Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af...

85
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET HUMANISTISKE FAKULTET Kandidatspeciale Pernille Ehlers-Hansen Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling for Retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Vejleder: Hanne Roer Afleveret: den 29 januar 2016

Transcript of Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af...

Page 1: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

Kandidatspeciale Pernille Ehlers-Hansen

Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende

kommunikationsstrategier som bevægelse og parti

Afdeling for Retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet

Vejleder: Hanne Roer Afleveret: den 29 januar 2016

Page 2: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

2

Forfatter: Pernille Ehlers-Hansen Titel/ undertitel: Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende

kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Title / Subtitle: Earth is calling An investigation of The Alternatives constitutive communication

strategies as a social movement and political party Fag; Retorik Institutnavn: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Vejleder: Hanne Roer Afleveret: 29. januar 2016 Abstract: Antal anslag: 2.409 Antal normalsider: 1 Speciale: Antal anslag: 188.057 Antal normalsider: 78,4

Page 3: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

Abstract

In this master thesis the concept of rhetorical citizenship will be explored through a rhetorical criticism of the political party and social movement The Alternative. The Alternative is a new Danish party and social movement that won a seat in the national parliament of Denmark in June 2015 despite the fact, that political opinion formers and commentators reduced them to an insignificant joke.

As the name suggests, The Alternative offers an alternative to the current political culture and proclaims to target everyone who wants to contribute to a sustainable, democratic, socially and entrepreneurial world. The Alternative is known for its visionary politics involving a radically different future and the contradiction of being organized as both a political party and a movement. Besides, The Alternative has raised awareness on their points of critique of society by a use of alternative strategies to engage in public life – and thereby encourage the public to re-consider the norms and normal ways of political engagement and politics in general.

This thesis explores through a close-reading of a selected artifact how The Alternative by breaking decorum for political culture and behavior creates a counterpublic and thereby enables new ways of public deliberation. The main theories used are Roger D. Cherry’s theory on self-representation, Edwin Black and his theory on the second persona as well as Maurice Charland’s constitutive rhetoric. Besides I will also refer to Michaels Warner’s theory on counterpublics a “frame” since being a counterpublic is a big part of The Alternative’s self-representation.

I conclude that while The Alternative can be seen as a constructive illustration of citizen engagement by their challenging of established norms of public deliberation, they may also run the risk of excluding a group of potential followers, due to their idealistic ways of expressing themselves and their utopian politics. This creates a discrepancy between the all-embracing rhetoric, the second persona they create and their self-representation. However, The Alternative should not be judged on the same premises as a usual political party, but rather as part of a process towards change, since their ideas are visionary and not pre-fabricated solutions. On a broader lever, this thesis hopefully presents interesting possibilities for the future research within rhetorical citizenship and public deliberation.

Page 4: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 1!

Indhold !

1.! Indledning!..................................................................................................................................!3!1.1!Alternativet!....................................................................................................................................!4!1.2!Retorisk!medborgerskab!..........................................................................................................!7!1.3!Tekst!og!fokus!...............................................................................................................................!9!1.3.1!Alternativet!som!samlet!artefakt!.....................................................................................................!9!

1.4!Motivation!og!teoretisk!ramme!...........................................................................................!13!1.5!Retorisk!kritik!–!metodiske!overvejelser!........................................................................!13!1.6!Specialets!dele!.......................................................................................................................................!15!

!2.!Bevægelsen!...............................................................................................................................!16!2.1!Kan!et!parti!være!en!social!bevægelse?!............................................................................!16!2.2!Et!institutionelt!alternativ!i!en!institution!.......................................................................!17!2.2.1!At!sprænge!rammerne!med!kreative!strategier!....................................................................!17!2.2.2!Fredelige!demonstrationer!.............................................................................................................!18!2.2.3!Manifestet!.............................................................................................................................................................!19!

!

3.!Analyse!af!Alternativets!alternative!strategier!.....................................!20!3.1!Første!delanalyse:!Alternativets!selvfremstilling!.............................................!20!3.2!Første!persona:!En!teoretisk!afklaring!.............................................................................!22!3.2.1!Det!politiske!bagland!.........................................................................................................................!23!

3.3!Partiets!persona!........................................................................................................................!23!3.4!Opfordring!til!en!ny!politisk!kultur!i!Folketingssalen!.................................................!28!3.4.1!Den!traditionelle!deliberative!tale!...............................................................................................!29!3.4.2!Den!rosende!deliberative!tale!........................................................................................................!30!3.4.3!Persona!og!etos!....................................................................................................................................!32!3.4.4!Alternativet!og!Elbæk!som!uadskillelige!størrelser!.............................................................!32!3.4.5!Delkonklusion!på!persona!analyse!.......................................................................................................!35!

!

3.5!Anden!delanalyse:!fortællingen!om!Alternativet!..............................................!35!3.8!Det!diskursive!publikumsbegreb!........................................................................................!36!3.9!Anden!persona:!En!teoretisk!afklaring!.............................................................................!36!3.10!Etablering!af!en!alternativ!politisk!kultur!.....................................................................!37!3.10.1!Utopien!–!der!pustes!liv!i!den!alternative!fortælling!.........................................................!38!3.10.2!Den!længselsfulde!vælger!.............................................................................................................!40!3.10.3!Delkonklusion!på!publikumsanalyse!................................................................................................!40!

!

3.11!Tredje!delanalyse:!Konstituering!af!alternative!aktivister!...................!41!3.12!Det!konstituerede!publikum!..............................................................................................!42!3.12.1!Det!konstituerende!narrativ!........................................................................................................!43!

Page 5: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 2!

3.13!De!konstituerende!strategier!............................................................................................!44!3.13.1!Fællesskabet!.......................................................................................................................................!44!3.13.2!Ejerskab!................................................................................................................................................!47!3.13.3!Humor!....................................................................................................................................................!49!3.13.4!Delkonklusion!på!tredje!delanalyse!..................................................................................................!53!

!

4.!Diskussion!.................................................................................................................................!54!4.1!En!for!alle!og!alle!for!Alternativet?!.....................................................................................!54!4.1.1!Er!Alternativet!for!alle?!.....................................................................................................................!55!4.1.2!Den!åndelige!bevægelse!...................................................................................................................!56!4.1.3!Alternativets!begrænsninger!.........................................................................................................!57!4.1.4!Alternativismens!præmisser!..........................................................................................................!58!4.1.5!Værdikrisen!som!udgangspunkt!...................................................................................................!58!

4.2!Modoffentlighed!og!medborgerskab!..................................................................................!59!4.3!Alternativet!som!bidrag!til!debatten!..........................................................................................!60!

5.!Konklusion!og!perspektivering!........................................................!62!

6.!Litteraturliste!.........................................................................................!65!

7.!Bilag!.................................................................................................................................................!71!

Page 6: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 3!

KAPITEL 1

1. Indledning !Året er 2010. Der er endnu ikke mange der ved det, men noget er begyndt at ulme i dansk politiks undergrund. Reformerende tanker er begyndt at tage form omkring midten af dansk politik hos en af Radikale Venstres spidskandidater. Uffe Elbæk, hedder han. Nogen kender ham måske som iværksætter og frontløber, andre som stifter og rektor for Kaospilotskolen i Århus. Elbæk bliver valgt ind som kandidat i storkredsen på Amager og allerede her, har han en klar vision for sin politiske kampagne. Han vil skabe en mere involverende politik, som ikke foregår bag lukkede døre og han vil invitere flere vælgere ind i en mere aktiv form for deltagelse i demokratiet. Dette iværksættes igennem ”48 termokander”1, som er en del af Elbæks Folketingkampagne ”Et andet skema.” Her gøres al viden tilgængelig, og alle kan deltage uagtet alder, køn, stilling osv. Ambitionen er at give danskerne lyst til at snakke med hinanden igen på tværs af politiske holdninger, fortæller Elbæk i DR dokumentaren ”Uffes Alternativ” (2015).2 De nye initiativer udspringer af Elbæks trang til at gøre op med de sidste 100 års strømlinede politik, fortæller han i ”Uffes Alternativ” (2015). Han ønsker at reformere og udvikle den, og som han forklarer: ”Når alle (partier) løber én vej, så giver det pludselig mening at løbe den modsatte vej.”(2015: del 1) Herefter tager tingene fart. Elbæk udnævnes som Kulturminister i 2011 efter kun et år i Folketinget, men må allerede efter 14 måneder trække sig fra posten grundet anklager om nepotisme.3 Det ser sort ud for Elbæk, som dømmes ude af det politiske spil og som blandt Borgens politikere anses som uprofessionel: ”Han blev fyret, fordi han, efter min mening, ikke kunne finde ud af noget som helst,” har Pia Kjærsgaard udtalt i ”Uffes Alternativ” (2015:del 2). I 2013 er Elbæk ikke længere en del af Radikale Venstre, men løsgænger på Borgen, og i artiklen ”Politisk kommentator: Uffe Elbæk døde for åben skærm” bragt på Politiken.dk den 17. september (2013) erklærer Hans Engell Elbæk for ”stendød” i dansk politik. Han får en hård medfart; kaldes naiv, inhabil og beskyldes for ikke at ’passe ind i spillet på Christiansborg.’ Han karakteriseres af politisk kommentator Hans Engell på politiken.dk i 2013 som en lidt for lalleglad og useriøs type til dansk politik, en ”hyggelig fætter” der er ”helt fejlcastet i jobbet som politiker,” mens TV2s politiske kommentator Henrik Qvotrup konkluderer at Elbæk er ”færdig i politik i konventionel forstand,” skriver Isabella Hindkjær i En Alternativ Begyndelse (2013). På daværende tidspunkt er !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1!Man!kan!læse!om!konceptet!”48!termokander”!på!Uffe!Elbæks!Facebookside!”48!Termonkander,”!den!5.!september!2011.!2!Christian!Holten!Bonke!og!Jeppe!Sørgaard!Nielsen,!Uffes%Alternativ!(2015)!Dokumentaren!falder!i!to!dele!og!er!skabt!instruktørerne!har!fulgt!Uffe!Elbæk!med!et!kamera!i!fem!år.!Dokumentaren!er!aktiv!på!dr.dk!indtil!den!26.!januar!2016.!Jeg!refererer!til!dokumentaren!i!opgaven!således:!(årstal:del)!3!I!marts!2013!blev!Elbæk!renset!for!anklagen!om!nepotisme!på!baggrund!af!en!rapport!fra!Rigsrevisionen,!skriver!ournalisten.dk!i!artiklen!”!“BT!taber!Uffe!Elbæk_sag!i!Pressenævnet”!den!20.!marts!2013.!

Page 7: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 4!

stemningen i det politiske landskab, at Elbæk under alle omstændigheder ville ikke ville være blevet genvalgt til Folketinget ved et kommende valg. Men netop som de danske medier har begravet Elbæk og skrevet ham ud af dansk politik, opstår han som en anden fugl Phønix. Selvom alt så ud til at være forbi, var Elbæks endeligt på Christiansborg i virkeligheden startskuddet til et helt nyt initiativ indenfor dansk politik og timingen kunne ikke have været bedre. For i 2013 hersker en stemning af politikerlede blandt de danske vælgere. En undersøgelse fortaget af analyseinstituttet Epinion fra 2012 viser en udbredt skepsis i befolkningen rettet mod vores politikere, hvis troværdighed er faretruende lav. Faktisk viser undersøgelsen, at kun 7% i befolkningen mener, at politikere har en høj eller meget høj grad troværdighed, skriver Ugebrevet A4 i artiklen ”Danskerne tror ikke på politikerne” den 16. oktober (2012).4 Ugebrevet A4 konkluderer at den lave tillid til politikere, kan kædes sammen med løftebrud, kompromisser, skandaler, mudderkastning, tomme ord og manglende handling, som danskerne ofte eksponeres for igennem pressen. Denne mistillid kan i sidste ende betyde, at danskere ikke vil involvere sig politisk, hvilket rykker ved hele forudsætningen for et velfungerende velfærdssamfund. Sådan skrev Ugebrevet A4, som uden at vide det, bragte en spådom i form af følgende citat fra Sigge Winther Nielsen, ph.d. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet: ”Undersøgelsen viser, at der i øjeblikket er et fastlåst mønster (…) Der skal ske nogle store forandringer i samfundet. Måske en ny generation af politikere, eller et parti, der skubber til nogle af de her ting.”(2012) Det havde Sigge Winther Nielsen helt ret i, for det kaos der havde været på Borgen i kølvandet på DONG-sagen i 2012 og den herskende folkestemning af mistillid til det nuværende politiske system, giver Uffe Elbæk momentum, og som han konkluderer i ”Uffes Alternativ”: ”Hvis det (Borgen) havde været en virksomhed, så havde man gjort et eller andet ved den problemstilling.” (2015:del 1) Faktisk kunne timingen ikke have været bedre til at præsentere et – Alternativ.

1.1 Alternativet

Den manglende tillid imellem borger og politiker har skabt det påtrængende problem, som bliver Alternativets springbræt til at starte et nyt politisk parti.5 Den politiske situation har skabt kairos6, og det et helt rigtige øjeblik er opstået til at præsentere en ny løsning, der kan ’redde’ demokratiet. Det er nu, ”der er et ’hul’ i samfundet lige nu,” forklarer Elbæk i ”Uffes Alternativ” og ”(…) der går måske 10-15 år før, der igen opstår en mulighed.” (2015: del 2) ”Hullet” i samfundet og krisen i vælgernes tillid til det politiske system danner grundlag for Elbæks første politiske skriv om partiet, som kan findes i En Alternativ Begyndelse (2013): ”Alternativet – The Alternative: et

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!4!Analysen!blev!for!øvrigt!foretaget!igen!i!2015!med!samme!resultater.!5!Det!påtrængende%problem!henviser!til!Lloyd!F!Bitzers!begreb!exigence!fra!artiklen!”The!Rhetorical!Situation”!(1968).!!6!Kairos!refererer!til!retorens!evne!til!at!sige!det!helt!rigtige,!på!det!rette!tidspunkt,!til!de!rette!mennesker.!Kairos_begrebet!er!nært!beslægtet!med!doxa!og!findes!beskrevet!af!Charlotte!Jørgensen!&!Lisa!Villadsen!i:!”Retorik,!Teori!og!Praksis”!(2009)!Samfundslitteratur,!s.!85.!!

Page 8: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 5!

internationalt parti, en bevægelse og en kulturel stemme.” Den 27. november 2013 introduceres danskerne for et nyt politisk parti, som fremadrettet skal repræsentere en ny politisk kultur og retning: Et generøst og handlingsorienteret parti med særligt fokus på ”bæredygtig omstilling, hverdagsdemokrati, fællesskabets og den enkeltes entreprenante skaberkraft.”(Hindkjær:2013) På et pressemøde på Christiansborg fortæller Uffe Elbæk og Josefine Fock om tankerne og ambitionerne bag partiet og deres hovedtemaer: 1) Seriøs bæredygtig omstilling 2) En ny politisk kultur 3) Iværksætteri og social opfindsomhed. (Hindkjær:2013) Uden et egentligt politisk program får partiet demonstreret, at de gør tingene anderledes.7 Alternativet er en realitet.

Men én ting er at vække nysgerrigheden hos de idealistiske vælgere, noget andet er at vinde respekt på den danske politiske scene. Sidstnævnte er ikke videre imponeret: ”Alternativet er ikke noget alternativ, det er konsulentbranchen på speed. (…) Alternativet er den horeunge, som bliver skabt, når elitære radikale, projektmagere og klimakonsulenter parrer sig og tror, at man kan lave politik på en helt ny måde. (…)” skrev David Troels Garby i netavisen piopio.dk den 27. november 2013,8 for blot at nævne en enkelt af de kritiske røster, der buede Alternativet ud før, de overhovedet kom ind. Alternativet blev hurtigt stemplet som et ”Cirkus-parti”9 med en ”Gøgler-konge”10 og et partiprogram så utopisk og visionært, at det aldrig ville kunne føres ud i livet. Hvis de nogensinde ville få mandater, var der i hvert fald ingen, der spåede dem nogen reel politisk indflydelse. Samtidig blev Elbæk i ”Uffes Alternativ” karakteriseret som naiv og som én, der ’ikke forstod gamet.’ (2015:del 2)

Listen over fejl og mangler ved Alternativet er lang. De har ingen kernesag som skaber interesse i befolkningen, organisationen er ikke forankret lokalt, der findes intet partiprogram, deres lederfigur er utroværdig og de har ingen økonomiske midler. Partiet fejler på samtlige parametre for, hvad det kræver at få succes som nystartet parti, vurderer valgforsker Robert Klemmensen i artiklen ”Ekspert: Alternativet har ikke en chance” på mx.dk den 28. november 2013.11 Selv forklarer Elbæk i ”Uffes Alternativ”: ”Der var mange, der skrev, at jeg ikke forstod det politiske spil på Christiansborg. Der var ingen, der stillede spørgsmålet ’måske er det fordi, jeg ikke vil den type politisk spil.’” (2015: del 2)

Selvom Alternativet fremstilles i medierne som et politisk eksperiment, som simpelthen er for useriøst, går partiet i gang med at bygge bro imellem befolkningen og Christiansborg ved at invitere til 20 politiske laboratorier. Ambitionen er at ”give demokratiet tilbage til folket”, og danskerne inviteres til at være med til at udvikle Alternativets politiske program igennem engagement og medejerskab, forklarer Elbæk i ”Uffes Alternativ” (2015: del 2). Det skal være startskuddet for en ny politisk dagsorden, herunder de folkelige politiske laboratorier, hvor politiske problemstillinger skal diskuteres og afvikles. Her kan alle komme med input. I praksis fungerer det sådan, at forslagene sorteres og overdrages til et ekspertpanel på forskellige !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!7!Der!kan!læses!mere!om!Alternativets!spæde!start!på!deres!hjemmeside!www.alternativet.dk!under!”Alternativets!historie.”!8!Piopio.dk!er!en!netavis!startet!af!Henrik!Sass!Larsen!og!Palle!Smed!i!2012.!Avisens!grundværdier!skal!findes!i!centrum_venstre!og!fundamentet!er!det!demokratiske,!socialistiske!idégrundlag.!!9!”Cirkusparti!på!vej!i!Folketinget”,!bt.dk!den!16.!maj!2015.!!10!David!Troels!Garby:!”Gøglerkongens!forventelige!farvel”!piopio.dk,!18.!september!2013.!11!Michael!Kristiansen!dømte!ligeledes!Alternativet!ude!i!Tirsdagsanalysen!på!TV2!Play!den!24.!februar!2015,!hvor!han!spåede,!at!Alternativet!aldrig!ville!nå!over!spærregrænsen.!

Page 9: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 6!

fagområder, forklarer Nilas Bay Foged, kandidat for Alternativet, i En Alternativ Begyndelse, om den organiske proces, hvor forslagene går fra bevægelsen ind i partiet. Det handler om at give noget tilbage til fællesskabet, og tanken er, at den enkelte får muligheden for at handle og gøre noget. (2013:61).

Alternativets ambitioner er store. Målet er, at de skal vælges i Folketinget med fire til otte mandater. Men inden da, skal der samles 20.000 underskrifter og skaffes en halv million kroner til finansiering af kampagneaktiviteter. (Hindkjær2013:177) Alt imens omverdenen tvivler på Alternativets værd og Elbæks omdiskuterede person, ruster partiets styregruppe sig til det første møde med pressen. Her holder partiet fast i, at de ikke vil underlægges en masterplan, så hellere anskues som et ”hippie-go-lucky-party” parti, som Elbæk formulerer det i ”Uffes Alternativ” (2015: del 2) Pointen er, at partiet vil noget andet. De skal vokse sig stærke i kraft af de folk, der har lyst til at være med og ikke ved at træde på andre. Sally Kallash, som var frivillig kampagnekoordinator, fortæller i En Alternativ Begyndelse: ”Uffe sagde, at det første mål var at skabe en folkebevægelse. Det andet var, at vi skulle skabe politisk innovation – en helt ny måde at lave politik på. Det var først hans tredje mål, at han skulle i Folketinget.” (2013:51) Det første udspil kritiseres i medierne for at mangle gennemslagskraft, og dommen er, at det vil forsvinde ud af vælgernes bevidsthed på ingen tid, skriver David Troels Garby i artiklen ”Et meget sært alternativ” på piopio.dk den 27. november 2013. Uden et egentligt partiprogram arbejder Alternativet ud fra seks kerneværdier, deres politik skal læne sig op af.12 Sideløbende kæmper Alternativets gruppe af frivillige for at få så mange vælgererklæringer, så de kommer over spærregrænsen og bliver opstillingsberettigede inden det kommende folketingsvalg. Efter halvandet års arbejde har Alternativet den 25. februar 2015 fået de 20.260 underskrevne vælgererklæringer.13 Dette vel og mærke uden penge, men med hjælp fra dedikerede, frivillige borgere. Partiet er sikret en plads i valgkampen og kan begynde kampagnearbejdet. Alternativet får tildelt listebogstavet Å i foråret 2015, og deres valgkampagne rulles ud. Stemningen omkring dem er stadig splittet: Nogen synes de er dybt latterlige, andre ser dem som et friskt pust. Rent strategisk kæmper de under valgkampen for at finde politisk fodfæste og vinde respekt i et traditionsbundet og bureaukratisk system, hvor de genopfinder deres egen struktur. Det betyder f.eks., at der dannes en todelt ledelse bestående af en bestyrelse og en politisk ledelse bestående af Elbæk, som har to talspersoner under sig.14 Selvom Alternativet kaldes et ’amatør-projekt, er valgkampagnen en succes. At Elbæk ikke ses som ’politikertypen’ viser sig også i de politiske dueller og partilederdebatter, der udspiller sig op til valget i foråret 2015. Elbæks retorik er afvæbnende, hvor de andres er hidsig. Det går godt for Alternativet, hvilket paradoksalt nok gør valgkampen rigtig svær: Alt, hvad Elbæk siger, bliver brugt imod ham i medierne, og før han har set sig om, florerer rygter om, hvorvidt Alternativet kunne finde på at vælte Thorning.15 Så selvom Alternativet har forsøgt at sætte sig ud over blokpolitikken, er de under valgkampen nødt til offentligt at melde ud, at de støtter den nuværende regering og dermed rød blok. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!12!Alternativets!kerneværdier!er!beskrevet!på!deres!hjemmeside!www.alternativet.dk!under!”Vores!værdier.”!!13!Søe,!Carl!Emil:!”Alternativet!har!samlet!støtte!nok!til!et!folketingsvalg,”!dr.dk!23.!februar!2015.!14!Hindkjær!2013:!205.!15”Uffes!Alternativ”!(2015:!del!2).!!

Page 10: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 7!

Den 18. juni 2015 kulminerer mange måneders hårdt slid. Trods dommedagsprognoser og kritiske ryster bliver Alternativet valgt ind i Folketinget med hele 9 mandater:16 ”Det’ crazy!” sagde Uffe Elbæk,17 og det var det også. For valgresultatet havde ingen politiske kommentatorer forudset, da der blev udskrevet Folketingsvalg 2015. Det blev en påmindelse for både modstandere og tilhængere om at der var et behov i befolkningen for alternativ politik og alternativ valgkamp.

1.2 Retorisk medborgerskab ”Retorik er samfundets kit,” skriver Lisa Villadsen i artiklen ”Retorisk medborgerskab” (2008). ”Vi kan ikke tænke demokrati uden at tænke retorikken med. (…) retorikken kan stadig bruges til at forklare og forbedre den offentlige debat i bredeste forstand.” (2008: 36) Pointen er, at retorik er langt mere end bare et redskab til at vinde indflydelse, men derimod forbindelsen mellem samfund og borger, idet retorikken netop kan bidrage til forståelsen af, hvad god offentlig debat er. Begrebet retorisk medborgerskab udspringer af diskussionen om, hvilken funktion samfundsdebat spiller i offentligheden, og hvordan man skaber rammerne for den bedst mulige offentlige debat. (Villadsen:2008) En ”medborger” er ifølge Villadsen den normgivende forventning, om at alle borgere har en rolle i samfundet og dermed også beføjelsen til at påvirke kollektive beslutninger. (2008:36) Christian Kock, der også har beskæftiget sig med retorisk medborgerskab, skriver i artiklen ”Fornuftig uenighed” (2008): ”Når man taler om den retoriske side af det at være medborger, er det mest nærliggende at tænke på det at komme til orde – få en stemme, en talerposition, et ord at skulle have sagt.”(2008:65) 18 Det forstår jeg således, at retorisk medborgerskab handler om borgernes aktive inddragelse i demokratiet f.eks. igennem en social bevægelse eller et politisk parti.

Retorisk medborgerskab er desuden blevet behandlet af bl.a. Robert Asen i artiklen ”A Discourse Theory of Citizenship” (2004), at han opfatter retorisk medborgerskab som en form for offentligt engagement, der står i opposition samfundets herskende magthierarkier. Han forklarer:

”Citizenship as a mode is also potentially unruly because it exceeds the control of authorities, institutions, or influental groups. Modes of citizenship need not to be sanctioned by ruling authroities, and they resist management and direction by those in power.” (2004:195)

Ud fra Asens perspektiv kan retorisk medborgerskab anskues som en måde at bryde med den gængse opfattelse af, hvordan man bør agere i den offentlige debat, hvilket jeg anskuer som en form for magtkritik, der bryder med decorum for god offentlig debatskik. Jeg forstår Asen

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!16!Set!på!WWW:!http://www.politiko.dk/valgresultat#/!!(den!9.!oktober!2015).!17!Elbæk!blev!nomineret!til!årets!sjoveste!citat!i!dansk!politik!i!december!2015.!Set!på!WWW:!http://www.politiko.dk/nyheder/afstemning_hvem_staar_bag_aarets_sjoveste_citat_i_dansk_politik!!(den!27.!december!2015).!18!Christian!Kock!bemærker!desuden!at!begrebet!”retorisk!medborgerskab”!er!kommet!mere!og!mere!på!dagsordenen!under!betegnelsen!”retorisk!agency.”!(2008:65)!

Page 11: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 8!

således, at forskellige holdninger og meninger er en vigtig del af demokratiet og den offentlige debat. Asen argumenterer desuden for, at man som retorisk kritiker skal undersøge hvor og hvordan, retorisk medborgerskab tager sig ud og i mindre grad hvad det er for derved at rette opmærksomheden mod processen og ikke så meget enkeltstående handlinger. Han uddyber:

”Inquiring into the how of citizenship recognizes citizenship as a process. From this perspective, citizenship does not appear in specific acts per se, but signals a process that may encompass a number of different activities.” (2004:191)

Med ovenstående citat in mente, synes Michael Warners teori om modoffentlighed i Publics and Counterpublics (2010) 19 interessant, idet han netop præsenterer et perspektiv på, hvordan normerne for offentlig deliberation brydes igennem en modoffentlighed. En modoffentlighed (eller counterpublic) skabes, når bevægelser stiller sig i opposition til offentligheden ved at stille spørgsmålstegn ved etablerede magthierarkier. Warner forklarer, at modoffentligheden minder om en form for subkultur, men at der er vigtige forskelle mellem de to. Han forklarer:

”A counterpublic, against the background of the public sphere, enables a horizon of opinion and exchange; its exchanges remains distinct from authority and can have a critical relation to power; its extent is in principal indefinite bacuase it is not based on demography but mediated by print, theater, diffuse networks of talkd, commerce, and the like.” (2010:56)20

Som Warner forklarer, aktiverer modoffentligheden en meningsudveksling, der adskiller sig fra offentlighedens etablerede magthierarkier, og som netop kan siges at have et samfundskritisk sigte. Modoffentligheden viser og udøver sin kritik ved at anvende alternative strategier for at blive hørt, hvorfor begrebet modoffentlighed synes interessant for dette speciale. Jeg forstår således Warners modoffentlighed som en alternativ form for samfundsengagement f.eks. udlevet og udført via sociale bevægelser, der herigennem demonstrerer, hvad de oplever som begrænsning for befolkningens muligheder for at engagere sig i samfundet. En modoffentlighed bryder med etablerede normer for at skabe polemik og opmærksomhed omkring deres sag og gør derved opmærksom på nødvendigheden af refleksion over samfundets givne normer. (2010:57) Det forstår jeg således, at en bevægelse potentielt kan indgyde sine ”følgere” retorisk handlekraft eller agency ved at bryde med decorum for samfundsengagement.21

Jeg forstår begrebet ”retorisk medborgerskab” som retorikkens evne til at tildele den enkelte samfundsborger muligheden for at deltage som ”debattør” i den offentlige demokratiske debat, og dermed også muligheden for at påvirke beslutninger f.eks. igennem magtkritik. Det betyder også, at !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!19!Michael!Warner!er!professor!i!engelsk!og!amerikanske!studier!på!Yale!University.!Han!har!udgivet!en!række!publikationer!med!udgangspunkt!i!fokusområderne!samfund,!offentligheden!og!sociale!bevægelser,!herunder!bogen!”Publics!and!Counterpublics”!(2010).!Her!berører!Warner!begrebet!”Counterpublics,”!som!jeg!refererer!til!som!modoffentlighed,!og!som!synes!relevant!!i!relation!til!sociale!bevægelser.!!20!Warner!tager!udgangspunkt!i!bevægelser!med!fokus!på!køn!og!seksualitet,!idet!disse!former!for!bevægelser!er!et!godt!eksempel!på!hvordan!en!bestemt!gruppe!mennesker,!kan!opfatte!et!samfunds!normer!som!begrænsninger.!Teorien!kan!dog!også!appliceres!til!andre!former!for!bevægelser!i!samfundet.!21!Når!jeg!benytter!begrebet!’agency’!henviser!jeg!her!til!Hoff_Clausen,!Isager!og!Villadsens!definition!fra!artiklen!”Retorisk!Agency.!Hvad!skaber!retorikken?”!(2005)!bragt!i!Rhetorica!Scandinavica!nr.!33,!s.!56_65.!

Page 12: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 9!

jeg tilslutter mig Kocks synspunkt om, at ”uenighed” er en vigtig del af udviklingen af deliberativ demokrati. Derfor synes ”retorisk medborgerskab” at udgøre en passende teoretisk ramme for mit speciale og min retoriske kritik af hvilke samfundsforestillinger og normer som Alternativet direkte eller indirekte kritiserer og hvad de tilbyder som alternativ.

1.3 Tekst og fokus Mit artefakt er sammensat på baggrund af overvejelser over, hvad der synes at udgøre et repræsentativt udsnit af Alternativets samlede kommunikation som modoffentlighed. Derfor har jeg udvalgt passager, som jeg synes, repræsenterer Alternativets kritiske synspunkter, og som dermed også kan siges at repræsentere Alternativets selvforståelse som et alternativ og en modoffentlighed. Alternativet som parti og social bevægelse er kendetegnet ved et stort antal tekster, både artikler produceret af andre, skriftligt materiale produceret af Alternativet og videomateriale. Bevægelsen er spredt ud over Danmark med storkredse i Københavns Omegn, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Bornholm, Sjælland, Østjylland, Nordsjælland, Nordjylland og København. Alternativet har desuden internationale ambassadører i Canada, Australien, Kroatien, USA, England, Sydafrika, Hong Kong og Sverige med det formål at videreformidle hvad, der rykker indenfor global udvikling, samle inspiration og springbræt for initiativtagere, der ønsker at etablere lokalafdelinger globalt.22 Bevægelsens aktiviteter spænder bredt og inkluderer alt fra en veletableret hjemmeside, interaktive sociale medier, politiske laboratorier og traditionelt partipolitisk arbejde, for bare at nævne et udsnit. Det er med andre ord svært at tage udgangspunkt i ét specifikt artefakt, som kan repræsentere Alternativet bredt, idet de mange små dele synes at være en del af en større kontekst. Men dette er netop forudsætning for den retoriske kritiker, som må sammensætte et meningsfuldt artefakt på baggrund af de fragmenterede bider, skriver Michael McGee i artiklen ”Text, Context and the Fragmentation of Contemporary Culture” (1990:288). Min rolle som retorisk kritiker er dermed at konstruere en tekst af fragmenter, som giver mening i en større kontekst og derved ”(…) inventing a text suitable for criticism.” (1990:288)

Jeg er desuden af den overbevisning, at et enkelt artefakt ville have begrænset min analyse, idet en del af mit formål er at påvise hvorledes Alternativet mestrer flere genrer og flere forskellige strategier. I dette tilfælde vil mine fragmenterede tekster bidrage til en overordnet forståelse for, hvordan partiet og bevægelsen fungerer som helhed.

1.3.1 Alternativet som samlet artefakt Da jeg i min analyse vil undersøge hvorledes Alternativet konstituerer en modoffentlighed til den nuværende politiske kultur, er mine artefakter udvalgt med henblik på om de:

1. Er offentligt tilgængelige, idet artefaktet skal afspejle hvordan Alternativet har samlet vælgere.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!22!Set!på!WWW:!http://alternativet.dk/ambassadorer/!(den!10.!november!2015)!

Page 13: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 10!

2. Siger noget om Alternativet som en modoffentlighed, dvs. deres forståelse af sig selv som en social bevægelse.

Disse overvejelser afspejles i mit valg af tekster, der dels siger noget om Alternativets selvfremstilling og strategier i opbyggelsen af bevægelse og parti, men som også er sammensat ud fra spørgsmålet om hvad, der får vælgere til at engagere sig, og hvorledes dette engagement fører til handling. Min sammensætning af artefakt består af skriftlige og visuelle fragmenter udvalgt på baggrund af ovenstående kriterier og med et formål om at anskue Alternativet ud fra kontekst og som en helhed. Følgende en samlet præsentation af det udvalgte materiale, der udgør mit samlede artefakt:

Page 14: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 11!

A. Manifest (2012)

Manifestet er offentligt tilgængeligt og ligger på Alternativets hjemmeside www.alternativet.dk. Manifestet er udvalgt som en del af artefaktet, idet det udgør noget af Alternativets allertidligste politisk materiale fra Alternativets offentliggørelse i 2012.23Manifestet er interessant, fordi det markerer overgangen fra bevægelse til parti. Ifølge Burke bliver det politiske manifest til idet bevægelsens formelle eller uformelle leder fordømmer den eksisterende samfundsorden eller struktur og udkaster en vision om en ny og bedre orden som gruppens ståsted, der f.eks. kan manifesteres i et program, en proklamation, et manifest eller lign.24 Manifestet kan derfor ses som

Et manifest danner traditionelt set rammen et led i en strategi om at etablere sig som bevægelse. for en bestemt gruppes (f.eks. et politisk parti) tilkendegivelser, holdninger og mål.25

Mere specifikt kan Alternativets manifest i sin udformning (ikke ideologi eller indhold) sammenlignes med ”Det Kommunistiske Manifest,” et politisk-ideologisk skrift der gør op med hidtidige idéretninger og anses som et grundlæggende dokument i opbygningen af arbejderbevægelsen. Manifestet har udviklet sig siden de første spæde tanker i 2012 til skrivende stund i 2016, men temaer såsom klima-krisen og skabelsen af en ny politisk kultur igennem involvering er det samme.

Når jeg omtaler manifestet, vil det blive citeret direkte som Manifestet + linje. Manifestet kan findes under BILAG A.

B. Alternativets åbningstale i Folketinget (2015) Alternativets første åbningstale i Folketinget findes på alternativet.dk både som video og tekst. Den 6. oktober 2015 åbnede Folketinget traditionen tro ved Statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale. Den 8. oktober 2015 fulgte resten af partierne trop til den årlige åbningsdebat. Her afholdt Alternativets ordfører 26 Rasmus Nordqvist Alternatives første åbningstale i Folketinget. Åbningstalen skiller sig ud som genre, idet det er den eneste tale, der er fastsat i grundlovens § 38.1 Traditionelt set handler åbningstalen både om rigets nuværende situation og de fremtidige tiltag, der ligger regeringen på sinde. Der er desuden tradition for at de partier der er repræsenteret i Folketinget holder en åbningstale efterfølgende. Åbningstalen er en interessant del af mit artefakt idet den udgør Alternativets første formelle deltagelse i åbning af Folketinget. På indholdssiden er talen kendetegnet ved et metaforisk, levende og visionært sprogbrug, en udbredt brug af patos og logos appeller. Ydermere bryder talen med den traditionelle åbningstale via sin todelte form, som både indeholder den klassiske oppositionstale (den traditionelle deliberative tale) og derefter en appel om samarbejde på tværs af alle partier i hele Folketinget (den rosende deliberative tale). Dette vil jeg komme nærmere ind på kapitel 3. I opgaven vil jeg omtale talen som ”åbningstalen.” Talen kan findes under BILAG B.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!23! !Hindkjær!2013:!11824! !Roer!2015:!38525!Definitionen!på!”manifest”!og!”det!kommunistiske!manifest”!findes!på!denstoredanske.dk,!(den!7.!januar!2016).!26!På!Folketingets!hjemmeside!er!Rasmus!Nordqvist!præsenteret!som!erhvervsordfører,!EU_ordfører,!forbrugerordfører.!iværksætterordfører,!kulturordfører,!politisk!ordfører!og!udenrigsordfører.!(den!25.!januar!2016)!

Page 15: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 12!

C. Alternativets partiprogram, kapitel 2: En ny politisk kultur (2014) Alternativets partiprogram blev offentliggjort den 12. maj 2014 og er offentlig tilgængeligt på alternativet.dk. Et partiprogram er traditionelt set det officielle dokument, hvori et politisk parti har klarlagt sin vision for samfundsudviklingen og dermed også sin forståelse for samfundet.

Alternativets partiprogram består af otte kapitler, der alle omhandler Alternativets mærkesager: Danmark, det bedste land for verden, En ny politisk kultur, Miljømæssig bæredygtighed, Social bæredygtighed, Økonomisk bæredygtighed, Uddannelse og livslang nysgerrighed, Kunst og kultur og Iværksætteri og social opfindsomhed. Et partiprogram er interessant retorisk, idet det indeholder hvad Burke kalder konstitutiv retorik og derfor er interessant for den retoriske kritiker.27

Da Alternativets partiprogram er 54 sider langt, har jeg udvalgt kapitel 2: En ny politisk kultur, idet jeg mener, at dette kapitel i særdeleshed er repræsentativt for hvorledes Alternativet ønsker at etablere sig som en modoffentlighed. Partiprogrammet kan ses som et led i en strategi om at manifestere sig som politisk bevægelse, der vil noget andet end det eksisterende.

Partiprogrammet er et interessant politisk dokument ift. dette speciale, idet det, som Alternativet formulerer det, er ”(…) resultatet af et helt særligt politisk og demokratisk eksperiment. Programmet er et interessant koncept og en ”stærk fælles politisk platform,” idet Alternativet med sine politiske laboratorier har åbnet op for en helt ny grad af borgerinddragelse og inviteret alle til at bidrage, så længe de kan stå inde for partiets værdier: Mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati, samt partiets politiske retning og ambition: En seriøs bæredygtig omstilling af Danmark. Flere end 700 mennesker har deltaget med skriftlige og mundtlige bidrag til grundmaterialet af programmet, hvorfor programmet bogstavelig talt afspejler Alternativets vision om et mere involverende demokrati, skriver Alternativet i programmets introduktion.

Partiprogrammet kan findes under BILAG C.

D. Alternativets valgvideo: ”Der er brug for nye tanker.” (2015)

Alternativets valgvideo 2015 kan findes offentligt på både Alternativets hjemmeside og videodelingshjemmesiden YouTube. I videoen møder vi fem af Alternativets spidskandidater, heriblandt Uffe Elbæk, Christian Poll, Josephine Fock, Rasmus Nordqvist og Niko Grünfeld. Fælles for deres fremtræden er, at de alle er portrætteret som ”gøglere” ved linedans, jonglering etc. Videoen er holdt i sort/hvid og er karakteristeret ved brugen af selvironi og humor som strategi og synes repræsentativ for Alternativets demonstration af, at de er klar til at benytte alternative strategier for at komme til orde.

Videoen illustrerer Alternativet selvironiske distance til den massive kritik og latterliggørelse, de modtog allerede, da de tog de første spæde skridt ind på den politiske scene. I stedet for at tabe ansigt tog de kritikken på sig og fik den vendt den til deres egen fordel igennem ”strategisk omvending.” Samtidig fungerer den alternative valgvideo som et overodnet implicit argument for at Alternativet er et alternativ til den nuværende politiske scene. Dette bliver uddybet i kapitel 3. Jeg refererer til videoen som ”Alternativets valgvideo.”

Valgvideoen findes transskriberet under Bilag D. Link til video er i litteraturlisten.

Video og hjemmesider er aktive per 29. januar 2016.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!27! !Roer!2014:!378.

Page 16: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 13!

1.4 Motivation og teoretisk ramme Min motivation for at undersøge Alternativet skal netop findes i en undren over, hvordan man balancerer i krydsfeltet mellem parti og bevægelse for derved at komme til orde i den offentlige debat. Jeg mener, at Alternativet kan ses som en usædvanlig måde at skabe opmærksomhed omkring en politisk sag på, idet de med deres alternative strategier netop har sprængt rammerne for, hvad der normalt er passende indenfor politisk kultur og offentlig debat, og herunder skabt en bevægelse, der fordrer forandring og handling. Derfor finder jeg Alternativet retorisk interessant. Jeg arbejder ud fra følgende tese:

En stor del af Alternativets succes skyldes deres evne til at konstituere sig som en social bevægelse igennem utopien om et mere involverende demokrati og brugen af alternative strategier.

Mens retorisk medborgerskab udgør den teoretiske ramme for dette speciale, tager min analyse og undersøgelsen af min tese udgangspunkt i teori om sociale bevægelser og konstitutiv retorik; jeg anvender herunder begreberne first persona og second persona 28 for at undersøge hvilke strategier, der synes konstituerende for Alternativet. Jeg benytter fremadrettet den danske oversættelse af begreberne, første persona og anden persona. Jeg vil desuden anvende begrebet ”retorisk medborgerskab” for at undersøge, hvordan Alternativet skaber muligheden for et alternativ til den i samfundet herskende politiske kultur. Med udgangspunkt i teorierne undersøger jeg spørgsmålene:

• Hvordan folder fortællingen om Alternativet sig ud? • Hvilket publikum konstituerer modoffentligheden Alternativet? • Hvilke strategier anvender Alternativet for at konstituere en modoffentlighed?

Min undersøgelse af Alternativet som social bevægelse kan og skal tjene to primære formål. For det første, skal den skabe en indledende forståelse af de grundlæggende og generelle træk ved en social bevægelse og Alternativets rolle i en sådan bevægelse. For det andet, skal den identificere, hvad det er for samfundsforestillinger og normer, som Alternativet igennem deres sociale bevægelse direkte eller indirekte kritiserer, og hvad de tilbyder som alternativ.

1.5 Retorisk kritik – metodiske overvejelser Den retoriske kritikers rolle i en ideologisk kritik har længe været omsdiskuteret og i sin artikel “The Ideological Turn in Modern Criticism” (1983) tager Philip Wander diskussionen op igennem en kritik af Forbes Hills kritiske ståsted. Debatten omhandler den retoriske kritikers rolle i forhold

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!28!Når!jeg!vælger!ikke!at!inddrage!begrebet!third%persona!i!min!analyse,!skal!det!forklares!som!et!spørgsmål!om!pladshensyn.!Jeg!!benytter!derimod!begrebet!i!opgavens!diskussion,!idet!jeg!mener!at!det!er!interessant!at!undersøge!hvordan!de!konstituerende!strategier!også!kan!virke!ekskluderende.!!

Page 17: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 14!

til sit analysemateriale fra det daværende Central States Speech Journal 1983-1984, som udspillede sig mellem Forbes Hill og Karlyn Kohrs Campbell tilbage i 1972.29 Wander mener, at det derfor er kritikerens rolle at gennemskue eksklusioner og magtstrukturer i en tekst, og at formålet med en retorisk kritik derfor er at: ”(…) bent on unmasking rhetoric.” (1983:4) Ifølge Wander bør kritikeren undersøge de ideologiske sider af den tekst, idet de afspejler den historiske eller politiske kontekst og dermed hele pointen ved at drive en retorisk kritik.30 Ifølge Wander kan en retorisk kritik blotlægge, hvordan et kollektiv positionerer sig selv i offentligheden med et formål om at skabe handling og dermed bedre vilkår. (1984:206)

Fremgangsmåden for denne retoriske kritik er inspireret af James Jasinksis ”conceptually oriented criticism,” herefter benævnt begrebsorienteret kritik,31 fra artiklen ”The Status of Theory and Method in Rhetorical Criticism.” Jasinski forklarer, at en begrebsorienteret kritik er abduktiv, modsat den metodebaserede kritik, som ifølge Jasinski er deduktiv. Jasinski mener, at man vha. metoden undgår at applicere teorien, idet materialet i den begrebsorienterede kritik er udgangspunkt for udvælgelsen af teori således, at materialet er styrende for teorien og ikke omvendt. (2001:256). Jasinski forklarer: ”What I want to refer to as conceptually oriented criticism, however, proceeds more through a process of abduction which might be thought of as a back and forth tacking movement between text and the concept or the concepts that are being investigated simultaneously.” (2001:256) Begrebsorienteret kritik betyder i praksis, at jeg igennem en nærlæsning af mit artefakt undersøger Alternativet som en retorisk handling, hvor teori, metode og artefakt gensidigt belyser hinanden i samspil med mine observationer som kritiker. Formålet er at opnå en større forståelse af anvendte begreber og teori i samspil med en større forståelse for artefaktet. Udvælgelsen af mit artefakt er således foregået igennem tekstnedslag i mit analysemateriale, som kan siges at være konstituerende for Alternativets selvfremstilling, deres etablering af en modoffentlighed og deres konstitutive strategier.

Dette har udmøntet sig i tre overskrifter, som udgør tre delanalyser: Alternativets selvfremstilling, Fortællingen om Alternativet og Konstitueringen af alternative aktivister. Jeg håber, at jeg igennem dette speciale kan bidrage yderligere til konkretisering af begrebet ”retorisk medborgerskab” som ramme for en retorisk kritik. Min ambition er, at denne opgave igennem en undersøgelse af Alternativets konstituerende strategier kan bidrage til en bredere forståelse af, hvordan normerne for inddragende demokrati i vores politiske kultur kan siges at udfordres nu og fremadrettet.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!29!Debatten!udspillede!sig!i!Quarterly!Journal!of!Speech!(1972)!vol.!58,!nr.!4!30!Wander!står!dermed!i!opposition!til!de!kritikere,!repræsenteret!af!f.eks.!Forbes!Hill,!der!ikke!mener!at!kritikeren!bør!forholde!sig!til!de!ideologiske!sider!af!en!tekst,!idet!dette!kan!føre!til!misforståelser.!Hele!diskussionen!omkring!formålet!ved!at!udøve!en!ideologisk!kritik!kan!læses!i!Central!States!Speech!Journal!(1983)!vol.!34,!nr.!1+2,!samt!Central!States!Speech!Journal!(1984)!vol.!35,!nr.!1+3.!(Har!siden!heddet!”Communication!Studies!siden!1989).!31!Den!begrebsorienterede!kritik!er!Lisa!S.!Villadsens!oversættelse!af!James!Jasinskis!concept%oriented%criticism,%som!hun!fremlægger!i!kapitlet!”Retorisk!Kritik”!!i!Retorik!Teori!og!Praksis!(2009)!

Page 18: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 15!

1.6 Specialets dele Denne indledning udgør specialets kapitel 1 som efterfølges af kapitel 2, hvori jeg redegør for Alternativet som en modoffentlighed, idet jeg mener, at ”bevægelsen” er konstituerende for Alternativet som helhed. Jeg mener nemlig, at bevægelsen er en stor del af Alternativets selvforståelse, hvorfor det giver mening at undersøge Alternativets retoriske funktion som Modoffentlighed. Jeg inddrager løbende Herbert W. Simons, Hanne Roer og Silas Harrebye.

I Specialets kapitel 3 foretager jeg en begrebsorienteret fortolkende retorisk kritik udgøres kapitlet af både en introduktion og diskussion af den udvalgte teori, samt min analyse og fortolkning af Alternativet som en modoffentlighed. Hensigten er, at begreber, teori, analyse og fortolkning bruges i samspil, for derved at få en større forståelse for både teori og artefakt. Kapitlet falder i tre dele: Alternativets selvfremstilling, tager udgangspunkt i Roger D. Cherry (1988); Fortællingen om Alternativet; tager udgangspunkt i Edwin Black (1970) for at undersøge Alternativets idealvælger; Konstitueringen af alternative aktivister tager udgangspunkt i Maurice Charland (1987) for at undersøge Alternativets konstituerende strategier. Derudover vil jeg løbende inddrage andre teoretikere, herunder: Judith Butler, John. C. Meyer, Silas Harrebye, Lloyd F. Bitzer, Charlotte Jørgensen & Merete Onsberg, Lea Ceccarelli, Lisa Villadsen, Marie Lund, Aristoteles, Karen Lisa Goldschmidt Salamon og Michael Warner.

Kapitel 4 udgør specialets diskussion, hvori jeg vil diskutere Alternativets potentiale og begrænsninger som en retorisk modoffentlighed, herunder hvad et initiativ som Alternativet kan have af betydning for begrebet retorisk medborgerskab. Jeg inddrager undervejs Philip Wanders tredje persona.

Jeg runder specialet af med konklusion og perspektivering i kapitel 5 .

Page 19: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 16!

KAPITEL 2

2. Bevægelsen

2.1 Kan et parti være en social bevægelse? Min tese er, at ”bevægelsen Alternativet” synes konstituerende for Alternativet som helhed. Derfor synes en undersøgelse af Alternativet som modoffentlig at danne en passende ramme omkring min overordnede undersøgelse af, hvordan Alternativet skaber mulighed for at ændre den nuværende politiske kultur. De fleste danskere kender partiet Alternativet, men Elbæk selv og Alternativets inderkreds betragter sig som aktivister og som en social bevægelse, hvoraf partiet er en del af denne. Elbæk forklarer i En Alternativ Begyndelse (2013):

”Alternativet er en bevægelse,” siger Elbæk. ”Så vi er ikke et politisk parti?” spørger Toftdal. ”Jo, svarer Elbæk. Partiet er en del af bevægelsen.” (2013:256)

I følgende afsnit vil jeg præsentere og diskutere de teorier, som danner udgangspunkt for min fortolkning af Alternativets retoriske funktion som en modoffentlighed. Jeg vil indledningsvis definere begrebet ”sociale bevægelser” og derefter frembringe en karakteristik af Alternativet som en social bevægelse. Min fremgang er inspireret af Herbert W. Simons’ artikel ”Requirements, problems and Strategies: A Theory of Persuasion for Social Movements,” (1970) og hans beskrivelse af de karakteristika, der kendetegner sociale bevægelser. Jeg supplerer med Hanne Roers fortolkning af Burke fra hendes kapitel ”Dramatisk, pentadisk kritik” i Retorikkens Aktualitet (2014). Derudover benytter jeg Silas Harrebys kapitel om ”Globale sociale bevægelser” (2015) samt hans artikler ”The ambivalence of creative activism as a reorganization of critique” (2015) og ”Global Civil Society and International Summits: New Labels for new Types of Activism at the COP15” (2011).

Det synes nærliggende at nævne, at Simons er burkeanere (dvs. tilhængere eller disciple af Burke), mens Harrebye er sociolog. Hvor Harrebye mener, at sociale bevægelser ikke har nogen officiel lederfigur der kan stilles til regnskab (2015)32, spiller lederen en vigtig rolle hos Simons og andre burkeanere33, som bl.a. går på, at man ikke kan mobilisere sig som bevægelse, hvis man ikke har én eller flere ledere. Det synes efter min mening relevant at inddrage begge teoretiske synspunkter, selvom de er modstridende. Jeg finder Harrebye interessant af flere årsager. Dels

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!32!Harrebye!mener!ikke!at!man!kan!blive!”formelt”!leder!af!en!bevægelse!og!der!findes!derfor!heller!ikke!nogen!”formel”!leder,!man!kan!stille!til!regnskab.!Jf.!Harrebye!(2015)!s.!130.!33!Smith!et.!al.!anerkender!at!lederbegrebet!er!kompliceret!i!sociale!bevægelser,!men!argumenterer!for,!at!sociale!bevægelser!ikke!kan!eksistere!uden!en!leder:!”If!a!social!movement!were!truly!leaderless,!who!would!take!the!lead!in!creating!ideologies,!initiating!and!maintaining!publications!and!websites,!dealing!with!the!media,!raising!funds,!organizing!demonstrations!and!conferences,!speaking!on!behalf!of!the!cause!(…)!and!sustaining!the!movement!through!years!of!protest?”!(2012:113_114)!!

Page 20: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 17!

fordi Harrebye anlægger en mere diskuterende teoretisk vinkel, men også fordi hans definition af kreative aktivistiske strategier, synes rammende for de strategier Alternativet benytter i deres konstituering af bevægelsen, hvilket jeg vender tilbage til i analysen. Jeg benytter desuden sociologen Michael Warners bog Publics and Counterpublics (2010).

2.2 Et institutionelt alternativ i en institution For at kunne vurdere en bevægelse, må vi først definere den. Simons (1970) artikel omhandler netop sociale bevægelsers retoriske funktion, hvorfor det synes oplagt at begynde med hans definition:

”A social movement may be defined, (…) as an uninstititionalized collectivity that mobilizes for action to implement a program for the reconstitution of social norms and values.” (1970: 3)

At sociale bevægelser er ”ikke-institutionelle” forstår jeg således, at de er frie af de magthierarkier, normer og handlemuligheder, som dikterer, hvordan vi handler i samfundet, på arbejdspladsen eller overfor hinanden. De ikke-institutionelle sociale bevægelser står i opposition til den traditionelle anskuelse af bevægelser som institutionelle34 og må anvende alternative strategier for at komme til orde og dermed rekonstruere ”normerne” for vores samfund. Et interessant paradoks er derfor, at Alternativet bevæger sig på kanten af de to definitioner, som et parti i en social bevægelse (Hindkjær 2013: 256). I relation til ovenstående teori, vil jeg plædere for, at Alternativet skiller sig ud som noget ikke-institutionelt i en institutionel ramme, idet partiet siden sin spæde start bevidst har holdt sig ude af de etablerede, ”normale” procedurer og magthierarkier, som andre danske politiske partier er en del af. På samme tid er Alternativet trådt ind på den politiske scene som et politisk parti og som deraf uomtvisteligt er underlagt normer og regler, som gør sig gældende i Folketinget. Jeg vil i løbende i analysen redegøre for, hvorledes Alternativet konstituerer sig som en bevægelse og vende tilbage til paradokset i min diskussion.

2.2.1 At sprænge rammerne med kreative strategier Alternativets alternative strategier udleves bl.a. igennem etableringen seks debatdogmer, som forpligter Alternativets politiske medlemmer til at tale deres politiske modstandere op og som har til formål at ”mindske støjen og sætte fokus på det politiske indhold.”35 Dogmerne inkluderer bl.a.: ”Vi vil lytte mere, end vi vil tale og vi vil møde vores politiske modstandere, der hvor de er” eller ”Vi vil indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl.” Det er kendetegnende for Alternativets offentlige fremtræden, at retorikken er venligsindet og kompromissøgende kontra den gængse hårde og konfronterende politiske tone. Alternativet har

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!34!Christensen,!Søren!&!Jensen,!Povl_Erik!Daugaard!(2001):!”Kontrol!i!det!stille!–!om!magt!og!ledelse,”!!s.!93!35!Alternativets!debatdogmer:!http://alternativet.dk/de_seks_debatdogmer/!(den!3.!januar!2015)!

Page 21: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 18!

ligeledes seks kerneværdier, som ”(…) konstante pejlemærker, synlige i det daglige politiske arbejde.” Kerneværdierne findes på Alternativets hjemmeside og inkluderer: mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati. De skriver bl.a.:

”Gennemsigtighed. Alle skal have mulighed for at se os over skulderen – både på gode og dårlige dage.”36

Disse debatdogmer og kerneværdier kan aflæses som Alternativets rettesnor i deres politiske materiale og offentlige fremtræden. Alternativets politiske leder og galionsfigur Uffe Elbæk gør f.eks. en dyd ud af at ”udfordre magtens sprog,” og som en artiklen ”Oprøreren forklædt som højskolelærer” bragt på politiko.dk den 28. maj 2015 formulerer det: Han deltager gerne i politiske arrangementer i uformel påklædning iført sweatshirts påtrykt partiets værdier, som en modpol til den klassiske habit. Med sin uformelle stil udfordrer Elbæk i bogstaveligste forstand ”den mandlige partilederuniform”, og signalværdien er ikke til at tage fejl af. Elbæk er lige præcis alternativet til dem, han står overfor, som repræsenterer den kultur, han ønsker at ændre. At Alternativet er trådt ud af de etablerede normer og magthierarkier, er hovedsagligt kommet til udtryk ved deres anderledes uformelle organisering som parti,37 hvor inputs fra borgerne igennem politiske laboratorier og workshops har afspejlet sig direkte i partiprogrammet, men også deres offentlige fremtræden før og under valgkampen 2015. På den måde har Alternativet brudt ”normen” for, hvordan man agerer indenfor en institutionel, politisk ramme. De kreative strategier kommer bl.a. til udtryk i mine udvalgte artefakter, hvilket vil jeg uddybe i kapitel 3.

2.2.2 Fredelige demonstrationer En bevægelse kræver lidt mere end bare en ”fælles identitet”, og Harrebye forklarer i kapitlet ”Globale sociale bevægelser”(2015), at de, der rent faktisk formår at skabe en social bevægelse, er dem, der tør at opponere offentligt, idet de har de ressourcer og den troværdighed, der skal til: ”Når de sociale bevægelser fungerer bedst, demonstrerer de altså ikke kun imod noget, de demonstrerer også, hvordan verden kan blive et bedre sted at leve for os alle sammen.” (2015:50) Det tolker jeg således, at sociale bevægelser eller modoffentligheder ikke opstår ud af ingenting, men vokser ud af en skjult kritik, der kan have ulmet i et samfund i årevis. Når denne kritik bringes op til overfladen, opstår muligheden for et opgør med noget, som mange er trætte af, men som ingen endnu har sagt højt. Med henvisning til Radius Kommunikations Troværdighedsanalyse 2015: ”Danskernes tillid til politikere sætter ny bundrekord” bragt den 22. november 2015 på radiuskommunikation.dk, mener jeg godt, at kunne argumentere for, at en

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!36!Alternativets!kerneværdier:!http://alternativet.dk/vores_vaerdier/!(den!3.!januar!2015)!37!Hos!Alternativet!har!man!det!modsatte!af!topstyring.!Alt!skal!vedtages!på!demokratisk!vis!og!intet!dømmes!ude!på!forhånd.!Det!betyder!i!praksis!at!mere!end!700!personer!har!været!med!til!at!skrive!partiets!partiprogram.!I!artiklen:!”Det!er!en!god!dag.!Jeg!tror!på!det”!bragt!på!Politiko.dk!den!27.!februar!2015!udtalte!Elbæk:!”Vi!ville!bygge!det!hele!op!nedefra.!(…)!vi!træffer!beslutningerne!på!en!anden!måde!en!sådan,!som!det!normalt!sker!på!Christiansborg.!!!

Page 22: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 19!

kritik har ”ulmet” i det danske samfund. Alternativet bringer kritikken op til overfladen igennem flere forskellige strategier, heriblandt i deres partiprogram, hvor de bl.a. beskriver en ny politisk kultur og ligeledes i deres manifest. Men kritikken findes også i en mere implicit og indforstået kritik som f.eks. deres valgplakater ”…DER ER OGSÅ ALTERNATIVET”, samt Elbæks ”fredelige demonstrationer”, som eksempelvis da han gik på talerstolen i Folketinget den 27. januar 2014 i anledning af modstanden mod salget af DONG til Goldman Sachs iført en sweatshirt med trykket ”Katastrophe” som en stille protest mod regeringen.38 Eller da han var til spørgetime i Folketinget den 24. marts iført en sweatshirt med trykket ”Gennemsigtighed,” som underbyggede Alternativets budskab om at mindske afstanden mellem borgerne og Borgen og partierne imellem.

2.2.3 Manifestet Alternativets politiske manifest udgør et godt eksempel på fortællingen om Alternativet som bevægelse. Det er længselsfuldt og drømmende med formuleringer som ”en politisk idé” og ”en livskraftig global forandringsbølge”. Ifølge Kenneth Burke, kan en bevægelses vision bl.a. siges at oprinde fra et manifest. Jeg henter inspiration hos Kenneth Burkes med hjælp fra Hanne Roers petadiske kritik af Enhedslistens principprogram i Retorikkens Aktualitet (2014). Kenneth Burkes pentade handler som bekendt om at finde afsenders motiv for dermed at kunne fastslå ideologien bag. Burkes tænkning bunder i ideen om, at menneskets liv er drevet af mål, midler og motiver. Menneskets behov for selvkontrol og perfektionering, forklarer Hanne Roer i Retorikkens Aktualitet (2014), medfører en oprørstrang. Dette fører til fald, kærlighedens koder sprænges og følelsen af skyld vokser i takt med den manglende dyd. Efter ’faldet’ står mennesket alene, adskilt fra den eksisterende orden: ”Men da mennesket ikke kan bære skyld, begynder det at drømme om en ændring, en forløsning, en utopi. Således drevet af ønsket om en ny mytisk orden bevæges mennesket (…) til at råbe ’nej’ til den eksisterende orden og profetere en ny.” (2014:384) Dette er en del af sociale bevægelsers spæde start, som netop udspringer af bevægelser mod det gode og ønsket om at rense sig fra skylden (2014:384). Bevægelsens formelle eller uformelle leder fordømmer den eksisterende orden og udkaster en vision om en ny og bedre orden som gruppens ståsted, der kan manifesteres i et program, en proklamation, en deklaration, et manifest eller lign.

Men opstand og deltagelse starter ikke med et program eller en politisk strategi, bemærker Harrebye i artiklen ”Global Civil Society and International Summits: New Labels for new Types of Activism at the COP15” (2015). Sociale bevægelser er emotionelle bevægelser, og det springende punkt er, når følelser samler folk igennem offentligt engagement, som indgyder bevægelsen retorisk handlekraft. (2015:134) Alternativets evne til at indgyde sine medlemmer retorisk handlekraft vil jeg vende tilbage til, men på nuværende tidspunkt blot fastslå, at jeg anser Alternativet som en social bevægelse.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!38!Kan!ses!på!alternativets!hjemmeside:!http://alternativet.dk/katastrophe/!(den!28.!januar!2016)!

Page 23: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 20!

KAPITEL 3

3. Analyse af Alternativets alternative strategier Den følgende analyse vil falde i tre dele, som alle skal bidrage til at kaste lys over min tese om at Alternativet har taget alternative strategier i brug og skabt en bevægelse som et led i konstruktionen af en ny politisk kultur. Jeg vil belyse ovenstående ved at undersøge de mekanismer, der kan siges at være konstituerende for Alternativet som parti og social bevægelse. Jeg vil desuden undersøge, om Alternativets kommunikative strategier er effektive, og hvordan Alternativet indgyder handlekraft. Kapitlet består af tre delanalyser, som udgøres af nærlæsninger af mine artefakter, henholdsvis Alternativets partiprogram kapitel 2: ”En ny politisk kultur” (2014) Alternativets politiske manifest (2012), Alternativets første åbningstale i Folketinget (2015) og valgvideoen ”Der er brug for nye tanker” (2015). Analysen foretages som en begrebsorienteret fortolkende kritik, som beskrevet i specialets indledning. Det betyder i praksis, at teori og begreber præsenteres og anvendes løbende i takt med analysens fremgang. Jeg arbejder ud fra tre overordnede temaer:

Alternativets selvfremstilling: I første delanalyse undersøger jeg Alternativet og Elbæks selvfremstilling med udgangspunkt i teori af Roger D. Cherry (1988) for derved at belyse hvilket billede af afsenderen, der kommer til udtryk igennem teksten. Formålet er at påvise hvad Alternativet fremstiller som samfundets påtrængende problem, og hvordan de som en del af denne selvfremstilling argumenterer for, hvorfor vi skal i en ny politisk retning.

Fortællingen om Alternativet: Anden delanalyse tager afsæt i Alternativets idealvælger for derved at levere en karakteristik af det retoriske publikum. Jeg vil undersøge, hvem Alternativet taler til og hvordan med udgangspunkt i Edwin Blacks teori om den anden persona (1970). Jeg supplerer løbende med Marie Lunds kapitel ”Retorisk publikum” (2014).

Konstitueringen af alternative aktivister: Tredje delanalyse undersøger de strategier, der kan siges at være konstituerende for fortællingen om Alternativet som en modoffentlig. Til formålet tager jeg udgangspunkt i Maurice Charlands teori om konstitutiv retorik (1987), Judith Butlers teori om performative ytringer (2007), samt John C. Meyer (2000) om humor og Silas Harrebyes artikel om den kreative aktivist (2011).

3.1 Første delanalyse: Alternativets selvfremstilling For at kunne bevæge mig tættere på en besvarelse af min overordnede tese om, at Alternativets succes kan tilskrives deres evne til at konstituere sig selv som en bevægelse, bliver jeg nødt til først at identificere, hvem Alternativet er som modoffentlighed, og hvad de ønsker at ændre. Det

Page 24: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 21!

gør jeg ved at foretage en persona-analyse af Alternativets selvfremstilling og identificere det påtrængende problem, som Alternativet søger at løse. Til formålet tager jeg udgangspunkt i begrebet ”persona,” idet jeg mener, at en nærlæsning af mit udvalgte artefakt, samt Alternativet og Elbæks fremtræden i medierne generelt, antyder at partiet og dets politiske leder har fremstået med et image, som det politiske etablissement og medierne ikke har haft meget respekt for. Min antagelse er, at Alternativet og Elbæk hænger sammen som to uadskillelige størrelser, hvilket tydeligt ses i mediernes fremstilling af Elbæk, der som stifter af Alternativet fremstår som en personificering af partiet. Min tese er, at Alternativets persona-fremstilling influerer Elbæks etos som politiker og vice versa. Det er derfor min hensigt at anskueliggøre hvilken persona, der optræder i mit udvalgte materiale og derved tegne et billede af, hvordan Alternativet og Elbæk har ønsket at fremstå som modoffentlighed, og hvordan de modtages. Analysen trækker tråde ind i anden og tredje delanalyse, hvor jeg undersøger hvilken betydning personaen har haft for det publikum, de påtaler, og den handlekraft de indgyder igennem deres konstitutive strategier.

Til formålet tager jeg udgangspunkt i to dele af artefaktet. Først undersøger jeg Alternativets partiprogram kapitel 2: ”En ny politisk kultur”, som er interessant, idet det netop er partiets officielle dokument, hvor samfundsvision og idealistiske løsninger på samfundets problemer er nedfældet.39 Af samme årsag består partiprogrammet af mange håndfaste, persona-opbyggende argumenter, der ligeledes kan anskues som en del af partiets selvfremstilling. Derefter vender jeg blikket mod Alternativets første åbningstale, som blev afholdt af Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist den 8. oktober 2015, to dage efter statsministerens åbningstale den 6. oktober 2015. Inden jeg benytter personabegrebet, er det nødvendigt først at fastslå, hvordan Roger D. Cherry har forholdt sig til både etos- og personabegrebet.

Jeg opridser efterfølgende Alternativets opfattelse af den politiske kultur før og under valgkampen for at kunne undersøge selvfremstillingen ud fra en kontekst og vurdere Alternativet som en helhed. Netop derfor supplerer jeg analysen af tekstens persona med Lloyd F. Bitzers ”The Rhetorical Situation” (1968)40 for at påvise hvad Alternativet anskuer som et exigence. For som Cherry pointerer, er en undersøgelse af forfatterens selvfremstilling netop interessant i forhold til den overordnede forståelse af publikum og den retoriske situation, fordi personabegrebet er situationsbestemt. Det betyder, at en forståelse af selvfremstillingen også hænger sammen med en forståelse af hvordan den retoriske situation konstrueres. (1988:252) Cherrys personabegreb skal først og fremmest hjælpe mig med at belyse den persona, der aftegner sig i teksten via en argumentations- og stilistisk analyse. Jeg benytter derfor også Toulmins argumentationsmodel til at undersøge de vigtigste argumenter for, hvorfor vi skal i en ny politisk retning.41

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!39!Definitionen!på!et!partiprogram%er!fundet!på!WWW:!http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/partiprogram!(Den!25.!december!2015)!Partiprogrammet!kan!efter!min!mening!kategoriseres!som!et!principprogram,!som:!”(…)!indeholder!den!langsigtede!politiske!målsætning!og!de!ideale!løsninger!på!samfundsproblemerne.”!40!Til!formålet!benytter!jeg!genoptryket!af!Bitzers!”The!Rhetorical!Situation”!(1968):!Bitzer,!F!Lloyd!(1992)!”The!Rhetorical!Situation”!Philosophy%&%Rhetoric,!s.!1_14,!!Supplementary!Issue!.!s.!1_14.!!!41!Tager!her!udgangspunkt!i!Charlotte!Jørgensen!&!Onsberg,!Meretes!”Praktisk!Argumentation”!(2008)!

Page 25: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 22!

3.2 Første persona: En teoretisk afklaring Roger D. Cherry er forfatteren bag artiklen ”Ethos Versus Persona - Self-Representation in Written Discourse” (1988), hvori han redegør for distinktionen mellem begreberne etos og persona som en del af selvfremstillingen i den skrevne diskurs. Begrebet selvfremstilling definerer Cherry således: ”(…) a subtle and complex multidimensional phenomenon that skilled writers controls and manipulate to their rhetorical advantage.” (1988:252) Begreberne etos og persona stammer fra to forskellige traditioner, men har begge til formål at forklare aspekter ved fænomenet selvfremstilling. Ifølge Cherry stammer persona fra den litterære tradition (1988:256), hvor det er et anerkendt virkemiddel at benytte en persona, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den historiske forfatter. Etos, derimod, har rødder i den retoriske traditions klassiske dyder og betegner talerens troværdighed. (1988:265) Cherry understreger vigtigheden af at holde begreberne adskilt i en retorisk kritik, idet de belyser forskellige aspekter af selvfremstilling. Han skriver:

”At the ethos end of the continuum, writers garner credibility by identifying themselves as holding a certain position or having particular kinds og knowledge or experience, as well as by demonstrating their ’practical wisdom’ and showing concern for the audience. At the persona end of the continuum, writers exercise their ability to portray the elements of a rhetorical situation to their advantage by fulfilling or creating a certain role (or roles) in the discourse community in which they are operating.” (1988:265)

Persona begrebet kan siges at være en konstruktion eller en ”maske” ,som forfatteren konstruerer i diskursen, mens etos eksisterer uden for diskursen og kan karakteriseres som forfatterens troværdighed. Etos betegner de klassiske dyder42, der har betydning for retors troværdighed, mens personabegrebet er altså i højere grad afsenders mulighed for at iscenesætte sig selv i forhold til publikum og den givne retoriske situation. (1988:264) Distinktionen imellem de to begreber giver kritikeren muligheden for at analysere begge former for selvfremstilling, hvilket Cherry forklarer således:

”When we evaluate writer’s intelligence, integrity and competence, we evaluate his or her basic character and credibility by assessing quality that fall under the rubric of ethos. At the same time, when we make judgments about ”voice” or ”tone” and consider the role or roles of the writer creates for him or herself in the text, we evaluate the qualities that fall under the rubric of persona.” (1988:270)

En sådan distinktion mellem etos og persona giver også kritikeren mulighed for at forholde sig til om, der er uoverensstemmelse imellem de klassiske etos-dyder og personaen og dermed også senere vurdere hvilket formål, den valgte persona tjener ift. den deliberative situation og afsenderen.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!42!De!klassiske!etos_dyder!henviser!til!Aristoteles’!tre!aspekter!af!etos,!herunder:!fronesis%(praktisk!klogskab),!arete%(dyd)!og!eunoia!(velvilje!overfor!publikum).!!

Page 26: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 23!

3.2.1 Det politiske bagland Jeg vil i følgende afsnit kort skitsere den retoriske situation før valget og under valgkampen i juni 2015 for derved at bidrage til en overordnet forståelse for Alternativets selvfremstilling. Ifølge Bitzer er en retorisk situation kendetegnet ved tre konstituerende elementer; exigence, audience og constraints.43 For at forklare den retoriske situation, Alternativet befandt sig i før og under valget 2015, skal vi først forstå de begivenheder, der ligger forud for Alternativets begyndelse. Vi skal tilbage til 2010, hvor Elbæk stiller op for Radikale Venstre og af samme årsag skal i gang med at udforme en politisk kampagne. På daværende tidspunkt var Elbæk vendt hjem fra et udlandsophold i Canada, hvor reformerende tanker var opstået. Tankerne handlede om en bedre politisk kultur uden politiske fjendebilleder og blev begyndelsen på et opgør med den gængse forestilling om at samfundet, som vi kender i dag, er det bedst mulige.44 Han begynder derfor at afholde en form for sociale eksperimenter op til valget i 2010, hvor almindelige danskere kan mødes med ham og diskutere politik. Møderne kalder han ”48 termokander” og ambitionen er at få folk til at snakke med hinanden igen på tværs af politiske holdninger, forklarer han i ”Uffes Alternativ” (2015). Med disse tanker sætter Elbæk ord på et generelt problem i samfundet, nemlig den voksende politikerlede og skepsis, hvilket har resulteret i, at danskerne har trukket sig fra politik.45 Elbæks observationer kommer senere til at danne grundlaget for Alternativets partiprogram og manifest, som indeholder et bud på, hvordan man kan imødekomme den foruroligende udvikling.

3.3 Partiets persona Følgende argumentationsanalyse skal bidrage til at tegne et billede af Alternativets selvfremstilling, baseret på de påstande, jeg finder i partiprogrammet. Det er min hensigt først at tegne et billede af Alternativets persona baseret på partiprogrammets konkrete ærinde for derefter at kunne holde det op imod den persona, der tegner sig i åbningstalen og dernæst mediernes billede af Alternativet. Den 12. maj 2014 offentliggør Alternativet deres partiprogram, som er tilgængeligt for alle på Alternativets hjemmeside. Partiprogrammets kapitel 2 ”En ny politisk kultur” er blot et af de ni kapitler, som omhandler hver deres problemstilling. Det bruges både til at diskutere Alternativets mærkesager, men fungerer også som en styrkelse af parties værdigrundlag. Partiets ønske om mere involverende demokrati er nemlig afprøvet i praksis igennem programmet, som er bygget op omkring intet mindre end 700 borgeres skriftlige og

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!43!Jeg!benytter!herefter!Lisa!Villadsen!&!Charlotte!Jørgensens!danske!oversættelser,!herunder;!påtrængende%problem!(exigence,)%publikum!(audience)!og!retoriske%vilkår!(constraints)%fra!”Kommunikationssituationen”!i!Retorik,!Teori!og!Praksis!(2009)!Samfundslitteratur,!s.!92.!44!Begivenhederne!skildres!også!i!DR!dokumentaren!”Uffes!Alternativ”!(2015).!45!Henviser!til!Epinion!og!Radius!Kommunikations!Troværdighedsanalyse!fra!2012!og!2015,!som!nævnt!indledningsvist!i!specialets!s.!2.!!

Page 27: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 24!

mundtlige bidrag til et bedre samfund igennem politiske laboratorier og workshops, som blev afholdt i foråret 2014.46 I programmets indledning skriver Alternativet:

”Det politiske dokument, du skal i gang med at læse, er resultatet af et helt særligt politisk og demokratisk eksperiment. Drevet frem af en overbevisning om, at flere ved mere. Tilbage i november sidste år, da vi for første gang præsenterede Alternativet for offentligheden, gav vi hinanden den politiske og organisatoriske udfordring at formulere et politisk princip- og partiprogram gennem det, man kunne betegne som en politisk open-source-proces. Det vil sige, at vi inviterede alle dem der havde tid og lyst, til at være medskribenter på Alternativets politiske program. Eneste betingelse var, at man kunne stå indenfor parties seks grundlæggende værdier samt partiets politiske retning og ambition: en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark.”(2014:2)

Hermed er tanken bag programmet og Alternativets vision om involverende demokrati sat i en ramme, som modtageren kan forholde sig til.

3.3.1 Overordnede argumenter for en ny politisk kultur I den følgende argumentationsanalyse benytter jeg begreberne påstand(P), belæg(B), hjemmel(H) og gendrivelse(G). Jeg fremhæver desuden påstande, som jeg mener, er særligt karakteristiske og afgørende for Alternativets persona. Kapitlet ”En ny politisk kultur” kan groft deles op i tre afsnit: første del er en lovprisning af publikum og en præsentation af det påtrængende problem; anden del består af fire punkter som udgør Alternativets interne præmisser for, hvordan partiet vil udøve en ny politisk kultur; tredje del er tre konkrete lovforslag, som skal ”styrke åbenheden og borgernes mulighed for direkte inddragelse og deltagelse i de politiske processer.” Jeg vil i følgende analyse kun beskæftige mig med første del, idet den rummer de stærkeste holdningstilkendegivelser og påstande, hvorfor denne del er mest interessant ift. en personanalyse. De første 14 linjer i kapitlet lovpriser og udviser eunoia overfor læseren igennem vendinger som: ”(…) enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer udviser (…) et beundringsværdigt demokratisk ansvar og et folkeligt engagement” (l.4-5). Det er en bred patosappel som henvender sig på tværs af samfundet igennem trikolonen: ”nationalt, regionalt og kommunalt” (l. 9-10) Fremstillingen af danskerne som et ansvarsfuldt, engageret og demokratisk folk sker ligeledes igennem henvisningen til en tidligere politisk sag, der fik følelserne frem i mange: ”At tæt ved 200.000 mennesker skriver under på deres utilfredshed med beslutningen om at sælge ud af DONG Energy til blandt andet Goldman Sachs vidner om en befolkning, som har lyst til at engagere sig, som har lyst til at blive hørt.” (l. 10-14) Sagen om den amerikanske bank med det blakkede ry og danske DONG-Energy står for mange som en sag om værdier, god moral og troværdiged. Det kan anskues som både etos-forstærkende, men også persona-opbyggende for Alternativet at tage afstand fra sagen. I praksis styrker brugen patos Alternativets troværdighed som afsender, virker motiverende på modtageren, og skaber samtidig en kontrast til den trussel og udfordring som præsenteres efterfølgende; nemlig de åbenlyse udfordringer i den nuværende politiske kultur. (l.16-17) !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!46! !Som!beskrevet!i!partiprogrammets!indledning!(2014:!2).

Page 28: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 25!

Kapitlet er generelt kendetegnet ved en rig stilistik samt et meget argumenterende sprogbrug med en sætningsstruktur bestående af mange påstande og flere sideordnede belæg, der på forskellig vis, underbygger den samme overordnede påstand om at ”(…) et velfungerende og dynamisk demokrati afhænger af folkeligt engagement og hviler på fællesskabet.” (l.6-7) Denne overordnede påstand styrkes blandt andet ved, at substantivet ”engagement” gentages hele fem gange på den første side, hvilket fremhæver ordet som ekstra tungtvejende i argumentationen. Gentagelsen underbygger en ovenstående påstand om, at vi skal have engagementet tilbage i dansk politik for at redde demokratiet. For overblikkets skyld har jeg valgt at fokusere på tre hovedpåstande i første del af kapitlet (s. 1-2), der tjener som overordnede argumenter for, hvorfor den nuværende politiske kultur er dårlig, og hvorfor vi skal tilslutte os en anden. Disse hovedpåstande kan inddeles under overskrifterne: Problemet, konsekvensen og løsningen. I en argumentationsmodel ser første hovedpåstand (problemet) således ud:

Et interessant fund ved programmets argumentation er at samme påstand gentages igennem flere sideordnede belæg med hver deres funktion. B1 pointerer den specifikke problemstilling, som underbygges af ovennævnte faktabokse. B2 er nærmere en effekt af B1 og fungerer som et underforstået argument for, hvad konsekvensen af B1 er. Brugen af patosappel i vendinger som ”taktisk spil, der forværrer det politiske klima, skader borgernes lyst til at deltage i demokratiet og ødelægger muligheden for at løse reelle samfundsproblemer,” (l. 23-31) taler til modtagerens følelser og dermed engagement i sagen og virker samtidig etos-forstærkende: Her er et parti med en anderledes, mere sympatisk retorik end den gængse, som tør sætte ord på den utilfredshed, som ifølge troværdigheds-analyserne og Alternativets observationer præger og hæmmer den danske befolknings interesse og engagement i politik.

Page 29: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 26!

Dette problem foldes yderligere ud i afsnittets anden hovedpåstand (konsekvensen). I en argumentmodel ser den således ud:

Her gør Alternativet rede for, hvad konsekvenserne af den nuværende politiske kultur kan blive, hvis ikke vi ændrer kurs. Man kan sige at anden hovedpåstand problemet mere ud og gør det igennem patosappel. Her adresseres borgernes frustrationer over ’ikke at kunne deltage’ og skaber derved identifikation. I afsnittets tredje hovedpåstand (løsningen) er fokus flyttet fra den dårlige politiske kultur til hvorledes vi kan skabe en ny politisk kultur. I en argumentmodel ser den således ud:

Her endnu et sideordnet belæg for hvorfor Alternativet vil ændre den nuværende politiske kultur. Her er tale om argumenttypen motivationsargument, som indeholder en regel om en ”indre

Page 30: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 27!

bevæggrund eller tilbøjelighed hos modtager (2008:59). I denne type argument motiverer informationen i belægget modtageren til at tilslutte sig påstanden, idet den aktiverer en følelse hos modtageren. (2008:59) I dette tilfælde motiveres og aktiveres modtageren igen igennem patosappel og følelse af, at Alternativet er for alle: Alle kan være med uanset om man er ”akademiker eller håndværker” og uanset om man bidrager med ”8 minutter eller 8 timer.” (l. 38-40) Dette markeres og underbygges af det pludselige skift i tonen fra afsenderen ”Alternativet” til et inkluderende ”vi”: Vi ønsker (l. 34+36), vi mener (l. 40). Dette ”vi” er en appel til situationens mediators of change, altså det retoriske publikum, der kan afhjælpe situationen igennem handling. (Bitzer:1968). Publikum fungerer som formidler af den forandring, diskursen forsøger at skabe ved hjælp af deres tilslutning. På baggrund af ovenstående argumentationsanalyser mener jeg at kunne aflæse, hvad Alternativet anskuer som situationens påtrængende problem:

Den nuværende politiske kultur er præget af en så høj grad af mistillid, at det afholder danskerne fra at deltage i politik, hvilket i sidste ende kan underminere demokratiet.

Når jeg drager konklusionen om, at ovenstående er den overordnede problemstilling, Alternativet adresserer, skyldes det, at summen af de ovenstående påstande fra analysen peger i denne retning. Det er dermed tydeligt, at Alternativet ønsker at fremstå som et parti, der kæmper for at skabe en ny politisk kultur og som tager ansvar for demokratiet igennem styrkelsen det folkelige engagement og fællesskabet (l. 5-7), alt imens Alternativets fremstilling af den gamle kultur (l. 23-24) kontra den nye beskriver et nyt samfund og en ny politisk kultur (l. 35-45).

3.3.2 Utopien og alternativisterne Alternativet etablerer i ovenstående en første persona med utopiske drømme og visioner for, hvordan vores samfund kan se ud. Det er i sig selv ikke kontroversielt, idet et partiprogram netop skuer ind i fremtiden, men Alternativets persona skiller sig ud ved ønsket om radikalt at ændre den måde vi tænker om og udøver politik på i dag. Det billede, Alternativet maler, har visse lighedstræk med utopien, der skildres i litteraturen som et positivt modbillede til kritisable tilstande i nutiden.47 Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke anvender utopien som et negativt ladet begreb som set i medierne, 48 men at min fortolkning rummer forståelsen af Alternativets partiprogram som en utopisk vision om vejen til et nyt samfund, nærmere end det færdige produkt.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!47!Når!jeg!bruger!begrebet%utopi!henviser!jeg!til!Thomas!Mores!”Utopia”!fra!1516,!om!et!fantasiland,!hvor!mennesker!lever!i!fred!og!retfærdighed!med!hinanden.!Thomas!Mores!”Utopia”!skildres!i!Karen!Conrads!bog!”Fra!Utopi!til!virkelighed.!tekstsamling!til!belysning!af!utopibegrebet!(1980:!21_29)!!48!Alternativets!utopier!er!blevet!behandlet!grundigt!i!pressen!i!mere!eller!mindre!positive!vendinger.!Den!18.!maj!2015!bragte!dr.dk!eksempelvis!artiklen!”Tænketank:!Alternativets!arbejdsuge!koster!270!milliarder,”!hvori!tænketanken!Kraka!havde!vurderet!de!samfundsøkonomiske!tab!ved!en!30!timers!arbejdsuge,!som!foreslået!i!partiprogrammet,!mens!Politiko.dk!den!2.!juni!2015!skrev!hvorledes!økonomer!vurderede!at!Alternativets!økonomiske!politik,!såfremt!den!blev!gennemført,!ville!medføre!græske!tilstande.!

Page 31: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 28!

Jeg læner mig i denne sammenhæng op af adjunkt ved Aalborg Universitet Christian Barons begreb kritisk utopi fra artiklen: ”Utopierne er tilbage i dansk politik” bragt på Information.dk den 13. juni 2015. Han skriver om kritisk utopi: ”Kritisk i den forstand, at alternativisterne er sig bevidste om, at processen hen imod et bæredygtigt samfund er af afgørende betydning for projektets legitimitet, og at de derfor erklærer sig rede til at diskutere præmisserne for denne.” Min forståelse for og behandling af begrebet utopi forholder sig til, at utopier før eller siden optræder i de fleste politiske bevægelser og tidligere har bidraget til udviklingen af samfundet. I Alternativets utopi lever danskerne i et samfund, hvor udøvelsen af involverende demokrati har nået nye højder af borgerinddragelse og fællesskab. Utopien står i skarp kontrast til dystopien, som ud fra den literære tradition kan ses som en advarsel mod nutidens tendenser. I Alternativets tilfælde skildres en implicit dystopi som et samfund, hvor afstanden mellem borgerne og Borgen er endnu større, og hvor demokratiet undergraves af mudderkastning, taktik og mediespin. Den sproglige stil er igennem robuste holdningstilkendegivelser og værdiladede vendinger med til at tegne et billede af den sag, som Alternativet kæmper for og som er svær at være uenig i: Stilistikken underbygger det gode og udelader det onde, for hvem vil ikke gerne styrke vores demokrati? Ville vi sige ja til en statisk og ekskluderende politisk kultur i Danmark, som kan bygge en diktatorisk mur imellem borgerne og de folkevalgte? (mine antiteser) De patosprægede og visionære passager står i sig selv som et stærkt argument for, hvorfor vi skal tilslutte os Alternativets revolution mod en ny politisk kultur. Jeg mener, at man kan anskue partiprogrammet som en måde at etablere et fællesskab, en fælles identitet og en fælles forståelse for de udfordringer (den politiske kultur), som kendetegner etableringen af bevægelser samt konturerne af en visionær persona. For at folde personaanalysen yderligere ud vender jeg også blikket mod Alternativets første åbningstale i Folketinget, idet talens tema i høj grad også drejer sig om en ny politisk kultur.

3.4 Opfordring til en ny politisk kultur i Folketingssalen Med denne stilistiske analyse af Alternativets åbningstale ønsker jeg at folde analysen af Alternativets persona-konstruktion yderligere ud. Analysen er delt op i to mindre afsnit, idet talen falder i to dele: Den traditionelle deliberative tale (l. 1-64) og rosende deliberative tale (l. 65-126). Det bør ganske kort bemærkes, at Alternativet i første halvdel af talen i særdeleshed forholder sig til elementer i sin selvfremstilling, der er situationsbundne og har med personaopbygning at gøre (Cherry:1988), idet de netop tager udgangspunkt i statsministerens åbningstale fra den 6. oktober, mens anden halvdel i højere grad er etos-opbyggende. Den første del er bygget op, som politiske taler er flest. Her tales f.eks. om en ”fortidsregering” fremfor en ”fremtidsregering” og om, hvorledes regeringen har undladt en række vigtige punkter, såsom klimakrisen, bæredygtighedsmål og klimaaftalen samt en udredelse af, hvordan Alternativet vil imødekomme de udfordringer, som regeringen ikke har italesat. Første del af talen tager afsæt i en af Alternativets store mærkesager, miljøet, hvilket ikke bare underbygger deres grønne profil, men

Page 32: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 29!

også skaber momentum og kairos, idet klimatopmødet COP21 i Paris er få måneder væk.49 Anden del af talen tager udgangspunkt i en anden af Alternativets mærkesager ”En ny politisk kultur,” hvilket jeg behandler i næste afsnit.

3.4.1 Den traditionelle deliberative tale Talens stil kendetegnes generelt ved et meget levende sprog med mange stilfigurer og billeder, som både skaber rytme og kraft, men som også fungerer som argumenter i sig selv, herunder antiteser (l. 38), samt gentagelser og anaforer (l. 50-53) Gentagelserne giver dels talen en god rytme, men fremhæver også Alternativets pointer, mens antiteserne forklarer på hvilke punkter, Alternativet er uenige med regeringen. Nordqvist indleder talen med at introducere en tredelt bundlinje:

”I Alternativet har vi enorm stor respekt for bundlinjer. Men i Alternativet arbejder vi ikke kun med en økonomisk, men også en social og en miljømæssig bundlinje. For os er det vigtigt, at der er overskud på alle tre bundlinjer, så vækst og velstand ikke skabes på bekostning af mennesker og miljø. Det er nemlig sådan vi definerer et bæredygtigt samfund.” (l. 1-6)

Den tredelte bundlinje kan ses som en reference til erhvervslivet, heriblandt Novo Nordisk ”Triple Buttom Line.”50 Som eksemplet viser, fremstiller Alternativet sig som en erhvervsorienteret profil, der ligesom de fleste internationale virksomheder har en CSR-strategi, hvilket paradoksalt nok placerer Alternativet med et ben i den blå lejr og et ben i den røde lejr. Samtidig demonstrerer passagen en af talens mange antiteser, som er med til at underbygge Alternativets kurs kontra regeringens i de to allitterationer: ”vækst og velstand” kontra ”mennesker og miljø”. Efter at have slået ”den Alternative kurs” fast (l. 12-13) beskrives regeringens kurs som ”bekymrende.” (l. 22) Passagen fra l. 6-26 er en fortælling om Alternativet ud fra en skibsmetafor, som med ”koordinator, kurs og kompas” prøver at ”navigere det politiske ocean og styre Danmark i en bæredygtig retning.” Symbolikken er ikke til at tage fejl af: metaforen giver associationer til andre maritime stilfigurer om at ”bringe nogen sikkert i havn,” eller ”navigere i stormvejr”. På den måde bliver regeringens kurs kontra Alternativets sat på spidsen. Kontrasten udpensles yderligere igennem anaforen og antitesen om ”alt det, der ikke blev sagt:”

”Alt det, der ikke blev sagt om klimakrisen. Alt det, der ikke blev sagt om FN’s nye og historiske bæredygtighedsmål. Og alt det, der ikke blev sagt om forestående COP21-møde i Paris (…)” (l. 35-38)

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!49!Klimatopmødet!COP21!blev!afholdt!i!Paris!den!6_8.!december!2015.!!50!Triple!Buttom!Line!består!af!”Social!Impact,!Environmental!Responsibility!og!Financial!Performance.!Set!på!Novo!Nordisk!hjemmeside:!http://www.novonordisk_us.com/whoweare/aboutus/triple_bottom_line.html!(den!28.!december!2015)!

Page 33: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 30!

Igennem eksempler som disse bliver det tydeligt, at Alternativets hovedbudskab er grøn omstilling og regeringens manglende fokus på samme. Dermed tegner sig persona med en stor interesse i bæredygtighed og klima, hvilket underbygges af Nordqvists henvisning: ”Det eneste, vi ved, er, at Jorden kalder – og vi hører den” (l. 40-41) Med ordspillet refererer Nordqvist både til partiets grønne profil, men også til en hel digital trend, som jeg vil vende tilbage til i tredje delanalyse.51 Referencen blev for øvrigt også brugt som en del af en brandingstrategi af Alternativets deltagelse ved COP21: ”Jorden kalder COP21.”52 Det kan dermed konkluderes, at Alternativet i første halvdel af talen etablerer en første persona, som fremlægger deres politik og uenighed i et modsætningsforhold mellem Alternativet og regeringens politiske prioriteringer på miljøområdet (anaforer og antiteser) og som formår at skabe momentum (COP21) og som bruger sproget til at fremhæve, hvordan de vil bringe Danmark sikkert i havn (skibsmetaforen). De etablerer desuden sig selv som et parti, der både er erhvervsorienteret, hvilket ses ved den direkte henvisning til den tredelte bundlinje (som bl.a. Novo Nordisk benytter), men samtidig som et parti, der bekymrer sig om miljøet, hvilket vi ser ved ”Jorden kalder” og de mange referencer til klimaet. Jeg vil desuden fremhæve humor som et vigtigt karaktertræk ved Alternativets persona, hvilket jeg vil uddybe dette i tredje delanalyse.

3.4.2 Den rosende deliberative tale Anden del af talen kan i højere grad kan klassificeres som en epideiktisk tale. Talen tager en interessant og usædvanlig drejning, idet resten af taletiden bliver brugt på en bred, men personlig appel om samarbejde, hvor hvert enkelt parti tiltales:

”Åbningsdebatten tager jo som bekendt afsæt i statsministerens åbningstale. Men sagen er jo den, at det ikke kun er statsministeren og Venstre, som Alternativet skal samarbejde med. Vi vil jo gerne samarbejde med jer alle. Og heldigvis er der god grund til at dyrke det brede samarbejde (…) Derfor vil jeg gerne bruge den sidste del af min taletid på nogle områder, hvor vi ser samarbejdsmuligheder med hver og en af jer.” (l. 64-70)

Efterfølgende adresserer Alternativet alle partierne i Folketinget med konkrete forslag til hvordan og på hvilke områder, Alternativet kan samarbejde med resten af partierne. F.eks. til Socialdemokratiet:

”Vi tror på, at vi kan samarbejde med Socialdemokratiet. Jer er der nemlig kommet meget godt ud af igennem årene – for eksempel Dan Jørgensen. Dan Jørgensen stod som fødevareminister bag en større satsning på økologi. For et parti, der går 100% ind for

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!51!”Jorden!kalder”!er!en!reference!til!forhenværende!chefredaktør!på!Berlingske!Tidende!Lisbeth!Knudsen,!som!antydede,!at!Alternativet!er!et!parti,!der!har!mistet!jordforbindelsen!i!en!artikel!på!b.dk.!den!30.!maj!2015.!Jeg!vender!tilbage!til!referencen!i!tredje!delanalyse.!!52!Set!på!WWW:!http://alternativet.dk/cop21/!(den!29.!december!2015)!

Page 34: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 31!

økologi, giver det naturligvis håb om et frugtbart samarbejde. Samarbejde kan vi også om dele af velfærdspolitikken.(…)” (l. 71-75)

Alternativet søger tydeligvis at opbygge velvilje hos oppositionen, hvilket er en del af de klassiske dyder, der har betydning for talerens troværdighed. De henvender sig også til et parti, de på mange måder er meget uenige med, nemlig Dansk Folkeparti:

”Nulvækst vil I heller ikke have i Dansk Folkeparti. Til gengæld vil I – ligesom vi – gerne have større åbenhed over for det komplementære sundhedsvæsen. (…) Og så har vi bestemt ikke glemt, at I var blandt de første til at støtte vores forslag om borgerdrevne forslag, som vi jo genfremsætter i denne samling. Det vidner om, at vi har en gensidig interesse i at bringe borgerne tættere på Christiansborg.” (l. 78-84)

Den alternative tilgang kan anskues som mere empatisk og gennemsigtig kultur, hvor man samarbejder på tværs af ideologi og politisk overbevisning. Det kan siges, at Alternativet igennem talens form prøver at efterleve deres egne ønsker om en mere empatisk, politisk kultur og dermed fremstår troværdige og sympatiske. Denne strategi er en del af en større dagsorden om fundamentalt at ændre måden vi anskuer politik på, hvor Alternativet er forgangsmænd. Derudover virker talens samlende, personlige stil persona-opbyggende og etos-forstærkende. Efter alle partier har modtaget en personlig appel om samarbejde, slutter Alternativet med:

”Men vi mener det også alvorligt, når vi siger, at vi gerne vil samarbejdet. Vi har selv en masse gode ideer til hvor og hvordan, men det er vi også sikre på, at I har. Derfor lytter vi meget gerne til jer. Vi tror nemlig helt grundlæggende på, at flere ved mere.” (l. 123-126)

Det er karakteristisk for denne del af talen, at Alternativet etablerer en persona, der fremstår som forgangsmand i den politik, de selv prædiker igennem en appel om samarbejde med hver og en i Folketingssalen. Jeg mener, at dette kan tilskrives et aktivt forsøg på at efterleve de debatdogmer Alternativet selv sætter for ”en ny politisk kultur” f.eks. igennem devisen om, at ”En åben om lyttende samtale er nerven i demokratiet,” som beskrevet på Alternativets hjemmeside. Strategien, som er både samlende og kompromissøgende, adskiller sig fra de konfronterende eristiske træk (Jørgensen & Onsberg 2008), der ofte præger politisk debatkultur, og det synes værd at bemærke, hvorledes Alternativet i høj grad opretholder de constraints, der især bygger på respekten for sin politiske modstander i Folketingssalen. Jeg mener desuden, at Alternativet indtager en persona, der igennem sine mærkesager rammer bredt på højre-venstre skalaen, idet den favner den erhvervsrettede, entreprenante kultur, men også de mere idealistiske og socialistiske ønsker om en ”mere empatisk politisk kultur”. Min vurdering af talen er, at Alternativet ved hjælp af de klassiske retoriske dyder kan siges at etablere etos, som bidrager til at skabe identifikation mellem Alternativet og de andre partier, som også spiller en rolle i omverdens opfattelse af deres persona, idet partiernes konsensus eller konflikter influerer borgernes opfattelse af politik.

Page 35: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 32!

3.4.3 Persona og etos Som nævnt i denne delanalyses indledning, er det min antagelse, at omverdenens opfattelse af Alternativet og Elbæk hænger uløseligt sammen. Paradokset består i, at Alternativet som demonstreret i ovenstående analyser har formået at fremstå konsistent i sine holdninger og handlinger og dermed troværdig. Til trods for det har offentlighedens opfattelse af partiet lidt under Elbæks etos som uprofessionel politiker. Kigger man på samtidens (politiske kommentatorer og meningsdannere) reaktioner på Alternativet vil man opdage en inkongruens imellem Alternativets opfattelse af deres persona og modtagerens opfattelse af Alternativets persona, som modarbejder hinanden, hvilket efter min mening skyldes et sammenfald i opfattelsen af Alternativet og Elbæk. Denne diskrepans er interessant ud fra betragtningen om, at Alternativet faktisk har formået at flytte stemmer og dermed holdninger. Jeg vil derfor undersøge, hvordan den persona, Alternativet opbygger passer med samtidens reaktioner på Alternativet sammenholdt med opfattelsen af Elbæk som partiets galionsfigur.

3.4.4 Alternativet og Elbæk som uadskillelige størrelser De alternative kommunikative strategier Alternativet benyttede før, under og efter valgkampen i 2015, var mit idémæssige udgangspunkt for denne opgave. Jeg mente, at det var interessant, at en politisk leder med et så skadet etos, imod alle odds, ville kunne bringe et politisk parti i Folketinget. Flere danske journalister på de store danske dagspresser, heriblandt Tom Jensen, har omtalt Alternativet som ”et parti af luftkasteller” og Elbæk som ”en ubetydelig politiker.” Med dette afsnit er det min hensigt at belyse, hvorledes mediernes reaktion på den retoriske situation afspejles i en intertekstuel analyse, som Leah Ceccarelli beskriver det i sin artikel ”Rhetorical Critisicm and The Rhetoric of Science” fra 2001. Her forklarer hun, hvorledes kritikeren kan rekonstruere retoriske situationer gennem en nærlæsning for derved at undersøge, hvorledes en tekst rent faktisk har påvirket sit publikum. 53 Hendes ærinde er at undersøge, hvorledes modtageren fortolker teksten, hvorfor hun undersøger tekster produceret af publikum, der responderer på primærteksten. Disse kalder hun ”receptional fragments” (eller sekundær tekster), og de skal nærlæses på sammen måde, som kritikeren ville læse en primær tekst. (2001) I følgende analyse har jeg markeret de passager, hvor Alternativets selvfremstilling helt tydeligt ikke hænger sammen med mediernes opfattelse af deres selvfremstilling ud fra antagelsen om, at Elbæk som politisk leder og partiets galionsfigur for mange symboliserer en personificering af partiet og dermed også bliver en del af partiets selvfremstilling. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!53!Jeg!mener,!at!Ceccarellis!metode!er!et!brugbart!værktøj!til!at!undgå!en!overfortolkning!af!primærteksten,!idet!hendes!nærlæsning!netop!tager!udgangspunkt!i!samtidens!reaktioner!på!primærteksten!og!derfor!forholder!sig!til!artefaktet!set!i!lyset!af!”nutidens”!politiske!overbevisning.!

Page 36: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 33!

Claes Kastholm Hansen skrev en stærkt kritisk og ironiserende klumme under overskriften: ”Alternativ døgnflue” på b.dk den 29. november 2013:

”Til almindelig moro har Uffe Elbæk, der vel endnu huskes som et af de ypperste ministerpåfund, netop dannet et nyt politisk parti. (…) Partiet er døbt ”Alternativet,” men kunne lige så godt hedde ”Tre kødben over kors” eller ”Boller op og en hel pose mel,” for det er uden samfundsmæssig relevans. Ingen andre end Elbæk selv (…) regner det for sandsynligt at, at partiet vil kunne skrabe de nødvendige 22.000 underskrifter sammen. Måske ville ”Døgnfluen” være det mest dækkende navn for partiet. (…)”

Latterliggørelsen, som Kastholm benytter, tjener som begreb et formål om at ydmyge sin modstander og derved fratage dem autoritet. Når Kastholm skriver at partiet lige så godt kunne hedde ”Tre kødben over kors”, kan det anskues som en latterliggørelse af partiet. Kastholm er ikke et isoleret tilfælde, for mediernes fremstilling af Elbæk og Alternativet før og under valgkampen var generelt præget af en drillende tone. John C. Meyer beskriver i artiklen ”Humor as a Doubled-Edged Sword: Four Functions of Humor in Communication” humorens funktion som værende en ”disciplining of laughter” (2000:315) og mener dermed, at humoren har et opdragende aspekt. Humor opstår, når afsender ser sig selv som overlegen og mere ”rigtig” i sine opfattelse og holdninger. Meyer fremhæver differentation som en strategi bag brugen af humor (2000:315), hvori latterliggørelsen fremstiller modpartens synspunkt som noget uacceptabelt, der må korregeres. Tydeligvis provokeret af den vævende, visionære retorik angriber Kastholm igennem et ad hominem argument, der fremstår som et lysende eksempel på, at opfattelsen af Elbæk som en ”ministerpåfund” hænger sammen med opfattelsen af det parti, han står for. Tom Jensen tager kritikken skridtet videre ved at formulere en ny –isme, som han mener, at Alternativet bekender sig til, nemlig ”økoisme” som formuleret i hans leder ”Det Økoistiske Manifest” på Berlingskes blog (blogs.berlingske.dk) den 12. maj 2014. Ved at sammenligne Alternativets partiprogram som en –sime i flæng med nazismen, islamismen og marxismen, skaber han en forbindelse mellem Alternativet og undertrykkelse. Han skriver:

”Undertrykkende ismer begynder ofte med, at nogen mener at vide bedst. Og derfor sidder inde med patentløsningen på alt. Tænk blot på marxismens element af historisk uundgåelighed, som siden hen blev kommunistiske regimers påskud for at undertrykke befolkningen.”

Han beskriver herefter, hvorledes samfundet i dag står overfor et nyt –isme, økoismen, grundet klima- og ressourceudfordringen. Han skriver:

”Man kan med en vis rette mene, at Uffe Elbæk efter sin farvel til Det Radikale Venstre endegyldigt har gjort sig selv til en ubetydelig politiker, hvis indflydelse i fremtiden vil være lig nul. Og at han har skabt et parti byggende på så enorme luftkasteller, at der har været frit fald fra de oplæste højder fra dag ét.”

Page 37: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 34!

Igennem sin redegørelse af –ismer og sidestilling til Alternativet, er det tydeligt, at Jensen mener, at Elbæks og dermed Alternativets retorik er uredelig. At Jensen anser Alternativets partiprogram og udlægning af samfundets påtrængende problemer som en ny –isme, vidner om, at han anser partiet som manipulerende, måske ligefrem farlige politiske spillere. Han siger på én gang, at Alternativet og Elbæk er et ”ubetydeligt bidrag” til den danske politiske scene, men fremlægger samtidig et implicit argument om, hvor samfundet potentielt kunne havne, såfremt Alternativet kom til magten. Dette skræmmebillede trækker på sin vis paralleller til Alternativets dystopi om et samfund, hvor demokratiet undergraves. Ironisk er det imidlertid, at Jensen begår den samme synd, som han beskylder Alternativet for at begå. Ved at påpege at tidligere reformer i historien har ført til store menneskelige tragedier, får han læseren til at forbinde Alternativet med undertrykkende regimer, hvilket ikke alene er en fordrejning af sandheden, men også uredeligt. På trods af det er lederen bragt i en af landets største aviser. Pointen er, at den persona Alternativet fremstiller giver bagslag i pressen, når den kombineres med Elbæks blakkede etos og ry som en inhabil politiker. Jeg kan naturligvis ikke vide med sikkerhed, hvordan Alternativet og Elbæk gerne vil opfattes. Men med de reaktioner, jeg kan læse ud af overordnede udvalgte citater fra meningsdannere i pressen, kan jeg i hvert fald med sikkerhed slå fast, at ingen af citaterne angiver den samme intention bag Alternativets selvfremstilling, som jeg har læst ud af min personaanalyse. Den persona, jeg har detekteret, har intet ønske om at være ”uden samfundsmæssig relevans,” ”amatører,” ”et luftkastel” eller ”ubetydelig.” Der findes med andre ord en diskrepans imellem Alternativets selvfremstilling og den måde, den opfattes på i ovenstående citater. Med de reaktioner, jeg har fundet på både Alternativet og Elbæk, kan i hvert fald konkluderes to ting:

1) At ikke alle modtagere opfatter Alternativets persona efter hensigten, men snarere stik modsat: Meningsdannere og politiske kommentatorer opfatter den afvæbnende venlige retorik som ’svag’ eller som en joke.54 2) At mange meningsdannere og politiske kommentatorer opfatter Alternativet og Elbæk som én og samme afsender.

Det ironiske ved ovenstående analyse består efter min mening i, at den danske mediestab af meningsdannere og politiske kommentatorer i sin behandling af Alternativet netop bekræfter, hvad Alternativet anskuer som det påtrængende problem. Ved at udøve den hårde tone som findes i den nuværende politiske kultur, bekræfter medierne præcis den kultur, Alternativet opponerer imod. Et andet interessant aspekt er det faktum, at Alternativet på trods af den massive kritik, de har modtaget i medierne og deres leders ”ødelagte etos”, formår at blive stemt ind i Folketinget, hvilket indikerer, at der har været efterspørgsel på et parti med en anden, mere imødekommende retorik.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!54!Baseret!på!specialets!undersøgelse!af!artikler!om!Alternativet.!

Page 38: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 35!

3.4.5 Delkonklusion på persona analyse I partiprogrammet (2014) og Alternativets åbningstale (2015) etablerer Alternativet en første persona som kæmper for en ny politisk kultur (det påtrængende problem), og ser den nuværende kultur som en trussel mod demokratiet (som påvist i argumentationsanalysen). Løsningen findes i utopien om en mere gennemsigtig, lyttende og ærlig kultur, som efterleves igennem en sjældent set pli i forhold til at overholde det deliberative debats væsen (debatdogmerne), som derved demonstrerer, at Alternativet siger, hvad de gør, og gør hvad de siger. Igennem utopien etableres en fælles identitet, som kan anskues som etableringen af ”bevægelsen” Alternativet. Netop bevægelsen er en vigtig del af Alternativets selvforståelse, idet den kan anskues som svaret på det påtrængende problem, hvilket viser sig igennem en konsensussøgende stil (etablering af velvilje), som samtidig demonstrerer deres ambition om en ny politisk kultur i praksis. Derigennem bryder Alternativet ”normen” for, hvordan man agerer indenfor en institutionel ramme. Ud fra ovenstående kan konkluderes, at Alternativet ikke kun inddrager persona-opbyggende elementer i deres diskurs, men i høj grad også elementer der er etos-forstærkende. Sammenholder man min analyse af Alternativets persona med en intertekstuel analyse ses en tydelig diskrepans imellem, hvordan Alternativet opfatter sig selv, og hvordan de opfattes af deres modtagere. Jeg tror forklaringen skal findes i de forventninger, der normalt stilles til og indfries i den deliberative genre, som politisk retorik normalt indskriver sig i. Modtagerne er vant til og forventer måske en situation, hvor afsenderen er mere konfliktsøgende og duellerende. Kombinerer man Alternativets persona med Elbæks ry for at være en ”fantast” og en ”ikke-politiker-type” giver den visionære persona bagslag og opfattes derfor som useriøst. Dermed har Elbæks etos i høj grad indflydelse på, hvorledes hans persona opfattes, hvilket influerer opfattelsen af Alternativet.

3.5 Anden delanalyse: fortællingen om Alternativet I første delanalyse leverede jeg en karakteristisk af Alternativets persona og det påtrængende problem (den nuværende politiske kultur), som bevægelsen Alternativet kan siges at udspringe fra og som må afhjælpes af et publikum. Jeg foretager derfor i anden delanalyse en undersøgelse af publikum med udgangspunkt i Edwin Blacks teori om den anden persona for derved at kunne sige noget om, hvad det er for et publikum, Alternativet ønsker at påvirke. Omdrejningspunktet for analysen er Alternativets politiske manifest, idet manifestet kan siges at gøre rede for principperne og intentionerne bag en politisk ideologi eller politisk bevægelse, hvorfor det synes at være et interessant omdrejningspunkt for en publikumsanalyse. Helt overordnet er manifestet målrettet dem, der kan se igennem fingre med Elbæks (i medierne) flossede karakter og drages af ideen om at være en del af noget ”større” igennem en mere involverende politik. På trods af at mange meningsdannere tager afstand fra Alternativet og aktivt har ekskluderet sig selv som en anden

Page 39: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 36!

persona, er der omvendt en stor gruppe i befolkningen, 4,8% af stemmerne under valget 201555, der aktivt har valgt at indtræde i rollen som anden persona. Dette vil jeg undersøge nærmere i følgende delanalyse.

3.8 Det diskursive publikumsbegreb Jeg vil indledningsvist skitsere begrebet publikum ud fra diskursivt publikumsbegreb, hvor publikum kan aflæses i den retoriske diskurs, repræsenteret af Edwin Black og Maurice Charland. Jeg benytter Edwin Blacks artikel ”The Second Persona” (1970) for at kunne analysere det billede, der aftegner sig af tekstens implicitte publikum, som Alternativets publikum kan identificere sig med. Jeg mener, det er interessant, idet det giver kritikeren muligheden for at forholde sig moralsk vurderende til Alternativets diskurs uden kun at være begrænset til at observere konkrete konsekvenser af diskursens budskab. Selvom Charland er en videreudvikling af Blacks teori, har jeg valgt at dele teorierne op, idet jeg ønsker først at undersøge hvilket publikum, Alternativet henvender sig til, for dernæst i tredje delanalyse at undersøge hvordan de gør det og med hvilken effekt.

3.9 Anden persona: En teoretisk afklaring Black har ud fra et diskursivt afsæt udviklet teorien om den anden persona, hvori publikum er indskrevet i diskursen, som en implicit tilhører. Ifølge Black er det mere relevant at karakterisere den ideologi,56 der afspejler, hvordan mennesker opfatter verden og mindre vigtigt at kategorisere publikum, som Aristoteles gjorde det.57 Han skriver:

”Especially we must note what is important in characterizing a personae. It is not age or temperament or even discrete attitude. It is ideology – ideology in the sense that Marx used the term: the network of interconnected convictions that functions in a man epistemically and that shapes his identity by determining how he views the world.” (1970:112)

Publikum behøver ikke være fysisk til stede, men kan vurderes på baggrund af diskursen alene. Med sin artikel har Black udvidet fokus i retorisk kritik fra at være et spørgsmål om æstetik og funktion til, at den retoriske kritiker også forholder sig til diskursens moralske og etiske

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!55!At!Alternativet!fik!ni!mandater!ved!Folketingsvalget!2015!er!dokumenteret!på!WWW:!http://www.valg_2015.dk/valgresultat_valg_2015/!(den!7.!januar!2016)!56!’Ideologi’!forklarer!Lund!!som:!”(…)!et!netværk!af!gensidigt!sammenhængende!overbevisninger,!der!fungerer!epistemisk,!og!som!former!menneskets!identitet!ved!at!bestemme,!hvordan!det!opfatter!verdenen.”!!(2014:!67)!57!Aristoteles!klassificerede!det!virkelige!publikum!i!forhold!til!fx!alder!og!temperament.!(2014:!67)!

Page 40: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 37!

funktioner:58 ”The moral evaluation of rhetorical discourse is a subject that recieves and merits attention,” skriver Black. (1970:109) For den retoriske kritiker kan Blacks teori fungere som et bud på, hvordan man kan give en moralsk vurdering af diskursen på baggrund af analytiske perspektiver og ideologi. Black forudsætter at en retorisk diskurs implicerer en tilhører, og at denne tilhører vil være at finde i diskursen i form af påstande og stilistiske spor,59 hvilket Black kalder for tokens. (1970:110) Black mener, at tilhøreren leder efter disse påstande og spor i diskursen, som skal guide ham i, hvordan han skal opfatte verden. Derfor kan den retoriske kritiker bruge Blacks implicitte tilhører til at undersøge, hvad taleren ønsker, at hans virkelige tilhører skal blive:

”The critic can see in the auditor implied by the discourse a model of what the rhetor would have his real auditor become. What the critic can find projected in the discourse is the image of a man, and though that man may never find actual embodiment, it is still a man that the image is of.” (1970:113)

Som citatet antyder, kan kritikeren koble stilistik i retorisk diskurs med synspunkter og ideologi og på den baggrund foretage en vurdering af den implicitte arketype. Charlotte Jørgensen har i artiklen ”Hvem bestemmer hvad der er god retorik? – Vurderingsinstanser i normativ retorik” (2000) også behandlet publikum i retorisk kritik. Hun mener, at Blacks publikumsbegreb er problematisk, idet den retoriske kritiker dømmer faglige taler på samme måde, som man moralsk dømmer sine medmennesker. I stedet påviser hun, hvorledes kombinationen af det universelle med det situationelle, det ideologikritiske med det rationelle og det teksteinterne med det kontekstuelle giver et bedre udgangspunkt for en normativ kritik. Hendes definition af ”god retorik” er dermed kombinationen af publikumsinstanser bestående af Blacks anden persona, Perelmans ”universal audience” og det faktiske publikum, som alle skal inddrages i en retorisk kritik. Jeg er enig i Jørgensen synspunkt om, at man skal være varsom med at lade sin retoriske kritik være farvet af ens egne fordomme. Omvendt er det netop min opgave at undersøge hvad Alternativet ønsker deres publikum skal blive, hvorfor Blacks deduktive metode synes at udgøre det mest nærliggende valg for mig. Blacks publikumsteori giver mig en mulighed for at undersøge, Alternativets påvirkningskraft på publikum, som i sidste ende kan føre til en vurdering af, hvordan Alternativet indgyder sine tilhørere handlekraft.

3.10 Etablering af en alternativ politisk kultur Partiprogrammets kapitel 2 og Alternativets manifest synes at behandle det samme hovedtema, hvorfor det synes nærliggende at trække tråde imellem konklusionen på Alternativets første !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!58!I!Lars!Nyres!norske!oversættelse!af!”The!Second!Persona”!(1999)!påpeger!Lisa!Villadsen!i!artiklens!forord,!at!det!var!vigtigt!for!Black!at!udvide!den!gængse!opfattelse!af!retorisk!kritik!fra!udelukkende!at!være!en!vurdering!af!de!æstetiske!eller!funktionelle!værdier!en!retorisk!diskurs!har,!til!også!at!vurdere!diskursen!ud!fra!dets!moralske!og!etiske!egenskaber.!(1999:5)!59!Lund!2014:69.!

Page 41: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 38!

persona og den kommende analyse af Alternativets anden persona. I forrige analyse påviste jeg, hvorledes der i partiprogrammets fremlægges, hvad Alternativet ser som samfundets påtrængende problem, nemlig påstanden om at demokratiet vil lide overlast i takt med, at afstanden mellem borgerne og Borgen bliver større og større. Partiprogrammet leverer et svar på, hvordan det påtrængende problem potentielt kan løses igennem en styrkelse af det politiske engagement og det danske fællesskab, som skal findes i bevægelsen. Samtidig iscenesættes et nyt dansk parti under utopien om en bedre politisk kultur og et mere dynamisk og involverende demokrati, som partiprogrammets læsere bør stemme på.

3.10.1 Utopien – der pustes liv i den alternative fortælling Med ovenstående in mente bevæger vi os videre til en stilistisk analyse af Alternativets publikum med afsæt i Alternativets manifest. Helt oplagt findes selvfølgelig publikum indenfor det diskursive publikumsbegreb i form af de personer, der sympatiserer med Alternativets værdigrundlag, hvad end det er som vælgere, potentielle vælgere eller aktivister. Men med Blacks teorier om en implicit tilhører søger jeg mellem linjerne efter konturerne af en persona, som repræsenterer den vælger, Alternativet vil have sit publikum skal blive. Her leder jeg efter påstande og stilistiske spor i en analyse af Alternativets manifest. Alternativets manifest består i sin enkelthed af en side med ni ens overskrifter begyndende ”ALTERNATIVET ER” efterfuldt 2-4. uddybende linjer. Tilsammen fungerer manifestets stilistiske opbygning som en opbygning af manifestets overordnede argument, og det jeg vil referere til som Alternativets utopi:

Der findes en bedre verden, et bedre samfund og en bedre politisk kultur. Vejen derhen bygger på en ny politisk kultur af frivillighed, borgerinddragelse, politiske laboratorier, et bæredygtigt samfund og opgøret med de politiske meningsdanneres magtmonopol.

Manifestets anaforiske opbygning virker både som blikfang og hurtigt overblik over manifestets nedslag. Gentagelsen giver en rytme, som virker effektfuld og indtrængende: ”EN POLITISK IDE (…) ET OPRÅB (…) ET POSITIVT MODSPIL” etc. Manifestet udgøres også af mange tautologier (mine kursiveringer) som grundet gentagelserne giver manifestet en indtrængende tone:

”ALTERNATIVET ER EN POLITISK IDE om personlig frihed, social værdighed og levende, bæredygtige fællesskaber. Et håb. En drøm. En længsel efter mening, betydning og medmenneskelige relationer. Alternativet er svar på det, der sker i verden i dag. Rundt om os. Med os.”

Manifestet udmærker sig ved disse ultrakorte sætninger, som til tider næsten ligner udråb, der giver det en dramatisk effekt: ”Et håb. En drøm. En længsel efter mening (…)”. Generelt kan siges, at manifestet, i modsætning til partiprogrammet, ikke er argumenterende og logisk, men karakteriseret ved en overvægt af patosappel. Både i form af følelsesbetonede udbrud, men også i

Page 42: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 39!

sine mange tematikker og den personlige og mundtlige tone, hvor vi adresseres direkte. Hvert afsnit tager et ”tema” op, som uddybes efterfølgende og som dermed virker som enkeltstående argumenter i en større argumentkæde for, hvorfor vi skal tilslutte os Alternativet:

”ALTERNATIVET ER MOD til at se problemerne lige i øjnene. Men også mod på den fremtid, vi skal være fælles om. Alternativet er også humor. Uden humor ingen kreativitet. Uden kreativitet ingen gode ideer. Uden gode ideer ingen skaberkraft. Uden skaberkraft intet resultat.”

Ovenstående passage af anaforer er interessant, idet det sprogligt næsten virker som en associationsrække med en logisk slutning: Alternativet er synonym med humor, kreativitet, gode ideer og skaberkraft. Underforstået: Intet Alternativ, intet resultat. Sammenstillet med partiprogrammets tematik må man antage, at intet Alternativ er starten på demokratiets undergang. Argumentationskæden giver associationer til den ikoniske socialdemokratiske valgplakat fra 1935 med sloganet ”Stauning eller Kaos”, her blot ”Alternativet eller Kaos.” Min sammenligning af de to kan også anskues som den overordnede stilfigur, der går igen igennem hele manifestet, nemlig modsætningen. Modsætningen viser sig igen og igen i f.eks. gavmildhed kontra kynisme, krisen kontra det meningsfulde eller nye ideer og løsninger kontra forsimplede argumenter og illusioner. Tilsammen bidrager de mange modsætninger til opbygningen af en overordnet antitese som opstiller den nuværende politiske kultur overfor den alternative, nye politiske kultur. For ligesom i 1935 slår Alternativet sig også på, at de er det politiske parti, der kan forhindre kaos (implicit demokratiets og dermed samfundets fald). Dette underbygges også igennem et af de andre temaer:

”ALTERNATIVET ER ET OPRÅB mod den kynisme, mangel på gavmildhed og hakken nedad, som trives i vores samfund.”

Antitesen illustrerer modsætningen imellem Alternativet og den nuværende tilstand vores samfund er i, som dermed også virker som et implicit argument for, hvorfor alternativet er en god ide. Med afsnit som disse sættes den nuværende situation på spidsen som en stærk kontrast til Alternativets værdier og utopien, om hvordan verden kunne se ud. Vi gøres igennem manifestets opbygning opmærksom på de farer, der truer det samfund, vi kunne få, herunder; klodens forfald, klimakrisen, kynismen, egoismen, illusionerne og de forsimplede (politiske) argumenter. Alternativet tilbyder os igennem sin fortælling et alternativ. Dette alternativ rummer bæredygtige fællesskaber, et svar på miljøkrisen, et gavmildt samfund, der tager hånd om kloden, klimaet og de næste generationer, et globalt og socialt netværk, hvor politik ikke behøver at være kynisk og hårdt, som vi kender det i dag. Manifestet kendetegnes i særdeleshed ved en iøjnefaldende visionær og utopisk tone: ”Alternativet er et svar på det, der sker i verden i dag.” Eller: ”En lyst til at komme med reelle og seriøse svar (…)” Eller: ”(…) noget nyt er ved at afløse det gamle.” I manifestets sidste afsnit understregres dette igennem en personlig invitation:

”ALTERNATIVET ER FOR DIG som kan mærke, at noget er sat i bevægelse. Som fornemmer, at noget nyt er ved at afløse det gamle. En anden måde at se demokrati, vækst, arbejdsliv, ansvar og livskvalitet på. Det er alternativet.”

Page 43: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 40!

Her adresseres modtageren direkte igennem invitationen om at blive en del af bevægelsen, paradigmeskiftet og dermed få utopien til at gå i opfyldelse. Som påvist i ovenstående analyse, har Alternativet siden sin spæde start samlet sine følgere under en fælles forståelse af de udfordringer, vores nuværende samfund indeholder, ligesom Harrebye og Simons foreskriver det, og herigennem tilbyder de et alternativ (bogstaveligtalt og billedligtalt) til den nuværende situation. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at Alternativet tilbyder sit publikum en identitet som en længselsfuld vælger, der drømmer om en ny politisk kultur.

3.10.2 Den længselsfulde vælger På baggrund af ovenstående analyse tegner der sig først og fremmest et klart signalement af et meget grønt pari med store visioner for et bedre Danmark igennem utopien om et samfund med mere åbenhed mellem medier, politikere og borgere og udryddelsen af den mistillid, der tilsyneladende har skabt et stort skel mellem borgerne og Borgen. Derudover findes aftrykket af en tilhører, som er stærkt bekymret for den drejning politik og ikke mindst samfundet har taget såvel globalt som nationalt. Den anden persona eller ”længselsfulde vælger”, drømmer om bedre tider og tiltrækkes af det visionære, nye parti, der tør tænke ud af boksen. Det er en vælger, der savner idealisme i dansk politik og som er træt af midterpolitik, der kun skuer fra én valgperiode til den næste. Selvom idealisme traditionelt set forbindes med de klassiske arbejderpartier (måske i dag centrum-venstre) taler Alternativet igennem sin erhvervsretorik (den tredelte bundlinje) nemlig også til højre for midten. Derfor kan denne persona i virkeligheden findes på hele rød-blå skalaen, fælles for vælgeren er dog, at de tror på ideen og idealet om et bedre samfund, som ikke kun bygger på realpolitik og kendsgerninger. Denne persona synes at de kreative strategier er et friskt pust i et forældet bureaukrati af fastlåste regler og procedurer. Det er en persona, der går meget op i bæredygtig omstilling. Alternativet er svaret på dét, de har manglet inden for dansk politik, og partiet taler lige ind i den anden personas ønske om at ”gøre godt i verden” eller ”gøre en forskel.” Alternativet tilbyder ikke alene en politisk platform, men er måske ligefrem den ”vækkelse”, de havde brug for. Grænsen mellem parti og bevægelse er flydende og de føler sig draget af det fællesskab og sammenhold, som Alternativet tilbyder.

3.10.3 Delkonklusion på publikumsanalyse Alternativet etablerer en anden persona, som udgøres af den gruppe mennesker, der er i stand til at se bort fra Elbæks (og dermed Alternativets) ’ødelagte’ etos. Defineret positivt, er den anden persona den gruppe mennesker, som er i stand til at se bort fra mediernes sensationskriterier, som de eneste rigtige kriterier for vellykket debat (som oftest forsvar, angreb, vinder, taber, etc.) Det er samtidig en persona med et ønske om at værne om vores demokrati og miljøet, som ønsker forandring og som har en trang til at involvere sig mere i politik, hvilket må siges at være

Page 44: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 41!

overvejende positive karaktertræk. Ud fra dette synspunkt er den anden persona udgjort af en gruppe, der ikke ser det alternative og den vævende retorik som en svaghed, men tværtimod som en styrke. Det er en diskurs, der trods mange kritiske røster (jf. den intertekstuelle analyse) favner bredt, i hvert fald hvis man slår ned i politiken.dk som henholdsvis den 12. december 2015 og den 17. december 2015 bragte historierne om Kåre Traberg Smidt og Michael Jellesmark, to ”venstre-afhopperne”, der meldte sig ud af Venstre og ind i Alternativet, grundet den dårlige politiske kultur, samt manglen på håb og fællesskab. Vender vi igen blikket mod Black, tilbyder diskursen sit publikum en identitet, der fremstilles som et rummeligt, venligsindet og handlekraftigt menneske, som ønsker at være en del af en bevægelse mod noget nyt og bedre inden for dansk politik. Med vækstbegrebet omdefineret til en tredobbelte bundlinje og en meget grøn profil, taler Alternativet til et segment for hvem idealisme, kreativitet, kultur og debat spiller en stor rolle i samfundet. På baggrund af denne analyse mener jeg også, at den anden persona tilbyder en identitet, hvor umiddelbare problematikker, såsom lukning og udlicitering af arbejdspladser, ikke er en bekymring, hvorfor ideen om grøn omstilling og bæredygtighed derfor vinder terræn. Anskuet ud fra et mere kritisk synspunkt, kan man sige, at den anden persona lader sig forføre af en utopisk ideologi bestående af vævende ideer om frihed, drømme, håb, længsel og mening samt en retorik, der til tider har en orakellignende røst, som er svær at erklære sig uenig i. Alternativet et parti, der i lige så høj grad lover et medlemskab i en bevægelse, der arbejder ud fra antagelsen om, at det er muligt og nødvendigt at skabe noget ”nyt” ud af det ”gamle” for derigennem at fremme en ny verden eller en ny tid. Dette kan sammenlignes med new age-retorikken, som lektor i Antropologi Karen Lisa Goldschmidt Salamon har skrevet om i artiklen ”Arbejdslivets intimisering” (2007). Den omhandler 1990’ernes fænomen om værdibaseret, holistisk ledelse og åndelighed i arbejdslivet som en del af new age-bølgen, hvilket jeg vil vende tilbage til i min diskussion. Uden at fælde en egentlig etisk dom over diskursen, som Black anviser, vil jeg blot konstatere, at den samlende, drømmende strategi må have til formål at indgyde sine tilhørere håb i noget, der ud fra Alternativets diskurs fremstår som en håbløs politisk situation. Retorikken tilbyder ikke bare et medlemskab af et parti, men et medlemskab af en bevægelse, som skal skabe forandring. Hvis jeg skal drage en kobling mellem det indskrevne publikum i Alternativets diskurs med et ideologisk ståsted, kan det ske med en henvisning til Christian Barons begreb alternativismen.60 Baron definerer alternativisme som en ideologi og en bevægelse, hvorimod jeg anskuer begrebet som kombinationen af utopi og bevægelse. Hvorvidt alternativismen og New Age-retorikken holder hvad den lover, vil jeg vende tilbage til i specialets diskussion.

3.11 Tredje delanalyse: Konstituering af alternative aktivister !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!60!Jeg!lader!mig!her!inspirere!af!Christian!Barons!ord!alternativisme!fra!artiklen!”Utopierne!er!tilbage!i!dansk!politik”!bragt!på!information.dk!den!13.!juni!2015.!!

Page 45: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 42!

I de første to delanalyser har jeg påvist hvorledes fortællingen om utopien synes at være omdrejningspunktet for Alternativets selvfremstilling samt hvilket publikum, der kan identificere sig med utopien og fortællingen. Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt Alternativet formår at indgyde sine tilhørere den ønskede handlekraft uden for retorikken. Jeg vil i følgende afsnit søge at besvare dette ved at undersøge igennem hvilke konstitutive strategier, Alternativet konstituerer et publikum, som kan skride til handling, og hvilke strategier de har benyttet til at konstituere sig som en modoffentlighed. For at sandsynliggøre denne tese synes det derfor nødvendigt ikke kun at beskæftige sig med, hvordan Alternativet har virket overbevisende, men også hvordan Alternativet har formået at skabe identifikation og dermed handlekraft. I følgende afsnit vil jeg indledningsvist præsentere og diskutere de teorier, som danner udgangspunkt for min fortolkning af Alternativets retoriske funktion som en modoffentlighed. Til formålet tager jeg udgangspunkt i Maurice Charlands teori om konstitutiv retorik med udgangspunkt i artiklen ”Constitutive Rhetoric: The Case of the Peuple Québécois” (1987) og supplerer desuden med Judith Butlers teori om performative ytringer i artiklen “Performativitetens sociale magi” (2007). Jeg benytter derudover John C. Meyers artikel ”Humor as a Doubled-Edged Sword: Four Functions of Humor in Communication” om humor som strategi (2000), samt Leland M. Griffins fortolkning af Kenneths Burkes forståelse for sociale bevægelse ”A Dramatistic Theory of the Rhetoric of Movements” (1969), suppleret af Silas Harrebyes beskrivelser af ”kreative aktivistiske strategier” i artiklen ”The ambivalence of creative activism as a reorganization of critique” (2013) og Marie Lunds kapitel ”Retorisk publikum” (2014).

3.12 Det konstituerede publikum Maurice Charland udviklede i 1987 begrebet om konstitutiv retorik med afsæt i Blacks diskursive teori.61 Charland bygger med sin konstitutive retorik videre på Blacks begreb om tekstens anden persona, som jf. anden delanalyse beskriver, hvorledes publikum skabes i en tekst og hvilken ideologi, der herigennem kommer til syne. Men hvor Black interesserer sig for, hvorledes vi kan evaluere tekster moralsk, og hvilken ideologi de afspejler, er Charland interesseret i at undersøge, hvorfor den anden persona identificerer sig med publikumskonstruktionen. (1987:137) Det er vigtigt at understrege, at Charland bryder med den tidlige retoriske publikumsopfattelse,62 idet publikum for Charland ikke eksisterer forud for diskursen, men konstitueres af retorikken, modsat det kvalitative publikumsbegreb. Det interpellerede publikum konstitueres som et kollektiv, der kan handle ved at ’bekræfte’ deres subjektspositioner. Charland forklarer:

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!61!Charlands!forståelse!af!publikum!er!udviklet!igennem!en!case!study!af!retorikken!i!den!quebec’ske!uafhængighedsbevægelse,!hvor!tilhængere!af!et!uafhængigt!Quebec!adresserer!og!forsøger!at!fremkalde!eksistensen!af!et!peuple!québécois,!der!vil!legitimere!Quebec!som!uafhængig!stat.!(Lund!2014:!69).!62!Selvom!Charland!bryder!med!den!retoriske!publikumsopfattelse,!!indskriver!Charland!sig!stadig!i!den!klassiske!humanistiske!subjektsforståelse,!som!bl.a.!indebærer!Althussers!opfattelse!af!at!vi!altid_allerede!er!eksisterende!subjekter.!(1987:141)!

Page 46: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 43!

”(…) the tautological logic of constitutive rhetoric must necessitate action in the material world; constitutive rhetoric must require that its embodied subjects acts freely in the social world to affirm their subject positions.” (1987:141)

Som citatet forklarer er konstitutiv retorik et narrativ, der opfordrer til handling og som kalder sine subjekter til eksistens via diskursen. Formålet er at skabe identifikation imellem det subjekt, der konstrueres i teksten og publikum, idet publikum ud fra Charlands synspunkt ikke kan overbevises retorisk før, det er skabt retorisk. (1987:134) Modsat Blacks teori, opstår et publikum ikke alene i identificeringen med en anden persona, men igennem interpellation,63 når subjektet opdager, at det tiltales, og samtidig anerkender den identitet diskursen foreskriver (1987:138). Dette forhold skaber et paradoks:

”The ideological ”trick” of such a rhetoric is that it presents that which most is most rhetorical as the exigence of a peuple, or of a subject, as extrarhetorical. (…) Thus this rhetoric paradoxically must constitute the identity of ”Québécois” as it simultaneously presumes it to be existing outside of rhetoric and form the basis for a rhetorical address.” (1987:137)

Paradokset består i, at publikums identitet skabes via teksten som noget, der allerede eksisterer uden for teksten, selvom publikum samtidig skabes igennem tiltale. Publikumsbegrebet kan dermed siges at være både diskursivt og prædiskursivt. Publikum er dermed heller ikke passivt som i traditionel retorisk persuasio, men deres anerkendelse af den tilskrevne identitet er nødvendigt for, at interpellationen lykkes.

3.12.1 Det konstituerende narrativ Charland beskæftiger sig også med narrativer, der indebærer subjektets frihed til at handle. Med et narrativ skal forstås, at subjektet konstrueres med motiver, mål og en fortid (1987:140), som tilskriver subjektspositionerne en rolle, de skal efterleve i overensstemmelse med narrativets tvingende logik. (1987:143) Subjektspositionerne må være tro over for narrativets motiv, for derved at fastholde deres egen rolle i narrativet. Det er dermed også det konstituerede subjekt, der afslutter fortællingen ved at handle i overensstemmelse med narrativet:

”Constitutive rhetorics are ideological not merely because they provide individuals with narratives to inhabit as subjects and motives to experience, but because they insert ”narratized” subjects-as-agents into the world.” (1987:143)

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!63!Henviser!her!til!Charlands!forklaring!af!identifikationsprocessen!(inspireret!af!Althusser):!”Interpellation!occurs!at!the!every!moment!one!enters!into!a!rhetorical!situation,!that!is,!as!soon!as!an!individual!recognizes!and!acknowledges!being!adressed.!And!interpellated!subject!participates!in!the!discourse!that!adresses!him.”!(1987:138)!

Page 47: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 44!

Jeg forstår citatet således, at konstitutiv retorik er ideologisk, fordi subjektet indsættes som en ”narrativ agent” i verden, som skal videreføre ideologien uden for diskursen. (1987:143) Selvom konstitutiv retorik kan siges at fordre til handling og frigørelse, er et af Charlands synspunkter, at narrativet også kan begrænse subjekterne til kun at handle i overensstemmelse med narrativets ideologi. Selvom der ikke er noget nyt i narrativer i kommunikation, er det interessant for den retoriske kritiker rette opmærksomheden mod hvilke handlinger narrativerne tilskriver sine subjekter. Jeg kan ikke påpege et enkelt narrativ i mit arbejde med Alternativets konstitutive strategier, idet mine observationer og analyser udgøres af blandede artefakter, artikler og indlæg, som ikke rummer et overordnet narrativ. Men jeg fortolker Charland således, at teorien også kan anvendes på flere fragmenterede narrativer, hvilket jeg vil benytte i den følgende analyse af, hvordan Alternativet konstituerer sig selv og igennem hvilke narrativer.

3.13 De konstituerende strategier Den følgende analyse af Alternativets konstitutive strategier falder i tre dele: Fællesskabet, Ejerskab og Humor. Formålet er at belyse hvilke strategier Alternativet benytter i konstitueringen af en modoffentlighed, der står i opposition til samfundets herskende politiske kultur. Til formålet tager jeg udgangspunkt i ovenstående teori samt alle fire dele af mit artefakt idet jeg mener, at de på hver deres måde bidrager til et samlet billede af de mekanismer, der kan siges at være konstituerende for Alternativet. Jeg inddrager løbende artefakter, eksempler og teori, der er relevante for analysen.

3.13.1 Fællesskabet I anden delanalyse påviste jeg, hvorledes Alternativet kan siges at indskrive sin anden persona i en fælles dagsorden om at gøre op med den nuværende politiske kultur. I denne delanalyse vil jeg se nærmere på, hvorledes Alternativet konstituerer ”fællesskab” ud fra et bredere sigte. Til formålet tager jeg udgangspunkt i Alternativets politiske manifest og drager desuden paralleller til andre artefakter undervejs.

Interpellationen af en fælles front I analysen af Alternativets anden persona gør partiet sig til talsmand for tilhørerens krav om en ny politisk kultur og en seriøs bæredygtig omstilling. Dette understøttes af Alternativets identitetsskabende, utopiske fortælling om et samfund med en ny politisk dagsorden, nye politiske prioriteringer og tilbuddet om et inddragende fællesskab. Konstitueringen af bevægelsen som et fælles projekt kommer til udtryk rent sprogligt igennem fællespronominer, som kan siges at interpellere subjekterne i diskursen til at deltage i fællesskabet. I Alternativets politiske manifest nævnes ”vi,” ”os” og ”vores” 13 gange på bare en side. Til sammenligning gentages ”vi,” ”os” og

Page 48: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 45!

”vores” 19 gange i valgvideoen og ”Danmark,” som en synekdoke for ”os” og ”vi” (altså danskeren) 3 gange på halvandet minut. Denne gentagne og anaforiske brug af ”vi” kan siges at være medskaber af en bevægelse, der arbejder mod et fælles mål, herunder den føromtalte dagsorden om en ny politisk kultur. Med Charland som reference, kan brugen af ”vi” og ”Danmark” tolkes som et forsøg på at interpellere subjekterne i diskursen til at støtte op om denne dagsorden. Denne gentagne fremhævelse af fællespronominer underbygger, hvorledes Alternativet interpellerer modtageren til at deltage i fællesskabet. Faktisk indledes manifestet med tilkendegivelsen af at: ”Alternativet er et svar på det, der sker i dag. Rundt om os. Med os.” (l. 4-5) De korte staccato-sætninger fremhæver fællespronominerne og vejer dermed tungt i det overordnede visuelle og stilistiske billede, som manifestet giver sine modtagere. Foruden det interpellerende ”vi”, kan Alternativet siges igennem deres manifest at skabe et fællesskab, som indbyder til at vokse, for det er ikke kun Danmark, der er ved at reformere måden vi har skruet et samfund sammen på:

”ALTERNATIVET ER ALLEREDE VIRKELIGHED. Rundt om på kloden bliver der lige nu skabt helt nye institutionstyper, virksomhedsformer og sociale netværk. Om det er i København, Seoul, Durban eller Rio. Enkeltvis synes de måske ikke af så meget, men tilsammen er der tale om en livskraftig global forandringsbølge.” (l. 25-28)

Citatet kan forstås på to niveauer: Det kan læses således, at fællesskabet er et konstituerende element for Alternativets eksistens, men det kan også læses således, at hvis du er en del af det alternative fællesskab, er du også en del af en stor, global bevægelse.64 Strategien er således ikke kun at skabe et fællesskab, men at konstituere noget, der er større og mere betydningsfuldt end et fællesskab, nemlig utopien og bevægelsen forenet i alternativismen (jf. anden delanalyse). På den måde placerer Alternativet sig i en større sammenhæng, der samtidig sætter tilvalget af Alternativet i et mere abstrakt og fordelagtigt perspektiv.65 I manifestets sidste afsnit understreges det interpellerede fællesskab igennem en personlig invitation:

”ALTERNATIVET ER FOR DIG som kan mærke, at noget er sat i bevægelse. Som fornemmer, at noget nyt er ved at afløse det gamle. En anden måde at se demokrati, vækst, arbejdsliv, ansvar og livskvalitet på. Det er alternativet.” (l. 29-31)

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!64!I!skrivende!stund!er!Alternativet!Norge!officielt!etableret!og!Alternativet!beskrives!som!”et!parti!med!vokseværk”!i!artiklen!”Alternativet!har!vokseværk!i!udlandet”!på!Politiko.dk:!http://www.politiko.dk/nyheder/alternativet_har_voksevaerk_i_udlandet!(den!14.!januar!2016)!65!Denne!strategi!kan!sammenlignes!med!Ware!og!Linkugels!apologistrategi!ophøjelse%(transcendence),!der!sætter!den!kritiserede!handling!i!forbindelse!med!noget!andet,!som!publikum!billiger.!I!dette!tilfælde!ville!den!kritiserede!handling!være!de!abstrakte!visioner,!der!er!blevet!langet!ud!efter!i!medierne.!At!sætte!de!abstrakte!visioner!i!en!større!sammenhæng,!gør!dem!til!en!del!af!noget!større.!Kilde:!Ware,!B.!L.!&!Linkugel,!Will:!”They!Spoke!in!Defense!of!Themselves.”!Quarterly%Journal%of%Speech,!59,!1973,!s.!273_283.!

Page 49: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 46!

Ovenstående er efter min mening interessant af flere årsager. Dels fordi Alternativet her henvender sig direkte til sit publikum, men også fordi Alternativet eksplicit italesætter forbindelsen mellem fællesskabet og bevægelsen. Griffin (1969) beskriver at en af strategierne bag etableringen af en bevægelse er at fremprovokere handling og uddyber:

”It is a strategy designed to move the converted – through pity, fear, and the like emotions – to rise up and cry No to the counter movement (thereby say yes to the movement.)” (1969:464)66

At skabe eller ”fremprovokere” handling forstår jeg som bevægelsens potentiale til at indgyde sine medlemmer retorisk handlekraft, og det er netop det, jeg mener Alternativet gør, når det interpellerer sine subjekter via diskursen om fællesskabet. Med brugen af fælles pronominer og sætninger som ”(…) finde fælles løsninger” (l. 16) eller ”(…) mod på den fremtid, vi skal værne om” (l. 21-22) indikerer Alternativet en social relation, der fungerer som en opfordring til læseren om at tilslutte sig. Dette vidner også om, at Alternativet er en igangværende proces med en åben dagsorden, som tilbyder muligheden for, at man som medlem eller aktivist kan bidrage og involvere sig.

Et sprogligt fællesskab En anden form for fællesskab i Alternativet, kommer til udtryk sprogligt som en del af bevægelsens dagsordener. En definition af ordet ”alternativ” på denstoredanske.dk definerer et alternativ som ”et valg mellem to (el. flere) muligheder” og som noget ”afvigende fra det normale.” Navnet Alternativet er kendetegnende for etableringen af deres kollektive identitet og bevægelsens dagsordener på to niveauer, eksplicit og implicit:

1. At Alternativet tilbyder et alternativ udtrykkes eksplicit gentagne gange, hvor der desuden spilles på navnets dobbelthed og symbolske betydning. Dette findes f.eks. i Alternativets manifest, som indledes: ”Der er altid et alternativ” og afsluttes: ”Det er alternativet.” Lignende eksempler findes også i Alternativets åbningstale, hvor Nordqvist siger: ”(…) regeringen har sat en helt anden kurs for Danmark, end den Alternative.” (l. 15) Også her spilles der på den sproglige dobbelthed. Der refereres både til en anden kurs end regeringens (en alternativ kurs), altså et substantiv, men fordi ”den Alternative” staves med stort fortegn og fordi den bruges som et adjektiv, kan sætningen også forstås således, at der refereres til partiets alternative kurs.

2. Når jeg skriver, at navnet Alternativet også kan forstås på et implicit plan, mener

jeg, at man skal kigge på summen af Alternativets handlinger og budskaber. Disse implicerer tilsammen, at Alternativet vil noget andet end den nuværende

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!66!Griffin!mener!at!en!bevægelse!(movement)!altid!forudsætter!en!modpol!(counter_movement)!(1969:464)!

Page 50: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 47!

samfundsstruktur og politiske kultur, og dermed tilbyder et alternativ. Alternativets overordnede ærinde om at tilbyde noget nyt kommer derved til udtryk igennem sprogets symbolisme, som er med til at forme et sprogligt fællesskab om det at være alternativ eller ønske et alternativ.

Brugen af sproglig dobbelthed og symbolik demonstrerede Alternativet også under valgkampen, hvor de som det eneste parti havde nytænkt den traditionelle valgplakat. I stedet for de andre partiers kandidatportrætter havde Alternativet lavet en lillebitte grøn plakat med teksten ”…DER ER OGSÅ ALTERNATIVET.” Det er interessant, hvordan navnet i sig selv repræsenterer en forandring og dermed spiller en stor rolle i opbyggelsen af utopien, fællesskabet og den overordnede fortælling om bevægelsen. Ved hjælp af ovenstående sproglige strategier skaber Alternativet et fællesskab, der både siger noget om alternativistens rolle i samfundet og som samtidig fungerer som en slags fredelig aktivisme, der er med til at sprænge rammerne for, hvad der er normen indenfor politisk fremtræden. Begge kan siges at være et led i den strategi, der er konstituerende for Alternativet som en modoffentlighed.

3.13.2 Ejerskab I dette afsnit undersøger jeg, hvordan ”ejerskab” kan siges at være konstituerende for Alternativet. Foruden interpellationen af et fællesskab (vi, vores, os) kan Alternativet også siges at konstituere et Danmark, hvor borgerne besidder en større grad af ejerskab. Dette afsnit skal derfor forklare de demokratiske tiltag, Alternativet har indført eller vil indføre som et skridt på vejen til at konstituere et Danmark, hvor borgerne er tættere på Borgen og dermed kan siges at besidde en større demokratisk magt. Til formålet tager jeg udgangspunkt i Alternativets partiprogram, fordi Alternativet her foreslår, hvordan vi kan videreudvikle demokratiet ved at inddrage danskerne i processen og dermed give dem ejerskab. Jeg henviser desuden til artikler og Alternativets hjemmeside, når jeg finder det relevant.

Borgerne tættere på Borgen Jeg har allerede opridset problemet ved den voksende afstand imellem borgerne og Borgen og dermed demokratiets sikkerhed, som Alternativet ønsker at ændre. Jeg vil derfor i stedet henvise til indlægget ”Et mere involverende demokrati”67 på Elbæks blog, hvor han bl.a. understreger vigtigheden af, at ”flere ved mere”, og at Alternativet arbejder for, at helt almindelige danskere kan stille forslag direkte til behandling i Folketinget. Denne dagsorden uddybes desuden i Alternativets partiprogram kapitel 2: punkt 2.1 Det gør vi selv, hvor Alternativet præsenterer visionen om at udøve en ny politisk kultur. Her opstilles først og fremmest kriterier for hvordan de gerne vil agere som politisk parti, herunder Debatdogmer, Mediedeklaration, Åbenhed i processen !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!67!Indlægget!har!ingen!dato,!men!kan!findes!på!Elbæks!blog!på!WWW:!http://alternativet.dk/et_mere_involverende_demokrati/!(Set!den!13.!januar!2016)!

Page 51: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 48!

og Politisk ombudsmandsråd. Disse kriterier skal sikre gennemsigtighed imellem borgerne og Borgen fremadrettet og dermed bidrage i udviklingen af en bedre politisk kultur. Derefter konkretiseres visionen i punkt 2.2 ”Det vil vi arbejde for / Videreudvikling af demokratiet,” hvor Alternativet fremsætter tre forslag:

2.2.1 Fuld åbenhed om partistøtten, herunder; ”Alternativet mener, at der skal være fuldstændig åbenhed om alle donationer ud over det almindelige medlemskab, for at øge tilliden mellem befolkningen og politikere markant.”

2.2.2 Mulighed for borgerdrevne forslag, herunder; ”I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. (…) Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag.” 2.2.3 Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse, herunder; ”Danmark skal være førende indenfor udvikling og forskning i demokratiske processer, borgerinddragelse og politikudvikling. For at blive det, skal vi som samfund hele tiden undersøge og udfordre vores forståelse af demokrati og politik.”

Som citaterne illustrerer, har Alternativet flere dagsordener for, hvordan de vil ændre den politiske kultur. Samlet set, kan ovenstående citater dog alle siges at tage udgangspunkt i ønsket om at bringe borgerne tættere på Borgen. I marts 2015 debuterede Elbæk til Folketingets spørgetime, hvor statsministeren svarer på spørgsmål fra partilederne på Christiansborg.68 Normen indenfor spørgetimen er, at den er forbeholdt partilederne, og derfor kan borgere normalt ikke stille spørgsmål. Der er dog tidligere blevet stillet spørgsmål og rejst kritik af konceptet, fordi spørgetimeformatet ikke bidrager med andet til den politiske debat i Danmark end mudderkastning imellem statsministeren og partilederne.69 Denne norm indenfor politisk kultur udfordrede Elbæk ved at lade Alternativets følgere på partiets facebookside bidrage med spørgsmål til statsministeren. Alternativet formår dermed at udøve deres dagsorden om borgerinddragelse i praksis, hvilket demonstrerer overfor det politiske etablissement, hvordan politisk praksis også kan tage sig ud.70 Ovenstående er alt sammen strategier, der konstituerer et ejerskab og dermed identifikation imellem det subjekt, der konstrueres i teksten, og publikum, som Charland (1987) beskriver. Som nævnt i kapitel 2, mener Warner (2010), at en modoffentlighed forsøger at stille sig i opposition til de nuværende magthierarkier i samfundet ved at bryde med normer for offentligt engagement. Når

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!68!Spørgetime!på!Christiansborg!afholdes!som!regel!hver!anden!tirsdag,!hvor!Statsministeren!kan!indlede!spørgetimen!om!en!general!orientering!om!kommende!tiltag.!Herefter!skiftes!hver!enkelt!partileder!til!at!stille!spørgsmål.!Fundet!på!Folketingets!hjemmeside:!http://www.ft.dk/Leksikon/Spoergetime.aspx!(Set!den!13.!januar!2016)!!69!Således!skrev!Johan!Blem!Larsen!i!artiklen!”Uffe!Elbæk!får!debut!i!Folketingets!spørgetime:!formatet!er!en!udfordring,”!på!dr.dk!den!24.!marts!2015.!I!artiklen!forklarer!Elbæk,!at!han!ser!spørgetimen!som!en!”verbal!tenniskamp”!og!at!hans!opfattelse!er,!at!mange!borgere!ikke!føler,!at!de!bliver!klogere!af!at!se!debatten.!70!Som!Harrebye!bemærker!kapitlet!”Globale!sociale!bevægelser”!fungerer!sociale!bevægelser!bedst,!når!de!ikke!kun!demonstrerer!hvorfor!noget!skal!ændres,!men!også!!hvordan!det!kan!forbedres.!(2015:50)!

Page 52: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 49!

Alternativet indgyder borgerne til at tage ejerskab og deltage i demokratiet, mener jeg, at dette kan opfattes som en ”fredelig protest” mod de nuværende tilstande og som en illustration af, hvordan samfundet kunne se ud. Alt sammen en del af bevægelsens konstituerende strategier i processen fra repræsentativt til involverende demokrati.

3.13.3 Humor Som sandsynliggjort i ovenstående afsnit, mener jeg, at ”fællesskab” og ”ejerskab” synes konstituerende for Alternativet. I følgende afsnit vil jeg undersøge hvorledes ”humor” også kan siges at være konstituerende for Alternativet som modoffentlighed, idet humor synes at være særligt kendetegnende for Alternativets evne til at iscenesætte bevægelsens og partiets dagsorden. Med dette afsnit er det min hensigt at belyse Alternativets konstitutive strategier ud fra en anderledes vinkel, idet jeg tager afsæt i performative ytringer, som i højere grad handler om, hvorledes Alternativet er blevet tiltalt og interpelleret i pressen, og hvorledes de har brugt denne konstituering til deres fordel. Af samme årsag vil jeg indledningsvist skitsere Butlers teori om performative ytringer. Omdrejningspunktet for min analyse er Alternativets valgvideo ”Danmark har brug for nye tanker” (2015), Alternativets første åbningstale (2015), samt artikler jeg finder relevante.

Det konstituerede subjekt tager magten I artiklen ”Performativitetens sociale magi” (2007) præsenterer Butler et andet brugbart aspekt af konstitutiv retorik og interpellation. Butler beskæftiger sig primært med queerteori og i dette tilfælde, hvordan performative ytringer om ”køn” er konstituerende for subjektspositioner, dvs. hvordan iscenesættelsen af køn kan tildele eller frarøve individet rettigheder på baggrund af hvilket køn, en person iscenesætter. Jeg mener dog stadig, at Butlers pointer er interessante og relevante for min analyse. Ikke mindst fordi artiklen anskuer den performative magt og forudindtagede holdninger fra et kritisk synspunkt, idet den omhandler, hvorledes sociale processer er konstituererene og til tider begrænsende. Jeg anvender derfor Butler løbende som et supplement til min fortolkning. Performative ytringer, skriver Butler, skal forstås således, at interpellationen indskriver subjekterne i en social kontekst. Hvis et subjekt f.eks. anråbes som ”transeksuel”, positioneres det socialt, hvilket vil sige, at interpellationen skaber en social position, der indskriver subjektet som ”transeksuel” og ikke som mand eller kvinde. Ytringen er dermed performativ, idet der hører bestemte forventninger, rettigheder osv. med i den sociale kontekst som transeksuel. (2007:171) Altså mener Butler, at interpellation som performativ ytring er forbundet med den sociale konstituering. (2007:168) Teorien om performative ytringer er interessant for mig som kritiker, idet jeg mener, at det er nærliggende at undersøge, de sociale processer, der kan siges at konstituere publikum. Dette bliver relevant ud fra Butlers anskuelse om, at den ”tvingende” diskurs, der kendetegner konstitutiv retorik, potentielt kan benyttes af det

Page 53: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 50!

tiltalte publikum til at ”undergrave” diskursen ved at redefinere den igennem ”performativ magt”. (2007:171) Butler skriver:

”(…) For hvad vil der ske, når de, der er blevet nægtet den sociale magt til at gøre krav på ”frihed” eller ”demokrati”, bemægtiger sig med disse begreber fra den fremherskende diskurs og omarbejder eller giver ny betydning til sådanne højst karakteristiske begreber med henblik på at samle en politisk bevægelse? (…) ”Hvori består den performative magt ved at tilegne sig de selvsamme skældsord, som man er blevet ydmyget af, for at tømme ordene for deres fornedrelse eller opnå bekræftelse gennem denne fornedrelse (…)?” (2007:172)

Jeg forstår citatet således, at Butler undersøger hvordan subjektspositioner kan bruge en kritik rettet mod dem selv til deres fordel ved at redefinere og genformulere interpellationen (2007:175). Den performative magt, som Butler taler om, kan siges at være en form for ”strategisk omvending” eller ”reclaiming”, der handler om at (gen)erobre begreber og skældsord og gøre dem til sine egne for dermed at tage den latente kritik og ordets evne til at skade ud af det. Et godt eksempel er brugen af ordet ”queer”, som oprindeligt er et skældsord, men som er blevet ”reclaimet” og genopfundet af queer-bevægelsen.71 Når vi redefinerer begreber, indbyder vi modtageren til at tænke over den nuværende praksis ved hjælp af sprogets performative kraft. Jeg vil illustrere, hvorledes Alternativet benytter interpellationen som performativ ytring igennem følgende to eksempler:

1. Vi er blevet kaldt gøglere, klovne og fantaster Første eksempel på en generobring af sproget skal findes i Alternativets valgvideo: ”Der er brug for nye tanker.” Videoen kan siges, at have både et konkret sigte og et mere bredspektret. Den konkrete og klassiske dagsorden for en valgvideo går på at vinde tilslutning blandt vælgerne op til folketingsvalget 2015. Det bredere sigte, vil jeg derimod undersøge i følgende analyse. Som jeg konkluderede i første delanalyse, er der et sammenfald imellem Alternativets persona og Elbæks omdiskuterede person og etos, som kom til at afspejle Alternativet negativt. Elbæks revanche på den politiske scene efter hans exit som Kulturminister blev efterfulgt af massiv negativ medieomtale. Samtlige danske politiske kommentatorer, politikere og journalister dømte Elbæk ude af dansk politik, og i flere danske medier blev der bragt overskrifter som disse: ”Elbæk – Kanonkonge eller cirkusprinsesse?” 72 ”Gøglerkongens forventelige farvel” 73 (2013) eller ”Gøglerpartiets nye klæder”74(2015). Dækningen af partiet var generelt kendetegnet ved en

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!71!Begrebet!”reclaiming”!er!ikke!et!egentlig!fagterm,!men!nærmere!et!begreb,!som!bruges!af!udstødte!grupper!i!samfundet.!Min!brug!af!begrebet!er!inspireret!af!artiklen!”Normaliteten!ind!i!skabet”!bragt!på!information.dk!(2008)!hvor!Nina!Trige!Andersen!gengiver!hvorledes!nogle!grupper,!som!f.eks.!Queer!Nation!bruger!det!grimme,!det!foragtede!og!det!upassende,!som!en!!strategi!og!et!våben!til!at!generobre!skældsordet!”queer”,!som!egentlig!betyder!mærkelig,!underlig!eller!skæv.!!72!Langballe,!“Elbæk!–!kanonkonge!eller!cirkusprinsesse?”!tv2.dk,!2015.!!73!Garby,!”Gøglerkongens!forventelige!farvel,”!Piopio.dk,!2013.!!74!Kurrild_Klitgaard:!”Gøglerpartiets!nye!klæder,”!b.dk,!2015.!

Page 54: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 51!

drillende, nedladende tone og øgenavne som Cirkusministeren og Klovnepartiet. John C. Meyer forklarer i sin artikel om brugen af humor som strategi:

”One can criticize with humour by ridiculing the opposition through laugther, indignation or violence.” (2000:322)

Kort sagt ikke et parti, som medie-Danmark tog seriøst, hvorfor det var svært for Alternativet at bryde igennem ”larmen.” Dette blev dog ændret i Alternativets valgvideo (2015), hvor partiet tog til genmæle. I videoen præsenteres publikum for Alternativets spidskandidater og billedsiden er holdt i sort og hvid, med undtagelse af Alternativets grønne logo. Første billede er et close-up af Elbæk. Overraskelsesmomentet kommer få sekunder inde i videoen, hvor det går op for modtageren, at han jonglerer. Billedsiden understøttes af speaken:

”Vi er Alternativet. Danmarks nye grønne parti. Vi er blevet kaldt klovne, gøglere og fantaster. Og hvis det er dét, der skal til, for at få vores bæredygtige politik udover rampen, så er det helt ok med os.”

Resten af valgvideoen viser fem af Alternativets spidskandidater, som går på line, står på hænder, laver akrobatik osv., alt imens de fremlægger partiets mærkesager. Som citatet påviser, tager Alternativet den massive kritik på sig i stedet for at tage afstand fra den og gør med Butlers termer brug af den performative magt ved at tilegne sig de selvsamme skældsord, som de er blevet ydmyget med. De formår derved at tømme ordene for deres fornedrelse eller opnå bekræftelse gennem denne fornedrelse. (2007:172) Når Alternativet fremstiller sig selv som gøglere, redefinerer de kritikken og latterliggørelsen og devaluerer dermed dens betydning. Strategien demonstrerer, at Alternativet besidder humor og selvironi, men tømmer også ordene for deres magt, som Butler påpeger. Latterliggørelsen af Alternativet virkede samlende på partiets modstandere, men ved at gendrive kritikken igennem selvironi påviser Alternativet, at de formår at vurdere og kritisere sig selv, hvorfor strategien også samlende på deres følgere. Videoen fungerer ikke mindst, fordi humoren er underspillet: Alternativet holder videoen i sort og hvid og gennemgår deres mærkesager i et fagligt seriøst sprog, mens de på billedsiden optræder med hulahopringe, linegang og akrobatik. Interpellationen kan dermed være en måde, hvorpå subjekter opnår en ny magt over deres subjektspositioner. Butler forklarer: ”I den forstand er det performative ikke bare en rituel praksis: Det er et af de indflydelsesrige ritualer, hvorigennem subjekter formes og genformuleres.” (2007:175) Harrebye har ligeledes arbejdet med aktivistens brug af humor i sin artikel fra 2013. Han beskriver aktivisten som den aktive medborger, der engagerer sig i den politiske sfære for at forandre og forbedre samfundet. Harrebyes pointe er, at kreative aktivistiske strategier ofte benytter humor i form af ironi eller sarkasme og utopier for at illustrere, hvordan verden kunne se ud:

”(…) the creative activist functions as a disturber of the censored hope , bringing images of the dream into broad daylight and awakening the public from routines of their everyday life,

Page 55: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 52!

inviting them into a world of disturbance and vision – the first as a critical neccesity, the second as a future possibility.” (2013:137)

Harrebye definerer kreativ aktivisme som en proces, nærmere end et resultat, hvis formål er at få borgeren til at reflektere over, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. På den måde er den kreative aktivist selv den forandring, han gerne vil se. Harrebyes pointer er relevante set i lyset af forhenværende delanalyser, som peger i retning af, at Alternativets brug af utopier og humor, samt etableringen af fællesskab og ejerskab, kan ses som en form for ”fredelig aktivisme.” Med brugen af den konstitutive strategi ”humor” formår Alternativet at udøve en form for magtkritik, der ifølge Butler giver dem en ”magt” over deres subjektspositioner og de roller, de tilskrives igennem øgenavnene. Når kritikken generobres peger den samtidig fingre af kritikkens ophavsmænd, hvilket fungerer som en implicit demonstration af Alternativets ærinde om en ny politisk kultur. Jeg mener derfor, at valgvideoens bredere sigte kan siges at udgøre et fredeligt opgør med den gængse politiske kultur.

2. Jorden kalder - og vi hører den Det andet eksempel illustrerer jeg med et citat fra Alternativets første åbningstale afholdt den 8. oktober 2015 af ordfører Rasmus Nordqvist. Forud for talen, under valgkampen, skrev forhenværende chefredaktør Lisbeth Knudsen i artiklen ”Valgets feel good-parti i betatest” den 30. maj 2015 på www.b.dk: ”Elbæk har måske skabt 2010ernes protestparti. Det er en fantastisk personlig præstation, hvis Elbæks eksperiment lykkes. Men på et tidspunkt kalder jorden og det daglige arbejde på Christiansborg måske.” Denne udtalelse er brugt igen og igen som reference omskrevet til ”Uffe Elbæk – jorden kalder” i medier som www.politiko.dk og www.b.dk. Bemærkningen var en del af den negative omtale Elbæk modtog før og under valgkampen, som indikerer at Elbæk (og dermed Alternativet) er et grønt hippieparti, der har mistet jordforbindelsen og som aldrig ville kunne begå sig i den virkelige verden, fordi deres utopier er for langt fra virkeligheden. Men ”Jorden kalder” ændrede identitet fra angreb til humoristisk modsvar under valgkampen, både i Elbæks sejrstale på valgaftenen i juni 2015: ”Ja! Jorden kalder! Og vi hører den.” Og siden til Folketingets åbningstale: ”Det eneste vi ved er, at jorden kalder – og vi hører den.”75 Derudover, har ”Jorden kalder” dannet digital trend i de danske medier under hashtagget #jordenkalder på Instagram og Twitter. Søger man på ”Jorden kalder” på politiken.dk lyder de første fem hits: ”Jorden kalder venstre,” ”Jorden kalder de elitære muslimske debattører,” ”Jorden kalder Mette Frederiksen,” Jorden kalder Vestager” og ”Jorden kalder de Radikale.” På den måde formåede Alternativet at etablere og gendanne sig selv ved at tage kritikken på sig igennem brugen af selvironi, humor og generobring. Ordspillet indeholder en dualisme; det er både humoristisk,

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!75!Uffe!Elbæks!tale!på!valgaftenen!den!18.!juni!2015!kan!findes!på!youtube:!!!!https://www.youtube.com/watch?v=u4Yil9Iygj4!!

Page 56: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 53!

fordi det refererer til Alternativets grønne profil, men ironiserer også over den kritik, Alternativet modtog, og kommer dermed også til at fungere som en påmindelse om, at Alternativet ikke lader sig kue af den sædvanlige politiske jargon. Igennem brugen af humor gik Alternativet fra at være genstand for latterliggørelse til at være retoriske trendsættere, som har benyttet kritikken til at opbygge deres etos. Ovenstående eksempler illustrerer også hvorledes Alternativet har benyttet en form for strategisk omvending og generobring af den kritik, der er blevet brugt imod dem som den konstituerende strategi.

3.13.4 Delkonklusion på tredje delanalyse Som nævnt tidligere er identifikation ifølge Charland (1987) et nøglebegreb i konstitutiv retorik, idet formålet er at skabe identifikation imellem det subjekt, der konstrueres i teksten og publikum. Identifikationen kommer til syne her, når Alternativet skaber et fællesskab igennem interpellationen af et vi, hvor publikum igennem brugen af pronominer opfordres til at tage del i fællesskabet af alternativister. Derudover skaber Alternativet muligheden for identifikation ved at påkalde sig et større, globalt fællesskab, som med udgangspunkt i Charlands (1987) teori om konstitutiv retorik kan tolkes som et forsøg på at interpellere publikum til at deltage i Alternativets aktiviteter. Igennem den sprogligt konstruerede sociale relation indgydes borgerne til at tage ejerskab og deltage i demokratiet som en del af bevægelsens overordnede dagsorden om at udvikle det repræsentative demokrati i retning af et mere involverende demokrati i repræsentative rammer. Gennemgående for alle tre strategier, fællesskab, ejerskab og humor, er bevidsthedsskabelsen af et problem igennem ”fredelig aktivisme” eller ”fredelig protest,” som udstiller det fastlåste politiske system. Især bevægelsens brug af humor og strategisk omvending som strategi kan siges at udøve en fredelig magtkritik og samtidig interpellere en kollektiv identitet, der tager afstand fra den nuværende politiske kultur. Alternativets strategier kan altså siges at have to væsentlige funktioner, som synes konstituerende for dem som en bevægelse: Alternativets brud med decorum for, hvordan man opfører sig indenfor det politiske etablissement, udfordrer forestillingen om, hvad der er ”god politisk kultur” igennem fredelig aktivisme og humor. Når normerne for, hvad ”fællesskab” og ”ejerskab” normalt indebærer indenfor politik udfordres, virker dette også konstituerende for etableringen af en modoffentlighed.

Page 57: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 54!

KAPITEL 4

4. Diskussion I specialets analyse har jeg forsøgt at nuancere mine tese om, at en stor del af Alternativets succes skyldes deres evne til at etablere en modoffentlighed igennem utopien om et mere involverende demokrati og brugen af alternative strategier. Alternativet kan ses som et eksempel på magtkritik, når de igennem de konstitutive strategier fællesskab, ejerskab og humor ikke alene bryder med decorum for politisk kultur igennem ”fredelig aktivisme”, men også udfordrer normerne for, hvordan politisk kultur udfoldes. Alternativets ærinde er igennem disse strategier at gøre opmærksom på dét, de anskuer som en problematisk retning indenfor dansk politik, nemlig en politisk kultur præget af mudderkastning og spin, som i sidste ende kan betyde demokratiets endeligt. De søger hermed at gøre opmærksom på denne kultur igennem en utopisk fortælling, der kan bringe engagement, ejerskab og humor tilbage i dansk politik. Men som påvist i analysen har bevægelsen i sin fremdrift også været begrænset af sine visioner, utopiske tænkning og ikke mindst offentlighedens modtagelse af dette.

Jeg ønsker derfor at diskutere Alternativets potentiale og begrænsninger som belyst i analysen ud fra tre aspekter: 1) Én for alle og alle for Alternativet? 2) Alternativismens præmisser 3) Alternativets betydning for forståelsen af medborgerskab.

4.1 En for alle og alle for Alternativet? Jeg har igennem analysen undersøgt Alternativets første persona, for at sige noget om, hvordan de har forholdt sig til den retoriske situation. Jeg har dernæst undersøgt den anden persona, for at sige noget om Alternativets publikum og slutteligt har undersøgt de konstituerende strategier, der er på spil i artefaktets utopiske narrativer. Som påvist i min analyse synes Alternativets at ville ændre den politiske kultur igennem en bred appel til alle dem, der kan erklære sig enige i ønsket om et mere bæredygtigt samfund og en mere involverende politisk kultur. Alternativet giver igennem sin selvfremstilling og brede appel udtryk for at ville omfavne alle, der føler sig begrænset af den nuværende politiske kultur. Philip Wanders artikel ”The Third Persona. An Ideological Turn in Rhetorical Theory,” (1984)76 omhandler begrebet third persona,77 som dækker over det negerede publikum, der ikke tiltales i diskursen. (1984:210) Den tredje persona har relevans for den ideologiske retoriske kritik, idet det giver kritikeren mulighed for at undersøge det publikum, der

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!76!Da!jeg!er!begrænset!af!krav!om!begrænset!sidetal,!kan!jeg!ikke!gå!dybere!ind!i!en!teoretisk!diskussion!om!begrebet!tredje!persona,!men!henviser!til!hvad!jeg!finder!mest!relevant!for!min!overordnede!diskussion!om!Alternativets!publikum.!Det!synes!dog!nærliggende!at!bemærke,!at!Wander!ikke!har!nogen!egentlig!guide!til!brugen!af!begrebet!i!praksis,!hvorfor!jeg!mener,!at!den!tredje!persona!kan!bruges!bredt.!77!Herefter!omtalt!den%tredje%persona.!

Page 58: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 55!

fratages handlekraft som ikke-subjekter modsat Charlands konstituerede publikum, der interpelleres mod handling. (1984:216) Kritikerens rolle er at undersøge, når det er påfaldende, at et publikum ikke påtales eller interpelleres i diskursen og i dette tilfælde, hvilken gruppe, der ekskluderes fra modoffentligheden. Det er ikke mit ærinde at benytte Wander analytisk, men derimod som et vigtigt afsæt til diskussionen, idet jeg ser den tredje persona som et godt supplement til de andre teoriers interesse i forholdet mellem publikum, tekst og ideologi.

4.1.1 Er Alternativet for alle? Alternativet er som påvist i analysen generelt kendetegnet ved at konstituere et fællesskab igennem deres bevægelse, der (jf. s. 25) indbyder alle til at deltage i udviklingen af deres politik, uagtet om man er akademiker eller håndværker, eller om man har 8 minutter eller 8 timer. (2014: l. 38-40) Som nævnt, beskriver partiprogrammets indledning, hvorledes alle dem, der har tid og lyst, er velkomne til at deltage i udviklingen af Alternativets politiske program. Det eneste krav er, at man kan ”(…) stå inde for partiets seks grundlæggende værdier; mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati, samt partiets politiske retning og ambition om en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark (2014). Med partiprogrammets vision om at bygge en demokratisk bro imellem borgerne og de folkevalgte (2014: l. 35-36) er det svært at erklære sig uenig med den alternative politik. For hvem ønsker at bygge en diktatorisk mur imellem borgerne og borgen og tilmed gøre det mindre attraktivt og umuligt at involvere sig politisk? (mine antiteser) Alternativets politik er generelt kendetegnet ved et solidaritetsprincip, som få kan erklære sig uenige i. I Danmark, som er bygget op om demokrati, ville det vel nærmest være uetisk ikke at støtte Alternativets fundamentale holdninger om et styrket demokrati. Alternativet synes umiddelbart at repræsentere en meget inkluderende politik, der vil interpellere alle uanset politisk overbevisning, alder, indkomst osv. Alternativet er nemlig idealister, dvs. at de handler ud fra idealer, herunder idealet om en bedre verden. Set ud fra et historisk perspektiv er idealismen bredt funderet på tværs af vælgersegmenter og partier, så idealisme er ikke nyt indenfor dansk politik. Helt oplagt findes den tredje persona selvfølgelig i modsætningen, nemlig realisten, for hvem idealistiske forestillinger er en illusion. Realisten har en klassisk opfattelse af politik og behov for politiske analyser og tal til at begrunde et kryds på stemmesedlen. Men selvom Alternativet eksplicit argumenterer for, at den konstituerede modoffentligt synes at interpellere et ubegrænset kollektiv, peger de stilistiske tokens i en anden retning. I analysen har jeg nemlig påvist, hvordan Alternativets anden persona derimod synes at tale til en relativt lille gruppe i befolkningen, primært bestående af storbyens kulturradikale segment, der har socialt og økonomisk overskud til at engagere sig i grøn omstilling og bæredygtighed. I artiklen ”Her kommer Alternativets vælgere fra” bragt på politiko.dk den 8. juni 2015, bekræftes det, at størstedelen af Alternativets vælgere kom fra rød blok under valgkampen, herunder i særdeleshed SF og Radikale Venstre. Sådanne emner kunne tænkes at vinde terræn i højere sociale lag, hvor arbejdsløshed ikke i samme omfang er en bekymring, mens sådanne emner kan tænkes at optage andre sociale lag mindre – fordi de står overfor andre, mere umiddelbare problematikker, såsom udlicitering af arbejdspladser, løndumping osv. Netop dette publikum synes ikke at være lige så

Page 59: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 56!

tydeligt til stede i artefaktet. Det betyder dog ikke, at den tredje persona ikke kan identificere sig med et udvalg af Alternativets mærkesager, såsom en ny politisk kultur. Tilbage står en tredje persona for hvem visionær længselsretorik, fornemmelser og frivillighed må vige for fordelingspolitik, skattepolitik og nødvendighedspolitik. Disse synspunkter vil jeg gerne folde mere ud i følgende afsnit, hvor jeg diskuterer Alternativet som en analogi til new age-bølgen78 og placerer den tredje persona i relation til dette.

4.1.2 Den åndelige bevægelse Ovenstående handlede om det publikum, som Alternativet ikke interpellerer som en del af kollektivet, mens dette afsnit vil diskutere Alternativets tredje persona set i forhold Alternativet selvforståelse som bevægelse. Jeg vil i den forbindelse referere til Salamon og hendes artikel om new age-bølgen, som kortvarigt blev nævnt i analysen. Salamon beskæftiger sig med tendensen mod en større intimisering af arbejdslivet forstået som antagelsen om, at styring kommer indefra. (2007:959) Hun undersøger desuden hvorledes åndelighed i arbejdslivet er en lille, dog fast del af den offentlige debat om ledelse, organisation og arbejdsliv. (2007:959) Salamon henviser i sin artikel bl.a. til den ”profetiske genre”, hvori succes og ledelse kædes sammen med åndelighed og værdien af intuition som teknik. 79 (2007:961). Tankegangen er stærkt inspireret af den amerikanske ledelsesguru Stephen R. Covey som har det udbredte synspunkt, at udvikling og succes kommer fra den enkeltes, moralske indre (2007:964).80 Ud fra min analyse af Alternativet tegner der sig et billede af en karismatisk og narrativ bevægelse, hvor evnen til succes og ledelse hentes i den enkeltes eget indre. Med new-age retorikkens indefra- og ud tankegang kan der drages paralleller til Alternativets partiprogram kapitel 2, punkt 2.1 ”Det gør vi selv,” hvor de skriver: ”I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anderkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra.” Evnen til at kigge indad viser sig dels i et tankesæt, der både kommer til udtryk i partiets debatdogmer, værdier og folkeskabte partiprogram, men også i Alternativets aktiviteter såsom 10 minutters fællesmeditation for at visualisere partiets sejr, ligesom virksomhederne gør i Silicon Valley for at booste deres kreativitet, som beskrevet i artiklen ”Alternativ valgdag: Highfives, meditation og et lysegrønt håb” bragt på politiken.dk den 18. juni 2015. Alt i alt synes Alternativet at være kendetegnet ved etableringen af en tillidskultur med stort ejerskab, fællesskab og involvering, hvor kun kerneværdierne sætter loftet for, hvad den enkelte

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!78!New!Age!er!ifølge!Salamon!en!del!af!en!puritansk!verdensopfattelse!baseret!på!et!kristent!grundsyn.!New!age_bevægelsen!vender!sig!imod!videnskaben!og!bekendtgør!sig!i!stedet!til!spirituel!eller!værdibaseret!ledelse.!Det!er!et!opgør!med!det!klassiske!bureaukrati!og!fornuften!som!det!eneste!styringsredskab,!som!afløses!af!et!syn!på!virksomheden!som!noget!organisk!og!holistisk!med!livslang!læring!og!forandring.!New!Age!er!inspireret!af!klassiske!vækkelsesbevægelser,!der!bl.a.!karakteriseres!ved!troen!på,!at!de!selv!kan!frembringe!forbedring!af!livet!på!jorden!for!alle,!og!fremme!en!ny!tid!eller!ny!verden!(2007)!79!F.eks.!igennem!selvteknologier!såsom!meditation,!clairvoyance!eller!selveffektivisering.!(2007:963)!80!Denne!forståelse!og!begrebsverden,!skriver!Salamon,!som!bruges!af!nyåndeligt!inspirerede!erhvervsfolk!og!konsulenter,!har!tydelige!paralleller!til!puritanske!vækkelsesbevægelser!i!1700_!og!1800_tallets!Nordamerika.!

Page 60: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 57!

aktivist eller det enkelte individ kan udrette, og hvor styrken findes i det enkelte individs indre. 81 Også i partiets manifest anskues individets indre følelser og fornemmelser som en vigtig del af det alternative. De skriver: ”ALTERNATIVET ER FOR DIG som kan mærke, at noget er sat i bevægelse. Som fornemmer, at noget nyt er ved at afløse det gamle. En anden måde at se demokrati, vækst, arbejdsliv, ansvar og livskvalitet på.” Som påvist i passagen taler Alternativet her til fornemmelser og det at kunne ”mærke” noget, og indikerer dermed værdien af intuition. Kæder vi ovenstående iagttagelser sammen med begreberne intimisering og åndelighed, synes Alternativet at rumme visse lighedstræk med new age-retorikken. Selvom new age-retorikken traditionelt set udspiller sig indenfor erhvervslivet, synes Alternativet med sin erhvervsrettede profil og sin business-retorik82 at trække paralleller. Vender vi igen blikket mod den tredje persona, bekræftes antagelsen om, at Alternativets retorik negerer en gruppe, som ikke kan ”mærke noget.” Set i lyset af ovenstående begrænser Alternativet sig til at være en fortælling til den kulturelle middelklasse af erhvervsdrivende, kreative borgere for hvem, idealer og utopier betyder meget. Ud fra det perspektiv synes Alternativet at ekskludere en stor gruppe mennesker for hvem, det ikke drejer sig om at kigge indad, når deres arbejdspladser f.eks. lukker. Denne gruppe skal forholde sig til mere klassiske arbejderproblematikker, som tilsyneladende kun i begrænset omfang favnes af Alternativets visioner. For hvad hjælper det at kigge indad og starte med sig selv, hvis der er langt større, strukturelle problemstillinger på spil? På den måde kan Alternativets retorik til tider siges at blive for virkelighedsfjern for en stor gruppe mennesker.

4.1.3 Alternativets begrænsninger På trods af tilkendegivelser om, at alle er velkomne til at deltage og bidrage i Alternativets bevægelse og politik uagtet social status og politisk overbevisning, synes narrativerne alligevel at begrænse sig til et mindre segment. Der kan argumenteres for, er der altid vil være et kollektiv, som negeres af diskursen, og det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i. Men fraværet af den lave middelklasse, arbejderen eller ”realisten” kan synes påfaldende, og der kan dermed sættes spørgsmålstegn ved, om Alternativet reelt skaber muligheden for, at alle kan siges at finde potentialet for frigørelse igennem bevægelsen. Alternativets manglende konstituering af det segment, der ikke ”føler” og ”fornemmer” en demokratisk bevægelse, kan derfor anfægte den overordnede fortælling og ramme om bevægelsen og dermed problematisere modoffentlighedens realisering. Som nævnt tidligere er der ikke noget påfaldende ved, at et segment negeres fra diskurser, og Charland (1987) bemærker da også, at konstitutiv retorik altid står i opposition til noget andet, altså en tredje persona. (1987:141) Som Charland forklarer, hjælper narrativer, og i dette tilfælde konstitueringen af bevægelsen og fællesskabet, det interpellerede publikum med, hvordan de skal agere som ”narratized subjects-as-agents” i verden (1987:143). I Alternativets

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!81!Dette!underbygges!af!artiklen:!”Uffe!Elbæks!alternativ!var!dømt!til!døden,!men!så!en!folkestemning!før!alle!andre,”!publiceret!i!”magasinet”!på!politiken.dk!den!15._19.!april!2014.!82!Elbæk!sammenligner!f.eks.!dansk!politik!med!organiseringen!af!en!virksomhed!i!dokumentaren!”Uffes!Alternativ”!(2015)!og!Nordqvist!trækker!referencer!til!erhvervslivet!med!sin!”den!tredelte!bundlinje”!i!Alternativets!åbningstale!(2015).!

Page 61: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 58!

tilfælde konstitueres en fortælling med en ambition og hensigt om at involvere alle med hjertet på det rette sted, men som i realiteten kun interpellerer en lille del af befolkningen. Problemet kan siges at opstå, når Alternativet tilkendegiver, at de vil være et fællesskab og en modoffentlighed for alle de grupper i samfundet, der kan identificere sig med deres værdier og solidaritetsprincippet om et styrket demokrati, hvilket ideelt set er alle demokratiske borgere og dermed umiddelbart kan være svært at erklære sig uenig i. Men i forsøget på at inkludere alle opstår der faktisk en diskrepans imellem Alternativets selvforståelse, den anden persona og den tredje persona. Der kan således siges at være en diskrepans imellem hvem, bevægelsen siger de henvender sig til, og hvem, de reelt henvender sig til. Denne uklarhed kan være afgørende for Alternativets troværdighed, idet de på den ene side ønsker et deltagelsesdemokrati for alle igennem universelle værdier, men samtidig kun iscenesætter en snæver kulturradikal elite. Dette betyder også at den frihed og handlekraft, som Alternativet ønsker for alle, reelt set kun lykkes for en begrænset gruppe, hvilket kan siges at svække Alternativets realisering af en modoffentlighed. Derfor kan strategien i sidste ende have en begrænsende effekt for Alternativets gennemslagskraft som modoffentlighed.

4.1.4 Alternativismens præmisser Som antydet ovenfor er Alternativets force som handlingsbeskikkende modoffentlig også deres svaghed. Det til trods, har Alternativet, som påvist igennem analysen, vundet stor gennemslagskraft under valgkampen, hvor de overraskede med deres uforudsete fremmarch. Men hvis Alternativet kun italesætter den vælger, der har overskud til at drømme visionært, kan de så interpellere alle mod et fælles projekt? Med udgangspunkt i ovenstående observationer og diskussion, synes det oplagt at diskutere, hvorvidt Alternativet som modoffentlighed kan ændre den politiske kultur, og ud fra hvilke præmisser Alternativet skal anskues.

4.1.5 Værdikrisen som udgangspunkt Alternativet har som påvist tidligere vækket meget forskellige reaktioner i medierne og langt fra alle har været positive. Alternativets utopi og bevægelse lover et mere involverende demokrati skabt nedefra igennem en ny politisk kultur, samt en grønnere og bedre verden. Mange kritiske røster har spurgt, om denne utopi overhovedet var mulig, hvorfor Alternativets økonomiske politik og deres forslag om en 30 timers arbejdsuge f.eks. er blevet kritiseret af økonomer, forskere og tænketanken Kraka for at kunne udhule velfærden.83 Med new age-begrebet kan man argumentere for, at Alternativet er et parti, der har markedsført sig som bevægelse og som måske får svært ved at holde bevægelsen og dermed en stor del af ideologien ved lige, når de som parti er underlagt Folketingets regler og procedurer. For

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!83!I!artiklen!”Økonomer:!Alternativets!politik!vil!medføre!græske!tilstande,”!bragt!på!politiko.dk!den!2.!juni!2015!kritiserer!Bo!Sandeman!Rasmussen,!professor!i!økonomi!på!Århus!Universitet!og!Jan!Rose!Skaksen,!økonomisk!vismand!og!formand!for!Rockwool!Fonden!Alternativets!politik.!!

Page 62: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 59!

hvad sker der, når man tager utopien ud af bevægelsen og ind i partiet? Hvad betyder sammenstødet mellem idealister og politikere? Kan alternativismen holde, hvad den lover, uden at gå på kompromis med sin grundtanke? Spørgsmålet italesætter den iboende dualisme, Alternativet rummer som parti og bevægelse, der skal forene radikale ideer politisk indflydelse. Dette leder mig tilbage til en tidligere refleksion over det paradoksale møde mellem en ikke-institutionel bevægelse og et parti i en institutionel ramme (Simons:1970). Alternativets ærinde er jo netop at bryde de institutionelle rammer ved at etablere en bevægelse. Mens de radikale ideer og nye initiativer illustrerer politik på en ny måde, kan det samtidig begrænse partiets reelle politiske indflydelse. Omvendt påpeger Harrebye (2015), at sociale bevægelser opstår ud af en kritik, der har ulmet i et samfund i årevis. Sociale bevægelsers primære mål er ifølge Harrebye at demonstrere, hvordan verden bliver et bedre sted for os alle sammen. (2015:50) Set i lyset af Harrebyes anskuelser, synes Alternativet at have kastet lys over nogle udfordringer i samfundet, som ikke i samme grad er blevet italesat af et dansk politisk parti før. For som påvist i analysen, stiller Alternativet igennem deres ”fredelige aktivisme” skarpt på selve præmissen for politik i dag. Dette ses f.eks. i artiklen: ”Åbent brev: Jeg er dybt bekymret over den politiske blindgyde, vi er endt i, Lars Løkke,” politiken.dk 19, januar 2016, hvori Elbæk italesætter ”værdikrisen,” som omhandler den værdimæssige udskridning indenfor den politiske kultur og som ønsker at sikre en samlende stemme og samarbejde i dansk politik. Anskuer vi Alternativets grundpræmis som en proces, hvor visionerne og utopien baner vejen for Danmarks fremtid, synes det vigtigt som kritiker at overveje, om Alternativet overhovedet kan vurderes ud fra de gængse succeskriterier, såsom økonomiske beregninger, fordelingspolitik og politik. For pointen er jo netop, at Alternativet vil noget andet: De vil ikke anskues som endnu et midterparti, der går på kompromis med deres ideologi og som ikke lader sig kue af meningsmålinger. Ud fra betragtningen om, at Alternativets præmisser er en proces og retning, kan det ligeledes anfægtes, hvorvidt mediernes etablerede sensationskriterier er gyldige i en diskussion om Alternativets effektivitet og relevans. At være visionær og idealistisk indebærer nødvendigvis også en anden tidshorisont end den nære, hvorfor Alternativets effekt kan anskues som mere langsigtet. Herunder tænker jeg f.eks. på visionen for bæredygtig omstilling, som ikke nødvendigvis er målbar fra valgperiode til valgperiode, men som har en langsigtet effekt på vores samfund. Det er netop ud fra disse overvejelser, jeg mener man skal anskue Alternativet: Som partiet, der tænker længere ud i fremtiden end næste valgperiode og som står ved deres standpunkter, uagtet kontraktpolitikken. Ud fra denne optik kan Alternativet siges at gøre op med de herskende forventninger til og forestillinger hvordan man skal betragte et politisk parti og debatkulturen i Danmark. Det er min vurdering, at Alternativet derigennem kommer med et passende svar på det påtrængende problem.

4.2 Modoffentlighed og medborgerskab Med udgangspunkt i ovenstående synes det relevant at diskutere hvorvidt Alternativet kan siges at realiseres som en modoffentlighed, der ændrer samfundets politiske kultur, og hvordan bevægelsen kan udfordre aspekter af ideen om retorisk medborgerskab. For kan Alternativet reelt ændre noget, hvis de kun henvender sig til en begrænset gruppe af kulturradikale i samfundet? Det

Page 63: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 60!

kan problematiseres, hvorvidt Alternativet reelt kan konstituere en modoffentlighed, der kan engagere og involvere alle, der føler sig begrænsede af den nuværende politiske kultur. Omvendt kan Alternativet også anskues som et politisk projekt, der bryder med decorum for, hvordan man agerer i en politisk kontekst og som dermed demonstrerer at politisk engagement og demokrati kan tage andre former end den nuværende. Det betyder, at Alternativet igennem sine konstituerende strategier udfordrer den gængse opfattelse af, hvordan borgerne inddrages i udvikling af politik, hvad en politisk tale bør indeholde, hvorledes man samarbejder bredt og at gennemsigtighed, ærlighed og humor er vigtige ingredienser i et velfungerende demokrati. Alt sammen strategier, der udfordrer den almindelige borgers opfattelse af sig selv som en passiv passager i udviklingen af politik. På den måde skaber Alternativet en kritik af begrænsningerne ved den nuværende politiske kultur. Med de alternative strategier kan Alternativet dog samtidig komme til at bekræfte fordommene om, at Alternativet er for alternativt. Som nævnt synes iscenesættelsen af Alternativet dog også at tage udgangspunkt i, at Alternativet er for alle, der ønsker en bedre verden, hvilket umiddelbart kan problematiseres, idet Alternativet som påvist interpellerer en forholdsvis lille gruppe i befolkningen – for er ”en bedre verden” et almengyldigt begreb, der betyder det samme for alle? Om Alternativet kan siges at skabe en reel mulighed for at ændre debatten, kan diskuteres, idet en reel indflydelse påkræver en bredere opbakning i befolkningen. En bredere opbakning i befolkningen i form af flere stemmer, kræver at Alternativet benytter strategier, der interpellerer et bredere kollektiv. Dette vil samtidig kræve et kompromis i forhold til deres yderliggående holdninger og visioner, hvilket potentielt kunne undergrave Alternativets troværdighed. Som Asen forklarer, er det en risikabel affære at engagere sig som modoffentlighed, fordi man som modoffentlig stiller sine holdninger på spidsen: ”Citizenship engagement exhibits risk. Engaging others is risky, because it encourages us to put our beliefs into play.” (2004:199) Samtidig ligger Alternativets potentiale til at skabe debat nemlig også i den fremtoning og de holdninger, der ligeledes har placeret bevægelsen i kategorien ”luftkasteller” og ”cirkusparti.” Alternativets dualisme og paradoks gør det også svært at vurdere Alternativet som én ting.

4.3 Alternativet som bidrag til debatten Ved at afprøve alternative metoder indenfor den offentlige debat kan Alternativet både siges selv at statuere et eksempel på et brud med normerne indenfor offentlig deliberation og samtidig skabe en alternativ opfattelse af rammerne for et politisk parti og engagementet indenfor samme. I specialets begyndelse karakteriserede jeg Alternativet som et parti i en bevægelse ud fra Simons definition: ”(…) a collectivity that mobilizes for action to implement a program for the reconstitution of social norms and values.” (1970:3) Med Alternativets kreative strategier kan partiet siges at skubbe grænserne og normerne for politik ved at bryde med forestillingen om, at politik kun udgøres af rationel argumentation og hidsig debat. Med kreative strategier opstår muligheden for at rekonstruere samfundets normer, som Simons bemærker, men også muligheden for skabe opmærksomhed omkring en sag på og dermed muligheden for at skabe retorisk agency. Jeg mener derfor, at Alternativets fokus på den politiske kultur, værdikrisen og deres alternative

Page 64: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 61!

måde at engagere sig på kan anskues som et konstruktivt bidrag til den offentlige debat. Dette synes Alternativet at demonstrere igennem flere samfundskritiske funktioner, hvilket ifølge Warner netop kendetegner modoffentligheden (2010:119). Det bør derfor bemærkes, at Alternativet som modoffentlig formår at forholde sig samfundskritisk til både konflikter såsom klimakrisen og værdikrisen, og samtidig stille sig i opposition til de gængse måder at engagere sig i samfundet på igennem en kritik af den eksisterende politiske kultur. Som mine tidligere pointer i diskussionen antyder, er det svært at komme med et endegyldigt svar på, hvorvidt Alternativet reelt formår at ændre den kultur de kritiserer. Som tidligere nævnt, indtræder Alternativet i en politisk kontekst, hvor der hersker en så stærk politikerlede og værdikrise, at statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnte selvsamme problemstilling i sin nytårstale den 1. januar 2016: ”Afstemningen den 3. december viste ikke kun en skepsis overfor EU. Den viste nok også en tillidskrise mellem store dele af befolkningen og os på politikere på Christiansborg.”84 Set i det perspektiv synes Alternativet ikke alene at være et passende svar på et påtrængende problem, men også et konstruktivt bud på hvordan problemet kan imødekommes. Jeg vil af samme årsag fremhæve Alternativet som et godt eksempel på, hvordan man igennem en kritisk refleksion kan fordre et øget engagement som retorisk medborger og hvorledes den engagerede medborger i samfundet ikke nødvendigvis agerer indenfor de givne rammer og normer for den deliberative debat. Dermed står bevægelsen også som et eksempel på, hvordan man via diskurser og konstitutive strategier kan indgyde handlekraft. Via mit fragmenterede artefakt og de forskellige begreber og teorier, jeg har inddraget, har specialet for det første demonstreret en begrebsorienteret kritik i praksis, og for det andet illustreret hvorledes et studie i retorisk medborgerskab kan tage sig ud. Afslutningsvis bør det bemærkes, at retorisk medborgerskab som rammen for dette speciale har været et ganske konstruktivt værktøj i undersøgelsen af hvordan Alternativet som parti og bevægelse har engageret sig i samfundet og søgt at ændre den politiske kultur. Retorisk medborgerskab har netop hjulpet mig til at placere mit fragmenterede artefakt og de mange anvendte teorier og begreber i en større samfundsmæssig kontekst. Med Cherry, Black og Charland som mine teoretiske frontfigurer, har jeg forsøgt at illustrere, hvorfor konstitueringen af en modoffentlig kan være relevant for den ideologiske og retoriske kritiker, og jeg synes i særdeleshed, at den ideologiske kritik har været et brugbart redskab til at kaste lyst over de magtstrukturer og strategier, der kan siges at virke enten begrænsende eller styrkende for en modoffentlighed.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!84!Lars!Løkke!Rasmussens!nytårstale,!1.!januar!2016:!http://stm.dk/_p_14279.html!(den!2.!januar!2016)!!!

Page 65: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 62!

KAPITEL 5

5. Konklusion og perspektivering Alternativet som både modoffentlighed og parti har vist sig at være et spændende studie i retorisk medborgerskab. Jeg har igennem specialet foretaget en nærlæsning af de udvalgte tekster og valgvideoen, der udgør mit artefakt, for derved at undersøge de strategier, der kan siges at være konstituerende for Alternativet som en modoffentlighed, hvilken anden persona Alternativet har interpelleret igennem disse strategier, og ikke mindst ud fra hvilken selvforståelse. Dette er udmundet i tre delanalyser og fire forskellige dele af et artefakt. Jeg kunne have valgt at fokusere på et artefakt og en analyse, men da Alternativet er en fragmenteret bevægelse, valgte jeg at arbejde med flere artefakter og flere analyser, for at demonstrere, hvordan Alternativet mestrer både genremangfoldighed og alsidighed i strategier. Jeg har arbejdet ud fra en tese om, at Alternativets succes skyldes deres evne til at konstituere sig som social bevægelse igennem brugen af alternative strategier. Jeg vil i følgende afsnit fremlægge resultaterne med konkluderende bemærkninger og sammenholde disse med min tese.

Min første delanalyse påviser, hvorledes en vigtig del af Alternativets personaopbygning og selvforståelse sker igennem etableringen af en bevægelse, der kæmper for en ny politisk kultur og demokratiets overlevelse. En del af bevægelsens opbygning og dermed også personaopbygning sker igennem utopien om en ny politisk kultur og etableringen af en fælles identitet. Utopien er desuden løsningen på det påtrængende problem, samfundet står overfor. Alternativets persona opbygger troværdighed ved selv at overholde deres anviste debatdogmer, og konkluderende bør det bemærkes, at Alternativets bestræbelser på at agere forgangsmænd i en ærlig, gennemsigtig og empatisk politik, gavner deres persona, som ellers har haft en hård start grundet sammenfaldet mellem Elbæks etos og Alternativets persona og den udbredte skepsis overfor det visionære parti.

Min anden delanalyse påviser, hvorledes Alternativet er mere end et politisk ståsted, men også en del af en politisk forandring. Alternativets anden persona kan i særdeleshed karakteriseres ved deres ”overskud” til at være idealister, deres tro på den new age-inspirerede retorik, der ellers normalt kendetegner erhvervslivet og deres evne til at se Alternativets potentiale som modoffentligged trods mediernes hårde dom. Den anden persona tilslutter sig alternativismens præmisser og kan positivt defineres som en engageret, handlekraftig og visionær borger og negativt defineres som en naiv borger, der forføres af oraklet Elbæk og hans utopier.

Min tredje delanalyse demonstrerer, hvorledes Alternativet både udgøres af et sprogligt fællesskab, et egentligt fællesskab i form af bevægelsen og et større, globalt fællesskab i form af en ”forandringsbølge.” Udover at konstituere fællesskab, ejerskab og identifikation via humor, er Alternativet kendetegnet ved en fredelig aktivisme, som er et vigtigt led i deres strategi mod at etablere sig som en modoffentlighed og dermed skabe opmærksomhed omkring samfundets udfordringer. Ved hjælp af konstitutive strategier og performative ytringer opnår Alternativet flere ting: Ved at udøve en ”fredelig” magtkritik stiller de skarpt på mangler i det nuværende politiske system, generobrer den kritik, de har modtaget igennem en selvironi og præsenterer samtidig et

Page 66: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 63!

alternativ. Overordnet kan det siges, at Alternativet igennem sin kritik bryder med decorum for politisk kultur og derigennem udfordrer normerne for, hvordan politisk kultur kan tage sig ud ved at indgyde borgerne til at tage ejerskab og deltage i demokratiet.

Jeg mener derfor at kunne bekræfte min tese om, at en stor del af Alternativets succes skal tilskrives deres evne til at konstituere sig som en modoffentlighed og dermed også den følelse af involvering og ejerskab, de har indgydt deres ”følgere.” På trods af en umiddelbart dårlig start i medierne, har Alternativet formået at opbygge deres etos igennem deres mange facetter som et parti, der både mestrer den klassiske politiske genre (partiprogram, manifest), men som formår at kombinere dette med det kreative og det epideiktiske (politiske laboratorier, valgvideo etc.) Alternativet synes umiddelbart at ville interpellere alle, der kan stå inde for deres værdigrundlag, men ved nærmere eftersyn synes fortællingen af begrænse sig til den kulturradikale elite, hvorfor der skabes en diskrepans imellem, hvem Alternativet siger, de taler til, og hvem de reelt taler til. Det kan potentielt svække Alternativets muligheder for at skabe den forandring, de ønsker, men hvis Alternativet bliver mindre visionært, kan det potentielt set også skade deres identitet og dermed etos.

Alternativet er et visionært parti, hvis projekt ikke kun er et politisk projekt, men et fællesskabsprojekt. Bevægelsen og utopien skal forstås som en del af processen mod forandringen, idet der ikke findes et endegyldigt bud på et færdigfabrikeret og nyt samfund. Pointen er, at Alternativet er en kollektiv læringsproces med bevidstgørelsen af den enkeltes ansvar for vores samfund igennem etableringen af ejerskab og involvering. Netop utopierne gør Alternativet alternative i forhold til, hvad vi plejer at opleve indenfor dansk politik, men kan perspektiveres til Barack Obamas præsidentkampagne ”Yes we can” fra 2008.85 Obama ønskede at forene USA, men blev beskyldt for ikke at ville noget konkret. Han fulgte ikke Washington-konventionerne, han tog utraditionelle midler i brug, såsom at inddrage sine vælgere i dialog på de sociale medier, og han forsvarede sig ikke i pressen, selvom han fik massiv kritik. Han havde et budskab om forandring og ifølge en af Obamas fire chefstrateger, David Plouffe, var kombinationen af førnævnte vejen til succes.86 Ligesom Obamas ”Yes we can” kampagne, har Alternativets kampagne drejet sig om kommunikation med deres vælgere og ikke blot til dem, samt en bevægelsesdel, der er startet nedefra. Alt i alt kan Alternativet ses som et interessant studie i retorisk medborgerskab og et godt eksempel på retorik, der kan skabe forandring, ved at handle uden om de etablerede normer for offentlig deliberation. Alternativet har med sine alternative strategier netop skabt muligheden for at etablere et forum, hvor man kan diskutere de samfundsproblemer, der ellers ikke bliver debatteret.

Da både bevægelsen og partiet er en proces i udvikling, som fusionerer ”normer i et bureaukrati” og ”brud med normer i et bureaukrati,” synes det interessant at følge Alternativets videre udvikling. Ikke mindst ud fra en undren over, om parti og bevægelse stadig kan gå op i en

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!85!Inspireret!af!Aske!Folkmann!Drosts!artikel!”Ekspert:!Alternativet!er!Danmarks!Obama”!bragt!på!avisen.dk!den!11.juli!2015.!86!Perspektiveringen!er!baseret!på!artiklen!”Obamas!kampagne!dekonstrueret”!bragt!på!kommunikationsforum.dk!den!16.!april!2009!funderet!i!et!foredrag!af!en!af!Obamas!chefstrateger!David!Plouffe,!der!holdt!en!præsentation!under!overskriften:!”The%Obama%Phenomenon,%What’s%Next?”!!i!København!den!1.!april!2009.!

Page 67: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 64!

højere enhed, hvis Alternativet skal sikre en højere grad af politisk indflydelse. Alternativet kan endvidere skabe refleksion over politikere og borgeres roller i samfundet, og hvordan man skaber de bedst mulige vilkår for at få indflydelse igennem idealet om et velfungerende, involverende demokrati. Dette speciale har bidraget med konstruktive aspekter og iagttagelser af retorisk medborgerskab i praksis, og det er mit håb at disse iagttagelser potentielt kan føre til flere analyser af kombinationen mellem bevægelse og parti.

Page 68: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 65!

6. Litteraturliste ! Bøger Aristoteles, (2007): Retorik. Oversat af Thure Hastrup. København, Museum Tusculanums

Forlag.

Butler, Judith (2007): “Performativitetens sociale magi”, i: Søndergaard, Dorte Marie (red.) Feministiske tænkere. En tekstsamling. København, Hans Reitzels Forlag.

Christensen, Søren & Jensen, Povl-Erik Daugaard (2001): Kontrol i det stille – om magt og ledelse, Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Griffin, Leland M. (1966): “A Dramatstic Theory of the Rhetoric of Movements” i: Rueckert, William H. (red.) (1969), Critical Responses to Kenneth Burke, Minneapolis, University of Minnesota Press.

Harreby, Silas (2015): ”Globale sociale bevægelser” i: Bent Greve (red.) Grundbog i socialvidenskab 2. udgave, kapitel 5, Nyt fra Samfundsvidenskaberne (E-bog)

Hindkjær, Isabella Alonso de Vera (2013): En Alternativ Begyndelse, København, Zetland (E-bog)

Jørgensen, Charlotte & Merete Onsberg (2008): Praktisk Argumentation, 3. udgave, Nyt Teknisk Forlag.

Jørgensen, Charlotte & Lisa S. Villadsen (2009): “Kommunikationssituationen” i: Retorik Teori og Praksis, 1. Udgave, Samfundslitteratur.

Lund, Marie (2014): ”Retorisk publikum” i: Lund, Marie og Roer, Hanne (red.) Retorikkens Aktualitet, Hans Reitzels Forlag, 3. udgave.

More, Thomas (1516): ”Utopia” i: Karen Conrad (1980) ”Fra Utopi til virkelighed.

tekstsamling til belysning af utopibegrebet, København, Nordisk Forlag. Roer, Hanne (2014): ”Dramatisk, pentadisk kritik” i: Lund, Marie og Roer, Hanne (red.)

Retorikkens Aktualitet, Hans Reitzels Forlag, 3. udgave.

Villadsen, Lisa (2009): “Retorisk Kritik” i: Retorik Teori og Praksis, 1. Udgave, Samfundslitteratur.

Warner, Michael (2010): Publics and Counterpublics, 1. paperbackudgave, 3. opslag, Zone Books, Brooklyn.

Page 69: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 66!

Artikler: Andersen, Nina Trige: ”Normaliteten ind i skabet”, Information.dk, den 24. juli 2008. Ambrosius, Thomas, ”Ekspert: Alternativet har ikke en chance” mx.dk, den 28. november

2013. Asen, Robert (2004): ”A Discourse Theory of Citizenship” i: Quarterly Journal of

Speech, vol. 90, nr. 2, s. 189-211. Baron, Christian: ”Utopierne er tilbage i dansk politik,” Information, 13. juni 2015.

Bitzer, Lloyd F. (1992) ”The Rhetorical Situation” i: Philosophy & Rhetoric, Supplementary Issue, s. 1-14.

Black, Edwin (1970) “The Second Persona” i: Quarterly Journal of Speech, Vol. 56 nr. 2, s. 109-199.

Black, Edwin (1999): “Den Andre Persona”. Oversat af Lars Nyre, i: Rhetorica Scandinavica, nr. 9, s. 4-16.

Børmose, Anders: ”Politisk kommentator: Uffe Elbæk døde for åben skærm”, Politiken.dk, 17. september 2013.

Ceccarelli, Leah: (2001): Rhetorical Criticism and the Rhetoric of Science”, i: Western Journal of Communication, nr. 65. Issue 3. s. 314-329.

Charland, Maurice (1987): “Constitutive Rhetoric: The Case of the Peuple Québécois”, i: Quarterly Journal of Speech, vol. 73, nr. 2, s. 133-150.

Cherry, Roger D. (1988): “Ethos Versus Persona – Self-Representation in Written Discourse,” i: Written Communication, Vol. 5 nr. 3., s. 251-276.

Ditzel, Emil Ellesøe & Lasse Linquist: “BT taber Uffe Elbæk-sag i Pressenævnet” Journalisten.dk, 20. marts 2013.

Drost, Aske Folkmann. ”Ekspert: Alternativet er Danmarks Obama”, avisen.dk, den 11.juli 2015.

Elbæk, Uffe: “Et mere involverende demokrati”, Alternativet.dk

Elbæk, Uffe: “Åbent brev: Jeg er dybt bekymret over den politiske blindgyde ,vi er endt i, Lars Løkke”, politiken.dk 19. januar. 2016.

Garby, David Troels: ”Et meget sært Alternativ,” Piopio.dk den 27. november 2013.

Page 70: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 67!

Garby, David Troels: ”Gøglerkongens forventelige farvel”, Piopio.dk, 18. september 2013.

Hansen, Claes Kastholm: ”Alternativ døgnflue”, b.dk 29. november 2013.

Harrebye, Silas (2011): ”Global Civil Society and International Summits: New Labels for new Types of Activism at the COP15” i: Journal of Civil Society, Vol. 7, No. 4, 407-426.

Harrebye, Silas, (2015): ”The ambivalence of creative activism as a reorganization of critique” i: Culture and Organization, Vol. 21, Issue nr. 2, s. 126-146.

Haslund, Elisabeth Arnsdorf: ”Det er en god dag. Jeg tror på det”, Politiko.dk, den 27. februar 2015.

Hoff-Clausen, Elisabeth, Christine Isager & Lisa Villadsen (2005): ”Retorisk Agency. Hvad skaber retorikken?”, i: Rhetorica Scandinavica nr. 33, s. 56-65.

Jasinski, James (2001): ”The Status of Theory and Method in Rhetorical Criticism,” i: Western Journal of Communication, vol. 65, nr. 3, s. 249-270.

Jellesmark, Michael: ”Ny politiker hos Alternativet: Derfor tager jeg også afsked med Venstre” Politiken.dk, 17. december 2015.

Jensen, Tom: ”Det Økoistiske Manifest”, blogs.berlinske.dk, 12. maj 2014.

Jørgensen, Charlotte (2000): ”Hvem bestemmer hvad der er god retorik? – Vurderingsinstanser i normativ retorik”, i: Rhetorica Scandinavica nr. 15, s. 34-48.

Knudsen, Lisbeth: ”Valgets feel good-parti i betatest” b.dk, 30. maj 2015

Kock, Christian (2008): “Fornuftig uenighed” i: Rhetorica Scandinavica, nr. 48, s. 64-83.

Klitgaard, Peter Kurrild: “Gøglerpartiets nye klæder”, b.dk, 7. juni 2015.

Langballe, Anders: “Elbæk – kanonkonge eller cirkusprinsesse?” tv2.dk, 2. juni 2015.

Larsen, Johan, Blem: “Uffe Elbæk får debut i Folketingets spørgetime: formatet er en udfordring,” på dr.dk den 24. marts 2015.

Marschner, Jakob:” Uffe Elbæks alternativ var dømt til døden, men så en folkestemning før alle andre,” publiceret i: Magasinet, politiken.dk den 15.-19. april 2014.

McGee, Michael Calvin (1990): ” Text, Context and the Fragmentation of Contemporary Culture”, i: Western Journal of Communication, vol. 54, Special Issue on Rhetorical Criticism, s. 278-289.

Page 71: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 68!

Meyer, Ida: Økonomer: Alternativets politik vil medføre græske tilstande,” 2. juni 2015.

Meyer, John C. ”Humor as a Doubled-Edged Sword: Four Functions of Humor in Communication” (2000) i Communication Theory, Vol.10, Issue 3, s. 310-331.

Middleton, Pouline: ”Obamas kampagne dekonstrueret” ,kommunikationsforum.dk, 16. april 2009.

Rømer, Michael: ”Tænketank: Alternativets 30 timers arbejdsuge koster 270 milliarder” dr.dk, 18. maj 2015.

Salamon, Karen Lisa Goldschmidt (2007): ”Arbejdslivets Intimisering,” i: Psyke og Logos, Årgang 28, nr. 2, s. 958-972.

Schmidt, Jacob Bang: ”Danskerne tror ikke på politikerne,” Ugebrevet A4, 16. oktober 2012.

Skarum, Sarah: ”Oprøreren forklædt som højskolelærer”, Politiko.dk, 28. maj 2015. Smidt, Kåre Traberg: ”Jorden kalder Venstre,” Politiken.dk, 12. december 2015. Simons, Herbert W., (1970): ”Requirements, Problems and Strategies: A Theory of

Persuasion for Social Movements”, i: Quarterly Journal of Speech, Vol. 56, nr. 1, s. 1-11.

Søe, Carl Emil: ”Alternativet har samlet støtte nok til et folketingsvalg,” dr.dk 23.

februar 2015. Tybjerg, Jonathan: ”Alternativ valgdag: Highfives, meditation og et lysegrønt håb”

politiken.dk den 18. juni 2015.

Villadsen, Lisa (2008): “Temaintro: Retorisk medborgerskab” i: Rhetorica Scandinavica nr. 48, s. 37-41.

Wander, Philip (1983): ”The Ideological Turn in Modern Criticism” i: Central Speech Journal, Vol. 34, nr. 1, s. 1-18.

Wander, Philip (1984): ”The Third Persona: An Ideological Turn in Rhetorical Theory” i: Central Speech Journal, vol. 35, s. 197-216.

Ware, B. L. & Linkugel, Will (1973): ”They Spoke in Defense of Themselves.” Quarterly Journal of Speech, 59, s. 273-283.

Winther, Bent: ”Her kommer Alternativets vælgere fra”, politiko.dk den 8. juni 2015

Page 72: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 69!

Video: Bonke, Christian Holten & Jeppe Sørgaard Nielsen (2015): ”Uffes Alternativ”. Produceret

af Lise Saxtrup, Jeppe Søgaard og Christian Holten Bonke. Dokumentaren er aktiv på dr.dk indtil den 26. januar 2016.

Elbæk, Uffe (2015) ”Sejrstale”: https://www.youtube.com/watch?v=u4Yil9Iygj4 ,

Papirøen, 18. juni 2015. Artefakt (også som bilag): (Alle links er aktive per. 28. januar 2016) Valgvideo ”Der er brug for nye tanker” (2015):

https://www.youtube.com/watch?v=cm68P6Jaj7I (den 28. januar 2016) Manifest, Alternativets politiske manifest (2012): http://alternativet.dk/manifest/ (den 28.

januar 2016) Partiprogram,

Alternativets partiprogram Kapitel 2: ”En ny politisk kultur” (2014) http://alternativet.dk/website/wp-content/uploads/2014/06/Partiprogram_1.3_04.15.pdf (den 28. januar 2016)

Åbningstale,

Alternativets første åbningstale i Folketinget ved Rasmus Nordqvist (2015): http://alternativet.dk/alternativets-forste-abningstale/ (den 28. januar 2016)

Online referencer og definitioner: (Alle links er aktive per. 28. januar 2016) Kerneværdier, Alternativets kerneværdier: http://alternativet.dk/vores-vaerdier/ (3. januar 2015) Debatdogmer, Alternativets debatdogmer: http://alternativet.dk/de-seks-debatdogmer/ (3. januar

2015) COP21, Alternativet ved COP21: http://alternativet.dk/cop21/ (29. december 2015) ”Alternativ”, Definition af ordet ”alternativ” fundet på Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi

:http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/al-ar/alternativ (8. december 2015)

Page 73: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 70!

Triple Buttom Line, Definitionen af ”Triple Buttom Line” via på Novo Nordisk hjemmeside:

http://www.novonordisk-us.com/whoweare/aboutus/triple-bottom-line.html (28. december 2015) Nytårstale, Lars Løkke Rasmussens nytårstale, 1. januar 2016: http://stm.dk/_p_14279.html (2. januar 2016) Landsresultat, Folketingsvalget den 18. juni 2015: http://www.politiko.dk/valgresultat#/

(15. november 2015.) Spørgetime, Folketingets spørgetime: http://www.ft.dk/Leksikon/Spoergetime.aspx (15. december 2015) Analyse, Radius Kommunikations Troværdighedsanalyse 2015:

http://radiuskommunikation.dk/trovaerdighedsanalyse-2015-danskernes-tillid-til-politikerne-saetter-ny-bundrekord/ (22. november 2015)

Valgresultat, Valg 2015: http://www.valg-2015.dk/valgresultat-valg-2015/ (7. januar 2016)

Page 74: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 71!

7. Bilag

Page 75: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

MANIFEST Der er altid et alternativ!

ALTERNATIVET ER EN POLITISK IDÉ om personlig frihed, social værdighed og levende, bæredygtige fællesskaber. Et håb. En drøm. En længsel efter mening, betydning og medmenneskelige relationer. Alternativet er et svar på det, der sker i verden i dag. Rundt om os. Med os.

ALTERNATIVET ER ET OPRÅB mod den kynisme, mangel på gavmildhed og hakken nedad, som trives i vores samfund. ALTERNATIVET ER ET POSITIVT MODSPIL. En lyst til at komme med reelle og seriøse svar på den miljø- og ressourcekrise, kloden står midt i. En krise som for hver dag forværrer vores egne såvel som vores børn og børnebørns muligheder for et godt, rigt og meningsfuldt liv. ALTERNATIVET ER NYSGERRIGHED efter at udvikle vores lokalsamfund, byer og nationer. Vi vil selv tage vare på økonomien og de demokratiske beslutninger. På vores arbejdspladser og i de lokalområder, hvor vores liv leves. Uden at miste det globale udsyn og ansvaret for at finde fælles løsninger sammen med vores naboer. Også dem, der bor på den anden side af kloden. ALTERNATIVET ER SAMARBEJDE. Vi ved, at private virksomheder alene ikke kan løse problemerne. Det kan offentlige institutioner heller ikke. Og det kan NGO-bevægelserne heller ikke. Derfor skal vi opfinde helt nye koblinger og samarbejdsmodeller, hvor vi bruger det bedste fra det private, det offentlige og NGO’erne. ALTERNATIVET ER ÅBENHED efter at afprøve nye idéer og skabe løsninger, der virker. Alternativet er også tænksomhed. Efter at forstå komplekse sammenhænge og modstå fristelsen i forsimplede argumenter og behagelige illusioner. ALTERNATIVET ER MOD til at se problemerne lige i øjnene. Men også mod på den fremtid, vi skal være fælles om. Alternativet er også humor. Uden humor ingen kreativitet. Uden kreativitet ingen gode idéer. Uden gode idéer ingen skaberkraft. Uden skaberkraft intet resultat. ALTERNATIVET ER ALLEREDE VIRKELIGHED. Rundt om på kloden bliver der lige nu skabt helt nye institutionstyper, virksomhedsformer og sociale netværk. Om det er i København, Seoul, Durban eller Rio. Enkeltvis synes de måske ikke af så meget, men tilsammen er der tale om en livskraftig global forandringsbølge. ALTERNATIVET ER FOR DIG som kan mærke, at noget er sat i bevægelse. Som fornemmer, at noget nyt er ved at afløse det gamle. En anden måde at se demokrati, vækst, arbejdsliv, ansvar og livskvalitet på. Det er alternativet.!

Bilag A. Alternativets Manifest (2012)

1.!

5.!

10.!

15.!

20.!

25.!

30.!

Page 76: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 1!

Alternativets første åbningstale: Rasmus Nordqvist

I Alternativet har vi enormt stor respekt for bundlinjer.

Men i Alternativet arbejder vi ikke kun med en økonomisk, men også en social og en miljømæssig bundlinje.

For os er det vigtigt, at der er overskud på alle tre bundlinjer, så vækst og velstand ikke skabes på bekostning af mennesker og miljø. Det er nemlig sådan, vi definerer et bæredygtigt samfund.

Idealet om de tre bundlinjer udgør dermed de koordinater, som vi indstiller kursen og kompasset efter, når vi skal navigere i det politiske ocean på Christiansborg og forsøge at styre Danmark i en mere bæredygtig retning.

Og det er det, vi vil i Alternativet: forsøge at styre Danmark i retningen af en seriøs bæredygtig omstilling.

Vi vil derhen, hvor vi ikke bruger flere ressourcer, end kloden kan nå at gendanne, og vi vil derhen, hvor vi går fra kassetænkning til menneske- og miljøtænkning.

Desværre efterlader statsministerens åbningstale og finanslovsforslag ikke megen tvivl om, at regeringen har sat en helt anden kurs for Danmark, end den Alternative.

Det er en kurs, hvor man sparer milliarder på uddannelse og udviklingsbistand.

Det er en kurs, hvor man tager pengene fra de mennesker på kontanthjælp, der i forvejen har mindst, og giver skattelettelser til de mennesker, der i forvejen har mest.

Og det er en kurs, hvor man skærer i klima- og miljøindsatsen og dropper Fonden for Entreprenørskab, som ellers kan være med til at skabe fremtidens arbejdspladser.

Ja, for at sige det rent ud, så er det mildest talt en bekymrende kurs, som regeringen er slået ind på.

Og det efterlader desværre indtrykket af, at Danmark frem for en fremtidsregering har fået en fortidsregering – en som hellere vil skubbe regningen videre til vores børn og børnebørn, end den vil skubbe samfundet i en mere fremsynet og bæredygtig retning.

Statsministerens Åbningstale var derfor ikke videre opløftende.

Bilag&B.&Alternativets!første!åbningstale!i!Folketinget!ved!Rasmus!Nordqvist,!den!8.!oktober!2015.!

1.!

5.!

10.!

15.

20.!

25.!

Page 77: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 2!

Men faktisk var det hverken skattelettelserne til erhvervslivet, sænkningen af udviklingshjælpen eller lappeløsningerne til landbruget, der gjorde mest indtryk på os.

Nej. Det der gjorde mest indtryk på os, var faktisk alt det, der ikke blev sagt:

Alt det, der ikke blev sagt om klimakrisen.

Alt det, der ikke blev sagt om FN’s nye og historiske bæredygtighedsmål.

Og alt det, der ikke blev sagt om det forestående COP21-møde i Paris, hvor Danmark er nødt til at presse på for at få en ambitiøs klimaaftale igennem.

Ikke én eneste gang brugte statsministeren således ordene ”klima”, ”miljø”, ”bæredygtighed” eller ”natur” – og det endda kun måneder inden, at regeringen drager til klimatopmøde i Paris.

Til gengæld fremhævede han, at regeringen agter at rulle NOx-afgiften tilbage, give tilladelser til byggeri ved vores smukke kyster, og lade landmændene bruge mere kunstgødning.

Alt sammen kortsigtede initiativer, der risikerer at få langsigtede konsekvenser.

Desværre ved vi ikke rigtigt, hvordan vi skal råbe regeringen op.

Faktisk ved vi ikke engang, om der er nogen, der kan råbe regeringen op?

Det eneste vi ved, er, at Jorden kalder – og vi hører den.

For det siger sig selv, at vi som samfund ikke kan blive ved at bruge ubegrænset løs af ressourcerne på en planet med begrænsede ressourcer.

Den grønne omstilling er først og fremmest vigtig for den miljømæssige bundlinje. Men den er faktisk også vigtig for den økonomiske bundlinje – i hvert fald hvis man tænder det lange lys og kigger lidt længere ud i fremtiden.

For mulighederne i den grønne omstilling er mange, og den har potentiale til at blive en motor under Danmarks fremtidige konkurrenceevne, økonomi og beskæftigelse.

Hvorfor det?

Fordi vi har nogle fantastiske og fordelagtige vejr- og vindforhold.

Fordi vi har et energinetværk af højeste kvalitet og en stabil forsyningssikkerhed.

30.!

35.!

40.!

45.!

50.!

Page 78: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 3!

Og fordi vi allerede har godt gang i eksporten, når det kommer til grøn energiteknologi og økologi – ja faktisk så meget, at vi lige nu har svært ved at imødegå efterspørgslen på især økologiske fødevarer.

De forhold skal vi blive bedre til at udnytte. På den måde kan vi nemlig sikre os en pæn del af de 20 mio. arbejdspladser, der kan skabes i den grønne økonomi ifølge Europakommissionen.

Helt konkret kunne vi for eksempel omlægge erhvervsstøtten, så den gik til bæredygtige virksomheder. Eller vi kunne indføre en grøn skattereform, som tilgodeser de iværksættere og virksomheder, der tager ansvar for klima, miljø og natur.

Kort sagt kan vi sagtens gøre det nemmere for virksomhederne at gøre det rigtige.

Og mange af virksomheder vil faktisk gerne. For eksempel efterspørger både Grundfos, Niras, EnviDan og Wawin en grønnere erhvervspolitik. Og så sent som i går truede energiselskab E.ON. med at trække sig fra det danske energimarked pga. regeringens seneste zigzagkurs.

Åbningsdebatten tager jo som bekendt afsæt i statsministerens åbningstale.

Men sagen er jo den, at det ikke kun statsministeren og Venstre, som Alternativet skal samarbejde med. Vi vil jo gerne samarbejde med jer alle.

Og heldigvis er der god grund til at dyrke det brede samarbejde. Ikke kun fordi, vi har en smal regering. Også fordi vi tror på, at Danmarks succes også afhænger af jer.

Derfor vil jeg gerne bruge den sidste del af min taletid på nogle af områder, hvor vi ser samarbejdsmuligheder med hver og en af jer.

Vi tror på, at vi kan samarbejde med Socialdemokratiet. Jer er der nemlig kommet meget godt ud af gennem årene – for eksempel Dan Jørgensen. Dan Jørgensen stod som fødevareminister bag en større satsning på økologi. For et parti, der går 100 % ind for økologi, giver det naturligvis håb om et frugtbart samarbejde.

Samarbejde kan vi også om dele af velfærdspolitikken.

I plejer at sige, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Det er vi enige i, og derfor ser vi hverken nulvækst eller top-skattelettelser som bæredygtige svar på tidens udfordringer.

Nulvækst vil I heller ikke have i Dansk Folkeparti.

55.!

60.!

65.!

70.!

75.!

Page 79: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 4!

Til gengæld vil I – ligesom vi – gerne have større åbenhed over for det komplementære sundhedsvæsen. Det komplementære sundhedsvæsen kan nemlig understøtte det traditionelle sundhedsvæsen, som lige nu er stærkt presset.

Og så har vi bestemt heller ikke glemt, at I var blandt de første til at støtte vores forslag om borgerdrevne forslag, som vi jo genfremsætter i denne samling. Det vidner om, at vi har en gensidig interesse i at bringe borgerne tættere på Christiansborg.

Til statsministeren og resten af Venstre vil jeg sige, at uagtet indholdet i regeringens finanslovsforslag, så tror jeg faktisk, at Venstre inderst inde deler Alternativets ambition om, at Danmark skal have en stærkere iværksætterkultur – at vi deler ønsket om, at flere i fremtiden skal gå fra være jobtagere til at være jobskabere. Det har vi selv nogle konkrete bud på – men vi lytter også gerne til jer.

Vi lytter også gerne til Enhedslisten.

Det gælder ikke mindst, når vi taler social bæredygtighed.

I har traditionelt været gode til at tale de svages sag og bekæmpe ulighed. Det vil vi gerne kvittere for, for det er også dagsordener, som ligger os meget på sinde i Alternativet.

Det gør områder som overvågning og digitale frihedsrettigheder samt klima og miljø også, så her tror vi også på, at vores partier kan samarbejde.

Til vores blå venner i Liberal Alliance vil jeg sige, at vi jo hurtigt kan blive enige om, at vi skal have flere iværksættere, og at den offentlige sektor trænger til en afbureaukratisering.

Derfor er det måske vores partier, der kan tage initiativ til den tillidsreform, der kan give mere frihed og mindre bureaukrati – mere tillid og mindre kontrol – i den offentlige sektor.

Det er der i hvert fald brug for, fordi den offentlige sektor i dag er fanget i en spændetrøje af kontrol, som begrænser mange af de ansatte i deres arbejde.

Vender jeg mig mod De Radikale, ser jeg især en stærk sparringspartner på EU og kulturområdet. I Alternativet har vi en ambition om, at kunst og kultur skal genopdyrkes som et politisk fokusområde, der kan drive samfundsudviklingen fremad.

Skal det lykkes, ser vi De Radikale som en vigtig medspiller.

Det gør vi også, når vi taler cirkulær økonomi, som også er et stort fokus område for jer. Derfor kan vi måske skabe nogle af fremtidens løsninger sammen, så vi letter presset på klodens knappe ressourcer.

80.!

85.!

90.!

95.!

100.!

105.!

Page 80: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

! 5!

Netop vores klode er noget af det, der betyder allermest for Alternativet. Derfor ærgrede vi os over, at ”Grønne Steen” måtte forlade SF. Til gengæld glæder vi os over, at SF’s kamp imod skifergas tydeligt viser, at de grønne ambitioner ikke tjekkede ud med ham. Kampen for klimaet har aldrig været vigtigere, og Alternativet og SF har – sammen med bl.a. Enhedslisten og De Radikale – en vigtig opgave i at sikre et stærkt klimaflertal, som sender Danmark tilbage i den grønne førertrøje.

Og meget apropos klimaflertal vil jeg sige til Det Konservative Folkeparti: I fortjener ros for at være det parti, der lige nu hejser det grønne flag i den blå lejr. Det er vi jer dybt taknemmelige for – og det vil vores børn og børnebørn også være. Og apropos børnene og deres familier: Det kan godt være, at I ikke synes, at en 30 timers arbejdsuge, er en god idé, men derfor håber vi alligevel, at vi kan samarbejde om at skabe en bedre balance mellem arbejds-, skole- og familieliv, så vi fjerner presset på familierne.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil gå til arbejdet på Christiansborg ud fra idealet om den tredobbelte bundlinje.

Men vi mener det også alvorligt, når vi siger, at vi gerne vil samarbejdet. Vi har selv en masse gode ideer til hvor og hvordan, men det er vi også sikre på, at I har.

Derfor lytter vi meget gerne til jer.

Vi tror nemlig helt grundlæggende på, at flere ved mere.

110.!

115.!

120.!

125.!

Page 81: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

2

En ny politisk kultur

Flere steder i samfundet spirer konkrete løsningsforslag

til tidens udfordringer frem. Et nybrud er på vej, og en-

keltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer

udviser i stigende grad et beundringsværdigt demokratisk

ansvar og et folkeligt engagement.

Et velfungerende og dynamisk demokrati afhænger nemlig af

folkeligt engagement og hviler på fællesskabet. Heldigvis

har vi en politisk aktiv befolkning. Valgdeltagelsen er sta-

dig høj i Danmark – både på nationalt, regionalt og kom-

munalt plan. At tæt ved 200.000 mennesker skriver un-

der på deres utilfredshed med beslutningen om at sælge

ud af DONG Energy til blandt andet Goldman Sachs vid-

ner om en befolkning, som har lyst til at engagere sig, som

har lyst til at blive hørt.

Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt ligger på et meget

højt niveau, er der stadig åbenlyse udfordringer i den nu-

værende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folk-

evalgte er på et historisk lavt niveau, og aldrig har så få

danskere været medlem af et politisk parti. Afstanden

mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og

større.

Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig

kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder

alt for meget.

Politikernes lave troværdighed og mediernes tendens til at

udlægge politik som et taktisk spil er med til at forværre

det politiske klima. Det skader borgernes lyst til at deltage

i politik og kan i sidste ende ødelægge mulighederne for at

løse samfundets reelle udfordringer.

Hvis vi skal gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at lave

en bæredygtig omstilling, har vi brug for befolkningens

opbakning og tro på, at deltagelse og engagement i politik

nytter.

Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Dan-

mark. En politisk kultur som kan bygge en demokratisk

bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi ønsker, at det

skal være attraktivt og muligt at involvere sig i politik,

uanset om man er akademiker eller håndværker, og hvad

enten man kan bidrage med 8 minutter eller 8 timer om

dagen. Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter no-

get at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement

kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet.

2 – FAKTA Selv om såkaldte negative kampagnebudskaber, der

politikeres angreb på mod-

denne form for mediedækning er øget politisk kynisme

and Games of Strategy” af Rasmus Tue

2 – FAKTA

de mindst troværdige ud af 20 faggrupper - efterfulgt af

Kilde: Epinion og Radius Kommunikation.

RA

1.#

5.#

10.

15.

20.

25.

30.

35.

40.

Bilag C. Alternativets partiprogram, kapitel 2. (2014)!#

Page 82: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

Derfor ønsker Alternativet at fremme en ny politisk kultur, der er langt mere gennemsigtig,

ærlig og lyttende end den nuværende. En kultur som det er nemmere for alle at deltage i,

selvom man ikke har lyst til at indgå i partipolitisk arbejde, og hvor borgere får præsen-

teret de politiske mellemregninger og ikke blot resultaterne.

Alternativet ønsker en politisk kultur, hvor der er plads til uenighed internt i partierne, men

også plads til enighed på tværs af partiskel, og hvor de reelle forhandlinger og debatter,

der er afgørende for et velfungerende demokrati, ikke føres i kulissen.

2.1 Det'gør'vi'selv#I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis

må komme indefra. Derfor har Alternativet opstillet en række ufravigelige kriterier for,

hvordan vi vil operere og agere som politisk parti.

2.1.1 Debatdogmer#

Alternativets politikere vil debattere ud fra Alternativets debatdogmer. Vi tror nemlig

ikke på, at politikere skal være alvidende orakler, der ikke kan indrømme, at der er

noget, de ikke ved, eller at politikere ikke kan anerkende et godt argument, selvom det

måtte komme fra en politisk modstander.

Alternativets debatdogmer:

1. Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper.

2. Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor

de er.

3. Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter.

4. Vi vil åbent indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi

har taget fejl.

5. Vi vil være nysgerrige overfor dem, vi samtaler og debatterer med.

6. Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan

nås.

2.1.2 Mediedeklaration#

Alternativet anerkender, at borgere kun kan inddrages og engageres i politik, hvis de

rent faktisk hører om det. Her spiller medierne en afgørende rolle som formidler, for-

tolker og kritisk vagthund på borgernes vegne. Alternativet vil bruge medierne aktivt

og vil derfor også gøre sig taktiske overvejelser omkring kommunikation af budskaber.

Vi vil lave en mediedeklaration, som præcist fortæller om hvad, hvordan og hvorfor,

vi kommunikerer et budskab til et eller flere medier. Pa den made sikrer vi åbenhed

omkring Alternativets overvejelser. Borgere, politiske kommentatorer og andre inter-

esserede vil derfor altid kunne læse om vores bevæggrunde for at fortælle en historie til

et bestemt medie eller en bestemt journalist på en bestemt måde.

Lidt populært kan man sige, at Alternativet også laver spin – vi fortæller bare åbent om det.

2.1.3 Åbenhed#i#processen#Alternativet vil indgå i politiske forhandlinger med det klare mål at inddrage borgerne i

hele processen og fortælle, hvordan de enkelte forhandlingsresultater er opnået. Alter-

nativet vil således altid fortælle åbent om mellemregningerne i politiske forhandlinger.

RA

45.

50.

55.

60.

65.

70.

75.

Page 83: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

2.1.4 Politisk ombudsmandsråd Alternativet vil oprette et ombudsmandsråd, som skal

fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombuds-

mandsrådet vil bestå af 3-4 offentlige debatt0rer med en

mediemæssig, politisk eller retorisk baggrund. Ombuds-

mandsrådet skal være eksterne anmeldere af Alternativet.

Det er dem, som skal holde Alternativet op på, at vi gør,

som vi siger – og siger, hvad vi gør. Ombudsmandsrådet

vil en gang om året offentligg0re en vurdering af Alterna-

tivets evne til at leve op til egne værdier og give konstruk-

tive forslag til, hvordan vi kan blive bedre.

De fire ovenstående punkter er Alternativets interne præmisser

for, hvordan vi som parti vil udøve ny politiske kultur. Det

er vores håb, at vi ved at gå forrest kan inspirere andre

partier, politikere og medier til at overveje, hvordan også

de kan bidrage til at udvikle en bedre politisk kultur.

2.2 Det vil vi arbejde for | Videreudvikling af demokratiet Alternativet vil arbejde for en ny politisk kultur i hele sam-

fundet – både i de politiske partier, i lovgivningsarbejdet

og hos den enkelte borger.

Vi har tre konkrete forslag, der skal styrke åbenheden omkring

de økonomiske interesser, der præger den nuværende

politiske kultur, og borgernes mulighed for direkte ind-

dragelse og deltagelse i de politiske processer.

2.2.1 FORSLAG | Fuld åbenhed om partistøtten

Der må ikke herske tvivl om, hvorvidt de politiske beslut-

ninger er påvirket af økonomiske donationer fra erhvervs-

livet, organisationer eller andre, der har en interesse i, at

politikken ser ud på en bestemt måde.

Alternativet mener, at der skal være fuldstændig åbenhed om

alle donationer ud over det almindelige medlemsskab

for at øge tilliden mellem befolkning og politikere mar-

kant. Som det er nu, er der kun åbenhed om donationer

over 20.000 kr., og der er mange smuthuller, der gør det

muligt at donere millionbeløb uden, at det kommer frem,

hvem der står bag støtten. Vi mener, at befolkningen har

krav på at vide, hvor pengene kommer fra.

2.2.2 FORSLAG | Mulighed for borgerdrevne lovforslag

I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk men-

ing i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begrænset

mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høring-

sprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, således at

borgere kan foreslå nye lovforslag direkte til Folketinget.

Private bidrag til partikas- serne er steget fra 49 mio.

Det svarer til en stigning på

RA

80.#

85.#

90.#

95.#

100.#

105.#

110.#

115.#

Page 84: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platfor-

men Åbent Ministerium (Avoin ministeriö). Her kan borgere såvel som etablerede or-

ganisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i

justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opnår forslaget 50.000 stemmer,

skal det i behandling i parlamentet på linje med andre lovforslag. Denne proces har

indtil videre ført til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitim-

eres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger

kun har én stemme.

Alternativet vil arbejde for, at et tilsvarende projekt bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det

vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til

at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag.

2.2.3 FORSLAG | Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse

Danmark skal være førende indenfor udvikling og forskning i demokratiske processer,

borgerinddragelse og politikudvikling. For at blive det, skal vi som samfund hele tiden

undersøge og udfordre vores forståelse af demokrati og politik. Kun på den måde sikrer

vi, at vi hele tiden forbedrer den demokratiske organisering og beslutningsprocesserne.

Alternativet ønsker derfor at etablere en forsknings- og vidensinstitution inspireret af det ned-

lagte Teknologiråd og det eksisterende MindLab. Vi kalder denne praksisorienterede

forskningsinstitution Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse.

Centeret skal bestå af både forskere og praktikere og løbende involvere borgerne. Det

skal have base på Christiansborg for at fremme samarbejde med ministerier og partier.

Centerets opgave vil være at indsamle viden både lokalt, regionalt, nationalt og interna-

tionalt samt at præsentere og teste nye løsninger på demokratiske udfordringer i samar-

bejde med Folketing, ministerier, regioner og kommuner.

RA

Page 85: Jorden kalder Alternativet - Kommunikationsforum · Jorden kalder Alternativet En undersøgelse af Alternativets konstituerende kommunikationsstrategier som bevægelse og parti Afdeling

Alternativets valgvide: ”Der er brug for nye tanker”

Vi er Alternativet. Danmarks nye, grønne parti.

Vi er blevet kaldt klovne, gøglere og fantaster, og hvis det er dét der skal til, for at få vores

bæredygtige politik udover rampen, så er det helt ok med os.

Vi vil arbejde for, at vores børn og børnebørn, kan få en fremtid med økologi og mangfoldig natur.

Derfor tror vi også på grøn energi, og vi tror på, at erhvervsstøtten skal gå til bæredygtige

virksomheder.

Fremtidens vækstbegreb skal ikke kun måles i kroner og ører, men også på bæredygtighed og

menneskers trivsel.

Desuden bør bankerne og pensionsselskaberne investere i bæredygtige og samfundsgavnlige

virksomheder.

Vi vil have iværksætteri på skoleskemaet, så flere folk bliver uddannet til at skabe jobs.

Og vi vil støtte dagpengemodtagere, der har gode, bæredygtige forretningsideer.

Vi vil styrke lokalt iværksætteri, for vi tror på, at det kan løfte hele Danmark.

Vi vil styrke indsatsen mod stress ved at fordele arbejdet bedre imellem os, så arbejdsmængden er

tilpasset efter, hvor vi er i livet.

Og vi vil fjerne mistilliden til kontanthjælpsmodtagere og sænke skatten på de laveste indkomster.

Vi vil afskaffe kontrolkulturen i den offentlige sektor, så de ansatte får mere tid til at løse deres

kerneopgaver.

Vi tror på et bæredygtigt samfund. Og vi er klar til at gøre det, der skal til, for at vi kommer derhen.

Også ligne klovne og gøglere i ordets bedste betydning.

For der er brug for nye tanker. Danmark har brug for nye tanker.

Bilag&D.&Alternativets+valgvideo:+”Der+er+brug+for+nye+tanker.”+(2015)+(En+transskribering)++