PowerPoint-prsentation

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst p det kommunale omrde?IDA/DdL- overenskomsten lgger sig i sit indhold tt op ad AC-fllesoverenskomsten, men har enkelte resultater, der er specifikke for IDA/DdL

Forliget er 2-rigt. Det vil sige, at der skal forhandles ny overenskomst med virkning fra den 1. april 2013

IDA: Ingenirforeningen, IDADdL: Den danske Landinspektrforening

1

Hvornr er man omfattet af IDAs og DdLs overenskomst p det kommunale omrde?Man er omfattet af IDAs/DdLs overenskomst, hvis man har en af flgende uddannelser:Cand. Polyt. - CivilingenirAkademiingenirDiplomingenirEksportingenirCand. Scient. Kandidat i human ernring og kdteknologiLevnedsmiddelingenirCand. Techn. Al. Levnedsmiddelkandidat fra levnedsmiddel-, kdindustri- og mejerilinjenTeknikumingenirCand. Scient. i datateknikCand. Brom BromatologCand. Geom. - Landinspektr

2

Medlem af IDA/DdL med anden uddannelseMan kan ogs vre medlem af IDA/DdL med anden uddannelse fx cand. scient. Det skyldes aftaler om frit organisationsvalg indget med DM, GL, DJF m.fl.

Hvis man som medlem af IDA/DdL har en anden uddannelse, glder AC-fllesoverenskomsten for akademikere p det kommunale omrde og ikke IDA/DdL-overenskomsten.

Men i vrigt indgr fritvalgsmedlemmet i klubben p lige fod med vrige medlemmer. Man kan derfor vre med til valg af tillidsreprsentant og f sine interesser ved fx tillgsforhandlinger og andre faglige sprgsml varetaget af tillidsreprsentanten. Endelig kan man gre brug af IDAs forskellige medlemstilbud.

3

Forhandlingsresultatet p det kommunale omrde

Hvor mange er omfattet af resultatet?

IDA forhandler for 2.320 rsvrk i kommunerne. t rsvrk svarer til en fuldtidsansat med 37 timer om ugen.

IDA og DdL har indget en forhandlingsaftale vedrrende overenskomstforhandlingerne p det offentlige omrde. DdL har bemyndiget IDA til at fre forhandlingerne for landinspektrerne i staten, kommunerne og regionerne. Alle de indgede aftaler omfatter dermed ogs landinspektrerne. Landinspektrerne har i alt 210 rsvrk i kommunerne

P det kommunale omrde er i alt ansat 520.000 rsvrk.

4

Lnstigninger og reguleringsordningGenerelle lnstigninger2011: 0,00 pct.2012 (skn): 2,65 pct. (1,10 + 0,61 + 0,20 + 0,10 + 0,64 pct.)

Hvordan ser lnsedlen ud i 2011 og 2012?

2011Den enkelte kommunalt ansatte vil ikke opleve generelle lnstigninger i 2011.

Baggrunden for dette er, at reguleringsordningen pr. 1. oktober 2010 udlste en negativ generel lnstigning p 1,23 pct. For at undg, at kommunale ansatte blev sat ned i ln 1. oktober 2010, s er denne negative generelle lnstigning aftalt udskudt til 1. april 2011. Regningen for ikke at betale til tiden er opgjort til 0,61 pct. i 9 mneder. Derfor sker en teknisk udskydelse af den generelle lnstigning p 0,61 pct. fra 1. april 2011 til 1. januar 2012.

Teknisk vil alle kommunalt ansatte f en lnstigning p 1,84 pct. den 1. april 2011, men den negative generelle lnstigning fra reguleringsordning og regningen for udskydelsen modregnes i denne og dermed er den generelle lnstigning pr. 1. april 2011 lig 0,00 pct.

2012Den enkelte kommunalt ansatte forventes at f en generel lnstigning p 2,65 pct. i 2012. Der er aftalt generelle lnstigninger p 1,71 pct. og 0,20 pct. henholdsvis 1. januar og 1. oktober 2012. Og der forventes generelle lnstigninger fra reguleringsordningen p 0,10 pct. og 0,64 pct. henholdsvis 1. januar og 1. oktober 2012.

Hvad betyder reguleringsordningen?

Reguleringsordningen kan betragtes som en forsikringsordning, der sikrer at de offentligt ansattes lnudvikling flger de privatansattes lnudvikling.

Stiger de privat ansattes lnudvikling, s flger de offentligt ansattes lnudvikling med. Tilsvarende betyder reguleringsordningen, at falder de privat ansattes lnudvikling s flger de offentligt ansattes lnudvikling ogs med. Dette er netop situationen ved indgangen til OK11 alle offentligt ansatte skylder pga. for hje generelle lnstigninger i OK08-perioden i forhold til stigningerne p det private arbejdsmarked. Ingen offentligt ansatte bliver sat ned i ln, men der er heller ikke plads til generelle lnstigninger i 2011.

Tilpasningen sker med forsinkelse, fordi lnudviklingen p det private arbejdsmarked skal mles, fr reguleringsordningen kan trde i kraft.5

LnForbedring ud over den generelle lnstigning:rlig stigning p 900 kr. (31.03.00 niveau) p trin 7, trin 8 og p grundbelbet for special- og chefkonsulenter.

Lnforbedring ud over den generelle lnstigning: Med virkning fra 1. januar 2012 vil trin 7, trin 8 og grundbelbet for special- og chefkonsulenter blive hvet med 900 kr. rligt (31.03.00 niveau), i nutidskroner svarer det til kr. 1.343 kr. rligt (inklusiv pension og feriegodtgrelse).6

ATP og Pension

ATP forhjes fra sats E til sats A.Livslang pensionsudbetaling fra folkepensionist til dd

Pensionsvilkr: Ret til frivillig selvbetalt forhjelse af pensionsindbetaling. Pensionsprocenten er p nuvrende tidspunkt 17,5%.

ATP:Fra 1. januar 2012 forhjes ATP fra sats E til sats A, dvs. fra 2.462 kr. rligt til 3.240 kr. rligt. Arbejdsgiveren indbetaler 2/3 og arbejdstageren indbetaler 1/3 af belbet. ATP er en livslang pensionsudbetaling fra folkepensionist til dd. Se evt. mere p www.atp.dk

Yderligere pensionsindbetaling: Med virkning fra 1. januar 2012 har ansatte ret til at f foretaget en forhjet lbende indbetaling til pension, mod tilsvarende lnreduktion.7

Seniordage Seniordagene viderefres60 r: 2 dage61 r: 3 dage62 r: 4 dage

Seniordage:Seniordagene viderefres, hvilket betyder, at medarbejdere der i det r de fylder:60 r er berettiget til 2 seniordage.61 r er berettiget til 3 seniordage. 62 r er berettiget til 4 seniordage.

Seniordagene kan veksles til ln eller pension.

Seniordagene var oprindeligt finansieret af trepartsmidler, men viderefrelsen er forhandlet i forbindelse med OK11. De viderefres nu som en del af overenskomstaftalen.8

Tillidsreprsentanter og arbejdsmiljreprsentanterTR:Ved arbejdsmangel er opsigelsesvarslet for TR det individuelle opsigelsesvarsel, dog minimum 6 mdr. (glder ogs for arbejdsmiljreprsentanter)Vigtigheden af at sikre tillidsreprsentanters kompetenceudvikling

Arbejdsmiljreprsentanter:Arbejdsmiljreprsentanters funktioner og opgaver kan danne grundlag for forhandling af funktionsln

Tillidsreprsentanter: Hvis en tillidsreprsentant bliver afskediget pga. arbejdsmangel er opsigelsesvarslet det individuelle opsigelsesvarsel, dog minimum et opsigelsesvarsel p 6 mneder uanset anciennitet.

Overenskomstparterne er enige om at understrege vigtigheden af, at tillidsreprsentanters kompetenceudvikling sikres. Kompetenceudviklingen og den faglige ajourfring kan ske i form af eksterne eller interne kurser etc.

Arbejdsmiljreprsentanter: Der kan aftales funktionsln til arbejdsmiljreprsentanter. Overenskomstparterne er enige om, at arbejdsmiljreprsentanterne varetager en rkke vigtige funktioner p den lokale arbejdsplads.9

Medindflydelse, medbestemmelse og samarbejdeAntallet af centralt fastsatte opgaver for Hoved-MED reduceresKrav om at drfte, hvilke emner og indsatsomrder, der er vsentlige at fokusere p

Medindflydelse, medbestemmelse og samarbejde:

MED-rammeaftalen er smidiggjort. Antallet af centralt fastsatte opgaver for Hoved-MED er reduceret. Det betyder, at der er opgaver for Hoved-MED, der ikke lngere er SKAL opgaver, men er blevet til KAN opgaver.

10

Personalepolitiske projekterFra specialist til personaleleder.Rekruttering af ingenirer til de kommunale tekniske forvaltningerKarriereveje for akademikereFlere kvinder i ledelse og knsaspektet i rekrutteringssituationenLnforskelle i den lokale lndannelse indenfor samme personalegrupper

Personalepolitiske projekter:

Fra specialist til personaleleder. KL og IDA/DdL er enige om at indstille dette projekt.

Rekruttering af ingenirer til de kommunale tekniske forvaltninger. Projektet igangsttes primo overenskomstperioden.

Karriereveje for akademikere. KL og IDA/DdL lgger op til et samarbejde p akademikeromrdet.

Flere kvinder i ledelse og knsaspektet i rekrutteringssituationen. Projektudformningen varetages af KL og KTO, (som IDA og DdL er medlem af).

Lnforskelle i den lokale lndannelse indenfor samme personalegrupper. Projektudformningen varetages af KL og KTO (som IDA og DdL er medlem af).

11

vrige elementer i forligetBachelorer m.fl. kan fremadrettet vre omfattet af overenskomstens bestemmelser om rdighedsforpligtelse og rdighedstillgAKUT midler: Viderefrelse af forsgsordning med lokal pulje til aktiviteter til TRMedarbejdere har efter orlov iht. aftalen om fravr af familiemssige rsager ret til en udviklingssamtale efter afsluttet orlov

vrige elementer i forliget:

Bachelorer m.fl.:Bachelorer m.fl. som ansttes pr. 1. januar 2012 eller senere i administrative stillinger (generaliststillinger), og som ptager sig rdighedsforpligtelse, ydes et pensionsgivende rdighedstillg med mindre andet aftales lokalt.

AKUT-midler:Forsgsordningen vedr. afsttelse af AKUT midler til lokale forml viderefres. Anvendelsen af den lokale pulje sker efter aftale mellem kommunens tillidsreprsentanter og kommunens ledelse i det verste SU-MED-organ. Det kan vre fx. flles udviklingsaktiviteter, seminarer, konferencer m.v. for tillidsreprsentanter.

Udviklingssamtale:Medarbejdere der har vret p orlov, fx barselsorlov, har ret til en udviklingssamtale efter afsluttet orlov.12