Imorgen#15

IMORGENET MAGASiN frA rAMbøll#15 JANUAR 2011

På uDEbANE

globAl ArbEJdsdElIng MEd lokAl EffEkt

TENDENS

VElfærdstEknologI:VækstEVEntyr På VEJ

rEsultAtEr, dEr kAn MærkEs

TEMA: EffEKT

IMORGEN #152

”Der tales meget om resultatmål og effekter, men det bliver for meget ved snakken. Jeg oplever ikke, at interessen for at gøre noget ved sagen er ret stor i staten. Der er for mange regler og proceskrav, der skal dokumenteres.” Jan Trøjborg, (S) formand for Kommunernes Landsforening

Imorgen udkommer to gange årligt og sendes til samarbejdspartnere, presse, politikere, uddannelsesinstitutioner og Rambølls medarbejdere. Imorgen udkommer i 10.000 ekspl. Artikler kan eftertrykkes med redaktionens tilladelse samt kildeangivelse.

UdgiverRambøll Danmark A/SHannemanns Allé 53DK 2300 København STlf. 5161 [email protected]

RedaktionMorten Peick, ansvh.Karen Klarskov, red.Hanne ChristensenHaakon LöeDanny StentoftPeter Mørkeberg Hinsby

ProduktionArt direction: Eva ToftFoto: Scanpix, Polfoto, Lars Fenger Illustration: Stine Skøtt OlesenTryk: CoolGray

Har du spørgsmål eller kommentarer til artikler, eller ønsker du at bestille tidligere numre af Imorgen, er du velkommen til at skrive til redaktionen på [email protected]

Haakon Löe Direktør, Rambøll Danmark

EffEkt

Økonomisk krise og nulvækst i regioner og kommuner tvinger private og offentlige aktører til at effektivisere. Det gælder især den danske sundhedssektor, der står over flere og mere krævende ældre, der skal plejes for begrænsede midler og af færre unge. Den balancegang deler Danmark med resten af verden. De, der er i stand til at knække koden, kan se frem til billigere og bedre behandlinger, og udviklingsmuligheder i milliardklassen.

Danmark er langt fremme med brobygningen mellem teknologi og velfærd. Vi har et godt fundament for at gøre velfærdsteknologi til en vigtig brik i regeringens vækstpolitik for de næste mange år. Og der er mange andre brikker, som skal i spil. Som borgere og samfund er vi interesserede i at vide, om der er effekt af anstrengelserne. Det kræver organisation og styringssystemer med fokus på resultater. Lokalt såvel som globalt.

Der spildes årligt 8-12 procent af den samlede omsætning i den danske byggebranche på fejl og mangler. Det ikke blot bør kunne gøres bedre – det kan det. Digitalisering kan være et af værktøjerne. Involverende projektkommunikation et andet. Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop søsat et Videncenter for Produktivitet i byggeriet. Også her skal teknologi og mindset følges ad.

I Rambøll har vi gjort den erfaring, at dygtige ingeniører uden for landets grænser kan være med til at effektivisere til gavn for kundernes projekter og vores egen konkurrencedygtighed. Med 200 kontorer i 20 lande kender vi værdien af effektiv global arbejdsdeling. Det skaber projekter i verdensklasse ved hjælp af teknologi, organisation, værdier og holdninger. God læselyst!

IMORGEN #15 3

IMORGEN #154

IMORGEN #15 1#15 2011Indhold

12 ”Med Global Engineering forbereder vi os på fremtiden og træner organisationen i at arbejde på globale vilkår. Og foruden at sikre en konkurrencedygtig pris på projekterne, betyder det også en markant effektivisering i selve projekthåndteringen.” Ib Enevoldsen, direktør, Infrastruktur & Transport Øst, Rambøll.

11 ”Det er vigtigt at opmuntre til en indsats, der har både effektivisering og kvalitetsudvikling som mål.” Jan Trøjborg, (S) formand, Kommunernes Landsforening.

29 ”ATES er en fornuftig ide, og det vil være godt at få kortlagt, hvor stort et bidrag metoden kan give til at mindske Danmarks udledning af CO2.” Thorkild Feldthusen Jensen, direktør, Miljø, Rambøll.

TEMA: EFFEKT

03 LEDER

tEMA EFFEKTMere velfærd på hylderne kombineret med nulvækst i de kommunale budgetter. Balancegangen er en linedanser værdig og kræver fokus på resultater. Både lokalt og globalt. Imorgen sætter fokus på effekt i den offentlige og private sektor.

06 NåR MåLING SKABER MENING

09 “VI GØR DET, DER VIRKER...” 11 DEN KOMMuNALE BALANCEKuNST

12 GLOBAL ARBEJDSDELING MED LOKAL EFFEKT Global Engineering skaber vækst både ude og under hjemlige himmelstrøg.

17 ByGGERIETS MANGE SVIGTInterview med Kristian Kreiner, professor ved Copenhagen Business School, om effektivisering i den danske byggebranche.

20 DET ER MENNESKELIGT AT FEJLEProjektleder Sofie Ottesen giver seks gode råd til at undgå fejl og mangler.

22 GENERATION VELFæRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi kan blive Danmarks næste ‘vindmølleeventyr’, forudser DI.

26 DE æLDRE KAN FAKTISK PASSE SIG SELVI Fredericia har velfærdsteknologi og mobilisering af de ældre sparet kommunen for 15 mio. kr. om året.

28 RuSSISK TAKEOFF

29 VI hAR VARMELAGERET LIGE uNDER OS

31 IOVERMORGEN

20 22 31

IMORGEN #15 5

når MålIng skAbEr MEnIng

Steffen Bohni Nielsen, direktør for Evaluativ Viden i Rambøll Management Consulting, er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen ”Performance Leadership in Action – Findings from a North European Study”, der bygger på interviews med 29 ledere i den offentlige sektor i Nordeuropa.

IMORGEN #156 TEMA: EFFEKT

Af Karen Klarskov

En ny undersøgelse blandt 29 of-fentlige topledere efterlader ingen tvivl. Vi vil have fokus på resultater. Vi er i den grad på vej videre fra målingstyranni, evalueringshelvede og dokumentationskrav, som har været en del af dagens orden i forvaltningsparadigmet New Public Management, der gennem de seneste tyve år har været lede-tråd for moderniseringen af den offentlige sektor. Tankegangen, hvor ’kolde hænder’ optager op til 50 procent af frontpersonalets og institutionsledernes tid – væk fra kerneopgaven i borgerhøjde – bliver nu udfordret af Performance Management, på dansk også kaldet resultatbaseret styring.

Nødvendig præstationsledelse

Det kræver en tydelig ledelse, og helt konkret tales der om Perfor-mance Leadership eller præstati-

onsledelse inden for Performance Management, konkluderer under-søgelsen ”Performance Leadership in Action – Findings from a North European Study”, der blev offent-liggjort i oktober 2010 og bygger på 29 interviews med ledere i den offentlige sektor i Nordeuropa.

Chefens fire roller

Hvor offentlige institutioner tid-ligere blev målt på, hvor mange ledige, der fx kom igennem et aktiveringstilbud, ser man inden for resultatbaseret styring på, hvor mange ledige, der reelt har fået job på baggrund af aktiveringsind-satsen. Måling er stadig et centralt element, men kompasnålen skal indstilles efter målbare resultater, og kursen skal løbende justeres for at opnå de ønskede effekter. Og tendensen i undersøgelsen er klar. Det personlige lederskab er alfa og

omega og består af en række roller, som skal mestres, uanset om man som offentlig chef er alene i front, eller om ledelsesopgaven er fordelt på et team:

”Studiet viser, at en leder har fire roller, som hun skal varetage. Rollerne er som visionær, arkitekt, manager og ingeniør. Som leder skal du have styr på både organi-sering og strategi. Samtidig skal du kunne levere den store fortælling til de ansatte om organisationens mål og udstikke de rammer og delop-gaver, der skal til for at løse den. Det kræver sin leder at mestre alle fire roller og ikke mindst at erkende, hvor man ikke er stærk,” fortæller Steffen Bohni Nielsen, direktør for Evaluativ Viden i Rambøll Manage-ment Consulting, der står bag undersøgelsen.

Kontinuerlig måling af output

For netop værdiskabelse er et vig-tigt element i den resultatbaserede styring. Og til at vurdere dét kræves en kontinuerlig måling af indsatsen:

”I dag anvendes målinger også til at identificere de kortsigtede effekter af indsatser. Samtidig er de en del af en organisatorisk læringsproces, der medvirker til at skabe overblik og refleksion over fx sammenhængen mellem sags-håndteringstider og hvor mange, som er kommet i beskæftigelse. De offentlige ledere kan spejle deres resultater i den overordnede vision: ’Hvad er det, vi som institution er

rEsultAtEr

Vi vil have smæk for skillingen i de offentlige budgetter. Med nulvækst i kommunerne og forventninger til velfærdsløft i den offentlige sektor er balancegangen som offentlig leder en linedanser værdig. En ny nordeuropæisk interviewundersøgelse blandt 29 offentlige ledere viser, at Performance leadership kan være med til at skabe de nødvendige resultater.

IMORGEN #15 7

SåDAN frEMMEr Du rESulTATbASErET lEDElSE i DiN OrGANiSATiON

• Skabenrisikovilligkultur, der er ’low on fear’

• Etablerethøjtinformationsniveau

• Ledelsenskalværeparattilatanerkende et problem

• Undgåudelukkendeatfokusere på målingssetup

• Duskalklartkommunikereorganisationens mål

• Nårduanerkendermedarbejdere for gode resultater, gøder du præstationskulturen

Kilde: Steffen Bohni Nielsen, direktør for Evaluativ Viden i Rambøll Management Consulting.

MODErNiSEriNG Af DEN OffENTliGE SEKTOr

Vi nærmer os tyveåret for indførelsen af New Public Management (NPM) i den danske offentlige sektor. Daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) var bannerfører for NPM og de efterfølgende regeringer har siden fastholdt tilgangen. I dag har Performance Management vundet indpas mange steder i den offentlige sektor med større fokus på output og resultater. Den offentlige sektor er derfor hastigt på vej mod et nyt styringsrationale, der i højere grad sætter fokus på effekterne af den offentlige indsats. Fokus flyttes fra at være på aktiviteter og ydelser til de faktisk opnåede forandringer for borgerne - den samfundsmæssige nytteværdi. Kilde: Kritik/Gyldendal og Rambøll Management Consulting.

PErfOrMANCE lEADErShiP uNDEr luP

Rapporten ’Performance Leadership in Action – Findings from a North European Study’, oktober 2010, er udarbejdet af Rambøll Management Consulting og downloades på www.ramboll-management.com/news

sat i verden for?’ Og er der slin-ger mellem de to niveauer, er det lederen, som skal sikre, at kursen løbende bliver justeret,” forklarer Steffen Bohni Nielsen.

fokus på effekt skaber bedre resultater

Et godt eksempel på sammen-hængen mellem måling og effekt kommer fra David Hunter, der er en af de førende eksperter inden for resultatbaseret styring. Amerika-neren har mere end 30 års erfaring med netop denne ledelsesform. Han har netop været i Danmark som oplægsholder ved et seminar om lederrollen i forbindelse med resultatbaseret styring. Her delte han ud af sine egne erfaringer som forhenværende leder af et psykia-trisk hospital i Connecticut, USA.

”Da jeg tiltrådte, blev patienternes psykiske tilstand kun vurderet et par gange om året. I stedet indførte jeg daglige og ugentlige målinger således, at patienternes behandling hele tiden kunne justeres i forhold til deres aktuelle helbredstilstand. Det skabte i første omgang rama-skrig blandt de ansatte på grund af de ændrede arbejdsrutiner, men re-sultaterne talte deres eget tydelige

sprog: Patienternes helbredstilstand blev bedre, indlæggelsesforløbene kortere, sikkerheden stabiliseret og medarbejdertilfredsheden steg,” fortalte han.

Personer frem for systemer

I Danmark har Steffen Bohni Nielsen fulgt udviklingen inden for ledelse, styring og viden i den offentlige sektor tæt og er forfatter til en række bøger om netop det emne. Han er ikke i tvivl om, at der er et paradigmeskifte i gang. Vigtig- heden af en udtalt præstationskul-tur er markant.

”I offentlige institutioner har der været en tendens til at fremhæve systemer frem for personer. Det er måske en del af bureaukratiets natur, men også en af faldgrup-perne. I USA er der en tendens til at ikonisere lederrollen, som den, der bærer en forandringsproces. I Nordeuropa fokuserer vi mere på ledelsesteamet som den vigtig-ste drivkræft i forandring, fordi vi generelt har en mere korporati-stisk kultur. Men tankegangen om at være ’outstanding’ og fokus på værdiskabelse vinder mere og mere frem også på vores breddegrader,” fortæller han.


i 2007 blev beskæftigelses- og integrationsforvalt-ningen i Københavns Kommune pålagt at betale 80 mio. kr. tilbage til staten. årsag: forvaltningen overskred tidsfristerne for samtaler med sygedag-pengemodtagere. Med resultatbaserede styrings-værktøjer er der nu ryddet op i blandt andet retti-digheden. Mød direktør Thomas Thellersen børner, der ved hjælp af Performance Management har sat skub i resultatprocessen.

80 mio kr. svider. Næsten uanset, hvor store bud-getter man jonglerer rundt med. Derfor var tilbage- betalingskravet fra staten i 2007 også et klart signal om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltnin-gen skulle rette op på sine sagsgange og sikre, at borgerne fik den service i forbindelse med ledighed eller sygdom, som de lovmæssigt har krav på.

Styr på kommunekassen

Kommunens aktiveringsbudgetter beløber sig til 1,5 mia. kr. årligt, og forsørgelsesydelserne som kontanthjælp og sygedagpenge udgør 5,5 mia. kr. Området er under stor politisk bevågenhed og har også været i en kraftig mediestorm dette efterår. Aktiveringstilbuddene har været under lup. Det samme har sagsbehandlingstiden. Forvaltningens resultatstyringskontor har haft nok at se til.

I dag bliver der ikke længere langet penge tilbage i statens kasser. I 2010 har forvaltningen for længst nået sin målsætning om, at 95 % af sagerne skal behandles inden for de lovmæssige tidsfrister. Svigt opdages i tide, og der handles på det. For forvaltningsdirektør Thomas Thellersen Børner, en af de 29 interviewpersoner i Rambøll Management

Consulting-undersøgelsen ’Performance Leadership in Action – Findings from a North European Study’, har de resultatbaserede styringsværktøjer i Perfor-mance Management gjort arbejdet nemmere:

”Vi har skærpet fokus på dét, vi som forvaltning er sat i verden for: nemlig at få folk i job eller i gang med en kompetencegivende uddannelse – det er ikke til fortolkning, hverken blandt borgerne eller hos medarbejderne. Derfor har vi udviklet en række styringssystemer, der understøtter den målsætning, så vi sikrer en målbar effekt af vores indsats.

resultater over hensyn

For nogle medarbejdere kan de resultatbaserede målsætninger være svære at kombinere med dag-ligdagen som fx sagsbehandler, hvor der også skal tages sociale hensyn til fx borgerens livssituation.

”Du vinder ikke nødvendigvis en popularitetskon-kurrence blandt dine medarbejdere ved at praktise-re resultatbaseret ledelse. Slet ikke i opstartsfasen, hvor det kan kræve en turnaround i organisationen, ind til alle medarbejdere er med - eller vælger at sige fra over for den mere målrettede tilgang til arbejdet. Til gengæld er der en tendens til større tilfredshed blandt medarbejderne på det lange sigt. Fordi det opfattes som positivt at være i en orga-nisation med veldefinerede mål og med løbende viden om, at vi er på rette vej,” siger han.

Styring efter resultater

Blandt styringsværktøjerne indgår bl.a. oprettelse af et resultatstyringskontor, en arbejdsgangsportal, et it-system med styrings- og resultatdata til ledelse og medarbejdere, fokuserede resultat- og teamkon-trakter samt resultattavler.

”VI gør dEt, dEr VIrkEr…”

Thomas Thellersen Børner, direktør for Beskæftigelses- og

Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune

Af Karen Klarskov

IMORGEN #15 9

Værktøjerne skaber et meget detaljeret billede over jobcentrenes og de enkelte medarbejderes aktiviteter.

”På vores jobcentre har vi både en myndigheds-funktion og en servicefunktion, der skal balance-res over for borgeren. Med de nye værktøjer er borgeren sikret, at han får det, loven stiller ham i udsigt, og at han får det i en høj og ensartet kvalitet. Samtidig ved medarbejderen hele tiden, hvad de skal gribe fat i for bedst at understøtte målsætnin-gen om at få folk i arbejde. Men værktøjer gør det ikke alene. Succes kræver, at vi som ledelse viser en klar retning,” forklarer Thomas Thellersen Børner og fortsætter:

”Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens data har Kø-benhavns Kommune langt flere selvforsørgende borgere end sammenlignelige kommuner. Det lyk-kes altså at få borgere i arbejde og uddannelse. Og ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen betyder det samti-dig, at de københavnske skatteydere sparer om-kring 750 mio. kr. årligt, og tallet har været stigende i de seneste år.”

leder med mange roller

Inden for Performance Management arbejdes der med fire ledelsesroller: Som visionær, arkitekt, manager og ingeniør. Og Thomas Thellersen Børner påtager sig alle roller – i forskellige sammenhænge:

”Den personlige ledelse er meget i fokus. Jeg er både den, der sætter kursen, men også ham, der er

med til at skabe rammerne, så medarbejderne har fornuftige redskaber til deres arbejde. hvad hjælper det, at vi taler om mål og resultater i vores strategi, hvis vi ikke understøtter vores medarbejdere i at nå dem? Jeg er meget opmærksom på, at jeg indgår i en overbevisningsrelation med mine medarbejdere. Det kræver stor integritet og løbende kommuni-kation, fx fremhæver vi gode resultater på vores intranet, vi har et tilbagevendende nyhedsbrev fra direktionen med best cases, og vi har en blog, hvor medarbejderne kan udveksle erfaringer. Men vi læg-ger vægt på, at vi taler sammen ud fra fakta frem for myter eller halve sandheder.”

Tidligere brugte han nemlig en del tid på at dis-kutere med ledere og medarbejdere, hvorvidt det overhovedet var rigtigt, hvis tal viste en uheldig tendens for betjeningen af borgere på et givent jobcenter.

”udgangspunktet var, at tallene sikkert ikke var rigtige eller, at målingen var foretaget på en uhensigtsmæssig måde. I dag findes der et veldo-kumenteret datagrundlag, og der er ikke længere diskussion om, at tallene rent faktisk afspejler virke-ligheden,” siger han og fortsætter: ”Vi er nu enige om, hvilke mål vi gerne vil nå, og hvilke resultater vi rent faktisk opnår. Og når resultaterne svigter, kan vi med det samme identificere, hvor udfordringen er og gå i gang med at løse problemet. Nu gør vi det, der virker.”

KØBENHAVN

AALBORG

AARHUS

ESBJERG

RANDERS

ODENSE

HELE LANDET

Kontanthjælp

Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser, marts/maj 2010

0 3 5 8 10 13 15 18 20 23 25 28 30%

7,3 2,4 5,9 4,9 1,5 22%

3,2 7,5 5,0 2,6 23%4,8

4,0 2,9 9,4 4,0 4,1 25%

3,3 11,0 4,0 3,8 27%

3,6 10,2 5,5 4,1 28%

4,8

4,3

5,6 2,8 11,2 5,4 3,1 28%

4,1 3,0 8,7 4,4 2,8 23%

Sygedagpenge Førtidspension A-dagpenge Øvrige ydelser


dEn koMMunAlE bAlAncEkunst

Af Karen Klarskov

hvordan skal kommunerne klare balancegangen mellem mere velfærd på hylderne og nulvækst i budgetterne? Jan trøjborg (s), formand for kommunernes landsforening, giver her tre bud.

Der er foregangskommuner på effektiviseringsom-rådet, mens andre har et stort efterslæb. hvordan skal kommunerne generelt honorere balancegangen mellem effektivitet og nulvækst?

”Der er ingen tvivl om, at nulvækstbudgetterne i 2011 overvejende er blevet til, fordi kommunalpolitikerne har taget udfordringen fra den økonomiske krise og demografien til sig. Og nogle kommuner er ved at gøre op med den gængse opfattelse af, at innovation og nytænkning af velfærden mere er fyldt med varm luft end realiteter. Det er vigtigt at opmuntre til en indsats, der har både effektivisering og kvalitetsudvikling som mål. Da det hele for nogle år siden gik godt, var det sidste nok. I dag ved vi bedre. Effektiviteten skal op. Både offentligt og privat, og vi skal have bedre ram-mer for dette samarbejde i de kommende år. Og så bør man ikke stikke befolkningen blår i øjnene ved at blive ved med at sige, at vi alle får den samme eller bedre service. De kommunale budgetter for 2011 vil kunne mærkes af borgerne og de mange ansatte, som vi desværre må tage afsked med.”

hvad gør Kl for at fremme ’best practice’ inden for ledelse i kommunerne?

”Der tales meget om resultatmål og effekter, men det bliver for meget ved snakken. Jeg oplever ikke, at interessen for at gøre noget ved sagen er ret stor i staten. Der er for mange regler og proceskrav, der skal dokumenteres. Det er formentlig, fordi den admini-strative tænkning i staten er optaget af både at ville

styre med seler og livrem forstået på den måde, at de vil autorisere de metoder og den organisering, som de kommunale myndigheder og institutioner skal anvende. Det medfører både, at kommunernes stærke satsning på ledelse reelt saboteres af staten, og at vi holder et for stort bureaukrati kørende både i staten og kom-munerne. Så vi skal til at lave reel resultatstyring, hvor fokus er på resultater og ikke proces.”

Er større konkurrence og flere udbud – som i rege-ringens konkurrenceoplæg – vejen frem for en mere effektiv offentlig sektor?

”Både ja og nej. Det er ikke alt, der ifølge loven kan udliciteres. Fx folkeskolen. Det faktum overses alt for ofte. Og det, der kan, bliver konkurrenceudsat i nøj-agtigt det omfang, som KL og regeringen har aftalt. Nogle opgaver ligger lige til højrebenet at udbyde og evt. udlicitere til privat udførelse. Nemlig opgaver, der er identiske på det private og det offentlige marked. Rengøring er et eksempel. Andre opgaver er det lidt sværere med, fordi der mangler et privat marked. Fx leverandører af komplicerede personlige plejeopgaver i forskudt tid med meget natarbejde. Der er for få, der byder, og vi mangler store spillere på banen; fx uden-landske leverandører. Det betyder også, at tvangsud-bud, som regeringen pt. har på tegnebrættet, ikke er vejen frem. Klar dokumentation viser, at kommunerne konkurrenceudsætter opgaver i stor stil. I 2006 blev 20,2 procent af de kommunale opgaver udbudt, og alt tyder på at, vi i 2010 udbyder 26,5 procent. I samme åndedrag skal vi også nævne, at leverandører og kom-munerne samstemmende siger, at der er for mange og for komplicerede statslige regler. De er en reel barriere for, at den nuværende udvikling kan fortsætte. Nu skal vi have meget enklere regler!”

IMORGEN #15 11

globAl ArbEJds-dElIng MEd lokAl EffEkt

når danske virksomheder opretter jobs i udlandet, bliver der samtidig ansat flere højtuddannede medarbejdere i den danske del af forretningen, viser en ny undersøgelse fra dI. I rådgiverbranchen kaldes tendensen global Engineering.

TEMA: EFFEKT12 IMORGEN #15

13IMORGEN #15

hver fjerde danske virksomhed ansætter medarbej-dere i udlandet, fastslår en ny undersøgelse fra DI. Og selvom tendensen var mest markant i årene op til finanskrisens big bang i 2008, er DI ikke i tvivl om udviklingen:

”Danske virksomheder er med helt i front, når det gælder international outsourcing og vi oplever, at flere og flere virksomheder lægger produktion eller andre aktiviteter i udlandet,” fortæller DI’s Sidsel Dyrholm holst, der er chefkonsulent med speciale i afsætnings-politik.

hos DI er forventningen, at endnu flere virksom-heder nøje vil overveje, hvor de skal placere deres aktiviteter og hvilke dele, der kan betale sig at beholde i Danmark og hvilke, som med fordel kan lægges ud.

”Den internationale konkurrence gør det bydende nødvendigt, at virksomhederne tænker sådan. Den internationale arbejdsdeling er til gavn for både virk-somheder og samfundet generelt, og Danmark har historisk set draget store fordele af globaliseringen. I følge undersøgelsen oplyser hver tredje virksomhed, at oprettelsen af arbejdspladser i udlandet har medført arbejdspladser i Danmark,” siger hun.

Tilgang af opgaver og medarbejdere

Den tendens er også gældende i Rambøll, hvor virk-somhedens overførsel af opgaver til indiske kolleger ikke har givet anledning til færre arbejdspladser i den danske del af forretningen. Tværtimod har de fagom-

råder, som har overført flest opgaver, også oplevet medarbejdertilgang i Danmark, vurderer Ib Ene-voldsen, der er nytiltrådt direktør for Infrastruktur og Transport Øst i Rambøll:

”Siden 2006 har vi lagt visse opgaver til vores indiske kolleger på Rambølls kontor i bl.a. Mumbai. I samme periode har vi haft en medarbejdertilgang på 40-50 procent i de danske afdelinger, som samarbej-der intenst med Indien. Vi kalder det Global Engine-ering og vi har fx projekteret mere end 150 broer til danske og udenlandske kunder på den måde. Det kan kun lade sig gøre, fordi projekterne bliver løst konkur-rencedygtigt, og fordi en del af analyse- og regnear-bejdet bliver løst på vores internationale kompeten-cecentre i Indien,” fortæller han.

Mere effektiv projektledelse

For Ib Enevoldsen er Global Engineering et uafven-deligt vilkår, hvis man som virksomhed vil arbejde internationalt.

”Med Global Engineering forbereder vi os på fremti-den og træner organisationen i at arbejde på globale vilkår. Og udover at sikre en konkurrencedygtig pris på projekterne, betyder det også en markant effektivise-ring i selve projekthåndteringen,” siger han og fortsæt-ter:

”Projektledelsen bliver skærpet, når vi samarbejder på tværs af kontinenter. De internationale grænse-flader kræver et meget præcist setup, et setup som

Af Karen Klarskov

” Projektledelsen bliver skærpet, når vi samarbejder på tværs af kontinenter. De internationale grænseflader kræver et meget præcist setup, et setup som kommer kunden til gode i alle projekter, fordi vi grundlæggende bliver bedre til at spørge ind til og afdække uklarheder tidligt i projektprocessen. Ib Enevoldsen, direktør, Infrastruktur & Transport Øst, Rambøll (foto side 15 øverst tv.)

IMORGEN #15 TEMA: EFFEKT14 IMORGEN #15

IMORGEN #15 15

kommer kunden til gode i alle projekter, fordi vi grund-læggende bliver bedre til at spørge ind til og afdække uklarheder tidligt i projektprocessen. Det gør vores løsninger skarpere og processen fri for den ressource-krævende mikrokorrigering, som man ofte forfalder til, hvis kunden og øvrige samarbejdspartnere sidder lige om hjørnet,” fortæller Ib Enevoldsen.

høje vækstmål kræver internationale ressourcer

”I Rambøll Olie & Gas er det internationale setup også en vigtig del af forretningen. Vores vækstmål er 20 procent om året. Det kan ganske enkelt ikke nås i Danmark og med vores mange globale kunder er det nødvendigt at være placeret dér, hvor kunderne er, fx Qatar. For øjeblikket bliver der pensioneret langt flere ingeniører om året i Danmark end der bliver uddannet.

Også af den grund har vi brug for at trække på inter-nationale ressourcer, hvis vi skal nå vores mål,” fortæl-ler Anders Rødgaard Knudsen, Corporate Director i Rambøll Olie & Gas.

I DI’s undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne fremgår det, at reduktion af omkostninger er et vigtigt element i outsourcingsammenhæng, men at adgangen til kvalificeret arbejdskraft også er et centralt element, fortæller Sidsel Dyrholm holst DI:

”Selvom tendensen var større før finanskrisen, ople-ver flere danske virksomheder problemer med at re-kruttere ingeniører og forskningsmedarbejdere, og det problem bliver blot større fremadrettet, hvor vi bliver færre og færre i arbejdsstyrken i Danmark.”

På uDEbANE

Outsourcing

Når en virksomhed vælger at købe varer eller ydelser den tidligere selv har produceret, hos en ekstern partner i Danmark eller udlandet

Offshoring

Etablering af egenproduktion uden at opgive ejerskab og direkte kontrol

Offshore outsourcing

Udflytning til en ekstern partner i udlandet

Sourcing

Indkøb af varer eller ydelser i mere bred forstand (begrebet dækker typisk de processer, som er involveret, herunder identifikation, evaluering og forhandling med eksterne leverandører)

Kilde: DI

Anders Rødgaard Knudsen, corporate

director i Rambøll Olie & Gas

Sidsel Dyrholm holst, chefkonsulent, DI

TEMA: EFFEKT16 IMORGEN #15

byggErIEts MAngE sVIgt

byggeriet laver fejl. Mange fejl. de værste kan undgås, hvis vi retænker byggeriets processer. så længe vi slipper tanken om, at vi kan planlægge os ud af alt. det mener professor kristian kreiner, der har stillet skarpt på byggeriets kompleksitet.

IMORGEN #15 17

Idéen om en fejlfri byggebranche er urealistisk. Fejl og mangler er en del af det at arbejde med konstruktive processer. Ifølge Kristian Kreiner, professor i organisation på Copen-hagen Business School, må vi lede efter løsninger på svigtproblematik-ken andre steder end der, hvor vi hidtil har søgt.

Produktiviteten i dansk byggeri er ikke steget de sidste 20 år, og fejl og mangler i byggerier koster hvert år milliarder af kroner. hvad går galt i byggeriet?

”Når der opstår fejl og mangler i byggeriet, så er det fordi, der er en tendens til, at man undervurde-rer kompleksiteten i projekterne. Svigt i byggeriet skyldes mangel på viden, ikke mangel på god vilje. Det er svigtende forudsætninger, ikke moralske svigt, der er problemets kerne. Byggeprocesser er kom-plekse, og derfor slår traditionelle ledelsesdiscipliner, som bygger på planlægning og ledelse gennem in-strukser ikke nødvendigvis til. Fejl-undersøgelser af byggerier viser, at man ikke laver fejl, men tager fejl, fordi man misforstår situationen. Så selv om man handler efter bedste evne og med al sin viden, risikerer man at producere uheldige konse-kvenser.”

Kunne man ikke minimere kompleksiteten ved at lave det hele på en fabrik og køre det ud efter japansk forbillede?

”Har du lyst til at bo ligesom japa-nerne? Tror du, at der er et mar-ked for et sådant byggeri? Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bygge det, som vi gerne vil have bygget. Problemet er, at det er svært at komme uden om kompleksiteten, usikkerheden og uklarheden. Det er vilkårene, når man vil bygge effektivt – ikke det der forhindrer os i at gøre det. Men det kræver en anden måde at lede på og en anden måde at tolke sine erfaringer på. Det viser sig, at sandsynlighe-den for, at en misforståelse opstår i en situation med svigt til følge, er ganske lille. Men desværre er der så uendeligt mange situationer, at sandsynligheden for, at én af dem vil føre til misforståelser og svigt, er ganske stor. Når tingene går galt, er det ikke givet, at nogen har gjort noget galt.”

Skal vi så bare acceptere svigt og fejl?

”Nej, men vi skal sikre os, at vi lærer noget rigtigt af dem. Vi skal ac-ceptere, at kompleksitet er et vilkår, og at fejl er en integreret del af ar-bejdet med konstruktive processer.

” Vi skal acceptere, at kompleksitet er et vilkår, og at fejl er en integreret del af arbejdet med konstruktive processer.Kristian Kreiner, professor i organisation ved CBS, Institut for Organisation og Arbejdssociologi

Af Peter Mørkeberg Hinsby

IMORGEN #1518 TEMA: EFFEKTIMORGEN #15

blå bog: krIstIAn krEInEr

Kristian Kreiner er professor i organisation ved CBS, Institut for Organisation og Arbejdssociologi. han var leder for det netop afsluttede Center for Ledelse i Byggeriet og initiativtager til et nyt netværk, der forsøger at bygge bro mellem praksis og forskning på området. Se www.nlibyg.org

han har netop færdiggjort bogen ”Byggefejl og læringssvigt” i samarbejde med Lise Damkjær.

Langt de fleste beslutninger og valg er situationsbestemte og kræver en vis portion improvisation. Derfor skal vi skabe gode vilkår for impro-visationen og droppe ideen om, at vi kan planlægge os ud af alt, så improvisation bliver unødvendig.”

Den ide er måske det største svigt i byggeriet?

”Ja, improvisation er påkrævet, fordi vi først lærer om opgavernes fulde omfang og karakter, mens vi forsøger at løse dem. Det kender rådgivere også til, når en bro eller en tunnelbane ikke kan bygges til den kalkulerede pris, fordi der altid opstår komplikationer undervejs, som man ikke kunne forudse. Vi kender jo først de sidste data og krav, når det allerede er for sent.

Forkerte vurderinger af anlægs-omkostninger skyldes ikke ond vilje, men manglende forudsætninger for at gøre det anderledes. Men det er rådgiverens lod, ligesom det er alle menneskers lod hele tiden at hånd-tere dilemmaer. Når rådgivere bliver afkrævet et skøn over omkostnin-

gerne forud for et projekt, er det et legitimt krav, men ingen forven-ter, at de senere hen vil acceptere usikre konstruktioner bare for at overholde budgettet. Men derfor er budgettet jo alligevel et vigtigt hensyn! Der findes ingen generel måde at håndtere det dilemma på i praksis. Disse måder findes kun i situationen, og at improvisere bety-der netop at finde sådanne situati-onsspecifikke løsninger.”

Velmenende entreprenører og godsindede rådgivere, der i sidste ende kan koste menneskeliv, lyder ikke holdbart…?

”Det lyder ikke holdbart, og vi skal ikke undlade at gøre alt for at ned-sætte oddsene for, at der opstår fejl. Skøn indebærer altid en risiko, men risikoen kan være større eller mindre. Al improvisering indebærer, at man handler i ukendt territo-rium, men ikke alle territorier er lige svære at orientere sig i.

Hvis du skal samle en reol fra IKEA, kan du lave masser af fejl

undervejs, men det er åbenlyst, når det er gjort rigtigt. Og det er nemmere at gøre det rigtigt, fordi det er svært at gøre forkert. Hvis man ville gøre det lige så svært at montere betonelementer forkert, ville elementerne være synligt forskellige eller helt ens. Vi har set flere eksempler på, at de så ens ud, men ikke var det. Dette nærmest inviterer til at begå fejl.

Vi må lede efter nye løsninger på svigtproblematikken andre steder end der, hvor vi hidtil har søgt. Det kræver forskning og modellering at flytte interessen bort fra det, der faktisk skete, men som skete af en tilfældighed, og hen på de ting som kunne være sket, uanset om de faktisk gjorde det. Det er en forståelse af dette større udfalds-rum, som kunne give fornyet håb på byggepladserne og vise, at bestræ-belserne på at undgå svigt ikke i sig selv, bygger på en misforståelse.

” Når der opstår fejl og mangler i byggeriet, så er det fordi, der er en tendens til, at man undervurderer kompleksiteten i projekterne. Svigt i byggeriet skyldes mangel på viden, ikke mangel på god vilje.Kristian Kreiner, professor i organisation ved CBS, Institut for Organisation og Arbejdssociologi

IMORGEN #15 19


fejl og mangler har længe været et fastlåst problem for beboere, bygherrer, entreprenører, håndværkere og rådgivere. Alle taber penge, og alle ærgrer sig. Men lægger man fordommene og den kradse retorik til side og undersøger håndværkerens kommunikationssituation, er det ikke så mærkeligt, at der sker fejl. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres ved det. Det satte projektleder, Sofie Ottesen fra rambøll, sig for at undersøge med kommunikationsprojektet ”fjel og Manglr”, der var knyttet til renoveringsprojektet Munkebo i Kolding. resultatet førte til et fald i fejlraten på 80 procent. Det sikrede en besparelse på 5,6 millioner, en afleveringsforretning til tiden og en masse glade mennesker. Metoden var involverende projektkommunikation.

dEt Er MEnnEskElIgt At fEJlE det skal bare være i orden! første gang! hård retorik og spidse udråbstegn har i mange år været tonen på byggepladserne. og meget tyder på, at fejlene følger tonen. Projektleder sofie ottesen giver her seks råd til, hvordan god kommunikation kan spare byggeprojekter for millioner.


05 gør byggepladsen til en arbejdsplads Sociale arrangementer skaber et bedre sammenhold på byggepladsen, nedbryder barrierer mellem fagene og giver gode betingelser for tværfaglig kommunika-tion. Sørg for at rammerne er til det: Opbyg en stor skurby for alle på byggepladsen med fælles kantine til frokost og frugtordning. hold indvielsesfest og undersøg om der er basis for foredrag, gå-hjem-møder, julefrokost, aktivitetsdage med beboere etc. husk, at en velfungerende arbejdsplads medfører glade medar-bejdere, færre sygedage og mindre medarbejdercirku-lation i projektforløbet.

06 Mist ikke modet, når dit projekt er fejlramt Det går galt alligevel. Også når man gør alt det rigtige. Slik sårene, men glem ikke at lave en åben undersøgel-se af, hvorfor det gik galt. At tingene ikke altid lykkes, betyder ikke, at de aldrig gør det. ind værktøjskassen frem og prøv noget andet: Fail again, fail better. husk, det er menneskeligt at fejle og derfor et umenneskeligt krav, at det aldrig må gå galt.

fAktA oM ProJEkt ”fJEl og MAnglr”

Projekt ”Fjel og Manglr” er netop afsluttet. Resultatet blev et fald fra den normale gennemsnitlige fejlrate på 8-10 procent til 1,6 procent af den samlede entreprise-sum. Projektet vandt Dansk Kommunikationsforenings KOM-pris i 2009 for bedste regionale/lokale kommuni-kationsprojekt.

Sofie Ottesen, projektleder, fra Rambøll, stod i spidsen for kommunikationsprojektet ”Fjel og Manglr” i forbindelse med renoveringsprojektet Munkebo i Kolding.

sådAn MInIMErEr du AntAllEt Af fEJl I byggErIEt MEd InVolVErEndE ProJEktkoMMunIkAtIon

01 træk på alle erfaringer Spørg og lyt til de mennesker, du skal arbejde sammen med. Træk på deres erfaringer og hav tillid til, at de kan gøre dig klogere, end du er i forvejen. Spørg bygherre, interessenter og beboere, hvilken situation eller proble-matik dit projekt skal løse. Skal der bygges for at løse et boligproblem? Eller skal bygningen være med til at løfte et område, en virksomheds image eller bane vej for nye arbejdsgange? hvordan har andre gjort det? hvad mener projektets parter virker på netop dette byggeri? Anerkend det, der duer - og start der.

02 formuler målet – igen og igen Formulér det overordnede mål og delmål med pro-jektet. Sig det højt! Og gentag det ved enhver festlig eller mindre festlig lejlighed. Når det går godt, så sæt det i sammenhæng med det gode samarbejde mod målet. Når det går skidt, så mind folk om, at de ikke skal gå rundt med skyklapper og fokusere på at levere x-antal elinstallationer eller sætte x-antal fliser op, men sammen skal lave et godt badeværelse, der bidrager positivt til beboerens trivsel.

03 gør det mindeværdigt husk at møder starter ved din mødeindkaldelse, og når folk kommer ind ad døren. Tænk oplevelser, overraskel-ser og billeder ind i den daglige projektkommunikation. Giv mødet et nyt skævt navn og brug fx skurvognens opslagstavler til at visualisere målet. Gør det interes-sant og sjovt at være en del af projektet. Det, du står for, skal være værd at huske.

04 Vær opmærksom – fra start til slut De mest alvorlige trafikuheld sker ofte ved høj fart på en snorlige landevej. Så pas på! Når folk tror det hele bare kører derudaf, så kan du være ret sikker på, at der er fare på færde. Sørg for, at alle holder nogenlunde det samme tempo og skab nogle rammer, der holder folk vågne og opmærksomme. Stil spørgsmål og skab variation. Sørg for at de forskellige håndværksfag bli-ver synlige, så man bliver mindet om, at man skal bruge hinanden og hele tiden spørge, hvis man er i tvivl. Gør det nemt ved fx at lave en lille handy telefonliste. Indfør korte ugemøder med fokus på at forudse og tale om mulige risici.

IMORGEN #15 21

gEnErAtIon VElfærds-tEknologItEndEnsflere og mere krævende ældre, der skal plejes og behandles for færre penge og af færre unge. det er en udfordring som den danske sundhedssektor deler med resten af verden. de, der er i stand til at knække koden kan se frem til billigere og bedre behandlinger. og et væksteventyr i milliardklassen.

uSA 16% af BNP på sundhed


Danmark 10% af BNP på sundhed

IMORGEN #15 23

Interessen for velfærdsteknologi er nærmest eksploderet på det seneste. Konferencer, temadage og ikke mindst regeringen, der for nylig gjorde området til officiel vækst-politik, har været med til at sætte teknologier baseret på bl.a. robot-, sensor-, GPS- og IKT teknologi øverst på dagsordenen. Fælles for dem er, at de kan gøre borgere mere selvhjulpne, trygge og mobile og give den enkelte større ansvar for eget helbred. Og det er der behov for. Fremskrivninger viser, at der i de kommende år kun vil

komme fem nye mennesker ind på arbejdsmarkedet, hver gang otte trækker sig tilbage. Og sundheds-væsenet kommer til at mangle op imod 5.000 sygeplejersker og 2.000 speciallæger i løbet af de næste ti år.

Syge systemer + sunde teknologier = $$$

Udfordringen er ikke kun et dansk fænomen. I det meste af verden skriger syge sundhedssystemer på sunde teknologier. Og enhver med bare en lille smule forretningssans kan se potentialet i udviklingen. Ifølge Erik Rasmussen, chefredaktør for ugebrevet Mandag Morgen, har Danmark gode muligheder for at blive foregangsnation.

Ugebrevet dokumenterede her i efteråret, hvordan velfærdstekno-logi kan løse en række af de udfor-dringer, vi står over for, og samtidig skabe et nyt industrieventyr:

”Vi har i Danmark mange gode løsninger, men det vigtige er, hvordan vi binder dem sammen og får det hele til at gå op i en højere enhed. Det handler altså mindre om teknologi end om et nyt mindset. Det er vores evne til at få tingene til at spille sammen, vi skal vinde på”, sagde Erik Rasmussen, da Mandag Morgen og Ingeniørforeningen Dan-mark i november afholdt konferen-ce om velfærdsteknologier som den næste forandringsmotor.

Danmark i gylden førertrøje

I oktober gjorde en dansk dele-gation så fælles sag, da de gik i erhvervsudbrud og med larmende symbolik krydsede Golden Gate Bridge på cykel med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) i front. Lars Jensen, direktør for Rambøll Informatik, var med på holdet og er ikke i tvivl om, at USA er mulighedernes land:

”I dag bruger amerikanerne 16 procent af BNP på sundhed mod knap 10 procent i Danmark. Med sundhedsreformen på plads i USA er der ikke udsigt til, at udgifterne falder, og amerikanerne har derfor hårdt brug for effektive løsninger inden for sundheds-it. Der er et


Dansk eksport af velfærdsteknologi 2008: 60,2 mia. kr.

Velfærdsteknologi

udgør 10% af Danmarks

samlede eksport

Dansk eksport af

velfærdsteknologi

1999: 30,5 mia. kr.

IMORGEN #1524 TEMA: EFFEKTTEMA: EFFEKT

eksplosivt behov for administrati-onssystemer, der kan holde styr på de mangeartede opgaver, der fx følger med et stigende antal krigs-veteraner, ældre og livsstilssyge. Her er danske omsorgssystemer og udbredelsen af elektronisk kom-munikation mellem læger, hospita-ler og kommuner i den absolutte verdensklasse,” siger han.

Og det er en god ide at være med helt fremme i feltet, når Oba-ma-administrationen har øremær-ket ca. 120 mia. kr. til at få imple-menteret it i sundhedsvæsenet og det amerikanske sundhedsministeri-um vurderer, at markedspotentialet for sundheds-it udgør en værdi af 750 mia. kr.

”En af vores store forcer er, at vi i Danmark har udviklet en genera-tion af velfærdsteknologier, som er blevet mere brugerdreven og sker i tæt samarbejde med borgere og kommunale brugere. Derfor ligger danske virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologier, tre til fire gange højere i vækstniveau end virksomheder i andre brancher, og deres løsninger er i dag med til at holde sundhedsudgifterne i Dan-mark nede på trods af stigende forventnings- og omkostningspres.

Den udviklingsmodel er amerika-nerne meget misundelige over”, siger Lars Jensen.

Grønt og gråt guld

Men også andre steder er der store gevinster at hente i matchet mel-lem en generation med store krav og behov og en ny generation af velfærdsteknologier. Direktør Tom Togsverd for DI ITEK (DI’s branche-fællesskab i for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommuni-kation, red.) fremhæver betydnin-gen af en stor offentlig sektor og aner et nyt ”vindmølleeventyr”.

”De store velstandsstigninger og lignende demografiske udviklinger i bl.a. Brasilien, Rusland, Indien og Kina medfører store behov og forventninger til velfærdsydelser. I lande som fx Indien og Kina er de ikke vant til samme høje velfærds-niveau og mangler derfor erfaring på området. I Danmark har vi på et tidligt tidspunkt vænnet os til at lytte til brugerne og udviklet og afprøvet løsninger i tæt samarbejde med dem.

På den måde kan en ellers ofte udskældt stor offentlig sektor vise sig at blive en kæmpe fordel på et marked, der sagtens kan sammen-

VElfærDSTEKNOlOGi På buNDliNJEN

Danmarks eksport af velfærds-teknologi er ifølge Danmarks Vækstråds beregninger af Euro-stats og OECD’s tal fordoblet fra 30,5 mia. kr. i 1999 til 60,2 mia. kr. i 2008, og i dag udgør eksport af velfærdsteknologi mere end 10 pct. af Danmarks samlede eksport.

lignes med det grønne væksteven-tyr, som vi er meget optagede af. Det helt store spørgsmål er, om vi har musklerne til at gennemføre det her. Det kræver danske og interna-tionale alliancer at blive nummer et,” siger han.

Som Erik Rasmussen noterede sig i anledning af ovennævnte konfe-rence. ”Her ved indgangen til et nyt årti skal danske politikere og andre af sundhedssektorens beslutnings-tagere træffe en række afgørelser, der bestemmer sektorens udvikling – ikke i ét, men i mange årtier frem-over. En fortsættelse af business as usual er ikke en mulighed.”

hVAD Er VElfærDSTEKNOlOGi?

Velfærdsteknologi er et para-plybegreb, der i de seneste år har vundet indpas i sproget. Det dækker over en række teknolo-gier og intelligente systemer, der primært er rettet mod ældre og borgere med kliniske sygdomme og handicap. Det drejer sig fx om telecareløsninger, robottoi-letter, patientkufferter, interak-tive skærme mv. Til forskel fra sundhedsområdets tilbud har velfærdsteknologien større fore-byggende fokus på brugerens aktiviteter i hverdagslivet som borgere, snarere end i rollen som patienter.

IMORGEN #15 25

dE ældrE kAn fAktIsk PAssE sIg sElVflere ældre og færre unge til at sikre grundlaget for vores fælles velfærd, kræver et 360 graders eftersyn af den danske velfærdsmodel. I fredericia har de allerede vendt begrebet ældrepleje 180 grader til gavn for borgerne og økonomien i kommunen. nye teknologier har banet vejen.

Søren Madsen, 91 år, er alderspræsident i pilotprojektet ”Længst Muligt I Eget Liv” i Fredericia Kommune.

IMORGEN #1526 TEMA: EFFEKT26 IMORGEN #15


ViNDErMODEl MED STOr EffEKT

Fredericias banebrydende projekt ”Længst Muligt I Eget Liv” vandt den 4. november 2010 KL’s Store Innovationspris. I alt deltog 34 projekter i kampen om KL’s Innovations pris. Et enigt dommerpanel gav prisen til Fredericia Kommunes projekt for at have revolutioneret plejesektoren – ikke bare i Fredericia, men i hele landet.

En økonomisk evaluering viser, at projektet har været både en faglig og økonomisk succes. Beregninger af de samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp i før- og efter- perioden viser en reduktion på ca. 15 mio. kr. svarende til en på 145.500 kr. om året. pr. borger.

rAMbøll CArE

Fredericia Kommune benytter Rambøll CARE, som er et brugervenligt digitalt værktøj, der sikrer effektiv styring af aktiviteterne i hjemmepleje, sygepleje og sundhedscentre. Med Rambøll CARE skabes et godt overblik og mulighed for effektiv planlægning, som i sidste ende sikrer mindst mulig tid brugt på administration og mest mulig tid ude hos borgeren. Rambøll CARE benyttes i 46 danske kommuner.

STOrfOrbruGErE i DEN OffENTliGE SuNDhEDSbuTiK

For befolkningen over 65 år var de gennemsnitlige sundhedsudgifter i 2007 mere end 30.000 kr. pr. indbygger. Det er to gange mere end de 45-64-årige og næsten fire gange mere end for de 0-44-årige. Dertil kommer, at den gennemsnitlige sundhedsudgift pr. indbygger over 65 år er steget med 8 pct. i perioden fra 2001-2007. I 2050 udgør andelen af over 65-årige en fjerdedel af den danske befolkning. Kilde: Mandag Morgen

”I går ordnede jeg storvask, jeg laver selv maden og tager bad i kælderen. Jeg klarer faktisk det meste selv nu,” griner 91-årige Søren Madsen, der er alderspræ-sident i det pilotprojekt, der for alvor har placeret Fredericia på Danmarkskortet som en af landets mest innovative kommuner.

Pointen er netop, at Søren Mad-sen kan det hele selv. Eller i hvert fald meget mere end han havde søgt kommunen om. Ifølge borg-mester Thomas Banke (V) handler det ikke om at løbe fra ansvaret, men om at give de ældre ansvaret og muligheden for at leve længst muligt i eget liv.

”Vi har valgt at se på borgerne som stærke individer, der kan klare sig selv. Det giver livskvalitet samtidig med at vi kommer store økonomiske udfordringer i møde. Foruden den store menneskelige tilfredshed kan vi allerede doku-mentere en økonomisk besparelse på 15 mio. kroner årligt.”

ud af hjælpefælden

Projektleder for ”Længst Muligt I Eget Liv”, Louise Thule Christensen, forklarer projektets succes som et opgør med et forældet samfunds-syn.

”helt grundlæggende gør vi op med den måde, vi ser vores med-borgere på. I stedet for at stoppe flere og flere penge i plejebudget-terne for at opfylde behovet hos de ældre, forsøger vi at ændre behovet ved at sætte borgerens ressourcer i centrum og yde hjælp til selvhjælp. Problemet er at man bliver afhængig og afmægtiggjort af plejere, der gør alting for en. Det er det vi kalder ”hjælpefælden” i Fredericia. Selvfølgelig skal de ældre hjælpes, når de virkelig har brug for det, men sandheden er, at ældre borgere i dag er en langt stærkere, sundere og mangfoldig gruppe end tidligere, og alle under-søgelser peger på, at de vil selv.”

Teknologi til selvhjælp

Elektroniske pilleæsker, støvsugen-de robotter, bademaskiner, toiletter, der vasker og tørrer brugeren efter besøg eller genoptræning ved hjælp af spilkonsoller som ”Wii” er blandt de teknologier, der afprøves i Frede-ricia Kommune. Ifølge projektleder for ”Længst Muligt I Eget Liv” initia-tivet, Louise Thule Christensen, kan sundheds-it og velfærdsteknologier ikke undervurderes, når en ældre skal være herre i eget hus og liv.

”Det er vigtigt, at tekniske løs-ninger hele tiden bliver afprøvet i et samarbejde mellem den enkelte borger og plejepersonalet. Noget, der virker for én borger, virker måske ikke for en anden. Men vores administrative CARE-system, som giver kommunen et samlet overblik over hver enkelt borgers forløb fra medicin og hjemmehjælp til genop-træningsaktiviteter og hjælpemidler er helt uundværligt, for at sikre kva-litet og sammenhæng i forløbene på tværs af afdelinger og fagligheder

- og det har virket for alle parter. Det er blandt andet her, vi kan følge borgeren tæt og arbejde med at forbedre vores indsats i forhold til at effektivisere forløbene samtidigt med, at de ældre gøres mere selv-hjulpne.”

Store perspektiver.

Indtil videre har projektet indbragt Fredericia Kommune KL̀ s inno-vationspris 2010 samt flere kro-ner i kommunekassen. Men ifølge Borgmester Thomas Banke (V) bør ambitionerne række videre.

”Vi skal have de 97 andre kom-muner med. Potentialet er enormt. Samlet set kan vi spare en halv mia. kr. om året som vi kan bruge på andre medborgere, der har brug for støtte.”

Fremover skal ”Fredericia model-len” ikke kun komme de ældre til gode. Kommunen har netop vedta-get ”Fredericia former fremtiden”, hvor tankegangen skal testes og udvides til andre velfærdsområder.

IMORGEN #15 27

rambøll har satset stort på international rådgivning inden for lufthavnsbyggeri og renovering. Med lufthavnsprojektet Pulkovo i zarernes gamle hovedstad Skt. Petersborg er rambøll landet i Top 5 over lufthavnsrådgivere på verdensplan.

”Projektet er så stort, at det kommer til at løfte os op på et højere niveau inden for lufthavne,” siger Kurt Bech, chef for Rambølls globale udviklingsafdeling for lufthavne.

Lufthavnen Pulkovo ved Skt. Petersborg er Ruslands fjerdestørste, kun overgået af de tre lufthavne omkring Moskva. Bystyret i Skt. Petersborg har indgået en 30-årig aftale med konsortiet Northern Capital Gateway om udvi-delse af lufthavnen og gennemgribende renovering samt drift. Ud over udvidelse af selve landingsbanerne skal der bygges en ny passagerterminal samt hoteller, konference-faciliteter og lignende.

Projektet gennemføres som OPP (Offentlig Privat Part-nerskab), hvor konsortiet kommer med den indledende investering og tjener pengene ind på længere sigt. Der er tale om et af de største OPP-projekter i Rusland og samti-dig et af de mest ambitiøse projekter inden for lufthavne i Europa i øjeblikket.

top 5 inden for lufthavnsrådgivning

Rambøll skal i første omgang levere rådgivningen til pro-jektets indledende fase, der løber frem til 2013.

”Opgaven bringer os op i verdens top 5 inden for rådgivere til lufthavne og luftfart. Det er en kontrakt, som mange af vores kolleger og konkurrenter vil beundre os for at have vundet,” siger Kurt Bech og tilføjer med et smil:

”Eller måske vil de snarere være misundelige!”Den russiske ordre er den foreløbige kulmination på en

otte-ni år lang satsning på rådgivning til lufthavne.”Denne satsning har opnået flere end 150 referencer,

som egentlig er det, vi vinder projekter på. Lufthavnsom-

rådet er attraktivt for Rambøll, fordi det stort set omfatter alle de ydelser, vi kan tilbyde inden for gruppen,” siger Kurt Bech og fortsætter:

”Det kræver en fortsat dedikeret fokus på kunden, så Pulkovo kan afløses af et nyt projekt i samme størrelse og forretningen dermed stabiliseres.”

stor intern værdi

Flere end 250 medarbejdere i virksomheden bliver knyttet til projektet. De sidder til daglig i forskellige forretningsen-heder i Rusland, Danmark, Storbritannien og Sverige.

”Ud over, at opgaven i sig selv bliver en fantastisk reference for os, vil den også være med til at løfte vores faglige niveau og ikke mindst styrke samarbejdet mellem Rambøll-medarbejdere i forskellige lande og forretnings-enheder,” siger Kurt Bech og uddyber:

”Det er i høj grad projekterne, der styrer Rambølls faglige udvikling. Derfor ligger der en stor intern værdi i at have projekter med så stor volumen, at de involverer mange medarbejdere på tværs i organisationen.”

fakta om Pulkovo

Bystyret i Skt. Petersborg har indgået en 30-årig aftale med konsortiet Northern Capital Gateway om udvidelse, renovering og drift af lufthavnen Pulovo, der ligger 20 kilometer fra byens centrum. Konsortiet består af Fraport AG, Frankfurt Airport Services Worldwide, VTB Bank Europe plc og Copelouzos Group. Rambøll har leveret det tekniske input til det vindende bud. Den første fase af mo-derniseringen af lufthavnen skal være gennemført i 2013. Efter renoveringen vil Pulkovo være i stand til at tage imod 17 millioner passagerer årligt. Til sammenligning modtager Københavns Lufthavne Kastrup årligt 22 millioner pas-sagerer.

Af Morten Andersen

russIsk tAkEoff

Kurt Bech,afdelingsleder,

Lufthavne, Rambøll

IMORGEN #1528

INDVINDINGSBORING

TERRÆN

PROCESKØLER

KØLEKOMPRESSOR-ANLÆG

GRUNDVAND/KØLEVANDVARMEVEKSLER

KØLEVANDSKREDS

UDELUFTKØLER/FRIKØLER/KØLETÅRN

AFLEDNINGSBORING

VI hAr VArMElAgErEt lIgE undEr os

Ideen kræver hverken import af råstoffer eller udvikling af ny, avan-ceret teknologi. Faktisk ligger den om ikke til højrebenet, så lige under vores fødder. Når det skal være fint, hedder konceptet ATES – Aquifer Thermal Energy Storage. På godt dansk handler det om at lade vand opvarme af solen om sommeren, pumpe det ned i undergrunden og hente det op igen om vinteren.

”Denne form for energilagring er sandsynligvis en god energikilde, som er kendetegnet ved meget lave udslip af CO2. Jeg kan ikke forestille

mig andet, end at der må være et potentiale, men mig bekendt fore-ligger der ikke nogen vurdering af, hvor stort det er. Det må være på tide at få foretaget,” siger Bjørn Ka-are Jensen, vicedirektør i Danmarks og Grønlands Geologiske Undersø-gelser, GEUS.

Næstformanden for Det Energi-politiske Udvalg i Folketinget, Mar-grethe Vestager (R), støtter ideen.

”Vi skal ikke kun satse på de ”store” typer af vedvarende energi som vindkraft. Der er brug for en vifte af teknologier, også fordi ud-

svingene i produktionen fra ved-varende energikilder er større end fra de traditionelle energiformer. Jo flere vedvarende energikilder vi har i spil, jo bedre.”

”Jeg vil opfordre danske virk-somheder, som interesserer sig for det her, til at indgå i alliancer med hinanden og med udenlandske part-nere,” uddyber Margrethe Vestager.

Tag hensyn til vandforsyningen

Klimakommissionens rapport ”Grøn energi – vejen mod et dansk energi-system uden fossile brændsler” fra

Af Morten Andersen

brug koldt grundvand til komfortkøling om sommeren, pump det varme vand ned i undergrunden og hent varmen op igen om vinteren. sådan er der co2 at spare, men hvor meget? det er på tide at få undersøgt potentialet.

Figur: Grundvandskøling i kombination med mekanisk

køling og kuldelagring (termisk balancering)

IMORGEN #15 29

september 2010 nævner ikke ATES eller andre former for varmelag-ring i undergrunden. I scenariet for Danmarks energiforsyning i 2050 står blot i en fodnote, at ”varme fra geotermianlæg og varmepumper indgår ikke i opgørelsen, da poten-tialet er vanskeligt at fastlægge.”

Imorgen har bedt om en uddyb-ning.

”I Klimakommissionens fremtids-billeder indgår (…) en vis lagring af varme fra blandt andet solfanger-anlæg. Der er imidlertid ikke regnet på, om den ene eller den anden type af lagre, herunder ATES, vil være at foretrække,” svarer civilin-geniør Marianne Nielsen fra kom-missionens sekretariat i en mail.

Bjørn Kaare Jensen, GEUS, un-derstreger, at man ikke alene kan se på gevinsten for klimabeskyttelsen:

”Hvis vi skal gøre det, må vi sikre os, at lagringen ikke er i konflikt med andre hensyn. Her tænker jeg først og fremmest på vandforsynin-gen. Det er vigtigt, at der ikke sker en markant forøgelse af tempera-turen af det grundvand, der skal bruges til drikkevand. Desuden er der nogle miljøhensyn. Fx skal man kigge på hvilke kølevæsker, man bruger i de varmevekslere, der indsættes. Men hvis man griber tin-gene fornuftigt an og tager højde for de risici, der kunne være for vandforsyningen, kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle lade være med at udnytte dette potentiale.”

En snes anlæg i landet

Som tommelfingerregel skal grund-vandets temperatur helst ligge under 10°C, hvis det skal udnyttes til drikkevand. Så vil den biologiske aktivitet i vandet nemlig være tilpas lav. Hensynet til drikkevandet betød tidligere, at de daværende amter var meget restriktive med at tillade ATES-anlæg. For fire år siden blev kravene lempet i en bekendtgørel-se, efter at en forudgående rapport fra HOH Vand & Miljø A/S, nu en del af Rambøll Danmark, havde påvist,

at risikoen var beskeden. ”Det har vist sig, at det er mu-

ligt at foretage lagringen termisk balanceret, så der hverken sker opvarmning eller nedkøling af den del af grundvandsressourcen, som udnyttes til drikkevand,” siger Thor-kild Feldthusen Jensen, direktør for miljøområdet hos Rambøll Dan-mark.

”Dermed er ATES en fornuftig ide, og det vil være godt at få kort-lagt, hvor stort et bidrag metoden kan give til at mindske Danmarks udledning af CO2.”

Han behøver ikke gå langt for at se ideen i praksis. Rambølls nye domicil i Ørestaden er forsynet med et ATES-anlæg.”Der findes faktisk allerede 20-30 anlæg rundt omkring i landet. Pro-blemet er, at de lever en stort set ukendt tilværelse. Jeg kunne godt ønske mig, at metoden blev mere kendt.”

regler spænder ben

Ud over ukendskab til teknologien er der forskellige strukturelle bar-rierer.

”I dag er det op til den enkelte bygherre at beslutte sig for et ATES-anlæg. De færreste bygherrer har lyst til at sætte sig ind i teknolo-gien og opbygge den organisation, der skal til for at drive anlægget. For ikke at tale om at sætte sig ind i lovgivningen. Derfor bør det i stedet være et forsyningsselskab, der beslutter, hvor anlæggene skal være, og tilbyder kunderne løsnin-gen. Det vil også være langt mere omkostningseffektivt. Fx ligger der et andet ATES-anlæg meget tæt på vores. Det er klart, at man kan få meget bedre økonomi, hvis man fra starten tænker metoden ind i area-lanvendelse og infrastruktur for et område,” mener Rambølls Thorkild Feldthusen Jensen.

Desværre kan hverken vandfor-synings- eller fjernvarmeselskaber umiddelbart tilbyde deres kunder ATES.

”Man kunne lade forsyningsselska-berne, som råder over den relevante teknologi, stå for opgaven, men som reglerne er i dag, løber de ind i, at de ikke må engagere sig i sideaktivi-teter. Vi vil gerne være med til at få gang i drøftelser med de relevante myndigheder. Både om at finde løsninger på de administrative bar-rierer og om at beskrive potentialet. Her tænker jeg specielt på at få kortlagt de områder, hvor forholde-ne er mest velegnede, og på at sikre hensynet til vandforsyningen,” siger Bjørn Kaare Jensen, GEUS.

hollAnd Er I gAng

Mens vi stadig er nølende over for ATES herhjemme, er der anderledes fart over feltet i Holland. Blandt andet har Amsterdam Bys klimafond stillet risikovillig kapital til rådighed, som tillader operatørerne inden for vandforsyning at engagere sig i ATES uden risiko for, at forbrugerne kommer til at betale gennem en højere pris på deres drikkevand. Initiativet indgår i et ambitiøst program, som skal mindske Amsterdams samlede CO2-udslip med 40 procent inden 2025.

så lAngt Er dE nåEt

Amsterdams program for CO2–reduktioner: www.nieuwamsterdamsklimaat.nl

Den største operatør inden for ATES-anlæg i Holland: www.hydreco.nl

Magrethe Vestager (R), næstformand i det Energipolitiske

Udvalg i Folketinget

Thorkild Feldthusen Jensen, direktør,

Miljø, Rambøll

IMORGEN #1530

Potentialet for optimering af design og udførelsesmetoder i byggebranchen er enormt. ifølge Erhvervs- og byggestyrelsen (EbST) er produktiviteten i den danske byggebranche ikke steget de sidste 20 år. Og der spildes i dag mellem 8 og 12 procent af den samlede omsætning i byggebranchen på fejl og mangler.

Årsagerne til den manglende produktivitetsforøgelse og de mange fejl og mangler på byggepladsen kan ikke henledes til et enkelt problem. Der er flere årsager fordelt på alle branchens aktører. Fx uhensigtsmæssigheder i kommunikation og samarbejde, fejl og dårlig produktions-planlægning og -forberedelse, utilstrækkelig informations-overdragelse samt og for få ressourcer til instruktion og opfølgning på byggepladsen.

EBST har derfor netop søsat et nyt Videncenter for Produktivitet, som skal skabe fundamentet for den øgede digitalisering af byggeriet. Digitalisering giver i dag mulig-hed for strukturering og optimering af arbejdsprocesser i byggeriet, som var utænkelige for blot få år siden. De virtuelle 3D modeller højner kvaliteten i projekteringen og giver mulighed for en effektiv montageplanlægning, der optimerer montagetiderne. Rambøll har i mere end 10 år brugt 3D i projekteringen og i dag anvendes teknologierne på alle større byggesager og mange af de mindre. Kunder og samarbejdspartnere er nu begyndt at efterspørge rådgivning i at implementere virtuelle bygningsmodeller i deres forretningsgange.

nyt tidsbesparende 5d koncept

Senest har Rambøll udviklet et nyt 5D koncept for en stor dansk industrivirksomhed til layout af deres fabrikker. 5D konceptet integrerer modularisering med software til 3D projektering, planlægning (4D) og økonomistyring (5D). Layoutværktøjet fungerer som en legoplade, hvor de en-kelte 3D moduler sættes på. Når layoutet er på plads i 3D sker økonomiberegningen automatisk, og 3D layoutet kan anvendes direkte i den videre projektering og fx linkes til projektets tidsplan. 5D konceptet skaber et unikt over-blik over byggeriet og kan nedbringe projekteringstiden

betragteligt i de tidlige faser. Opgaver som normalt tager måneder at planlægge, kalkulere og skitseprojektere kan nu udføres i løbet af få uger eller dage. Når man projek-terer i 5D får man et unikt analyseværktøj, som kan give beslutningstagerne hurtige svar på hvad det koster at forcere et byggeri, hvad koster det at udvide et byggeri, etc. Det er således ikke kun besparelser i produktivitet, færre fejl osv. man opnår ved anvendelse af 5D, det er i lige så høj grad en garant for, at man hurtigt og præcist kommer frem til det rigtige layout. Når man har fundet det rigtige layout til fx en ny fabrik, er det oplagt at få dele af selve den tidskrævende projektering udført i teknologiske konkurrencedygtige lande, eksempelvis Indien.

struktureret videnopsamling

En væsentlig kvalitativ gevinst ved 5D modulariseringen er den strukturerede opsamling af viden om hvordan virksomhedens fabrikker bygges, og hvilke krav der er til dem. Meget af den viden, som er nødvendig for at bygge fabrikker, der lever op til virksomhedens behov, er i dag kun tilgængelig som tavs viden hos medarbejderne og derfor vanskelig at udnytte. 5D modulariseringsprojektet opsamler, strukturerer og visualiserer denne viden, så den kan bringes i anvendelse på fremtidige byggeprojekter.

5D konceptet har også stort potentiale i andet end industrivirksomheder. Byggeprojekter som hospitaler, kon-torbyggerier og hoteller er oplagte at optimere gennem anvendelse af modularisering. Det unikke ved Rambølls løsning er, at de bygningsmodeller og data som skabes i de tidlige layoutfaser integreres med 3D CAD værktøjer. De anvendes senere i detailprojekteringen og selve udfø-relsen af projektet, og på den måde skabes der grundlag for effektiv genbrug af data.

I overmorgen: Den nyeste teknologi og de mest fremsynede løsninger. Kommentaren skrives på skift af Rambølls førende eksperter. I dette nummer møder du Niels Tornsberg, der er leder af afdelingen for Kraftværker og Industribyggeri. Han er desuden projektleder på Rambølls 5D modulariseringsprojekt.

IOVERMORGEN EffEktIVIsErIng I 5d

Niels Tornsbergafdelingsleder, civilingeniør,

Rambøll

Af Niels Tornsberg, afdelingsleder, civilingeniør

Imorgen#15

Documents

Transcript of Imorgen#15