IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering...

16
IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm Dommerbetænkning maj 2015

Transcript of IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering...

Page 1: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm Dommerbetænkning maj 2015

Page 2: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune2

ForordMed denne idékonkurrence er vi gået i gang med en spændende byomdannelse i vores havn – nemlig på Christiansholm eller Papirøen, som mange kalder den. Denne perle kalder på noget særligt, og med broerne og nye promenader er vi alle kommet den lidt nærmere.

Vi er glade for alle de mange spændende forskellige forslag til en kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm, som vi har modtaget, og det har sandelig ikke været let at udvælge 5 vinderforslag.

I vinderforslagene har vi fundet nogle og originale ideer, som passer til stedet, og som vi tror, vil være til glæde for mange københavnere og byens gæster.

Hvilken kultur- og fritidsfunktion det ender med, der skal opføres, ved vi ikke endnu, men det bliver noget, der både understreger København som hovedstad og som styrker det lokale. Vi sætter processen i gang nu, og så kan vi alle glæde os til at kunne indtage Christiansholm som endnu et rart og spændende sted i byen.

Tak for alle de spændende forslag!

Overborgmester Kultur- og fritidsborgmester Teknik- og miljøborgmester

Frank Jensen Carl Christian Ebbesen Morten Kabell

Foto fra arrangementerne på Christiansholm, Operate

Page 3: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 3

BaggrundKøbenhavns Kommune ved Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvalt-ningen udskrev den 4. marts 2015 en idékonkurrence for en ny kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm. Christiansholm ligger midt i Københavns Havn mellem Skuespilhuset og den historiske Kuglegård på Arsenal øen. Pressens Papirlager har efter mange år på øen valgt at fra-flytte hallerne, der i en tid midlertidigt er taget i brug af ”street food”, eksperimentarium, tegnestuer og designer.Nye forbindelser knytter byen sammen på en ny måde. Bro-er og promenader skaber dynamik langs havnen, og sætter Christiansholm ind i en ny sammenhæng. En sammen-hæng, der styrker forholdene for fodgængere og cyklister.I denne kontekst skal vi udvikle Christiansholm til et sted, der kan give en ny dimension til området og byen. Det er det, idékonkurrencen bidrager til ved at fokusere på, hvilken offentlig kultur- og fritidsfunktion, der kan udnytte den unikke placering og bidrage til København som en attraktiv og levende by. Via Facebook, lokal annon cering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med interesse for udviklingen af området, som muligt – så der bliver mulighed for at tage toner, temaer eller konkrete ideer med videre fra dem, som bruger byen og som enga-gerer sig i, hvordan den udvikler sig. For at sikre bredde og perspektiv præmierer konkurrencen fem forslag med hver 10.000 kr. Den 4. marts 2015 blev idékonkurrencen igangsat med et borger møde, hvor dommerkomiteen ved de tre borg-mestre præsenterede opgaven. Ca. 100 mennesker var fremmødt til arrangementet.

Den 18. marts 2015 blev der afholdt en workshop på Christians holm med inspirationsoplæg fra bl.a. professor Jens Kvorning og formanden for Christianshavns Lokal-udvalg, Poul Corth. Ca. 50 deltog i workshoppen.

OpgavenKonkurrenceprogrammet bad om forslag til en kultur- og fritidsfunktion med følgende bedømmelseskriterier:

- Originalitet – der skal være tale om en kultur- og fritids funktion, som bygger på en god original idé.

- Til glæde for mange – mange københavnere og byens gæster og turister skal have glæde af funktionen.

- Helheden – kultur- og fritidsfunktionen skal passe godt til det unikke sted i Inderhavnen med stort byliv, og den skal spille godt sammen med de ting, som sker lige omkring.

Formkravene for bidrag til konkurrencen var maks. tre A4-sider, heraf maks. én side tekst og en til to sider bille-der/illustrationer. Kultur- og fritidsfunktionen må maks. fylde ca. 10.000 m2. Der kom 160 forslag. Heraf levede to forslag ikke op til kri-terierne. Det ene er et støttebrev til dommer komiteen fra Christianshavns Lokaludvalg til et af de andre forslag. Det andet omhandler ikke Christiansholm, men udviklingen af Grønlandske Handels Plads.Da ca. halvdelen af de indkomne forslag ikke har levet op til kriterierne om maks. en side tekst eller funktionen kun må fylde maks. 10.000 m2, har dommerpanelet valgt at se bort fra disse kriterier og alligevel tage dem med i bedømmelsen.

Page 4: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune4

taget op i flere forslag. Forslaget ”Papirøen & Epoken” foreslår en bygning inspireret af papir – kridhvid med indendørs havespil på åbne græsplaner. ”Gækkebrevet” er en bygning indeholdende bl.a. en svømmehal – og i forslaget ”Papirklippen” en bygning med madboder, idrætslokaler og mødelokaler.

Frida og Laura mener, at der mangler et kulturelt sted for børn. I deres forslag ”Børnenes Ø” stiller de forslag om et sted, der har alt, der er sjovt for børn. Bæredygtighed er ligeledes et tema hos mange, som f.eks. i forslaget ”Den bæredygtige Ø”, hvor der etableres en ”urban garden”, så alle kan lære at dyrke friske råvarer på en bæredygtig måde.

Andre forslag præsenterer helt unikke temaer og pointer. Det gælder f.eks. ”Bondegården”, der foreslår, at man finder en bondegård i udkants-Danmark og placerer den på Papirøen. Bondegården skal fungere som et fuldt funktionelt landbrug med bondemand, dyr og dyrkning midt i København. Og der er forslaget ”Elevatormuseum”, der foreslår et oplevelsesmuseum a la Manhattan Skyline af elevatorer på havnefronten eller forslaget ”Cykelmuseum med cykelgarage”. I smukke tegninger illustrerer forslaget ”Papiret, træet og den hemmelige biograf”, en skov med en bakke, der huser en skjult biograf.

Andre sprænger rammerne for konkurrenceopgaven ved at stille forslag til bebyggelse på hele øen. I forslaget ”Parkipelago” opdeles øen f.eks. i flere mindre øer. De his-toriske bygninger bevares, men får hver deres ø. Mellem øerne kan man bade og sejle. I forslaget ”High Park” etableres en byhave på taget af en ny bebyggelse. Mange tager temaet med mad, gastronomi og street food op i deres forslag. Det bliver til forslag om en grøn havnepromenade med kulinariske udfordringer og køkkenskoler. Andre kombinerer det kulinariske med andre aktiviteter, som svømmehal eller havnebad og værksteder.

SammenfatningDe mange forslag til en kultur- og fritidsfunktion spænder bredt og lever til fulde op til forhåbningerne om mange og forskellige bidrag.

Det blå element indgår i mange af forslagene. Saltvandet foreslås som tema for en legeplads, spisekammer, mar-keds hal, orlogsmuseet, bådudlejning og sejlads, havnebad, træskibsværft, Georg Stage og skoletjenesten. I forslaget ”Fritidsfaciliteter” indtænkes kanalsiden overfor Kugle-gården, der omdannes til en oplevelsesstrand for børn og barnlige sjæle. Ålegræs og tang, en mudret strand med små og store sten, forsteninger og rav, som gæsterne kan finde.

Kunst indgår i flere forslag, herunder i kombination med svømmebad, promenade og park.

Flere forslag griber fat i ”verden” og lader den være om-drej ningspunkt for deres forslag. Det være sig historien om Danmark og kolonierne eller København på den moderne globale scene. Forslaget ”Kolonihistorisk Viden- og Formidlingscenter” vil sætte fokus på landets rolle som kolonimagt. Forslaget ”Verdenscentrum” peger på en bygning til kulturelle formål, kunst, litteratur, dans, kulturarv, teater, musik, borgere, som sætter verden i Københavns hjerte.

Øens nyere historie, som lager for papir, bliver ligeledes

Frida og Lauras forslag ”Børnenes Ø”

”Bondegården” af Kasper Ledet

Page 5: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 5

Svend Aage Schiermacher omdanner Arsenalgraven til en oplevelsesstrand

Anne-Mette Hjøllund Madsen udnytter hallerne til park i for-slaget ”Øen”

”Papiret, træet og den hemmelige biograf” er smukt illusteret af Marlene Nymann

Mie Hartung foreslår 4 huse med hvert deres tema. Marshall Blacher foreslår øen delt op i flere mindre, runde øer.

Page 6: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune6

Art SwimCopenhagen Contemporary

Vinderforslag

Forslagets grundidé er at etablere et kunstnerisk svømme bad i forbindelse med et center for international nutidskunst samt en rekreativ promenade langs vandet som kan forbinde Grønlandske Handels Plads med en eventuel skulpturpark på Dokøen.

Forslaget kombinerer to stærke kulturfunktioner, der efter dommerkomiteens vurdering giver såvel spændvidde som styrke. Det er et originalt greb at etablere et svømmebad, hvor man kan svømme gennem kunstens rum og sanse kunstværker, og det er muligt både at svømme inde og ude. Idéen bygger således videre på en af byens seneste succeshistorier og giver mulighed for at etablere et aktivt vartegn for byen. Forslaget indeholder desuden en idé om etablering af en international kunsthal på øen. En international kunsthal kan i den sammenhæng sætte København på kunstscenens verdenskort. Endelig peger forslaget på muligheden for at etablere en promenade, som skal forbinde Grønlandske Handels Plads med Papirøen og Dokøen.

Page 7: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 7

”Et besøg i det kunsteriske svømme bad vil revitalisere kroppen både fysisk og mentalt.”

”Det bliver muligt at sanse kunsten med hele kroppen – både ude og inde.”

Page 8: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune8

Forslagets grundidé er at etablere et kraftcenter for den makerbevægelse eller -kultur, der i disse år bliver mere og mere markant. Idéen er at stille en bygning til rådighed for et brugerdrevet fællesskab, hvor faste såvel som besøgende kan komme og teste, udvikle og lære.

Havnen har mange kulturhuse af høj kvalitet, hvor københavnere og turister kan løse billet til store kulturoplevelser. Forslaget peger på, at de tilbud med fordel kan suppleres af en ny type kulturtilbud, der sætter den enkeltes skabertrang i centrum, og at kultur i København i høj grad bygger på deltagelse, engagement, kundskab og fællesskab. Forslagets idé om at koble de nye kreative discipliner med viden fra håndværkere, på tværs af alder og fag, er et pejlemærke for, hvordan tænkning på tværs kan skabe nye helheder og muligheder. Ikke bare i området, men også i resten af byen.

Københavns Maker-CityChristina Fleuron

Vinderforslag

Page 9: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 9

Page 10: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune10

Bad, Mad og PerspektivBrian Lottenburger og Anders Ojgaard

Vinderforslag

Page 11: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 11

Forslagets grundidé er at etablere et oplevelsescentrum ved at kombinere tre stærke kulturfunktioner: svømmebad, kunsthal og en madhal. I svømmehallen er det muligt at komme ud og bade i havnen, og madhuset knytter de nye funktioner til byens stærke gastronomiske profil.

Ligesom kombinationen af svømmebad og kunsthal er det især kombinationen af det folkelige og det finkulturelle på samme sted, der i denne sammenhæng fremstår som et originalt greb. Ved at kombinere flere funktioner er der aktiviteter for mange forskellige brugergrupper – hvilket vil skabe liv hele døgnet. Aktiviteterne er desuden nogle, der kan sikre en kombineret oplevelse for hele familien og er nogle, man kan vende tilbage til igen og igen. Endelig vil både kunsthal og et unikt svømmebad appellere til københavnere såvel som turister.

Page 12: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune12

Forslagets grundídé er at skabe et urbant bykvarter, som bygger på de kvaliteter, der kendes fra Christianshavn og Christiania. Visionen er at skabe bykvarter på øen med mange små kanaler med masser af husbåde, hvor der er mulighed for at arbejde og bo. I kvarteret etableres aktivitetscenter, hvor københavnerne kan komme og bade i havnebadet, sejle i kajak eller gå på promenaden og nyde den unikke bydel i København.

Forslaget tager udgangspunkt i stedet og bruger vandet som et rekreativt element, som er folkeligt og for de mange. Forslaget lægger op til, at det er en destination for alle, og som man kan vende tilbage til igen og igen. Hvor de andre præmierede forslag peger på en mere præcis kultur- eller fritidsfunktion, repræsenterer forslaget mere ideen om at skabe en uformel stemning eller kvalitet, der kan skabe grobund for et varieret liv på øen, som dommerpanelet finder interessant.

Livet mellem kajene Andy Minchev og Anne Nielsen

Vinderforslag”Forestil dig, at der skabes en ø med mange små kanaler, som bliver til sin egen lille bydel med masser af husbåde, hvor alle københavnere får mulighed for at arbejde, bo og lave spændende projekter.”

Page 13: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 13

Page 14: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune14

Forslagets grundidé er at lave et folkebad, som romerbadet var for den antikke civilisation, der udnytter øens placering ved vandet. Der skal bygges et hævet folkebad med udsigt over Inderhavnen og samtidig skabe et halvt overdækket offentligt byrum og havnebad under – og en fleksibel hal til arrangementer. Her kan der være fiskemarked, Street Food mv. Yderst skal der være en promenade.

Som det fremgår af navnet, er der lagt op til en folkelig funktion. Temaet er vand, men også med forskellige funktioner, såsom madmarked, havnebad, offentligt rum, hal til arrangementer mv. Det folkelige element er et godt supplement til de finkulturelle funktioner, som ligger i området og vil skabe liv hele året samt et sted, folk har lyst til at vende tilbage til.

Folkebadet Jaja Arkitekter

Vinderforslag

Page 15: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune 15

Page 16: IDÈKONKURRENCE Ny Kultur- og fritidsfunktion på Christiansholm · Via Facebook, lokal annoncering og afholdelse af work-shops undervejs, er det søgt at nå ud til så mange med

Københavns Kommune16