I offentlighedens tjeneste
1
12 | december 2010 | LIXEN LIXEN | december 2010 | 13 BRANCHE BRANCHE De sæer dagsorden og domine- rer den poliske debat. De giver deres historier væk gras. Og som det første onlinemedie har de modtaget Pulitzer-prisen for undersøgende journalissk. Lixen kigger nærmere på ProPublica. Søren Dal Rasmussen ALFA-MEDIET. Medarbejdere myld- rer frem fra alle kroge af kontoret for at følge med. Midt i redaktionslokalet klumper de sig sammen ved et skrive- bord. På computerskærmen lyser Pulitzer-prisens hjemmeside; snart svinder den og ruller frem på ny. Opdater … Intet nyt. Opdater … Intet nyt. Opdater … Heller ikke denne gang. Sheri Fink er nervøs. Hun har jo hørt rygterne om, at hendes historie har vundet. Hun tillader ikke sig selv at tro på dem. Der er mange gode his- torier. Og så: Hvor der før kun stod ’Winners’, kommer en masse skrift til syne. Og der står det så. Under ’In- vestigative Reporting’. Sheri Fink of ProPublica. »Min første tanke var: Wauw … Det her sker rent faktisk,« husker Sheri Fink. Jubel bryder ud. Knus bliver udvekslet mellem personalet. Champagne- propperne springer og overdøver telefonopkald med lykønskninger. Sheri Fink er overvældet. Og nu be- gynder medierne at ringe. »Der går lang tid, inden jeg fatter, hvad der er sket. Da BBC er i røret, håber jeg bare, at det, jeg siger, giver mening.« For første gang vinder en artikel fra et onlinemedie Pulitzer-prisen for en historie, der: ”Optegner de hastige beslutninger om liv og død, der blev taget af et hospitals doktorer, da de blev indespærret under orkanen Katrina.” Mere om den senere. Et mål Historien passer på mange måder ind i ProPublicas målsætning om at levere historier, der betyder noget. Historier med indvirkning på sam- fundet. »Det betyder ikke så meget med anerkendelsen. Vi vil bare være si- kre på, at de mennesker, vi skriver om, bliver stillet til ansvar,« fortæller ProPublicas Director of Communica- tions, Mike Webb. Det handler i bund og grund om indflydelse. Eksempelvis tilbyder ProPublica ofte færdige historier til forskellige medier. Gratis. Og målret- ter undersøgelser til medier, hvor de vurderer, at historien rammer bred- est. »Det vigtigste for os er, at vores undersøgelser gør indtryk og har indflydelse. Vores læsere skal blive forarget og tænke: ’Kan det her virkelig passe?’, når de læser his- torierne,« siger Mike Webb. De kalder det ’journalistik i det offentliges interesse’. Det har de haft succes med, siden den første under- søgelse poppede frem online for cirka to år siden. Succesen kan måles på de 22 journalistiske priser, de har vundet. Eller gennem de historier, de har udgivet i samarbejde med mange amerikanske medier. Sidste år udkom 138 historier i samarbejde med 38 forskellige medier. Heriblandt med The Washington Post, The Los Angeles Times, Chicago Tribune og The New York Times. »Der er en ekstrem høj kvalitet i de historier, ProPublica laver,« siger professor Brant Houston, der er Knight-fondens formand for under- søgende og virksomhedsjournalistik på University of Illinois og tidligere formand for IRE, Investigative Re- porters and Editors. »De har været dygtige til at levere gennemarbejdede og troværdige undersøgelser. På det punkt har de overgået manges forventninger. Den journalistiske kvalitet er helt på højde med de andre mere etablerede medier i USA,« vurderer han. Et opkald I efteråret 2006 havde Herbert og Marion Sandler netop solgt deres firma Golden West Financial Corpo- ration og høstet tæt på 2,4 milliarder dollars. Mange af pengene skulle gå til velgørenhed. Og af alle steder startede de med at give penge til journalistikken. »Hele mit liv har det drevet mig til vanvid, når jeg mødte korruption, embedsmisbrug og løgnagtighed. Specielt i situationer, hvor folk med magt udnytter dem med meget få ressourcer,« siger Herbert Sandler til New York Times Magazine. Senere samme år ringede parret til Paul Steiger, ProPublicas nuværende chefredaktør. De fortalte om deres planer. De vidste ikke præcis, hvad de ville gøre, men det skulle være stort. »De ville bruge 10 millioner dollars om året på undersøgende journalis- tik. Og så spurgte de mig, hvilket råd jeg ville give dem,« forklarer Paul Steiger i New York Times Magazine. Steiger tegnede en ny forretnings- model op. Et nonprofit-nyhedsrum New Orleans, mandag den 29. august 2005. Omkring 2.000 mennesker her iblandt mere end 200 paenter og 600 medarbejdere ophober sig på et kommunalt hospital, Memorial Medical Center. Alle indespærres de. Uden strøm, uden aircondion, uden rent vand. I de eſterfølgende dage kæmper personalet med at evakuere og behandle så mange som muligt. Torsdag forlader paenten Rodney Sco hospitalet som den sidste paent. 45 personer har mistet livet. Dødstallet er højere end på noget andet hospital i samme størrelsesorden. Tallet bekymrer poliet. På trods af de ekstreme omstændigheder er de mildest talt forvirrede. Indl de hører grunden. De erfarer, at en dygg læge og to respekterede sygeplejersker lsyneladende har fremskyndet nogle paenters død ved at give dem en dræbende dosis medicin. De besluer at undersøge sagen. Næsten et år senere arresterer poliet på baggrund af deres eſterforskning Dr. Anna Pou. Bevismaterialet peger på, at Anna Pou bevidst har udøvet akv dødshjælp på specifikke paenter og dermed har været skyld i op l fire personers død under evakueringen. Hun bedyrer dog sin uskyld, fordi hendes job nu engang er ’at hjælpe paenter gennem deres smerte’. En nævningedomstol nægter at rejse ltale mod hende for mord af anden grad. I de følgende år gennemfører Louisiana, med hjælp fra samme Anna Pou, tre nye love. Lovene llægger medicinsk personale immunitet mod private søgsmål under fremdige katastrofer. Rent juridisk kan læger altså ikke slles l ansvar for den faglige behandling, de giver, når der er en naturkatastrofe eller et terroristangreb. Heller ikke hvis behandlingen fører l paenters død. Det er situaonen, da Sheri Fink besluer sig for at undersøge, hvad der virkelig skete de dage på Memorial Medical Center. »Det er viggt at forstå, hvad der skete på Memorial, fordi det rejser mange eske dilemmaer for læger. Hvem skal behandles først, når der opstår en katastrofe? Hvem bestemmer, hvem der skal behandles først?« spørger Sheri Fink. Hun taler med andre læger fra hospitalet. De kan bekræſte, at de med fuldt overlæg har givet visse paenter en dødelig dosis medicin. Som freelancer forsøger hun først selv at dække sagen, men må give op. Det er for dyrt. »Jeg fremlagde først min ide for New York Times Magazine. De synes, at emnet var spændende, men bad mig om at opsøge dem igen, når jeg havde mere materiale. Jeg tog det faksk som en slags opmuntring, selv om det måske i virkeligheden var en pæn måde at sige nej på,« fortæller Sheri Fink. »Vi som magasin havde ikke ressourcerne l at jagte en historie som den. Så vi var nødt l at sige nej,« fortæller New York Times Magazines redaktør Gerald Marzora i et interview med The Washington Post. I stedet bliver hun lknyet ProPublica. Modsat New York Times Magazine har de med deres fondsstøe mulighederne for at finansiere de mange ture l og fra New Orleans. Hun får alt den d, hun skal bruge, da hun researcher historien fra New Orleans. I to og et halvt år interviewer hun mere end 140 personer. De fleste af dem mange gange. I dag har hun ingen anelse om, hvor mange gange hun er fløjet derned. »De bengelser, som ProPublica har givet mig, har været utrolige. Pengene alene har hjulpet l, at jeg kunne realisere historien,« siger hun. »Tiden har også været vigg. Hele deres redakon er bygget op omkring at lave dybdegående undersøgende journalisk Jeg plejede at sige, at de bengelser, som jeg fik, var en kæmpe luksus. I dag vil jeg hellere sige, at de har været en nødvendighed for at jagte et så langt og dybdegående projekt.« På fireårsdagen for Katrina udgiver ProPublica hendes arkel ’The Deadly Choices at Memorial’. Og for at skabe størst mulig opmærksomhed har de også valgt en samarbejdspartner - New York Times Magazine. På 13.000 ord afslører Sheri Fink hidl ukendte informaoner om dagene på Memorial. Hverken poliet eller retsmedicineren i New Orleans kender dem. Mindst 17 paenter er ifølge arklen blevet givet dræbende mængder morfin. Nogle blev injiceret, fordi lægerne følte, det var det eneste menneskelige at gøre. Nogle blev injiceret, fordi det ville gøre evakueringen leere. Fælles for alle injicerede: Det var mod deres vilje. Og det blev gjort bevidst. Arklen får embedslægen l at starte en ny undersøgelse af nogle paenters død. Ud over det bliver anbefalinger, der er blevet udformet på baggrund af arklen, indskrevet i USA’s naonale retningslinjer for, hvordan læger bør håndtere mangel på livreddende udstyr i medicinske nødsituaoner. EN HISTORIE ” Det betyder ikke så meget med anerkenderlse. Vi vil bare være sikre på, at de mennesker, vi skriver om, bliver sllet l ansvar. Mike Webb, ProPublica I offentlighedens tjeneste Det siger de om ProPublica “ProPublica er klart det ledende af nonprofitmedi- erne – ald fokuseret på vigge emner med histo- rier, der er grundigt fortalt og godt redigeret. - Rick Edmonds Media Business Analyst Poynter Instute “ProPublica er unikt. Vi har andre nonprofit grup- per, der laver undersøgende journalisk, men vi har aldrig haſt et nonprofitmedie før, der har res- sourcerne l at gøre det, som de bedste og mest fremgangsrige mediehuse gjorde engang: Forfølge en historie uden frygt og uden at tænke på finan- sielle omkostninger eller konsekvenserne for dem, de afslører. - Lowell Bergmann Professor for Invesgave Reporng Berkeley Graduate School of Journalism med 25 journalister og redaktører, der skulle lave undersøgende jour- nalistik. De skulle lave ambitiøse un- dersøgelser, som kun landets største nyhedsorganisationer var kendt for at lave. Sandler-parret var vilde med idéen. Der var kun én betingelse. Paul Steiger skulle lede projektet. På det tidspunkt var Paul Steiger chefredaktør for The Wall Street Journal på 15. år. Med Steiger som chef vandt avisen 16 Pulitzerpriser. Men hverdagen havde længe budt på nedskæringer. Fyringer. Og som om det ikke var nok, stirrede 64-årige Steiger på en karrierestige, hvis næste trin ikke tog ham længere op. Næste trin viste pension. Han vendte hurtigt tilbage til ægteparret Sandler med sit svar. En ny tilgang 2008. På Broadway, New York ligger USA’s største redaktion for undersøgende journalistik. ProPublicas. Her graver 32 journalister dagligt i og efter de historier, der skal være med til at tegne konturerne i det amerikanske mediebillede. Stemningen ved skrive- bordene er præget af fordybelse. »Journalisterne sad helt begravet i regneark og store stakke med dokumenter. I det hele taget var det tydeligt, at folk havde tid til at lave deres ting,« erindrer journalisten Hakon Mosbech, der selv har besøgt ProPublica to gange for at researche til sit speciale om kvalitetsjournalistik på nettet. På redaktionen møder man ingen deadlines eller krav om klik på net- tet. »Vi har mere tid end andre redak- tioner i landet,« fortæller kommuni- kationsdirektør Mike Webb. »Hos os skal journalisterne ikke producere hver dag. Mange steder er den enkelte journalists værdi lig med de historier, han får publiceret. Det har ingen værdi for os. Det vigtige er den relevante og gennemarbejdede historie.« Journalisterne kan undersøge ét enkelt emne i flere måneder af gangen. Arbejdsvilkårene gør det til en ekstremt eftertragtet arbejdsplads. Beviset? Mere end 1.300 ansøg- ninger fandt vej til ProPublica, da de slog 25 stillinger op. For eksempel startede miljøjournalist Abrahm Lustgarten undersøgelsen ’Buried Secrets’ den 22. juli 2008. Han har videreudviklet den historie mere end 60 gange. I dag skaber historien, om hvordan naturgasboringer forurener grundvandet, stadig debat i USA. Den er senest opdateret i september i år. Professor Brant Houston er enig i, at de journalistiske arbejdsbetingelser er én af grundene til, at ProPublica nyder så stor succes. »Meget af deres succes kan man tilskrive den tid, de har til at gøre tingene. De skal ikke levere ’break- ing news’. De kan nøjes med kun at fokusere på deres specifikke under- søgelse,« vurderer han. Hakon Mosbech påpeger også, at tiden er en central grund til, at Pro- Publicas journalister leverer høj kvalitet. »Forcen er helt klart den tid, de har til det. Der er ikke en kvote for, hvor mange historier de skal lave. Så der er god tid til at gå i dybden.« En kritik Selv om den fondsbaserede journalistik har fordele, kan den også kritiseres. Harry Browne, lektor i journalistik ved School of Media på Dublin Institute of Technology, bifalder ProPublicas hidtidige arbej- de, men har også bekymringer. Han mener, at der svæver en ’velgørende tåge’ omkring de fleste fonde. »For eksempel kunne en fond have en tendens til at skjule eller pynte på problemer, som fondens ejer selv har været med til at skabe,« siger han. Harry Browne udpeger også pro- blemer med den specielle måde at være finansieret på: »Man kunne forestille sig et sce- narie, hvor ejerne opfordrer jour- nalisterne til at jagte ejernes egne særegnede historier. Det kan skabe en interessekonflikt mellem netop ejerne og journalisterne.« Hos ProPublica kender de kritikken. Sandler-parret er kendt i USA som demokrater og har givet adskillige donationer til liberale formål. Derfor har de taget forbehold. »Mange frygtede, at vi ville blive Sandlers håndlangere. Derfor har vi også krævet, at de ikke er med til redaktionsmøderne. De ved heller ikke, hvilke undersøgelser vi har gang i. Derfor følger de vores arbej- de gennem vores hjemmeside, præcis som en almindelig amerikaner gør,« siger Mike Webb. Denne historie er blevet til på grund- lag af en række interviews med både mundtlige og skriftlige kilder, samt artikler fra amerikanske medier. Beskrivelser og detaljer bygger på interviews med kilder fra ProPublica og information fra ProPublicas hjem- meside. [email protected] ” Den journalisske kvalitet er helt på højde med de andre mere etablerede medier i USA. Professor Brant Houston, University of Illinois Privatfoto DEDIKERET TIL GRAVERARBEJDE. De kalder den ‘The Records Wrangler Award’. Det lille tøjdyr bliver uddelt hver måned l den journalist, der har kunnet grave flest vigge dokumenter frem l sin undersøgelse. Her ses prisen sammen med den nuværende indehaver, A.C. Thompson.
-
Upload
soren-rasmussen -
Category
Documents
-
view
213 -
download
0
description
Baggrundsartikel om ProPublica. Undersøgende journalistik online
Transcript of I offentlighedens tjeneste
12 | december 2010 | LIXEN LIXEN | december 2010 | 13BRANCHEBRANCHE
De sætter dagsorden og domine-rer den politiske debat. De giver deres historier væk gratis. Og som det første onlinemedie har de modtaget Pulitzer-prisen for undersøgende journalistisk. Lixen kigger nærmere på ProPublica.
Søren Dal Rasmussen
ALFA-MEDIET. Medarbejdere myld-rer frem fra alle kroge af kontoret for at følge med. Midt i redaktionslokalet klumper de sig sammen ved et skrive-bord. På computerskærmen lyser Pulitzer-prisens hjemmeside; snart svinder den og ruller frem på ny. Opdater …
Intet nyt.
Opdater …
Intet nyt.
Opdater …
Heller ikke denne gang.
Sheri Fink er nervøs. Hun har jo hørt rygterne om, at hendes historie har vundet. Hun tillader ikke sig selv at tro på dem. Der er mange gode his-torier. Og så: Hvor der før kun stod ’Winners’, kommer en masse skrift til syne. Og der står det så. Under ’In-vestigative Reporting’. Sheri Fink of ProPublica. »Min første tanke var: Wauw … Det her sker rent faktisk,« husker Sheri Fink. Jubel bryder ud. Knus bliver udvekslet mellem personalet. Champagne-propperne springer og overdøver telefonopkald med lykønskninger. Sheri Fink er overvældet. Og nu be-gynder medierne at ringe. »Der går lang tid, inden jeg fatter, hvad der er sket. Da BBC er i røret, håber jeg bare, at det, jeg siger, giver mening.« For første gang vinder en artikel fra et onlinemedie Pulitzer-prisen for en historie, der: ”Optegner de hastige beslutninger om liv og død, der blev taget af et hospitals doktorer, da de blev indespærret under orkanen Katrina.” Mere om den senere.
Et målHistorien passer på mange måder ind i ProPublicas målsætning om at
levere historier, der betyder noget. Historier med indvirkning på sam-fundet. »Det betyder ikke så meget med anerkendelsen. Vi vil bare være si-kre på, at de mennesker, vi skriver om, bliver stillet til ansvar,« fortæller ProPublicas Director of Communica-tions, Mike Webb. Det handler i bund og grund om indflydelse. Eksempelvis tilbyder ProPublica ofte færdige historier til
forskellige medier. Gratis. Og målret-ter undersøgelser til medier, hvor de vurderer, at historien rammer bred-est. »Det vigtigste for os er, at vores undersøgelser gør indtryk og har indflydelse. Vores læsere skal blive forarget og tænke: ’Kan det her virkelig passe?’, når de læser his-torierne,« siger Mike Webb. De kalder det ’journalistik i det offentliges interesse’. Det har de haft
succes med, siden den første under-søgelse poppede frem online for cirka to år siden. Succesen kan måles på de 22 journalistiske priser, de har vundet. Eller gennem de historier, de har udgivet i samarbejde med mange amerikanske medier. Sidste år udkom 138 historier i samarbejde med 38 forskellige medier. Heriblandt med The Washington Post, The Los Angeles Times, Chicago Tribune og The New York Times.
»Der er en ekstrem høj kvalitet i de historier, ProPublica laver,« siger professor Brant Houston, der er Knight-fondens formand for under-søgende og virksomhedsjournalistik på University of Illinois og tidligere formand for IRE, Investigative Re-porters and Editors. »De har været dygtige til at levere gennemarbejdede og troværdige undersøgelser. På det punkt har de overgået manges forventninger. Den
journalistiske kvalitet er helt på højde med de andre mere etablerede medier i USA,« vurderer han.
Et opkaldI efteråret 2006 havde Herbert og Marion Sandler netop solgt deres firma Golden West Financial Corpo-ration og høstet tæt på 2,4 milliarder dollars. Mange af pengene skulle gå til velgørenhed. Og af alle steder startede de med at give penge til journalistikken. »Hele mit liv har det drevet mig til vanvid, når jeg mødte korruption, embedsmisbrug og løgnagtighed. Specielt i situationer, hvor folk med magt udnytter dem med meget få ressourcer,« siger Herbert Sandler til New York Times Magazine. Senere samme år ringede parret til Paul Steiger, ProPublicas nuværende chefredaktør. De fortalte om deres planer. De vidste ikke præcis, hvad de ville gøre, men det skulle være stort. »De ville bruge 10 millioner dollars om året på undersøgende journalis-tik. Og så spurgte de mig, hvilket råd jeg ville give dem,« forklarer Paul Steiger i New York Times Magazine. Steiger tegnede en ny forretnings-model op. Et nonprofit-nyhedsrum
New Orleans, mandag den 29. august 2005. Omkring 2.000 mennesker her iblandt mere end 200 patienter og 600 medarbejdere ophober sig på et kommunalt hospital, Memorial Medical Center. Alle indespærres de. Uden strøm, uden aircondition, uden rent vand. I de efterfølgende dage kæmper personalet med at evakuere og behandle så mange som muligt. Torsdag forlader patienten Rodney Scott hospitalet som den sidste patient. 45 personer har mistet livet. Dødstallet er højere end på noget andet hospital i samme størrelsesorden. Tallet bekymrer politiet. På trods af de ekstreme omstændigheder er de mildest talt forvirrede. Indtil de hører grunden. De erfarer, at en dygtig læge og to respekterede sygeplejersker tilsyneladende har fremskyndet nogle patienters død ved at give dem en dræbende dosis medicin. De beslutter at undersøge sagen. Næsten et år senere arresterer politiet på baggrund af deres efterforskning Dr. Anna Pou. Bevismaterialet peger på, at Anna Pou bevidst har udøvet aktiv dødshjælp på specifikke patienter og dermed har været skyld i op til fire personers død under evakueringen. Hun bedyrer dog sin uskyld, fordi hendes job nu engang er ’at hjælpe patienter gennem deres smerte’. En nævningedomstol nægter at rejse tiltale mod hende for mord af anden grad. I de følgende år gennemfører Louisiana, med hjælp fra samme Anna Pou, tre nye love. Lovene tillægger medicinsk personale immunitet mod private søgsmål under fremtidige katastrofer. Rent juridisk kan læger altså ikke stilles til ansvar for den faglige behandling, de giver, når der er en naturkatastrofe eller et terroristangreb. Heller ikke hvis behandlingen fører til patienters død. Det er situationen, da Sheri Fink beslutter sig for at undersøge, hvad der virkelig skete de dage på Memorial Medical Center. »Det er vigtigt at forstå, hvad der skete på Memorial, fordi det rejser mange etiske dilemmaer for læger. Hvem skal behandles først, når der opstår en katastrofe? Hvem bestemmer, hvem der skal behandles først?« spørger Sheri Fink. Hun taler med andre læger fra hospitalet. De kan bekræfte, at de med fuldt overlæg har givet visse patienter en dødelig dosis medicin. Som freelancer forsøger hun først selv at dække sagen, men må give op. Det er for dyrt. »Jeg fremlagde først min ide for New York Times Magazine. De synes, at emnet var spændende, men bad mig om at opsøge dem igen, når jeg havde mere materiale. Jeg tog det faktisk som en slags opmuntring, selv om det måske i virkeligheden var en pæn måde at sige nej på,« fortæller Sheri Fink. »Vi som magasin havde ikke ressourcerne til at jagte en historie som den. Så vi var nødt til at sige nej,« fortæller New York Times Magazines redaktør Gerald Marzorati i et interview med The Washington Post. I stedet bliver hun tilknyttet ProPublica. Modsat New York Times Magazine har de med deres fondsstøtte mulighederne for at finansiere de mange ture til og fra New Orleans. Hun får alt den tid, hun skal bruge, da hun researcher historien fra New Orleans. I to og et halvt år interviewer hun mere end 140 personer. De fleste af dem mange gange. I dag har hun ingen anelse om, hvor mange gange hun er fløjet derned. »De betingelser, som ProPublica har givet mig, har været utrolige. Pengene alene har hjulpet til, at jeg kunne realisere historien,« siger hun. »Tiden har også været vigtig. Hele deres redaktion er bygget op omkring at lave dybdegående undersøgende journalistik Jeg plejede at sige, at de betingelser, som jeg fik, var en kæmpe luksus. I dag vil jeg hellere sige, at de har været en nødvendighed for at jagte et så langt og dybdegående projekt.« På fireårsdagen for Katrina udgiver ProPublica hendes artikel ’The Deadly Choices at Memorial’. Og for at skabe størst mulig opmærksomhed har de også valgt en samarbejdspartner - New York Times Magazine. På 13.000 ord afslører Sheri Fink hidtil ukendte informationer om dagene på Memorial. Hverken politiet eller retsmedicineren i New Orleans kender dem. Mindst 17 patienter er ifølge artiklen blevet givet dræbende mængder morfin. Nogle blev injiceret, fordi lægerne følte, det var det eneste menneskelige at gøre. Nogle blev injiceret, fordi det ville gøre evakueringen lettere. Fælles for alle injicerede: Det var mod deres vilje. Og det blev gjort bevidst. Artiklen får embedslægen til at starte en ny undersøgelse af nogle patienters død. Ud over det bliver anbefalinger, der er blevet udformet på baggrund af artiklen, indskrevet i USA’s nationale retningslinjer for, hvordan læger bør håndtere mangel på livreddende udstyr i medicinske nødsituationer.
EN HISTORIE
”Det betyder ikke så meget med anerkenderlse. Vi vil bare være sikre på, at de mennesker, vi skriver om, bliver stillet til ansvar. Mike Webb, ProPublica
I offentlighedens tjeneste
Det siger de om ProPublica
“ProPublica er klart det ledende af nonprofitmedi-erne – altid fokuseret på vigtige emner med histo-rier, der er grundigt fortalt og godt redigeret. - Rick EdmondsMedia Business AnalystPoynter Institute
“ProPublica er unikt. Vi har andre nonprofit grup-per, der laver undersøgende journalistik, men vi har aldrig haft et nonprofitmedie før, der har res-sourcerne til at gøre det, som de bedste og mest fremgangsrige mediehuse gjorde engang: Forfølge en historie uden frygt og uden at tænke på finan-sielle omkostninger eller konsekvenserne for dem, de afslører. - Lowell BergmannProfessor for Investigative ReportingBerkeley Graduate School of Journalism
med 25 journalister og redaktører, der skulle lave undersøgende jour-nalistik. De skulle lave ambitiøse un-dersøgelser, som kun landets største nyhedsorganisationer var kendt for at lave. Sandler-parret var vilde med idéen. Der var kun én betingelse. Paul Steiger skulle lede projektet. På det tidspunkt var Paul Steiger chefredaktør for The Wall Street Journal på 15. år. Med Steiger som chef vandt avisen 16 Pulitzerpriser. Men hverdagen havde længe budt på nedskæringer. Fyringer. Og som om det ikke var nok, stirrede 64-årige Steiger på en karrierestige, hvis næste trin ikke tog ham længere op. Næste trin viste pension. Han vendte hurtigt tilbage til ægteparret Sandler med sit svar. En ny tilgang 2008. På Broadway, New York ligger USA’s største redaktion for undersøgende journalistik. ProPublicas. Her graver 32 journalister dagligt i og efter de historier, der skal være med til at tegne konturerne i det amerikanske mediebillede. Stemningen ved skrive-bordene er præget af fordybelse. »Journalisterne sad helt begravet i regneark og store stakke med dokumenter. I det hele taget var det tydeligt, at folk havde tid til at lave deres ting,« erindrer journalisten Hakon Mosbech, der selv har besøgt ProPublica to gange for at researche til sit speciale om kvalitetsjournalistik på nettet. På redaktionen møder man ingen deadlines eller krav om klik på net-tet. »Vi har mere tid end andre redak-tioner i landet,« fortæller kommuni-kationsdirektør Mike Webb. »Hos os skal journalisterne ikke producere hver dag. Mange steder er den enkelte journalists værdi lig med de historier, han får publiceret. Det har ingen værdi for os. Det vigtige er den relevante og gennemarbejdede historie.« Journalisterne kan undersøge ét enkelt emne i flere måneder af gangen. Arbejdsvilkårene gør det til
en ekstremt eftertragtet arbejdsplads. Beviset? Mere end 1.300 ansøg-ninger fandt vej til ProPublica, da de slog 25 stillinger op. For eksempel startede miljøjournalist Abrahm Lustgarten undersøgelsen ’Buried Secrets’ den 22. juli 2008. Han har videreudviklet den historie mere end 60 gange. I dag skaber historien, om hvordan naturgasboringer forurener grundvandet, stadig debat i USA. Den
er senest opdateret i september i år. Professor Brant Houston er enig i, at de journalistiske arbejdsbetingelser er én af grundene til, at ProPublica nyder så stor succes. »Meget af deres succes kan man tilskrive den tid, de har til at gøre tingene. De skal ikke levere ’break-ing news’. De kan nøjes med kun at fokusere på deres specifikke under-søgelse,« vurderer han. Hakon Mosbech påpeger også, at tiden er en central grund til, at Pro-Publicas journalister leverer høj kvalitet. »Forcen er helt klart den tid, de har til det. Der er ikke en kvote for, hvor mange historier de skal lave. Så der er god tid til at gå i dybden.«
En kritikSelv om den fondsbaserede journalistik har fordele, kan den også kritiseres. Harry Browne, lektor i journalistik ved School of Media på Dublin Institute of Technology, bifalder ProPublicas hidtidige arbej-de, men har også bekymringer. Han mener, at der svæver en ’velgørende tåge’ omkring de fleste fonde. »For eksempel kunne en fond have en tendens til at skjule eller pynte på problemer, som fondens ejer selv har været med til at skabe,« siger han. Harry Browne udpeger også pro-
blemer med den specielle måde at være finansieret på: »Man kunne forestille sig et sce-narie, hvor ejerne opfordrer jour-nalisterne til at jagte ejernes egne særegnede historier. Det kan skabe en interessekonflikt mellem netop ejerne og journalisterne.« Hos ProPublica kender de kritikken. Sandler-parret er kendt i USA som demokrater og har givet adskillige
donationer til liberale formål. Derfor har de taget forbehold. »Mange frygtede, at vi ville blive Sandlers håndlangere. Derfor har vi også krævet, at de ikke er med til redaktionsmøderne. De ved heller ikke, hvilke undersøgelser vi har gang i. Derfor følger de vores arbej-de gennem vores hjemmeside, præcis som en almindelig amerikaner gør,« siger Mike Webb.
Denne historie er blevet til på grund-lag af en række interviews med både mundtlige og skriftlige kilder, samt artikler fra amerikanske medier. Beskrivelser og detaljer bygger på interviews med kilder fra ProPublica og information fra ProPublicas hjem-meside.
”Den journalistiske kvalitet er helt på højde med de andre mere etablerede medier i USA. Professor Brant Houston, University of Illinois
Privatfoto
DEDIKERET TIL GRAVERARBEJDE. De kalder den ‘The Records Wrangler Award’. Det lille tøjdyr bliver uddelt hver måned til den journalist, der har kunnet grave flest vigtige dokumenter frem til sin undersøgelse. Her ses prisen sammen med den nuværende indehaver, A.C. Thompson.
