Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst p det statslige omrde

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst p det statslige omrde?IDA/DdL-overenskomsten lgger sig i sit indhold tt op ad AC-fllesoverenskomsten, men har enkelte resultater, der er specifikke for IDA/DdL

Forliget er 2-rigt. Det vil sige, at der skal forhandles ny overenskomst med virkning fra den 1. april 2013

IDA: Ingenirforeningen, IDADdL: Den danske Landinspektrforening

1

Hvornr er man omfattet af IDAs og DdLs overenskomst p det statslige omrde?Man er omfattet af IDAs/DdLs overenskomst, hvis man har en af flgende uddannelser:Cand. Polyt. (Civilingenir)AkademiingenirDiplomingenirCand.scient. i datateknikCand.scient. i human ernringCand. Techn. Al (Levnedsmiddelkandidat fra levnedsmiddel-, kdindustri og mejerilinjen)Cand. Scient. Med.Cand. Brom. (Bromatolog)TeknikumingenirEksportingenirLevnedsmiddelingenirCand. geom. -Landinspektr

2

Medlem af IDA/DdL med anden uddannelseMan kan ogs vre medlem af IDA/DdL med anden uddannelse fx cand. scient. Det skyldes aftaler om frit organisationsvalg indget med DM, GL, DJF m.fl.

Hvis man som medlem af IDA/DdL har en anden uddannelse, glder AC-fllesoverenskomsten for akademikere p det statslige omrde og ikke IDA/DdL-overenskomsten.

Men i vrigt indgr fritvalgsmedlemmet i klubben p lige fod med vrige medlemmer. Man kan derfor vre med til valg af tillidsreprsentant og f sine interesser ved fx tillgsforhandlinger og andre faglige sprgsml varetaget af tillidsreprsentanten. Endelig kan man gre brug af IDAs forskellige medlemstilbud.

3

Forhandlingsresultat p det statslige omrde

Hvor mange er omfattet af resultatet?

IDA forhandler for 6.130 rsvrk i staten. t rsvrk svarer til en fuldtidsansat med 37 timer om ugen.

IDA har de strste medlemsgrupper p Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og forsvarets omrder.

IDA og DdL har indget en forhandlingsaftale vedrrende overenskomstforhandlingerne p det offentlige omrde. DdL har bemyndiget IDA til at fre forhandlingerne for landinspektrerne i staten, kommunerne og regionerne. Alle de indgede aftaler omfatter dermed ogs landinspektrerne. Landinspektrerne har i alt 151 rsvrk i staten

DdL har de strste medlemsgrupper p Miljministeriets og Trafikministeriets omrder.

P det statslige omrde er i alt ansat 185.000 rsvrk.4

Lnstigninger og reguleringsordningGenerelle lnstigninger 2011: 0,00 pct.2012 (skn): 1,70 pct. (1,67 + 0,03 pct.)

Hvordan ser lnsedlen ud i 2011 og 2012?

2011Den enkelte statsansatte vil ikke opleve generelle lnstigninger i 2011.

Baggrunden for dette er, at reguleringsordningen pr. 1. april 2011 udlser en negativ generel lnstigning p 1,48 pct. Teknisk vil alle statsansatte f en generel lnstigning p 1,48 pct. den 1. april 2011, men den negative generelle lnstigning fra reguleringsordningen modregnes i denne og dermed er den generelle lnstigning pr. 1. april 2011 lig 0,00 pct.

2012Den enkelte statsansatte forventes at f en generel lnstigning p 1,70 pct. pr. 1. april 2012. Der er aftalt en generel lnstigning pr. 1. april 2012 p 1,67 pct. Og der forventes en generel lnstigning fra reguleringsordningen pr. 1. april 2012 p 0,03 pct.

Hvad betyder reguleringsordningen?

Reguleringsordningen kan betragtes som en forsikringsordning, der sikrer at de offentligt ansattes lnudvikling flger de privatansattes lnudvikling.

Stiger de privat ansattes lnudvikling, s flger de offentligt ansattes lnudvikling med. Tilsvarende betyder reguleringsordningen, at falder de privat ansattes lnudvikling s flger de offentligt ansattes lnudvikling ogs med. Dette er netop situationen ved indgangen til OK11 alle offentligt ansatte skylder pga. for hje generelle lnstigninger i OK08-perioden i forhold til stigningerne p det private arbejdsmarked. Ingen offentligt ansatte bliver sat ned i ln, men der er heller ikke plads til generelle lnstigninger i 2011.

Tilpasningen sker med forsinkelse, fordi lnudviklingen p det private arbejdsmarked skal mles, fr reguleringsordningen kan trde i kraft.

Hvad er reststigningen?

Reststigningen er en beregningsteknisk forudstning. I praksis betyder den, at der er regnet med en mlt statslig lnudvikling, der er 0,9 pct. hjere end de aftalte generelle lnstigninger i svel 2011 som i 2012 .

Dvs. der forventes en opgjort statslig lnudvikling p 0,9 pct. i 2011 og p 2,60 pct. i 2012.

De 0,9 pct. rligt er en forventning til den gennemsnitlige lokale udmntning af varige lokale tillg og ndringer i personalesammenstningen.

5

ATP og Pension

ATP forhjes fra sats E til sats F.Ph.d.ere forhjes dog fra sats E til A.

Pensionsprocenten er p nuvrende tidspunkt 17,1%. 0,3 % kan fortsat udbetales som ln.

ATP:Fra 1. januar 2012 forhjes ATP fra sats E til sats F, dvs. fra 2.462 kr. rligt til 2.851 kr. rligt.

Dog forhjes ph.dernes ATP fra sats E til sats A, dvs. fra 2.462 kr. rligt til 3.240 kr. rligt. Denne ekstraordinre forhjelse glder kun for ansatte omfattet af IDAs/DdLs overenskomst.

Arbejdsgiveren indbetaler 2/3 og arbejdstageren indbetaler 1/3 af belbet. ATP er en livslang pensionsudbetaling fra folkepensionist til dd. Se evt. mere p www.atp.dk

Yderligere pensionsindbetaling: Med virkning fra 1. januar 2012 har ansatte ret til at f foretaget en forhjet lbende indbetaling til pension, mod tilsvarende lnreduktion.6

Kompetenceudvikling

Den statslige kompetencepakke er viderefrt ved OK11

Det indebrer, at der fortsat kan ske kompetenceudvikling for:den enkelte, en personalegruppe, fx akademikergruppenhele arbejdspladsen.

Den statslige kompetencepakke er viderefrt ved OK11. Denne indeholder flgende:

KompetencefondenI svel 2011 som 2012 sendes midler direkte ud til de statslige institutioner. Det er samarbejdsudvalgene, som fastlgger en kompetencestrategi, herunder hvordan midlerne kan anvendes. Kompetenceudviklingsforlb, som helt eller delvist finansieres af fonden, skal indg som en del af en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder.

Udviklingsforlbene kan fra OK11 vre kortere end en uge. Midler kan f. eks. anvendes til betaling af kursus- og uddannelsesafgifter, vikarlnninger, undervisningsmaterialer og honorarer for eksterne undervisere

Der kan hentes rdgivning og viden hos SCK Statens Center for Kompetenceudvikling, www.sckk.dk

Fonden til udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA)Arbejdspladser, der str i en situation med srlige behov - herunder omstillingsbehov - kan ansge om midler. Det kan f. eks. vre, at vsentlige ansvarsomrder eller opgaver skal udliciteres, at institutionen er tvunget til at gennemfre afskedigelser eller fusionerer, eller at institutionen p anden mde er i en srlig situation. Og at der er behov for, at medarbejderne og arbejdspladsen kldes p til at hndtere udfordringerne, som de str overfor.

Udvalget kan desuden stte fokus p srlige indsatsomrder. I praksis vil institutionerne kunne indsende projektforslag indenfor indsatsomrdet og ansge om sttte hertil.

Projekterne skal have en bred forankring i institutionen med opbakning fra ledelse og medarbejdere. Projektet skal vre behandlet og godkendt i samarbejdsudvalget. Desuden skal projektet vre drftet med de berrte ledere og medarbejdere, s der er ejerskab i forhold til projektet og de aktiviteter og tiltag, der planlgges igangsat.

Der kan ogs her hentes rdgivning og viden hos SCK Statens Center for Kompetenceudvikling, www.sckk.dk

7

Projekter af srlig relevans for IDA og DdLIDA og DdL vil i overenskomstperioden etablere et eller flere projekter efter nrmere aftale med Personalestyrelsen, som tager udgangspunkt i forhold, der er srligt relevante for IDA/DdL.

IDA/DdL-specifikke projekterPersonalestyrelsen og IDA skal i perioden gennemfre indsatser, som dels understtter udviklingen og dels fremmer kompetenceudviklingsindsatser p tvrs af arbejdspladser.

Indsatsen skal mlrettes IDAs og DdLs personalegrupper.

8

Udviklingsplaner

Personalestyrelsen og IDA har aftalt, at Personalestyrelsen i overenskomstperioden vil ge fokus p pligten til at udarbejde og flge op p udviklingsplaner for den enkelte i forbindelse med MUS-samtaler.

Den konkrete arbejdsplads skal gre en aktiv indsats for den enkelte ansattes kompetenceudvikling, jf. overenskomstens bilag 7.

Det flger heraf, at der ved MUS-samtaler skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan, der indeholder mlstninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling, og der skal anvises konkrete aktiviteter for at n mlene.

Det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemfres.

IDAs analyser viser, at udviklingsplan ofte ikke udarbejdes.

9

Seniorbonus

Retten til seniorbonus bortfalder med udgangen af 2011.

Den nuvrende ordning fra OK08 er en midlertidig ordning, som er finansieret af trepartsmidler. Seniorbonus kan iflge ordningen konverteres til pensionsbidrag eller seniordage.

Seniorbonusordningen og muligheden for konvertering udlber med udgangen af 2011.

10

Special- og chefkonsulenter (lr. 35 og lr. 36)

Klassificering af nyoprettede stillinger i lnramme 35 og 36 for ansatte, som er omfattet af IDAs og DdLs overenskomst, skal ikke lngere ske efter forudgende aftale.

I forbindelse med oprettelsen af stillingerne skal tillidsreprsentanten orienteres. Tillidsreprsentanten kan krve forhandling af indplaceringen og lnnen.

IDA/DdL nsker hermed at sende et signal om, at karrierestillinger i lnramme 35 og 36 gerne ses fremmet.

Tillidsreprsentanten br i forbindelse med indplaceringen af stillinger i lnramme 35 og 36 vre opmrksom p, at der er et rimeligt forhold mellem lnnen og den forventede arbejdsbyrde.

ndringen glder kun ansatte akademikere i staten, der er omfattet af IDAs/DdLs overenskomst.11

Erhvervsskoleomrdet

Aftaler om arbejdstid og tillg mv. fortstter undret.

Aftaler om arbejdstid og tillg mv. fortstter undret.

Det betyder, at arbejdsgivernes krav om bl.a. afskaffelse af 60-rsreglen, afskaffelse af 17-rstillgget og get arbejdstid ikke bliver gennemfrt. Modsat har IDA/DdL heller ikke opnet forbedringer af aftalen.12

Ingenirhjskoler

Aftale om stillingsstruktur og tillg fortstter undret

13

UniversitetsomrdetP Universitets- og Forskningsomrdet blev der aftalt nogle mindre ndringer :

Den midlertidige aftale om MSK-tillg forlnges ikke

Aftale om valgte ledere ophves

Tillg til studielektorer ved universiteterne forhjes fra 49.800 kr. til 54.800 kr. (niveau 1.10.1997)

Den midlertidige aftale om MSK-tillg forlnges ikke. Tillg, der er ydet, bortfalder dog ikke.

Aftale om valgte ledere ophves. Der ydes dog fortsat funktionstillg til studieledere som et tilbagefaldstillg, dvs. det centralt aftalte tillg kan helt eller delvist erstattes af et lokalt aftalt tillg.

Det er aftalt, at stillingsstrukturen p universiteterne skal drftes i overenskomstperiodenFormlet er at opn en redaktionel sammenskrivning af stillingsstrukturaftalerne for videnskabeligt personale:p universiteterneved de Nationale Geologiske Undersgelser for Danmark og Grnlandved sektorforskningsinstitutionerne

14

Universitetsomrdet

Omklassificeringer:

P Danmarks Tekniske Universitet (DTU) omklassificeres 4 professorer fra lnramme 37 til lnramme 38

Omklassificeringen vedrrer kun ansatte akademikere omfattet af IDA/DdL-overenskomsten.

15

ForsvaretRdighedsvagttillg er gjort pensionsgivende for to personalegrupper

Flere personer er nu omfattet af rdighedsvagttillg

Der er tale om flgende ndringer:1. Ansatte ved Forsvarets Materieltjeneste, som er omfattet af IDAs/DdLs overenskomst, opnr betaling for rdighedsvagt og udkald med virkning fra den 1. april 2011. Disse ansatte omfattes af aftale af 12. februar 1997 indget mellem Beredskabsstyrelsen og IDA vedrrende Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskab. Iflge aftalen ydes der 1/3 timeln for beordret rdighedsvagt i hjemmet. Udkald, herunder telefonopkald, der medfrer egentlig aktivitet, honoreres med almindelig timebetaling med et tillg p 50 %. Betalingen kan konverteres til frihed.Rdighedsvagttillgget gres samtidig pensionsgivende.2. Ansatte omfattet af Barsebck-beredskabet som er omfattet af IDAs og DdLs overenskomst opnr pensionsdkning af rdighedsvagttillg. Reglerne fremgr af aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og IDA.

Forbedringerne glder kun for akademikere ansat i staten, som er omfattet af IDA/DdL-overenskomsten.16

Energi- og Klimaministeriet

Rdighedsvagttillg er gjort pensionsgivende

Ansatte i Energistyrelsen, som samtidig er omfattet af IDAs/DdLs overenskomst, opnr pensionsdkning af vagttillg i forbindelse med vagtordning vedrrende tilsyns- og ledelsesfunktioner for olie-/gasomrdet og i tilknytning til overvgning af CO2-kvoteregistreret.

Reglerne fremgr af aftale af 23. september 2008.

Forbedringerne glder kun for akademikere ansat i staten, som er omfattet af IDA/DdL-overenskomsten.

17