AU[TYPE, FX BACHELOR]-UDDANNELSEN I [NAVN],AARHUS UNIVERSITETDokumentationsrapport vedr. akkreditering af ny [uddannelse/udbud]

[dato for afleveringsfrist hos Danmarks Akkrediteringsinstitution]

Journalnummer: [nummer]

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Dokumentationsrapport vedr. akkreditering af [type]uddannelsen i [navn]

IndholdIndledning................................................................................................................4

Præsentation af uddannelsen..................................................................................5

Kriterium 2: Videngrundlag......................................................................................6

Kriterium 3: Mål for læringsudbytte.........................................................................9

Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse...................................................13

Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og –udvikling...................................................16

2

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Vejledning til skabelonenDenne skabelon til dokumentationsrapporten vedr. akkreditering og godkendelse af nye uddannelser er udviklet til brug for uddannelser ved Aarhus Universitet. Skabelonen er tænkt som et redskab, der vil lette arbejdet med at opfylde kriterierne for kvalitet og relevans udtrykt i Akkrediteringsbekendtgørelsen samt udmøntet i Danmarks Akkrediteringsinstitutions Vejledning til uddannelsesakkreditering; eksisterende uddannelser og udbud. Der henvises til vejledningen for en udtømmende beskrivelse af, hvad der lægges vægt på i vurderingen af uddannelsen.

Under hvert dokumentationspunkt er der en boks, der indeholder en vejledning til, hvordan punktet skal besvares. Med blå skrift fremgår Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledning til besvarelsen (klippet direkte ind fra vejledningen) og dermed minimumskravene til, hvad der skal dokumenteres og redegøres for. Nedenunder, med sort skrift, er den AU interne vejledning, der er baseret på erfaringer fra tidligere akkrediteringsrunder samt viden om AU’s datakilder mm. Slutteligt fremgår det, om der kan udarbejdes fælles dokumentation eller der skal udarbejdes særskilt dokumentation, hvis rapporten indeholder flere beslægtede uddannelser. Dette gælder også for bachelor- og kandidatuddannelser, der er samlet i én rapport.

Der er flere steder i skabelonen indsat skemaer, som man i AU-vejledningen opfordres til at anvende for at besvare dokumentationspunktet. Teksten til punktet udfyldes i feltet [tekst].

Vær opmærksom på at grundoplysninger, legalitetsoplysninger og evt. særlige forhold (ansvar: HO/faget) skal skrives direkte ind i Danmarks Akkrediteringsinstitutions ansøgningsmodul http://ansoegningsmodul.akkr.dk. Link til ansøgningsmodulet tilsendes fra Driftssekretariatet, AU Studier, når uddannelsen er godkendt i Styrelsen (prækvalifikation).

Tilretning inden indsendelse af rapporto Slet dette afsnit, vejledningsboksende under hvert kriterium samt uanvendte skemaer i

skabelonen. o Forsiden opdateres med uddannelsens navn (fx Bacheloruddannelsen i økonomi), dato for

dokumentationsfrist samt centralt journalnummer (fås af Driftsenheden, AU Studier ).o Uddannelsens navn indsættes i sidehovedet på side 2 og justeres, så det står længst til

højre på samme linje som Aarhus Universitet (længst til venstre).o Uddannelsens navn indsættes på side 2.o Indholdsfortegnelsen skal opdateres (højreklik på feltet, ”opdater felt” og marker ”kun

sider”). o Typografien bedes opdateret jf. nedenstående:

o Overskrift (kriterium): AU Passata, 18 pkt., dybblå o Overskrift (vurderingspunkt): Normal + AU Passata, 11 pkt., kursiv, dybblå o Overskrift (dokumentationspunkt): Normal + AU Passata, 11 pkt., fed, dybblå o Tekst: Normal + AU Passata, 10 pkt.

IndsendelseDen færdige dokumentationsrapport sendes til Driftssekretariatet, AU Studier som word-fil, hvorefter Driftssekretariatet, AU Studier foretager det sidste kvalitetstjek. HO/Faget har ansvar for at uploade alle bilag som pdf-filer via Danmarks Akkrediteringsinstitutions ansøgningsmodul. Bilag kan med fordel nummereres så fremdeles: Vedr. Kriterium 1: 1.1. Kommissorium for aftagerpanel. 1.2. Referat fra møde med aftagerpanel d. 27.07. 2010. Vedr. Kriterium 2: 2.1. CV og publikationslister, osv. Når dokumentationsrapporten samt alle bilag og oplysninger er uploadet, sørger Driftssekretariatet, AU Studier for den endelige upload til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Driftssekretariatet, AU Studier udarbejder et følgebrev, som rektor underskriver.

3

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Frist for fremsendelse til Driftssekretariatet, AU Studier følger den udmeldte interne procesplan, hvoraf frister for løbende sparring undervejs også fremgår (se: http://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/kvalitetsarbejde/akkreditering/nye-uddannelser/).IndledningEn indledning er ikke et krav til dokumentationsrapporten. Men det kan ofte være god idé at skrive en kort indledning for at introducere uddannelsen og dermed hjælpe læseren i gang med rapporten.En indledning kan bl.a. berøre:

- Uddannelsens formål/hvad uddannelsen omhandler- Hvis der er tale om nyt satsningsområde- Andre særlige forhold.

Hvis man har valgt at dokumentere flere uddannelser i én rapport, er det også en god idé kort at gøre rede for, på hvilken måde uddannelserne er beslægtede, og hvorfor det er oplagt at dokumentere dem i samme rapport.

[Tekst]

4

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Præsentation af uddannelsenGrundoplysningerDanmarks Akkrediteringsinstitutions vejledning:I vil i det elektroniske ansøgningsmodul blive bedt om at angive grundoplysninger om jeres uddannelse eller udbud, som er nødvendig baggrundsviden for akkrediteringen. Ansøgningsmodulet indeholder nærmere information eller præcisering af de oplysninger, I skal angive. Vi beder om følgende grundoplysninger:Oplysninger markeret med * gælder ikke ved erhvervsrettet videregående uddannelse[Tastes direkte i ansøgningsmodulet] Uddannelsestype Uddannelsens eller udbuddets navn Den eller de adresser, hvor uddannelsen eller udbuddet skal udbydes* Uddannelsens eller udbuddets hovedområde eller centrale fagområder Hvilket sprog uddannelsen eller udbuddet skal udbydes på Forventet optag* Udkast til studieordning for den ny uddannelse eller det ny udbud Navn på kontaktperson.

Nøgletal1. Nøgletal for forskningspublikationer (der spørges uddybende til dette nøgletal under kriterium II. Videngrundlag)Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledning:Målemetode:For bachelor-, kandidat- og masteruddannelser: Opgørelsen skal omfatte de seneste tre år og følge principperne i Uddannelsesministeriets bibliometriske forskningsindikatorer og omfatte ”Publikationer niveau 1” og ”Publikationer niveau 2”. Uddannelsen kan i en separat opgørelse supplere med øvrige relevante forskningspublikationer for det aktuelle fagområde.

For bachelor-, kandidat- og masteruddannelser på videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: Opgørelsen skal omfatte forskningsproduktion og -formidling fra de seneste tre år.

Undtagelser: Erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser og akademiuddannelser skal ikke angive nøgletal for forskningspublikationer.

AU-vejledning: Find mere information om de bibliometriske forskningsindikatorer her: http://www.fi.dk/forskning/den-bibliometriske-forskningsindikator.Afgræns gruppen af relevante VIP’er (inkl. phd) for uddannelsen på personniveau eller hele institutter, hvis hele instituttet er relevant for uddannelsen. Det skal fremgå af opgørelsen, hvor mange VIP’er, der indgår.[Tekst: angiv tal, og hvordan I har opgjort tal]

5

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Kriterium 2: VidengrundlagUddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen.

Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever

op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen,

uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer,

de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

Spørgsmål 1: Hvilket fagligt miljø bliver tilknyttet uddannelsen, og hvordan er kvaliteten af miljøet, beskrevet ved hjælp af gængse mål for kvalitet på uddannelsestypens område?Undtagelser: Spørgsmål 1 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:

Der kan være tale om et eller flere miljøer, afhængigt af hvordan uddannelsen eller udbuddet er organiseret. Det væsentlige er at medtage de miljøer, der er vigtigst for uddannelsen, i beskrivelsen.

Når kvaliteten af det faglige miljø skal beskrives, skal der tages udgangspunkt i den gængse måde at beskrive kvalitet på, afhængigt af hvilken type videngrundlag der er tale om:o For forskningsbaserede uddannelser skal I beskrive faglige miljøers kvalitet gennem publikationsoversigter o.l.o For udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser skal I beskrive faglige miljøers kvalitet ved undervisernes tilegnelse af relevant viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområde(r), relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for uddannelsens beskæftigelsesområde(r) og relevant viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder.o For uddannelser på kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner skal I beskrive kvaliteten af det faglige miljø ud fra undervisernes aktivitet inden for tre områder: kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning.

Hvis uddannelsen er en del af et nyt satsningsområde for uddannelsesinstitutionen eller udbudsstedet, kan I vise, hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner der er besluttet, herunder nyansættelser, etablering af fagmiljøer mv., og hvordan dette forventes at understøtte den ansøgte uddannelse.

AU-vejledning:Beskriv den organisatoriske sammenhæng mellem relevante (forsknings)miljøer og uddannelsen.

6

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Henvis til nøgletal 1, ved beskrivelse af kvaliteten af forskningsmiljøer.[Tekst:]

Spørgsmål 2: Hvordan er sammenhængen mellem uddannelsens elementer og det tilknyttede faglige miljøs videnområder?Undtagelser: Spørgsmål 2 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:I kan vælge enten at beskrive sammenhængen eller at illustrere den i et skema ved at sammenholde det videnindhold, der indgår i uddannelsens centrale eller konstituerende faglige elementer, og det videnindhold, der indgår i det faglige miljøs aktiviteter.

AU-vejledning:Brug fx nedenstående eller lignende skema som oversigt til at synliggøre sammenhængen mellem fagelementer, VIP og forskningsområder. Angiv udbudte fagelementer på seneste semester. Beskriv evt. forskningsområderne kort, med navneliste over VIP i bilag. Oversigten og den supplerende tekst skal sandsynliggøre, at en væsentlig del af fagområderne i undervisningen dækkes af forskningsområder på instituttet, som uddannelsen er tilknyttet.[Tekst:]

Tabel X: Sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområdeFagelement VIP der forsker i området Forskningsområde

[Tekst]

Bilag: [evt.]

Spørgsmål 3: Hvilke undervisere får ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse, og hvilken kontakt har de hver især til forsknings- eller udviklingsmiljøer, som er relevante for uddannelsen?Undtagelser: Spørgsmål 3 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Undervisere, der tilrettelægger,forstås her som de undervisere, der træffer beslutningerom undervisningens overordnede indhold og form, fx uddannelsesleder, studieleder, uddannelseskoordinator, fagkoordinator, fagansvarlig, et team af undervisere mv.

AU-vejledning:xxx[Tekst:]

Spørgsmål 4: Hvordan vil de studerende få kontakt til de faglige miljøer tilknyttet uddannelsen og disses aktiviteter?

7

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Undtagelser: Spørgsmål 4 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Studerende kan få kontakt til det relevante videngrundlag og blive inddraget i aktiviteterpå mange forskellige måder. Det kan fx ske gennem de studerendes kontakt til eller dialogmed undervisere, der er aktive i det faglige miljø, eller ved de studerendes deltagelse i relevante projekter eller konferencer.

AU-vejledning:Inddrag fx sammenhængen mellem forventet optag og antal VIP[Tekst:]

Bilag: [evt.]

8

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Kriterium 3: Mål for læringsudbytteDer er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte.

Uddybning: uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den

danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag

set i forhold til målene for læringsudbytte.

Spørgsmål 1: Hvordan lever uddannelsens samlede mål for læringsudbytte op til typebeskrivelsen for uddannelsen i kvalifikationsrammen?UndtagelserSpørgsmål 1 skal ikke besvares ved ansøgning om nyt udbud af erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Uddannelsens samlede mål for læringsudbytte (kompetenceprofil) er beskrevet i

udkast til studieordningen. Den danske kvalifikationsrammes typebeskrivelser fremgår af bilag 3 til akkrediteringsbekendtgørelsen.

Der må ikke foretages væsentlige ændringer, som påvirker uddannelsens eller udbuddets erhvervssigte og konstituerende faglige elementer, efter prækvalifikation. Er der foretaget ændringer, skal ansøgningen redegøre for disse og dokumentere, at der ikke er tale om væsentlige ændringer.

For uddannelser, der er rettet mod undervisning i gymnasieskolen, skal I dokumentere, hvordan uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav, jf. vejledning nr. 5. af 18.1.2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav).

AU-vejledning:Anvend nedenstående skema til at illustrere overensstemmelsen mellem uddannelsens kompetenceprofil og den Ny danske kvalifikationsramme. Selvom det ikke er den samme terminologi, der anvendes, kan man måske forsøge at vise sammenhængen alligevel. Redegør for evt. forskelle i terminologi.

Vedr. udarbejdelse af fælles dokumentation for beslægtede uddannelser skal der dokumenteres hver for sig

[Tekst:]Tabel X: Sammenhængen mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammeBachelorKrav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen

Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene

Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere

9

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier,

videnskabelige metoder og praksis.

Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne.

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.

Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

Tabel X: Sammenhængen mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammeKandidatKrav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen

Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene

Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde.

Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne.

Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.

Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

10

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

Spørgsmål 2: Hvordan understøtter læringsmålene for uddannelsens elementer uddannelsens samlede mål for læringsudbytte?Undtagelser:Spørgsmål 2 skal ikke besvares ved ansøgning om nyt udbud af erhvervsakademi-,professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse i de tilfælde, hvor udbuddet vilfølge den nationaltfastlagte studieordning uden lokale tilpasninger af læringsmål for uddannelsens elementer og af uddannelsens struktur.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Læringsmålene for uddannelsens elementer (fx moduler, fag eller fagelementer) skal fremgå af materialet, og det skal af en oversigt fremgå, hvordan de enkelte dele i uddannelsens samlede mål for læringsudbytte understøttes af et eller flere af læringsmålene i elementerne.

AU-vejledning:Brug nedenstående eller lignende skema som kompetenceregnskab for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens overordnede kompetenceprofil, selvom der ikke er fuldstændig overensstemmelse med den ny kvalifikationsramme (viden, færdigheder og kompetencer). Eventuelt uddybende redegørelse/forklaring herudfra med udgangspunkt i eksempler.[Tekst:]

Tabel X: Faglige mål og kompetencebeskrivelseUddannelsens overordnede kompetenceprofil

Fagelementer/Læringsmål

Viden 1 Kursus: læringsmål2

Færdigheder 12

Kompetencer 1

Spørgsmål 3: Hvordan understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at indfri uddannelsens samlede mål for læringsudbytte?Undtagelser:Spørgsmål 3 skal ikke besvares ved ansøgning om nyt udbud af erhvervsakademi-,professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse i de tilfælde, hvor udbuddet vilfølge den nationaltfastlagte studieordning uden lokale tilpasninger af læringsmål for uddannelsens elementer og af uddannelsens struktur.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Hvis uddannelsens eller udbuddets struktur ikke fremgår grafisk af studieordning e.l., skal I, som en del af jeres besvarelse, vise strukturen, hvor modulernes ECTS-fordeling fremgår.

11

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

AU-vejledning:Struktur- og progressionsbeskrivelse gerne understøttet af kassogram.

[Indsæt kassogram fra studieordningen + tekst]

Spørgsmål 4: Hvad er uddannelsens adgangsgrundlag, og hvordan bygger uddannelsen videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelse?UndtagelserSpørgsmål 4 skal ikke besvares ved ansøgning om nyt udbud af erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

AU-vejledning:Gerne så konkret som muligt.

[Tekst:]

Bilag: [f.eks. studieordning]

12

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelseTilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte.

Uddybning fra bekendtgørelsen: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for

læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point,

undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af

uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik,

kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden.

Spørgsmål 1: Hvordan vil uddannelsen udgøre et fuldtidsstudium for de studerende? Hvordan er studieaktiviteten fordelt på forskellige aktivitetstyper igennem hele uddannelsen?Undtagelser: Spørgsmål 1 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: For akademiuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser skal

”fuldtidsstudium” forstås som det omfang, uddannelsen er blevet planlagt til at skulle have, regnet i ECTS-point pr. år eller semester. Fx vil en masteruddannelse på 60 ECTS-point, som er tilrettelagt, så den kan gennemføres på to år, i gennemsnit kræve en arbejdsindsats fra studerende svarende til det halve af en fuldtidsuddannelse. En akademiuddannelse på 60 ECTS-point, som er tilrettelagt, så den kan gennemføres på seks år, vil i gennemsnit kræve en arbejdsindsats fra studerende svarende til en sjettedel af en fuldtidsuddannelse.

For at sandsynliggøre, at uddannelsen vil kunne gennemføres på den normerede tid, skal Iher forklare, hvordan de studerendes arbejdsindsats vil blive fordelt på forskellige aktivitetstyper. Aktivitetstyper kan fx være undervisningstimer, vejledning, projektarbejde,praktik eller forberedelse. Hvis der er fastlagt mål for antal undervisningstimer pr. semester, bedes I oplyse dette.Når der kommer fælles definitioner på aktivitetstyper, skal Iopgøre studieaktiviteten efter disse.

Beskrivelsen af studieaktivitet skal dække hele uddannelsen.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 2: Hvordan vil I sikre, at underviserne er pædagogisk kvalificerede?

13

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Undtagelser: Spørgsmål 2 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: For undervisere, der allerede er ansat, skal I redegøre for deres pædagogiske

kvalifikationer. Hvis der skal ansættes nye undervisere, skal I redegøre for, hvordan pædagogiske

kvalifikationer sikres i forbindelse med rekrutteringen.

AU-vejledning: I besvarelsen kan der eksempelvis redegøres for omfanget af organiseret kompetenceudvikling (herunder internt organiserede læringsforløb, intern og ekstern efteruddannelse og kurser) blandt uddannelsens undervisere. Husk at redegøre for, at der vil blive fulgt op på studenterevalueringerne.

Spørgsmål 3: Hvilke dele af uddannelsen kan gennemføres som studie- og/eller praktikophold i udlandet?UndtagelserSpørgsmål 3 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelseSpørgsmål 3 skal ikke besvares ved ansøgning om ny masteruddannelse eller ny masteruddannelse på videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller ved ansøgning om nyt udbud af akademi- eller diplomuddannelse.

AU-vejledning:Beskriv f.eks. hvornår på uddannelsen, det er muligt, at den studerende tager studieophold i udlandet og evt. hvordan opholdet passer ind i progressionen.

Spørgsmål 4 : Hvordan vil institutionen understøtte, at de studerende kan gennemføre en del af uddannelsen i udlandet uden studietidsforlængelse?UndtagelserSpørgsmål 4 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelseSpørgsmål 4 skal ikke besvares ved ansøgning om ny masteruddannelse eller ny masteruddannelse på videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller ved ansøgning om nyt udbud af akademi- eller diplomuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Udvekslingsaftaler, aftaler med udenlandske praktiksteder, meritprocedurer og valgfriemoduler kan medvirke til at gøre det muligt for studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet, uden at det forlænger deres samlede studietid.

AU-vejledning:Beskriv meritprocedurer samt udvekslingsaftaler.

Spørgsmål 5: Hvis der indgår dele i uddannelsen, som de studerende gennemfører uden for

14

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

institutionen: Hvordan vil de studerendes læring både på og uden for institutionen gensidigt supplere hinanden?Undtagelser:Spørgsmål 5 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Hvis der indgår praktik eller kliniske forløb i uddannelsen, skal redegørelsen, for

hvordandisse vil indgå som en integreret del af uddannelsen, forklare:

Hvad skal den studerende gøre? Hvordan vil den studerende inddrage viden fra de

øvrige dele af uddannelsen i praktikforløbet, og hvordan vil den studerende bruge

praktikerfaringerne i resten af uddannelsen? Hvad skal praktikstedet gøre? Hvordan vil man fx inddrage viden fra de

øvrige dele af uddannelsen i praktikken? Hvad skal udbudsstedet gøre? Hvordan vil man fx inddrage viden og

erfaringer fra praktikken i undervisningen? Redegørelsen skal også forklare, hvordan mulige udlandsophold vil indgå som en

integreret del af uddannelsen. For ansøgninger om nyt udbud af erhvervsakademi- eller

professionsbacheloruddannelse: Redegørelsen for, hvordan praktik eller kliniske forløb vil indgå som en integreret delaf uddannelsen, skal inddrage en forklaring på placeringen af praktik eller kliniske forløbi det samlede uddannelsesforløb.

AU-vejledning:Praktik/Kliniske forløb:xxx

Projektorienterede forløb?xxx

Udlandsophold:Beskriv f.eks. hvornår på uddannelsen, det er muligt, at den studerende tager studieophold i udlandet og hvordan opholdet passer ind i progressionen i uddannelsen samt i kompetenceprofilen.

Spørgsmål 6: Hvis praktik eller kliniske forløb er obligatorisk: Hvordan vil institutionen sikre, at der vil være tilstrækkeligt med praktikpladser til de studerende?Undtagelser:Spørgsmål 6 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse

15

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Ved obligatorisk praktik eller kliniske forløb skal I sandsynliggøre, at de studerende kan

få en praktikplads, så de ikke bliver forsinket i deres studieforløb, fx ved at opliste relevante praktikinstitutioner eller virksomheder i det geografiske dækningsområde samt redegøre for tidligere erfaringer og indsatser for tilvejebringelsen af praktikpladser på beslægtede uddannelser eller ved dokumentation af aftaler med praktiksteder.

AU-vejledning:xxx

16

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og –udviklingKvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis.

Uddybning:Institutionen sikrer, at der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens

tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen,

der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter,

dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde,

uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Spørgsmål 1: Hvilke informationer om uddannelsens kvalitet indsamles løbende og hvor ofte?Undtagelser:Spørgsmål 1 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Belys eventuelle grænseværdier (standarder), som institutionen har, og som betyder,

at der skal handles, hvis de overskrides. Det kan fx være for frafald, gennemførelse på normeret tid, eksamensresultater, hvor stor en andel af en årgang, der får en praktikplads i rette tid, eller studentertilfredshed.

Typer af information, der kan være tale om, er fx: studentertilfredshed, stud/VIP-ratio, eksamensresultater, gennemførelses- og frafaldstal, og om de studerende får praktikpladser.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 2: Hvordan og hvor ofte vil studenterevaluering af undervisningen blive gennemført?Undtagelser:Spørgsmål 2 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Belys eventuelle grænseværdier (standarder), som institutionen har, og som betyder, at der skal handles, hvis de overskrides. Det kan fx være for frafald, gennemførelse på normeret tid, eksamensresultater, hvor stor en andel af en årgang, der får en praktikplads i rette tid, eller

17

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

studentertilfredshed.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 3: Hvordan vil de indsamlede informationer om uddannelsen og undervisningenblive anvendt? Hvem skal behandle informationerne, og hvem skal beslutte, om og hvordan der skal handles?Undtagelser:Spørgsmål 3 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Belys eventuelle grænseværdier (standarder), som institutionen har, og som betyder, at der skal handles, hvis de overskrides. Det kan fx være for frafald, gennemførelse på normeret tid, eksamensresultater, hvor stor en andel af en årgang, der får en praktikplads i rette tid, eller studentertilfredshed.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 4: Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af den samlede uddannelse?Undtagelser:Spørgsmål 4 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Ved efter- og videreuddannelser kan det være relevant at inddrage de virksomheder, der sender medarbejdere på videre uddannelse, og de studerende selv, som også repræsenterer aftagerinteresser, i det omfang de allerede er beskæftiget inden for et relevant område.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 5 :Hvordan vil det løbende blive sikret, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige til, at uddannelsen kan gennemføres med tilstrækkelig kvalitet?Undtagelser:Spørgsmål 5 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Hvis uddannelsen eventuelt kræver særlige faciliteter, skal I beskrive dette, ligesom I skal

18

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

beskrive, hvordan institutionen sikrer dem. Faciliteter og ressourcer er fx undervisningslokaler, gruppelokaler, læsepladser, biblioteker

eller undervisningsmaterialer og udstyr, der er nødvendige, for at de studerende kan gennemføre uddannelsen.

Undervisningsmiljøvurdering: Hvad den fokuserer på, og hvor ofte den gennemføres, er relevant at belyse ved dette spørgsmål.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 6: Hvis der indgår praktik eller kliniske forløb i uddannelsen: Hvordan vil det blive sikret, at de forløb, som studerende gennemgår uden for institutionen, har et passende indhold, som gør det muligt for de studerende at lære det tiltænkte uden studietidsforlængelse?Undtagelser:Spørgsmål 6 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger:Sikring af, at studerendes praktikforløb har tilstrækkelig kvalitet, kan fx ske gennem:

Samarbejdsaftaler med praktiksteder, som sikrer, at praktikstederne ved, hvad der forventes af et praktikforløb

Evaluering af praktiksteder Tilsyn med praktiksteder.

AU-vejledning:xxx

Spørgsmål 7: Hvis hele eller dele af uddannelsen foregår ved en anden institution i Danmark eller i udlandet: Hvordan vil de dele af uddannelsen, der ikke foregår på institutionen eller udbudsstedet, blive kvalitetssikret?Undtagelser:Spørgsmål 7 skal ikke besvares ved ansøgning om ny erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vejledende bemærkninger: Kvalitetssikring af de dele af uddannelsen, der foregår ved andre institutioner efter

faste aftaler (”udlagt undervisning” eller udvekslingsaftaler), kan ske ved samarbejdsaftaler med andre institutioner, som definerer et klart ansvar for, hvem der kvalitetssikrer de enkelte dele af uddannelsen og eventuelt hvordan.

Kvalitetssikring af studerendes individuelle valg af undervisning ved andre institutioner kan ske gennem procedurer for merit og eventuelt for forhåndsmerit.

AU-vejledning:xxx

19

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Kvalitetsarbejdet på Aarhus Universitet lever op til gældende love og bekendtgørelser, ligesom det lever op til de europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring. I det følgende bliver det beskrevet, hvordan Aarhus Universitets kvalitetsarbejde lever op til de 7 ENQA-krav qua institutionens system for kvalitetssikring.

1. Aarhus Universitetets kvalitetspolitik og kvalitetspraksisAarhus Universitets bestyrelse vedtog i slutningen af 2008 en kvalitetspolitik1, med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet. Politikken er udformet for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet af de forskningsbaserede uddannelser, som universitetet udbyder.

Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet. Kvalitetssystemet er med andre ord den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, Kvalitetssystemet er organiseret således, at det støtter kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at de nødvendige ressourcer samt en velegnet incitamentsstruktur er til stede i forhold til udførelse og opfølgning af kvalitetsarbejdet.

Kvalitetspolitikken og kvalitetssystemet er centrale elementer i universitetets ønske om at vedligeholde og videreudvikle kvalitetskulturen i forhold til uddannelserne, således at kvalitetsarbejdet har en effekt i forhold til de studerendes læring.

I 2011undergik Aarhus Universitet en stor organisationsændring som led i den faglige udviklingsproces2, Bl.a. blev 9 fakulteter slået sammen til 4 hovedområder og 70 institutter slået sammen til 26 institutter, Det har skabt behov for at revidere kvalitetspolitikken på uddannelsesområdet og tilsvarende justere implementeringen af kvalitetssystemet. Dette arbejde er igangsat i foråret 2012.

2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordningerDelområdet Studiestruktur og forløb i AU’s politik for kvalitetsarbejde indeholder følgende målsætning vedr. studieordninger:

4.2.1 Skabe gennemsigtighed i uddannelsernes tilrettelæggelse, struktur, indhold og sammenhæng gennem webbaserede uddannelses- og kursusbeskrivelser samt en fælles studieordningsskabelon, der til enhver tid lever op til kravene i Bologna-processen, herunder kravene til ECTS-label og formen på kompetencebeskrivelser.

I praksis er det omsat til følgende:Overholdelse af reglerAarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger. Dette system er i forbindelse med overgangen til STADS videreudviklet til EDDI (Educational Designer), som er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers indhold, og EDDI sikrer hermed, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende regler. AU Studieadministration opdaterer løbende EDDI. KvalitetssikringStudieordningers kvalitet sikres gennem en løbende og systematisk dialog mellem dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med etablering og revision af en given studieordning, hvor dekanen spiller den centrale rolle. Gennemskuelighed

1 http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/uddannelse/kvalitetsarbejde/strategi_politk/politik/politikforkvalitetsarbejdeau2008.pdf 2 http://www.au.dk/om/fremtidensau/

20

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Anvendelsen af EDDI sikrer gennemskuelighed og stringens i uddannelsesbeskrivelser, studieordninger og tilhørende fagudbud.

3. Sikring af de studerendes prøver og eksamen vedr. krav, regler og procedurerDelområdet Udvikling af undervisning indeholder målsætningen:

4.3.4 Facilitere, at de studerende bedømmes ud fra offentligt tilgængelige kriterier, regler og procedurer, der anvendes konsistent i samarbejde med censorinstitutionen.

Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Alle prøver og eksaminer på Aarhus Universitet følger de regler, der fremgår af gældende lov. Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning – hermed sikres at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler og reguleringer. Studieordninger findes i universitetets online regelsamling3.

Formål med den enkelte prøve – herunder målbeskrivelse og kriterier for vurdering af målopfyldelsen – fremgår af studieordningen, der sætter rammen for det enkelte fag/fagelement og hertil hørende prøve(-r).Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding) offentliggøres forud for hver prøve.

Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Konsekvenser ved brud på prøveregler reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger.

4. Sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationerDelområdet Udvikling af undervisning i AU’s politik for kvalitetsarbejde indeholder følgende målsætninger:

4.3.6 Opbygge, vedligeholde og videreudvikle undervisernes didaktiske faglighed. Den didaktiske faglighed indebærer, at underviserne kan gøre deres fag ’lær-bart’ for deres studerende ved at skabe veltilrettelagte undervisningsforløb. Den didaktiske faglighed styrkes ved at styrke den pædagogiske og didaktiske uddannelse og bevidsthed og ved dialog mellem underviserne. Det kan ske gennem seminarer, workshops og kurser for undervisere på alle karrieretrin: studenterundervisere, ph.d.-studerende, timeansatte, adjunkter, lektorer, professorer og ledere.

Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Centralt i Aarhus Universitets satsning på kvalitet i og udvikling af undervisningen står de universitets-pædagogiske enheder, som er etableret på alle fakulteter. De tilbyder kurser og konsulentbistand til undervisere på alle niveauer, studenterinstruktorer, ph.d.-studerende, adjunkter, lektorer og professorer, samt studienævn og studieledere. De fleste kurser kører i fakultetsregi, men større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og ph.d.-studerende varetages af universitetspædagogisk netværk4, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere.

Det er institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer.

4.3.7 Sætte fokus på de undervisningsmæssige kompetencer ved stillingsbesættelser og ved støtte af forskning i fagenes didaktik og læringsdimension.

3 http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/ 4 http://upnet.au.dk/

21

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Aarhus Universitet indførte pr. 1. april 2005 som det første universitet i landet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved siden af deres videnskabelige produktion skal medsende et undervisningsportfolio5 som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af både deres forskningsmæssige og undervisnings-mæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere som ansættes har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer.

5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserneFlere af delområderne i AU’s politik for kvalitetsarbejde indeholder målsætninger, der sikrer ressourcer ud over underviserne. Det gælder bl.a. hele delområdet Studiemiljø, hvis overordnede mål er:

… at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde dem og gøre studietiden til noget særligt. Et godt studiemiljø indebærer såvel trivsel under og tilfredshed med uddannelsen og studietiden som tidssvarende fysiske og æstetiske rammer.

Det er konkretiseret i kvalitetssystemet som følgende:Aarhus Universitet gennemfører hvert tredje år en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske og fysiske studiemiljø6, som opfylder den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (jf. Lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø). Undersøgelsen bygger på teorier omkring arbejdsmiljø, stress og læring, og måler på systematisk vis en lang række parametre indenfor disse områder og afdækker deres sammenhæng med de studerendes trivsel, og belyser således udfordringerne i et akademisk læringsmiljø. Studiemiljøundersøgelsen gentages hvert tredje år, dels i henhold til undervisningsmiljølovens krav om en vurdering af undervisningsmiljøet, dels af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem.

Analyserne viser, at de fire faktorer, der har størst betydning for de studerendes trivsel er: faglig integration, kontakt til medstuderende, undervisningens organisering samt fravær af ensomhed. Som en konsekvens af undersøgelsens resultater er de vigtigste faktorer medtaget i kvalitetspolitikken, og mekanismer til sikring og udvikling af disse aspekter indgår i Universitetets kvalitetssystem. Ansvaret for opfølgning på undersøgelsens resultater ligger hos institut- og studieleder, hvilket sker på baggrund af diskussioner i studienævn og lærergruppen. Dekanen har ansvaret for studiemiljøet og fakultetet er derfor i løbende dialog med studielederne om planer og initiativer i forhold til at fastholde og forbedre studiemiljøet.

I 2011 og 2012 er der samlet givet godt 17 mio. kr. til lokale projekter til forbedring af studiemiljø på tværs af universitetet7. I 2012 er halvdelen af puljen (4 mio. kr.) øremærket genetablering af fysisk studiemiljø ved flytninger som konsekvens af den faglige udviklingsproces 2011.

Inden for de økonomiske rammer, som Folketinget har fastsat (taxametrene), har dekanen ansvar for at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer, o.l.. Konkret får institutterne en ramme inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningen organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere.5 http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/portfolio/ 6 http://www.au.dk/om/uni/strategiogpolitik/uddkvalitet/studiemiljoe/ 7 http://medarbejdere.au.dk/strategi/uddannelse/studiemiljoe/

22

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af fagelementerne, der foregår i forbindelse med evaluering af et undervisningsforløb. Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. 6. Systemer der indsamler, analyserer og anvender relevant information ift. at kunne styre uddannelserneAU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et godt beslutningsgrundlag, hvilket sikrer, at universitetets uddannelser kontinuerligt udvikles så de er tidssvarende og har det højeste faglige niveau. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken og mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet.

Nedenfor gengives aktiviteter i universitetets kvalitetssystem opdelt efter kvalitetspolitikkens delområder:

A. Rekruttering og optagelsePolitikkens mål: at tiltrække velkvalificerede og dygtige studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale studerende.

AU Studieadministration initierer og koordinerer hvert år en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende, så disse kan træffe et kvalificeret valg af uddannelse. Tiltagene organiseres typisk således, at de logistiske forhold håndteres fra centralt hold, mens den egentlige vejledning leveres af de faglige miljøer. Ansvaret for aktiviteterne på universitetsniveau er placeret hos AU Studieadministrations vejledningsenhed, og koordineringen af hovedområdernes bidrag foregår i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på fælles arrangementer er U-days, Åbent hus og studiepraktik. Af markedsføringsmateriale kan nævnes de fælles bachelor- og kandidatbøger, Studieguiden (web) og messer.

På området for efter- og videreuddannelse (EVU) koordinerer og udgiver Aarhus Universitets EVU-sekretariat Universitetets fælles program for efter- og videreuddannelse. I efteråret 2009 udarbejdede Universitetets Studieudvalg en handlingsplan for EVU-området8. Formålet med handlingsplanen er at styrke, positionere og synliggøre universitetets samlede og differentierede tilbud om efter- og videreuddannelse. Implementeringen af handleplanen påbegyndes i efteråret 2010.

En vigtig del af Aarhus Universitets internationaliseringsstrategi 2009-20139 er at tiltrække de mest kvalificerede internationale studerende, der vælger at tage en uddannelse uden for deres hjemland. Derfor er det besluttet, at universitetets stipendier målrettes de mest talentfulde internationale studerende. Aarhus Universitet modtager årligt ca. 1.000 udvekslingsstuderende, og derudover er ca. 3.300 internationale studerende indskrevet på hele uddannelser på Aarhus Universitet.

B. Studiestruktur og forløbPolitikkens mål: at både de enkelte undervisningsforløb og de samlede uddannelsesforløb er velorganiserede, så de studerendes læring og motivation optimeres. Desuden er det målet at skabe gennemsigtighed i uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesudbud for at fremme de studerendes fleksibilitet og mobilitet.

8 http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/om_au/strategi_og_politik/Planer_og_politikker/Handlingsplan_ved_efter-_videreuddannelse.pdf 9 http://www.au.dk/om/profil/publikationer/internationaliseringsstrategi/

23

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Monitorering af studieordninger, se ovenfor.

ECTS-labelet er også garant for, at alle fagelementer på Aarhus Universitet udbydes med et ECTS omfang deleligt med 5, samt at der er udarbejdet elektroniske oversigter over universitetets uddannelsesudbud efter fælles skabeloner: Studieguiden (http://studieguide.au.dk/) giver ensartede beskrivelser af uddannelsernes struktur og indhold og kursuskataloget (http://kursuskatalog.au.dk/) giver et overblik over alle uddannelsers undervisningsudbud i nuværende og kommende semester. Både studieguide og kursuskatalog findes på dansk og engelsk. Ligeledes findes der en fælles indgang til universitetets efter- og videreuddannelsesudbud på Universitetets hjemmeside (http://www.au.dk/evu/forside/). Med de nævnte tiltag sikres gennemskuelig information om uddannelserne, mulighederne for at kombinere på tværs af uddannelserne optimeres, og der skabes bedre muligheder for internationale studerende for at orientere sig i universitetets uddannelsesudbud.

C. Udvikling af undervisningPolitikkens mål: at understøtte de studerendes læring gennem udvikling af undervisningen, således at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer og bliver kompetente deltagere i den faglige samtale.

Undervisernes kompetencer og kvalifikationerSe pkt. 4 ovenfor.

Sikring af de studerendes eksamenSe pkt. 3 ovenfor

Offentliggørelse af informationerSe pkt. 7 nedenfor.

D. StudiemiljøPolitikkens mål: at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde dem og gøre studietiden til noget særligt.

Se pkt. 5 ovenfor.

E. Udvikling af uddannelsernePolitikkens mål: til stadighed at udvikle uddannelserne, så de studerende kan blive uddannet indtil højeste niveau, og så uddannelserne kan leve op til samfundets og arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige krav.

Universitetsledelsen på Aarhus Universitet består af rektor, prorektor, universitetsdirektøren dekanerne fra de fire hovedområder. For at styrke kerneaktiviteten uddannelse får dekanerne på skift det tværgående ansvar for uddannelse. Der er nedsat to organer til støtte og rådgivning for Dekanen med det tværgående ansvar for uddannelse. Dels det tværgående bånd for uddannelse, dels AU Forum for uddannelse.

Det tværgående bånd for uddannelse består af dekanen med det tværgående ansvar samt prodekanerne for uddannelser fra de fire hovedområder. Båndets opgaver består af udarbejdelse af og opfølgning på fælles strategier og rammer for arbejdet med uddannelserne på Aarhus Universitet i henhold til Aarhus Universitets strategier samt koordinering af aktiviteterne på uddannelsesområdet mellem de fire hovedområder.

AU Forum for Uddannelse består af ansatte og studerende ved AU med særlig viden om eller interesse for uddannelse, gerne i et forskningsmæssigt perspektiv; indtil 20 medlemmer: Dekanen

24

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

for tværgående uddannelse og hovedområdernes fire prodekaner for uddannelse, to medlemmer udpeget af hvert af hovedområdernes fire akademiske råd samt indtil syv medlemmer udpeget af Universitetsledelsen under hensyntagen til at sikre den faglige bredde og diversitet. Forummets opgave er at drøfte, rådgive og støtte dekanen med det tværgående ansvar for uddannelse i strategiske spørgsmål af tværgående karakter.

Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til internt brug. Af nøgletal kan eksempelvis nævnes antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede, antal STÅ samt frafald og gennemførsel. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Desuden senes løbende opgørelser på uddannelsesniveau til hovedområderne.

To gange årligt leveres et datasæt til studieledelsen på hovedområdet vedrørende de studerendes adfærd frem til opgørelsestidspunktet samt detaljerede oplysninger om deres resultater i sidste eksamenstermin. Datasættet indeholder oplysninger om de ordinære, aktive bachelor-, professionsbachelor- og kandidatstuderende. Datasættet giver studielederen information om, hvordan de aktive studerende klarer sig på uddannelsen.

To gange årligt leveres aggregerede data til ledelsen vedr. de studerendes eksamensaktivitet og studieprogression på hovedområdeniveau.

Årligt initieres seminarer for studieledere, studienævnsformænd, prodekaner for uddannelse, uddannelseschefer m.fl. med henblik på erfaringsudveksling og diskussioner vedr. studieledelse og studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne er tematisk orienterende og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.

Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning.

F. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedetPolitikkens mål: at uddannelser, der er gennemført på universitetet, skal give mulighed for attraktive job og karrierer.

Aarhus Universitet gennemfører årligt en fælles beskæftigelsesundersøgelse10 blandt dimittender fra bachelor, kandidat- og ph.d. uddannelser. Datagrundlaget for undersøgelsen består af et webbaseret spørgeskema, der sendes ud til dimittender, der er blevet færdige for henholdsvis ½-1½ år siden og 4½ til 5½ år siden. Fra 2012 gennemføres en fælles beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittender fra masteruddannelser på baggrund af telefoninterviews med dimittender, der er blevet færdige ½-3½ år siden. Universitetets uddannelsesudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen, mens ansvaret for opfølgning på undersøgelsen samt relationen til aftagerpanel, alumnenetværk m.v. er placeret på fakultetsniveau.

Gennem et kontinuerligt samarbejde med aftagere, dimittender og brugere sikrer Aarhus Universitet et attraktivt udbud af efter- og videreuddannelse. Ved oprettelsen af alle master- og diplomuddannelser har disse grupper ligeledes været involveret. Ansvaret herfor er placeret på fakultetsniveau.

7. Offentliggørelse af informationer

10 http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/analyse/

25

AARHUS UNIVERSITET [TYPE]UDDANNELSEN I [NAVN]

Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr. 880 af 19. september 2005) foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig11. Siden indeholder såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned.

5.1.2 Alle uddannelser er omfattet af AUs kvalitetssystem. Det indebærer, at uddannelsen er omfattet af de fælles elementer (aktiviteter, regler og procedurer) beskrevet under 5.1.1. Ud over de tværgående centralt fastsatte elementer indebærer kvalitetssystemet også en række elementer, der fastsættes decentralt. Nedenfor skematiseres/beskrives de anvendte procedurer for kvalitetssikring af den konkrete uddannelses planlægning og forløb samt eksempler på systematisk opfølgning på identificerede problemstillinger.

Institutionen skal dokumentere de anvendte procedurer i forhold til den løbende kvalitetssikring af uddannelsens planlægning og forløb.

Institutionen skal give eksempler på eller redegøre for, at den løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, jf. ENQA Standards and Guidelines, part 1, punkt 1.6.Brug fx skema, hvori også indgå eksempler på opfølgning.Delområde i kvalitetspolitik Anvendte procedurer Eksempler på uddannelsens

konkrete opfølgningRekruttering og optagelseStruktur og forløbUdvikling af undervisning Kursusevaluering: kort

beskrivelse eller henvisning til afsnit, hvor det er beskrevet

Eksempel eller henvisning til eksempel.

StudiemiljøUdvikling af uddannelserUddannelsens relation til arbejdsmarkedet

[Tekst]

Bilag: [evt.]

11 http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/gennemsigtighed/gennemsigtighed/

26