partier i folke-

tingssalen samt truslen om en prisportal – med eller uden Fi-

nansrådets indflydelse – fik i �005 brancheforeningen med

ordførende direktør Peter Straarup fra Danske Bank for bord-

enden til at lave en aftale med Forbrugerrådet om en sammen-

ligningsdatabase. �6. januar i år fik forbrugerne endelig mulig-

hed for at klikke sig ind på pengepriser.dk og sammenligne

deres rente på lønkontoen og børneopsparingen eller bil- og

boliglånet med satserne i nabobanken. Mellem 110 og 1�0 af

landets pengeinstitutter, som henvender sig til private kunder,

var med fra starten, fortæller underdirektøren i Finansrådet:

"Vi synes, at systemet fungerede fint. Vi havde alle med-

lemmerne med, og de lagde deres priser frem," siger Christian

Brandt.

HyrdebreveHelt så positiv var partneren bag portalen ikke. Slet ikke. For-

brugerrådet synes ikke, at databasen gav et fair billede af alle

pengeinstitutters priser og krævede, at pengepriser.dk fik et

filter, der fjernede pengeinstitutters krav om alder og aktiekøb

for at få produkterne til de lovede priser.

I april sendte Finansrådet et brev til sine medlemmer, hvor

brancheforeningen blandt andet gjorde opmærksom på, at

medlemmerne skulle fjerne deres forskellige forudsætninger

for billige lån samt opdatere deres tal efter renteforhøjelse.

Men prisportalen var stadig præget af fejl, og i juni truede

Forbrugerrådet med at trække sig fra samarbejdet.

"Det overrasker, at man i en branche – som er veluddannet

og vant til at overholde en bunke regler – ikke kan taste de

�0.000 besøg om ugen

Pengeinstitutterne på internetsiden penge-priser.dk får hver uge hen ved 30.000 besøg ifølge Finansrådet. Det sker på trods af, at rådet slet ikke har bragt reklamer for prispor-talen i for eksempel tv, tog eller aviser.

"Det er nok de færreste, der kender penge-priser.dk, men hvis man søger efter en pris-database for pengeinstitutter på Google, er

hjemmesiden ret let at finde", siger Christian Brandt, underdirektør i Finansrådet.

Direktøren i analysevirksomheden Bjarne Jensen Consult mener ikke, at pengepriser.dk spiller den store rolle for forbrugerne:

"Jeg har ikke set nogen reklamer for prispor-talen, men der burde være halvsides annoncer

i aviserne, hvis man mente noget med den. I øvrigt er pengeinstitutternes priser ikke så vigtige som deres service, rådgivning, tilgæn-gelighed og historie. Private bankkunder er trofaste, siger Bjarne Jensen til Finans.

Finansrådet ønsker ikke at oplyse, hvor meget det koster at drive pengepriser.dk.

ggg


rigtige priser ind. Vi synes, at pengepriser.dk er et godt red-

skab, men vi er skuffede over en del af bankerne og kan ikke

fortænke forbrugerne i at være skeptiske over for oplysnin-

gerne på prisportalen," siger Lotte Aakjær Jensen, økonom i

Forbrugerrådet, til Finans.

I begyndelsen af oktober havde ansatte i en del pengeinsti-

tutter stadig ikke ramt de rigtige taltaster på computeren. Det

fik Finansrådet til at sende endnu et hyrdebrev til sine medlem-

mer om, at de skulle oplyse korrekte og retvisende satser – ellers

ville de blive fjernet fra databasen. Alligevel fik hvert fjerde pen-

geinstitut det røde kort fredag den 1�. oktober, da medarbejdere

i brancheforeningen gik gennem prisportalen med en tættekam.

"Alle de pengeinstitutter, vi loggede af, havde fejl i deres

priser. Jeg tror, det var svipsere. Der er ekstremt meget ny

regulering hele tiden, og systemet er ikke let. Der er mange

oplysninger, som skal tastes ind, så der er muligheder for små-

fejl. Og da Finansrådet agerede, så kom alle medlemmer med

meget hurtigt. Så det var ikke uvilje," siger Christian Brandt,

underdirektør i Finansrådet.

Kunder mister tillid til bankenBankekspert Henrik Juul fra Handelshøjskolen i København kal-

der pengepriser.dk for pengeinstitutternes stedbarn og mener,

at basens fejl har mindsket kundernes tillid til bankerne:

"Formålet var at skabe gennemsigtighed, men den opgave

har prisdatabasen ikke løst. Det er påfaldende, at så mange

har ramt de forkerte taster. Det er pinligt og decideret skade-

ligt for bankernes troværdighed, og man kan sagtens forestille

sig, at nogle forbrugere har skiftet pengeinstitut," siger lektor

Henrik Juul til Finans.

Han bakkes op af direktøren for mybanker.dk., John Nor-

den, som mener, at bankerne scorer et stort selvmål, fordi for-

brugerne de sidste par år er blevet meget mere mobile. Siden

august i år har �.500 bankkunder brugt mybanker.dk til at

hente papirer for at flytte til en bank med billigere priser, be-

grunder direktøren.

Bortvisningen fra den offentlige hjemmeside af de omkring

�0 pengeinstitutter satte for alvor fut i dem fra fredag den

1�. oktober. For ifølge Finansrådet var samtlige dumpede

banker på nær en enkelt tilbage på pengepriser.dk allerede om

mandagen den 16. oktober – med korrekte og retvisende op-

lysninger.

"Vi tager dagligt stikprøver. Jeg mener helt bestemt, at

det er en troværdig database, og den lever helt op til vores

forventninger," siger underdirektør i Finansrådet Christian

Brandt. n

Pengepriser.dk

ggg

Pengepriser.dk erkender rod i renten

Flere pengeinstitutter er uenige med pengepriser.dk om deres rentesatser på prisportalen. For eksempel fremgår det af prisdatabasen, at Nordfyns Bank til-byder sine kunder, at de kan få 3,300 procent i rente på en opsparing til deres børn eller børne-børn. Men ifølge bankens egen hjemmeside har renten på en børneopsparing været 2,75 procent efter 9. august i år.

"Vi kan kun indberette én decimal til pengepriser.dk, så det er et afrundingsproblem. Det er uhensigts-mæssigt, tallene skal være de samme. Jeg vil prøve at gå videre med sagen", siger Petter Blondeau, direktør i Nordfyns Bank.

Der er også forskel på rentesatsen for en lønkonto i Sparekassen Vestsalling på pengepriser.dk i forhold til sparekassens egen hjemmeside. Prisportalen op-lyser, at renten er 2,800 procent, men den reelle rente har været 2,75 procent efter 15. august, fremgår det af sparekassens hjemmeside.

"Vi har lagt ind på pengepriser.dk, at renten er 2,75 procent, og så er det blevet til 2,8 procent hos pengepriser.dk. Jeg ved ikke, hvorfor det er sket, og vi har nu kontaktet Finansrådet for at få en for-klaring", siger Dorte Smedemark, sekretariatschef i Sparekassen Vestsalling.

Finansrådet erkender, at det bærer skylden for, at rentesatserne på dets prisportal pengepriser.dk er rundet op og dermed blevet forkerte.

"Der er en fejl i systemet, og vi er frygtelig kede af den. Jeg kan ikke sige, hvorfor fejlen ikke er blevet opdaget før. Men vi har ikke fået nogle henvendel-ser om fejlen fra pengeinstitutterne, og det undrer os. Vi er først blevet gjort opmærksomme på fejlen nu, og den vil blive rettet op i morgen. Der er ingen pengeinstitutter, som røg af pengepriser.dk på grund af det her afrundingsproblem, for vi tjekkede for nogle andre ting," siger Jeanne Blyt, kontorchef i Finansrådet, til magasinet Finans.


På pengepriser.dk reklamerer Bonusbanken med, at kunderne

kan få et billån til en rente på 6,0 procent. Men den midtjyske

bank, som ifølge prisportalen har det ottende billigste billån,

fortæller imidlertid ikke, at bonussen i form af det såkaldte

Super 40 Billån reelt kun gælder "guldkunder".

"For at få et Super 40 Billån skal du være helkunde. Det vil

sige, at du blandt andet skal have din lønkonto og betalings-

service her hos os, og at du har og en positiv egenkapital.

Du skal have en god økonomi," forklarer en kvindelig medar-

bejder.

Kan et postbud, der bor til leje og har en månedligt indtægt

på �0.000 kroner og �5.000 kroner på bankbogen, få et Su-

per 40 Billån?

"Nej, så skal du have et andet billån," siger kvinden i Bonus-

banken.

Renten på de dyrere billån ligger ifølge Bonusbankens egen

hjemmeside mellem 7,�-14,7 procent – alt efter hvor meget du

betaler i udbetaling, og om du er aktionær. Bonusbanken giver

aktionærbonus til alle aktionærer, som har mindst �000 aktier i

banken, hvilket svarede til 84.000 kroner den 10. november.

"Jeg mener absolut, at vores prisliste er retvisende, for vi

har et billån til seks procent, som vi skilter med. Og jeg mener

ikke, at det er en forudsætning på pengepriser.dk, at vi skriver,

at man skal være helkunde hos os for at få det billige billån,

siger Hans Østergaard, bankdirektør i Bonusbanken, til maga-

sinet Finans. n

Folk med lavere lønindtægter og uden ejerbolig kan ikke få det favorable billån,

Bonusbanken optræder med på pengepriser.dk

Billigt billån kun for guldkunder

Pengepriser.dk – Det er frivilligt, om pengeinstitutterne vil være med

i forbrugerdatabasen, som dog rummer priser for de fleste af landets pengeinstitutter og dækker 99,7 procent af markedet målt på samlet udlån

– Det enkelte pengeinstitut taster selv sine priser ind i databasen og er ansvarlig for, at oplysningerne er korrekte og opdaterede

– Forbrugerrådet står bag pengepriser.dk sammen med Finansrådet, som driver og betaler for hjemmesiden

Kilde: www.pengepriser.dk

Otte banker med rigtige tal Ifølge mybanker.dk's nylige undersøgelse viser blot otte ud af 108 pengeinstitutter korrekte og retvisende priser på prispor-talen pengepriser.dk. De otte banker er:

Almindelig Brand Bank

Basisbank.dk

BG Bank

Danske Bank

Jyske Bank

Nordea

Spar Nord Bank

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn


Lean

Af Carsten Rasmussen

Illustration: Morten Voigt

Toyota-metoden virker rigtig godt i bankenMed Lean kan sagsbehandlingen blive mere effektiv for de samme penge. Men Toyota-modellen hjælper også med at gøre hverdagen mere overskuelig i Spar Nord og Nordea, der har de første gode erfaringer med Lean i organisationen

Spar Nord går målrettet efter at fjerne spildtid, så kunderne

bliver betjent hurtigst og bedst muligt.

Det sker ved hjælp af den japanske Toyota-model – Lean

– der de senere år har sendt den ene produktionsvirksomhed

efter den anden på vinderkurs, og som går ind og ser på alle

virksomhedens arbejdsgange i et forsøg på at blive mere ef-

fektive. De foreløbige resultater i Spar Nord tyder på, at spild-

tid faktisk kan skæres væk.

"De centrale størrelser i Lean-filosofien er leveringstid og

kundetilfredshed. Medarbejderne skal hele tiden tænke på det

output, der skabes i arbejdet, og på hvordan kunderne bliver

betjent hurtigst og bedst muligt. Der er mange måder at tjene

penge på. Filosofien bag Lean er flere kunder på samme om-

kostning. Derfor handler det om at arbejde smartere og ikke

hårdere", siger Martin Lindgaard Laursen, der er Lean-koordi-

nator i Spar Nord.

Lean har været brugt i bankens produktionsafdeling siden

foråret �004. Produktionsafdelingen arbejder for bankens

rådgivere med boligopgaver, kreditforeningstilbud, lånedoku-

menter etc. Derfor er det vigtigt, at produktionen er ensartet

i forhold til at sikre den kvalitet, man har aftalt for, hvordan

man løser en opgave.

"Lidt forenklet sagt drejer det sig om at tilrettelægge ar-

bejdsprocesserne bedre. I stedet for at følge medarbejderen

med et stopur i hånden, følger Lean-konsulenten sagernes vej

gennem afdelingen. Både ledere og medarbejdere i virksom-

heden kan hurtigt blive enige om, at der skal være et flow i

sagerne, men spørgsmålet er, om det så også er et fornuftigt

flow". Martin Lindgaard uddyber:

"Det handler på ingen måde om at reducere antallet af an-

satte, men om at bruge medarbejderne mere effektivt ved at

få skabt et flow i sagerne bl.a. ved at teste alle processer, fra

en sag kommer ind ad døren, til sagen er afviklet, og formålet

er at finde og fjerne alt, hvad der er af dobbelthåndtering, der

mange gange trækker behandlingen i langdrag", siger han.

Den japanske Lean-metode gjorde hurtigt Toyota til en af

verdens mest rentable bilproducenter. Toyota gjorde Lean til en

grundlæggende kultur til optimering af bilproduktionen ved hele

tiden at foretage forbedringer og mindske ressourcerne. Men

giver metoden tilsvarende mening i mere serviceprægede virk-

somheder? Bestemt, siger Martin Lindgaard Laursen, der kan

sætte tal på de foreløbige resultater i Spar Nord Produktion.

Status for forbedringerne i produktionsafdelingen, hvor

papirgangen bliver kørt, er, at gennemløbstiden er reduceret

med mere end 50 procent. Desuden er antallet af afventende

ordrer skåret ned med �� procent.

GrænseoverskridendeLean-konsulenten understreger, at Lean slet ikke kan gen-

nemføres uden medarbejdernes engagement. Ifølge tillids-

mand Dorte Krogshave manglede der medarbejdere i Produk-

tionen, samtidig med at mængden af opgaver hobede sig op,

da Lean-projektet blev sat i gang. Alligevel gik medarbejderne

positivt ind i projektet.

"Vi manglede struktur på vores dagligdag. Nogle arbejdede

meget over. Nogle var hurtigere til at få tingene fra hånden. I

afdelingen sad vi hver især med vores egne opgaver fra start

til slut.

Den væsentligste ændring er, at vi nu arbejder i team på

den måde, at opgaverne er et fælles ansvar at få løst og af-

sluttet. Det betyder også, at alle i teamet i praksis kan være

inde over en opgave. En af de helt store gevinster er, at ingen ggg


længere har skrivebordet fyldt med bunker, der venter på vi-

dere behandling", fortæller Dorte Krogshave.

Hun er ikke i tvivl om, at det sværeste for den enkelte har

været at give slip på traditionen med at have fat i en sag fra

start til slut.

"Nogle har svært ved, at andre kommer ind på deres ene-

mærker. Det kan være grænseoverskridende at føle, at man

bliver kikket over skulderen. I hvert fald ser vi flere af hinan-

dens fejl. Men for andre kan det være, at de savner at føle

stoltheden ved selv at køre en sag til ende", forklarer Dorte

Krogshave.

Alt har ikke været lutter lagkage. Det hele er blevet mere

produktionsorganiseret. Der har været indkøringsvanskelighe-

der, og nogle medarbejdere er kede af at arbejde på den måde.

"Men som helhed har vi fået en positiv ånd. Vi er dybt af-

hængige af hinanden. Før sad vi mere alene, og måske puttede

vi os lidt. Nu er stemningen bedre og bedre, hver gang vi fin-

der og frigør ressourcer bare ved at gennemgå de måder, vi

løser opgaver på.

Bare det at komme tilbage efter ferie eller sygdom og så ikke

blive mødt med bunker af sager og mail, man skal i gang med".

Sund fornuftFor tre-fire år siden var Balanced Scorecard løsningen på det

meste, så kom TQM (Total Quality Management), og nu er det

den japansk-inspirerede effektiviseringsmetode Lean.

Også Nordea er med på Toyota-tankegangen, som skal

køre gennem alle led i Nordea. Planen er, at Lean-metoden i

løbet af de næste to-tre år skal implementeres til brug overalt

i Nordea i alle fire lande.

"Tanken bag Lean er almindelig sund fornuft, der er sat i

system", siger Master Lean-ekspert i Nordea Philip Wegloop,

der er en del af Lean Banking. Projekterne bliver kørt af ban-

kens 60 Lean-eksperter, der er uddannet til at gå ind i en af-

deling og hjælpe kollegerne med at kortlægge og forbedre

arbejdsrutiner og indsats. De bruger typisk �0 uger på at be-

skrive alle de praktiske ting omkring, hvordan man gør, hvor-

dan man bruger tiden etc.

Lean er i sit grundprincip en løbende forbedringsproces,

hvor hele afdelingen eller organisationen skal komme med in-

put. På trods af sin oprindelse i bilproduktionen kan Lean-prin-

cipperne anvendes i forbindelse med ledelse, administration,

kundebetjening, sagsbehandling og andre administrative om-

råder. I banken bliver det til en måde at tænke på og en måde

at effektivisere på med henblik på bedre kundebetjening.

Men Philip Wegloop er ikke blind for, at der er en risiko for,

at et Lean-projekt ikke altid får sikret engagementet blandt

medarbejderne.

"Alle forandringer risikerer at møde skepsis i starten, men

vores erfaring er, at Lean-metoden endda kan skabe begej-

string. Lean bygger egentlig bare på sund fornuft og handler om

at få metoden ind i det daglige arbejde og huske at se tingene

fra et kundeperspektiv. Og hele vejen igennem skal ledelsen

sørge for at involvere medarbejderne og deres erfaringer, så

det ikke bliver en ren skrivebordsøvelse", siger Philip Wegloop.

Opbakning fra medarbejderneRundt om i Nordea er der selvfølgelig forskel på, hvor begej-

strede medarbejderne er. Men ifølge tillidsmand og næstfor-

mand i Kreds Nordea Nils Kruse er de fleste positivt indstillet

over for, at Lean nu bliver implementeret i hele organisationen.

Og det er heldigt, for det nytter ikke at gå ind og køre Lean, hvis

man ikke har opbakning, og engagementet kan få det svært,

hvis medarbejderne konstant sidder med et stort arbejdspres.

" Projektet kræver, at man har medarbejdere, der tror på, at

Lean er en god ide. Brugt på den rigtige måde kan jeg kun se

positive ting i Lean. Også fordi det overskud, de enkelte afde-

linger får ved at køre Lean, kan bruges direkte til gavn for af-

delingen.

Hvis der havde været kritiske opfattelser, havde vi hørt om

det i tillidsmandssystemet. Derfor har jeg ikke anledning til at

tro andet, end at det går sin rolige gang", siger Nils Kruse. n

Lean

• Lean betyder mager, og systemet er udviklet i 1950'erne på den japanske bilfabrik Toyota.

• Ideen med Lean er at gøre alle arbejdsprocesser mere effektive og minimere spild, så alle handlinger tilfører værdi til kunderne. Metoden skal sikre et bevidst og optimalt flow i arbejdsgangen.

• Medarbejderne skal involveres i den løbende forbedring af processerne.

gg

Repræsentantskabets beslutning om at indføre nye principper for formandskabets honorering, som indebærer en merudgift på lidt over en halv million kroner om året til Finansforbundet – men til gengæld afskærer formandskabet fra at få gyldne håndtryk – udløste stor debat på finansforbundet.dk. Her er et uddrag af indlæggene

Lønniveauet er snarere for lavtMan kan da altid diskutere lønniveauet. Hvis jeg ser i forhold til

direktørerne i sektoren, er det snarere for lavt, når man tæn-

ker på, hvad vi egentlig forlanger af vores formandskab.

Claus Jensen

Pamperiet leverPamperiet lever stadig i bedste velgående, desværre har alle

fagforeningerne ikke forstået dette – I er til for medlemmernes

skyld, og en meget stor del af vores indbetalinger går til jeres

enorme lønninger. Får vi menige medlemmer også stigninger

på 10-�5 procent ved næste overenskomstforhandling?

Helle Rasmussen

Fuldt fortjent aflønningJeg har fuld forståelse for, at I får den løn, der nu er fastsat.

Det var på tide. I har ansvaret for et stort forbund med 50.000

ansatte. I er ansat på samme vilkår som en direktør for en pri-

vat virksomhed.

Bodil Falk Thomsen

Glad for, at min kreds sagde nejJeg er glad for at komme fra en kreds (Danske Kreds red.),

hvor man var enige om at sige nej til forslaget, selv om det

aldrig har været et problem for os tillidsvalgte at afvige fra

flertallet i kredsen, hvis man havde en anden overbevisning.

Jeg respekterer selvfølgelig flertallet, men jeg har det ikke

ret godt med, at det vil koste vores medlemmer over en halv

million om året.

Lonnie Løber

Heftig debat om formandskabets løn

De er hver en 25 øre værd

Jeg har i min egen kreds og i mine egne virksomheder

været en stor fortaler for, at formandskabet får den

aflønning, de får nu, og jeg så også gerne, at flere af

de tillidsvalgte fik en honorering for deres store ar-

bejde. De er hver en �5 øre værd.

Jeg har qua mit daglige arbejde gennem mere end

�5 år først som ansat hos Skattefar og siden som

lønkonsulent hos Multidata set mange spændende og

alternative aflønninger af fagforeningsbosser og må

konstatere, at vores egne formænd desværre stadig

ligger i den billigere ende (altså rent lønmæssigt).

Michael Samuelsen

Rigtig fremgangsmådeTil lykke. Den valgte fremgangsmåde forekommer at

være det eneste rigtige.Egon C. Christensen

Bør sammenlignes med borgmestreHvorfor skal formandskabets aflønning sammenlignes

med den øvrige aflønning i finanssektoren? Finansforbundet er jo ikke, på trods af en alt for

stor formue, en finansiel virksomhed. Husk lige på, Finansforbundet er en fagforening. Skulle man sammenligne jeres ansvar og opgaver

med andre sammenlignelige job, så ligner jeres job

mere den rolle, som landets borgmestre har. Tage Gejl

Formandskabets årsløn pr. 1. januar �007 Formand Allan Bang: 1.350.000 kroner Næstformand Kent Petersen: 1.200.000 kroner Næstformand Michael Budolfsen: 1.200.000 kroner

Honoraret omfatter alle indtægter og dermed også løn fra de virksomheder, formandskabet er ansat i og eksterne honorarer fra poster i blandt andet FSP, FTF-A og LD. Til gengæld afskaffes fratrædelsesgodtgørelsen.Ud af det sam-lede honorar til formandskabet på i alt 3,75 millioner kroner betaler Finans-forbundet derfor knap to millioner kroner, mens resten kommer fra eksterne lønninger og honorarer. I den nuværende ordning betaler forbundet knap 1,4 millioner kroner til formandskabets lønninger.


4� Finans december �006

Frikvarter

Ude med riven

Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator

Det går godt i banksektoren. Der tjenes penge som aldrig før,

og nu er der tegn på, at bankernes omdømme også er i bed-

ring. En medvirkende årsag er cheføkonomerne, der fylder

godt op i mediebilledet med deres vurderinger. Men er de ba-

seret på streng fagkundskab, eller er det rendyrket spin?

Den finansielle sektor har historisk været stærkt kritiseret,

og det er blevet bekræftet i adskillige målinger. Det er der

mange gode grunde til. Ikke blot uforklarlige gebyrer, men

også dårlig service og skrankepaveri har spillet en rolle.

Men hvis man som de fleste banker kører med meget store

overskud, så kan man ikke blive ved med at ignorere forbru-

gernes holdning. Derfor arbejder mange banker på at blive

mere kundeorienterede og udadvendte, og det begynder nu

langsomt at give resultater. Det fremgik for nylig af en artikel i

ugebrevet Mandag Morgen. Ugebrevet har fået lavet en ana-

lyse, der viser, at kun en ud af 10 avisartikler i øjeblikket er

kritisk over for bankerne!

En vigtig årsag er brugen af de såkaldte cheføkonomer. En

cheføkonom er ikke bankmand, men har ene og alene til opga-

ve at stille sig til rådighed for mediernes evige jagt på ekspert-

udtalelser. Og der er emner nok at tage fat på. Tidligere var det

betalingsbalancen, inflationsbekæmpelse og arbejdsløshed, som

cheføkonomerne udtalte sig om, men den slags budskaber har

ikke den store relevans for den almindelige dansker.

Er bankerne blevet mediedarlings?

Derfor har de i stedet kastet sig over boligmarkedet. Det har

vist sig at være helt fantastisk, for så kan økonomerne både

udtale sig om boligpriser, renteudvikling, låneomlægninger og

meget andet, som har direkte indflydelse på halvdelen af be-

folkningens privatøkonomi. På den måde kommer man helt ind

under huden på den almindelige dansker.

Spin eller fagkundskab?Spørgsmålet er så, om cheføkonomernes udtalelser bunder i

streng fagkundskab, eller om de i virkeligheden ikke er nøje af-

stemt med bankernes overordnede strategi. Cheføkonomerne

har længe holdt fast i, at boligmarkedet fortsat var på vej op.

Bankerne har nemlig en klar interesse i at mane hysteri om bo-

ligpriserne i jorden, for hvis der er noget, den finansielle sektor

ikke har brug for, så er det et sammenbrud på boligmarkedet.

Det vil nemlig betyde, at bankerne ikke længere kan lånefinan-

siere vores køb af samtalekøkkener, firhjulstrækkere og klinke-

beklædte badeværelser, og så skylles det økonomiske opsving

og bankernes indtjening ud med badevandet. Bankerne har

derfor samme interesser som boligejerne, og derved stiger

sympatien for bankerne, når de ligefrem medvirker til at holde

hånden under danskernes voksende privatforbrug.

De barske realiteter vidner imidlertid om, at de har talt mod

bedre vidende. Men havde cheføkonomerne også båret ved til

Finans december �006 4�

Ude med riven

bålet om de faldende boligpriser, så var bunden måske gået ud

af markedet meget tidligere. Der er nemlig meget psykologi i

boligpriser.

Kamp om de bedste hoveder Cheføkonomernes magt over medierne har betydet, at der er

stor kamp om at kapre de bedste hoveder. Nordeas Jes As-

mussen er netop gået til Handelsbanken, og det er et smart

træk af Handelsbanken, for nu får de hele Jes Asmussens kon-

taktnet forærende. Når journalisterne skal have en udtalelse,

vil mange af dem jo fortsat ringe til Jes Asmussen, som de ved

kan levere en god punchline, frem for at ringe til en måske ny

og uprøvet person i Nordea.

Tendensen med cheføkonomer på slap line startede med

navnkundige Steffen Møller i Dansk Metal, der i 1980'erne sat-

te den ene dagsorden efter den anden og profilerede forbun-

det, så man nogle gange blev i tvivl om, hvem der egentlig sty-

rede begivenhederne i Nyropsgade. I dag har bankerne råt for

usødet kopieret hans metoder.

Som i så mange andre sammenhænge er det Danske Bank,

der er bedst til spin. Til at håndtere økonomiske spørgsmål kan

man sende Danmarks mest citerede cheføkonom, Steen Bo-

cian, i byen. Når det handler om de bløde værdier og den hold-

ningsbaserede debat, har man den unge forfatter og filosof

Har du hørt at....

Store bryster og brede skuldre er en fordel, hvis man drømmer om et job i eksempelvis finanssektoren, detailhandelen

eller restaurationsbranchen. Det dokumenterer en svensk undersøgelse blandt 2.500 arbejdsgivere. I Danmark mener

45 procent, at udseendet generelt har stor eller meget stor betydning, når man går til jobsamtale, ifølge en rundspørge

til 1.953 personer, som dagbladet Urban har fået foretaget af Analyseinstituttet Analyse Danmark.

En cheføkonom er ikke bankmand, men har ene og alene til opgave at stille sig til rådighed for mediernes evige jagt på ekspertudtalelser. Og

der er emner nok at tage fat på.

Klummen udtrykker forfatterens egne holdninger.

Morten Albæk, der bijobber som afdelingschef, når han ikke

skriver bøger eller holder foredrag. Og til at trække i trådene

bag kulisserne har man Dr. Kristiansen, der er ved at finde for-

men igen efter den store telefonskandale, der i en lang periode

lagde ham død i offentligheden. Dette hold er der ingen, der

kan matche, og derfor er det Danske Bank, der fører an i den

tiltrængte genopretning af finanssektorens omdømme. n


Ajour

Istandsættelse af nyt domicil dyrere end forventetUdgifterne til at istandsætte Finansforbundets nye domicil på Applebys

Plads er blevet større end forventet. Det oprindelige beløb til istandsæt-

telse var sat til �8 millioner kr. Det samlede beløb er nu budgetteret til 45

millioner kr., altså 17 millioner kr. højere end først antaget.

Ekstraudgiften skyldes mange detaljer og enkelte store merudgifter.

Blandt de store udgifter er:

• Ekstraudgift til ventilation, som myndighederne kræver, fordi der indret-

tes åbne kontormiljøer.

• Ekstraudgift til el-arbejdet, som blev mere omfattende end først

beregnet.

• Merudgift til flytning af sprinklerventiler og -rør.

• Merudgift til installering af fremtidssikret netværk, såvel trådløst som

kabel.

• Større udgift end forventet til gulvlægning. Da arbejdet med gulvet blev

sat i gang, viste det sig nemlig, at der var store niveauforskelle i beton-

dækket, som måtte udjævnes.

Finansforbundets hovedbestyrelse blev informeret om den forventede

overskridelse af budgettet i slutningen af august. Hovedbestyrelsen god-

kendte herefter en samlet ramme for istandsættelsen på 45 millioner kr.

Finansforbundet og PROSA i forhandlingsfællesskabFinansforbundet og PROSA har netop indgået et forhandlingsfællesskab,

der betyder, at de to forbund fremover vil samarbejde om at tegne over-

enskomster med IBM.

I første omgang vil arbejdet koncentrere sig om at tegne en ny overens-

komst med IBM SDC, inden den nuværende aftale udløber i �008. Senere

håber Finansforbundet og PROSA på også at lave aftaler med andre dele af

IBM-koncernen.

IBM Danmark indgik i august en overenskomst med HK i modstrid med

hovedparten af virksomhedens organiserede medarbejderes ønske. Fi-

meddeLeLser

nansforbundet og PROSA håber, at samarbejdet mellem de to forbund vil

være med til at åbne IBM-ledelsens øjne for fornuften i fremover at sam-

arbejde med Finansforbundet og PROSA om løn- og arbejdsforhold. Ikke

mindst fordi de to forbund tilsammen repræsenterer langt over 1000 IBM-

ansatte og dermed taler på vegne af væsentligt flere ansatte, end HK gør.

Færre medlemmer i FTF-ASiden �004 har FTF-A mistet omkring 1�.000 medlemmer, oplyste a-kas-

seformand Allan Bang i sin mundtlige beretning til FTF-A's delegeretmøde

�6. oktober. Tilbagegangen skyldes først og fremmest kollektive overflyt-

ninger til andre a-kasser. 1. oktober skiftede tereapeutorganisationerne til

Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, og ved årsskiftet forlader Søfar-

tens Ledere og Dansk Sø-Restaurationsforening FTF også FTF-A.

Med 1�8.000 medlemmer er FTF-A fortsat Danmarks sjettestørste a-

kasse.

FTF-A's direktør gennem �� år, Rudolf, er netop gået på pension. Som ny

direktør er udnævnt Michael Darmer.

Hver tredje it-ansat er stressetForbundet har sendt nyt temahæfte i serien "Smil du er på" på gaden. Te-

mahæftet tegner et overordnet billede af de it-ansattes arbejdsliv og psy-

kiske arbejdsmiljø, og der sammenlignes med de øvrige medlemmer i den

finansielle sektor. En undersøgelse af it-ansattes psykiske arbejdsliv viste i

foråret, at �4 procent er stressede. De arbejder mere, afspadserer mindre,

får mindre ledelsesmæssig støtte og værdsættelse, og helbredet halter. I

en tid med mange ubesatte stillinger og arbejdskraftmangel bør fokus ret-

tes ind på at forbedre arbejdssituationen for de stressede it-ansatte til

gavn for alle. Hæftet kan downloades på finansforbundet.dk eller bestilles

på tlf. �� 96 46 00.


nyHeder

FTF står for velfærd og vækstVækst og velfærd skal gå hånd i hånd, fordi velfærd af høj kvalitet er forud-

sætningen for, at flest mulige kan være aktive på et arbejdsmarked, der

med en veluddannet arbejdskraft er fleksibelt og hurtigt kan tilpasse sig i

en globaliseret økonomi.

"Ingen kan vel længere påstå, at det danske samfund ikke har råd til god

velfærd", sagde formand for FTF, Bente Sorgenfrey, i sin beretning på FTF's

kongres den 15. -16. november. Hun lagde vægt på, at det er afgørende at

få udviklet kvaliteten i velfærdsydelserne.

"Det er et skridt i den rigtige retning, når statsministeren i flere taler på det

seneste har forklaret, at det offentliges rolle ikke længere alene er at stå for

kompensation og forsørgelse – men også er et værktøj til øget konkurrence."

FTF-formanden kom også ind på vigtigheden af innovation for at styrke

både den private og offentlige sektor.

"Innovation kan lyde noget forkromet, men medarbejderdreven innovation

handler om, at vi i dagligdagen bliver inspireret til at få ideer, udvikle ruti-

nerne og gøre tingene mere smart."

Innovationen findes sågar også i FTF's politiske arbejde, fortsatte hun og

fremhævede, at sekretariatet i tæt samarbejde med bl.a. Finansforbundet

har styrket organisationens erhvervspolitiske profil.

FTF-formanden gjorde klart, at det er politikernes ansvar at sikre, at der

også i fremtiden er tilstrækkeligt med medarbejdere i både den private og

offentlige sektor. Desuden mente Bente Sorgenfrey, at politikerne må tage

den udfordring alvorligt, at der er mange ældre medarbejdere, der forlader

det offentlige arbejdsmarked i løbet af de næste 10-15 år. Hvis der ikke

skabes bedre mulighed for at kunne betale en bolig med to FTF-lønninger,

vil de større danske byer fremover få problemer med at rekruttere medar-

bejdere til offentlige kerneydelser som folkeskoler og hospitaler. Det sam-

me gør sig fx gældende inden for finanssektoren.

Der var stor ros til beretningen fra Finansforbundets næstformand Michael

Budolfsen, der understregede, at mange tillidsvalgte i Finansforbundet sta-

dig oplever, at FTF først og fremmest markerer sig som hovedorganisation

for de offentlige ansatte. Derfor ser han gerne flere markeringer for de

privatansatte, og her trækker Bente Sorgenfrey i den rigtige retning:

"FTF er kommet på det politiske landkort. Både gennem arbejdet i Globalise-

ringsrådet, i medierne og i det daglige politiske arbejde", kvitterede Michael

Budolfsen, der blev fulgt op af sin næstformandskollega Kent Petersen, der

slog et slag for, at FTF går mere nuanceret ind i debatten om velfærd.

"Tidligere definerede vi velfærd som at få mad og bolig. Min generation er

optaget af biler og samtalekøkken. Fremover er det mere tid - tid til at

udvikle sig som menneske. Begrebet forandrer sig hele tiden, og derfor skal

vi fokusere på velfærd i bred almindelighed", sagde Kent Petersen. Det be-

tyder, at den private sektor, hvad enten det er læger eller Internettet, skal

med i velfærdsdebatten.

FTF har engageret sig stærkt i debatten om uddannelse, og på det punkt

understregede Michael Budolfsen, at Finansforbundet gerne vil fremtids-

sikre mennesker. Det kræver ud over fagligheden ting som kreativitet og

større fleksibilitet.

"Målet er et fleksibelt uddannelsessystem, så man har mulighed for at ef-

teruddanne sig eller skifte profession, mens man stadig er på arbejdsmar-

kedet. Den fleksibilitet mangler i dag", sagde Michael Budolfsen.

På kongressen var Finansforbundet meget optaget af de internationale

perspektiver i det faglige arbejde. Selv om Danmark har en stærk fagbe-

vægelse, en høj organisationsprocent og en fantastisk dansk aftalemodel,

skal man huske på, at forudsætningen for succes er, at der er to parter, der

respekterer de indgåede aftaler. Her duer det bare ikke, at FTF ønsker, at

der bliver opbygget et system med europæiske partsaftaler, hvis der ikke

er høje organisationsprocenter, som er et mål for lønmodtagernes styrke.

Næstformand i FTF, Allan Bang, fremlagde forslag til indsatsområder for

den kommende kongresperiode. Under debatten sagde Kent Petersen, at

der på europæisk plan mangler et tvisteløsningssystem, svarende til en

form for europæisk arbejdsret, der kan regulere konflikter og sikre arbejds-

tagerne, når der bliver indgået partaftaler:

"Hvis der er frit valg, bliver det let at være arbejdsgiver. Så er det helt sik-

ker, at mange arbejdsgivere hverken vil indgå aftaler eller overholde mini-

mumsbestemmelser", advarede Kent Petersen./CR

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey


nyHeder

meddeLeLser

Fyret for at kritisere chefen i netdagbogEn sælger i en dansk virksomhed kritiserede sin chef og sin arbejdsplads i

sin blog, der svarer til en dagbog på internettet. Kort efter blev han fyret.

Selv fagforeningen HK Privat vurderede, at risikoen for at tabe sagen ved

Sø- og Handelsretten var for stor, og sagen blev afsluttet ved et forlig,

hvor sælgeren fik sin fratrædelsesgodtgørelse, skriver IT-portalen Comon.

HK Privat mener, at virksomheden burde have haft en personalepolitik på

området.

"At bloggen i sin funktion kan minde om en dagbog, betyder ikke, at man

må skrive det samme i en blog som i en dagbog. Til forskel fra dagbogen er

bloggens indhold offentligt tilgængeligt på internettet, og når man betror

sig til sin elektroniske dagbog, betror man sig altså også til en uafgrænset

personkreds", skriver advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted i sit ny-

hedsbrev.

Store lønstigninger til topchefer Står der administrerende direktør på visitkortet, så er bruttolønnen i gen-

nemsnit steget med fem procent i løbet af det seneste år. Det viser en

undersøgelse blandt 7.946 ledere i �4� danske virksomheder, som Center

for Ledelse har lavet.

Set over de seneste år, så er det også topcheferne, der er løbet med den

største andel af lønforhøjelserne, og det vækker bekymring blandt forske-

re, skriver dagbladet Børsen.

– Samfundsøkonomisk kan man godt blive bekymret, hvis lønmodtagerne

får alt for godt øje på de her lønstigningstakter blandt lederne, siger Jørgen

Stamhus, der er lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved

Aalborg Universitet og fortsætter.

– Man kan godt gætte på, at nogle i fagbevægelsen også ser de her tal. De

kan blive et godt udgangspunkt for, hvad niveauet i de kommende over-

enskomstforhandlinger skal være.

Samarbejde om at forebygge stress i finanssektorenHver tredje medlem af Finansforbundet lider under stress, og nu anerken-

der Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) problemets omfang. FA's

direktør, Steen A. Rasmussen, har derfor taget initiativ til at udforme en

stressvejledning i samarbejde med Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening og Finansforbundet.

"FA ønsker at nedbryde de barrierer og tabuer, der er i forbindelse med

stress hos de ansatte. Vi har udformet en lignende vejledning om sygefra-

vær, og det forlyder fra virksomhederne, at det er blevet nemmere at tale

om sygefravær, hvilket tidligere var tabubelagt. Vores ambition er, at det

samme vil ske i forhold til stress. Vi tror på, at hvis man snakker om tinge-

ne, kan der findes løsninger på selve arbejdspladsen kollegaerne og ledel-

sen imellem", siger direktør for FA Steen A. Rasmussen.

Hos Finansforbundets ledelse bliver initiativet hilst velkommen.

"Jeg er meget positiv over for, at FA tager initiativ til at få lavet en stres-

svejledning for vores medlemmer – det er noget, som vi har efterspurgt i

meget lang tid. En stressvejledning kan også være med til at lægge gro-

bund for, at de enkelte virksomheder tager initiativ til at lave en stresspoli-

tik, men det er op til den enkelte virksomhed, hvordan man vil håndtere

det. Jeg ser frem til samarbejdet", siger Finansforbundets næstformand,

Kent Petersen.

FTF-prisen til Hus ForbiHjemløseavisen Hus Forbi blev på FTF-kongressen 15. – 16. november i

Falconer Centret på Frederiksberg tildelt FTF-prisen �006 på 100.000

kroner.

Begrundelsen er blandt andet, at foreningen bag avisen har formået at give

de hjemløse et livsmod og vilje til at skabe en platform for dem selv i et

stadigt mere effektivt dansk samfund, hvor de hjemløse og andre svage

grupper marginaliseres mere og mere.

Hus Forbi har eksisteret i 10 år i København og udkommer i 60.000 ek-

semplarer hver måned./CR

Ajour


Fuldtidsforsikrede Kontingent pr. kvartal

Fuldtidsforsikrede, inkl. efterløn �.�86

Fuldtidsforsikrede, ekskl. efterløn 1.09�

På efterløn fra overgangsydelse �54

Efterløn 1.068

Fyldt 60 år og har efterlønsbevis 1.09�

Satser – fuldtidsforsikrede – pr. dag i 5 dage om ugen• 100 %-satsen (den maksimale sats) = 68� kr.

- fx dagpenge og aktiveringsydelse • 91 %-satsen – ny efterløn = 6�� kr.• 8� %-satsen = 560 kr.

- fx dimittend og efterløn fra overgangsydelse

• 60 %-satsen – børnepasningsorlov = ca. 410 kr.

FTF-A's kontingent- og ydelsessatser – 2007

Satser – deltidsforsikrede – pr. dag i 5 dage om ugen• 100 %-satsen (den maksimale sats) = 455 kr.

- fx dagpenge og aktiveringsydelse • 91 %-satsen – ny efterløn = 414 kr.• 8� %-satsen = �7� kr.

- fx dimittend og efterløn fra overgangsydelse• 60 %-satsen – børnepasningsorlov = ca. �7� kr.

Deltidsforsikrede Kontingent pr. kvartal

Deltidsforsikrede, inkl. efterløn 1.605

Deltidsforsikrede, ekskl. efterløn 810

På efterløn fra overgangsydelse �18

Efterløn 795

Fyldt 60 år og efterlønsbevis 810

Er du klædt på til en fremtid som fx ejendomsmægler eller finansiel rådgiver?

Lyngby Uddannelsescenter - Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole - ErhvervsAkademiet Fyn, TietgenSkolen - Erhvervsakademi Midtjylland - Erhvervsakademi Vest, Esbjerg - Handelsgymnasiet Mariager Fjord - CPH WEST - Handelsskolen Sjælland Syd -International Business College (IBC) - Niels Brock Copenhagen Business College -Nordjyllands Erhvervsakademi - Roskilde Handels-skole - Selandia - Vejle Handelsskole - Viborg Handelsskole.

Beskæftiger du dig i dag med kunder i et penge-institut, et revisionsfirma, et forsikringsselskab, en kreditforening eller inden for ejendomsadmini-stration eller ejendomsmæglerbranchen? Eller vil du gerne ind i en af brancherne? Så er akademi-uddannelsen i Finansiel Rådgivning et godt valg for dig.

Med en akademiuddannelse i Finansiel Råd-givning styrker du dine kompetencer gennem praksisnær og målrettet undervisning. Du kan gennemføre uddannelsen på 3 år sideløbende med dit job, og du kan vælge enten dag- eller aftenundervisning. Uddannelsen giver dig direkte adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Studiestart 1. marts 2007.

Facts om uddannelsenUddannelsen består af 4 fagmoduler, et speciale-forløb samt et afgangsprojekt.

Uddannelsen er udformet i tæt samarbejde med: Finansrådet, Realkreditrådet, Ejendomsforenin-gen Danmark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & Pension, Finanssektorens Arbejds-giverforening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforbund, Finansforbundet samt Foreningen for Registrerede Revisorer.

Adgangskrav For at blive optaget på Finansiel Rådgivning skal du have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring, inden du påbegynder dit specialeforløb.

Yderligere informationFå mere at vide om uddannelsens indhold ved at henvende dig til det fælles, landsdækkende tilmeldingssekretariat: TietgenSkolen, Ejlskovsgade 3, 5100 Odense C, tlf. 65 45 25 25, www.tietgen.dk.

Jesper Vogensen på 27 år er investeringsrådgiver i Danske Bank og har læst Finansiel Rådgivning.

”Fagene på Finansiel Rådgivning har givet mig en god faglig forståelse. Der er en god sammenhæng mellem fagene

og bankarbejdet, så man får sin faglige viden overført til praksis. At få mere teoretisk viden er en stor hjælp i mit daglige arbejde.”

”Det er en stor hjælp i hverdagen”

Andre satser – for alleG-dage – hel 68� kr. – halv �4� kr. Omregningssats 178,96 pr. time


Borupvang 1A- DK-2750 Ballerup - Telefon 44 65 71 11- Telefax 44 65 13 70 - email [email protected] - www.sdc.dk

SDC Udvikling A/S

SDC Udvikling er et it-hus, der leverer systemudvikling, drift og andre it-ydelser til 154 danske og norske pengeinsti-tutter. I SDC udvikling sætter vi mennesket i centrum. Vi giver plads og grobund for udvikling og dygtiggørelse og stiller krav om selvstændighed og ansvarlighed. Vi arbejder med værdier som et reelt alternativ til regelstyring. Individualitet, fællesskab, ansvar, respekt og troværdig-hed er vores centrale værdier.

SDC Udvikling havde i 2005 en omsætning på 570 mio. kr. og beskæftiger 275 med-arbejdere.

Vi søger en dygtig og erfaren medarbejder til rådgivning af vores kunder inden for SDC’s systemportefølje.

Vi yder support til vores danske og norske pengeinsti-tutter på hverdage fra kl. 8.00 til kl. 16.30.

Kunderne betjenes telefonisk via et callcenter og via vores helpdesksystem. Udover jobbet som rådgiver vil der være mulighed for deltagelse i projekter, test og uddannelse.

Jobbet kræver, at du• er pengeinstitutuddannet og har kendskab til

kundesystemer og netbank• har flair og interesse for edb• har analytiske evner

Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber og forventer, at du• er serviceminded og ansvarsbevidst• er initiativrig og proaktiv• er en udpræget teamplayer

• har en positiv indstilling med en stor grad af fleksibilitet

SDC tilbyder digEt spændende og udfordrende job, blandt gode kolleger, i en moderne it-virksomhed.

Vi har gode personaleforhold, herunder bl.a. 6 ugers ferie og omsorgsdage.

For yderligere oplysninger om vores personaleforhold – se hjemmeside under ’jobs’

Hvis du vil høre mere så kontakt teamleder Mariann Fanum på telefon 4470 2148.

Send din ansøgning, med CV, til Personaleafdelingen, eller på mail til [email protected]

Systemsupporter til rådgivningVil du være med på holdet i en virksomhed i udvikling og vækst, og kan du se dig selv i en organisation, hvor selvstændighed og ansvar er bærende værdier, er det dig vi har brug for – hurtigst muligt

Ledige & seniorer

Netværk ÅrhusJuleafslutning med My Fair Lady

Netværk HovedstadenFinansforbundets nye domicil og arbejdsmarkedsreformen

Netværk ViborgJulekomsammen

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Jegtilmeldermigarrangementet:

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

netværkÅrhus

Juleafslutning med My Fair LadyVi får mulighed for at opleve den nye pragtop-sætning af musicalklassikeren med et internati-onalt ensemble af skuespillere fra Londons West End-scener samt danske og svenske skuespil-lere, sangere og dansere. Inden forestillingen vil vi mødes på Bryggeriet Sct. Clemens og få en let anretning med håndbrygget julebryg.

Tid: �1. december �006 kl. 17.�0Sted: Bryggeriet Sct. Clemens,

Kannikegade 10, 8000 Århus CPris: Kr. 100,-Frist: 9. december �006Tilmelding: Flemming Begtrup,

Skæring Havvej 57, 8�50 Egå Tlf. 86�� 8404

netværkhovedstaden

Finansforbundets nye domicil og arbejdsmar-kedsreformenArbejdsmarkedskonsulent Morten K. Stick fra Finansforbundet vil orientere os om reglerne i den nye arbejdsmarkedsreform, der træder i kraft d. 1. januar �007. Før vi skal slutte af og hygge os med en god frokost, vil Morten Stick

give os en rundvisning i Finansforbundets nye domicil Applebys Plads 5. Vi glæder os til at se jer. Husk at tilmelding er bindende.

Tid: 10. januar �007 kl. 10.00Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 5,

1411 København KPris: GratisFrist: 4. januar �007Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet tlf. ��96 4600 eller

mail [email protected]

netværkviborg

JulekomsammenVi mødes i Viborg til en hyggelig aften med bowling og efterfølgendejulebuffet

Tid: 7. december �006 kl. 16.45Sted: Bowl 'n' Fun, Viborg Stadion,

Tingvej 7, 8800 ViborgPris: Medlemmer kr. 50,-/

ledsager kr. 150,-Frist: Iflg. tidligere udsendteTilmelding: Kirsten Eisenhardt, Nørredamvej

�4, 96�� Møldrup Tlf. 8669 ��06

FIHLOSOFIFIH Erhvervsbank hjælper danske virksom-heder med at træffe og gennemføre kloge, finansielle beslutninger, som skaber sund vækst – nationalt og lokalt. Vi sætter en ære i at tænke anderledes og utraditionelt og møde kunden med udgangspunkt i behov frem for grænser. FIH tror på klar kommu-nikation med både kunder og kolleger, og vi skaber resultater ved at dele viden på tværs af afdelinger og fagområder. FIH Erhvervs-bank har en egenkapital på 6,1 mia. kr. og udlån på 60 mia. kr. Læs mere på www.fih.dk

Som højre hånd for kundecheferne er jeg med

hele vejen fra tilbudsudarbejdelse til udbeta-

ling af lån. Jeg er selvfølgelig også meget inde

over den gennemgående service i forhold til

kunderne. Mine kolleger har tillid til, at jeg kan

løse opgaverne på egen hånd, og jeg har derfor

stor frihed. Det giver arbejdsglæde at vide, at

der er brug for en. Det største er, når en kunde

fortæller om sin tilfredshed med vores arbejde,

og vi samtidig har lavet en god forretning. Min

arbejdsglæde handler også om FIH-ånden. Her

er ganske enkelt rart at være.

Bettina M. Hestehave, kundeassistent

“

“

Medarbejdertil Back OfficeAfvikling af lån og swapsDu bliver en del af Trade Support, der er back office for Capital Markets og Treasury. Her kommer du til at udfolde dig i et velfungerende arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden med at skabe resultater. Sammen med teamet er du med ved hjemtagelse af lån fra udlandet, afvikling og kontrol af swaps – og den løbende administration, herunder håndtering af betalinger. Derudover bliver du involveret i en række ad hoc-opgaver og den løbende forbedring af vores processer.

Erfaring med renteprodukterErfaring med afvikling af lån og swaps eller lignende produkter vil være en fordel, men ikke en betingelse. Du er sikkert bankuddannet og har erfaring med rente-produkter.

På det personlige område får du brug for din evne tilat løse opgaver selvstændigt, men samtidig er du en ægte holdspiller, der kan skabe resultater gennem tæt samarbejde.

Bliv en del af et dynamisk miljøDu kan se frem til et dynamisk arbejdsmiljø med gode arbejdsbetingelser på Langelinie Allé, hvor ca. 300 kolleger står klar til at byde dig velkommen. Send din ansøgning mærket “Back Office” snarest og senest den 14. december til [email protected] eller til FIH, HR-afdelingen, Langelinie Allé 43, 2100 København Ø.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt afdelingschef Else Friborg på telefon 72 22 51 40. Du er også velkommen til at læse mere om FIH på www.fih.dk

Profiler til FIH Erhvervsbank

Vi tager mod et stadigt stigende antal kunder, og derfor søger vi hele tiden nye kolleger. Vi har alene i år ansat over 120 nye kolleger og vi mangler stadig mange. Du sidder sikkert hos en af vores konkurrenter i dag, og rejser måske et stykke vej hver dag fordi udfordringerne er spændende.

Hvorfor Roskilde Bank?Vi har korte beslutningsveje og en udstrakt grad af frihed. Vi er den sjette største bank i Danmark målt på markedsværdi og medarbejdernes trivsel er blandt de højeste i Danmark.

Men det vigtigste for os er at vi har et helt specielt forhold til kunderne. Vi er vel nok Danmarks mest lokale bank. Æren for bankens succes tilhører alle vores medarbejdere.

Lige nu søger vi:

P R I V A T : Kunderådgiver til Team A i Roskilde Kunderådgiver til Team C i Roskilde Kunderådgiver til Team Jyllinge Kunderådgiver til Team Greve

A N D R E L E D I G E S T I L L I N G E R : Kreditkonsulenter til Team Kredit i Roskilde Back-offi ce medarbejder til udlandsområdet Administrativ medarbejder til depotområdet

E R H V E R V : Erhvervskonsulent til Team Helsingør Erhvervskonsulent til Team Køge Erhvervskonsulent til Team Lyngby Erhvervskonsulent til Team Taastrup Administrativ erhvervsmedarbejder til Team Erhverv i Roskilde Administrativ erhvervsmedarbejder til Team Glostrup Administrativ erhvervsmedarbejder til Team Ringsted

Læs mere om de forskellige stillinger på job.roskildebank.dk

Interesseret?Vil du være med til at skabe succes og fremdrift, så send din ansøgning vedlagt cv til Roskilde Bank, Team Personale, Algade 14, 4000 Roskilde eller på e-mail [email protected].

Vil du høre mere om en af de ledige stillinger så ring til personalekonsulenterne Lars Dannow på tlf. 46 34 83 44 eller Pernille Fabricius på tlf. 46 34 85 36.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Uopfordret ansøgning: Skulle der ikke lige være et ledigt job p.t. som du kunne tænke dig, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os.

Vil du med på holdet?

2781

2781 faelles jobannonce.indd 1 16/11/06 14:04:53

Finansforbundet

Langebrogade 5

Postboks 1960

1411 København K

41028

Sorteret magasinpost

Kameraer foran banken - Finansforbundet Finans 11 2006.pdfFyringer truer i Italiens finanssektor...

Documents

Transcript of Kameraer foran banken - Finansforbundet Finans 11 2006.pdfFyringer truer i Italiens finanssektor...