II - gaderummet.dk fagligt/1989 Skitse oversaettelse a… · TIL EN KRITISK-PSYKOLOGISK TEORI OM...
Transcript of II - gaderummet.dk fagligt/1989 Skitse oversaettelse a… · TIL EN KRITISK-PSYKOLOGISK TEORI OM...
TIL EN KRITISK-PSYKOLOGISK TEORI OM SUBJKTIVITETEN II
Forholdet mellem individuelle og samfundsmaeligssige subjekter og den tidlige barnlige subjektivitetsGenese
eTl Individuel subjektivitet som overskridelse af individualiteten
gennem andel i dsn s9JTIilndsmaeligssie subjektivitet
t- 2 Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold(L
I Indholdsmaeligssige og metodiske problemer ved bestemmelsen af
den tidliGt barnlige subjektivitet
4 Modsaeligtningen mellem barnrelaterede interesser og foraeligldrenes almene -li-vsinterosser oe tendensen til den gensidige emotioshynelle instrlimentalisering indenfor barn-foraeligldre-forholdet
5 TilbaGet~kninG til umiddelbar tilfredstillelse og rettetheshyden mod lanGsigtet disposition over egne livsomstaeligndigheder som modsirelsesfyldte tendenser indenfor det barnlice inters88eshyfelt
6 Perspelctiver i forbundethedeJ mellem forCJldre og born i en fltelshyles subjek~udviklin5
- ~ l -
(
bull
l
-_ _ -- ~-~
l_ Individuel subje~~ivitetsom overskridelse af individuali
teten Gennem andel i den samfundsm~ssiGe subjektivitet
jan kan ike bebribe forholdet mellem samfundsmaeligssigehed og subjekshy
ivitet adaeligl~at hvis m~~ herved beeynder med individerne og forshy
05er at fremhaeligve kendetegn som skal karakterisere deres subjekshy
ivitet Det karakteriser~r nemlig liGe p~cis saeligregenheden ved
len menneskelig-sect_9-J])flmdsms_secti~maringde at opretholde livet paring at en ikke bliver til at erkende hvis Dlall kun betracter meneskeshy
ise individer Saeligrecenheden lisger i en ny kvalitet ved den samshy
~undsmaeligssiG-historiskelhelhedsprocesoverfor den rent fylogenetisk
lestemte helhedsproces i den senstandsmaeligssiegoslashrende kollektivtshy
~orerribende omsorsfulde verdensforandrinp i kraft af det samfundsshy
cmiddotssilte arpejde hvorved den saringledes frembragte meIL~eskelice senshy
tandsmaeligssisc livsverden nu er den primaeligre baeligrer af den overordneshy
le helhedsudvikJingoc ikl(e laeligncere organismen hhv or0anisme-poshy
lulationer (rndividernes samfuncismaeligssiggoslashrelse er derfor udenlul~kenshyle at forstaring som (den forlrations- og placeringssp ecifikke) realiseshy
ing af den samflndsmtsssi[e udviklinc i kraft af individernel 11en-
10selig subjektivitet maring i overenstemmelse hermed foslashrts og fremshy
lest vaeligre fremhaeligveliL som karakteristikum ved den helhedssarnfJndsshy
laeligssige proces altsaring som subjektiv faktor eller II samfundsmaeligssig
ubjektivitet Foslashrst paring dette grundlaG kan man bestemme individushy
l subjektivitet ~middotuersonli[) realiserinG af s3mfundsm-ssir sJbshy
iektivitet
feg har andetsteds karakteriseret det subjektive aspeJt ved S2171shy
undsmssige processer paring foleende maringde Ifoslashlee en central grundshy
rkendelse i marxismen kan mennesker til forskel fr~ dyr ku~ opretshy
wlde deres materiell~_liv ved at de selv fremstiller deres eksishytensbetingelser ved hjltl n af en ndrribende forandrin af nD~UrGn
_ det GlnstLndSr1~-8S(-8 kol19ktiV8 arbejde r7elneskne 0r dGrio1 9Ft
len ene side i kr9ft af dere~pr3~~~s ophav t~l den aktive skabelse
)~ hevidsto kontrol ~f_ doros ti lvrr0ls8comstaeligndi~heder dct vil 3i~G
~middotlbioJter fo~ deres slmf1nmiddotmiddotsrrr-sDiG8 livproces -Jcn p1 den uudrn sishy
ie er de pi grund afmiddotde n8turli-e o~ saI1fundsraeligssire n_oslashdvend~rheder
som deres elcistensopretholdelse altsaring deres materielle reprodukshy
ion er underlaGt i d()r~~j rJs_ombed or~ i deres bevid11Jed bastemt lf deres cpje~~~ive J~~VGhCt~n~pJtcr altsu 0)38 af de s~rfuTdmmiddotsmiddot9
~orhold sor de 31v sob~r Oi~ forandrer Den snbjetive b(H~telnelse
og dm objektive bestemthed er bccpe noslashdv(ndige indbyrdes sonmenshy
-haeligri(ende grundtraeligk -ved enhver menneskelig det vil siGe sar1funds - - J_ bull - bull
maeligssige livsvirksomhed Som foslashlge heraf kan det ved en konkretiseshy
ring afsyns~aringderi paring historisk specifikkesa~f~dsformationelol shybullbullbullbullbullbull__bullbullbull bullbullbullbull ~ _ o bullbull bull
dring stl til dislwssion ~ det ene eller det andet mODent er si shy
vet hermen altid kuriihvil1cet specifikt forhold den objektive
bestemthed OG den s~bjektive beste~~melse af samfundsprocessen stilr
til hinanden (1978 s bull12fIDreicr o 1979 s 136f ) - Hvordan s~al
nu paring crundlae af derine )~oraJcteriserinG [lf samfundsm~7ssiG subjektivi
tet dcm indtviduellesubjcltivi 18t begribes som dens rcoliseril13
Jworledes altsaring er fnrholdct objel(tiv bestemthed-mbjektiv beste17Tel
se sop) kendeten ved rilcnncJC )l1oivicluelle udvilliTlr~-For at afldare dette sposlashrg3m[ll IilU vi til en beiyndelse bestemme beshy
crebet om den individllol1e rudl1dnmJssic(orelse mere noslashjatict o
omfattende Udsacnet at individet samfundsmaeligssioslashr sig i kroft af
den personale realiserine af det helhedssamfulcsmaeligssige udviklinsshy
stade (i et bestemt ~fsnit) er canske vist rigtiGt mcn imidlertid ~
-alligevel forkortet Her-er nemlig ikke udelukket den misforstaringelse
- at individet tr~der ind i nin samfundsmaeligssigoslashrelsesproces som et endshy
nu usamf~dsr-c3~t vl~sen ot foslashrst i l0bet af denne proces blive
et sltJT01fundsmGssigt vrsen Dermed ville imidlertid den tidli0cre fromshy
stillede udvend ic~e modstilling af individet 0( et samfund SO~l det f3er
nemfoslashres i den tradi Iionellc pS)kolo[i og sociologi hvori det til shy
frldict er trdt ind i og hvori det m~ udvil~les vaeligre reproduceret pi
dette sted og altsaring indfanretheden i dc borrerlire privatformers
nralcsis oG taelignl~l]in3 i lke ove-rundet Dette betyder santidit at mOL ga1ske vist kan beGribe individerne som cbjeldivt bestemt af de SClT1shy
fundsmssige forhold mens imidlertid deres mulighed for deltagelse
i den subjektive besteliJmelse af disse forhold forbliver ubeGribelig
altsu at den semfuncsmscice Bubjektivitet ikke kan formidles med dei
individuelle livsproces
For at und~aring sampdanne forkortelser og misforstaringelser maring man tace hens
til de af den kritisk-psykoloGiske forskning indhoslashstede resultatcr
(i det c kildredcl foslashrste Dnalyse-skridt) hvorof det fcmCfr ~lt og m
hvilke indholdsnJrssige bestemmelser at mennesket allerede if0l~e sin
natur altsf~ netop foslashr or uafhrn-ir af den reelt fuldbyrdede indiyishydtlelle samrundsnnsGir~oslashrolccsprocc8er et pot8nticl t ornf1lndcrordJ
vusen alts~ til forsJ~el fra alle andre levende vaeligsener disponerer o
ver individl1elle udiJdinmiddotsmulirheder som saeligtter det i sta1d til at
~ae i den somfundmnsci(G proces OvervindeliGheden af den udven
-)
--- ~
bullbull ~ __- ~-- - bullbull r~~ _ ~ _~ bull _ ~_ ~ r
disernodstilling af -det -uGaflndsmossige - individ--og-siJJIfui-idet -genshy
nem -aringvi--sninr~n af m~nneske~es slJlfu~dSm~~si6~ ~itu -g~ltr~igldcira
d~ f~Xt~~~a~=histor~~~eciarbejdelsc_~t_ ~tt )Vl~ ~~~y~ ~pri~G =fra _f den rent fylogenetiske -til den sarifundsmaeligsslg-hisi66~kemiddot-uaringvik1ineJ ~ ----- - -- -- -- - -- --- - I Der~l_~~er sig nemlig fremanal~sereenovergangsfase __ i~~lle~ _de~ rezt I frlogenetiske 03 den samful1dsm2ssiBt-historiske bestemthed af helheds~
processen (i dyr-menneske--oer38TIgSfeltet) hvori dets~Jfmd~maeligssic arbejde Ganske vist becyndte at udvikles i srdeleshed i for1Jindcl-
se med kooperativ vaeligrletoslashjGfrerstilling og -benyttelse men imidlertid
endnu ilelee som udviklinEens bes i ernende moment men som underordret
den fylOGenetiske proces rcd d~ns evolutionaeligre udviklingslovmc~soiGshy
heder Den becyndendcsamfundsmaeligssiGe livsopretholdelse medfoslashrte alt-o bull
sll her selektionsfordeHe oG virkede derfor tilbace Pl den genetisle
information Faring denne made kunne i vekselvirlcninf-~ med den sie ud10l-
dende samfundsmcmiddotssire arbe_1ltLsPFoces her samtidirt udvikles de bioshy lo ijisle mul~beder hos individerne for deltaclse i denne oroces Paring
middot et bestemt puilkt i fortaeligtnin[en af den genetisle information sammen
middot med et bestemtudviklLngsstade i den eenstandsmaeligssiggoslashrende verdensshy
forandring leom det da efterharingnden til en selvstaeligndi~goslashrelse af de
samfundsmcssige proce Gser 0[ der)ed til en progression af en ny
middot stoslashrrelsesorden overfor den fylogenetislce proces Dermed vac mcnneshy
skets samfundsmsaeligsige natur fuldt udviklet her indeholdt altsaring den
artsspecifikke potens til individuel del taGe1se i saJtlfundsmLssig
udvikling og pt den anden side blev det evolutionaeligre selektionspriIi shy
cip paring --en-ffiaringdeieenllein sin ecenvirksonhed sat ud af kraft idet det
nu blev betydningsloslashst overfor den nu for helhedsudviklingen bestemshy
mende samfundsmcssig-historiske udviklingslovmaeligssighed Da heri den
funktic-nal-historiskeana1yse menneskenes samfundsmaeligssige Iat1Umiddot
indholdsmr~scif-t klln ktrakteIliseres som individuel udviklinrs)otens
til samfundsmcssic[oslashrelse i dens hLtoriske bestemthed af d~n 1110shy
renetiske proces blev det tyuelit at -overvindeligheden af rlodsct shy
ninGen individ og samfund i formulerincen af individts saJlfundsshy
mssice natur p~ inr0~ rnd(~middot blev forecoslashGlet oG besJV]rGet rent vcrbol t
men lean puvises i en ~ontrolleret naturvidenskabelig fors~ningsproces
Jeg skal og kan ik1--e heri det enkelte fremstille de p den mrvnte
maringde indhoslashstede indholdsmaeligssige bestemrne1ser af individets samfundsshy
m=ssicc udviklingsmuliGheder i deres handlin~saspektdereskognitive
emotionelle motivationellemiddotapse1ct etc SOM de isaeligr er blevet opshy
erbcjdet af Holz1camp (1973) H-Osterlcamp (19751976) oC SchurinG
1976) Det slaringr til hvis jeG fremhaver et me~et alment og abstra1ltt
- ~ r
men for karakteriseringe~af den~individuellb subjektivitet i for-
Choldtilsalnfundsmaeligssi(5 subjektivitet centralt synspunkt ide her
( forelLggende forksningsresultaterDen omstaeligndiEhed at menneskene
I~ ~aringproduceredees lLVSbetingelsesom nogle i (5enstandsmaeligssi(5gjorte
n ~fruictUr~r udvikl~nde samfti~dsmaeligssige forholdforat hmn~ opshy
-L-rethoTde~deres liv paring Eitspecifilct menneskeli(5t niveau dvs i Imiddot _ ~_
(almengjortbevidstkollektivforegribende omsorg korresponderer paring
l det konkrete individs side med udvidelsen af den bevidst-forerri shyi l bende-omsorrsiulde kontror over efne ens erine livsbetin~elser s_orn
I den centrale diPrensioll for ildividuuludviklinen Den menneskeliGe
specLrldtet i de i ind~videts samfundsmaeligssige natur liggende udvikshy
l lin[spotenser kan altElt i henseende til de forskellige funktionsaspek-I I
1 ter til stadighed karakteriserers som rettet mod overvindelsen af
i I livsvirksomheltiens betinrretl1ed af rivne a1ctuEJ1t-tilf~ldie pllvirlminshy
ger som udyidet bevidst disDo1eren over erne livsoms taeligndihecler iI elmenFjgrt-forepribe1dEi-omsorrrsfuld anticiuation af fremtidire livsshyi noslashdvendiGheder (dette lader sie saring naeligrmere specificere for det k03shy
nitive f=ctionsaspek-c som udvikling fra orie1terende til beGribende
erkendelse for det emdtionelt-motivationelle aspekt som udvikling
fra angsten som det subje1~tivt befindende ved udleveretheden til al-
tuelIe livsomstaeligndighnder til prodUktiv motivation etc) Den
i menne skelize livsonrethgldelscsectform bevidst-forer-ribende-osorsshy
I fulde verdensforandri1g som semfnndsmssir subjektivitet modsvarer I al ts3 i indivi~ets natur den (ved udviklingen af samfundsmlssir-heshy
de1 fmiddotlore1etic1~ tilhlevne) udviklinrjGuotens o -retninr flod bevidst
foreribcnde-omsorrsfulde disDoneren over efIle livsbetingelser som
udfoldelse af individuel subjektivitet
Til en adaeliglcvat bestemmelse af de1 individuelle subje~~iviteti dens
forhold til den samfundsmaeligssiGe subjektivitet maring det nu fremh~ves
at de individuelle livsoetinGelser som den enkelte i udvilclinccns
af sin subjel~tivitet opnaringr disposition over - da mennesker lcun ken
reproducere dere~ liv i a1rlCmSjort samfundsmltessig foregribende-omshy
sorG - noslashdvendiGvis obje tivt altid er individuel t relevante sar[undsshy
mcssi(ie livsbetinrelser Derfor stiger Graden af salIlenflettethed melshylem de ildividuelle lfvsbetincdser og helhedsprocessennorr~alt i
det omfanG de besidder en lansi~tet dybtraringeride relevans for indivishy
det Deraf foslashlGer for den seciffkt mehneskelire form for livsopretshy
holdelse som bevidts ulmen~jort foreGribende-omsorg udfra individets
standnUluct den for vorfremstillingssammenhlteng fundamentale kends~ershy
ning DGt ~ndividuelle menneske kan kun disnonere over sine e~e livs_ l J ~ -
betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy
fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring
da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr
af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-
ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy
sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin
[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy
siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~
med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder
maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy
re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-
med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en
hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse
betingelser noslashdvendie
Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy
tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da
det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk
stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst
forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy
saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring
deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige
llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter
med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU
den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot
len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy
elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne
relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det
selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie
udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO
1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt
af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished
subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle
ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v
ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy
-~-shy - __-~~~~~~~~shyl
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
l
-_ _ -- ~-~
l_ Individuel subje~~ivitetsom overskridelse af individuali
teten Gennem andel i den samfundsm~ssiGe subjektivitet
jan kan ike bebribe forholdet mellem samfundsmaeligssigehed og subjekshy
ivitet adaeligl~at hvis m~~ herved beeynder med individerne og forshy
05er at fremhaeligve kendetegn som skal karakterisere deres subjekshy
ivitet Det karakteriser~r nemlig liGe p~cis saeligregenheden ved
len menneskelig-sect_9-J])flmdsms_secti~maringde at opretholde livet paring at en ikke bliver til at erkende hvis Dlall kun betracter meneskeshy
ise individer Saeligrecenheden lisger i en ny kvalitet ved den samshy
~undsmaeligssiG-historiskelhelhedsprocesoverfor den rent fylogenetisk
lestemte helhedsproces i den senstandsmaeligssiegoslashrende kollektivtshy
~orerribende omsorsfulde verdensforandrinp i kraft af det samfundsshy
cmiddotssilte arpejde hvorved den saringledes frembragte meIL~eskelice senshy
tandsmaeligssisc livsverden nu er den primaeligre baeligrer af den overordneshy
le helhedsudvikJingoc ikl(e laeligncere organismen hhv or0anisme-poshy
lulationer (rndividernes samfuncismaeligssiggoslashrelse er derfor udenlul~kenshyle at forstaring som (den forlrations- og placeringssp ecifikke) realiseshy
ing af den samflndsmtsssi[e udviklinc i kraft af individernel 11en-
10selig subjektivitet maring i overenstemmelse hermed foslashrts og fremshy
lest vaeligre fremhaeligveliL som karakteristikum ved den helhedssarnfJndsshy
laeligssige proces altsaring som subjektiv faktor eller II samfundsmaeligssig
ubjektivitet Foslashrst paring dette grundlaG kan man bestemme individushy
l subjektivitet ~middotuersonli[) realiserinG af s3mfundsm-ssir sJbshy
iektivitet
feg har andetsteds karakteriseret det subjektive aspeJt ved S2171shy
undsmssige processer paring foleende maringde Ifoslashlee en central grundshy
rkendelse i marxismen kan mennesker til forskel fr~ dyr ku~ opretshy
wlde deres materiell~_liv ved at de selv fremstiller deres eksishytensbetingelser ved hjltl n af en ndrribende forandrin af nD~UrGn
_ det GlnstLndSr1~-8S(-8 kol19ktiV8 arbejde r7elneskne 0r dGrio1 9Ft
len ene side i kr9ft af dere~pr3~~~s ophav t~l den aktive skabelse
)~ hevidsto kontrol ~f_ doros ti lvrr0ls8comstaeligndi~heder dct vil 3i~G
~middotlbioJter fo~ deres slmf1nmiddotmiddotsrrr-sDiG8 livproces -Jcn p1 den uudrn sishy
ie er de pi grund afmiddotde n8turli-e o~ saI1fundsraeligssire n_oslashdvend~rheder
som deres elcistensopretholdelse altsaring deres materielle reprodukshy
ion er underlaGt i d()r~~j rJs_ombed or~ i deres bevid11Jed bastemt lf deres cpje~~~ive J~~VGhCt~n~pJtcr altsu 0)38 af de s~rfuTdmmiddotsmiddot9
~orhold sor de 31v sob~r Oi~ forandrer Den snbjetive b(H~telnelse
og dm objektive bestemthed er bccpe noslashdv(ndige indbyrdes sonmenshy
-haeligri(ende grundtraeligk -ved enhver menneskelig det vil siGe sar1funds - - J_ bull - bull
maeligssige livsvirksomhed Som foslashlge heraf kan det ved en konkretiseshy
ring afsyns~aringderi paring historisk specifikkesa~f~dsformationelol shybullbullbullbullbullbull__bullbullbull bullbullbullbull ~ _ o bullbull bull
dring stl til dislwssion ~ det ene eller det andet mODent er si shy
vet hermen altid kuriihvil1cet specifikt forhold den objektive
bestemthed OG den s~bjektive beste~~melse af samfundsprocessen stilr
til hinanden (1978 s bull12fIDreicr o 1979 s 136f ) - Hvordan s~al
nu paring crundlae af derine )~oraJcteriserinG [lf samfundsm~7ssiG subjektivi
tet dcm indtviduellesubjcltivi 18t begribes som dens rcoliseril13
Jworledes altsaring er fnrholdct objel(tiv bestemthed-mbjektiv beste17Tel
se sop) kendeten ved rilcnncJC )l1oivicluelle udvilliTlr~-For at afldare dette sposlashrg3m[ll IilU vi til en beiyndelse bestemme beshy
crebet om den individllol1e rudl1dnmJssic(orelse mere noslashjatict o
omfattende Udsacnet at individet samfundsmaeligssioslashr sig i kroft af
den personale realiserine af det helhedssamfulcsmaeligssige udviklinsshy
stade (i et bestemt ~fsnit) er canske vist rigtiGt mcn imidlertid ~
-alligevel forkortet Her-er nemlig ikke udelukket den misforstaringelse
- at individet tr~der ind i nin samfundsmaeligssigoslashrelsesproces som et endshy
nu usamf~dsr-c3~t vl~sen ot foslashrst i l0bet af denne proces blive
et sltJT01fundsmGssigt vrsen Dermed ville imidlertid den tidli0cre fromshy
stillede udvend ic~e modstilling af individet 0( et samfund SO~l det f3er
nemfoslashres i den tradi Iionellc pS)kolo[i og sociologi hvori det til shy
frldict er trdt ind i og hvori det m~ udvil~les vaeligre reproduceret pi
dette sted og altsaring indfanretheden i dc borrerlire privatformers
nralcsis oG taelignl~l]in3 i lke ove-rundet Dette betyder santidit at mOL ga1ske vist kan beGribe individerne som cbjeldivt bestemt af de SClT1shy
fundsmssige forhold mens imidlertid deres mulighed for deltagelse
i den subjektive besteliJmelse af disse forhold forbliver ubeGribelig
altsu at den semfuncsmscice Bubjektivitet ikke kan formidles med dei
individuelle livsproces
For at und~aring sampdanne forkortelser og misforstaringelser maring man tace hens
til de af den kritisk-psykoloGiske forskning indhoslashstede resultatcr
(i det c kildredcl foslashrste Dnalyse-skridt) hvorof det fcmCfr ~lt og m
hvilke indholdsnJrssige bestemmelser at mennesket allerede if0l~e sin
natur altsf~ netop foslashr or uafhrn-ir af den reelt fuldbyrdede indiyishydtlelle samrundsnnsGir~oslashrolccsprocc8er et pot8nticl t ornf1lndcrordJ
vusen alts~ til forsJ~el fra alle andre levende vaeligsener disponerer o
ver individl1elle udiJdinmiddotsmulirheder som saeligtter det i sta1d til at
~ae i den somfundmnsci(G proces OvervindeliGheden af den udven
-)
--- ~
bullbull ~ __- ~-- - bullbull r~~ _ ~ _~ bull _ ~_ ~ r
disernodstilling af -det -uGaflndsmossige - individ--og-siJJIfui-idet -genshy
nem -aringvi--sninr~n af m~nneske~es slJlfu~dSm~~si6~ ~itu -g~ltr~igldcira
d~ f~Xt~~~a~=histor~~~eciarbejdelsc_~t_ ~tt )Vl~ ~~~y~ ~pri~G =fra _f den rent fylogenetiske -til den sarifundsmaeligsslg-hisi66~kemiddot-uaringvik1ineJ ~ ----- - -- -- -- - -- --- - I Der~l_~~er sig nemlig fremanal~sereenovergangsfase __ i~~lle~ _de~ rezt I frlogenetiske 03 den samful1dsm2ssiBt-historiske bestemthed af helheds~
processen (i dyr-menneske--oer38TIgSfeltet) hvori dets~Jfmd~maeligssic arbejde Ganske vist becyndte at udvikles i srdeleshed i for1Jindcl-
se med kooperativ vaeligrletoslashjGfrerstilling og -benyttelse men imidlertid
endnu ilelee som udviklinEens bes i ernende moment men som underordret
den fylOGenetiske proces rcd d~ns evolutionaeligre udviklingslovmc~soiGshy
heder Den becyndendcsamfundsmaeligssiGe livsopretholdelse medfoslashrte alt-o bull
sll her selektionsfordeHe oG virkede derfor tilbace Pl den genetisle
information Faring denne made kunne i vekselvirlcninf-~ med den sie ud10l-
dende samfundsmcmiddotssire arbe_1ltLsPFoces her samtidirt udvikles de bioshy lo ijisle mul~beder hos individerne for deltaclse i denne oroces Paring
middot et bestemt puilkt i fortaeligtnin[en af den genetisle information sammen
middot med et bestemtudviklLngsstade i den eenstandsmaeligssiggoslashrende verdensshy
forandring leom det da efterharingnden til en selvstaeligndi~goslashrelse af de
samfundsmcssige proce Gser 0[ der)ed til en progression af en ny
middot stoslashrrelsesorden overfor den fylogenetislce proces Dermed vac mcnneshy
skets samfundsmsaeligsige natur fuldt udviklet her indeholdt altsaring den
artsspecifikke potens til individuel del taGe1se i saJtlfundsmLssig
udvikling og pt den anden side blev det evolutionaeligre selektionspriIi shy
cip paring --en-ffiaringdeieenllein sin ecenvirksonhed sat ud af kraft idet det
nu blev betydningsloslashst overfor den nu for helhedsudviklingen bestemshy
mende samfundsmcssig-historiske udviklingslovmaeligssighed Da heri den
funktic-nal-historiskeana1yse menneskenes samfundsmaeligssige Iat1Umiddot
indholdsmr~scif-t klln ktrakteIliseres som individuel udviklinrs)otens
til samfundsmcssic[oslashrelse i dens hLtoriske bestemthed af d~n 1110shy
renetiske proces blev det tyuelit at -overvindeligheden af rlodsct shy
ninGen individ og samfund i formulerincen af individts saJlfundsshy
mssice natur p~ inr0~ rnd(~middot blev forecoslashGlet oG besJV]rGet rent vcrbol t
men lean puvises i en ~ontrolleret naturvidenskabelig fors~ningsproces
Jeg skal og kan ik1--e heri det enkelte fremstille de p den mrvnte
maringde indhoslashstede indholdsmaeligssige bestemrne1ser af individets samfundsshy
m=ssicc udviklingsmuliGheder i deres handlin~saspektdereskognitive
emotionelle motivationellemiddotapse1ct etc SOM de isaeligr er blevet opshy
erbcjdet af Holz1camp (1973) H-Osterlcamp (19751976) oC SchurinG
1976) Det slaringr til hvis jeG fremhaver et me~et alment og abstra1ltt
- ~ r
men for karakteriseringe~af den~individuellb subjektivitet i for-
Choldtilsalnfundsmaeligssi(5 subjektivitet centralt synspunkt ide her
( forelLggende forksningsresultaterDen omstaeligndiEhed at menneskene
I~ ~aringproduceredees lLVSbetingelsesom nogle i (5enstandsmaeligssi(5gjorte
n ~fruictUr~r udvikl~nde samfti~dsmaeligssige forholdforat hmn~ opshy
-L-rethoTde~deres liv paring Eitspecifilct menneskeli(5t niveau dvs i Imiddot _ ~_
(almengjortbevidstkollektivforegribende omsorg korresponderer paring
l det konkrete individs side med udvidelsen af den bevidst-forerri shyi l bende-omsorrsiulde kontror over efne ens erine livsbetin~elser s_orn
I den centrale diPrensioll for ildividuuludviklinen Den menneskeliGe
specLrldtet i de i ind~videts samfundsmaeligssige natur liggende udvikshy
l lin[spotenser kan altElt i henseende til de forskellige funktionsaspek-I I
1 ter til stadighed karakteriserers som rettet mod overvindelsen af
i I livsvirksomheltiens betinrretl1ed af rivne a1ctuEJ1t-tilf~ldie pllvirlminshy
ger som udyidet bevidst disDo1eren over erne livsoms taeligndihecler iI elmenFjgrt-forepribe1dEi-omsorrrsfuld anticiuation af fremtidire livsshyi noslashdvendiGheder (dette lader sie saring naeligrmere specificere for det k03shy
nitive f=ctionsaspek-c som udvikling fra orie1terende til beGribende
erkendelse for det emdtionelt-motivationelle aspekt som udvikling
fra angsten som det subje1~tivt befindende ved udleveretheden til al-
tuelIe livsomstaeligndighnder til prodUktiv motivation etc) Den
i menne skelize livsonrethgldelscsectform bevidst-forer-ribende-osorsshy
I fulde verdensforandri1g som semfnndsmssir subjektivitet modsvarer I al ts3 i indivi~ets natur den (ved udviklingen af samfundsmlssir-heshy
de1 fmiddotlore1etic1~ tilhlevne) udviklinrjGuotens o -retninr flod bevidst
foreribcnde-omsorrsfulde disDoneren over efIle livsbetingelser som
udfoldelse af individuel subjektivitet
Til en adaeliglcvat bestemmelse af de1 individuelle subje~~iviteti dens
forhold til den samfundsmaeligssiGe subjektivitet maring det nu fremh~ves
at de individuelle livsoetinGelser som den enkelte i udvilclinccns
af sin subjel~tivitet opnaringr disposition over - da mennesker lcun ken
reproducere dere~ liv i a1rlCmSjort samfundsmltessig foregribende-omshy
sorG - noslashdvendiGvis obje tivt altid er individuel t relevante sar[undsshy
mcssi(ie livsbetinrelser Derfor stiger Graden af salIlenflettethed melshylem de ildividuelle lfvsbetincdser og helhedsprocessennorr~alt i
det omfanG de besidder en lansi~tet dybtraringeride relevans for indivishy
det Deraf foslashlGer for den seciffkt mehneskelire form for livsopretshy
holdelse som bevidts ulmen~jort foreGribende-omsorg udfra individets
standnUluct den for vorfremstillingssammenhlteng fundamentale kends~ershy
ning DGt ~ndividuelle menneske kan kun disnonere over sine e~e livs_ l J ~ -
betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy
fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring
da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr
af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-
ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy
sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin
[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy
siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~
med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder
maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy
re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-
med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en
hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse
betingelser noslashdvendie
Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy
tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da
det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk
stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst
forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy
saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring
deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige
llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter
med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU
den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot
len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy
elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne
relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det
selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie
udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO
1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt
af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished
subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle
ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v
ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy
-~-shy - __-~~~~~~~~shyl
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
og dm objektive bestemthed er bccpe noslashdv(ndige indbyrdes sonmenshy
-haeligri(ende grundtraeligk -ved enhver menneskelig det vil siGe sar1funds - - J_ bull - bull
maeligssige livsvirksomhed Som foslashlge heraf kan det ved en konkretiseshy
ring afsyns~aringderi paring historisk specifikkesa~f~dsformationelol shybullbullbullbullbullbull__bullbullbull bullbullbullbull ~ _ o bullbull bull
dring stl til dislwssion ~ det ene eller det andet mODent er si shy
vet hermen altid kuriihvil1cet specifikt forhold den objektive
bestemthed OG den s~bjektive beste~~melse af samfundsprocessen stilr
til hinanden (1978 s bull12fIDreicr o 1979 s 136f ) - Hvordan s~al
nu paring crundlae af derine )~oraJcteriserinG [lf samfundsm~7ssiG subjektivi
tet dcm indtviduellesubjcltivi 18t begribes som dens rcoliseril13
Jworledes altsaring er fnrholdct objel(tiv bestemthed-mbjektiv beste17Tel
se sop) kendeten ved rilcnncJC )l1oivicluelle udvilliTlr~-For at afldare dette sposlashrg3m[ll IilU vi til en beiyndelse bestemme beshy
crebet om den individllol1e rudl1dnmJssic(orelse mere noslashjatict o
omfattende Udsacnet at individet samfundsmaeligssioslashr sig i kroft af
den personale realiserine af det helhedssamfulcsmaeligssige udviklinsshy
stade (i et bestemt ~fsnit) er canske vist rigtiGt mcn imidlertid ~
-alligevel forkortet Her-er nemlig ikke udelukket den misforstaringelse
- at individet tr~der ind i nin samfundsmaeligssigoslashrelsesproces som et endshy
nu usamf~dsr-c3~t vl~sen ot foslashrst i l0bet af denne proces blive
et sltJT01fundsmGssigt vrsen Dermed ville imidlertid den tidli0cre fromshy
stillede udvend ic~e modstilling af individet 0( et samfund SO~l det f3er
nemfoslashres i den tradi Iionellc pS)kolo[i og sociologi hvori det til shy
frldict er trdt ind i og hvori det m~ udvil~les vaeligre reproduceret pi
dette sted og altsaring indfanretheden i dc borrerlire privatformers
nralcsis oG taelignl~l]in3 i lke ove-rundet Dette betyder santidit at mOL ga1ske vist kan beGribe individerne som cbjeldivt bestemt af de SClT1shy
fundsmssige forhold mens imidlertid deres mulighed for deltagelse
i den subjektive besteliJmelse af disse forhold forbliver ubeGribelig
altsu at den semfuncsmscice Bubjektivitet ikke kan formidles med dei
individuelle livsproces
For at und~aring sampdanne forkortelser og misforstaringelser maring man tace hens
til de af den kritisk-psykoloGiske forskning indhoslashstede resultatcr
(i det c kildredcl foslashrste Dnalyse-skridt) hvorof det fcmCfr ~lt og m
hvilke indholdsnJrssige bestemmelser at mennesket allerede if0l~e sin
natur altsf~ netop foslashr or uafhrn-ir af den reelt fuldbyrdede indiyishydtlelle samrundsnnsGir~oslashrolccsprocc8er et pot8nticl t ornf1lndcrordJ
vusen alts~ til forsJ~el fra alle andre levende vaeligsener disponerer o
ver individl1elle udiJdinmiddotsmulirheder som saeligtter det i sta1d til at
~ae i den somfundmnsci(G proces OvervindeliGheden af den udven
-)
--- ~
bullbull ~ __- ~-- - bullbull r~~ _ ~ _~ bull _ ~_ ~ r
disernodstilling af -det -uGaflndsmossige - individ--og-siJJIfui-idet -genshy
nem -aringvi--sninr~n af m~nneske~es slJlfu~dSm~~si6~ ~itu -g~ltr~igldcira
d~ f~Xt~~~a~=histor~~~eciarbejdelsc_~t_ ~tt )Vl~ ~~~y~ ~pri~G =fra _f den rent fylogenetiske -til den sarifundsmaeligsslg-hisi66~kemiddot-uaringvik1ineJ ~ ----- - -- -- -- - -- --- - I Der~l_~~er sig nemlig fremanal~sereenovergangsfase __ i~~lle~ _de~ rezt I frlogenetiske 03 den samful1dsm2ssiBt-historiske bestemthed af helheds~
processen (i dyr-menneske--oer38TIgSfeltet) hvori dets~Jfmd~maeligssic arbejde Ganske vist becyndte at udvikles i srdeleshed i for1Jindcl-
se med kooperativ vaeligrletoslashjGfrerstilling og -benyttelse men imidlertid
endnu ilelee som udviklinEens bes i ernende moment men som underordret
den fylOGenetiske proces rcd d~ns evolutionaeligre udviklingslovmc~soiGshy
heder Den becyndendcsamfundsmaeligssiGe livsopretholdelse medfoslashrte alt-o bull
sll her selektionsfordeHe oG virkede derfor tilbace Pl den genetisle
information Faring denne made kunne i vekselvirlcninf-~ med den sie ud10l-
dende samfundsmcmiddotssire arbe_1ltLsPFoces her samtidirt udvikles de bioshy lo ijisle mul~beder hos individerne for deltaclse i denne oroces Paring
middot et bestemt puilkt i fortaeligtnin[en af den genetisle information sammen
middot med et bestemtudviklLngsstade i den eenstandsmaeligssiggoslashrende verdensshy
forandring leom det da efterharingnden til en selvstaeligndi~goslashrelse af de
samfundsmcssige proce Gser 0[ der)ed til en progression af en ny
middot stoslashrrelsesorden overfor den fylogenetislce proces Dermed vac mcnneshy
skets samfundsmsaeligsige natur fuldt udviklet her indeholdt altsaring den
artsspecifikke potens til individuel del taGe1se i saJtlfundsmLssig
udvikling og pt den anden side blev det evolutionaeligre selektionspriIi shy
cip paring --en-ffiaringdeieenllein sin ecenvirksonhed sat ud af kraft idet det
nu blev betydningsloslashst overfor den nu for helhedsudviklingen bestemshy
mende samfundsmcssig-historiske udviklingslovmaeligssighed Da heri den
funktic-nal-historiskeana1yse menneskenes samfundsmaeligssige Iat1Umiddot
indholdsmr~scif-t klln ktrakteIliseres som individuel udviklinrs)otens
til samfundsmcssic[oslashrelse i dens hLtoriske bestemthed af d~n 1110shy
renetiske proces blev det tyuelit at -overvindeligheden af rlodsct shy
ninGen individ og samfund i formulerincen af individts saJlfundsshy
mssice natur p~ inr0~ rnd(~middot blev forecoslashGlet oG besJV]rGet rent vcrbol t
men lean puvises i en ~ontrolleret naturvidenskabelig fors~ningsproces
Jeg skal og kan ik1--e heri det enkelte fremstille de p den mrvnte
maringde indhoslashstede indholdsmaeligssige bestemrne1ser af individets samfundsshy
m=ssicc udviklingsmuliGheder i deres handlin~saspektdereskognitive
emotionelle motivationellemiddotapse1ct etc SOM de isaeligr er blevet opshy
erbcjdet af Holz1camp (1973) H-Osterlcamp (19751976) oC SchurinG
1976) Det slaringr til hvis jeG fremhaver et me~et alment og abstra1ltt
- ~ r
men for karakteriseringe~af den~individuellb subjektivitet i for-
Choldtilsalnfundsmaeligssi(5 subjektivitet centralt synspunkt ide her
( forelLggende forksningsresultaterDen omstaeligndiEhed at menneskene
I~ ~aringproduceredees lLVSbetingelsesom nogle i (5enstandsmaeligssi(5gjorte
n ~fruictUr~r udvikl~nde samfti~dsmaeligssige forholdforat hmn~ opshy
-L-rethoTde~deres liv paring Eitspecifilct menneskeli(5t niveau dvs i Imiddot _ ~_
(almengjortbevidstkollektivforegribende omsorg korresponderer paring
l det konkrete individs side med udvidelsen af den bevidst-forerri shyi l bende-omsorrsiulde kontror over efne ens erine livsbetin~elser s_orn
I den centrale diPrensioll for ildividuuludviklinen Den menneskeliGe
specLrldtet i de i ind~videts samfundsmaeligssige natur liggende udvikshy
l lin[spotenser kan altElt i henseende til de forskellige funktionsaspek-I I
1 ter til stadighed karakteriserers som rettet mod overvindelsen af
i I livsvirksomheltiens betinrretl1ed af rivne a1ctuEJ1t-tilf~ldie pllvirlminshy
ger som udyidet bevidst disDo1eren over erne livsoms taeligndihecler iI elmenFjgrt-forepribe1dEi-omsorrrsfuld anticiuation af fremtidire livsshyi noslashdvendiGheder (dette lader sie saring naeligrmere specificere for det k03shy
nitive f=ctionsaspek-c som udvikling fra orie1terende til beGribende
erkendelse for det emdtionelt-motivationelle aspekt som udvikling
fra angsten som det subje1~tivt befindende ved udleveretheden til al-
tuelIe livsomstaeligndighnder til prodUktiv motivation etc) Den
i menne skelize livsonrethgldelscsectform bevidst-forer-ribende-osorsshy
I fulde verdensforandri1g som semfnndsmssir subjektivitet modsvarer I al ts3 i indivi~ets natur den (ved udviklingen af samfundsmlssir-heshy
de1 fmiddotlore1etic1~ tilhlevne) udviklinrjGuotens o -retninr flod bevidst
foreribcnde-omsorrsfulde disDoneren over efIle livsbetingelser som
udfoldelse af individuel subjektivitet
Til en adaeliglcvat bestemmelse af de1 individuelle subje~~iviteti dens
forhold til den samfundsmaeligssiGe subjektivitet maring det nu fremh~ves
at de individuelle livsoetinGelser som den enkelte i udvilclinccns
af sin subjel~tivitet opnaringr disposition over - da mennesker lcun ken
reproducere dere~ liv i a1rlCmSjort samfundsmltessig foregribende-omshy
sorG - noslashdvendiGvis obje tivt altid er individuel t relevante sar[undsshy
mcssi(ie livsbetinrelser Derfor stiger Graden af salIlenflettethed melshylem de ildividuelle lfvsbetincdser og helhedsprocessennorr~alt i
det omfanG de besidder en lansi~tet dybtraringeride relevans for indivishy
det Deraf foslashlGer for den seciffkt mehneskelire form for livsopretshy
holdelse som bevidts ulmen~jort foreGribende-omsorg udfra individets
standnUluct den for vorfremstillingssammenhlteng fundamentale kends~ershy
ning DGt ~ndividuelle menneske kan kun disnonere over sine e~e livs_ l J ~ -
betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy
fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring
da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr
af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-
ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy
sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin
[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy
siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~
med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder
maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy
re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-
med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en
hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse
betingelser noslashdvendie
Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy
tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da
det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk
stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst
forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy
saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring
deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige
llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter
med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU
den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot
len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy
elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne
relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det
selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie
udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO
1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt
af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished
subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle
ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v
ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy
-~-shy - __-~~~~~~~~shyl
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
-)
--- ~
bullbull ~ __- ~-- - bullbull r~~ _ ~ _~ bull _ ~_ ~ r
disernodstilling af -det -uGaflndsmossige - individ--og-siJJIfui-idet -genshy
nem -aringvi--sninr~n af m~nneske~es slJlfu~dSm~~si6~ ~itu -g~ltr~igldcira
d~ f~Xt~~~a~=histor~~~eciarbejdelsc_~t_ ~tt )Vl~ ~~~y~ ~pri~G =fra _f den rent fylogenetiske -til den sarifundsmaeligsslg-hisi66~kemiddot-uaringvik1ineJ ~ ----- - -- -- -- - -- --- - I Der~l_~~er sig nemlig fremanal~sereenovergangsfase __ i~~lle~ _de~ rezt I frlogenetiske 03 den samful1dsm2ssiBt-historiske bestemthed af helheds~
processen (i dyr-menneske--oer38TIgSfeltet) hvori dets~Jfmd~maeligssic arbejde Ganske vist becyndte at udvikles i srdeleshed i for1Jindcl-
se med kooperativ vaeligrletoslashjGfrerstilling og -benyttelse men imidlertid
endnu ilelee som udviklinEens bes i ernende moment men som underordret
den fylOGenetiske proces rcd d~ns evolutionaeligre udviklingslovmc~soiGshy
heder Den becyndendcsamfundsmaeligssiGe livsopretholdelse medfoslashrte alt-o bull
sll her selektionsfordeHe oG virkede derfor tilbace Pl den genetisle
information Faring denne made kunne i vekselvirlcninf-~ med den sie ud10l-
dende samfundsmcmiddotssire arbe_1ltLsPFoces her samtidirt udvikles de bioshy lo ijisle mul~beder hos individerne for deltaclse i denne oroces Paring
middot et bestemt puilkt i fortaeligtnin[en af den genetisle information sammen
middot med et bestemtudviklLngsstade i den eenstandsmaeligssiggoslashrende verdensshy
forandring leom det da efterharingnden til en selvstaeligndi~goslashrelse af de
samfundsmcssige proce Gser 0[ der)ed til en progression af en ny
middot stoslashrrelsesorden overfor den fylogenetislce proces Dermed vac mcnneshy
skets samfundsmsaeligsige natur fuldt udviklet her indeholdt altsaring den
artsspecifikke potens til individuel del taGe1se i saJtlfundsmLssig
udvikling og pt den anden side blev det evolutionaeligre selektionspriIi shy
cip paring --en-ffiaringdeieenllein sin ecenvirksonhed sat ud af kraft idet det
nu blev betydningsloslashst overfor den nu for helhedsudviklingen bestemshy
mende samfundsmcssig-historiske udviklingslovmaeligssighed Da heri den
funktic-nal-historiskeana1yse menneskenes samfundsmaeligssige Iat1Umiddot
indholdsmr~scif-t klln ktrakteIliseres som individuel udviklinrs)otens
til samfundsmcssic[oslashrelse i dens hLtoriske bestemthed af d~n 1110shy
renetiske proces blev det tyuelit at -overvindeligheden af rlodsct shy
ninGen individ og samfund i formulerincen af individts saJlfundsshy
mssice natur p~ inr0~ rnd(~middot blev forecoslashGlet oG besJV]rGet rent vcrbol t
men lean puvises i en ~ontrolleret naturvidenskabelig fors~ningsproces
Jeg skal og kan ik1--e heri det enkelte fremstille de p den mrvnte
maringde indhoslashstede indholdsmaeligssige bestemrne1ser af individets samfundsshy
m=ssicc udviklingsmuliGheder i deres handlin~saspektdereskognitive
emotionelle motivationellemiddotapse1ct etc SOM de isaeligr er blevet opshy
erbcjdet af Holz1camp (1973) H-Osterlcamp (19751976) oC SchurinG
1976) Det slaringr til hvis jeG fremhaver et me~et alment og abstra1ltt
- ~ r
men for karakteriseringe~af den~individuellb subjektivitet i for-
Choldtilsalnfundsmaeligssi(5 subjektivitet centralt synspunkt ide her
( forelLggende forksningsresultaterDen omstaeligndiEhed at menneskene
I~ ~aringproduceredees lLVSbetingelsesom nogle i (5enstandsmaeligssi(5gjorte
n ~fruictUr~r udvikl~nde samfti~dsmaeligssige forholdforat hmn~ opshy
-L-rethoTde~deres liv paring Eitspecifilct menneskeli(5t niveau dvs i Imiddot _ ~_
(almengjortbevidstkollektivforegribende omsorg korresponderer paring
l det konkrete individs side med udvidelsen af den bevidst-forerri shyi l bende-omsorrsiulde kontror over efne ens erine livsbetin~elser s_orn
I den centrale diPrensioll for ildividuuludviklinen Den menneskeliGe
specLrldtet i de i ind~videts samfundsmaeligssige natur liggende udvikshy
l lin[spotenser kan altElt i henseende til de forskellige funktionsaspek-I I
1 ter til stadighed karakteriserers som rettet mod overvindelsen af
i I livsvirksomheltiens betinrretl1ed af rivne a1ctuEJ1t-tilf~ldie pllvirlminshy
ger som udyidet bevidst disDo1eren over erne livsoms taeligndihecler iI elmenFjgrt-forepribe1dEi-omsorrrsfuld anticiuation af fremtidire livsshyi noslashdvendiGheder (dette lader sie saring naeligrmere specificere for det k03shy
nitive f=ctionsaspek-c som udvikling fra orie1terende til beGribende
erkendelse for det emdtionelt-motivationelle aspekt som udvikling
fra angsten som det subje1~tivt befindende ved udleveretheden til al-
tuelIe livsomstaeligndighnder til prodUktiv motivation etc) Den
i menne skelize livsonrethgldelscsectform bevidst-forer-ribende-osorsshy
I fulde verdensforandri1g som semfnndsmssir subjektivitet modsvarer I al ts3 i indivi~ets natur den (ved udviklingen af samfundsmlssir-heshy
de1 fmiddotlore1etic1~ tilhlevne) udviklinrjGuotens o -retninr flod bevidst
foreribcnde-omsorrsfulde disDoneren over efIle livsbetingelser som
udfoldelse af individuel subjektivitet
Til en adaeliglcvat bestemmelse af de1 individuelle subje~~iviteti dens
forhold til den samfundsmaeligssiGe subjektivitet maring det nu fremh~ves
at de individuelle livsoetinGelser som den enkelte i udvilclinccns
af sin subjel~tivitet opnaringr disposition over - da mennesker lcun ken
reproducere dere~ liv i a1rlCmSjort samfundsmltessig foregribende-omshy
sorG - noslashdvendiGvis obje tivt altid er individuel t relevante sar[undsshy
mcssi(ie livsbetinrelser Derfor stiger Graden af salIlenflettethed melshylem de ildividuelle lfvsbetincdser og helhedsprocessennorr~alt i
det omfanG de besidder en lansi~tet dybtraringeride relevans for indivishy
det Deraf foslashlGer for den seciffkt mehneskelire form for livsopretshy
holdelse som bevidts ulmen~jort foreGribende-omsorg udfra individets
standnUluct den for vorfremstillingssammenhlteng fundamentale kends~ershy
ning DGt ~ndividuelle menneske kan kun disnonere over sine e~e livs_ l J ~ -
betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy
fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring
da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr
af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-
ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy
sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin
[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy
siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~
med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder
maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy
re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-
med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en
hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse
betingelser noslashdvendie
Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy
tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da
det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk
stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst
forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy
saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring
deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige
llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter
med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU
den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot
len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy
elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne
relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det
selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie
udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO
1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt
af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished
subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle
ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v
ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy
-~-shy - __-~~~~~~~~shyl
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
- ~ r
men for karakteriseringe~af den~individuellb subjektivitet i for-
Choldtilsalnfundsmaeligssi(5 subjektivitet centralt synspunkt ide her
( forelLggende forksningsresultaterDen omstaeligndiEhed at menneskene
I~ ~aringproduceredees lLVSbetingelsesom nogle i (5enstandsmaeligssi(5gjorte
n ~fruictUr~r udvikl~nde samfti~dsmaeligssige forholdforat hmn~ opshy
-L-rethoTde~deres liv paring Eitspecifilct menneskeli(5t niveau dvs i Imiddot _ ~_
(almengjortbevidstkollektivforegribende omsorg korresponderer paring
l det konkrete individs side med udvidelsen af den bevidst-forerri shyi l bende-omsorrsiulde kontror over efne ens erine livsbetin~elser s_orn
I den centrale diPrensioll for ildividuuludviklinen Den menneskeliGe
specLrldtet i de i ind~videts samfundsmaeligssige natur liggende udvikshy
l lin[spotenser kan altElt i henseende til de forskellige funktionsaspek-I I
1 ter til stadighed karakteriserers som rettet mod overvindelsen af
i I livsvirksomheltiens betinrretl1ed af rivne a1ctuEJ1t-tilf~ldie pllvirlminshy
ger som udyidet bevidst disDo1eren over erne livsoms taeligndihecler iI elmenFjgrt-forepribe1dEi-omsorrrsfuld anticiuation af fremtidire livsshyi noslashdvendiGheder (dette lader sie saring naeligrmere specificere for det k03shy
nitive f=ctionsaspek-c som udvikling fra orie1terende til beGribende
erkendelse for det emdtionelt-motivationelle aspekt som udvikling
fra angsten som det subje1~tivt befindende ved udleveretheden til al-
tuelIe livsomstaeligndighnder til prodUktiv motivation etc) Den
i menne skelize livsonrethgldelscsectform bevidst-forer-ribende-osorsshy
I fulde verdensforandri1g som semfnndsmssir subjektivitet modsvarer I al ts3 i indivi~ets natur den (ved udviklingen af samfundsmlssir-heshy
de1 fmiddotlore1etic1~ tilhlevne) udviklinrjGuotens o -retninr flod bevidst
foreribcnde-omsorrsfulde disDoneren over efIle livsbetingelser som
udfoldelse af individuel subjektivitet
Til en adaeliglcvat bestemmelse af de1 individuelle subje~~iviteti dens
forhold til den samfundsmaeligssiGe subjektivitet maring det nu fremh~ves
at de individuelle livsoetinGelser som den enkelte i udvilclinccns
af sin subjel~tivitet opnaringr disposition over - da mennesker lcun ken
reproducere dere~ liv i a1rlCmSjort samfundsmltessig foregribende-omshy
sorG - noslashdvendiGvis obje tivt altid er individuel t relevante sar[undsshy
mcssi(ie livsbetinrelser Derfor stiger Graden af salIlenflettethed melshylem de ildividuelle lfvsbetincdser og helhedsprocessennorr~alt i
det omfanG de besidder en lansi~tet dybtraringeride relevans for indivishy
det Deraf foslashlGer for den seciffkt mehneskelire form for livsopretshy
holdelse som bevidts ulmen~jort foreGribende-omsorg udfra individets
standnUluct den for vorfremstillingssammenhlteng fundamentale kends~ershy
ning DGt ~ndividuelle menneske kan kun disnonere over sine e~e livs_ l J ~ -
betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy
fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring
da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr
af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-
ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy
sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin
[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy
siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~
med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder
maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy
re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-
med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en
hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse
betingelser noslashdvendie
Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy
tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da
det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk
stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst
forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy
saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring
deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige
llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter
med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU
den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot
len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy
elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne
relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det
selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie
udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO
1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt
af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished
subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle
ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v
ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy
-~-shy - __-~~~~~~~~shyl
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy
fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring
da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr
af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-
ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy
sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin
[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy
siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~
med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder
maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy
re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-
med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en
hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse
betingelser noslashdvendie
Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy
tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da
det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk
stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst
forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy
saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring
deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige
llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter
med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU
den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot
len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy
elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne
relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det
selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie
udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO
1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt
af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished
subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle
ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v
ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy
-~-shy - __-~~~~~~~~shyl
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
~ - -
nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy
tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-
betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~
duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy
sonaltonetint~tnersonaltf[Comen
~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik
~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl
in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy
stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy
hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy
jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy
med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes
samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG
modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy
samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer
som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy
fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy
gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og
deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem
paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy
vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy
elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i
bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy
jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy
former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy
jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy
ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen
af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy
[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy
r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy
ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy
tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy
hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike
i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse
af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy
tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1
i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct
kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
-_af cl borgerliGe klasseiorhold
jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____
Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot
~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull
personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_
jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--
viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~
retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru
mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer
sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_
tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra
dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy
ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00
kommunikationsform
Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold
Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille
som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer
af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -
tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel
og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy
terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy
relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled
almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt
de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al
ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy
tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy
tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller
frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er
rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy
l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy
- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy
ashy
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet
Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii
v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy
heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy
esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-
des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy
linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~
T
Iimiddot bull i 1 lI ~
iI r
i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy
melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1
kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy
ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy
evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~
sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll
de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden
silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj
lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m
mine Som foslashLe af dereciTrolke vished
om at den anden pil crund af
sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc
relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy
teGende lan o
aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy
)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine
mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse
med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste
og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy
kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ
men i en optimal sagsrettethed ~shy
Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy
~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed
for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund
af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved
saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold
ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede
betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller
inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy
le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy
krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull
teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som
_t
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy
dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG
sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy
-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_
Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy
beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre
dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i
som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy
op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet
men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0
for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in
teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy
instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy
dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan
bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder
ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig
kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de
repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved
at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy
virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy
teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I
esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe
becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti
det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd
om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot
les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy
da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed
mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer
der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy
ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy
esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC
v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-
teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc
lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy
hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy
deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull
_-------~
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy
dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy
lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc
ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot
srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy
saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse
interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy
selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre
partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser
bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t
medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy
forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q
~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor
holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund
eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy
anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il
saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )
derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne
anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy
forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er
forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy
~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy
se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc
- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til
~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de
bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man
anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot
nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved
opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy
tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at
n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G
lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L
sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc
forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for
holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden
instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy
struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st
i
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt
saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __
~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy
~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -
denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft
stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy
se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver
ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand
for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy
difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret
mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende
til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)
Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~
vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-
saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende
er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i
jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ
te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi
vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy
teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der
til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy
d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy
remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r
fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som
der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser
privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is
set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy
saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy
venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy
mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy
de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani
crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy
linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy
Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy
fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy
-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
--- t shy
pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1
-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot
beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ
fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det
emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d
af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold
rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy
tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af
relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG
derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy
holdet ~o shy
Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy
garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed
aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy
dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy
menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed
(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy
melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy
get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy
hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i
ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene
ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG
bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy
dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy
notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy
tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy
bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05
handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene
side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms
hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a
fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy
hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre
liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc
JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den
del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy
fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy
af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy
holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy
r~ --- - -- e 1middot -f
Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted
paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy
ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy
lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe
momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy
rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy
tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_
strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy
ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy
sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy
ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er
det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy
tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull
mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r
hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy
terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy
ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender
de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy
r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive
overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i
den kollektive selvbestemmelse
IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet
Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer
men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy
~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser
mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de
socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om
Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05
Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy
ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy
promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-
duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy
orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy
tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy
tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~
geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens
varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne
instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy
lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet
tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som
instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy
mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy
ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy
li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy
storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til
den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy
tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori
oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy
riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske
gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy
forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in
dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot
tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy
bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1
ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som
de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde
nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy
enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den
her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception
Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy
tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel
~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til
disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
i
aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle
s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot
en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det
HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy
ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I
lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy
d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy
jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation
til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy
reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy
ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat
slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser
til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon
optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det
meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy
vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy
vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer
af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy
drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy
konceptionen suspenderes
~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens
tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis
man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy
cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst
taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _
freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG
med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy
meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy
ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu
ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n
miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr
det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i
stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl
opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men
vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der
hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy
J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz
overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der
i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy
l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne
-
atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy
r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de
deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy
nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over
samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt
det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0
dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy
nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy
ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy
jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull
Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy
fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy
satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets
udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-
anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot
teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de
mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1
om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or
det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden
(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-
net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo
den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I
caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy
aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy
~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for
amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy
re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~
Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o
cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli
drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _
--~
---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull
07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy
Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy
terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy
ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105
interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-
vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy
taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy
blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy
lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den
barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy
lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have
en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy
besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy
teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres
oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive
endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn
maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy
tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie
med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i
be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i
t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r
overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy
det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy
terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy
le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi
vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-
interessesitllRtion
En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy
onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy
boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy
bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet
( smiddot 2) lJ )
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy
retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~
barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e
afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy
nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s
udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]
vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-
heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor
realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy
divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk
tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-
melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude
luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy
den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy
og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s
261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds
udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy
linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl
laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy
dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy
buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0
(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef
evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m
beg~e forbliver ube~rebet)
Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots
til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer
der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy
ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl
Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11
bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy
vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy
diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy
analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy
dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-
di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy
bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy
subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -
e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol
gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy
denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at
inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag
i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy
ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy
alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy
viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad
mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-
De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl
befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy
ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy
ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy
viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk
maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy
hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man
ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende
udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende
taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele
Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy
se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy
drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy
hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc
i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc
oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C
perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner
- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy
deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy
tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy
li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede
fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -