JÆGERSBORG-GADE CO-CREATION AF ET PLACE BRAND I STOR-BYENS MULTIPLE RUM.

DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION | IT-UNIVERSITETET | MAJ 2011

Louise Agnethe Højrup Sørensen151185 - lahs Tobias Egmose Mortensen 130384 - temo Vejleder: Brit Ross Winthereik 117,5 normalsider à 2400 anslag

THE TINIEST VILLAGE IS INFINITELY MORE COMPLEX, MORE DIVERSE AND LESS UNIFIED THAN THE LARGEST COR-PORATION, BECAUSE OF THE DIFFERENT REASONS WHY PEOPLE ARE THERE. Anholt 2010, p. 5

ABSTRACT

Jægersborggade - co-creation of a place brand in urban multiple spaces

This master thesis examines why a street in Copenhagen, Jægersborggade,

is represented as an authentic and popular urban environment despite of its

striking tension fields between internal and external actors.

The aim of the thesis is to provide insights on how complexities can be investi-

gated without losing the complexity during the process of investigation. In this

effort we examine the tension fields of Jægersborggade by using an analytic

construction of a place brand provided through a relational frame of reference

grounded in the field of STS. By doing so we have treated the concept of the

brand quite untraditionally as an open, multi-layered object. Hereby we put

forward the idea of using the brand concept as a method for unravelling com-

plexities - instead of simplifying realities.

By combining traditional ethnography, virtual ethnography and a co-creative

experiment on Facebook we have been able to handle the complexities of our

multiple field sites in order to study the different and divergent worldviews

of our informants. Analytically this is done by focusing on how the brand of

Jægersborggade is co-created through negotiations involving humans and

nonhumans, discourses of the media and a range of cultural events and activi-

ties.

Our main findings show that a brand like Jægersborggade cannot be develo-

ped without acknowledging a certain loss of control due to its fragile, equivo-

cal and changeable dynamics. As a consequence we are suggesting a new

approach that calls for place brand development based on situated and reali-

stic insights into the complexities of the place being branded.

Keywords: STS, place branding, co-creation, situational analysis, virtual

ethnography, urban studies.

– tak til vores tålmodige familier –

INDHOLD

KAPITEL 1 INTRODUKTION 11.1 Motivation og problemfelt 21.2 Problemformulering 41.3 Afgrænsning 5

KAPITEL 2 TEORI 72. Teoretisk fundament: STS, ANT og post-ANT 112.1 ANT: Aktører, netværk og relationer 122.2 Post-ANT: Alt er empirisk 132.2.1 ”Netværk” og ”Teori” 132.3 Eksempel: The Body Multiple 152.4 Opsamling: Teoretisk fundament 17

3. Branding og place branding 213.1 Brandbegrebet 213.1.1 Brandet som åbent objekt 243.1.2 Inklusion og eksklusion 253.2 Opsamling: Brandet i et post-ANT perspektiv 263.3 Place branding 273.3.1 Identitet og image 293.3.2 Co-creation 31 3.4 Opsamling: Place branding 36

4. Digitale dimensioner 394.1 Websites 394.2 Digitale fællesskaber 414.2.1 Persistance 424.2.2 Scalability 434.2.3 Dynamikker 444.3 Opsamling: Digitale dimensioner 46

5. Konsekvenser af anvendt teori 46

KAPITEL 3 METODOLOGI & METODE 496. Metodologisk udgangspunkt 536.1 Situationelle metoder og situationel analyse 536.2 Tilgange til den multiple felt 546.3 Rollen som (ud)forskere 566.4 Metodologiens betyding for vores forståelse af viden 576.5 Metodologiske konsekvenser 57

7. De seks faser 59

8. Dataindsamlingsprocessen 658.1 Forundersøgelsens (deltager)observationer 658.2 De kvalitative interviews 678.3 Virtuel etnografi 688.4 Facebookinterventionen 708.4.1 Formål 718.4.2 Adgang og spredning 728.4.3 Interventionsguides 738.5 Opsamling: Dataindsamlingsprocessen 73

9. Bearbejdning af data 779.1 Koder og kortlægninger 779.1.1 Messy maps 779.1.2 Ordered version 789.1.3 Analytiske konstruktioner 799.1.4 Hybrid 809.1.5 Bearbejdning af hybriderne 819.1.6 Bearbejdning af interventionen 819.2 Opsamling: Databearbejdning 82

KAPITEL 4 ANALYSE 8310. Del I: Digital profil 8710.1 www.jaegersborggade.dk 8710.1.1 Analytisk gennemgang 8710.1.2 Brugerens oplevelse af www.jaegersborggade.dk 9010.2 Det sker i Jægersborggade 9210.2.1 Analytisk gennemgang 9210.2.2 Deltagelse i et netværksbaseret fællesskab 95 10.3 Opsamling: Digital profil 99

11. Del II: Gademiljøets spændingsfelter 10111.1 Jægersborggades forskellige aktører 10111.1.1 Det stærke vi 10111.1.2 Beboerlivet i gaderummet 10711.1.3 Kontrol og forhandling i gaderummet 11111.1.4 Brandet Jægersborggade i Københavns Kommune 11511.2 Kulturelle udviklingsinitiativer 11911.2.1 Late Night Hunting 11911.2.2 Ord i Vejen 12211.3 Mediediskurser 12511.3.1 Stereotyper 12511.3.2 Strategisk brug af mediediskurser 12711.4 Opsamling: Gademiljøets spændingsfelter 129

12. Del III: Mangfoldiggørelse af destillater 13112.1 Det stærke vi - inkluderende og ekskluderende? 13112.2 Den trendy gade - forhandlinger af ordet og dets betydning 13312.3 Pushernes dobbeltheder 13612.4 Københavns Kommunes indgreb 13812.5 Opsamling: Mangfoldiggørelse af destillater 140

13. Opsummering af analyse: Brandet Jægersborggade 142

KAPITEL 5 DISKUSSION 14514. Diskussionens nuancer 14514.1 Place brandet Jægersborggade 14914.1.1 Co-creation, identitet og image 15014.1.2 Simplifikation eller destillation 15314.2 Udfordringer ved mangfoldiggørelse af vidensproduktion 15514.2.1 Deltagelse og co-creation 15514.2.2 Stilheder 15914.3 Undersøgelsens relevans 161

KAPITEL 6 KONKLUSION 167

KAPITEL 7 PERSPEKTIVER 171

LITTERATUR 173 BILAG 179 Revision af problemformulering 181 FOTOGRAFIER 183

LÆSEVEJLEDNING

I kapitel 1 giver vi en introduktion til specialet med afsæt i vores motivation.

Afsnittet præsenterer Jægersborggade, vores problemformulering og afgræns-

ning.

I kapitel 2 etablerer vi vores teoretiske fundament samt begrebsramme i en

gennemgang af aktør-netværksteori, branding og place branding samt tilgange

til at arbejde med websites og sociale netværk. Dertil påpeger vi konsekven-

serne af vores teorivalg.

I kapitel 3 præsenterer vi vores metodologi og metode: Situationelle metoder

og situationel analyse, dataindsamling og databehandling. Dertil påpeger vi

konsekvenserne af vores metodologi.

I kapitel 4 analyserer vi vores empiriske materiale gennem tre dele:

I: Digital profil, II: Gademiljøets spændingsfelter og III: Mangfoldiggørelse af

destillater.

Analysen afrundes med en samlet opsamling.

I kapitel 5 diskuterer vi place brandet Jægersborggade, herunder brandbegre-

bets implikationer for vores undersøgelse. Derudover diskuterer vi udfordringer

ved mangfoldiggørelse af vidensproduktion samt undersøgelsens relevans.

I kapitel 6 konkluderer vi på vores problemformulering på baggrund af oven-

stående afsnit.

I kapitel 7 skitserer vi en række perspektiver for fremtidig (ud)forskning.

God læselyst.

1

1

INTRODUKTION

September 2010. Nørrebro i København. Her starter det. Vi mødes i lyskryd-

set, der forbinder Jagtvej og Jægersborggade. Der er masser af trafik. Vi

trækker vores cykler hen over det hullede fortov og ned ad Jægersborggade.

Det er lidt af en kunst at manøvrere i fortovets cykelkaos. Vi er ikke de eneste i

gaden. En nydelig ældre herre lufter sin hund. To unge fyre varmer fingre over

en olietønde med ild. En nybagt mor triller ned ad det ujævne fortov med sin

barnevogn. Uden for CoffeeCollective sniksnakker to unge kvinder, mens de

drikker deres latte. En smart fyr ryger en smøg, mens han taler i mobil. Foran

livstilsbutikken My Favourite Things sidder to af gadens handelsdrivende og

planlægger det forestående Late Night Hunting, hvor alle butikkerne holder

længe åbent.

Vi kigger os nysgerrigt omkring. Avisoverskrifter som ”Skud affyret i berygtet

gade på Nørrebro”1, ”Niarn ramt af skud i Jægersborggade”2 og “Bandehærget

gade har brug for hjælp”3 former på forhånd vores indtryk af gaden. Overskrif-

terne handler om de unge drenge ved olietønden. De synlige repræsentanter

for det rockermiljø, som gaden også rummer. Drengene sælger hash på åben

gade. Og af samme grund er Jægersborggade blevet et centralt sted i forbin-

delse med skudepisoder relateret til den aktuelle københavnske bandekonflikt.

Januar 2011. Jægersborggade bliver nomineret til arkitektforeningens presti-

gefyldte pris, Lille Arne, ”for aktivt og målrettet at forbedre byens rum både

for beboere og for København.” Nomineringen sker på baggrund af gadens

”rivende udvikling”, der er opstået ud fra et ”fokus på at skabe et gaderum med

mangfoldighed og iværksætterdrømme”, bl.a. igennem gadens midlertidige

kunstudstillinger4. I forlængelsen af nomineringen fulgte en række priser til

gadens erhvervsliv: En Bib Gourmant og en iByenpris til gourmetrestauranten

Relæ i kategorien Årets Spisested 2011. Samtidig vandt caféen Musiksmag

iByenprisen for Årets café. Og endelig vandt barista på kaffekollektivet Coffee-

Collective, Anne-Stine Bae, Danmarksmesterskaberne i Barista 2011.

1 http://politiken.dk/indland/ECE952728/skud-affyret-i-berygtet-gade-paa-noerrebro/ 2 http://politiken.dk/indland/ECE772256/niarn-ramt-af-skud-i-jaegersborggade/ 3 http://politiken.dk/indland/ECE1081408/bandehaerget-gade-paa-noerrebro-har-brug-for-hjaelp/ 4 http://www.arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/og-de-nominerede-er?utm_source=Arkitektf oreningens+Nyhedsbrev&utm_campaign=6b41d7e12d-Uge_21_12_2011&utm_medium=email

2

Midt mellem bandekonflikt og prisværdig byudvikling, finder vi det aktuelt

at spørge: Hvorfor opleves netop Jægersborggade som et særligt attraktivt

bymiljø i København? Hvem står bag gadens rivende udvikling? Hvad inde-

bærer gadens mangfoldighed? Hvordan kommer iværksætterdrømmene til

udtryk? Og hvilken rolle spiller det midlertidige: Udstillinger, installationer og

events, for gadens udvikling og attraktivitet?

1.1 MOTIVATION OG PROBLEMFELT

”Ingen byudvikling uden branding” − Sådan indleder Rasmus Rune Nielsen,

byudviklingsdebattør og strategidirektør i Idébureauet 2+1, sit bidrag til bogen

Byens Rum 1. I vores speciale tager vi hans tese op, idet vi beskæftiger os med

en aktuel byudviklingscase, Jægersborggade, og analyserer og diskuterer den

ud fra begrebet place branding, som vi introducerer i vores teoretiske funda-

ment (afsnit 3.3).

Specialet placerer sig i et felt, hvis aktuelle forandringer bliver rigt debatteret

blandt byudviklere, arkitekter, kommunikationseksperter og forskere inden for

bysociologi, byrummets æstetik og globalisering. Forandringerne implicerer

skift fra en ensidig arkitektonisk eller strategisk tilgang til et mere holistisk per-

spektiv på byudvikling og innovation. Professor i designteori, Maria Hellström,

kalder det for ”et paradigmeskift, der er i gang med at ske inden for byudvik-

ling”5. I Danmark viser forandringerne sig blandt andet i det tværfaglige

forskningsprojekt Byens Rum som udviklingsstrategi6 samt ved konferencen

Byen er maskinen – sociologiske og arkitektoniske perspektiver på byens

rum7. De fleste undersøgelser og tekster om place branding eller byudvikling

beskæftiger sig dog stadig enten med en meget arkitektonisk tilgang til byrum

og udvikling – eller med hele byen ud fra et strategisk-, udviklings- og ”vi skal

kunne deltage i den globale konkurrence”-perspektiv. Dette påpeges bl.a. af

John Pløger, der forsker i byrum og byudvikling (Pløger 2008, p. 2-6).

5 Maria Hellström i sin opponenttale til Kristine Samsons ph.d.-forsvar på RUC, d. 28.01.2011 6 http://byensrum.dk/om_byrumsforskning/ 7 http://www.soc.ku.dk/Kalender/byen/Byen_er_maskinen.pdf/

3

Vores motivation med specialet er at indskrive os i den aktuelle udvikling, der

sker inden for undersøgelser af byudvikling. Derfor lader vi undersøgelsen

adskille sig fra de tendenser, som Pløger iagttager, på følgende tre punkter:

1 Med specialet gennemfører vi et mikrostudie: Vi undersøger ikke

en hel by, men en gade, Jægersborggade. Vi beskæftiger os

således med et lille udsnit af det København, der skal brande

sig i forhold til resten af verden.

2 I vores undersøgelse beskæftiger vi os med Jægersborggade

som en multipel størrelse, hvor fysiske, mentale, sociale og

digitale dimensioner hænger sammen gennem deres tilhørsfor-

hold til brandet Jægersborggade. Undersøgelsens empiriske

materiale er derfor blevet indsamlet gennem både traditionel

etnografi, virtuel etnografi samt en digitalt medieret intervention.

3 Vi undersøger både for at undersøge, og for at afprøve metoder

til at undersøge. Vores speciale er således på den ene side en

undersøgelse af, hvordan Jægersborggade konstrueres som

brand. På den anden side er det en metodisk udforskning og

diskussion af, hvordan man undersøger en gade, dens udvikling

og dens digitale dimensioner.

Specialet er forankret i en tværfaglighed, som vi begge bringer med os fra

vores bachelorstudier med rødder i dansk, kommunikation og film- og medie-

videnskab. På IT-Universitetet mødtes vi gennem specialiseringen Global IT

og organisationer, hvor vi i faget Globalisering, organisering og kommunikation

udarbejdede en undersøgelse af det stringent arkitekttegnede Ørestad Gymna-

siums sociale materialiteter. Dette ansporede vores interesse for den gensidige

påvirkning mellem rumlighed og mennesker og disses påvirkninger af, hvordan

sociale kontekster udleves og opleves.

Vi medbringer således en vis portion tværfaglighed til vores undersøgelse af

Jægersborggade. En tværfaglig undersøgelse giver både nogle spændende

muligheder for sammenhænge, men byder også på udfordringer. Dette

spændingsfelt arbejder ph.d. Kristine Samson bl.a. med i sin afhandling

4

Det performativt æstetiske byrum. Her forklarer hun, hvordan det tværfaglige

projekt kan sammenlignes med et stisystem eller et netværk:

”I det tværfaglige projekt er der [...] tale om et komplekst stisystem, hvor vejene ændrer retning, nogle ender blindt eller endnu ikke er færdiggjort på trods af den ellers åbenlyse genvej. Her ligner det tværfagligt forankrede projekt mere netværket med dets mange forgreninger. Netværket har den fordel, at stierne kan forbindes på utallige måder. Det har også den ulempe, at der ikke altid er tale om mål og middel, men snarere sammenhænge på kryds og tværs af de eksisterende veje.” (Samson 2010, p. 13)

Vi finder det relevant at fremhæve Samsons billede på den tværfaglige under-

søgelses konstruktion, idet det er grundvilkåret for vores undersøgelse: Vores

undersøgelse drives af problemstillingen og bliver til i et gensidigt samspil mel-

lem vores vidensinteresser, vores empiri og vores teori. Vi indskriver os således

ikke i én enkelt tradition eller videnskabsteoretisk position, men sammensætter

vores teoretiske grundlag, metodologi og analyseapparat med inspiration fra

flere felter.

Specialet udspringer af en grundlæggende fælles undren over, hvorfor Jægers-

borggade trods bandekonflikt og åbenlyst hashsalg på gadeplan fremstår og

fremstilles som et aktuelt, populært og autentisk københavnsk gademiljø. Det

leder os til følgende problemformulering:

1.2 PROBLEMFORMULERING

Hvorfor fremstår Jægersborggade, trods sit store spændingsfelt mellem interne og eksterne aktører, som et autentisk og populært gademiljø?

• Hvordan medvirker centrale interne og eksterne aktører til at skabe

”brandet Jægersborggade”?

• Hvilke metodiske udfordringer ligger der i at undersøge multiple

virkelighedsopfattelser i et gademiljø som Jægersborggade?

5

1.3 AFGRÆNSNING

Vores valg af Jægersborggade som undersøgelsesobjekt fører til, at vi bevæ-

ger os i en komplekst og omdiskuteret empirisk felt. Dermed har vi kunnet

vælge mellem et vidt udsnit af forskellige fokusområder. Vi finder det vigtigt her

at præcisere, at vores undersøgelse ikke har et socialpolitisk sigte. Vi beskæf-

tiger os heller ikke med organisatoriske forhold. I stedet fokuserer vi på udvik-

lingen af brandet Jægersborggade gennem forskellige deltagelsespraksisser i

fysiske, mentale, sociale og digitale rum.

Vi tager således udgangspunkt i brugeren, aktøren, interessenten og disses

oplevelser af gadens udvikling og de muligheder for deltagelse, der finder sted

i gadens fysiske og digitale rum.

I vores behandling af det digitale rum, har vi valgt at fokusere på gadens egen

hjemmeside samt gadens Facebookgruppe. Vi afgrænser os fra at inkludere

den digitale medieomtale eller de omtaler af gaden, der optræder på fx blogs.

I kraft af vores teoretiske og metodologiske udgangspunkt sætter vi undersø-

gelsen og dens metoder i fokus. Vi arbejder med, hvordan vi ved at beskæftige

os med en aktuel case, kan diskutere undersøgelsesmetoder og tilgange i for-

hold til at arbejde analytisk med fænomener som branding og gadeudvikling.

Vores publikum er multipelt. Undersøgelsen henvender sig til både praktikerne i

gaden, konsulenthusene og kommunen. I relation hertil arbejder vi med ”bran-

det Jægersborggade” og dets tilblivelsesproces som en analytisk konstruktion,

der gør det muligt at tale om gademiljøets kompleksitet, kaos og spændings-

felter ud fra en tilnærmelsesvis fælles forståelsesramme. Vi har derfor ekspe-

rimenteret med at benytte konstruktionen aktivt i vores empiriindsamling; i de

fem centrale interviews spurgte vi direkte ind til vores informanters holdning

til brandet Jægersborggade. Derudover taler vi til place brandingteoretikerne,

idet vores undersøgelse beskæftiger sig med place branding på et mere lokalt

niveau, end feltet sædvanligvis fokuserer på. Vi beskæftiger os med et place

brand, der bliver til i et miljø, der ikke er så formelt og synligt organiseret som

fx et land eller en by. Vi undersøger samtidig, hvilket forarbejde der må ligge

til grund for, at man kan destillere et place brand ud fra termer som identitet,

image og co-construction.

6

2

7

TEORI

Vi vil i de følgende afsnit præsentere undersøgelsens teoretiske udgangspunkt

og etablere et teoretisk grundlag for vores analyse og diskussion af, hvordan

brandet Jægersborggade tager form.

Afsnittet indledes med en gennemgang af, hvordan aktør-netværksteorien

(ANT) og diskussionen heraf (post-ANT) former vores undersøgelses teoretiske

udgangspunkt samt vores metodologiske tilgang. Afsnittet bygges hovedsage-

ligt op omkring Bruno Latour og John Laws bidrag til og diskussion af ANT. Det

er ikke vores formål at bruge tilgangen aktivt, men snarere at lade den udgøre

vores ontologiske fundament i form af en relationel optik. I forlængelse heraf

inddrager vi Annemarie Mol, der gennem sit fokus på objekter og praksisser

konkretiserer, hvordan ANT kan bruges mere aktivt til at forme tilgangen til

felten.

For at indkredse vores forståelse af et brand opridser vi begrebets udvikling,

hvorefter vi inddrager Celia Lury, der beskæftiger sig med brandet som et

multipelt objekt. Dernæst fokuserer vi på, hvordan vi kan undersøge flertydige

praksisser i forskellige rumlige situationer. Dette gør vi ved at inddrage Robert

Govers og Frank Go samt Simon Anholts bidrag til place brandingteori. Deri-

gennem udfolder vi begreberne identitet og image, der gør os i stand til at dis-

kutere de flertydige og komplekse dynamikker og diskurser, som konstituerer

et place brand. Desuden giver place brandingteorien os mulighed for at arbej-

de med, hvordan forskellige aktører indgår i en co-creation af place brandet.

Endelig skaber vi et teoretisk grundlag for at beskæftige os med brandet

Jægersborggades digitale repræsentationer med udgangspunkt i Ida Engholm

og danah boyds8 tilgange til henholdsvis websites og netværksfællesskaber.

8 Det skal bemærkes, at boyd insisterer på at skrive hele sit navn med små bogstaver.

8

9

WHAT I AM TRYING TO DO IS TO ATTACK SIMPLICITY – AND A NOTION OF THEORY THAT SAYS THAT IT IS OR SHOULD NECESSARILY BE SIMPLE, CLEAR, TRANSPARENT. Law in Law & Hassard 1999, p. 8

10

11

2. TEORETISK FUNDAMENT: STS, ANT OG POST-ANT

Vores motivation for at undersøge spændingsfelter mellem forskellige aktører

og de multiple virkelighedsopfattelser (jf. afsnit 1.2), er opstået med inspiration

fra aktør-netværksteorien og de igangværende diskussioner af feltet (post-

ANT). Vi bruger således ANT og post-ANT som grundlæggende tilgang og

diskussion af, hvordan vi undersøger verden og producerer viden om den. Vi

ønsker dermed at lægge afstand til en ide om, at virkeligheden undersøges og

forstås igennem teori. I stedet udarbejder vi vores empiri i samspil med den

virkelighed vi undersøger, og de teorier vi operationaliserer vores tilgang til

vores felt med.

ANT og post-ANT indgår i det interdisciplinære forskningsfelt STS (Science,

Technology, Society). STS kan ses som en sammenvævning af forskellige fag-

discipliner med en samlende interesse for at opnå ”en nuanceret forståelse af,

hvordan organisatorisk, teknologisk eller videnskabelig virkelighed konstitueres

igennem konkret, materiel og symbolsk aktivitet” (Bruun Jensen et al. 2007 p.

11). STS-forskningen arbejder således med en forståelse af virkeligheden

som en kompleks størrelse baseret på konstellationer eller netværk af ikke

bare mennesker, men også teknologi og øvrige nonhumane elementer. Vores

intentioner om at undersøge, hvordan brandet Jægersborggade konstitueres

af gadens mangfoldige aktører og deres indbyrdes relationer, reflekterer denne

forståelse af virkeligheden som kompleks.

ANT blev udviklet gennem 1980’erne og 1990’erne af antropolog og filosof

Bruno Latour samt sociologerne John Law og Michel Callon (Kroustrup &

Olesen, 2007 p. 63). Tilgangen var et opgør med de etablerede sociologiske

tendenser til at efterstræbe en forståelse af virkeligheden som homogen og

veldefineret (Kroustrup & Olesen, 2007 p. 72). I takt med at ANT blev udbredt

og operationaliseret, opstod post-ANT som en kritisk diskussion af feltets for-

mål. Vi benytter post-ANT til at præcisere vores teoretiske udgangspunkt i de

følgende afsnit.

12

2.1 ANT: Aktører, netværk og relationer

ANT aktualiserer tre centrale pointer, der har været afgørende for vores under-

søgelse:

1 ANT tager udgangspunkt i, at alle aktører, humane som

nonhumane, er ligeværdige analytiske enheder.

2 ANT beskæftiger sig med relationer mellem aktører og deres

placering i et netværk etableret af aktører og deres relationer.

3 ANT-tilgangen understreger, at enhver undersøgelse bør tage

udgangspunkt i den empiriske virkelighed og ikke i en forud-

defineret teori.

ANT beskæftiger sig med at studere de forbindelser, der holder netværk sam-

men samt med de aktører, der konstituerer og konstitueres af netværk. Det

sker i et forsøg på at ophæve skellet mellem det humane og det non-humane.

Forsøget ligger i forlængelse af Latours opgør med sociologiens tendens til et

entydigt fokus på menneskelige aktører:

”To balance our accounts of society, we simply have to turn our exclusive attention away from humans and look also at nonhumans.” (Latour 1992, p. 227)

Forsker i sociologi Anders Blok og forsker i innovation Torben Elgaard Jensen

definerer en aktør som: ”en hvilken som helst enhed i et narrativ, som spiller

en rolle, dvs. som de andre aktanter i netværket anerkender, tager højde for

eller påvirkes af”. En ANT-inspireret undersøgelse kan fx beskæftige sig med,

hvordan de forskellige aktører bidrager til netværkets udvikling gennem stabili-

sering og destabilisering (Blok & Elgaard Jensen 2009, p. 79). I vores undersø-

gelse fokuserer vi derfor bl.a. på at identificere både humane og non-humane

aktører, der har en rolle i forhold til at opretholde, udvikle eller på anden måde

påvirke brandet Jægersborggade.

I ANT er det en grundlæggende pointe, at en enhed ikke er noget i sig selv,

men skaber sin betydning gennem relationer til andre enheder (Blok & Elgaard

13

Jensen 2009, p. 16). I vores undersøgelse medfører dette, at vi følger forbindel-

ser og dertilhørende spændingsfelter mellem aktørerne i og omkring Jægers-

borggde. Vi beskæftiger os således med de måder, hvorpå både menneskelige

og ikke-menneskelige aktører og aktanter kontinuerligt relaterer sig til hinanden

med henblik på at identificere årsager til stabilitet og forandring.

2.2 Post-ANT: Alt er empirisk

Efterhånden som ANT har udviklet sig, har tilgangen spredt sig gennem for-

skellige sammenhænge. Post-ANT-diskussionen opstår som reaktion på, at

ANT i takt med feltets udbredelse i større eller mindre grad er blevet defineret

som en entydig teoretisk tilgang. En af post-ANT’s udfordringer er derfor at

gøre op med fikseringen af ANT som teori. Dette problematiserer John Law i

antologien Actor Network Theory and After. Her anderkender han udfordrin-

gen som paradoksal: ”How to talk about something, how to name it, without

reducing it to the fixity of singularity?” (Law in Law & Hassard 1999, p. 10). Ved

ikke at ville karakterisere ANT som en entydig størrelse bliver det, ifølge Law,

en grundlæggende udfordring at arbejde med empirisk kompleksitet uden at

forsimple den til en entydig størrelse.

Diskussionen er aktuel for den måde, vi har valgt at gribe vores undersøgelse

an på, fordi den lægger op til en enorm opmærksomhed over for vores empiri:

For hvad er alternativet til fiksering? Hvordan kan man undersøge uden red-

skaber, som per definition vil være simplere end den virkelighed, der undersø-

ges? Og hvordan kan vi tale om ANT og tilnærme os nogle brugbare termer og

definitioner, når den grundlæggende tanke netop er at undgå en reducering og

fiksering af tilgangens kompleksitet? Disse spørgsmål vil vi diskutere på bag-

grund af vores analytiske arbejde (jf. afsnit 14).

2.2.1 ”Netværk” og ”teori”

I artiklen On recalling ANT gør Latour op med en række misforståelser omkring

ANT (Latour in Law & Hassard 1999, p. 15). I det følgende vil vi fremhæve hans

kritik af ordet ”netværk” og betegnelsen ”teori” for at præcisere vores teoreti-

ske fundament.

14

”Netværk”

I den oprindelige version af ANT blev ordet netværk anvendt til at tale om rela-

tioner mellem aktører og de forskellige translations- og transformationsproces-

ser, som netværk kontinuerligt gennemgår (Blok & Elgaard Jensen 2009, p. 81).

STS-forskerne Christopher Gad og Casper Bruun Jensen påpeger, at disse

processer medfører en ændring i netværket. Dette betyder, at aktører og deres

gensidige relationer forandres fra situation til situation i bevægelsen mellem

praksisser (Gad & Bruun Jensen 2009, p. 57).

Som et led i vores undersøgelse inddrager vi den sociale netværkstjeneste

Facebook. I den forbindelse finder vi det relevant at fremhæve Latours pointe

om, at der er sket et forfladigende skift i forståelsen af ordet netværk:

”With the new popularization of the word network, it now means without defor-mation, an instantaneous, unmediated access to every piece of information. That is exactly the opposite of what we meant” (Latour in Law & Hassard 1999, p. 15)

Med udbredelsen af internettet er ordet netværk blevet tillagt helt modsatte

konnotationer, end det var tiltænkt (Gad & Bruun Jensen 2009, p. 61, Latour in

Law & Hassard 1999, p. 15). Vores intention med at tage fat i ordet er at præ-

cisere, hvordan det kan forstås og fungere på flere niveauer. Således forstår vi

på den ene side netværket i dets oprindelige betydning som en måde, hvorpå

vi kan tilgå vores empiriske virkelighed. På den anden side inddrager vi de

digitale netværk som et udsnit af den komplekse empriske virkelighed, som vi

undersøger. Vi er derfor bevidste om, at både netværkforståelsen i ANT, som

vi undersøger med, og de digitale netværk, som vi undersøger, begge tager

udgangspunkt i de komplekse sociale praksisser vi arbejder med.

”Teori”

For at skabe et grundlag for at håndtere de udfordringer, som post-ANT-

diskussionen formulerer i relation til betegnelsen ”teori”, lader vi os inspirere af

Latours beskrivelse af ANT:

15

”it always was (...) a very crude method to learn from the actors without impo-sing on them an a priori definition of their world-building capacities. The ridi-culous poverty of the ANT vocabulary (...) was a clear signal that none of these words could replace the rich vocabulary of the actors practice”. (Latour in Law & Hassard 1999 p. 20)

Latour peger på, hvordan han netop ser ANT som en rå metode eller tilgang

til en empirisk felt, snarere end en teori omkring et felt. Heri ligger en intention

om at lukke op for den empiriske felt og informanternes virkeligheder uden at

trække teoretiske ”a priori” forståelser ned over empirien. Vi benytter denne til-

gang til på forhånd at undgå at tilpasse vores empiriske felt til en fast teoretisk

ramme. Det konkretiserer vi i afsnit 6. Tilgangen indebærer, at vi som forskere

bliver en del af den empiriske felt på lige vilkår med de aktører, vi undersøger

(Gad & Bruun Jensen 2009, p. 74). I vores undersøgelse må vi således være

uhyre bevidst om, at vi uundgåeligt deltager som en del af og dermed nødven-

digvis påvirker den empiriske virkelighed, der undersøges. I forhold til vores

metodologiske tilgang samt i vores praktiske kortlægninger betyder det, at

væsentlige temaer opstår via vores empiri, og ikke forud for den (Gad & Bruun

Jensen 2009, p. 62). Vi tager disse pointer op i en refleksion over vores under-

søgelses implikationer og relevans for den empiriske felt, vi beskæftiger os

med (afsnit 14.3).

2.3 Eksempel: The Body Multiple

For at kunne konkretisere ANT som tilgang til vores empiriske arbejde, ind-

drager vi videnskabsfilosof og praxiograf Annemarie Mols undersøgelser af

praksisser og viden. Mol undersøger i bogen The Body Multiple: Ontology in

Medical Practice, hvordan kroppen som objekt bliver håndteret gennem for-

skellige praksisser (Mol 2002, p. 5). Mols tilgang er funderet i praksis, idet hun

anser måden, hun undersøger på, og det hun undersøger, som lige vigtigt. Vi

lader os inspirere af Mols tilgang til at fokusere på objekter og praksisser.

På et plan beskæftiger Mol sig med, hvordan viden bliver skabt og er situeret i

socio-materielle sammenhænge (Mol 2002, p. 60). Ved at fokusere på praksis-

ser må vi, ifølge Mol, se virkeligheden som en multipel størelse: ” – if instead

of bracketing the practices in which objects are handled we foreground them

– this has far-reaching effects. Reality multiplies.” (Mol 2002, p. 5). Mol forstår

16

objekter som aktører, der direkte påvirker den multiple virkelighed, de indgår i.

Både redskaber, ord og bygninger opfattes således på lige fod med de men-

neskelige aktører (jf. Latour 1992, p. 227). Aktørerne kan dog have forskellig

synlighed og betydning, afhængig af den situation de indgår i og undersøges i

(Mol 2002, p. 25-26).

Sideløbende med sin ontologiske diskussion undersøger Mol, hvordan syg-

dommen åreforkalkning ”bliver gjort” (enacted) på et hollandsk hospital. Ved

at benytte sig af ordet ”enact” fremhæver Mol et fokus på aktørers handlinger

frem for selve aktørerne (Mol 2002, p. 33). Mol giver eksempler på, hvordan

sygdommen ”bliver gjort” gennem forskellige praksisser alt efter, om det er

fysioterapeuten eller kirurgen, der beskæftiger sig med den. På baggrund heraf

iagttager Mol, hvordan kroppen (the body) blivet multipel (multiple), fordi den

enactes forskelligt i forskellige situationer (Mol 2002, p. 5).

Det interessante for Mol bliver at undersøge, hvordan kroppen alligevel hæn-

ger sammen: Hvordan foregår koordinationen mellem forskellige enactments?

(Mol 2002, p. 55). Hvordan relaterer de enactede objekter sig til hinanden?

(Mol 2002, p. 5) Og hvordan kan de enactede objekter, der går under samme

betegnelse, fx åreforkalkning, undgå frontale sammenstød i kommunikationen

mellem de ansatte på forskellige afdelinger af hospitalet? (Mol 2002, p. 5-6).

I vores undersøgelse fokuserer vi på de forskellige situationer og praksisser,

som vores undersøgelsesobjekt brandet Jægersborggade bliver til igennem. I

forlængelse af Mol forsøger vi at undersøge, hvordan brandet Jægersborggade

bliver ”enacted”. Vi fremhæver Mols interessefelter for at tydeliggøre, hvilke

spørgsmål der kan opstå, når vi arbejder med multiple virkeligheder og multi-

ple objekter. Mol inspirerer os herigennem til, at vi i vores analyse af empiriske

spændingsfelter (afsnit 11) kredser om følgende spørgsmål:

• Hvordan foregår forhandlinger mellem de forskellige udgaver af

brandet Jægersborggade?

17

• Hvordan relaterer de forskellige udgaver sig til hinanden?

• Kan de forskellige udgaver af brandet Jægersborggade

sameksistere?

• I hvilke situationer støder de sammen?

I konstruktionen af vores analyseafsnit lader vi os ligeledes inspirere af Mols

tilgang til, hvordan man kan formidle sin undersøgelse af multiple virkeligheder.

Vores intention er således ikke at etablere en ”smooth ongoing narrative”9 (Mol

2002, p. 53), men i stedet at arbejde med at fremhæve en række udsnit, der

illustrerer de situerede og multiple spændingsfelter, som vi har identificeret i

vores analytiske arbejde med den empiriske felt.

2.4 Opsamling: Teoretisk fundament

Hvordan kan vi skabe et intellektuelt udgangspunkt for vores undersøgelse, når

vi arbejder med objekter og praksisser, der er flertydige og komplekse?

Gad og Bruun Jensen argumenterer for, at vi som forskere selv må tilskære

vores netværk på baggrund af vores empiri, formål med undersøgelsen samt

gennem analyse og fremstilling af en etnografisk fortælling (Gad & Bruun Jen-

sen 2009, p. 77). En etnografisk fortælling, der som konsekvens af vores inspi-

ration fra Mol, ikke nødvendigvis skal forstås som harmonisk. Med udgangs-

punkt i vores teoretiske fundament tilgår vi således brandet Jægersborggade

som et multipelt objekt, der, jf. Mol, altid vil være ”more than one and less than

many.” (Law in Law & Hassard 1999, p. 11). Udfordringen bliver dermed, hvor-

dan vi kan undersøge de komplekse praksisser, som brandet bliver til igennem.

9 I The Body Multiple illustrerer Mol denne pointe visuelt og kompositorisk ved at benytte sig af en dobbelt skrivestil, hvor det empiriske perspektiv udfoldes uafhængigt af hendes teoretiske diskussion.

18

19

... A PLACE BRAND IS A REPRESENTA-TION OF IDENTITY, BUILDING A FAVOU-RABLE INTERNAL (WITH THOSE WHO DELIVER THE EXPERIENCE) AND EXTER-NAL (WITH VISITORS) IMAGE. Govers & Go 2009, p. 17

20

21

3. BRANDING OG PLACE BRANDING

Idet vores teoretiske udgangspunkt hverken dikterer en bestemt teori eller

metode, konstruerer vi, i samspil med vores ANT-inspirerede optik og vores

empiriske materiale, vores begrebsapparat ud fra teorier omkring place

branding.

Vores valg af place branding som central teoretisk komponent er en konse-

kvens af undersøgelsens fokus på et gadebrand. I dette afsnit vil vi indlede

med en kort introduktion til brandbegrebets udvikling og konnotationer. Der-

næst knytter vi brandbegrebet sammen med vores relationelle optik ved at

indrage Lury, der beskæftiger sig med brandet som et åbent objekt. Endelig

redegør vi for place branding ud fra Anholt samt Govers og Go. Her beskæfti-

ger os vi med begreberne co-creation samt image og identitet.

3.1 Brandbegrebet

Brandet er i sit udgangspunkt et begreb, der spænder meget bredt. Oprinde-

ligt blev begrebet udviklet i 1950’erne ud fra et markedsorienteret perspektiv.

Her var formålet at forøge salget af et enkelt produkt. Begrebet branding var

dermed lig med salg og markedsføring og dannede grundlag for udviklingen

af en forbrugskultur. Gennem tiden er brandbegrebet kommet til at indeholde

af en bred vifte af tilgange, der ud over produkter også beskæftiger sig med

branding af bl.a. livsstil, services, lande og steder med det formål at skabe

genkendelighed (Hermansen 2010). I sin oprindelige betydning ville vi således

forstå brandet Jægersborggade som et entydigt produkt, der helt enestående

var i stand til at påvirke sin omverden med henblik på salg. Denne forståelse

er dog ikke tilstrækkelig, når vi vil undersøge spændingsfelter, idet den fx ikke

medtager produktionsforholdene bag brandet (Lury 2004, p. 16).

I takt med begrebets udbredelse og på grund af de stærke konnotationer til

forbrugskultur har brandet udviklet sig til et omdiskuteret og betændt begreb,

hvilket brandingeksperten Wally Olins påpeger:

22

“It appears that it is the word ‘brand’ that raises the blood pressure. It seems to me that there are three reasons why the word ‘brand’ acts like a red rag to a bull to some people: snobbery, ignorance and semantics. (...) words and what they seem to mean.” (Olins 2004, p. 23-25)

Ifølge Olins har brandbegrebet selv et brandingproblem, der består i det, som

ordene er kommet til at betyde: Forsimplet markedsføring med henblik på

salg uden hensyntagen til historiske og sociale aspekter. Olins forstår såle-

des et brand som en størrelse, der skaber samfundsmæssig relevans, idet

brandingen er forankret i den kultur, det samfund og den historiske kontekst,

som brandet relaterer sig til. Brandets brandingproblem opstår således kun,

når begrebet relateres til et simpelt profitmaskineri, uden social, kulturel eller

historisk forbindelse til det omkringliggende samfund. Set ud fra Olins indirekte

definition ville vi forstå brandet Jægersborggade som en størrelse, der bliver

påvirket af den historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, som det

udvikles i.

I relation til Olins’ forståelse påpeger professor Majken Shultz, hvilken betyd-

ning omverdenen spiller for brandets karakter. Fra at være knyttet til et enkelt

produkt betegner begrebet i kraft af sit samspil med omverdenen, brandet

som en allestedsnærværende og foranderlig størrelse: “Brandet er over det

hele. Der er ikke en enkelt stakeholder, der kan gøre krav på brandet.” (Shultz

in Kjærgaard Rasmussen, 2004). Idet brandet ses som allestedsnærværende,

bliver alle, der har en relation dertil, medskabere af brandet. Dette implicerer,

at brandet ikke bare eksisterer i sig selv som et enkelt produkt, men kommer til

udtryk igennem fx sprog og adfærd hos de aktører, der har en relation til det. I

denne forståelse bliver branding set om en kommunikationsform, hvor brandet

bliver til via kommunikation mellem afsender og modtager (Shultz in Kjærgaard

Rasmussen, 2004). Set gennem kommunikationsoptikken ville vi således forstå

brandet Jægersborggade som en størrelse, der opstår i kraft af et kommunika-

tionsforhold mellem interne og eksterne aktører, idet der ikke kun er én stake-

holder, der definerer brandets indhold. Brandet ville fx komme til udtryk i disse

aktørers sprog og adfærd. Heller ikke denne forståelse lægger dog vægt på

den kompleksitet og de spændingsfelter, som vi antager, at brandet Jægers-

borggade bliver påvirket af.

Netop kompleksiteten aktualiseres af place brandingspecialisten Simon Anholt,

der forstår brandet som et begreb, der betegner måden, hvorpå et (lands)

23

omdømme opfattes, vægtes og forvaltes på (Anholt 2010, p. 20). Ved at tage

afsæt i betydningen af et godt omdømme søger Anholt således i lighed med

Olins og Shultz at udvide begrebet til at konnotere mere end blot et forenklen-

de og måske ligefrem illusorisk redskab til markedsføring. For Anholt handler

vellykket branding således om udviklingen af et godt, og dermed troværdigt,

omdømme (Anholt 2010, p. 46). Anholt sætter dermed brandet i relation til

dets omgivelser: Det gælder om at udvikle et ærligt omdømme samtidig med,

at man i udviklingen af brandet undgår at arbejde med forsimplede billeder af

den komplekse virkelighed, som brandet skal formidle på troværdig vis. For at

tydeliggøre hvordan det overhovedet er muligt at kommunikere kompleksitet,

skelner Anholt mellem simplifikation og destillation:

”Simplification has a tendency to reduce appeal, since so much of the ultimate appeal of a country is its richness and complexity. The true art of branding is distillation: the art of extracting the concentrated essence of something com-plex, so that its complexity can always be extracted back out of the distillate, but it remains portable and easily memorable.” (Anholt 2010, p. 40)

Ifølge Anholt bør branding af komplekse størrelser ske gennem destillering:

Brandet skal kunne formidle essensen af den komplekse virkelighed, således

at det fremstår som let genkendeligt. Samtidig skal brandet kontinuerligt kunne

relateres tilbage til den komplekse virkelighed, som det skal kommunikere.

I relation til vores fokus bliver det interessant at diskutere, hvorvidt brandet

Jægersborggade opleves som en simplifikation eller et destillat (afsnit 14.1).

For at blive i stand til at arbejde med brandet Jægersborggade som en kom-

pleks konstruktion afslutter vi dette afsnit med at inddrage en række pointer

fra Celia Lury, der er professor i sociologi. I bogen Brands − The Logos of the

Global Economy beskæftiger Lury sig med brandet som en multipel størrelse,

der rummer en række forskellige lag. Hun forstår brandet og branding som

dynamiske størrelser, der både bliver skabt og skaber:

“I talk in terms of ‘the brand’ or ‘branding’, but I hope I will not be taken as doing so literally. (...) to assume that the brand is a single thing would be to mistake the multiple and sometimes divergent layers of activity that have gone into producing the brand.” (Lury, 2004, p. 16)

Udgangspunktet for et brands eksistens er, ifølge Lury, at det formes og

udgøres igennem eventuelt modsatrettede lag af forskellige former for aktivitet.

24

Brandets funktion som medskaber muliggøres netop af dets kompleksitet. I

forhold til vores relationelle optik og vores empiriske materiale kan vi med Lury

se branding som en kompleks proces, der involverer et væld af både aktører,

processer og aktiviteter. Lurys definition af et brand muliggør, at vi beskæftiger

os med brandet Jægersborggade som en multipel og spændingsfuldt stør-

relse, der både bliver til i forhandlingssituationer mellem forskellige aktører og

på samme tid påvirker forhandlingssituationerne.

3.1.1 Brandet som åbent objekt

For at kunne håndtere brandet som både multipelt og komplekst, skabt og ska-

bende, arbejde Lury med brandet som objekt (Lury 2004, p. 130). Med henvis-

ning til Karin Knorr Cetina (2000) argumenterer hun for, at objekter skal tages

seriøst i nutidige samfundsanalyser (jf. afsnit 2). Hendes pointe er, at nutidige

objekters multiple karakter både defineres i kraft af hvad de er, og hvad de ikke

er:

“(...) contemporary objects are characterised by a changing, unfolding cha-racter; things are now ‘as much defined by what they are not as by what they are’ (...) more and more objects exist not only as things-to-be-used but also as things-to-be-related to and things-to-be-transformed.” (Lury 2004, p. 130)

Denne forståelse betyder, at vi ved at arbejde med brandet Jægersborggade

som komplekst objekt både undersøger det som en størrelse, som gadens

mangfoldighed af aktører, inkl. os selv, kan relatere sig til, og en størrelse, der

kan forandres igennem forskelligartede relationer. Brandet som objekt mulig-

gør, ifølge Lury, netop et komplekst samfund, fordi det samtidig kan ses som

et objekt, der muliggør kompleks menneskelig interaktion (Lury 2004, p. 161).

Det er i lyset af denne dobbelthed, at det giver mening for os at arbejde med

brandet Jægersborgade som komplekst og multipelt objekt.

I kraft af brandets dobbeltrolle må det både ses som multipelt og som et

objekt, der multiplicerer virkeligheder. Denne forståelse implicerer, at vi, i mod-

sætningen til de øvrigt skitserede tilgange til brandet og branding, afstår fra

at se brandet som en konstruktion, der udelukkende bliver skabt med henblik

på at kommunikere eller formidle en virkelighed. Frem for at forstå brandet

Jægersborggade som et lukket begreb eller et forsimplet billede af

virkeligheden, må vi tilgå det som et åbent objekt, der både konstitueres af og

konstituerer relationer blandt de aktører, der optræder i vores empriske felt

25

(Lury 2004, p. 1). Idet brandet i sin tilblivelse kontinuerligt påvirkes af og påvir-

ker aktører og deres videnskonstruktion, må brandet også ses i forhold til de

vidensskabende praksisser, der fx finder sted i relation til medierne (Lury, 2004,

p. 15).

3.1.2 Inklusion og eksklusion

For at tydeliggøre dobbeltheden i forståelsen af brandet som åbent objekt

fokuserer Lury på, hvordan brandet kendetegnes gennem dets på samme tid

inkluderende og ekskluderende karakter. Inklusionen opstår, idet brandet som

objekt producerer ”ensartethed” og ”identitet”. I inklusionen muliggøres en

udvikling af relationer mellem brandet som objekt og de sammenhænge, bran-

det som objekt indgår i. Inklusionen medfører samtidig eksklusion, der produ-

cerer ”forskellighed”. Eksklusionen former og definerer således brandet som

objekt i modsætning og i relation til andre objekter, idet afstandtagen samtidig

indebærer identifikation (Lury 2004, p. 10).

Samtidig med at brandet inkluderer og ekskluderer, formes det af sin på en

gang inkluderende og ekskluderende objektificering af videnspraksisser. Idet

vi gør op med at se brandet som et fikseret og udynamisk objekt, beskæftiger

vi os med det ud fra den mangfoldighed af videnspraksisser, der både skaber

brandet som objekt og bliver skabt i kraft af brandet (Lury 2004, p. 149-150).

Lury definerer brandet som ”more than the sum of its parts” (Lury 2004, p. 76),

hvilket vi kan sætte i relation til Mols definition af kroppen. Med inspiration fra

Lury beskæftiger vi os med brandet som et komplekst og komplicerende, mul-

tipelt og multiplicerende objekt, hvilket betyder, at vi undersøger både brandets

tilblivelse og brandets virkninger. Herved bliver vi i stand til at benytte brandbe-

grebet til at forstå spændingsfelternes rolle i forhold til Jægersborggade som et

autentisk og populært bymiljø.

26

3.2 Opsamling: Brandet i et post-ANT perspektiv

Gennem vores relationelle optik forstår vi brandet som en multipel størrelse,

der både påvirker og påvirkes af de komplekse situationer, brandet konstituerer

og konstitueres i. For at undersøge brandet Jægersborggade må vi fokusere

på de dynamiske forhold, relationer, forhandlinger og spændingsfelter, som

brandet indgår i. For at skabe et mere konkret begrebsapparat for vores analy-

tiske bearbejdning af empirien, fokuserer vi i følgende afsnit på place branding.

27

3.3 Place branding

Place brandingfeltet blev grundlagt af Simon Anholt, da han i 2002 første gang

brugte betegnelsen place branding i sit bidrag til bogen Destination Branding:

Creating the Unique Destination Proposal (Morgan, Pritchard & Pride, 2002)10.

Vi beskæftiger os således med et felt, der kun er knapt 10 år gammelt og i

stadig udvikling (jf. afsnit 1.1).

Begrebet place branding voksede ud af place marketing, der beskæftiger sig

med målrettet og gennemført markedsføring af byer og lande. Philip Kotler,

professor i international marketing og Seppo Rainisto, forsker i place marke-

ting, arbejder begge med, hvordan man strategisk kan opbygge og markeds-

føre et stærkt place brand gennem en konsistent fortælling (Kotler 1993, p.

162, Rainisto 2003, p. 44). De påpeger begge, at markedsføring af steder må

være forankret i stedets ”kerneidentitet” (Rainisto 2003, p. 45) eller ”centrale

kvaliteter” (Kotler 1993, pp. 33-45). I lighed med kommunikationseksperten Roy

Langers er det Kotler og Rainistos udgangspunkt, at markedsføringsaktiviteten

kan finde sted som ved traditionel markedsføring af produkter. Det vil sige, at

stedet markedsføres på baggrund af en SWOT-analyse11, der giver overblik over

interne styrker og svagheder, eksterne muligheder og trusler, samt et overblik

over stedets centrale stakeholdere, udarbejdelse af en plan for udvikling, distri-

buering og promovering (Langer 2001, p. 8). Place marketing spiller stadig ind

på de dele af place brandinglitteraturen, der består af en række opskrift-

lignende operationaliseringer af, hvordan man aktivt kan skabe succesfuld

place branding12.

Den eksisterende place branding litteratur beskæftiger sig først og fremmest

med nationer (Anholt 2010, Govers & Go 2009) og dernæst med byer. I vores

undersøgelse bidrager vi således til feltet ved at fokusere på et place brand på

gadeplan, det vil sige i en mindre skala end sædvanligt. Som konsekvens af

vores tilgang til brandet Jægersborggade som et dobbelttydigt og dynamisk

objekt baserer vi følgende gennemgang på Anholts bog Places − Image, Iden-

tity and Reputation samt på place brandingforskerne Roger Govers og Frank

Gos bog Place Branding − Glocal, Virtual and Physical Identities, Constructed,

Imagined, Experienced, idet begge formulerer en forståelse af virkelighed og

sted som komplekse størrelser.

10 http://en.wikipedia.org/wiki/Place_branding 11 SWOT står for ”strengths”, ”weaknesses”, ”opportunities” og ”threads”. 12 Se fx Allan, Malcolm & van Gelder, Sicco (2006). City Branding og CEOs for Cities (2006): Branding Your City.

28

Anholt skelner skarpt mellem et brand og selve aktiviteten branding. På den

ene side mener han, at place branding er et godt billede på, hvordan steder

konkurrerer med hinanden13. På den anden side påpeger han, at place bran-

ding lider under brandingbegrebets negative konnotationer (jf. Olins 2004, p.

23-25). Anholts argument er, at idet steder er komplekse og involverer et væld

af aktører, vil ethvert forsøg på strategisk at markedsføre steder opleves som

tomt og propagandistisk (Anholt 2010, p. 1-4)14. I Anholts optik bør man derfor

ikke fokusere på place branding som en måde at påvirke et sted strategisk

(Anholt 2010, p. 11), men derimod tage udgangspunkt i stedets ”brand image”

(Anholt 2010, p. 5).

Dette fokus på image bliver relevant for os, idet Anholt påpeger, at strategisk

håndtering af et steds image bør tage udgangspunkt i et grundlæggende

studie af stedets brand samt en analyse af eksisterende forståelser af stedet.

I vores diskussion af specialets relevans for place brandingfeltet vil vi reflek-

tere over, hvordan vores metodiske tilgange bidrager til udførelsen af et sådant

studie (afsnit 14.3).

Govers og Go baserer deres tilgang til place branding på et skift i magtforhol-

det mellem modtager og afsender (jf. Shultz in Kjærgaard Rasmussen, 2004,

Lury 2004). Det betyder, at forbrugere, borgere og firmaer indgår i dynamiske

netværk, der skaber grundlag for udvikling og spredning af en ny livsstil, der

karakteriseres ved mobilitet, et højt tempo og flere oplevelser på samme tid

(Govers & Go, p. 2-3). Det centrale er, at individet i sin interaktion med et place

brand kan befinde sig i flere forskellige rum (spaces) på samme tid. Derfor

arbejder Govers og Go med fire forskellige rumlige kategorier (Govers & Go

2009, p. 6-7):

• Material space, der betegner det fysiske rum

• Information space, der betegner informative rum, fx digitale

repræsentationer

• Mental space, der betegner rummets images, som det opleves af

brugeren

13 I modsætning til Anholt zoomer vi ekstremt langt ind på en enkelt lokation i byen: Jægersborggade. (jf. afsnit 1.3). 14 Det skal bemærkes, at Anholts tilgang er præget af, at han driver en forretning. Hans undersøgelser præsenteres således i to meget forsimplede index: Nation Brand Index og et City Brand Index. http://www.simonanholt.com/Research/research-introduction.aspx

29

• Social space, der betegner det rum, hvori brugeren deler

stedsspecifikke oplevelser med sine sociale relationer

Teknologien, herunder særligt mobilteknologien, spiller en rolle for, hvordan

vores opfattelse af og tilstedeværelse i rum multipliceres. Når vi bevæger os

i et fysisk, materielt gaderum, kan vi via vores mobiltelefon samtidig være til

stede i et digitalt rum. Her kan vi fx dele oplevelser med vores sociale rela-

tioner på en social netværkstjeneste som Facebook. I den sidste del af vores

teoretiske afsnit lægger vi op til et særligt fokus på de digitale dimensioner af

brandet Jægersborggade (afsnit 4). Den samtidige tilstedeværelse i flere rum

byder på både kompleksitet, kaos og nye muligheder. I kraft af udviklingen af

en ny og teknologipræget livsstil, der medfører en flerdimensionel forståelse af

rum, opstår mulighed for også at udnytte de digitale rum til at formidle et steds

identitet og understøtte den komplekse interaktion, der opstår, idet oplevelsen

af stedet multipliceres (Govers & Go 2009, p. 7).

I forlængelse heraf pointerer Govers og Go, hvordan digitale platforme, virtu-

elle fællesskaber, blogs mm. kan bruges på flere forskellige måder i relation

til brugerens medskabelse af stedsspecifikke oplevelser. Det digitale kan få

betydning for brugerens oplevelse af et sted i forhold til at forberede, udvide og

forlænge oplevelsen. De digitale repræsentationer bidrager til det informative

rum, som brugeren kan udforske før et besøg i stedets fysiske rum. Dermed

bliver det muligt for brugeren på forhånd at skabe sig en virkelighedsnær ind-

sigt i stedets identitet, der kan påvirke brugerens opfattelse af stedet (Govers

& Go 2009, p. 142). Idet Jægersborggade både har en hjemmeside og en

Facebookgruppe, kan den potentielle bruger på forhånd få et indtryk af, hvad

gaden tilbyder. Både ved at få et indblik gennem hjemmesiden og Facebook-

gruppen og ved at interagere med hjemmesidens tekstuelle og multimediale

lag samt ved at brugeren deltager, enten usynligt eller synligt, som bidragyder

i Facebookgruppen (jf. afsnit 4). Vi ser derfor de digitale repræsentationer som

medskabere af stedets brand.

3.3.1 Identitet og image

Govers og Go forstår et place brand som en repræsentation af stedets iden-

titet. Place brandets funktion er med udgangspunkt i identiteten at opbygge

et favorabelt image både internt, i vores tilfælde mellem gadens interne aktø-

30

rer, og eksternt, i vores tilfælde mellem både besøgende og eksterne aktører

(Govers & Go 2009, p. 17). Identitet, brand og image forstås således som gen-

sidigt afhængige faktorer. I kraft af vores teoretiske fundament forstår vi repræ-

sentation i betydningen et repræsentativt destillat af en kompleks og multipel

virkelighed.

Govers og Go definerer stedets identitet som den samlede mængde af

karakteristika eller betydninger, der findes på et sted på et bestemt tidspunkt.

Identiteten konstrueres gennem diskurser og lokal viden og udgøres ofte af

flere forskellige fragmenterede ideer (Govers & Go 2009, p. 17-18). Derudover

bliver steder oftest præget af ideologier og kampe om, hvem der får lov til at

dominere og definere stedets identitet, hvilket tydeliggøres af de diskurser, der

medvirker til at konstruere stedet: Stedets identitet er til diskursiv forhandling

(Govers & Go 2009, p. 9). Diskurserne bliver skabt af og cirkulerer mellem både

stedets lokale beboere og brugerne af stedet. Dermed påvirker både diskurser

og det interne og eksterne image stedets fremtræden i en mere eller mindre

bevidst forhandling om stedets identitet (Govers & Go 2009, p. 15-18). I for-

længelse af disse pointer er det værd at bemærke, at Anholt, på trods af at

være enig i karakteristikken, ikke finder det relevant at arbejde aktivt med et

steds identitet. Derimod bør man fokusere på hvordan man, med afsæt i ste-

dets identitet, kan påvirke stedets image.

Govers og Go arbejder med stedets image som ”den dominerende opfattelse

af et sted”. Stedets image skal dog, som det var tilfældet med stedets identi-

tet, ikke forstås som en entydig enhed, men som en kompleks konstruktion,

der udgøres af enkeltindividers personlige oplevelser og opfattelser af stedet

(Govers & Go 2009, p. 18). Anholt oversætter stedets image til at handle om

stedets omdømme (Anholt 2009, p. 12). Samtidig problematiserer han entals-

formen, idet han ikke forstår, hvorfor steder skal kunne drage nytte af et klart,

entydigt image, når de både er komplekse og selvmodsigende. I stedet for at

reducere stedets særpræg til forenklede stereotyper må stedets aktører dyrke

kompleksitet og kulturel rigdom som værdifulde egenskaber (Anholt 2010, p.

38, se også afsnit 3.1). Anholts pointe er, at integritet, dvs. sammenhæng mel-

lem identitet og omdømme, er altafgørende for, hvordan den offentlige hold-

ning til et sted kan påvirkes (Anholt 2010, p. 46). I stedet for at overveje hvordan

stedet bliver kendt, foreslår Anholt derfor, at stedets interne aktører arbejder

på at gøre stedet relevant (Anholt 2010, p. 43-45). Anholt aktualiserer således

31

Govers & Go’s definitioner, idet han foreslår en tilgang til, hvordan identitet og

image kan bruges. I afsnit 12 belyser vi spændingsfelterne mellem det berømte

og det relevante, det populære og det autentiske.

I kraft af vores relationelle optik forstår vi image og identitet som to størrelser,

der nok står i entalsform, men samtidigt dækker over mange forskellige og

ofte flertydige opfattelser eller karakteristika. I vores undersøgelse aktualiseres

den ovenstående gennemgang af de to begreber, idet vi netop beskæftiger os

med dem som to komplekse størrelser, der hjælper os til at håndtere brandet

Jægersborggade.

3.3.2 Co-creation

Govers & Go fremhæver, hvordan et place brands værdi bliver co-created

gennem brugerens oplevelser i relation til stedet (Govers & Go 2009, p. 175).

Betegnelsen co-creation opstod inden for designfelterne participatory design

og user-centered design. I artiklen Co-creation and the New Landscapes of

Design benytter designforskerne Elizabeth Sanders og Pieter Stappers beteg-

nelsen til at beskrive, hvordan brugere kan inddrages i tidlige designfaser som

fx ideudvikling og konceptudvikling. I sin bredeste forstand dækker betegnel-

sen dog over ”enhver form for kollektiv kreativitet” (Sanders & Stappers 2008).

Vi benytter derfor co-creation i betydningen kollektiv medskabelse, der

relaterer sig til de processer humane og nonhumane aktører deltager i i kon-

struktionen af brandet Jægersborggade.

Govers & Go påpeger, hvordan stedet kan arbejde med at skabe hhv. dialog

mellem besøgende og aktører med relation til stedet og gennemsigtighed i ste-

dets processer (Govers & Go 2009, p. 142). Derudover indbefatter co-creation

de muligheder, brugeren har for at indgå som medskaber af sin egen steds-

specifikke oplevelse og relatere til andre brugere gennem ”experience net-

works” (Govers & Go 2009, p. 175-176). I vores analytiske behandling af bran-

det Jægersborggade fokuserer vi på, hvilke roller dialog, transparens og de

digitale experience networks tilskrives af både interne og eksterne aktører.

Kompleksiteten gør både interne og eksterne aktører til co-creators af bran-

det. Denne situation beskrives bl.a. af brandeksperterne Karl Speak og Gilman

Hanson. I artiklen Brand Inside Meets Brand Outside argumenterer de for, at

32

man må opbygge en ”stærk” og ”afstemt” kultur inden for stedets rammer for

at skabe et stærkt brand udadtil (Speak & Hanson 2008, p. 21). Pointen hos

Speak og Hanson er, at et brands muligheder opstår i et knudepunkt mellem,

hvad de interne aktører tror er muligt, og hvad, de eksterne aktører oplever

som relevant eller særligt ved brandet (Speak & Hanson 2008, p. 22). Vi aktua-

liserer, hvordan brandet Jægersborggade skabes i krydsfeltet mellem indre og

ydre påvirkninger ved at fokusere på, hvordan brugere, medier og kultur påvir-

ker og deltager i medskabelsen af brandet Jægersborggade. I de kommende

afsnit vil vi derfor gennemgå, hvordan brugere, medier samt kulturelle tiltag kan

optræde som medskabere af place brandet.

Brugere som co-creators

Essensen af et place brand ligger som nævnt i et miljø, hvor de besøgende

er medskabere af både stedet og de oplevelser, de får på stedet. Et steds

kompleksitet udgøres derved også af aktørernes forskellige formål med til at

befinde sig på stedet (Anholt 2010, p. 5, Govers & Go 2009, p. 266). I forhold til

brandet Jægersborggade kan vi se både interne og eksterne aktører, beboere,

handelsdrivende, pushere, besøgende og kommunen, som medskabere af

oplevelser og vilkår for oplevelser i stedets multiple rum. Idet samtlige aktører

deltager på baggrund af individuelle motivationer, er de med til at understrege

forståelsen af identitet og image som komplekse og flertydige størrelser, der er

til kontinuerlig forhandling gennem diskurser og praksisser.

Udfordringen ved at anerkende de forskellige aktørers bidrag til konstruktionen

af et place brand bliver, at det kan synes umuligt at arbejde med en entydig

identitet (jf. afsnit 3.3.1). Govers & Go finder det dog nødvendigt at arbejde mod

en vis enighed: “But if branding is to work, there must be a common cause and

consensus among stakeholders.” (Govers & Go 2009, p. 14). Anholt påpeger

dog, at udarbejdelsen af en fælles strategi kan indebære, at minoritetsgrup-

per føler sig forkert behandlet. Dette kalder Anholt ”the simplifying effect of a

group brand” (Anholt 2010, p. 25-28). I vores undersøgelse bliver spørgsmålet

om group branding og eventuel inklusion eller eksklusion interessant (jf. afsnit

3.1.2), idet vi kan identificere flere markante grupperinger i gaden. Samtidig

betyder vores forståelse af brandet som co-created, at både mere og min-

dre højtråbende aktører bidrager til vores analytiske konstruktion af brandet

Jægersborggade.

33

Medierne som co-creators

Udover stedets interne og eksterne aktører indtager medierne en markant rolle.

Det indfanger Anholt gennem sit fokus på kompleksiteten af det netværk af

kanaler og sektorer, som forståelser af stedet kan kommunikeres igennem:

”... image is communicated through a complex web of channels and sectors, and none of the ’owners’ of those channels have absolute control over all the factors that affect their interests.” (Anholt 2010, p. 100)

Anholt argumenterer for, at stereotypisk fremstillede steder får mere medie-

dækning. Stereotyper er lette at dække og optræder derfor oftere i medie-

fortællingerne end de mere komplekse historier (Anholt 2010, p. 142). Han

beskriver ligeledes, hvordan man kan håndtere dårlig medieomtale ved at

inkludere det problematiske emne, uden dog at lade det dominere de igang-

værende samtaler (conversations) (Anholt 2010, p. 135). I relation til vores

undersøgelse forstår vi ”kanalejerne” og ”kanalerne” som både:

• Interne brugere, hvor kanaler kunne være: Flyers, hjemmesider,

pressemeddelelser og Facebookgrupper.

• Eksterne brugere, hvor en kanal kunne være: Blogindlæg, deltagelse

eller omtale på sociale medier samt anbefalinger via sociale relationer.

• Medierne, hvor en kanal kunne være: Aviser, radio, tv eller digitale

nyhedsportaler.

Anholt iagttager desuden, hvordan der eksisterer et cirkulært forhold mellem

medier og stedets image. Det cirkulære forhold består i, at medierne på den

ene side videreformidler og derved forstærker et steds image. På den anden

side skaber stederne også medierne, idet mediefortællinger ofte rummer en

eller flere stedsrelaterede stereotyper (Anholt 2010, pp. 141-142). Vi finder det

relevant at fremhæve Anholts iagttagelse af det cirkulære forhold, idet vi i ana-

lysen (afsnit 10) fokuserer på det gensidige forhold mellem mediediskurser og

gadens interne aktørers strategiske brug af mediernes stereotypiske fremstil-

linger.

34

Kultur som co-creator

I sin diskussion af, hvordan place branding kan bruges til at håndtere, hvordan

et sted præsenteres og repræsenteres i relation til andre steder, konstaterer

Anholt:

”Where culture is the problem, culture is also likely to be the solution.” (Anholt 2010, p. 100)

Vi fremhæver citatet, da vores empiriske materiale tematiserer kultur. Hvor

Anholt arbejder med kultur i betydningen ”reglerne for en nærmere angivet

gruppes adfærd” fx ”rockerkultur”, aktualiserer vores empiriske materiale lige-

ledes kultur som noget, der bliver skabt gennem ”kunstnerisk aktivitet”15.

Vi har ikke til hensigt at gå ind i en dybere diskussion af kulturbegrebet. I stedet

benytter vi de to forskellige forståelser af kultur til at fokusere på to empiriske

initiativer, der eksemplificerer Anholts culture as solution. Formålet er at blive

i stand til at skitsere, hvordan gadens interne aktører tager initiativ for at løse

den utryghed og dominans af det materielle gaderum samt det mentale rum,

som pusher- eller rockerkulturen fører med sig. Initiativerne udgøres af events

og arrangementer samt kunstværker i gadens rum. I de to følgende afsnit ska-

ber vi grundlag for en senere analyse af arrangementer og kunstprojekters rolle i forhold til udviklingen og konstitueringen af brandet Jægersborggade.

Events og arrangementer

Lury pointerer, hvordan de praksisser brandet indgår i, har udviklet sig over tid

(jf. afsnit 3.1). Det betyder at brandet inkluderer en bredere brugskontekst, idet

det indgår i aktiviteter der rækker ud over den enkelte bruger og ind i kollektive

sammenhænge (Lury 2004, p. 42).

Brandet appellerer dermed til et bredere publikum. Det betyder, at bruge-

ren ikke bare får adgang til brandet gennem køb eller reklame, men også via

events eller arrangementer:

15 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/ kultur?highlight=kultur

35

”Such events (…) extend the openness of product-product and product-consu-mer interactions. In these and other ways, the brand is explicitly presented as open-ended, as question-generating, in process.” (Lury 2004, p. 42)

Lury fremhæver, hvordan events kan bidrage til at konstituere brandet som

noget uafsluttet, undringsskabende og processuelt. I den forbindelse bemær-

ker hun, hvordan forbrugere i praksis kan påtage sig rollen som sælgere (Lury

2004, p. 43). I relation til vores fokus på co-creation kan et konkret eksempel

være, at en deltager spreder budskabet om brandet på baggrunden et arran-

gement via sine sociale relationer. I vores analyse fokuserer vi på, hvilken rolle

det månedlige arrangementet Late Night Hunting indtager i relation til skabel-

sen af brandet Jægersborggade.

Kunstprojekter

Vi beskæftiger vi os ligeledes med gadens kunstprojekter, idet de udgør et

tema i vores empiri. Kristine Samson, som vi introducerede i vores motivation,

beskæftiger sig i sin ph.d. afhandling Det performativt æstetiske byrum med

midlertidig kunst i byens rum. Hun undersøger bl.a., hvordan kunst kan ”gribe

forandrende ind i et byrum” (Samson 2011, p. 124). For at kunne behandle det

kunstneriske indgreb i gaderummet analytisk, ser vi nærmere på begrebet

relationel æstetik.

I artiklen Den relationelle æstetik argumenterer den franske kunstkritiker

Nicholas Bourriaud for, at samtidskunstens rolle bør kendetegnes ved at den

”udvikle[r] eksistensmåder eller handlingsmodeller inden for den eksisterende

virkelighed” (Bourriaud 1997, p. 27-28). Det indebærer en relationel kunst, der

fokuserer på ”det menneskelige samkvem og dets sociale kontekster” (Bour-

riaud 1997, p. 28-29). Hertil påpeger Bourriaud, hvordan et kunstværk fx kan

bidrage til oplevelsen af byens rum, idet mødet mellem værk og værkets

betragtere gøres til hovedtema for betydningsdannelsen (Bourriaud 1997, p.

29). Kunsten kan således bruges som en kritisk kommentar, fordi den kan tyde-

liggøre eventuelle spændingsfelter i det rum, den placeres i (Bourriaud 1997,

p. 33). Med Bourriaud kan vi supplere Govers og Gos fire multiple rum med et

ekstra: Det kunstneriske rum. Rummet bliver til i mødet mellem det materielle

kunstværk og brugerens tilstedeværelse i det fysiske gaderum.

36

3.4 Opsamling: Place branding

Place brandbegrebet giver os mulighed for at arbejdet med brandet Jægers-

borggade som en flertydig størrelse, der konstrueres i og konstruerer forskel-

lige multiple rum: Det fysiske, det informative, det mentale, det sociale og

− via Bourriaud − det kunstneriske. Disse rum kan vi benytte analytisk til at

håndtere brandets kompleksitet. I relation til de forskellige rum bliver vi via co-

creation i stand til at undersøge, hvordan både brugere, medier og kultur kan

indgå som medsskabere.

I relation til de multiple rum og de mange medskabende aktører foreslår

Govers og Go, at stedets image bliver vigtigere for oplevelsen end stedets

identitet. Dertil påpeger de, at de udgaver af stedets image, der cirkulerer i

medierne og på internettet, kan spille en afgørende rolle for, hvordan stedet

opfattes (Govers og Go 2009, p. 180). For også at blive i stand til at undersøge,

hvilke udgaver af brandet Jægersborggade, der bliver repræsenteret digitalt,

skaber vi i det følgende afsnit et teoretisk grundlag for at beskæftige os med

Jægersborggades digitale profil.

37

WHAT ONE SAYS STICKS AROUND. boyd 2001, p. 7

38

39

4. DIGITALE DIMENSIONER

Som en konsekvens af, at vi udfører vores undersøgelse af brandet Jægers-

borggade i en virkelighed, der bliver mere og mere digital, supplerer vi vores

teoretiske gennemgang med et fokus på digitale dimensioner. Vi finder det

relevant at inddrage gadens digitale repræsentationer, der udgøres af hjemme-

siden www.jaegersborggade.dk og Facebookgruppen Det sker i Jægersborg-

gade, dels fordi det er relativt enestående, at en gade har sin egen digitale

profil16, dels fordi vi i kraft af vores kandidatstudie finder det naturligt at

beskæftige os med de digitale medier og deres betydning og medvirken

i den virkelighed, vi studerer.

Som konsekvens af vores to digitale analyseobjekter, falder afsnittet i to over-

ordnede dele, der henholdsvis fokuserer på websites og fællesskaber på

sociale netværkstjenester.

4.1 Websites

Forskerne i webdesign og webkommunikation, Ida Engholm og Lisbeth Klast-

rup, definerer et website på tre måder: Som resultatet af en række designmæs-

sige overvejelser og beslutninger, som et artefakt der er geografisk situeret på

en internetserver og endelig som et artefakt, der bliver til gennem kontinuerlige

brugsprocesser, hvor brugeren deltager aktivt i medskabelsen (Engholm og

Klastrup 2010, p. 3). Vi finder især sidstnævnte definition relevant, idet den spil-

ler sammen med vores forståelse af et place brand, som noget der opstår i en

kontinuerlig co-creationproces.

Engholm opstiller i sit bidrag til antologien Digitale verdener en analysemodel

for websites. Hun forstår et websites interface som ”et immaterielt, grafisk

repræsenteret felt, man får adgang til via computerens (...) skærm” (Engholm

2004, p. 58). Interfacet har en dobbeltfunktion, idet brugeren kan benytte det

aktivt som navigationsredskab. Samtidig fungerer interfacets designdimension

som en visuel ramme for den information og de sanseindtryk, som hjemmesi-

den inviterer brugeren til at bevæge sig rundt i.

16 Jægersborggade var en af de første gader i København, der fik sin egen hjemmeside. Siden da opstod bl.a. Blågårdsgade.dk og Facebookgruppen Blågårdsgade, hvor administratoren d. 11. marts 2011 skriver på gruppens væg: ”Det er også værd at nævne http://www.jaegersborggade.dk/, da det site har levet i mange år...og derfor helt sikkert kan betegnes som trendskabende!” http://www.facebook.com/Blaagaardsgade

40

Disse sanseindtryk kan blive skabt på flere måder, idet websites, ifølge Eng-

holm, er kendetegnet ved at være både multimediale, hypertekstuelle, og

interaktive (Engholm 2004, p. 59). Multimedialitet betegner muligheden for

forskellige virkemidler, fx tekst, billede, video. Det interaktive dækker brugerens

direkte interaktionsmuligheder med websitet. Det hypertekstuelle består i, at

websites sjældent fordrer et lineært brugsmønster. Rækkefølgen af information

bestemmes af brugerens navigation. Engholms forståelse af websitet implice-

rer således samme forskydning fra afsender til bruger, som vi iagttog i vores

gennemgang af brandbegrebets udvikling (jf. afsnit 3.1).

Engholms analysemodel beskæftiger sig med følgende områder:

Figur 1: Engholms analysemodel for website 2004, p. 61

Udover at fokusere på websitets æstetiske dimensioner, tekniske konstruktion

og brugerfunktionalitet, inkluderer Engholm også websitets brugskontekst.

Brugskonteksten beskæftiger sig med, hvor brugeren befinder sig, og hvad

brugerens motivation er for at bruge websitet (Engholm 2004, p. 62).

Som konsekvens af de karakteristika, som Engholm beskriver, bliver det oplagt

at betragte et websites form som ”en heterogen, multimedial konstruktion”, der

udgøres af flere lag (Engholm 2004, p. 62). Tilgangen til et website som en lag-

delt konstruktion bliver aktualiseret af, at vi i vores analyse retter blikket mod

www.jaegersborggade.dk ud fra følgende spørgsmål: På hvilke måder bidra-

ger hjemmesiden til at konstituere brandet Jægersborggade? Hvordan spiller

websitets status som heterogen, multimedial konstruktion ind på den identitet,

hjemmesiden kommunikerer?

41

4.2 Digitale fællesskaber

Som grundlag for analysen af Facebookgruppen Det sker i Jægersborggade,

anvender vi forsker i sociale medier danah boyds tilgange til fællesskaber på

sociale netværkstjenester. Ved sociale netværkstjenester forstår vi digitale

platforme som fx Facebook eller Twitter, hvorigennem individer kan oprette

en offentlig eller semi-offentlig profil, dyrke sine relationer og evt. udvide sit

”sociale netværk” (boyd & Ellison 2007, p. 2).

I artiklen Social Network Sites as Networked Publics: Affordances, Dynamics,

and Implications diskuterer boyd, hvordan man kan forstå sociale netværks-

tjenester som en genre inden for networked publics. boyd forstår networked

publics som offentligheder, der bliver restruktureret gennem netværksbaseret

teknologi (boyd 2010, p. 1). Vi anvender i det følgende networked publics til at

beskrive fællesskaber, der bliver reorganiseret på baggrund af sociale net-

værkstjenester, fx Facebookgruppen Det sker i Jægersborggade.

Networked publics har i vid udstrækning samme træk som ikke-medierede fæl-

lesskaber. Den væsentligste forskel er, at kollektiverne opstår i krydsfeltet mel-

lem mennesker, praksisser og den eller de teknologier, fællesskaberne struk-

tureres igennem. Som social netværkstjeneste skaber Facebook eksempelvis

bestemte rammer for, hvordan et netværksbaseret fællesskab opstår, vedlige-

holdes og udvikles, idet tjenestens indbyggede muligheder og begrænsninger

former måden, hvorpå vi deltager i netværkskulturen (boyd 2010, p. 1). boyds

tilgang tager ikke udgangspunkt i, hvordan vi bruger teknologien, men hvordan

teknologien former fællesskabers praksisser (boyd 2010, p. 15).

boyd påpeger, at der med netværksteknologierne opstår en række væsentlige

affordances eller indbyggede funktionaliteter, hvis rolle er at forstærke, optage

og sprede information og sociale handlinger (boyd 2010, p. 7). I relation til net-

worked publics fremhæver hun følgende fire:

• Persistence

”online expressions are automatically recorded and archived.”

• Replicability

”content made out of bits can be duplicated.”

42

• Scalability

”the potential visibility of content in networked publics is great.”

• Searchability

”content in networked publics can be accessed through search.”

(boyd 2010, p. 7).

I det følgende vil vi beskæftige os med persistence og scalability, idet disse to

affordances er mest relevante for vores analytiske bearbejdning af Det sker i

Jægersborggade (afsnit 10.2) samt for den Facebookintervention, som udgør

en del af vores empiriske grundlag (afsnit 8.4).

4.2.1 Persistence

Med persistence indfanger boyd de digitale kommunikationsteknologiers

udvikling mod både at kunne opsamle, lagre og facilitere kommunikation, hvor-

ved den digitalt medierede kommunikation kan fastholdes (boyd 2010, p. 7).

Som eksempel på dette nævner boyd fotografiets evne til at indfange flygtige

øjeblikke. Et fotografi fastholder et udsnit af virkeligheden, som igennem hand-

lingen får et andet indhold end det, som fotografen oplevede i øjeblikket: ”Both

writing and photography provide persistence, but they also transform the acts

they are capturing” (boyd 2010, p. 7). Samme transformation sker på internet-

tet, hvor kommunikativt indhold kan spredes på tværs af netværk og derigen-

nem skifte karakter.

boyd pointerer, hvordan den netværksbaserede kommunikations vedblivende

tilgængelighed giver et ideelt grundlag for asynkrone samtaler. Samtidig giver

den mere eller mindre varige tilgængelighed også mulighed for, at kommuni-

keret indhold kan blive brugt i helt andre sammenhænge end intenderet (boyd

2010, p. 8). Deltagerne i en digitalt medieret samtale, der fx udspiller sig via en

social netværkstjeneste, mister således til en vis grad ejerskabet over de digi-

tale ytringer, så snart de ytres (boyd 2010, p. 8). På Facebook har du fx mulig-

hed for at slette et indlæg, men idet du har skrevet det, lægger du et spor, som

næsten altid vil kunne findes frem igen. Der er også mulighed for, at din post er

opsamlet og videreformidlet, før du når at slette den.

43

I forbindelse med fastholdelsen af kommunikeret indhold beskriver målgrup-

peanalytikerne Louise Harder Fischer og Christian V. Rasmussen i bogen

Målgruppeanalyse, hvordan de forstår medieret kommunikation som en kom-

munikationsform, der kendetegnes ved, at der ”sker (...) en udvidelse i forhold

til tid og rum”. De bemærker hertil, at ”sammenlignet med ansigt-til-ansigt

kommunikation er omfanget af de symbolske cues begrænset” (Harder Fischer

& Rasmussen 2008, p. 30-31). Netop udfordringen ved en medieret kom-

munikationssituation bliver aktualiseret gennem vores Facebookintervention,

hvor deltagerne kommunikerer og deltager i en mere eller mindre asynkron

dialog gennem skriftlige ytringer. Harder Fischer og Rasmussen tilføjer, at den

asynkrone kommunikations orientering udmærker sig ved, at den ”kan være

henvendt til en ubestemt mængde af deltagere” (Harder Fischer og Rasmus-

sen 2008, p. 31). Netop denne pointe indfanger boyd med sin beskrivelse af

scalability.

4.2.2 Scalability

Med scalability fremhæver boyd endnu et grundlæggende karakteristika ved

networked publics; nemlig at deltageren som udgangspunkt ikke er herre over,

i hvilket omfang vedkommendes budskab bliver hørt og spredt:

”The property of scalability does not necessarily scale what individuals want to have scaled or what they think should be scaled, but what the collective chooses to amplify.” (boyd 2010, p.9)

Fællesskabets indflydelse medfører, at et budskabs relevans ikke nødvendigvis

vil høres og videreformidles i det omfang, det er intenderet. Man kommunike-

rer på modtagerens, dvs. fællesskabets, vilkår. Der ligger således et paradoks

i, at selvom de digitale medier i princippet giver fri adgang til at sprede viden

og budskaber, så er de frie muligheder ikke ensbetydende med, at man også

bliver hørt. Scalability handler dermed om graden af kommunikativ synlighed

samt fællesskabets betydning for spredning af information i netværksbaserede

fællesskaber (boyd 2010, p. 9).

44

4.2.3 Dynamikker

I forlængelse af og i samspil med de centrale funktionaliteter identificerer boyd

en række dynamiske faktorer, hvoraf vi fremhæver to: Invisible audiences og

collapsed contexts (boyd 2009, p.7). Disse faktorer tillægger hun en særlig

rolle i forhold til udformningen og dynamikkerne i fællesskaber på sociale net-

værkstjenester.

boyd bruger betegnelsen invisible audiences til at markere, hvilke typer af del-

tagere vi henvender os til i et fællessab på en social netværkstjeneste. Her har

man hverken det fulde overblik over, hvem eller hvor mange man reelt ytrer sig

foran. Årsagen er, at netværkstjenester som fx Facebook også rummer et stort

usynligt publikum, der enten forholder sig passivt eller tilgår situationen på et

senere tidspunkt:

“There are lurkers who are present at the moment but whom we cannot see, but there are also visitors who access our content at a later date or in a diffe-rent environment than where we first produced them.” (boyd 2009, p.7)

Det usynlige publikum kan underbygges med tal fra Forrester Research, der

viser, at ud af de europæere, der var på internettet i 2009, kunne i alt 49%

betegnes som ”spectators”, dvs. passive brugere, der læser med over skul-

deren på andre brugere17. For skaberen af kommunikative ytringer betyder det

usynlige publikum, at det kan være svært at kommunikere præcist. Derudover

produceres ytringen i en uvished om, hvem der læser med ”over skulderen”.

Uvisheden kan netop være årsagen til, at en del af publikummet vælger at være

usynligt. Individerne bag det usynlige publikum kalder forskerne i online fæl-

lesskaber, Jenny Preece og Blair Nonnecke, for ”lurkers”. Preece og Nonnecke

konstaterer, at der i online fællesskaber eksisterer en gruppementalitet, der

indebærer forskellige grader af deltagelse og aktivitet. Hvis en deltager bliver

bevidst om, at der er mange andre deltagere i det givne fællesskab, kan det

implicere, at deltageren deltager i lavere grad (Preece og Nonnecke, 2001, p.

4).

Preece og Nonnecke konkluderer, at trangen til eller behovet for at kunne

optræde som anonym ”lurker” er en væsentlig faktor i forhold til deltagelse i

online fællesskaber. Deres undersøgelse peger på, at passive brugere holder

17 http://www.forrester.com/empowered/tool_consumer.html

45

sig tilbage fra at deltage bl.a. på grund af forhold som privatliv, sikkerhed,

generthed, mangel på tid, eller fordi de ikke føler, at de har noget at bidrage

med eller får noget ud af at deltage (Nonnecke & Preece 2001, p. 6). Ønsket om

anonymitet kan være særligt udbredt på en social netværkstjeneste som Face-

book, hvor man typisk fremstår med både navn og billede, hvis man vælger

at deltage i en (asynkron) dialog. Det usynlige publikum bliver en vigtig over-

vejelse, som vi bringer i spil både i vores analyse af den indholdsproduktion,

der finder sted på Jægersborggades Facebookgruppe (afsnit 10.2) samt i de

metodiske refleksioner, som vi gør os i forhold til at arbejde med to forskellige

typer af grupper i vores Facebookintervention (jf. afsnit 8.4.1).

I forlængelse af invisible audiences udfolder boyd begrebet collapsed contexts,

der beskriver, hvordan skellene imellem de forskellige digitale sammenhænge,

vi agerer i, udviskes. Årsagen er, at vi på de sociale netværkstjenester ikke har

samme kontrol over, hvem vi taler til, og i hvilken forbindelse vi taler til dem:

“Social media brings all of these contexts crashing into one another and it’s often difficult to figure out what’s appropriate, let alone what can be under-stood.” (boyd 2009, p. 7)

Det betyder, at det kan være svært at finde ud af, hvordan man kommunike-

rer på passende vis inden for det netværk, som man i større eller mindre grad

deltager i. Årsagen til konteksternes kollaps, er oftest, jf. invisible audiences,

at ”the performer is unaware of audiences from different contexts, magnifying

the awkwardness and making adjustments impossible.” (boyd 2010, p. 12).

boyds fokus på de kollapsede kontekster bliver relevant i behandlingen af vores

Facebookintervention, i særdeleshed i den eksterne gruppe (se afsnit 8.4), hvor

vi bringer en relativt stor gruppe af deltagere sammen, der ikke nødvendigvis

kender hinanden. Her bliver skellet mellem den offentlige og private samtale

sløret (boyd 2009, p. 7). Udviskningen af grænser mellem, hvad der er privat,

og hvad der er offentligt på de sociale netværkstjenester, kan bl.a. betyde, at

du ved at deltage ikke bidrager under samme fortrolighedsforhold, som du har

i en samtale. De udviskede grænser og mulighederne for at kontrollere interak-

tionssituationerne i relation til deltagelse bliver tematiseret i vores Facebook-

intervention.

46

4.3 Opsamling: Digitale dimensioner

Engholms tilgang til websitet giver os mulighed for at undersøge www.jaegers-

borggade.dk som en multimedial og lagdelt konstruktion. Gennem hendes

analytiske tilgange, bliver vi i stand til at fokusere på, hvordan brandet Jægers-

borggade kommunikeres digitalt.

boyds fokus på networked publics giver os redskaber til at arbejde med Face-

bookgruppen Det sker i Jægersborggade som et digitalt medieret fællesskab.

Gennem begreberne persistance, scalabiltity, invisible audiences og collapsed

contexts får vi mulighed for at undersøge de kommunikative omstændigheder,

der ligger til grund for interaktionen på Facebookgruppen. Vi benytter os lige-

ledes af boyds begrebsapparat i vores behandling af den empiriske Facebook-

intervention.

5. KONSEKVENSER AF ANVENDT TEORI

Som afrunding af specialets teoretiske del, vil vi kort opsummere og give et

overblik over de væsentligste begreber og ovevejelser i den anvendte teori.

Med afsæt i ANT som teoretisk fundament forstår vi brandet Jægersborggade

som et multipelt objekt, der skaber og skabes igennem praksisser mellem

humane og nonhumane aktører. På den baggrund bliver det et underliggende

formål for vores undersøgelse at lade empirien frembringe paradokser og for-

skelligheder, idet vi fokuserer på dynamikker, relationer og spændingsfelter i de

kontinuerlige forhandlinger, hvorigennem brandet som objekt konstituerer og

konstitueres.

Disse spændingsfelter vil vi i vores analyse indfange og nuancere gennem

place brandingens begrebsliggørelse af:

47

• Identitet, som betegnelse for et steds samlede mængde af

karakteristika og betydninger. Forståelsen er paradoksal, idet

identiteten er en flertydig størrelse, der udgøres i et samspil med

stedets image.

• Image, som betegnelse for en individuel og kompleks konstruktion,

der dækker over opfattelser af et steds karakteristika. Image skabes i

samspil med stedets identitet.

• Co-creation, som handler om at skabe oplevelser gennem interaktion

i og med et fysisk, virtuelt eller socialt miljø. Disse oplevelser skabes

via interne såvel som eksterne brugere samt gennem medier og kultur,

der alle fremstår som aktive aktører i skabelsen af brandet Jægers-

borggade.

Som led i vores undersøgelser fokuserer vi også på de digitale sammenhænge,

brandet Jægersborggade indgår i. I vores analyse af de digitale repræsentatio-

ner inddrager vi følgende begreber:

• Persistence, der indfanger måden kommunikation lagres og

formidles på i skiftevis synkrone og asynkrone forhold.

• Scalability, der handler om, at vi ikke er i stand til at kontrollere, i

hvilket omfang kommunikation spredes eller ikke spredes i og ud over

digitale fællesskaber.

• Invisible audiences og collapsed contexts, der betegner det

relativt store usynlige publikum, vi henvender os til fx på Facebook

samt det faktum at grænserne mellem fx offentligt og privat kollapser.

48

3

49

METODOLOGI & METODE

Vores undersøgelse kredser om tre forskningsspørgsmål (jf. afsnit 1.2). Med

udgangspunkt i disse spørgsmål, ønsker vi at producere viden om brandet

Jægersborggade. Det gør vi ved at undersøge følgende:

1 Spændingsfelter mellem interne og eksterne aktører.

2 Aktørernes rolle i udviklingen af brandet Jægersborggade.

3 Metodiske udfordringer ved undersøgelsen af et konkret, men

komplekst gademiljø.

I dette kapitel vil vi redegøre for vores strategi for undersøgelsen af disse

tre punkter. Vi gennemgår vores metodologiske udgangspunkt og derpå de

metodologiske og metodiske overvejelser, som vi har gjort os i forbindelse med

vores dataindsamlingsproces samt vores databearbejdning.

50

51

... A SITUATION IS ALWAYS GREATER THAN THE SUM OF ITS PARTS BECAUSE IT INCLUDES THEIR RELATIONALITY IN A PARTICULAR TEMPORAL AND SPATIAL MOMENT. Clarke 2005, p. 23

52

53

6. METODOLOGISK UDGANGSPUNKT

Vores metodologi udspringer af vores relationelle optik, som vi beskrev i afsnit

2. Vi udvikler vores metodologiske udgangspunkt gennem:

• Afsnit 6.1 Situationelle metoder og situationel analyse, hvor vi

udfolder grundlaget for vores metodologi.

• Afsnit 6.2 Tilgange til den multiple felt, hvor vi indkredser, hvordan

vi kan beskæftige os med Jægersborggade som multipel felt for på

den måde at blive i stand til at undersøge brandet Jægersborggade.

• Afsnit 6.3 Rollen som (ud)forskere, hvor vi fremhæver de

udfordringer, vi møder i vores etnografiske arbejde.

• Afsnit 6.4 Metodologiens betydning for vores forståelse af viden,

hvor vi uddyber, hvilke konsekvenser vores tilgang har for den viden,

vi skaber gennem vores undersøgelse.

• Afsnit 6.5 Metodologiske konsekvenser, hvor vi opridser centrale

konsekvenser af vores valg af metodologi.

6.1 Situationelle metoder og situationel analyse

Som konsekvens af vores teoretiske ståsted har vi valgt at tilgå vores undersø-

gelser ud fra en tilgang, som vi i forlængelse af STS-forsker Brit Ross Winthe-

reik18 kalder for situationelle metoder til digitale, rumlige og sociale studier.

Situationelle metoder bygger på et konstruktivistisk tankesæt og udspringer af

Winthereiks metodologiske oversættelse af professor i sociologi Adele Clar-

kes bog Situational Analysis. Clarke gør op med traditionel Grounded Theory,

som hun bl.a. kritiserer for at mangle refleksivitet i forhold til forskningsproces

og produkt, for at oversimplificere data samt for at fokusere på singularitet og

sammenhænge frem for pluralitet og kompleksitet (Clarke 2005, p. 11-12). Som

alternativ foreslår Clarke:

18 I vores tilgang henter vi inspiration fra Brit Ross Winthereiks metodekursus Situationelle metoder til digitale studier, som vi begge har fulgt på ITU, i henholdsvis 2009 og 2010.

54

”... that we complicate our stories, represent not only difference(s) but even contradictions and incoherencies in the data, note other possible readings, and at least note some of our anxieties and ommisions.” (Clarke 2005, p. 15)

De situationelle metoder handler således om at indfange situationens komplek-

sitet frem for at reducere data og placere dem i kasser (Clarke 2005, s. 32). Det

betyder blandt andet, at man bør efterstræbe at synliggøre alle elementer i en

situation inklusiv nonhumane aktører (jf. Latour 1992, p. 227), interne relationer

og empiriske stilheder (silences). Clarkes tilgang spiller således sammen med

vores teoretiske ståsted, idet hun i lighed med Latour, Law, Mol og Lury argu-

menterer for, at man bør tage højde for nonhumane aktører som fx teknologi

(Clarke 2005, preface; xxxv). Vi arbejder således med vores etnografiske data

som konstruktioner, der bliver skabt i samspillet mellem vores aktører, os som

(ud)forskere og den teori, vi beskæftiger os med.

Clarke og de situationelle metoder taler således for, at man i undersøgelse af

kompleksitet og flertydighed må vægte dataanalysen lige så højt som selve

dataindsamlingen. Med henvisning til Geertz’ feltarbejde og skrivestil, ”thick

description”, kalder Clarke sit oplæg til analytisk bearbejdning af data for en

”thick analysis” (Clarke 2005, preface; xxiii, Neyland 2008, p. 17; p. 91-92). Som

analyseværktøj arbejder Clarke med tre forskellige typer af kortlægning:

Situational maps, social worlds/arena maps og positional maps (Clarke

2005, preface; xxxv-xxxvi samt p. 83-144). I afsnit 9 gør vi rede for, hvordan

vi benytter og supplerer Clarkes kortlægningsteknikker ud fra vores teori og

empiri.

6.2 Tilgange til den multiple felt

Vi ser Jægersborggade som en multipel felt (Marcus 1998, Hine 2007, Neyland

2008), der rummer en påtrængende mangfoldighed af aktører, stemmer, rela-

tioner og stilheder (Clarke 2005, p. 76). Derfor har vi valgt at kombinere forskel-

lige etnografiske metoder i tilrettelæggelsen af vores undersøgelser.

Vores forståelse af multi-sited ethnography er baseret på STS-forsker Daniel

Neylands bog Organizational Ethnography. En af Neylands centrale pointer er,

med henvisning til Marcus (1995), at det multi-sitede ikke handler så meget om

55

at udvide antallet af steder, der skal undersøges, men i stedet om de forskellige

perspektiver man som forsker kan antage i forhold til felten. Hans pointe inde-

bærer, at man som etnograf indtager en mobil orientering, der gør det muligt at

bevæge sig rundt i den multiple felt og undersøge udsnit af felten samt disse

udsnits forskelligartede forbindelser på tværs af field sites (Neyland 2008,

p. 69).

Vi har derudover ladet os inspirere af STS-forsker Anne Beaulieu, der i sin

forskningsartikel From Co-location to Co-presence gør op med etnografiens

og STS-forskningens tidligere tendenser til udelukkende at bedrive etnografi

på et fysisk sted, hvilket hun betegner co-location. Beaulieu ser etnografiske

undersøgelser som en oplagt metode inden for STS-forskningen, hvis man

vil udforske dynamikker inden for innovation og udvikling. Det kræver blot, at

metoden tilpasses til den felt, hvori dynamikkerne udspiller sig (Beaulieu 2010,

p. 456). Hun foreslår, at man lader typen af ens undersøgelse afgøre, hvilken

tilgang til felten man antager. I den forbindelse introducerer hun co-presence

som alternativ feltarbejdsstrategi, hvorigennem man kan undersøge nye former

for vidensproduktion og de dertil relaterede dynamikker (Beaulieu 2010,

p. 456):

“Co-presence decentralizes the notion of space without excluding it. It opens up the possibility that co-presence might be established through a variety of modes, physical co-location being one among others. Not only does it enable the researcher to take mediated settings very seriously (...), but it also does not exclude face-to-face situations. Co-presence as a starting point enables a more symmetrical treatment of forms of interaction.” (Beaulieu 2010, p. 454)

Beaulieu åbner således for, at man ved at arbejde med co-presence som

strategi, bl.a. kan inkludere feltarbejde i medierede sammenhænge som fx på

sociale netværkstjenester og i digitale fora. Samtidig udelukker strategien ikke,

at man arbejder med mere traditionelle etnografiske metoder, fx kvalitative

interviews. Beaulieus pointe er, at man ved at arbejde med co-presence som

strategi kan håndtere forskellige former for empiriindsamling mere symmetrisk.

Mulighederne for at udføre et feltarbejde bredes således ud (Beaulieu 2010, p.

458).

56

Vores inspiration fra Beaulieu har den konsekvens for vores undersøgelse, at vi

kombinerer traditionelle etnografiske metoder, (deltager)observation og kvalita-

tive interviews, der udføres i et fysisk rum, med virtuel etnografi samt den eks-

perimentelle Facebookintervention, hvor vi interagerer med vores informanter

i et digitalt rum. Ligeledes betyder inspirationen fra Marcus (1999) og Neyland

(2008), at vi har konstrueret vores undersøgelse som en multi-sited etnografi. Vi

følger således vores undersøgelsesobjekt, brandet Jægersborggade, på tværs

af fysiske og digitale rum for at blive i stand til at beskæftige os med dets kom-

pleksitet og spændingsfelternes betydning.

6.3 Rollen som (ud)forskere

I kraft af vores relationelle optik samt vores ståsted i de situationelle metoder

opfatter vi os selv som aktive medskabere af den viden, som undersøgelsen

producerer (Clarke 2005 p. 72, Beaulieu 2010, p. 454; p. 463). Dette kommer til

udtryk i vores interviews og især i Facebookinterventionen (se afsnit 8.4), hvor

vi interagerer direkte med et større antal af interne og eksterne aktører med

relation til brandet Jægersborggade. Vi baserer vores etnografiske autoritet på

det Beaulieau kalder situatedness (Beaulieu 2010, p. 460). Det indebærer, at vi

er opmærksomme på, hvordan vores mediering influerer på vores dataindsam-

ling, samt hvordan vores undersøgelse skaber relevans for det multiple publi-

kum, som vi henvender os til. I vores analytiske kortlægningsarbejde betyder

denne tilgang, at vi inkluderer os selv som aktører.

I relation til co-presence som feltarbejdsstrategi påpeger Beaulieu, hvordan

hun ser et skift i etnografens rolle og egenskaber. Idet co-presence ikke invol-

verer fysisk tilstedeværelse på samme sted, behøver vi som etnografer ikke at

skulle rejse langt for at udføre vores undersøgelser. I stedet skal vi være gode

til at koordinere, være fleksible og tilgængelige. (Beaulieu 2010, p. 459). Disse

færdigheder aktualiseres af vores virtuelle etnografi samt vores Facebook-

intervention.

Idet vi interagerer aktivt med vores multiple felt over en længere periode, poin-

terer Beaulieu, med henvisning til Bruun Jensen (2007), at der kan opstå nye

former for ansvarlighed, idet vi snarere samarbejder end objektiviserer, når vi

skaber viden i interaktion med vores multiple felt (Beaulieu 2010, p. 462). Det

57

betyder bl.a., at vi som (ud)forskere selv kan blive gjort til genstand for under-

søgelser, hvilket vi vil aktualisere i vores metodiske overvejelser af Facebookin-

terventionen (afsnit 8.4).

6.4 Metodologiens betydning for vores forståelse af viden

Vi henter således inspiration fra de situationelle metoder, Clarke, Beaulieu,

Marcus og Neyland. Det betyder dels, at vi tilgår vores undersøgelse som

multi-sited og dels, at vi har tilrettelagt undersøgelsen ud fra en co-presence-

strategi. Det har konsekvenser for karakteren af den viden, som vi skaber i

samarbejde med vores informanter. Først og fremmest betyder vores tilgang,

at vores viden ikke kun er knyttet til et fysisk defineret sted, men også findes

digitalt gennem diskurser, praksisser og visuelle repræsentationer (Beaulieu

2010, p. 454). Derudover eksperimenterer vi med en aktiv og deltagende form

for vidensproduktion i vores Facebookintervention. Ved at indgå i digitalt

medierede praksisser er det vores intention at opnå en større forståelse for

den viden, der skabes via en social netværkstjeneste (jf. afsnit 8.4). Beaulieus

fokus på vidensproduktion bliver aktualiseret, idet vi, med henvisning til Lury

(afsnit 3.1.1), ser brandet Jægersborggade som noget, der både konstitueres

af og konstituerer vidensproducerende praksisser. Den viden, vi producerer på

baggrund af undersøgelsen, indgår således også i konstitueringen af brandet

Jægersborggade.

6.5 Metodologiske konsekvenser

Vores metodologiske udgangspunkt har følgende konsekvenser for den måde,

vi tilgår vores undersøgelse på:

• Vi forstår felten som en multipel størrelse, der skabes i interaktionen

mellem humane og nonhumane aktører, rumlige og digitale omstæn-

digheder samt os som (ud)forskere.

• Som konsekvens heraf forstår vi ligeledes viden som noget der

skabes i dette samspil. Som et led i vores fokus på, hvordan brandet

Jægersborggade bliver co-constructed, eksperimenterer vi med nye

former for empiriindsamling og vidensproduktion.

58

• Vores undersøgelse er tilrettelagt med inspiration fra Beaulieus co-

presence-strategi. Vi foretager derfor en triangulering mellem

(deltager)observationer og kvalitative interviews, virtuel etnografi samt

vores Facebookintervention.

• Vores rolle som (ud)forskere er kendetegnet ved, at vi agerer

sensibelt i forhold til den mangfoldighed, som vores multiple felt

konstitueres af. Vi er opmærksomme på, at vi indgår som medskabere

af den virkelighed, vi undersøger. Derfor er vi bevidste om, hvordan vi

fremstår og agerer i de forskellige field sites, som vi konstituerer

gennem vores interaktion med gadens aktører − både i det fysiske

rum og på de digitale platforme.

• Som konsekvens af de situationelle metoder kan vores proces ikke

beskrives som lineær. Istedet har vi gennemgået en tilnærmelsesvis

iterativ proces, der nærmer sig et regulært mess (jf. Law 2004), hvor

faser af feltarbejde, analyse og teoretiske perspektiver filtrer sig ind

og ud af hinanden i arbejdet mod besvarelsen af vores forsknings-

spørgsmål.

Det metodologiske grundlag for vores undersøgelse er således ikke at afdække

sandheder om forholdene i Jægersborggade, men at skabe relevans − både i

forhold til vores metodologiske og teoretiske ståsted samt for den komplekse

felt, som vi med undersøgelsen bliver inkluderet i. Derfor har tilrettelagt vores

empiriindsamling ud fra et relevanskriterium: Hvilke typer af data har vi brug for

at indsamle for at besvare vores forskningsspørgsmål? (Clarke 2005, p. 165).

59

7. DE SEKS FASER

Vores metodologiske fundament afrundes med et overblik over vores dataind-

samlings- og databearbejdningsproces. Formålet er:

• At tydeliggøre, hvordan vi vægter empiriindsamling og analytisk

bearbejdning af vores empiri lige højt

• At vi, i kraft af vores relationelle optik (jf. afsnit 2), udarbejder

undersøgelsen i et kontinuerligt samspil mellem empiriindsamling,

analytisk bearbejdning og teoretisk konsultation.

Vi kan illustrere vores proces gennem seks faser. Det skal understreges, at

faserne ikke kan ses som lukkede kredsløb, men udelukkende fungerer som et

overblik over vores dataindsamling og databearbejdning.

Figur 2: Egen tilvirkning

FORUNDERSØGELSE

GENKODNING

INTERVIEWS

PROGRESSION

INTERVENTION

POSITIONAL MAPS

PROCES

KORTLÆGNINGER

60

Fase 1 bestod af den forundersøgelse, som blev gennemført i efteråret 2010 i

faget Situationelle Metoder til Digitale Studier. Forundersøgelsen bestod af 13

observationer i gadens rum (jf. afsnit 8.1) samt fire kvalitative, semistrukture-

rede interviews (jf. afsnit 8.2) med henholdsvis et medlem af Jægersborggades

andelsforening, A/B Jæger, en butiksindehaver samt to beboere. Herudover

indledte vi observationer på Jægersborggades Facebookgruppe Det sker i

Jægersborggade.

Fase 2 i vores proces bestod af en genkodning af materialet fra forundersø-

gelsen samt en udvidet monitorering af Facebookgruppen. Dokumentationen

heraf udgøres af screenshots af gruppens aktivitet fra 1. juli 2010 til 1. januar

2011. Herigennem fik vi indkredset specialets fokus: Branding og byudvikling.

Med udgangspunkt i genkodningen udvalgte vi en række initiativrige aktører,

som vi fandt det relevant at interviewe.

I fase 3 gennemførte vi 5 semistrukturerede interviews med følgende informan-

ter19 (se afsnit 8.2):

1 Lea, bor på Nørrebro og er bruger af Jægersborggade.

2 Saskia, beboer i Jægersborggade og initiativtager til Gaden

Finder Vej.

3 Tina, trykker og ejer af det kombinerede værksted og butik

Trykkertøsen.

4 Frederik, journalist og kunstner bag Ord i Vejen-projekterne i

gaderummet.

5 Per og Ingeborg, ansatte på Center for Sikker By, Københavns

Kommune.

19 I modsætning til vores informanter fra forundersøgelsen, ønskede ingen af vores informanter i fase 3 fuld anonymitet. Derfor har vi valgt at lade dem optræde med deres fornavne. Se også afsnit 8.2.

61

Fase 4 bestod af bearbejdning af vores fem interviews. Transskriberingerne

blev først kodet tematisk. Dernæst bearbejdede vi materialet gennem forskel-

lige kortlægningsteknikker inspireret af Clarke (2005) for at få overblik over

aktører, diskurser og tematikker samt for at skabe en fælles forståelse af vores

data. Derudover eksperimenterede vi med en alternativ kortlægning, hvor vi

udfoldede temaer og dominerende billeder af gaden i relation til fire rumlige

dimensioner (jf. afsnit 9). Ud fra bearbejdningerne forberedte vi fase 5: Face-

bookinterventionen.

Fase 5 bestod af en afprøvning af vores analytiske pointer og iagttagelser

gennem vores Facebookintervention (jf. afsnit 8.4). Vi havde to formål:

• At få nuanceret de billeder, som vi og vores informanter havde

konstrueret af gaden i vores hidtidige empiriindsamling og analytiske

bearbejdning.

• At afprøve Facebooks potentiale for både at udføre medierede

gruppeinterviews og et co-creation eksperiment på en og samme tid.

I Fase 6 bearbejdede vi Facebookintervention ved hjælp af positional maps,

hvor vi optegnede de forskellige diskursive positioner i materialet (Clarke 2005,

p. 126, jf. afsnit 9.1.6). Derefter satte vi vores fund i relation til vores tidligere

empiri og de tematikker, vi havde udledt gennem vores første analyse.

62

63

…NOTHING SHOULD BE TAKEN FOR GRANTED AND NOTHING SHOULD BE ASSUMED TO BE UNINTERESTING. Neyland 2008, p. 100

64

65

8. DATAINDSAMLINGSPROCESSEN

I dette afsnit vil vi gennemgå de centrale metodiske overvejelser, der ligger til

grund for de forskellige faser af vores dataindsamlingsproces.

8.1 Forundersøgelsens (deltager)observationer

Formålet med forundersøgelsen var at åbne for feltens dynamikker og

spændingsforhold. Først et kort overblik over de metodiske overvejelser,

der lå til grund for forundersøgelsens empiriindsamling.

Forundersøgelsen blev tilrettelagt med inspiration fra Neylands 10 sensibilities

fra bogen Organizational Ethnography20. Forundersøgelsen blev udført på bag-

grund af en etnografisk strategi (Neyland 2008, p. 25-40), der kontinuerligt blev

revurderet ud fra vores empiriske fund og skepsis til disse (Neyland 2008, p.

39). Hensigten var at gå i felten med en åbenhed og en skepsis (Neyland 2008,

p. 100) samt at få et overblik over feltens mangfoldighed af aktører. Forunder-

søgelsen blev således indledt med tre brede, åbne arbejdsspørgsmål: Hvor er Jægersborggade? Hvad er Jægersborggade? Hvem er Jægersborggade?

Formålet med de åbne spørgsmål var at komme ud over vores egne for-

forståelser af gaden, som vi bl.a. havde dannet ud fra medieomtale og tidligere

besøg i gaden.

Forundersøgelsens empiriindsamling bestod primært af i alt 10 (deltagende)

observationer (bilag 1-10), foretaget over en periode på fire uger. Formålet var

at få indblik i de sociale praksisser og relationer, der er på spil mellem humane

og nonhumane aktører i gadens rum (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte 2008, p. 94).

Vi sætter bevidst (deltagelse) i parentes for at indikere det paradoks, der ligger

i aktiviteten: Hvordan kan man både deltage og observere? Og kan man gøre

begge aktiviteter på samme tid? Neyland definerer (deltager)observation gen-

nem det faktum, at etnografen bliver et virksomt medlem af den gruppe, man

observerer (Neyland, 2008, p. 15). Netop spørgsmålet om medlemskabet var

svært at håndtere på grund af gadens multiple grupperinger og aktører og i

kraft af forundersøgelsens indledende åbenhed.

20 Neyland beskæftiger sig, som titlen angiver, med etnografiske undersøgelser i forhold til organisa- tioner. Med sine mange forskellige interne og eksterne aktører, er Jægersborggade måske ikke en fast defineret organisation, men vi fandt dog Neylands organisationsetnografiske tilgang brugbar, da den tilbyder redskaber til at studere sociale grupper og deres organisering (Neyland 2008, p. 8).

66

Vi arbejdede ud fra Neylands mantra, ”observe everything”, idet vi var bevidste

om, at selvom nogle af observationerne kunne forekomme dybt banale, kunne

de vise sig at være vigtige i vores analytiske bearbejdning (Neyland 2008, p.

100).

For at opretholde en opmærksomhed på både humane og nonhumane aktører,

gadens fysiske rum og forskellige dynamikker, forsøgte vi ligeledes at have øje

for følgende tre fokusområder:

1 Det fysiske rum, indretning, arkitektur, belægning, lyde, lugte.

2 Mennesker, aktiviteter, ytringer.

3 Relationer og interaktion mellem rum/mennesker/omgivelser.

(Tjørnhøj-Thomsen & Whyte 2008, p. 106)

Idet vi udarbejdede forundersøgelsen i et metodefag benyttede vi muligheden

for at eksperimentere med forskellige perspektiver i vores observationspraksis.

Således blev en observation udført fra et lejlighedsvindue. Formålet med at

indtage en ny position var at gøre gaden ukendt på ny ved at iagttage den fra

et andet perspektiv (Neyland 2008, p. 101). Ved at se gadens fysiske omstæn-

digheder oppefra fik vi overblik over et større udsnit og herved mulighed for at

iagttage gadens fysiske og sociale organisering. Vi eksperimenterede ligeledes

med at udføre observationer på forskellige tidspunkter. Formålet var, ligesom

med skiftet til fugleperspektiv, at opnå en bredere viden om gadens dynamik-

ker.

Under (deltager)observationerne fandt vi ud af, at vi ikke var de eneste, der

agerede som observatører af gadens rum og bevægelser. Vi blev samtidig

observeret af pusherne. Det gjorde vores intention om at dokumentere vores

observationer fotografisk problematisk; et af vores gruppemedlemmer fik en

indirekte trussel fra pusherne, da han forsøgsvist gik gennem gaden med et

kamera (bilag 1). Episoden indgår i vores analyse (afsnit 11.1.3) og blev til et

samtaleemne under flere af vores interviews. Det resulterede i, at vi under en

fotosession i marts valgte at give os til kende og forklarede pusherne formålet

med vores fotografering.

67

8.2 De kvalitative interviews

Den anden dimension af vores traditionelle etnografiske empiriindsamling

udgøres af i alt ni kvalitative, semistrukturerede interviews. Hvor interviewet for

Neyland er et supplement til deltagerobservationen (Neyland 2008, p. 111-112),

arbejder vi med en mere symmetrisk tilgang til de forskellige metoder (jf. afsnit

6.2). De første fire interviews blev gennemført i forbindelse med forundersøgel-

sen og var i lighed med (deltager)observationerne en måde at åbne felten på

(bilag 11-14). De følgende fem interviews blev udført med det formål at genere-

re viden, der kunne være med til at besvare specialets tre forskningsspørgsmål

(bilag 16-20).

Det overordnede formål med alle ni interviews var at få et indblik i vores infor-

manters livsverden gennem deres fremstilling af de praksisser, der reelt finder

sted i gaden (Kvale 1996, p. 19). Gennem interviewene fik vi adgang til mere

erfaringsbaseret viden om gaden samt mulighed for at få uddybet nogle af de

iagttagelser, som vi havde gjort os både under forundersøgelsens observa-

tioner og i vores arbejde med den virtuelle etnografi (Neyland 2008, p. 112).

Alle interviewene blev optaget på diktafon med vores informanters accept og

efterfølgende transskriberet. Det skal bemærkes, at de fire informanter, der

medvirkede i forundersøgelsen, ønskede at være anonyme. De i alt seks infor-

manter i vores senere fem interviews ville gerne lægge navn til deres udtalelser.

Forskellen på informanternes tilgang udsprang måske af interviewenes forskel-

lige målsætninger: Hvor forundersøgelsens formål var at åbne felten op, havde

de fem senere interviews et klart defineret formål. Dette betød, at vi som inter-

viewere havde lettere ved at forklare informanterne i de sidste interviews, hvad

den viden, de var med til at skabe, skulle bruges til.

Vi valgte kvalitative, semi-strukturerede interviews som metode, idet den milde

grad af styring understøtter interviewsituationen som værende netop et ”inter

view” i betydningen: ”en udveksling af synspunkter mellem flere personer, der

taler sammen om et fælles tema” (Kvale 1996, p. 2). Det gav os rig mulighed for

at lade os følge informanternes svar, hvormed vi bevægede os dynamisk rundt

vores interviewguides. Herigennem fik vi en forståelse af praksisser, fæno-

mener og problematikker i gaden ud fra informanternes referencerammer og

narrativer. Interviewene var således en velfungerende metode til at få adgang til

deres ”everyday schemes of knowledge”, hvis betydning Lury fremhæver i sin

behandling af brands (Lury 2004, p. 146).

68

Jægersborggades spændingsfelter betød, at vi måtte overveje stedet for gen-

nemførslen af interviewene (Neyland 2008, p. 113). Det blev vi opmærksomme

på efter at have gennemført forundersøgelsens første interview på en café

i Jægersborggade. Her gik interviewet i stå, da vi prøvede at spørge ind til

pusherne. Derfor blev de resterende otte interviews gennemført enten i vores

informanters hjem, i et mødelokale på deres arbejdsplads eller på IT-Univer-

sitetet. Det betød, at størstedelen af vores informanter oplevede, at de kunne

tale frit, hvilket Frederik eksplicit kommenterede:

”… jeg kan ikke lide rockerdominansen. Det kan jeg vel godt sige her. Det skal jeg passe på med at sige i Jægersborggade. [grin]” (bilag 19, p. 7)

Muligheden for at kunne udtale sig om gadens spændingsforhold indgår ikke

blot som en metodiske problematik, men også som et tema i vores analytiske

bearbejdning af de kvalitative interviews, hvilket vi vender tilbage til i afsnit

11.1.2.

8.3 Virtuel etnografi

Betegnelsen virtuel etnografi dækker over studiet af sociale praksisser i en

digital kontekst (Hine 2000a, Hine 2000b, Hine (ed.) 2005). Bag tilgangen står

bl.a. STS-forskeren Christine Hine, der til dels gør op med, hvad hun kalder

den konventionelle etnografiske undersøgelse, da hun ligesom Beaulieu mener,

at den underprioriterer den rolle artefakter spiller i relation til det sociale (Hine

2000a, p. 6). Samtidig pointerer Hine, at man ved at bevæge sig frem og tilbage

mellem konventionelle feltstudier og virtuel etnografi kan skabe den skepsis

og strangeness i forhold til undersøgelsesobjekter, som Neyland lægger op til

(Hine 2000a, p. 15, Neyland 2008 p. 101).

Neyland foreslår, at man kan stille følgende spørgsmål i undersøgelsen af en

hjemmeside:

”What does the website tell us about the organization? What information does it incorporate? What forms of communication with the outside world does it invite? How does this material connect to what we observe as ethnographers inside the organization?” (Neyland 2008 p. 115)

69

Beaulieu reflekterer ligeledes over, hvordan hun kunne have håndteret et

laboratoriums hjemmeside på forskellig vis i sin undersøgelse. Hun foreslår, at

hjemmesiden bl.a. kunne være tilgået som en objekt, hvorigennem hun kunne

skabe relationer til sine informanter, idet de kunne mødes og gennemgå

hjemmesiden sammen, samt som et interface, hvorigennem nytilkomne kunne

danne sig et indtryk af laboratoriet (Beaulieu 2010, p. 464). I de fem seneste

kvalitative interviews benytter vi, inspireret af Beaulieu, netop sceenshots af

Jægersborggades hjemmeside, Facebookgruppe, logo og motto til at få vores

informanter til at reflektere over sitets funktionaliteter og funktioner. Vi ind-

drager således elementerne af Jægersborggades digitale profilering som

objekter i vores undersøgelsespraksis (jf. bilag 21-23). Gennem disse objek-

ter fik vi vores informanter til at forholde sig til de digitale repræsentationer af

brandet Jægersborggade.

I lighed med gadens fysiske rum forekom den virtuelle del af undersøgelsen på

den ene side relativt let tilgængelig, idet vores fokus ligger på gadens officielle

hjemmeside og åbne Facebookgruppe. På den anden side er der også forskel

på digital tilgængelighed, adgang og deltagelse, hvilket især kommer til udtryk

i vores arbejde med gadens Facebookgruppe og i vores eksperiment med

interventionen. Neyland problematiserer således Beaulieus intention om co-

presence gennem følgende spørgsmål:

”What would co-presence mean in virtual field-sites?” (Neyland 2008, p. 117)

Vi er begge medlem af gadens Facebookgruppe, men deltager ikke aktivt med

ytringer i den interaktion, der foregår i gruppen, og det fællesskab, der signa-

leres gennem interaktionen. Vi markerer dog alligevel en deltagelse, ligesom

størstedelen af gruppens medlemmer, ved rent faktisk at være medlem og ved

sommetider at tilkendegive et ”synes godt om” til nogle af de nyheder, billeder

eller links til artikler, der bliver lagt ud på gruppen. Vi kan betegnes som pas-

sivt handlende, idet vi er med til at udgøre et publikum for de af gadens interne

aktører, der bidrager aktivt til interaktionen. I vores digitale etnografi møder vi

altså samme problematik, som vi iagttog i forundersøgelsens (deltager)obser-

vationer: Er det nok at observere aktiviteten og interaktionen i Facebook-

gruppen, eller fordrer indblik i de sociale dynamikker, at man deltager aktivt

i den digitale kommunikation og forhandlingsprocesser? Disse spørgsmål

aktualiserer vi i afsnit 14.2.

70

Beaulieu argumenterer i sin co-presence-tilgang for, at vi må indgå som delta-

gere i interaktionen for at forstå dens dynamikker. Vores forståelse af interak-

tionen skal således udvides til også at omfatte de interaktionsmuligheder, som

den digitale platform giver os som brugere:

”Conceptually, co-presence foregrounds the relationship between self and other and interactions that achieves presence in a setting. (...) doing ethnogra-phic research by focusing on co-presence highlights the centrality of shared meaning achieved in and through interaction.” (Beaulieu 2010, p. 457).

I citatet fremhæver Beaulieu, hvordan co-presence strategien kan bruges til

at tydeliggøre forholdet mellem forbindelser og translationer, der optræder

gennem gruppens aktører, og de interaktioner, der eksplicit optræder på den

digitale platform. Denne tydeliggørelse opnår vi i kombinationen af vores kva-

litative interviews og virtuelle etnografi. Vi sætter den derpå på spidsen i vores

Facebookintervention. I relation til vores undersøgelse tjener co-presence-

strategien således til at fremhæve delt viden mellem gadens aktører, idet vi

både kombinerer flere forskellige metoder og afprøver interaktionssituationer

inden for den samme sociale netværkstjeneste som Facebookgruppen (Beau-

lieu 2010, p. 457).

8.4 Facebookinterventionen

Facebookinterventionen et udtryk for, hvordan nye ideer til udforskning dukker

op, når man arbejder med sine data (Whyte 1993, p. 280). Derudover eksperi-

menterer vi med, hvordan vi via Facebook, der indgår i vores multiple felt, kan

skabe nye former for viden, der nuancerer vores undersøgelse (jf. afsnit 6).

Interventionen blev udført gennem to forskellige Facebookgrupper: Jægers-

borggade-interview (intern) og Jægersborggade-interview (ekstern)21. Inter-

ventionen forløb over i alt fire dage, hvor vi hver dag stillede 3-5 spørgsmål for

både at iagttage svar og reaktioner samt for at interagere med deltagerne. I

det følgende vil vi gennemgå vores metodiske overvejelser i forhold til interven-

tionernes formål, adgangsspørgsmål, spredningsudfordringer samt fordele og

ulemper ved de to typer af grupper.

21 Det skal bemærkes, at vi har valgt at kalde de to grupper for ”interview”, da vi antog, at vores informanter havde lettere ved at relatere til et interview end fx en ”intervention” eller et ”eksperiment”.

71

Den interne gruppe henvendte sig primært til Jægersborggades beboere og erhvervsdrivende. Deltagerne i gruppen blev rekrutteret med hjælp fra to af for-undersøgelsens informanter. Gruppen havde både status af at være lukket og hemmelig og var dermed ikke synlig, med mindre man havde modtaget en invi-tation. Dette valg blev truffet som en konsekvens af vores ønske om at skabe trygge rammer, hvor de deltagende kunne udtale sig (jf. Neyland 2008, p.113). Idet deltagerne i gruppen selv inviterede deltagere fra deres egne sociale net-værk, stod de selv til ansvar for, hvem der fik adgang til gruppen.

Den eksterne gruppe henvendte sig til deltagere, som har kendskab Jægers-borggade. Deltagerne i gruppen blev rekrutteret fra vores egne netværk via statusopdateringer på Facebook og Twitter. Herudover opfordrede vi deltager-ne til at tilføje relevante personer fra deres sociale netværk. Gruppen var åben. Det betød, at alt indhold var synligt for alle brugere på Facebook. Vi valgte at arbejde med en åben ekstern gruppe, da vi havde en ide om, at den ville være lettere at sprede.

8.4.1 Formål

Formålet med interventionerne var firedelt:

• At afprøve analytiske iagttagelser i dialog med deltagerne.

• At generere ny viden om felten på baggrund af interventionen.

Den nye viden skabes ved, at vi inddrager et større udsnit af interne

og eksterne informanter i en co-creation proces. Den kollektive

vidensproduktion muliggøres gennem Facebooks muligheder for

interaktion og spredning22.

• At afprøve, hvordan Facebookinterventionen fungerer som metodisk

redskab i undersøgelsen af et komplekst gademiljø.

• At få et indtryk af, hvordan større grupper af interne og eksterne

deltagere opfatter brandet Jægersborggades image.

22 Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) oplyste, at Facebook havde 2,4 mio. registrerede danske profiler i udgangen af 2009, hvilket er markant mere end øvrige sociale netværksplatforme som fx Twitter eller Myspace: http://www.fdim.dk/nyheder/pressemeddelelsermedlem- mer/2009/12/17/Facebook_jorder_al_social_modstand

72

8.4.2 Adgang og spredning

Interventionens Facebookgrupper bød på to centrale metodiske udfordringer

i forhold til adgang og spredning: Hvordan får vi adgang til et større netværk

end vores eget via Facebook? Og hvordan spreder vi ordet om undersøgelsen,

så den når så mange relevante deltagere som muligt? Beaulieu påpeger netop

udfordringen i at få adgang til bestemte lag af felten:

”The ethnographer may also find herself in need of infrastructural allies, who provide acces to particular layers of the field” (Beaulieu 2010, p. 460).

Adgangen til eventuelle lukkede lag i felten kan opnås ved at finde og samar-

bejde med infrastructural allies. På grund af Facebooks konstruktion kunne

vi kun føje deltagere til Facebookgrupperne, hvis de var en del af vores eget

netværk på Facebook. For at sprede budskabet om interventionen, og derved

få flere deltagere, opfordrede vi vi i vores velkomsttekst deltagerne til at tilføje

relevante deltagere fra deres netværk. Derudover benyttede vi os af vores rela-

tioner til en butiksejer og en beboer, som vi interviewede under forundersøgel-

sen. Ved at bruge dem som infrastructural allies, lykkedes det os at få enga-

geret flere erhvervsdrivende og beboere i gruppens interaktion. Den interne

gruppe nåede således i alt 28 deltagere, hvoraf 8, dvs. 29% bidrog aktivt,

mens den eksterne gruppe nåede 70 deltagere, hvoraf 15, dvs. 20 % bidrog

aktivt (jf. bilag 26 og 25).

Vi spredte kontinuerligt budskabet om grupperne og opfordrede til deltagelse

på Facebook via vores egne statusopdateringer som fx ”Hvad synes du om

Jægersborggade? Har du en holdning og vil du hjælpe med den sidste specia-

leempiri? Så, slå dig løs her” eller ”Den står på (skud)sikker optur og provoka-

tioner i Jægersborggade-diskussionen. Skal du være med?”. Derudover valgte

vi at opfordre vores Twitter-followers til at deltage i Facebookgruppen. Det

førte til, at vores intervention pludselig udvidede sig til også at udspille sig på

Twitter, idet tre personer valgte at svare direkte gennem tweets. Vi takkede for

svarene, og opfordrede dem derpå til at deltage i Facebookgruppen.

73

8.4.3 Interventionsguides

Vi udarbejdede en guide for interventionen på baggrund af vores analytiske

bearbejdning af de kvalitative interviews suppleret med pointer fra forunder-

søgelsen (se bilag 24). Idet vores interventioner havde eksperimentel karakter,

valgte vi at arbejde med guiden som en flydende strategi for interventionerne,

der løbende kunne revideres ud fra mængden af bidrag og de vinkler, der blev

skabt gennem kommentarer og interaktion. Således endte vi fx med at spørge

den interne gruppe om forskellen mellem Jægersborggade og Kødbyen. Et

modsætningsforhold, som den eksterne gruppe bragte på banen. Vi anvendte

således svar fra de forskellige grupper samt vores egne iagttagelser til at præ-

ge diskussionerne. Derudover valgte vi at indgå i en dialogisk rolle ved at følge

op på de mange svar og betragtninger, der kom frem i løbet af interventionen.

8.5 Opsamling: Dataindsamlingsprocessen

Vi har fundet det nødvendigt at tilgå Jægersborggade som en multipel felt for

at blive i stand til at svare på vores forskningsspørgsmål og for at skabe et

grundlag for at arbejde med brandet Jægersborggade som et komplekst og

multipelt objekt. Derfor har vi tilrettelagt vores undersøgelsesdesign som en

kombination af:

• Traditionelleetnografiskemetoder

10 (deltager)observationer

9 semistrukturerede interviews

• Virtueletnografi

Monitorering af hjemmesiden www.jaegersborggade.dk

Monitorering af Facebookgruppen Det sker i Jægersborggade

• En eksperimenterende Facebookintervention

Afprøvning af mangfoldiggørelse af vidensproduktion via to

Facebookgrupper med interne og eksterne aktører med relation til

brandet Jægersborggade

Vores forskellige dataindsamlingsmetoder har skabt vores empirisk grundlag

for den analytiske håndtering af brandet Jægersborggades kompleksitet.

74

75

SITUATIONAL ANALYSIS OFFERS ANOTHER TOOLBOX FROM WHICH RESEARCHERS WILL LIKELY TAKE A LITTLE OF THIS AND A LITTLE OF THAT. TOOLS ARE TO BE USED. HAVE FUN. Clarke 2005, p. 305

76

77

9. BEARBEJDNING AF DATA

Som beskrevet i afsnit 6 vægter vi analysen af vores data lige så højt som

indsamlingen. Vi har derfor valgt at bearbejde vores empiri gennem både kod-

ning, udvikling af temaer og adskillige kortlægninger. I dette afsnit vil vi, for at

understrege den vægt vi har tillagt analysearbejdet, gennemgå vores kodning

og kortlægningsarbejde. Vi benytter de forskellige former for bearbejdning af

vores data som et grundlag for de skrevne analyser (jf. afsnit 10, 11 og 12).

Vores dataindsamlingsproces og databearbejdningsproces har på grund af

de mange faser viklet sig ud og ind ad hinanden (jf. afsnit 7). Således har vi

bearbejdet materialet fortløbende, dvs. både før, under og efter indsamlingen

af de forskellige dele. Udgangpunktet for vores bearbejdning har været de fem

centrale kvalitative interviews.

9.1 Koder og kortlægninger

Efter at have transskriberet de fem centrale interviews foretog vi en åben kod-

ning af dem. Derpå valgte vi at gennemgå de kodede interviews ud fra Clarkes

kortlægningsteknikker (Clarke 2005). Det overordnede formål var at indfange

de spændingsfelter mellem interne og eksterne aktører i gaden, som det første

forskningsspørgsmål i vores problemformulering lægger op til. Fordelen ved

kortlægningerne var, at de gjorde det muligt at synliggøre alle positioner i vores

data ved at neutralisere de åbenlyse aktører (Clarke 2005, p. 10). Et andet for-

mål var at skabe en fælles og intern forståelse af vores data (Agger, 2006).

9.1.1 Messy maps

Den første kortlægning blev udført med det formål at få et overblik over de

mange forskellige elementer i form af blandt andet (humane og nonhumane)

aktører, temaer og diskurser, der var på spil i empirien (Clarke 2005, p. 87).

Kortlægningen førte til i alt otte siders detaljerede situational messy maps

(Clarke 2005, p. 87-88) (se bilag 27 samt foto s. 183). Efter at have afslut-

tet vores første kortlægning gennemgik vi råkodning og messy maps, hvilket

resulterede i ca. 60 kategorier, som vi samlede i 11 mere overordnede temaer

(se bilag 28).

78

9.1.2 Ordered version

For at skabe et større overblik over materialet, udarbejdede vi en ordnet ver-

sion af vores omfattende messy maps (Clarke 2005, p. 89), (se bilag 29 samt

foto s. 183). Vi var inspireret af Clarkes inddelinger (Clarke 2005, p. 90), men

fandt det samtidig nødvendigt at tilføje en række betegnelser, der udsprang af

vores aktuelle empiri (Clarke 2005, p. 89). Vi arbejdede derfor med følgende

inddelinger:

• Humane aktører; individer

fx ”Niarn”, ”Frank Jensen”, ”Kioskmanden”

• Humane aktører; grupper/organisationer

fx ”Teknik- og miljøforvaltningen”, ”naboer”, ”Gay Pride”

• Diskursive konstruktioner af individer/grupper

fx ”folk oppe nordpå fra Espergærde”, ”psykopat”,

”sympatiske mennesker”

• Nonhumane aktører

fx ”borde og bænke”, ”gæld”, ”officielle breve”

• Diskursive konstruktioner af nonhumane aktører

fx ”trendy gade”, ”uoverskuelig”, ”lokum på trappen”

• Handlinger og praksisser

fx ”politirazzia”, ”renovering/ombygning”, ”gadeundersøgelse”

• Fremtrædende emner/problematikker

fx ”mangfoldighed”, ”ensretning/enhed”, ”gadens dynamik”

• Stilheder (aktører)

fx ”byudvikling > A/B Jæger”

• Initiativer

fx ”Late Night Hunting”, ”Ord i vejen”, ”fest”

79

• Steder (fysiske/geografiske)

fx ”Trykkertøsen”, ”New York”, ”Silvan”

• Rumlige elementer

fx ”brosten”, ”gadebelysning”, ”tomme butikslokaler”

• Digitale elementer

fx ”Facebook”, ”webshop”, ”stregkoder (QR-tags)”

• Diskursive konstruktioner af det digitale

fx ”dagbog”, ”digital profil”, ”Blågårdsgade har en hjemmeside”

• Branding og udvikling

fx ”image”, ”flyers”, ”motto”

• Politiske/økonomiske elementer

fx ”ventelister”, ”fængsel”, ”lokalpolitik”

• Diskursive konstruktioner af gadens karakteristika

fx ”slumromantik”, ”midlertidighed”, ”gå i spåner af frygt”

9.1.3 Analytiske konstruktioner

Som det næste trin i vores databearbejdning diskuterede vi kategorierne fra

vores messy maps og ordered messy maps i forhold til vores teoretiske fun-

dament. Vi fik vi sat ord på en fælles forståelsesramme, og vinklet det videre

analyseforløb. Derpå var vi i stand til at samle op på vores temaer og katego-

rier. Det betød, at vi udviklede tre analytiske konstruktioner, der dækkede over

tre udgaver af brandet Jægersborggade:

• Den trendy gade

Handelslivets initiativer, fx Late Night Hunting, samt den popularitet,

der forbindes med brandet Jægersborggade.

80

• Pushernes gade

Det kriminelle miljø, fx hashsalget på gadeplan og rockerne, der bor i

gaden.

• Beboernes gade

Gadens funktioner som bosted og ramme for familieliv og dagligliv.

Vores intention var at benytte disse tre gader som analytiske konstruktioner,

hvorigennem vi fremadrettet kunne sætte vores empiri i spil.

9.1.4 Hybrid

Clarke beskriver Situational Analysis som en analytic toolbox, hvor man

selv kan vælge de værktøjer, man har brug for i relation til ens aktuelle empiri

(Clarke 2005, p. 305). For at undersøge spændingsfelter, relationer og sam-

menstød i og på tværs af de tre konstruerede gader valgte vi derfor at afprøve

vores egen kortlægningshybrid (jf. bilag 30 samt foto s. 184). Vi var inspireret af

Clarkes social worlds/arenas maps (Clarke 2005, p. 111).

Frem for som tidligere at benytte papir og pen valgte vi at arbejde med forskel-

ligt farvede post-its, som vi placerede på et stort bord. Denne fremgangsmåde

gjorde vores proces mere interaktiv og dynamisk. Vi udnyttede således mate-

rialerne i vores kortlægning til at indgå i, hvad arkitekt og designfilosof Donald

Schön ville kalde en kreativ og refleksiv samtale med de materialer, som vi

anvendte i situationen (Schön 1992). I kraft af muligheden for let at flytte rundt

på vores post-its blev vores analyse til gennem en gensidig forhandling mellem

vores forståelser af empiri, tematikker og positioner (Clarke, 2005 s. 30).

Formålet med vores egen kortlægningsversion var at synliggøre relationer mel-

lem vores tre analytiske konstruktioner af brandet Jægersborggade (jf. afsnit

9.1.3) samt de tre konstruktioners repræsentativitet. Vi valgte derfor at supplere

de tre gadekonstruktioner med fire analytisk/rumlige situationer, der var inspi-

reret af Govers og Gos multiple rum (jf. afsnit 3.3). I samspil med den analytiske

bearbejdning af vores empiri samt vores forskningsspørgsmål konstruerede vi

følgende rumlige situationer: Det fysiske rum, det mentale rum, det digitale rum og mediebilledet.

81

I praksis brugte vi de fire analytisk/rumlige situationer som overskrifter, der

indrammede hver enkelt kortlægning. Derpå udfoldede vi de tre analytiske

gadekonstruktioner, idet vi skrev alle aktører, diskurser, tematikker etc. fra

vores ordered maps på post-its. Dermed fik hver gadekonstruktion hver sin

farve, hvilket hjalp os til at skelne dem fra hinanden. Derpå kortlagde vi de tre

gadekonstruktioners repræsentativitet og eventuelle sammenfald, overlap eller

sammenstød i de analytisk/rumlige situationer, en efter en. Efter hver kortlæg-

ning tog vi et foto til den følgende bearbejdning.

9.1.5 Bearbejdning af hybriderne

Vi printede fotografierne i A3-format. Derefter gennemgik vi kortlægningerne

med fokus på at identificere, diskutere og indtegne sammenfald, overlap og

sammenstød (se bilag 31 samt foto s. 184). Med afsæt i vores diskussion, vores

tidligere kortlægninger og kategoriseringer samt vores forskningsspørgsmål og

teoretiske grundlag, udvalgte vi nu fire temaer:

• Deltagelse

• Dynamikker

• (U)tilgængelighed

• Diskursive konstruktioner

Temaerne blev begrundet gennem en kort sammenfattende beskrivelse sup-

pleret af en række sigende citater, som vi udvalgte fra empirien (se bilag 32).

På dette grundlag var vi i stand til at udfolde vores analyse af spændingsfelter,

som vi præsenterer i afsnit 11.

9.1.6 Bearbejdning af interventionen

Med afsæt i vores erfaringer fra kortlægningerne af de fem centrale interviews,

fandt vi det ligeledes relevant at bearbejde vores Facebookintervention gen-

nem kortlægninger. Vi fandt det oplagt netop at benytte positional maps, idet

vores empiri fra interventionen består af skriftlige, diskursive ytringer (Clarke

2005, p. 126) (se bilag 33 samt foto s. 184). På baggrund af kortlægningerne

blev vi i stand til at udlede de centrale diskursive konstruktioner af hhv. det stærke vi, den trendy gade, pushernes dobbeltheder samt Københavns Kommunes indgreb. Disse konstruktioner analyserer vi i afsnit 12.

82

9.2 Opsamling: Databearbejdning

Igennem vores bearbejdning af de empiriske data har Clarkes kortlægninger

været en konstruktiv metode til at udfolde den empiriske kompleksitet. Samti-

dig har kortlægningerne gjort det muligt at videreføre Beaulieus udgangspunkt

om, at felten konstitueres gennem handlinger til vores analytiske bearbejdnin-

ger (jf. afsnit 7.3 og 7.4). På baggrund af kortlægningerne er vi ligeledes blevet

i stand til identificere tre dominerende lag i brandet Jægersborggade: Pusher-

nes gade, den trendy gade og beboernes gade. Vi har tydeliggjort disse lags

repræsentativitet i Jægersborggades fysiske, mentale og digitale rum, samt i

mediebilledet. Endelig har vi i vores bearbejdning af interventionen dannet os

et overblik over, hvilke diskursive konstruktioner vi kan iagttage blandt et bre-

dere udsnit af interne og eksterne aktører med relation til brandet Jægersborg-

gade. Dette er udgangspunkt for vores analyse.

4

83

ANALYSE

Vi har i de foregående kapitler sat den teoretiske og metodiske ramme for

undersøgelsen. I vores analyse bliver formålet primært at besvare spørgsmål

nummer to i vores problemformulering:

• Hvordan medvirker centrale aktører, handlinger og diskurser til at

skabe brandet Jægersborggade?

Vores analyse af brandet Jægersborggade, de centrale aktører, handlinger og

diskurser falder i tre dele. Vi vil i den efterfølgende diskussion reflektere over,

hvilke nuancer de tre analytiske gennemløb skaber i forhold til vores undersø-

gelse.

• I del I:Digitalprofil undersøger vi, hvordan brandet Jægersborggade

fremstår digitalt gennem en analyse af hjemmesiden www.jaegers-

borggade.dk og Facebookgruppen Det sker i Jægersborggade.

• I del II: Gademiljøets spændingsfelter analyserer vi spændingsfelter

i relation til brandet Jægersborggade med udgangspunkt i vores

analytiske bearbejdninger af de fem centrale interviews.

• I del III: Mangfoldiggørelse af destillater nuancerer vi brandet

Jægersborggade ved at relatere de centrale destillater fra del I og del

II til den viden, som vi har produceret i samarbejde med deltagerne i

vores Facebookintervention.

84

85

... ONE MIGHT NOT EVEN WANT TO CALL IT A STORY, FOR THERE IS NO SMOOTH ONGOING NARRATIVE. INSTEAD, I PRE-SENT YOU WITH SKETCHES OF SEPARATE SCENES. WITH SNAPSHOTS. THEY ARE JUXTAPOSED TO EACH OTHER BY WAY OF SPECIFICATION OR POINT OF CONTRAST. Mol 2002, p. 53

86

87

10. DEL I: DIGITAL PROFIL

I analyserne af brandet Jægersborggades digitale repræsentationer indleder

vi med en kort gennemgang af de relevante elementer på de to sider. Formå-

let med analyserne er, inspireret af Neyland (afsnit 8.3), at besvare følgende

spørgsmål: Hvad fortæller hjemmesiden og Facebookgruppen os om brandet

Jægersborggade og om spændingsfelterne mellem de forskellige aktører, der

har relation til gaden? Hvilke informationer indeholder de? Hvilke former for

deltagelse eller medskabelse inviterer de til?

For at blive i stand til at vurdere og diskutere, hvordan den digitale profil med-

virker til at skabe brandet Jægersborggade, relaterer vi derpå vores øvrige

empiri til vores analytiske pointer. Formålet er at indkredse, hvordan vores

informanter oplever de digitale repræsentationer over for deres oplevelse af

gadens fysiske, mentale, sociale og kunstneriske rum.

10.1 www.jaegersborggade.dk

10.1.1 Analytisk gennemgang

Vores analyse af www.jaegersborggade.dk er primært baseret på Engholms

analysemodel (afsnit 4.1)23. I henhold til vores fokus på brandet Jægesborg-

gade finder vi det især relevant at koncentrere analysen omkring hjemmesidens

æstetiske udtryk og brugsmæssige funktionalitet. Herunder fokuserer vi særligt

på hjemmesidens tekstuelle og grafiske lag (se fotos s. 185).

www.jaegersborggade.dk består af en forside og i alt 9 undersider: ”GADEN”,

”NYHEDER”, ”LAID BACK HUNTING”, ”MAD/DRIKKE”, ”MODE”, ”BOLIG”,

”KUNST/KULTUR”, ”VELVÆRE” og ”VÆRKSTEDER”. Sitets multimediale

karakteristika omfatter grafiske lag og verbale elementer. Som hypertekst er

hjemmesidens informationsvæv således relativt enkelt for brugeren at navigere

rundt i (Engholm, 2004, p. 59). Hjemmesiden indeholder dog en række links til

eksterne sider: Gadens Facebookgruppe, butikkernes hjemmesider samt butik-

kernes egne Facebookgrupper.

23 Analysen er blevet til på baggrund løbende monitorering og interaktion med hjemmesiden i perioden fra d. 01.09.2010-01.04.2011.

88

Layoutmæssigt er hjemmesiden enkelt opbygget med et logo, en menulinje, et

rektangulært indholdsfelt og en hvid baggrund. På forsiden består indholds-

feltet af en stor illustration. I maj var forsideillustrationen fx en reklame for

gadens nyeste arrangementsflagskib Laid Back Hunting, der har fået sin egen

underside med en kort beskrivelse af konceptet24. Tidligere har forsiden vist

et kort af gaden (indtil oktober 2010), et væld af hjorte fra gadens logo (indtil

december 2010) samt en invitation til Late Night Hunting d. 06.01.2011 (indtil

marts 2011), (se bilag 35).

Når brugeren bevæger sig fra forsiden til en af de ni undersider, skifter ind-

holdsfeltet til at rumme to kolonner. Den venstre kolonne indeholder tekst og

sommetider enkelte fotografier, der er relateret til den valgte underside. Den

højre kolonne rummer en række af fotografier og enkelte illustrationer, der

giver brugeren et visuelt indblik i det indhold, som teksten til venstre formidler.

Enkelte fotografier kan ikke vises, hvilket giver hjemmesidens æstetiske udtryk

et strejf af noget ufærdigt. Det skal bemærkes, at kolonnerne er låst fast i det

rektangulære indholdsfelt, hvilket betyder, at kun en brøkdel af indholdet er

umiddelbart synligt. For at se al tekst og alle fotografier må man derfor benytte

sig af to scrollbarer i højre side af hver kolonne. Hjemmesiden kommer således,

i kraft af de to fast definerede indholdsfelter, rent visuelt til at fremstå som det

Engholm kalder, ”et ’vindue’” (Engholm 2004, p. 58). Herigennem kan man få et

indblik i de forskellige oplevelser, Jægersborggade har at byde på. Rent visuelt

markeres navnet på den underside, man er inde på, med en farve, der skifter

fra underside til underside, ligesom links bliver markeret visuelt med en gul

overstregning. Bortset fra fotografier og illustrationer begrænser siden sig til

sin hvide baggrund og sorte skrift, hvilket giver et stilrent æstetisk udtryk. Det

suppleres af brugen af en sans-serif font, Arial, og gadens logo, den stiliserede

hjort, der matcher det enkle udtryk.

Indholdsmæssigt præges hjemmesiden af korte beskrivelser af de forskellige

butikker, caféer, restauranter, værksteder mm. (jf. menupunkterne ”MAD/DRIK-

KE”, ”MODE”, ”BOLIG”, ”KUNST/KULTUR”, ”VELVÆRE” og ”VÆRKSTEDER”).

Beskrivelserne indeholder bl.a. en kort introduktion til den erhvervsdrivendes

formål samt eventuelt åbningstider. Derudover fungerer de fleste butikkers

navne som links til hjemmesider, Facebookgrupper eller blogs. Linksene er dog

ikke konsistente, og nogle steder linkes der til forkerte sider, fx på ”BOLIG”,

24 http://jaegersborggade.dk/site/laid-back-hunting

89

hvor linksene til ”Uh la la ceramic studio”, ”Kolby CO” og ”Ecoloco” er de

samme25.

Menupunktet ”GADEN” indeholder en kort skriftlig introduktion til Jægers-

borggade. Teksten indledes med et historisk perspektiv, “fra brosten, barne-

mordere og buntmagere for 100 år siden”. Derpå bydes brugeren velkommen

gennem en beskrivelse af, hvad Jægersborggade er anno 2011. Nøgleord for

beskrivelsen er: ”nytænkning”, ”handelsgade”, ”specialbutikker”, ”værksteder”,

”iværksætterånd”, ”brogede byliv”, ”rå”, ”kantede”, ”uventede”, ”kvalitetsbevid-

ste åndehul”, ”det skæve” og ”det bæredygtige”. Teksten afsluttes med infor-

mationer om arrangementerne Late Night Hunting og Farmers Market, samt

en opfordring til, at brugeren følger med i gadens Facebookgruppe, som der

linkes til26.

Menupunktet ”NYHEDER” indeholder, som navnet indikerer, nyheder om

gadens erhvervsdrivende, arrangementer og medieomtale. Hver nyhed er

repræsenteret med et fotografi eller en illustration samt en helt kort tekst, der

ofte linker til en ekstern hjemmeside eller en digital nyhedsplatform. Undersi-

den skiller sig ud fra de øvrige igennem to ekstra funktionaliteter. Brugeren kan

således vælge at kommentere de forskellige nyheder og nederst i den venstre

kolonne kan man ligeledes klikke sig videre til ”næste side”. Kommentarfeltet

er ikke synderligt brugt og består mest af korte forespørgsler om arrange-

menter eller præcisering af datoer: ”Fernissering er onsdag d. 19.01kl18 :-)”27.

Den højre kolonne under ”NYHEDER” afskiller sig ligeledes fra de øvrige sider

ved at indeholde en ”KALENDER” over de forskellige arrangementer i gaden.

Kalenderen går tilbage til november 2009. Fra efteråret 2010 begynder kalen-

deroplysningerne at fremstå i kombination med en illustration.

Ved første øjekast fremstår www.jaegersborggade.dk, trods sine flere lag,

som en enkel og stilren hjemmeside. Enkeltheden skyldes det simple æsteti-

ske udtryk, der underbygges af logo, af font og af indholdsfeltet. Det stilrene

brydes dog af tekniske mangler i form af ugyldige links samt enkelte billeder,

der ikke vises. For brugeren betyder hjemmesidens overskuelige opbygning,

at det er nemt at navigere rundt mellem de ni undersider. Kun ”NYHEDER”

rummer flere lag, end der kan være inden for indholdsfeltet (de to kolonner),

hvilket afhjælpes med et ”næste side”-link. Den eneste interaktionen på siden

er muligheden for at bevæge sig rundt i informationsvævet, samt at finde mere

25 http://jaegersborggade.dk/site/bolig 26 http://jaegersborggade.dk/site/gaden 27 http://www.jaegersborggade.dk/site/nyheder/fernisering-hos-spark

90

information på eksterne sider, fx i Facebookgruppen, Det sker i Jægersborg-

gade. Inden for de to kolonner rummer siden et væld af tekstuelle og fotogra-

fiske informationer, der formidler brandet Jægersborggade gennem udsnit af

gadens identitet.

10.1.2 Brugerens oplevelsen af www.jaegersborggade.dk

For at undersøge hjemmesiden i en brugskontekst (Engholm 2004) inddrager vi

i dette afsnit vores informanter (se afsnit 8.3). I de fem centrale interviews dis-

kuterede vi den digitale profil ud fra screenshots af hhv. www.jaegersborggade.

dk, Facebookgruppen Det sker i Jægersborggade samt gadens logo og motto

(se bilag 21-23).

Idet vi har interviewet interne og eksterne aktører med relation til gaden, har vi

både fået adgang til tanker bag og oplevelser af hjemmesiden. Vi indleder med

Tina, der har udarbejdet siden og står for at opdatere den:

”Og så tilbød jeg så at lave en hjemmeside, og det er egentlig bare for at vise, ’hvad er der i gaden’. Og så skriver jeg jo ind med nyheder, hvad der er af ting. Og jeg sidder jo egentlig selv bare inde på Facebook og finder ud af, hvem har hvad. For før i tiden, der ville jeg gerne have, at de skrev til mig. Men det bliver jo bare et kæmpe arbejde at sidde med. Så jeg finder bare selv ud af, hvad der er af ting i gaden, og så lægger jeg det ind. Og jeg holder den faktisk rimelig opdateret.” (bilag 18, p. 11)28

”... og så synes jeg bare det er så vigtigt med de digitale medier, også med hjemmesiden. (...) At folk kan se, at der sker noget. At den ikke er helt [død].” (bilag 18, p. 17)

Som vi også vil komme ind på i analysedel II, spiller Tina en markant rolle i

Jægersborggade som initiativrig erhvervsdrivende. I beskrivelsen af hjemme-

sidens funktion lægger hun vægt på at formidle nyheder og vise, hvad der er

i gaden. I sit arbejde med hjemmesiden fremstiller Tina sig selv som en selv-

stændig aktør; det er lettere og mere effektivt for hende selv at opspore mate-

rialet til hjemmesiden via fx Facebook, end at skulle administrere henvendelser

fra alle de øvrige erhvervsdrivende. Tina pointerer i naturlig forlængelse af, at

formålet bl.a. er nyhedsformidling, vigtigheden af at hjemmesiden er opdateret.

28 Vi gør opmærksom på, at vi ved citeringer fra vores interviewtranskriberinger anvender pausekommatering for at vise vores informanters betoninger.

91

Beboeren og initiativtageren Saskia er begejstret for hjemmesiden:

”Jamen jeg synes faktisk, at den [hjemmesiden] passer ret fint til gaden, altså man kan jo se, at der er ikke nogen, der har lagt store budgetter i det her. Altså der er sket på initiativ fra en i gaden […] Det jeg synes, der er det fede ved den, er, at den viser jo meget godt det der enorme sociale sammenhold, butikkerne har.” (bilag 17, p. 17)

”Men jeg tror at hjemmesiden er meget god til at få fanget en hel masse ind. Men hvor mange, der bruger den, det ved jeg sgu ikke helt faktisk. (...) det er ikke mit indtryk, at folk forventer, at der er en hjemmeside, (...) man forventer jo ikke, at der er en hjemmeside om en gade, egentlig.” (bilag 17, p. 19)

Saskia påpeger, at hjemmesidens enkle udtryk og simple konstruktion passer

godt ind i gadens samlede profil, idet den afspejler initiativets ånd og fælles-

skabet mellem butikkerne. Hun antyder samtidigt, at hjemmesiden måske ikke

bliver brugt af specielt mange med en henvisning til, at det er usædvanligt, at

en gade overhovedet har en hjemmeside.

Netop den manglende forventning til, at gaden har en digital profil, betyder

sammen med sidens æstetiske udtryk noget for den oplevelse, som brugeren

Lea har af hjemmesiden:

”Jeg kan ikke huske hvordan den [hjemmesiden] var, sådan user-agtig. Men jeg synes, det gjorde indtryk på mig at den er så lækker, i forhold til at det bare er en gade, altså. Egentlig, som alle andre. Og så synes jeg den har et lækkert grafisk udtryk.” (bilag 16, p. 5)

”hjemmesiden giver mere et imagebillede af, hvad for en stil de har i gaden.” (bilag 16, p. 5)

Lea fandt hjemmesiden via Facebookgruppen i forbindelse med, at hun søgte

information om gadens julemarked (bilag 16, p. 5). Hun bemærker, at hjemme-

sidens visuelle udtryk gjorde indtryk på hende; det gav hende en oplevelse af

gadens stil.

92

Netop det æstetiske udtryk bliver gjort til genstand for kritisk refleksion, da vi

beder kunstneren Frederik om at forholde sig til hjemmesiden:

”jeg synes da det er fedt, at gaden har en hjemmeside (...) det er jo en del af, at Jægersborggade har haft brug for at tiltrække (...) nogle der ville have en butik der. Altså den er lidt kedelig. Og særligt logoet (...) fremstår lidt poppet, i forhold til hvordan gaden også egentlig er. Men det lægger jo klart vægt på den pæne side af gaden. Altså både logoet og også hjemmesiden. (...) Man kan jo heller ikke have en hjemmeside, hvor man viser alle de her sølle eksistenser, der bor her. Måske ikke. Men altså det er jo fedt, de har den. Og det er jo fedt på den måde, at gaden jo er bundet sammen i et netværk, vil jeg sige. Den er ikke så sprælsk, som den kunne være, men det handler jo også om de informa-tioner, som skal samles.” (bilag 19, p. 8-9)

Frederik har primært tilgået hjemmesiden med det formål at holde øje med,

hvor meget omtale hans kunstprojekt Ord i vejen har fået. Det afføder kom-

mentaren: ”Jeg synes jo ikke, de har promoveret mit særligt meget.” (bilag 19,

p. 8). På den ene side udtrykker Frederik begejstring for, at Jægersborggade

har en hjemmeside. På den anden side mener han, at fremstillingsform og

grafisk udtryk, inklusiv logoet, er for pænt, poppet og kedeligt. Dertil problema-

tiserer han, hvorvidt hjemmesiden kunne inkludere gadens mindre pæne sider.

Han tilskriver hjemmesidens pæne fremstilling det faktum, at hjemmesiden skal

kommunikere en bestemt slags informationer, samt at gaden har haft et behov

for at tiltrække erhvervsdrivende.

Vores informanters omtale af hjemmesiden som pæn i negativ forstand og læk-

ker i positiv forstand går primært på sitets grafiske udtryk og relateres til deres

opfattelser af det fysiske, sociale og mentale gaderum. Brugerfunktionaliteten

hæfter de sig ikke så meget ved, hvilket kan tillægges det faktum, at hjemmesi-

dens funktion primært er at bidrage informativt til brugerens relation til nyheder

og aktiviteter i Jægersborggade.

10.2 Det sker i Jægersborggade

10.2.1 Analytisk gennemgang

Analysen af Facebookgruppen29 tager udgangspunkt i boyds centrale poin-

ter omkring netværksbaserede fællesskaber (afsnit 4.2). Analysen er primært

29 Gruppen blev oprettet i starten af 2009 af formanden for andelsboligforeningen A/B Jæger.

93

baseret på monitorering af Facebookgruppens aktivitet på gruppens væg i 6

måneder fra d. 01.07.2010 til d. 01.01.2011 (bilag 36 samt fotos s. 186). Vi ind-

drager dog også enkelte iagttagelser fra gruppens øvrige sider. Gruppen havde

ved empiriindsamlingens ophør 3126 medlemmer, 11 administratorer og 7 offi-

cers30. De 7 officers er præsenteret med titler som fx ”gadeudvikling”, ”koordi-

nator Farmers Marked Nørrebro”, ”hjemmeside og events”. På gruppens væg

er der på det halve år blevet skrevet 129 indlæg af i alt 29 bidragydere. 21 ud af

de 129 indlæg bliver kommenteret med i alt 49 kommentarer. Optællingen tyder

således på, at vi i gruppen har at gøre med at stort usynligt publikum (boyd,

2010, p. 7), da kun 29 ud af 3126 (svarende til 0,9 %) bidrager aktivt i perioden.

Dermed viser optællingen også en klar tendens til, at få bidragydere skri-

ver meget på væggen. Tina dominerer væggen, idet hun har bidraget aktivt

med i alt 44 af de 129 indlæg, dvs. 34%. Herefter følger Stella og Maya med

henholdsvis 18 og 16 indlæg. Det skal bemærkes, at alle tre bidragydere er

handelsdrivende i gaden. De øvrige 26 bidragydere har skrevet mellem 1 og 7

indlæg hver i løbet af perioden (jf. bilag 36).

Indlæggene på Facebookgruppens væg falder primært inden for følgende

kategorier:

• Videreformidling af ekstern (medie)omtale i form af en kort kommentar

samt et link til omtalen. Typiske referencer er www.politiken.dk eller

www.aok.dk.

• Omtale af aktiviteter og nye tiltag i gaden, ofte suppleret af links til

butikkens hjemmeside eller egen Facebookgruppe

• Opslag med fotografier, der enten stammer fra arrangementer i gaden

eller som bidragydere relaterer til indtryk af Jægersborggade

(bilag 36).

• Enkelte eksempler på intern kommunikation mellem de

erhvervsdrivende, fx ”Hey butikker, skal vi aldrig barcrawl den i

gaden...?” (bilag 36)

• Enkelte beboerforespørgsler

30 En officer udnævnes af administratorerne. Vedkommende har ingen handlemuligheder ud over et almindeligt gruppemedlem, men kan tildeles en titel: http://www.Facebook.com/help/?search=officer

94

Da det stort set kun er de erhvervsdrivende, der deltager aktivt, har de i prak-

sis taget ejerskab over siden og dens indhold. Selvom Facebookgruppen i sin

tekniske konstruktion lægger op til en åben interaktion mellem bidragsydere,

betyder de erhvervsdrivendes markante deltagelse måske, at gruppen i mindre

grad motiverer til fri deltagelse. Det kommer bl.a. til udtryk i en henvendelse

fra en beboer, der afslutter et vægopslag om fremleje i gaden med: ”På for-

hånd tusind tak og undskyld wall-plads tyveriet :)” (jf. bilag 36). Opslaget er et

eksempel på bevidstheden om, at det ikke er kutyme for gadens beboere at

skrive på gruppens væg om fx fremleje. Selvom beboere og andre medlemmer

ikke fremstår som aktivt deltagende, er de alene ved at være med i gruppen

inkluderet i det netværksbaserede fællesskab, blot på en anden måde end de

aktive bidragydere. Således benyttes gruppen også med et praktisk sigte i

forbindelse med større arrangementer i gaden. Her anmodes ”folk i gaden om

at stille deres cykler i gården og lign. denne dag, så der kan blive god plads til

alle de dejlige boder :)” (jf. bilag 36). Beboerne inkluderes således i meddelelser

af koordinerende karakter.

Med boyd in mente (jf. afsnit 4.2) og på baggrund af ovenstående analyse,

forstår vi Facebookgruppen som en digital reorganisering af brandet Jægers-

borggade, hvor erhvervslivet fremstår som dominerende faktorer. Når vi rela-

terer denne forståelse til vores øvrige empiri, bliver det tydeligt, at pusherne er

bemærkelsesværdigt fraværende både i Facebookgruppen og på hjemmesi-

den. Undtagelser fra dette fravær ses dog gadens uofficielle motto31 ”vi er ikke

til at skyde igennem - SÅ meget elsker vi vores gade” samt i enkelte indirekte

kommentarer. En butiksejer skriver fx ”vi er bare SÅ brogede” (jf. bilag 36) med

henvisning til en artikel, der beskriver erhvervslivets udvikling i gaden. Der fore-

kommer dermed en diskrepans mellem pushernes digitale fravær og pusher-

nes tilstedeværelse i gadens fysiske rum og mediediskurser, hvilket vi uddyber

i afsnit 11.1.3 og afsnit 11.3. Pusherne er umiddelbart en stilhed (silence) i den

digitale del af vores empiri (Clarke 2005, p. 76). Dette kan måske skyldes, at

man på Facebook fremstår med sit fulde navn (jf. Preece og Nonnecke 2001, p.

6).

31 Trykkeren i gaden, Tina, fandt på mottoet en dag og har impulsivt skrevet det på Facebookgrup- pen Det sker i Jægersborggade, hvor det siden da har siddet uden bemærkninger fra gadens øvrige erhvervsliv. (jf. bilag 18, p. 16)

95

10.2.2 Deltagelse i et netværksbaseret fællesskab

For at belyse hvordan Facebookgruppen kan opfattes som et netværksbaseret

fællesskab, samt hvordan den bidrager til oplevelsen af brandet Jægersborg-

gade, vil vi i det følgende sammenbinde empirien med vores analytiske iagt-

tagelser.

Formålet med Det sker i Jægersborggade bliver både opridset af Tina og af to

af informanterne fra forundersøgelsen:

”... formålet med den var dels at skabe et markedsføringsværktøj, der gjorde os synlige udadtil (…) Og ligesom skabe et sted, hvor folk, der havde noget med gaden at gøre kunne sætte deres aftryk” (bilag 13, p. 31)

”Altså det er jo en gruppe for beboere (...) butikshavere og alle, der kommer i gaden. Og synes om gaden. (…) Jeg bruger den faktisk ikke så meget. Jeg bruger min egen gruppe. Men jeg synes faktisk, den er meget fin. Fordi den er så bred, og den rummer det hele. Og at den formidler jo i virkeligheden bare de arrangementer, vi finder på. Den fungerer. (bilag 14, p. 17)

”... det er jo egentlig bare til at sprede, at der er nogle arrangementer. (...) det er nok derinde, at det virker allerbedst. Med invitationer og sådan noget. Vi laver jo eventsinvitation hver gang, der er Late Night. Og så er det jo (...), jeg tror det er fedt for de andre butikker, når der er blevet skrevet om dem i iByen. At det ikke er dem selv, der lægger det ud, at jeg opsnuser det, og lægger det ud. Det virker altid lidt bedre ikke?” (bilag 18, p. 13)

”... at gruppen er aktiv. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Så får folk jo lyst til at bruge den sådan ’nå, hvad fanden sker der i gaden nu?’ ikke.” (bilag 18, p. 17)

Citaterne rummer flere forskellige udlægninger af formålet bag Det sker i

Jægersborggade. Gruppen bliver beskrevet som:

1 Et markedsføringsværktøj, der kan skabe synlighed udadtil.

2 Et sted hvor gadens interne aktører kan sætte deres aftryk.

3 En gruppe eller et samlingssted for alle:

Beboere, erhvervsdrivende og brugere.

4 Et sted hvor gadens interne aktører kan sprede, og brugere kan

få, nyheder og viden om arrangementer.

96

Hvis alle disse tilgange til Facebookgruppens formål holder stik i praksis, er

gruppen i sit udgangspunkt både udadvendt og indadvendt. Den skal både

kunne formidle brandet Jægersborggade og udgøre et digitalt samlingspunkt

for flere af gadens aktører (beboere, erhvervsdrivende og brugere). I dette

digitale lag af konstruktionen af brandet Jægersborggade opstår der hermed

et krydsfelt mellem indre og ydre påvirkninger (jf. Speak & Hanson 2008, p.22).

Derudover skal gruppen, jf. Tina, emme af aktivitet, fordi aktivitet fører til brug.

Ligesom det var tilfældet på hjemmesiden, opsnuser Tina omtale af de øvrige

erhvervsdrivende ud fra en overbevisning om, at andres omtale virker bedre

end egen omtale.

Informanten bag citat nr. 2 påpeger, at hun primært bruger sin egen Facebook-

gruppe. 24 ud af gadens 38 erhvervsdrivende har også deres egne grupper

eller sider på Facebook (pr. 10/1 2011). Under menupunktet ”information” kan

man finde en liste over de aktuelle butikker samt følgende opfordring:

”Efterhånden har flere af de gamle og nye butikker fået deres egne Facebook-grupper og -fansider, hvor du kan gå ind og læse nærmere om de enkelte ste-der. Ved at blive medlem eller fan kan du også være med til at sprede kendska-bet til vores unikke gade og styrke de positive kræfter i miljøet.”32

Det sker i Jægersborggade er dermed ikke det eneste bidrag til repræsenta-

tionen af Jægersborggade på Facebooks. Der eksisterer en lang række andre

grupper og fansider, eller hvad Govers og Go kalder colonies (Govers & Go

2009, p. 134), der er med til at udvide oplevelsen af gaden. Således opfordres

Facebookbrugeren til også at engagere sig i de enkelte erhvervsdrivendes

Facebookgrupper og fansider. Opfordringen er et forsøg på at udnytte det

netværksbaserede fællesskabs scalability-affordance, dvs. muligheden for

synlighed og spredning gennem sociale netværk (jf. boyd, 2010, p. 7). Graden

er op til deltagerne i det netværksbaserede fællesskab og deres forskellige

sociale netværk. Denne iagttagelse vender vi tilbage til i afrundingen af

analysedel II.

32 http://www.Facebook.com/group.php?gid=59023855501&v=info

97

En beboer fra vores forundersøgelse beskriver, hvordan han primært bruger

gruppen som informationskanal:

”Jo jeg får en mail ud en gang i mellem, hvis der er loppemarked, eller det der Late Night Hunting. (…) jeg er ikke sådan en, der gider gå ind og skrive på væggen” (bilag 12, p. 12)

Beboerens deltagelse kommer på denne måde til at minde om boyds invisible audiences (boyd 2010, p. 7). Vi vil dog betegne majoriteten af Facebookgrup-

pens publikum som næsten-usynligt, idet alle medlemmer indgår med navn

og profilbillede den medlemsliste der knytter sig til gruppen. Deltagerne i dette

store næsten-usynlige publikum har således primært funktion af at være lur-kers eller visitors, der engang imellem kommer forbi siden for at blive opdate-

ret.33 Hvorfor indtager så stor en andel af gruppens medlemmer en passiv rolle?

På grund af et ønske om anonymitet? Generthed? Manglende tid? Manglende

motivation? (Nonnecke & Preece 2001, p. 6).

Frederik og Lea påpeger, at de handelsdrivendes dominans ligger til grund for

de flertallets næsten-usynlighed. Frederik oplever dominansen som forfejlet:

”det der måske netop skulle være på Facebookprofilen, var i hvert fald det sprælske og en opfordring til, at alle mulige brugere og beboere i gaden brugte det til at skrive om noget. Og det virker meget på butikkernes præmisser på en eller anden måde. (...) Det er jo også meget naturligt, at det er butikkerne, der har et behov for at udtrykke sig. Men altså, hvis de ville noget, så kunne de jo opfordre til det, ikke. Prøve at gøre noget ud af, at få andre til at skrive.” (bilag 19 p. 9)

Han ser Facebookgruppen som et oplagt sted, hvor man kunne dyrke interak-

tionen mellem gadens forskellige brugere for i højere grad, end det er muligt

på hjemmesiden, og gøre plads til den mangfoldighed på godt og ondt, som

Frederik forbinder gaden med (bilag 19, p. 8-9). Dermed markerer han et skel

i forhold til oplevelsen af den sociale kontekst (jf. Govers & Go 2009, p. 7), der

opleves som henholdsvis inkluderende og ekskluderende (jf. Lury 2004, p.10).

Idet interaktionen foregår på erhvervslivets præmisser, kommer også Face-

bookgruppen til at repræsentere et ensrettet og entydigt udsnit af Jægers-

borggade, der ikke umiddelbart stemmer overens med Frederiks opfattelse af

gaden.

33 Det skal bemærkes, at vi har afgrænset vores monitorering, således at vi ikke har registreret, hvilke personer, der står bag de varierende antal ”synes godt om”-tilkendegivelser til kommentarerne.

98

Som udefrakommende bruger har Lea først et ganske positivt indtryk af

Facebookgruppen:

”[Facebookgruppen] giver et hyggeligt indtryk, synes jeg. For den var jeg inde på, da jeg skulle have bod i gaden. Og der var de der små hilsner fra folk der havde butikker, og det blev sådan meget menneskeligt.” (bilag 16, p. 5)

Lea oplever gruppen som et sted med en rar atmosfære, netop fordi den inde-

holder små hilsner fra de handelsdrivende, hvilket Lea associerer med noget

menneskeligt. I citatet bliver det dog bekræftet, at det er handelslivet, der

fungerer som primær aktør i gruppen. Dette havde ingen negativ betydning for

Lea, idet hun i ovennævnte tilfælde gik ind i gruppen i forbindelse med, at hun

selv skulle have en bod i gaden.

Da vi spurgte Lea, om hun selv kunne finde på skrive på gruppens væg, er

svaret dog:

”Nej. Fordi jeg ikke føler at jeg er en del af gaden. Så det er jo igen, at man føler sig inviteret, men stadigvæk er det sådan lidt klikeagtigt på en måde ikke.” (bilag 16, p. 5)

Lea har et dobbelttydigt forhold til gruppen. På den ene side føler hun sig invi-

teret til at deltage. På den anden side er hun bevidst om, at hun ikke er en del

af gaden, og derfor ikke er medlem af den klike af erhvervsdrivende, der pri-

mært bidrager til indhold på gruppens væg. Dermed deler hun delvist Frederiks

opfattelse af, at gruppen domineres af et handelsliv, der ikke inviterer gadens

mange forskellige aktører til at deltage aktivt i interaktionen på væggen.

Tilsammen tegner Frederik og Leas oplevelser et billede af Facebookgruppen

som skiftevis social og ikke-social, inkluderende og ekskluderende. Den mang-

lende motivation for at deltage aktivt kan også tolkes som, at Lea og Frederik

ikke har noget at bidrage med. Når Lea beskriver gruppen som klikeagtig, kan

det også være et udtryk for, at hun ikke har behov for at bryde ind og blande

sig, end at hun ikke er velkommen (jf. Preece og Nonnecke 2001, p. 6).

99

I forhold til deltagelse spiller valget af Facebook som platform også en rolle for,

hvem der er oplagte deltagere. Det fremhæver Saskia:

”Til forskel fra [hjemmesiden], så repræsenterer [Facebookgruppen] meget dem, der er aktive synes jeg. (...) I den der sammenhæng, der ryger nogle af de lidt ældre måske. Skomageren og vinbaren og altså, de der mænd på 50+, som ikke lige synes Facebook er det de gider at bruge deres tid på (...) det er måske meget reelt, fordi dem, som så læser det og får det i deres mail, det er måske også det segment der. Så jeg tror, at det er godt, at det kan sameksistere. (bilag 17, p. 18-19)

Saskia påpeger, at Facebookgruppen meget naturligt henvender sig til bru-

gere, der i forvejen har en profil på netværkstjenesten, og således kender til

de forskellige muligheder for handling. Hvor hjemmesiden kan tilgås af alle

personer, der har en computer med internetadgang, afskærer Facebook-

gruppen både interne og eksterne aktører, fx de lidt ældre på 50+, der ikke

dyrker deres sociale netværk gennem Facebook. Denne problematik vender

vi tilbage til i afsnit 11.1.1. Saskia anser ikke de forskellige forudsætninger som

noget problem, men mener i stedet, at det er positivt, at Facebookgruppen og

hjemmesiden kan sameksistere og supplere hinanden med to forskellige sigter:

Hjemmesiden inkluderer alle de erhvervsdrivende i et netværk (jf. Frederik

og Saskias citater i afsnit 10.1.2). Facebookgruppen repræsenterer de aktive

erhvervsdrivende.

10.3 Opsamling: Digital profil

I vores teoretiske oplæg til analysen af Jægersborggades digitale profil så vi,

hvordan digitale repræsentationer både kan forberede, forøge og forlænge en

brugers oplevelse af et fysisk sted (jf. Govers & Go 2009, p. 142, jf. afsnit 3.3).

Både hjemmesiden og Facebookgruppen har potentiale til førstnævnte og

sidstnævnte funktion, idet brugeren både kan indhente informationer om gaden

før et besøg og forlænge besøget ved fx at genopleve et Late Night Hunting

arrangement. Derudover har hjemmesidens mange links samt butikkernes

individuelle Facebookgrupper potentiale til udvide antallet af sammenhænge

der kan opnås kendskab til gaden i (jf. vores forståelse af scalability, afsnit

4.2.2). De får, jf. Govers og Go, både funktion af at være udvidelser af gaden og

gadens digitale profil, og fungerer også som kolonier, hvorigennem brugeren

kan få et dybere indblik i et udsnit af brandet Jægersborggade (Govers & Go

2009, p. 134).

100

Ingen af vores informanter oplever, at gadens digitale profil stemmer overens

med deres oplevelser i gadens fysiske rum. Adspurgt udbryder Tina fx

”[Virkeligheden] ser slet ikke sådan ud. Den er helt fucked” (bilag 18, p. 19).

Lea reflekterer ligeledes over, hvordan Jægersborggades digitale profil påvirker

hendes oplevelse brandet Jægersborggade:

”Jeg synes Facebookprofilen giver et menneskeligt billede af hvad Jægers-borggade er, den giver et billede af menneskene og individerne i gaden, som gør det sådan meget ufarligt.(...) jeg føler det mindre farligt, fordi der bliver sat ansigter på, på Facebook (...) [det digitale] har alligevel bidraget med noget, som jeg ikke ville have fået, hvis jeg bare havde gået i gaden. Det er med til at bidrage til, at jeg ser gaden som et projekt. (...) jeg er godt klar over, at der sker en del ting i Jægersborggade, men det at de har en digital profil, som er samlet, er med til, at man føler, at det er en samlet enhed i gaden. (...) men når jeg så er dernede, så kan jeg ikke helt sammenholde det, med det jeg har læst. Det er ligesom det er lidt langt fra hinanden. Måske er det pustet lidt op på hjemmesiden?” (bilag 16, p. 5-6)

Lea tillægger gadens digitale profil flere forskellige betydninger for sin ople-

velse af brandet Jægersborggade. På den ene side formes hendes oplevelse

af ”gaden som et projekt” og ”en samlet enhed” af den digitale profil. Samtidig

mener hun, at Facebookgruppen bidrager med ”et menneskeligt billede” af

Jægersborggade og dens mennesker og individer, fordi hun får sat ansigter

på de øvrige brugere. Hun er dog i tvivl om, hvorvidt hun bedst kan relatere til

hjemmesidens eller Facebookgruppens fremstillinger af gadens typer. På den

anden side bliver især hjemmesiden til en illusion i mødet med Leas forståelse

af brandet Jægersborggade. Diskrepansen mellem repræsentationer og virke-

ligheder betyder, at Lea, i lighed med Tina, oplever at brandet bliver dobbelt-

tydigt. På baggrund heraf kan vi spørge: Hvad betyder den oplevede diskre-

pans mellem digital repræsentation og rumlig virkelighed for brandet

Jægersborggade?

101

11. DEL II: GADEMILJØETS SPÆNDINGSFELTER

I denne del analyserer vi de spændingsfelter, vi har identificeret gennem vores

analytiske bearbejdninger (jf. afsnit 9), (se fotos af gademiljø s. 187-188).

Analyserne er inspireret af Annemarie Mols undersøgelser, hvilket betyder,

at vi beskæftiger os med følgende:

• Hvordan foregår forhandlingen mellem de forskellige udgaver af

brandet Jægersborggade?

• Hvordan relaterer de forskellige udgaver sig til hinanden?

• Kan de forskellige udgaver af brandet Jægersborggade sameksistere?

• I hvilke situationer støder de sammen?

Vi fokuserer særligt på de fem centrale interviews, men inddrager også supple-

rende materiale fra forundersøgelsen. Analyserne konstrueres som en række

separate situationer, der hver især nuancerer de spændingsfelter omkring kon-

struktionen af brandet Jægersborggade, der blev tydeliggjort gennem vores

kortlægninger. Analysen er inddelt i tre hovedafsnit, så vi i tråd med vores

teoretiske gennemgang beskæftiger os med hhv. forskellige typer af brugere

som co-creators, kulturelle initiativer som co-creators og mediediskurser som

co-creators af brandet Jægersborggade. De forskellige situationer relaterer sig

til hinanden, enten ved at fungere som nuanceringer eller modsætninger, hvor-

ved spændingsfelterne bliver tydeliggjort (jf. Mol 2002, p. 53).

11.1 Jægersborggades forskellige aktører

11.1.1 Det stærke vi

Det stærke vi dækker over de erhvervsdrivende, som vi i analysen af brandet

Jægersborggades digitale profil iagttog som dominerende deltagere i Face-

bookgruppen. Det stærke vi tematiserer de forhandlingssituationer og spæn-

dingsfelter, der opstår, når forskellige aktører forsøger at definere vi’et. Endelig

beskæftiger afsnittet sig med, hvordan organiseringen af de erhvervsdrivende

102

foregår, og dermed hvordan der arbejdes på at opbygge en fælles kultur, sam-

tidig med at de mange aktører agerer ud fra individuelle agendaer i skabelsen

af brandet Jægersborggade (jf. Speak & Hanson 2008, p. 21, Anholt 2010, p.

5). Set ud fra et place brandteoretisk perspektiv er gadens handelsliv et vigtigt

aktiv for brandet Jægersborggade. Men hvordan opfattes handelslivet udefra

og indefra?

Kollektivet

Lea, der er bruger af gaden og bor i nærmiljøet, beskriver handelslivet som ind-

advendt og svært tilgængeligt. I sin karakteristik relaterer hun bl.a. til måden,

hvorpå hun oplever gadens fysiske og sociale rum:

”Jeg synes, det er meget få gader, hvor man kan gå forbi så mange steder hvor man tænker ’gad vide hvad det er – må man gå derind, er det en butik?’. Altså, ’er det der en klub? Jeg tror det er en klub’. Jeg kan huske jeg var ude med en veninde, hvor vi var sådan; ’er det der en café, kan vi gå derind? Jeg ved det ikke, måske bare en forening hvor de sidder og drikker, jeg tror bare det er en forening – nå okay…’ Og så gik vi videre og måske var det en café. (...) Jeg kan huske det var en meget forvirrende tur ned af gaden. Om det er facaderne der (...) glider lidt sammen. Det er altså også fordi de er så små og der er så mange.” (bilag 16, p. 12)

I gadens fysiske forløb glider facaderne sammen på grund af deres ens udse-

ende (jf. bilag 18, p. 7), og de mange små, ens butikker i gaden. Det betyder, at

Lea oplever turen gennem gaden som forvirrende, hvilket medfører, at tvivlen

vinder over lysten til at undersøge de uigennemsigtige butikslokaler nærmere.

Lea tilskriver således butikkernes størrelser, antal og de uudsmykkede facader

en betydning i forhold til, at gadens butiksliv fremstår lidt indadvendt. Hun rela-

terer også indadvendtheden til kunstprojektet Ord i Vejen, der består af cita-

ter, der er hængt op som butiksskilte ud for de butikslokaler, der står tomme.

Lea kalder dem ”hele gadens lille interne joke” (bilag 16, p. 4-5), fordi hun ikke

umiddelbart kan regne formålet med dem ud. Vi vender tilbage til Ord i Vejen i

afsnit 11.2.2.

103

Da vi i interviewet præsenterer Lea for Jægersborggades uofficielle motto,

udbryder hun:

”Ej, men der kan man bare høre at de har siddet over noget økologisk the og fundet på det. Ej, hvor er det et (...) irriterende motto. Altså, det der ’vi er ikke til at skyde igennem’, så prøver de at gøre lidt grin med al den mediedækning der har været om skyderier. ’SÅ meget elsker vi vores gade’ - det er igen det der indadvendte.” (bilag 16 p. 9)

Lea griber fat i mottoets ”vi”, som hun relaterer til sin oplevelse af erhvervslivet

som et indadvendt fællesskab. Da Lea kun deltager lejlighedsvist i gademiljøet,

betyder vi’ets indforståethed, at hun ikke kan relatere sig til det. For Lea får

mottoet derfor en ekskluderende effekt, da det skaber distance til Leas opfat-

telse af brandet Jægersborggade (jf. Lury 2004, p. 10, Govers & Go 2009,

p. 18).

Lea oplever erhvervslivet gennem en dobbeltrolle. Hun har deltaget i periferien

af erhvervslivet, da hun medvirkede til sidste års julemarked med en interi-

mistisk bod. Her oplevede hun både besøgende og erhvervsdrivende som

”afslappede” (bilag 16, p. 3) og ”sympatiske” (bilag 16, p. 12). Når hun blot bru-

ger gademiljøet, opfatter hun dog de erhvervsdrivende som en samlet og stærk

enhed, som er svær at blive en del af:

”Det er sikkert altid svært, når man er en gruppe der holder godt sammen, som det virker til at de gør (…) Er det nogensinde nemt at blive inviteret ind af en samlet gruppe? Det ved jeg ikke om det er. Men, det er lidt som en klike, denne her trendy klike. De vil jo gerne have et bestemt klientel, er mit indtryk.” (bilag 16, p. 9)

Lea konstruerer sin dobbelte forståelse af det stærke vi på baggrund af ople-

velser af gadens erhvervsliv. Når Lea bevæger sig i gadens fysiske rum frem-

står vi’et som både indadvendt og klikeagtigt. Det understøttes af gaderum-

mets fysiske elementer: Facader, der flyder sammen og kunstprojekter, der er

uigennemskuelige for hende. I situationen til julemarkedet, hvor Lea deltager

perifert i fællesskabet bliver hun dog mødt med en afslappet venlighed. Vi’et

bliver mulipelt.

104

Individualisterne

Leas konstruktion af vi’et finder sin modpol i vores interview med Tina, der har

sit eget trykkeri i gaden. I sin karakteristik af de erhvervsdrivende fokuserer

Tina på forskelligheden blandt de mennesker, der står bag vi’et:

”Vi er jo virkelig forskellige. Der er jo kvinder på 50 år i gaden også. Det er jo klart, at de, de vil jo nogle andre ting.” (bilag 18, p. 5)

”Vi kunne godt tænke os at vi var mere professionelle i forhold til, hvad vores profil er. Altså, hvad er det vi står for som gade. At der blev talt med en tunge ikke. Altså fordi du snakker her, og så går du ned på midten, og så er det noget helt andet ikke. Vi kunne godt tænke os, at der var sådan en fælles betegnelse for. (...) det er sådan lidt tilfældigt, ’nå men hvad er jeg i humør til? Gider jeg at?’. Jeg har jo været gået helt død, fordi at der har været mange, der har brok-ket sig. (...) det er mere broget, end det egentlig ser ud til. Vi kunne godt tænke os, at der var en fælles strategi for gaden. Men det er jo bare svært, når vi er så mange mennesker. Prøv at sidde til sådan et møde, det er så tungt.” (bilag 18, p. 19)

Tina bruger vi-formen i sin beskrivelse af de erhvervsdrivende, men fremhæ-

ver samtidigt, hvordan gruppen består af vidt forskellige individer, der agerer

ud fra helt forskellige målsætninger. Gruppen er således mere ”broget”, end

den ser ud. Fx vil ”kvinderne på 50” noget andet, end det som Tina og den lille

gruppe af aktive initiativtagere arbejder for. Citatet er således et eksempel på

de praktiske problemer og forhindringer, der kan være forbundet med at skabe

en stærk og afstemt kultur inden for stedets rammer (jf. Speak & Hanson 2008,

p. 22). Tina relaterer i lighed med Lea til gadens forløb som forståelsesramme.

Hvor Lea påpegede, at butikkerne flyder sammen, bruger Tina gadens forløb til

at illustrere, hvor forskelligt de erhvervsdrivende kommunikerer. Tinas opdeling

af vi’et suppleres af hendes udlægning af, hvordan præmisserne for handels-

gaden kontinuerligt står til forhandling. Tina iagttager fx, hvordan helt basale

ting som regelmæssige åbningstider kan være en udfordring at samstemme,

fordi: ”så kommer folk med tømmermænd og åbner op kl. 2 […] det er det jeg

er rigtig ked af ved gaden lige nu” (bilag 18, p. 4). Tinas konstatering understre-

ger, hvordan de erhvervsdrivende agerer ud fra forskellige ideer om, hvad det

indebærer at have en forretning i Jægersborggade. Problematikken omkring

åbningstider bliver et eksempel på, hvordan nogle erhvervsdrivende handler

ud fra et ensidigt fokus på deres egen forretning (Govers & Go 2009, p. 266),

og ikke, i lighed med Tina, ud fra en samlet ambition om at deltage i at udvikle

gadens samlede erhvervsliv.

105

Tina har en vision om, at vi’et skal agere mere professionelt. Formålet er dels

at skabe en udadvendt og enstemmig profil, dels at udarbejde en fælles intern

strategi for hele gadens erhvervsliv. Denne vision bliver dog problematisk,

fordi en formel organisering af de erhvervsdrivende medfører bureaukrati og

langsomme beslutningsprocesser. Problematikken synliggøres af en historie

om Handelsstandsforeningen, som vi vender tilbage til i næste afsnit. Først vil

vi dog fremhæve, hvordan vi’et konstitueres på baggrund af enkeltindividers

drivkraft:

”Altså jeg startede her for tre år siden. Der var gaden totalt bombet og det hele skulle renoveres. (…) Så kom Maria derovre [butiksejer på den anden side af gaden], og vi gik så sammen om et PR-udvalg, fordi vi kunne se, at det ikke væltede ind med kunder. Det var egentlig der mit engagement i gaden star-tede. Ellers var jeg meget engageret bare i mit eget (…) Men jeg syntes, at det kunne være sjovt at være en del af at få gaden op at stå. Så det var der, jeg virkelig begyndte at tænke, ’det er sjovt det her’, fordi det ulmede sådan lidt, og kunne blive til noget, ikke.” (bilag 18, p. 1-2)

Som relativt nye butiksejere går Tina og Maria sammen om et PR-udvalg med

det formål at puste liv i udviklingen af gadens spirende erhvervsliv. Motivatio-

nen handler indledningsvis om at skabe et bedre kundegrundlag for gadens

handelsdrivende. Herfra vokser Tina og Marias interesse for deres egne butik-

ker til at omfatte hele gadens erhvervsliv. De finder det spændende og nødven-

digt at deltage i en udviklingsproces for at forbedre erhvervslivets kundegrund-

lag. Det resulterer bl.a. i, at de på opfordring forvandler deres PR-udvalg til en

Handelsstandsforening, samt at de tager initiativ til det månedlige arrangement

Late Night Hunting, som vi fokuserer vi særskilt på i afsnit 11.2.1.

Handelsstandsforeningen

Handelsstandsforeningen blev oprettet på en generalforsamling, hvor Tina,

Maria og en tredje meget aktiv handelsdrivende blev opfordret til at ”tage hen-

holdsvis formands-, kasserer- og næstformandskasketten på”. Formålet var, at

de øvrige aktører i gaden kunne sætte ansigt på de tre initiativtagere. I praksis

var Handelsstandsforeningen dog ikke mere end ”en god intention om” at sig-

nalere et fællesskab blandt de handelsdrivende (bilag 14, p. 8). Det eneste for-

melle ved Handelsstandsforeningen var de tildelte roller samt et kontraktpligtigt

medlemsbidrag på 300,- i kvartalet. Disse penge gik til tryk af flyers og plaka-

106

ter. (bilag 14 p. 10). Handelsstandsforeningen kan ses som en objektificering af

det stærke vi, der i den formelle organisering får en fælles kanal, hvorigennem

vi’et kan kommunikere til både interne og eksterne brugere samt medierne (jf.

Anholt 2010, p. 100 samt afsnit 4.2.2). Handelsstandsforeningen blev nedlagt i

januar 2011. Årsagen var, at de tre initiativtagere ikke kunne forlige sig med den

formelle organisering, kasketterne og de praktiske implikationer, som forenin-

gen medførte.

Tina giver et eksempel på, hvornår formål og praksis stødte sammen i sin

beskrivelse af, hvordan hun pludselig oplevede et skift i sin rolle i gademiljøet:

”jeg blev sådan en pedel lige pludselig (...) ’Hvor skal jeg aflevere mine papkas-ser?’. Altså når folk havde en ide, så kontaktede de mig. (...) det var jo nok det, der egentlig var lidt ulempen med foreningen også. Det var, at folk ligesom troede, at der var nogle, der bestemte mere end andre. Det var vildt irriterende, at folk kontaktede os og sagde, ’vi har den og den ide’. Hvor man bare var sådan ’jamen du tar’ bare depechen, og så kører du bare derudaf’ altså. Og det havde folk bare mega svært ved faktisk. De kunne ikke finde ud af det, for de troede de skulle bede om lov eller vende det med Dominante her.” (bilag 18, p. 18-19)

Tina forklarer, hvordan Handelsstandsforeningens intention om at støtte bredt

op om ideer og initiativer blandt gadens aktører blev mistolket, fordi den

formelle organisering ændrede på opfattelsen af butikkerne som ligeværdige

aktører. Det betød, at Tina pludselig kom til at spille en rolle som pedel, når

folk var i tvivl om praktiske omstændigheder, eller som ”Dominante”, der skulle

godkende initiativer. Så selvom foreningens politik var, ”at folk skulle have frie

tøjler […] var det ikke ensbetydende med, at folk gjorde noget, egentlig.”

(bilag 18, p. 19).

Tinas engagement har betydet udvikling. Men det skabte også usikkerhed

blandt de øvrige erhvervsdrivende, da hendes uformelle beslutningsmagt blev

formaliseret. Samtidig ønskede Tina dog ikke at gøre brug af den magt, som

hendes initiativer gav hende. Nedlæggelsen af Handelsstandsforeningen bliver

rituel og tjener derved til at reetablere en mere ligeværdig struktur inden for

erhvervslivets deltagere: Et valg af bottom-up samarbejde i stedet for top-

down styring.

107

Vi kan dog sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt førnævnte bottom-up samar-

bejde fungerer i praksis. Det er nemlig stadigvæk Tina, der står for at skabe

initiativ, fx det nye arrangement Laid Back Hunting. Derudover står hun for den

digitale profil (jf. afsnit 10). Efter Handelsstandsforeningens nedlæggelse har

hun ikke nogen formel beslutningsmagt, men udøver stor indflydelse mellem

linjerne. Dette understreges i konstateringen af, at der med initiativ følger ind-

flydelse på godt og ondt: ”Den der gider at tage lorten, får jo lov til at bestem-

me.” (bilag 18, p. 14). Tinas grundlæggende tilgang til udvikling i gaden er såle-

des dobbelt. På den ene side har alle lige vilkår og muligheder for at deltage og

arrangere. De erhvervsdrivende har således mulighed for aktivt at agere som

medskabere af brandet Jægersborggade. På den anden side er det også de

initiativrige, der får indflydelse og derved også en grad af magt over, hvordan

gaden både fremstår og udvikler sig. I vores diskussion af gaden som et place

brand vil vi fremhæve Tinas centrale, men decentrerede rolle i udviklingen og

konstitueringen af brandet Jægersborggade. Vi vil ligeledes diskutere, hvordan

vi ser Handelsstandsforeningens opløsning som et eksempel på, at udviklingen

af et place brand gennem formelle organisatoriske strukturer ikke uden videre

kan overføres fra et nationalt niveau, men må tilpasses og redefineres i den

lokale mikrokontekst, brandet Jægersborggade formes igennem (afsnit 14.1).

11.1.2 Beboerlivet i gaderummet

Tæt lokalmiljø

Opblomstringen af gadens erhvervsliv skaber nye muligheder og rammer for

beboernes deltagelse i gadens rum. Saskia, der er beboer og initiativtager til

kunstinitiativet Gaden Finder Vej, pointerer, hvordan hun nyder, at man efter-

hånden kan tilbringe en hel dag i gaden. Hun kan fx både få morgenmad,

frokost og aftensmad på gadens forskellige spisesteder (bilag 17, p. 3). Dette

giver beboerne mulighed for at dyrke det lokale handelsmiljø gennem aktiv

brug. Udviklingen sker sideløbende med, at andre beboere, som følge af endnu

urenoverede lejligheder, krydser gadens rum på deres vej til fællesbadet eller

vaskeriet: ”Kl. 8:48 passerer en mand i badekåbe og træsko os pludselig.”

(observation, bilag 3). Beboerlivet i gaderummet karakteriseres således ved

både at bestå af dagligdags aktiviteter, fx gåturen til fællesbadet og fritids-

108

aktiviteter, fx ophold i solen foran kafferisteriet. Dermed er beboerlivet ikke

begrænset til private lejligheder:

”Jeg har mange gange talt med min kæreste om, hvor fedt det er, at når vi sidder en sommeraften og barnet sover og klokken er 9 og, ’hey, hvad fanden sidder vi her for?’. Hvis vi går ned på gaden med en babyalarm, så møder vi jo nogle vi kender, og lige pludselig sidder man 3-4 mennesker og snakker sam-men på gaden. Og det ville jeg ikke gøre i gaderne ved siden af. Altså hvis jeg sad i Husumgade eller Bjelkes Allé, der er jo slet ikke den samme type liv. Vi kan tilmed gå på restauranten overfor med alarm på.” (bilag 17, p. 4)

Lokalmiljøet og den korte afstand fra privatliv til gadeliv gør det muligt for

Saskia og hendes kæreste at bevæge sig ned på gadeplan og dyrke både

bekendte og byliv, samtidig med at deres barn sover oppe i lejligheden. Denne

mulighed opstår, fordi bylivet er tilgængeligt og tæt på. Saskia tilføjer, at bebo-

ernes brug af gadens fysiske rum afstedkommes af lejlighedernes begrænsede

størrelse, samt af de små og mørke baggårde, der ellers kunne være et alterna-

tiv til ophold i enten lejligheder eller gaderum (bilag 17, p. 3). Lejlighederne og

baggårdenes fysiske størrelse og stand betyder, at en del af beboerne forlæn-

ger deres privatsfære til også at inkludere gaderummet. Her inviterer gaderum-

met til at blive brugt, idet det tilbyder opholdssteder som trappesten, udendørs

bordbænkesæt og små farvede stole, som erhvervslivet stiller til rådighed

(jf. observation, bilag 3).

Idet beboerlivet flyder ud på gadeplan, opstår der mulighed for interaktion

mellem de lokale aktører, hvilket bliver fremhævet af Saskia (bilag 17, p. 4) og af

beboerne fra vores forundersøgelse:

”Jeg kender rigtig mange af dem, der bor hernede, så man føler altid, at der er nogle man kender, når man går ned i gaden.” (bilag 12, p. 1)

” Vi har nogen gange sat os ned på trappestenen, nede foran (…) og det der take away sted har sådan nogen borde og bænke udenfor, som de ikke tager ind når de lukker. Der har vi også siddet nogen gange om sommeren og druk-ket kaffe, spillet spil eller læst (…)Men det er primært fordi, vi har så lidt plads, at vi tit mødes med folk ude eller her nede eller går en tur, så på den måde bruger vi også gaden” (bilag, p. 11)

109

Gaderummet bliver således i kraft af det fortættede lokalmiljø til et mødested

og et socialt rum, hvor beboerne har mulighed for at mødes og dele stedsspe-

cifikke oplevelser med deres sociale relationer i gademiljøet (jf. Govers & Go

2009, p. 7). I relation til det sociale påpeger Saskia i øvrigt, at der er ”sindssygt

mange små børnefamilier, vildt mange, og rigtig rigtig mange ens mennesker”

i gaden (bilag 17, p. 16). De fysiske beboelsesvilkår og beboersammensæt-

ningen bliver dermed en aktiv medskaber af beboernes deltagelse i gaderum-

mets liv. I disse situationer bliver beboerne en synlig manifestation af brandet

Jægersborggade som et levende og lokalt gademiljø, der giver plads til både

beboerliv og erhvervsliv.

Grænseoverskridende åbenhed

De positive og dynamiske elementer i gadens åbenhed og lokalmiljøets mulig-

heder for at dyrke sociale relationer kontrasteres af en anden og mere grænse-

overskridende åbenhed:

”Jeg synes det er svært at have den der hjemmefølelse på en eller anden måde, fordi at man hele tiden har sådan lidt for åbne gadedøre, ikke. Altså praktisk talt, gadedørene er jo åbne (…) De har forsøgt at lave lås på mange gange, og så bliver de bare smadret, de her døre. Så rent økonomisk kan det ikke betale sig at låse dørene. Og det er jo noget, som man sådan mentalt har med på en eller anden måde, at det er for åbent.” (bilag 17, p. 4)

På trods af at gadedørene er låst ved hjælp af et kodesystem, står opgangene

i praksis åbent, som konsekvens af gadens kriminelle miljø. Dette kom frem i

vores forundersøgelse, hvor en beboer beskrev, hvordan de let gennemsku-

elige koder fungerer: ”det er sjovt nok hele vejen ned gennem gaden, der er det

’0’ efterfulgt af […] opgangsnummeret to gange” (bilag 12, p. 12). Idet pusherne

har adgang til opgangene, bruges disse som skjulesteder for pusherne. Og de

gemmer blandt andet stoffer i beboernes postkasser (bilag 17, p. 3-4). Derved

bliver gadens positive og åbne lokalmiljø for åbent, idet adgangen til opgan-

gene ikke kun kontrolleres af de almene beboere. Ethvert forsøg på at genop-

rette grænsen mellem beboernes privatsfære og et mere offentligt tilgængeligt

rum bliver smadret, ligesom gadedørene er blevet det, når nye låsesystemer

har været afprøvet. Det har især konsekvenser i forhold til, hvordan det men-

tale rum opleves, og for Saskia betyder de åbne døre, at hun som beboer hele

tiden har en følelse af ikke at være helt hjemme (jf. Govers & Go 2009, p. 7).

110

Kontrasten mellem det inkluderende lokalmiljø på den ene side og de uklare

grænser mellem tilgængeligt og privat, symboliseret af de i praksis ulåste døre

på den anden side, betyder, at Saskia i lighed med Tina og Lea oplever en

dobbelthed i forhold til gaden:

”Altså den har noget, som tiltaler sådan de unge mennesker, den har sindssygt meget liv og musik osv. Og der er jo faktisk enormt mange børnefamilier, men selv har jeg altid en eller anden armslængde til den. Og det er jo også fordi, at man jo oplever igen og igen, at der er skudepisoder, at der er hashhunde, der står og snuser nede i folks Christiania-cykler, hvor børnene er, osv. (...) Jeg synes hele tiden, at gaden stritter lidt i mig, fordi der jo er det her kriminelle miljø også. (...)” (bilag 17, p. 3-4, vores markering)

Trods det positive og livsbekræftende sociale lokalmiljø oplever Saskia, at hun

altid holder gaden i ”en armslængde”. Årsagen er det kriminelle miljø, som får

”gaden til at stritte” i Saskia. Gennem Saskias fortællinger konstrueres bran-

det Jægersborggade således som flere forskellige ting: I kombinationen af

det positive og det negative, det sociale fællesskab og den sociale utryghed

indfanger Saskia en dobbelthed, som hun oplever i forhold til sit hjem og sit

lokalmiljø. En dobbelthed, der manifesteres kropsligt. Måske fordi brandet

Jægersborggade netop både er allestedsnærværende og udformes gennem

mange forskellige stakeholders (jf. Shultz, 2004).

At turde ytre sig

Trods sin usikkerhed undgår Saskia at tage problematikken om de åbne døre

op på andelsforeningens generalforsamlinger. Årsagen er, at hun er bange for

at ytre sig, fordi hun har svært ved at gennemskue sine meningsfæller, og fordi

hun ikke har lyst til at blive identificeret som én, der arbejder mod det kriminelle

miljø:

”man kender ikke sine naboer så meget, fordi der er så stor udskiftning, så jeg kan da huske, at der har været meget omkring det der med, at man selv kunne lukke sig ind (...) det kunne jeg faktisk ret godt tænke mig at vi diskuterede, ’skal vi bare have åben dør?’, samtidig med, at man tør faktisk ikke helt, fordi shit mand, så skal jeg stå deroppe og så skal jeg sige ’øh, Saskia, [xxx]’. Det har jeg ikke lyst til. Og det er jo faktisk ret skræmmende, at man ikke har lyst til at sige sin mening, fordi man faktisk ikke har lyst til at kunne blive identificeret. Samtidig ved man jo godt, at det kunne de jo sagtens gøre, hvis det var. Så man er jo i sådan en usikker situation med ’hvem fanden er min nabo?’” (bilag 17, p. 22)

111

Den store udskiftning skyldes ifølge Saskia, at lejlighederne som udgangs-

punkt er meget små, ca. 30m2. Det betyder, at gadens beboersammensæt-

ning kontinuerligt udskiftes, hvilket skaber en positiv energi og dynamik (bilag

17, p. 1; p. 25). Bagsiden af den dynamiske foranderlighed er dog, som citatet

ovenfor viser, at Saskia som beboer oplever en usikkerhed i forhold til, hvem

der er hendes nabo. I kraft af fotoprojektet Nabolag ved Saskia, at der bor ca.

10 personer fra det kriminelle miljø i gaden (bilag 17, p. 15). Dette betyder, at

hun bliver usikker på, hvilket publikum hun henvender sig til, når hun taler om

gadens problematikker på en generalforsamling. Således føjes endnu et lag til

brandet Jægersborggade (jf. Lury, 2004, p. 16). I tilfældet med de åbne døre

sker der en udviskning af grænserne mellem det private og offentlige rum,

hvilket minder om den blurring of boundaries der også sker i digitale sam-

menhænge (jf. boyd 2010, p. 7).

Den manglende lyst til at udtale sig iagttog vi ligeledes under en af forundel-

selsens observationer, hvor overborgmester Frank Jensen besøgte gaden.

Her forsøgte en journalist forgæves at finde beboere, der ville medvirke i et

interview (observation, bilag 7). Det samme er tilfældet i det billede, som Per

og Ingeborg, der begge arbejder på Københavns Kommunes Center for Sikker

By34 (herefter CSB), tegner af gaden. De bemærker, hvordan beboerne, med en

enkelt undtagelse, afstår fra at udtale sig i offentligheden:

”Og så har vi jo vores Sundheds- og Omsorgsborgmester, som er den eneste beboer i gaden, som tør åbne munden. Hun har udtalt sig offentligt til medierne om, hvor utåleligt det er, men det er den eneste navngivne borger, jeg har set, som har turdet udtalelse sig.” (bilag 20, p. 8)

CSBs billede er, at beboernes manglende mod på at ytre sig offentligt bunder

i utryghed (bilag 20, p. 2-3), hvilket Saskias fortælling ovenfor understøtter.

Utrygheden bliver til et problem for Københavns Kommune, idet et af Frank

Jensens tre udviklingsmål er, at København skal være ”en tryg og sikker by”.35

Vi vender tilbage til CSB i afsnit 11.1.4.

11.1.3 Kontrol og forhandling i gaderummet

På tværs af vores informanters fortællinger fremgår det, at der foregår en ræk-

ke forhandlinger i og af Jægersborggades fysiske og mentale rum (jf. Govers &

Go 2009, p. 7). Forhandlingerne relaterer sig særligt til pushernes tilstedevæ-

34 http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/SikkerBy/SubsiteFrontpage.aspx 35 http://www.frank.kk.dk/MinPolitik

112

relse og deres forsøg på at kontrollere gadens aktører og rumlige elementer.

Kontrol og forhandling i gaderummet ligger således i forlængelse af de nega-

tive årsager, der betyder, at ”gaden stritter lidt” (bilag 17, p. 3-4).

Utrygge besøgende

Pushernes tilstedeværelse og magtspil i gaderummet kan føre til utryghed for

gadens besøgende. Lea konstaterer, hvordan oplevelsen af utryghed mindsker

hendes motivation for at deltage i gademiljøet:

”Jeg går en sjælden gang på café dernede, men så er det også sådan ’nu skal vi også støtte Nørrebro’ […] det er en gade jeg virkelig gerne ville dyrke, fordi det er en stor del af Nørrebro, og jeg vil gerne støtte mit nærområde, men jeg føler mig faktisk ikke megatryg, når jeg er der om aftenen. Fordi at de der pushere […] [gaden] er ligesom alt det rigtige, men jeg har ikke lyst til at være i den alligevel” (bilag 16, p. 2)

”jeg dyrker den ene side og kan virkelig godt lide den, men jeg synes den anden, den rå side, er ubehagelig. (...) Altså sidst jeg gik der, der gik der to unge fyre bagved mig og så rimelig rå ud. Og deres kamphunde løb op til os og sådan noget, ja, det var ubehageligt. (...) Selvom de [pusherne] kun er to, så føler jeg, at de har en kæmpe gade bagom sig, ikke.” (bilag 16, p. 8)

Pushernes tilstedeværelse og Leas viden om miljøet bliver en bremseklods

for hendes motivation for at bruge gaden. Lea føler sig især utryg om aftenen,

når gaden er tom for andet liv end pusherne og deres kamphunde. Lea påpe-

ger således, hvordan følelsen af at pusherne ”har en kæmpe gade bagom

sig” betyder, at hun ikke føler sig velkommen, selvom gaden ellers ”er alt det

rigtige”. Leas splittelse mellem motivation og utryghed føjer endnu et lag til

brandet Jægersborggade. Hvor Saskia fx er knyttet til gaden som bosted, kan

Lea fravælge gaden, hvilket ind imellem sker, idet hendes lyst til at deltage i

nærområdet mindskes på grund af den negative oplevelse af gadens fysiske

og mentale rum. Herved ser vi, hvordan brandet Jægersborggade multipliceres

som lagdelt objekt alt efter hvilke rum og praksisser det opleves igennem (jf.

Govers & Go 2009, p. 7, Lury 2004, p. 16 og Mol 2002, p. 5).

Pushernes deltagelse i konstruktionen af brandet Jægersborggade bliver

derved en mærkelig hybrid af aktivitet og passivitet. På den ene side fylder de

i gadens fysiske og mentale rum i kraft af deres tilstedeværelse. På den anden

113

side griber de korporligt ind, hvis de føler sig truet på deres selvbestaltede

rettigheder. I de kommende analyseafsnit beskæftiger vi os med, hvordan

pusherne på mere eller mindre korporlig vis kontrollerer andre aktørers adfærd

i gadens fysiske rum.

Færdsel

En af de historier, som Lea henviser til i citatet oven for, handler netop om,

hvordan pusherne kontrollerer den færdsel, der er i gadens fysiske rum:

”(...) en af de historier som jeg kender til, er en af mine veninder, som havde lånt sin fars bil, en stor lækker sag med tonede ruder. Og hun kørte så, hun kører altid mod ensretningen, det gjorde hun også i Jægersborggade, hvor hun så blev stoppet af sådan nogle rockerlignende typer, der går ud foran bilen og stopper den. Og så siger hun ’ja, jamen hvad sker der?’ Og så stikker den ene hovedet ind og kigger rundt i hele bilen, og så bliver hun omringet af forskellige fyre, der tager hendes nummerplade, og så siger ham fyren ’ja, men det’ bare, du skal ikke lige’ mens han kigger rundt i bilen, ’du skal ikke lige køre mod ensretningen, fordi vi kan ikke have at politiet kommer’. ’Nå, nej, det skal jeg nok lade være med’ ’Ja, det’ fint’. Og så kigger de så mere rundt i bilen og så til sidst ’ja, det er fint, smut med dig’. Og så kører hun bare af sted med 70 km/t, hun var simpelthen så bange ikke, og hun havde aldrig prøvet at bakke den der bil før, og hun var så bange. (...) Og det var jo fordi, de var bange for, at hun var kæreste til en eller anden. Det var i hvert fald det, hun troede ikke. Så hun skulle ind at spionere. Og sådan nogle, det synes jeg bare er ubehageligt, at de ligesom fanger op på, at der kommer en bil med tonede ruder, og så er det bare ’BAM!’ og så er der fyldt med rockere rundt om hende. Så de er bare på lur. Så der er flere end man lige ser. Og det har jeg i baghovedet.” (bilag 16, p. 8 )

I situationen agerer pusherne således let paradoksalt som gadens egen

ordensmagt. De irettesætter Leas veninde for at køre mod ensretningen og

kontrollerer, at hun ikke er ude i et lyssky ærinde. Den bagvedliggende årsag

til kontrollen er dog pushernes egen agenda: At undgå at politiet kommer mere

i gaden, end de allerede gør. Fortællingen eksemplificerer, hvordan det krimi-

nelle miljø hurtigt og effektivt kan kontrollere mistænkelig trafik i gaderummet.

Parallelt med de formelle trafikale regler eksisterer et uofficielt regelsæt, der

håndhæves korporligt af pusherne. Samme fysiske aspekt går igen i fortæl-

linger om, hvordan fotografering i og af gadens fysiske rum vækker pushernes

opmærksomhed.

114

Fotografering

Pushernes rolle som kontrollerende instans i gadens rum kommer også i spil,

når der tages billeder i gaden, fordi pusherne opfatter det som en trussel mod

deres lyssky aktiviteter (jf. boyd p. 7). Således blev en af vores medstude-

rende i forbindelse med forundersøgelsen bedt om ikke at tage billeder med

sit spejlreflekskamera gennem en indirekte henvendelse: ”Det får man bare

helt vildt lyst til at smadre ned i jorden” (observation, bilag 1) Oplevelsen gjorde

os opmærksomme på, hvordan pusherne aktivt bidrager til konstitueringen af

rammer for adfærd i det fysiske rum.

Flere af vores informanter aktualiserede vores opmærksomhed gennem fortæl-

linger om forhandling af retten til at fotografere i det offentlige gaderum:

”Jeg har oplevet en, midaldrende mand med hans kone og hans kones søster (…) hvor han tog et billede af dem foran en butik. Og så kom der en af de der unge fyre hen og sagde ’jeg skal lige se dit kamera’. ’Jamen nå, hvorfor dog det?’. ’Jamen jeg skal bare lige se’, om han var med på nogle af de der billeder. Og så ham, han var sådan ’jamen jeg vil gerne vise dig mit kamera, men du kan ikke kræve det, vi er i det offentlige rum, og hvad jeg tager billeder af, det må jeg selv om’. Og et eller andet. Han fik i hvert fald gjort sådan, at ham den unge fyr han sgu ikke lige vidste, hvad han skulle sige. ’Nå, men jeg siger bare pas på!’ endte han så op med at sige ikke [griner], og så gik han hen og stillede sig oven på nogle mælkekasser for sådan lige at blive lidt højere, da manden så gik forbi. Nej men det var simpelthen så åndssvagt altså. Men de har jo altså den der attitude ikke.” (bilag 17, p. 32)

Saskia oplever på nært hold, hvordan en ung pusher passer en besøgende op,

idet han fotograferer sine ledsagere. Manden lader sig dog, i modsætning til

Leas veninde i bilen, ikke mærke med den unge pushers autoritære attitude.

Han holder fast på sin ret til at tage billeder i det offentlige rum. Kombinationen

af at manden ikke reagerer med frygt samtidig med, at han gerne vil vise sit

kamera frem, forvirrer pusheren. Måske fordi han ikke er forberedt på at blive

udfordret på sin magtposition. Eksemplet illustrerer et sammenstød mellem de

spilleregler pusherne konstituerer i gaden og almindelige civile retningslinjer

for fotografering i det offentlige rum. Sammenstødet bliver konfrontatorisk, idet

manden ikke tager hensyn til pusherens selvbestaltede magtposition, men står

fast på sin civile ret.

115

Saskia har ligeledes forholdt sig til pusherne, når hun har fotograferet i gade-

rummet i forbindelse med Gaden finder vej-relaterede projekter:

”(...) vi har været nede og fotografere vores egne vinduer et hav af gange, og hver gang sagt sådan ’vi tager nogle billeder, så hvis du vil være med, så må du blive stående, hvis ikke, så må du lige gå.’ Og så går de, og siger tak for det, og det er fint. (...) Altså de gange, hvor jeg har været der, der har jeg været nede med stativ og det hele (...) Men vi har da skullet sige det hver gang. Også mest for vores fotografers skyld, når vi har haft professionelle fotografer på, der har det været sådan lidt. ’Okay, det der kamera til 100.000, det er der ikke nogen grund til at skulle have kylet ned i asfalten’.” (bilag 17, p. 30-31)

Saskia og hendes kollegaer har i forbindelse de forskellige kunstprojekter i ini-

tiativet Gaden finder vej, valgt at gå ind på pushernes præmisser, når de skulle

fotografere. Hun er nemlig, (jf. eksemplet ovenfor), bevidst om, at pusherne kan

finde på at smide et kamera ned i asfalten, hvis de bliver utilfredse, hvorfor hun

gennemfører sine fotosessions efter at have oplyst pusherne om formålet36.

11.1.4 Brandet Jægersborggade i Københavns Kommune

I kraft af det kriminelle miljøs tilstedeværelse bliver brandet Jægersborggade

aktuelt i en kommunal sammenhæng.

Dobbeltheden

I sin karakteristik af brandet Jægersborggade indfanger Ingeborg fra CSB lige-

ledes en af brandets dobbeltheder:

”... jeg tror, at det er en livskraftig gade med ressourcestærke, udadvendte borgere, som vil sig selv og byen det godt, som gerne vil deltage i bylivet, som inviterer til ophold og indkøb osv. i deres gade, og det tror jeg københavnerne gerne vil bruge.” (bilag 20, p. 14)

“Jeg vil sige, at jeg ser den kriminalitet som potentiel kæmpe hæmsko for, at urbanitet, kreativitet, et blomstrende forretningsliv kan udvikle sig, sådan som det har alle gode betingelser for at kunne i den gade. Jeg tror, det er en gade, som københavnerne meget gerne vil besøge, som turisterne vil besøge. Jeg tror, den har et kæmpe potentiale, som de her kriminelle elementer lige for tiden er [en] ret effektiv spændetrøje for” (bilag 20, p. 17)

36 Som konsekvens af de mange historier om fotografiske praksisser i gaderummet og af vores medstu-derendes oplevelse under forundersøgelsen, valgte vi i vores fotografiske dokumentation af gaderum-met både at medbringe et stort spejlreflekskamera og at opsøge pusherne og gøre dem klar over formålet med vores fotos. Vi indgik således i gaderummet på pushernes præmisser, hvilket dog ikke forhindrede os i at tage de billeder, som vi havde planlagt.

116

Ingeborg ser brandets dobbelthed udefra og gennem en kommunal optik. Hun

konstaterer, at brandet Jægersborggade har potentiale til at udvikle sig som

en urban, kreativ og blomstrende gade med et stærkt erhvervsliv. Dette poten-

tiale tilskriver Ingeborg den livskraft, som den lovlydige del af gadens humane

aktører udviser. Idet flertallet af gadens beboere ses som udadvendte og enga-

gerede, bliver brandet Jægersborggade, set gennem Ingeborgs optik, således

relativt inkluderende (jf. Lury, p. 10), idet det konstitueres af forholdsvis ens og

ressourcestærke borgere. Ingeborgs karakteristik af et positivt lag i brandet

Jægersborggade stemmer således hverken overens med Leas oplevelse af

erhvervslivet som en indadvendt enhed eller Tinas udfordringer med at få de

øvrige erhvervsdrivende engageret i gadens udvikling.

Den kriminelle spændetrøje

Samtidig iagttager Ingeborg den spændetrøje, der både får Saskia, Maria og

Tina til at tage de initiativer, som vi vil beskæftige os med i afsnit 11.2, og får

gaden til at stritte i Saskia og Lea.

Spændetrøjen kommer til syne i de situationer, hvor pusherne definerer regler

for adfærd og ophold i gaderummet samt i de situationer, hvor beboerne fx

afholder sig fra at udtale sig offentligt om gadens tilstande, hvilket vi belyste i

afsnit 11.1.3. De interne aktørers ønske om anonymitet nuanceres af Ingeborg

og Per:

”Alle ønsker at være anonyme, fordi de ved godt, at de eksisterer jo derude på rockernes betingelser. Sådan er det for alle. (...) Umiddelbart er det vores indtryk, at de meget ressourcestærke handlende og næringsdrivende, de er heller ikke meget for at lukke munden op. De passer deres egen gesjæft, og man kan ikke danne en officiel fælles front” (bilag 20, p. 8)

”... problemet for dem, er at de kan ikke udfolde sig frit, fordi der er et skjult magtapparat, som styrer dem med benhård hånd. Det betyder så også sam-tidig (...) at de er meget, meget tilbageholdende med at involvere sig. Fx er det ikke rigtig muligt for os at få dem ind som åbne interessenter i diskussionen om hvordan vi skal løse det. Alting foregår skjult (...) og det er jo også det politi-mæssige billede, at der er ingen tvivl om at rockermiljøet sidder benhårdt på beslutningsprocesserne i den gade.” (bilag 20, p. 3)

117

Når rockerne37 bringes ind som en markant aktør i Per og Ingeborgs oplevelse

af brandet Jægersborggade, sker det, fordi de på CSB har fokus på, hvordan

gadens interne aktører er underlagt rockermiljøets skjulte magtapparat. Rock-

ernes dominans betyder, at beboere og erhvervsdrivende bliver svære at invol-

vere i kommunens indsats for at gøre gaden til et tryggere sted. Det stærke vi

(afsnit 11.1.1) kan således ikke mobiliseres i et fællesskab, der inkluderer kom-

munen. For CSB betyder det, at både gadens beboere og erhvervsdrivende

synes utilgængelige som samarbejdspartnere i arbejdet med at erstatte det

kriminelle miljø med et trygt beboermiljø. Det betyder, at kommunens arbejde

i gaden, inklusiv eventuelle forhandlinger med gadens lovlydige og ressour-

cestærke aktører, må foregå i det skjulte.

Udfordringen for CSB er, som vi også så det i Saskia problematisering af den

utransparente beboersammensætning i afsnit 1.1.2, at rockerne også bor i

gaden:

”der er et meget livskraftigt kriminelt miljø, og det særlige ved den gade er, at de kriminelle bor i gaden og er medlemmer i A/B Jæger38. Og som sådan så har de stor indflydelse på, hvilke beslutninger der skal tages i A/B Jæger, fordi ingen tør sige dem imod. Vi ved, at de kontakter A/B Jægers ansatte, hvis nu man har besluttet, at der skal udføres en eller anden oprydning, jamen så beder rockerne om, at det ikke sker, og det beder de om på deres egen venlige og umisforståelige måde. (...) Og det som vi (...) oplever som et problem, det er at byggearbejder, ikke bliver færdiggjort, fordi der er en interesse i, at gaden skal være så uoverskuelig som overhovedet muligt.” (bilag 20, p. 3)

Idet rockerne er medlemmer af gadens store andelsforening, får de mulighed

for at dominere beslutningsprocesserne, hvilket fx kommer til udtryk i forbin-

delse med andelsforeningens generalforsamling (jf. afsnit 11.1.2). Derudover

fører de kontrol med forandringer i gadens fysiske og mentale rum (jf. afsnit

11.1.3). Idet rockerne truer andelsforeningens ansatte til ikke at udføre de

oprydningsopgaver, som de bliver pålagt, begrænser rockernes spændetrøje

både A/B Jæger, beboere, de erhvervsdrivende og kommunens handlemulig-

heder.

37 Det skal bemærkes, at Center for Sikker By taler om rockerne, mens størsteparten af vores øvrige informanter snakker om pusherne. Der er ikke noget klart skel mellem de to betegnelser. De opstår fordi CSB arbejder professionelt med at fjerne roden til kriminalitet i gaden, rockerne, og fordi størsteparten af vores øvrige informanter oftest relaterer til de personer, de kan iagttage som handlende på gadeplan, pusherne. 38 A/B Jæger er den andelsforening, der ejer ca. 500 af gadens lejligheder. Se http://www.ab-jaeger.dk/

118

Handlemuligheder

CSB har ringe vilkår for at gribe forandrende ind i forhold til brandet Jægers-

borggades kriminelle lag. Det er der flere årsager til. Først og fremmest er

Jægersborggade en privat fællesvej. Det betyder, at det er andelsforeningens

og ikke kommunens opgave at administrere gadens fysiske rum. Derfor bliver

kommunens forskellige forvaltninger nødt til at være kreative i deres indgreb,

da de ikke kan bruge AB Jæger som medspiller i kampen mod rockerne (bilag

20, p. 7). Dermed bliver processen omkring indgrebene både lang og træg

(bilag 20, p. 9):

”[A/B Jæger] er jo den modpart vi har, når der skal gives et påbud. (...) men de er jo handlingslammede, og det vil sige, at (...) fristerne vil løbe ud, og så vil kommunen være nødt til at foretage sig nogle handlinger. Og sende regningen til A/B Jæger. Og det er sådan, som jeg opfatter, vi i virkeligheden kan hjælpe; ved at bruge vores magtmetoder. Noget som vi jo meget nødigt vil i forhold til borgerne, men som vi opfatter, vi er nødt til at gøre her (...) vi kan henvende os til dem på brev og sige ’nu skal I gøre det og det, og I har en frist sådan og sådan og får i det ikke gjort, vil vi gøre det for jer’. (bilag 20, p. 8)

Som konsekvens af, at kommunen ikke kan etablere et samarbejde med

gadens interne aktører bliver følgende proces gentaget:

• Kommunen udsender påbud

• Kommunen venter til tidsfristens udløb

• Kommunen griber ind og udfører handlingen for gaden

Denne proces har bl.a. ført til, at det efter flere forsøg lykkedes kommunen at

få fjernet en stor container, der meget belejligt for pusherne var placeret i det

ene af gadens hug39 (bilag 20, p. 4). Ingeborg er bevidst om, at CSB’s indgreb

således sker igennem en udøvende magt, hvormed Brandet Jægersborggade

bliver et sted, der skal kontrolleres snarere end et sted, hvor der kan indgås

forhandlinger. En tilgang som på sin vis også gør sig gældende i pushernes

praksis i gaderummet:

39 ”Hugget” betegner de to indhug, der forbinder Jægersborggade med Kronborggade. Det er bl.a. i huggene, at den illegale stofhandel udspiller sig. Se foto s. 188.

119

”Vi har mange kontrolmuligheder, og der skal vi jo bare ligesom finde ud af, hvad er det for nogle handlemuligheder vi har i denne her gade og hvordan vi kan bruge dem (...) sådan at vi generer de rette mennesker. (...) Vi skal jo gøre det rart for dem der bor og lovligt opholder sig og har erhverv i gaden, og vi skal gøre det ubekvemt for dem, som selvfølgelig også lovligt bor der, men har illegale aktiviteter, ikke.” (bilag 20, p. 4)

Selvom Ingeborg ikke finder det ønskværdigt at kontrollere kommunens bor-

gere, så finder hun det her nødvendigt for, at gadens interne, lovlydige aktører

kan frigøres fra den spændetrøje, som frygten for pusherens har påført dem.

Hun understreger således, at målet med kontrollen er at ”genere de rette men-

nesker”. Denne pointe vender vi tilbage til i afsnit 12.4, hvor vi via Facebook-

interventionens diskurser bliver i stand til at nuancere kommunens rolle i

relation til et konkret indgreb i gaderummet.

11.2 Kulturelle udviklingsinitiativer

CSBs konstruktion af gadens interne aktører som handlingslammede sættes

i relief af de initiativrige aktøreres selvforståelse og de initiativer, som de selv

oplever at tage. For at nuancere hvilken rolle initiativerne spiller for brandet

Jægersborggade, fokuserer vi nu med en reference til Anholts culture as solu-tion på aftenarrangementet Late Night Hunting og kunstprojektet Ord i vejen

(Anholt 2010, p. 100). Projekterne har det tilfælles, at de begge er opstået som

et modtræk til gadens kriminelle miljø, idet de opstod efter en skudepisode,

hvor en civilbetjent og rapperen Niarn blev ramt (bilag 17, p. 7-8). Dermed

analyserer vi projekterne som et eksempel på kultur som co-creator

(jf. afsnit 3.3.2).

11.2.1 Late Night Hunting

Late Night Hunting er et resultat af, at Tina og Maria tager teten blandt de

erhvervsdrivende. Dermed markerer de sig markant i forhold til den del af

Jægersborggades udvikling, der udspringer fra erhvervslivet (jf. afsnit 11.1.1):

120

”Og så blev det meget os, der satte dagsordenen for, hvordan det skulle være. Altså, vi opfandt jo Late Night Hunting. […] Så det var mig, der lavede flyers og på en eller anden måde sad og styrede lidt. Det skabte problemer senere hen, fordi vi jo er mange forskellige butikker, og der var nogle stykker, der syntes, at flyeren var lidt for undergrundsagtig, og at den ikke repræsenterede gaden. Eller repræsenterede alle butikkerne.” (bilag 18, p. 2)

”Og så var ideen jo bare, at vi skulle lave noget, der gjorde os synlige med musik og hygge og sådan. For at få folk til at opdage gaden. (...) Jeg får jo aldrig solgt noget nede i den butik, fordi så går der øl i den, fordi man har sta-blet en fest på benene. Ja, der er vi sådan lidt forskellige i gaden altså. (...) Det er det, vi nogle gange har glemt: at det handler om […] at vi faktisk skulle tjene nogle penge.”” (bilag 18, p. 5-6)

Tina og Maria får ikke lov til at gennemføre Late Night Hunting-arrangementet

uden videre. Der opstår forhandlinger blandt gadens 38 butikker om, hvordan

gadens profil skal tegnes udadtil. Disse forhandlinger opstår ikke i forhold til

selve arrangementet, men som reaktion på en nonhuman aktør. Flyeren afføder

klager, fordi den ikke opleves som repræsentativ for erhvervslivet som helhed.

Erhvervslivets individuelle aktørers opfattelser af brandet Jægersborggade

støder sammen og konkretiseres derved via en reklameflyer.

Der opstår dog også forhandlingssituationer i forhold til de erhvervsdrivendes

grad af deltagelse i forbindelse med gennemførslen af arrangementet:

”Og der var det faktisk rigtig, rigtig svært i starten. Da, Maria og mig, var rundt og banke på butikkernes døre, fordi de skulle jo blive længere i butikken. […] Jeg kunne godt tænke mig, at folk var mere engagerede […] Altså jeg stiller jo bordtennisbord op og køber øl og kaffe og alverdens ting.” (bilag 18, p. 5)

Tina fortæller således, hvordan det især i starten var både svært og frustre-

rende at skulle engagere gadens erhvervsdrivende i arrangementet. Initiativ-

tagerne møder forhindringer både i form af butiksejere, der har et andet billede

af gadens visuelle profil og af graden af engagement i fælles projekter. I prak-

sis får Tina og Maria derved svært ved at samle de erhvervsdrivende om en

fælles sag. Det skaber frustration, idet de arbejder ud fra en vision om, at alle

erhvervsdrivende skal indgå aktivt som medskabere af gadens brand (jf. afsnit

3.3.2 samt Govers & Go 2009, p. 14).

121

Igennem Tinas fortællinger får vi indtryk af, at arrangementerne trods interne

uenigheder både fungerer som trækplaster for besøgende udefra samt som

katalysator for intern socialitet. På den måde udvider arrangementet den

brugskontekst, som brandet Jægersborggade til daglig kan associeres med

blandt både interne og eksterne aktører (Lury 2004, p. 42). Ved at arbejde for

at få potentielle brugere til at opleve gaden som en attraktiv, social og rentabel

handelsgade (jf. Lury, 2004, p. 11-12), er Tina og Maria med til at bakke den

udvikling op, som de seneste års åbninger af adskillige spisesteder og cafeer

er et udtryk for. Late Night Hunting bidrager således til at understrege bran-

det Jægersborggade, som et objekt der står til intern forhandling, men også

udvikles i et samspil med interne og eksterne aktører i en form for co-creation-

proces (Lury 2004, p. 42).

En vigtigt nuance i forhold til Late Night Hunting er de reaktioner, arrangemen-

tet afføder hos gadens beboere. Her tegner sig atter et dobbelttydigt billede:

”... altså der er jo rigtig mange klager i forhold til Late Night Hunting, men det er jo også bare klagerne, man hører om. Men alle dem vi snakker med synes jo, det er vildt fantastisk, at vi gør en masse ting. […] Det er jo også fedt for dem i forhold til salg af lejligheder, hvis gaden kommer op at køre, ikke. Men der er ikke det vildeste samarbejde og opbakning, og det er faktisk også det, vi godt vil ind og arbejde med. At få beboerne med.” (bilag 18, p. 9)

Larmen fra Late Night Huntings hygge og fest fører til klager fra et udsnit af

gadens beboere. Vores skift af fokus implicerer en ny fortælling (jf. Mol 2002,

p. 50). Den nuancerer brandets konstruktion og tilfører en ny problematik der

handler om, hvordan gadens vidt forskellige brugere agerer som medskabere

midt i et spændingsfelt. Nogle af gadens beboere, der ikke deltager, føler sig

generet af arrangementets larm, hvilket medfører klager. Tina erfarer samtidigt,

at de beboere, hun går i dialog med, udtrykker begejstring for aktiviteterne.

Diskrepansen mellem klager og begejstring eksemplificerer, hvordan vi i vores

analytiske arbejde med brandet Jægersborggade ikke kan tale om enten/eller,

men i stedet må overveje både/og, idet brandet og de forskellige grupperin-

ger, der deltager i konstruktionen af det, viser sig at være dobbelttydige. I den

konkrete situtation, hvor sammenstødene mellem erhvervslivets arrangement

og beboernes privatsfære i nogle tilfælde fører til klager, påvirkes Tina til at

reflektere over, hvordan hun i højere grad kan inddrage beboerne på deres

præmisser. Tinas vision bliver, at beboerne skal inddrages mere aktivt i en

122

de arrangementer, der medvirker til at konstituere brandet Jægersborggade.

Denne vision blev afslutningen af vores empiriindsamling til en realitet, idet

Tina og Maria netop har lanceret et nyt og familievenligt lørdagsarrangement i

gaden (jf. afsnit 10).

11.2.2 Ord i Vejen

Ord i Vejen indgik som en del af det overordnede kunstinitiativ Gaden Finder

Vej40, der ligesom Late Night Hunting var en reaktion på de anspændte sociale

forhold i gaden. Derudover var initiativet et forsøg på at skabe midlertidig

byudvikling, der kunne supplere gadens triste renoveringssituation med midler-

tidige kunstinstallationer. Initiativtagerne bag Gaden Finder Vej kuraterede en

række udstillinger og afholdt ferniseringer i forbindelse med Late Night Hunting

(jf. bilag 17, p. 7-9). Derudover stod de for den dokumentaristiske fotoudstilling

Nabolag, der satte ansigt på gadens forskellige beboere (bilag 17, p. 13-14).

Projektet var et forsøg på at give både interne og eksterne aktører et nuanceret

billede af, hvem der bor bag gadens (lidt for åbne) døre, jf. Saskias problemati-

sering af beboersammensætningens kontinuerlige udskiftning (afsnit 11.1.2).

Ord i vejen41 og Ord i vejen II42 er udarbejdet af Frederik Bjerre Andersen, der er

kunstner og sideløbende arbejder som journalist. Projektets første version, Ord

i vejen, blev til igennem observationer i gaderummet, hvor Frederik opsnap-

pede udsnit af gadens hverdagssprog. Udsnittene blev sat op som citater på

de butiksskilte, der hang over gadens tomme butikslokaler. Gadens hverdags-

sprog blev således både æstetiseret og materialiseret, hvorved det kom til at

fungere som en kunstnerisk og stedsspecifik kommentar til det hverdagsliv,

man kan opleve i gaderummet som beboer, erhvervsdrivende, pusher og

besøgende (jf. Samson 2011, p. 124 samt Bourriaud 1997, 27-29).

Frederiks beskriver sin motivation for projektet således:

40 http://gadenfindervej.wordpress.com/ 41 http://bjerreandersen.dk/ordivejen2/ 42 Ord i vejen II er et remiks af Ord i vejen, til dels skabt under en co-creation event på en cafe i gaden samt sætninger indsamlet på Københavns Bymuseum, under ferniseringen for udstillingen At blive Københavner, hvor Nabolag udstilles (bilag 19, p. 4).

123

”Altså for mig er der en masse værdier og ting, der er på spil i den gade. Og det har jeg jo ikke direkte forholdt mig til, men indirekte har jeg jo. I og med, at skiltene på en eller anden måde dækker både over noget, nogle børnefamilier siger, og nogle typer siger. Altså det er sådan et felt, som jeg selv synes er interessant. Socialt og politisk, og sådan noget værdimæssigt. (...) der er noget på spil, altså i forhold til, hvad er det for en gade, Jægersborggade er? Og det er jo hvad det er, men hvad er det, den skal blive? Hvordan vil man gerne have den?” (bilag 19, p. 7)

Frederik har kendt til Jægersborggade, siden han som ung dreng arbejdede

som cykelbud på Nørrebro. Her afleverede han bl.a. whisky og North State

cigaretter til de skæve eksistenser i datidens arbejderkvarter (bilag 19, p. 8).

Han har således iagttaget gadens liv udvikle sig over en årrække. Skiltene er en

kommentar til det nutidige spil omkring politiske og sociale værdier samt om

gadens fremtidige udvikling. Han eksemplificerer Bourriauds ideer om, at sam-

tidskunsten skal fokusere på menneskelige relationer og udvikle ”eksistens-

måder eller handlingsmodeller” inden for den virkelighed, som kunstneren

indgår i (Bourriaud 1997, p. 27-29). Frederik prøver at forholde sig nogenlunde

neutralt. Han er kunstneren, der formidler et udsnit af et gademiljø. Han ”ønsker

hverken det ene eller det andet” (bilag 19, p. 7). Han placerer sig således i en

ambivalent rolle, som kunstneren, der forsøger at forholde sig neutralt, men

som i sit valg af citater og i æstetiseringen og materialiseringen af hverdags-

sproget alligevel kommer med en kommentar til det miljø og det værdispil, han

iagttager.

Frederik får respons på sit projekt, da han en dag er nede og rette på skiltene:

”der var faktisk sådan en mand, der kom forbi, men jeg stod på en stige, og sagde ’øh, hvad laver du?’, ’Nå men det er de der skilte med ord på og sådan’, ’Nå ja, men dem har jeg set, er det dig, der har lavet dem? Nå men fedt’, for forleden var han til en fest, og der havde han, kommet ned på gaden, og så stod der nogen under sådan et skilt, og han synes det var mægtigt morsomt, at de stod der og sådan, under skiltet. Og det var præcis det, der var meningen (Frederik, p. 3-4)

Manden, der kommenterer dem, har fået øje på ”nogen der stod under sådan

et skilt” og set det sjove i koblingen mellem skilt og mennesker i gaderummet.

Frederik pointerer, at mandens reaktion netop var formålet med kunstværket,

hvilket på ny understreger, at vi kan tilgå ham gennem Bourriauds relationelle

124

æstetik, idet Ord i Vejen i praksis netop bliver til en kritisk udarbejdelse af en

slags stedsspecifik ”parallelverden”, hvor aktører i gaderummet og citaterne på

skiltene støder sammen i både morsomme, skæve og samfundskritiske

konstellationer (Bourriaud 1997, p.33).

Gennem Ord i Vejen kommenterer Frederik således indirekte på gademiljøets

liv og konflikter. Men projektet bliver også relevant for vores undersøgelse, idet

det indeholder en digital dimension (se også foto s. 188):

”[Stregkoderne] tilføjer jo en digital dimension. Og det tilføjer en tidsmæssig forlængelse af projektet, fordi de der skilte, de hænger der jo ikke mere. Men man kan jo se deres præcise positioner. (...) Altså det jeg allerhelst ville have haft, det var jo, at man kunne se det i street view, altså, i gadeplanet, og så ligesom have skiltenes positioner der. Men det fungerer ikke. (...) Så derfor bliver det oppefra. Men det giver jo i hvert den der mulighed for, at opleve byrummet virtuelt sammen med skiltene. (bilag 19, p. 5-6)

Den digitale dimension byder på flere muligheder for oplevelse af både værk og

gaderum. I gadens fysiske rum betyder de todimensionelle stregkoder på Ord i

Vejen II, at man kan tage et fotografi af stregkoden med sin mobiltelefon. Streg-

koden linker derpå til Frederiks hjemmeside, hvor man kan få mere informa-

tion om kunstprojektet. Her kan man bl.a. opleve skiltenes placering i gadens

forløb, mens man står i gadens fysiske rum, hvorved oplevelsen af gaden bliver

multipliceret i kraft af den digitale dimension (jf. Govers & Go p. 7). Derudover

forlænger de digitale versioner projektet i tid, da projektets levetid er begræn-

set i gadens fysiske rum, men fastholdes digitalt (jf. bilag 19, p. 6). Endelig

betyder projektets digitale versioner, at folk, der ikke har mulighed for at opleve

det i gadens fysiske rum, alligevel kan få en fornemmelse af skiltenes positio-

ner og indhold i gaderummet. Frederik har således skabt en række værker, der

gør det muligt for brugeren at:

• Forberede sin oplevelse af værk og gaderum via Frederiks

hjemmeside.

• Udvide sin oplevelse af både værk og gaderum i kraft af værkets

indskrevne intentioner og af den digitale dimension.

• Forlænge oplevelsen af både værk og gaderum via det digitale.

125

Frederiks værker bliver således en hybrid mellem æstetisering, materialisering

og digitalisering af hverdagssprog, der i sit mere eller mindre kritiske samspil

med aktørerne i gadebilledet og via den digitale dimension, bidrager til at kon-

struere brandet Jægersborggade som både kunstnerisk, komplekst og distri-

bueret på tværs af rum (Bourriaud 1997, p. 33, Govers & Go, 2009, p. 7).

11.3 Mediediskurser

I dette afsnit undersøger vi, hvordan medierne gennem stereotypiske medie-

diskurser (jf. Anholt 2009, p. 141-142), bidrager til at konstituere brandet

Jægersborggade. Derudover fokuserer vi på de måder, hvorpå brandet

Jægersborggades interne aktører håndterer de stereotypiske fremstillinger

(Anholt 2010, p. 133-135), samt på hvordan diskurserne bliver brugt strategisk

i forskellige udgaver af profilering relateret til brandet Jægersborggade (Anholt

2010, p. 41-42).

11.3.1 Stereotyper

Igennem kortlægningerne af vores empiri blev det tydeligt, at særlig to typer

medieomtale konstituerer brandet Jægersborggade, nemlig omtale af enten

pusherne eller handelslivet. (jf. afsnit 9.1.4 og 9.1.5 samt bilag 30).

Lea fortæller, hvordan hun udelukkende oplever, at mediedækningen relateret

til Jægersborggade handler om ”pushere”, ”skyderier” og ”politirazziaer” (bilag

16, p. 7). Disse historier er med til at forme hendes billede af brandet Jægers-

borggade. Suppleret med egne oplevelser og venners anekdoter bidrager

mediernes stereotypiske fremstilling af gaden som en pusher- skyde- og

rockergade til den utryghed, som Lea oplever (bilag 16, p. 2, jf. afsnit 11.1.3):

”... jeg er meget tvedelt, altså. Fordi, jeg har et meget, meget positivt billede af Jægersborggade, men samtidig har jeg også det andet, og det er ligesom jeg ikke kan forene det inde i mit hoved. Det er ligesom det er to verdener, der lever side om side i samme gade, mere end at det er et miks. Sådan har jeg det, og jeg dyrker den ene side og kan virkelig godt lide den, men jeg synes den anden, den rå side, er ubehagelig.” (bilag 16, p. 7-8)

126

Leas negative billede af gaden udtrykkes side om side med et positivt, der er

forankret i de gode indtryk hun har af brandet Jægersborggade: Trendy, med

sans for kvalitet, et stort sammenhold og et kunstnerisk islæt (bilag 16, p. 9).

Det positive og det negative betyder, at Lea i krydsfeltet mellem egne oplevel-

ser og mediediskurser opfatter gaden som værende splittet i to verdener, som

hun samtidigt ikke kan adskille. Det betyder, at hun ofte fravælger gaden til for-

del for Vesterbro, hvor hun ikke på samme måde skal forholde sig til pushernes

rå kultur, der kræver hendes opmærksomhed, når hun bevæger sig gennem

gaderummet eller lader sig påvirke af mediernes diskurser.

Per påvirkes ligeledes af den koncentrerede fremstilling af gaderummet som

pushernes, fordi han mener, at den nærer frygten blandt gadens brugere og

beboere:

”... jeg synes godt nok også, at medierne en gang imellem får trykket for meget på gaspedalen, og det tror jeg faktisk er med at danne endnu mere frygt. Også for beboerne der bor der, fordi de får jo deres informationer fra medierne, og det betyder altså, at de pludselig kan sige ’gud hvor er det dog dødsensfarligt at bo i denne her gade’. Når de så oven i købet i dagligdagen møder en lille bitte smule pres og lidt trusler, så bliver de jo bekræftet i, at det her er ganske forfærdeligt.” (bilag 20, p. 6-7)

Pers opfattelse minder om Leas, men kontrasteres af beboerne i vores for-

undersøgelse. De fortæller, hvordan de bliver irriterede over den negative

mediediskurs, fordi den ”forstærke[r] et negativt image af Jægersborggade i de

forskellige medier.” (bilag 12, p. 12).

Erhvervslivet står for det andet centrale lag inden for mediediskurserne.

Således forklarer Frederik, hvordan han opfatter fordelingen af medieomtalen

primo 2011:

” Hvis jeg skulle tage et eksempel som politiken.dk, og hvad du kan finde om Jægersborggade der, så tror jeg faktisk, at det er meget ligevægtigt. Jeg tror nærmest gaden er mere trendy, end den er kriminel.” (bilag 19, p. 11)

Frederik indikerer, at der er en naturlig forskel på de diskurser, der bliver skabt

og cirkulerer i forskellige medier. På Ekstrabladet, hvor Frederik arbejder, om-

tales Jægersborggade oftest igennem ”112-polititelegrammer om hash og alt

127

muligt” (bilag 19, p. 1-2). Hvor Ekstrabladet er med til at konstituere den medie-

diskurs, der handler om brandet Jægersborggade som skyde-, rocker- eller

pushergade, beskæftiger Politiken sig i højere grad med kulturstof relateret til

byens liv. Frederiks forståelse nuancerer således Leas endimensionelle billede

af mediediskurserne til et todimensionelt og ligevægtigt billede, der i højere

grad spiller sammen med det dobbelttydige billede, som Lea også tegner på

baggrund af sine oplevelser af brandet Jægersborggade.

Per tilføjer en tredje nuance, idet han i sin tilgang til medieomtalen, skelner mel-

lem sin egen virkelighed og de to ovenfor nævnte mediediskurser:

”der er himmelvid forskel på det billede som man har set tegnet i medierne, som er meget rosenrødt, og så den virkelighed, der rent faktisk foregår (...) der [er] nogle sider af medierne, som ligesom er blevet taget lidt ved næsen, og giver det der meget fine billede af en mangfoldighed (...), en udvikling og nogle initiativer som jo rent faktisk også har nogle fine personer i front, som tegner en kreativ [klasse] og hvor man kan sige, ’hold da kæft, der må vi ned, det lyder rigtig, rigtig spændende’, og så er der selvfølgelig (...) den mere bombastiske mediedækning som har en tendens til at overskuespille tingene. Så det er sgu to tunge vægtskåle, der trækker hver sin vej. Lige så snart der er skyderi, lige så snart der er optræk til noget ballade, så eksploderer medierne i hysteri, ikke.” (bilag 20, p. 6-7)

Per betegner de positive og negative mediediskurser som ”to tunge vægtskåle,

der trækker hver sin vej”. Han oplever det positive billede som overdrevent. Set

gennem hans optik bliver medierne taget ved næsen, hvis de blot beskriver

gadens udvikling, initiativer, kreative klasse og positive mangfoldighed. Disse

positive aspekter støder sammen med Pers billede af den virkelighed, der her-

sker og dermed konstituerer brandet Jægersborggade. Per understreger dog

samtidig, at han heller ikke kan relatere til den bombastiske mediediskurs, der

overspiller og stereotypificerer gadens virkelighed i samme grad, som det er

tilfældet med det positive billede.

11.3.2 Strategisk brug af mediediskurser

Det interessante ved de to stereotypiske mediediskurser består i, at den ene

bliver brugt til at forstærke den anden, i et strategisk forsøg fra gadens interne

aktører. I afsnit 3.3.2 fremhævede vi Anholts iagttagelse af, hvordan man kan

tale om et cirkulært forhold mellem et sted og den medieomtale, der bidrager

128

til et steds image (Anholt 2010, p. 141-142). Her vil vi sætte iagttagelsen i spil,

idet vores empiri tematiserer, hvordan interne aktører arbejder aktivt med de

dominerende mediediskurser (jf. Anholt p. 135).

Den strategiske brug af stereotypificeringen af brandet Jægersborggade som

et udtryk for pushernes gade, optræder primært i et forsøg på at generere øget

omtale af gadens arrangementer eller initiativer. Tina beskriver således, hvor-

dan navnet til gadens aftenarrangement, Late Night Hunting, opstår som en

sarkastisk kommentar til de skyderier, der opstår i forlængelse af det kriminelle

miljø (bilag 18, p. 4-5). De bruger navnet til at spille på associationer til skyderi-

erne, hvorved det kriminelle miljø kommenteres med en ironisk distance.

Saskia forklarer, hvordan de i profileringen af Gaden Finder Vej både har

oplevet og er gået ind på præmisserne for den negative mediediskurs for at få

omtale:

”... hver gang vi har haft noget i pressen, så har det heddet: ’Fotoudstilling i rockergaden’ eller et eller andet. Det skal have den der label på, før folk de relaterer til det. Og så skruer man selvfølgelig lidt op for den.” (bilag 17, p. 5-6)

”... vi startede jo det her projekt (...) for at gøre noget andet end det her rocker-miljø, men det er jo igen og igen rockermiljøet, som vi også på en eller anden underlig måde lukrerer på ikke (...) Det har rigtig meget været, ’hvor er det fedt med den her gade, at der skal ske noget andet.’” (bilag 17, p. 13-14)

Saskia fremhæver ”rockergaden” som en medieskabt stereotyp, som potentiel-

le brugere kan forholde sig til, idet de kender den fra mediernes vanlige omtaler

af gaden. Saskias går ind på mediernes diskurs i kommunikationen af kunst-

intiativet, hvilket giver to fordele:

• Projekterne får medieomtale.

• Læseren af omtalen kan relatere til omtalen, fordi vedkommende

kender diskursen fra vanlige omtaler af gaden.

Saskia er således klar over, at det er legen med den pusherrelaterede medie-

diskurs i kombination med stedets specificitet, der gør, at et kunstinitiativ som

Gaden Finder Vej har fået den omtale, som det har (bilag 17, p. 13).

129

I relation hertil kan vi iagttage et nyt spændingsfelt imellem udviklingen af

kunstinitiativet som reaktion på gadens kriminelle miljø og de negative medie-

diskurser. Samtidig profileres kunstprojekterne og Late Night Hunting gennem

termer, der er relateret til den negative mediediskurs. Det får Saskia til at kon-

statere: ”Vi lukrerer på rockermiljøet”. Saskias diskursive profileringspraksis er

et eksempel på Anholts anbefalinger af, hvordan man håndterer negativ medie-

omtale, idet Saskia netop supplerer de negative fortællinger med positive, der

vel at mærke inkluderer diskursive elementer fra de negative (Anholt 2010, p.

135). Situationen bliver kompliceret, fordi pusherne og de negative mediedis-

kurser både optræder som modstandere og hjælpere i forhold til de initiativer

og projekter, der er på spil i gaden.

Igennem vores empiriske materiale kan vi nuancere den strategiske brug af

mediediskurser yderligere. Navnet Late Night Hunting relaterer sig nemlig ikke

entydigt til den negative mediediskurs, men refererer også til et jagttema, der

opstår via gadens eget navn (bilag 18, p. 14-15). Sammentræffet mellem navnet

Jægersborggade, jagttemaet og det faktum, at man kan finde skudhuller i

gaderummet, bliver beskrevet som sjovt og pudsigt (bilag 17, p. 21). I relation til

den negative mediediskurs får medierne og gadens interne aktører en mulig-

hed for at spille på tvetydigheden: Henvises der til pushergaden eller jægerga-

den? Saskia understreger tvetydigheden som en ”snedig måde”, hvorpå ”man

får talt om den her ting, uden at tale om den” (bilag 17, p. 21). Igennem diskur-

sive dobbeltheder får gadens interne aktører mulighed for indirekte at kom-

mentere på pushernes tilstedeværelse.

11.4 Opsamling: Gademiljøets spændingsfelter

I analysedel II har vi fokuseret på de markante spændingsfelter, vi identifice-

rede gennem vores analytiske bearbejdninger (jf. afsnit 9). Spændingsfelterne

blev nuanceret gennem følgende destillater:

Det stærke vi fremstår som en fællesskabsskabende konstruktion af erhvervs-

drivende. Konstruktionens karakter afhænger af, hvilken situation vi iagttager.

Lea oplever de erhvervsdrivende som en stærk og sammentømret klike, der er

svær at få adgang til. Tina ser derimod vi’et som individuelle initiativtagere, der

deltager i konstruktionen af brandet Jægersborggade gennem interne forhand-

linger.

130

Beboerlivet opleves som et tæt og socialt lokalmiljø, hvor privatlivet flyder ud

i gadens fysiske rum. Samtidigt bliver beboerlivet utrygt og begrænset, idet de

ulåste gadedøre medfører en overskridning af grænser mellem det offentligt til-

gængelige rum og privatsfæren. Dertil bevirker uigennemsigtigheder i beboer-

sammensætningen og bevidstheden om det kriminelle miljø, at beboerne afstår

fra at ytre sig i offentligheden.

Kontrol og forhandling i gaderummet medfører konfrontation eller koordina-

tion i mødet mellem pusherne og de øvrige interne og eksterne aktører i gade-

rummet. Aktørernes adfærd kontrolleres ud fra de selvbestaltede og uskrevne

regler, som pusherne konstruerer i kraft af deres tilstedeværelse og praksisser.

Københavns Kommune konstruerer brandet Jægersborggade som et objekt,

der er inficeret af et kriminelt miljø. Miljøet opleves som en spændetrøje for

positiv byudvikling. Kommunens handlemuligheder er begrænset af gadens

status som privat fællesvej. Derfor forsøger de kontinuerligt at stække det kri-

minelle miljø for at bane vejen for et tryggere København.

De kulturelle udviklingsinitiativer opstår bl.a. som modpol til den kriminelle

kultur, som de, i lighed med mediediskurserne, samtidig lukrerer på for at få

omtale. Hvor Late Night Hunting-arrangementerne bliver til gennem flere lag

af interne og eksterne forhandlingssituationer, føjer Ord i Vejen en kunstnerisk

dimension til oplevelsen af gaderummets spændingsfelter.

Analysen af gademiljøets spændingsfelter illustrerer den dobbeltydighed, som

vi kan iagttage både i og på tværs af brandet Jægersborggades lag.

Spændingsfelterne medfører, at informanterne i større eller mindre grad oplever

en diskrepans mellem både oplevelser i og repræsentationer af gademiljøet.

Diskrepansen skaber en kløft mellem den identitet, som brandet Jægersborg-

gade repræsenterer, og det image, som informanterne konstruerer på bag-

grund af deres individuelle oplevelser af gademiljøets multiple rum. Denne kløft

muliggør brandet Jægersborggades multiple karakter. Brandets forskellige lag

både sameksisterer og kolliderer alt efter hvilke situationer og hvilke aktører, vi

beskæftiger os med. Aktørernes forhandlinger eller sammenstød tydeliggøres

gennem de materielle objekter, som de interagerer med og i forhold til i deres

praksisser, fx flyeren, bilen, kameraet og citaterne på butiksskiltene.

131

12. DEL III: MANGFOLDIGGØRELSE AF DESTILLATER

I vores sidste analysedel samler vi op på Facebookinterventionens indholds-

produktion. Vi baserer analysedel III på de divergerende positioner i diskurser,

der er på spil i de to interventionsgrupper. Formålet med del III er at nuancere

vores centrale analytiske destillater ved at lægge dem ud til et bredere udsnit

af brugere.

12.1 Det stærke vi - inkluderende og ekskluderende?

I Facebookinterventionen bliver konstruktionerne af det stærke vi, som vi

behandlede i afsnit 11.1.1, mangfoldiggjort ud fra deltagernes individuelle kon-

struktioner af brandet Jægersborggades image.

I den eksterne gruppe udvides det stærke vi til at dække over forskellige grup-

peringer: ”butiksejere”, ”beboere”, ”brugere af gaden” og ”alle os der ikke lader

frygten styre” (bilag 25, p. 2). Vi’et betegner således, i modsætning til afsnit

11.1.1, både erhvervsdrivende, (de lovlydige) beboere og brugere af gaderum-

met. Forståelsen går igen i den interne gruppe, hvor en erhvervsdrivende for-

klarer, at de i erhvervslivet, trods individuelle forskelle, ”flagrer samme flag for

at udvikle gaden, skabe mere positiv trafik og bedre og bedre stemning” (bilag

26, p. 6). Det stærke vi repræsenterer dermed brandet Jægersborggade som

en samlet enhed, der under det samme inkluderende flag arbejder for at forøge

brugen af gaderummet og butikkerne (jf. Lury 200 4, p. 10).

Enhedsforståelsen stemmer på sin vis overens med Leas syn på vi’et som en

stærk gruppering (jf. afsnit 11.1.1). Samtidig står forståelsen dog også i kon-

trast til Leas oplevelse af vi’et som indadvendt og ekskluderende. Kontrasten

forøges af en af de eksterne deltageres konstruktion af de erhvervsdrivende

som afslappede og inviterende, hvilket hun understreger med en henvisning til

butikslokalernes placering. De er: “i øjenhøjde (både fysisk, men også mentalt

(...). Der er plads til alle” (bilag 25, p. 8). Rummeligheden i det mentale gaderum

understreges af to af de øvrige eksterne deltagere, der i lighed med Saskia,

jf. afsnit 11.1.2, konstruerer brandet Jægersborggade som et lokalmiljø, der er

præget af ”den gode stemning – gaden er slow på den måde, at det virker som

om folk har tid til hinanden, og endnu bedre, at de interesserer sig for hinan-

den.” (bilag 25, p. 8)

132

Den gensidige interesse i lokalmiljøet, nærheden og det langsomme tempo

fører til, at butiksejerne ”falder i snak med hinanden, beboere og besøgende.”

(bilag 25, p. 8). Vi’et fremstilles som inkluderende og harmonisk, hvilket føjer

et næsten idyllisk lag til brandet Jægersborggade. Laget understreges i den

interne gruppe, da en butiksindehaver fremhæver, hvordan hun motiveres af

”kærligheden til miljøet i og omkring Jægersborggade.” (bilag 26, p. 3).

I den interne gruppe gør en butiksejer dog op med inklusionen af beboere,

brugere og det stærke fællesskab. Han ser det stærke vi, som noget der opstår

fra individet:

(bilag 26, p. 4)

Eksklusionen af fællesskabet understreger vi’ets forskellige individualister og

deres betydning for brandet Jægersborggades udtryk (jf. Lury 2004, p. 10):

Hvis hver butik fokuserer på at dyrke sin egen individuelle stil, bidrager de,

ifølge informanten, netop til at skabe brandet Jægersborggade som noget

unikt. Derigennem opstår et ”samlet indtryk”, der i kraft af måden indtrykket

skabes, kan differentiere brandet fra eksempelvis andre gadebrands.

Eksklusionsbegrebet aktualiseres på ny, når vi retter blikket mod den eksterne

gruppe. Her erstattes det stærke og inkluderende vi af en deltagers karak-

teristik af brandet Jægersborggade som ”hipstersmart” (bilag 25, p. 1). For

deltageren konnoterer det hipstersmarte eksklusion fra vi’et i negativ forstand,

idet det både er ”selvforherligende”, ”indspist”, ”overfladisk” og ”hvidt (etno-

centrisk)” (bilag 25, p. 1; p. 3). Adjektiverne medvirker til at konstruere det

stærke vi som en indadvendt gruppering (jf. Lea, afsnit 11.1.1). I modsætning til

Lea ønsker den eksterne deltager dog ikke at blive en del af vi’ets overfladiske

hipsterkultur.

Dermed konstrueres det stærke vi som dobbelttydigt; inkluderende og eks-

kluderende. Dobbelttydigheden udmønter sig forskelligt fra situation til situa-

tion og fra individ til individ. Den medvirker til at synliggøre, hvordan brandet

133

Jægersborggade i kraft af sin kompleksitet, både kan konstrueres som et

objekt, der rummer stærke fælleskaber på tværs af grupperinger, et harmonisk

lokalmiljø, unikke og individualistiske erhvervsdrivende samt indspiste hipstere.

Eksemplerne synliggør, hvordan brandet Jægersborggade på en gang bliver

skabt i kraft af forskellige og divergerende videnspraksisser, og samtidig kan

undersøges som et objekt, der konstituerer disse videnspraksisser. Denne

proces kommer til udtryk gennem interventionen, idet vi’ets flertydighed bliver

visualiseret gennem de forskellige deltageres bidrag og interne forhandlinger

(jf. Lury 2004, p. 149-150).

12.2 Den trendy gade - forhandlinger af ordet og dets betydning

De interne forhandlinger i intervention bliver yderliggere tydeliggjort, da både

interne og eksterne aktører bliver bedt om at forholde sig til, hvorvidt brandet

Jægersborggade kan betegnes som ”trendy” (bilag 26, s. 5). Det affødte en

række diskursive forhandlinger af ordet og dets semantiske betydninger ud fra

deltagernes individuelle forståelse af brandet Jægerborggades image

(jf. Olins 2004, p. 23-25 samt Govers & Go, 2009, p. 18):

(bilag 26, p. 6)

Anja konstaterer, at betegnelsen trendy ikke kan undgås, da det lige nu er

en trend at være specialiseret og individuel. Hun refererer dermed til et lag i

brandet Jægersborgggade, der stemmer overens med Klaus’ konstruktion af

erhvervslivets individualister (forrige citat, bilag 26, p. 4).

134

Anja samler op på, hvordan hun i en tidligere ytring har refereret til det trendy

som noget mondænt: ”netop ejendomsmæglere, AOK mv. (…) betegner gaden

som trendy, fordi der er navne, de kender: (tidligere) Noma-folk og Meyer”

(bilag 26, p. 6). Associationen til det mondæne opstår, fordi Anja oplever, at

eksterne aktører konstruerer brandet Jægersborggade ud fra en udvikling

inden for erhvervslivet, der inkluderer kendte personligheder og ikke blot små

iværksættere. Dette fører til et sammenstød med et af de kendte navne, der i

forlængelse heraf, helt gør op med betegnelsen trendy, og kalder udviklingen,

der sker i gadens erhvervsliv, for ”dynamisk” og ”progressiv”. Forklaringen er

ifølge ham, at de erhvervsrelaterede aktører skaber deres forretning i ”ram-

mer der lige præcis ikke er mondæne” (bilag 26, p. 6). Disse rammer vender vi

tilbage til i afsnit 12.3.

Den mondæne konstruktion dukker også op i den eksterne gruppe, hvor gade-

rummets brugere karakteriseres som: ”jyderne, barnevognene, de café-latte-

drikkende-con-soya-milk horder af mødregrupper”. Deltageren bag ytringen

ser disse brugere som indikator for, at Jægersborggade lige så stille undergår

den samme mondæne og småborgerlige ”østerbroficering”, som fx Vesterbro

(bilag 25, p. 7). I sin iagttagelse af, hvordan de trendy elementer gør gaden

mondæn, påpeger deltageren, at brandet Jægersborggade i stedet for at

differentiere sig fra Københavns øvrige bymiljøer udvikler sig i en retning, der

gør, at denne udgave af brandet på et tidspunkt kan inkluderes i storbyens

konforme pænhed (Lury, 2004, p. 10).

Opfattelsen af brandet Jægersborggades image nuanceres yderligere, idet en

anden ekstern deltager konstruerer et nyt lag, det emmer af sanselig ”uden-

landsstemning” (bilag 25, p. 8). Udenlandsstemningen underbygges af den

positive kropslighed og tæthed, som også Saskia påpegede (jf. afsnit 1.1.2).

Sanseligheden begrundes i ”duften af karameller og andet godt”, ”passio-

nerede mennesker”, ”små butikker tæt op ad hinanden” og de relativt smalle

fortove; ”når vi, der slentrer ned ad gaden passerer andre, er vi kropsligt meget

tætte, fordi der ikke er meget plads.” Oplevelsen af den kropslige og fysiske

tæthed fører til, at de interne aktører opfattes som ”passionerede mennesker”.

Brandet Jægersborggade konstrueres som et autentisk objekt, der placeres

langt væk fra mondæne “sure Dorte”, som man kan møde ”i Føtex” (bilag 25,

p. 8). Konstruktionen går igen i en intern deltagers pointering af, hvordan han

netop ser passionen hos den individuelle ”håndværker” som en faktor, der dif-

ferentierer brandet Jægersborggade fra andre gadebrands (bilag 26, p. 6).

135

Vi afrunder dette afsnit med at inddrage selvsamme interne aktørs sammenlig-

ning af to gademiljøer, Jægersborggade og Kødbyen, der begge bliver omtalt

som værende trendy43:

(bilag 26, p.1)

Deltageren hæfter sig ved, at de to bymiljøers tilblivelse sker på baggrund af to

forskellige konstruktionsformer: Brandet Jægersborggade gror nedefra i kraft

af gadens progressive interne aktører og brugere, mens Kødbyen udvikles

gennem kommunal topstyring. Deltagerens karakteristik af Kødbyen forekom-

mer simplificerende, når vi tilgår hans ytring gennem vores forståelse af bran-

det som noget, der skabes i en co-creation-proces, der involverer både bruge-

re, medier og kulturelle initiativer. Det centrale i ytringen er dog, at deltageren i

sin konstruktion af brandet Jægersborggades udvikling, favoriserer

bottom-up-tilgangen og dermed distancerer sig fra den top-down-udvikling,

som han iagttager i et af Københavns øvrige gademiljøer. Deltagerens skarpe

skel mellem de to bymiljøer nuanceres i den eksterne gruppe: ”I Jægersborg-

gade er der mere diversitet, det er mere komprimeret - Kødbyen mangler

absolut den samme sjæl.” (bilag 25, p. 5). I ytringen konstrueres brandet

Jægersborggade som sjælfuld, komprimeret og mangfoldig, samtidig med at

Kødbyens ensrettede og fragmenterede rumlige karakter devalueres.

En anden deltager afrunder de forskellige tilgange til brandet Jægersborg-

gade som trendy, idet han kombinerer de eksterne deltageres fremhævninger

af autenticitet med en udvikling mod det mondæne. Brandet Jægersborggade

bliver ifølge deltageren til i et spændingsfelt, der kendetegnes ved: ”en slags

’søgen på autencitet’ (mens man drikker sin latte).” (bilag 25, p. 5). Måske

indfanger deltageren hermed et af de spændingsfelter, der medvirker til at

konstituere den centrale dobbelthed, som flere af vores informanter oplever i

relation til brandet Jægersborggade?

43 Sammenligningen opstod på vores initiativ, som resultat af en diskussion i den eksterne gruppe.

136

12.3 Pushernes dobbeltheder

Deltagerens søgen på autenticitet bliver aktualiseret, når vi retter fokus mod

pushernes betydning for konstruktionen af brandet Jægersborggade. Dette

nuancerer den oplevelse af splittethed, som både Lea, Saskia og Ingeborg

oplever i relation til brandet (jf. afsnit 11.1.2, 11.1.3 og 11.1.4). Gennem inter-

ventionsdeltagernes forskellige diskursive positioneringer bliver det muligt for

os at danne os et indtryk af, hvordan brandet Jægersborggade konstitueres

af pusherne, samt hvordan det konstituerer pushernes tilstedeværelse i gade-

rummet44.

I den eksterne gruppe karakteriserer en deltager forholdene mellem pushere

og beboere som ”uproduktive” og ”spændte”. Hun konkluderer: ”der er ingen

tvivl om, at beboerne ønsker pusherne ud” (bilag 25, p. 9). En anden pointerer,

hvordan hun oplever, at de to grupperinger indgår i en afbalanceret sameksi-

stens: ”Uden at vide noget konkret om forholdene, er det min oplevelse, at ’så

længe vi ikke brokker os over de andre grupper, lader de også os være i fred’.”

(bilag 25, p. 9). Ligesom det var tilfældet i Pers tilgang til pushernes betydning

for beboerne, jf. afsnit 11.1.4, konstrueres brandet Jægersborggade her med

fokus på relationen mellem de to grupperinger. I relation til Pers og Leas frem-

hævninger af beboere og brugeres utryghed, fremhæver yderligere to delta-

gere, hvordan deres konstruktion af brandet Jægersborggades image påvirkes

af pushernes tilstedeværelse: ”Jeg er sgu lidt utryg ved pusherne og den magt

rockerne har i gaden” (bilag 25, p. 5) og ”Personligt har jeg selv oplevet to sku-

depisoder, hvor der skydes ind fra Nørrebro Parken ved Kronborggade. Det er

dybt ubehageligt og vildt farligt i et tætbebygget område. (…) Det er sgu noget

lort” (bilag 25, p. 6).

Pushernes tilstedeværelse bliver relevant i relation til det ”autentiske”. Her

fremhæver en deltager fx, hvordan han i relation til erhvervslivets udvikling ser

pushernes tilstedeværelse som et aktiv, idet den bidrager til, at gaden får øget

opmærksomhed: ”det gør da, at langt flere mennesker kender gaden” (bilag 25,

p. 6). En pointe, der på sin vis kan relateres til vores analyse af mediediskurser-

nes rolle som co-creators på godt og ondt (se afsnit 11.3). Iagttagelsen supple-

res af Jannik:

44 Det skal bemærkes, at deltagerne i den interne gruppe, trods gruppens lukkede karakter (jf. afsnit 8.4), stort set afholdt sig fra at deltage i konstruktionen af holdninger til pushernes betydning for gaden.

137

(bilag 25, p.7)

Begge konstruktioner af pushernes betydning for brandet Jægersborggade er

dobbelttydige. Omtale og spredning af kendskab opfattes som noget positivt,

også selvom det involverer et kriminelt miljø. Samtidig pointerer Jannik, at det

ikke er pushernes tilstedeværelse, men i stedet den kriminalitet, som tilstede-

værelsen fører med sig, der får en negativ betydning for brandet Jægersborg-

gades image.

Saskias konstatering af, at gaden stritter i hende som konsekvens af pusher-

nes tilstedeværelse (jf. afsnit 11.1.2) nuanceres yderligere, da den eksterne

deltager Christian reflekterer over, hvorvidt pusherne er nødvendige for brandet

Jægersborggades dynamik og autenticitet:

(bilag 25,, p. 5)

På den ene side konstruerer Christian pushernes tilstedeværelse som et nød-

vendigt aspekt af brandet Jægersborggades autenticitet. På den anden side

devaluerer han sin konstruktion med henvisning til dens perversitet. Forholdet

til pushernes tilstedeværelse bliver næsten skizofrent. Christian suppleres af en

anden deltager, der betegner konstruktionen som ”fantastisk” (bilag 25, p. 7),

fordi den set gennem hans optik danner modpol til den føromtalte østerbrofi-

cering. Dette bliver forsigtigt underbygget af en tredje deltager, der fremhæver,

hvordan hun oplever pusherens tilstedeværelse som en faktor, der: ”er med til

at adskille gaden fra at være en nydelig østerbro-gade”.

138

Det kriminelle lag i brandet Jægersborggade fungerer således ekskluderende

i forhold til pænheden. Samme deltager tilføjer, hvordan det kriminelle aspekt

bidrager til, at hun ser brandet Jægersborggade som repræsentant for et

storbymiljø, som hun ”gerne vil identificeres med. Måske i frygten for at blive

for konform.” (bilag 25, p. 6) De tre deltagere i den eksterne gruppe relaterer

brandet Jægersborggades dobbelthed til noget autentisk, idet pushernes til-

stedeværelse konstituerer de rammer, der betyder, at brandet Jægersborggade

opleves som mere trendy og autentisk end mondænt og konformt (jf. afsnit

12.2).

12.4 Københavns Kommunes indgreb

I dagene op til interventionen valgte Københavns Kommune at udføre et ind-

greb i Jægersborggades fysiske gaderum. Indgrebet førte til en række markan-

te reaktioner i den interne gruppe. Disse reaktioner medvirker til at nuancere

kommunens indflydelse på brandet Jægersborggade (jf. afsnit 11.1.4).

Vi starter med at fremhæve en af de få interne ytringer, der går på, hvordan

”det kriminelle miljø er politiets og kommunens arbejdsfelt og ikke de erhvervs-

drivendes og andelsforeningens.” (bilag 26, p. 2). Herved distancerer den

interne deltager sig fra at skulle forholde sig aktivt til pusherne; de eksklude-

res fra hans konstruktion af brandet Jægersborggade (jf. Lury 2004, p. 10).

Den skitserede ansvarsfordeling kan relateres til de handlemuligheder, som

Ingeborg opridsede: I sit arbejde for at udrydde de kriminelle elementer, som

brandet Jægersborggade ofte associeres med, må kommunen gribe ind med

det formål at ”genere de rette mennesker” (jf. afsnit 11.1.4).

I kraft af indgrebet forsøger kommunen at tage hånd om det kriminelle miljø

ved at diktere nye regler for, hvordan gadens rum må bruges af beboere og

erhvervsdrivende. Herved griber de ind i gaderummets fysiske omstændig-

heder ud fra deres egen strategi for udvikling af brandet Jægersborggade (jf.

afsnit 3.3.2 samt Govers & Go 2009, p. 266):

139

(bilag 26, p.6)

Gadens interne aktører føler sig udmanøvreret (bilag 26, p. 4), idet kommu-

nens konstruktion af gadens rum som et ryddeligt og let tilgængeligt fysisk felt

har implikationer for den konstruktion af brandet Jægersborggade, som de

erhvervsdrivende mere eller mindre samstemmigt arbejder for. Maria pointerer

fx, at det er vigtigt for butikkerne at kunne signalere, hvornår de har åbent via

fysiske objekter som møbler eller skilte. Hun oplever således at blive brugt som

brik i kommunens spil, der går ud på at fjerne pusherne.

Indgrebet fjerner nok mulige gemmesteder for pusherne, men rydningen af

gadens fysiske rum får sociale implikationer, fordi den betyder, at en del af

gadens fysiske invitationer til ophold forsvinder. Det reagerer en af beboerne

på, idet han (jf. afsnit 11.1.2) netop oplever mulighederne for brug af gaderrum

som vigtige komponenter i brandet Jægersborggades hyggelige og hjemlige

image:

(bilag 26, p.4)

Den interne modstand mod kommunens indgreb nuanceres atter, da pusherne

på dagen for rydningen vælger at opstille sofaer i hver ende af gaden. Det

opfatter en af butiksejerne som en rendyrket provokation: ”Det er virkelig en

finger til os.” (bilag 26, p.6). En anden informant pointerer dog samtidigt, at ”det

var mere pushernes gade da der var en helvedes masse møblement man ikke

kunne røre ved i gaden.” (bilag 26, p.6). Intentionen om at rydde gaden for at

genere pusherne går til dels ud over erhvervslivet og beboerne, hvilket mani-

140

festeres af, at pusherne blot placerer nye møbler i gaderummet. Herved bliver

kommunens indgreb til en handling, der på paradoksal vis konstruerer brandet

Jægersborggade på pushernes præmisser, idet kommunen ikke blot generer

pusherne (jf. afsnit 11.1.4), men samtidigt rammer de erhvervsdrivende, beboer-

ne og de besøgende. Kommunens indgreb rykker således ved den skrøbelige

sameksistens, hvis rammer brandet Jægersborggades interne aktører agerer

indenfor.

12.5 Opsamling: Mangfolddiggørelse af destillater

I analysedel III har vi på baggrund af vores Facebookinterventioner nuance-

ret følgende elementer, som vi i analysedel I og II fandt centrale for brandet

Jægersborggade:

• Det stærke vi

Udgøres primært af de erhvervsdrivende, men kan også inkludere

beboere, brugere og aktører, der ikke lader sig kue af pushernes

tilstedeværelse. Det stærke vi konstitueres gennem varierende grader

af inklusion og eksklusion, alt efter hvilken situation vi iagttager.

• Den trendy gade

Kan diskuteres. Ordet trendy konnoterer både mondæn konformitet,

udenlandsstemning og tæt lokalmiljø. I relation til gadens udvikling

gøres op med ordet ”trendy”. I stedet foreslås det, at brandet

Jægersborggade i erhvervsmæssig sammenhæng bliver til i kraft af

dynamik og progressivitet, samt af dedikerede, individualistiske

håndværkere og specialister.

• Pushernes tilstedeværelse

Modvægten til den trendy gades mondæne associationer kan findes

i pusherens tilstedeværelse. En tilstedeværelse, der dog i andre

situationer, og i relation til bandekonflikten, giver grund til utryghed.

Pushernes tilstedeværelse bliver tilgået gennem en næsten skizofren

blanding af frygt og positiv accept. Den både styrker, idet den danner

grundlag for en fælles modpol, der bl.a. kommer til udtryk i kulturelle

initiativer (jf. afsnit 11.2) og stækker de øvrige aktørers fysiske

udfoldelsesmuligheder (jf. afsnit 11.1.3)

141

• Kommunens rolle

Kommunen griber ind i Jægersborggades fysiske rum på baggrund

af deres egen motivation, og uden blik for at erhvervslivet føler sig

ramt. Derved rykkes ved den skrøbelige sociale sameksistens.

Analysedel III mangfoldiggør således vores analytiske iagttagelser fra de øvrige

analysedele. Hermed konstitueres konstruktionen af brandet Jægersborg-

gade som et multipelt objekt, der udgøres af situerede og divergerende lag.

Det bidrager til, at brandet multiplicerer både interne og aktørers oplevelser af

Jægersborggades forskellige rum og relationer.

Vores samlede analyseafsnit afrundes med et citat af Malte, der i Facebook-

interventionen tydeliggør, hvordan brandet Jægersborggade kan behandles

som et analytisk objekt, der bliver til i kraft af spændingsfelteter. Brandet

Jægersborggade er særegent ved, at det netop konstruerer og konstrueres af

multiple lag, der ikke kan adskilles:

(bilag 25, p.6)

142

13. OPSUMMERING AF ANALYSE: BRANDET JÆGERSBORGGADE

I relation til vores problemformulering har vi gennem de tre analysedele

beskæftiget os med, hvordan centrale interne og eksterne aktører medvirker til

at skabe brandet Jægersborggade. Vi afrunder med en kort opsamling af vores

centrale fund:

• I: Gennem vores analyse af den digitale profil har vi tydeliggjort,

hvordan de digitale repræsentationer fremstår tvetydige i forhold til

formålet bag dem og brugernes oplevelser af, hvilket publikum de

henvender sig til. Den analytiske gennemgang illustrerer ligeledes en

diskrepans mellem repræsentationerne og individets oplevelse af

gademiljøets fysiske virkelighed.

• II: I vores analyse af spændingsfelterne fandt vi ud af, hvordan vores

informanter konsekvent oplever divergerende og sommetider mod

stridende lag af brandet Jægersborggade. Konstruktionerne af de

forskellige lag sker i mere eller mindre synlige forhandlingssituationer,

hvor både brugere, kulturelle udviklingsinitiativer, mediediskurser og

fysiske artefakter deltager. Herigennem opstår brandet

Jægersborggade som komplekst, multipelt og lagdelt objekt.

• III: Via Facebookinterventionen nuancerede vi de centrale destillater

fra del I og del II gennem kollektiv indholdsproduktion. Derved

udvidede vi vores forståelse af fire centrale destillater af det multiple

brand: Det stærke vi, den trendy gade, pushernes tilstedeværelse og

kommunens indgreb. De fire destillater viser, hvordan brandets

divergerende lag konstrueres af og konstituerer de flertydige

oplevelser af Jægersborggades gademiljø. Dette sker hos det enkelte

individ, inden for gadens forskellige grupperinger, på tværs af

grupperingerne, samt når eksterne aktører som fx besøgende eller

Københavns Kommune træder ind i gaderummet.

På tværs af de tre analyseafsnit viser det sig, hvordan brandet Jægersborg-

gade opstår på tværs af gademiljøets fysiske, informative, mentale og sociale

rum (Govers & Go 2009). Ud fra den analytiske bearbejdning af vores empiriske

materiale er vi blevet i stand til at supplere de rumlige kategorier med et kunst-nerisk rum, et kommunalt rum, et privat rum og et offentligt rum.

143

Vi har dertil vist, hvordan brandet Jægersborggade i kraft af sin tvetydige

karakter samler sig som multipelt objekt. Brandet både konstituerer og konsti-

tueres af et væld af forskellige humane og nonhumane aktører. Disse aktører

er tilstede i forskellig grad, alt efter hvilke positioner, vi iagttager i felten og alt

efter hvilke analytiske konstruktioner, vi skaber på baggrund af vores empiri.

Brandet Jægersborggade fremstår som både et populært og autentisk gade-

miljø, men også som en masse andet – ikke på trods, men måske netop i kraft

af spændingsfelterne. Disse fund vil vi udfordre i vores diskussion af place

brandet Jægersborggade, udfordringer ved mangfoldiggørelse af videnspro-

duktion og undersøgelsens relevans.

144

5

145

DISKUSSION

14. DISKUSSIONENS NUANCER

For at sætte vores teori, metodologi og analytiske fund i spil ud fra vores

problemformulering aktualiserer vi følgende problematikker i vores diskussion:

• I afsnit 14.1 Place brandet Jægersborggade diskuterer vi, hvad

vores tilgang til brandet som et multipelt og lagdelt objekt, der bliver

til gennem kontinuerlige og sommetider divergerende co-creation-

processer, betyder for den måde, hvorpå vi kan forstå og anvende

begreberne identitet og image. I forlængelse heraf diskuterer vi

Anholts skelnen mellem simplifikation og destillation.

• I afsnit 14.2 Udfordringer ved mangfoldiggørelse af videns-

produktion diskuterer vi, hvilke udfordringer der ligger i at håndtere

mangfoldiggørelse af vidensproduktion som aktiv metode til empiri

indsamling med udgangspunkt i Facebookinterventionen.

• I afsnit 14.3 Undersøgelsens relevans afrunder vi vores diskussion

ved at fokusere på, hvordan den viden, som vi har skaber gennem

specialet, viser sig at være relevant for det multiple publikum, som vi

henvender os til gennem undersøgelsen (jf. afsnit 1.3).

146

147

DO PLACES BENEFIT FROM HAVING A CLEAR, SIMPLE, IMAGE, OR IS IT PRE-FEREABLE FOR THEM TO HAVE A RICH, COMPLEX AND EVEN CONTRADICTORY IMAGE? Anholt 2010, p. 38

148

149

14.1 Place brandet Jægersborggade

I det følgende diskuterer vi vores undersøgelsesresultater op imod den eksi-

sterende place brandinglitteratur. Formålet er at forholde os kritisk til, hvad

vores tilgang betyder for den måde, vi kan forstå og anvende begreberne

co-creation, identitet og image, som vi redegjorde for i vores teoretiske afsnit

med henvisning til Govers og Go samt Anholt. Vores diskussion har til formål at

belyse følgende spørgsmål:

• Hvorfor har vi i vores undersøgelse af kompleksitet og spændings-

felter valgt at arbejde med brandbegrebet, der i mange tilfælde giver

associationer til forsimplede og entydige fremstillinger af et produkt?

(jf. afsnit 3.1).

• Hvad betyder det for vores undersøgelse, at vi ser på

Jægersborggade som et brand?

Vores undersøgelse adskiller sig fra den eksisterende litteratur på to centrale

punkter:

Vi analyserer ikke Jægersborggade med det formål at skulle brande gaden

strategisk. I stedet tager vi Anholt på ordet: Vi har gennemført et studie af

brandet Jægersborggade og analyseret et udsnit af de forståelser, der medvir-

ker til konstitueringen heraf. Dette fremhæver Anholt som en forudsætning for

at arbejde strategisk med et steds image, (jf. afsnit 3.3). Vores undersøgelse

er således ikke blevet gennemført med et formål, der handler om at udbrede

kendskabet til netop Jægersborggade45. I stedet har vi arbejdet frem mod, lige-

ledes i henhold til Anholt, at kunne diskutere, hvor og hvornår man skal spørge,

om brandet er relevant (jf. afsnit 3.3.1). Hvor Anholt plæderer for, at relevansen

opstår, idet der er overensstemmelse mellem identitet og stedets omdømme,

eller image, så viser vores undersøgelse af brandet Jægersborggade en anden

tendens til diskrepans og dobbelttydigheder (Anholt 2010, p.43-46).

45 Denne konstatering kan dog hurtigt vise sig at være en påstand med modifikationer, idet vi i kraft af vores tilstedeværelse og varierende grader af deltagelse i den empiriske felt uundgåeligt påvirker den virkelighed, som vi undersøger. Dette vender vi tilbage til i afsnit 14.3.

150

Vi arbejder i modsætning til den eksisterende place brandinglitteratur med

en lokal case (jf. afsnit 1.3). Vores valg får en afgørende konsekvens for den

måde, vi kan anvende place brandbegreberne på, idet vi ikke kan arbejde med

konkrete stakeholders og formelle organisationer (jf. Anholt 2010). Vi har i kraft

af vores dataindsamling, kortlægninger og analyser kunnet iagttage, hvordan

brandet Jægersborggade samler sig på baggrund af et bredt spektrum af

individuelt handlende aktører. Disse aktører kan, som det fx er tilfældet med

pusherne, optræde som stilheder i nogle situationer og som voldsomt

markante aktører i andre (jf. afsnit 10).

14.1.1 Co-creation, identitet og image

For at blive i stand til at arbejde med brandbegrebet som et ikke-forsimplende

redskab til at håndtere gademiljøets kompleksitet udviklede vi, med udgangs-

punkt i Govers og Go, en forståelse af brandet som en co-created størrelse,

hvor både brugere, medier og kultur spiller en rolle. Govers og Gos brug af

co-creation tager udgangspunkt i individets oplevelse af stedet på tværs af fire

forskellige rumlige konstruktioner (Govers & Go, 2009, p. 7). På baggrund af

vores empiriske materiale og den analytiske bearbejdning breder vi begrebet

ud, hvorved det rummer flere rumlige konstruktioner: Det kunstneriske rum, det

kommunale rum, det private rum og det offentlige rum. I og på tværs af disse

forskellige rum bliver brandet Jægersborggade til. Ikke i kraft af et organiseren-

de epicenter, men i stedet gennem individers handlinger og interaktion – med

hinanden, med rummenes affordances og med fysiske artefakter: Hjemme-

siden, flyeren, der reklamerer for Late Night Hunting, trappestenen, møblerne,

mælkekassen, fotografiapparatet og de grænseoverskridende åbne gadedøre.

Brandets tilblivelse er situeret. For at være i stand til at undersøge, hvordan

brandet bliver co-created, har vi, jf. vores analytiske gennemløb, derfor fokuse-

ret på de empiriske situationer, hvori co-creationprocesserne udspiller sig.

I relation til vores valg af brandbegrebet skal det bemærkes, at vi bevidst har

valgt ikke at opbygge vores analyse omkring begreberne identitet og image.

Årsagen er, at vi ikke har villet lade deres definerende karakter udelukke andre

tilgange til ”det, der findes” i vores empiriske felt. Valget har muliggjort, at vi

har været i stand til at optrevle brandet Jægersborggades kompleksitet på flere

niveauer46.

46 Det skal bemærkes, at der i vores brug af niveauer ikke ligger en hierarkisk betydning. Udtrykket illustrerer de forskellige skalaer, hvorpå vi har beskæftiget os med brandet Jægersborggades tilblivelsesprocesser.

151

For at kunne illustrere og diskutere niveauerne retter vi fokus mod det centrale

brandkarakteristika, som vi har indkredset gennem analysen: Brandet Jægers-

borggade stritter i mange retninger. Dette karakteristika bliver kropsliggjort af

Saskia, der af samme årsag oplever en afstandstagen til gademiljøet, eksem-

plificeret i de åbne gadedøre, der materialiserer og synliggør den overskridelse

af grænser mellem offentligt og privat, som pushernes tilstedeværelse impli-

cerer for hende (jf. afsnit 11.1.2). Karakteristikken går igen hos Lea, der bliver

splittet i sit møde med to verdener (jf. afsnit 11.1.3). Og den betragtes gennem

en professionel og kommunal optik af Ingeborg, der arbejder for at eliminere

den kriminelle del, for at gademiljøets potentialer kan komme til deres ret (jf.

afsnit 11.1.4). De tre informanters dobbelttydige opfattelser af gademiljøets

image bidrager til konstruktionen af brandet Jægersborggade som et multipelt

objekt.

I vores brug af begreberne identitet og image adskiller vi os således fra Govers

og Go allerede i præmisserne for at bruge dem. De arbejder ud fra en tese om,

at place brandet har en funktion, nemlig at opbygge et favorabelt image gen-

nem repræsentationer af stedets identitet (jf. afsnit 3.3.1). Som konsekvens af

vores relationelle optik forstår vi derimod stedets image som en konstruktion

hos de interne og eksterne aktører i forskellig skala: Fra individet, til kunst-

værket, til mediediskurserne. Konstruktionen er tvetydig, idet Jægersborg-

gades identitet stritter i forskellige retninger. Identiteten konstrueres netop på

baggrund af forskellige ideer, der ved første øjekast kan forekomme fragmen-

terede (Govers & Go 2009, p. 9). Gennem vores analyser tydeliggøres det dog,

at ideerne selv på individplan indgår i et gensidigt konstituerende forhold. Vi

kan ikke tale om Jægerborggades image som én ”dominerende opfattelse af

stedet” (Govers & Go 2009, p. 18), men må derimod konstatere, at individets

oplevelse af brandet Jægersborggade ofte bliver til i krydsfeltet mellem to

divergerende opfattelser, der varierer fra situation til situation. Det gensidigt

konstituerende forhold kan på den ene side forekomme paradoksalt, hvilket de

tre informanter ovenfor illustrerer. På den anden side bliver de fragmenterede

ideer ikke mere fragmenterende, end at de eksisterer side om side og enactes

i spændingsfelter fra situation til situation (jf. Mol, afsnit 2.3). Og netop i kraft af

spændingsfelterne fremstår brandet Jægersborggade som en multipel stør-

relse, der både opleves som populært og utrygt, autentisk og kriminelt.

152

Da vi med henvisning til Lury forstår brandet som et åbent og lagdelt objekt,

fokuserede vi i vores analyse bl.a. på, hvordan brandet Jægersborggades

forskellige lag karakteriseres gennem dets gensidigt inkluderende og eksklude-

rende dynamikker (jf. afsnit 3.1). Disse bliver aktualiseret alt efter i hvilke situa-

tioner brandet enactes. Det inkluderende og ekskluderende benytter vi dermed

analytisk til at nuancere vores forståelse af de spændingsfelter, der konstitu-

erer og konstitueres af brandet Jægersborggades multiple karakter. Vi ser et

konkret eksempel på, hvordan inklusion og eksklusion påvirker både identitet

og image i vores fokus på ”det stærke vi”. Det opleves, som vi fremhævede i

afsnit 11.1.1 og 11.1.2, i relation til brugernes forskellige grader af inklusion og

eksklusion.

Når vi optrevler det stærke vi, møder vi heller ikke et dominerende image. Det

opleves ligeledes som dobbelttydigt, hvilket manifesterer sig i erhvervslivets

interne organisering. Her hersker ingen formel og fælles strategi. Vi har i ste-

det kunnet iagttage to tilgange til den måde, hvorpå brandet Jægersborggade

bliver enacted af erhvervslivets aktører. I afsnit 11.1.1 samt afsnit 11.2.1 fremhæ-

vede vi, at Tina handler aktivt og ud fra en ide om, at handlingerne direkte skal

komme gademiljøet til gode. I afsnit 12.1 nuancerede vi vores forståelse ud fra

Klaus og Christian, der agerer ud fra en vision om, at gademiljøet vokser frem

på baggrund af individets unikke og håndværksfunderede bidrag. Nuance-

forskellen finder vi i informanternes opfattelse af brandets produktionsforhold

(jf. Lury 2004, p. 16): Skal de erhvervsdrivendes konstruktioner af brandet

Jægersborggade udvikles aktivt gennem samlende initiativer, eller skal de

manifestere sig mere indirekte ved at den enkelte erhvervsdrivende fokuserer

på sit eget projekt? De to divergerende tilgange bliver markante for erhvervs-

livets konstruktion af brandet, da det er herigennem, at det fremstår tvetydigt,

fordi tilgangene både sameksister og kolliderer, fra situation til situation.

Sammenstødene kommer til udtryk i Tinas fortællinger om Late Night Hunting-

flyeren og Handelsstandsforeningens opløsning (jf. afsnit 11.1.1 og 11.2.1).

Tina indtager som konsekvens af sin tilgang en rolle som creator, der aktivt

forsøger at konstruere repræsentative lag i brandet. Det sker fx gennem

konstruktionen af hjemmesiden, deltagelsen i Facebookgruppen og handling-

erne i relation til de kulturelle udviklingsinitiativer. Initiativer, der på hver sin

måde repræsenterer gademiljøets identitet, sådan som den opfattes af Tina (jf.

Govers & Go 2009, p. 17). I initiativerne inkluderes de aktører, der kan tilslutte

153

sig Tinas konstruktioner. Andre, fx kvinderne på 50+ der brokker sig over

flyeren, ekskluderes, fordi de ikke kan tilslutte sig den forståelse af stedets

identitet, som Tina konstruerer på baggrund af.

Eksklusionen illustrerer forskellighederne blandt aktørerne i erhvervslivet og

fører til forhandlinger om noget håndgribeligt: Flyerens visuelle udtryk. Det

samme gør sig gældende, da Tina først forsøger at forene de erhvervsdrivende

igennem Handelsstandsforeningen og derpå må nedlægge den (jf. afsnit 11.1.1).

I nedlæggelsen forsvinder muligheden for at opbygge en ”afstemt” kultur ind-

adtil, hvilket ifølge Speak & Hanson burde begrænse erhvervslivets muligheder

for at bidrage til udviklingen af et stærk brand udadtil (Speak & Hanson 2009,

p. 21).

I relation til Speak & Hanson bliver både ”det stærke vi” og brandet Jægers-

borggade til en paradoksal konstruktion. Idet begge konstruktioner konstituerer

og konstitueres af divergerende praksisser, bliver det vanskeligt at håndtere

erhvervslivet som en formelt organiserende stakeholder (jf. afsnit 3.3).

Vi har optrevlet brandet Jægersborggade gennem et fokus på individuelle

aktører, uorganiserede grupperinger og rumlige konstruktioner. Derfor kan vi

ikke bruge identitet og image med samme instrumentelle formål som den etab-

lerede place brandinglitteratur. I stedet anvender vi begreberne til at tydelig-

gøre, hvordan og hvorfor brandet Jægersborggades mange lag både konstru-

erer og konstrueres i forskellige situationer, gennem dynamikker, relationer og

spændingsfelter.

Det greb, der ligger i, at vi arbejder med en konstruktion, der hedder ”bran-

det Jægersborggade” giver os nogle teoretisk funderede redskaber, der kan

hjælpe os med at fokusere på og tydeliggøre de spændingsfelter og relationer,

som vores problemformulering lægger op til. Dette muliggøres i kraft af vores

relationelle optik og vores forståelse af brandet som et åbent og lagdelt objekt,

der bl.a. defineres ud fra dets inkluderende og ekskluderende karaktertræk.

14.1.2 Simplifikation eller destillation

Anholt bruger sit skel mellem simplifikation og destillation (jf. afsnit 3.1) til at

illustrere, hvordan han mener, at det er muligt for et sted at kommunikere sin

154

kompleksitet. I forlængelse heraf pointerer han, at brandet på baggrund af

destillation skal kunne formidle essensen af den komplekse virkelighed, så den

fremstår let genkendeligt.

Da et af specialets grundlæggende præmisser er, at vi gennem vores relatio-

nelle optik gør op med enhver tendens til simplifikation, finder vi det oplagt at

inddrage Anholts fokus på destillater. I afsnit 3.1 lagde vi op til en diskussion af,

hvorvidt brandet Jægersborggade opleves som en simplifikation eller et destil-

lat. Svaret er: Både/og. Eller sagt på en anden måde: brandet Jægersborg-

gades multiple lag kan bestå af destillater og simplifikationer. Vores pointe er,

at der i repræsentationerne af brandet Jægersborggade, fx www.jaegersborg-

gade.dk, Facebookgruppen og i de dominerende mediediskurser uundgåeligt

vil ligge en grad af forsimpling. På den ene side formidler medierne stereo-

typiske billeder af den trendy gade og pushergaden. I relation til den empiri-

ske kompleksitet, som vores undersøgelse fremhæver, kan det ses som en

forsimpling af virkeligheden. På den anden side kombineres de to stereotyper

ofte. Dette sker bl.a. fordi både medierne og gadens interne aktører udnytter

den dobbelthed, som kombinationen af diskurserne illustrerer (jf. afsnit 11.3).

Derved fremstår det, der som udgangspunkt kan ses som en simplificering,

også som et destillat, der netop formidler essensen af de modstridende lag

i brandet Jægersborggade (jf. afsnit 11.1.2, 11.1.3 og 11.1.4). Ligesom det var

tilfældet med brandets kompleksitet, afhænger repræsentationernes status

som simplifikation eller destillat af, hvilken situation og hvilke rum de optræder

i, samt hvilke aktører, der interagerer med dem eller handler ud fra dem. Dette

synliggøres fx i vores analyse af brugerens oplevelse af den digitale profil, hvor

Lea pointerer, at hun oplever en diskrepans mellem de stilrene digitale repræ-

sentationer og den brogede fysiske virkelighed (jf. afsnit 10.3).

Diskussionerne ovenfor tydeliggør, hvordan vi anvender begreber fra place

brandinglitteraturen. Formålet er ikke til at forklare, hvordan Jægersborggade

kan brandes, ej heller at trække forsimplende begreber ned over en kompleks

virkelighed (Gad & Bruun Jensen 2007, p. 76, Law in Law & Hassard 1999, p. 8).

I stedet har vi fundet begreberne anvendelige som redskaber til at bevæge os

ned under brandkonstruktionen og derigennem få adgang til at undersøge det

komplekse mess af interne og eksterne humane og non-humane aktører, deres

relationer og forhandlinger på tværs af rumlige konstruktioner. Herigennem kan

vi arbejde med, hvordan og hvorfor Jægersborggade fremstår som et

155

populært og autentisk gademiljø – og som en helt masse andet – i kraft af de

spændingsfelter, som vi har synliggjort et udsnit af gennem vores analyse.

Vi kan aktualisere Anholts skelnen mellem simplifikation og destillation frem-

adrettet: Hvis vi vil benytte vores undersøgelse som grundlag for strategisk at

udvikle brandet Jægersborggade, hvilke destillater finder vi det så relevant at

brande på baggrund af?

14.2 Udfordringer ved mangfoldiggørelse af vidensproduktion

Igennem vores Facebookintervention har vi eksperimenteret med at aktivere

Beaulieus co-presence-strategi for bogstaveligt talt at arbejde med mang-

foldiggørelse af vidensproduktion som en aktiv metode til empiriindsamling.

Herigennem så vi en mulighed for at afprøve og tydeliggøre Beaulieus pointe

om, at viden skabes gennem interaktion og samarbejde (Beaulieu 2010, p. 454;

p. 463).

Vi har udarbejdet interventionen ud fra en co-creation-tankegang, hvilket

afspejler, at den viden, der bliver produceret i Facebookinterventionen, reflek-

terer vores teoretiske begrebsliggørelse af de dynamikker, som vi iagttager i

den empiriske virkelighed. Vi vil diskutere de metodiske erfaringer, som inter-

ventionen har givet os i relation til deltagelse ud fra følgende spørgsmål:

Hvilke udfordringer giver mangfoldiggørelsen af vidensproduktionen os som

(ud)forskere og deltagere i en medieret sammenhæng?

14.2.1 Deltagelse og co-creation

Idet vi har baseret vores etnografiske autoritet på situatedness, har vi været

opmærksomme på, hvordan vores forskellige former for mediering har influeret

på vores dataindsamling (jf. Beaulieu 2010, p. 460). Vores intention om eksplicit

at skabe viden i en Facebookmedieret interaktion med vores multiple felt har

ligeledes impliceret en opmærksomhed på, hvilke former for ansvarlighed, vi

har måtte forholde os til i kraft af interventionen (jf. Beaulieu p. 462).

156

Vores rolle som (ud)forskende deltagere blev flertydig:

For det første agerede vi formelle administratorer47 eller interviewere, der stod

for at poste spørgsmål. Spørgsmålene blev udarbejdet med udgangspunkt i

vores eksisterende empiriske materiale, hvilket betød, at vi ved at stille dem

samtidig gav nogle iagttagelser videre i en ny empirisk situation. Denne viden

var til dels vores bidrag til co-creation-processen. I modsætning til de kvalita-

tive interviews, som vi gennemførte med det formål at få et indblik i informan-

ternes livsverden (jf. Kvale 1996, p. 19), sparkede vi via interventionen en række

iagttagelser ind i en ny situation, hvilket dannede baggrund for en kollektiv

medskabelse, der udvidede vores eksisterende viden med et større udsnit af

forståelser.

For det andet interagerede vi direkte i de forskellige diskussioner enten med

ved at spørge ind til deltagernes holdninger eller ved at bidrage med yderli-

gere iagttagelser fra vores empiri, der kunne facilitere den videre diskussion.

Sidstnævnte rolle udviklede sig i løbet af diskussionen til, at vi også inddrog

deltagernes diskursive ytringer på tværs af de to grupper. Dette blev muliggjort

af de digitale vilkår, som Facebook baserer sig på: Muligheden for at anvende

viden på tværs af kontekster, fordi vi relativt let kan klippe tekst fra en situation

til en anden (boyd 2010, p. 7, jf. afsnit 8.4). De nedenstående citater eksemplifi-

cerer de to måder, hvorpå vi inddrog hhv. eksisterende empirisk materiale samt

ytringer på tværs:

(bilag 25, p. 4)

47 Det skal bemærkes, at vi i kraft af rollen som administratorer fik tilsendt alle indlæg på mail. Det betød, at vi et par gange fik adgang til ytringer, som deltagerne nåede at slette på gruppens væg. Dette understøtter boyds persistency-pointe: ”What one says sticks around” (boyd 2010, p.7).

157

(bilag 26, p. 1)

Vores brug af empirisk materiale på tværs af de to grupper er et eksempel på,

hvordan kommunikeret indhold kan bruges i andre sammenhænge, end det var

intenderet (boyd 2010, p. 8). Vi ser dog ingen etiske problematikker i, at vi over-

førte centrale temaer fra den eksterne gruppe til den interne, idet temaerne ikke

udleverede afsenderen af det kommunikative indhold og i de enkelte tilfælde

blev sat ind i vores egen kommunikative kontekst.

Et af udgangspunkterne for vores intervention var en afprøvning af mulig-

heden for at gennemføre medierede ”inter view” i Kvales betydning, blot via

Facebookgrupper (Kvale 1996, p. 2). Vi blev dog hurtigt klar over, at vi som

(ud)forskere i denne sammenhæng arbejdede ud fra en mere flertydig rolle.

Denne rolle stillede bl.a. krav til vores evne til at koordinere og agere sensibelt

og fleksibelt i det asynkrone interaktionsspil, som vi deltog i gennem interven-

tionen (jf. Beaulieu 2010, p. 59). Derudover betød det, at vi måtte forholde os til

nogle helt andre dynamikker, end vi var vant til fra de mundtlige og co-locatede

interviews.

Vi kan diskutere disse dynamikker op imod boyds iagttagelser af affordances

og dynamikker på sociale netværkstjenester. I den forbindelse inddrager vi

et konkret eksempel fra den eksterne gruppe (se s. 158). En kort forklaring:

Foranlediget af vores spørgsmål, fortæller Iben, at hun og familien, ”vi”, bruger

Jægersborggade på en bestemt måde, hvilket en anden deltager, Johannes

bliver provokeret af og svarer på med en provokation. Iben svarer fyldestgøren-

de, men tilføjer, at hun troede formålet med siden var et andet, end det Johan-

nes med sin attitude lægger op til. Her vælger vi at gribe ind i det diskursive

sammenstød. Det betyder, at vi midlertidigt træder tydeligt ind i en rolle som

moderatorer, der så neutralt som muligt støtter op om Ibens antagelse ved at

give hende ret i gruppens udgangspunkt: En kollektiv diskussion af brandet

Jægersborggades forskellige lag.

158

(bilag 25, p. 4)

159

Eksemplet kan diskuteres ud fra både scalability og collapsed contexts-

begreberne (jf. afsnit 4.2). Diskussionen opstår ikke direkte på baggrund af

vores spørgsmål, men fordi Johannes griber fat i Ibens svar. Som moderatorer/

deltagere har vi dermed ikke fuld kontrol over, hvilke debatter vores deltage-

res forskellige bidrag udløser. Et element der indfanges af boyds scalability-

begreb: Vi har ikke fuld kontrol over, hvordan budskaber modtages samt hvilke

ytringer, der bliver skaleret op (boyd 2010, p. 9). I modsætning til boyd udspiller

vores eksempel sig dog på individniveau, idet én deltager griber fat i en anden

deltagers ytring. Måden Johannes reagerer på; ”hvem fuck er vi?”, opfattes af

Iben som en nedladende provokation, da hun ikke er med på Johannes’ bram-

frie måde at ”positionere sig diskursivt på”48. Der opstår en diskrepans mellem

opfattelser, der måske kan tilskrives det faktum, at vi i vores valg af platform

kombineret med gruppens formål agerer inden for en sløret kombination af den

private og den offentlige interaktion: Vi samler en gruppe af forskellige infor-

manter, der ikke nødvendigvis kender hinanden, i nogle digitale rammer, der

oftest bruges inden for en privat kontekst; til at dyrke sociale relationer. Kontek-

sterne kollapser, idet Johannes opfattelse af en passende tiltaleform kolliderer

med Ibens, da hun opfatter den som en nedgørelse. Hermed ses et eksempel

på, at deltagerne ikke forstår hinandens performances (jf. boyd 2010, p. 7).

14.2.2 Stilheder

Som afrunding af vores korte metodiske diskussion vil vi reflektere over de

mest markante stilheder, som vi har mødt i vores interaktion med den multi-

ple felt (Clarke 2005, p. 76). Idet vi ikke kendte de centrale interne og eksterne

aktører på forhånd og gik i felten med en åbenhed og en sensitivitet (jf. Gad &

Bruun Jensen 2009, p. 76), var vi opmærksomme på at inkludere så meget af

den komplekse virkelighed som muligt. Dette inkluderede også de stilheder,

som vi bl.a. kunne illustrere gennem vores analytiske bearbejdninger; kortlæg-

ningerne. Vi skelner i det følgende mellem empiriske stilheder og konstruerede

stilheder.

48 Idet vi jo netop beskæftiger os med positioner i diskurser i vores bearbejdning af interventionen gennem vores positional maps (jf. afsnit 9.1.6), kommer Iben og Johannes indirekte til at give en metakommentar til det diskursive spil, der foregår mellem de forskellige deltagere i interventionen.

160

I vores analyse af de digitale repræsentationer fremstår pusherne, som nævnt

i afsnit 10.3, som den mest markante stilhed i relation til vores øvrige to

analysedele. Dette blev synliggjort i vores arbejde med hybridformen af

Clarkes kortlægningsteknikker (jf. afsnit 9.1.4). Kortlægninger gav os mulighed

for at synliggøre, hvornår vores tre analytiske konstruktioner, der inkluderede

hhv. pusherne, beboerne og erhvervslivet, optrådte i en fremtrædende rolle

eller som stilheder i relation til det digitale, til medierne eller i gademiljøets

fysiske og mentale rum. På denne måde blev vi i stand til at identificere cen-

trale aktører. Ikke på et generelt niveau, men fra situation til situation.

En anden måde, hvorpå vi fik tydeliggjort stilheder i vores empiri, var i de to

Facebookgrupper. Her fremstod stilhederne på sin vis meget eksplicit i form af

de spørgsmål, som deltagerne undlod at bidrage til. Vi kan imidlertid se flere

årsager til de interventionsrelaterede stilheder: Måske forstod deltagerne ikke

vores spørgsmål, måske fandt de dem ikke relevante, eller måske ønskede de

ikke at udtale sig i et mere eller mindre offentligt forum (jf. Preece & Nonnecke

2001, p. 6). I relation hertil, arbejder vi måske med mere individbaserede og fra

deltagernes side selvvalgte stilheder, der kan ses som en konsekvens af de

digtale rammer, som interventionens interaktion udspiller sig igennem?

(jf. boyd 2010, p. 7). Denne pointe kan vi desuden benytte til at overveje

graden af deltagelse i interventionsgrupperne (jf. afsnit 8.4.2)

Det faktum, at der optræder stilheder fra situation til situation, understøtter

netop vores argumenter for at arbejde med en multipel felt; vi mener ikke, at vi

havde været i stand til at sige noget relevant om brandet Jægersborggade, hvis

vi fx kun havde beskæftiget os med den digitale profil. En konstatering som vi

er i stand til at foretage nu, fordi vi netop i kraft af vores undersøgelse har fået

indblik i brandets multiple og dobbelttydige karaktertræk.

Set i retrospektiv er vi blevet klar over, at vi ikke bare håndterer empiriske

stilheder, vi konstruerer også stilheder i kraft af vores undersøgelse. Dette sker

som konsekvens af, at vi som (ud)forskere af komplekse objekter og praksisser

må tilskære vores netværk på baggrund af empiri, formål, analyse og formidling

(Gad & Bruun Jensen 2009, p. 77). I vores tilfælde betyder denne tilskærings-

proces, at vi åbentlyst giver afkald på en del af feltens kompleksitet; vi arbejder

med udsnit. Vi har dog også valgt at tilskære netværket i to meget konkrete

tilfælde, hvilket betyder, at vi på sin vis udelukker to forskellige typer af aktører

i tilskæringen:

161

• Udover enkelte uformelle samtaler har vi valgt ikke at give pusherne

direkte stemme. Det skyldes dels, at vi ikke ønskede at tillægge dem

et større fokus, end de i øvrigt får i vores empiri. Og det skyldes dels,

at vores problemformulering og problemfelt ikke direkte lægger op til

at inkludere dem.

• Af etiske årsager har vi ligeledes valgt ikke at give andelsforeningen

A/B Jæger en direkte stemme i vores analyseafsnit. Det skyldes dels,

at det i højere grad har været beboerne og deres oplevelser samt

butikkerne og de dertil knyttede regler end selve andelsforeningens

aktører, der voksede frem fra vores analytiske bearbejdninger af

empirien. Dels at vores kontakt i andelsforeningen eksplicit ønskede

at være anonym. Det ønske har vi hermed respekteret.

14.3 Undersøgelsens relevans

Som konsekvens af vores ontologiske og metodologiske udgangspunkt er

formålet med vores undersøgelse, at vi bliver i stand til at skabe relevans for

både den komplekse virkelighed og det akademiske felt, som vi med specialet

indskriver os i. Vi vil afslutningsvis diskutere, hvordan vores undersøgelse kan

relateres til vores multiple publikum: Jægersborggades centrale praktikere og

Københavns Kommune, place brandinglitteraturen samt STS-feltet.

Jægersborggades interne aktører

For Jægersborggades interne aktører bliver vores undersøgelse især relevant,

idet vi kan se den som et bidrag til en bredere forståelse af de komplekse

dynamikkers betydning for gademiljøets fremadrettede udvikling.

I denne forbindelse vil vi fremhæve A/B Jæger og gadens erhvervsdrivende,

for hvem specialet kan ses som en kortlægning af de mange divergerende for-

ståelser af brandet Jægersborggade, der verserer hos gadens interne og eks-

terne aktører netop nu. Hertil finder vi det relevant at påpege, at undersøgelsen

ikke har haft til formål at pege på bestemte positioner eller fikspunkter, men i

stedet at åbne for de nuancer og dobbeltheder, der viser sig gennem brandet

162

Jægersborggades komplekse tilblivelsesprocesser. Alt afhængigt af om man

ønsker at arbejde med at udvikle fx erhvervslivets vilkår, beboernes vilkår eller

gaden som paradoksal helhed, kan specialet danne udgangspunkt for fremad-

rettet og strategisk udvikling af gademiljøet.

Vi ønsker ligeledes at bidrage med relevans for Tina og de øvrige aktører, der

fremstår som centrale initiativtagere og aktivt skabende kræfter i gaden.

Specialet kan for disse aktører via indblik i og forståelse for de dynamikker, der

er på spil både i den fysiske gade og i de digitale sammenhænge, anskueliggø-

re udsnit af de dynamiske lag, som Tinas visioner for gadens udvikling påvirker

og påvirkes af (jf. vores analyse, afsnit 10, 11 og 12, samt afsnit 14.1).

Københavns Kommune

I kraft af vores fokus på både pushernes betydning og kommunens rolle ser vi

ligeledes Københavns Kommune, eller mere konkret Center for Sikker By,

som et relevant publikum, der kan drage nytte af vores undersøgelse. Ligesom

det er tilfældet for gadens interne aktører, kan CSB gennem specialet få et

nuanceret kendskab til et udsnit af de komplekse spændingsfelter, som CSB

intervenerer i som kommunal magtinstans. I afsnit 12.4 fremhævede vi, hvordan

kommunen greb ind i gadens fysiske rum. Indgrebet skete som et led i kom-

munens intention om København som en sikker storby, men vakte modstand

fra både erhvervslivet og beboerne, fordi kommunen forsøgte at tage kontrol

over gadens fysiske rum og derved ikke bare generede pusherne, men også

gadens øvrige aktører. Indgrebet viste sig således at være modproduktivt. Med

dette eksempel kan vi påvise, at en intervention i gademiljøets multiple rum må

baseres på en grundig undersøgelse af de spændingsfelter, der konstituerer og

konstitueres af brandet Jægersborggade. Vi kan med specialet tilbyde Køben-

havns Kommune en sådan undersøgelse.

163

Place brandingfeltet

Vi ved fra place brandinglitteraturen, at det er vigtigt for et effektfuldt brand,

at der er sammenhæng mellem den identitet, brandet repræsenterer og det

image, som individet konstruerer på baggrund af mødet med brandet. Derud-

over ved vi, at brandet opstår og udvikles i samspil med omgivelserne. Samti-

dig har vi konstateret, at den eksisterende place brandinglitteratur hovedsage-

ligt beskæftiger sig med lande og byers place brands, dvs. områder, hvor man

kan tale om en række centrale og oplagte, organiserede stakeholders. Den

eksisterende litteratur foretager derved en række simplificeringer af de givne

steders aktører, hvorfra det antages, at man som land eller by foretager destil-

leringer.

Med specialets fokus på kompleksitet problematiserer vi relationen mellem

brandets effektfuldhed og sammenhængen mellem stedets identitet og image.

Dertil anvender vi place brandbegrebet i en lokal kontekst, i et gademiljø, hvor

vi ikke på samme måde kan tale om formelle organisationer som relevante sta-

keholders. Formålet med vores anvendelse er, jf. vores diskussion, afsnit 14.1,

ikke at lægge place brandinglitteraturens termer ned over gademiljøet. I stedet

anvender vi brandkonstruktionen, co-creation-begrebet og identitet/image

betegnelserne til at åbne det komplekse gademiljø. Vores undersøgelse kan

ses som et bidrag til en besvarelse af Anholts spørgsmål: ”Do places benefit

from having a clear, simple, image, or is it preferable for them to have a rich,

complex and contradictory image” (Anholt 2010, p. 38)

Det er vores håb, at specialet skaber relevans for place brandingfeltet, idet

vores undersøgelse kan bruges som et bidrag til, hvordan man undersøger og

håndterer kompleksiteten af det sted, der skal brandes. For at benytte bran-

dingapparatet strategisk må vi skabe indsigt i det komplekse mess, der ligger

under brandkonstruktionen. Dette bør ske på et empirisk grundlag og gennem

en analytisk bearbejdning. Vores undersøgelse giver dermed et bud på det for-

arbejde, der skal udføres, før vi, som den eksisterende place branding litteratur

også lægger op til, kan håndtere stedets kompleksitet strategisk.

164

STS-feltet

Endelig mener vi at kunne bidrage til STS-feltet på to punkter:

For det første ser vi specialet som et eksempel på, hvordan vi gennem en rela-

tionel optik og en situeret metodologi kan (ud)forske kompleksitet i en multipel

og i nogle situationer medieret felt. Her eksperimenterer vi med at tage simpli-

ficeringen ved hornene ved netop at bruge et begreb, brandet, der i sin oprin-

delig betydning handlede om at skabe et forsimplet og let genkendeligt udtryk.

Vi benytter brandbegrebet gennem vores relationelle optik, samt anvender det

til at undersøge de spændingsfelter, der er så centrale for vores undersøgelse.

Herved bliver brandet det redskab, hvormed vi paradoksalt nok kan håndtere

– ikke det forenklede – men netop kompleksiteten.

For det andet bidrager vi rent metodisk til feltet gennem vores eksperimentelle

Facebookintervention, der, som vi diskuterede i afsnit 14.2, gør os i stand til

at aktualisere og eksplicitere vores rolle som (ud)forskende medskaber af den

empiriske virkelighed i en medieret sammenhæng. Sidstnævnte punkt vil vi

vende tilbage til vores perspektivering.

6

165

THE FACT THAT THERE IS MULTIPLICITY STAYS THE SAME, IN EVERY SITE, ON EVERY SCALE. Mol 2002, p. 50

166

167

KONKLUSION

I introduktionen til specialet, afsnit 1.2, stiller vi følgende spørgsmål:

Hvorfor fremstår Jægersborggade, trods sit store spændingsfelt mellem interne

og eksterne aktører, som et autentisk og populært gademiljø?

• Hvordan medvirker centrale interne og eksterne aktører til at skabe

”brandet Jægersborggade”?

• Hvilke metodiske udfordringer ligger der i at undersøge multiple

virkelighedsopfattelser i et gademiljø som Jægersborggade?

På baggrund af vores undersøgelse kan vi konkludere:

Jægersborggade fremstår som et populært og autentisk gademiljø. Ikke på

trods, men netop i kraft af sine mange og flertydige spændingsfelter. Spæn-

dingsfelter, der kan iagttages i relation til forskellige typer og varierende grader

af deltagelse mellem interne aktører, eksterne aktører og på kryds og tværs.

Vores undersøgelse viser, at vi i det komplekse gademiljø ikke kan arbejde med

centrale interne og eksterne aktører i betydningen stakeholders. De forskellige

aktørers positioner, relationer og grader af deltagelse og organisering varierer

alt efter, hvilken situation de agerer i – og alt efter hvilken situation, vi udforsker.

Som konsekvens af aktørernes mangfoldighed har vi forholdt os til mange

stemmer. Vi har derfor tilrettelagt vores undersøgelse af gademiljøets omskifte-

lige organiseringer og spændingsfelter gennem en kombination af traditionelt

feltarbejde, virtuel etnografi og vores eksperimentelle Facebookintervention.

Vores empiriske felts komplekse og multiple karakter betød, at vi som (ud)-

forskere måtte agere ud fra en høj grad af sensitivitet i forhold til den virkelig-

hed, som vi med undersøgelsen bliver medskabere af – alt efter hvilken situa-

tion vi deltager i.

168

Vi har arbejdet med ”brandet Jægersborggade” som en analytisk konstruk-

tion. Dette gjorde os i stand til at håndtere gademiljøet som komplekst. Ikke i

brandbegrebets forsimplende betydning, men på trods: Gennem vores rela-

tionelle optik har vi konstrueret brandet som et åbent, multipelt og lagdelt

undersøgelsesobjekt. Ved at fokusere på, hvordan brandet bliver co-created

gennem forhandlinger mellem humane og nonhumane aktører, mediediskurser

og kulturelle initiativer, er det blevet muligt for os at synliggøre de dynamiske

flertydigheder og skrøbelige balancegange, der kendetegner gademiljøet i

Jægersborggade anno 2011.

Vores undersøgelse viser, at brandet Jægersborggade i kraft af de skrøbelige

balancegange ikke kan udvikles gennem kontrol, men ved at håndtere skrø-

beligheden, flertydigheden og midlertidigheden. Det indebærer en ny tilgang,

hvis vi vil arbejde strategisk med udviklingen af et place brand i et komplekst

miljø som Jægersborggade: Man må fralægge sig rettighederne til at diktere

en udvikling, og i stedet basere sine initiativer på en dybere indsigt i, hvad der

konstituerer stedets identitet. Gennem vores virkelighedsnære tilgang til place

brandet, som vel at mærke hverken er en model eller en teori, bidrager vi til en

sådan indsigt.

7

169

I AM CONVINCED THAT THE ACTUAL EVOLUTION OF RESEARCH IDEAS DOES NOT TAKE PLACE IN ACCORD WITH THE FORMAL STATEMENTS WE READ ON RESEARCH METHODS. THE IDEAS GROW UP IN PART OF OUR IMMERSION IN THE DATA AND OUT OF THE WHOLE PROCESS OF LIVING. Whyte 1993, p. 280

170

171

PERSPEKTIVER

På baggrund af dette speciale opstår mulighed for fremadrettet (ud)forskning

på forskellige niveauer.

Med den tilgang, som vi har arbejdet med i specialet, kunne det være interes-

sant at udvide felten til at dække større geografiske arealer som fx en bydel,

Nørrebro eller fx en by, København. Et skift i skala ville betyde nye udfordringer

for den tilgang, vi foreslår. Både fordi vi i højere grad ville skulle forholde os

til en større grad af organisering, og desuden fordi det ville være en udfor-

dring for de metodiske redskaber, som vi benytter os af. Sat i forbindelse med

branding af stedet ville vores eksplorative tilgang og relationelle optik få den

konsekvens, at vi kunne udvikle et brand med udgangspunkt i situerede destil-

later af den uundgåelige kompleksitet og ikke på baggrund af et foruddefineret

begrebsapparat.

Som nævnt i vores afgrænsning lægger vores valg af empirisk felt også op til

en række andre vinkler. På baggrund af det gennemgående empiriske tema

tryghed/utryghed og den kommunale målsætning om at gøre København til en

tryg og sikker storby, ser vi en aktuel og fremadskuende udfordring i at udfolde

Jægersborggades miljø ud fra et socialpolitisk sigte. I så fald ville Center for

Sikker By på Københavns Kommune være en oplagt samarbejdspartner.

Som konsekvens af vores tilgang har vi med specialet sat selve undersøgelsen

og dens metoder i fokus. I forlængelse af vores eksperiment med medieret

deltagelse som omdrejningspunkt for empiriindsamling, ser vi ligeledes et

potentiale for fremtidig metodisk udvikling. En udvikling, som vi finder særligt

relevant i relation til IT-Universitetets visioner om at være en visionær og

nyskabende forskningsinstitution.

− Vores (ud)forskning slutter ikke her −

172

LITT

ERAT

UR

.

173

LITTERATUR

Agger, Mette (2006). Material Means... ’Re-representing’ – important explicit design

activity. Tilgået d. 07.01.2011 på http://www.ist-palcom.org/publications/files/

PDC2006_Material%20Means_MetteAggerEriksen_Final2.pdf.

Allan, Malcolm & van Gelder, Sicco (2006). City Branding. Tilgået d. 18.01.2011 på

http://www.placebrands.net/_files/placebrands_city_branding_book.pdf.

Anholt, Simon (2010). Places – Identity, Image and Reputation. Hampshire: Palgrave

Macmillan.

Beaulieu, Anne (2010). From Co-Location to Co-Presence: Shifts in the Use of Ethno-

graphy for the Study of Knowledge. Social Studies of Science, 40 (3), s. 453-470.

Blok, Anders & Elgaard Jensen, Torben (2009). Bruno Latour – hybride tanker i en

hybrid verden. København: Hans Reitzels Forlag.

Bourriaud, Nicholass (1997). Den relationelle æstetik. I Mikkel Bolt Rasmussen (Red.),

Exogen (s. 26-35). København: Nikolaj Udstillingsbygning.

boyd, danah & Nicole B. Ellison (2007). Social Network Sites: Definition, History, and

Scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13.

boyd, danah (2008). How Can Qualitative Internet Researchers Define the Boundaries

of Their Projects: A Response to Christine Hine. I Annette Markham & Nancy

Baym (Red.), Internet Inquiry: Conversations About Method (s. 26-32).

Los Angeles: Sage.

boyd, danah (2009). Social Media is Here to Stay... Now What?. Microsoft Research

Tech Fest, Redmond, Washington, 26. Februar 2009

174

boyd, danah (2010). Social Network Sites as Networked Publics: Affordances,

Dynamics, and Implications. I Zizi Papacharissi (Red.), Networked Self: Identity,

Community, and Culture on Social Network Sites (s. 39-58). Portland: Routledge.

CEOs for Cities (2006): Branding Your City. Tilgået d. 18.01.2011 på http://www.global-

chicago.org/reports/pdf/CEOsforCitiesBrandingYourCity2006.pdf.

Danesi, Marcel (2006). Brands. Cornwall: Routledge.

Gad, Christopher & Bruun Jensen, Casper (2009). On the Consequences of Post-ANT.

Science, Technology and Human Values, 2010, 35 (1), s. 35-55.

Clarke, Adele E. (2005). Situational Analysis - Grounded Theory after the Postmodern

Turn. Thousand Oaks, CA; London: SAGE Publications.

Elgaard Jensen, T. & Winthereik, Brit R. (2005). Review of Annemarie Mol “The Body

Multiple: Ontology in Medical Practice”. Acta Sociologica, 48 (3), s. 266-268.

Engholm, Ida & Klastrup, Lisbeth (2010). Websites as Artefacts: A New Model for

Website Analysis. Tilgået d. 07.02.2011 på http://www.re-ad.dk/dcdr/files/118451/

NMIC-fullpaper_ExpandedVersion.doc.

Engholm, Ida (2004). Webgenrer og stilarter – om at analysere og kategorisere websi-

tes. I Ida Engholm & Lisbeth Klastrup (Red.), Digitale verdener – de nye mediers

æstetisk og design (s. 57-77). Udgivelsessted: Gyldendal.

Fabian, Johannes (2008). Ethnography as Commentary – Writing from the Virtual

Archive. Durham: Duke University Press.

Gehl, Jan (2003). Livet mellem husene. Udeaktiviteter og udemiljøer, 6. udgave.

København: Arkitektens Forlag.

Govers, Robert & Go, Frank (2009). Place Branding - Glocal, Virtual and Physical Iden-

tities, Constructed, Imagined and Experienced. Hampshire: Palgrave Macmilan.

175

Hanson, Gilman & Speak, Karl D. (2008). Brand Inside Meets Brand Outside. Design

Management Review, Spring 2008. Tilgået d. 14.01.2011 på http://www.hanson-

design.com/downloads/pdfs/Brand_Inside_Outside.pdf.

Hassard, John & Law, John (Red.) (1999). Actor Network Theory and After.

Oxford: Blackwell Publishing.

Hine, Christine (2000a). Virtual Ethnography. Paper tilgået d. 16.11.2010 på

www.socantcafe.org/uploads//2009/10/hine-2000-virtual-ethno.pdf.

Hine, Christine (2000b). Virtual Ethnography. London: SAGE publications.

Hine, Christine (Red.) (2005). Virtual Methods – Issues in Social Research on the

Internet. Oxford: Berg.

Hine, Christine (2007). Multi-sited Ethnography as a Middle Range Methodology for

Contemporary STS. Science, Technology & Human Values, 32 (6), s. 652-671.

Sage Publications.

Hermansen, Judy (2010). Antibranding!. Tilgået d. 14.01.2011 på http://www.kommuni-

kationsforum.dk/artikler/klar-til-antibranding.

Jensen, Casper Bruun, Lauritsen, Peter & Olesen, Finn (Red.) (2007). Introduktion til

STS – Science, Technology, Society. København: Hans Reitzels Forlag.

Juul, Helle (Red.) (2008). Byens Rum 1 – Det fremmede i det kendte. København:

Arkitekturforlaget B.

Juul, Helle (Red.) (2009). Byens Rum 1.5. Tilgået d. 17.01.2011 på http://byensrum.dk/

aktiviteter_presse/documents/ByensRum1-5Web.pdf.

Kotler, Philip, Haider, Donald H. & Rein, Irving (1993). Marketing Places: Attracting

Investment, Industry, and Tourism to Cities, States and Nations. New York:

The Free Press - a division of Macmillan Inc.

Kvale, Steinar (1997). InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

København: Hans Reitzels Forlag.

176

Langer, Roy (2001). Place Images and Place Marketing. Copenhagen Business School:

Department of Intercultural Communication and Management.

Tilgået d. 18.01.2011 på http://openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/7721/

langer_place.pdf?sequence=1.

Latour, Bruno (1992). Where are the Missing Masses? The Sociology of a Few

Mundane Artefacts .I John Law (Red.), Shaping Technology/Building Society:

Studies in Socio-Technocal Change (s. 225-258). MIT Press.

Law, John (2004). After Method – mess in social science research. Oxon: Routledge.

Lury, Celia (2004). Brands – the logos of the global economy. New York: Routledge.

Marcus, George E. (1999). Ethnography in/of the World System: The Emergence of

Multi-sited Ethnography. I G. Marcus (Red.), Ethnography Through Thick and

Thin (s. 79-99). New Jersey: Princeton University Press.

Mol, Anne Marie (2002). The Body Multiple: Ontology in Medical Practice. London:

Duke University Press.

Neyland, Daniel (2008). Organizational Ethnography. Los Angeles; London: SAGE.

Nonnecke, B. & Preece, J. (2001). Why Lurkers Lurk. Americas Conference on

Informa¬tion Systems 2001.

Olins, Wally (2004). Branding the Nation: The Historical Context. I Nigel Morgan,

Annette Pritchard & Roger Pride (Red.), Destination branding: Creating the

Unique Destination Proposition, 2nd ed. (s.17-25). Amsterdam: Elsevier.

Pløger, John (2008). Byrum og byudvikling – nogle perspektiver. Tilgået d. 18.01.2011

på http://byensrum.dk/aktiviteter_presse/documents/JohnPloeger-Byrumogby-

udvikling.pdf.

Rainisto, Seppo K. (2003). Succes Factors of Place Marketing: A Study of Place Marke-

ting Practices in Northern Europe and the United States. Ph.d.-afhandling, Hel-

sinki University of Technology, Institute of Strategy and International Business.

177

Rasmussen, Christian V. & Fischer, Charlotte H. (2008). Målgruppeanalyse. København:

Nyt Teknisk forlag.

Rasmussen, Rasmus Kjærgaard (2004). Branding efter Fireball – Shaken Not Stirred.

Interview med Majken Shultz. Tilgået d. 18.01.2011 på http://www.kommunikati-

onsforum.dk/artikler/branding-efter-fireball-shaken-not-stirred.

Samson, Kristine (2010). Det performativt æstetiske byrum. Ph.d.-afhandling, Insti-

tut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring v. Roskilde Universitet og JUUL |

FROST Arkitekter.

Sanders, Elizabeth B. N. & Stappers, Pieter Jan (2008). Co-creation and the New

Landscape of Design. CoDesign: International Journal of CoCreation in Design

and the Arts, 4 (1), s. 5-18.

Schön, Donald A. (1992). Designing as a Reflective Conversation with the Material of a

Design Situation. Knowledge-Based Systems, 5 (1), s. 3-14.

Tjørnhøj-Thompsen, T. & Whyte, S. R. (2008). Fieldwork and Participant Observation.

I Signild Vallgårda & Lene Koch (Red.), Research Methods in Public Health (s.

91.120). København: Gyldendal Akademisk

Whyte, William F. (1993 [1943]). Street Corner Society, 4th ed. Chicago: The University

of Chicago Press.

178

BIL

AG.

179

BILAG

1 Forundersøgelsen

Observationer: bilag 1-10

Interviews: bilag 11-14

2 Centrale interviews

Interviews: bilag 15-20

Screenshots: bilag 21-23

3 Facebookinterventionen

bilag 24-26

4 Kortlægninger

bilag 27-34

5 Digital analyse

bilag 35-36

– Af hensyn til regnskoven vedlægges alle bilag på vedlagte cd (se næste side) –

180

181

REVISION AF PROBLEMFORMULERING

Som konsekvens af vores projektforløbs naturlige progression har vi fundet det

nødvendigt at reformulere vores problemformulering.

Den oprindelige problemformulering lød, jf. vores projektaftale:

Hvordan medvirker rumlige, tekstuelle, og sociale konstruktioner til at skabe gaden

som brand? Hvordan kan en analyse af gaden som sociomaterielt fænomen bidrage til

at udvikle profilering af konkrete bymiljøer?

• Hvilke fortællinger cirkulerer i og om gaden? Hvor og hvordan

forhandles disse fortællinger af gadens aktører?

• Kan man se på gaden som en organisation, der skabes og

transformeres gennem fortællingerne om den?

• Hvordan undersøger man en gade etnografisk? Hvordan pakker man

ideen om en gade ud?

Vores endelige problemformulering, som den optræder i specialet lyder:

Hvorfor fremstår Jægersborggade, trods sit store spændingsfelt mellem interne

og eksterne aktører, som et autentisk og populært gademiljø?

• Hvordan medvirker centrale interne og eksterne aktører til at

skabe ”brandet Jægersborggade”?

• Hvilke metodiske udfordringer ligger der i at undersøge multiple

virkelighedsopfattelser i et gademiljø som Jægersborggade?

182

FOTO

GR

AFI

ER.

183

foto 2: Ordered messy map

foto 1: Messy maps

184

foto 4: Positional map

foto 3: Hybrid - bearbejdet

185

foto 5: Hjemmeside - forside

foto 6: Hjemmeside - underside

186

foto 8: Facebookgruppen - eksempel på indlæg

foto 7: Facebookgruppen

187

foto 10: Skrald og cykler

foto 9: Skilteskov i gaderummet

188

foto 12: ”Hugget” ved Relæ

foto 11: Skilt - Ord i Vejen