I NORDAMERIKAS VILDMARKGrand Teton National ParkAllerede på lang afstand ser vi det imponerende syn af Grand Tetons lange række af mægtige, savtakkede og snedækkede tinder. Grand Teton National Park i Wyoming i det nordvestlige USA har siden det foregående år, da jeg passerede tæt her forbi uden tid til et besøg, stået højt på min ønskeliste. Og i år, i sommeren 1997, er det lykkedes at planlægge et ophold i denne, en af USA’s smukkeste nationalparker. Jeg rejser for anden sommer i træk sammen med min amerikanske veninde, Laurie, og hendes toårige datter, Eranthis, samt hendes forældre.

Denne nationalpark er for mig indbegrebet af nordamerikansk natur: Mørkeblå søer omkranset af store nåleskove og altid med de smukkeste hvidklædte bjerge som kulisse. Området er særdeles rigt på dyreliv: Her er elge og bjørne og masser af kronvildt.

1

Allerede på den første af vores to dage her ser vi på nært hold en elg stå ganske roligt i en lavvandet sø og æde vandplanter.

Laurie og jeg afsætter en hel dag til en vandretur (her kaldet en hike) ad en afmærket sti (her kaldet en trail) gennem en slugt, Cascade Canyon, op ad en stejl, skovklædt bjergskråning, mens Laurie’s forældre agerer barnepiger for lille Eranthis. Vi er i bjørneland nu, og selvom vi ikke umiddelbart er i fare for at blive angrebet af en bjørn, kan man godt tage sine forholdsregler: Det siges, at støj kan medvirke til at holde bjørnene på afstand, hvorfor det undertiden anbefales under vandringen at bære en krans af små klokker omkring sin ene ankel. Andre

råd lyder på at snakke højt eller ligefrem at synge eller klappe i hænderne. Laurie vælge at følge rådet med klokkerne og monterer en lille, elegant krans af bjælder omkring sin ene ankel. Og måske virker det? Vi møder i hvert fald ingen bjørn på vores daglange vandretur.

Et dyr, som det derimod kan være svært at holde på afstand, er det søde, lille jordegern (her kaldet chipmunk). De forekommer ganske talrigt her og særdeles tillidsfulde, og jeg har oplevet, at et sådant jordegern under min frokostpause er kravlet op på min rygsæk og tilmed delvist ned i rygsækken for om muligt at finde en smule spiseligt. På et tidspunk sidder jeg under frokosten på hiken med et stykke ost i munden, og det har et jordegern bemærket. Kort efter har den mod nok til, stående på bagbenene, at snuppe dette lille stykke ost direkte ud af munden på mig. Det er også sket, at et jordegern, når jeg har siddet på jorden og spist min frokost, har set sit snit til lynhurtigt at snuppe en smule frugt eller et stykke ost fra min madpakke for derefter at pile af sted med lynets hast.

Så idyllisk går det helt klart ikke altid for sig i den store, barske natur: Vi kommer forbi en meget stejl bjergskråning, hvor træstammer ligger hulter til bulter, knækkede og splintrede i ét stort kaos, ned at hele bjergsiden. Uden tvivl resultatet af en lavine. Her i juli måned er det svært at forestille sig laviner på dette sted, for området, vi vandrer i, er i dag ikke blot snefrit, men ligefrem varmt. Men højt beliggende, som nationalparken er, får den i vintersæsonen betydelige mængder af sne. Det højeste bjerg, Mount Grand Teton, er 4.197 meter højt.

Midt på eftermiddagen er det på tide at vende om og vandre samme vej tilbage for som aftalt at mødes med Laurie’s forældre senest ved 19-tiden. Da Laurie og jeg efter otte timers vandring er vel tilbage ved udgangspunktet, holder mor Bev og far Duane sammen med Eranthis klar med bil og

2

camper pakket, parat til at fortsætte vores fælles rejse, de blot 50 kilometer nordpå til vores næste mål: Yellowstone National Park.

Yellowstone National ParkVi har kun kørt få kilometer ad vejen gennem Yellowstone National Park, da vi møder en af dens berømte beboere: En mægtig bisonokse står midt på asfaltvejen, og der bliver den stående. Vi må forsigtigt og med stor omhu liste vores bil udenom. Vi skal senere få rig lejlighed til at møde og nyde synet af dette prægtige dyr, hvoraf der alene i Yellowstone lever flere end 50.000 individer.

Men vi skal nok vare os for at komme dem for nær, for som flere skilte langs vejene forkynder: ”Caution! Bison Are Wild And Dangerous. Do Not Approach!”

Og parkpolitiet holder et skarpt øje med, at turisterne ikke kommer for tæt på de fredeligt udseende, men potentielt farlige dyr.

3

Yellowstone National Park, som ligger i det nordvestlige hjørne af Wyoming og strækker sig ind i nabostaten, Montana, er ikke – som navnet måske kunne foranledige til at tro – en ”park” i traditionel dansk forstand. Alene ”parkens” størrelse, cirka 85 x 100 kilometer, eller cirka 9.000 km², antyder, at det er vild natur på naturens egne præmisser. Der er mange kilometer asfaltvej i nationalparken, hvilket giver rig lejlighed til lange køreture, på hvilke vi kan opleve den meget varierede natur på nærmeste hold. Ofte ser vi bisoner stå langs vejene, enkeltvis eller flere sammen. Et sted ser vi ligefrem en flok på flere end 100 bisoner. En enkelt gang ser vi, om end på lang afstand, en grizzly-bjørn.

Det mest særprægede ved Yellowstone er uden tvivl de mange gejsere og varme kilder. Området er geologisk set overmåde aktivt. Vi gør holdt i et område med en overmåde stor termisk aktivitet, Norris Geysir Basin: Mange steder vælder hed damp op af jorden, og i talrige små kratere står boblende vand eller kogende og sprøjtende mudder. Flere steder ses små gejsere.

Faktisk rummer nationalparken den største koncentration af gejsere i verden. Hele 150 – 200 gejsere findes her, og antallet af varme kilder beløber sig til omkring 10.000. Det skyldes, at Yellowstone ligger umiddelbart oven på en såkaldt supervulkan.

Den mest berømte gejser i Yellowstone kaldes ”The Old Faithful”, således benævnt, fordi den har for vane at ”gå i udbrud” med næsten faste tidsintervaller, som dog kan variere fra en halv til to timer. Da slynges pludselig med voldsom kraft en søjle af kogende vand højt til vejrs, helt op til 30 – 40 meters højde. Dette pågår typisk i et halvt til fem minutter, og ”forestillingen” er et stort tilløbsstykke for de talrige turister, som hvert år besøger nationalparken. Den enorme skare af mennesker, som samles for at overvære Old Faithful’s udbrud, kan godt opleves som værende ”næsten for meget”.

4

Yellowstone er også andet end gejsere, varme kilder og kogende mudderhuller. Dramatiske klippeslugter, søer, store skovområder og vidtstrakte grønne sletter bidrager til nationalparkens varierede og unikke natur. Jeg og mine rejsefæller tilbringer i alt tre dage i Yellowstone, før tiden er inde til atter at rejse mod nord til Glacier National Park i nabostaten Montana, tæt ved den canadiske grænse.

Glacier National ParkVi har kun kørt få kilometer ad vejen gennem Glacier National Park, omkranset af høje, dystre bjergskråninger, da vi møder det første af flere skilte med teksten: ”Bear Country. All Wildlife Is Dangerous. Do Not Approach Or Feed.” Vi er atter i bjørneland med hvad deraf følger af forholdsregler: Det indskærpes på opslag og i diverse informationsmateriale meget stærkt, at man holder alle madvarer forsvarligt opbevaret inden døre i bil, camper eller campingvogn for at mindske risikoen for nærkontakt med sultne bjørne.

5

I Glacier National Park får vi selskab af Duane’s bror, Ken, og dennes hustru, Ann. Ken og Duane vil gerne fiske, så dagen efter vores ankomst kører vi ad en lang og dårligt vedligeholdt grusvej gennem et skovbevokset og kuperet terræn de cirka 10 kilometer til den afsidesliggende sø, Bowman Lake. De mange kilometer øde grusvej går gennem den rene vildmark. Her er ingen bebyggelse eller spor efter mennesker i øvrigt. Som Ken siger: ”It’s real wilderness out there!” Det tager os lang tid at tilbagelægge de 10 kilometer til Bowman Lake, som ligger kun cirka 36 kilometer fra grænsen til Canada, hvortil det i øvrigt er tanken at fortsætte næste dag.

Jeg er ikke og har aldrig været lystfisker, så imens Ken og Duane fra bredden kaster snøren ud i den mørkeblå Bowman Lake, går jeg en tur for mig selv ad en trail gennem den omgivende skov og fortsætter, da sporet går op ad en skovklædt bjergskråning. Da jeg når nogle hundrede meter op ad sporet, hører jeg en uventet lyd, og umiddelbart efter ser jeg en bjørn, som kommer gående ganske roligt i skovbunden lidt længere fremme og i samme retning som jeg. Den er skønsmæssigt cirka 20 meter væk. Det er formodentlig en brun bjørn og ikke den noget farligere grizzly-bjørn. Bjørnen har tilsyneladende ikke bemærket mig, og jeg tager ingen chancer: Jeg standser og står bomstille i nogle sekunder, og jeg modstår fristelsen til at løfte mit kamera for at fotografere. Ganske roligt og så stille som muligt bakker jeg ad sporet, som jeg kom ad, og fortsætter videre gennem skoven ned ad skråningen.

6

På min vej gennem skoven tilbage til mine venner ved søen oplever jeg at se en hjort komme gående direkte imod mig på det smalle skovspor, jeg går ad. Jeg skjuler mig delvist bag et træ og afventer, at hjorten går forbi. Selvom den ser mig, virker den fuldstændigt tillidsfuld, da den passerer mig i en afstand af højst en meter. Det lykkes mig oven i købet at tage et par billeder på ganske nært hold. Det første, mine rejsefæller siger, da jeg er vel tilbage, er: ”Did you see a Grizzly?” Det er dog mest ment som en spøg, og de er trods alt ikke så lidt overraskede, men tager det alligevel ganske roligt, da de hører om min oplevelse.Set i bakspejlet er jeg ikke i tvivl om, at min beslutning om at gå alene og nærmest på listefødder op ad skovsporet, oven i købet uden at give mine venner besked om, hvor jeg gik hen, var uforsvarlig, ja ligefrem en dumhed.

Bowman Lake, MontanaMor Bev, Eranthis, Laurie og Ann

USA-rejsen i 1997 tog sit udgangspunkt nogle uger tidligere i Denver i staten Colorado og fortsatte gennem staterne Utah, Wyoming og Montana til Alberta i Canada og derfra tilbage til Montana og via North Dakota videre til Minnesota, hvor Laurie’s forældre bor. Hele strækningen, i alt cirka 4.800 kilometer, blev tilbagelagt i Laurie’s forældres bil med en camper med køkken og fem sovepladser. Rejsen varede 21 dage og gav et overvældende og uforglemmeligt indtryk af et USA som rummende noget af verdens mest storslåede og smukkeste natur.

Jens Kristian OvergaardJuli 1997

7