INDECISIVE HOLLYWOOD

CASPER BALSLEV

*

Hollywood, Ca.

En forårsdag i april 1985 satte et panel af medlemmer fra Hollywoods kommercielle underholdningsbestyrelse sig ned for at diskutere og beslutte byens fremtid. Om man kunne opretholde byens ry og fascination hos folk, og hvordan. Byen som på et halvt århundrede var blevet verdensberømt og synonym med filmstjerner og glamour. Man havde lige oplevet amerikansk films mest succesrige årti i 1970erne, men de dage var forbi, og billetsalget dalende, produktionerne svingede, og flere studier måtte lukke ned. Få måneder senere blev Hollywood Boulevard officielt optaget i Amerikas nationale register over steder, der var værd at værne om og holde ved lige.Det var langt fra første gang at byen og dens fremtid havde været i problemer.

Bare 100 år forinden var området, hvor byen Hollywood i dag ligger, en knastør næsten øde slette. I århundreder havde indfødte indianere boet i området, der i dag udgør Hollywood Hills, indtil spanske eventyrere ankom i det tidlige 1800 tal. Det var først i starten af 1900 tallet, at de første nybyggere begyndte at bebygge området med plantage og landbrug. Herfra gik der ikke mange år, før byen ligeså stille begyndte at tage sin form. Los Angeles var under kæmpe vækst i disse år. Det tog ikke lang tid, før den nåede til området, der havde fået navnet Hollywoodland.

I 1911 åbnede det første film studie” Nestor Company ” sin produktion af stumfilm. Det var

en helt ny form for underholdning, der dengang stadig var et nyt og næsten uudforsket medie. Indtil da havde man produceret film i New York. Men mange producenter flyttede deres produktioner vestover, for at undgå de restriktioner, som en filmsammenslutning med Thomas Alva Edison i spidsen havde lavet for de producenter, der ikke var medlemmer. Alle film der dengang blev solgt til de endnu fåtallige biografer, blev belagt med en afgift til denne sammenslutning. Derved blev nye og uafhængige producenter effektivt standset.

Det var lyset fra den evigt bagende californiske sol og den forskellig artede vegetation, der dannede grobund for de første film folk. Fra bakkerne i Hollywoodland, var der ikke langt til ørkenen i nord og øst, kysten i vest og den store by i syd. Det var det perfekte sted for filmoptagelser. Samtidig havde staten Californien vedtaget nogle af landets laveste skatter, hvilket gjorde at grundpriserne og arbejdskraften var landets billigste. I 1914 blev sammenslutningen opløst, og vejen lå hermed åben for alle dem, der ville satse penge på dette nye spændende industriprodukt.

Indtil begyndelsen af 1950erne var Hollywood filmens mekka. Filmselskaberne skød op overalt som paddehatte. Kun et dusin af dem overlevede, efterhånden som årene gik.”Biograph Company ” var det første vigtige selskab. Ikke mindst fordi selskabet fik en instruktør, som hurtigt demonstrerede et talent udover det sædvanlige, David Wark Griffith. Han udviklede filmsproget som vi kender det i dag med afveksling mellem nær- og totalbilleder, bevægeligt kamera og

omhyggelig instruktion af skuespillerne. Desuden stræbte Griffith højere end sine kolleger, når det gjaldt indholdet af de historier, der skulle fortælles. Griffith baserede ofte sine film på værker af forfattere som Tennyson, Poe og Shakespeare. Hans eget personlige victorianske moralsyn var en stærk faktor i flere af filmene, og et element af racisme kan spores enkelte steder. Ikke mindst i hans hovedværk «The Birth of a Nation», som idealiserede en Ku-Klux-Klan-bande.

Da lydfilmen gjorde sit indtog i 1927, vendte det op og ned på filmbyen. En række selskaber klarede ikke overgangen, og flere fremtrædende instruktører og skuespilleres karrierer løb ud i sandet. De første par år var kunstnerisk set magre. Det skyldtes især, at finansieringskilder udenfor filmbranchen begyndte at gøre sig gældende. Stjernedyrkelsen blev større og større, og filmene fik gradvist præg af uforpligtende virkelighedsflugt. Noget som pengemændene ikke havde det mindste imod. Filmen trak folks tanker væk fra dagligdagen, der i 1930’erne var præget af stor elendighed for de fleste.

Da fjernsynet gjorde sit indtog, blev det spået, at Hollywood ville gå nedenom og hjem, men filmbyen slog til igen. Den sikrede sin position, blandt andet ved at indføre mere aggressive lanceringsformer og ved at ”pynte” lidt på det indarbejdede filmformat i form af et udvidet lærred, Cinemascope. I 1950’erne begyndte tyngdepunktet alligevel at flytte sig noget bort fra Hollywood. Den umenneskelige heksejagt på kommunister, ledet af senator McCarthy, drev flere store talenter ud af filmbyen og til Europa,

og flere af de store studier begyndte at sælge studieplads til uafhængige producenter. Man begyndte at producere film skudt ”on location” -filmet i marken – i stedet for i et studie. Langt op i 1960’erne var det stort set kun rutineprodukter, lavbudgets og B- science fiction film og TV film, der blev indspillet i Hollywood, men i 1970’erne vendte filmindustrien tilbage til byen. Publikums smag gik mere i retning af eskapisme, nostalgi og dyre produktioner med megen materiel ødelæggelse og katastrofe som tema. Hollywood stod som altid klar til at indrette sig efter publikums smag.

70erne var guldårtiet for Hollywood. En helt ny generation af filmfolk kom til byen. En ny vild generation. Indtil da var de fleste positioner i filmbyen besat af den på det tidspunkt ældre generation. Generationen der havde bygget det hele op. Nu kom der nye håbefulde instruktører og skuespillere til byen, de var alle ligeglade med den ”gammeldags” måde at lave film på. Nu skulle der ske noget nyt. Det var i det årti film som Easy Rider, Godfather, Jaws, Gøgereden og Star Wars så dagens lys. Multi- million dollar Blockbuster succesen var hermed født. Mange producenter og filmselskaber i byen var nu nødt til at lægge alle deres strategier om. Og endnu en gang måtte flere mindre selskaber dreje nøglen om og lukke deres produktioner ned.Hollywood tiltrak i 60erne og 70erne også flere og flere folk indenfor musikindustrien. Store og små pladeselskaber åbnede op for produktionen af musik. Tilstedeværelsen og succesen fra kunstnere som Janis Joplin, The Doors og Jimmy Hendrix´s afslappede bohemeagtige livsstil, tiltrak i stor stil nye musikere til byen.

Had -kærligheds forholdet

Som fotograf og menneske helt uden store filmiske drømme og ambitioner, virker det måske en smule underligt at have en fascination af Hollywood. Hollywood virker umiddelbart ikke ligefrem som stedet man tager billeder, med mindre man har lyst til at stå på nakken af andre fotografer ved den røde løber og tage billeder af kendte. Den drøm har jeg ikke.Som barn sneg jeg mig op i de tidlige morgentimer, og så den live transmitterede Oscar uddeling, direkte fra Burbank studierne i Hollywood. Jeg var opslugt af film, og mit dengang ukritiske væsen, åd det hele råt og uredigeret. Det var spændende, der var alle de store stjerner fra de film, jeg havde set, alt sammen krydret med glamour og storslået spændingsmusik, der fik nakkehårene til at rejse sig. Det var også en lille smule fjernt og uvirkeligt, så meget kunne jeg da regne ud. For film var jo ikke virkelighed. Og dette ekstravagante show var i hvert fald langt væk fra min.

Hollywood er på mange måder et blevet et begreb på godt og ondt. Mennesker verden over kender begrebet Hollywood. Hollywood forbindes af mange med storfilm og glamour, men har efterhånden også fået skabt sig et ry af knuste stjernedrømme, billig botox og metervarer. Men egentligt er Hollywood bare en bydel til Los Angeles, der ligger langs de knastørre Hollywood Hills. Et lukket land, hvis man vil opsøge glamour

og filmstjerner. For de er her ikke, de fleste er for længst flyttet fra byen. Men kendte mennesker interesserer mig heller ikke. Det gør byen, dens karakter og væsen. Ved mit første møde med Hollywood år tilbage, slog det mig hvor ”normal” denne by var. Normal i den forstand, at dette sted på mange måder var ligeså normalt som utallige andre steder i USA, og verden for den sags skyld. Her lå fastfoodkæderne side om side, her lå ”99 cent stores” og andre discountvarebutikker på hvert gadehjørne, middelklasses villakvarterer og tæppeforretninger. Men det var også et sted, hvor man midt på gaden mødte en ophidset ”wierdo” komme løbende og råbe ”Jeg må se at komme væk fra denne by i en fart”, hvad han så end mente med det. Det var også her, man nede i krydset ved Santa Monica boulevard og Highland avenue en sen aften kunne se to prostituerede tæve løs på en anden prostitueret, fordi hun var på forkert territorium. Det var også her, byens flere tusinde hjemløse lå og boblede i den bagene sol på fortovet ved siden af deres indkøbsvogn med deres få ejendele. Man skal lede længe og kigge godt efter det glamourøse og ekstravagante Hollywood, hvis man ellers kan abstrahere fra turistfælderne. Den ”fake Superman look-a-like ” på den stjernebelagte Hollywood Boulevard og plastik temaparken ”Universal Studios” i Burbank. Eller måske er tingene bare ikke mere, end hvad de udgiver sig for. Måske er det sådan, Hollywood bare ser ud. Måske er det sådan, det skal være,

og sådan som de over 10 millioner turisterne der årligt besøger byen gerne vil opleve den. Hollywood er en succes, staten Californiens mest kendte og mest besøgte.

”Hollywood novellen”, historien der tager udgangspunkt i selve Hollywood filmmiljøet, har også fascineret mig. Og ”Meta film” genren hvor tingene bag kulisserne bliver beskrevet. Ofte prøver Hollywood i disse film og bøger at lægge en distance til sig selv. Et had/ kærligheds forhold. Novellerne om Hollywood har ofte den klassiske og simple opbygning: En ung mand kommer til Hollywood, ofte en forfatter eller skuespiller på jagt efter den amerikanske drøm om rigdom og berømmelse. Han bliver forført og indviklet i et spindelvæv af intriger, korruption, løgne og bedrag. Forfattere som James Ellroy, Nathanael West, David Mamet og en lang række andre forfattere har skildret denne by og dens filmmiljø, på de mest ubarmhjertige måder igennem tiderne. I bøger som L.A Confidential, The day of locust og Speed the Plow, bliver man præsenteret for drømmere, løgnagtige filmproducenter og instruktører, fremmede vagabonder, afdankede filmdivaer og et hav af andre Hollywood stereotyper.Den samme cinematiske metafor og et mytisk Hollywood bliver beskrevet i Billy Wilders klassiske noir film ”Sunset Boulevard” fra 1950. Her bliver ligeledes en forfatter med stjernedrømme forført af en afdanket

stumfilmskuespillerinde. Han bliver fanget i hendes net af løgne, bedrag og drømme om det helt store come-back i filmverdenen, og han går til grunde. Måske der er noget om det i Hollywood. Disse noveller og film er historierne om menneskelig fordærv i et eksisterende eller ikke -eksisterende Hollywood. Efter at have læst og set dem, er man ikke i tvivl, ”rigdom og berømmelse kan virkelig ødelægge det hele”. Forfatteren der i sin tid skrev den første ”Hollywood novelle”, må enten have været virkelig genial og inspirerende, eller også har han ikke være den eneste i Hollywood, der havde følelsen af byen og branchen, som et barsk og ubarmhjertigt sted. Siden er der igennem årene skrevet, filmet og fortalt utallige historier om det kolde og hjerteløse Hollywood.

Idag strømmer hver dag nye håbefulde folk til byen. Skuespiller og filmakademier over hele byen er fyldte. Nogen bliver til noget, andre må vende skuffet hjem til Kansas, London og Berlin, eller hvor de nu kommer fra. Hollywood er presset som aldrig før. Musik, tv og film industrien er i rivende udvikling. Presset fra internettet, små uafhængige produktionsselskaber og gratis underholdningstjenester tvinger byens brancher til at tænke nye veje.

”There are some things in this world man is not meant to know”Standard citat fra Hollywood Science fiction film fra 1950erne.

INDECISIVE HOLLYWOODINDECISIVE HOLLYWOOD

INDECISIVE HOLLYWOODINDECISIVE HOLLYWOOD

FOTOGRAFIER

1: Hollywood 101 Freeway2: 10.50 $ regning, “Canters” diner3: Ældre dame med solbriller, Fairfax avenue4: Mulholland Drive, Hollywood hills5: Chris, Skuespiller og Superman Look a like, i hans lejlighed, der rummer verdens største private Superman merchandise samling6: Filmset med nedstyrtet Boing 747 fly, Universal Studios, Burbank7: Scientology juleshow, Hollywood Boulevard8: Souvenier butik, Hollywood Boulevard9: Turistguide, Hollywood Boulevard10: Autoværksted, Santa Monica Boulevard11: Ithream, hjemløs cowboy, efter hans make-over12: Hollywood katedral kirke13: Bodybuilder, Hollywood Gym14: Paryk forretning, Hollywood Bouldevard15: Hollywood Mansion, Havenhurst ave16: Tomme sodavand og kaffekopper17: Jesus og disiple, Hollywood voks- museum18: Mand sover, Sunset Boulevard19: Mand fanger solen med sine briller20: Hollywood bungalow, Hayworth ave21: Udsigt fra værelse 1349, Renaisance hotel, central Hollywood22: Mænd holder møde, Rainbow Bar23: Sportsvogn, foran Viper Room bar, Sunset Boulevard24: Pige i sofa, Club Sininster, Fetich klub25: Stripshow, Club agent26: Mand tager sig i skridet, Rainbow Bar27: TV og juletræ28: Tryllekunstner og hans kat i bil, Sunset Boulevard29: Ithream, før sit make-over30: “All 99 Cent store” supermarked, La Brea ave31: Min veninde Damians køleskab32: David, model, Club Sinister33: Gæster, Knitting factory club34: Gæster, Knitting factory club35: Ben & Jennie Canter, grundlæggere af Canters berømte Hollywood diner, “Canters diner”36: Mulholland Drive, Hollywood Hills

INDECISIVE HOLLYWOOD

Hovedopgave af Casper BalslevDanmarks Journalist HøjskoleProduceret november, december, januar, 2006/ 07

Tak til alle der hjalp til med tilblivelsen af dette projekt.

Tak til Cowboy.