1

Udviklingsafdelingens oplæg til Syddjurs Byråds vurderinger af

Indsigelser, ideer og bemærkninger til Kommuneplan 2013 Sags nr. 13/1660 – Sagsbehandler: Juliane Vestergaard og Rikke Stæhr Jensen

Indsigelser og bemærkninger

Følgende har indsendt bemærkninger ved debatperiodens udløb d. 17.09.2013.

Sagens dok nr. Borger / Indsiger Indkommet (1) Nicolai Lyngby Bech, Lykkenvej 7, og Erik

Hjortshøj, Mosevej 8B, 8544 Mørke 16.04.2013

(4, 344109, 110) Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers, ved Esben Kannegaard og Lea Glerup

15.03.2013 06.09.2013

(5) Jeanette Høye, Fredrikslundvej 11, Nimtofte

07.05.2013

(7, 53, 359,379, 380, 434)

Sigrid Thomasen og Kirsten Nordby, Sønderholmvej 11, Krajbjerg, Hornslet

21.05.2013

(8, 362) (120)

Jan Thornberg, Kløvervangen 17, Thorsager, 8410 Rønde

05.06.2013 10.09.2013

(10, 33, 364, 365, 366) (326, 408)

Helle Klejs Vagner, Realmægler, på vegne af Inga og Gert Sandberg, Røndevej 14, Egsmark. Mette Grønborg, Arkitekt, på vegne af Gert Sandberg, Røndevej 14, Egsmark.

17.06.2013 17.09.2013

(13, 17, 41,42, 43, 389, 390,

391, 392)

Matr. 6a, Ommestrup By, Mørke, Navne og adresse beskyttelse

03.07.2013

(15) (445) Kenneth Støve, Thorup 03.07.2013 (19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26)

Anette Busk Quist, Kirkevej 7, Pindstrup Ryomgård

05.07.2013

(28) Alex B. Olesen, Boeslumvej 13A, Ebeltoft 10.07.2013 (30, 31) Søren og Kirsten Nielsen-Man, Bakken 2,

Karen Margrethe Josiasen, Bakken 7, Christian Callesen Madsen, Bakken 5, 8420 Knebel.

10.07.2013

(34) Henrik Jensen, Gåsebakken 1B, Rønde 15.07.2013 (36, 37, 38, 44) (148, 405, 406)

Birgitte og Jørgen Mortensen, Havmøllevej 9, Ebeltoft, Anne-Marie Mortensen, Julsøvej 224

18.07.2013

(46, 426, 427) (47, 358)

Thorkild Hansen, Søndergade 9, Ebeltoft 26.07.2013

(49) Søren Kristensen, Storegade 71, Ryomgård

10.08.2013

(50) (194) (209, 210, 211, 212)

Thorsager Distriktsråd ved Thøger Pauli og Michael bak, Thorsagervej 40, Rønde

10.08.2013

(51) Peter Krog-Meyer, Smouenvej 13, Rønde 11.08.2013 (55) Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste v. Stella Toftelund Larsen

15.08.2013

(57, 407, 174, 175, 176, 181, 182) (248,

419) (428 dobbelt jour.)

Lars Jensen og Marianne Skou, Hovgårdvej 34, Rodskov

26.08.2013 17.09.2013

(59, 352, 353, Jørgen Ørgaard, Distriktsråd for Mols 24.08.2013

2

354) Helgenæs (61, 430)

(284, 420, 421) Lokalrådet Ådalen ved Trine Langballe og Ellen Aarrebo Jensen

26.08.2013 16.09.2013

(63) Ole og Hanne Merethe Nørgaard, Skovagervej 11, Rodskov

27.08.2013

(65, 429) Lene Thykjær Jørgensen, Brombærvej 22, Ugelbølle, 8410 Rønde

27.08.2013

(67) Hans Erik Frandsen, Hovgårdvej 2, Hornslet

28.08.2013

(68, 425) Nationalpark Mols Bjerge, v. Mika L. Pedersen

02.09.2013

(69, 446) Bente Rytter, Havhusevej 56 02.09.2013 (70) Sophia Jacobsen 02.09.2013 (71) Anne Lønborg 02.09.2013 (72) Martin Fyrst Jakobsen 02.09.2013 (78) Dansk Ornitologforening, v. Joy Klein,

Kirkevænget 2, Rønde 03.09.2013

(80) Maria Horup, Byvænget 7, Mørke 01.09.2013 (81) Thomas Nielsen, Kaløvej 18, Eskerod 01.09.2013 (84) Trine Hedegaard Helbo, Landevejen 90,

8543 03.09.2013

(85) Lis Pedersen, Markvænget 7, Lime 03.09.2013 (88, 89, 90, 91, 92, 93) Per Bo Ravnå, Skovskadevej 17, Ebeltoft 04.09.2013

(95) Kent Sørensen, Hovedgaden 28, Lime 07.09.2013 (97, 156) Camilla Isaksen og Martin Reiss 07.09.2013 (98, 99) Birthe og Erik Greve, Havrevænget 6, Lime 07.09.2013

(102, 103, 349 dobbelt jour.)

Helle Due Pedersen, Skelhøjvej 9, Eskerod 08.09.2013

(104) Maiken Hansen 06.09.2013 (107) Rasmus Elstrøm, Sjellebrovej 1, Lime 08.09.2013 (112) Adam Greve Knuth, Vosnæsgods, 8541

Skødstrup 09.09.2013

(114) (137) (124) (386)

Ole Kragelund, Moesbakken 22, 8410 Rønde 09+12+ 17.09.2013

(117) Jesper Jensen, Lemmervej 13, Mørke 09.09.2013 (119) Birgit og Karl Alnor, Skasvadvej 5, Rønde 09.09.2013 (123) Jan Ryø, Saksvadvej 3, Rønde 11.09.2013 (127) Rønde distriktsråd ved Karsten Skivild 10.09.2013

(128, 129) Karen Østergaard, Ingen adresse 11.09.2013 (130) Hans Jørgen Jensen, Marbækvvej 3, Lime 11.09.2013

(133) (383) Ditte og Paolo Marinaro, Blommehaven 6, Rodsk

11+17.09.2013

(135) Rasmus Lindgren, Lemmervej 1, Mørke 12.09.2013 (139, 140) Peter Krog-Meyer, Smouenvej 13, Rønde 13.09.2013

(142) Torsten Klein Mikkelsen, Æblehaven 11, Hornslet

12.09.2013

(144) Jens Chr. Hansen, Lemmervej 14, Lime 14.09.2013 (146, 443) Anna Nathalie Aissa, Fuglslev Bygade 9,

Ebeltoft 16.09.2013

(150) Karin Sander Hansen, Kaløvej 21, Hornslet 16.09.2013 (152, 153, 154) Alice og Hans Andersen, Trekronervej 2,

Rostved 15.09.2013

(158, 159) Carsten Bloch, Hovedgaden 16, Lime 15.09.2013 (161, 162)

(402 dobbelt jour.)

Jens O. Iversen, Gyven 2 og Erling Gert Nielsen, Lemmervej 12, Lemmer

15.09.2013

(164, 165) Henrik Okkels, Hovgårdvej 26, Rodskov 15.09.2013 (167) Brian Enggaard Jakobsen, Lynghøjvej 4,

Lime 15.09.2013

3

(169) Mathilde og Peter Ole Andersen, Hovedgade 32, Lime

15.09.2013

(171, 172) Jan Erik Jensen, Thorsagervej 24 og Martin Jensen, Lyngbakken 9, 8544 Mørke

15.09.2013

(178, 179) Gitte Falk, Hovedgaden 40, Lime 15.09.2013 (184, 185) Hornslet Distriktsråd v. Torsten Klein

Mikkelsen 13.09.2013

(187) Beatrice Torssell Iversen, Rodskov 15.09.2013 (188, 189) Hanne og Per Thomassen, Markvænget 14,

Lime 16.09.2013

(191, 192) Partierne V, L, I, B, C og O, ved Carsten Bech

15.09.2013

(196, 197) (411 dobbelt

jour.)

Hanne og Jørgen Flensborg, Kaløvej 26, Eskerod

13.09.2013

(199) Henning Rasmussen, Gåsebakken 18, Ugelbølle

16.09.2013

(201, 202, 203, 204) Henrik Okkels, Hovgårdvej 26, Rodskov 16.09.2013 (206, 207) Lars Meilvang Advokat på vegne af ejere

Nimtoftevej 39, Ryomgård 16.09.2013

(214, 215) Birgit Juhl, Hovgårdvej 26, Rodskov 16.09.2013 (217) Rikke Moesgaard Skjødt og Claus

Frederiksen, Skovbakkevej 50, Mørke 16.09.2013

(219) Jørgen Lange Sørensen, Kraghøjvej 14, Ebdrup

16.09.2013

(221) Carsten Riis Olesen, Astrupvej 37, Kolind 16.09.2013 (223, 224) Enhedslisten ved Hasse Schneidermann 16.09.2013

(226) Erik Lykke Sørensen, Pakhusvej 25, Knebel 16.09.2013 (228) Radikale Venstre ved Jørn-Peder Larsen 18.09.2013 (230) Flemming Bang Larsen, Ebeltoftvej 19,

Ebeltoft 16.09.2013

(232) (316, 440) Christian og Anette Sofie Nutzhorn, Stenhusevej 15, Eskerod

16.09.2013 17.09.2013

(234, 235) (312, 356)

Danmarks naturfredningsforening v. Christian Bundgaard

17.09.2013

(237, 238) (435 dobbelt

jour.)

Adam Knuth Vosnæsvej 9, Jytte og Kristian Dalsgaard, Vosnæsvej 24, Gl. Løgten. Bente Laursen, Nørregade 20, Auning

16.09.2013

(240) Frede Pedersen, Markvænget 7, Lime 16.09.2013 (242, 396) Finn B. Jeppesen, Markvænget 6, Lime 16.09.2013

(244, 250, 252) (306) (308) (310)

Liberal Alliance ved Stig Bredstrup, Per Zeidler og Flemming Hansen

16.09.2013 17.09.2013

(246, 412, 413, 414, 415)

Cornelis Johannes van Kersbergen og Inger Petra Stokkink, Skelhøjvej 7, Eskerod

16.09.2013

(254, 350) Erik Leimand, Møllebakken 24, Knebel 16.09.2013 (256, 351) Mette Buhl, Møllebakken 24, Knebel 16.09.2013

(258) Anja Schnoor Warming, Kløvervangen 12, Lime

16.09.2013

(260) Lene Ulsted Sørensen, Kaløvej 31, Eskerod 16.09.2013 (262) Judith Nake 16.09.2013

(264, 401) Hans G. Hansen, Skovbakkevej 4, Lime 16.09.2013 (266, 403) Simon Hyllested og Christine Fur 16.09.2013 (268, 436) Annette Kjeldbjerg og Henrik Andersen,

Kaløvej 70, 8543 Hornslet 16.09.2013

(272) Lime Vandværk ved Kenneth Vadstrup og Jesper Jensen

16.09.2013

(274, 418) Elisabeth Lykke Jensen og Flemming Rasmussen, Lemmervej 9, Lemmer

16.09.2013

(278) Minna Rasmussen, Bodil Rasmussen, Pia og Tommy Duelund, Anette Bøgh, Hallling

16.09.2013

4

(280, 437) Ingelise og Sarah Mikkelsen, Blommehaven 4 16.09.2013 (282, 422) Poul Ladefoged og Lise Ørskov,

Blommehaven 5 16.09.2013

(286) Lene Vestergaard, Østerlundvej 13, 16.09.2013 (290, 292, 399, 343)

(270, 276, 400) Rudi, Tine Charlotte, Laura og Emma Jessen Vad, Hovedgaden 34, Lime

16.09.2013

(294, 431) Elin Jakobsen, Skovagervej 27, 8543 Hornslet

16.09.2013

(296, 438) Lalla Wandahl, Kaløvej 22, Eskerod 17.09.2013 (298, 439) Hans Hauskov Iversen 17.09.2013

(300, 432, 433) Rodskov Skov, ved Erik Holk Poulsen 17.09.2013 (302, 410) Nimtofte håndværker-, Handels- og Borger

forening ved Carsten Bryrup 17.09.2013

(304, 345) Djursland landboforening ved Rikke Skyum 17.09.2013 (314) Helle Westermann, Hovedgaden 28, Lime 17.09.2013

(318, 404) Susanne og Henrik From, Randersvej 158, Mørke

17.09.2013

(320, 409) Sofie Poulsen, Hindbærvej 1, Ugelbølle 17.09.2013 (322, 398) Lillian Juul og Vagn Jørgensen, Krajbjerg,

Sønderholmvej 7 og Hornbjergvej 90 17.09.2013

(324) Navne og adressebeskyttelse 17.09.2013 (328, 329) Rønde Handelsstandsforening v. Jacob

Skovgaard 17.09.2013

(331, 355) Inge og Ann-Louise Sørensen, vejen 200 17.09.2013 (335) Kurt Bache 17.09.2013

(337, 397) Henrik Schartau, Gyven 4, Lemmer 17.09.2013 (339) Torben T. Madsen, Ådalen 19, Skørring 17.09.2013

(341, 357) Gorm Himmer, Karlsjergvej 2, Dråby 17.09.2013 (360) Palle og Lotte Larsen, Markvænget 1, Lime 18.09.2013 (367) Peder Ditlev Rasmussen 18.09.2013 (368) Biogasgruppen Lime/Lemmer,

Underskriftindsamling 17.09.2013

(369) Jane Buus og Hans Ditlev Jensen, Østrefasanvej 36 og Skovagervej 31, Hornslet

17.09.2013

(370) (373) Niels Abrahamsen, Kaløvej 10, 8410 Rønde. Marianne og Hanne Stovgaard Iversen, Thorkild Iversen og Lone Melgaard Jeppesen

17.09.2013

(371) Bo Bendixen, Sletterhagevej 29, Ørby 16.09.2013 (374) Jan og Karin Sander Hansen, Kaløvej 21,

Charlotte og Bo Odgaard, Kaløvej 17, Hornslet

17.09.2013

(375) Susanne og Anni Bryiel, Allan og Morten Pedersen, Ønbjergvej 52, Rodskov, m.fl.

17.09.2013

(376) Dorthe Udengaard Mortensen og Peter K. Sørensen, Gl. Løgtenvej 8, 8410 Rønde

17.09.2013

(377) Hanne Havholt og Jitna Promsuk, Landevejen 60, Jesper Priskofn, Landevejen 62, 8543 Hornslet

17.09.2013

(378) Niels Viderø, Rosenholmvej 30, 8543 Hornslet

17.09.2013

(381) Hans og Hanne Hørning, Bakken 12, Anders og Marianne Raunsbæk, Bakken 1, Hanne-Merete og Ole Tjerrild Nærgaard, Skovagervej 11, Rodskov

17.09.2013

(382) Hanne Østergaard og Danny Christensen, Kaløvej 78, Christine og Tønne Hilden, Kaløvej 85

17.09.2013

(384) Jens D. Sørensen, Kraghøjvej 101 og Arne 16.09.2013

5

Jensen, Kraghøvej 175, Kolind (385) Bjarne Frederiksen og Ingelise Helles,

Hovgårdvej 9, Rodskov 16.09.2013

(388) Karin og Niels Rud, Blommehaven 2, Rodskov

16.09.2013

(442) Otto Hansen, Langskovvej 14, Hadsten 29.07.2013 (447) Jørgen Hansen 24.11.2013

(39) (48) (116) (394, 395) (416, 417)

(424) (441)

Administrationen i Syddjurs Kommune

29.07.2013 – 17.09.2013

(333, 346, 347, 348, 12, 40, 363)

(NST) Naturstyrelsen, ved Sara Berg – dialog findes i sag: 13/34051. Vejdirektoratet, ved Anne Marie Østergaard.

17.09.2013 15.06.2013

6

For at gøre det nemmere administrativt, at finde frem til det korrekte dokument i den journaliseret sag samt for at sikre at alle dokumenter er medtaget i dette bemærkningsnotat, er det sagens dokument numre, som benyttes. Der er numre som ikke er med i skemaet f.eks. nr. 2 men det er kvitteringerne til borgerne om at vi har modtaget deres henvendelse. Nummeret markeret med fed er det nummer, der benyttes nede i selve bemærkningsbehandlingen. Behandlingen af bemærkningerne er inddelt og behandlet i følgende tværgående emner: A: Bemærkninger til: Generelt

B: Bemærkninger til: Bosætning og Byudvikling og ændringsforslag til Kommuneplanens rammer

a: Ebeltoft

c: Landområderne

d: Det grønne bånd

b: Det blå bånd

e: Referat fra borgermøde

C: Bemærkninger til: Klima og Energi (som udgangspunkt findes indsigelserne under andre temaer)

D: Bemærkninger til: Landskab og Kultur

E: Bemærkninger til: Natur og Land

F: Bemærkninger til: Vand

G: Bemærkninger til: Turisme

H: Bemærkninger til: Erhverv

I: Bemærkninger til: Infrastruktur

J: Digital infrastruktur

K: Bemærkninger til: Teknisk anlæg

a: Vindmøller

b: Biogasanlæg

Oplæggets opbygning Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken borger / forening, der refereres til. Hver bemærkning behandles under ovenstående emner efter følgende skabelon: Resumé af bemærkningen i venstre spalte og vurderinger med konklusioner i højre spalte. Efter byrådets behandling af sagen, vil bemærkningsnotatet ved offentliggørelsen af kommuneplanen være tilgængelig på kommuneplanens hjemmeside. Alle respondanter bliver orienteret direkte om vedtagelsen af kommuneplanen og placeringen af bemærkningsnotatet. Derved får den enkelte respondent et bredt kendskab til de øvrige bemærkninger samt svar på deres egen bemærkning.

7

Emne Resumé af bemærkninger Administrative bemærkninger Konklusion A: Generelt (68, 150, 333, 127)

(68) Ønsker at styrke samarbejdet med kommunen for at få igangsat flere projekter på naturområdet.

(150) Hovedkonklusioner fra læserbrev skrevet til lokalavisen Adresseavisen Syddjurs: Ønsker sammenlægning af Syd- og Norddjurs Kommune. Ønsker samlet erhvervs- og vækstplan for hele Djursland, indbefattet Grenå Havn. Mener at politikerne skal lave en samlet erhvervs- og vækstplan for hele Djursland, fremfor at det naturskønne område omkring Eskerod skal bebygges. På Djursland behøver begge forældre i en familie ikke arbejde fuldtid som i Aarhus Kommune, da boligerne ikke er så dyre. Det er noget, som der burde reklameres mere for. Djursland er et skønt sted at holde ferie for de fleste aldersgrupper. Hvorfor laver Nord- og Syddjurs ikke sammen en hjemmeside på flere sprog og gøre opmærksom på skønne Djursland? En sammenlægning af Syd- og Norddjurs Kommune vil åbne muligheder for virksomhedernes afsætningsmuligheder.

(333) (NST) a) Mener ikke der er entydige forbindelser mellem kommuneplanens tekstdel og kort i pdf versionen. b) Kort i pdf’en er ikke detaljeret nok.

127) Der bør igangsættes en bosætningskampagne vendt mod børnefamilier i Århus. Der skal fokuseres på skov, strand, vand, infrastruktur, socialt miljø, et godt handelsmiljø og at familierne ikke behøver at skifte arbejdsplads.

Ad 68: Ad 150: Politisk vurdering Ad 333 a: Der laves entydige forbindelser mellem kort og tekst i den endelige pdf version. Godkendt af NST.

Ad 333 b: Kort til retningslinier udarbejdes i størrelse 1:100.000. Godkendt af NST

Ad 127: Bosætningskampagne indgår som en del af bosætningsstrategien.

K 68: K 150: K 333 K 127

B: Bosætning og Byudvikling samt Ændringsforslag til kommuneplanens rammer (262, 333, 127, 300)

(262) Foreslår at der bygges flere lejeboliger i Syddjurs Kommune, af hensyn til større mangfoldighed i befolkningssammensætningen.

(333) (NST) Savner en redegørelse for restrummelighed og behovet for nyudlæg både hvad angår boligområder og erhvervsarealer.

(127) Færdiggørelsen af bymiljøerne i de 3 hovedbyer, Hornslet, Rønde og Ebeltoft bør have første prioritet for at Kommunen kan bevare de 3 handelsmiljøer. Handelsmiljøerne har allerede startet en stille død, der vil gøre, at de fleste vil handle i enten Grenå, Århus eller Randers.

(300) Kommunen bør satse på en langsigtet strategi for

Ad 262: Almene boliger opføres på baggrund af strategisk dialog med boligforeninger

Ad 333: Redegørelse er afsendt efter høringsperioden og er godkendt af Naturstyrelsen. Resultatet er at nye områder med grundvandsinteresser samt Ryomgård vest udtages eller laves til perspektivområder.

Ad 127: Prioriteres af byrådet i forbindelse med budgetlægning.

Ad 300: Det er kommunens strategi at udbygge

K 262: K 333: K127 K300

8

udbygning i kommunens sydlige del, således, at dette sker i tilknytning til enten Hornslet der ligger meget tæt på Aarhus, eller alternativt nordsiden af landevejen fra Ugelbølle ud mod Rønde.

kommunen tæt på Aarhus.

B: Bosætning og Byudvikling a: Ebeltoft (88, 234, 244, 10, 326, 230)

(88) Ønsker at området ved Carl TH. Dreyers Vej forbliver naturområde som i dag. Underskriftindsamling, med 47 underskrifter, mod nyt boligområde ved Carl TH. Dreyers Vej. Området ligger indenfor drikkevandsindvindings-område, risiko for forurening af drikkevandet. Der findes fredsskov og fortidsmindebeskyttelser i området. Der findes mange forskellige dyrearter og potentielle levesteder for Bilag IV arter.

(234) Indsigelse mod nyt boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej i Ebeltoft. Området er beliggende i landzone og inden for kystnærhedszonen. Området er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og delvist indenfor et indvindingsområde. Der er findes 2 fortids-mindebeskyttelseszoner. Den sydlige halvdel af arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er registreret bilag IV arter i området. Der findes en bestand af fredede markfirben. Området ligger indenfor skovbyggelinjen og der findes fredskov. Området bør udgå af planlægningen.

(244) Forslag til delvis ændret anvendelse af det nuværende erhvervsområde 1.1.E3 ved Ebeltoft Fiskerihavn. Kommuneplanen bør åbne mulighed for at området får status som blandet bolig og erhvervsområde, således at Skudhavnsbebyggelsen kan fortsættes op langs Vestervej. På denne måde kan havnepromenaden langs skudehavns-bebyggelsen fortsætte frem til Stockfletsvej og dermed være med til at binde havnearealerne sammen til en byplanmæssig og harmonisk helhed.

(10) Anmoder om, at ejendommen Røndevej 14, matr. nr. 5a, Egsmark by, medtages som boligområde til udstykning til ca. 50 parcelhuse og/eller tæt-lav boliger. Ejendommen er i den tidligere kommuneplan udlagt til perspektivområde.

(326) Matr. nr. 5a, Egsmark By, Dråby er fortsat udlagt som perspektivareal, ligesom i Kommuneplan 2009. Det er et meget attraktivt bosætningsområde og området bør medtages i Kommuneplanen som boligområde. Ejeren er interesseret i at påbegynde en udvikling af området og er

Ad 88 og 234: Udlagt i kommuneplan 2009. Lokalplanlægning er igangsat.

Ad 244: En ændring vil hindre den erhvervsmæssige udvikling på området og er i øvrigt ikke i overensstemmelse med masterplanen for Ebeltoft. Der henvises desuden til mulig boligudbygning på Slagterigrunden og materialgården.

Ad 10 og 326: Ebeltoft by har ikke behov for flere nye boligområder, hvis dette område skal med, må andre annulleres. Derfor anbefales det at området forbliver perspektivområde. Begrænsninger på området bør forinden endelige udlæg vurderes nærmere grundet naturforhold.

Ændring af rammeudlæg forudsætter ny høring.

K 88: K 234: K 244:

9

allerede i kontakt med flere mulige investorer. (230) Ønsker ændring af kommuneplanrammen 1.1.B2

Ebeltoft, så det bliver muligt at bygge med fladt tag, hvor der i dag kun må bygges med sadeltag.

Ad 230: Der må gerne bygges med fladt tag, men kun i 1 etage. Plan anbefaler ikke en ændring af dette.

B: Bosætning og Byudvikling b: Landområderne (278, 333, 30, 234, 59, 61, 302, 19, 49, 50, 191, 209, 8, 120, 226, 424, 36, 148, 7, 371, 15, 34, 39, 48, 441, 278, 146, 13, 424, 152, 302)

(278) a) Er i tvivl om hvorvidt Rønde, Hornslet og Kolind ikke fortsat skal betjene det større opland med offentlig og privat service. For den vestlige del af kommunen er der meget langt til Ebeltoft. b) Der er store logistiske problemer for, at komme til Ebeltoft. Opfordrer til, at det administrative centrum for Syddjurs kommune bliver centralt placeret.

(333) (NST)Flere rammeområder i det åbne land er udlagt til jordbrugsparceller. De tidligere bestemmelser om jordbrugsparceller er blevet ophævet og kommuneplanen må derfor ikke indeholde rammer til jordbrugsparceller.

Knebel (30) Ønsker, at arealet på matr. nr. 16cq i Knebel

(rammeområde 4.1.B6) friholdes for byggeri, således at skovbyggelinjen respekteres. Området støder direkte op til Mols Bjerge-fredningen (Natura 2000-område) og på selve området findes et vådområde af værdi for fugle og andet dyreliv.

(234) Indsigelse mod den foreslåede udvidelse af Knebel by, op imod det fredede område i Mols Bjerge. Det drejer sig om et skadeligt indgreb i naturen.

(59) Ønsker ændring af den nordlige del af område 4.1.B1 til blandet bolig og erhvervsområde. Rammeområde 4.1.B1. Knebel udlægger en meget stor bydel omkring Knebel Bygade, som boligområde. I den nordligste del af boligområdet findes flere ejendomme, som gennem tiden har været base for landbrug og andre erhverv og forretninger. Flere ejere har forsøgt at få tilladelse til erhverv i dele af de tomme bygninger. Kommuneplanens rammer er en hindring for omdannelse til mindre erhverv.

Lime/Skørring (61) Ønsker parcellerne ved Kløvevej (rammeområde 7.9.B2)

i Skørring byggemodnet. Her er god placering mellem Århus og Randers og for pendlere som ønsker at vil bo på landet. Der opleves en stigende efterspørgsel på byggegrunde i Ådalen, især i Skørring. Ådalsområdet vil gerne være en del af Syddjurs vækstområder.

Ad 278a: Rønde, Hornslet og Kolind betjener naturligt sit opland med offentlig og privat service.

Ad 278b: Byrådet har besluttet den fysiske struktur for administrationens placering.

Ad 333: Rammeudlæggene ændres til storeparceller/blandet bolig og erhverv. Lokalplaner for jordbrugsparceller er stadig gældende.

Knebel Ad 30 og 234: Udpegning er fra tidligere kommuneplaner. Disponeringsplan er under udarbejdelse.

Ad 59: Mener at en omdannelse af boligområdet 4.1.B1 nord/øst for Knebel Bygade til blandet bolig og erhverv med en miljøklasse på 1-2 kunne være fint for Knebels udvikling. Indenfor denne ramme vil der være rum for mindre butikker under 250m2, så længe det er i landzone og indenfor eksisterende bygningsrammer.

Lime/Skørring Ad: 61: Byggemodning er en politisk beslutning udenfor kommuneplanlægning.

K 278 K 333 K 30 K 234 K 59: Knebel skal indarbejdes i det blå bånd. Det blå bånd skal gå til Knebel. K 61

10

Nimtofte (302) a) Ønsker ledige byggemodnede kommunale grunde i

Nimtofte hvilket der ikke har været siden kommunesam-menlægningen b) og det anbefales at lokalplan for rammeområde 12.1.7B revurderes.

Pindstrup (19, 49) Ønsker at der skabes mulighed for attraktive

byggegrunde i Pindstrup f.eks. på området nord for kirken op til skovbrynet. De få grunde der findes er ikke attraktive.

Thorsager (50) Tilfredshed med at et trinbræt ved Thorsager er nævnt i

forslaget. Men ønsker Thorsager med i “Det grønne bånd”. Størrelsesmæssigt vil Thorsager kunne sidestilles med nabobyerne Mørke og Kolind. Thorsager er sat i en gruppe med byer, der i befolkningstal er væsentligt mindre.

(191) Pressemeddelelse om ændringsforslag til kommuneplanen: Flere partier er bestyrket i tænkningen om ”Det Grønne Bånd” og ”Det Blå Bånd” som udviklingsretninger i kommunen. Partierne er dog enige om at Thorsager bør inddrages i ”Det Grønne Bånd”, som naturlig konsekvens af at muligheden for et trinbræt i fremtiden er nævnt i kommuneplanforslaget.

(209) a) Thorsager bør være en del af ”Det grønne bånd” og dermed en udviklingsby. Thorsager ses som ligeværdig med de øvrige ”letbanebyer” og med en kørselstid til Aarhus og det østjyske vækstområde på 25 min. er det endnu en grund til at Thorsager bør være en del af ”Det grønne bånd”. b) Thorsager bør udvikles mod vest, c) men det ønskes også at boligområdet omkring Kløvervangen færdiggøres. d) Ønsker fortsat salgsklare kommunale byggegrunde i Thorsager.

(8) Ønsker at ejendommen Kløvervangen 17 bliver en del af boligområdet. Det er en naturlig færdiggørelse af Hvedevangen og Rughaven og ligger tæt på skolen.

(120) Gør opmærksom på, at der er medtaget at en del af ejendommen Kløvervangen 17 i Thorsager, til boligområde, og håber politikkerne vil medvirke til realiseringen af dette område, således at Thorsager fortsat kan udvikle sig.

Tved (226) Ønsker at få udlagt mat.nr 24 a, 24f og 24g til

udstykning af boliggrunde, de ligger ideelt i forhold til Tved

Nimtofte Ad 302a: Byggemodning er en politisk beslutning udenfor kommuneplanlægning.

Ad 302b: Der er ingen efterspørgelse og det kan derfor ikke vurderes om der er et konkret behov for ændringer.

Pindstrup: Ad 19 og 49: Kommuneplanen har udlagt et nyt muligt boligområde, samt der er en lokalplan for store grunde (jordbrugsparceller)

Thorsager Ad 50, 191, 209a: Byerne omfattet i det grønne bånd er alle stationsbyer. Kommuneplanen kan ikke udpege kommende stationer på en letbane. Etablering af et trinbræt vil kunne føre til ændring af det grønne bånd i de kommende kommuneplaner.

Ad 8, 120 og 209c: Området fortsættes som perspektivområde, da det er omfattet af grundvandsinteresser, se nærmere under vand.

209b: 209d: Byggemodning er en politisk beslutning udenfor kommuneplanlægning.

Tved Ad 226: Der er ingen behov for yderlige byggemuligheder i Tved.

K 302 K 19 K 49 K 50 K191: Thorsager skal indarbejdes i det grønne bånd, da det fremadrettet ønskes at byen skal være en stationsby. K 209: K 8 K120 K 226

11

evt. til ungdomsboliger. De resterende rammeønsker udenfor byerne (424) (Admin.) I de landsbyer, hvor der planlægges at

udarbejde en lokalplan med fokus på udvikling og bevaring skal det ikke være muligt, heller ikke under særlige tilfælde, at bygge i 2 etager. Byerne er Dejret, Femmøller, Femmøller Strand, Handrup, Knebelbro, Marie-Magdalene, Mygind og Skader.

(36, 148) Ønsker at landsbyafgrænsningen for Holme 1.10.BE6 udvides mod syd, således at bebyggelserne på matr. 9o og 9p kan ligge på linje med huset på Holme Bygade 10B mod syd.

(7) Matr. nr. 6c, Krajbjerg. Ønsker rammeafgrænsningen 2.10.BE2 udvidet mod øst, for at give mulighed for at udstykke.

(371) Spørger til hvorfor der findes landbrugsjord i Ørby der er udlagt indenfor landsbyafgrænsningen 4.10.BE16, når indsigers havejord ikke er blevet udlagt indenfor landsbyafgrænsningen. Ønsker at ændringen af landsbyafgrænsningen i Ørby havde fulgt det naturlige skel omkring haven på matr. 20a.

(15) Spørger til om der nu kan ansøges om byggetilladelse i Thorup indenfor den nye landsbyafgrænsning (4.10.BE17)?

(34) Ønsker fortsat Drødhøjvej 4-8 i Borup, med indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning 4.10.BE3.

(39) (Admin.) Jagtens hus matr. nr. 1e, Kalø hgd., Bregnet. Ønsker yderligere udvidelse af det foreslåede perspektivområde.

(48) (Admin.)Sommerhusområde ved Langbjerg ramme nr. 4.13.S24. Halvdelen af sommerhusområdet er omfattet af Mols Bjerge fredningen. Fredningsnævnet har i de sidste 3 kendelser med opførsel af nye sommerhuse afgjort, at der højst må bygges 125 m2 pr. grund, inkl. garage, skur mv. og ikke 180 m2 som rammen giver mulighed for.

(441) (Admin.) Forslag til udvidelse af landsbyafgrænsningen 7.10.BE5 for Kastrup sådan at hele matr. nr. 1ac er med indenfor afgrænsningen og kommuneplanrammen følger matriklen.

(278) Halling er beliggende i kommunens yderste vestlige udkant. Denne placering er den mest centrale placering i forhold til at kunne nå flest arbejdspladser inden for kortest

De resterende rammeønsker udenfor byerne

Ad 424: Nødvendigt for ikke at foregribe en kommende lokalplanlægning. Det skal rettes i planen ved Femmøller, Femmøller Strand, Handrup, Knebelbro, Marie-Magdalene, Mygind og Skader.

Ad 36 og 148: Der er ingen særlig begrundelse for udvidelse af landsbyafgrænsningen.

Ad 7: Det vurderes ikke, at der er behov for større rummelighed i Krajbjerg.

Ad 371: Landsbyafgrænsningen er tilpasset, så der er mulighed for opførelse af ansøgt byggeri.

Ad 15: Der kan søges om byggetilladelse når Kommuneplanen er endelig vedtaget.

Ad 34: De ligger udenfor landsbyens afgrænsning samt indenfor kystnærhedszonen.

Ad 39: Hele perspektivområdet udgår, da ikke et behov.

Ad 48: Området opdeles i to dele og tilpasses fredningens bestemmelser.

Ad 441: Tilpasses Ad 278: Der findes en rummelighed.

K424 K 36 og 148: Afgrænsning ændres så den flugter med nabogrunden. K 7 K 371 K 15 K 34: Landsby-afgrænsningerne skal generelt vurderes i forbindelse med den nye kommuneplanrevidering, men ændres ikke på nuværende tidspunkt. K 39: K 48 K 441 K 278

12

tid. Halling ligger derfor perfekt til et forsøg med landsby-udvikling, der kan fastholde og tiltrække nye borgere og mindre virksomheder. Foreslår, at Halling gives en rummelig landsbyafgrænsning (7.10.BE2.)

(146) Ønsker ejendom på Fuglslev Bygade 9 med ind under landsbyafgrænsningen 8.10.BE1 i Fuglslev. Mener at ejendommen er en naturlig del af landsbyen.

(13) Ønsker del af matr. nr. 6a i Ommestrup med indenfor landsbyafgrænsningen 9.10.BE2. Har indtil videre fået tilbagemelding om at der findes nok muligheder for at bygge i Ommestrup, men ønsker kun at bygge et parcelhuslignende byggeri på grunden.

(424) (Admin.) Justere rammen 9.10.BE3 i Ommestrup så denne passer bedre med lokalplanlægningen. (152) Ønsker mulighed for bebyggelse i Rostved(11.10.BE3)

på matr. nr. 9d. Har tidligere fået afslag med begrundelse om at det ikke er hensigtsmæssigt at ”bygge en ny by” på nordvest-siden af Flintbakken. En enkel bebyggelse på denne side af Flintbakken vil have fin sammenhæng med beboelser på Trekronervej 7-9 og Hvidtvedgårdsvej 2.

(302) Ønsker en ændring af status for Lübker Golf Resort fra fritidshuse til helårsbeboelse uden bopælspligt. Dette vil skabe mulighed for udlejning hele året til understøttelse af turismen og skabe øget volumen i de lokale serviceerhverv. Desuden vil en øget bosætning i helårshusene forbedre skattegrundlaget.

Ad 146: Ejendommen er ikke en naturlig del af landsbyen.

Ad 13: Der er stor rummelighed i Ommestrup. Ad 424: Tilpasses Ad 152: Byudvikling i Rostved skal ske syd for Flintebakken.

Ad 302: Ikke muligt jævnfør planlovens bestemmelser om byggeri i det åbne land.

K 146 K 13: Landsby-afgrænsningerne skal generelt vurderes i forbindelse med den nye kommuneplanrevidering, men ændres ikke på nuværende tidspunkt K 424 K 152 K 302

B: Bosætning og Byudvikling c: Det grønne bånd (223, 234, 1, 171, 206, 333, 394)

(223) Byudvikling i Hornslet og Thorsager bør ske i forbindelse med station/trinbræt på Grenaa – Århus banen og i øvrigt langs banen. Desuden også nord/øst om Kolind i forbindelse med genopretning af Kolindsund.

(234) Byudvikling bør foregå ved stationsområder i Hornslet og Thorsager og langs banen ved Kolindsund.

Mørke (1) Matr. nr. 5q og 7s, Mørke by, beliggende mellem

Lykkenvej og den vestlige afgrænsning af Mørke By. Områderne ønskes udlagt til boligområde i 9.1.B6.

(171) Ønsker fortsat området ved Stationen i Mørke (Stationsvej nr. 16-18) omdannet til boligområde jf. tidligere henvendelser. Projektet vil kunne være med til at ”løfte” byen i en positiv retning og bidrage til udviklingen. Undres

Ad 223 og 234: Mørke Ad 1: En mulig statslig omfartsvej går hen over området og en planlægning vil derfor på nuværende tidspunkt ikke være muligt.

Ad 171: Mørke by har ikke behov for flere nye

Thorsager skal indarbejdes i det grønne bånd, da det fremadrettet ønskes at byen skal være en stationsby. K 1: Byrådet vil anmode staten om annullering af omfartsvejen vest om Mørke til fordelen for en østlig omfartsvej. K 171: Byrådet har til

13

over at ønsket om at omdanne den gamle møbelfabrik til bymæssig bebyggelse ikke efterkommes i forslaget til kommuneplan og blot er medtaget som perspektivområde. Ønsker at rammebestemmelserne for bebyggelsesprocent bliver så rummelige, at der bliver mulighed for bymæssig bebyggelse, ligesom højden på bebyggelsen ønskes op til 3 etager. Rammebestemmelserne kunne endvidere indeholde bestemmelser om den oplagte sammenbinding til det øvrige stationskvarter. Derved er der økonomi til at hjælpe med at løfte hele byen i forbindelse med byforskønnelsesprojektet. Der er efter hørings udløb indkommet en støjvurdering af området og de nærtliggende erhvervsområder.

Ryomgård (206) Nimtoftevej 39 i Ryomgård ønskes medtaget som

rammeområde for boliger jf. tidligere henvendelser og høringssvar. Syddjurs Kommune har tidligere lovet at området kunne medtages som rammeområde i kommuneplanen.

(333) (NST) Påpeger at der skal være klare grænser for byerne og at byvækst skal ske indefra og ud. Mener ikke dette er tilfældet ved 5.1.B20 Boligområde Ryomgård P.Vejsgårdsvænget III.

Kolind (394) (Admin.)Forslag til ændring af rammeområder i Kolind.

Ønsker at udlægge et nyt rammeområde 6.1.O9 svarende til kommende lokalplans område og at de berørte delområder 6.1.O8 og 6.1O6 reduceres tilsvarende, mens rammeområde 6.1.O7 erstattes helt. Ramme-bestemmelserne foreslås som følger: Anvendelse: Offentligt område til idrætsanlæg, hal, bibliotek, offentlige institutioner, kultur o. lign. Bebyggelsesprocent 40 %. Maks. 2 etager. Maks. bygningshøjde 10,5 m.

boligområder. En ændring af området fra erhverv til bolig eller blandt bolig og erhverv vil give begrænsninger for eksisterende og fremtidig erhverv i forhold til nuværende muligheder. Der er udarbejdet en foreløbig støjvurdering.

Ændring af rammeudlæg forudsætter ny høring.

Ryomgård Ad 206: Anbefaler ikke området udlagt, da en stor del af området er skrænt, der vil være støj i forhold til vej, svære udkørelsesforhold. Vand kan samle sig i den sydlige del af området. Den mulige udnyttelse af området er begrænset.

Nyt rammeudlæg forudsætter ny høring. Ad 333: Området omdannes til perspektivområde, grundet grundvandsforhold.

Kolind Ad 394: Tilpasses.

hensigt at udarbejde et kommuneplantillæg hvor af 9.1. BE8 annulleres, så der skabes rummelighed til at indarbejde området stationsvej 16-18 som boligområde. Området skal tilpasses. K 206: Status fastholdes, men nye konkrete projekter for området skal behandles af udvalget for plan, kultur og udvikling. K 333 K 394

B: Bosætning og Byudvikling d: Det blå bånd (59, 142, 191, 234, 124, 127, 328, 127, 126, 137, 328, 209, 65, 335, 333, 57, 232, 63, 67, 70, 72, 150, 187, 232, 81, 84, 97, 102, 112, 127, 133, 196,

(59) Vest Mols bør fortsat medtages i ”Det blå Bånd”. I Planstrategien blev ”Det blå bånd” ført frem til Knebel Vrinners og Tved. Med kommuneplanforslaget føres det kun frem til Rønde. Dette er i modstrid med byrådets tankegang i Planstrategien, hvor ”Vi gør det muligt” snarere bliver til ”vi gør det umuligt”. Tilbageførelsen af dele af ”Det blå bånd” til landområde sker på trods af at området

Ad 59, 142 og 191: Væksten i Syddjurs Kommune er i høj grad afhængig af nærheden til Aarhus. Princippet bag det blå og det grønne bånd er netop nærheden til Aarhus og den naturlige udvikling dette giver. På sigt vil Knebel, Vrinners og måske Tved blive en del af båndet, men på nuværende

K 59, 142 og 191: Knebel skal indarbejdes i det blå bånd. Det blå bånd skal gå til Knebel.

14

223, 234, 248, 268, 294, 296, 300, 316, 320, 367)

(Knebel, Vrinners, Tved) er det fjerde største vækstområde i kommunen.

(142) Borgermøde d. 11. sep. 2013 i Rodskov, har givet politisk enighed om at strække ”Det blå bånd” ud til Knebel. Foreslår at strække det videre ud til Skødshoved. Skødshoved bliver et omdrejningspunkt for bosætning på Mols/Helgenæs, når infrastrukturen med færge og kollektiv transport kommer på plads.

(191) Pressemeddelelse om ændringsforslag til kommuneplanen: Flere partier er bestyrket i tænkningen om ”Det Grønne Bånd” og ”Det Blå Bånd” som udviklingsretninger i Syddjurs kommune. Partierne er enige om at ”Det Blå Bånd”, bør forlænges til Vrinners, Knebel og Mols, idet der her også ønskes at signalere udviklingsmuligheder.

234) Byudvikling i naturområde mellem Århusvej og Kaløvig er uacceptabel. Kan evt. ske på nordvestsiden af landevejen med mere fortættet byggeri.

(124) Byudvikling i ”Det blå bånd” bør alene foregå nord for landevejen/Århusvej. Eskerod-området bør friholdes, således at byudviklingen alene gælder strækningen Rodskov-Rønde. Der findes rigelige byudviklings-muligheder i Rønde mellem Århusvej og Ladegårdsparken. Bør overveje om en del af byudviklingen i Rønde vest, med fordel kan udgøres af lejeboliger i tæt-lav bebyggelse.

127) Ved sammenbygningen af Ugelbølle og Rønde skal man være opmærksom på at bevare landsbymiljøet i Følle.

(328) ”Det Blå bånd” er et udmærket fremtidsperspektiv, men vigtigheden ligger i at gøre Rønde, Følle og Ugelbølle området færdigt og samtidig få industriområdet i Følle gjort klar til at modtage virksomheder.

Rønde (127) a) Den næste udstykning i Rønde bør ske fra Rønde

mod øst til Flintebakken. b) Der bør gøres noget ved Røndes Hovedgade NU.

(126) Rønde som Campusområde bør fremgå meget kraftigere af Kommuneplanen.

(137) Ønsker ny daginstitution for 0-6 årige på grunde i Ladegårdsparken, tæt på Rønde Skole. Næste boligbyggeri på kommunens areal, mellem Ladegårdsparken og Århusvej bør startes nu. En del af de

tidspunkt er væksten ikke her. Der er ingen større vækst hverken i de 3 byer eller på Mols/Helgenæs. F.eks. er der en vækst på 33 personer fra 2006 til 2013 i Knebel by.

Ad 234 og 124: Ad 127: Er opmærksom på udfordringen og der er stor fokus på ikke at sammenbygge byerne, men at bevare grønne kiler.

Ad 328: Rønde Ad 127a: Politisk vurdering Ad 127b, 328a og 209: Konkrete projekter prioriteres i kommunens budgetlægning

Ad 126 og 328b: Fremgår af kommuneplan Ad 137: Byggemodning er en politisk beslutning udenfor kommuneplanlægning.

K 234 K 124 K 127: K 328 K 127 K 126 K 137 K 328

15

nye boliger kan bygges som tæt-lavt byggeri til udlejning. (328) a) Lige siden kommunesammenlægningen i 2007 har

kommunen ikke villet/kunnet være med i nogle af de tiltag som er beskrevet i Åben Vand projektet og i byfornyelsen. Der opfordres til at kommunen afsætter midler til at få lavet masterplanen for Rønde Hovedgade hurtigst muligt i 2014. b) Rønde som Campusområde bør fremgå endnu mere i Kommuneplanen.

(209) Bakker op om at renovering af Rønde hovedgade bør færdiggøres.

Ugelbølle (65) Vedr. parcel frastykket fra matr.nr. 12f Ugelbølle,

Rosenhøjvej 17A. Indsigelse mod bebyggelseshøjde samt ændringsforslag til kommuneplan 2013. Grundejer-foreningen Rosenhøj har tidligere forespurgt om mulig-heden for, at arealet, kunne blive inddraget under lokalplan nr. 3. Grundejerforeningen har fået 3 garantistillelser fra Rønde kommune om, at der vil blive stillet de samme vilkår, som for de øvrige i området, således at udsigtsforholdene sikres. Grundejerforeningen skal på samtlige grundejeres vegne protestere imod, at der åbnes op for en bebyggelse i 8,5 meters højde på Rosenhøjvej 17A og protestere imod, at denne fejl gentager sig i kommuneplan 2013. Bebyggelse skal ske i overensstemmelse med de i lokalplan nr. 3 angivne bestemmelser.

(335) Rosenhøjvej 17a, Ugelbølle. Blev oplyst om, at grunden ikke hørte ind under nogen lokalplan, og at det var rigtigt, at byggehøjden var max 8,5 meter. Genboen har fået grundejerforeningen til at indsende en indsigelse mod byggehøjden i forbindelse med kommuneplanen. Ønsker ingen ændringer af byggehøjden eller andet vedr. grunden.

Rodskov/Eskerod (333) (NST) Syddjurs Kommune har ansøgt Naturstyrelsen

om tilladelse efter planlovens nu ophævede § 5 v til at planlægge for et større byudviklingsprojekt ved landsbyerne Eskerod og Rodskov inden for kystnærhedszonen ved Kalø Vig. Naturstyrelsen har meddelt tilladelse til planlægning for dele af det ansøgte projekt placeret i tilknytning til Rodskov. Baggrunden for disse udlæg bør fremgå af kommuneplanens redegørelse.

Ugelbølle Ad 65 og 335: Plan foreslår kommuneplanrammen tilpasset efter lokalplanen, så de to matrikler udenfor lokalplanen har samme vilkår som dem indenfor lokalplanen. Ejer og naboer er løbende af Rønde Kommune blevet orienteret om at dette har været hensigten hele tiden.

Rodskov/Eskerod Alle: Rammeudlæggene ved Eskerod omdannes til perspektivområder samt 2.2.R2 Rekreativt område ved Rodskov udgår. Områderne 2.2.BE4 og 2.2.B5 ved Rodskov tilrettes efter indvindingsopland. Se under grundvand.

Planlægning sker i henhold til helhedsplanen. Ekspropriering af jord forudsætter

K 209 K 65 K 335 ( 333, 57, 232, 63, 67, 70, 72, 150, 187, 232, 81, 84, 97, 102, 112, 127, 133, 196, 223, 234, 248, 268, 294, 296, 300, 316, 320, 367)

16

Der er med afgørelsen taget stilling til de øvrige ønskede udlæg omfattet af ansøgningen, og kommuneplanforslaget bør tilrettes dette, så rammeudlæggene 2.3.BE1, 2.3.B2 og 2.3.B3 i Eskerod udgår.

(57, 232) Indsigelse mod kommunens planer om planlægning i kystnærhedszonen. Kommunen kan med ”særlige begrundelser” opnå tilladelse til inddragelse af landzone til byzone i kystnærhedszonen. I Rodskov er ingen af disse ”særlige begrundelser” gældende og arealinddragelsen rækker langt ud over den 12-årige planperiode. Der stilles spørgsmål til, hvorvidt planen kan lade sig realisere indenfor planperioden, samt til det fremlagte kortmateriale, som forekommer svært at gennemskue både for borgere og kommunen. I Landskabskarakterkortlægning af Djursland, er konklusionerne at: ”Landbrugsdriften skal opretholdes” og ”Byudvikling omkring Eskerod og Rodskov skal stoppes, så landsbyerne ikke udvikler sig til forstadsagtig bebyggelse. Det er påfaldende at opleve, hvor stædigt kommunen holder fast i sin ide om en “storby” i området. Inddragelse af areal syd for Landevejen i Rodskov virker tvivlsom, både vedr. udførelsen af planerne, men også vedr. legaliteten. Derfor bør kommunen stoppe for yderligere byplanlægning mellem Landevejen og kysten. Fremtidig inddragelse af areal til byzone bør finde sted omkring de større bysamfund, som har infrastrukturen til det.

(63) Mener at ”Det Blå bånd” er en kortsigtet og hovedløs løsning, for at tjene penge nu og her. Kommunen har givet udtryk for et ønske om at fastholde mindre landsbysamfund, men planlægger alligevel en massiv udvidelse af de små landsbyer Eskerod, Rodskov, Ugelbølle osv. Fokus burde være på at fastholde nuværende borgere, men kommunen er i stedet i færd med at presse folk til at sælge deres huse, fordi udsigten til skov, mark og strand ødelægges. Mener ikke at anonyme parcelhusområder tiltrækker turister eller fastholder nuværende borgere, og det vil ødelægge landsskab m.m.

(67) Indsigelse mod bebyggelse ved Rodskov. Jorden kommer ikke til salg, da ejer ønsker at bevare ejendommen som den er nu.

(70) ”Kalø Bugt” projektet er en forrykt udvikling i Syddjurs

gennemførelse af lokalplanlægning.

17

kommune og møder massiv modstand. Det er uansvarligt at dække et naturområde, i en tid hvor bæredygtighed er et uundgåeligt krav. Et af de største aktiver i Syddjurs kommune er den smukke uberørte natur langs ”Kalø Bugt” og mange ønsker at bo i området, FORDI det er uberørt! Kommunen skulle hellere investere i nuværende borgere og tiltrække flere borgere ved at vise sammenhold og positiv udvikling.

(72, 150, 187, 232) Indsigelse mod byggeprojektet ”Det Blå Bånd”. Kommunen burde gøre sine allerede igangsatte projekter færdige, før den påtænker at ødelægge naturen, udsigten og omgivelserne for de mennesker der bor i området.

(81) Indsigelse mod gennemførelse af forslaget om udbygning af Rodskov og Eskerod.

(84) Indsigelse mod planerne om at udstykke arealer omkring Rodskov. Det er ærgerligt at ødelægge den smukke natur, udsigten og de store vidder. Der har længe stået mange ubebyggede grunde til salg i Rodskov.

(97) Indsigelse mod projektområdet Rodskov / Eskerod. Området er et naturskønt område, som benyttes til glæde for mange og ikke mindst af de der har bosat sig i området. Det forventes at der er laves en grundig undersøgelse for om man fjerner livsgrundlaget for fredede dyr og planter.

(102) Rystet og forundret over planerne om at ødelægge dette unikke naturområde med så stort et byudviklings-projekt. En belastning der vil ødelægge de landskabs- og oplevelsesværdier der er i området. Når man ankommer til Djursland og kører ind på landevejen mod Rønde, mødes man af dette unikke naturskønne landskab ved Eskerod og følelsen af ”nu tager naturen over”. Hvorfor ikke bygge der hvor der i forvejen er en ”naturlig” udbygning i gang og der hvor lokalbefolkningen gerne vil vækst. Anlæg i stedet flere naturstier til skov og strand så tilgængeligheden til kysten og variation af naturoplevelser bliver større. Hele processen har fra start været præget af mangel på kommunikation og kontakt til borgere i området.

(112) Indsigelse mod etablering af nyt boligområde syd for Landevejen i Eskerod og Rodskov. Projektet er til stor skade for et enestående kulturlandskab. En forøgelse af indbyggertallet vil ødelægge de få naturområder, som er

18

tilbage. (127) d) Eskerod med den enestående natur, bør bevares

som den landsby den er i dag, således at der kun tillades udbygning af enkelte boliger.

(133) Protesterer mod planerne om byggeri i Rodskov. Mange har købt hus her, pga. den skønne natur med masser af vilde dyr og fred og ro. Hvis der bliver bygget syd for landevejen vil enestående natur blive ødelagt. Der er i forvejen byggegrunde, som ikke kan sælges.

(196) Ønsker at områder til byudvikling i Eskerod syd for landevejen fjernes. Ønsker mere nænsom planlægning i Kaløvig området og at Nationalparken starter her.

(223) Ønsker ingen ny bebyggelse i kystnære områder og gør indsigelse mod kommuneplanens forslag om at bygge en ny by i det natursmukke område ved Rodskov. Mener, at det er en kortsigtet strategi at ødelægge kommunens natur- og landskabsmæssige værdier. Foreslår i stedet at en ny bebyggelse ved Eskerod og Rodskov skal ske på nordsiden af landevejen. Kommunen burde stræbe efter at planlægge mindre, naturnære boligområder i tilknytning til kommende letbane ved Kolindsund, i stedet for Kalø Vig.

(234) Er modstandere af byudvikling syd for landevejen. Det gælder for såvel området ved Rodskov, som perspektiv-områder generelt syd for landevejen. Vil rejse fredningssag. Byggeri kan evt. ske nord for landevejen.

(248) Underskriftindsamling (88 stk.) fra borgere i området. Budskabet er at de ikke ønsker byudvikling i og omkring landsbyerne Eskerod og Rodskov, idet planerne vil ødelægge et unikt morænelandskab med udsigt over store landskabelige værdier.

(268) Byudvikling bør foregå nord for Landevejen, ved Rodskov og Eskerod, hvor der allerede er påbegyndt byggeri. Eller med udgangspunkt i ”Det Grønne Bånd”, hvor infrastrukturen er langt bedre planlagt.

(294) Indsigelse mod bebyggelse syd for Rodskov. Det er et overgreb på både landsby, natur og beboere. Rodskov ligger smukt afgrænset af gårde og ældre huse som glider naturligt over i det bølgende landskab. Det vil være en hån mod demokratiet og naturen at bebygge dette bevaringsværdige naturlandskab. Fokus på de eksisterende byer, hvor der både er skoler og

19

indkøbsmuligheder. Kommunen snakker om bæredygtighed, men lever ikke selv op til det.

(296) Indsigelse mod udvidelser omkring Eskerod og Rodskov. Er uforstående overfor, at kommunen insisterer på at forsøge at ødelægge netop de værdier, der gør området attraktivt. Byg på den nordlige side af landevejen og i de byer, der i har en vis størrelse, hvor de nuværende beboere må forventes at have et ønske om at bo i en by.

(300) a) Indsigelse mod rammeudlæg og perspektivområder ved Rodskov Skov. Problematisk på følgende områder: Store dele ligger indenfor skovbyggelinjer og flere nye veje og stier går gennem skovområder. Veje og stier gennem skoven, og ny bebyggelse langs skovbryn, vil i væsentlig grad indskrænke den biodiversitet der findes i og omkring skoven. b) Skovens driftsøkonomi forringes såfremt det samlede projektforslag realiseres. c) Byudvikling bør indpasses i de eksisterende større byer med byudvikling på en måde så fremtidige parcelhuskvarterer kommer til at fremtræde så lidt dominerende i landskabet som muligt. Byudviklingen omkring Eskerod og Rodskov skal stoppes så landsbyerne ikke udvikler sig til forstadsagtigt bebyggelse (jævnfør landskabskarakter analyse december 2006).

(316) Indsigelse mod projekt- og perspektivområderne syd for Landevejen ved Eskerod og Rodskov. Her findes et væld af fredede dyr hvis levesteder ikke må beskadiges eller ødelægges. Der er løvfrøer, diverse padder, stor vandsalamander, rovfugle, flagermus etc.

(320) a) Der protesteres mod planerne om byudvikling ved Rodskov og Eskerod. Der er flere mulige områder for byudvikling i de eksisterende byområder: Ugelbølle, Hornslet og Rønde.

(367) Indsigelse mod planlægning i ”Det Blå Bånd”, da der findes fredninger i området, mange dyrearter, uspoleret naturen og fungerer som et rekreativt område for mange. Det er ikke nødvendigt at inddrage kystnærhedszonen til bebyggelse, derfor bør der kun ske udvikling nord for landevejen. Nye boligområder bør hellere placeres i nærheden af arbejdspladser ved Ugelbølle, Følle og Hornslet. Bebyggelsen vil spolere udsigten til Kalø Vig. Der findes fortsat mange ubebyggede grunde i Rodskov og

20

infrastrukturen i form af landevejen er ikke optimal.

B: Bosætning og Byudvikling e: Referat fra borgermøde (164, 182, 184, 204, 215, 232, 237, 246, 248, 254, 256, 260, 280, 282, 298, 300, 320, 331, 369, 370, 373, 374, 375, 376, 377, 378, 381, 382, 383, 385, 386, 388)

(alle) Hovedpunkter fra referatet fra Borgermøde d. 11. sep. 2013 i Rodskov. Ja til udvikling i ”Det blå bånd” men kun nord for landevejen! a) Kommunen går ud over, hvad der er hjemmel for. Planforslaget er ikke lovligt. b) Set i forhold til den 12-årige planperiode er der flere problemer: Projektområderne er generelt alt for store. Der er store, alternative arealer til rådighed nord for landevejen. Projektområderne vil i en meget lang årrække komme til at henligge som meget lidt attraktive byggegrunde, og vil kun kunne afsættes i et yderst begrænses omfang. Projekt-områderne i Rodskov-Eskerod er derfor et helt unødvendigt overgreb på landskabet mellem Landevejen og Kalø Vig. c) Infrastrukturen i området, herunder offentlige institutioner og servicefunktioner er allerede på nuværende tidspunkt meget mangelfuld. Der vil ikke, selv med de planlagte projektområder, være grundlag for at ændre dette i 12-årsperioden. Der vil ikke blive nettotilflytning til området, fordi infrastrukturen er mangelfuld. d) Der er en åbenlys konflikt mellem forslaget til Kommuneplan og den eksisterende landskabskarakterkortlægning (2006). Konklusionen er, at byudviklingen skal stoppes, så landsbyerne ikke kommer til at virke som forstadsagtige bebyggelser som fx Ugelbølle. De nye indbyggere skal ifølge Kommunen tiltrækkes af det smukke moræne- og kystlandskab, men bebyggelse i projekt- og perspektiv-områderne vil ødelægge disse værdier. e) Projekt- og perspektivområderne har en miljømæssigt set dybt problematisk, reduceret skovbyggelinje (fra 300 til 30 m) og der bygges i et kystnært område. Kommunen vil udbygge massivt i et område, som for få år siden var lige ved at blive Nationalpark Mols Bjerges vestlige udløber, mens Aarhus Kommune friholder sit tilstødende kystområde mod sydvest. f) Kommunen negligerer bestemmelser i Bekendtgørelse 936. Man er ligeglad med eller forsøger at omgå det regelsæt, man skulle arbejde ud fra.

Ad alle: a) Rammerne i den endelige kommuneplan

er lovlig i henhold til tilladelsen fra Naturstyrelsen.

d) Der er udarbejdet en selvstændig og detaljeret kultur- og landskabskortlægning for området.

e) Der er med kommuneplanrammerne ikke taget stilling til om skovbyggelinierne vil blive reduceret. Dette sker først ved en konkret planlægning.

f) Bekendtgørelse 936 er bekendtgørelse om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i yderområderne. Kommunen har ansøgt Naturstyrelsen efter bekendtgørelsen.

K alle:

C: Klima og Energi (234, 223)

(234) a) Målsætningen for CO2-besparelse bør være 4% årlig frem for 2%, hvis kommunen skal leve op til regeringens målsætning. b) Målsætningen for nybyggeri bør være

Ad 234a og 223a: Der er en frivillig aftale med DN om en CO2 reduktion på 2 % årlig. Henvisning til sektorplaner

K 234a og 223a: K 234b og 223b:

21

egentligt lavenergibyggeri (0-energi). (223) a) Det er nødvendigt, at kommunen satser på

vedvarende energi. Der skal opstilles præcise mål og tidsfrister for CO2 reduktion. Kommunen bør arbejde for at blive selvforsynende med vedvarende energi og skal gå i spidsen med energirenoveringer, ved at opstille solceller på de kommunale bygninger og stille krav til energieffektivitet i alle lokalplaner. b) Ved nybyggeri bør målsætningen være lavenergibyggeri (0-energi), og der bør arbejdes for energirenovering af flest mulig boliger og sommerhuse.

Ad 234b og 223b: Nuværende krav i kommuneplanen, Stk. 4. Alle nye boligbebyggelser skal mindst leve op til BR 2015 lavenergikrav.

D: Landskab og Kultur (4, 304, 333, 442)

(4) a) Der bør nævnes mere konkrete tiltag inden for det kulturhistoriske område: f.eks. klare retningslinjer for bevarelse og beskyttelse af kulturarv og kulturmiljøer, synliggørelse af kulturhistorien, forbedrede adgangsforhold til kulturmiljøer og fortidsminder samt ikke mindst pleje af fortidsminder. Ønsker plejen af de fredede fortidsminder genoptaget, da mange fremstår tilgroede og delvist skjulte Udtrykker tilfredshed med at kommunens kulturhistoriske værdier generelt ydes god beskyttelse. b) Ønsker at der udføres en SAVE-registrering af alle de områder i kommunen der endnu ikke er SAVE-registrerede, hvilket vil tjene som et godt redskab til bevaring af f.eks. landsbybebyggelse.

(304) a) Udpegning af areal til andre formål end landbrug skal ske med afsæt i en jordbrugsanalyse. Derved opnås kendskab til den aktuelle situation omkring f.eks. behovet for harmoniarealer eller lignende. b) Der er i forbindelse med Nationalpark Mols Bjerge udpeget byområder som bevaringsværdige kulturmiljøer. Mener, det er betænkeligt, at udpegningen er fremkommet med Nationalpark Mols Bjerge som begrundelse, da miljøministeren jo netop har slået fast, at der ikke bliver nogen forskel indeni såvel som udenfor nationalparken.

(333) (NST) a) Mangler redegørelse for de eksisterende og planlagte forhold på kort, samt for planernes forudsætninger hvad angår den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen. b) Herunder planlægning ved Eskerod – Rodskov, boligområde ved Ugelbølle, erhvervsområde ved Følle, boligområder i Boeslum og i Hyllested Skovgårde. c) Der udlægges byudviklingsområder indenfor

Ad 4a: Ikke kommuneplanlægning. Det er en budgetprioritering.

Ad 4b: Arbejder for en udbredelse af SAVE registrering I kommunen.

Ad 304a: Indgår I kommuneplanen. Ad 304b: I overensstemmelse med beslutning om udpegning af Nationalpark.

Ad 333a: Redegørelse er tilsendt og godkendt af naturstyrelsen.

Ad 333b: Kommunen gør som følgende:

2.2.R2 Rekreativt område ved Rodskov. Området fjernes.

3.1.E5, Erhvervsområde ved Følle(Rønde). Redegørelse er sendt efter høringsperioden og er godkendt af Naturstyrelsen.

K 4: K 304: K 333:

22

arealer udpeget som landskabelige interesseområder og som geologiske interesseområder. Savner en redegørelse for hvorfor disse områder ikke længere betragtes som landskabelige- og geologiske interesseområder.

(442) a) Mener ikke at kommunen efterlever bestemmelserne

for fredningerne (dobbelt stenkiste ved Sivested/Vedøskelbæk og § 3-beskyttelse af vandløb) mht. oprensning omkring stenkisten og ved beskyttelse mod tung trafik på markvejen over stenkisten. b) Spørger til hvilken fredning der ligger på arealer nord for Vedøvej.

3.2.B10, Boligområde ved Ugelbølle omdannes til perspektivområde grundet grundvandsforhold.

1.9.B2 Boligområde ved Boelsum. Redegørelse er sendt efter høringsperioden og er godkendt af Naturstyrelsen.

8.9.B2 Boligområde ved Hyllested Skovgårde. Redegørelse er sendt efter høringsperioden og er godkendt af Naturstyrelsen.

Ad 333c: Redegørelse er tilsendt og godkendt af naturstyrelsen

Ad 442: Ikke kommuneplanlægning. Klage og forespørgelse sendes til Natur og miljø

K 442:

E: Natur og Land (68, 196, 223, 234, 304, 333, 341, 442)

(68) Ønsker at Byrådet præcisere sine visioner og tanker om, hvordan Nationalparken og kommunen kan samarbejde om igangsætning af projekter til sikring af den særlige og truende natur i Nationalparken.

(196) Foreslår at området ved Kalø Vig i ”Det blå bånd” udpeges som en ny nationalpark eller som en del af Nationalpark Mols Bjerge.

(223) a) Foreslår at nationalparken udvides til også at omfatte Helgenæs, Skødshoved, Vestmols, kysten rundt om Kalø Vig og kilen mod Kolindsund over Korup Sø og Elløv Enge. b) Gendannelse af Kolindsund som ferskvandssø fra Kolind til Grenaa bør indgå i en udvidet nationalpark, og fungere som fuglereservat. c) Er imod udpegning af såkaldt ”særlig robuste landbrugsjorde” pga. forurening af grundvand, luft, udvaskning og nedsivning af pesticider, gylle og ammoniak samt medicinrester. For at undgå yderligere forurening foreslås, at der strammes på betingelserne. d) Er imod at udpege områder til placering af store industri-husdyrbrug af hensyn til miljø, dyrevelfærd og at det sårbare naturgrundlag smadres og det rene danske drikkevand trues. e) Foreslår, at kommunen er mere ambitiøse end regeringens mål om at fordoble den økologiske produktion inden 2020, og derfor opstiller

Ad 68: Henvises til dialog om samarbejdsaftale Ad 196 og 223a/b: Statslige anliggende. Ad 223c/d og 234a/b: Vi er underlagt planlovens krav til udpegning af arealer til store husdyrbrug og særlig værdifulde landbrugsjorde. Byrådet afgøre størrelse og placering.

Ad 234a: § 3 områder indgår ikke i særlige værdifulde landbrugsområder i kommuneplanen, men der kan godt være fredninger eller natura2000-områder indenfor

K 68 K 196 K 223

23

målsætning om, at 20 % af landbrugsjorden er omstillet til økologisk produktion indenfor den kommende valgperiode.

(234) a) Ønsker ikke størstedelen af kommunens jord udlagt til ”særlig værdifuldt landbrugsområde”. Fredede områder, Natura 2000-områder, § 3-områder bør udgå, da prioritering af områder til særligt værdifulde landbrugsområder, ikke bør tilsidesætte hensynet til natur-og miljøbeskyttelse. b) Kan ikke acceptere de foreslåede placeringer af store husdyrbrug.

(304) a) Landbrugserhvervet ønsker dialog med Syddjurs Kommune vedrørende alle forhold, der har væsentlig indflydelse på mulighederne for at lokalisere, udvikle og drive landbrug i Syddjurs Kommune. b) De enkelte lodsejere bør informeres om § 3-områder på deres ejendom. c) Dyrkede arealer, der er udpeget som mulige naturområder. Det fremgår af udpegningen, at den er en hensigtserklæring, og ikke medfører restriktioner for lodsejerne. Dog kan man forestille sig, at et areal udpeget som ”muligt naturområde” ikke må tilplantes (skovrejsning uønsket). Således kan en ellers kun for myndigheder bindende udpegning få konsekvenser for lodsejerne. Lodsejerne skal have mulighed for at komme med ændringsforslag til et område, hvor skovtilplantning er ønsket. Et forslag er, at der er en ansøgningsfrist én gang årligt i tilstrækkelig god tid inden ansøgningsfristen for tilskud til skovrejsning. d) Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder bifaldes. e) Udpegning af områder til nye store husdyrbrug er en totaludpegning og betyder, at alle arealer, hvor nyt byggeri til landbrug ikke på forhånd kan afvises, er udpeget til arealer til store husdyrbrug. Udpegningen bifaldes, da det er vanskeligt at dømme områder ude på forhånd.

(333) (NST) a) Der mangler en udpegning af potentielle økologiske forbindelser. b) Der mangler retningslinjer for beliggenheden af arealer til storehusdyrbrug. Der skal være tale om en positiv udpegning. Indsigelse sendt c) Ønsker en redegørelse for om det er muligt at udpege yderligere områder til skovrejsning. d) Der gøres opmærksom på at der ikke må placeres bebyggelse o. lign. inden for skovbyggelinjen, der udlægges flere byudviklingsområder indenfor denne. e) Foreslår at det tydeliggøres på kort, at

udpegningen. Ad 223e: Kommunen kan kun støtte op om en bæredygtig drift.

Ad 304a: Ønskes om dialog er gensidigt. Ad 304b: Staten har udsendt informationsmaterialer til alle ejer og kommunen har planer om informationskampagne i næste år.

Ad 304c: Der er ingen restriktioner på mulige naturområder og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng. Der kan udarbejdes tillæg til kommuneplanen hvor områder til skovrejsningsområder ændres. Mener ikke at administrationen skal binde sig fast til at lave et sådant tillæg hvert år.

Ad 304d: Ad 304e: Udpegning er ikke i overensstemmelse med lovgivning og ændres til endelig vedtaget kommuneplan, se nedenstående.

Ad 333a: Det skal fremgå af redegørelsen at der vil ske en udpegning af potentielle økologiske forbindelser/ spredningskoridorer inden 2015. Dette skal ske ved et kommuneplantillæg i løbet af 2014.

Ad 333b: Nyt områder er tilsendt til naturstyrelsen og er godkendt

K 234 K 304 K 333

24

skovrejsning er uønsket langs de arealreserverede statslige vejplanlinjer. Skovrejsning skal respektere vejbyggelinjerne langs statsvejene.

(341) Af temahæftet fremgår at udpegningen til nye store husdyrbrug er en ”totaludpegning” og at ”alle arealer, hvor nyt byggeri til landbrug ikke på forhånd kan afvises, er udpeget …”. Denne formulering er uklar og kan forstås som, at der ikke uden for de udpegede arealer kan etableres nybyggeri til landbrug. Kommunens grundlag for udpegningen virker uklar og mangler angivelse af retningslinjer. Retningslinjerne virker overordnet fornuftige, men alle de udpegede områder opfylder ikke kriterierne.

(442) a) Ejendom på Vedøvej i Sivested er udlagt som ”muligt naturområde” og nu er arealerne nord for Vedøvej, også medtaget, hvad de ikke var i kommuneplan 2009. Finder planlægningen om ”muligt naturområde” i strid med, at dele af arealerne også indgår i planlægning for ”store husdyrbrug”. b) Spørger til om det lægger nogen form for restriktioner på arealerne.

(447) a) Det udsendte kort materiale er af meget dårlig kvalitet og bør indeholde ejendomme med antal dyreenheder både inden for og uden for det udpegede område så det ikke kun er for særlig indviede at kunne forstå kommunens bevæggrunde. Ud fra dette vil det være muligt at vurdere om der er plads til flere større brug over 500 DE. Kommunen bedes oplyse sammenhold imellem areal til rådighed og nuværende antal DE i området samt hvad der er plads til fremadrettet og derved afdække mulighederne.

b) Der findes flere store husdyrbrug i det omtalte område blandt andet syd for Lime, dette er ikke dækket af det fremsendte område så vidt jeg kan se. Giver det ingen mening hvis de reelle forhold skal synliggøres for alle. Årsagen til dette bedes oplyst.

c) Er desværre mere end en gang blevet mødt af lugt gener fra kvægbrug ved handel i Daglig Brusen Lime. Dette er urimeligt specielt for de personer der boer i området. Ud fra dette finder jeg at det udpegede område ligger for tæt på Landsbyerne Lime og Lemmer.

d) At sammenkæde et Biogasanlægsplacering med store husdyrbrug giver ingen mening, Der er som bekendt

Ad 333c: Der var udpeget 2 nye store områder, hvilket der er redegjort for overfor naturstyrelsen som har taget dette til efterretning.

Ad 333d: Der er med kommuneplanrammerne ikke taget stilling til om skovbyggelinierne vil blive reduceret. Dette sker først ved en konkret planlægning.

Ad 333e: Taget til efterretning og rettes Ad 341: Udpegning er præciseret ved efterfølgende beslutning, bemærkningstagerer orienteret.

Ad 442: Der er ingen restriktioner på områder der er udpeget til mulige naturområder og er således ikke i strid med udpegningen af store husdyrbrug.

Ad 447 Området er vurderet til landskabsmæssigt at være præget af det moderne landbrug. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem eksisterende dyreenheder og planlægningen. De store husdyrbrug har ikke behov for mere areal end det de fylder, da husdyrbrug ikke længere har krav om tilhørende udspredningsareal.

Udpegning af området er en planlægning på længere sigt og derfor kan der være fordele ved at lægge biogasanlæg og store husdyrbrug i tilknytning til hinanden.

I dialogen med Naturstyrelsen er området indskænket en smule mod vest, grundet (NFI) Nitratfølsom indvindingsopland. Andre grundvandsforhold har ikke indflydelse på en overordnet vurdering af hvor store husdyrbrug kan placeres.

K 341 K 442

25

ingen pligt til at være leverandør, nok endnu mindre økonomisk incitament til at levere samt opnå finansiering af samme.

e) Forpagter i dag jord i Lemmer området hvor udspredning af gylle ikke er tilladt henhold miljøgodkendelsen givet af kommunen, altså restriktiv område. Hvordan stemmer dette overens med udpegning af samme område til store dyrehold.

f) Det udpegede ligger også tæt på Allinge åen. Så vidt jeg kan se. I den forbindelse bør de udsendt kort / informations materiale helt klar indeholde kort det viser hvor drikkevandområder og åbne vandløb er placeret i forhold til området for store dyrehold. Ordentligt kort materiale bedes udsendt der viser de positive elementer og de restriktive.

g) Mener at det fremsendte ser ikke ud til at være ordentlig gennemarbejdet. Desværre

Se kortbilag for afgrænsning.

F: Vand (333, 304)

(333) a) (NST) Retningslinje stk. 2. skal ændres, da kommunen fortsat skal følge fremgangsmåden i den statslige udmelding (af Okt. 2012) selvom vandplanerne er ophævet. b) der skal redegørelses for de byudviklingsområder og områder til tekniske anlæg som er udlagt indenfor områder med OSD(Områder med særlig drikkevandsinteresse) og NFI (Nitratfølsom indvindingsopland). c) I bilag C – hæftet om kommuneplanlægning for klima og energi – står der at ”En spildevandsplan og klimatilpasningsplan for Syddjurs Kommune er under udarbejdelse og forventes færdig i slutningen af 2013 eller starten af 2014”. Da klimatilpasningsplanen ikke er indarbejdet i forslaget til kommuneplan 13, skal det entydigt fremgå, at Syddjurs Kommune vil udarbejde et forslag til en klimatilpasningsplan, der er vedtaget til udsendelse inden udgangen af 2013.

(304) a.) Kommunen anmodes om at lave en klimatilpas-

ningsplan, der tager hensyn til samspillet mellem byerne og det åbne land.

b) Landbruget ønsker dialog med kommunen omkring udfordringerne ved håndtering af kraftigere regnskyl.

c) Det forventes, at klimaændringer vil medføre

Ad 333a: Retningslinie rettes til. Ad 333b: Syddjurs Kommune havde forventet at kunne udarbejde en sådan redegørelse, inden vedtagelse af Kommuneplan 2013. Det har vist sig ikke at være muligt og derfor annulleres eller omdannes alle nye rammeudlæg indenfor OSD og NFI til perspektivområder i kommuneplanen.

Det drejer sig om følgende: 2.15.T3, Biogasanlæg Hornslet

omdannes til perspektivområde 2.1.E7, Erhvervsområde ved Hornslet

omdannes til perspektivområde 2.2.BE4, og 2.2.B5 Bolig og blandet

bolig og erhverv. Området tilpasses og det resterende ændres til perspektivområde

3.1.E5, Erhvervsområde ved Følle (Rønde). Området tilpasses

3.2.B10, Boligområde ved Ugelbølle omdannes til perspektivområde

5.1.B20, Boligområde ved Ryomgård nord omdannes til perspektivområde

6.15.T2, Solcelleanlæg Kolind

K 333a: K 333b: K 304a: K 304b: K 304c: K 304d:

26

vandstandsstigninger og kraftige nedbørssituationer, hvilket vil påvirke dyrknings-sikkerheden på lavbundsarealer. Det er nødvendigt for landbruget, at der sikres en tilfredsstillende afvandingsevne i vandløbene. Ønskes det, at anvende de vandløbsnære lavbundsarealer som beskrevet i kommuneplanen skal dette ske mod kompensation.

d) Decideret genopretning af vådområder kan være et af virkemidlerne, der kan anvendes til at opnå målopfyldelsen i de kommende vandplaner. Hvis kommunen vælger at anvende et sådant virkemiddel, skal det pointeres, at aftaler med landbruget skal være frivillige og kompenseres fuldt ud.

e) Syddjurs Kommune opfordres til både at arbejde med løsninger på bedriftsniveau og oplandsniveau i forbindelse med indsatsplaner og de kommende vandplaner.

f) Håndtering af søer, vandløb mv. i kommunen tager afsæt i vandplanernes retningslinjer. Kommunen bedes ændre denne formulering, da der på nuværende tidpunkt ikke findes gyldige vandplaner.

g) Kommunen arbejder for at beskytte og sikre vandressourcer, bl.a. ved at skabe sammenhængende områder med naturlig hydrologi. Dette betyder større arealudlæg til beskyttelse af vandkredsløbet. Kommunen synes at foregribe eventuelle begivenheder. Der er endnu ikke nogen, der ved/har besluttet, at der skal tages arealer ud af drift. Kommunen bedes derfor afvente udmøntningen af vandplanerne.

h) Er positive overfor en bedre dialog omkring vandløbsforvaltningen. Der anmodes om at indføre et afsnit, der beskriver den ønskede afvandingstilstand for kommunens vandløb.

i) Gør opmærksom på, at et velfungerende vandløb med god afvandingsevne for de tilstødende marker er nødvendigt for, at afgrøderne kan optage flest muligt af de tilførte næringsstoffer. Veldrænede marker giver afgrøder i god vækst og følgende lavere udvaskning af næringsstoffer.

j) Regnvandsbetingede udledninger skal begrænses, så de ikke giver anledning til en for stor vandføring i vandløbene. Der skal tages særligt hånd om øgede vandmængder fra nye befæstede arealer.

omdannes til perspektivområde 10.1.B7, Boligområde ved Thorsager

omdannes til perspektivområde 11.1.B5, Boligområde ved Feldballe

omdannes til perspektivområde 11.1.E1, Erhvervsområde ved

Feldballe omdannes til perspektivområde

Ad 333c: Kommunen tilføjer tekst om at Syddjurs Kommune vil udarbejde et forslag til en klimatilpasningsplan, der er vedtaget til udsendelse inden udgangen af 2013.

Ad 304: Klimatilpasningsplan er under udarbejdelse. Statens vandplaner og kommunens tilhørende handleplaner er ligeledes under udarbejdelse. Kommuneplanen foregriber ikke vandplaner og klimahandlingsplanens indhold. Kommunen har i 2012 indkaldt alle lodsejer langs offentlige vandløb til dialog. Vi kigger på vandkredsløbet som en helhed.

27

G: Turisme (333, 328, 424)

(333) NST mener ikke det er muligt at indskrænke sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen i forhold til Kommuneplan 2009. (Selvom det er områder, som ikke kan bebygges)

(328) Kommuneplanen bør tilføje at Kalø Hovedgård bliver et oplevelsescenter for Nationalpark Mols Bjerge og Sekretariatet til Nationalparken bliver på Jagtslottet.

(424) (Admin.) I afsnit under Turisme om Campingpladser er der beskrevet at nye campingpladser som minimum bør kunne rumme 500 personer. Bør rettes til 100 enheder, da dette er fastsat i Camping reglementet.

Ad 333: Afgrænsningen ved 1.13.S13 Handrup Strand, 1.13.S14 Lyngsbæk Strand og 4.13.S27 Ormbjerg fastholdes som i Syddjurs Kommuneplan 2009, dog opfordres naturstyrelsen til fortsat at arbejde for mulighederne.

Ad 328: Ad 424: Bør tilrettes de nyeste regler

K 333a: K 333b: K 328 K 424

H: Erhverv (127, 304, 209, 333)

(127) a) Vigtigt, at der ikke etableres dagligvareforretninger udenfor bykerner, det vil udvande handelsstrukturen, og skade de små specialforretninger. b) Byggemodning af erhvervsarealet på den østlige side af Randersvej ved Følle bør påbegyndes nu, så man er klar til den kommende optur indenfor industrien. Ønsker virksomheder i stil med PR Electronic, ikke tungere industri.

(304) Syddjurs skal være en erhvervsvenlig kommune. Kommunen anmodes derfor om i den fysiske planlægning at tage hensyn til landbrugets arealbehov. Ligeledes skal sagsbehandlingstiden for f.eks. miljøgodkendelse af husdyrbrug være så kort som mulig.

209) a) Erhvervsområdet ved Ryomvej i Thorsager er omfattet af to forskellige planer (Byplanvedtægt og lokalplan), som virker forældede. Ønsker, at der arbejdes for, at byudvikling bliver mulig. b) Afgrænsning af Thorsager midtby bør revideres, herunder overførsel af arealer der grænser op til den nuværende bymidte og eventuelt sletning af dele af den eksisterende bymidte.

(333) (NST) a) Der mangler korthenvisning til kort over bymidtens og de øvrige butiksområders afgrænsning.

b) Der mangler angivelse af den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i de enkelte områder til butiksformål.

c) Der mangler angivelse af områder til butikker med særligt pladskrævende varer samt angivelse af den samlede ramme til butiksformål i disse områder.

Ad 127a: Enig Ad 127b: Indgår som en del af kommuneplanforslaget. Ad 304: Ad 209a:Ikke relevant i kommuneplanen Ad 209b: Bymidten ændre sin afgrænsning og navn til lokalcenter. Se afgrænsning på kort. Ad 333a: Henvisning til kort tydeliggøres Ad 333b: Der henvises tydeligere til skemaet i bilag F, afsnit H i pdf’en. Ad 333c: Den samlede ramme for følgende rammer, dette ses allerede nu i selve rammen:

1.1.C11 én butik på 1.500m2 1.1.E8 Samlet 15.000m2 2.1.E3 Samlet 15.000m2 3.1.E1 Samlet 6.000m2 5.1.C5 Samlet 3.000m2

K 127a: K 127b: K 304 K 209 K 333:

28

d) Området Østerallé i Ebeltoft 1.1.C12 er ikke udpeget som aflastningscenter i regionplanen og byen har ikke mulighed for et aflastningscenter og har derfor ikke mulighed for udvalgsvarebutikker. Det kan omdannes til lokalcenter.

e) Hvis byer f.eks. Thorsager skal ændre sin afgrænsning skal det ske ved den statistiske metode eller omdannes til lokalcenter.

f) Der må efter loven ikke gives mulighed for både pladskrævende varegrupper og anden detailhandel indenfor den samme ramme.

g) Risikovirksomheder og særligt forurenende virksomheder: Anbefaler at der i relevant omfang også indarbejdes planlægningszoner for risikovirksomheder i eksisterende planer.

5.1.E4 Samlet 5.000m2 6.1.C4 én butik på 5.000m2 6.1.E3 Samlet 10.000m2

Ad 333d: Omdannes til lokalcenter til kun udvalgsvarebutikker. Derved er der mulighed for samlet 3000m2 og 1000m2 pr. butik. Ad 333e: Bestemmelserne for Lime ændres så butiksstørrelsen er max. 1000m2 i stedet for 1500m2. Bestemmelserne for Thorsager ændres fra samlet max. 3500m2 og 2000m2 for den enkelte butik til samlet max. 3000m2 og den enkelte butik 1000m2. Ad 333f: Administrationen ændrer anvendelsen til kun én butikstype for hvert område som følgende:

1.1.C10 udvalgsvarebutikker 5.1.C5 butikker til særlig

pladskrævende varegrupper 6.1.C4 butikker til særlig

pladskrævende varegrupper 9.1.BE7 Dagligvarebutikker og

udvalgsvarebutikker Ad 333g: Der er ingen aktuelle

I: Infrastruktur (Vej og Trafik) (333, 310, 5, 302, 51, 328, 114, 226, 59, 320, 127, 223, 234, 28, 127, 194, 328, 302, 50, 127, 139, 223, 234, 328, 302, 328)

Vej (333) (NST) a) Det fremgår ikke af kortbilag, at staten har

arealreserveret en vejplanlinje for en statslig forlægning af rute 21 vest om Mørke, med tilslutning til motortrafikvejen. Kommunen har i stedet medtaget en forlægning øst/nord om Mørke, som ikke indgår i de statslige planer. Ønsker, at den statslige vejplanlinje vises i kommuneplanen og lægges til grund for kommuneplanlægningen. Kommunen må gerne i kommuneplanen redegøre for, at man vil arbejde for, at de statslige vejplaner udgår/ændres. b) Det fremgår af kort over cykelstier, at man arbejder for fremtidige cykelstier langs statsveje, hvor der i dag ikke er cykelstier. Staten kan ikke kommentere, hvilke projekter, der kan forventes på hovedlandevejsnettet. c) Det fremgår

Vej Ad 333a: Omfartsvejen føres tilbage til udpegningen i den gældende kommuneplan 2009 så den kører sydvest om Mørke. Omfartsvejen kan kun ændres efter aftale med Vejdirektoratet. Ad 333b: Bemærkning taget til efterretning Ad 333c: Bemærkning taget til efterretning

K 333

29

ikke tydeligt, hvordan nye arealudlæg skal vejbetjenes. Det forudsættes, at alle nye arealudlæg adgangsbetjenes via det kommunale vejnet og vejbyggelinie overholdes.

(310) Placeringer af omfartsvej omkring Mørke ønskes droppet, og i stedet foreslås et samarbejde med vejdirektoratet, om en ændring og opgradering af hovedgaden – i stedet for 40 kilometers zone.

(5) Ønsker at ændre vejføringen af nord-sydvejen, så den føre vejen et sted mellem Mesballe og Ryomgård, over Attrup, direkte til Attrupvejens udmunding i Korupskovvej

302) a) Glædeligt at mulig omfartsvej ved Nimtofte er skitseret. Der savnes en prioritering i forhold til øvrige vejudlæg, samt mere konkrete punkter om hvornår de forskellige dele af planlægningen igangsættes.

(51) Indsigelse mod forslag til forbindelsesvej mellem Føllevej og Smouenvej nord for Rønde. Bl.a. da vejforløbet går gennem tunneldalen på et meget kuperet og unikt sted. Vejen vil efterlade mange uløste problemer for trafikken i Rønde. Foreslår at Dibbelsbrovej lidt længere mod nord justeres, så den vil kunne forbinde Skrejrupvej og Smouen-vej, uden at komme i konflikt med naturen i tunneldalen.

328) d) Aflastningsvejen fra Smouenvej til Følle ønskes etableret i forbindelse med udbygningen af Rønde Nord.

(114) Påtænkt vej mellem Føllevej og Smouenvej bør udgå af kommuneplanen, da området er fyldt med plastisk ler. Fundering af vejen vil blive uforholdsmæssigt udgiftskrævende og de årlige udgifter til vedligehold vil øges. I stedet bør kommunen se på en forbedring af trafikken på Skolevej i Rønde. Bl.a. ved at nedsætte max-hastigheden til 40 km/t, og ved at lave parkeringsforbud på kørebanen på hele Skolevej.

(226) Ønsker at få præciseret vejforbindelse (nævnt i lokalplan, men ikke på kort) fra Stilbjergvej til Vænget/Agavevej.

(59) Spørgsmål til hvordan trafikken gennem Knebelbro skal foregå uden etablering af omfartsvej, idet trafikmængden gennem Knebelbro allerede hører til de allerstørste uden for de store hovedtrafikårer. Den store trafikmængde er et problem for bløde trafikanter, idet det er vanskeligt at etablere cykelsti pga. trafikken.

(320) Der mangler i udstrakt grad infrastruktur i Ugelbølle.

Ad 310: Hastighed kan kun ændres efter aftale med Vejdirektoratet. Ad 5: Den valgte nord-syd vej er valgt da trafikken findes her samt da ny vejlægning kan ske i etaper på eksisterende vejnet. Dem ønskede løsning er muligt men forudsætter en væsentlig andet anlægsbudget. Dertil forudses store indgreb i natur og fredninger. Ad 302: Prioritering sker i forbindelse med budgetlægning. Ad 51, 114, 127c og 328d: Det endelige vejtrace er ikke fastlagt. Vejen er placeret efter at man ved fremtidig planlægning skal være opmærksom på vejens nødvendighed. Ad 114: Skolevej er ikke en del af det overordnede vejnet og er derfor ikke kommuneplanlægning. Videresendes til Vej og trafik. Ad 226: Mindre vejes placeringer er ikke kommuneplanlægning. Etablering af veje ved ske i henhold til gældende vejplanlægning og lokalplanen. Der er ikke fastlagt et trace for en evt. vejforbindelse. Ad 59: Konkrete vejprojekter er ikke kommuneplanlægning. Udfordringerne forsøgs løst ved trafiksikkerhedsplanlægningen. Ad 320:

K 310: Der skal opretholdes et pres på vejdirektoratet i forhold til at ændre hastigheden. K 5 K 302 K 51 K 328 K 114 K 226 K 59

30

Kommunen risikerer hvis den ikke udbygger ordentligt i de eksisterende byområder at beboerne fristes til at flytte til områder, hvor der er bedre forhold bl.a. mht. infrastrukturen.

(127) a) Da Kalø Hovedgård ændres til et oplevelsescenter, bør hovedvejen fra Bjødstrup føres bag om Kalø Hovedgårds ladebygninger, så tilkørslen til Kalø Hovedgård sker af nuværende vej fra Røndesiden. c) Det er vigtigt at den foreslåede forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej snart etableres, da Rønde Nord er ved at blive udbygget. Der bør laves en rundkørsel ved Skrejrupvej, for at afvikle trafikken glidende. Ønske om en forbindelsesvej fra Smouenvej til tilkørselsramperne til Motortrafikvejen ved Flintebakken. d) Godt at der arbejdes for, at motortrafikvejen ændres til motorvej med afslutning ved Tirstrup lufthavn. g) Det er vigtigt, at der etableres en bedre forbindelsesvej fra Hornslet til Djurslandmotorvejen. Den bør afsluttes med en samlet trafikal løsning for vejen fra Løgten, vejen fra Hornslet, hovedvejen samt tilkørselsrampen til motorvejen.

223) d) Imod omfartsvej om Ebeltoft da mange forudser færre færgeafgange. e) Ønsker ikke motorvej i Syddjurs. Foreslår en aflastning af motortrafikvejen for lastbiltrafik, ved f.eks. omladning af tungt gods til godstog.

234) c) Foreslår en aflastning af motortrafikvejen for lastbiltrafik, ved f.eks. omladning af tungt gods til godstog. d) Ønsker ikke motorvej til Feldballe, motortrafikvejen kan evt. forlænges til omfartsvej omkring Tirstrup. e) Ønsker ikke omfartsvej omkring Ebeltoft.

Cykelstier (28) Ønsker cykelsti på Boeslumvej og Bregnevej, samt at

der etableres vejbelysning. Cykelstier til skolebørn bør prioriteres højere end cykelstier til turister. Ønsker ikke cykelstier uden vejbelysning.

127) b) Ønsker at cykelstien fra Rønde til Thorsager bliver etableret gennem Skrejrup i år, og at den resterende del (til Thorsager) får 1. prioritet blandt cykelstier i kommunen.

(194) Ønsker at cykelstien mellem skolerne og idræts-pladserne i Thorsager og Rønde færdiggøres. Vejen er smal og befærdet, så det er livsfarligt at færdes på cykel og bør være den næste cykelsti der etableres i kommunen. b)

127a: Ikke kommuneplanlægning. Videresendes til vej og trafik. Ad 127d: 127g: Trace er i kommuneplan Ad 223: Ad 234: Cykelstier Ad 28: Ikke kommuneplanlægning men i stiplanlægningen. Videresendes til vej og trafik. Ad 127b, 194 og 328: Er budgetsat til 2014 og 2015.

K 320 K 127 K 223 K 234 K 28 K 127 K 194

31

Mener der er brug for videreførelse af og udbygning af ideerne om trafikplanlægning, med fokus på bløde trafikanter.

328) b) Ønsker cykelstien fra Thorsager til Rønde skole etableret som sikker skolevej.

302) b) Ønsker at cykelsti langs hovedvej 16 ud for Djurs Sommerland og frem til Kolstrupvej kobles til det øvrige cykelrutenet. Ønsker at etablering af cykelstier mellem Djurs Sommerland, Nimtofte og Lübker Golf ressort medtages i planlægningen.

Kollektiv trafik (50) Er bekymret for, at tilflyttere vil fravælge Thorsager, hvis

der ikke er et trinbræt ved byen. Muligheden for at kunne komme med toget til og fra Thorsager, vil være en afgørende faktor for tilflyttere. En undersøgelse foretaget i 2009 viser, at der kan påregnes omkring 288 af- og påstigninger om dagen fra et trinbræt ved Thorsager.

127) e) Der bør arbejdes for, at etablere letbane til Rønde og videre til Tirstrup lufthavn. Dette kunne eksempelvis ske ved siden af den nuværende motortrafikvej. f) Letbanen bør også standse i Thorsager, hvilket vil sige, at Thorsager skal med i "Det grønne bånd".

(139) Der bør indtænkes en vision for infrastruktur i ”Det blå bånd”. Letbanen bør gå fra Løgten, over Eskerod, Rodskov, Ugelbølle, Følle til Rønde. Fra Rønde kan den på sigt videreføres til Ebeltoft, lufthavnen og Mols.

(223) a) En satsning på den kollektive trafik er vigtig, hvis man vil begrænse CO2 udledningen. Tilstrækkelig bus- samt minibus og telebusbetjening bør sikres i hele kommunen. b) Foreslår et trinbræt ved Thorsager. Et stort behov for at genoprette standsning, og der opstår mulighed for udbygning af banenær beboelse. c) Forslår etablering af letbane langs Århusvej over Rønde til Tirstrup Lufthavn og med stop i Rodskov og Ugelbølle. Letbanen vil gøre kommunen mere attraktiv for tilflyttere og fjerne forurenende og farlig trafik fra vejene og fremme bære-dygtig pendling f) Foreslår, at der etableres en ”Nationalparkbane” fra Tistrup Lufthavn til Ebeltoft på det nedlagte banelegeme. Letbanen vil forbedre forbindelsen til arbejdspladser og kulturtilbud i Århus, og skabe større sammenhæng i kommunen.

Ad 302b Kollektiv trafik Ad 50, 127f, 223b og 234a: Ad 127e, 139, 223c/f, 234b og 328e: Ad 223a: Dette er ikke kommuneplanlægning. Der er fleksture en kollektiv trafik, der forsyner hele kommunen.

K 328 K 302 K 50 K 127 K 139 K 223

32

(234) a) Foreslår trinbræt i Thorsager og b) mindst halvtimes-drift på letbanen til Ryomgård, samt ny letbanestrækning langs Århusvej over Rønde og videre til Tirstrup lufthavn. På sigt forlænget som ”nationalparkbane” over Tirstrup til Ebeltoft langs banesti, hvilket kan få stor betydning for turistattraktioner som Ree-park, fregatten, glasmuseet og maltfabrikken.

328e) Det er oplagt at få Letbanen ført gennem ”det blå bånd” frem til Rønde.

(302) c) Den kollektive trafik er vigtig for børn, unge og ældres deltagelse i sport og kulturliv. Der er derfor behov for at den kollektive trafik samordnes bedre i forhold til Grenå-banen. d) Der er ikke nogen rute Randers-Ebeltoft som går igennem Nimtofte som ellers beskrevet.

Parkering (328) a) Opfordrer til at der planlægges flere

parkeringsmuligheder i bymidten eller tæt på bymidten i Rønde. Undres over, at Hotellet bliver udvidet, uden at der tænkes yderligere p-pladser med i projektet. Frygter at større arrangementer i dagtimerne, kan optage alle eksisterende p-pladser, så der ikke er pladser til de handlende.

Ad 302c: Ad 302d: Rettes. Parkering 328a: Der arbejdes på at løfte en samlet sag omkring parkering I Rønde.

K 234 K 328 K 302 K 328

J: Digital infrastruktur (46, 59, 127, 223)

(46) Anbefaler et afsnit om, hvordan kommunen vil sikre dækning af mobil- og internet, da der er mange steder i kommunen med meget dårlige forhold for mobiltelefoni og adgang til effektive internetforbindelser. Dette er ikke til gavn for bosætning eller erhverv. Utilstrækkelig infrastruktur hæmmer kommunens erhvervsudvikling, bosætning og borgerservice. Disse faciliteter er desuden nødvendige for at gennemføre internetbaseret borger-service. Kommunen bør have en overordnet plan for at sikre den digitale infrastruktur.

(59) Udtrykker tilfredshed med, at kommuneplanen har medtaget et afsnit om Digital infrastruktur.

(127) Kommunen bør arbejde for en udbygning af den elektroniske infrastruktur, hvilket vil være til stor gavn for bosætning i kommunens yderområder.

(223) Vigtigt, at Kommunen presser på, så der bliver mulighed for hurtig og sikkert internet og mobiltelefoni overalt i kommunen. Det gør det muligt at arbejde

Alle: Det arbejdes der med som særskilt projekt udenfor kommuneplanen

K 46: K 59: K 127: K 223:

33

hjemmefra og etablere arbejdspladser og erhverv.

K: Teknisk Anlæg (46, 312, 223, 234, 304, 310, 312, 333)

(46) Støj: Opfordring til at værne om stilheden ved, at udpege og afgrænse stilleområder. Kun få steder i Danmark kan man opleve stilheden. I Nationalparken undgår man heller ikke lyden fra f.eks. flyvemaskiner eller helikoptere. Nationalparken er Kommunes helt særlige aktiv. Stilheden er med til at understøtte naturoplevelser og er en ekstra oplevelsesdimension samt rekreativ kvalitet. Stilhed er en gode der bliver mere og mere knap. Fritidsfornøjelser og underholdning er ofte til glæde for de få, men til stor gene for flertallet. Ønsker at kommunen gør endnu mere for at sikre stilheden og skrive målsætninger ind i planen.

(312) Støj: Områder med stilhed er svære at finde i det moderne samfund. Derfor foreslås det at kommunen indarbejder dette element i kommuneplanen. Stilhed har stor betydning for mennesker, og for næsten alle dyrearter. I en kommune der har en nationalpark og turisme som et af sine hovederhverv, er det oplagt at satse på at sikre opretholdelsen af områder med mest mulig stilhed. Der bør være fokus på kystområder, badestrande og større naturområder og begrænsning eller forbud mod de mest støjende aktiviteter.

(223) Fjernvarmeområder bør udvides og flere indføres. Fjernvarme bør kombineres med solvarmeanlæg og alle offentlige bygninger bør udstyres med solcelle- eller solvarme- anlæg.

(234) Fjernvarmeområder bør udvides og flere indføres og bør i videst muligt omfang kombineres med solvarmeanlæg. Alle offentlige bygninger bør udstyres med solceller og evt. solvarmeanlæg

(310) Mørke Fjernvarme bør ikke placeres på Fabriksvej, men tænkes ind i nærheden af rensningsanlægget, af hensyn til mulige boligområder ved møbelfabrikken.

(304) Solcelleanlæg: Kommunen har udpeget ét muligt område til opstilling af større solcelleanlæg. Det synes mærkværdigt, at der i en kommune som Syddjurs, der har en målsætning om at skabe rammer for øget anvendelse af vedvarende energi, kun udpeges ét sted til opstilling af større solcelleanlæg. Hvis kommunen ønsker, at kommuneplanen skal have en funktion i forhold til at skabe

Ad 46 og 312: Der er fokus på støjende aktiviteter.

Ad 223 og 234: I klimaplanen blev samtlige fjernvarmeoplande gennemgået i samarbejde med fjernvarmeværkerne. Der implementeres løbende energiforbedrende installation på offentlige bygninger jævnfør Energiplanen.

Ad 310: Fjernvarmeværket kan placeres på grunden, så der ikke opstår konflikt med evt. nye boliger på den gamle møbelfabrik.

Ad 304: Området udgår grundet grundvandsforhold. Nye udlæg af områder til solceller forudsætter overensstemmelse med Naturstyrelsens vejledning på området ”Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg”

K 46: K 312: K 223a: K 223b: K 223c: K 304: K 310: K 333:

34

rammer for øget anvendelse af vedvarende energi i kommunen, må der udpeges flere placeringsmuligheder.

(333) (NST) Område til solceller i det åbne land. Mangler en redegørelse for, at en placering indenfor inden for eksisterende erhvervsarealer, eller i tilknytning hertil ikke er mulig.

Ad 333: Området er omdannet til perspektivområde grundet grundvandsforhold.

K: Teknisk anlæg a: Vindmøller (199, 223, 234, 333, 384, 306, 127, 219, 221, 128, 78, 119, 123)

(199) Foreslår at kommunen investerer i Mejlflak Havmølleparken, hvorved kommunen kan dække sit energiforbrug. På den måde vil kommunen kunne fremstå som en kommune der tager hensyn til miljøet.

(223) Det er nødvendigt med en omlægning til miljøvenlig el-produktion. Vindenergi skal udnyttes, hvor ydelsen er størst og generne mindst, f.eks. på havet eller hvor der er støj i forvejen. Industrielle vindkraftanlæg skal være underlagt samme regler som al anden industri. Kommunen bør selv fremme vindenergi ved selv at investere i vindmøller. Det bør undersøges, om der kan findes egnede vindmølleområder på land, fx. ved motortrafikvejen.

(234) a) Bør undersøges om der kan findes egnede områder på land, f.eks. ved motortrafik vejen, hvor der ikke er gener for beboere eller natur. Muligheden for vindmøller ved færgehavnen bør fastholdes. b) Hvis regeringens 1800 MW-målsætning skal opfyldes og man ikke kan finde tilstrækkelige placeringer på land, bør man forsøge at placere kystnært langs Kattegatkysten i de screenings-godkendte områder. c) Kommunen bør fastholde tidligere byrådsbeslutning om selv at investere i land- og kystnære havmøller.

(333) a) (NST) Ønsker at det anføres i kommuneplanen at vindmøller på 100m eller mere over terræn, afmærkes af hensyn til luftfartens sikkerhed. b) Retningslinier stk. 7: Afstandskrav til veje er indskrænket til 1 gange møllens totalhøjde.

Elløv Enge (og Skaføgård) (384) Ønsker ikke opførelse af vindmøller i Elløv Enge. (306) Ønsker at vindmølleområderne ved Skaføgaard og

Elløv Enge udtages af kommuneplanen. Møller i den højde i et vindfattigt område hører ikke hjemme i landskabet, men alene på havet eller ved kysterne.

(127) Nedlagte grusgrave kunne bruges til placering af grønne energiformer, i stedet for at placere vindmøller i

Ad 199: Politisk vurdering Ad 223: Politisk vurdering Ad 234a: Muligheden ved færgehavnen er udpeget i kommuneplanen.

Ad 234b:Kystnære møller er en statslig opgave.

Ad 234c: Ingen kendskab til denne byrådsbeslutning. Politisk vurdering.

Ad 333a: Krav tilføjes i tekst. Ad 333b: Afstandskrav tilføjes. Elløv Enge Alle: En udpegning af et muligt vindmølleområde i kommuneplanen kræver efterfølgende en konkret stillingtagende til området inden en konkret planlægning og miljøvurdering. (Kommuneplantillæg, Lokalplan, VVM og Miljøvurdering)

K 199 K 223 K 234: Der skal screenes for om det er muligt at placere vindmøller tæt ved motortrafikvejen efter de nye formindskede afstandskrav. K333 Alle: Område ved Elløv Enge udtages. K 384: K 306

35

Elev Enge. (219) Indsigelse mod vindmøller i Elløv enge, sæt hellere

kæmpemøller på havet. Hvad med al den støj og summen, hele året og alt det dyreliv som findes i Elløv enge?

(221) Opførelse af vindmøller i Elløv Enge vil stride mod, eller påvirke flere forhold: Den nuværende kommuneplan 2009. Bevaring af et landskab af stor værdi. Etablering af vindmøller i bunden af en ådal med lavbundsjord og sårbar natur. Beskyttelse af fredede fuglearter. Negativ påvirkning af en række flagermusarter. Afstandskrav (500m til beboelse) kan næppe overholdes. Faldende ejendoms-priser / usælgelige ejendomme m.fl.

(128) Underskriftindsamling imod opførelse af vindmøller i Elløv Enge, 405 underskrifter.

(78) Ønsker at forslaget om placering af vindmøller af 125 meters højde i Elløv Enge forkastes, pga. landskabs- og naturværdier, samt fuglelivet. Der findes ynglende Rød Glente ved Elløv Enge, som er udpeget som Bilag 1 art i Fugledirektivet og som ”sårbar” på den danske rødliste. Elløv Enge benyttes også af trækkende og overvintrende fugle, bl.a. vibe, sangsvaner, grågæs og Kannadagæs ses ofte i området. Elløv Enge er desuden udpeget som naturområde/muligt naturområde og spredningskorridor.

(119) a) Indsigelse mod at CO2 reduktion kan anvendes som argument for etablering af vindmøller, da en evt. reduktion vil blive opvejet af andre landes forøgede udledninger. CO2 udledning pr. borger er uden praktisk betydning. b) Gør indsigelse mod at mindsteafstanden fra vindmøller fastsættes til 4x totalhøjden. c) Gør indsigelse mod, at der anvendes et argument om renere energiproduktion. Det er tvivlsomt bl.a. pga. møllefremstillingens energiforbrug, de mange vindstilleperioder og den lave vindaktivitet i Elløv Enge. Og Planstrategi 2012 og Lokal Agenda 21 indeholder en række formuleringer, der taler mod opstilling af industrielle vindmøller. e) Københavns Energi A/S sendte sin ansøgning om vindmøller til Plangruppen Syddjurs Kommune den 13.08.2012. Den blev stemplet modtaget i Plangruppen den 15.08.2013. Det er beklageligt, at kommunen i et år har forholdt de berørte interessenter indsigt i planer, der berører dem væsentligt. f) Der gøres indsigelse mod at kommunen har optaget

Skaføgård: Projektmager har en forventet rettighed til at de kan opstille vindmøller, da lokalplan og landzonetilladelse er givet. Derfor må kommunen forvente et erstatningskrav hvis området tages ud af planlægningen.

K 127 K 219 K 221 K 128 K 78 K 119

36

projektforslaget fra Københavns Energi A/S i Kommuneplanforslaget. Projektforslaget er snedigt udformet med forbehold og mangler.

(123) Vindmølleområdet i Elløv Enge er placeret i et bevaringsværdigt landskab i en lav kote, hvor det vil fremstå som dominerende og som et fremmed element. Ligger i et lavbundsareal der kan genoprettes som vådområde, hvilket vil umuliggøres af møllerne.

K 123

K: Teknisk anlæg b: Biogasanlæg (304, 71, 80, 85, 95, 99, 104, 107, 117, 130, 135, 144, 158, 161, 169, 167, 188, 178, 217, 223, 228, 234, 240, 242, 258, 264, 266, 270, 272, 274, 284, 286, 290, 308, 314, 318, 322, 324, 337, 339, 360, 368)

(304) Som led i Folketingets Grøn Vækst-initiativer er kommunerne forpligtet til at sikre plangrundlaget for etablering af fælles biogasanlæg. Kommunen peger i kommuneplanen på to placerings-muligheder af biogasanlæg. Det er særdeles positivt at Syddjurs Kommune har anvist egnede placeringer.

(71, 80, 107, 117) Indsigelse mod opførelse af biogasanlæg ved Lime. Det vil resultere i faldende huspriser, voldsom stigning i tung trafik, trussel mod grundvandet, ødelæg-gelse af et naturskønt område og det vil blive langt sværere at få nye ressourcestærke familier til at flytte til området.

(85) Indsigelse mod placering af biogasanlæg så tæt på Lime (95, 117) Indsigelse mod at Lime udlægges som biogas

område. At planlægge et biogasanlæg lige klods op af Lime er IKKE en konstruktiv beslutning, det er en "politisk" beslutning. Huspriserne vil falde og der vil ikke komme flere tilflyttere.

(99) Havde ikke valgt at flytte til Lime, hvis det havde været kendt at kommunen ville udlægge et biogasanlæg. Biogasanlæg er ikke rentable, se eksempel fra Mors. Desuden kan biogas ikke fritages for afgift iflg. EU’s energibeskatningsdirektiv.

(104) Indsigelse mod biogasanlæg ved Lime. Føler sig svigtet af kommunen. Købte for 1,5 år siden en grund i Lime, og var uvidende om at der ville komme et biogas-anlæg, hvilket får det kommende hus til at falde drastisk i pris. Mener at kommunen burde have oplyst om planerne.

(130) Det er langt ude, når der ikke kan gives tilladelse til en foderlade, at tillade et biogasanlæg på næsten samme placering. Der tages ikke hensyn til Cowi rapporten som siger at Lime er uegnet som sted for et biogasanlæg. Anlæg ved gårdene er langt bedre, frem for at gylle skal

Lime Alle: Lime er udpeget til biogasområde efter en politisk prioritering. Efterfølgende planlægning kræver en konkret planlægning og miljøvurdering. (Kommuneplantillæg, Lokalplan, VVM og Miljøvurdering)

Naturstyrelsen stiller krav til planlægning for biogasanlæg i kommuneplanen. Byrådet afgør størrelse og placering. Der skal være min. én udpegning.

37

fragtes frem og tilbage. (135) Problematisk at vælge Lime til placering af et

biogasanlæg. Der vil blive store trafikale problemer. (144) Biogas er ikke rentabelt, se blot Måbjerg Værket i

Holstebro. Beslutningsforløbet i Syddjurs Kommune er fyldt med fejl og mangler og man har ikke lyttet til faglig ekspertise (Cowi). Der vil ikke være nogen miljøgevinst ved biogas i Syddjurs da de fleste landmænd har dækket sig ind med jord til nedfældning af gylle og biomassen skal transporteres over lange afstande.

(158) Faglige og saglige vurderinger bliver tilsidesat af politiske uigennemsigtige beslutninger. Placeringen af et biogasanlæg i Lime anbefales ikke af Cowi. Det har kostet kommunen en hel del at få udarbejdet analyser og hvis det vælges at tilsidesætte anbefalingerne er disse skattekroner anvendt forkert. Ønskes kun biogasanlæg i Lime, hvis det kommer borgere til gode, i form af f.eks. miljørigtig og billig fjernvarme. Hornslet er et mere hensigtsmæssigt valg, eftersom kunderne og fjernvarme-anlægget ligger der. Ønsker ikke et biogasanlæg i Lime, hvis der er risiko for forurening af drikkevand og øget tung og forurenende trafik

(161) Område til biogasanlæg ved Lime, bør udgå af Kommuneplanen. Det virker underligt at området kan anvendes til et biogasanlæg som er mange gange større end det byggeri som lodsejeren tidligere ikke har fået tilladelse til. Området er ikke anvendeligt til virksomheder i miljøklasse 6-7, pga. grundvandsområde for Lime vandværk. Den øgede tunge trafik på de smalle veje, der er dårligt vedligeholdt og i dårlig stand er problematisk. COWI fraråder opførelsen af anlægget. Byggehøjden tilgodeser ikke de landskabelige hensyn og kulturlandskabet.

(169) Biogasanlæg ved Lime vil betyde en kraftig forringelse af tilværelsen for borgerne i området af flere årsager: Huse vil blive usælgelige, den tunge trafik vil blive et stort problem især for familier med børn, da vejene i byen slet ikke er bygget til den slags tunge transport.

(167) Vores veje i landsbyen er allerede rigeligt trafikeret med tung trafik fra Vilomix og omkringliggende gårdes landbrugsmaskiner. Da vi flyttede til Lime og dermed Syddjurs kommune for 4 år siden var det fordi vi anså det som et attraktivt sted at starte en familie hvor vi havde

38

acceptabel køre afstand til Aarhus hvor både min kone og jeg arbejder. Den landlige idyl, prisen på vores hus vi købte for kun 4 år siden osv. vil ødelægge det grundlag som vi havde da vi valgte at flytte til Lime. Det vil afskrække andre nyetablerede og økonomisk stærke familier fra at vælge netop Lime når de flytter fra Aarhus.

(188) Lime hører ikke til som biogasområde i kommuneplanen. Fordi: Man vil placere anlægget ind over det vand der skal forsyne vores vandværk = risiko for forurening. Vejene til Lime er ikke bygget til den store mængde tung trafik, som vil opstå. Det er usikkert om Hornslet varmeværk i det hele taget er aftager af biogassen, og hvis de vil hvorfor skal anlægget så ligge længst muligt væk fra Hornslet. Dem der påstår at biogasanlæggene ikke lugter, tager fejl. Frygter at det vil påvirke huspriserne negativt. I stedet for at afskrække folk, så burde man gøre en indsats for at gøre området tiltrækkende i stedet.

(178) Indsigelse mod biogasanlæg ved Lime. Et biogasanlæg bør placeres så langt fra mennesker at generne kun vil være mærkbare for dem der vælger at anvende denne proces i arbejdssammenhænge. Løsninger på at undgå biogasanlæg: Vi kunne holde op med at spise så meget kød, så husdyraffaldet ikke skal brændes af. Vi kan nedsætte vores forbrug generelt. Vi kan slukke lyset der hvor det kun skal fremme salg af varer. Opfordrer til nytænkning, så udvikling for menneskenes skyld kan blive et must i stedet for en markedsøkonomisk tankegang.

(217) Der har været snak om biogas i lokalområdet gennem snart 7 år. Byggede for 8 år siden en helt ny gård på Skovbakkevej, driver et aktieselskab i stor fremgang, og er blevet kåret som gazelle virksomhed. Har planer om at udvide, men det bliver ikke i Syddjurs Kommune, såfremt der bliver etableret et biogasanlæg i Lemmer. Skovbakkevej kan ikke bære så voldsom trafik. Syddjurs Kommune vil opleve tab af arbejdspladser og miste en ressourcestærk familie med skolesøgende børn. Der er desuden flere nybyggerier i området, som også bliver ramt.

(223) De kommercielle biogasanlæg er omstridte. Både hvad angår placering, og når det kommer til, hvor effektive og især CO2-aflastende de faktisk er. Derfor er det ikke nogen

39

god ide med de store industrianlæg. De cementerer det gensidige afhængighedsforhold til de industrielle eksportsvineproduktioner. Et andet problem er de lange transporter 25 - 50 km. Det er problematisk, at kommunen har stillet lånegaranti til rådighed. Bør støtte mindre biogasanlæg, især til fordel for økologiske landbrug. De kan kombineres med el / varmeforsyning i landsbyer.

(228) Foreslår at de 2 udlagte områder til Biogasanlæg ved Lime og Hornslet udgår af kommuneplanen. Områderne findes uhensigtsmæssige: Lime pga. Landskabelige interesser og uheldig placering i forhold til afsætning, og råvarer. Hornslet pga. drikkevandsinteresser og nærhed til andet stort biogasanlæg (Båndlev i Spørring).

(234) Kan ikke acceptere de foreslåede placeringer af store biogasanlæg.

(240) Placering af biogasanlæg på marken i Lemmer er ikke i orden, pga. lugtgener som kan genere Lime stadion.

(242) Indsigelse mod placering af biogasanlæg ved Lime. Læg anlægget i Hornslet og spar penge, da det vil komme til at ligge tæt på hvor gassen skal bruges og minimere rørføring. Indfaldsvejene er gode både fra Randers, Århus og Hadsten, faktisk hele Djursland og da der ikke er lugtgener fra anlægget, bør det jo ikke betyde noget hvor det placeres. Ønsker underskrift på at værdinedsættelser på huse og gårde dækkes.

(258) Købte hus i Lime pga. to væsentlige årsager, vores børns færden til og fra skolebussen og senere på cykel til Ådalsskolen, og minimal risiko for værditab ved et eventuel salg af hus. Forstår ikke hvordan kommunen vil kunne få et biogasanlæg til at passe ind i den eksisterende arkitektur i området, når det kræver 1 1/2 års kamp at få dispensation til en ændring af taghældningen på et nybyggeri. Det er tankevækkende at en dyrt betalt Cowi-rapport overhøres, bare fordi der ikke findes politiske interesser i området.

(264) Indsigelse mod etablering af et biogasanlæg i Lime. Lime er et velfungerende samfund, med gode trafikale forhold til Randers og Århus. Etablering af et biogasanlæg lige uden for Lime vil blive ødelæggende for samfundet. Pga. Lugtgener, gylle lækager, forurening af drikkevand, problemer med for få leverandører. Hvorfor anvender kommunen ikke de løsninger, som den har betalt

40

konsulentfirmaet for at finde? (266) Et biogasanlæg vil medføre såvel ubehagelige

lugtgener som alvorlige støjgener fra tung trafik til og fra anlægget. Huse vil falde i værdi og sandsynligvis meget vanskelig at afhænde.

(270) Ønsker ikke at der bygges et biogasanlæg i Lime. Ønsker ikke en usikker skolevej, som er fyldt med store tunge lastbiler. Ønsker ikke påvirkning af sundhed. Ønsker ikke lugtgener eller forurening af grundvand, m.m.

(272) Indsigelse mod område til biogasanlæg ved Lime. Anser etablering af biogasanlæg i området, som en trussel mod drikkevandsforsyningen. Indvindingsområdet er betegnet som NFI, og er dårligt beskyttet mod forurening. Drikkevandforsyningen kan komme i fare, da området ligger umiddelbart op af indvindingsområdet for Lime vandværk. Kommer i konflikt med egne Retningslinjer og Generelle rammer: ”Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod m.m.” Konsekvensen af en forurening vil være uoverskuelig.

(274) Indsigelser mod biogasanlæg ved Lime pga. faldende huspriser/stavnsbinding, og kommuneplanens målsætninger stemmer dårligt overens med ønske om placering af biogasanlæg ved Lime. Biogasanlæg vil generere afvikling i stedet for udvikling. Andre problemer: Støj- og lugtgener, rent drikkevand, landskabelige hensyn /visuelle gener, trafiksikkerhed /vej- og tilkørselsforhold, usikkerhed vedr. aftager, husdyrunderlaget.

(284) Ønsker ikke at arealet til biogas ved Lime medtages i kommuneplanen, pga. landskabelige værdier, drikke-vandsinteresser, nærheden til Lime, trafikale forhold, beliggenhed tæt på udpegning af biogasområde ved Hørning i Randers Kommune, Hornslet Fjernvarme ønsker ikke at være en del af biogasanlægget og gassen vil blive sendt ud af kommunen.

(286) Med et biogasområde i Hørning, er det forkert, at placere et i Lime. Tvivler på at der vil være nok gylleleverandører til begge to. Derudover problemer med lugtgener, trafiksikkerhed, landskabelige hensyn og ikke at for glemme faldende huspriser.

(290) Ønsker ikke et biogas anlæg i Lime pga. øget tung

41

trafik, risiko for uheld og miljømæssig belastning, usikker skolevej for områdets børn, unge og ældre, faldende huspriser, stavnsbinding af borgere, sundsrisiko pga. grundvandsindvinding, landskabelige og landarkitektoniske forhold/hensyn, sundhedsrisiko ved, evt. udslip og spild. Foruden lugt og psykisk belastning.

(308) Ønsker at området øst for Lime tages ud af kommuneplanen. Mener ikke det er i almenvellets interesse med et biogasanlæg på dette sted. Desuden peger COWI rapporten på at stedet heller ikke kan anbefales af dem.

(314) Finder det yderst beklageligt at kommunen ønsker at udpege et velfungerende område til et industrianlæg i høj fareklasse, der ikke bare lugter men også vil medføre en betydelig stigning af tung trafik gennem byen. Alle indbyggere i området bliver økonomisk ramt af faldende huspriser, og dermed stavnsbundet til et lokalsamfund der vil dø ud. Lime får ikke glæde af billigere og bedre varme.

(318) Gør indsigelse mod bioanlæg ved Lime, det vil bl.a. medføre faldende huspriser, øget tung trafik, øget risiko for svage trafikanter, udviklingen i området går i står, området ændres fra naturskønt område til industriområde, lugtgener

(322) Indsigelse til kommunens forslag om placering af biogasanlæg ved Lime. Har gennemgået miljøvurderingen af kommuneplanforslaget og konstaterer, at afvejning af de enkelte miljøparametre absolut ikke falder ud til fordel for den påtænkte udlægning af arealet. Leverancerne til et biogasanlæg må nødvendigvis komme fra landbrug i nærheden af et biogasanlæg, men biogasanlæg ved Bånlev i Spørring er til dels ejet af potentielle leverandører til et anlæg i Syddjurs Kommune. Det vil være urentabelt at transportere gyllen til anlægget, dels vil det betyde trafikal belastning samt øget forurening på grund af transport. Derudover kommer skovbyggelinje, grundvandsforholdene og lugtgener. Området til biogasanlæg er desuden placeret meget uheldigt på ejendommen, således at en rentabel udnyttelse af ejendommen umuliggøres.

(324) Chokeret over, at området ved Lime skal ødelægges af at blive udpeget til biogasområde. Tilflyttere vil blive et særsyn hvis området ødelægges, og ejendomme vil miste både herlighed og værdi. Opfordrer til at området ikke udpeges til at blive biogasområde.

42

(337) Går ind for ny teknologi, der kan forbedre vores miljø, men faglige og saglige analyser bliver tilsidesat af politiske uigennemsigtige beslutninger. Placeringen af et biogasanlæg i Lime/Lemmer anbefales ikke af Cowi. Hornslet er et mere hensigtsmæssigt valg i forhold til at aftagere ligger tæt på anlægget. Man bør vente indtil rapport om grundvandet er lavet, før man placerer et biogasanlæg. Hvorfor et biogasanlæg ikke skal ligge i Lime: Cowi anbefaler ikke en placering i området. Grundvandets beliggehed er for tæt på anlægget. Tung trafik vil være farlig for børn og voksne. Naturen forringes, m.m. Og de fleste biogasanlæg i DK ikke er rentable.

(339) Indsigelse mod biogasanlæg ved Lime. Vejene i lokalområdet er nedslidte nok, uden mere tung trafik og vil forårsage forringet trafiksikkerhed.

(360) Ønsker ikke biogas ved Lime. Ligger for tæt på alt for mange boliger, som vil blive generet af lugt, tung trafik og risiko for forurening af drikkevand. Vil resultere i værdiforringelse af ejendomme.

(368) a) Indsigelse mod udpegning af areal til Biogasanlæg ved Lime pga. øgning af gennemkørsel af tunge køretøjer gennem byen, hvilket byen ikke kan kapere. Lime er en landsby i udvikling og trivsel. Mange huse er skudt op på byens byggegrunde og mange børnefamilier flyttet ind. Denne indsats kvitteres nu med en mulig opførsel af et biogasanlæg. Et biogasanlæg vil påvirke sundhed og drikkevand. Beboerne i Lime vil blive stavnsbundet til deres boliger og deres boliger falde i værdi. b) Underskriftind-samling mod biogasanlæg i Lime, med 488 underskrifter.