Julekalender

VI HINKER TIL MÆLKEVEJEN”Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7, hop-8, hop-9,

HOP...jul... Hopti vrikkede med kaninørene, mens han hoppede

rundt af spænding. ”Vi skal jo huske at sprede julestemningen ud over

hele Tumleskoven og på Trillebakken,”sagde han. ”Ho, ho, hoh,” sagde

julemanden. Nu vidste han nemlig også, hvad det hele drejede sig om.

”Er alle julegaverne færdige?” spurgte han Fitnissen. ”Ja. Selvfølgelig,”

svarede han. ”Er sækken fyldt?” ”Den er lige ved at revne,” sagde en af de

små nisser. ”Er kanen pakket med varme tæpper? Har rensdyrene fået hø

og havre?” ”Ja. Kanen er klar til afgang,” svarede de små nissetvillinger i

munden på hindanden. ”Jamen så lad os da få spredt den gode julestem-

ning udover det ganske land. Ho, ho, hoh,” råbte julemanden, så det kunne

høres 100 kilometer væk. Så tog de alle hinanden i hånden og lavede

en lang kæde. Først kom julemanden, så nissemor og de mindste nisser.

Herefter kom Hopti, Zlappa og Fit-nissen og efter dem en masse andre

nisser. ”Lad os se, om vi kan klare ligeså mange omgange som sidste jul,”

sagde julemanden. ”Hvem tæller?” ”Det gør jeg!” råbte Fitnissen tilbage.

”Klar parat start”. Og så sang de: ”Nu ´ det jul igen”, mens de løb ud over

marken og ind i Tumleskoven og hen til Trillebakken, ind i Nissernes have

og gennem værkstedet og ind i gennem hele huset og ud i haven igen og

tilbage til skoven… Og sådan blev de ved indtil Zlappa råbte: ”Stop, stands

Julemand. Jeg kan ikke mere. Lad os få lov til at komme hjem, så vi kan

hvile lidt.” ” Ho, ho, hoh. Det er bare i orden,” lo julemanden. ”Jeg har heller

ikke tid til at fjolle rundt længere. Jeg skal ud med gaver.” Så satte han sig

op i kanen og brølede: ”Afsted” til sine utålmodige rensdyr, som løftede

kanen højt op i luften. ”Øj, hvor fl yver de hurtigt,” sagde Hopti til Zlappa.

”Ja,” svarede skildpadden. ”Nu fl yver julemanden ud af mælkevejen med

alle gaverne i kanen.”

LEG – Nu er det jul igen• Alle børn og voksne laver en lang kæde og hinker (de små løber)

gennem hele huset, mens de synger ”Nu er det jul igen” mange gange.

23

LEG

– F

IT-N

ISSE

N:

• Fi

t-nis

sen

har n

isse

hue

på o

g gi

ver o

verb

evis

ende

kom

man

doer

, så

krop

pen

bevæ

ges

igen

nem

:•

Jule

bøj i

knæ

-jule

stræ

k i k

næ•

Jule

stræ

k i a

rmen

e-ju

lebø

j i a

rmen

e•

SN

UR

rund

t som

et j

ulet

ræ•

Kra

vl p

å al

le 4

som

et r

ensd

yr•

Ned

og

sidd

e på

nis

seru

mpe

n og

op

igen

..•

osv.

..

JUL

E-B

ØJ

OG

JU

LE

-ST

RÆ

K M

ED

E

N S

NU

RR

ET

UR

”Hop

ti og

Zla

ppa.

Våg

n op

. I m

å hj

ælp

e m

ig”.

Det

var

Fit-

niss

en, d

er s

tod

og h

oppe

de o

p og

ned

. Han

var

hel

t rød

i ho

vede

t af a

nstre

ngel

se. M

en

han

så fa

ktis

k og

så li

dt b

ekym

ret u

d. ”

Jam

en, F

it-ni

sse

dog.

Hva

d er

der

ga

lt? S

lap

helt

af o

g fo

rtæl o

s de

t,” s

agde

Zla

ppa

med

sin

rolig

e st

emm

e.

Fit-n

isse

n ku

nne

næst

en ik

ke la

de v

ære

med

at h

oppe

op

og n

ed, m

ens

han

forta

lte. ”

Jo, s

er I.

Alle

nis

sern

e ha

r jo

ligge

t og

sove

t og

dase

t i d

eres

kø

jer h

elt s

iden

sid

ste

jul.

De

er k

omm

et h

elt u

d af

form

.. D

e ar

bejd

er s

å la

ngso

mt m

ed ju

lega

vern

e, a

t jeg

ikke

tror

, de

når

at b

live

færd

ige

til ju

l. H

vad

skal

jeg

gøre

?” S

kild

padd

en o

g ka

nine

n tæ

nkte

og

tænk

te. P

luds

elig

sa

gde

Hop

ti: ”H

vad

har d

u se

lv g

jort?

” ”H

vad

men

er d

u?” s

purg

te F

it-ni

s-se

n. H

an s

å he

lt fo

rvirr

et u

d. ”S

e på

dig

sel

v,” s

agde

Hop

ti. ”D

u er

jo fr

isk.

H

vorfo

r er d

u de

t?” ”

Det

er j

eg, f

ordi

jeg

lave

r jul

efi tn

ess.

Du

ved:

Jul

ebøj

i k

næ, j

ules

træk

i knæ

,” sv

ared

e ha

n. ”H

vad

med

at l

ave

jule

-fi tn

ess

med

al

le n

isse

rne?

” for

eslo

g H

opti.

”Jam

en, d

e ve

d jo

sle

t ikk

e, h

vord

an m

an

gør,”

sva

rede

Fit-

niss

en. ”

Zlap

pa o

g je

g ke

nder

jo a

lle d

ine

øvel

ser,

så v

i ka

n ba

re v

ise

niss

erne

, hvo

rdan

man

gør

. Du

skal

bar

e st

å m

idt i

hav

en o

g si

ge d

e be

væge

lser

, vi s

kal l

ave.

” Det

, syn

tes

Fit-n

isse

n, lø

d so

m e

n go

d id

e. D

e gi

k al

le tr

e ne

d i n

isse

rnes

hav

e, h

vor d

e rå

bte:

”Så

er d

er ju

legr

ød

til d

em, d

er k

omm

er fø

rst”.

Nis

sern

e m

yldr

ede

ud i

have

n og

råb

te: ”

Jeg

kom

førs

t!” F

it-ni

ssen

måt

te fo

rkla

re n

isse

rne,

at d

er ik

ke v

ar n

ogen

, der

ku

nne

få ju

legr

ød,

og m

åske

kun

ne d

et b

live

nødv

endi

gt a

t afl

yse

jule

n i å

r, hv

is ik

ke a

lle s

nart

blev

lidt

mer

e fri

ske.

De

gjor

de d

em m

eget

for

-sk

rækk

ede.

”Afl y

se ju

len!

Ikke

tale

om

. Lad

os

så k

omm

e i g

ang

med

den

ju

lefi t

ness

,” rå

bte

de i

kor.

Fit-n

isse

n st

illed

e si

g op

mid

t i h

aven

og

kom

-m

ande

rede

rund

t med

dem

, ind

til d

e bl

ev h

elt f

orpu

sted

e.

9Værsgo´! Du sidder lige nu med årets julekalender fra Kroppen på Toppen, som kan

gøre jeres december endnu sjovere og fyldt med bevægelse. I år tager julekalenderen

udgangspunkt i de 18 grundbevægelser, som danner basis for barnets motoriske

udvikling. Det er helt enkelt. Bare følg instruktionen – og så er I klar til at komme fra start.

Glæd jer til en ny historie og aktivitet hver hverdag frem til jul.

Inddragelse af grundbevægelserne er inspireret af Anne Brodersen.

Go´ fornøjelse... og rigtig glædelig jul

1. Print hele pdf´en ud i 1 eksemplar. Klip derefter hver side til – bare følg klippestregerne.

2. Sådan – nu er du klar til at folde alle arkene på midten.

3. Find en hulmaskine og lav et hul i hvert af de foldede ark.

4. Træk en snor igennem alle de foldede ark og hæng den op.

5. Nu er den klar til brug. Tag én historie pr. dag. Bare følg datoen på forsiden.

Sådan gør du!

LEG – FIT-NISSEN:• Fit-nissen har nissehue på og giver overbevisende kommandoer, så

kroppen bevæges igennem:• Julebøj i knæ-julestræk i knæ• Julestræk i armene-julebøj i armene• SNUR rundt som et juletræ• Kravl på alle 4 som et rensdyr• Ned og sidde på nisserumpen og op igen..• osv...

JULE-BØJ OG JULE-STRÆK MED EN SNURRETUR”Hopti og Zlappa. Vågn op. I må hjælpe mig”. Det var Fit-nissen, der stod og hoppede op og ned. Han var helt rød i hovedet af anstrengelse. Men han så faktisk også lidt bekymret ud. ”Jamen, Fit-nisse dog. Hvad er der galt? Slap helt af og fortæl os det,” sagde Zlappa med sin rolige stemme. Fit-nissen kunne næsten ikke lade være med at hoppe op og ned, mens han fortalte. ”Jo, ser I. Alle nisserne har jo ligget og sovet og daset i deres køjer helt siden sidste jul. De er kommet helt ud af form.. De arbejder så langsomt med julegaverne, at jeg ikke tror, de når at blive færdige til jul. Hvad skal jeg gøre?” Skildpadden og kaninen tænkte og tænkte. Pludselig sagde Hopti: ”Hvad har du selv gjort?” ”Hvad mener du?” spurgte Fit-nis-sen. Han så helt forvirret ud. ”Se på dig selv,” sagde Hopti. ”Du er jo frisk. Hvorfor er du det?” ”Det er jeg, fordi jeg laver julefi tness. Du ved: Julebøj i knæ, julestræk i knæ,” svarede han. ”Hvad med at lave jule-fi tness med alle nisserne?” foreslog Hopti. ”Jamen, de ved jo slet ikke, hvordan man gør,” svarede Fit-nissen. ”Zlappa og jeg kender jo alle dine øvelser, så vi kan bare vise nisserne, hvordan man gør. Du skal bare stå midt i haven og sige de bevægelser, vi skal lave.” Det, syntes Fit-nissen, lød som en god ide. De gik alle tre ned i nissernes have, hvor de råbte: ”Så er der julegrød til dem, der kommer først”. Nisserne myldrede ud i haven og råbte: ”Jeg kom først!” Fit-nissen måtte forklare nisserne, at der ikke var nogen, der kunne få julegrød, og måske kunne det blive nødvendigt at afl yse julen i år, hvis ikke alle snart blev lidt mere friske. De gjorde dem meget for-skrækkede. ”Afl yse julen! Ikke tale om. Lad os så komme i gang med den julefi tness,” råbte de i kor. Fit-nissen stillede sig op midt i haven og kom-manderede rundt med dem, indtil de blev helt forpustede.

9

LEG – FIT-NISSEN:• Fit-nissen har nissehue på og giver overbevisende kommandoer, så

kroppen bevæges igennem:• Julebøj i knæ-julestræk i knæ• Julestræk i armene-julebøj i armene• SNUR rundt som et juletræ• Kravl på alle 4 som et rensdyr• Ned og sidde på nisserumpen og op igen..• osv...

JULE-BØJ OG JULE-STRÆK MED EN SNURRETUR”Hopti og Zlappa. Vågn op. I må hjælpe mig”. Det var Fit-nissen, der stod og hoppede op og ned. Han var helt rød i hovedet af anstrengelse. Men han så faktisk også lidt bekymret ud. ”Jamen, Fit-nisse dog. Hvad er der galt? Slap helt af og fortæl os det,” sagde Zlappa med sin rolige stemme. Fit-nissen kunne næsten ikke lade være med at hoppe op og ned, mens han fortalte. ”Jo, ser I. Alle nisserne har jo ligget og sovet og daset i deres køjer helt siden sidste jul. De er kommet helt ud af form.. De arbejder så langsomt med julegaverne, at jeg ikke tror, de når at blive færdige til jul. Hvad skal jeg gøre?” Skildpadden og kaninen tænkte og tænkte. Pludselig sagde Hopti: ”Hvad har du selv gjort?” ”Hvad mener du?” spurgte Fit-nis-sen. Han så helt forvirret ud. ”Se på dig selv,” sagde Hopti. ”Du er jo frisk. Hvorfor er du det?” ”Det er jeg, fordi jeg laver julefi tness. Du ved: Julebøj i knæ, julestræk i knæ,” svarede han. ”Hvad med at lave jule-fi tness med alle nisserne?” foreslog Hopti. ”Jamen, de ved jo slet ikke, hvordan man gør,” svarede Fit-nissen. ”Zlappa og jeg kender jo alle dine øvelser, så vi kan bare vise nisserne, hvordan man gør. Du skal bare stå midt i haven og sige de bevægelser, vi skal lave.” Det, syntes Fit-nissen, lød som en god ide. De gik alle tre ned i nissernes have, hvor de råbte: ”Så er der julegrød til dem, der kommer først”. Nisserne myldrede ud i haven og råbte: ”Jeg kom først!” Fit-nissen måtte forklare nisserne, at der ikke var nogen, der kunne få julegrød, og måske kunne det blive nødvendigt at afl yse julen i år, hvis ikke alle snart blev lidt mere friske. De gjorde dem meget for-skrækkede. ”Afl yse julen! Ikke tale om. Lad os så komme i gang med den julefi tness,” råbte de i kor. Fit-nissen stillede sig op midt i haven og kom-manderede rundt med dem, indtil de blev helt forpustede.

9

RISENGRØDEN ER VARM OG

ROTTERNE FÅR EN SVINGTURLangt om længe kom julemanden op at stå, men nu lød der pludselig en

forfærdelig rumlen. Var der tordenvejr? Nej, der var ikke en sky på himlen.

Jordskælv? Nej, det kom fra Julemanden, og alle stirrede på ham. ”Ja, det

må I altså undskylde,” sagde han. ”Det er min mave, der rumler af sult.

Jeg kunne altså godt spise et kæmpefad julegrød.” Så kom Nissemor med

et stort fad dampende varm julegrød, med smørklat og kanel. ”Jeg vidste,

at du ville være sulten, når du vågnede. Nu synes jeg, at du skal have din

grød i fred. Så, kan I nu se at komme ud i værkstedet”. Hun viftede med

armene, så nisserne var klar over, at der ikke var nogen vej udenom. Ingen

julegrød til dem. Kun arbejde. Da alle nisserne, Hopti og Zlappa var gået

ud for at lave julegaverne færdige, satte Julemanden sig godt til rette ved

bordet. Han tog fat omkring den store ske og skulle til at skovle grøden i

sin store mund. Lige foran sig, så han et par små sorte øjne, som stirrede

lige ind i hans. ”Hvad pokker,” råbte han med sin dybe buldrende stemme.

”Kan du så se at komme væk fra min grød!” Han slog ud med skeen, men

rotten var alt for hurtig. Mens han slog ud efter den første rotte, var der al-

lerede en anden på vej op i grøden. Den slog han også ud efter, mens ham

brølede: ”Kan I nu se at komme væk fra min grød!” Han var så gal, at hans

store krop rystede af ren og skær arrigskab. Han var helt rød i hovedet,

og det dampede ud af ørene på ham. Rotterne er heldigvis kloge dyr, så

de valgte at lade Julemanden spise sin julegrød i fred og ro. ”Hvad er der

galt, Julemand?” Hopti stod henne i døren, og kiggede bekymret over på

ham. ”Ingenting,” sagde han med munden fuld af grød. ”Gå du bare ud og

pak de sidste gaver ned i min sæk”. Da han var færdig bøvsede han højt

og tørrede grød væk fra skægget med sit ærme. ”Ho, ho, hoh. Nej hvor jeg

glæder mig til at komme på arbejde.”LEG – På loftet sidder nissen med sin julegrød...

• Syng ”På loftet sidder nissen med sin julegrød…”

• Børnene er sammen to og to og tager med armene over kryds fat i

hinandens hænder. • Imens man syneger får børnene en herlig svingtur med hinanden.

22 ATJUU.. OG VI SKUBBER TIL JULEMANDENDet var tidligt om morgenen. Hopti var endnu ikke kommet op fra sit kanin-hul, og Zlappa lå stadigvæk i sin hængekøje og snorkede. Sneen havde næsten dækket jorden, så de lå begge og drømte om snemænd, kælketu-re og snebolskampe. Pludselig kom to af de mindste nisser løbende, mens de råbte:”Zlappa, Hopti! I må hjælpe os!” Zlappa sprang ud sin køje og så helt forskrækket ud. Hopti stak sit hoved op fra hullet og gned sine øjne. ”Hvad sker.” spurgte Hopti. ”Er der nu nogen, der har stjålet alle gaverne igen?” ”Nej. Det er næsten endnu værre,”s agde den ene af de to små nis-ser. ”Det er julemanden. Han har lagt sig til at sove igen, og det har jo slet ikke været d. 24. december endnu. Vi kan ikke vække ham. Det er vigtigt, at han står op i dag, så han kan gøre sin kane klar.” Den anden lille nisse stod og viftede med armene, mens øjnene kørte rundt i hovedet på ham. ”Han skal også fodre sine rensdyr og have lært dem, hvordan man fl yver med kanen. Det er der ikke andre end ham, der kan lære dem”. Hopti og Zlappa kiggede på hinanden og spurgte så nisserne: ”Har I kaldt rigtig højt på ham? Har I spillet høj musik? Har I trukket ham i skægget? Har I rusket ham hårdt? Hældt koldt vand i hovedet på ham? Puttet en snebold ind på hans mave?” Nisserne kunne svare ja til det hele. ”Vi har prøvet alt. Han snorker bare højere og højere.” Kaninen og skildpadden kunne godt forstå, at det var alvorligt, så de skyndte sig at løbe med nisserne tilbage. Da de var tæt på, kunne de høre larmen fra alle de nisser, der prøvede at få liv i Julemanden. ”Åh nej, han ligger på maven! Vi må have ham vendt om,”s agde Hopti. Og så gik de ellers i gang med at løfte, skubbe og mase for at få den sovende, store julemand vendt om på ryggen. Langt om længe lyk-kedes det at få ham vendt om, og Hopti sagde så: ”Nu skal jeg bare bruge en fuglefjer, så skal I bare se”. Hopti fi k en fjer af en nisse og sagde: ”Gå lidt til side, og hold jer for ørene”. Nisserne gjorde, som han sagde. Han tog fjeren og kildede julemanden ligeså forsigtigt under næsen. Han åbnede øjnene så meget, at de lige var ved at trille ud. Så trak han vejret ind, og var helt stille i 2 sekunder. Så sagde det: ATJUHH!! Døre og vinduer sprang op, og huerne blæste af alle nissernes små hoveder. ”God mor-gen,” sagde julemanden med sin dybe stemme. ”Er det allerede jul igen?”LEG – Vend julemanden ude i sandkassen eller inde på gulvet:• I skal være to og to sammen• Den ene er julemanden og ligger sig på maven på gulvet• Den anden skal nu SKUBBE for at vende julemanden om på ryggen

• Alternativt er en voksen julemanden, og fl ere børn forsøger at vende ham

19 LEG – Troldhøjs rejse til Afrika:

Start med at cykle (vi ligger på gulvet og cykler)• Start med at cykle til Aalborg (vi ligger på gulvet og cykler)• Tag toget fra Aalborg til København (alle på en lang ”tog-række”)• Flyv fra København til Afrika (alle leger fl yver)• Vi ankommer til junglen og kryber rundt og er stille, for ikke at skræm-

me dyrene væk • Vi leger nu forskellige dyr i junglen og gør ligesom dem:• elefant• fugle• edderkop• aber• løver• slanger• osv.Slut med at fl yve, tage toget og cykle hjem...

DE VARME LANDE KRYBEZlappa og Hopti morede sig med at gynge højt i skildpaddens hængekøje. Det kildrede i maven, når de var højt oppe i luften. ”Du Zlappa, vi kunne hjælpe nisserne med at få lavet julegaver nok til alle børnene her til jul,” sagde Hopti. ”Det var da en god ide. Hvordan skal vi gøre det?” svarede skildpadden. ”Jeg ved, at børnene ønsker sig løbecykler, rulleskøjter, hula-hopringe, bolde og sæbebobler. Men nisserne siger, at det bliver svært, for de mangler nogle hjul og sæbebobler, som kun fi ndes i de varme lande.” ”Men hvordan skal vi komme derned og tilbage igen Hopti, for det er sørme lige om lidt, det er JUL,” sagde Zlappa med juleglade øjne. De to venner lagde hovedet i blød. Til sidst kravlede Zlappa op på ryggen af Hopti og tog godt fat i ørene, måske de kunne hoppe derned.”Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7, hop-8, hop-9, HOP-TIIII...”…..” For julemand da også, vi kom jo ikke engang til Trillebakken Zlappa. Vi må simpelthen fi nde på noget andet,” mumlede Hopti ,mens sveden piblede ned af de store kaninører. ”Jeg har hørt, at der er rigtig langt til de varme lande. Man skal både cykle, tage toget og fl yve. Lad os prøve det Hopti,” sagde skildpadden.

18 LEG – Find julegaverne sammen med Hopti, Zlappa og nisserne

• En stor gavesæk stilles midt på legepladsen.

• Rundt om på legepladsen gemmes forskellige ting som risposer/vanter/

bolde..osv.• Børnene løber rundt på arealet, fi nder tingene og løber tilbage til den

store gavesæk og putter i.

JULEGAVERNE ER VÆK, OG VI

LØBER EFTER DEMDet var blevet lyst udenfor, da nisserne, Zlappa og Hopti stod op næste

morgen. De havde alle sovet godt i cirkusartisternes vogne. Heldigvis var

alle artisterne blevet friske igen oven på deres mavepine. ”1000 tak for

hjælpen,” sagde cirkusdirektøren. ”Jeg håber, vi ses igen en anden gang.

Og næste gang så er det forhåbentligt jeres tur til at være publikum”. Det

gik hurtigt med at komme ned af Trillebakken. Bakken havde fået sit navn,

fordi man bare kan lægge sig og trille hele vejen ned. De var snart hjemme

på nissernes værksted, og nisserne gjorde sig klar til at gå i gang med

dagens arbejde. Men der var sket noget mystisk i nattens løb! Alle de

julegaver, som nisserne havde lavet, var borte!! ”Åh nej,” råbte nisserne i

munden på hinanden. ”Vi er blevet bestjålet. Alle julegaverne er forsvundet

fra værkstedet! Nu når vi aldrig at få lavet julegaver nok til alle børn. Vi

bliver nødt til at afl yse julen.” Hopti og Zlappa kunne ikke undgå at høre

nissernes klage. ”Er der noget, vi kan hjælpe med?” spurgte Hopti. ”Ja, I

kan hjælpe med at fi nde de stjålne julegaver,” sagde Fit-nissen. ”Hej, vin-

duet står jo åbent,” sagde Zlappa og pegede. I det samme fl øj en solsort

ind af vinduet og ind i værkstedet. Den baskede rundt i hele værkstedet og

pippede løs. Det var som om, den ledte efter noget. Lidt efter fl øj den ud

af vinduet igen. ”Lad os se, hvor den fl yver hen,” sagde Hopti. De to ven-

ner løb efter fuglen så hurtigt, de kunne. ”Se, hvad jeg har fundet,” råbte

Zlappa. ”Et træskib! Og her ligger taget til et dukkehus”. ”Og jeg har fundet

et gevær,” råbte Hopti. ”Og en bil. Her er en dukke.” Alle de forsvundne

julegaver var spredt ud over hele haven.”Hvordan er alle julegaverne endt

ude i haven?” spurgte Hopti Fit-nissen. ”Det skal jeg fortælle dig,” svarede

Fit-nissen. I går havde vi så travlt med at komme i cirkus, at vi glemte at

fodre fuglene. De har været inde på værkstedet og lede efter noget, de

kunne spise. Men gaverne kan jo ikke spises, så fuglene har bare smidt

dem ude i haven.”. Det endte med, at alle nisserne brugte hele formid-

dagen på at samle julegaver sammen og bære dem ind på værkstedet

igen. Og efter den dag huskede nisserne at fodre fuglene hver dag .

17 LEG – OPVARMNING TIL JULE-MOTORIK CIRKUS:

• Alle har nissehuer på

• Børn og voksne står i en kreds og siger taktfast i kor :

”1-2-3-4-5-6-7-8-9-10, der kom en nisse forbi.. og det er en ..”

…gå-på-tæer-nisse (gå som en gå-på-tæer-nisse vil gøre..)

Gentag.”1-2-3-4-osv………” og nævn en ny ”slags” nisse. F.eks:

• kravlenisse• en hoppe nisse• en løbe nisse

• klovne nisse• linedanser nisserne - de balancerede på alle stolene/garderobe, bæn-

kene og alt de kunne fi nde på at balancere på. Nisserne glæder sig til

at balancere fra juletræ til juletræ

EN NISSE KOM BALANCERENDE

FORBI Da Hopti, Zlappa og nisserne var nået frem til cirkusteltet øverst på Tril-

lebakken, blev de meget overraskede. Lige uden for teltets indgang sad

cirkusdirektøren og græd. Hopti og Zlappa skyndte sig hen til ham for at

spørge, hvad der var galt. ”Jamen, stakkels direktør. Hvorfor er du så ked

af det?” spurgte Zlappa forsigtigt, mens han klappede direktøren forsigtigt

på ryggen. ”Jeg må afl yse forestillingen. Det er en katastrofe. En ulykke.

Nu må vi sige til alle tilskuerne, at de må gå hjem igen,” hulkede direktø-

ren. ”Fortæl os hvorfor Hr. direktør,” sagde Hopti. ”Alle mine artister har

fået mavepine, fordi de har spist alt for meget af nissemors julegrød,” for-

klarede direktøren. ”Da vi havde sat cirkusteltet op i går aftes, spurgte

nissemor, om vi ville prøvesmage hendes julegrød. Det ville vi gerne, men

vi har aldrig før smagt så god en grød. Og nu kan vi ikke engang rejse os

op.” Zlappa og Hopti kiggede på hinanden, og så sagde Zlappa: ”Måske

kan vi hjælpe dig direktør.” Og så kaldte Zlappa alle nisserne over til sig.

”Hør her venner. Kan I huske dengang, vi lavede en forhindringsbane nede

i jeres have?” ”Ja,” råbte nisserne. ”Det var sjovt! Vi gik på line og hoppede

over nogle høje ting. Ja, og vi klatrede og gyngede og meget andet.” ”Lige

præcis,” sagde Hopti. ”Det går vi ind og gør inde i manegen. Kom alle

sammen”. Det gjorde de så. Det blev en stor succes. Publikum råbte på

ekstranummer fl ere gange. Til sidst måtte direktøren sige tak for i aften, så

de kunne holde fri. De fi k alle sammen lov til at overnatte i cirkusvognene,

da det var blevet alt for mørkt til, at de kunne gå hele vejen tilbage.

16 Jeg kan li at gå

Jeg kan li at gåFor jeg har store støvler påJeg kan li at gåJeg kan li at gåTil jeg går i stå

Jeg kan li at løbeJeg kan li at løbeFor jeg har løbesko påJeg kan li at løbeJeg kan li at løbeTil jeg går i stå

Jeg kan li at rulleJeg kan li at rulleFor jeg har rulleskøjter påJeg kan li at rulleJeg kan li at rulle

MINE TRÆSKO KLEMMER GÅ

Det var en dejlig frostklar morgen, og solen var lige ved at stå. Zlappa

lå i sin elskede hængekøje med dynen trukket godt op om næsen. ”Hop-1, hop-2,

hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7...” Ja, Hopti, jeg har allerede hørt

dig,” sagde Zlappa og sprang ud af hængekøjen. ”Du sagde i går, at du har

en overraskelse til mig. Hvad er det? Skynd dig at sige det!” ”Her, min ven,”

sagde Hopti højt og holdt to cirkusbilletter frem. ”Hvad?” sagde skildpad-

den skuffet. ”To stykker papir? Du ved da godt, at jeg ikke har spist papir,

siden jeg var en lillebitte skildpadde.” Hopti rev sig selv i ørene, mens han

hoppede op og ned. ”Altså Zlappa! Hvor er du fjollet! Det er billetter, så vi

kan komme ind og se julecirkus nede på Trillebakken. Og vi skal følges

med nisserne. Julemanden har nemlig også købt billetter til dem.” Zlappa

og Hopti fulgtes med nisserne gennem Tumleskoven. Da de er nået halv-

vejs, begyndte nogle af de små nisser at kede sig. ”Er vi der ikke snart.

Jeg kan ikke gå mere. Jeg er træt. Mine træsko klemmer”. Hopti fi k en

god ide og sagde: ”Hør her alle nisser. Sig denne remse efter mig, mens

I trasker af sted: Jeg kan li og gå, Jeg kan li og gå for jeg har store støvler på, Jeg kan li og

gå, Jeg kan li og gå til jeg går i ståSå fi k de pludselig lyst til at gå igen. Og snart var de fremme ved cirkustel-

tet på Trillebakken. Men den historie gemmer vi til i morgen.LEG – REMSENedenstående remse siges hurtigt og taktfast. Børnene bestemmer hvil-

ket fodtøj, vi skal have på.

15 RENSDYRENE SKUBBER

”Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7, hop-8, hop-9,

HOP-TIIII” “Zlappa. Så er det ud af køjen”. Men der lå ikke nogen

skildpadde I køjen. I stedet lå et brev. Hopti samlede brevet op og læste

højt for sig selv. ”Hej Hopti. Har du glemt hvilken dag det er i dag? Det er

den dag, hvor julemanden skal vælge de stærkeste rensdyr til sin kane.

Du skal gå hele vejen gennem Tumleskoven og op på Trillebakken. Der

skal rensdyrene konkurrere mod hinanden. Det plejer at være både sjovt

og spændende. Jeg er jo ikke så hurtig som dig, så jeg stod tidligt op og

gik i forvejen. Vi ses. Skildpadde- venne- hilsner fra Zlappa.” ”Lad mig

komme af sted,” sagde Hopti til sig selv og hoppede alt, hvad han kunne

gennem skoven. Da han kom op på Trillebakken, sad alle nisser og Zlappa

og ventede spændt på, at konkurrencen skulle starte. ”Hvad venter vi på?”

spurgte Hopti. ”Skal de ikke snart i gang? ”Stille Hopti,” tyssede Fit-nissen.

”Vi venter på, at Julemanden skal give signal til at starte”. ”Jamen, hvor er

han,” spurgte Hopti. ”Nissemor er lige ved at rede hans hår og skæg. Det

ser forfærdeligt ud, fordi han har sovet siden sidste juleaften,” forklarede

Fit-nissen. ”Nøj, så trænger han vidst også til at få børstet sine tænder,”

grinede Hopti. Langt om længe kom julemanden frem. Hans mave var stor

og rund, så det så næsten ud som om, han trillede af sted. ”Alle rensd..

host host,” Julemanden rømmede sig. ”Alle rensdyr skal gøre sig klar. En,

to, tre og skub.” Alle rensdyrene stod to og to og skubbede og masede til

hinanden. Man kunne tydligt se, at det var hårdt. Efter nogen tid, havde

julemanden fundet alle de rensdyr, han skulle bruge til at trække kanen

denne juleaften. Og faktisk skulle han bruge dem alle sammen. Nisserne,

Hopti og Zlappa syntes, at rensdyrenes mase- og skubbeleg så sjov ud, så

den ville de også prøve lige med det samme.

LEG – SKUBBE TIL RENSDYRENE• Børnene er sammen to og to• De er rensdyr og står på alle 4, skulder mod skulder og SKUBBER til

hinanden.• Måske får de også lov at vælte de store, voksne rensdyr, så der rigtig

kan blive brugt ase-mase kræfter

12 LEG – SVUP KAROLINE

Svup Karoline:• En masse lopper (bolde,risposer,vanter…) lægges på et tæppe.

• SYNG: ”Svup Caroline mavepine, sengen fuld af lopper, mor kan ikke

fange dem, for allesammen hopper.”

• Imens svinges tæppet frem og tilbage og børnene står udenom og

HOPPER med på sangen.

• På ”...allesammen hopper” sendes boldene op i luften.

• Børnene skal fange alle boldene og lægge dem tilbage i tæppet.

LOPPERNE HOPPER

Zlappa lå og smilte for sig selv. Det havde været rigtig sjovt med snebolde-

kampen i går. Pludselig kunne han mærke jorden ryste ganske svagt. Han

skyndte sig at trække dynen over sig igen og lukke øjnene. ”Hop-1, hop-2,

hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7, hop-8, hop-9, BØH,”

råbte skildpadden, da Hopti var nået helt hen til ham. ”Altså!! Du gav mig

et chok,” sagde Hopti. ”Undskyld, det var bare for sjov,” sagde skildpadden

og grinede. ”Lad os gå hen til nisserne og se, om de får lavet noget”. Men

da havde gået halvdelen af vejen, mødte de Fit-nissen, som så helt træt

og ked ud af det. ”Hej Fit-nisse,” hilste de. ”Hvorfor ser du så træt ud? Har

du lavet for meget fi tness med nisserne?” ”Næh,” svarede han. ”Jeg har

lavet alt for lidt. Min seng er fyldt med lopper og andet kryb og kravl. Jeg

har næsten ikke sovet i 3 nætter”. ”Ved du hvad Fit-nisse. Du skal gå uden

for og ryste dit sengetøj. Det gør jeg altid, inden jeg går i seng,” forklarede

Hopti. ”Så falder alle lopperne nemlig af”. ”Det gør jeg også hver eneste

gang, jeg skal til at sove,” svarede Fit-nissen. ”Men så hører jeg en lyd, der

minder lidt om…… Svup Karoline, eller noget i den retning.” ”NÅH,” sagde

Zlappa og Hopti i munden på hinanden. ”Nu ved vi godt, hvad der skal

ske”. Og så gik Zlappa og Hopti med Fit-nissen hjem. De legede ”Svup

Karoline” med Nisserne i en hel time. Og samme nat fi k Fit-nissen igen lov

til at sove i fred. 11 LEG – SNEBOLD-KAMP:

• Man deler sig i to hold.• Aviser uddeles, de rives itu og krammes til snebolde.

• Det gælder nu om at forskanse sig bag, hvad der er muligt enten inde

eller ude. Og så er det ellers bare om at gå i gang med at KASTE ”sne-

bolde” mod hinanden. • Lav også nogle omgange, hvor man forsøger at gribe sneboldene.

• Lav eventuelt en streg, så der er to banehalvdele.

• Mindre børn kan kaste snebolde mod fx en hulahopring.

KASTE OG GRIBE MED SNEBOLDE

Zlappa lå i sin elskede hængekøje og drømte sødt om icebergsalat og

radiser. ”Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7, hop-8,

hop-9, HOP-TIIII” ”Så er det ud af køjen. Jeg keder mig og

kan ikke vente til, det bliver jul,” sagde Hopti højt, mens han ruskede i

hængekøjen. ”Du kan da bare tage en lur. Så går tiden hurtigere,” sagde

Skildpadden og gabte. ”Nej. Du skal lege med mig. Jeg ville ønske, det var

snevejr, så vi kunne lave en sneboldskamp.” ”Så kan vi da bare tage os

lur, indtil det begynder at sne,” sagde Zlappa og lagde sig bedre til rette i

hængekøjen. ”Har du for resten fået avisen i dag, Hopti?” ”Ja, det har jeg

da. Metro-X-Kaninen får jeg hver dag,” svarede han. ”Men jeg gider ikke

læse i den, for der står aldrig noget om gulerødder eller kaniner, der er

gode til at hoppe højt. Jeg har en kæmpe bunke nede i mit hul.” Nu var

Zlappa ved at vågne op. Han smilede og så på Hopti. ”Find aviserne og

tag dem med her op. Så henter jeg nisserne”. Og så løb skildpadden så

hurtigt, han kunne hen til nisserne. Der gik ikke længe, før de første nis-

ser ankom. ”Hvor er aviserne?” spurgte de. Da nisserne havde fået fat i

aviserne, begyndte de at rive siderne ud og krølle dem sammen. ”Hvad er

det, I gør? spurgte Hopti forvirret. ”Vi skal ha sneboldskamp,” svarede en

af nisserne. ”Der er jo ingen sne! Er det derfor, I er sure og river aviserne

i stykker?” spurgte Hopti. ”Næh. Vi er ved at lave snebolde af aviser,” sva-

rede nissen fra før. ”Det er rigtig sjovt! Man bliver ikke våd. Det gør heller

ikke ondt at blive ramt. Man skal bare huske at rydde op efter sig”. Og så

delte de sig i to hold og havde en fantastisk kamp. De blev faktisk alligevel

lidt våde. Men det var af sved.

10LEG – FIT-NISSEN:

• Fit-nissen har nissehue på og giver overbevisende kommandoer, så

kroppen bevæges igennem:

• Julebøj i knæ-julestræk i knæ

• Julestræk i armene-julebøj i armene

• SNUR rundt som et juletræ

• Kravl på alle 4 som et rensdyr

• Ned og sidde på nisserumpen og op igen..

• osv...

JULE-BØJ OG JULE-STRÆK MED

EN SNURRETUR”Hopti og Zlappa. Vågn op. I må hjælpe mig”. Det var Fit-nissen, der stod

og hoppede op og ned. Han var helt rød i hovedet af anstrengelse. Men

han så faktisk også lidt bekymret ud. ”Jamen, Fit-nisse dog. Hvad er der

galt? Slap helt af og fortæl os det,” sagde Zlappa med sin rolige stemme.

Fit-nissen kunne næsten ikke lade være med at hoppe op og ned, mens

han fortalte. ”Jo, ser I. Alle nisserne har jo ligget og sovet og daset i deres

køjer helt siden sidste jul. De er kommet helt ud af form.. De arbejder så

langsomt med julegaverne, at jeg ikke tror, de når at blive færdige til jul.

Hvad skal jeg gøre?” Skildpadden og kaninen tænkte og tænkte. Pludselig

sagde Hopti: ”Hvad har du selv gjort?” ”Hvad mener du?” spurgte Fit-nis-

sen. Han så helt forvirret ud. ”Se på dig selv,” sagde Hopti. ”Du er jo frisk.

Hvorfor er du det?” ”Det er jeg, fordi jeg laver julefi tness. Du ved: Julebøj

i knæ, julestræk i knæ,” svarede han. ”Hvad med at lave jule-fi tness med

alle nisserne?” foreslog Hopti. ”Jamen, de ved jo slet ikke, hvordan man

gør,” svarede Fit-nissen. ”Zlappa og jeg kender jo alle dine øvelser, så vi

kan bare vise nisserne, hvordan man gør. Du skal bare stå midt i haven og

sige de bevægelser, vi skal lave.” Det, syntes Fit-nissen, lød som en god

ide. De gik alle tre ned i nissernes have, hvor de råbte: ”Så er der julegrød

til dem, der kommer først”. Nisserne myldrede ud i haven og råbte: ”Jeg

kom først!” Fit-nissen måtte forklare nisserne, at der ikke var nogen, der

kunne få julegrød, og måske kunne det blive nødvendigt at afl yse julen

i år, hvis ikke alle snart blev lidt mere friske. De gjorde dem meget for-

skrækkede. ”Afl yse julen! Ikke tale om. Lad os så komme i gang med den

julefi tness,” råbte de i kor. Fit-nissen stillede sig op midt i haven og kom-

manderede rundt med dem, indtil de blev helt forpustede.

9• Tag ghettoblasteren med ud, sæt julemusikken på og skrue op for musikken.

• Alle mand i sandkassen SPRINGER mange, lange spring mens musikken

spiller.• Når musikken stoppes sætter alle sig ned.

• Sørg for at alle børn og voksne får rigtig mange SPRING i løbet af dansen

JULESTOPDANSEMUSIKAFSPIL-

LERMASKINEN VIRKER PERFEKT

OG VI SPRINGER

De to venner havde besluttet sig for at gå en tur hen til nisserne for at hen-

te nogle fl ere gulerødder. Da de stod i nissernes køkkenhave, kunne de

ikke få øje på nogen. ”Halloooh nisser. Hvor er I?” råbte de. ”Kom frem. Det

bare os. Zlappa og Hopti”. Der kom bare ikke nogen nisser frem. Tværti-

mod var der meget mere stille, end der plejede at være. Man kunne heller

ikke engang høre nogen bankelyde inde fra nissernes julegaveværksted.

”Mystisk,” nåede Hopti lige at sige, inden musikken begyndte at drøne ud

af et par store højtalere, som var hængt op i det gamle pæretræ. ”Hov

stop! Hjælp,” råbte Zlappa. ”Jeg kan ikke styre mine ben. De vil springe

langt, og jeg vil bare slappe af”. ”Jeg kan heller ikke styre min krop,” puste-

de Hopti. De sprang rundt i hele køkkenhaven, så jord og græs fl øj rundt i

luften. Så stoppede musikken lige så pludseligt, som den var kommet. De

var så forpustede, at de blev nødt til at sætte sig ned på jorden. ”Pyha,”

stønnede Zlappa. ”Det var sandelig godt, at musikken sto….”. Og så star-

tede musikken igen, og endnu en gang sprang de rundt i hele haven. Kort

efter standsede musikken igen, og de måtte ned og sidde, så de kunne

få vejret. Hopti kiggede over på Zlappa og sagde så: ”Nu håber jeg ikke,

at…”. Og for tredje gang drønede musikken ud af højtalerne, så de to

venner hvirvlede rundt i hele haven. Da musikken endelig stoppede, hørte

de nisserne grine, så de var ved at fl ække. ”Hurraa,” sagde Fit-nissen. ”Så

virker min nye julestopdansemusikafspillermaskine helt perfekt. Ingen kan

lade være med danse og springe langt, når musikken spiller,” sagde han

stolt. ”Jamen, hvordan kan det være, at I ikke dansede og sprang med?”

spurgte Hopti. ”Det er, fordi vi har fundet en ting mere, som gulerødderne

kan bruges til,” svarede Fit-nissen. ”Man kan nemlig putte dem i ørene, når

man skal afprøve sin nye julestopdansemusikafspillermaskine. Men, nu

tror jeg, vi tager gulerødderne ud af ørene igen. For nu vil vi gerne være

med til at danse stopdans”

LEG – JULE-STOP-DANS I SANDKASSEN MED DANS OG SPRING:

8LEG – JULE-MASSAGE-HISTORIE

Man er sammen to og to. Den ene sidder bag den anden. Før massage-

historien VIPPER alle fra side til side, for det blæser jo temmelig meget

udenfor.Historie med bevægelser:

Det blæser temmelig meget udenfor Zlappas hus

Lav blæsevejr på ryg

Skyerne fl yver henover himlen, og vinduerne klaprer

Klap på rygGrene trommer på vinduerne

Fingrene trommer på ryg

Skyerne har samlet sig, og det begynder at sne

Lette snefnug på ryg og arme

Hele natten sneer det, og næste morgen ligger sneen op til skorstenen af

Zlappas husTegn en skorsten på ryggen

Zlappa nyder det inde under sit skjold

Lav æltebevægelser på ryg

JULE-MASSAGE-HISTORIE MED

VIPPENDE NISSER

Zlappa og Hopti var glade oven på gymnastikken sammen med Fit-nissen.

”Det var egentlig rigtig sjovt, da vi først kom i gang,” sagde Zlappa. ”Ja,

og mavepinen er pist væk,” sagde Hopti. ”Men jeg er godt nok lidt øm i

kroppen. Er du ikke også det Zlappa?” ”Jo,” svarede skildpadden. De to

venner traskede stille og roligt videre, indtil de nåede Zlappas hængekøje

i udkanten af Tumleskoven. ”Jeg er altså lidt øm i nakken,” sagde Zlappa.

”Og jeg har lidt ondt i skulderene og på ryggen,” tilføjede Hopti. ”Tror du

ikke, vi skulle give hinanden lidt massage på ømme muskler?” ”Det lyder

som en fantastisk god ide,” svarede skildpadden. Først masserede Zlappa

Hoptis ømme skuldre. Bagefter fi k Zlappa masseret sin nakke, så han igen

var i stand til at dreje hovedet. Det er nemlig vigtigt at kunne, når man er

en nysgerrig skildpadde. For tænk nu hvis Julemanden kom forbi med en

gave, og man så slet ikke kunne dreje hovedet for at se, hvor gaven var

henne. Næ, det var ikke rart at tænke på, så julemassage er en vigtig ting.

Også for små nisser som jer! 5FIT- NISSENS KRAVLE, KLATRE

OG GYNGE HAVEBANE

Zlappa og Hopti lå på græsset i Nissernes køkkenhave. Deres maver var

helt store og runde efter alle de gulerødder, som de havde spist. Pludselig

hørte de lyd henne fra nisserne hus. Det var en dør, der åbnede sig. Hopti

rejste sig op fra græsset og sagde: ”Kom Zlappa, vi må hellere se at kom-

me af sted. Jeg tror ikke, nisserne synes om, at vi har spist så mange af

deres gulerødder”.” Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7,

hop-pyyyha…..!!” Jeg kan ikke mere. Jeg har spist for meget”.

”Det har jeg også!” bøvsede skildpadden. ”Hvad skal vi gøre? Nisserne

fanger os.” De kunne høre raske nisseskridt og forsøgte at gøre sig usynli-

ge ved at vende ansigtet ned i græsset og holde sig for ørene. ”Sig mig lige

engang. Hvad laver I to her i vores køkkenhave?” De kiggede forskrækket

op og klynkede: ”Det var ikke med vilje. Det var bare sådan nogle lækre

gulerødder. Vi har kun spist én hver. Vi gør det aldrig mere”. Nissen smile-

de til dem og sagde venligt: ”I må spise alle de gulerødder, I har lyst til. Vi

nisser spiser kun julegrød. Gulerødderne bruger vi kun til næser på vores

snemænd”. Hopti og Zlappa rejste sig op med stort besvær, mens de støn-

nede og holdt sig på de store maver. ”Nå, men vi må hellere, bøvs…, se at

komme hjem, så vi kan slappe lidt af,” sagde Zlappa, mens han støttede

sig til Hopti. ”Hov, vent lige et øjeblik,” sagde nissen. ”I har spist alt for me-

get. Det er godt, at det var mig, der fandt jer. For jeg er nemlig FIT-nissen!

Kom. Nu skal I bare følge efter mig, så skal jeres mavepine nok forsvinde.”

Og så gik Fit-Nissen ellers i gang med at KRAVLE, KLATRE og GYNGE

sammen med Hopti og Zlappa.LEG – KRAVLE OG KLATRE HAVE-BANE:

• Lav en udfordrende agility bane, hvor børnene skal kravle under, igen-

nem og over noget. Lav løbestreger med malertape på gulvet og lav

en start- og slutløbestreg. Hop over en forhindring og hop ned i noget

blødt. Klatre op på gynger, få en gyngetur og ned igen. Gå på line på

risposer og slalom løb mellem kegler/spande. Brug de muligheder,

som er inde i rummene eller ude på legepladsen.

4

FØJ FOR EN SUMPSKILDPADDE

OG TRÆKKE GULERØDDER OP

Zlappa lå og sov i sin hængekøje. Det blev sent, før han kom i seng i går.

Han havde leget ”Poste breve til Julemanden” hele weekenden med Hopti,

indtil de faldt om af træthed. Han lagde slet ikke mærke til, at det rystede

en lille smule. Hvad mon der var på vej? Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5,

hop-6, hop-7, hop-8, hop-9, HOP-TIIII”

Ja, det er rigtig gættet. Det var kaninen Hopti. ”Zlappa! Du må vågne! Jeg

skal lære dig at spise gulerødder. Det er bare så mums!” Zlappa trak sit

hoved og sine ben helt ind i skjoldet for at gemme sig. Men Hopti havde

set ham og bankede løs, indtil Zlappa måtte overgive sig og stikke hove-

det ud. ”Hvad er der nu, Hopti? Du ved godt, at jeg synes, det er vigtig at

Zlappe-A”. ”Undskyld,” sagde Hopti. ”Jeg synes bare, at du skal smage en

gulerod. Jeg har en med til dig.” Hopti puttede en gulerod ned i skjoldet,

så Zlappa kunne ligge derinde og spise den. Der kom nogle meget høje

smaskelyde nede fra skjoldet. ”Umhh, slurp, smaske-smaske. BØØØvss!!.

Den smagte godt,” sagde Zlappa og smed guleroden fra sig. ”Hov,” råbte

Hopti. ”Du har jo bare spist toppen af guleroden!” ”Ja da,” sagde Zlap-

pa. ”Det grønne smagte godt. Men det der orange…føj for en sumpskild-

padde. Bvadr!” ”Jeg elsker det orange på guleroden,” sagde Hopti, mens han hoppede op

og ned. ”Kom, lad os gå hen og trække en masse gulerødder op. Så kan

du spise toppen, og jeg kan spise resten.” …..”Men shh, du skal lige være lidt

stille, for vi skal forbi Nissernes hus og om i deres have….”

Så gik de to venner hen til nissernes køkkenhave og gik i gang med at

trække gulerødder op.

LEG – TRÆKKE GULERØDDER OP:

• På gulvet inde eller ude i sandkassen

• Børnene lægger sig på maven i en rundkreds og holder hinanden i

hånden.• En voksen og et par børn er vennerne Hopti og Zlappa, som skal

trække gulerødderne op ved at trække dem i benene, så de må slippe

kredsen. • Mindre børn kan alternativt fx trække en pressening/et tæppe med

andre børn på

3LEG – POSTE BREVE TIL JULEMANDEN

• Sjovest at lave udenfor på et større areal

• Der laves en Ønske-ø, hvor børnene kan hente ønskesedler (f.eks. et

tæppe med masser af små stykker papir/risposer/grankogler e.l.)

• Der skal være en Jule-postkasse (en voksen med en julesæk) et sted i

inde-/uderummet. Hvis det er små børn, kan I lade en ”postkasse” stå

det samme sted.

• Ønskesedlerne skal postes til julemanden ved at putte dem i Jule-post-

kassen.• Problemet er, at Julepostkassen er forhekset og hele tiden fl ytter sig,

så børnene skal fi nde den og LØBE langt for at få postet sin ønske-

seddel.

AT LØBE EFTER EN FORHEKSET

JULEPOSTKASSE

De to venner Hopti og Zlappa var lidt svimle efter, at de havde trillet en hel

del i går, og nu sad de og skrev ønskeseddelen til julemanden færdig. Det

meste af eftermiddagen skrev de. Det var jo en laaaang ønskeseddel, og

solen var ved at gå ned. ”Så, nu skal de bare i postkassen,” sagde Zlappa.

”Den klarer jeg,” sagde Hopti. ”Jeg er straks tilbage.” Zlappa ventede og

ventede og ventede. Men, der kom ingen Hopti. Det var ved at blive så

sent, at Zlappa fandt nathuen frem og var på vej i seng, da kaninen endelig

kom hoppende. Hopti så meget træt og forpustet ud. ”Jamen dog. Hvad er

der sket min ven?” spurgte Zlappa bekymret. ”Ingenting. Du tror alligevel

ikke på mig, når jeg fortæller dig det.” ”Nej, sikkert ikke, men fortæl det

alligevel,” sagde skildpadden. ”OK. Så fortæller jeg det. Postkassen fl ytte-

de sig hver gang, jeg åbnede den for at putte brevene i. Det var som om,

den var forhekset!” Zlappa kastede sig bagover og begyndte at grine, så

tårerne trillede ned af kinderne på ham. ”Det lyder sjovt. Bare jeg havde

været med. Gider du ikke godt vise mig, hvordan det gik til? Det lyder som

en rigtig sjov leg”. Og så LØB Hopti og Zlappa efter den forheksede jule-

postkasse lige ind til, de skulle i seng.

2LEG –GULERØDDERNE TRILLER…

• Børnene lægger sig ned og er nu gulerødder, der triller.

• Hopti og Zlappa hjælper børnene med at trille rundt.

• Tril fx ned ad en bakke, på en madras med puder under, så der er

udfordringer.• Kild ”gulerødderne”, hvis ikke de er hurtige nok til at trille væk fra dig.

GULERØDDERNE TRILLER

Lige i udkanten af Tumleskoven havde skildpadden Zlappa hængt sin

hængekøje op mellem to træer. ”Host, snøft. Åh hvor er jeg dog blevet

forkølet”. HOOOST. Han sprang op i køjen og trak dynen godt op over

næsen. ”Nu trænger jeg bare til at Zlap-A”. Pludselig mærkede han nogle

svage rystelser, og lidt senere kunne han høre nogle bump og en stemme,

der kom nærmere. Hvad var det??

Hop-1, hop-2, hop-3, hop-4, hop-5, hop-6, hop-7, hop-8, hop-9.

Nu var stemmen helt tæt på, ja faktisk lige ved siden af. ”HOP-TIIII”

”Zlappa, du må vågne. Du kan ikke ligge der og sove.” Kaninen Hopti stop

og ruskede i hængekøjen, så stakkels forkølede Zlappa var ved at trille ud.

”Hvorfor kan jeg ikke få lov til at hvile mig? Jeg er så forkølet”. Hopti stop-

pede med at ruske og sagde så: ”Det er snart jul, og jeg har ikke fået sendt

min ønskeseddel til Julemanden.” ”Det har jeg heller ikke,” sagde Zlappa,

som pludselig blev lysvågen. Han plirrede med sine små kloge skildpadde-

øjne og sagde: ”Jeg er ikke engang færdig med at skrive den endnu. Er du

det Hopti?” ”Nej,” sagde Hopti meget højt og fortsatte: ”For du skal hjælpe

mig med at stave til gulerødder og gulerodsbukser og gulerodsskræller og

gulerodssaft og gulerods…alt muligt”. Zlappa sprang ud af køjen, fandt sin

rygsæk og trak en stor stak papir og nogle farveblyanter op af den: ”Så, nu

er vi klar til at skrive. Kan du til gengæld fortælle mig, hvordan jeg staver

til icebergsalat?” ”Nej. Jeg synes, det er nemmere, hvis du lærer at spise

gulerødder ligesom mig,” sagde Hopti. ”Desuden skal du hjælpe mig med

at fi nde ud af, om gulerødder kan TRILLE.”

1

LEG

–G

ULE

RØ

DD

ERN

E TR

ILLE

R…

• B

ørne

ne læ

gger

sig

ned

og

er n

u gu

lerø

dder

, der

trill

er.

• H

opti

og Z

lapp

a hj

ælp

er b

ørne

ne m

ed a

t tril

le ru

ndt.

• Tr

il fx

ned

ad

en b

akke

, på

en m

adra

s m

ed p

uder

und

er, s

å de

r er

udfo

rdrin

ger.

• K

ild ”g

uler

ødde

rne”

, hvi

s ik

ke d

e er

hur

tige

nok

til a

t tril

le v

æk

fra d

ig.

GU

LE

RØ

DD

ER

NE

TR

ILL

ER

Lige

i u

dkan

ten

af T

umle

skov

en h

avde

ski

ldpa

dden

Zla

ppa

hæng

t si

n hæ

ngek

øje

op m

elle

m t

o træ

er.

”Hos

t, sn

øft.

Åh

hvor

er

jeg

dog

blev

et

fork

ølet

”. H

OO

OS

T. H

an s

pran

g op

i kø

jen

og t

rak

dyne

n go

dt o

p ov

er

næse

n. ”N

u træ

nger

jeg

bare

til a

t Zla

p-A

”. P

luds

elig

mæ

rked

e ha

n no

gle

svag

e ry

stel

ser,

og li

dt s

ener

e ku

nne

han

høre

nog

le b

ump

og e

n st

emm

e,

der k

om n

ærm

ere.

Hva

d va

r det

??

Hop

-1, h

op-2

, hop

-3, h

op-4

, hop

-5, h

op-6

, hop

-7, h

op-8

, hop

-9.

Nu

var s

tem

men

hel

t tæ

t på,

ja fa

ktis

k lig

e ve

d si

den

af. ”

HO

P-T

IIII”

”Zla

ppa,

du

må

vågn

e. D

u ka

n ik

ke li

gge

der o

g so

ve.”

Kan

inen

Hop

ti st

op

og ru

sked

e i h

æng

ekøj

en, s

å st

akke

ls fo

rkøl

ede

Zlap

pa v

ar v

ed a

t tril

le u

d.

”Hvo

rfor k

an je

g ik

ke få

lov

til a

t hvi

le m

ig?

Jeg

er s

å fo

rkøl

et”.

Hop

ti st

op-

pede

med

at r

uske

og

sagd

e så

: ”D

et e

r sna

rt ju

l, og

jeg

har i

kke

fået

sen

dt

min

øns

kese

ddel

til J

ulem

ande

n.” ”

Det

har

jeg

helle

r ikk

e,” s

agde

Zla

ppa,

so

m p

luds

elig

ble

v ly

svåg

en. H

an p

lirre

de m

ed s

ine

små

klog

e sk

ildpa

dde-

øjne

og

sagd

e: ”J

eg e

r ikk

e en

gang

færd

ig m

ed a

t skr

ive

den

endn

u. E

r du

det H

opti?

” ”N

ej,”

sagd

e H

opti

meg

et h

øjt o

g fo

rtsat

te: ”

For d

u sk

al h

jælp

e m

ig m

ed a

t sta

ve ti

l gul

erød

der o

g gu

lero

dsbu

kser

og

gule

rods

skræ

ller o

g gu

lero

dssa

ft og

gul

erod

s…al

t mul

igt”.

Zla

ppa

spra

ng u

d af

køj

en, f

andt

sin

ry

gsæ

k og

trak

en

stor

sta

k pa

pir o

g no

gle

farv

ebly

ante

r op

af d

en: ”

Så,

nu

er v

i kla

r til

at s

kriv

e. K

an d

u til

gen

gæld

fortæ

lle m

ig, h

vord

an je

g st

aver

til

iceb

ergs

alat

?” ”N

ej. J

eg s

ynes

, det

er n

emm

ere,

hvi

s du

lære

r at s

pise

gu

lerø

dder

lige

som

mig

,” sa

gde

Hop

ti. ”D

esud

en s

kal d

u hj

ælp

e m

ig m

ed

at fi

nde

ud a

f, om

gul

erød

der k

an T

RIL

LE.”

1

LEG

– P

OST

E B

REV

E TI

L JU

LEM

AN

DEN

• S

jove

st a

t lav

e ud

enfo

r på

et s

tørr

e ar

eal

• D

er la

ves

en Ø

nske

-ø, h

vor b

ørne

ne k

an h

ente

øns

kese

dler

(f.e

ks. e

t tæ

ppe

med

mas

ser a

f sm

å st

ykke

r pap

ir/ris

pose

r/gra

nkog

ler e

.l.)

• D

er s

kal v

ære

en

Jule

-pos

tkas

se (e

n vo

ksen

med

en

jule

sæk)

et s

ted

i in

de-/u

deru

mm

et. H

vis

det e

r sm

å bø

rn, k

an I

lade

en

”pos

tkas

se” s

tå

det s

amm

e st

ed.

• Ø

nske

sedl

erne

ska

l pos

tes

til ju

lem

ande

n ve

d at

put

te d

em i

Jule

-pos

t-ka

ssen

.•

Pro

blem

et e

r, at

Jul

epos

tkas

sen

er fo

rhek

set o

g he

le ti

den

fl ytte

r sig

, så

bør

nene

ska

l fi n

de d

en o

g LØ

BE

lang

t for

at f

å po

stet

sin

øns

ke-

sedd

el.

AT

LØ

BE

EF

TE

R E

N F

OR

HE

KS

ET

JU

LE

PO

ST

KA

SS

ED

e to

ven

ner H

opti

og Z

lapp

a va

r lid

t svi

mle

efte

r, at

de

havd

e tri

llet e

n he

l de

l i g

år, o

g nu

sad

de

og s

krev

øns

kese

ddel

en ti

l jul

eman

den

færd

ig. D

et

mes

te a

f efte

rmid

dage

n sk

rev

de. D

et v

ar jo

en

laaa

ang

ønsk

esed

del,

og

sole

n va

r ved

at g

å ne

d. ”S

å, n

u sk

al d

e ba

re i

post

kass

en,”

sagd

e Zl

appa

. ”D

en k

lare

r jeg

,” sa

gde

Hop

ti. ”J

eg e

r stra

ks ti

lbag

e.”

Zlap

pa v

ente

de o

g ve

nted

e og

ven

tede

. Men

, der

kom

inge

n H

opti.

D

et v

ar v

ed a

t bliv

e så

se

nt, a

t Zla

ppa

fand

t nat

huen

frem

og

var p

å ve

j i s

eng,

da

kani

nen

ende

lig

kom

hop

pend

e. H

opti

så m

eget

træ

t og

forp

uste

t ud.

”Jam

en d

og. H

vad

er

der s

ket m

in v

en?”

spu

rgte

Zla

ppa

beky

mre

t. ”In

gent

ing.

Du

tror a

llige

vel

ikke

på

mig

, når

jeg

fortæ

ller

dig

det.”

”N

ej, s

ikke

rt ik

ke, m

en fo

rtæl d

et

allig

evel

,” sa

gde

skild

padd

en. ”

OK

. Så

fortæ

ller j

eg d

et. P

ostk

asse

n fl y

tte-

de s

ig h

ver g

ang,

jeg

åbne

de d

en fo

r at p

utte

bre

vene

i. D

et v

ar s

om o

m,

den

var

forh

ekse

t!” Z

lapp

a ka

sted

e si

g ba

gove

r og

beg

yndt

e at

grin

e, s

å tå

rern

e tri

llede

ned

af k

inde

rne

på h

am. ”

Det

lyde

r sj

ovt.

Bar

e je

g ha

vde

være

t med

. Gid

er d

u ik

ke g

odt v

ise

mig

, hvo

rdan

det

gik

til?

Det

lyde

r som

en

rigt

ig s

jov

leg”

. Og

så L

ØB

Hop

ti og

Zla

ppa

efte

r den

forh

ekse

de ju

le-

post

kass

e lig

e in

d til

, de

skul

le i

seng

.

2

FØ

J F

OR

EN

SU

MP

SK

ILD

PA

DD

E

OG

TR

ÆK

KE

GU

LE

RØ

DD

ER

OP

Zlap

pa lå

og

sov

i sin

hæ

ngek

øje.

Det

ble

v se

nt, f

ør h

an k

om i

seng

i gå

r. H

an h

avde

lege

t ”P

oste

bre

ve ti

l Jul

eman

den”

hel

e w

eeke

nden

med

Hop

ti,

indt

il de

fald

t om

af t

ræth

ed. H

an la

gde

slet

ikke

mæ

rke

til, a

t det

ryst

ede

en li

lle s

mul

e. H

vad

mon

der

var

på

vej?

Hop

-1, h

op-2

, hop

-3, h

op-4

, hop

-5,

hop-

6, h

op-7

, hop

-8, h

op-9

, HO

P-T

IIII”

Ja

, det

er r

igtig

gæ

ttet.

Det

var

kan

inen

Hop

ti. ”Z

lapp

a! D

u m

å vå

gne!

Jeg

sk

al læ

re d

ig a

t spi

se g

uler

ødde

r. D

et e

r ba

re s

å m

ums!

” Zl

appa

trak

sit

hove

d og

sin

e be

n he

lt in

d i s

kjol

det f

or a

t gem

me

sig.

Men

Hop

ti ha

vde

set h

am o

g ba

nked

e lø

s, in

dtil

Zlap

pa m

åtte

ove

rgiv

e si

g og

stik

ke h

ove-

det u

d. ”H

vad

er d

er n

u, H

opti?

Du

ved

godt

, at j

eg s

ynes

, det

er v

igtig

at

Zlap

pe-A

”. ”U

ndsk

yld,

” sag

de H

opti.

”Jeg

syn

es b

are,

at d

u sk

al s

mag

e en

gu

lero

d. J

eg h

ar e

n m

ed ti

l dig

.” H

opti

putte

de e

n gu

lero

d ne

d i s

kjol

det,

så Z

lapp

a ku

nne

ligge

der

inde

og

spis

e de

n. D

er k

om n

ogle

meg

et h

øje

smas

kely

de n

ede

fra s

kjol

det.

”Um

hh, s

lurp

, sm

aske

-sm

aske

. BØ

ØØ

vss!

!. D

en s

mag

te g

odt,”

sag

de Z

lapp

a og

sm

ed g

uler

oden

fra

sig.

”Hov

,” rå

bte

Hop

ti. ”

Du

har

jo b

are

spis

t to

ppen

af

gule

rode

n!”

”Ja

da,”

sagd

e Zl

ap-

pa. ”

Det

grø

nne

smag

te g

odt.

Men

det

der

ora

nge…

føj f

or e

n su

mps

kild

-pa

dde.

Bva

dr!”

”Jeg

els

ker d

et o

rang

e på

gul

erod

en,”

sagd

e H

opti,

men

s ha

n ho

pped

e op

og

ned

. ”K

om, l

ad o

s gå

hen

og

trækk

e en

mas

se g

uler

ødde

r op.

Så

kan

du s

pise

topp

en, o

g je

g ka

n sp

ise

rest

en.”

…..”

Men

shh

, du

skal

lige

væ

re li

dt

still

e, fo

r vi s

kal f

orbi

Nis

sern

es h

us o

g om

i de

res

have

….”

Så

gik

de to

ven

ner

hen

til n

isse

rnes

køk

kenh

ave

og g

ik i

gang

med

at

trækk

e gu

lerø

dder

op.

LEG

– T

RÆ

KK

E G

ULE

RØ

DD

ER O

P:•

På

gulv

et in

de e

ller u

de i

sand

kass

en•

Bør

nene

lægg

er s

ig p

å m

aven

i en

rund

kred

s og

hol

der h

inan

den

i hå

nden

.•

En

voks

en o

g et

par

bør

n er

ven

nern

e H

opti

og Z

lapp

a, s

om s

kal

trækk

e gu

lerø

dder

ne o

p ve

d at

træ

kke

dem

i be

nene

, så

de m

å sl

ippe

kr

edse

n.

• M

indr

e bø

rn k

an a

ltern

ativ

t fx

træ

kke

en p

ress

enin

g/et

tæpp

e m

ed

andr

e bø

rn p

å

3

FIT

- N

ISS

EN

S K

RA

VL

E, K

LA

TR

E

OG

GY

NG

E H

AV

EB

AN

E

Zlap

pa o

g H

opti

lå p

å gr

æss

et i

Nis

sern

es k

økke

nhav

e. D

eres

mav

er v

ar

helt

stor

e og

rund

e ef

ter a

lle d

e gu

lerø

dder

, som

de

havd

e sp

ist.

Plu

dsel

ig

hørte

de

lyd

henn

e fra

nis

sern

e hu

s. D

et v

ar e

n dø

r, de

r åbn

ede

sig.

Hop

ti re

jste

sig

op

fra g

ræss

et o

g sa

gde:

”Kom

Zla

ppa,

vi m

å he

llere

se

at k

om-

me

af s

ted.

Jeg

tror

ikke

, nis

sern

e sy

nes

om, a

t vi h

ar s

pist

så

man

ge a

f

dere

s gu

lerø

dder

”.” H

op-1

, hop

-2, h

op-3

, hop

-4, h

op-5

, hop

-6, h

op-7

, ho

p-py

yyha

…..!

!” Je

g ka

n ik

ke m

ere.

Jeg

har

spi

st f

or m

eget

”. ”D

et h

ar je

g og

så!”

bøvs

ede

skild

padd

en.

”Hva

d sk

al v

i gør

e? N

isse

rne

fang

er o

s.”

De

kunn

e hø

re ra

ske

niss

eskr

idt o

g fo

rsøg

te a

t gør

e si

g us

ynli-

ge v

ed a

t ven

de a

nsig

tet n

ed i

græ

sset

og

hold

e si

g fo

r øre

ne. ”

Sig

mig

lige

en

gang

. Hva

d la

ver I

to h

er i

vore

s kø

kken

have

?” D

e ki

gged

e fo

rskr

ækk

et

op o

g kl

ynke

de: ”

Det

var

ikke

med

vilj

e. D

et v

ar b

are

såda

n no

gle

lækr

e gu

lerø

dder

. Vi h

ar k

un s

pist

én

hver

. Vi g

ør d

et a

ldrig

mer

e”. N

isse

n sm

ile-

de ti

l dem

og

sagd

e ve

nlig

t: ”I

må

spis

e al

le d

e gu

lerø

dder

, I h

ar ly

st ti

l. Vi

ni

sser

spi

ser k

un ju

legr

ød. G

uler

ødde

rne

brug

er v

i kun

til n

æse

r på

vore

s sn

emæ

nd”.

Hop

ti og

Zla

ppa

rejs

te s

ig o

p m

ed s

tort

besv

ær,

men

s de

stø

n-ne

de o

g ho

ldt s

ig p

å de

sto

re m

aver

. ”N

å, m

en v

i må

helle

re, b

øvs…

, se

at

kom

me

hjem

, så

vi k

an s

lapp

e lid

t af,”

sag

de Z

lapp

a, m

ens

han

støt

tede

si

g til

Hop

ti. ”H

ov, v

ent l

ige

et ø

jebl

ik,”

sagd

e ni

ssen

. ”I h

ar s

pist

alt

for m

e-ge

t. D

et e

r god

t, at

det

var

mig

, der

fand

t jer

. For

jeg

er n

emlig

FIT

-nis

sen!

K

om. N

u sk

al I

bare

følg

e ef

ter m

ig, s

å sk

al je

res

mav

epin

e no

k fo

rsvi

nde.

” O

g så

gik

Fit-

Nis

sen

elle

rs i

gang

med

at K

RAV

LE, K

LATR

E o

g G

YN

GE

sa

mm

en m

ed H

opti

og Z

lapp

a.

LEG

– K

RAV

LE O

G K

LATR

E H

AVE-

BA

NE:

• La

v en

udf

ordr

ende

agi

lity

bane

, hvo

r bør

nene

ska

l kra

vle

unde

r, ig

en-

nem

og

over

nog

et. L

av lø

best

rege

r med

mal

erta

pe p

å gu

lvet

og

lav

en s

tart-

og

slut

løbe

stre

g. H

op o

ver e

n fo

rhin

drin

g og

hop

ned

i no

get

blød

t. K

latre

op

på g

ynge

r, få

en

gyng

etur

og

ned

igen

. Gå

på li

ne p

å ris

pose

r og

slal

om lø

b m

elle

m k

egle

r/spa

nde.

Bru

g de

mul

ighe

der,

som

er i

nde

i rum

men

e el

ler u

de p

å le

gepl

adse

n.

4

LEG

– J

ULE

-MA

SSA

GE-

HIS

TOR

IEM

an e

r sam

men

to o

g to

. Den

ene

sid

der b

ag d

en a

nden

. Før

mas

sage

-hi

stor

ien

VIP

PE

R a

lle fr

a si

de ti

l sid

e, fo

r det

blæ

ser j

o te

mm

elig

meg

et

uden

for.

His

torie

med

bev

æge

lser

:

Det

blæ

ser t

emm

elig

meg

et u

denf

or Z

lapp

as h

usLa

v bl

æse

vejr

på ry

gS

kyer

ne fl

yver

hen

over

him

len,

og

vind

uern

e kl

apre

rK

lap

på ry

gG

rene

trom

mer

på

vind

uern

eFi

ngre

ne tr

omm

er p

å ry

gS

kyer

ne h

ar s

amle

t sig

, og

det b

egyn

der a

t sne

Le

tte s

nefn

ug p

å ry

g og

arm

eH

ele

natte

n sn

eer d

et, o

g næ

ste

mor

gen

ligge

r sne

en o

p til

sko

rste

nen

af

Zlap

pas

hus

Tegn

en

skor

sten

på

rygg

enZl

appa

nyd

er d

et in

de u

nder

sit

skjo

ldLa

v æ

ltebe

væge

lser

på

ryg

JUL

E-M

AS

SA

GE

-HIS

TO

RIE

ME

D

VIP

PE

ND

E N

ISS

ER

Zlap

pa o

g H

opti

var g

lade

ove

n på

gym

nast

ikke

n sa

mm

en m

ed F

it-ni

ssen

. ”D

et v

ar e

gent

lig r

igtig

sjo

vt, d

a vi

førs

t kom

i ga

ng,”

sagd

e Zl

appa

. ”Ja

, og

mav

epin

en e

r pi

st v

æk,

” sa

gde

Hop

ti. ”

Men

jeg

er g

odt n

ok li

dt ø

m i

krop

pen.

Er

du ik

ke o

gså

det Z

lapp

a?”

”Jo,

” sv

ared

e sk

ildpa

dden

. De

to

venn

er tr

aske

de s

tille

og

rolig

t vid

ere,

indt

il de

nåe

de Z

lapp

as h

æng

ekøj

e i u

dkan

ten

af T

umle

skov

en. ”

Jeg

er a

ltså

lidt ø

m i

nakk

en,”

sagd

e Zl

appa

. ”O

g je

g ha

r lid

t ond

t i s

kuld

eren

e og

på

rygg

en,”

tilfø

jede

Hop

ti. ”

Tror

du

ikke

, vi s

kulle

giv

e hi

nand

en li

dt m

assa

ge p

å øm

me

mus

kler

?” ”D

et ly

der

som

en

fant

astis

k go

d id

e,” s

vare

de s

kild

padd

en. F

ørst

mas

sere

de Z

lapp

a H

optis

øm

me

skul

dre.

Bag

efte

r fi k

Zla

ppa

mas

sere

t sin

nak

ke, s

å ha

n ig

en

var i

sta

nd ti

l at d

reje

hov

edet

. Det

er n

emlig

vig

tigt a

t kun

ne, n

år m

an e

r en

nys

gerr

ig s

kild

padd

e. F

or tæ

nk n

u hv

is J

ulem

ande

n ko

m fo

rbi m

ed e

n ga

ve, o

g m

an s

å sl

et ik

ke k

unne

dre

je h

oved

et fo

r at

se,

hvo

r ga

ven

var

henn

e. N

æ, d

et v

ar ik

ke ra

rt at

tænk

e på

, så

jule

mas

sage

er e

n vi

gtig

ting

. O

gså

for s

må

niss

er s

om je

r!

5

• Ta

g gh

etto

blas

tere

n m

ed u

d, s

æt j

ulem

usik

ken

på o

g sk

rue

op fo

r mus

ikke

n.

• A

lle m

and

i san

dkas

sen

SP

RIN

GE

R m

ange

, lan

ge s

prin

g m

ens

mus

ikke

n sp

iller

.•

Når

mus

ikke

n st

oppe

s sæ

tter a

lle s

ig n

ed.

• S

ørg

for a

t alle

bør

n og

vok

sne

får r

igtig

man

ge S

PR

ING

i lø

bet a

f dan

sen

JUL

ES

TO

PD

AN

SE

MU

SIK

AF

SP

IL-

LE

RM

AS

KIN

EN

VIR

KE

R P

ER

FE

KT

O

G V

I SP

RIN

GE

RD

e to

ven

ner h

avde

bes

lutte

t sig

for a

t gå

en tu

r hen

til n

isse

rne

for a

t hen

-te

nog

le fl

ere

gule

rødd

er. D

a de

sto

d i n

isse

rnes

køk

kenh

ave,

kun

ne d

e ik

ke få

øje

på

noge

n. ”H

allo

ooh

niss

er. H

vor e

r I?”

råbt

e de

. ”K

om fr

em. D

et

bare

os.

Zla

ppa

og H

opti”

. Der

kom

bar

e ik

ke n

ogen

nis

ser f

rem

. Tvæ

rti-

mod

var

der

meg

et m

ere

still

e, e

nd d

er p

leje

de a

t væ

re. M

an k

unne

hel

ler

ikke

eng

ang

høre

nog

en b

anke

lyde

inde

fra

niss

erne

s ju

lega

vevæ

rkst

ed.

”Mys

tisk,

” nåe

de H

opti

lige

at s

ige,

inde

n m

usik

ken

begy

ndte

at d

røne

ud

af e

t pa

r st

ore

højta

lere

, so

m v

ar h

æng

t op

i de

t ga

mle

pæ

retræ

. ”H

ov

stop

! Hjæ

lp,”

råbt

e Zl

appa

. ”Je

g ka

n ik

ke s

tyre

min

e be

n. D

e vi

l spr

inge

la

ngt,

og je

g vi

l bar

e sl

appe

af”.

”Jeg

kan

hel

ler i

kke

styr

e m

in k

rop,

” pus

te-

de H

opti.

De

spra

ng ru

ndt i

hel

e kø

kken

have

n, s

å jo

rd o

g gr

æs

fl øj r

undt

i lu

ften.

Så

stop

pede

mus

ikke

n lig

e så

plu

dsel

igt,

som

den

var

kom

met

. De

var

så fo

rpus

tede

, at d

e bl

ev n

ødt t

il at

sæ

tte s

ig n

ed p

å jo

rden

. ”P

yha,

” st

ønne

de Z

lapp

a. ”D

et v

ar s

ande

lig g

odt,

at m

usik

ken

sto…

.”. O

g så

sta

r-te

de m

usik

ken

igen

, og

endn

u en

gan

g sp

rang

de

rund

t i h

ele

have

n. K

ort

efte

r st

ands

ede

mus

ikke

n ig

en, o

g de

måt

te n

ed o

g si

dde,

så

de k

unne

få

vej

ret.

Hop

ti ki

gged

e ov

er p

å Zl

appa

og

sagd

e så

: ”N

u hå

ber j

eg ik

ke,

at…

”. O

g fo

r tre

dje

gang

drø

nede

mus

ikke

n ud

af

højta

lern

e, s

å de

to

venn

er h

virv

lede

rund

t i h

ele

have

n. D

a m

usik

ken

ende

lig s

topp

ede,

hør

te

de n

isse

rne

grin

e, s

å de

var

ved

at fl

ækk

e. ”H

urra

a,” s

agde

Fit-

niss

en. ”

Så

virk

er m

in n

ye ju

lest

opda

nsem

usik

afsp

iller

mas

kine

hel

t per

fekt

. Ing

en k

an

lade

væ

re m

ed d

anse

og

sprin

ge la

ngt,

når m

usik

ken

spill

er,”

sagd

e ha

n st

olt.

”Jam

en, h

vord

an k

an d

et v

ære

, at I

ikke

dan

sede

og

spra

ng m

ed?”

sp

urgt

e H

opti.

”Det

er,

ford

i vi h

ar fu

ndet

en

ting

mer

e, s

om g

uler

ødde

rne

kan

brug

es ti

l,” s

vare

de F

it-ni

ssen

. ”M

an k

an n

emlig

put

te d

em i

øren

e, n

år

man

ska

l afp

røve

sin

nye

jule

stop

dans

emus

ikaf

spill

erm

aski

ne.

Men

, nu

tro

r jeg

, vi t

ager

gul

erød

dern

e ud

af ø

rene

igen

. For

nu

vil v

i ger

ne v

ære

m

ed ti

l at d

anse

sto

pdan

s”LE

G –

JU

LE-S

TOP-

DA

NS

I SA

ND

KA

SSEN

MED

DA

NS

OG

SPR

ING

:

8

LEG

– F

IT-N

ISSE

N:

• Fi

t-nis

sen

har n

isse

hue

på o

g gi

ver o

verb

evis

ende

kom

man

doer

, så

krop

pen

bevæ

ges

igen

nem

:•

Jule

bøj i

knæ

-jule

stræ

k i k

næ•

Jule

stræ

k i a

rmen

e-ju

lebø

j i a

rmen

e•

SN

UR

rund

t som

et j

ulet

ræ•

Kra

vl p

å al

le 4

som

et r

ensd

yr•

Ned

og

sidd

e på

nis

seru

mpe

n og

op

igen

..•

osv.

..

JUL

E-B

ØJ

OG

JU

LE

-ST

RÆ

K M

ED

E

N S

NU

RR

ET

UR

”Hop

ti og

Zla

ppa.

Våg

n op

. I m

å hj

ælp

e m

ig”.

Det

var

Fit-

niss

en, d

er s

tod

og h

oppe

de o

p og

ned

. Han

var

hel

t rød

i ho

vede

t af a

nstre

ngel

se. M

en

han

så fa

ktis

k og

så li

dt b

ekym

ret u

d. ”

Jam

en, F

it-ni

sse

dog.

Hva

d er

der

ga

lt? S

lap

helt

af o

g fo

rtæl o

s de

t,” s

agde

Zla

ppa

med

sin

rolig

e st

emm

e.

Fit-n

isse

n ku

nne

næst

en ik

ke la

de v

ære

med

at h

oppe

op

og n

ed, m

ens

han

forta

lte. ”

Jo, s

er I.

Alle

nis

sern

e ha

r jo

ligge

t og

sove

t og

dase

t i d

eres

kø

jer h

elt s

iden

sid

ste

jul.

De

er k

omm

et h

elt u

d af

form

.. D

e ar

bejd

er s

å la

ngso

mt m

ed ju

lega

vern

e, a

t jeg

ikke

tror

, de

når

at b

live

færd

ige

til ju

l. H

vad

skal

jeg

gøre

?” S

kild

padd

en o

g ka

nine

n tæ

nkte

og

tænk

te. P

luds

elig

sa

gde

Hop

ti: ”H

vad

har d

u se

lv g

jort?

” ”H

vad

men

er d

u?” s

purg

te F

it-ni

s-se

n. H

an s

å he

lt fo

rvirr

et u

d. ”S

e på

dig

sel

v,” s

agde

Hop

ti. ”D

u er

jo fr

isk.

H

vorfo

r er d

u de

t?” ”

Det

er j

eg, f

ordi

jeg

lave

r jul

efi tn

ess.

Du

ved:

Jul

ebøj

i k

næ, j

ules

træk

i knæ

,” sv

ared

e ha

n. ”H

vad

med

at l

ave

jule

-fi tn

ess

med

al

le n

isse

rne?

” for

eslo

g H

opti.

”Jam

en, d

e ve

d jo

sle

t ikk

e, h

vord

an m

an

gør,”

sva

rede

Fit-

niss

en. ”

Zlap

pa o

g je

g ke

nder

jo a

lle d

ine

øvel

ser,

så v

i ka

n ba

re v

ise

niss

erne

, hvo

rdan

man

gør

. Du

skal

bar

e st

å m

idt i

hav

en o

g si

ge d

e be

væge

lser

, vi s

kal l

ave.

” Det

, syn

tes

Fit-n

isse

n, lø

d so

m e

n go

d id

e. D

e gi

k al

le tr

e ne

d i n

isse

rnes

hav

e, h

vor d

e rå

bte:

”Så

er d

er ju

legr

ød

til d

em, d

er k

omm

er fø

rst”.

Nis

sern

e m

yldr

ede

ud i

have

n og

råb

te: ”

Jeg

kom

førs

t!” F

it-ni

ssen

måt

te fo

rkla

re n

isse

rne,

at d

er ik

ke v

ar n

ogen

, der

ku

nne

få ju

legr

ød,

og m

åske

kun

ne d

et b

live

nødv

endi

gt a

t afl

yse

jule

n i å

r, hv

is ik

ke a

lle s

nart

blev

lidt

mer

e fri

ske.

De

gjor

de d

em m

eget

for

-sk

rækk

ede.

”Afl y

se ju

len!

Ikke

tale

om

. Lad

os

så k

omm

e i g

ang

med

den

ju

lefi t

ness

,” rå

bte

de i

kor.

Fit-n

isse

n st

illed

e si

g op

mid

t i h

aven

og

kom

-m

ande

rede

rund

t med

dem

, ind

til d

e bl

ev h

elt f

orpu

sted

e.

9

LEG

– S

NEB

OLD

-KA

MP:

• M

an d

eler

sig

i to

hol

d.•

Avis

er u

ddel

es, d

e riv

es it

u og

kra

mm

es ti

l sne

bold

e.•

Det

gæ

lder

nu

om a

t for

skan

se s

ig b

ag, h

vad

der e

r mul

igt e

nten

inde

el

ler u

de. O

g så

er d

et e

llers

bar

e om

at g

å i g

ang

med

at K

AS

TE ”s

ne-

bold

e” m

od h

inan

den.

•

Lav

også

nog

le o

mga

nge,

hvo

r man

fors

øger

at g

ribe

sneb

olde

ne.

• La

v ev

entu

elt e

n st

reg,

så

der e

r to

bane

halv

dele

.•

Min

dre

børn

kan

kas

te s

nebo

lde

mod

fx e

n hu

laho

prin

g.

KA

ST

E O

G G

RIB

E M

ED

SN

EB

OL

DE

Zlap

pa lå

i si

n el

sked

e hæ

ngek

øje

og d

røm

te s

ødt

om ic

eber

gsal

at o

g

radi

ser.

” Hop

-1, h

op-2

, hop

-3,

hop-

4, h

op-5

, ho

p-6,

hop

-7, ho

p-8,

hop-

9, H

OP

-TIII

I” ”S

å er

det

ud

af k

øjen

. Je

g ke

der

mig

og

kan

ikke

ven

te t

il, d

et b

liver

jul,”

sag

de H

opti

højt,

men

s ha

n ru

sked

e i

hæng

ekøj

en.

”Du

kan

da b

are

tage

en

lur.

Så

går t

iden

hur

tiger

e,” s

agde

S

kild

padd

en o

g ga

bte.

”Nej

. Du

skal

lege

med

mig

. Jeg

vill

e øn

ske,

det

var

sn

evej

r, så

vi k

unne

lave

en

sneb

olds

kam

p.”

”Så

kan

vi d

a ba

re ta

ge o

s lu

r, in

dtil

det b

egyn

der a

t sne

,” sa

gde

Zlap

pa o

g la

gde

sig

bedr

e til

rette

i hæ

ngek

øjen

. ”H

ar d

u fo

r res

ten

fået

avi

sen

i dag

, Hop

ti?” ”

Ja, d

et h

ar je

g da

. Met

ro-X

-Kan

inen

får

jeg

hver

dag

,” sv

ared

e ha

n. ”

Men

jeg

gide

r ik

ke

læse

i de

n, fo

r de

r st

år a

ldrig

nog

et o

m g

uler

ødde

r el

ler

kani

ner,

der

er

gode

til a

t hop

pe h

øjt.

Jeg

har

en k

æm

pe b

unke

ned

e i m

it hu

l.” N

u va

r Zl

appa

ved

at v

ågne

op.

Han

sm

ilede

og

så p

å H

opti.

”Fi

nd a

vise

rne

og

tag

dem

med

her

op.

Så

hent

er je

g ni

sser

ne”.

Og

så lø

b sk

ildpa

dden

så

hurti

gt, h

an k

unne

hen

til n

isse

rne.

Der

gik

ikke

læng

e, fø

r de

førs

te n

is-

ser

anko

m. ”

Hvo

r er

avi

sern

e?”

spur

gte

de.

Da

niss

erne

hav

de få

et fa

t i

avis

erne

, beg

yndt

e de

at r

ive

side

rne

ud o

g kr

ølle

dem

sam

men

. ”H

vad

er

det,

I gør

? sp

urgt

e H

opti

forv

irret

. ”Vi

ska

l ha

sneb

olds

kam

p,” s

vare

de e

n af

nis

sern

e. ”D

er e

r jo

inge

n sn

e! E

r det

der

for,

I er s

ure

og ri

ver a

vise

rne

i sty

kker

?” s

purg

te H

opti.

”Næ

h. V

i er v

ed a

t lav

e sn

ebol

de a

f avi

ser,”

sva

-re

de n

isse

n fra

før.

”Det

er r

igtig

sjo

vt! M

an b

liver

ikke

våd

. Det

gør

hel

ler

ikke

ond

t at b

live

ram

t. M

an s

kal b

are

husk

e at

rydd

e op

efte

r sig

”. O

g så

de

lte d

e si

g i t

o ho

ld o

g ha

vde

en fa

ntas

tisk

kam

p. D

e bl

ev fa

ktis

k al

ligev

el

lidt v

åde.

Men

det

var

af s

ved.

10

LEG

– S

VUP

KA

RO

LIN

ES

vup

Kar

olin

e:

• E

n m

asse

lopp

er (b

olde

,risp

oser

,van

ter…

) læ

gges

på

et tæ

ppe.

• S

YN

G: ”

Svu

p C

arol

ine

mav

epin

e, s

enge

n fu

ld a

f lop

per,

mor

kan

ikke

fa

nge

dem

, for

alle

sam

men

hop

per.”

• Im

ens

svin

ges

tæpp

et fr

em o

g til

bage

og

børn

ene

står

ude

nom

og

HO

PP

ER

med

på

sang

en.

• P

å ”..

.alle

sam

men

hop

per”

sen

des

bold

ene

op i

lufte

n.•

Bør

nene

ska

l fan

ge a

lle b

olde

ne o

g læ

gge

dem

tilb

age

i tæ

ppet

.

LOP

PE

RN

E H

OP

PE

RZl

appa

lå o

g sm

ilte

for s

ig s

elv.

Det

hav

de v

ære

t rig

tig s

jovt

med

sne

bold

e-ka

mpe

n i g

år. P

luds

elig

kun

ne h

an m

ærk

e jo

rden

ryst

e ga

nske

sva

gt. H

an

skyn

dte

sig

at t

rækk

e dy

nen

over

sig

igen

og

lukk

e øj

nene

. ”H

op-1

, hop

-2,

hop-

3, h

op-4

, hop

-5, h

op-6

, hop

-7, h

op-8

, hop

-9, B

ØH

,” rå

bte

skild

padd

en, d

a H

opti

var n

ået h

elt h

en ti

l ham

. ”A

ltså!

! Du

gav

mig

et

cho

k,” s

agde

Hop

ti. ”U

ndsk

yld,

det

var

bar

e fo

r sjo

v,” s

agde

ski

ldpa

dden

og

grin

ede.

”Lad

os

gå h

en ti

l nis

sern

e og

se,

om

de

får l

avet

nog

et”.

Men

da

hav

de g

ået h

alvd

elen

af v

ejen

, mød

te d

e Fi

t-nis

sen,

som

så

helt

træt

og k

ed u

d af

det

. ”H

ej F

it-ni

sse,

” hils

te d

e. ”H

vorfo

r ser

du

så tr

æt u

d? H

ar

du la

vet f

or m

eget

fi tn

ess

med

nis

sern

e?”

”Næ

h,”

svar

ede

han.

”Je

g ha

r la

vet a

lt fo

r lid

t. M

in s

eng

er fy

ldt m

ed lo

pper

og

ande

t kry

b og

kra

vl. J

eg

har n

æst

en ik

ke s

ovet

i 3

nætte

r”. ”

Ved

du h

vad

Fit-n

isse

. Du

skal

gå

uden

fo

r og

ryst

e di

t sen

getø

j. D

et g

ør je

g al

tid, i

nden

jeg

går i

sen

g,” f

orkl

ared

e H

opti.

”S

å fa

lder

alle

lopp

erne

nem

lig a

f”. ”

Det

gør

jeg

også

hve

r en

este

ga

ng, j

eg s

kal t

il at

sov

e,” s

vare

de F

it-ni

ssen

. ”M

en s

å hø

rer j

eg e

n ly

d, d

er

min

der l

idt o

m…

… S

vup

Kar

olin

e, e

ller n

oget

i de

n re

tnin

g.” ”

NÅ

H,”

sagd

e Zl

appa

og

Hop

ti i m

unde

n på

hin

ande

n. ”

Nu

ved

vi g

odt,

hvad

der

ska

l sk

e”. O

g så

gik

Zla

ppa

og H

opti

med

Fit-

niss

en h

jem

. De

lege

de ”

Svu

p K

arol

ine”

med

Nis

sern

e i e

n he

l tim

e. O

g sa

mm

e na

t fi k

Fit-

niss

en ig

en lo

v til

at s

ove

i fre

d.

11

RE

NS

DY

RE

NE

SK

UB

BE

R”H

op-1

, hop

-2, h

op-3

, hop

-4, h

op-5

, hop

-6, h

op-7

, hop

-8, h

op-9

, H

OP

-TIII

I” “Z

lapp

a. S

å er

det

ud

af k

øjen

”. M

en d

er lå

ikke

nog

en

skild

padd

e I k

øjen

. I s

tede

t lå

et b

rev.

Hop

ti sa

mle

de b

reve

t op

og læ

ste

højt

for s

ig s

elv.

”Hej

Hop

ti. H

ar d

u gl

emt h

vilk

en d

ag d

et e

r i d

ag?

Det

er

den

dag,

hvo

r ju

lem

ande

n sk

al v

ælg

e de

stæ

rkes

te r

ensd

yr ti

l sin

kan

e.

Du

skal

gå

hele

vej

en g

enne

m T

umle

skov

en o

g op

på

Trill

ebak

ken.

Der

sk

al re

nsdy

rene

kon

kurr

ere

mod

hin

ande

n. D

et p

leje

r at v

ære

båd

e sj

ovt

og s

pænd

ende

. Je

g er

jo ik

ke s

å hu

rtig

som

dig

, så

jeg

stod

tidl

igt o

p og

gi

k i f

orve

jen.

Vi s

es.

Ski

ldpa

dde-

ven

ne-

hils

ner

fra Z

lapp

a.”

”Lad

mig

ko

mm

e af

ste

d,” s

agde

Hop

ti til

sig

sel

v og

hop

pede

alt,

hva

d ha

n ku

nne

genn

em s

kove

n. D

a ha

n ko

m o

p på

Tril

leba

kken

, sad

alle

nis

ser o

g Zl

appa

og

ven

tede

spæ

ndt p

å, a

t kon

kurr

ence

n sk

ulle

sta

rte. ”

Hva

d ve

nter

vi p

å?”

spur

gte

Hop

ti. ”S

kal d

e ik

ke s

nart

i gan

g? ”S

tille

Hop

ti,” t

ysse

de F

it-ni

ssen

. ”V

i ven

ter p

å, a

t Jul

eman

den

skal

giv

e si

gnal

til a

t sta

rte”.

”Jam

en, h

vor e

r ha

n,” s

purg

te H

opti.

”Nis

sem

or e

r lig

e ve

d at

rede

han

s hå

r og

skæ

g. D

et

ser

forfæ

rdel

igt u

d, fo

rdi h

an h

ar s

ovet

sid

en s

idst

e ju

leaf

ten,

” fo

rkla

rede

Fi

t-nis

sen.

”N

øj, s

å træ

nger

han

vid

st o

gså

til a

t få

børs

tet s

ine

tænd

er,”

grin

ede

Hop

ti. L

angt

om

læng

e ko

m ju

lem

ande

n fre

m. H

ans

mav

e va

r sto

r og

run

d, s

å de

t så

næst

en u

d so

m o

m, h

an tr

illed

e af

ste

d. ”

Alle

ren

sd..

host

hos

t,” J

ulem

ande

n rø

mm

ede

sig.

”Alle

rens

dyr s

kal g

øre

sig

klar

. En,

to

, tre

og

skub

.” A

lle re

nsdy

rene

sto

d to

og

to o

g sk

ubbe

de o

g m

ased

e til

hi

nand

en. M

an k

unne

tydl

igt s

e, a

t det

var

hår

dt. E

fter

noge

n tid

, hav

de

jule

man

den

fund

et a

lle d

e re

nsdy

r, ha

n sk

ulle

bru

ge ti

l at t

rækk

e ka

nen

denn

e ju

leaf

ten.

Og

fakt

isk

skul

le h

an b

ruge

dem

alle

sam

men

. Nis

sern

e,

Hop

ti og

Zla

ppa

synt

es, a

t ren

sdyr

enes

mas

e- o

g sk

ubbe

leg

så s

jov

ud, s

å de

n vi

lle d

e og

så p

røve

lige

med

det

sam

me.

LEG

– S

KU

BB

E TI

L R

ENSD

YREN

E

• B

ørne

ne e

r sam

men

to o

g to

• D

e er

rens

dyr o

g st

år p

å al

le 4

, sku

lder

mod

sku

lder

og

SK

UB

BE

R ti

l hi

nand

en.

• M

åske

får d

e og

så lo

v at

væ

lte d

e st

ore,

vok

sne

rens

dyr,

så d

er ri

gtig

ka

n bl

ive

brug

t ase

-mas

e kr

æfte

r

12

Jeg

kan

li at

gå

Jeg

kan

li at

gå

For j

eg h

ar s

tore

st

øvle

r på

Jeg

kan

li at

gå

Jeg

kan

li at

gå

Til j

eg g

år i

stå

Jeg

kan

li at

løbe

Jeg

kan

li at

løbe

For j

eg h

ar lø

besk

o på

Jeg

kan

li at

løbe

Jeg

kan

li at

løbe

Til j

eg g

år i

stå

Jeg

kan

li at

rulle

Jeg

kan

li at

rulle

For j

eg h

ar

rulle

skøj

ter p

åJe

g ka

n li

at ru

lleJe

g ka

n li

at ru

lle

MIN

E T

RÆ

SK

O K

LE

MM

ER

GÅ

Det

var

en

dejli

g fro

stkl

ar m

orge

n, o

g so

len

var

lige

ved

at s

tå.

Zlap

pa

lå i

sin e

lsked

e hæ

ngek

øje

med

dyn

en tr

ukke

t god

t op

om n

æse

n. ”

Hop

-1, h

op-2

,

hop-

3, h

op-4

, hop

-5, h

op-6

, hop

-7...

” Ja,

Hop

ti, je

g ha

r alle

rede

hør

t

dig,

” sag

de Z

lapp

a og

spr

ang

ud a

f hæ

ngek

øjen

. ”D

u sa

gde

i går

, at d

u ha

r en

ove

rras

kels

e til

mig

. Hva

d er

det

? S

kynd

dig

at s

ige

det!”

”Her

, min

ven

,” sa

gde

Hop

ti hø

jt og

hol

dt to

cirk

usbi

llette

r fre

m. ”

Hva

d?” s

agde

ski

ldpa

d-de

n sk

uffe

t. ”T

o st

ykke

r pap

ir? D

u ve

d da

god

t, at

jeg

ikke

har

spi

st p

apir,

si

den

jeg

var e

n lil

lebi

tte s

kild

padd

e.” H

opti

rev

sig

selv

i ør

ene,

men

s ha

n ho

pped

e op

og

ned.

”Alts

å Zl

appa

! Hvo

r er d

u fjo

llet!

Det

er b

illet

ter,

så v

i ka

n ko

mm

e in

d og

se

jule

cirk

us n

ede

på T

rille

bakk

en. O

g vi

ska

l føl

ges

med

nis

sern

e. J

ulem

ande

n ha

r nem

lig o

gså

købt

bill

ette

r til

dem

.” Zl

appa

og

Hop

ti fu

lgte

s m

ed n

isse

rne

genn

em T

umle

skov

en. D

a de

er n

ået h

alv-

vejs

, beg

yndt

e no

gle

af d

e sm

å ni

sser

at k

ede

sig.

”E

r vi

der

ikke

sna

rt.

Jeg

kan

ikke

gå

mer

e. J

eg e

r træ

t. M

ine

træsk

o kl

emm

er”.

Hop

ti fi

k en

go

d id

e og

sag

de: ”

Hør

her

alle

nis

ser.

Sig

den

ne re

mse

efte

r mig

, men

s I t

rask

er a

f ste

d:

Jeg

kan

li og

gå,

Jeg

kan

li o

g gå

for j

eg h

ar s

tore

stø

vler

på,

Jeg

kan

li o

g gå

, Jeg

kan

li o

g gå

til j

eg g

år i

stå

Så

fi k d

e pl

udse

lig ly

st ti

l at g

å ig

en. O

g sn

art v

ar d

e fre

mm

e ve

d ci

rkus

tel-

tet p

å Tr

illeb

akke

n. M

en d

en h

isto

rie g

emm

er v

i til

i mor

gen.

LEG

– R

EMSE

Ned

enst

åend

e re

mse

sig

es h

urtig

t og

takt

fast

. Bør

nene

bes

tem

mer

hvi

l-ke

t fod

tøj,

vi s

kal h

ave

på.

15

LEG

– O

PVA

RM

NIN

G T

IL J

ULE

-MO

TOR

IK C

IRK

US:

• A

lle h

ar n

isse

huer

på

• B

ørn

og v

oksn

e st

år i

en k

reds

og

sige

r tak

tfast

i ko

r :”1

-2-3

-4-5

-6-7

-8-9

-10,

der

kom

en

niss

e fo

rbi..

og

det e

r en

..”…

gå-p

å-tæ

er-n

isse

(gå

som

en

gå-p

å-tæ

er-n

isse

vil

gøre

..)G

enta

g.”1

-2-3

-4-o

sv…

……

” og

nævn

en

ny ”s

lags

” nis

se. F

.eks

:•

krav

leni

sse

• en

hop

pe n

isse

• en

løbe

nis

se•

klov

ne n

isse

• lin

edan

ser n

isse

rne

- de

bala

ncer

ede

på a

lle s

tole

ne/g

arde

robe

, bæ

n-ke

ne o

g al

t de

kunn

e fi n

de p

å at

bal

ance

re p

å. N

isse

rne

glæ

der s

ig ti

l at

bal

ance

re fr

a ju

letræ

til j

ulet

ræ

EN

NIS

SE

KO

M B

AL

AN

CE

RE

ND

E

FO

RB

I D

a H

opti,

Zla

ppa

og n

isse

rne

var

nået

frem

til c

irkus

telte

t øve

rst p

å Tr

il-le

bakk

en, b

lev

de m

eget

ove

rras

kede

. Lig

e ud

en fo

r te

ltets

indg

ang

sad

cirk

usdi

rekt

øren

og

græ

d. H

opti

og Z

lapp

a sk

yndt

e si

g he

n til

ham

for

at

spør

ge, h

vad

der v

ar g

alt.

”Jam

en, s

takk

els

dire

ktør

. Hvo

rfor e

r du

så k

ed

af d

et?”

spu

rgte

Zla

ppa

fors

igtig

t, m

ens

han

klap

pede

dire

ktør

en fo

rsig

tigt

på r

ygge

n. ”

Jeg

må

afl y

se fo

rest

illin

gen.

Det

er

en k

atas

trofe

. En

ulyk

ke.

Nu

må

vi s

ige

til a

lle ti

lsku

erne

, at d

e m

å gå

hje

m ig

en,”

hulk

ede

dire

ktø-

ren.

”Fo

rtæl o

s hv

orfo

r H

r. di

rekt

ør,”

sagd

e H

opti.

”A

lle m

ine

artis

ter

har

fået

mav

epin

e, fo

rdi d

e ha

r spi

st a

lt fo

r meg

et a

f nis

sem

ors

jule

grød

,” fo

r-kl

ared

e di

rekt

øren

. ”D

a vi

hav

de s

at c

irkus

telte

t op

i gå

r af

tes,

spu

rgte

ni

ssem

or, o

m v

i vill

e pr

øves

mag

e he

ndes

jule

grød

. Det

vill

e vi

ger

ne, m

en

vi h

ar a

ldrig

før s

mag

t så

god

en g

rød.

Og

nu k

an v

i ikk

e en

gang

rejs

e os

op

.” Zl

appa

og

Hop

ti ki

gged

e på

hin

ande

n, o

g så

sag

de Z

lapp

a: ”

Mås

ke

kan

vi h

jælp

e di

g di

rekt

ør.”

Og

så k

aldt

e Zl

appa

alle

nis

sern

e ov

er ti

l sig

. ”H

ør h

er v

enne

r. K

an I

husk

e de

ngan

g, v

i lav

ede

en fo

rhin

drin

gsba

ne n

ede

i jer

es h

ave?

” ”Ja

,” rå

bte

niss

erne

. ”D

et v

ar s

jovt

! Vi g

ik p

å lin

e og

hop

pede

ov

er n

ogle

høj

e tin

g. J

a, o

g vi

kla

trede

og

gyng

ede

og m

eget

and

et.”

”Lig

e pr

æci

s,”

sagd

e H

opti.

”D

et g

år v

i ind

og

gør

inde

i m

aneg

en.

Kom

alle

sa

mm

en”.

Det

gjo

rde

de s

å. D

et b

lev

en s

tor

succ

es. P

ublik

um r

åbte

på

ekst

ranu

mm

er fl

ere

gang

e. T

il si

dst m

åtte

dire

ktør

en s

ige

tak

for i

afte

n, s

å de

kun

ne h

olde

fri.

De

fi k a

lle s

amm

en lo

v til

at o

vern

atte

i ci

rkus

vogn

ene,

da

det

var

ble

vet a

lt fo

r mør

kt ti

l, at

de

kunn

e gå

hel

e ve

jen

tilba

ge.

16

LEG

– F

ind

jule

gave

rne

sam

men

med

Hop

ti, Z

lapp

a og

nis

sern

e•

En

stor

gav

esæ

k st

illes

mid

t på

lege

plad

sen.

• R

undt

om

på

lege

plad

sen

gem

mes

fors

kelli

ge ti

ng s

om ri

spos

er/v

ante

r/bo

lde.

.osv

.•

Bør

nene

løbe

r run

dt p

å ar

eale

t, fi n

der t

inge

ne o

g lø

ber t

ilbag

e til

den

st

ore

gave

sæk

og p

utte

r i.

JUL

EG

AV

ER

NE

ER

VÆ

K, O

G V

I L

ØB

ER

EF

TE

R D

EM

Det

var

ble

vet l

yst u

denf

or, d

a ni

sser

ne, Z

lapp

a og

Hop

ti st

od o

p næ

ste

mor

gen.

De

havd

e al

le s

ovet

god

t i c

irkus

artis

tern

es v

ogne

. Hel

digv

is v

ar

alle

arti

ster

ne b

leve

t fri

ske

igen

ove

n på

der

es m

avep

ine.

”10

00 t

ak f

or

hjæ

lpen

,” sa

gde

cirk

usdi

rekt

øren

. ”Je

g hå

ber,

vi s

es ig

en e

n an

den

gang

. O

g næ

ste

gang

så

er d

et fo

rhåb

entli

gt je

res

tur t

il at

væ

re p

ublik

um”.

Det

gi

k hu

rtigt

med

at k

omm

e ne

d af

Tril

leba

kken

. Bak

ken

havd

e få

et s

it na

vn,

ford

i man

bar

e ka

n læ

gge

sig

og tr

ille

hele

vej

en n

ed. D

e va

r sna

rt hj

emm

e på

nis

sern

es v

ærk

sted

, og

nis

sern

e gj

orde

sig

kla

r til

at

gå i

gang

med

da

gens

arb

ejde

. M

en d

er v

ar s

ket

noge

t m

ystis

k i n

atte

ns lø

b! A

lle d

e ju

lega

ver,

som

nis

sern

e ha

vde

lave

t, va

r bor

te!!

Ӂh

nej,”

råbt

e ni

sser

ne i

mun

den

på h

inan

den.

”Vi e

r ble

vet b

estjå

let.

Alle

jule

gave

rne

er fo

rsvu

ndet

fra

væ

rkst

edet

! Nu

når

vi a

ldrig

at f

å la

vet j

uleg

aver

nok

til a

lle b

ørn.

Vi

bliv

er n

ødt t

il at

afl y

se ju

len.

” H

opti

og Z

lapp

a ku

nne

ikke

und

gå a

t hør

e ni

sser

nes

klag

e. ”E

r der

nog

et, v

i kan

hjæ

lpe

med

?” s

purg

te H

opti.

”Ja,

I ka

n hj

ælp

e m

ed a

t fi n

de d

e st

jåln

e ju

lega

ver,”

sag

de F

it-ni

ssen

. ”H

ej, v

in-

duet

stå

r jo

åben

t,” s

agde

Zla

ppa

og p

eged

e. I

det s

amm

e fl ø

j en

sols

ort

ind

af v

indu

et o

g in

d i v

ærk

sted

et. D

en b

aske

de ru

ndt i

hel

e væ

rkst

edet

og

pipp

ede

løs.

Det

var

som

om

, den

ledt

e ef

ter n

oget

. Lid

t efte

r fl ø

j den

ud

af v

indu

et ig

en. ”

Lad

os s

e, h

vor d

en fl

yver

hen

,” sa

gde

Hop

ti. D

e to

ven

-ne

r løb

efte

r fug

len

så h

urtig

t, de

kun

ne. ”

Se,

hva

d je

g ha

r fun

det,”

råbt

e Zl

appa

. ”E

t træ

skib

! Og

her l

igge

r tag

et ti

l et d

ukke

hus”

. ”O

g je

g ha

r fun

det

et g

evæ

r,” r

åbte

Hop

ti. ”

Og

en b

il. H

er e

r en

duk

ke.”

Alle

de

fors

vund

ne

jule

gave

r var

spr

edt u

d ov

er h

ele

have

n.”H

vord

an e

r alle

jule

gave

rne

endt

ud

e i h

aven

?” s

purg

te H

opti

Fit-n

isse

n. ”D

et s

kal j

eg fo

rtælle

dig

,” sv

ared

e Fi

t-nis

sen.

I gå

r hav

de v

i så

travl

t med

at k

omm

e i c

irkus

, at v

i gle

mte

at

fodr

e fu

glen

e. D

e ha

r væ

ret i

nde

på v

ærk

sted

et o

g le

de e

fter

noge

t, de

ku

nne

spis

e. M

en g

aver

ne k

an jo

ikke

spi

ses,

så

fugl

ene

har

bare

sm

idt

dem

ude

i ha

ven.

”. D

et e

ndte

med

, at

alle

nis

sern

e br

ugte

hel

e fo

rmid

-da

gen

på a

t sa

mle

jule

gave

r sa

mm

en o

g bæ

re d

em in

d på

væ

rkst

edet

ig

en. O

g ef

ter d

en d

ag h

uske

de n

isse

rne

at fo

dre

fugl

ene

hver

dag

.

17

LEG

– T

rold

højs

rejs

e til

Afri

ka:

Sta

rt m

ed a

t cyk

le (v

i lig

ger p

å gu

lvet

og

cykl

er)

• S

tart

med

at c

ykle

til A

albo

rg (v

i lig

ger p

å gu

lvet

og

cykl

er)

• Ta

g to

get f

ra A

albo

rg ti

l Køb

enha

vn (a

lle p

å en

lang

”tog

-ræ

kke”

)•

Flyv

fra

Køb

enha

vn ti

l Afri

ka (a

lle le

ger fl

yve

r)•

Vi a

nkom

mer

til j

ungl

en o

g kr

yber

rund

t og

er s

tille

, for

ikke

at s

kræ

m-

me

dyre

ne v

æk

• Vi

lege

r nu

fors

kelli

ge d

yr i

jung

len

og g

ør li

geso

m d

em:

• el

efan

t•

fugl

e•

edde

rkop

• ab

er•

løve

r•

slan

ger

• os

v.S

lut m

ed a

t fl y

ve, t

age

toge

t og

cykl

e hj

em...

DE

VA

RM

E L

AN

DE

KR

YB

EZl

appa

og

Hop

ti m

ored

e si

g m

ed a

t gyn

ge h

øjt i

ski

ldpa

dden

s hæ

ngek

øje.

D

et k

ildre

de i

mav

en, n

år d

e va

r hø

jt op

pe i

lufte

n. ”

Du

Zlap

pa, v

i kun

ne

hjæ

lpe

niss

erne

med

at f

å la

vet j

uleg

aver

nok

til a

lle b

ørne

ne h

er ti

l jul

,” sa

gde

Hop

ti. ”D

et v

ar d

a en

god

ide.

Hvo

rdan

ska

l vi g

øre

det?

” sva

rede

sk

ildpa

dden

. ”Je

g ve

d, a

t bør

nene

øns

ker s

ig lø

becy

kler

, rul

lesk

øjte

r, hu

la-

hopr

inge

, bol

de o

g sæ

bebo

bler

. Men

nis

sern

e si

ger,

at d

et b

liver

svæ

rt, fo

r de

man

gler

nog

le h

jul o

g sæ

bebo

bler

, som

kun

fi nd

es i

de v

arm

e la

nde.

” ”M

en h

vord

an s

kal v

i kom

me

dern

ed o

g til

bage

igen

Hop

ti, fo

r det

er s

ørm

e lig

e om

lidt

, det

er J

UL,

” sag

de Z

lapp

a m

ed ju

legl

ade

øjne

. De

to v

enne

r la

gde

hove

det i

blø

d. T

il si

dst k

ravl

ede

Zlap

pa o

p på

rygg

en a

f Hop

ti og

tog

godt

fat i

øre

ne, m

åske

de

kunn

e ho

ppe

dern

ed.

”Hop

-1, h

op-2

, hop

-3, h

op-4

, hop

-5, h

op-6

, hop

-7, h

op-8

, hop

-9,

HO

P-T

IIII..

.”…

..” F

or ju

lem

and

da o

gså,

vi k

om jo

ikke

eng

ang

til T

rille

bakk

en Z

lapp

a.

Vi m

å si

mpe

lthen

fi nd

e på

nog

et a

ndet

,” m

umle

de H

opti

,men

s sv

eden

pi

bled

e ne

d af

de

stor

e ka

ninø

rer.

”Jeg

har

hør

t, at

der

er r

igtig

lang

t til

de

varm

e la

nde.

Man

ska

l båd

e cy

kle,

tage

toge

t og

fl yve

. Lad

os

prøv

e de

t H

opti,

” sag

de s

kild

padd

en.

18

AT

JUU

.. O

G V

I SK

UB

BE

R T

IL

JUL

EM

AN

DE

ND

et v

ar ti

dlig

t om

mor

gene

n. H

opti

var e

ndnu

ikke

kom

met

op

fra s

it ka

nin-

hul,

og Z

lapp

a lå

sta

digv

æk

i sin

hæ

ngek

øje

og s

nork

ede.

Sne

en h

avde

næ

sten

dæ

kket

jord

en, s

å de

lå b

egge

og

drøm

te o

m s

nem

ænd

, kæ

lket

u-re

og

sneb

olsk

ampe

. Plu

dsel

ig k

om to

af d

e m

inds

te n

isse

r løb

ende

, men

s de

råbt

e:”Z

lapp

a, H

opti!

I m

å hj

ælp

e os

!” Zl

appa

spr

ang

ud s

in k

øje

og s

å he

lt fo

rskr

ækk

et u

d. H

opti

stak

sit

hove

d op

fra

hulle

t og

gned

sin

e øj

ne.

”Hva

d sk

er.”

spur

gte

Hop

ti. ”E

r der

nu

noge

n, d

er h

ar s

tjåle

t alle

gav

erne

ig

en?”

”Nej

. Det

er n

æst

en e

ndnu

væ

rre,

”s a

gde

den

ene

af d

e to

sm

å ni

s-se

r. ”D

et e

r jul

eman

den.

Han

har

lagt

sig

til a

t sov

e ig

en, o

g de

t har

jo s

let

ikke

væ

ret d

. 24.

dec

embe

r end

nu. V

i kan

ikke

væ

kke

ham

. Det

er v

igtig

t, at

han

stå

r op

i dag

, så

han

kan

gøre

sin

kan

e kl

ar.”

Den

and

en li

lle n

isse

st

od o

g vi

ftede

med

arm

ene,

men

s øj

nene

kør

te ru

ndt i

hov

edet

på

ham

. ”H

an s

kal o

gså

fodr

e si

ne re

nsdy

r og

have

lært

dem

, hvo

rdan

man

fl yv

er

med

kan

en. D

et e

r der

ikke

and

re e

nd h

am, d

er k

an læ

re d

em”.

Hop

ti og

Zl

appa

kig

gede

på

hina

nden

og

spur

gte

så n

isse

rne:

”Har

I ka

ldt r

igtig

høj

t på

ham

? H

ar I

spill

et h

øj m

usik

? H

ar I

trukk

et h

am i

skæ

gget

? H

ar I

rusk

et

ham

hår

dt?

Hæ

ldt k

oldt

van

d i h

oved

et p

å ha

m?

Put

tet e

n sn

ebol

d in

d på

ha

ns m

ave?

” Nis

sern

e ku

nne

svar

e ja

til d

et h

ele.

”Vi h

ar p

røve

t alt.

Han

sn

orke

r bar

e hø

jere

og

høje

re.”

Kan

inen

og

skild

padd

en k

unne

god

t for

stå,

at

det

var

alv

orlig

t, så

de

skyn

dte

sig

at lø

be m

ed n

isse

rne

tilba

ge. D

a de

va

r tæ

t på,

kun

ne d

e hø

re la

rmen

fra

alle

de

niss

er, d

er p

røve

de a

t få

liv i

Jule

man

den.

Ӂh

nej,

han

ligge

r på

mav

en! V

i må

have

ham

ven

dt o

m,”s

ag

de H

opti.

Og

så g

ik d

e el

lers

i ga

ng m

ed a

t løf

te, s

kubb

e og

mas

e fo

r at

få d

en s

oven

de, s

tore

jule

man

d ve

ndt o

m p

å ry

ggen

. La

ngt o

m læ

nge

lyk-

kede

s de

t at f

å ha

m v

endt

om

, og

Hop

ti sa

gde

så: ”

Nu

skal

jeg

bare

bru

ge

en fu

glef

jer,

så s

kal I

bar

e se

”. H

opti

fi k e

n fje

r af e

n ni

sse

og s

agde

: ”G

å lid

t til

side

, og

hold

jer f

or ø

rene

”. N

isse

rne

gjor

de, s

om h

an s

agde

. Han

tog

fjere

n og

kild

ede

jule

man

den

liges

å fo

rsig

tigt u

nder

næ

sen.

Han

åbn

ede

øjne

ne s

å m

eget

, at d

e lig

e va

r ved

at t

rille

ud.

Så

trak

han

vejre

t ind

, og

var h

elt s

tille

i 2

seku

nder

. Så

sagd

e de

t: AT

JUH

H!!

Dør

e og

vin

duer

sp

rang

op,

og

huer

ne b

læst

e af

alle

nis

sern

es s

må

hove

der.

”God

mor

-ge

n,” s

agde

jule

man

den

med

sin

dyb

e st

emm

e. ”E

r det

alle

rede

jul i

gen?

”

LEG

– V

end

jule

man

den

ude

i san

dkas

sen

elle

r ind

e på

gul

vet:

• I s

kal v

ære

to o

g to

sam

men

• D

en e

ne e

r jul

eman

den

og li

gger

sig

på

mav

en p

å gu

lvet

• D

en a

nden

ska

l nu

SK

UB

BE

for a

t ven

de ju

lem

ande

n om

på

rygg

en•

Alte

rnat

ivt e

r en

voks

en ju

lem

ande

n, o

g fl e

re b

ørn

fors

øger

at v

ende

ha

m

19

RIS

EN

GR

ØD

EN

ER

VA

RM

OG

R

OT

TE

RN

E F

ÅR

EN

SV

ING

TU

RLa

ngt o

m læ

nge

kom

jule

man

den

op a

t stå

, men

nu

lød

der p

luds

elig

en

forfæ

rdel

ig ru

mle

n. V

ar d

er to

rden

vejr?

Nej

, der

var

ikke

en

sky

på h

imle

n.

Jord

skæ

lv?

Nej

, det

kom

fra

Jule

man

den,

og

alle

stir

rede

på

ham

. ”Ja

, det

m

å I a

ltså

unds

kyld

e,”

sagd

e ha

n. ”

Det

er

min

mav

e, d

er r

umle

r af

sul

t. Je

g ku

nne

alts

å go

dt s

pise

et k

æm

pefa

d ju

legr

ød.”

Så

kom

Nis

sem

or m

ed

et s

tort

fad

dam

pend

e va

rm ju

legr

ød, m

ed s

mør

klat

og

kane

l. ”J

eg v

idst

e,

at d

u vi

lle v

ære

sul

ten,

når

du

vågn

ede.

Nu

syne

s je

g, a

t du

skal

hav

e di

n gr

ød i

fred.

Så,

kan

I nu

se

at k

omm

e ud

i væ

rkst

edet

”. H

un v

ifted

e m

ed

arm

ene,

så

niss

erne

var

kla

r ove

r, at

der

ikke

var

nog

en v

ej u

deno

m. I

ngen

ju

legr

ød ti

l dem

. Kun

arb

ejde

. Da

alle

nis

sern

e, H

opti

og Z

lapp

a va

r gåe

t ud

for a

t lav

e ju

lega

vern

e fæ

rdig

e, s

atte

Jul

eman

den

sig

godt

til r

ette

ved

bo

rdet

. Han

tog

fat o

mkr

ing

den

stor

e sk

e og

sku

lle ti

l at s

kovl

e gr

øden

i si

n st

ore

mun

d. L

ige

fora

n si

g, s

å ha

n et

par

sm

å so

rte ø

jne,

som

stir

rede

lig

e in

d i h

ans.

”Hva

d po

kker

,” rå

bte

han

med

sin

dyb

e bu

ldre

nde

stem

me.

”K

an d

u så

se

at k

omm

e væ

k fra

min

grø

d!” H

an s

log

ud m

ed s

keen

, men

ro

tten

var a

lt fo

r hur

tig. M

ens

han

slog

ud

efte

r den

førs

te ro

tte, v

ar d

er a

l-le

rede

en

ande

n på

vej

op

i grø

den.

Den

slo

g ha

n og

så u

d ef

ter,

men

s ha

m

brøl

ede:

”Kan

I nu

se

at k

omm

e væ

k fra

min

grø

d!” H

an v

ar s

å ga

l, at

han

s st

ore

krop

rys

tede

af r

en o

g sk

ær

arrig

skab

. Han

var

hel

t rød

i ho

vede

t, og

det

dam

pede

ud

af ø

rene

på

ham

. Rot

tern

e er

hel

digv

is k

loge

dyr

, så

de v

algt

e at

lade

Jul

eman

den

spis

e si

n ju

legr

ød i

fred

og ro

. ”H

vad

er d

er

galt,

Jul

eman

d?” H

opti

stod

hen

ne i

døre

n, o

g ki

gged

e be

kym

ret o

ver p

å ha

m. ”

Inge

ntin

g,” s

agde

han

med

mun

den

fuld

af g

rød.

”Gå

du b

are

ud o

g pa

k de

sid

ste

gave

r ned

i m

in s

æk”

. Da

han

var f

ærd

ig b

øvse

de h

an h

øjt

og tø

rred

e gr

ød v

æk

fra s

kægg

et m

ed s

it æ

rme.

”Ho,

ho,

hoh

. Nej

hvo

r jeg

gl

æde

r mig

til a

t kom

me

på a

rbej

de.”

LEG

– P

å lo

ftet s

idde

r nis

sen

med

sin

jule

grød

...•

Syn

g ”P

å lo

ftet s

idde

r nis

sen

med

sin

jule

grød

…”

• B

ørne

ne e

r sam

men

to o

g to

og

tage

r med

arm

ene

over

kry

ds fa

t i

hina

nden

s hæ

nder

. •

Imen

s m

an s

yneg

er få

r bør

nene

en

herli

g sv

ingt

ur m

ed h

inan

den.

22

VI H

INK

ER

TIL

MÆ

LK

EV

EJE

N”H

op-1

, hop

-2, h

op-3

, hop

-4, h

op-5

, hop

-6, h

op-7

, hop

-8, h

op-9

, H

OP.

..jul

... H

opti

vrik

kede

med

kan

inør

ene,

men

s ha

n ho

pped

e ru

ndt

af s

pænd

ing.

”Vi

ska

l jo

husk

e at

spr

ede

jule

stem

ning

en u

d ov

er

hele

Tum

lesk

oven

og

på T

rille

bakk

en,”s

agde

han

. ”H

o, h

o, h

oh,”

sagd

e ju

lem

ande

n. N

u vi

dste

han

nem

lig o

gså,

hva

d de

t he

le d

reje

de s

ig o

m.

”Er

alle

jule

gave

rne

færd

ige?

” sp

urgt

e ha

n Fi

tnis

sen.

”Ja

. S

elvf

ølge

lig,”

svar

ede

han.

”Er s

ækk

en fy

ldt?

” ”D

en e

r lig

e ve

d at

revn

e,” s

agde

en

af d

e sm

å ni

sser

. ”E

r kan

en p

akke

t med

var

me

tæpp

er?

Har

rens

dyre

ne få

et h

ø og

hav

re?”

”Ja.

Kan

en e

r kla

r til

afga

ng,”

svar

ede

de s

må

niss

etvi

lling

er i

mun

den

på h

inda

nden

. ”Ja

men

så

lad

os d

a få

spr

edt d

en g

ode

jule

stem

-ni

ng u

dove

r det

gan

ske

land

. Ho,

ho,

hoh

,” rå

bte

jule

man

den,

så

det k

unne

hø

res

100

kilo

met

er v

æk.

Så

tog

de a

lle h

inan

den

i hån

den

og la

vede

en

lang

kæ

de. F

ørst

kom

jule

man

den,

så

niss

emor

og

de m

inds

te n

isse

r. H

eref

ter

kom

Hop

ti, Z

lapp

a og

Fit-

niss

en o

g ef

ter

dem

en

mas

se a

ndre

ni

sser

. ”La

d os

se,

om

vi k

an k

lare

lige

så m

ange

om

gang

e so

m s

idst

e ju

l,”

sagd

e ju

lem

ande

n. ”

Hve

m tæ

ller?

” ”D

et g

ør je

g!”

råbt

e Fi

tnis

sen

tilba

ge.

”Kla

r par

at s

tart”

. Og

så s

ang

de: ”

Nu

´ det

jul i

gen”

, men

s de

løb

ud o

ver

mar

ken

og in

d i T

umle

skov

en o

g he

n til

Tril

leba

kken

, ind

i N

isse

rnes

hav

e og

gen

nem

væ

rkst

edet

og

ind

i gen

nem

hel

e hu

set o

g ud

i ha

ven

igen

og

tilba

ge ti

l sko

ven…

Og

såda

n bl

ev d

e ve

d in

dtil

Zlap

pa rå

bte:

”Sto

p, s

tand

s Ju

lem

and.

Jeg

kan

ikke

mer

e. L

ad o

s få

lov

til a

t kom

me

hjem

, så

vi k

an

hvile

lidt

.” ” H

o, h

o, h

oh. D

et e

r bar

e i o

rden

,” lo

jule

man

den.

”Jeg

har

hel

ler

ikke

tid

til a

t fjo

lle ru

ndt l

æng

ere.

Jeg

ska

l ud

med

gav

er.”

Så

satte

han

sig

op

i ka

nen

og b

røle

de: ”

Afs

ted”

til s

ine

utål

mod

ige

rens

dyr,

som

løfte

de

kane

n hø

jt op

i lu

ften.

ӯ

j, hv

or fl

yver

de

hurti

gt,”

sagd

e H

opti

til Z

lapp

a.

”Ja,

” sva

rede

ski

ldpa

dden

. ”N

u fl y

ver j

ulem

ande

n ud

af m

ælk

evej

en m

ed

alle

gav

erne

i ka

nen.

”

LEG

– N

u er

det

jul i

gen

• A

lle b

ørn

og v

oksn

e la

ver e

n la

ng k

æde

og

hink

er (d

e sm

å lø

ber)

ge

nnem

hel

e hu

set,

men

s de

syn

ger ”

Nu

er d

et ju

l ige

n” m

ange

gan

ge.

23