Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger ... · Hvilken gruppe burde prioriteres?...
Transcript of Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger ... · Hvilken gruppe burde prioriteres?...
Hvorfor topper arbeidere med høye
fysiske belastninger statistikkene for
smerte, sykefravær og uføretrygd?
Hva kan arbeidsplassene og
samfunnet gjøre for å snu disse
statistikker?
Andreas Holtermann, Professor, PhD
Email @[email protected]
Twitter @profHoltermann
Hvem har de største utfordringer
med fysisk aktivitet og helse?
Hvilken gruppe burde
prioriteres?
Personer med høje fysiske krav i
arbeidet har forhøjet forekomst av
• Muskelsmerter
• Hypertension og hjertesykdom
• Overvekt og diabetes
• Nedsatt arbeidsevne
• Sykefravær
• Førtidspensjon
• Tidlig død…
Hvorfor har personer med fysisk anstrengende arbeid så stor
forhøjet risiko for smerte, sykefravær og uføretrygd?
I) Fysisk anstrengende
arbeid – en stærk
risikofaktor for
sykefravær
• Undersøkelse blandt 8000 pleje-
medarbeidere
• Fysisk anstrengelse i arbeid og
langtidssykefravær (>8 uker)
Andersen mfl. SJWEH, 2012
Pro
cent
risik
o (
Hazard
ratio)
for
sykefr
avæ
r
Ref
100
200
Høje fysiske krav i
arbeide øker risiko for
sykefravær
12,000 lønmodtagere Langtidssykefravær > 3 uker kommende 2 år
Risiko for sykefravær > 3uger
Antal høje fysiske arbeidskrav Andersen LL et al 2016, Occ Env Med
Pro
cent risik
o f
or
sygefr
avæ
r re
lativt
til dem
uden f
ysis
k a
rbejd
skra
v
II) Fysisk anstrengende arbeid – en stor barriere for å arbeide med redusert helse
Foroverbøjning af ryg for rengøringsassistent med lænderygsmerte
henover arbejdsdag
Hvem kan klare dette 7,5 timer
5 dager i uka i 50 år med ondt i ryggen?
III) Fysisk krævende arbejde – en barriere for et sunt og aktivt liv
Fysisk aktivitet i fritiden for
plejemedarbejder
14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00off
lie
sit
stand
movewalk
run
stairs
cycle
row13002 / 16-Nov-2011 %
0
19
69
5
3 4
0
0
0
0
14:00 20:35
14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:000
1
2
Ste
ps/s
ec Total steps: 1573, Avg.speed: 1.77 steps/s
14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:000
30
60
90
120
150
Arm
(°)
%
66
36
1
0
0
14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00-90-60-30
0306090
Tru
nk (
°)
%
37 2 0
Inc(17°) Ant/Post(17°) Lat( 0°)
14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00
6080
100120140
160
HR
BeatErr: 0.5%, HRmean: 71.7(17.4%), HRmin: 59.6
0
50
100
HR
R%
Cykle
Trappe
Løbe
Gå
Bevæge
Stå
Sidde
Ligge
Sitter/ligger 88% af fritiden
(utenom nattesøvn)
Kvinde 61 år - BMI 26 kg/m2 - Kondital 21 mlO2/min/kg
07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00off
lie
sit
stand
movewalk
run
stairs
cycle
row13007 / 18-Nov-2011 %
0
0
14
26
3921
0
1
0
0
06:30 13:30
07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:000
1
2
Ste
ps/s
ec Total steps: 10265, Avg.speed: 1.92 steps/s
07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:000
30
60
90
120
150
Arm
(°)
%
36
6
1
0
0
07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00-90-60-30
0306090
Tru
nk (
°)
%
25 8 2
Inc(29°) Ant/Post(29°) Lat( 2°)
07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00
80
100
120
140
160
HR
BeatErr: 15.1%, HRmean: 113.9(48.6%), HRmin: 78.7
0
50
100
HR
R%
Cykle
Trappe
Løbe
Gå
Bevæge
Stå
Sidde
Ligge
Fysisk aktivitet i arbejde for en
plejemedarbejder
Sitter 14% af
arbeidstiden
(med pauser)
Kvinde 61 år - BMI 26 kg/m2 - Kondital 21 mlO2/min/kg
Fysisk aktivitet
Arbeid
Fysisk aktivitet
Fritid
Lav Moderat Høj
Lav Moderat Høj
Justeret for alder, køn, rygning, alkohol, BMI, kronisk sygdom, spørgeskema
metode, social støtte fra nærmeste leder, emotionelle krav i arbejde, social klasse,
fysisk aktivitet i arbejde/fritid
Fysisk aktivitet i fritiden - en anden
effekt enn fysisk krevende arbeid? R
isik
o f
or
lan
gti
dssyg
efr
avæ
r
Holtermann mfl. BJSM, 2012
Har fysisk aktivitet i arbeid og fritid
den samme effekt på hjertesykdom? «The physical activity health paradox»
Ris
iko
fø
rtid
ig d
ød
Holtermann m.fl. SJWEH, 2009
IV) Kommer som regel fra en sosial
bakgrunn med økt risiko for
livsstilssykdom og sykefravær
Lange & Hansen, Epidemiology, 2011
Hvorfor har personer med fysisk anstrengende arbeid så stor forhøjet risiko
for smerte, sykefravær og
uføretrygt?
1. Social bakgrunn med dårlig livsstil/fitness/helse
2. Høje fysiske arbeidskrav som både:
Øker risiko for redusert helse (fx smerte) og inaktiv fritid (fx dårlig fitness)
Er en stor barriere for å utføre arbeide ved redusert helse
Kombinasjonen:
Hva kan arbeidsplassene og
samfunnet gjøre for å snu disse statistikker?
Kan systematisk fysisk trening tilpasset kravene i jobben være
løsningen?
Justeret for alder, BMI, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i
behandling), alkoholforbrug og rygning
God fysisk form beskytter
Holtermann m.fl. SJWEH, 2010
Risiko for
uføretryg fra
hjertesykdom
Fitness
Høy Lav
Karpansalo JOEM 2002
Lav
Høy
Fysiske
arbejdskrav
Balansen mellom fysiske arbejdskrav og kapasitet - betydning for tilbaketrekning?
1
2
20 30 40 50 60
Females average maximal physical fitness
Age (years)
Ko
nd
isjo
n (
Lo
2/m
in)
Alder (år)
Krav i rengjøring
Alder, fysisk form og fysiske
arbeidskrav
Illustration Karen Søgaard
Tilpasses fysiske arbeidskrav til alder?
Eksempel rengjøring?
Enormt forebyggelsespotensiale i
tilretteleggelse av arbeidet ift alder
1
2
20 30 40 50 60
Females average maximal physical fitness
Age (years)
Ko
nd
itio
n (
Lo
2/m
in)
Alder (år)
Hvordan burde arbeidet tilrettelegges
for å unngå overbelastning?
Illustration Karen Søgaard
Hva viser så intervensjonsstudier
om fysisk trening i arbejdstiden?
(eksempel fra rengjøring)
Et randomiseret-kontrolleret studie
3 rengøringsvirksomheder, 116
deltagere
1 time/uge konditionstræning i
arbejdstiden i 4 måneder
Utvikling av kondisjonstrening
Deltagerindflydelse
Planlægningshensyn
arbejdsgruppe
løbende justeringer
lokaler/omgivelser
tidsrum/ugedage
aktiviteter
forhindringer
2 x 30 min /uge + i arbejdstiden + tilvænningsperiode
konditionsfremmende + ≥ 60 % max pulsbelastning
tæt
på v
irks
om
hed
en
im
ple
me
nte
ring
Aerobic
Cirkeltræning
Cykle på motionscykel
Løb på løbebånd/i det fri
Kondisjon
Korshøj et al. 2015, SJWEH
Δ 2.21 mlO2/min/kg
(Korshøj et al. 2015 )
Korshøj et al. 2015, SJWEH
Δ 3.82 bpm
Hvilepuls under søvn
(Korshøj et al. 2015)
Relativ aerob arbeids(puls)belastning
Δ 3.46 %HRR
(Korshøj et al. 2015 )
Flerstrenget forebyggelse af
ondt i ryggen – et interventionsprojekt blandt
SOSU’er i ældreplejen
Charlotte Rasmussen, Marie Birk Jørgensen, Andreas Holtermann, Karen Søgaard
Den endelige indsats udviklet og tilpasset
sammen med medarbejdere og
arbejdsplads
• 12 ugers forløb
• Lokale instruktører
(terapeuter) underviser i
aktiviteterne
• Tilpasning af aktiviteterne
til målgruppen
• Integreret indsats
Aktiviteter – fysisk træning
Aktiviteter – participatorisk
ergonomi
Aktiviteter – kognitiv adfærdstræning
•Afspænding
•Aktivitetshåndtering
•Aktiv pause
•Ændre de negative tanker
•Positiv selvtale
Reduktion i dage med ondt i ryggen
Antal dage med
ondt i ryggen
sidste måned
ALLE SOSU’ER (N=586)
-0,8
DAGE
*
Rasmussen mfl. Pain 2015
Reduktion i smerteintensitet
ALLE SOSU’ER (N=586)
Smerteintensitet
(0-10)
*
- 0,4
Rasmussen mfl. Pain 2015
Reduktion i dage med hæmmende ondt i
ryggen ALLE SOSU’ER (N=586)
*
- 0,5
dage
Antal dage med
hæmmende ondt
i ryggen sidste
måned
Rasmussen mfl. Pain 2015
Hvem får tilbudt trening i
arbeidstiden?
Hvem får tilbudt treningsfasiliteter/ukentlig trening i arbeid?
Hvem får tilbudt treningsfasiliteter/ukentlig trening i arbeid?
Gir det mening, at arbeidere med
”kroppen som viktigste
arbeidsredskap”
får minst tilbudt fysisk trening i
arbeidstiden?
-
Hvorfor får militæret
og ikke murere tilbudt trening?