Islam Fordømmer Terrorisme. Danish Dansk Docx

8/16/2019 Islam Fordømmer Terrorisme. Danish Dansk Docx

1/97

ISLAM FORDØMMER

TERRORISME

HARUN YAHYA (ADNAN OKTAR)


2/97

Til læseren

Et specielt kapitel er tildelt evolutionsteoriens kollaps, fordi denne teori udgør basis for alle anti-spirituelle filosofier. Fordi Darwinisme nægter Skabelsen - og derfor Allas eksistens - ar det over de sidste!"# $r været grund til, at mange mennesker ar forladt deres tro eller er kommet i tvivl. Det er derfor ennødvendig service, en meget vigtig pligt, at vise alle, at denne teori er et bedrag. Fordi nogle af vores læserem$ske kun finder muligeden for at læse en af vore bøger, s%nes vi det er passende at afsætte et kapitel til atopsummere dette emne.

Alle forfatterens bøger forklarer trosrelaterede spørgsm$l i l%set af &oranens vers og indb%der til at læreAllas ord og leve efter dem. Alle emnerne, der dre'er sig om Allas vers er forklaret, s$dan at der ikkeefterlades nogen tvivl eller plads til spørgsm$l i læserens sind. Forfatterens oprigtige, simple og fl%dende stilsikrer, at alle p$ alle aldre og fra alle sociale grupper let kan forst$ dem. (akket være deres effektive og klare

fortællem$de, kan de læses i et ug. Selv de, som strengt afviser spiritualitet, bliver p$virket af de fakta, somdisse bøger dokumenterer, og kan ikke nægte sandfærdigeden af indoldet.

Denne og alle de andre bøger af forfatteren kan læses individuelt eller diskuteres i en gruppe. )æsere,der er ivrige efter at f$ noget ud af bøgerne, vil finde diskussioner meget brugbare, da det lader dem relaterederes refleksioner og oplevelser til inanden.

*ven i købet vil det være en stor service til +slam at bidrage til udgivelsen og læsningen af disse bøger,skrevet kun for Allas tilfredsstillelse. Forfatterens bøger er alle utrolig overbevisende. Af denne grund, for at kommunikere ægte religion til andre, er en af de mest effektive m$der at opfordre dem til at læse disse

bøger.

i $ber, læseren vil kigge p$ anmeldelserne af ans andre bøger bag p$ denne bog. ans storekildemateriale p$ trosrelaterede spørgsm$l er meget brugbart og en fornø'else at læse.

+ disse bøger, i modsætning til nogle andre, vil du ikke finde forfatterens personlige s%nspunkter,forklaringer baseret p$ tvivlsomme kilder, stilarter, der er uopmærksomme p$ respekt og ærbødiged af ellige emner, eller $bløse, pessimistiske argumenter, som skaber tvivl i sindet og afvigelser i 'ertet.


3/97

ISLAM FORDØMMER

TERRORISMEDe, der tror o !r ode erniner, de" #il Den $%r"&'ertie i#e

ærli&ed (S*r% M%r+%", -)

HARUN YAHYA (ADNAN OKTAR)


4/97

O" .or.%tteren

u skrivende under forfatternavnet A/0 1A1A, blev Adnan *ktar født i Ankara i !2"3. Da anavde gennemført sin folkeskole og sin ungdomsuddannelse i Ankara, studerede an kunst p$ +stanbuls4imar Sinan 0niversit% og filosofi p$ +stanbul 0niversit%. Siden !25#6erne ar an udgivet mange bøger om

politik, videnskab og trosrelaterede spørgsm$l. arun 1a%a er velkendt som forfatteren af vigtige værker,som afslører evolutionisternes bedrageri, deres ug%ldige p$stande, og de mørke alliancer mellem Darwinismeog s$ blodige ideologier som fascisme og kommunisme.

arun 1a%as værker, oversat til 37 forskellige sprog, udgør en samling af totalt over 8".### sider med7#.### illustrationer. ans forfatternavn er en sammensætning af navnene arun 9Aaron: og 1a%a 9;on: tilminde om de to agtede profeter, som kæmpede imod deres folks mangel p$ tro.


5/97

En pointe m$ uskes> den største grund til den fortsættende ondskab, konflikt og andre prøvelser udoldtaf størstedelen af mennesker, er den ideologiske eksistens af vantro. Dette kan kun afsluttes med denideologiske se'r over vantro og ved at formidle skabelsens vidunder og &oranens moralitet, s$dan at folk kanleve efter det. Ser man p$ verdens situation i dag, som fører ind i en nedadg$ende spiral af vold, korruption

og konflikt, er det t%deligt, at denne service skal udb%des urtigt og effektivt, ellers er det m$ske for sent.+ denne indsats vil arun 1a%as bøger tage en førende rolle. ed Allas vil'e vil disse bøger være et

redskab, som gør, at folk i det @!. $rundrede vil opn$ den fred, retfærdiged og l%kke, som er lovet i&oranen.


6/97

Første udgave Februar @#!7

9I2# @!@: 3"""5@@


7/97

+ntroduktion................................................................................!!

+slamisk moral> &ilden til fred og sikkered.............................!L

&oranens s%n p$ krig.................................................................8L

Det ægte ansigt af terroristerne, der andler i religions navn....3L

+slams udsigter p$ bogens folk...................................................27

+slam ar bragt fred og armoni til 4ellemøsten....................!!2

(errorismes sande rødder> darwinisme og materialisme.........!77

&onklusion> Anbefalinger til den

vestlige verden og muslimer....................................................!3!

4isfortolkningen af evolution.................................................!3"


8/97

De, der tror o !r ode erniner, de" #il Den $%r"&'ertie i#e

ærli&ed (S*r% M%r+%", -)


9/97

INTRODUKTION

Som muslimer fordømmer vi kraftigt terroristangrebene p$ to store b%er i 0SA d. !!. september, @##!,som skabte død af og skade p$ tusindvis af usk%ldige mennesker, og vi tilb%der al vores modefølelse til denamerikanske nation. Disse angreb drev det vigtige spørgsm$l om den ægte kilde til terrorisme til toppen af verdens dagsorden. Alts$ er det blevet annonceret for ele verden, at +slam er en religion af fred ogkærliged, der opfordrer individer til medfølelse og retfærdiged. 4ange verdensledere, førendemedieorganisationer, f'erns%ns- og radiokanaler sagde, at i det ægte +slam er vold forbudt, og fred mellemfolk og nationer opfordres. De vestlige cirkler, der er n$et til en fuld forst$else af den islamistiske religion oger velinformerede om +slam, som den kommanderes af Alla i &oranen, bemærkede t%deligt, at ordene=+slam= og =terror= ikke kan st$ side ved side, og at ingen guddommelig religion tillader vold.

Denne bog vedolder, at kilden til den terror, vi fordømmer, bestemt ikke er fra en guddommeligreligion, og at der ikke er noget plads til terrorisme i +slam. Dette gøres klar i &oranen og adits, +slamsovedkilder, og i gerningerne af alle sande muslimske erskere, vor


10/97

indb%ggere eller andre usk%ldige mennesker, der ar en religiøs facade, faktisk et angreb foretaget imodreligion.

/eligion kommanderer kærliged, barm'ertiged og fred. (error er p$ den anden side det modsatte af religion> det er ondt, ubarm'ertigt og kræver blodsudg%delse og elendiged. $r dette er tilfældet, burde

man lede efter oprindelsen til terroristandlinger i vantro i stedet for i religion. 4ennesker med et fascistisk,kommunistisk, racistisk eller materialistisk blik p$ livet burde mistænkes som potentielle gerningsmænd.

avnet eller identiteten af den, der tr%kker p$ udløseren, er ikke vigtigt. vis an kan dræbe usk%ldigemennesker uden at blinke, er an en vantro, ikke en troende. an er en morder uden fr%gt for Alla, visovedambition er at udg%de blod og udføre skade. Af denne grund er =islamistisk terror= et enormt koncept,der modsiger +slams budskab. Den islamistiske religion kan p$ ingen m$de tolerere terrorisme. + kontrast er terror 9mord p$ usk%ldige: en stor s%nd i +slam, og muslimer er ansvarlige for at forindre disse gerninger og

bringe fred og retfærdiged til verden.

ISLAMISK MORAL2 KILDEN TILFRED O3 SIKKERHED

ogle af de, der siger, at noget gøres i religionens navn, misforst$r m$ske faktisk den religion og praktiserer den som resultat af dette forkert. Af denne grund ville det være forkert at danne ideer om denreligion ved at tage disse mennesker som eksempel. Den bedste m$de at forst$ en religion p$ er at studeredens guddommelige kilder.

+slams guddommelige kilde er &oranen, som er baseret p$ koncepter om moral, kærliged, medfølelse,%dm%ged, ofring, forst$else og fred. En muslim, der lever efter de forskrifter i sin sande form vil være

meget øflig, om%ggelig, beskeden, anstændiged og ædel, retfærdig, troværdig og let at komme ud af detmed. an vil sprede kærliged, respekt, armoni og glæden ved at leve omkring sig.

Some of tose wo sa% tat someting is done in te name of religion ma%, in fact, misunderstand tatreligion and as a result, practice it wrongl%. For tat reason, it would be wrong to form ideas about tatreligion b% taking tese people as an eMample. (e best wa% of understanding a religion is to stud% its divinesource.

En 0er.et /i#ilis%tion #il o0st4, is .ol

le#er e.ter isl%"ise "or%lse #ærdierAdn%n Ot%r2 ;a. Den kristne verden ar


11/97

Isl%" er reliionen %. .red(error er, i den bredeste forstand, vold udført mod ikke-militære m$l af politiske grunde. For at sige det p$ en anden m$de er m$lene for terror elt usk%ldige civile, vis eneste forbr%delse, i terroristernes ø'ne, er

at repræsentere =den anden side=.

Af denne grund bet%der terror at udsætte usk%ldige mennesker for vold, vilket er en andling blottet for enver moralsk retfærdiggørelse. Dette, som i tilfældet af mordene beg$et af itler eller Stalin, er enforbr%delse beg$et imod menneskeeden.

&oranen er en sang ?og vist for mennesker som en ve'ledning til den sande ve', og i denne ?og, befaler Alla mennesket at vedtage god moral. Denne moral er baseret p$ koncepter som kærliged, medfølelse,forst$else og barm'ertiged. *rdet =islam= stammer fra ordet, der bet%der =fred= p$ arabisk. +slam er enreligion vist til menneskeeden med en intention om at præsentere et fredf%ldt liv, vorigennem Allas

uendelig medfølelse og barm'ertiged manifesterer sig p$ 'orden. Alla opfordrer alle mennesker tilislamisk moral, vorigennem medfølelse, barm'ertiged, fred og kærliged kan opleves i ele verden. +Sura ?aNara, vers @#5, tiltaler Alla troende som følger>

I, der tror: Dr% %lle ind i .reden: F!l ie i S%t%ns .ods0or: H%n er 'er en 41enl+s .'ende

Som verset gør klart, kan sikkered kun forsikres ved at =g$ ind i +slam=, alts$ at leve efter &oranensværdier. &oranens værdier older en muslim ansvarlig for at beandle alle mennesker, muslim eller ikke-muslim, venlig og retfærdigt, at besk%tte de trængende og de usk%ldige og =forindre formidlingen af ondt=.*ndt kompromitterer alle formerer for anarki og terror, der f'erner sikkered, velbefindende og fred. SomAlla siger i et vers, =3*d elser ie .ordær#; (S*r% %l5$%

... vis nogen dræber et menneske, uden at det sker som ævn, lige for lige, eller for at ave skabt fordærv i

landet, er det, som om an avde dræbt alle mennesker. *g vis nogen skænker et menneske livet, er det,

som om an avde skænket alle mennesker livet.... 9Sura al-4aOida, 7@:

Som verset siger det, beg$r en person, der dræber bare et enkelt menneske =uden at det sker som ævn,lige for lige, eller for at ave skabt fordærv i landet=, en forbr%delse som ar an m%rdet elemenneskeeden.

$r dette er tilfældet er det t%deligt, vor st%re s%nder mordene, massakre og angrebene, populært kendtsom =selvmordsangreb=, beg$et af terrorister er. Alla fortæller os, vordan terrorismens grimme ansigt vil

blive straffet i efterlivet i det følgende vers>

4an kan kun gribe ind over for dem, der med urette andler uret mod menneskene og beg$r overgreb p$

'orden. De ar en pinefuld straf i vente. 9Sura as-Sura, 8@:

Alle disse afslører, at organiserede terrorandlinger imod usk%ldige folk er direkte imod +slam og det er usands%nligt at nogen muslim nogensinde kunne beg$ s$danne forbr%delser. + kontrast er muslimer ansvarlige for at stoppe disse folk, f'erne =ondskab p$ 'orden= og bringe fred og sikkered til alle mennesker i ele verden. +slam kan ikke forenes med terror. )ige det modsatte, det burde være løsningen til og ve'en til

bekæmpelsen af terror.


12/97

All%& &%r .ord!"t **deli&edAlla ar befalet folk at undg$ at beg$ ondskab> undertr%kkelse, grusomed, mord og blodudg%delse er

alle forbudt. an beskriver de, der ikke kan følge dette bud som at =følge i satans fodspor= og vedtage en

oldning, der $benl%st afsløres at være s%ndefuld i &oranen. ogle f$ af de mange vers om dette emne i&oranen siger>

4en de, der br%der pagten med Bud, n$r den Pn gang er sluttetQ de, der adskiller, vad Bud ar befalet skal

sammenfø'esQ de, der skaber fordærv p$ 'orden> De ar forbandelsen og den onde bolig i vente. 9Sura ar-

/aOd, @":

RSpis og drik af Buds underold, og lav ikke ul%kker p$ 'orden, idet + skaber fordærvR 9Sura al-?aNara, 3#:

Skab ikke fordærv p$ 'orden, efter at den blev bragt i orden


13/97

elsker ikke fordærv. $r man siger til am> RFr%gt BudR griber stolteden am p$ s%ndig vis. elvede er

godt nok til am. vilket ul%kkeligt vilested 9Sura al-?aNara, @#"-@#3:

Som det kan ses fra versene ovenover, er det udelukket for nogen, der fr%gter Alla, at vende et blindt

ø'e til selv den mindste andling, der kan skade menneskeeden. En, der ikke tror p$ Alla og efterlivet, kandog let udføre al slags ondskab, siden an tror, an ikke vil skulle st$ til regnskab overfor nogen.

Det første, der m$ gøres, for at rengøre verden for nutidens plage af terrorisme, er at bruge uddannelse tilat f'erne afvigende irreligiøse trosretninger, der fremsættes i religionens navn, og at lære folk om &oranenssande moral og at fr%gte Alla.

Isl%" %n ie sidestilles "ed terrorAdn%n Ot%r2 0SA og Europa bliver først nu frig'ort fra ateisme. Dette sker først nu. Selvfølgelig,

selvom vi sk%nder os, s$ er der Allas skæbne, og der vil ske udviklinger p$ den m$de. i vil f$ klareresultater indenfor de næste !#-@# $r, viser udviklingen. Der er en konstant stigning. ?egiveneder bevæger sig i Pn retning. vis ting fortsætter i det tempo, vil der være t%delige resultater indenfor de næste !"-@# $r.Det globale erredømme af islamiske moralske værdier ser sikre ud, med andre ord. 0SA opfatter 9muslimer: som terrorister> der er grunde. For det første er der ingen terror i +slam. Det er absolut. +slam

bet%der kærliged, engivened, medfølelse og tilgivelse. Alla fortæller os endda, at vi skal tilgive de, der beg$r mord. Der er en velkendt reference til mord i &oranen. Alla siger, det vil være mere l%kkebringendefor dig at tilgive. Det #ille #ære tot%lt irr%tionelt %t lede e.ter terror i en reliion, der sier detAl"ætie All%& .ortæller os endd%, %t #i s%l tili#e en sni"order2 dette er en o"0let reliion %. .red o ærli&ed Tili#else er o#er%lt o i %lt i Isl%" >ær tili#ende, 1e.%l det, der er odt, o #enddi 1ort .r% det onde >i "4 .ortælle .ol o" ærli&ed, &eni#en&ed, "ed.!lelse o solid%ritet 4en

der er selvfølgelig ogs$ muslimer, der beg$r terror, folk der opfører sig uvidende, der bomber civile for eksempel. De kaster en bombe et sted med masser af børn omkring. Selvfølgelig er det tvivlsomt, om disseoverovedet er muslimer. ;eg ved ikke, om s$danne t%per er muslimer overovedet. For det .!rste er det*lois %t sie, %t disse .ol er "*sli"er, o %t "*sli"er 1et+der terror F!rst "4 d* 1este""e, o"disse .ol er "*sli"er. vis de er i stand til skamløst at sl$ børn i'el, s$ er de ikke muslimer fra mits%nspunkt. Det er uacceptabelt. D%r?inistise, "%teri%listise o "%r@istise *ne "enneser .inderr%d#ist Isl%" "ere interess%nt o elser det "ere, 04 trods %. %t de .or1li#er "%r@ister De .or1li#erd%r?inister De 1e4r o""*nistis terror i Isl%"s n%#n De gør der, vad de g'orde under kommunisme. *g de forestiller sig, det derfor er mere retfærdigg'ort. 4en de ar stadig den l%st til terror ideres s'æle. ?egæret for vold. ;eg mener, at selv vis en person ikke siger, an er muslim, vil an stadig gøredet som marMist. vis an ikke gør det som en marMist, vil an gøre det som en fascist. 4en an vil

uundg$eligt gøre det. ans s'æl er s%g. Der.or er det res0etl!st o#er.or Isl%" %t sie, %t der er terror iIsl%" O det er en stor .e'l Isl%" er endt so" en reliion %. .red N%#net sel# 1et+der .red S4 inenr%tionel 0erson %n *ndersri#e 04 s4d%n en tin 9Denge (, 2 December @##5:

All%& 1e.%ler os %t !re ode erninerEn muslim er en, der overolder Allas bud, om%ggeligt forsøger at leve efter &oranens moral, fred og

armoni, vilket gør verden til et smukkere sted og leder den mod fremgang. ans m$l er at føre folk tilskøned, goded og velvære. + &oranen siges det s$ledes>

... Bør godt, ligesom Bud ar g'ort godt mod dig Stræb ikke efter fordærv p$ 'orden Bud elsker ikke dem,


14/97

der skaber fordærv.R. 9Sura al-Tasas, LL:

En, der adopterer den islamiske tro ønsker at fort'ene Allas tilfredsed og medfølelse og at komme iimmelen. an m$ gøre store indsatser for at gøre dette og vedtage sig en moral acceptabel for Alla, mens

an er i denne verden. De t%deligste manifestationer af denne moral er medfølelse, medlidened,retfærdiged, ærliged, tilgivelse, %dm%ged, ofring og t$lmodiged. Den troende vil opføre sig godt overfor folk, prøve at udføre gode gerninger og sprede goded. + Sine vers, befaler Alla>

&un i sanded skabte i imlene og 'orden og alt derimellem. (imen vil komme. ær derfor smukt

overbærende. 9Sura al-i'r, 5":

... + skal være gode imod 'eres forældre og slægtninge, forældreløse og fattigeQ imod den nabo, der er

beslægtet, og den nabo, der ikke er beslægtetQ imod ledsageren ved 'eres side, imod den ve'farende og de

slaver, + e'er Bud elsker ikke den, der er indbildsk og pralende,. 9Sura an-isaO, 73:

H'æl0 &in%nden i .ro"&ed o *ds.r+t, ie i s+nd o .'ends%1: Fr+t 3*d: 3*d er

stren til %t str%..e

De troendes %ns#%rDe der ikke bek%mrer sig for begiveneder med mindre de direkte p$virker dem, er blottet for den

indsigt, der g$r ind for uselvisked, broderskab, venskab, ærliged og den t'eneste, religion skænker mennesker. Bennem deres liv prøver s$danne folk at tilfredsstille deres egne egoer ved blot at spilde deresmidler, totalt uvidende om de trusler, menneskeeden st$r overfor. + &oranen roser Alla dog moralen os de,der stræber efter at bringe goded til deres omgivelser, de der bek%mrer sig om ændelserne, der finder sted

omkring dem, og som bringer folk p$ rette ve'. + et vers fra &oranen gives en metafor for de, der ikketilb%der noget godt til andre, og de, der altid andler p$ godedens ve'>

Bud laver en sammenligning mellem to mænd, voraf den ene er stum, intet form$r og viler som en b%rde

p$ sin erreQ vor denne end sender am en, udretter an intet godt. St$r an p$ lige fod med den, som

p$b%der retfærdiged og er p$ en lige ve'U 9Sura an-al, L3:

Som det siges i &oranen er det t%deligt, at de, der er =p$ den rette ve'= er de, der er elliget til sinreligion, fr%gter og ædrer Alla, respekterer spirituelle værdier ø't og er f%ldt med ivriged efter at t'enefolk. Benerelt er s$danne folk der for at t'ene menneskeeden og bringe store fordele med sig til mennesker.Af denne grund er det meget vigtigt for folk at lære om den sande religion og leve efter moralen beskrevet i&oranen V Allas endelige Wbenbaring. + &oranen definerer Alla de folk, der liver efter s$ ø' moral>

(il dem, som, vis i giver dem magt p$ 'orden, vil olde bøn, give almisse, p$b%de det rette og forb%de det

forkastelige. Sagernes udfald ligger os Bud. 9Surat al-a'', 8!:

Som det gøres klar i verset ønsker Alla, at de, der tror p$ am, skal opføre sig pænt overfor folk,samarbe'de med inanden, n$r det gælder goded, og at undg$ ondskab. + Sura al-An6am, vers !3#, lover Alla, at ;Den, der "!der .re" "ed en od &%ndlin, #il .4 ti %ne s4 "eet ien, "ens den, der"!der .re" "ed en ond &%ndlin, *n #il .4 det s%""e til enæld De #il ie 1li#e 'ort *ret;

+ &oranen beskriver Alla Sig selv som am, Der kender =emmeligederne i menneskers 'erter= ogadvarer folk om at =*nd4 %lle sl%s onds%1=. En muslim, som bet%der =en, der o#eri#er si sel# tilAll%&= m$ derfor givet være en, der gør sit bedste for at bekæmpe terrorisme p$ intellektuelle og ideologiske

vilk$r.


15/97

En muslim forbliver ikke ligeglad med, vad der foreg$r omkring am og vedtager aldrig den mentalitet,at intet bet%der noget, s$ længe det ikke skader am. Det er fordi, an ar overgivet sig selv til Alla. an er ans repræsentant, og en ambassadør for goded. an kan derfor ikke forblive ligeglad overfor ondskab ogterrorisme. Faktisk er muslimen den største intellektuelle f'ende til terrorisme, som dræber folk, der intet ar

g'ort forkert. 4oralen i &oranen er imod alle slags terrorisme, og forsøger at forindre det lige fra beg%ndelsen af, med andre ord p$ ide niveauet. Den kræver fred blandt mennesker og at retfærdiged skalerske, og befaler folk at undg$ ueniged, konflikt og ondskab.

All%& 1e.%ler os %t #ære ret.ærdieDen sande retfærdiged beskrevet i &oranen befaler mennesket at opføre sig retfærdigt, ikke

diskriminere mellem folk, at besk%tte folks rettigeder, ikke at tillade vold uanset omstændigeder, at tage deundertr%kkedes side mod undertr%kkerne og 'ælpe det trængende. Denne retfærdiged ønsker, at begge

partiers rettigeder besk%ttes, n$r man n$r en beslutning i en sag, at alle aspekter af en ændelse vurderes, at

al fordom tilsidesættes, at man er ob'ektiv, ærlig, fuld af kærliged, barm'ertig og medfølelse. For eksempelvil en, der ikke kan vurdere begiveneder p$ en moderat m$de, og som er p$virket af sine følelser, misl%kkesi at n$ til en fornuftig beslutning og vil forblive under indfl%delse af de følelser. 4en en, der regerer medretfærdiged, m$ sætte alle sine personlige følelser og s%nspunkter til side. an m$ beandle alle parter medretfærdiged, n$r de beder om 'ælp, vælge den rigtige side under alle omstændigeder og ikke afvige fraærligeden og sandfærdigedens ve'. En person burde inkorporere alle &oranens værdier i sin s'æl p$ ens$dan m$de, at an kan være i stand til at overve'e andre parters interesser før sine egne og vedolderetfærdiged, selv vis dette skader ans egne interesser.

Alla befaler i Sura an-isa6, vers "5> ; is I d!""er "elle" %ndre, d% %t d!""e ret.ærdit. ;+ et andet vers, befaler Alla de troende at andle retfærdigt, selv vis det er i mod dem selv>

+, der tror + skal varetage retfærdigeden som vidner foran Bud, selvom + g$r mod 'er selv, mod forældre

eller mod slægtninge vad enten det er en rig eller fattig, s$ er Bud dem begge ganske nær. Følg ikke 'eresl%st i stedet for at være retfærdige vis + fordre'er noget eller vender 'er bort - Bud er fuldt vidende om,

vad + gør. 9Sura an-isaO, !7":

+ &oranen giver Alla en detal'eret beskrivelse af retfærdiged og informerer troende om den attitude, deskal vedtage overfor de ændelser, de møder og med ens%n til at udrette retfærdiged. S$dan ve'ledning er en stor trøst for troende og en barm'ertiged fra Alla. Af denne grund er de, der tror, ansvarlige for atudøve retfærdiged p$ en udelt m$de b$de for at t'ene Allas anerkendelse og for at leve deres liv i fred ogsikkered.

Den retfærdiged Alla befaler i &oranen er den retfærdiged, der udøves ligeligt blandt alle folk udenoverve'else af sprog, race eller etnicitet. /etfærdigeden p$ &oranens m$de varierer ikke afængigt af sted,tid og mennesker. + vores dag er der ogs$ folk, der udsættes for grusom og uretfærdig beandling p$ grund af farven p$ deres ud eller deres i race i alle verdens'ørner.

4en Alla fortæller os i &oranen, at meningen med skabelsen af forskellige stammer og folkeslag er =atde skal lære inanden at kende=. Forskellige nationer eller folkeslag, som alle er Allas t'enere, burde læreinanden at kende, alts$ lære om deres forskellige kulturer, sprog, traditioner og evner. &ort sagt er en af meningerne med skabelsen af forskellige racer og nationer ikke konflikt og krig, men kulturel rigdom. S$danvariation er en belønning fra Allas skabelse. Det faktum, at nogen er ø'ere end andre, eller at ans ud er gul eller vid, gør am verken overlegen i forold til andre, og det er eller ikke noget at skamme sig over.

Etvert træk, en person ar, er et resultat af Allas meningsfulde skabelse, men i Allas s%n, ar disse


16/97

variationer ikke nogen ultimativ vigtiged. En troende ved, at en person f$r overlegened kun ved at avefr%gt for Alla og i st%rken i ans tro til Alla. Dette faktum er enført til i det følgende vers>

+ mennesker i skabte 'er af mand og kvinde, og i g'orde 'er til folkeslag og stammer, s$ + kunne genkende

inanden. Den fornemste af 'er er i Buds ø'ne den af 'er, der er mest gudfr%gtig. Bud er vidende og

indsigtsfuld. 9Sura al-u'urat, !7:

Som Alla fortæller os i verset, opfordrer den forst$else af retfærdiged, an anbefaler, til lige,medfølende og fredelig beandling af alle uden diskrimination mellem dem.

H%d o#er.or et s%".*nd .or&indrer ietroende i %t *d.!re ret.ærdi&edad og vrede er de største kilder til ondskab, og kan let forindre folk i at foretage retfærdige beslutninger, at tænke fornuftigt og opføre sig rationelt. Folk kan urtigt p$føre al slags uretfærdiged p$

folk, de føler f'endskab overfor. De kan anklage disse personer for andlinger, de aldrig ar beg$et, eller vidne falsk imod dem, selvom de kender til deres usk%ld.


17/97

Isl%" .ors#%rer t%ne.ri&ed+slam er en religion, som giver og garanterer ide-, tanke- og livsfried. Den ar udstedt befalinger om at

forindre og forb%de spænding, konflikter, bagvaskelse og endda negative tanker blandt folk.

Der er ingen tvang i religionen. Den rette ve' er blevet t%delig over for vildfarelsen. 9Sura al-?aNara, @"3:

S$ giv en p$mindelse Du skal kun p$minde. Du ar ingen magt over dem. 9Sura al-Basi%%a, @!-@@:

At tvinge folk til at tro p$ en religion eller at vedtage dens trosm$der er totalt i kontrast til essensen og$nden i den islamiske moral. +følge islam er ægte tro kun mulig med fri vil'e og bevidstedsfried.Selvfølgelig kan muslimer r$dgive og opfordre inanden om egenskaberne ved &oranens moral. Alle troendekræves at forklare &oranens moral til folk p$ den venligst mulige m$de. De vil forklare religionen skøned il%set af verset BK%ld til din Herres #e' "ed #isdo" o s"* .or"%ninB 9Sura an-al, !@":, men dem$ ogs$ uske verset BDet 04iler ie di %t retlede de"C 3*d retleder deri"od, e" H%n #ilB9Sura al-?aNara, @L@:

De vil aldrig t% til tvang eller nogen form for f%sisk eller ps%kisk pres. De vil eller ikke bruge nogetverdsligt privilegium til at vende nogen mod religion. $r de modtager et negativt svar til det, de siger, vil enmuslim svare noget i næreden af> =+ ar 'eres religion, og 'eg ar min.R 9Sura al-&afirun, 3:

Den verden, vi lever i, indeolder samfund med alle slags troende> kristne, 'øder, buddister, indu,ateister, deister og endda edenske. 4uslimer, der lever i en s$dan verden, m$ være medfølende overfor alletroende, de møder, lige meget vad de er, og opføre sig tilgivende, retfærdigt og umant. Dette ansvar p$lagttroende er at invitere folk til skøneden ved Allas religion ved 'ælp af fred og medfølelse. ?eslutningen

om, vorvidt man vil implementere disse sandeder, om man vi tro eller e', ligger os den anden part. Attvinge den person til at tro eller at forsøge at p$lægge am noget er et brud p$ &oranens moral. Faktisk giver Alla en p$mindelse til de troende i &oranen>

vis din erre ville, troede alle p$ 'orden. il du tvinge menneskene til at troU 9Sura 1unus, 22:

i ved bedst, vad de siger. Du ar ingen magt over dem.


18/97

fra kommunisme med resten af kristeneden, vor ingen var blevet fundet med en løftet pegefinger p$ deresvegne som kætterske kommunioner. S$dan at den blotte overlevelse af disse &irker til dagen i dag er et stærk

bevist p$ den generelt tolerante attitude fra de 4uammadanske regeringer overfor dem.!

Isl%" 4r ind .or t%ne5 o tros.ri&edAdn%n Ot%r2 Demokrati og laZcitP dominerer +slams essens. Det er fordi laZcitP er et s%stem, der

eliminerer %kleri. 4ed andre ord kan en person $bent og ærligt afsløre, at an ikke er religiøs, sige at an er ateist, eller at an er medlem af en anden religion eller ar en anden tro, kan an ogs$ sige. Det er laZcitP, der gør dette muligt, og det er noget, der allerede eksisterer i islam. Demokrati er ogs$ noget, der eksisterer iislam. S$ vis demokrati vil lære noget, m$ det lære det fra islam. 4ed andre ord stammer demokrati fraislam. Som du ved, er islam en meget gammel tro. Den kommer fra


19/97

Som verset foresl$r trues en person, der dræber usk%ldige uden grund, med stor pinsel. Alla fortæller os,at drabet p$ bare en enkelt person er s$ ondt som at m%rde ele menneskeeden p$ 'orden. En person, der observerer Allas grænser kan ikke gøre skade p$ et eneste menneske, og slet ikke massakrere tusindvis af usk%ldige. De, der formoder, at de kan undg$ retfærdiged og derfor straf i denne verden, vil aldrig l%kkes,

for de vil skulle st$ til regnskab for deres gerninger i Allas tilstedeværelse. Det er derfor, troende, som ved,at de vil skulle redegøre for deres andlinger efter døden, er meget grundige med at observere Allasgrænser.

All%& 1e.%ler de tro.%ste %t #ære "ed.!lendeo 1%r"&'ertie+slamisk moral beskrives i verset som>

at være blandt dem, der tror, og som p$lægger inanden udoldened, p$lægger inanden barm'ertiged.Det er dem, der er til ø're. 9Sura al-?alad, !L-!5:

Som vi ar set i dette vers, er en af de vigtigste egenskaber ved den moral, der vil lede troende til frelse p$ Dommedag og føre ind til paradis at B#ære 1l%ndt de", der 04læer &in%nden "ed.!lelseB

Den sande kilde til medfølelse er kærliged til Alla. En persons kærliged til Alla giver anledning til atføle kærliged for de ting, an ar skabt. En, der elsker Alla, føler er direkte link og tæted de ting, anar skabt. Denne stærke kærliged og tæted, an føler for erren, der skabte am og menneskeeden, leder am til at udvise en tilfredsstillende moral, som befalet i &oranen. Sand medfølelse opst$r, n$r an lever efter denne moral. Denne moral, fuld af kærliged, medfølelse og ofring, er beskrevet i disse vers>

De af 'er, der ar overflod og velstand, skal ikke sværge, at de ikke vil give til deres slægtninge, de fattige ogdem, der er udvandret for Buds sag. )ad dem tilgive og vise overbærened + elsker 'o, at Bud tilgiver 'er

Bud er tilgivende og barm'ertig. 9Sura an-ur, @@:

De, der før dem avde til use p$ omr$det s$vel som i troen, elsker dem, der er udvandret til dem. De føler

intet beov i 'ertet for, vad disse f$rQ 'a, de ser det ellere g$ til dem end til sig selv, ogs$ selvom de lider

nød. De, der er forsk$net for gr$diged, dem vil det g$ godt. 9Sura al-asr, 2:

De, der tror og udvandrede og kæmpede for Buds sag, og de, der gav usl% og 'alp, det er de sandt troende.

De ar tilgivelse og et gavmildt underold i vente. 9Sura al-Anfal, L8:

+ skal være gode imod 'eres forældre og slægtninge, forældreløse og fattigeQ imod den nabo, der er beslægtet,

og den nabo, der ikke er beslægtetQ imod ledsageren ved 'eres side, imod den ve'farende og de slaver, + e'er

Bud elsker ikke den, der er indbildsk og pralende. 9Sura an-isaO, 73:

Almisserne skal kun g$ til de fattige og nødlidende, til dem, der arbe'der dermed, til dem, vis 'erte skal

vindes, til slaverne og de forgældede, til Buds sag og til den ve'farendeQ dette som en forordning fra Bud.

Bud er vidende og vis. 9Sura at-(awba, 3#:

Dette ø'e niveau af moral, der kræves fra troende, beskrevet i &oranen, stammer fra deres d%bekærliged til Alla. (akket være deres engivelse til am, adl%der de om%ggeligt moralen afsløret af am i&oranen. (roende prøver aldrig at f$ folk til at føle sig forgældet p$ grund af den medfølelse de udviser og

den 'ælp, de tilb%der folk, og forventer ikke engang at blive takket. Deres sande m$l er at prøve at fort'ene


20/97

Allas tilfredsstillelse gennem den moral, de udstiller, fordi de ved, at de vil blive stillet til regnskab for denmoral p$ Dommedag. + &oranen ar Alla udtr%kkeligt sagt, at elvede vil blive resultatet for de, der bevidstnægter at leve efter &oranens moral>

Rvad bragte 'er ind i edenUR De vil sige> Ri var ikke blandt dem, der badQ vi gav ikke den fattige at

spise.= 9Sura Al-4uddattir, 8@-88:

RBrib am ?ind am )ad am s$ brænde i elvedesilden )æg am s$ i en lænke, alvf'erds alen lang an

troede ikke p$ den vældige Bud, og an ansporede ikke til at bespise den fattige. 9Sura al-aNNa, 7#-78:

vad mener du om den, der kalder Dommen for løgnU Det er den, der afviser den forældreløse og ikke

ansporer til bespisning af den fattige. 9Sura al-4aOun, !-7:

... og + ansporer ikke inanden til at bespise den fattige 9Sura al-Fa'r, !5:

Som vi ar set i disse vers, besidder muslimen beskrevet i &oranen en meget kærlig og medfølende

natur. +ngen, der besidder denne moral, kan selvfølgelig samt%kke til terrorisme eller voldsgerninger rettetmod usk%ldige folk. (erroristers egenskaber er de præcis modsatte af &oranens moral. En terrorist er enens%nsløs person, der ser med ad p$ verden og ønsker at dræbe, ødelægge og udg%de blod.

En muslim opdraget i moralen, som den er afsløret i &oranen, tiltaler dog alle med den kærliged, der forventes af islamisk moral, respekterer alle slags ideer, prøver altid at bringe armoni, vor der er kaos,sænke spænding, omfavne alle sider og opføre sig med moderation. Samfund best$ende af folk som dette vilregeres af en mere udviklet civilisation og n%de ø'ere social moral, armoni, retfærdiged og goded enddet ses i selv de mest moderne nationer i dag.

All%& &%r 1e.%let tili#else o "ed.!lelse&onceptet om tilgivelse og medfølelse, beskrevet med ordene =is overbærened= 9Sura al-A6raf, !22:

er en af de mest fundamentale grundsætninger i +slam.

$r vi ser p$ +slams istorie, kan den m$de, vorp$ muslimer ar overført denne vigtige egenskab af &oranens moral p$ samfundets liv, ses ret t%deligt. Som vi skal betragte i senere dele af bogen, ar muslimer altid bragt en atmosfære af fried og forst$else med dem, vor end de er g$et. De ar g'ort, at folk visreligioner, sprog og kulturer er totalt forskellige fra inanden, kan leve sammen i fred og armoni under samme tag, og ar givet fred og armoni til sine egne tilængere. En af de vigtigste grunde til den$rundredelange eksistens af det osmanniske imperium, som breder sig over en enorm region, var denatmosfære af medfølelse og forst$else, som islamisk moral bragte med sig. 4uslimer, som ar været kendtfor deres forst$ende og kærlige natur i $rundreder, ar altid været de mest medfølende og retfærdigemennesker. +ndeni denne multinationale struktur ar alle etniske grupper været fri til at leve ifølge deres egnereligioner og deres egne regler.

Sand medfølelse og forst$else kan kun bringe fred og velvære til verden, n$r det implementeres p$ denm$de, som det beskrives i &oranen. Dette faktum afsløres i et vers, der siger> BDen ode &%ndlin er ielie "ed den onde &%ndlin Fors#%r di "ed noet, der er s"*ere, o d% #il den, til e" d* &%#deet .'endtlit .or&old, 1li#e so" en nær #en:B 9Sura Fussilat, 78:

+ &oranens vers ar Alla altid beskrevet tilgivelse som en overlegen kvalitet, og i et vers giver an degode n%eder, at s$dan opførsel vil blive belønnet> 3enældelsen .or en ond &%ndlin er noet

tils#%rende, lie s4 ondt so" den Men den, der 1ærer o#er o s%1er .orli, &%" #il 3*d l!nne H%n


21/97

elser ie de", der &%ndler *retB 9Sura as-Sura, 8#:. + et andet vers erklæres nogle af de troendesegenskaber som> =De, som giver bort i gode tider s$vel som i d$rligeQ som undertr%kker vreden og tilgiver menneskeneQ Bud elsker dem, der andler smukt.= 9Sura Al 6+mran, !78:. Alla ar afsløret i &oranen, at deter d%dig opførsel at tilgive nogen, selvom an ar g'ort forkert. Et vers om emnet siger>

D* #il %ltid se .orræderi .r% deres side, *ndt%en .r% nole .4 %. de" Tili# de" o 1ær o#er:3*d elser de", der &%ndler odt (S*r% %l5M%id%, G)

Alt dette viser, at den moral, +slam anbefaler til menneskeeden, bringer verden d%den af fred, armoniog retfærdiged. ?arbarismen kendt som terrorisme, der optager verden s$ meget i ø'eblikket, er gerningenaf uvidende og fanatiske mennesker, totalt fremmedg'ort fra &oranens moral, og som ar absolut intet at gøremed religion. )øsningen for disse mennesker og grupper, som prøver at udføre deres grusomed bagreligionens maske, er læren om &oranens sande moral. 4ed andre ord er islam og &oranens moral løsninger til truslen om terrorisme, ikke tilængere af det.

M*sli"er er ærlie o "ed.!lendeAdn%n Ot%r2 Selvfølgelig er det en s%nd at bombe og m%rde, at dræbe usk%ldige folk, kvinder og born.

Disse er ikke ting, en muslim ville gøre. 4uslimer er kærlige og medfølende, og forudsætningerne for volder bestemt i &oranen. Det blev ogs$ bestemt, vordan disse ting skulle gøres i vor


22/97

KORANENS SYN 6 KRI3

+ &oranen repræsenterer krig en =uønsket forpligtelse=, som m$ udføres med streng overoldelse af særligt umane og moralske retningslin'er, og som man ikke m$ t% til undtagen, n$r det er absolutuundg$eligt.

+ et vers i &oranen forklares det, at de, der starter krige, er de vantro, og at Alla ikke godkender krige>

H#er %n de %ntænder riens 1r%nd, #il 3*d sl*e den De stræ1er e.ter %t s%1e .ordær#04 'orden 3*d elser ie de", der s%1er .ordær# (S*r% %l5M%id%, -J)

+ tilfælde af konflikt, før de begiver sig i krig, m$ troende vente indtil det bliver obligatorisk at sl$s.(roende m$ kun sl$s, n$r den anden part angriber og intet andet alternativ udover krig st$r tilbage>

vis de s$ older inde, s$ vil Bud være tilgivende og barm'ertig. 9Sura al-?aNara, !2@:

En nærmere undersøgelse af


23/97

+kke kun under erobringen af 4ekka men ogs$ i løbet af alle kampe og erobringer i En muslim

burde beandle alle ikke-muslimer venligt. + et tilfælde, vor denne f'endtliged for$rsager voldelige angrebimod muslimer, alts$ vor de g$r i krig mod dem, bør muslimerne svare retfærdigt ved at overve'e demenneskelige dimensioner ved situationen. Alle former for barbarisme, unødvendige voldsgerninger oguretfærdig aggression er forbudt i +slam. + et andet vers advarer Alla muslimer imod dette og forklarer, atintet forold bør gøre, at de t%r til uretfærdiged>

+, der tror + skal varetage retfærdigeden som vidner foran Bud )ad ikke forbitrelse mod folk foranledige,

at + ikke andler retfærdigt ær retfærdige Det ligger tættere p$ gudsfr%gt. Fr%gt Bud Bud er fuldt vidende

om, vad + gør. 9Sura al-4aOida, 5:

K*n .ors#%rende rie er till%delie i Isl%"Adn%n Ot%r2 un understreger, at der er vold i +slam. + kontrast er der kun forsvarende krige i +slam.

Der er ingen angribende krige for angreb og ingen pludselige krige om erobring. Der er ingenting, der edder =&om, lad os tage vores f'endes land eller snuppe det st%kke land.= vis nogen angriber dig, s$ forsvarer dudig selv for at redde dit liv. *g det er, vad der skete. Alle krige p$ vores


24/97

&oranen og religionen s$ uvidende, og udn%tte uvideneden os nogle medlemmer af offentligeden.9AdJ%aman Asu (, " April @#!#:

Meninen %. on/e0tet i&%d;Et andet koncept, der fort'ener klargørelse i sammenæng med vores diskussion, er ^'iad=.

Den præcise bet%dning af ='iad= er =indsats=. Alts$, i islam, er =at udføre 'iad= at =gøre indsats, atkæmpe=.


25/97

periode i


26/97

Stop, $ mennesker, s$ 'eg kan give 'er ti regler at olde ved 'erte> beg$ ikke forræderi, eller afvig fraden rette sti. Du m$ ikke lemlæste eller dræbe et barn eller ældre mand eller kvinde. Ydelæg ikke et

palmetræ eller brænd det med ild og skær ikke noget frodigt træ ned. Du m$ ikke slagte nogen af flokkeneeller kamelerne, gem til dit underold. Du møder sands%nligvis folk, der ar engivet deres liv til klosterets

t'enester> lad dem om det, de ar engivet deres liv til. Du møder ligeledes sands%nligvis ogs$ folk, der vil præsentere dig for mange slags m$ltider. Du m$ spise> men glem ikke at nævne Allas navn."

*mar ibn al-&attab 9ra:, som efterfulgte Abu ?akr 9ra:, var kendt for den m$de, vorp$ an %dederetfærdiged og lavede kontrakter med de indfødte mennesker i de erobrede lande. ver og en af dissekontrakter viste sig at være et eksempel p$ medfølelse og retfærdiged. For eksempel sikrede an i sindeklaration, der gav besk%ttelse til de kristne i ;erusalem og )od, at kirker ikke ville blive revet ned oggaranterede, at muslimer ikke ville tilbede kirker i grupper. aCrat *mar 9ra: gav samme vilk$r til de kristnei ?etleem. 0nder erobringen av 4edain, garanterede besk%ttelseserklæringen givet til den nestorianske

patriark +so6%ab +++ 93"#-33# AD: igen, at kirker ikke ville blive revet ned, og at ingen b%gning ville laves

om til et us eller en moske.3 ?revet skrevet af patriarken til biskoppen af Fars 9

Araberne, som Alla p$ det tidspunkt ar givet regeringen af verden til[ forfølger ikke den kristnereligion. De favoriserer den faktisk, ærer vores præster og vor erres elgener og tillægger fordele til kirker og klostre.L

Det følgende dokument af *mar 9ra: viser os den slags kærliged og medfølelse, Alla giver mennesket,forudsat at an vedtager sig karaktertrækkene beskrevet i &oranen>

Dette er sikkereden, som 60mar, Allas t'ener, de troendes befaler, giver til folket i `lia. an giver til

alle, om end s%g eller rask, sikkered til deres liv, deres e'endele, deres kirker og deres kors, og alt der gælder deres religion. Deres kirker skal ikke ændres til boligsteder eller ødelægges, og eller e' skal derestilbeør p$ nogen m$de ødelægges, eller ikke beboernes kors eller nogen som elst af deres e'endele, ogeller e' skal nogen tvang p$lægges dem med ens%n til deres tro, e' eller skal nogen af dem skades. 5

Alle disse er meget vigtige eksempler, der afslører forst$elsen af retfærdiged og forst$elsen af ægtetroende. + et vers befaler Alla det følgende>

Bud befaler 'er at udlevere betroet gods til de rette e'ermænd og, vis + dømmer mellem andre, da at dømme

retfærdigt. vor erligt er det, som Bud formaner 'er til Bud ører alt og ser alt. 9Sura an-isaO, "5:

anon (a%lor, en af mission lederne i den Anglikanske kirke, udtr%kker skøneden afsløret af den

islamiske moral i en af sine taler s$ledes>Det \+slam] bragte religionens fundamentale dogmer ud V Allas forening og stored, at an er

barm'ertig og retfærdig, at an kræver l%diged til Sin vil'e, fratræden og tro. Det proklameredemenneskets ansvar, et fremtidigt liv, en dommedag, og $rd straf at ramme de ugudeligeQ og forstærkede

bønnens, almissens, fastens og velvil'es pligt. Det stak de kunstige d%der væk, de religiøse svindler ogd$rskaber, de perverterede moralske følelser, og de verbale finesser os teologiske stridende[ Det gav $btil slaven, broderskab til menneskeeden og anerkendelse til de grundlæggende fakta af menneskelige natur. 2

Den falske p$stand, at folk i erobrede lande konverterede til islam under trusler er ogs$ blevet afvist af vestlige researcere, og muslimers retfærdige og medfølende attitude er blevet bekræfter. ). ?rowne, envestlig researcer, udtr%kker situationen med de følgende ord>


27/97

(ilfældigvis bortkaster disse veletablerede fakta ideen, der s$ bredt fremmes i kristne skrivelser, atmuslimer, vorend de gik, tvang folk til at acceptere islam p$ sværdets spids.!#

+ sin bog The Prospects of Islam, fortsætter ?rowne med at sige, at de sande motiv bag muslimerneserobringer var islams broderskab. Størstedelen af muslimske administratorer, som ar regeret over de

muslimske lande gennem istorien, fortsætte med at beandle medlemmerne af andre religioner med denstørste medfølelse og respekt. +ndenfor alle islamiske staters grænser levede b$de 'øder og kristne i sikkeredog nød fried.

/egeringen af Selds'ukkene og *ttoman +mperiet var ogs$ præget af islams retfærdige og medfølendes%nspunkt. + sin bog, The Preaching of Islam, forklarer (omas Arnold de kristnes villiged til at følgeSeld'uk regeringen p$ grund af denne attitude>

Denne samme følelse af sikkered af religiøst liv under muslimsk st%re førte mange af de kristne i)illeasien, ogs$ p$ samme tid til at b%de ankomsten af Selds'ukkene velkommen som deres befriere[ 0nder st%ret af 4icael +++ 9!@3!-!@5@: blev t%rkerne ofte inviteret til at tage e'erskab over de mindre b%er imidten af )illeasien af beboerne, s$ de kunne fl%gte fra imperiets t%ranniQ og b$de rige og fattige emigreredeofte til t%rkiske dominiancer.!!

4alik Sa, regenten af det islamiske Seld'uk +mperium i sin l%seste alder, tilnærmede sig folkene i deerobrede lande med stor medfølelse og retfærdiged og blev derfor usket med respekt og kærliged fradem. Alle ob'ektive istorikere enfører til 4alik Sas retfærdiged og medfølelse i deres værker. ansmedfølelse medførte og kærlige følelser overfor am i ?ogens Folks 'erter. Af denne grund, ikke set før iistorien, kom mange b%er under 4alik Sas st%re af deres egen fri vil'e. Sir (omas Arnold nævner ogs$*do de Diogilo, en munk i St. Denis, som deltog i det andet korstog som )ouis ++6s private feltpræst,enfører i sit memoirs til retfærdigeden udført af muslimer uanset emnets religiøse association. ?aseret p$*do de Dogilos grafiske redegørelse, skriver Sir (omas Arnold>

De overlevendes situation ville ave været totalt $bløs, vis ikke s%net af deres ul%kke smeltede4uamedanernes 'erter til medfølelse. De beandlede de s%ge og lettede de fattige og sultne med$benændet fried. ogle bragte endda de franske penge, som grækerne avde f$et fra pilgrimmene vedtvang eller list, og delte dem generøst ud til de trængende. S$ stor var kontrasten mellem den venlige

beandling, pilgrimme fik fra \dem][ og ondskaben fra deres medkristne, grækerne, som p$tvang demarbe'de, slog dem og berøvede dem fra den smule, de avde tilbage, at mange af dem frivilligt omfavnedederes befriere tro. Som den gamle kronikør \*do de Diogilo] siger> =For at undg$ deres medreligiøse, somavde været s$ onde mod dem, gik de i sikkered blandt de infidelske, som avde medfølelse for dem og,som vi ørte, slog mere end tre tusind sig selv til t%rkerne, da de trak sig tilbage.=!@

Disse erklæringer af istorikere afslører, at muslimske administratorer, som i sanded vedtog sig islamsmoral altid regerede med medfølelse og retfærdiged.


28/97

En gruppe af disse 'øder uden et 'emland søgte l% i det *smanniske +mperium, og staten tillod dem atgøre dette. Den *smanniske fl$de under kommando af &emal /eis, bragte de landsforviste 'øder og demuslimer, der avde overlevet slagtningen, til det *smanniske land.

Sultan ?e%aCid ++ er g$et over i istorien som en meget from troende, og i for$ret !82@ bosatte an disse

forurettede 'øder, der var blevet udvist af Spanien, i visse dele af sit imperium, rundt omkring i Edirne og(essalonica i nutidens Brækenland. De fleste af de @" ### t%rkiske 'øder, der lever i (%rkiet i dag, er efterfølgere af de spanske 'øder. De ar udøve deres religion og tradition, som de tog med sig fra Spanien for "## $r siden, og fortsat med at leve elt beageligt med deres egne skoler, ospitaler, ple'e'em, kulturelleassociationer og aviser. islamiseringsbevægelsen fandt sted som resultat af sociale processer.!7

+kke-muslimerne fik mange rettigeder, ogs$ i de præosmanniske islamiske stater. Beorgetown0niversit%s professor i religion og internationale forold ;on ). Esposito, beskriver vordan 'øder ogkristne, som kom under administration af de muslimske stater, blev mødt med enorm forst$else>

For mange ikke-muslimske befolkninger p$ ?%Cantiske og


29/97

M*sli"er "4 %do0tere #ores 0ro.ets (s%%s)&eni#en&ed so" en "odelAdn%n Ot%r2 ?ogens Folk er et emne t%deligt skrevet i &oranen. Det er ikke noget ukendt. ogle

uvidende folk tænker p$ ?ogens Folk som bet%dende =de m$ dræbes uanset vor de er, bombes, vor end defindes. Deres br%llupper skal stormes og alle dræbes, kvinder og børn ogs$.= 4en det er en s%nd. Der er ikke

plads til de i +slam. Isl%" in#ol#erer &eni#en&ed o "ed.!lelse De 1etros os Ins&%All%&, de #il #ære*nder #ores 1es+ttelse i den t+ris5isl%"ise *nions tid Se p$ dette, fra teksten fra en aftale mellemkristne og muslimer p$ aCrat *mars 9ra: tid. (raktaten mellem muslimer og de kristne i ira siger =vis enaf dem svækkes V enver af de kristne V eller bliver gammel eller lider p$ grund af s%gdom, eller bliver fattig, n$r an engang var rig, s$ vil an eller ans familie modtage 'ælp fra statskassen s$ længe, de lever

p$ islamisk 'ord.= Der er inen sn% o" dr%1, sl%tnin, 1o"1nin eller &%d, er der

Med %ndre ord, is de 1%serer si sel# 04 All%&s $*d1riners (s%%s) tid o Kor%nen, s4 er det, de

!r, .orert +følge &oranen og Sunna og metoder brugt af Allas ?udbringer 9saas:, var praksissen dette,se, = vis en af dem svækkes V enver af de kristne V eller bliver gammel eller lider p$ grund af s%gdom,eller bliver fattig, n$r an engang var rig[= med andre ord, er dette noget ekstraordinært, ikkeU Det g'aldtogs$ for ans egne indb%ggere, men blev grundigt implementeret for de kristne. =[ s$ vil an eller ansfamilie modtage 'ælp fra statskassen s$ længe, de lever p$ islamisk 'ord.= *vergivelsesdokumentetudfærdiget for kristne, 'øder og Coroastrianere, der levere i Debil V en armensk b% V under denstilfangetagelse p$ aCrat 0tmans 9ra: tid, garanterede at tilbedelsessteder ville blive besk%ttet. ?eskadigedekirker blev tilladt at blive repareret, og tilladelse blev altid givet til, at de n%e s%nagoger og klostre kunne

b%gges. Et kloster, der var blevet brændt, blev genopb%gget af


30/97

DET 3TE ANSI3T AF

TERRORISTERNE, DER HANDLER IRELI3IONS NA>N

Alle disse eksempler afslører, at organisering af terrorandling imod usk%ldige folk er totalt imod islam,og det er usands%nligt at nogen muslim nogensinde kunne beg$ s$dan en forbr%delse. 4odsat er muslimer ansvarlige for at stoppe disse folk, at f'erne =ondt fra 'orden= og bringe fred og sikkered til alle folk i eleverden.

Det er ikke muligt at tale om =kristen terror=, ='ødisk terror= eller =islamisk terror=. ;a, en undersøgelse

af baggrunden os gerningsmændene af disse andlinger afslører, at den p$gældende terrorisme ikke er etreligiøst men et socialt fænomen.

Kors.%rere2 $%r1%rer, der nedtr%"0edederes een reliionEn religions eller trosretnings sande budskab kan nogle gange forvrænges af dens egne

pseudotilængere. &orsfarerne, vis periode udgør en dark episode i den kristne istorie, er et eksempel p$denne t%pe forvrængning.

&orsfarerne var europæiske kristne, som tog ud p$ ekspeditioner fra slutningen af det !!. $rundrede for at genvinde det ellige )and 9

idunderlige s%n skulle ses. ogle af vores mænd 9og dette var mere barm'ertigt: skar deres f'enders

oveder afQ eller skød dem med pile, s$ de faldt fra t$rneneQ andre torterede dem længere ved at kaste demind i flammerne. $*ner %. &o#eder, &ænder o .!dder *nne ses i 1+ens %der . Det var nødvendigt atvælge sin ve' over ligene fra mennesker og este. 4en disse var sm$ting sammenlignet med, vad der sketeved Salomons (empel, et sted vor religiøse t'enester normalt messes[ i templet og p$ Salomons terrasse,red "ænd i 1lod o0 til deres næ o 1idsel t!'ler.!3


31/97

sagde til sine tilængere> =Elsk 'eres f'ender og bed for dem, der forfølger 'er= 94attæus, ">88:. + evangelietifølge )ukas siges det, at =Sl$r nogen dig p$ den ene kind, s$ vend ogs$ den andentil.= 9)ukas, 3>@2: +ngen steder i evangeliet er der nogen reference til berettigelsen af voldQ alts$ er drab p$usk%ldige mennesker utænkeligt. Du kan finde konceptet om at =dræbe de usk%ldige= i ?iblen, men kun i

den onde &ong erodes forsøg p$ at dræbe


32/97

$ed*in 0ersonerne i Kor%nen+ deres kulturelle baggrund forindrede nogle af dem i at forst$islams d%bsindiged og ædle $nd. *m dette erklærer Alla det følgende i et vers>

Yrkenaraberne er meget vantro og %kleriske og mest tilbø'elige til ikke at kende bestemmelserne i det, som

Bud ar sendt ned til sin udsending. Bud er vidende og vis. 9Sura at-(awba, 2L:

ogle sociale grupper blandt ørken Araberne, som var =værst i vantro og %kleri= og tilbø'elige til atkrænke Allas befalinger, blev en del af den islamiske verden p$


33/97

normer, an er en kompromisløs modstander[ an kender kun en videnskab> ødelæggelsens videnskab.(The Alarm Nespaper Article! "#a$unin's %round&Wor$ for the ocial e)olution!" *++, -ec. /0! p. +1

Som det forst$s fra disse ord af ?akunin og eca%ev, er terrorister folk, der br%der deres forold medenver materiel og spirituel institution, for ermed at afvise enver moralsk værdi, og som ser disseinstitutioner som indringer for deres designs. ?akunin sagde ogs$, =Dag og nat tør an \en revolutionær]kun ave en tanke, et m$l> en ubarm'ertig ødelæggelseQ mens an, koldblodig og uden vile, følger det m$l,m$ an selv være klar til at dø til enver tid og klar til at dræbe med sine egne ænder enver, der prøver atforpurre ans m$l.= + sin %round&Wor$ for the ocial e)olution, er der denne beskrivelse af, vilken slags

person en terrorist skal være>

Stringent med sig selv m$ an ogs$ være overfor andre. Alle svage følelser overfor relation, venskab,kærliged og taknemmeliged m$ undertr%kkes gennem den eneste kolde passion i det revolutionære værk.(The Alarm Nespaper Article! "#a$unin's %round&Wor$ for the ocial e)olution!" *++, -ec. /0! p. /1

Disse ord blotlægger terrorismens mørke ansigt og viser, at det er totalt modsat islams religion, som er grundlagt p$ fred medfølelse og kærliged. + dette vers afslører Alla, at fred er menneskeedens sandefrelse, og at det at stile efter det modsatte, alts$ krig og konflikt, er at g$ i Satans fodspor>

+, der tror Drag alle ind i freden Følg ikke i Satans fodspor an er 'er en $benl%s f'ende. 9Sura al-?aNara,

@#5:

Terroris"es "%sse0s+oloiEn anden vigtig egenskab ved terrorister er, at de andler med en kollektiv $nd. + denne $nd, ses

individuelle ideer og personlige valg bort fra, da alle st%res mod et enkelt m$l. De, der andler indenfor denne kollektive $nd, kan gøre ting, de aldrig ville gøre i deres rette sind og beg$ gerninger uden at brugederes egen vil'e og bevidsted. + mange lande i verden, bliver terrorgrupper udg'ort af f$ uintelligente oguuddannede mennesker, fanget i det følelsesmæssige %steri i massemøder, slogans og uden overovedet atvide, vad de gør eller vorfor, bliver de involveret i at beg$ masse grusomeder. + et enkelt ø'eblik kans$danne mennesker forvandle sig til mordere med blod p$ deres ænder, og selv terrorister, der er i stand tilat beg$ inumane andlinger. En person kan m$ske virke stille og rolig, n$r an er alene, men n$r an bliver del af en terroristgruppe, kan an blive i stand til at beg$ andlinger som brandstiftelse og overfald af ingenumiddelbar grund. S$danne forekselser kastes over individer, s$ de endda er villige til at blive dræbt for deres budskab. oveddelen af de, der deltager i terroristandlinger, ar ofte svag vil'e og bevidsted, og de

bliver som en flok f$r under indfl%delse af masseps%kologi. Bod fornuft og dømmekraft udskiftes medoverdrevet og ekstravagant føleri og en tendens til vold og aggression. S$danne mennesker provokeres let,

bliver let onde og kender ingen grænse sat af nogen lov.

Fe'len i denne masseps%kologi afsløres i &oranen, vor der st$, at mennesker m$ andle ifølge deresegen vil'e og intelligens>

Følg ikke noget, vorom du ingen viden ar ørelse, s%n og 'erte, alt dette bliver man draget til ansvar for.

9Sura al-+sraO, 73:


34/97

En %. ilderne til terroris"e2 tred'e #erdens.%n%tis"eDisse eksempler fra istorien kan m$ske 'ælpe os til at f$ en bedre forst$else for det nuværende

fænomen, den s$kaldte =islamiske terror=, som nu til dags er i top p$ de internationale agendaer. Det er p$grund af dem, der opst$r og udfører terroristandlinger i islams navn og de, der bakker op om s$dannegerninger, der repræsenterer et lille mindretal i islams verden, stammer fra denne =karakter særlig for ?eduiner= og darwinister, ateister og materialistiske ideologier, ikke fra selve islam. At misl%kkes i at forst$islams essens, som essentielt er en religion af fred og retfærdiged, prøver de at gøre et værktø' af

barbarisme, som blot er et resultat af deres sociale og kulturelle struktur. *prindelsen for denne barbarisme,som kan kaldes =tred'e verdens fanatisme=, er de formørkede initiativer fra folk, der er blottet for kærligedfor deres medmennesker.

Det er et faktum, at muslimer i alle 'ørner af den islamiske verden, i de sidste par $rundreder ar været

udsat for vold fra nogle af de vestlige st%rker og deres allierede. ogle europæiske stater med kolonialistforst$else, lokale kolonialister opbakket af nogle vestlige st%rker eller lokale undertr%kkende regimer, ar for$rsaget stor lidelse til muslimer i særdelesed. 4en for muslimer er dette en situation, der m$ mødes ogsvares med en oldning direkte fra &oranen.

+ngen steder i &oranen befaler Alla de troende at besvare vold med vold. 4odsat befaler Allamuslimer at =besvare ondskab med goded=>

Den gode andling er ikke lige med den onde andling. Forsvar dig med noget, der er smukkere, og da vil

den, til vem du avde et f'endtligt forold, blive som en nær ven 9Sura Fussilat, 78:

Det er uden tvivl en muslims legitime ret at reagere overfor denne ondskab. 4en disse reaktioner m$

aldrig blive til et bildt ad, et uretfærdigt f'endskab. Alla advarer os om dette i følgende vers>... Forbitrelse mod folk, fordi de oldt 'er borte fra det fredellige bedeus, skal ikke f$ 'er til at beg$

overtrædelser 'ælp inanden i fromed og gudsfr%gt, ikke i s%nd og f'endskab[ 9Sura al-4aOida, @:

Alts$ er udførelse af terroristandlinger mod usk%ldige folk i andre nationer under foregivende af at=repræsentere de usk%ldige nationer i verden= p$ ingen m$de forenelig med islam.

Et andet punkt, der fort'ener specifikt at blive nævn er er, at alle vestlige nationer og samfund ikke kanoldes ansvarlig for den førnævnte vold og undertr%kkelse mod muslimerne. Faktisk er de materialistiske,irreligiøse filosofier og ideologier, der erskede i det !2. $rundrede, ovedsagligt ansvarlige for disse d%streandlinger. Europæisk kolonialisme opstod ikke fra kristendommen. 4odsat førte antireligiøse bevægelser,

der gik i mod kristendommens værdier, ve' til kolonialismen. ed rødderne af de største brutaliteter i det !2.$rundrede ligger den social darwinistiske filosofi. + den vestlige verden i dag er der stadig onde, lede ogmodst$ende faktorer, s$vel som en kultur domineret af fredelige og retfærdige elementer, der ar sine rødder i kristendommen. Faktisk er den ovedsagelige ueniged ikke mellem vesten og islam. 4odsat den generelleopfattelse er den mellem de troende folk i vesten og i den muslimske verden p$ den ene side, og de folk, der g$r i mod religion 9materialister, ateister, darwinister osv.: p$ den anden.

En anden indikation af, at (red'e erdens Fanatisme intet ar med islam at gøre er, at denne fanatismeindtil for n%lig blev identificeret med den kommunistiske ideologi. Som det vides, blev lignende anti-vestligeterrorandlinger udført i !23#6erne og L#6erne af Sov'etisk opbakkede kommunistiske organisationer. Somindfl%delsen af den kommunistiske ideologi svandt, ar nogle af de sociale strukturer, som gav liv til

kommunistiske organisationer, vendt deres opmærksomed mod islam. Denne =brutalitet præsenteret under


35/97

dække af religion=, som formuleres ved indsættelsen af nogle islamiske koncepter og s%mboler i dentidligere kommunistiske litteratur, er direkte imod de moralske værdier, som udgør essensen af islam.

En sidste bemærkning om dette emne er, at islam ikke er særlig for en specifik nation eller geografisk region. 4odsat den dominerende vestlige opfattelse er islam ikke en =østlig kultur=. +slam er den sidste

religion vist til menneskeeden som en guide til den sande ve', der anbefaler sig selv til ele menneskeeden.4uslimer er ansvarlige for at kommunikere den sande religion, de tror p$, til alle folk i alle nationer ogkulturer, og f$ dem til at føle sig tættere p$ islam.

Alts$ er der en unik løsning for folk og grupper, som i islams navn t%r til terror, danner undertr%kkenderegimer og laver denne verden til et forfærdeligt sted i stedet for at gøre den smukkere> at vise den islamiskemoral og kommunikere den, s$dan at masserne kan forst$ den og leve efter den.

En "*sli" s0reder s!n&ed o#er%ltAdn%n Ot%r2 Selvfølgelig #il en "*sli" #ære "eet roli, en der tæner "eet d+1t, so" er

tili#ende, &eni#en, &ens+ns.*ld o#er.or .ol, so" stræ1er e.ter deres l+e, er ren o #el0le'et, oso" !r sine o"i#elser 1e&%eliere 'emme gør an sit 'em smukt. an stræber efter at sikre, at anskrop er veloldt, at ans $r og tø' er velple'et, at tale pænt, at ave beagelige ansigtsudtr%k, at ave en

beagelig stemme, at ans 'em ar en beagelig atmosfære, at ave god mad og musik omkring sig, og atalt er acceptabelt. Fordi den troendes s'æl r41er B6%r%dis: 6%r%dis:B Den 1eærer det O den s!erdet onst%nt i denne #erden $r den troende begærer det, gør Alla alle steder til et


36/97

/adikalisme bet%der at støtte pludselige, revolutionære, ødelæggende forandringer i etvert omr$de og atanvende en streng, kompromisløst politik for at opn$ dem. /adikalister er kendetegnet ved deres begær efter revolutionær forandring og den bestemte, nogle gange aggressive attitude, de vedtager.

+ dette, som i alle andre sfærer i livet, er muslimens guide &oranen og vores $r 'eg nu ar et klart bevis fra min erre at olde mig til, og an ar

forsørget mig med et smukt underold fra sigU ;eg ønsker ikke at komme p$ kant med 'er gennem det, som

'eg forb%der 'erQ 'eg ønsker kun at skabe forlig, s$ vidt det st$r i min magt. &un ved Buds 'ælp vil det

l%kkes mig. (il am sætter 'eg min lid, og til am vender 'eg mig angrende. 9Sura ud, 58-55:

$r vi undersøger, vad an siger, ser vi, at

$r


37/97

BMit .ol: H#%d "ener IB Dette udtr%k brugt af

vis din erre ville, troede alle p$ 'orden. il du tvinge menneskene til at troU 9Sura 1unus, 22:

Derfor er det en muslims pligt kun at forklare fakta og invitere folk til at acceptere dem. *m folk accepterer invitationen eller e' er fuldstændig op til deres egen bevidsted. Alla afslører denne sanded i&oranen, n$r an siger, at der ikke er nogen tvang i religion.

Der er ingen tvang i religionen. Den rette ve' er blevet t%delig over for vildfarelsen. Den, der fornægter

afguderne og tror p$ Bud, older fast i det stærkeste $ndtag uden revner. Bud ører alt og ved alt. 9Sura al-

?aNara, @"3:

Derfor er der ingen tvang til at f$ folk til at tro blive muslimer, eller til at f$ muslimer til at bede og passe p$ s%nder. Der er kun r$d. Alla viser i nogle f$ vers envendt til Allas ?udbringer 9saas:, at muslimer ikkeer undertr%kkere>

i ved bedst, vad de siger. Du ar ingen magt over dem.


38/97

4uslimer er kun ansvarlige for at forklare den religiøse moral, de lægger ikke noget pres eller tvang p$nogen og er p$budt at tale mildt til selv de mest t%ranniske nægtere. S$danne personer kan ikke væreradikale, for radikalisme st$r for det modsatte af de kvaliteter, vi ar listet. Faktisk er radikalisme enuislamisk tankestrøm og en politisk oldning, der kom ind i den islamiske verden udefra. $r vi undersøger

sociale fænomener beskrevet gennem radikalisme, vil det ses, at disse er s4d%n set en s%"lin %. "etodero *dt%lelser 1r*t %. o""*nister i .ortiden , eller et udtr%k for den =.%n%tise #rede=, der ikke ar nogen plads i sande islam. 9Sura al-Fat, @3:

Alle muslimer m$ fuldstændig afvise en sur, ubø'elig argumenterende attitude, som g$r imod selve&oranens natur og i stedet adoptere en venlig, mild, engivende, rolig og medfølende attitude. 4uslimer m$sætte et eksempel for verden og blive beundret for deres modened, medfølelse, moderation, %dm%ged ogfredeliged. 4uslimer m$ leve islam p$ den bedst mulige m$de og introducere verden for islamisk moral,ikke kun med disse ting, men ogs$ med deres opn$elser inden for omr$der som videnskab, kultur, kunst,æstetik og social orden og andre.

At forklare islam til andre og forsvare islam overfor ideer fremmede for det er inkluderet i det, vi ar

skrevet ovenfor. + verset under viser Alla t%deligt, vilken attitude en muslim m$ tage med ens%n til andre>

&ald til din erres ve' med visdom og smuk formaning *g du skal strides med dem p$ en endnu smukkere

m$de Din erre ved bedst, vem der ar forvildet sig bort fra ve'en til am, og an ved bedst, vem der er

retledte. 9Sura an-al, !@":

M*sli"er er .ol, der lædes %. ærli&ed os!n&ed o so" st!tter .redAdn%n Ot%r2 For det første er islam en religion af fred, som navnet ant%der. Det er en religion af fred,

kærliged, engivened, medfølelse, venskab, solidaritet og alt godt. 4en vis du lægger det i de uvidendesænder, vil de dræbe og bombe og skabe kaos. vis du spørger, vorfor de gør det, vil de sige, de gør det for Allas sk%ld. Det er vad der sker i ænderne p$ de uvidende. De kristne tog evangeliet og gav sig til atanvende dem p$ en anden m$de. De opsatte korsfarerne og for$rsagede forfærdelig slagtning. De ang ogdræbte. Det samme med 'øderne. Der er ingen ende p$ den nedslagtning, de for$rsagede med (oraen. 4en(oraen befaler en at elske og besk%tte sin nabo, enver nabo, uanset ans tro. Det gælder ogs$kristendommen. ;udaisme og kristendom er religioner af kærliged. +slam er ogs$ en religion af kærliged.4en vis du placerer &oranen i ænderne p$ folk, vis 'erter er $rde, som ar f$et en darwinistisk uddannelse i Europa, som ar f$et guerilla træning og kommunistisk uddannelse, s$ er det resultatet. Fordi

s$danne folk med vil'e bruger &oranen for at udføre adet i deres oveder. 4en i &oranen, n$r nogle beg$r et mord, bringer de morderen ind. Alla fortæller os s$ at tilgive morderen. Der er vers om dette. vadellersU + &oranen fortælles vi at tilgive selv folk, der med vil'e ar beg$et mord med koldt blod. S$ vordankan de p$ nogen made finde vold i s$dan en troU ?ombning, sk%dning og mord. De planter bomber, vor der er kvinder og børn. *g de sprænges alle pludselig i st%kker. *g vis du spørger vorfor, vil de sige, de g'ordedet for Alla. vorfor ikke sige sandeden og sige, du fik en darwinistisk, materialistisk uddannelse og er enstor beundrer af StalinU Sig du prøvede at stemme dette overens med &oranen i dit eget oved og bedrageoffentligeden. De burde $bent sige, at de ved, at s$danne ting ikke eksisterer i islam. S$danne mennesker vilsige, de er s%ge. )ad dam sige sandeden. Der er ingen s$dan ting i &oranen. ores


39/97

videnskab, ingen teknologi og ingen kærliged. Disse mennesker ar intet at gøre med religion. De er folk,der prøver at anvende mørket i deres s'æle, pol%teismen i deres s'æle, i &oranen. ores de indvier brugen

af terror, s$ indb%ggere vil være bange og deres egen magt konsolideres.(errororganisationer p$st$r p$ den anden side, i overensstemmelser med de ideologier, de følger, at deres

m$l er at f'erne en regering og dens administration, som de opfatter som uægte og ond, og ved at gøre det, atde vil n$ deres m$l om at etablere en gladere og mere retfærdig levem$de. 4en dette er ikke en realistisk

p$stand. + &oranen, i de første vers i Sura ?aNara, giver Alla denne befaling til de, der tænker p$ dennem$de>

N4r "%n sier til de"2 ;S%1 ie .ordær# 04 'orden:; sier de2 ;>i s%1er 'o 1lot .orli; Det erdo de", der s%1er .ordær#: Men de %ner det ie (S*r% %l5$%


40/97

de am som en ku'on eller en forræder og degraderer am. *fte bruger de deres pistoler mod inanden ogudfører blodige udrensninger mod interne faktorer i deres egen organisation.

Det kan ses, at terrorisme ikke er andet end en totalt d'ævels kilde til blodsudg%delse. vem end der støtter denne c%klus af brutalitet, støtter et satanistisk s%stem. vis en terrorist bruger religiøst sprog og

s%mboler, m$ dette ikke bedrage nogen. (errorister, der gemmer sig under en kappe af falsk religion er dobbelt sk%ldige, b$de for det blod, de ar udg%dt, og for den antireligiøse propaganda de ar spredt, mensde begik disse forbr%delser i religionens navn.

(error og religion er totale modsætninger. (errorisme vedtager sig metoder med aggression, mord,konflikt, ondskab og ul%kke. 4en ifølge &oranen er alle disse ting en slags undertr%kkelse. Alla n%der fred,armoni, goded og kompromis. an forb%der terror og enver slags gerning, der ikke promoverer fred, ogfordømmer de, der beg$r s$danne andlinger>

4en de, der br%der pagten med Bud, n$r den Pn gang er sluttetQ de, der adskiller, vad Bud ar befalet skal

sammenfø'esQ de, der skaber fordærv p$ 'orden> De ar forbandelsen og den onde bolig i vente. 9Sura ar-

/aOd, @":Den grundlæggende kvalitet, som terror og de, der smittes af dens ondskab, ar til fælles, er at fr%gt for

og kærliged til Alla er noget fuldstændig fremmed for dem. Deres 'erter er blevet $rde og de er $ndeligts%ge. + &oranen taler Alla om s$danne menneskers egenskaber>

Adl%d ingen forsmædelig, der bander og sværger, ingen bagtaler, der bringer sladder til torvs, ingen, der

indrer det gode, ingen overtræder og s%nder, og eller ingen grov og p$trængende person. 9Sura al-Talam,

!#-!7:

At gøre oprør af ingen grund og beg$ overfaldsandlinger er forbudt af Alla. + islam er det, vi kalder terrorandlinger og anarki i dag, totalt forbudt. + &oranen siges det>

Sig> R4in erre forb%der kun de skamløse andlinger, b$de $benl%st og i det sk'ulte, s%nd, vold med urette,at + sætter noget ved Buds side, vorom an ikke ar sendt nogen bem%ndigelse ned, og at + siger om Bud,

vad + ikke ved.R 9Sura al-AOraf, 77:

>olds&%ndliner en %. de #itiste "etoderi terrorist 0ro0%%nd%(errorister opfatter voldsandlinger som propaganda for deres organisation. For dem fungerer at dræbe

usk%ldige, røve banker, snigm%rde folk, kidnappe og plante bomber alt sammen som propaganda for dereskamp. (il terroristerne, som prøver at forvolde uorden, kan omtalen fra en enkelt voldsgerning genere megetmere reklame, end vad millioner af brocurer kunne gøre.

Denne ide er totalt fremmed overfor enver slags menneskelig følelse af medfølelse, barm'ertiged,sammenold og engivened> den er fremmed for &oranens moralske lære og kan kun f$ efterfølgere i desamfund, vor antireligiøse ideologier older stand. Af denne grund er den eneste mulige løsning, der kanredde menneskeeden fra denne formørkede tankegang, den brede accept af og leven efter de moralskeværdier fundet i &oranen.


41/97

ISLAMS SYN 6 $O3ENS FOLK

Et andet vigtigt emne, der ar været p$ dagsordenen med terroristandlinger imod 0SA, er relationenmellem den estlige og islamiske verden. Som det vides foreslog nogle intellektuelle i 2#6erne forkert, at enkamp ville finde sted mellem esten og den islamiske verden i den næste fremtid. Dette er detgrundlæggende emne i Samuel untingtons velkendte tese =(e las og ivilisations=. 4en denne tese V

bedre kendt som =las of +gnorance= af Edward K. Said V viler p$ et opdigtet scenarie genereret af overdrivelsen af indfl%delsen af nogle radikale og uvidende grupper, der findes i disse to civilisationer.Faktisk kan der ikke være noget sammenstød mellem den vestlige civilisation og den islamiske civilisation,fordi de 'ødiske og kristne trosretninger, de grundsætninger som vestlige civilisationer er baseret p$, er i

perfekt armoni med islam.

+ &oranen kaldes 'øder og kristne =?ogens folk=. Dette er fordi medlemmerne af disse to religioner adl%der de Buddommelige ?øger bragt frem af Alla. +slams s%nspunkt p$ ?ogens folk er ekstremtretfærdigt og medfølende.

Denne attitude overfor ?ogens Folk blev udviklet under fødslen af islam.

Du finder, at de, der er mest venligt stemt over for dem, der tror, er dem, der siger> Ri er kristne.R Det

sk%ldes, at der blandt dem er præster og munke, og at disse ikke er ovmodige. 9Sura al-4aOida, 5@:

M*sli"er s%l #ære r%re o#er.or $oens

Fol Adn%n Ot%r2 for det første er aggression, r$b og skrig ingen løsning, eller ikke fe'ed eller vagtel. Enmuslim skal være rationel og andle ifølge &oranen og opføre sig p$ den m$de, som Allas ?udbringer 9saas: opførte sig. an skal basere sin opførsel p$, vad Allas ?udbringer 9saas: g'orde, p$ vordan tingenevar p$ )edsagernes tid. )edsagerne var meget beagelige mennesker. *g vores


42/97

vad var ?ogens Folks position p$ Allas ?udbringers 9saas: tidU )ad mig skrive en bog som det. ;eg m$ellere skrive den urtigt, da der er et stort beov, insa6Alla. 9&ral &aradeniC (, @" ;anuar @#!#:

Al"indelie o#er1e#isniner o #ærdier delt%. "*sli"er o $oens Fol &ristne og muslimske overbevisninger ar mange aspekter til fælles. ;udaisme deler ogs$ mange

overbevisninger med islam. + &oranen siger Alla, at muslimer deler samme tro med ?ogens Folk, og at desiger til dem B>i tror 04 det, der er 1le#et sendt ned til os, o lieledes 04 det, der er 1le#et sendt ned til

'er >ores *d o 'eres *d er n, o til H%" o#eri#er #i osB (S*r% %l5PAn%1*t, J-)

Alle sande tilængere af disse tre store religioner>

(ror at Alla ar skabt ele universet ud af ingenting, og at an dominerer alt, der eksisterer med Sin

almagt.

(ror at Alla ar skabt mennesker og levende ting p$ en mirakuløs m$de, og at mennesket besidder ens'æl, givet til am af Alla.

(ror p$ opstandelsen, imlen og elvede og engle, og at Alla ar skabet vores liv med en bestemtskæbne.

(ror at Alla sendte mange profeter som


43/97

i store kriser, konflikter og krige. Deres del af sk%lden for den smerte og de problemer, menneskeeden lider af i dag, er overvældende.

4ens de benægter Alla og skabelse, er alle de ovennævnte ideologier baseret p$ et fælles rammeværk,en s$kaldt videnskabelig base> arles Darwins evolutionsteori. Darwinisme udgør basen for ateistiske

filosofier. Denne teori p$st$r kort sagt V uden at ave nogen videnskabelig base V at levende væsner ar udviklet sig som resultat af tilfælde og ved 'ælp af overlevelseskampen. Derfor sender darwinisme dettevildledende budskab til folk>

^Du er ikke ansvarlig for nogen, du sk%lder dit liv til tilfælde, du skal kæmpe, og om nødvendigtundertr%kke andre for at l%kkes. Denne verden er af konflikt og selvinteresse.=

Darwins sociale budskaber med koncepter som =naturlig udvælgelse=, =overlevelseskamp=, =denstærkeste overlevelse= er metoder til farlig indoktrinering. Denne onde moral r$der folk til at være egoistiske,selvsøgende, onde og undertr%kkende. Det ødelægger d%der som barm'ertiged, medfølelse, selvopofrelseog %dm%ged, de moralske værdier os de tre store monoteistiske religioner og præsenterer dette som ennødvendiged for =livets regler=.

Denne darwinistiske indoktrinering er lige det modsatte af overbevisningerne os ?ogens Folk og&oranens moral. Som konsekvens udgør den darwinistiske indoktrinering grundlaget for en verden, som i sigselv modsiger alle de tre guddommelige religioner.

Da dette er tilfældet, er det nødvendigt for ?ogens Folk og muslimer at samarbe'de, fordi de tror p$Alla og accepterer den moral, an st$r for. (ilængerne af disse tre religioner burde vise verdendarwinismens fe'l, som ikke ar nogen videnskabelig basis, men som folk prøver at bevare for denmaterialistiske filosofis sk%ld. De burde kooperativt udføre en intellektuel kamp imod alle andre vildledendeideer 9kommunisme, fascisme, racisme:, der t'ener ateisme. $r dette gøres til virkeligeden vil verden p$kort tid omfavne fred, ro og retfærdiged.

Antise"itis"e er en r%/is"e tot%lt "ods%tisl%"


44/97

4en at kritisere en officiel ateistisk _ionistisk ideologi ar intet at gøre med antisemitisme, da atmodsætte sig gudløs Cionisme er at modsætte sig en intens form for racisme. Der er mange 'øder, der ogs$kritiserer de racistiske politikker i ateistisk Cionisme, og at mærke det som antisemitisme ville være absurd.

Aldrig at udsætte et samfund for en generel kritik er en befaling erklæret i &oranen, der er brug for at

skelne mellem de retfærdige og de ugudelige, de onde og de usk%ldige. + &oranen erklæres den moralske perfektion, der vises af ægte 'øder og kristne, som følger>

De er ikke ens. ?landt Skriftens folk findes et fællesskab, der st$r op i nattens timer for at læse Buds tegn op,

og de kaster sig ned i bøn. De tror p$ Bud og den %derste dagQ de p$b%der det rette og forb%der det

forkasteligeQ de kappes om de gode ting. De er blandt de retfærdige. De vil ikke f$ utak for det gode, de gør.

Bud kender de gudfr%gtige. 9Sura Al O+mran, !!7-!!":

Antisemitisme er en antireligiøs ideologi, der ar sine rødder i neo-paganisme. Derfor er det utænkeligt,at en muslim ville g$ ind for antisemitisme eller ave s%mpati for denne ideologi. Antisemititter ar ingenrespekt for &oranen r$der til, at folk af forskellig tro bor sammen i det samme samfund i fred og glæde.

M*sli"er "4 t%e #ores 6ro.ets (s%%s)%ttit*de til si so" rolle"odelAdn%n Ot%r> Dette stammer fra en forskel i fortolkning. En, der fuldstændig ar internaliseret

&oranen, som fuldt ud forst$r &oranen, som elsker Alla og ar en stor passion for Alla, er bogstaveligt taltfuld af kærliged. an elsker Alla og ser p$ alt med kærliged. an vil aldrig ønske at ødelægge, bombeeller rive noget i st%kker. +slam er baseret p$ at vinde folk over p$ sin side. Du vinder personen over p$ dinside, og vis du ikke gør det, er an fri til at fortsætte i sin egen tro. Det er t%deligt, der ikke kan være nogentvang i religion. vis du tvinger nogen til at konvertere, vil an blive en %kler. En %kler er en, der vil g$ tilelvedes laveste niveau, det ækleste væsen. an er en, der vil være blevet til en maskine, der producerer deækleste personer. So man m$ opfordre folk til at være ærlige. vis an ikke tror, m$ an ærligt sige, an ikketror, og den person m$ respekteres. Alle personer skal respekteres, for det er s$dan, Alla ar skabt dem ogdet er deres skæbne. Du fortæller dem sanded, og vis an kan forst$, vil an forst$, og vis ikke, vil an

ikke.


45/97

En person m$ forsvare sig selv p$ samme m$de, som vores (de) er *rene L%d de" ie o""e i nær&eden %. det .red&ellie 1ede&*sB 9Sura at-(awba, @5: De,der associerer andre med Alla er folk, der ikke kender nogen guddommelig lov, ikke ar nogen moralskeforskrifter og som kan beg$ enver slags nedgørelse og pervers d%d uden tøven.

Men $oens Fol, d% de stort set 1+er 04 All%&s 41en1%rin, &%r "or%lse .orsri.ter o #ed,%d der er lo#lit o e'

+ dag er de gode ting 'er tilladt. Den føde, som de, der ar f$et Skriften, spiser, er tilladt for 'er, og 'eres føde

er tilladt for dem. (illige de ærbare kvinder blandt de troende s$vel som de ærbare kvinder blandt dem, der

ar f$et Skriften før 'er, vis + giver dem deres løn som ærbare mænd og ikke for at bedrive utugt og tage 'erelskerinder. vis nogen fornægter troen, vil ans værk være forspildt, og i det insidige vil an være blandt

de fortabte. 9Sura al-4aOida, ":

Disse befalinger viser, at slægtskab gerne m$ etableres som resultat af ægteskabet mellem en muslim ogkvinde fra ?ogens Folk, og at de p$ ver side af foreningen kan acceptere en invitation til et m$ltid. Disse er det grundlæggende, der vil sikre et%1lerinen %. ret.ærdie "enneselie .or&old o et lædelits%".*ndsli#. Siden &oranen p$b%der denne ligestillede og medfølende attitude, er det utænkeligt, at enmuslim kunne vedtage sig et modsigende s%nspunkt.


46/97


47/97

Klostre, irer o s+n%oer s%l res0eteresEt andet vigtigt faktum vi lærer fra &oranen er, at muslimer skal respektere 'ødiske og kristne

tilbedelsessteder. + &oranen nævnes ?ogens Folks tilbedelsessteder, alts$ klostre, kirker og s%nagoger, som

tilbedelsessteder besk%ttet af Alla.

[ vis ikke Bud oldt menneskene tilbage, nogle ved 'ælp af andre, s$ ville klostre, kirker, s%nagoger og

bedeuse, vori Buds navn %ppigt nævnes, blive ødelagt. Bud 'ælper den, der 'ælper am. Bud er stærk

og mægtig. 9Sura al-a'', 8# :

Dette vers viser enver muslim vigtigeden ved at respektere og besk%tte ?ogens Folks ellige steder.

Faktisk lavede At vi t'ener Bud alene, at vi

ikke sætter noget andet ved ans side, og at ingen af os tager andre til errer foruden BudR vis de s$

vender sig bort, skal + sige> Rær + vidner til, at vi overgiver os til BudR 9Sura Al O+mran, 38:

Dette er faktisk vores kald til kristne og 'øder> Som folk, der tror p$ Alla og følger ans $benbaringer,lad os enes om en fælles formel V =tro=. )ad os elske Alla, Som er vores Skaber og erre, og følge ans

bud. *g lad os bedet til Alla om at lede os p$ en endnu rettere ve'.

$r muslimer, kristne og 'øder enes om en fælles formel p$ denne m$de, n$r de forst$r, at de er venner og ikke f'ender, n$r de ser, at den sande f'ende er nægtelsen af Alla, s$ vil verden blive et meget anderledessted. &rigene i mange dele af verden, f'endskab, fr%gt og terroristangreb vil slutte, og en n% civilisation

baseret p$ kærliged, respekt og fred vil etableres p$ denne =fælles formel=.

Der er vigtige fakta, muslimer m$ overve'e. vad Alla lærer os i &oranen om forskellige folk ogtrosretninger er klart>

&oranens moral ekskluderer enver form for racisme.

Det befales i &oranen, at en moderat og venlig attitude m$ vedoldes overfor andre religioner.


48/97

Det er t%deligt, at nogle af de 'øder, der levede i fortiden, ar beg$et mange fe'l, som nævnes og kritiseres i&oranen. 4en alt dette m$ ikke af muslimer ses som en grund til at føle f'endskab overfor alle 'øder.Forbr%delserne beg$et af nogle 'øder p$ grund af ateistiske ideologier kan ikke tilskrives 'udaisme og den

'ødiske nation.

+gen er et grundlæggende udsigtspunkt beskrevet i &oranen ikke at dømme folk, bare fordi de ører til enanden race, nation eller religion. + vert samfund er det gode mennesker s$vel som onde. Dennedifferentiation er erklæret i &oranen. For eksempel er der, lige efter at nævne den rebelske natur V overfor Alla og ans religion V os nogle mennesker blandt 'øder og kristne, refereret til en undtagelse, og der siges s$ledes>

\4en] De er ikke ens. ?landt Skriftens folk findes et fællesskab, der st$r op i nattens timer for at læse Buds

tegn op, og de kaster sig ned i bøn. De tror p$ Bud og den %derste dagQ de p$b%der det rette og forb%der det

forkasteligeQ de kappes om de gode ting. De er blandt de retfærdige. De vil ikke f$ utak for det gode, de gør.

Bud kender de gudfr%gtige. 9Sura AlO+mran, !!7-!!":

+ et andet vers befaler Alla>

(il etvert fællesskab ar i sendt en udsending> R('en Bud, og old 'er fra afguderneR ogle af dem ar

Bud retledtQ for andre gik vildfarelsen i opf%ldelse. Drag omkring i landet og se, vilken ende det tog med

dem, der kaldte det for løgn 9Sura an-al, 73:

Alla viste for alle budbringere, at an er den 0nikke, og at der ikke er andre end am, Som folk skaltilbede, t'ene og adl%de. Det guddommelige budskab, bragt til folket af Alla gennem Sine budbringere, er

blevet kommunikeret til folk siden menneskets skabelse. ogle samfund ar accepteret budskabet og fulgtden rette sti, mens andre ar nægtet og er dre'et fra den. Dette gælder ogs$ for nutiden. ogle folk vil g$ til

den retfærdige side, vor nogle andre vil ford%be sig i ondt. Dette er Allas lov. De, der tror, burde ogs$vedtage sig s$dan et s%nspunkt og aldrig glemme, at der kan være reelle, fromme mennesker, som fr%gte

Islam Fordømmer Terrorisme. Danish Dansk Docx

Documents

Transcript of Islam Fordømmer Terrorisme. Danish Dansk Docx