Hvilken betydning har det for børns udvikling og ...€¦ · Hvorfor tidlige indsatser?...
Transcript of Hvilken betydning har det for børns udvikling og ...€¦ · Hvorfor tidlige indsatser?...
Hvilken betydning har det for børns udvikling oglivschancer, at vi sætter ind tidligt?
Rasmus LandersøRockwool Fondens Forskningsenhed
Tidlig indsats – hvad virker?Aarhus
20. juni, 2019
1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige?
2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvensernegennem resten af livet.
3. Generelle udfordringer i dag.
Hovedpointer:
1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.
3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværsaf deres baggrund.• Forskellene opstår tidligt i livet,• og består resten af livet.• Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste
mest.
Hovedpointer:
1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.
3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværsaf deres baggrund.• Forskellene opstår tidligt i livet,• og består resten af livet.• Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste
mest.
Hovedpointer:
1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.
3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværsaf deres baggrund.• Forskellene opstår tidligt i livet,• og består resten af livet.• Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste
mest.
Hovedpointer:
1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.
3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværsaf deres baggrund.• Forskellene opstår tidligt i livet,• og består resten af livet.• Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste
mest.
Hvorfor tidlige indsatser?
Hvorfor tidlige indsatser?
Kilde: Heckman, 2006
Hvorfor tidlige indsatser?
Færdigheder avler færdigheder
Læring avler læring
Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet
Udfordring:Ved lige ’formelle’ muligheder får de, der har meget, endnu mere
Hvorfor tidlige indsatser?
Færdigheder avler færdigheder
Læring avler læring
Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet
Udfordring:Ved lige ’formelle’ muligheder får de, der har meget, endnu mere
Hvorfor tidlige indsatser?
Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
• Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder• Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
Der er kritiske ’vinduer’ i løbet af barndommen, hvor de forskelligefacetter er særlig formbare =⇒Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
Hvorfor tidlige indsatser?
Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
• Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder
• Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
Der er kritiske ’vinduer’ i løbet af barndommen, hvor de forskelligefacetter er særlig formbare =⇒Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
Hvorfor tidlige indsatser?
Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
• Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder• Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
Der er kritiske ’vinduer’ i løbet af barndommen, hvor de forskelligefacetter er særlig formbare =⇒Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
Hvorfor tidlige indsatser?
Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
• Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder• Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
Der er kritiske ’vinduer’ i løbet af barndommen, hvor de forskelligefacetter er særlig formbare =⇒Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
Hvorfor tidlige indsatser?
Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
• Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder• Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
Der er kritiske ’vinduer’ i løbet af barndommen, hvor de forskelligefacetter er særlig formbare =⇒Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
Hvorfor tidlige indsatser?
Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.
Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting.Fx:
• Hvor ekstrovert man er.• Hvor åben man er over for nye udfordringer• Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.
Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser påmulighederne i livet.
Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære
Hvorfor tidlige indsatser?
Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.
Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting.Fx:
• Hvor ekstrovert man er.• Hvor åben man er over for nye udfordringer• Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.
Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser påmulighederne i livet.
Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære
Hvorfor tidlige indsatser?
Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.
Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting.Fx:
• Hvor ekstrovert man er.• Hvor åben man er over for nye udfordringer• Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.
Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser påmulighederne i livet.
Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære
Hvorfor tidlige indsatser?
Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.
Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting.Fx:
• Hvor ekstrovert man er.• Hvor åben man er over for nye udfordringer• Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.
Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser påmulighederne i livet.
Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære
Hvorfor tidlige indsatser?
Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme:
• Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
• Langt mindre når det kommer til ‘universelle’ indsatser
• Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser• Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre• Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
Hvorfor tidlige indsatser?
Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme:
• Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
• Langt mindre når det kommer til ‘universelle’ indsatser
• Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser• Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre• Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
Hvorfor tidlige indsatser?
Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme:
• Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
• Langt mindre når det kommer til ‘universelle’ indsatser
• Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser
• Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre• Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
Hvorfor tidlige indsatser?
Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme:
• Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
• Langt mindre når det kommer til ‘universelle’ indsatser
• Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser• Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre• Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.• Effekter handler om:
• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, der
virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.• Effekter handler om:
• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, der
virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
• Effekter handler om:• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, der
virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.• Effekter handler om:
• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, der
virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.• Effekter handler om:
• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.
• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, dervirkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).
• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.• Effekter handler om:
• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, der
virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).
• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.• Effekter handler om:
• Kvaliteten af interventionen / indsatsen.• Målgruppen og hvor ‘let’ det er at fokusere på dem, der
virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).• Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,• og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,• så er det forventede afkast per krone investeret større• og løfter de svageste• fordi ‘Færdigheder avler færdigheder’ og ‘Læring avler læring’
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,
• og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,• så er det forventede afkast per krone investeret større• og løfter de svageste• fordi ‘Færdigheder avler færdigheder’ og ‘Læring avler læring’
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,• og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,
• så er det forventede afkast per krone investeret større• og løfter de svageste• fordi ‘Færdigheder avler færdigheder’ og ‘Læring avler læring’
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,• og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,• så er det forventede afkast per krone investeret større
• og løfter de svageste• fordi ‘Færdigheder avler færdigheder’ og ‘Læring avler læring’
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,• og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,• så er det forventede afkast per krone investeret større• og løfter de svageste
• fordi ‘Færdigheder avler færdigheder’ og ‘Læring avler læring’
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.
• Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,• og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,• så er det forventede afkast per krone investeret større• og løfter de svageste• fordi ‘Færdigheder avler færdigheder’ og ‘Læring avler læring’
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
• Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge –Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
• I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag – specielt til desvageste – kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.
• Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til atudnytte mulighederne.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
• Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge –Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
• I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag – specielt til desvageste – kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.
• Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til atudnytte mulighederne.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
• Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge –Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
• I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag – specielt til desvageste – kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.
• Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til atudnytte mulighederne.
Hvorfor tidlige indsatser?
MEN:
• Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.
• Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge –Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
• I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag – specielt til desvageste – kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.
• Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til atudnytte mulighederne.
Ulighed i evner gennem barndommen
Ulighed i evner gennem barndommen
Vurderet evne til ‘selvregulering og samarbejde’, 3-5 år
6.5
77.
58
8.5
9S
elvr
egul
erin
g og
sam
arbe
jde
(gns
.)
3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5Alder (halve år)
Ingen Erhvervsfag.Videregående
Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse
Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)
Ulighed i evner gennem barndommen
Dansk testresulater i nationale tests fra 2.-8. klasse, opdelt på morsuddannelsesniveau
Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016
Ulighed i evner gennem barndommen3-5 år 8-14 år
Vurderede Test resultater,færdigheder læsning
Ulighed i evner gennem barndommen
Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig.
Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
Ulighed i evner gennem barndommen
Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig.
Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
Ulighed i evner gennem barndommen
3-5 år 8-14 år 25 år
30 år 40 år
Vurderede Test resultater, Ingen dom
Års Indkomst
færdigheder læsning for kri-
fuldført
minalitet
uddannelse
Ulighed i evner gennem barndommen
3-5 år 8-14 år 25 år 30 år
40 år
Vurderede Test resultater, Ingen dom Års
Indkomst
færdigheder læsning for kri- fuldførtminalitet uddannelse
Ulighed i evner gennem barndommen
3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 årVurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomstfærdigheder læsning for kri- fuldført
minalitet uddannelse
Ulighed i evner gennem barndommen
3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 årVurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikkefærdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet
minalitet uddannelse hospital
Ulighed i evner gennem barndommen
3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 årVurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke Ifærdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds
minalitet uddannelse hospital styrken
Ulighed i evner gennem barndommen
3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 år 60 årVurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I livefærdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds
minalitet uddannelse hospital styrken
Udfordringer i dag
En nødvendig erkendelse:
Status quo er det billede vi lige har set
Men hvorfor?
Udfordringer i dag
En nødvendig erkendelse:
Status quo er det billede vi lige har set
Men hvorfor?
Udfordringer i dag
En nødvendig erkendelse:
Status quo er det billede vi lige har set
Men hvorfor?
Ulighed i evner gennem barndommenPenge er ikke den begrænsede barriere:Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskellestarter tidligt.
0 år 0 år
3-5 år 8-14 år
Fødsels- Ikke indlagt
Vurderede Test resultater,
vægt på neon.
færdigheder læsning
afdeling
Ulighed i evner gennem barndommenPenge er ikke den begrænsede barriere:Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskellestarter tidligt.
0 år
0 år 3-5 år 8-14 år
Fødsels-
Ikke indlagt Vurderede Test resultater,
vægt
på neon. færdigheder læsning
afdeling
Ulighed i evner gennem barndommenPenge er ikke den begrænsede barriere:Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskellestarter tidligt.
0 år 0 år 3-5 år 8-14 årFødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater,vægt på neon. færdigheder læsning
afdeling
Markante forskelle i forældres adfærd:
På tværs af forældres lønindkomst:Andel af mødre der ryger under graviditeten
Markante forskelle i forældres adfærd:
Forældres’ tid brugt på at læse for og samværd med deres børn,delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år
• Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør.• Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns
udviklingspotentiale.
Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deresuddannelsesniveau:
Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deresuddannelsesniveau:
Hvorfor tidlige indsatser?
Alle forældre vil deres børn det bedste.
• Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn debedste muligheder; roden til ulighed.• Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.
Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.
Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deresbørns færdigheder hænger uløseligt sammen
Hvorfor tidlige indsatser?
Alle forældre vil deres børn det bedste.
• Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn debedste muligheder; roden til ulighed.• Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.
Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.
Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deresbørns færdigheder hænger uløseligt sammen
Hvorfor tidlige indsatser?
Alle forældre vil deres børn det bedste.
• Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn debedste muligheder; roden til ulighed.• Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.
Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.
Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deresbørns færdigheder hænger uløseligt sammen
Hvorfor tidlige indsatser?
Alle forældre vil deres børn det bedste.
• Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn debedste muligheder; roden til ulighed.• Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.
Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.
Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deresbørns færdigheder hænger uløseligt sammen
• Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør.• Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns
udviklingspotentiale.• Og om hvem man omgås.
Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.
Udfordringer ikke lige fordelt:
Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig(rød=høj).
Udfordringer ikke lige fordelt:Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig(rød=høj).
Udfordringer ikke lige fordelt:Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig(rød=høj)
Udfordringer ikke lige fordelt:Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig(rød=høj)
10 årig 36 årig
Hvad mangler?
Læring
Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritikDet handler ikke om at give nogen ’skylden’ - det handler om atfinde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
Vi har brug for mere viden på området.
Hvad mangler?
Læring
Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritikDet handler ikke om at give nogen ’skylden’ - det handler om atfinde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
Vi har brug for mere viden på området.
Hvad mangler?
Læring
Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritikDet handler ikke om at give nogen ’skylden’ - det handler om atfinde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
Vi har brug for mere viden på området.
Hvad mangler?
Læring
Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritikDet handler ikke om at give nogen ’skylden’ - det handler om atfinde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
Vi har brug for mere viden på området.
Hvad mangler?
Læring
Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritikDet handler ikke om at give nogen ’skylden’ - det handler om atfinde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
Vi har brug for mere viden på området.
Hvad mangler?
Læring
Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.
De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritikDet handler ikke om at give nogen ’skylden’ - det handler om atfinde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
Vi har brug for mere viden på området.
Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvensergennem hele livet.
Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder forudvikling i barndommen.
Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvensergennem hele livet.
Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder forudvikling i barndommen.