Implementering af strategi i Køges skoler · 1 Implementering af strategi i Køges skoler Børne-...

1

Implementering af strategi i Køges skoler

Børne- og Ungeforvaltningen

CBS Executive Sommerskole 19.8.2015 Skolechef Søren Thorborg, Køge Kommune

Oplæggets indhold -  Præsentation

-  Situationen Nationalt set

-  Status i Køge

-  Selve arbejdet med reformen og strategien

-  Kompetenceudvikling

-  Overvejelser - 

-  Afbrudt af jeres spørgsmål OG opgaver til jer

Børne- og ungeforvaltningen / Skoleområdet

2

Hvad vil jeg gerne opnå i dag -  Give jer et indtryk af, hvordan strategisk ledelse

praktiseres i et kommunalt skolevæsen.

-  Sætte praksis og konkret proces på noget af det teori, I arbejder med.

-  Give jer et indtryk af de overvejelser, dilemmaer og løsninger der har været i denne proces.

-  Være i dialog og indkredse lighedspunkter og forskelle mellem ledelse i den offentlige og private sektor.


Præsentation Søren Thorborg

-  Skolechef i Køge siden 1.1 2014

-  Skolechef i hhv. Hvidovre og Distr. Nørrebro, Kbh.

-  Skoleleder på Utterslev Skole

-  Udviklingskonsulent i Kbh. Kom.

-  Udviklingskonsulent i eget firma

-  Seminarielærer

-  Folkeskolelærer


3

Præsentation Søren Thorborg

Uddannelser:

-  Læreruddannelse (KDAS)

-  Exam.pæd. i naturfag (DPU)

-  Konsulentuddannelse (Praxis)

-  School-based Evaluation (Pädagogisches Inst., Wien)

-  Diplom i Skoleledelse (UCC)

-  Master i offentlig Ledelse, MPG, (CBS)


BehandlingshjemBørne-tandpl.

Sundhedspleje

SSPPPR

PladsanvisningDagpleje

BUF i Køge


Direktør

Dagtilbud

Skoler og SFO

B&U Rådgivn.

Økonomi

Sekretariat

Institutioner

Skoler + SFO

Familiecenter

4

Situationen nationalt set


Folkeskolereformen

Folkeskolereformen To dagsordner

-  Lærernes tjenestetidsregler -  Overenskomstforhandlinger -  Lockout -  Lov 409 (26.4.2013)

-  Folkeskolereform -  Folkeskolens indhold og organisering -  Inspireret af Canada og Ny Nordisk Skole -  Vedtaget 20.12.2013

-  Har ikke noget med hinanden at gøre – og alligevel…..


5

Reformens tre overordnede mål


1.  Alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan.

2.  Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

3.  Respekt for professionel viden og praksis.


1.  Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

2.  Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

3.  Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal blive mindre år for år.

4.  Elevernes trivsel skal øges.

Reformens fire konkrete delmål

6


1.  Endnu mere fokus på læring og resultater 2.  Endnu mere fokus på det vi ved, der virker

3. Mere feedback på elevernes læring

Forandringer

Usikkerhed og dialog


Fodboldbanen uden streger Vi skal lave nye streger Vi skal passe på lærerne – og udfordre Dialog – dialog – dialog Vi skal ikke bare lave nye streger Vi skal også bevare fleksibiliteten Men vi skal opbygge tillid og tryghed

7

OPGAVE: Tegn et hus

-  I skal alle sammen lynhurtigt tegne et hus. Bare en hurtig tegning, som et barn i 1. klasse ville tegne det Byt tegning med sidemanden…


Point for tegningerne -  Hvis der er en skorsten: 2 point -  Er der græs eller blomster ÷3 point -  Hvis døren er i midten: 4 point -  Hvis døren er i siden: ÷ 3 point -  Hvis der er mere end to vinduer: 4 point

Hvad skal vi bruge dette til?


8

I kendte ikke målet! -  I vidste ikke, hvad målet var.

-  I vidste ikke, hvad I ville blive bedømt på.

-  Derfor lavede I opgaven uden at vide, hvad jeg forventede af jer.

-  At vide hvad målet er og hvad man bliver bedømt på er én af tankerne i folkeskolereformen.


-  Længere og mere varieret skoledag - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse -  Lektiehjælp og faglig fordybelse - Den åbne skole

-  Flere faggrupper bidrager til at løfte eleverne


Nye rammer for skoledagen

9

Dilemma / paradoks ? Konkrete og synlige elementer: -  Understøttende

undervisning

-  Motion og bevægelse

-  Lektiehjælp og faglig fordybelse

-  Den åbne skole

-  Længere skoledage

Grundlæggende og mere usynlige elementer -  Læringsmålsbaseret

undervisning

-  Elevcentreret ledelse

-  Kompetenceudvikling

-  Systematisk evaluering

-  Feedback-kultur


Parentes: Dilemma / paradoks ? -  Organisatoriske modsætninger behandles ofte

som dilemmaer: enten/eller-valg.

-  Problemstillinger kunne med fordel håndteres fra et både/og perspektiv.

-  Dilemmaer afslører sig som paradokser, når en længere tidshorisont viser, at ethvert valg mellem A eller B er midlertidig. På et dybere plan er de forbundne.


10

Eksempel: Dobbelt-trekant-modellen


Ledelse

Løst koblet system

Systematisk struktur

Innovation og kreativitet

Aktører

Effektivitet og efficiens

Teametedelse

= Eksplorativ = Teknisk-rationel

Teknisk-rationel og eksplorativ En hierarkisk, cirkulærestyret organisation, der kræver efficiens og entydighed i sagsbehandling og beslutningsprocesser.

Værdibaseret ledelse og som betragter den innovative decentralisering og pædagogisk råderum som et afgørende aktiv i hverdagen og videreudvikling af organisationen, dens struktur og indhold i ydelserne.


11

Paradigmeskift


Paradigmeskift på tre områder -  Læringsparadigmet -  Evidensparadigmet -  Inklusionsparadigmet


12

Paradigmeskift Læringsparadigmet -  Ændre fokus fra hvad, vi skal lave til hvad

vi skal lære. -  Have mere fokus på resultater og mindre

på aktiviteter og intentioner. -  Lave konkrete læringsmål -  Løfte alle elever.


Paradigmeskift Evidensparadigmet -  Bygge på hvad vi ved, der virker.

Ikke hvad vi tror, der virker -  Pilot og kirurg med mavefornemmelse? -  Inddrage forskning og undersøgelser -  Være systematisk og konkret i egen

erfaringsopsamling


13

Paradigmeskift Inklusionsparadigmet -  To ens børn.

Den inkluderede får et andet liv. -  Lærerne skal være klædt på -  Mange inklusionsmidler er sendt ud -  Uddannelser og støttende struktur. Viden! -  Reflekteret, dynamisk og nytænkende


Indre og ydre styring Indre styring: -  Efteruddannelse

-  Mindsæt-ændringer

-  Sence-giving ! Sence-making

Ydre styring: -  Kvalitetsrapport, dialog og opfølgning

-  Økonomisk incitament

-  Ledelseshierarki


14

Indre og ydre styring I Ontario siger man:

Support, support, support, pressure!

Ontario-regionen i Canada har vakt international opmærksomhed ved at etablere en udvikling fra at være et dårligt fungerende system med ringe resultater til at være blandt verdens bedste.



15

Status i Køge -  Dygtige, men ret autonome skoleledere

-  Min forgænger havde været syg i 9 mdr.

-  FSR trådte i kraft 6 mdr. efter min tiltræden

-  Afklaring og planlægning var bagefter

-  Der var aftalt en række principper for Køges skoler og andre politikker.

-  Skolelederne var lidt i vildrede.


Tid til afklaring og planlægning


Vi har brug for nogle heldagsmøder ! Nej, nej! Vi skal være

på skolerne og tage tingene i opløbet !!

Vi må holde nogen weekend-seminarer !

Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien.

16

Tid til afklaring og planlægning


Vi har brug for nogle heldagsmøder ! Nej, nej! Vi skal være

på skolerne og tage tingene i opløbet !!

Vi må holde nogen weekend-seminarer !

Nej, vi må altså også slappe af en gang i mellem og være lidt sammen med familien.

Pizza-møde

Løsningen Pizzamøder

-  Én gang hver måned. Kl. 16-20

-  Alle skoleledere deltager (mellemledere af og til)

-  Stramt struktureret, klare spilleregler

-  Klar målsætning

-  Evaluering og justering

-  Midtvejs i mødet spises pizza ".

-  Alle kommer hjem til lidt af aftenen.


17

Ydre rammer for pizzamøder 1.   del: Forvaltningen formidler de nyeste nationale og

kommunale beslutninger. (Spørgsmål. Ikke dialog.)

2. del: ”Fodslaw”. Spørgsmål, som ligger i ledernes ledelsesrum, men som det ville være fornuftigt at gøre nogenlunde ens.

3. del: Videndeling i grupper. Udveksling af modeller, regneark, politiker m.v. i stramt styrede processer. Nogen gange forberedte oplæg.


Indre rammer for pizzamøder -  Åbenhed, ærlighed og tillid – også med det, der er

svært.

-  Dette er ikke positionering og blær.

-  De dygtigste ledere har ”Tvivlens nådegave.”

-  ”Janteloven” er død. Hvis man har noget godt at præsentere, skal man droppe blufærdigheden og dele det.


18

Pizzamøder en stor succes -  Efter første møde var der krav om flere.

-  Har været gennemført i 1½ år. Ny form nu.

-  Tidspunktet var godt – mellem arbejde og familie.

-  Flere skoleledere siger, at de i løbet af processen begyndte at tale meget mere med kollegerne og dele problemer og gode løsninger.

-  En praktisk foreteelse OG en kultur-udvikling.

-  Der har været meget intense øjeblikke


En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen

Ledelse

Medarbejdere

Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd.

Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd.

Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser

19

En lille parentes: Rød-gul-grøn modellen

Ledelse

Medarbejdere

Ledelsen bestemmer. Medarbejdere med på råd.

Medarbejdere bestemmer. Ledelsen med på råd.

Medarbejdere og ledelsen har dialog og fælles afgørelser

Klart råderum og klare spilleregler.

Alle ved, hvilket af de tre rum

en proces befinder sig i !

Variation -  Der kan være stor forskel på, hvor grænserne

mellem de tre rum er i forskellige organisationer, med de er der altid.


20

To opgaver med side-makkeren 1.Pizza-møder:

-  Har du eksempler på, hvor ydre og indre rammer har spillet godt sammen?

2. Rød-gul-grøn:

-  Er du selv klar i din udmelding på, hvilket ”rum” et mødepunkt eller en proces befinder sig i?

-  Har du eksempler på, at uklarhed i dette, har givet problemer?


Spørgsmål.


? ? ? ?

21

Selve arbejdet med reformen I vekselvirkning med pizza-møderne udviklede forvaltningen en strategi og prioritering af den meget komplekse og omfattende system af nationale, kommunale og lokale krav.

Vi vekselvirkede også med en gruppe på fire – meget forskellige – skoleledere, som crash-testestede og gav modspil til forvaltningens udspil.

Kvaliteten blev løftet. Ting blev forudset. Budskabet blev formidlet også af flere.

Der var løbende politisk kontakt.


Man kan ikke spise en elefant i ét stykke

Børne- og Unge forvaltningen Skoleområdet

22

Man må dele den op!


Folkeskolereformen er også en stor mundfuld

-  Det var et MEGET STORT forandringsarbejde

-  Organisatorisk

-  Pædagogisk

-  Ledelsesmæssigt

-  Mentalt

-  Rammerne er åbne – for åbne?

-  Det giver stor forskellighed på skolerne – for stor?


23


Vi havde brug for en tydelig, fælles ramme

– med plads til lokal udmøntning

Samler og operationaliserer mål og lovgivning

#  3 nationale mål

#  10 kommunale mål

#  3 andre kommunale vedtagelser -  Principper for skoledagen -  En styrket udskoling med lokalt præg -  Principper for udviklingen af den åbne skole

# Ny folkeskolelov + bekendtgørelser

# Nye Fælles Mål for alle fagene + tværgående emner


24

Opdeling og samling -  Alle politikker, mål og krav

blev klippet i småstykker

og delt op i bunker efter tema. -  ”Alt” om et tema var således samlet i én oversigt.

-  Først havde vi 28 teamet !!!

-  Det reducerede vi til 16.


De 16 temaer (skåret ned fra 28)


Målstyret undervisning og

klasseledelse

Udskoling og brobygning til

ungdoms-uddannelserne

Styrkelse af naturfagene

Trivsel og livskompetencer

Motion, sundhed og bevægelse

Innovation og entreprenørskab

Fysiske læringsmiljøer

Understøttende undervisning / lektiehjælp og

faglig fordybelse Forældre-

samarbejde og elevinddragelse

Den åbne skole

En spændende og varieret skoledag

Elevcentreret ledelse

Medarbejdertrivsel og elevtrivsel

Team-samarbejde: indhold og organisering

Videndeling og fælles udvik-ling mellem

skolerne

Brobygning ind i skolen og

mellem faserne

25

-forvaltningen -afdeling

#  Implementeringsperiodens start, slut og milepæle

$  Samlet implementeringsperiode = 2015-2019

#  Fælles resultatmål

#  Fælles kvalitative og kvantitative slutmål

# Skolernes råderum inden for den fælles ramme

# Andre forventninger og kvalitetskrav

# Opfølgning og indsatser fra forvaltningen

Inden for hvert tema:

Den nødvendige prioritering


De 3 nationale mål De 10 kommunale mål

Læringsparadigmet Evidensparadigmet Inklusionsparadigmet

Politiske beslutninger

Pres fra forældre, elever m.m.

Akutte behov på skolerne

A

B

C

D

26

Nu og på længere sigt -  Alt skal ”på plads” og implementeres fra dag eet.

Så alt er sæt i gang og fungerer.

-  Men ikke alt kan vi gå i dybden med.

Den grundigere satsning tager vi de kommende år.

Dilemma (som sagt):

Synlige, konkrete ting % ! grundlæggende ting


De 16 temaer


Målstyret undervisning og

klasseledelse

Udskoling og brobygning til

ungdoms-uddannelserne

Styrkelse af naturfagene

Trivsel og livskompetencer

Motion, sundhed og bevægelse

Innovation og entreprenørskab

Fysiske læringsmiljøer

Understøttende undervisning / lektiehjælp og

faglig fordybelse Forældre-

samarbejde og elevinddragelse

Den åbne skole

En spændende og varieret skoledag

Elevcentreret ledelse

Medarbejdertrivsel og elevtrivsel

Team-samarbejde: indhold og organisering

Videndeling og fælles udvik-ling mellem

skolerne

Brobygning ind i skolen og

mellem faserne

A

B

C

27

Strategi for implementering -  Strategien har været i proces med skolelederne

-  Endelig udgave i høring

-  Vedtaget politisk

-  Danner grundlag for skolernes arbejde

-  Udgangspunkt for udviklingsplaner

-  Udgangspunkt for evaluering

-  Udgangspunkt for udviklingssamtaler


Proces - opsummering


28

Proces … og politiske input


Politisk input

To opgaver med side-makkeren -  Hvordan håndterer du, når der skal vælges

mellem de grundlæggende, lange træk og de synlige, hurtigere resultater?

-  Hvordan håndterer du udefrakommende krav, der ikke løser de grundlæggende spørgsmål, der er svære af kommunikere bredt?


29

Spørgsmål.


? ? ? ?

Kompetenceudvikling -  Lederseminar sept. 2014:

-  Målstyret læring -  Ledelse af implementering af læringsmål

-  Lærere efterår 2014 -  Målstyret læring generelt -  Fagspecifikt

-  Projekt med Ministeriets konsulenter -  5 skoler

-  Pizza-møder med videndeling og oplæg -  Videndeling leder-leder er en kultur


30

Modstand

Både fra ledere og lærere.

”


Det ved vi godt. Det har vi altid gjort. Det er alt for

omfattende til at overskue.

Don´t tell me. Show me!

Joharis vindue (genopfriskning af en gammel kending)

Bevidst Kompetent

Det virker, og vi ved hvorfor

Ubevidst Kompetent

Det virker, men vi ved ikke hvorfor

Bevidst

Inkompetent Det virker ikke,

og vi ved det godt.

Ubevidst inkompetent Det ikke virker,

men vi ved det ikke.


31

Joharis vindue

Bevidst

kompetent

Ubevidst

kompetent

Bevidst

inkompetent

Ubevidst

inkompetent


Joharis vindue

Bevidst

kompetent

Ubevidst

kompetent

Bevidst

inkompetent

Ubevidst

inkompetent


32

Joharis vindue

Bevidst

kompetent

Ubevidst

kompetent

Bevidst

inkompetent

Ubevidst

inkompetent


Overvejelser - 


33

I kendte ikke målet -  I vidste ikke, hvad målet var

-  I vidste ikke, hvad I ville blive bedømt på.

-  Derfor lavede I opgaven uden at vide, hvad jeg forventede af jer.

-  Når I som lærer giver en opgave, skal eleverne vide hvad målet er og hvad de bliver bedømt på!

-  Det er én af tankerne i folkeskolereformen.


Skolechefens visioner:

Faglig udvikling for alle.Kultur af engageret og systematisk

udvikling af didaktikken.Klare forventninger og feedback.

Dialog og medarbejdertrivsel.Understøttelse og krav.

Børneperspektivet:Give børn og unge grundlaget

for et godt liv..

.

Gå foran selv.


Spis din egen medicin

34

Alle led Principper og politikker skal føres ud i alle led f.eks.:

-  Lærerne skal stille klare mål for eleverne, følge op og give feedback.

-  Lederne skal stille klare mål for lærerne, følge op og give feedback.

-  Chefen skal stille klare mål for lederne, følge op og give feedback.


Pipeline-tænkning


Chef:Opfølgning

Leder:OpfølgningLærer: Opfølgning

35

Mål og forventninger

-  Husk tegne-øvelsen fra tidligere

-  Tydelige forventninger


Børneperspektivet

Viviane Robinson University of Auckland


Strategier og evaluering og uden børneperspektivet er værdiløs !

36

Robinsons forskning siger….


Robinsons forskning siger….


Men der er stof til en hel dag!

….. så vi runder af nu.

37

Fokus

The main focus is to keep the main focus

the main focus


Citat-tyveri:

Intet møde, projekt eller aktivitet må påbegyndes, før det er klarlagt

hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening.


38

Citat-tyveri:


hvordan dette kan bidrage til Novo Nordisk indtjening.


Citat-tyveri:


hvordan dette kan bidrage til trivsel og læring for børn og unge.


39

Fokus på kerneopgaven


Det hele går ud på at børn og unge skal have de bedste chancer!

Spørgsmål – sidste runde.


? ? ? ?

40

TAK for i dag !


Implementering af strategi i Køges skoler · 1 Implementering af strategi i Køges skoler Børne-...

Documents

Transcript of Implementering af strategi i Køges skoler · 1 Implementering af strategi i Køges skoler Børne-...