I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G

i Gl. Havdrup Kirke

Denne folder er ment som en hjælp til

at se kirken på en anden måde. Ikke

blot som en fin bygning vi som turister

kigger på, men som symbolet på Guds

nærvær i vores liv.

Du inviteres til en meditativ vandring,

hvor rejsen er din egen, ind i dit indre.

Kirken ligger midt i de dødes have, så vi alle-rede, idet vi træder ind igennem lågen, huskes på vores egen begræns-ning, vores egen dødelig-hed. At gå rundt imellem gravene og læse inskrip-tionerne kan være en påmindelse om, at alting har en tid, og at alting – uanset hvor meget noget fylder i dit hoved lige nu

– går over igen.

1. Våbenhuset – Det første rum du træder ind i, som åbningen ind mod det hellige.

Her kan du trække vejret ind, inden du går ind i kirken. Våbenhuset er lille og firkantet. Som et billede på, at vores tilværelse, set i det store perspektiv, er lille.

Her i våbenhuset kan du lægge alt det, du forsvarer dig med i verden. Alle dine våben: dine masker, din forfængelighed eller din usikkerhed måske?

Sæt dig ned et øjeblik og mærk hvilke ”våben”, du vil lægge fra dig, inden du går ind i kirken. Måske uro, fravær, bekymringer, sorg, angst?

Læg det fra dig og vær åben når du går ind i kirken

2. Kirkerummet – Guds virkelighed. Sæt dig på en bænk og læs videre:

Det hellige rum er et billede af dit indre. Du har lagt våben-husets tranghed af dig, sammen med dine ”våben” og sidder nu omgivet af evigheden og kærligheden. Gud er til stede i stilheden.

Sid lidt og mærk stilheden. Omkring dig og i dig.

Læg dig på en bænk og kig op i loftet og se hvor HØJT der er.

2. Kirkerummet – Guds virkelighedSæt dig på en bænk og læs videre:

Det hellige rum er et billede af dit indre. Du har lagt våbenhusets tranghed af dig,sammen med dine ”våben”, og sidder nu omgivet af evigheden og kærligheden.

Gud er til stede i stilheden. Sid lidt og mærk stilheden. Omkring dig og i dig.

Læg dig på en bænk og kig op i loftet og se hvor HØJT der er.

Hvorfor så højt?

Fordi Gud altid er højere og større

end os og vores billeder og rum.

Og vi skal kunne REJSE os op

og vokse som mennesker

Her er plads til ALLE de følelser du bærer indeni.

Bliv liggende lidt og mærk dit hjerte der

banker.

Sæt dig stille op igen og gå op og læg dig på

knæfaldet foran alteret.

3. Alteret – er altid mod øst

fordi solen står op i øst, og solopgangen er i kristendommen et billede på opstan-delsen og Paradiset. At se mod øst er at skue ud i fremtiden med dens håb og nye muligheder. Som menneske og som kirke er vi altid på vandring mod øst. Mod Gud.

Dejlig er jorden!Prægtig er Guds Himmel!

Skøn er sjælenes pilgrimsgang!Gennem de favreriger på jorden

går vi til Paradis med sang. Salme 121

4. Kirkens tykke mure

Hvor er du på vej hen?

Vend dig om og sæt dig på knæfaldet og kig på kirkens tykke mure.

I gamle dage var det for at være beskyttet mod farer udefra.

Hver tid og hvert menneske har sine farer.

Hvem beskytter dig? Mod stress, uro og sårbarhed?

Sid lidt og mærk murene omkring dig. Sammen med stilheden er det Guds nærvær.

Træk vejret helt ned i maven og giv slip på det, som fylder dig.

Den gamle keltiske bøn er til dig:

Herre, hjælp mig med at få orden på mit livat indrette mig med enkelhed som mål.Herre, lær mig at lytte til mit hjerte.

Lær mig at byde forandringen velkommeni stedet for at frygte den.

Herre, jeg giver dig min indre uro,jeg giver dig min utilfredshed,jeg giver dig min rastløshed,

jeg giver dig min tvivl,jeg giver dig min fortvivlelse.

Jeg giver dig al den længsel, der bor i mig.Hjælp mig til at være opmærksompå tegnene på forandring og vækst,

at lytte nøje og følge dig hvorhen de ledergennem de skræmmende tomme rum

og den åbentstående dør.

(Oversat fra ” Celtic daily Prayer”)

Når du er klar, så kig på døbefonten

5. Døbefonten. - I din dåb sagde Gud: Jeg er med dig alle dine dage. De ord har Gud tatoveret i dit hjerte. Hver gang du føler dig alene, så husk på dine dåbsord. Husk dig selv på, at uanset hvor du er, og hvordan du har det, så er Livets Herre med dig.

Tænk på, at døbe-fonten også er en

kilde. Kærlighedens kilde, hvor dit liv

begyndte med Guds grænseløse kærlig-

hed, som du blev badet i.

Drik af kærlighedens

kilde, så du selv kan øse videre til andre.

Døbefonten ligner et bæger, som du kan lægge dine længsler ned i og lade det, du ikke vil bære på længere, ”drukne.”

Stå lidt og tænk over, hvad du gerne vil slippe - og lad det falde ned i fonten.

6. Tænd et lys - et omtankens lys for dig og dine medmennesker

og for verden.

Vend dig om og gå hen til lystræet

Træet er livets træ, træet midt i Paradisets have, og det træ du er podet ind på i din slægt og i Gud.

Vi er grene på den Almægtiges træ. Fra Ham får vi vores ånde, vores liv og vores styrke.

Træet er også lidelsens træ. Korsfæstelsen. Ved dets fod kan du lægge dine byrder fra dig.

Stå lidt og tænk på hvilke byrder, du gerne vil lade blive her i kirken?

Tag en sten fra kurven og skriv navnet på én du savner eller på det, du nu lægger fra dig.

Gå ned igennem kirken til døren og se op på krucifikset over døren.

7. Korset – er kirkens centrum

Korset husker os på Jesu lidelse og derigennem på lidelsen, der er her hele tiden. Inde i dig og i vores liv og i verden. Korset er også døden – den død vi alle er på vej mod. At du husker, at du skal dø, så du husker at leve.

”TRO kun – vær ikke bange,” siger Jesus.

Se op mod alteret

8. Alteret – her dækker vi op til nadver

Når vi deler vores liv og livsvilkår med hinanden, er Gud levende i os.

Deler vi vores tanker og bekymringer, er Han medbærer.

Deler vi nadveren med hinanden, deler vi kærlighed, - og deler vi verdens resurser med hinanden, sulter intet menneske.

”Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?”

1. Johs. 3, 16-17

Stå lidt og tænk på, hvornår og hvordan du giver af dine resurser til andre ...

Mønstret er tydeligt

Gennem hele kirken gårkærlighedens evangelium.Det følger dig, når du gårud i verden igen. Og verdenbehøver kærligheden,som strømmer igennem digog ud til de mennesker,der krydser din livsvej.

Gud velsigne dig på din videre vandring.

Kristine Stricker Hestbech sognepræst

”.. lad os elske hinanden,

for kærligheden er af Gud,

og enhver, som elsker,

er født af Gud

og kender Gud.

Den, der ikke elsker,

kender ikke Gud,

for Gud er kærlighed.”

1. Johannes kap.4

Teks

t: K

rist

ine

Stri

cker

Hes

tbec

h Fo

to o

g La

yout

: M

aria

nne

Asm

usse

n H

avdr

up K

irke

maj

201

3