IMORGENET MAgASIn frA rAMBøll#16 JULI 2011

udbud med råderum

TEMA: MoD ET nyT offEnTlIg-PrIVAT SAMArBEjDE

offEnTlIgE InDKøB

innovation for 280 mia. kr.nørrE cAMPuS I KøBEnHAVn

byudvikling med viden som driver

IMORGEN #162

”Hvis vi ikke lykkes med en mere intelligent dialog om at skabe et bæredygtigt samfund, så bliver vi som nation den store taber.” Jørgen Rosted, vækstordfører for Fremtidens Danmark

Imorgen udkommer to gange årligt og sendes til samarbejdspartnere, presse, politikere, uddannelsesinstitutioner og Rambølls medarbejdere. Imorgen udkommer i 10.000 ex. Artikler kan eftertrykkes med redaktionens tilladelse samt kildeangivelse.

UdgiverRambøll Danmark A/SHannemanns Allé 53DK 2300 København STlf. 5161 1000kaek@ramboll.dkwww.ramboll.dk

RedaktionMorten Peick, ansvh.Karen Klarskov, red.Haakon LöePeter Mørkeberg Hinsby

ProduktionArt direction: Eva ToftFoto: Jesper Westley, Polfoto, Lars Fenger Tryk: CoolGray

Forud for dette nummer har vi afviklet en kvalificerende workshop om emnet med flere af de interviewede kilder. Har du spørgsmål til artikler, eller ønsker du at bestille tidligere numre af Imorgen, kan du skrive til redaktionen på kaek@ramboll.dk

Haakon Löe Direktør, Rambøll Danmark

mod et nyt offentlig-privat samarbejde

280 milliarder kroner. Det er rundt regnet, hvad det offentlige køber ind for hos private virksomheder om året. Pengene bruges til serviceydelser og varer, som bidrager til løsninger og velfærd. I forbindelse med disse indkøb foregår der hver dag nytænkning og optimeringer. Men får vi nok innovation for pengene?

Efter 20 år med gode intentioner og mange velmenende modeller for offentlig-privat samarbejde, er der behov for, at vi formulerer opgaven på ny. Der er brug for, at vi udvikler måden, det offentlige og private samarbejder på. Vi skal stille krav til hinanden i relationen. Det offentlige skal blive bedre til at beskrive behovene uden at kravspecificere løsningen. Til gengæld skal de private aktører blive bedre til at levere innovative løsninger og ydelser, der batter på bundlinjen på både samfunds- og markedsniveau.

Det kræver, at vi får skabt tillid i relationen. Og at vi som private leverandører tør udfordre vanetænkningen – både vores egen og de offentlige indkøberes. På dansk og europæisk plan er der mange initiativer i gang på området. Nogle er nyskabende, men ikke alle virker efter hensigten.

Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden holder os målet for øje, nemlig at skabe de bedste løsninger til gavn for hele samfundet. Danmark har behov for mere innovation, og samarbejdsrelationen mellem den offentlige sektor og de private virksomheder er et godt sted at starte.

Tak, til de mange som bidrager til debatten. God læselyst!

IMORGEN #16 3

IMORGEN #164

Velfærd

Innovation

Løsning

VækstTillid

Kvalitet

Udfordring

Borger

Partnerskab

Effektivisering

Konkurrence

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

#16 2011indhold

20 ”Vi står over for en meget stor opgave og vil gerne finde mere effektive metoder til jordrensning. Dels for at få pengene til at strække længere, men også fordi det er vigtigt for borgerne, at arbejdet bliver gjort hurtigere, end der er udsigt til.” Eva Levinsen (SF), medlem af Regionsrådet, Region Sjælland.

18 ”Enkelte kommuner og regioner har forstået, at de rent faktisk kan stille krav i indkøbsrelationen. Men helt overordnet er det et uddannelsesprojekt at få politikere og embedsmænd til at forstå, at de sidder med nøglen til mere nytænkning i de private løsninger ved at være kompetente bestillere.” Max Rolfstam, forsker, Syddansk Universitet.

23 ”For mig at se er det store, ved det vi laver, i virkeligheden bredden. Vi laver både de markante vartegn for byer, som fx Olafurs Eliassons regnbue på AROS i Aarhus, men vi laver jo også mindre, men lige så vigtige projekter, som gør en stor forskel lokalt.” Hans Peter Svendler, direktør, Realdania.

TEMA: OFFENTlIG-PRIVAT SAMARbEJDE

03 lEDER

tema MOD ET NyT OFFENTlIG-PRIVATE SAMARbEJDEEt tre-cifret milliardbeløb bruges årligt på indkøb af serviceydelser og varer, som bidrager til løsninger og velfærd i det offentlige. Men får vi nok nytænkning og innovation for pengene? Imorgen sætter fokus på relationen mellem den offentlige og private sektor.

06 MERE NyTæNkNING FOR PENGENE

11 NyE MODEllER På VEJ I TVæRREGIONAlT OPI-lAb

12 NåR MAN SPøRGER INTEllIGENT…Der findes et hav af modeller for offentlig-privat samarbejde. Men virker det?

18 FOR 280 MIllIARDER blANDET, TAk! Offentlige indkøbere skal stille flere krav i konkurrenceudsættelsen. Mød forsker Max Rolfstam fra SDU og Bjarne Winge fra Københavns Kommune.

20 INNOVATIV OPRENSNING Region Sjælland byder private aktører op til innovative løsninger inden for oprensning af jordforurening.

23 DEN EFFEkTIVE FIlANTROP Realdania har efter 10 år og mere end 1.600 projekter sat et markant urbant aftryk. Mød direktør Hans Peter Svendler, der fortæller om fonden, filantropien og fordelene ved at være en del af ’den tredje sektor’.

26 DEN SkOTSkE FORbINDElSE

28 byuDVIklING MED VIDEN SOM MOTORScience City Trend. Vidensbyer er det nye sort i den urbane planlægning. Nørre Campus i København viser vej.

31 IOVERMORGEN

06 28 31

IMORGEN #16 5

mere nytænkning for pengene

TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE6 IMORGEN #16

tendensskal vi som samfund være i stand til at løfte fremtidens opgaver, er vi nødt til at kickstarte relationen mellem den offentlige sektor og de private udbydere, så vi får mere innovative løsninger i spil. intelligente offentlige udbud er en af de mest lovende tendenser. mød jakob scharff, chef for offentlig-privat i kl, og direktør haakon löe fra rambøll.

7IMORGEN #16

Af Karen Klarskov

Et trecifret milliardbeløb skifter hvert år hænder mel-lem de offentlige kasser og den private sektor. Tjene-steydelser, anlægsarbejde og drift er blandt opgaver-ne, der hvert år sendes i udbud. Men får vi nok ud af de mange samarbejdsrelationer til at vi kan skabe vækst i det danske samfund i de kommende år? Ikke hvis man spørger Haakon löe, direktør i Rambøll, der efterlyser et paradigmeskift i samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor. ”Det traditionelle udbyder- og leverandørmønster skal brydes for at åbne for mere innovation i løsninger-ne fra de private leverandørers side. Hvis det offentlige opstiller behovene og rammerne for opgaverne - frem for at detaildefinere løsningen på forhånd – bliver spil-lerummet for udvikling af innovative løsninger for de private tilbudsgivere langt større. Men det kræver, at vi får skabt gensidig tillid til, at opgaverne kan løses bedre, mere effektivt og med større kvalitet end vi formår i dag,” forklarer han.

Konkurrence på andet end prisDet betyder blandt andet, at det offentlige skal trække udbudstankegangen væk fra det ensidige fokus på

laveste pris i konkurrenceudsættelsen. Der er behov for et bredere perspektiv på værdiforøgelsen i de konkrete opgaver. På den måde skal de private aktører mere på banen ved at tænke innovativt i løsningspro-cesserne i forhold til de udfordringer den offentlige sektor står over for.

Internationale innovationsdrivereEt godt eksempel på store, innovationsfremmende udbud er komplekse anlægsprojekter som den kom-mende Femern-forbindelse til knap 38 mia. kr. Den blev konkurrenceudsat blandt to konsortier, der pro-jekterede henholdsvis en tunnel og en bro. ”udbudsmodellen for Femern-forbindelsen sikrede de konkurrerende leverandører gode betingelser for at tænke nyt og anderledes. Det vindende tunnelforslag har blandt andet skabt nye designløsninger og ny tek-nologi, der også kan bruges i andre sammenhænge. På den måde rykker vi ikke blot opgaven, men hele markedet,” forklarer Haakon löe, der mener, at tanke-gangen fra mastodontudbuddet på infrastrukturom-rådet med fordel kan nedskaleres til andre projekter. Det gælder både infrastruktur og fx renovering- og

8 IMORGEN #16 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

nybyggeri af skoler, daginstitutioner samt på energi- og forsyningsområdet. Det store antal offentlige indkøb, der årligt langes over disken fra private leverandører, beløber sig til 280 milliarder kr. Derfor kan det offentlige med stor rime-lighed stille krav i efterspørgslen af de løsninger, der på længere sigt kan være med til at skabe det vækst-fundament, som samfundet skal stå på i fremtiden.

Krise åbner døre for nye løsningerkommunerne har de senere år arbejdet intensivt for at konkurrenceudsætte et stort antal opgaver. Og tendensen fortsætter i de kommende år. Målsætnin-gen er, at 31,5 procent af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes i 2015 mod 26,5 procent af de kommunale opgaver i dag. Det svarer til en forøgelse af markedet på 15 mia kr. eller driften af 772 plejehjem i fem år. Spørger man Jakob Scharff, chef for offentlig-privat i kommunernes landsforening, kl, er der dokumen-teret en række fordele ved udbud og partnerskaber inden for bl.a. anlæg, affaldshåndtering, rengøring, persontransport og hjemmepleje. Og på ældreområ-

det er der potentialer for mere konkurrenceudsættelse. Men vilkårene på ældreområdet for både kommuner og private udbydere skal være bedre, hvis man skal have det optimale ud af både ressourcer og markedskræfter:”Når partnerskaber mellem det offentlige og de private aktører fungerer succesfuldt er der både økonomiske fordele, effektivitet og innovation at hente. Men for, at det for alvor skal lykkes, skal det være mere attraktivt for leverandører og kommuner. Det kræver større volu-men i opgaverne, så de private aktører reelt kan byde ind med anderledes løsninger, og der sætter lovgivnin-gen nogle begrænsninger,” fortæller han.

Større volumen nødvendigI øjeblikket arbejder udbudsportalen og Erhvervsmini-steriet sammen i et projekt, hvor nye veje inden for ud-bud skal prøves af. Det gælder bl.a. på ældreområdet, der skal gøres mere interessant i udbudssammenhæng. ”Hvis udbud skal have en reel effekt i kommunerne, kræver det nogle effektiviseringsfordele, som batter på bundlinjen. For mange kommuner er det stort set dyrere at konkurrenceudsætte en opgave som fx rottebekæmpelse end det er at løse den selv

9IMORGEN #16

pga. honorarer til udbudskonsulenter. Derfor kræver udbuddene en vis størrelse som fx drift af et helt ple-jehjem eller store dele af hjemmeplejen, som i Gribs-kov kommune, hvis det skal have den ønskede effekt. Plejesektoren i Sverige er også et godt eksempel på, at udbud har en positiv effekt for både kvalitet og øko-nomi,” vurderer Jakob Scharff. Og netop plejesektoren er et af de områder i kommu-nernes udbudsstrategi, hvor Jakob Scharff forventer en markant større interesse for samarbejde:

BIg offEnTlIg BuSInESS

Det offentlige forbrug udgør knap en tredjedel af BNP. En effektiv offentlig sektor er derfor vigtig for at sikre, at ressourcerne i samfundet udnyttes bedst muligt. Det kommunale forbrug udgør omkring 48 pct. af det offentlige forbrug, mens det regionale forbrug udgør ca. 22 pct., og statens forbrug udgør ca. 29 pct. Offentlige indkøb beløber sig til ca. 280 mia. kr. om året.

• Konkurrencenomkommunaleopgaverstegmed0,7procentpointfra 2009 til 2010. Der er konkurrence om 25,7 pct. af de opgaver, der kan skabes konkurrence om.

• I2010skabteregionernekonkurrenceomca.20pct.afopgaverne. Mens staten skabte konkurrence om 26,4 pct. af opgaverne i 2010 mod 25,9 pct. i 2009.

• Ijuni2011blevderindgåetaftalemellemregeringenogKLomen køreplan for at løfte konkurrencen om opgaverne i kommunerne til mindst 31,5 pct. i 2015.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, juni 2011.

Jakob Scharff, chef for offentlig-privat i kommunernes landsforening, kl

”Den svære økonomiske situation i kommunerne betyder, at de er åbne for nye måder at gøre tingene på. Meget tyder derfor på, at 2011 bliver et symbolsk gennembrudsår på plejeområdet. Flere kommuner, fx Syddjurs har truffet beslutninger om at udbyde flere opgaver. Og markedet og de private leverandører ser ud til at være ’committed’ til det. Og det er en ny ten-dens.”

TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE10 IMORGEN #16 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

På tværs af de fem regioner er der oprettet et OPI-lab - et laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - der i løbet af de kommende tre år skal udvikle nye modeller for samarbejdsrela-tionerne mellem det offentlige og de private aktører. Der er udvalgt fem demonstrationsprojekter – et i hver region – og ideen er, at erfaringerne skal op-samles og læringen skal systematiseres og udbredes til en ”værktøjskasse” med best practices med fokus på offentlig-privat innovation.

udnyttelse af vækstpotentialeProjektleder Susan Dalum fra Region Syddanmark, der står i spidsen for det EU-finansierede projekt, fortæller: ”Målet er at skabe en platform for nye samar-bejdsmodeller mellem det offentlige og private, så vi får de bedste vilkår for at skabe innovation i løsningerne. Vi skal have overblik over udfordringer, muligheder og barrierer. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre både danske arbejdspladser

og eksportmuligheder. Den offentlige sektor kan ikke løfte opgaven alene uden det private – og vice versa. Pointen er netop, at det kun er ved at være fælles om udviklingen af løsningerne, bl.a. gennem offentlige intelligente udbud, at vi får optimeret in-novationen og dermed udnyttet vækspotentialet i indkøbsrelationen mellem de to sektorer.” Foruden Erhvervs- og Byggestyrelsen og de fem regioner indgår også 30 kommuner og et tilsvaren-de antal private virksomheder i de fem demonstrati-onsprojekter, som bl.a. handler om udvikling af intelligente badeværelser og tværsektorielle patientforløb.

Se mere på www.opilab.dk

case

nye modeller på vej i tværregionalt opi-lab

Susan Dalum,projektleder,Region Syddanmark

11IMORGEN #16

Velfærd

Innovation

Løsning

Vækst

Tillid

Kvalitet

Udfordring

Borger

Konkurrence

Partnerskab

Effektivisering

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

når man spørger intelligent……får man intelligente svar. eller gør man? der er i de sidste ti år afprøvet et hav af offentlig-private samarbejdskonstellationer, der i teorien kan løse de store samfundsudfordringer. spørgsmålet er, om de virker i praksis. eksperter på området er skeptiske.

Jørgen Rosted, vækstordfører for Fremtidens Danmark

evidens

IMORGEN #1612 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

Velfærd

Innovation

Løsning

Vækst

Tillid

Kvalitet

Udfordring

Borger

Konkurrence

Partnerskab

Effektivisering

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

Af Peter Mørkeberg Hinsby

Det er lidt ligesom at fange fisk med de bare næver, når man skal forsøge at fange essensen, po-tentialet og effekten af offentlig-private samarbejder. I takt med, at der eksperimenteres som aldrig før, er erfaringerne fra ind- og udland langt fra entydige. Én ting er der

dog enighed om: Det offentlige kan ikke løse de store samfundsmæs-sige udfordringer alene.

Månemodel skal sikre offentlig innovationI følge Jørgen Rosted, tidligere departementschef for Erhvervs-ministeriet og medforfatter til en ny rapport fra FORA (Erhvervs- & Byggestyrelsens enhed for er-hvervsøkonomisk forskning & ana-lyse, red.) om ”Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative of-fentlige udbud”, skal Danmark tage

ved lære af udlandet, hvor man er længere fremme med relationen mellem offentlig og privat: ”Under den kolde krig indså amerikanerne, at der var behov for avanceret teknologi for at matche fjendens enorme hær. En opgave som det offentlige langt fra kunne løfte alene. Siden proklamerede præsident Kennedy sine måneam-bitioner. Eftersom der hverken var noget marked for månelandinger eller den type isenkram som forsva-ret efterspurgte, var man nødt til at organisere en intelligent dialog

IMORGEN #16 13

Innovation

Løsning

Vækst

Tillid

Kvalitet

Udfordring

BorgerKonkurrence

Partnerskab

Effektivisering

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

og proces med private partnere. De bredere samfundseffekter af den indsats kender vi jo i dag med fx internettet, der oprindelig blev ud-viklet til forsvaret, så datasystemer i hæren kunne tale sammen. Det er den ’månemodel’ for intelligent of-fentlig efterspørgsel vi skal benytte i dag i forhold til de samfundsmæs-sige udfordringer.” Nede på jorden igen kan Jørgen Rosted konstatere, at Danmark er ved at sakke bagud. Selvom det endnu ikke er muligt at evaluere den samlede effekt af de nye intel-ligente måder at drive offentlig-privat innovation på, så er der en klar sammenhæng mellem inno-vationskraft og implementering af intelligent offentlig efterspørgsel. ”Innovative frontløbere som Storbri-tannien, Holland, Finland og Sverige har alle satset målrettet på det her, mens Danmark taber innovations-højde. Hvis vi ikke lykkes med en mere intelligent dialog om at skabe et bæredygtigt samfund, så bliver vi som nation den store taber.”

Konkurrence skaber bedre og billigere løsninger Chefkonsulent Peter Bay Kirkega-ard fra DI, med ansvar for offentlig-privat samarbejde, er mere fortrøst-ningsfuld på nationens vegne. For ham at se, bliver morgendagens vindere de lande, der formår at nedbryde skellet mellem offentlig og privat, og som er i stand til at bruge markedet, konkurrencen og dialogen mere intelligent: ”Der er brug for, hvad jeg vil kalde smarte udbud, hvor det offentlige formule-rer behov frem for at detaildefinere selve konkurrenceudsættelsen. Det handler om at se på, hvad leveran-cen skal kunne, og ikke hvad den skal bestå af. Det giver mere rum og frihed for leverandørerne til at prøve forskellige teknologier og løsninger af. De såkaldte funktions-udbud, som blandt andet anvendes på vejområdet er et godt eksempel på det vi taler om. Her er det op

til leverandøren at vælge metoder, materialer og rette tidspunkt for opgaveløsningen. Erfaringer viser, at der typisk spares mellem 25-50 procent ved at anvende den type funktionsudbud,” siger han, og understreger, at det ikke først og fremmest handler om at skabe in-novation, men om at løse opgaver: ”Logikken er, at ved at lade leve-randørerne konkurrere om leve-rancen, så får vi også de nyeste og bedste bud på, hvordan det kan løses til den bedste pris, fordi man får afprøvet nogle teknologier og løsninger. Innovationen er altså en sidegevinst og en effekt af marke-dets logik.”

Dyrekøbte erfaringerEt af de steder i Danmark, hvor man har mange praktiske erfaringer med nogle af de nye samarbejdsmodel-ler er i Region Midtjylland. Her er

Marie Louise Thomsen, projektleder for OPI og intelligent offentlig efter-spørgsel, ved at indsamle regionens erfaringer på området. Hun er i gang med en større interview- undersøgelse, der netop skal afdække om intelligent offentlig efterspørgsel er den gyldne løsning på de offentlig-private udfordringer. ”De foreløbige erfaringer har været relativt dyrekøbte – men absolut nødvendige. For det første har vi forsøgt at understøtte OPI via puljer og programmer, men det har ledt til en række enkeltprojekter, der som udgangspunkt er ”koblet

”logikken er, at ved at lade leverandørerne konkurrere om leverancen, så får vi også de nyeste og bedste bud på, hvordan det kan løses til den bedste pris, fordi man får afprøvet nogle teknologier og løsninger. Innovationen er altså en sidegevinst og en effekt af markedets logik.

IMORGEN #1614 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

Innovation

Løsning

Vækst

Tillid

Kvalitet

Udfordring

BorgerKonkurrence

Partnerskab

Effektivisering

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

VIrKEr DET?

læs mere i FORA-rapporten ’Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud’, fra november 2010 på www.foranet.dk

rEgIon MIDTjyllAnD

...interviewer for tiden en række projektmagere, projektdeltagere, regionale stabsfunktioner og de strategiske ledelsesniveauer, som spiller eller vil spille en rolle i regionens indsats inden for OPI og intelligent offentlig efterspørgsel. Formålet er at undersøge, hvordan regionen bedst kan drive en udvikling på disse områder.

Marie louise Thomsen, projektleder, Region Midtjylland

13,811,38,1

5,99,07,27,97,8

15,011,67,87,77,47,34,94,5

DANMARK TABER INNOVATIONSHØJDE

Allevirksomheder

Kilde: Mandag Morgen

Andel af innovative produkter i forhold til omsætning, pct.

StorbritannienTysklandHollandFinlandØstrigIrlandDanmarkBelgien

Små og mellemstorevirksomheder

IMORGEN #16 15

Velfærd

Innovation

Løsning

Vækst

Tillid

Kvalitet

Udfordring

Borger

Partnerskab

Effektivisering

Konkurrence

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

Peter bay kirkegaard, chefkonsulent, DI

uden på” vores organisation og der-for rummer faren for at blive til lo-kale egnsløsninger frem for skalér-bare, organisatorisk velforankrede og forpligtende samarbejder. Det skaber som oftest løsninger, som ikke har et bredere markedspoten-tiale eller kan bruges i anden sam-menhæng,” forklarer hun. Hun påpeger også, at ethvert samarbejde har sin egen karakter og at jagten på den ultimative mo-del for offentlig-privat samarbejde derfor er forgæves. Der kan skabes generelle guidelines på området, men hvis man forventer, at der kan laves skabeloner eller konkrete modeller for det offentlig-private samarbejde går man galt i byen: ”Den offentlig-private relation er netop en relation, og succesen er ofte afhængig af ikke- kontraktuelle forhold som tillid og kemi. Derfor undersøger vi nu, om indsatsen i

regionen kan reorganiseres, således at de ikke-kontraktuelle forhold understøttes bedst muligt. Måske ved hjælp af incitaments-strukturer, der belønner og forplig-ter begge parter til at arbejde for bedre og billigere løsninger,” siger hun og fortsætter: ”Der skal også tænkes i kompe-tencer og alliancer på kryds og tværs af regionen. Vi får fx vores OPI-folk til at samarbejde med vores jurister om udbud i indkøbs-afdelingen. Og så skal vi tænke udfordringer og løsninger i fx sund-hedssektoren sammen med vores erhvervsudviklingsindsats, således at vi undgår faglige siloer og ideelt set også den økonomiske cigarkas-seproblematik. På den måde får vi helhedsløsninger på de store samfundsudfordringer vi står over for, og samtidig kan vi få styrket in-novationskraften i regionen.”

”Den offentlig-private relation er netop en relation, og succesen er ofte afhængig af ikke- kontraktuelle forhold som tillid og kemi. Derfor undersøger vi nu, om indsatsen i regionen kan reorganiseres, således at de ikke-kontraktuelle forhold understøttes bedst muligt.

IMORGEN #1616 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

Velfærd

Innovation

Løsning

Vækst

Tillid

Kvalitet

Udfordring

Borger

Partnerskab

Effektivisering

Konkurrence

Kvalitet

Innovation

Udfordring

Konkurrence

Udfordring

Af Karen Klarskov

OPS, OPI, OPP, OPP light, ESCO og SbIR. Der har gennem de senere år været et hav af benævnelser for mere eller mindre vellykkede samarbejdskonstruktioner på tværs af de offentlige og private sektorer. Skeler man til det umiddelbart nære udland som Sverige, Holland og Storbritannien, har de langt mere vellykkede erfaringer med offentlig-private samarbejdskonstruktioner, og siden 1980’erne har OPP-konstruktioner været den dominerende finansieringsform ved bl.a. investeringsprojekter i sundhedsvæsenet i Storbritannien. I Danmark har vi været lidt mere fodslæbende på resultatsiden, hvor der har været gode intentioner om at styrke relationen mellem den offentlige og private sektor, men en egentlig vindermodel har vi fortsat til gode. blandt de nyeste skud på stammen er; ’intelligent efterspørgsel’ ’innovative offentlige udbud’ og ’funktionelle udbud’, der fordrer samarbejde mellem leverandør og udbyder om at fremme innovative løsninger med mest kvalitet for pengene.

hvad er opp og ned?

økonomi- og erhvervsminister brian Mikkelsen (k) offentliggjorde i januar 2011 regeringens strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Om baggrunden for initiativet udtalte brian Mikkelsen i forbindelse med lanceringen:

”Offentlig-privat samarbejde og konkurrence om de offentlige opgaver er god vækstmedicin. Det tilskynder til nye og billigere måder at løse opgaverne på. Samtidig styrker det muligheden for at omsætte viden i den offentlige sektor til vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv,” siger han og fortsætter:

”Vi vil sikre, at flere opgaver udbydes, og at erhvervspotentialet i den offentlige sektor udnyttes bedre. Derfor vil vi gøre det lettere for virksomhederne og de offentlige myndigheder at arbejde sammen, bl.a. ved at skabe klare og enkle regler og rammer.”

blandt de 21 initiativer er:

•Etableringafencentraludbudsplatform

•Nyudbudslovogsmidigereudbudsregler

•Kommunalogregionaludbudspligtfor udvalgte opgaver

•Øgetincitamentforprivatepådagtilbudsområdet

•Innovativeindkøbpåvelfærdsområdet

•Nytlaboratoriumtiloffentlig-privat samarbejde om velfærd.

kilde: økonomi- og Erhvervsministeriet

vk-regeringens 21 ops-initiativer

IMORGEN #16 17

for 280 milliarder kroner blandet, tak!

Det offentlige har råd til at være kræsent. Med en efterspørgsel i milliardklassen er det helt i orden at bede leverandørerne om at stram-me sig an og levere morgendagens løsninger, mener Max Rolfstam, der bl.a. forsker i sammenhængen mellem offentlige indkøb og in-novation på Syddansk universitet i Sønderborg. For ham at se bør de offentlige indkøbere forstå, at det er deres rolle at efterspørge intel-ligente løsninger. ”Enkelte kommuner og regioner har forstået, at de rent faktisk kan stille krav i indkøbsrelationen. Men helt overordnet er det et uddan-nelsesprojekt at få politikere og em-bedsmænd til at forstå, at de sidder med nøglen til mere nytænkning i de private løsninger ved at være kompetente bestillere - frem for blot at være taknemmelige, hvis en leverandør finder på noget smart. Men også virksomhederne skal begynde at se det offentlige som en kilde til innovation ved fx at op-bygge en leverandør-kompetence inden for offentlige indkøb. På den måde er der brug for et paradigme-skifte,” vurderer Max Rolfstam.

På den europæiske agendaHan har fulgt udviklingen tæt de se-neste otte år, hvor offentlige indkøb for alvor er kommet på agendaen i Europa:

”Erfaringerne fra andre Eu-lande er ret entydige: Hvis indkøbsrela-tionen skal udvikles, kræver det at man gives de rette resurser, de rette kompetencer og ikke mindst politisk opbakning til fx master-planer for offentlige indkøb eller overordnede indkøbspolicies som i belgien og i Storbritannien. Her arbejder man målrettet på at lade markedet finde løsninger på of-fentlige udfordringer fx på syge-husområdet. Og det smukke er jo, at det er en winwin-situation, fordi det overordnet giver effektive løsninger og mere konkurrence-duelige virksomheder,” fortæller han og illustrerer pointen med den svenske telefongigant Ericsson, hvis digitale platform blev initieret af den svenske stat, der overordnet sagde: ”hvis I udvikler ydelsen, så køber vi.”

Budget med innovationspowerOg netop den offentlige forplig-telse til at aftage produktet er en væsentlig faktor, hvis relationen mellem det offentlige og private skal lykkes. En af dem, der har ta-get forpligtelsen på sig, er køben-havns kommune, der med et årligt indkøbsbudget på 8,8 mia. kr. er en væsentlig bestiller: ”Den største del af vores indkøb vedrører standardiserede varer, men vi arbejder på, at vi skal være

mindre detailorienterede i krav-specifikationerne, og i stedet stille krav til effekten af løsningerne og dermed overlade det til leverandø-ren at opfinde de smarte løsnin-ger,” siger bjarne Winge, direktør i økonomiforvaltningen i køben-havn kommune. En del innovative udbud praktiseres i kommunens ejendomsselskab, der har gen-nemført konkurrenceudsættelse i forbindelse med bl.a. renovering og nybyggeri af fx ørestad skole og Daginstitutionen Sionsgade. Men har københavns kommune en grænse for, hvornår en formodet standardopgave kan løses på en ny måde? behovet for skriveredskaber behøver jo ikke løses af kuglepenne men fx af et elektronisk smart-board? ”I forbindelse med digitalisering fx på skoleområdet vil det være ud-dannelsesforvaltningen og fagper-soner dér, der afklarer hvilke behov der er tilstede og beslutter hvordan man bedst muligt tilrettelægger en proces, herunder indkøb, der tilve-jebringer de rigtige løsninger. Det er derfor vigtigt at tankegangen om at tænke innovation ind i selve udbuddet er kendt som løsnings-model bredt i organisationen og at der er etableret hjælperedskaber der understøtter brugen af innova-tive udbud i forvaltningerne.

Af Karen Klarskov

tendensmed en årlig indkøbsliste til en værdi af et trecifret milliardbeløb bør den offentlige sektor spille en markant rolle som innovationsdriver i det danske samfund. men det kræver, at de offentlige indkøbere tør stille krav til leverandørerne.

18 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE18 IMORGEN #16

DEn STorE DoSMErSEDDEl

Gennem de seneste år er en stigende del af de offentlige indkøb på i alt ca. 280 mia. kr. blevet koordineret, således at flere offentlige institutioner foretager udbud og indkøb af varer og tjenester i fællesskab. Fordelen ved indkøbsprogrammerne er, at offentlige myndigheder forpligtes til fælles indkøb. Herved opnås en stor volumen og en god pris. Statens Indkøbsprogram blev etableret i 2006, og anvender forpligtende, standardiserede og koordinerende indkøbsaftaler og har muliggjort effektiviseringer af det statslige indkøb på ca. 1 mia. kr. årligt fra 2011.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, juni 2011.

Bjarne Winge, direktør,

Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Max Rolfstam, forsker, Syddansk

Universitet

IMORGEN #16 19

innovativ oprensning

IMORGEN #1620 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

casedet vil koste region sjælland 2,5 milliarder kroner og tage 80 år at kortlægge og rense regionens forurenede grunde. på den baggrund har regionen indbudt private virksomheder til at samarbejde om at finde nye og mere effektive teknologier og metoder til løsning af problemerne med jordforurening. samarbejdet skal ske som et såkaldt opi – et offentlig-privat innovationspartnerskab.

Fortidens synder koster danske re-gioner dyrt, når forurenede grunde og jord skal renses for at beskytte grundvandet og sikre borgernes sundhed i nye bebyggelser. Alene i Region Sjælland står man med en opgave, hvor 15.000 lokali-teter skal kortlægges og eventuelt oprenses. Regionen har beregnet, at den opgave vil koste 2,5 milliarder kroner og tage omkring 80 år at løse med det nuværende budget-grundlag på 31 millioner kroner om året. Region Sjælland har derfor beslut-tet at gå nye veje for at finde me-toder og teknologier, der kan gøre det muligt at løse den store opgave hurtigere, billigere og bedre, end der i dag er udsigt til. De nye løsninger håber regionen at finde gennem OPI – offentlig-pri-vate innovationspartnerskaber – og derfor har Region Sjælland inviteret potentielle private partnere til at komme med gode ideer til projekter inden for jordforurening. I et OPI går offentlige og private virksomheder ind i et tæt samar-bejde som gensidige og ligeværdige

udviklingspartnere med henblik på nytænkning af offentlige løsninger. OPI indebærer oftest, at begge parter investerer penge i projektet.

En hurtigere procesIfølge Eva Levinsen, medlem af Regionsrådet for SF og formand for regionens bæredygtighedsudvalg, er der flere årsager til, at regionen vælger at satse på OPI inden for området jordforurening. ”Vi står over for en meget stor opgave og vil gerne finde mere effektive metoder til jordrensning. Dels for at få pengene til at strække længere, men også fordi det er vig-tigt for borgerne, at arbejdet bliver gjort hurtigere end der er udsigt til,” siger hun. ”Derudover er systemer til jord-rensning meget energikrævende, og vi har som en grøn region behov for at finde mere bæredygtige løsninger. Endelig håber vi, at processen vil give nye ideer og ny viden, som kan sætte gang i en erhvervsmæssig udvikling til gavn for regionen,” siger Eva Levinsen.

Af Jan Aagaard

IMORGEN #16 21

Else Kathrine Friis, projektleder,

Region Sjælland

Eva Levinsen, medlem af

Regionsrådet (SF), Region Sjælland

Jan Huus Vestergaard, udviklingschef,

Region Sjælland

Thorkild Feldthusen Jensen, direktør,

Miljø, Rambøll

rEgIon SjællAnDS ønSKElISTE

Regionen ønsker gennem OPI samarbejder at finde løsninger på en række områder inden for jord-forureningsområdet. Det drejer sig blandt andet om:

• Hurtigereundersøgelservedudvikling af feltmetoder

• Hurtigvisningogkommunikation af data ved undersøgelser

• In-situafværgemetoder,dergiver kortere driftstid i de enkelte sager

• Bedreogmereeffektiveafværgeanlæg

• Bedresystemertiludveksling,visning og visualisering af data

• Bedremulighederforborgereog samarbejdspartnere til at søge informationer om sager

Region Sjælland har i første omgang afsat 1 mio. kr. til OPI projekter inden for jordforurening.

På et infomøde i foråret præsen-terede regionen sine ønsker til OPI samarbejdet over for rådgi-verbranchen. Region Sjælland har udvalgt fire fokusområder inden for jordforurening, hvor man efterly-ser nye metoder. Det drejer sig om undersøgelser, afværgeforanstalt-ninger, administrative systemer samt jordflytning. Sidstnævnte er kommunernes ansvarsområde, men regionen kan være med som samar-bejdspartner.

regionens fire fokusområder ”Vi har behov for nye løsninger inden for specifikke teknologier og metoder til jordrensning, men vi har også brug for ideer til, hvordan vi kan formidle data til borgere og eksperter, eksempelvis ved hjælp af visualiseringer,” fortæller udviklings-chef Jan Huus Vestergaard, Region Sjælland. Han forventer, at man ved at køre et fælles udviklingsforløb med en eller flere private partnere vil få bedre løsninger, end hvis regionen definerede de konkrete projekter på forhånd og udbød opgaverne i en traditionel bestiller/leverandør model. ”Vi har stor erfaring med især de administrative forhold ved jordfor-urening, mens rådgiverne ser tin-gene fra en anden vinkel og bringer ny viden på banen. Samtidig tror jeg, at rådgiverne er mere fokuse-rede på at finde løsninger, når de selv bidrager økonomisk til projek-tet, men det kræver, at de kan se et kommercielt potentiale i det,” siger Jan Huus Vestergaard.

ny viden styrker markedspositionAnvendelsen af OPI på miljøområ-det er endnu forholdsvis begrænset herhjemme, men i Rambølls miljødi-vision ser man gode muligheder for at skabe nye innovative løsninger i et samspil mellem offentlige og private kompetencer.

”Kundedrevet innovation som eksempelvis OPI har blandt andet den fordel, at vi på forhånd ved, at der er et behov og en interesse for de løsninger, som vi arbejder med. Vi får testet ideerne af hos kunden med det samme,” siger Thorkild Feldthusen Jensen, direktør i Ram-bølls miljødivision. Da der er tale om et udviklings-samarbejde, hvor man nemt kom-mer til at bevæge sig ud af flere tangenter, ser han afgrænsningen af opgaverne som den største udfordring i OPI. Derudover peger han på det kommercielle potentiale som en forudsætning for at gå ind i denne form for samarbejde. ”De løsninger, vi udvikler gennem et OPI, skal være med til at styrke vores konkurrencemæssige situa-tion. For eksempel ved at tilføre ny viden, som giver os et markeds-mæssigt forspring,” siger Thorkild Feldthusen Jensen.

Et gensidigt tillidsforholdI Region Sjælland har man alle-rede gennemført et OPI projekt på miljøområdet i samarbejde med Rambøll. Det drejede sig om udvik-ling af en database over regionens idriftsatte oprensningsprojekter (såkaldte afværgeprojekter) med udgangspunkt i Rambølls webbase-rede SMART værktøj. Som en erfaring fra dette projekt peger regionens projektleder på, at det kræver vilje og engagement fra begge sider at nå frem til de rigtige løsninger. ”I forhold til en traditionel leve-rance bygger et OPI samarbejde i højere grad på et gensidigt til-lidsforhold og et fælles ønske om at komme frem til noget. Der er ikke mulighed for at slå hinanden i hovedet med manglende leveran-cer, da de konkrete leverancer ikke er fastlagt,” siger projektleder og procesingeniør Else Kathrine Friis i Region Sjælland, hvor man nu hå-ber at kunne sætte gang i flere OPI projekter.

IMORGEN #1622 TEMA: OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

den effektive filantrop

realdania har efter 10 år og mere end 1.600 projekter sat et markant urbant aftryk. i realdanias teenageår skal der fokuseres på områder i danmark, hvor sammenhængskraften er udfordret. direktør hans peter svendler fortæller her om fonden, filantropien og fordelene ved at være en del af ’den tredje sektor’.

IMORGEN #16 23

Filantropi. Det klinger lidt altmodisch. Ikke desto min-dre står de filantropiske fonde og foreninger stærkere end nogensinde før. I USA kaldes tendensen Philantro-Capitalism – et forretningskoncept, hvor uddeling af erfaring, viden og hjælp til selvhjælp er mindst lige så vigtig som penge. Direktør for Realdania, Hans Pe-ter Svendler, kalder det effektiv filantropi og taler om ”kloge penge”. Det vender vi tilbage til. Først lykønsker jeg ham med indvielsen af Danmarks dyreste kunst-værk, Olafur Eliassons markante regnbue (Your rain-bow panorama på taget af AROS, red.) over Aarhus, og spørger så, hvilken indsats han personligt er mest stolt af som direktør i Realdania. ”Det er meget svært at svare på. Arkitekten Kay Fi-sker, der grundlagde den funktionelle tradition i dansk arkitektur, blev engang spurgt hvad stor arkitektur er. Han svarede, at stor arkitektur ikke er monumenterne som turister besøger i alverdens storbyer. Stor arkitek-tur er alt det, som vi lever i til dagligt. For mig at se er det store, ved det vi laver, i virkeligheden bredden. Vi laver både de markante vartegn for byer, som fx Ola-furs regnbue, men vi laver jo også mindre, men lige så vigtige projekter, som gør en stor forskel lokalt.”

I er undervejs med en kampagne, der netop sætter et meget lokalt fokus på potentialerne i Danmarks yderområder. Er det her, realdania vil markere sig de kommende år?”Ja, i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet har vi netop lanceret en række initiativer, der skal være med til at styrke livskvaliteten i yderområderne. I takt

med afindustrialiseringen og faldende landbrugsaktivi-tet er væksten flyttet til storbyerne, og fokus har været på de centrale byområder. Vores pointe er, at yderom-råderne har masser at byde på, hvis blot vi dyrker de stedbundne potentialer og dermed understreger om-rådernes forskellighed. Det hele skal jo helst ikke ligne det samme. Inspirationen kommer blandt andet fra et tidligere initiativ, hvor vi var med til at gøre Klitmøller til en luksus surferstrand i verdensklasse og derved tiltrak flere ressourcestærke familier. På Lolland satte vi på lig-nende vis gang i en positiv udvikling ved at fokusere på områdets herregårde. Yderområderne og forstæderne kommer uden tvivl til at fylde rigtig meget de næste 20-25 år.”

Det lyder som om, I ikke blot kommer med pengene, men også initiativerne. Hvor kommer inspirationen fra? ”I 2003 rejste Flemming (Flemming Borreskov, adm. dir., Realdania, red.) og jeg til USA for at få indblik i hvordan store amerikanske fonde fungerer. Vi blev me-get overraskede over, hvor effektive de var. I stedet for blot at sende penge til bekæmpelse af hungersnød i In-dien, satte fx Ford Foundation gang i et forskningspro-jekt, hvor de udviklede en genmanipuleret ristype, som kunne tåle de her ekstreme tørkeperioder. De gjorde noget aktivt for at løse et problem, og det lykkedes. Den tænkning har rodfæstet sig hos os. Vi sender penge, men vi kommer også med den viden og de erfaringer vi har fra 1.600 projekter og hjælper projek-terne på vej. Vi kalder det effektiv filantropi eller kloge penge.”

” Det handler om hjælp til selvhjælp. Det er netop fordelen ved den såkaldte tredje sektor eller civilsamfundet og hele grundtanken bag effektiv filantropi; at føde nogle ideer og give dem liv i samarbejde med lokale projektmagere, så hver en klog krone får størst mulig effekt.Hans Peter Svendler, direktør, Realdania

Af Peter Mørkeberg Hindsby

IMORGEN #1624 DEN EFFEKTIVE FILANTROP

fonden for større livskvalitet

I løbet af de første ti år har Realdania støttet over 1.600 projekter rundt om i landet. Afsættet for Realdanias filantropiske arbejde er byen, byggeriet og bygningsarven. blandt de mere markante projekter er Musikkens Hus i Aalborg, den nye havnefront i Aarhus, omdannelsen af Odense bymidte, bryghusgrunden i københavns Havn og Den blå Planet på Amager, som er det nye Danmarks Akvarium.

Realdania har med en række initiativer og kampagner sat fokus på forstæderne og yderområderne i Danmark. Senest er tre initiativer søsat i samarbejde med økonomi- og Erhvervsministeriet. Initiativerne, der løber over de næste fem år, skal munde ud i en række konkrete projekter, der med udgangspunkt i de enkelte steders særlige karaktertræk og potentialer skal styrke livskvaliteten i danske yderområder.

Hvad er fordelene ved effektiv filantropi i forhold til at operere på statens eller markedets betingelser?”Vi har i vores filantropiske arbejde rigtig gode mulig-heder for at tænke og handle mere langsigtet end det ofte er muligt for staten og markedet. Vi går altid ind for at gavne projektet – ikke for at opnå noget andet. Vores mål er at skabe det bedst mulige projekt inden for de rammer, vi har til rådighed. Vi får tingene til at ske, og tager kun erfaringerne med derfra.”

nogle mener, at I får mere ud af det, og at I er blevet for markante i byggesektoren. Er det ren næstekærlighed, eller er der forpligtelser for modtageren, når I støtter projekter?”Vi oplever i verden en tendens til, at man sagtens kan være professionel og effektiv, og samtidig være filan-trop. Du tjener penge for at gøre noget som er godt. Det bedste eksempel er nok Bill Gates og Warren Buf-fett, der sammen med 50 af de rigeste amerikanere do-nerer milliarder af dollars til filantropisk virksomhed på forretningsmæssige betingelser. Et andet eksempel er mikrolånsvirksomheder i ulande. Det handler om hjælp

til selvhjælp. Det er netop fordelen ved den såkaldte tredje sektor eller civilsamfundet og hele grundtanken bag effektiv filantropi; at føde nogle ideer og give dem liv i samarbejde med lokale projektmagere, så hver en klog krone får størst mulig effekt. Når det lykkes så har vi jo i virkeligheden udrettet en masse. Risikoen er så, at man kommer til at fremstå som dominerende, men det er jo slet ikke meningen. Vi er åbne og kommuni-kerende og derfor bliver der også lagt ekstra meget mærke til os i forhold til flere af de andre store fonde herhjemme. Ideen er at sætte noget i gang. Få skabt noget udvikling.”

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort efter snart otte år i realdania?”Det er jeg slet ikke i tvivl om. Hvis man vil realisere byggeprojekter til den rigtige økonomi, kvalitet osv., så handler det om organisere sig rigtigt. Sammensætnin-gen af mennesker, bestyrelse, rådgivere og udførende team er altafgørende. Derfor er vi sjældent med i den løbende projektledelse, men sørger for at hælde al vo-res erfaring ind i det organisatoriske setup.”

et liv i byggeriets tegn

Hans Peter Svendler Nielsen (f. 1954). Afgang fra Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Stiftede i 1985 sammen med to kolleger arkitektfirmaet 3xNielsen, som han var medindehaver af til 1994, hvor han blev professor, prorektor og forskningschef ved arkitektskolen i Aarhus. I 2003 blev han fondschef i Realdania og har siden 1. januar 2004 været direktør.

IMORGEN #16 25

SKråSTAg MED To SPænDDen nye bro skal aflaste den nuværende hængebro fra 1964, og vil komme til at bestå af en ca. 3 km lang bro over Forth-flodens udmunding. broen bliver en skråstagsbro med to spænd à 650 m. Det er 33 procent længere end øresundsbroen – og så er der to af dem. Samlet set består projektet af ca. 8 km ny vej med i alt 18 større eller mindre broer, der åbner i 2016.

IMORGEN #1626 NORDEUROPAS STØRSTE BROPROJEKT

Europas største broprojekt er undervejs i Skotland fra sommeren 2011. Samarbejdet i det internationale vinderkonsortium sikrer afgørende innovation i projektets 18 broer.

”Samarbejdet i konsortiet gjorde os hele tiden ti procent bedre!” Udsagnet kommer fra Lars T. Thorbek, Rambølls projektleder i det konsortium, der vandt opgaven med at opføre den nye skotske Forth Replacement Crossing i Edinburgh. Broen er et vigtigt led i trafikkorridoren mellem det skotske højland i nord og London i syd. Når arbejdet på broen tager fart i løbet af de kommende måneder, er projektet samlet set det største, der er ved at blive realise-ret i Europa – og den store skala har også givet sig udtryk i den dialogproces, der lå til grund for valget af broløsning.

innovativ proces gav poteBygherren lagde i udbudsprocessen opgaven ud som en ramme, der gav betydeligt innovativt spillerum for løsningen. Formet som en dialogproces, der åbnede for en løbende samtale med bygherren om opgaven, var dette tilsvarende den proces, vi i Danmark kender fx fra motor-vejsstrækningen Kliplev-Sønderborg.

Processen gav i vidt omfang mulighed for at udfor-dre bygherrens tanker og forestillinger om det færdige produkt og om konstruktionsmetoden. Og det er her, samarbejdet i konsortiet viste sig særligt frugtbart: ”Sam-men med entreprenøren var vi i stand til at optimere kon-struktionsløsningerne og designet på en måde, som gav mulighed for at udføre opgaven til en konkurrencedygtig pris, og som både forbedrede bro- og landanlæggets funktionalitet og broens æstetiske udtryk”, siger Lars T. Thorbek, og giver et eksempel: ”Meget af den innovation, der blev skabt i konsortiet og i rådgivningsteamet kom af

samarbejdet mellem de mange fagdiscipliner. Tag fx det ca. 35 meter lange overgangsstykke, hvor hovedbroen og de to tilslutningsbroer skal flettes sammen. Her har vi fundet frem til en helt ny måde at skabe overgangen på. Vi udtænkte og præsenterede løsningen i løbet af dialogpro-cessen, og det endte med at være et af de parametre der formentlig gjorde udslaget, så konsortiet vandt opgaven.”

komplekse løsninger på kryds og tværsLars T. Thorbek fortæller: ”Hele udbudsprocessen var meget kompleks, og stillede store krav til den måde, sam-arbejdet om opgaven blev organiseret på. Forløbet og de forudsætninger, der krævedes for at løfte opgaven, betød derfor også, at der endte med kun at være to konsortier, der bød.”

Det skotske vejvæsen Transport Scotland valgte i for-året konsortiet Forth Crossing Bridge Contractors (FCBC) til at bygge broen. Ved roret sidder store internationale spillere som Hochtief, Dragados, American Bridge Interna-tional og Morrison Construction, med Rambøll som leder af det Joint Venture, der skal designe broen og alle de tilhørende anlæg på land - sammen med britiske Gifford (der nu også er en del af Rambøll), Grontmij UK og tyske Leonhardt, Andrä & Partner (LAP).

”Det internationale tilsnit af konsortiet og joint ven-turet var sammen med innovationsudviklingen på kryds og tværs af faggrænser det, der hele tiden gjorde vores løsninger en tak bedre”, siger Lars T. Thorbek og fort-sætter: ”Alle bidrog med forskellige indgangsvinkler til projektet, og det dannede et godt grundlag for innovation og nytænkning.”

Af Winnie Hegel

den skotske forbindelse

Lars T. Thorbek,projektleder,

Rambøll

IMORGEN #16 27

visu

alis

erin

ger

: Ch

rist

ense

n &

CO

ark

itek

ter,

Vilh

elm

Lau

ritz

en A

rkit

ekte

r, C

.F. M

ølle

r o

g M

IR s

amt

CO

BE

IMORGEN #1628 BYUDVIKLING MED VIDEN SOM MOTOR

byudvikling med viden som motor

Danmarks - og måske Europas - største koncentration af sundheds-videnskab, naturvidenskab og far-maci. Så ambitiøst er målet, når der frem mod 2020 skydes i omegnen af fem mia. kr. i at udvikle ’Videns-bydel Nørre Campus’ i København. Stat, region, kommune, erhvervs-liv og lokale kræfter vil i et fælles træk udvikle Nørre Campus og de københavnske bydele Nørrebro og Østerbro som en sammenhæn-gende kosmopolitisk vidensbydel, hvor by, viden og erhverv samles. Ud over at lokke forskere og stude-rende fra ind- og udland til uddan-nelses- og forskningsinstitutionerne i vidensbydelen, skal projektet også skabe innovativ byudvikling,

plads til nye små virksomheder og tiltrække større.

global tendens Thomas Møller Kristensen, Køben-havns Universitets projektleder for ’Vidensbydel Nørre Campus’, bruger begrebet Science City Trend til at beskrive universitetsmiljøets åbning ud mod det omkringlig-gende samfund: ”Vi ser tendensen flere steder i verden, fx i Barcelona, Singapore og Zürich. København adskiller sig ved at sammentænke udviklingen i universitetsmiljøet med udviklingen i det allerede eksisterende og leven-de bymiljø. At integrere videnspro-duktion i bydelen skaber mulighed

for at leve, hvor man arbejder og færdes,” siger han og uddyber: ”Vi ser en sammensmeltning mel-lem arbejdsliv og privatliv, hvor den enkelte har mulighed for at finde sin egen balance i modsætning til indu-strisamfundets mere stive adskil-lelse af arbejde og fritid. Vi vil gerne imødekomme dette behov gennem udviklingen af Nørre Campus. Stra-tegien er at åbne institutionerne mod erhvervslivet og lokalområdet, hjælpe med at nyttiggøre forsk-ningsresultater, og gøre det muligt at få mere ud af de samlede inve-steringer, der foretages i området.”Den åbne tilgang til det omkringlig-gende samfund afspejler sig fysisk i institutionernes design, forklarer

på globalt plan er udvikling af vidensbydele den nye krumtap i urban planlægning. i københavn er strategien også klar: i 2020 skal ’vidensbydel nørre campus’ huse danmarks største koncentration af forskning og erhvervsliv inden for sundhedsvidenskab.

Af Winnie Hegel

IMORGEN #16 29

BYUDVIKLING MED VIDEN SOM MOTOR

Anne Skovbro, direktør, planlægning

og byudvikling, Københavns Kommune

Bjarke Curtz Jansen, afdelingsleder,

Rambøll

Henrik Nowak, chefkonsulent,

Rambøll Management Consulting

Bjarke Curtz Jansen, afdelingsle-der for Konstruktioner, design og arkitektur i Rambøll, og medan-svarlig for det indledende design og udvikling af Niels Bohr Science Park, udvidelsen af Panum og Nørre Campus-byudviklingen. ”Tidligere tiders tillukkede forsknings- og studiemiljøer åbnes nu til fordel for et ”grænseløst fællesskab” ud mod atrier og fællesrum. Der etableres imødekommende hovedindgange og synlige studiemiljøer i direkte

forbindelse med det offentlige rum og bymiljø. Vi håber og tror, at disse projekter ikke blot vil skabe univer-sitetsbyggeri i den absolutte elite, men at det også vil give områdets bydele et løft kulturelt såvel som socialt,” siger Bjarke Curtz Jansen.

Partnerskab løfter investeringerDet fælles løft mellem offentlige og private aktører vil skabe syner-gier, som Københavns Kommune vanskeligt selv kunne opnå, mener Anne Skovbro, direktør for Køben-havns Kommunes overordnede planlægning. Hun præciserer: ”Den samlede satsning gør, at vi kan skabe langsigtet planlægning for området. Udviklingsplanen for vidensbydel Nørre Campus stræk-ker sig over de næste ni år og er de-signet til hele tiden at involvere nye aktører – at nå længere og bredere ud. Vi skaber arkitektonisk og in-frastrukturelt rummelige løsninger, der giver grobund for ny udvikling i et område af byen, der trænger til det. Med det sundhedsfaglige fokus får vi nogle muligheder for at tilføre mere livskvalitet til bydelen, og for at tiltrække og skabe arbejdsplad-ser,” forklarer Anne Skovbro. Videnudvikling og et levende by-miljø som den magnet, der skal til-trække nye virksomheder er rigtigt set, mener chefkonsulent i Rambøll Management Consulting, Henrik Nowak, der analyserer virksom-heders lokaliseringspræferencer. ”Videnvirksomheder efterspørger globalt set attraktive og centralt beliggende bymæssige rammer, der er trafikalt tilgængelige. Og de henter viden, hvor den er aller-bedst, også selvom det er på den anden side af kloden. Derfor er det afgørende for vidensbydelens suc-ces at kunne tiltrække og uddanne de internationale toptalenter – det er forudsætningen for, at de store virksomheders hovedsæder eller udviklingsafdelinger bosætter sig der,” konkluderer Henrik Nowak.

om vidensbydel nørre campus

Panum-komplekset og niels Bohr Science ParkTo af de helt centrale byggerier i den nye vidensbydel i københavn er Panum-komplekset og Niels bohr Science Park.

Med 34.000 m2 og et 16 etager højt græsbeklædt forskertårn skal Panum-komplekset huse københavns universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og danne rammerne for frontlinjeforskning inden for kræftbehandling, bekæmpelse af hjertesygdomme, demens, sukkersyge og allergi.

De fysiske, kemiske, datalogiske, matematiske og naturfagsdidaktiske fag på københavns universitet får på op til 45.000 m2 i Niels bohr Science Park helt nye fleksible og bæredygtige rammer for ca. 4.000 studerende, 800 undervisningsaktive forskere, 260 ph.d.-studerende og 200 tekniske og administrative medarbejdere. Rambøll deltager som rådgiver i begge projekter.

udvikling af vidensbydelen universitets- og bygningsstyrelsen og københavns universitet udskrev i februar 2010 en international idékonkurrence om udvikling af vidensbydelen.

konkurrencen blev holdt i samarbejde med københavns kommune og med økonomisk støtte fra Realdania.

Vinderteamet bestod af CObE Arkitekter i samarbejde med DS landscape Architects Amsterdam, Holland, Asplan Viak Ingeniør, Sandvika, Norge, Arkitekt kerstin Höger GMbH Zürich og Copenhagen Capacity. Rambøll bidrog til vinderforslaget med input inden for trafik, infrastruktur, miljø og bæredygtighed samt byggeri.

Thomas Møller Kristensen, projektleder, Københavns

Universitet

IMORGEN #1630

fra bekæmpelse af støj til aktivt design og installation af lyd. ny forskning viser, at akustikere godt kan forberede sig på at skrue op for lyden.

Støj er irriterende! Spørg bare børnehavepædagogen, skolelæreren, naboen, underboen eller kollegaen lige over-for. Men også i mere alvorlig forstand bliver vi nødt til at respektere decibellerne. For ifølge statistikkerne er vejstøj fx skyld i lige så mange dødsfald om året som trafikuheld. Derfor fjerner eller dæmper vi støjen i overensstemmelse med regulativer og cirkulærer. En ny tendens er imidlertid ved at gøre sig gældende for rådgivere og designere. Lyd påvirker nemlig ikke kun vores høreevne og helbredstilstand i negativ forstand. Allerede hos de gamle grækere var man opmærksom på, at lyd og musik er et af de mest effektfulde æstetiske virkemidler. I dag er man nået så langt med forskningen, at man på neu-roæstetisk niveau er begyndt at forstå lydene og musik-kens biologi. Konklusionen er, at lyd påvirker os mere end fx visuelle effekter. Det betyder, at man efterhånden kan designe specifikke lydmiljøer i forhold til ønsket adfærd og velfærd. Faktisk har vi ud fra en samfundsøkonomisk og velfærdsmæssig betragtning slet ikke råd til at lade være.

helbredende lydeffekterMan har allerede i Danmark haft stor succes med installati-on af lyd i ambulancer og på hospitaler. Ved at samarbejde videnskabeligt og målrettet med komponister om at bruge musik til at nedsætte stressniveauet er projektet blevet så stor en succes, at musikken forventes installeret i samtlige danske ambulancer. Med de rigtige akustiske løsninger kan rum således stemmes som et musikinstrument. Og det gælder selvfølgelig ikke kun i sundhedssektoren. Skal rummet runge som en fabrikshal eller signalere hygge og nærvær? At skabe de rigtige akustiske forhold i boliger, kontormiljøer og institutioner er af afgørende betydning for indeklimaet og brugernes oplevelse.

byens lydI byudviklingsprojekter og byrum har man ligeledes forsøgt sig. Mange vil huske forsøget med klassisk musik på Hovedbanegården i København, hvor man ønskede at holde narkomiljøet på afstand. Men designede lydmiljøer drejer sig ikke kun om musik. Med udgangspunkt i den nyeste forskning om menneskers oplevelser af lydmiljø-ets kvalitet, deltager Rambøll i et stort forskningsprojekt, ”LISTEN”, der skal udvikle og munde ud i en teknik til skabelse af virtuelle lydmiljøer, der kan anvendes i byplan-lægningen. Talende mennesker, legende børn, fuglesang, rislende vand og raslende løv påvirker miljøet i positiv retning, mens uventede og uvedkommende lyde påvirker oplevelsen negativt. Derfor skal vi anvise løsningsmodeller, der ikke kun fjerner de negative elementer fra eksempelvis trafikstøj og tekniske anlæg, men også er lydhøre over for de elementer, der påvirker os positivt.

fremtiden er lydLyd er i det hele taget en overset, men uhyre vigtig del af vores oplevelse af byen, byggerier og byrums identitet. I Japan er man nået lidt længere med implementeringen af den gode lyd. I japanske forstæder arbejdes der fx ef-fektivt med identiteten ved hjælp af lyd. En dansk forsker kalder det akustisk territorialisering for derved at under-strege at lyd skaber sociale rum - ikke kun i Japan, men overalt i verden. Sådan har det været siden den tidlige industrialisering, hvor man var fascineret af maskinernes brusen. Men i dag har vi evidensen for lydes positive effek-ter og helt unikke muligheder for at skræddersy miljøer til bestemte funktioner og formål, herunder rekreation, sund-hed, læring m.m. Den akustiske rådgivers rolle udfordres. Fremtiden er lyd!

Iovermorgen: Den nyeste teknologi og de mest fremsynede løsninger. Kommentaren skrives på skift af Rambølls førende eksperter. I dette nummer møder du Allan Jensen, der er leder af afdelingen for Akustik og støj i Rambøll.

IOVERMORGEN designede lydmiljøer

Allan Jensen, afdelingsleder for

Akustik og støj, Rambøll

Af Allan Jensen

IMORGEN #16 31