Hverdagsliv for Børn på Brovst Asylcenter

Hverdagslivfor brnp Brovst Asylcenter en kvalitativ undersgelse af brnenes mulighed for at f mening og

blive styrket i deres handlekompetencer i hverdagen

Lajla Holtebo Gregersen

2 Hverdagsliv for brn p Brovst Asylcenter

Forord 3

Resum 5

Anbefalinger (afsnit 11) 9

Summary 11

Recommandations (afsnit 11) 15

1. Baggrund og viden om asylansgere 17 1.2 Asylcentre 17 1.3 Generelt om sagsbehandling 18

2. Brn p asylcentre 21 2.1 Traumatisering som risikofaktor 22

3. Brovst Asylcenter 25 3.1 Diagrammer for beboersammenstning 25 3.2 Hvad betyder det at vre kommunalt

drevet for Brovst Asylcenter? 27 3.3 Vilkrene for brnene p

Brovst Asylcenter 28

4. Indledning og metode 29 4.1 Formlet for projektet: 30 4.2 Den anvendte metode 30 4.3 Udvlgelsen af brn til interview 31 4.4 De udvalgte brn 33 4.5 Begrnsninger ved metoden 33 4.6 Problemformulering 34 4.7 Konkretisering af problemformulering

og metoder 34 4.8 Undersgelsessprgsml 35

5. Teorien i projektet 37 5.1 Livet som en flod

det salutogenetiske perspektiv 37 5.2 Oplevelse af sammenhng 38 5.3 De fire livssektorer for en strk

oplevelse af sammenhng 38 5.4 Oplevelse af sammenhng

en bio-psykosocial helhed 39

6. Prsentation af brn og unge i projektet 41

7. Fllesskabet som ressource i hverdagen 43 7.1 Leg og stttende relationer i hverdagen 44 7.2 Sprog og kultur som netvrksskaber 47 7.3 Omsorgen i netvrket 48 7.4 Netvrket som konfliktmgler 50 7.5 Konflikter som en del af hverdagen 50 7.6 Ungdom og fllesskab 52 7.7 Nr netvrket er skrbeligt 53 7.8 Pigeliv p Brovst Asylcenter 55 7.9 Konklusion p brnenes oplevelser

af fllesskab 58

8. Skolen 59 8.1 Udslusningen til danske klasser 60 8.2 En Dansk skole 62 8.3 De fysiske omgivelsers betydning 63 8.4 Udslusning til danske klasser 64 8.5 Skolen som tidsfordriv 66 8.6 Skolen som nye muligheder 67 8.7 Konklusion p oplevelsen af skolen 69

9. Fritidslivet og SFOen 71 9.1 Fritidsformidler 72 9.2 Leg og fllesskab i SFOen 73 9.3 Nr barnet ikke forstr 74 9.4 Fritidsaktiviteter 76 9.5 Mangel p fritidsaktiviteter? 77 9.6 Konklusion p oplevelsen af

SFO og fritidslivet 78

10. Familielivet 79 10.1 Bekymringen for forldrene 80 10.2 Brnenes strategier 81 10.3 Tavsheden som strategi 82 10.4 Tanker om opholdstilladelse 84 10.5 Det gode liv 85 10.6 Konklusion p oplevelsen af familielivet 86

11. Konklusion og anbefalinger 89

12. Display over konklusioner og anbefalinger 94

Appendiks 97 Kvalitativ metode 97 Undersgelsens videnskabsteoretiske

grundantagelser 97 Hermeneutik 98 Kritiske overvejelser vedrrende teori 99 Design 99 Tidsplan 100 Overvejelser vedrrende

interview og metode 100 Fotografering som metode 101 Den praktiske gennemfrelse 102 Anvendelsen af tolk 102 Analysen 103

Bilag 104 Den anvendte interviewguide 104

Litteraturliste 105

Indhold

Denne rapport henvender sig bredt til alle interesserede i asylbrns levevilkr, men isr til professionelle, som arbejder med brn p asylcentre.

Rapporten reprsenterer et fokusskift fra en optagethed af problematikker ved asyltilv-relsen for brn p asylcentre til et fokus p at styrke brns handlekompetencer og ople-velse af mening under de givne vilkr. Dermed ikke sagt, at der ikke kan gres noget for at ndre vilkrene til det bedre. Projektet er udfrt p Brovst Asylcenter i Jammerbugt Kommune, men projektets konklusioner og anbefalinger vil kunne anvendes i driften af andre asylcentre. Det er mit hb, at rapporten vil bidrage til dialog og refleksion i forhold til, hvordan vi driver asylcentre i Danmark. Jeg hber med rapporten at kunne sttte, kvalificere og nuancere den viden, som allerede eksisterer om brn p asylcentre. I bedste fald vil rapportens konklusioner og anbefalinger kunne medvirke til at skabe en flles referenceramme for professionelle p asylcentre og i skolerne, som kan integreres tvrfagligt i den daglige drift i forhold til at styrke brnenes oplevelse af sammenhng mens de lever p et dansk asylcenter.

Rapporten er opbygget sledes, at resumet og displayet giver et hurtigt overblik over konklusioner og anbefalinger. Frst introduceres en generel baggrundsviden om asylan-sgere og brn p asylcentre. Dernst prsenteres Brovst Asylcenter og det kommunale grundlag. Brnene prsenteres inden analysen af interviewene. Analysen af intervie-wene prsenteres med forskellige overskrifter efter emne. De teoretiske overvejelser om projektets gennemfrelse prsenteres i et appendiks. Det fulde udbytte af rapporten fs ved at lse den kronologisk, men rapporten kan ogs lses stykvis efter interesse. Jeg vil gerne takke brnene og deres forldre for at f lov til at tale med dem og f tilla-delsen til at bruge deres billeder til projektet. Jeg vil gerne takke Trygfonden for at sttte projektet konomisk. Tak til lrerne p Brovst Skole, som har deltaget i emnedage med brnene og lyttet med interesse og engagement til projektet. Tak til kollegaer, som har tolket til samtalerne, som har lst projektet og givet feedback, og til Aliya Christensen, som har transskriberet store dele af materialet, til Karin Birgitte Sneskov som har lst korrektur. En stor tak til referencegruppen Mette Blauenfeldt, leder af Center for udsatte flygtninge i Dansk Flygtningehjlp, Marianne Skytte, lektor p Aalborg Universitet, Inger Neufeld, brnepolitisk konsulent i Red Barnet, som alle undervejs er kommet med kvalificeret sparring og viden til projektet. Til sidst men ikke mindst tak til Tommy J. Johnsen for sparring til rapporten. Han er uddannet sygeplejerske og forfatter til flere bger inden for sundhedsfremme. Det er af stor betydning at have kompetente spar-ringspartnere for at f den optimale energi, inspiration og mulighedstnkning.

Lajla Holtebo GregersenSocialrdgiver og cand. soc. ansat som vidensmedarbejder p Brovst Asylcenter

Forord

3Hverdagsliv for brn p Brovst Asylcenter

Denne rapport er en undersgelse af, hvad der kan styrke brnenes handlekompe-tencer og give dem en oplevelse af sammenhng i deres hverdag. Den henvender sig til professionelle, som arbejder eller har kontakt med asylansgerbrn.Undersgelsen er foretaget i forret 2011 og er stttet af Trygfonden. Det er en kva-litativ interviewundersgelse af 16 brns oplevelse af deres hverdagsliv p Brovst Asylcenter. Brovst Asylcenter er et kommunalt Asylcenter i Jammerbugt Kommune. Brnene p centret gr i institutioner i lokalsamfundet og kommunal folkeskole med 3 center klas-ser og udslusning til danske klasser. Hverdagsliv skal forsts som det upagtede, det, vi gr hver dag, men ikke tnker meget over. I forhold til brnene p Brovst Asylcen-ter har det betydning for deres hverdag, at de lever i en usikker situation. P trods af denne usikre situation ville vi gerne finde ud af, hvad der kunne ge brnenes lyst til at engagere sig og handle i eget liv. Formlet med undersgelsen var at finde ud af, hvad der iflge brnene er vigtigt for et hverdagsliv, og hvad der giver dem overskud i hver-dagen? Formlet med undersgelsen var endvidere at kvalificere arbejdet med brnene p Brovst Asylcenter. Metoden var at uddele engangskameraer til alle skolebrn, som de brugte til at tage billeder af ting og situationer af betydning for dem. 16 brn i alderen 6-17 r af 6 forskellige nationaliteter blev interviewet med udgangspunkt i deres billeder.

Undersgelsen viser, at det styrker brnene, hvis der gres en indsats for at hjlpe dem til at finde mening p de daglige arenaer som skole-, fritids- og fami-lieliv.Hvis brnene kan finde mening i det, de oplever, og kan hndtere de udfordrin-ger, de mder, har de en mulighed for at g styrket ud af asyltilvrelsen.

I det flgende opsummeres projektets konklusioner og anbefalinger.

Undersgelsen viser, at det har stor betydning for brnenes oplevelse af mening i hver-dagen, om de er en del af et eller flere fllesskaber. For 11 af brnene er det kendeteg-nende, at de deltager i mange fllesskaber, bde i skolen, SFO, fritidsaktiviteter og p centret (afsnit 7). Der er 5 brn, som har det svrere end de andre brn i undersgel-sen, de deltager ikke i mange fllesskaber, nogle oplever at have f eller ingen venner (afsnit 7.7). Pigerne over 12 r er i en srlig risiko for at blive ensomme, fordi de hverken fr lov fra forldre eller netvrk til at deltage i de fritidsaktiviteter, hvor drenge ogs deltager. Endvidere opleves sportsaktiviteter iflge en af pigerne som en risiko for at miste m-dommen (afsnit 7.8).

Resume


Det anbefales at oprette srlige pigegrupper, hvor der tages udgangspunkt i pigernes be-hov og nsker. Det skal respekteres, at pigerne er i en srlig situation som asylansgere, der gr, at de m forholde sig til en eventuel fremtid i hjemlandet, hvor pigers rygte har stor betydning (afsnit 11).For brn, som er socialt udsatte og i en belastende situation som asylansgere, er struk-tur og forudsigelighed essentielt for at f en oplevelse af mening i hverdagen. Det be-tyder meget for brnenes relationer, at de bliver p samme center under behandlingen af familiens sag. Med baggrund i brnenes udsagn anbefales det at undg for mange flytninger mellem centrene.

Skolen har en stor betydning for brnene i deres hverdagsliv. Brnene i undersgelsen fortller, at de er glade for at g i en dansk skole, fordi de fr danske venner og bliver bedre til at tale dansk (afsnit 8.2). Brnene deltager i fllesaktiviteter p skolen, selv om de ikke er udsluset til danske klasser. De oplever at vre en del af majoritetssam-fundet ved at g i en dansk folkeskole. De brn, som er udsluset til danske klasser, oplever at f nye venskaber og get faglighed (afsnit 8.4). I undersgelsen fortller en ung dreng om, hvor stressfuldt det har vret for ham at blive afhentet af politiet til fngslet i Ellebk, indtil familien kunne blive repatrieret. Hjemsendelsen bliver aflyst, og familien kommer tilbage til asylcentret. Denne oplevelse havde en stor betydning for denne drengs hverdagsliv. P grund af oplevelsen og mang-lende bearbejdning af denne, fravalgte han at g i den danske klasse, som han havde vret i fr afhentningen (afsnit 8.4)

Det anbefales at indg i en dialog med politiet om procedure for afhentning, og at styrke den professionelle sttte til brn i sdanne situationer (afsnit 11).

Enkelte af brnene oplever en forskelsbehandling af lrere p skolen, iflge brnene fordi de er asylansgerbrn (afsnit 8.4).

Det anbefales p baggrund af undersgelsen at arbejde for flere udslusninger, idet de brn, som er udsluset, tilkendegiver at have et stort socialt og fagligt udbytte. Til arbej-det med brnene kan det anbefales at arbejde konkret med at styrke eleven inden for selvvalgte ml. Derudover anbefales det med brnenes oplevelse af forskelsbehandling i tankerne at arbejde p tvrs af lrergruppen med et fagligt fokus p det flerkulturelle arbejde (afsnit 11).

Brnenes deltagelse i SFO giver dem gode oplevelser med lege og fysisk udfoldelse. De brn, som gr i SFO fortller, at de er glade for at g der. Isr lejrture bliver fremhvet af nogle af brnene som noget, de glder sig til (afsnit 9). Et barn viser i undersgelsen manglende forstelse for en deltagelse i fastelavnsfest, hvor han har deltaget, og vret malet som Spiderman uden at vide, hvad han deltog i og derfor ikke kunne tale med sine forldre om oplevelsen. Hndelsen indikerer en mangel p delagtiggrelse i kultur og skikke (afsnit 9.3). I SFOen er der oprettet en funktion som fritidsformidler, en ansat, som skal hjlpe brnene til at deltage i foreningsaktiviteter i lokalsamfundet. Mange brn fortller, at de gerne vil g til noget, men ikke ved, hvor de skal henvende sig. De brn, som gr til fritidsaktiviteter, giver udtryk for, at aktiviteten hjlper dem til at tackle udfordrin-


ger i hverdagen. Derudover har de opbygget et netvrk til fritidsaktiviteten. De brn, som ikke gr til fritidsaktiviteter eller i SFO, har det svrere end de brn, som benytter tilbuddene (afsnit 9.4 og 9.5).

P baggrund af brnenes udsagn anbefales det at fortstte arbejdet med inkluderende aktiviteter som f.eks. lejrture og andre oplevelser p tvrs af brnegruppen. Det anbe-fales at ge introduktion til dansk kultur og skikke bde for forldre og brn, fordi det understtter forldre/barn relationen, hvis de har mulighed for at forst og tale om barnets oplevelser. Det anbefales, at de professionelle inddrager forldrenes/familiernes kultur og skikke, sledes at de kan forst og anerkende barnets baggrund. En gensidig forstelse fra forldre og professionelle kan ge samarbejdet i brnenes hverdag til gavn for brnenes trivsel.Fritidsaktiviteter ger brnenes trivsel ved fysisk udfoldelse og socialt netvrk. Det anbefales derfor at intensivere kontakten fra fritidsformidleren til brnene, det kunne f.eks. vre ved en fast kontakt tid i klasserne, da ikke alle brn gr i SFO (afsnit 11).

Brnene fortller om oplevelser sammen med deres familie, de kan godt lide at tage p lbeture p stranden, spille fodbold og tage p cykelture. Oplevelserne er med til at danne ramme om et hverdagsfamilieliv og medvirker til, at familierne for en stund kan abstrahere fra deres tanker om deres sag (afsnit 10). Tanker om opholdstilladelse har for brnene den betydning, at de ikke altid ved, hvor-dan de skal handle i forskellige situationer. Nogle bliver kede af det, nr en kammerat fr opholdstilladelse, og nogle brn driller hinanden. Der hersker en form for tavshe-dens tyranni omkring afslag eller tilkendelse om opholdstilladelse forstet p den mde, at der ikke iflge brnene er nogen, som taler med dem om deres tanker og frustratio-ner. Brnene bruger tavsheden som en strategi til at beskytte forldrene og m i mange tilflde selv tackle deres bekymringer om fremtiden (afsnit 10.3).

P baggrund af brnenes tanker om opholdstilladelse anbefales det at lave en indsats for at skabe mere benhed om brnenes frustrationer. Det kunne f.eks. vre ved at etablere forskellige ritualer, nr familierne fr afslag eller ophold. Endvidere anbefales det at arbejde med en indsats, som kan understtte forldre-barn forholdet og give for-ldrene redskaber til, hvordan de under givne omstndigheder kan passe p sig selv og deres brn. Derfor m nglepersoner i kontakten med brnene eller familierne uddannes til at styrke brnenes flelse af sammenhng p de daglige arenaer, sledes at brnene kan opn sttte til at g styrket igennem skolelivet, familielivet, brne- og ungdomslivet under de forudstninger og betingelser, der findes som asylansgerbrn (afsnit 11).



Integrering af en tvrfaglig indsats til styrkelse af brnenes oplevelse af mening

Struktur og forudsigelighed i hverdagen f.eks. ved at mindske flytninger mellem centrene

get udslusning til danske klasser, nr det enkelte barn er klar til det fagligt og socialt.

Fagligt fokus og dialog om det flerkulturelle arbejde p skolen

Dialog med politi om ndring af procedure ved afhentning

get samarbejde i SFO med forldre og gensidig introduktion til kultur og skikke

Fokus p at sttte familierne det kunne f.eks. vre ved at etablere et gruppeforlb, som styrker forldrenes ressourcer og handlekompetencer

Etablering af afskedsritualer og en italesttelse af brnenes tanker vedrrende opholdstilladelse

Etablering af pigeklub

Sundhedsoplysning af piger og familier

get fokus p fritidsaktiviteter

Anbefalinger(Afsnit 11)


This survey examines what might support and strengthen refugee childrens course of action, and what might give them a greater sense of coherence in their everyday life.It has been made during the spring of 2011 and it is partly financed by Trygfonden, which is a fund of public utility. To approach the subject a number of qualitative interviews were undertaken in order to find out how the children experienced their everyday life at Brovst Refugee Center. Brovst Refugee Center is run by the municipal authorities in Jammerbugt Kom-mune. The children attend the same day care facilities and schools as the local Dan-ish children. In the municipal school there are 3 classes specifically for the refugee children where they take lessons in Danish and Math. They are placed in ordinary classes when they have acquired the necessary social and academic skills.

In this survey everyday life is defined as the things people do every day without think-ing much about it, like eating, school, work, leisure, sleep, sports, etc. In relation to the children at Brovst Refugee Center, it has a great impact on their everyday life that they and their family are in a very unsafe situation. Because of this unsafe situation, the aim was to try and find out what is important to them, and possibly discover or reveal the things they enjoy. Another aim of this survey is to identify the things that could improve their everyday life so that the staff could target the activities offered. The method ap-plied was simply to hand out disposable cameras to all children between 6 and 17 years. They were then instructed to take photos of the things and situations that they felt were important to them. Based on their photos 16 children from six different nationalities were then interviewed in depth.

This survey shows that improved general living conditions as regarding school, leisure time activities and supporting the families will strengthen the refugee children. Such conditions are here identified as empowering the children to find a greater sense of coherence in their everyday life. If the children can find mean-ing in their everyday life and learn to cope with the challenges they meet, they have a much better chance of being fortified by the relatively short period they are refugees.

In the following, the conclusions and recommandations are summed up.

The interviews show that in order for the children to have a meaningful life it is of vital importance that they have a sense of community. For 11 of the 16 interviewed children it was apparent that they act jointly in their immediate environment, i.e. at the school, at the center,and when doing leisure activities.The other 5 children are not as well integrated, they do not take part in any activities

Summary

and they feel that they have only few or no friends. Girls above 12 years of age are particularly at risk of becoming lonely, because their parents and network do not allow them to take part in activities where boys participate. Also, sport activities are consid-ered harmful to the girls virginity.

It is recommended that certain groups for girls are formed where the girls wishes and needs are met. It should be considered that these girls are in a particularly exposed situation, because if the family is repatriated, the girls reputation (intact virginity) is of vital importance. Children who are socially exposed and in a difficult situation, such as refugees, need structure and predictability to get a greater sense of coherence. It has a significant impact on the refugee childrens everyday life and relations with other chil-dren that they stay at the same refugee center while the asylum application is treated. Therefore, it is recommended that refugee families are moved as few times as possible.

The school is a major factor in the childrens everyday life. In the interviews the chil-dren state that they are happy for the school because they get to have Danish friends and learn to speak better Danish. The children that attend the ordinary Danish classes experience new friendships and better academic skills.In the interview one child tells how stressful is has been for him to experience that the police came to pick up the family during the night and took them to prison until they could be repatriated. However, the repatriation was cancelled, and they returned to the Refugee Centre. This experience has had a major impact on this childs everyday life as he subsequently has distanced himself from the Danish class he attended full time, and from his former Danish friends.

Procedures regarding the repatriation and cooperation with the police can be improved to benefit the refugee children.

A few of the children claim that they are treated differently by some of the teachers because they are refugee children.

On the basis of this survey, it is recommended that more children attend Danish classes full time, because the children feel that they benefit immensely, both socially and aca-demically. The children can be supported in this process by using different empower-ment strategies which focus on supporting the child to achieve on the basis of the childs own aims. Futhermore, as the children feel that they are treated differently, the teach-ers should focus on the fact that they work in a cross-cultural environment and should develop strategies accordingly.

The children are offered to attend SFO (leisure-time education) and they benefit greatly from the activities offered there, so those who attend state that they are very happy to go there. Especially school camp is emphasized by some of the children as something they really look forward to. In the survey, one child experienced taking part in a halloween party, dressed as Spider-man, without knowing what was going on. Subsequently, he was unable to talk about this experience with his parents. This incident indicates that there is a lack of informa-tion on issues such as Danish culture and customs.


At the SFO, a part-time helper is employed to facilitate the childrens participation in leisure and sports activities. Many of the children express that they would like to partici-pate in something, but that they do not know who to talk to about it. The children who do attend sport clubs and similar places state that they cope better in their everyday life in general, because of this activity. Children who do not attend any activities do not seem to be coping quite as well as those who do.

The childrens statements emphasize the need to focus on activities which include them, such as school camp and similar activities across the classes at the school. It is recom-mended to give added weight to Danish culture and customs as this could facilitate and support the relationship between child and parent. Furthermore it is recommended to in-clude the culture of the refugee families in everyday life. It would enable them to verbal-ize the childs experiences and share views on them.Taking part in leisure activities increases the childrens sense of general well-being and help them cope better with their everyday life and, therefore, it is recommended that the contact between the children and the part-time helper is intensified considerably. One solution, for example, could be a fixed time every week where the helper comes to the classes, since not all the children attend SFO.

In the survey, the children tell of family trips where they go to the beach, go on bike trips or play football. Experiences like that seem to normalize their everyday life, and help them to forget about their asylum application and unclarified future. The stress of not knowing your future affects the children greatly, and means that some situations are very difficult for them to handle. Some children become sad when other children obtain a residence permit in Denmark, other children bully each others. As far as obtaining residence permit or the opposite, there seems to exist an oppressive silence which the children experience as if there is no one to share their thoughts and frustrations with. It seems that the children take this silence upon themselves as a strategy to protect their parents and, consequently, they are left on their own to worry about the future.

As far as the childrens thoughts about the asylum application are concerned, it is recommended that a process towards more openess is initiated to lessen the childrens frustrations. A process where rituals for saying goodbye to friends are established. Also, parents should be supported and empowered in order to communicate better with their children, and thereby take better care of both themselves and their children.This ought to be implemented by the key figures in their immediate surroundings, so the childrens sense of coherence in their every day life is strenghtened. Such a process is likely to sup-port the children in a way they may live through life as an asylum seeker and be forti-fied by it.


An effort by all key figures to stengthen the children in order to give them a greater sense of coherence

Structure and predictiability concerning the childrens everyday life for example by reducing the number of times families are moved between refugee centers

More children should be in Danish classes full-time. More dialogue and focus on the cross-cultural environment in the school

A better cooperation with the police concerning repatriation

More dialogue between the SFO and the parents, and an introduction of culture and customs

Focus on empowering the parents, strengthen their competences and resources

Establish leisure groups for girls

Initiate rituals for saying goodbye, and for verbalising the childrens thoughts about the asylum application

General health information for girls and their parents

More focus on leisure activities

Recommandations(Afsnit 11)


I 2010 sgte 5.115 mennesker asyl i Danmark. Af dem var 4.450 mennesker indloge-ret p asylcentrene, 1.187 af asylansgerne var brn. I april 2011 havde 1211 men-nesker ansgt om asyl i Danmark. Der var indlogeret 4.322 mennesker p asylcen-trene, af dem var 1.039 af ansgerne brn. De strste grupper af mennesker kom fra Afghanistan, Syrien og Rusland (tal fra udlndingeomrdet 30.04.2011). I forret 2011, hvor denne undersgelse blev gennemfrt boede der 497 mennesker p Brovst Asylcenter.

I det flgende introduceres frst en generel viden om asylcentre og asylprocedure. Der-nst baggrundsviden om risikofakta for brn p asylcentre og til sidst en prsentation af Brovst Asylcenter, som er konteksten for undersgelsen.

1.2Asylcentre

Voksne asylansgere og deres brn skal som udgangspunkt bo p asylcentre. I Danmark findes der forskellige asylcentre, som er modtage- og udrejsecentre, brnecentre, et kvin-decenter, et omsorgscenter samt opholdscentre. De to udsendelsescentre er Sandholm og Avnstrup. Disse centre adskiller sig fra andre ved at have srlige forhold som f.eks. kostordning og dgnbemanding. De fleste asylcentre i Danmark er drevet af Dansk Rde Kors, som er den strste operatr p omrdet. Der findes tre kommunale operatrer i Danmark. Det er Thisted Kommune, Langeland Kommune og Jammerbugt Kommune - alle tre driver opholdscentre.

Som flygtning er der en rkke muligheder for at f asyl i Danmark. I FNs flygtninge-konvention fra 1951 defineres en flygtning som en person, der:som flge af velbegrundet frygt for forflgelse p grund af sin race, religion, nationa-litet, sit tilhrsforhold til en srlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller p grund af sdan frygt - ikke nsker at sge dette lands beskyttelse (FNs flygtninge-konvention 1951).

De flygtninge, som opfylder bestemmelserne i konventionen, kaldes konventionsflygt-

1.Baggrund og viden om asylansgere


ninge. En flygtning, der ikke opfylder betingelserne i FNs flygtninge konvention, kan tildeles beskyttelsesstatus efter udlndingelovens 7, hvis vedkommende risikerer ddsstraf, tortur eller anden nedvrdigende behandling ved en tilbagevenden til sit hjemland. Der kan endvidere opns humanitr opholdstilladelse. Ansgningen herom behandles af Integrationsministeriet og foregr ofte parallelt med asylansgningen1. (http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-danmark/hvem-kan-faa-asyl-i-danmark/)

1.3Generelt om sagsbehandling

Proceduren for behandling af en asylsag er sledes, at politiet afhrer asylansgeren for at afklare identitet, personlige forhold og rejserute. Dette foregr i Sandholm, og dermed inden asylansgeren kommer til Brovst Asylcenter. Dernst tager udlndingeservice stilling til, om ansgningen skal behandles i Danmark eller et andet land ( jf. Dublin-forordningen2). Dermed er asylansgeren i fase 1 i sin behandling. Faserne har udover sagsbehandlingsproceduren ogs betydning for konomien, idet asylansgeren fr flere penge i fase 2 end i fase 1 og 33. Hvis ansgningen skal behandles i Danmark, overgr asylansgeren til fase 2. I denne fase skal asylansgeren udfylde et asylansgningsske-ma og bliver indkaldt til en samtale ved udlndingeservice, der derefter tager stilling til, om asylansgeren er berettiget til asyl eller ej. Sfremt udlndingeservice vurderer, at asylansgeren ikke er berettiget til asyl, bliver sagen sendt videre til flygtningenvnet, og asylansgeren fr beskikket en advokat. Nvnet kan fastholde afgrelsen eller ndre den og give asyl. Hvis en asylansger fr endeligt afslag, overgr ansgeren til fase 3 og fr reduceret sin ydelse. I enkelte tilflde er det muligt at f midlertidig opholdstilla-delse, hvis asylansgeren har samarbejdet med politiet om hjemsendelse i 18 mneder, uden at hjemlandet har tilkendegivet at ville modtage asylansgeren.En familie opholder sig typisk 8-9 mneder p Brovst Asylcenter, inden der enten gives opholdstilladelse, eller der sker en hjemsendelse.


1. Humanitr opholdstilladelse efter udlndingelovens 9 b, stk. 1, kan gives til en udlnding, som af Udlndingeser-vice er registreret som asylansger i Danmark.

Det er en betingelse, at ansgeren befinder sig i en sdan situation, at vsentlige hensyn af humanitr karakter afg-rende taler for at give opholdstilladelse.

Folketinget har besluttet, at omrdet for humanitr opholdstilladelse er snvert, og at det skal vre undtagelsen, at der gives humanitr opholdstilladelse.( http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/humanitaer_opholdstilladelse/humanitaer_opholdstilladelse.htm)

2. I EU har man vedtaget Dublin-forordningen, der bestemmer hvor, en asylansgning, som indgives i et EU-land, skal behandles. Reglen er, at man kun kan f behandlet sin asylansgning i t EU-land. Er ansgeren fx kendt i et andet EU-land, skal ansgningen mske slet ikke behandles i Danmark. I stedet vil asylansgeren blive sendt til det andet land for at f sin ansgning behandlet dr (http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/asylansoegning/asylanso-egning.htm).

3. Taksterne for 2011. (Taksterne bliver reguleret hvert r.)

Grundydelsen udgr 50,03 kr. pr. dag pr. voksen. Ansgere, som bor sammen med en gteflle, registreret partner eller samlever, fr udbetalt 39,61 kr. pr. dag pr. voksen. Grundydelsen udbetales forud hver anden torsdag.

Hvis ansgningen er i den indledende fase, hvor det endnu ikke er afgjort, om ansgerens asylsag skal behandles i Danmark, er tillgsydelsen p 8,35 kr. pr. dag. Hvis det er afgjort, at asylsagen skal behandles i Danmark, sttes tillgsydelsen op til 29,19 kr. pr. dag. Tillgsydelsen udbetales bagud hver anden torsdag.

Forsrgertillgget for 1. og 2. barn er i den indledende fase p 58,38 kr. pr. barn pr. dag. Hvis det viser sig, at asylsagen skal behandles i Danmark, sttes forsrgertillgget op til 79,22 kr. pr. barn pr. dag. Der er reduceret forsrgertillg for 3. og 4. barn p 41,70 kr. pr. dag pr. barn. Hvis asylansgeren bor p et asylcenter med bespisningsordning og er i den indledende fase, udgr forsrgertillgget 8,35 kr. pr. barn pr. dag for de frste to brn. Hvis asylansgeren bor p et asylcenter med bespisningsordning og er i sagsbehandlingsfasen eller har fet endeligt afslag p asyl og medvirker til sin udrejse, udgr forsrgertillgget 29,19 kr. pr. barn pr. dag. Der udbetales ikke forsrgertillg for 3. og 4. barn, hvis asylan-sgeren bor p et center med bespisningsordning.


I forret 2006 gennemfrte Socialforskningsinstituttet en undersgelse af livsvilkrene for brn med familie p danske asylcentre. I rapporten blev det beskrevet, at hverda-gen p danske asylcentre var prget af begrnsede pladsforhold, boplsskift og brudte sociale relationer (Christensen og Andersen 2006).

Efterflgende blev der ivrksat en rkke forandringer med f.eks. modersmlsundervis-ning og styrkelse af de sociale aktiviteter og forbedringer af de fysiske indkvarteringsfor-hold. I marts 2007 blev det besluttet at indfre yderligere vilkrsforbedringer i forhold til boligforholdende med indfrelse af 2-vrelsespolitikken, som betd, at familier med brn fik tilbudt to vrelser. Disse ndringer fik stor betydning for tilbuddene til brn og familier, som udover ekstra plads fik adgang til flere aktivitetstilbud p baggrund af midler til vilkrsforbedringer (Ministeriet for flygtinge, indvandrere og integration, 2008).

Opholdet p asylcenter stter nogle srlige rammer for brn og familiers hverdagsliv. Mange centre ligger afsondret fra byomrder og almindelige boligkvarterer. Hverdagsli-vet leves ogs i mange tilflde i en lukket verden med begrnset kontakt til det omlig-gende samfund. For hovedparten af asylansgere er det sledes, at de institutioner, som asylansgerne har adgang til, ligger p centrene eller adskilt fra almindelige danske in-stitutioner (Vitus & Nielsen, 2011). Forskningen i forhold til langtidseffekter for flygtnin-ge tyder p, at asylansgerbrn, som har deltaget i folkeskolen, er mere tilbjelige til at have danske venner. De bliver bedre integreret og er mindre eksponeret for racisme end asylansgerbrn, der alene fr tilbud internt p asylcentrene. Flgerne kan vre mindre tilbjelighed til angstrelaterede lidelser og depression. (Montgomery, 2008, Garcia- coll et al, 1996). P baggrund af interview med hjemvendte Kosovo albanere anbefales det at lade brnene deltage i den almindelige folkeskole, da brnene, som har get p Rde Kors skoler, har manglet faglige kompetencer i forhold til at klare sig i hjemlandet (Da-nish refugee council & Bayerisher Flgtingsrat 2008, Dansk Flygtningehjlp, 2011). P de asylcentre, som er drevet af Rde Kors, kan asylansgerbrn deltage i undervisning ved andre skoleformer efter ansgning fra indkvarteringsoperatren (Rde Kors). P Brovst Asylcenter er det lreren, som i samarbejdet med eleven og forldrene vurderer, om eleven fagligt og socialt kan deltage i danske klasser i stedet for fuld deltagelse i de tre centerklasser.

2.Brn p asylcentre


P baggrund af frnvnte undersgelser kan det konkluderes, at brnenes manglende deltagelse i almindelig folkeskole er en risikofaktor bde for fremtiden med uddannelse og for integrationen af brnene, sfremt de skulle opn opholdstilladelse.

2.1Traumatisering som risikofaktor

I omtalen af asylbrn tales der om traumatisering. Der findes ingen tal for hvor mange flygtningebrn, der er traumatiseret. Der er heller ikke prcise tal for hvor mange flygt-ninge, der lever med traumer, men en undersgelse af nyankomne flygtninge viser, at 34% af asylansgerne opfylder kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD, post-traumatisk stress disorder). Tidligere undersgelser har vist, at der i gruppen af asylansgende brn er en forhjet forekomst af brn med psykiske vanskeligheder. Den seneste undersgelse i Danmark blev gennemfrt i 2006 og viste, at 35% af de 4 til16-rige brn p Dansk Rde Kors centre har symptomer p psykiske lidelser, hvilket er en betydelig hjere andel end i den generelle befolkning. Undersgelsen blev foretaget med sprgeskemaer SDQ Strengths and difficulties questionnaire, der er et sprgeskema til vurdering af brns psykiske helbred (Shapiro, Christiansen & Nielsen, 2010).Der tales ofte om to former for traumatisering blandt brn og unge, som er primr og sekundr traumatisering.

Den primre traumatisering omhandler, at brnene selv har vret vidne til grusomme oplevelser. Det er ved oplevelse af krig, overvrelse af vold eller oplevelse af separation fra forldre p grund af vold og arrestationer.

Den anden form for traumatisering er sekundr traumatisering. Sekundr trau-matiseringen opstr som flge af en opvkst hos traumatiserede forldre eller primre omsorgspersoner. Det kan i disse tilflde vre, at brnene overhrer historier om mishandlingen af forldre. Derudover bevirker forldrenes drlige helbred, at de ikke er i stand til at ptage sig en normal omsorgs- og opdrager-rolle over for barnet (Hansen Lisbeth 2010, Carli 1997). Forldre, som ellers ville vre gode omsorgspersoner, kan have haft oplevelser og/eller kan vre i en s usikker situation, at de aktuelt ikke altid magter forldreopgaven (Laurit-sen & Skagen, 2009: 20).

Mange studier ppeger, at det er vigtigt ikke at anskue traumatiseringen som et isoleret fnomen, men i stedet se det i forhold til en rkke forskellige risikofaktorer (Ingleby & Watters, 2004; Fazel & Stein, 2002; Almqvist & Broberg, 1997; Schou, 1996). Udviklin-gen af psykiske lidelser br ses i forhold til det land, der flygtes fra, oplevelser under flugten samt oplevelser i det land, der flygtes til. Det er pvist, at krig og organiseret vold er afgrende for udvikling af post-traumatisk stress disorder PTSD og andre psyki-ske lidelser, men mange undersgelser viser, at ogs livet i eksil spiller en betydnings-fuld rolle i forhold til brnenes drlige psykiske helbred (Montgommery, 2010; Fazel & Stein 2002; Eilertsen, Lie & Sveaass, 2004). Det omhandler et liv med eksistentiel usik-kerhed og drlige sociokonomisk situation, manglende sociale relationer m.m. Der er derfor en betydelig og anerkendt viden om, at asylbrn er en srlig risikogruppe. Derudover er det erfaret, at brn som har levet i en voldsrelateret livskontekst som krig,


ikke profiterer tilstrkkelig af en hurtig hjlp i form af f.eks. kriseterapi. Brnene har i stedet brug for at gre sig en rkke nye erfaringer, f.eks. om at voksne er i stand til og villige til at beskytte dem, at livet kan vre forudsigeligt og trygt. Det handler derfor om at etablere nye livstilstande, der kan medvirke til barnets reviderede forstelse af sig selv og omverdenen (Montgommery, 2010: 107).

P baggrund af 45 forskningsrapporter og artikler ppeges der tre hovedpointer ved-rrende arbejdet med brn og unge med flygtningebaggrund (Dansk Flygtningehjlp, 2011). Pointerne er vrd at gentage i forbindelse med dette projekt, da de netop relate-rer sig til forhold, som professionelle kan arbejde med, nr de mder brn fra asylcentre i skolen eller i daginstitutionen.

At traumatisering ikke kun relaterer sig til enkeltstende oplevelser, men br re-lateres til en rkke livssituationer, som udgr forskellige risikofaktorer i forhold til brnenes traumer.

Det giver ikke mening at anvende et for stort traumefokus, fordi flygtningefami-liernes eksiltilvrelse spiller en stor rolle for brnenes helbred.

Aktiviteter, som forbedrer familiernes trivsel og flygtningebrnenes skolegang, har strre betydning end individuelle interventioner, som fokuserer specifikt p brnenes traumatiske oplevelser (Dansk Flygtningehjlp, 2011).

Med disse pointer i tankerne er det vrdifuldt at finde ud af, hvordan der med udgangs-punkt i brnenes fortllinger om deres hverdagsliv, kan ske forbedringer p Brovst Asylcenter.


Brovst Asylcenter har eksisteret siden 1994, hvor det blev drevet af Dansk Rde Kors. Brovst Asylcenter ligger i Jammerbugt kommune. I 2003 overgik centret til kommunal drift.

Centret er beliggende p en mark uden for Tranum i relation til et sommerhusomrde. Derudover havde centret to satellitafdelinger i forret 2011, den ene, som stadig eksiste-rer, er i Brovst by i en ldre funktionrbolig (en mindre boligkarre), som tidligere har vret brugt af det davrende sygehus i Brovst. Den anden var i forret 2011 en midler-tidig afdeling p et hotel i Tranum, beliggende ud til Tranum strand. I Brovst by er der endvidere tilknyttet fem annekser. Brnene og dermed familierne, som er dette projekts mlgruppe, var bosiddende primrt p hovedcentret og det midlertidige center i Tra-num, men ogs i lejligheder og annekserne i Brovst. P hovedcentret er der 10 familie-huse, som alle er indrettet med 4 lejligheder. Lejlighederne har to rum, badevrelse og et kkken med spiseplads. Derudover findes der 4 langhuse, der primrt bruges til en-lige eller familier med et barn. Familier, som er bosiddende i langhusene, deler kkken og bad med husets vrige beboere. De enlige bor cirka 3-4 personer p et vrelse, mens familier med et barn har tilbud om to sammenhngende vrelser. Afdelingen p hotel-let i Tranum bestod af lejligheder, hvor hver familie har et kkkenalrum og to vrelser. Brovst Asylcenter har et gradueret beredskab, det betyder, at centret kan omstille sig fra dag til dag og udvide med et strre antal pladser. De fleste familier p Brovst Asylcenter har deres sag under behandling, hvilket angive-ligt vil have en betydning for undersgelsen, da det m antages, at familierne har et hb om opholdstilladelse, mens de bor p Brovst Asylcenter. (billeder af centret og sygehus-vej)

3.1Diagrammer for beboersammenstning

I det flgende vises via diagrammer for beboersammenstningen ud fra civil status og nationalitet. P tidspunktet for undersgelsens udfrdigelse var der et samlet beboeran-tal p 497 mennesker i marts 2011.

3.Brovst asylcenter


Sammenstningen p Brovst Asylcenter er marts 2011sledes:

41% som kan betegnes som brnefamilier hovedparten af asylansgerne er enlige, 56%, 3% er barnlse par

24% af asylansgerne er brn, hvilket vil sige under 18 r De strste grupper af flygtninge p Brovst Asylcenter kommer i jeblikket fra

Afghanistan, 29% og Syrien, 22%


Beboere inddelt i civil status

Par med brn,36 familier,72 voksne og 79 brn,i alt 150 beboere~30%

Enlige forldre med brn,16 familier,15 voksne og 36 brn,i alt 53 beboere~11%

Enlige og barnlse par,i alt 292 beboere~59%

Antal beboere i alt pr. 1. marts 2011: 497

Andelen af brn i forhold til voksne

Brn,120 beboere~24%

Voksne,377 beboere~76%



Beboere opdelt efter nationalitet

Andre nationaliteter, 67~13%Syrien, 109~22%

Afghanistan, 142~29%

Sri Lanka, 11~2%

Bangladesh, 13~3%

Azerbaijan, 10~2%

Somalia, 10~2%

Iraq, 12~2%

Rusland, 49~10%

Iran, 74~15%


3.2Hvad betyder det at vre kommunalt drevet forBrovst Asylcenter?

Brovst Asylcenter blev overdraget fra Dansk Rde Kors til Jammerbugt Kommune i 2003. Det kommunale grundlag betyder, at der er en rkke opgaver, som varetages i kommu-nen i stedet for p Brovst Asylcenter. Det er f.eks. personaleadministration, IT, konomi, budgetlgning, skole, skolefritidsordning (SFO), brnehave, brnetandpleje, lektiecaf, modersmlsundervisning og pdagogisk psykologisk rdgivning. P Brovst Asylcenter varetages opgaver som aktivering, indlogering, sundhedsklinik og lgebehandling, so-cialt arbejde med konflikthndtering, samtaler og vejledning til beboerne.

I 2003 blev der indget aftale om at undervise brnene p den lokale kommuneskole -Brovst Skole. Brnene fik ligeledes tilbud om at g i SFO i Tranum. I 2008 blev tilbud-det p Brovst Skole udvidet sledes, at bde skolegang og SFO er samme sted.I 2009 blev der indget aftale om, at brnene fra asylcentret skal g i kommunale brne-haver. I den forbindelse blev der overflyttet en medarbejder fra asylcentrets eksisterende brnehave, som lukkede, til en kommunal brnehave - Brovst Brnehave. Samarbej-det med brnehaverne er siden blevet udvidet til tre brnehaver: Tranum Brnehave, Bgebakke Brnehave i Brovst og Brovst Brnehave. I dag er der 7-10 pladser i hver brnehave. I efterret 2010 var det ndvendigt med flere pladser, da der kom flere brn til Brovst Asylcenter. Derfor blev der i en periode oprettet et pdagogisk pasningstilbud p afdelingen ved Tranum Strand fra forret 2010 til efterret 2010. Brnene blev efter lukningen sluset ud i de kommunale brnehaver.

3.3Vilkrene for brnene p Brovst Asylcenter

Brnene p Brovst Asylcenter gr som nvnt i kommunal skole og brnehave. I brne-haverne indgr asylbrnene i grupper sammen med de danske brn.I den kommunale skole er der etableret tre centerklasser, hvor brnene gradvis udsluses til ordinre klasser. Det betyder at brnene gradvist sluses ud i danske klasser, nr de er klar til det fagligt og socialt. Vurderingen om en elev er klar til en udslusning sker af lreren i asylklassen i samarbejde med eleven og forldrene. I praksis er den frste ud-slusning frst i mindre boglige fag som gymnastik, billedkunst m.v. Brnene p Brovst Asylcenter har mulighed for at deltage i SFO, klubaktiviteter samt fritidsaktiviteter. De har dermed mulighed for at have en hverdag, hvor de deltager i lokalsamfundet og m-der danske brn.


Brovst Asylcenter ansgte i efterret 2010 Trygfonden om midler til at undersge brnenes oplevelse af deres hverdagsliv p Brovst Asylcenter. Hensigten var at lave en undersgelse, som kan kvalificere arbejdet med brnene p Brovst Asylcenter. Ydermere var nsket at f etableret et brneperspektiv p brnenes deltagelse i institutioner og fritidsaktiviteter i lokalsamfundet. Projektets primre del med ud-deling af kameraer, fremkaldelse af billeder og interview af brn samt den efterfl-gende rapportskrivning var sat til et halvt r. I undersgelsen tales der om en oplevelse af sammenhng i hverdagen. Motivationen er at finde ud af, hvordan en hverdag opleves for brn p Brovst Asylcenter? I den bredde betydning af hverdagslivet kan det beskrives som det upagtede Hverdagslivet handler om det, vi gr hver dag, men ikke tnker ret meget over (Fredens, Johnsen & Thybo, 2011: 231-235). Nr hverdagsbegrebet skal forsts i konteksten for brn p Brovst Asylcenter, har det betydning, at brnene lever i en usikker situation, der gr, at hverdagen ikke fremstr som rutineprget og kontinuerlig. Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhng er den teoretiske ramme for projektet. Han var medicinsk sociolog og ved sin dd professor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev, Beersheba Israel. Hans grundsynspunkt er at flytte fokusset fra, hvorfor mennesker bliver syge (den patogenetiske synsvinkel) til, hvordan mennesker holder sig raske (den salutogenetiske synsvinkel) (afsnit 5). Sygdom, lidelse, tab og sorg hrer med til livet, men det handler om at lre at hndtere disse vilkr gennem hele livet. Antonovsky taler om stress, nr man mder noget i sin tilvrelse, man ikke har et automatisk svar p. Det vil sige, nr rutinen bliver brudt og udfordret. Det er en opgave, som udfordrer os p vores fleksibilitet og opfindsomhed, der krver, at vi mobiliserer vores energireserver. Hvis man er i besiddelse af den ndvendige erfaring og robusthed, kan opgaven lses, eventuelt med hjlp fra andre. Den energi kan kaldes for den gode stress og er udtryk for positiv tilpasning. Hvis ikke man kan lse opgaven, begynder man at bekymre sig og synes mske, at det er uoverskueligt, hvilket skaber den negative stress. Derfor handler det om at kunne mobilisere erfaringer og fysisk overskud, der kan omsttes til meningsfuld handling (Fredens, Johnsen & Thybo, 2011: 231-235). Dette frer tilbage til rammerne for projektet og hele aktr og struktur problematikken. Der vil vre forhold og strukturer, der peger p tiltag og forbedringer, som kan forbedre brnenes mulighed (aktrniveauet) for at opn en oplevelse af sammenhng i hver-dagslivet. Hvilket kan beskrives som de strukturelle forhold, som Brovst Asylcenter har

4.Indledning og metode


en mulighed for at ndre. Der vil ogs vre strukturelle forhold af betydning for brne-nes trivsel, som ligger uden for bde brnenes og Brovst Asylcenters indflydelse disse forhold kan vre politiske bestemt.

4.1Formlet for projektet:

At f en dybere viden om, hvad der er vigtigt for et godt hverdagsliv som barn p et asylcenter

At f en viden om hvilke af de tiltag, brnene mder i dag, som brnene ople-ver som fremmende i forhold til en oplevelse af get sammenhng

At synliggre brnenes perspektiv og anvende indsigten til understttelse af brn og forldresammenspillet

Med udgangspunkt i undersgelsen efterflgende forbedre arbejdet med br-nene p Brovst Asylcenter i Jammerbugt Kommune samt efter undersgelsen at sprede viden om omrdet i forhold til arbejdet med asylbrn generelt

I forhold til tidsplanen var det sledes, at de to frste punkter kunne opfyldes i under-sgelsesfasen og bliver fremlagt i rapporten. Det tredje punkt blev arbejdet med under undersgelsesfasen ved et billedprojekt i skolen og vil blive arbejdet med videre efter projektrapportens frdiggrelse. Det sidste punkt vil der blive arbejdet med efterflgen-de som et led i erfaringsformidlingen.

4.2Den anvendte metode

Undersgelsen er en kvalitativ undersgelse baseret p 16 interviews med udvalgte brn fra Brovst Asylcenter i alderen fra 6-17 r. Brnene gr i skole p Brovst Skole i Jammer-bugt Kommune. Brnene i undersgelsen har fet udleveret et engangskamera. De fik af vide, at de over en periode p en til to uger skulle tage billeder af det, de oplevede, og som betd noget for dem. Billederne blev fremkaldt i to eksemplarer, hvor brnene har fet lov at be-holde det ene eksemplar. Billederne blev desuden brugt som udgangspunkt for intervie-wene.


4.3Udvlgelsen af brn til interviewBrnene er udvalgt ud fra strategiske overvejelser om, hvilke faktorer der er typisk for de brn, som bor p Brovst Asylcenter dog med det forbehold, at det ikke er muligt at tage hjde for alle faktorer i et mindre udsnit p 16 brn. Udvlgelsen i forhold til brnenes alder har jeg opdelt ligesom de tre center klasser, der eksisterer p Brovst Asylcenter, og skal ud fra fordelingen vlge nogenlunde lige mange brn i hver aldersgruppe. Det er 6 -10 r, 10 -14 r og 14 -17 r. Nogle af brnene vil g i en anden klasse, end hvad der svarer til deres alder. Derfor vil valget af brn vre ud fra aldersinddelingen, frem for hvem der egentligt gr i c1, c2 og c3. Det vil oftest vre sledes, at de familier, hvis sager er i fase 3, ogs vil vre dem, der har opholdt sig lngst tid p asylcentret, men der er f undtagelser. Der er mange logistiske forhold, som fik betydning i praksis for udvlgelsen af brn. Det var f.eks. hvilke brn, som var i skole p tidspunkterne for interviewene i forhold til tolkebistand. I forsget p at f en reprsentativ gruppe er faktorer som nationalitet, opholdstid, alder og kn vgtet. Det har i praksis ikke vret muligt at f en fuldstndig reprsentativ gruppe.


De flgende diagrammer afspejler det nationale tilhrsforhold, opholdstid og fase-inddeling for alle brnene i procent, der boede p Brovst Asylcenter i marts 2011.


Nationalt tilhrsforhold

Opholdstid

Under 6 mneder58%

Syrien31%

Afghanistan31%

Over 1 r27%

Over 6 mneder15%

Andre nationaliteter17%

Rusland21%

Faser i sagsbehandlingen

Fase 271%

Fase 15%

Fase 324%

De strste grupper af brn er fra Afghanistan 31%, Syrien 31% og Rusland 21%, mens andre nationaliteter udgr 17% af brnegruppen. De fleste brn 58% har i marts 2011 opholdt sig p centret i mindre end seks mneder. Der er 27% af brnene, der har boet p centret i over et r. Hovedparten af brnene 71% befinder sig i fase 2 i deres familiers sager, 24% i fase 3, den afsluttende fase, og 5% i fase 1, hvor det endnu ikke er besluttet, om sagen kan behandles i Danmark.

4.4De udvalgte brn

To brn i aldersgruppen 6-10 r Otte brn i aldersgruppen 10-14 r Seks brn i aldersgruppen 14-17 r

7 piger og 9 drenge

10 brn er i fase 2 og 6 brn er i fase 3

8 brn har opholdt sig p centret ca. seks mneder, 3 brn knapt et r og 5 brn har opholdt sig p centret over 1 r.

Brnene er fra Azerbaijan, Kazakhstan, Rusland, Afghanistan, Syrien og Tyrkiet, og 9 af brnene fortller, at de er kurdere.

4.5Begrnsninger ved metoden

Interviewene har i nogle tilflde vret gennemfrt p dansk i andre tilflde med tolk. Der er srlige udfordringer ved at arbejde med tolk, blandt andet at kontaktforholdet mellem informant og interviewer bliver pvirket af tolkens tilstedevrelse. Der kan desuden komme usikkerhed om informantens udtalelser, da de jo gengives i tolkens formulering og p denne mde kan f en anden klang end informanten selv havde in-tenderet. Der har ikke vret andre alternativer til at lse disse udfordringer, da det ville betyde, at de brn, som ikke kunne tale dansk, ikke kunne interviewes af mig. Hvis det kun var de dansktalende brn, der blev interviewet, ville udvalget blive skvt i forhold til brnegruppen som helhed. Problemstillingerne har vret forsgt hndteret gennem valg af tolke og et tt samarbejde med tolken. Alligevel har jeg oplevet situationer, hvor brnene har talt mere, end hvad tolken har gengivet. I de situationer har tolken fortalt mig, at brnene har manglet ord for, hvad de gerne vil sige. Der har ogs vret ord og formuleringer, som ikke har kunnet oversttes til modersmlet, og hvor jeg i situationen m finde et andet tilsvarende ord. Ogs brnenes sprog har i nogle tilflde vret en udfordring, fordi brnene iflge tolken ikke behersker deres modersml og heller ikke det danske sprog. Brnene er anonymiseret i rapporten og fet denne forudstning at vide inden interviewene. Alligevel har flere brn tilkendegivet en frygt for, at nogen ville


vide, hvad de har sagt under interviewet. Det har isr vret udtalelser vedrrende kam-merater og netvrk, som de frygtede kunne f sociale konsekvenser for dem.

4.6Problemformulering

Hvordan kan vi p trods af brnenes forskellige erfaringer som asylbrn styr-ke brnenes mulighed for en oplevelse af sammenhng p en mde, s de bedre kan hndtere hverdagslivets mange udfordringer?

4.7Konkretisering af problemformulering og metoder

Brns alder og modenhed har betydning i forhold til strukturering af interviewet og for valg af metoder. Mange asylbrn vil have oplevet traumatiske hndelser som krigsrela-terede oplevelser. De har oplevet mange skift og brudte relationer. Lige nu sidder de i en usikker situation, hvor de ikke kender deres fremtid. Disse forhold af ustabilitet og man-gel p kontinuitet medfrer, at brnene ikke altid udvikler sig aldersvarende og derfor vil have mindre begrebsforstelse og ordforrd end danske jvnaldrende brn (Montgo-mery 2000). I den situation ville man kunne bruge metoder som tegninger og observa-tion. Jeg har som nvnt valgt at afgrnse mlgruppen fra 6-17 r og brn, som bor p Brovst Asylcenter fra projektperiodens start januar 2011, idet der konstant vil vre til og fraflytninger. De mange tilflytninger kan betyde, at jeg skulle interviewe helt nyankomne brn, hvilket ikke vil give brnene en mulighed for at vide s meget om deres hverdags-liv p Brovst Asylcenter. Der har vret brn, der er flyttet i projektperioden som flge af udvisning, flytning til andet center eller opholdstilladelse. Derfor er tidsperspektivet for en sdan undersgelse forholdsvis kort. Hverdagsliv skal forsts som de interaktioner og situationer, som udspiller sig for bar-net hver dag. Hverdagslivet er den daglige, konstante og kontinuerlige praksis, men hverdagslivet er ogs det, som barnet selv tillgger en betydning f.eks. familie, skole og netvrk.Oplevelse af sammenhng er Antonovskys samlede teoretisk begreb, der dkker over, hvorvidt brnene kan forst deres situation og oplever, at de bde kan og har de fornd-ne ressourcer til at engagere sig i deres hverdagsliv (kap 5).Undersgelsen sigter mod at gengive brnenes oplevelse. Jeg forsge at forst oplevel-sen, som brnene selv forstr den, sledes at der ikke ud fra forforstelser og teorier tillgges brnene synspunkter, som de ikke har (Kragh-Mller, 2000: 96).


4.8Undersgelsessprgsml

Som hjlp til at udfolde problemformuleringen har jeg anvendt nogle undersgel-sessprgsml;

1. Ud fra en viden om asylbrns srlige vilkr i forhold til konomi, ustabilitet vedrrende fremtiden og srlige bagage har jeg interesseret mig for, hvordan det er for brnene at skulle indg i fllesskab med andre brn, hen over kul-turelle og nationale forskelle. P Brovst Asylcenter er den kommunale praksis med brnehave og skole det, som overordnet danner rammerne for brnenes hverdag. En forudindtagelse kunne vre, at vi tror, brnene tillgger det en vrdi at komme ud blandt danske brn. Det kan vise sig, den antagelse kan have flere nuancer i brnenes forstelse, f.eks. at det i nogle situationer kan vre vanskeligt at vre sammen med brn i en hel anden situation end dem selv. Det er ikke en fordom, som kan testes videre i denne undersgelse, for der er ikke andre tilbud at sammenligne med, men brnene kan have gjort sig nogle overvejelser. Den kommunale skole og SFO er brnenes virkelighed og det eneste tilbud p Brovst Asylcenter. Dog skal det bemrkes, at den gradvise ud-slusning til danske klasser i skolen sker i et samarbejde og efter nske fra den enkelte elev og dennes forldre under hensyn til elevens danskkundskaber og sociale situation. Udslusningen i danske klasser og deltagelsen i SFO og fritids-aktiviteter giver nogle muligheder for interaktioner med de danske brn. Asyl-brn er en betegnelse, som hjlper os til at afgrnse en bestemt gruppe brn i det danske samfund. I den mde vi taler om asylbrn, kan det opfattes, som om asylbrn udgr en homogen gruppe, hvilket bevirker, at det enkelte barns hi-storie og opfattelse trder i baggrunden. Brnene, der bor p Brovst Asylcenter, udgr en mangfoldighed i forhold til nationalitet og kultur og kan ikke opfattes som en homogen gruppe. Ved at interessere mig for fllesskabet p tvrs af nationalitet og kultur nsker jeg at finde ud af, hvordan fllesskabet eksisterer og opleves for brnene p Brovst Asylcenter. Dette frer til sprgsmlet:

Ad 1: Hvordan opleves fllesskabet mellem brn af brnene p Brovst Asylcenter?

2. Ventetiden p et asylcenter er prget af en uvished om fremtiden. Under sags-behandlingen ved familierne og brnene ikke, om de skal planlgge en fremtid i Danmark eller skal tilbage til hjemlandet. Konsekvenserne for brnene kan vre en rastlshed og fortvivlelse. Barndom handler om at udvikle sig og defi-nere sig selv som menneske. Fra mennesket er fdt, og til det dr, vil det kon-stant udvikle en fornemmelse af selvet og andres selv (Stern 2000). Processen hnger sammen med tid, idet barndommen formes som en udviklingsfase hen imod voksenlivet. Livet i nuet bliver formet igennem de muligheder, som den enkelte finder. Derfor kan det vre problematisk, hvis den enkelte oplever sine muligheder som begrnsede i forhold til at orientere sig mod fremtiden. Hand-linger og forestillinger i nuet kan vre formet af forventninger til fremtiden (Vitus 2010). Samtidig er det ogs interessant i forhold til et resiliensperspektiv at undersge, hvordan brnene takler deres ufravigelige vilkr om en ukendt



fremtid. Resiliens skal forsts som flygtningebrns modstandsevne mod den psykosociale risiko, de i forskellig grad har vret udsat for (Daud, Klinteberg & Rydelius, 2008; Klebic, Ware & Wein, 2004; Fazal & Stein, 2002).

Dette frer til sprgsmlet:

Ad 2: Hvilke forestillinger har brnene om fremtiden?

Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhng OAS vlges ud fra den an-tagelse, at brnenes trivsel i hj grad afhnger af deres oplevelse af sammenhng og dermed det enkelte barns livsglde, handlekraft og evne til at finde mening i de situationer, som det befinder sig i. I den forbindelse bliver den mde, hvorp de pro-fessionelle mder brnene, afgrende, hvor perspektivet gr fra sygdom til sundhed eller mistrivsel til trivsel.

5.1Livet som en flod det salutogenetiske perspektiv

Antonovsky skelner mellem det patogenetiske og salutogenetiske perspektiv, hvor det frstnvnte fokuserer p sygdoms opsten og udvikling, mens det sidstnvnte foku-serer p, hvorfor folk forbliver raske og sunde. Grundideen i teorien beskrives iflge Antonovsky som et modbillede p en flodmetafor. I den frste version beskrives floden som en strid strm, hvor mennesker kmper for ikke at drukne. De professionelles rolle er at trkke folk op og som i et led i en forbyggende indsats at finde ud af, hvad det er, der bliver ved med at puffe disse mennesker i floden igen. Bliver menneskene skubbet i vandet som et tegn p drlige levevilkr, eller springer de selv i pga. deres drlige livs-stil?

Antonovskys modstykke til flodmetaforen er at betragte floden som et grundvilkr for alle mennesker. Sygdom, lidelse, tab og sorg hrer med til livet, men det handler om at lre at hndtere disse vilkr gennem hele livet. Iflge Antonovskys perspektiv er de pro-fessionelles opgave at finde ud af, hvor man end befinder sig i floden, hvilket bestem-mes af den historiske, sociokulturelle og fysiske omverden, hvad er det s, der gr at man kan klare at svmme? Det glder om at lre at svmme i livets flod. I den forstand kan de professionelle, som har med brnene at gre, og forldrene betragtes som svm-melrere, som med deres kompetencer til at mde brnene og igangstte meningsfulde aktiviteter giver brnene mulighed for positive erfaringer (Antonovsky, 2006: 106-107). Oplevelsen af sammenhng kommer iflge Antonovsky af forskellige lreprocesser livet igennem, som frer frem til begribelighed, hndterbarhed og meningsfuldhed.

5.Teorien i projektet


5.2Oplevelse af sammenhng

Iflge Antonovsky er der tre elementer, som er centrale for at opleve sammenhng og dermed reducere stress. Disse er:

Situationen m opleves som forstelig (Begribelighed) Du skal have mulighed for at pvirke og f indflydelse (Hndterbarhed) Du skal opleve situationen som meningsfuld (Meningsfuldhed)

Lrerprocesserne er forudsigelighed, som lgger grunden til begribelighed. Den rette belastningsbalance lgger grunden til hndterbarhed, og delagtighed eller deltagelse i situationen giver meningsfuldhed (Jensen & Johnsen, 2010: 89).

Oplevelse af sammenhng defineres sledes af Antonovsky:

Oplevelsen af sammenhng er en global indstilling, der udtrykker den udstrkning, i hvilken man har en gennemgende, blivende, men ogs dynamisk flelse af tillid til, at 1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre milj, er strukturerede, forudsigelige og forstelige; 2) der str tilstrkkelige ressourcer til rdighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og 3) disse krav er udfordringer, det er vrd at engagere sig i (An-tonovsky 2000: 37).

Antonovsky hvder, at der er fire livssektorer, der m fremtrde begribeligt, hndter-bart og meningsfuldt, for at en person kan siges at have en strk oplevelse af sammen-hng

5.3De fire livssektorer for en strk oplevelse af sammenhng

Disse fire sektorer er ens egne flelser, relationerne til ens nrmeste, ens primre rol-leaktivitet og ens forhold til visse eksistentielle fnomener (Antonovsky, 2000: 37-41). I denne undersgelse er der brn, som i interviewene fremstr strkere p disse omrder end de brn, som giver udtryk for at have det svrest. Det er ogs de samme brn, som i interviewene fremstr mest udadvendte og livsglade. Alligevel er det vanskeligt at pla-cere brnene p en skala havende med mere eller mindre oplevelse af sammenhng, da


Oplevelse af sammenhng

Lreprocesser Oplevelse af sammenhng

Forudsigelighed Begribelighed

Belastningsbalance Hndterbarhed

Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed

det vil fordre flere interviews og observationer, end hvad der har vret muligt i tidsram-men. Der vil vre citater, hvor disse livssektorer fremtrder tydeligt. Disse citater kan bruges til at blive klogere p, hvor det er, vi kan understtte brnene i forhold til deres hverdagsliv. Mit anliggende er derfor ikke at opdele brnenes kompetencer i svage og strke, men at bruge iagttagelserne til en kvalificering af arbejdet p Brovst Asylcenter.

Oplevelse af sammenhng er en proces, som kun delvist er under menneskets direkte kontrol. Der er omrder hvor, den enkelte kan lre at handle, men der er ogs sider, der ligger uden for den enkeltes indflydelse. Det kan tnkes som komplementrt, fordi mennesket bde kan gre noget selv, men samtidig er underlagt strukturer. Det ene fnomen kan ikke eksistere uden det andet. Foruden strukturer og social tilpasning er det samtidig en aktiv tilpasning til vores biologiske muligheder. Det bio-psykosociale uddybes i det flgende.

5.4Oplevelse af sammenhng en bio-psykosocial helhed

Oplevelse af sammenhng kan betragtes som en bio-psykosocial helhed, det bety-der, at der er et dynamisk sammenspil mellem de tre niveauer.


Den sociale dimension omhandler, at mennesket er en del af et netvrk. Oplevelse af sammenhng i tilvrelsen forudstter og skaber p samme tid et socialt netvrk. Det sociale netvrk har tre regler, som er, at vi selv skaber netvrket, det skaber os, og netvrket har sit eget liv. Brnene tilegner sig erfaring i netvrket, de lrer gennem oplevelse og handling og ved forstelse, nr de tnker over, hvad de foretager sig (Fredens, Johnsen & Thybo, 2011: 242-243).

Den psykologiske dimension beskriver den personlige mestring. Positive relationer til andre og en accept af sig selv, som man er. Det handler om en aktiv tilpasning, hvor nysgerrighed har en vigtig rolle. Nysgerrighed har to sider, som er udforskning og optagethed. Udforskningen er en tilbjelighed til at sge ny viden, og optagethed er en tilbjelighed til at kunne forblive optaget af noget, som har vrdi for en selv.

Den biologiske dimension handler f.eks. om alle de mange dgnrytmer, som har betyd-ning for kroppens funktioner s som kropstemperatur, hormonniveauer, hjertefrekvens m.v. Nr der sker forstyrrelser kan nogle af disse funktioner ogs blive pvirket. Det er f.eks. ved stress, ved drlig svn og drlig kost.

Alle disse dimensioner kommer til udtryk i undersgelsen, der isr bevger sig p den psykosociale del. Ikke fordi den biologiske del ikke er lige s vigtig, men fordi det ikke har vret det, som brnene har givet udtryk for.


Brnenes opholdstid p centret og familiernes faser er opgjort p interviewtids-punktet det vil sige i marts og april 2011. Alle brnene har boet p et indrejsecen-ter, inden de kom til Brovst Asylcenter. Nogle af brnene har ogs boet p andre centre. Brnenes navne er opdigtet.

AbdulAbdul er 14 r. Han bor p centret med mor, far, to lillesstre. Han er fra Af-ghanistan. Familiens sag er i fase 3. Han har boet p centret i 8 mneder.

AhmedAhmed er 11 r, han bor i Tranum med sin mor, far og tre lillebrdre. Han er kurder fra Syrien. Familiens sag er i fase 2. Han har boet p centret i 6 mdr. Forinden opholdet p Brovst Asylcenter har han boet 9 mdr. p Center Hvilested.

AkbarAkbar er 6 r og bor p Tranum Center med mor og far, en lillebror og en storesster. Han er fra Afghanistan. Familiens sag er i fase 2, og de har fet afslag fra udlndingeservice. Han har boet p centret i 8 mdr.

AlirezaAlireza er 11 r og bor p centret med mor og far, han er fra Afghanistan. Familiens sag er i fase 2, og de har fet afslag fra udlndingeservice. Han har boet p centret i 6 mdr.

AminaAmina er 13 r, hun bor i anneks i Brovst by med sin mor, far og fire ssken-de. Det er to storesstre, en storebror og en lillebror. Hun er kurder fra Syrien. Amina har boet i Brovst i syv mneder, og familiens sag er i fase 2. Hun har fr opholdet p Brovst Asylcenter boet p Center Hvilested.

Anna Anna er 10 r, hun bor p centret med far og mor, hun er fra Rusland. Famili-ens sag er i fase 3. Hun har boet p centret i 11 mdr.

6.Prsentation afbrn og unge i projektet


Asefa Asefa er 10 r, hun bor p Tranum Center med mor og far og to lillebrdre. Hun er fra Afghanistan. Familiens sag er i fase 2, og de har fet afslag fra udlndingeservice. Hun har boet p centret i 8 mdr.

Elina Elina er 16 r og bor med mor og far og lillebror. Hun er tjetjener fra Rusland. Familiens sag er i fase 2. Elina har boet p centret i 9 mneder.

MuradMurad er 12 r. Han bor i Tranum med mor, far og storebror. Han er fra Sy-rien. Familiens sag er i fase 2. Han har boet p centret i 7 mdr.

NohaNoha er 17 r og bor i Brovst med far, mor, en sster p 16 r og en lillesster p 3 r, han er fra Aserbajdsjan. Familiens sag er i fase 3. Han har boet p Brovst Asylcenter i 3 r og 3 mdr.

RezaReza er 17 r, han bor p center med mor, storebror og lillesster. Han er kur-der fra Syrien. Familiens sag er i fase 3, han har vret i Danmark i 1 r og 8 mneder. Reza har boet p center Gren tidligere.

SacitaSacita er 14 r, hun bor p centret med sin mor, hun er kurder fra Ka-sakhstan. Hun har boet p centret i 1 r og to mdr. Sacita gr i en dansk 7. klasse. Sacita har boet 1 r og 4 mdr. p Center Kongelunden.

SafranSafran er 11 r. Hun bor sammen med sin mor og sster. Hun er kurder fra Tyrkiet. Familiens sag er i fase 3. Hun har boet p centret i 1 r og 3 mdr.

SamirSamir er 15 r. Han bor i Tranum med mor, far og storebror. Han er kurder fra Syrien. Familiens sag er i fase 2. Han har boet p centret i 7 mdr.

SolimaSolima er 11 r. Hun bor sammen med sin mor og sster. Hun er kurder fra Tyrkiet. Familiens sag er i fase 3. Hun har boet p centret i 1 r og 3 mdr.

YosefYosef er 6 r. Han bor p centret med mor, far og lillesster. Han er kurder fra Syrien. Familiens sag er i fase 2. Han har boet p centret i 10 mdr.


I undersgelsen er det kendetegnende, at fllesskabet og det netvrk, brnene har, betyder meget for deres hverdagsliv og mulighed for at opn en oplevelse af sammenhng. Alle 16 brn har givet udtryk for, at det at have nogen at vre sam-men med og lege med har en stor betydning. I det flgende fremdrages frst nogle eksempler, hvor brnene giver udtryk for, hvilken glde fllesskabet giver dem i deres hverdag. Efterflgende fremdrages nogle eksempler, nr brn oplever at have et begrnset fllesskab.

7.Fllesskabet somressource i hverdagen


Venskaber er bundet sammen i et socialt netvrk i kraft af det, de gr sammen. Ople-velse af sammenhng i tilvrelsen forudstter og skaber p samme tid et socialt net-vrk. Det sociale netvrk har som nvnt tre regler, som er, at vi skaber selv netvrket, det skaber os, og netvrket har sit eget liv (Fredens, Johnsen & Thybo, 2011: 242). Den mde, hvorp individet er skabende og p samme tid bliver skabt af sit sociale netvrk, kommer til udtryk i flgende uddrag.

7.1Leg og stttende relationer i hverdagen

Der er 9 af brnene, der fortller om legens betydning i deres hverdag og som ved hjlp af legen skaber en oplevelse af mening i hverdagen. I det flgende fremdrages nogle eksempler.

Alireza 11 r fra AfghanistanAlireza har taget billeder fra en tur i svmmehallen, og p den tur legede han sammen med en anden dreng, og drengen lrte ham at svmme.

A: Jeg kunne ikke svmme, det var en dreng, der lrte mig at svmme. Jeg blev glad, og s sagde han, du skal vente, jeg skal tage et billede af dig, s kan du vise det til din lrer p skolen, at du har lrt at svmme.

Det er, fordi jeg prvede, jeg skulle svmme lidt med de sm brn. Han sagde, at jeg skulle svmme sammen med ham med de store brn. Jeg sagde, at jeg er bange, for jeg har ikke lrt at svmme, men han siger til mig, jeg kan godt hjlpe dig. Og han hjlper mig, og derfor kommer jeg der, hvor de store brn, de svmmer hen. S jeg bliver rigtig glad, jeg har ogs lrt lidt med ham den dag.

Udsagnet viser, hvordan Alireza lrte at svmme ved hjlp af sttte fra en dreng, og viser betydningen af stttende relationer i hverdagslivet.Alireza fortller om sin relation til andre brn, da han bliver spurgt om, hvordan det er at g i skole.

A: Det er fordi, at p skolen er jeg glad for de danske brn og drengene. De gr p skole sammen med mig, og de kan godt lide mig, og jeg kan godt lide dem. Og nogle gange nr jeg bliver syg, eller min mor er syg, s kommer jeg ikke i skole. S siger jeg, jeg var syg, s siger de, at det gr ikke noget.

I: Hvad laver du med de danske drenge?A: Vi leger sammen, og vi spiller ddbold.L: Hvad laver I sammen, nr det er rigtig sjovt?A: Jamen s lukker vi jnene, nr vi spiller ddbold.

Alireza fortller om flere situationer, hvor han er sammen med de andre brn. Han fortller, at han har ondt i sit ben, fordi han legede fangeleg i gr. Alireza er god til at komme i kontakt med de andre brn, bde nr han er p asylcentret og i skolen. Det


fortller han flere gange i interviewet, og det kommer til udtryk ved hans kontakt med de andre brn, nr jeg gr en tur med ham p gangen. Hans adfrd er med til at skabe et netvrk, samtidig er netvrket med til at skabe ham. Hans fllesskab med de andre brn har en positiv indvirkning p hans trivsel. I forhold til de fire livssektorer fremh-ver Alireza, at han er rigtig god til at lege, det er hans primre rolleaktivitet. En dreng, som er glad, udadvendt og god til at lege. Alireza fortller, at nr han fr det svrt, bruger han legen til at tnke p noget andet. Denne mde at hndtere stressorer p er et udtryk for, at han forstr situationen og fin-der det meningsfuldt at handle. Samtidig er det et udtryk for resilens, en modstandskraft til at tackle de udfordringer, han bliver mdt med.

Solima 11 r fra TyrkietSolima fortller, at hun leger sammen med en gruppe piger bde p skolen, i klubben og p centret. Det er isr en bestemt leg, som hun kan lide at lege med veninderne. I det flgende fortller hun om en legesituation:

S: Der var en pige, der spurgte, om hun mtte vre med, og der spurgte vores lrer, om hun mtte, og hun fik en dukke, s hun ogs kunne vre gravid. Alle pigerne stod i en rundkreds og havde alle sammen babyer under armen, dukker under bluserne. S stod vi og poserede, s vi kunne f taget et grup-pebillede Vi danser ogs, s var der en gang, hvor en, der hedder Jane, som dansede med Safran. De er begge to tykke, men Safran er mske lidt mindre end Jane, fordi Jane er meget tyk. Da de s dansede vltede de, s hun faldt oven p Safran, og s sagde hun hov, og vi grinede alle sammen. Da vi var sm, var der en film med Ela og Angeline, og der lrte vi en masse, og vi kan danse en masse danse, s alle de andre vil lre at danse som os.

Solima fortller, at hun er rigtig god til at danse, og definerer sig selv som en, de andre brn kan lre at danse af. Hendes netvrk og mde at kontakte de andre brn p bevir-ker, at hun har nogle at vre sammen med p alle de arenaer, hvor hun frdes, hvilket bde giver hende mulighed for at have indflydelse p hverdagen, som medfrer en op-levelse af mening. Derudover gr hendes netvrk og sociale relationer hendes hverdag forudsigelig, hvilket ger hendes mulighed for begribelighed og dermed en oplevelse af sammenhng i hverdagslivet.

Ahmed 11 r fra SyrienAhmed har taget billeder, hvor han selv er ude i sneen, han fortller at det var en god dag, fordi det er sjovt at sls med sne. P centret, hvor han bor, kan han lide at cykle og lbe p stranden med sine venner. Nr skoledagen er get, planlgger han og vennerne, hvad de skal lege. Ahmed glder sig srligt til, at han kan f lov at lege alene med sine venner uden de mindre brdre.

I: Prv at fortlle mig om en ting, som du glder dig srlig meget til?A: At mig og mine venner vi gr sammen selv, hvis vores brdre ikke skal med

os, altid er de med os, s kan vi gre noget selv!


Ahmed har boet p flere asylcentre, om det fortller han om brudte relationer og en-somhed. Ahmed har selv nemt ved at komme i kontakt med de andre brn, han fortl-ler, han har mange venner og ogs havde venner de andre steder, han havde vret. Alligevel gr der et stykke tid p et nyt sted, fr det bliver et godt sted at vre.

A: Det er fordi, hvis man nu fr venner, s gr man derfra, s glemmer vi vores venner, og s er man et nyt sted, s har man ikke nogen venner. S bliver man lidt ked af det. S bagefter nr man fr venner, s bliver det dejligt

I: Hvor lang tid gr der, fr det bliver godt s?A: Fra en mned til to mneder.I: Hvad skal der til, fr det bliver godt?A: Hvis man fr venner.


7.2Sprog og kultur som netvrksskaber

Alle 16 brn fortller, at de oplever det som vigtigt at kunne tale dansk, dels for at kunne indg i fllesskabet med de andre brn, hvor dansk bliver fllessproget, og dels for at forst, hvad der sker omkring dem.Der er 8 af brnene, der fortller om at vre en del af et etnisk fllesskab og tillgger deres tilhrsforhold til denne gruppe en stor vrdi.

Sacita 14 r fra KasakhstanSacita fortller i det flgende om, hvilken betydning det etniske tilhrsforhold som kur-der har fet for hende p centret.

S: I Danmark har jeg lrt mit andet sprog, kan man sige. Frst snakkede jeg kun russisk og hollandsk og lidt engelsk og dansk. Men da jeg kom til det her center, da mdte jeg andre kurdere. S begyndte jeg ogs lidt at tale kur-disk sammen med dem, nu er jeg god nok til det, for de har jo lrt mig det. Men nogle af dem siger, hvordan kan du ikke tale dit eget sprog.

I: Hvor meget betyder det for dig, at du er kurdisk?S: Jeg er glad for det, som du er jo ogs glad for, du er dansker ikke ogs?I: Hvad laver man sammen, som er specielt nr man er kurder?S: Det er sjovt, der er fester, det gr man meget vi danser rigtig meget.

Sacita fortller, at hun aldrig har lrt sproget i hendes hjemland. Foruden hendes etni-ske tilhrsforhold er hendes engagement og motivation for at lre det kurdiske sprog med til at gre hende til en del af det kurdiske fllesskab.

Reza 17 r fra SyrienReza fortller om, hvad hans etniske identitet betyder for ham.

I: Er man sammen med dem, der er kurdere?R: Ja alle kurdere, de er bare venner, ogs selvom de ikke er fra det samme

land, det bliver sdan med nogle mennesker, de bliver ligesom familie.I: Hvorfor tror du det?R: Jeg har selv oplevet det, det er, fordi de tror p hinanden, de har de samme

problemer og s kan de forst hinanden, det er ndvendigt.

Det almenmenneskelige behov for socialt tilhrsforhold kan mennesker f opfyldt ved tilhrsforhold til en hvilken som helst gruppe. Men den etniske gruppeidentitet opfylder et behov for kontinuitet. Behovet for kontinuitet er stort, nr man som brnene ikke kender sin fremtid. Den etniske identitet konstrueres ved den mde, som mennesker selv markerer sig som etnisk gruppe og af de vurderinger og karakteristika, som andre kategoriserer en etnisk gruppe efter (Skytte, 2007: 101). I fortllingen fra Sacita kommer det til udtryk, at det ikke tidligere har vret vigtigt for Sacitas familie at lre det kurdi-ske sprog. I opholdet p centret har Sacita brug for at tilhre en gruppe, hendes engage-


ment for at lre gruppens sprog og adfrd at kende giver hende en struktur og konti-nuitet i hverdagen. Reza fortller, at andre kurdere bliver ligesom familie, fordi de har de samme problemer. Her kommer fllesskabet til udtryk ved genkendelighed og sprog.

7.3Omsorgen i netvrket

Tre af pigerne fortller om den omsorg, de drager for hinanden i netvrket. En af dren-gene fortller, at det, som glder ham mest, er, nr han kan hjlpe andre.

Safran, som er tvillingesster til Solima, fortller om, hvordan man bliver veninde med hende. Hun fortller ogs om, hvad hun gr for at kunne vre sammen med venin-derne.

Safran 11 r fra TyrkietS: Lige da vi kom, da havde vi en lrer, ikke hende vi har nu, men en anden,

og hun hed Inge. Hun viste os rundt, og s viste hun os en masse brn. Hun sagde, at det her er fremover jeres venner og veninder, og der kom de her tre veninder. S lrte vi dem og kende, s kom drengene ogs, og der var en af dem, han blev helt skr til sidst.

I: Hvordan skr?S: Der var en af dem, der sagde, at alle de andre drenge skulle kalde os for

crazy, og skulle sige fuck you og s blev han skr For eksempel nr vi havde idrt, og vi skulle danse, s var der nogle afghanske piger, der havde trklde p. Og de tager det jo af, nr vi har idrt, og s danser vi. Og s blev han ved med at sende drengene ind til os og mobbe os. Og vi sagde, I m ikke komme ind, fordi vi synes, det var pinligt, og de andre tog trkl-derne af. Og s sagde vi det til lreren, men de blev ved med at komme. Men vi finder nogle lsninger (blinker med jnene til interviewer). Vi lser dren, og s danser vi bare, og s siger lrerne, hvorfor lser I dren? Det er, fordi drengene bliver ved med at komme ind, og s fik vi et skulderklap.

I: Men hvad s, da de kaldte jer for skre, hvad gjorde det ved dig, hvordan havde du det med det?

S: Vi bliver selvflgelig meget irriteret, og vi vil sl dem, men det kan vi ikke, fordi de er mange og rigtig strke, og vi er ikke s strke. Jeg er den str-keste af dem alle sammen, og s er der en mere, der ligesom mig ikke brer trklde, og hun er ogs strk. Vi er de eneste, der kan tage dem, vi er de tykke piger, de store piger.. Alle dem, der rrer ved min sster og mine venner, s str jeg der med det samme.

Uddraget viser, hvordan Safran bruger sin kreativitet til at finde mder at ndre den sociale situation. For hende er samvret med veninderne vigtigt, og dansen er en del af hendes primre rolleaktivitet. Hun fortller ogs ligesom ssteren, at hun og ssteren er de bedste til at danse. De har opfundet en dans, som alle de andre piger gerne vil lre. Hvis ikke drengene bliver forhindret i at komme ind i gymnastiksalen, vil der vre


nogle af pigerne, der ikke kan deltage. Eksemplet viser Safrans dynamiske samspil med sin omverden. Safran forstr, at hvis der ikke handles, vil det pvirke deres muligheder for at danse, derfor giver det mening for Safran at finde en lsning. Safran tnker om sig selv, at hun er strkere end de andre piger, derfor tager hun en rolle som en, der beskytter veninderne. Hun fortller ogs, at hun er ndt til at fortlle lrerne og for-ldrene, hvis drengene gr noget, de ikke m. For Safran fortller, det er vigtigt at gre det rigtige. Hun vil ogs vre politibetjent, nr hun bliver voksen, s hun kan passe p andre mennesker.

Asefa 10 r fra AfghanistanAsefa fortller, at hun sammen med veninderne kan lide at lave skoleopgaver. I det flgende fortller hun om samvret med veninderne.

I: Hvad laver man sammen nr man er gode venner, hvad laver I?A: Mine gode venner, der snakker vi sammen med hinanden, og vi siger, hvad

skal vi lave i dag, mske tnker vi p matematik og andre fag. S siger vi til hinanden, hvad kan vi gre, og hvordan kan vi hjlpe hinanden. Jeg har en bedste ven, hun hedder Mari, og jeg er ikke god til matematik. S hun kommer og hjlper mig med matematik, og nogle gange har lreren travlt med de andre elever, s kommer hun og hjlper mig med matematikopgaver og sdan noget. Hun er min bedste ven.

Asefa fortller, at hun er blevet kontaktet af en af forldrene p centret, fordi de gerne vil have, at hun skal passe p deres datter, som lige er startet i skole. I det flgende er Asefa blevet spurgt om, hvad hun synes om at skulle passe p pigen.

A: Det er, fordi jeg vil gerne hjlpe hende, og hvis nogen irriterer hende, hun er en lille pige, der kom en anden pige med hende, som er 8 r gammel, hun er kun 6 r gammel, jeg har ogs sagt til den anden pige, at du skal ogs passe p hende. Det er, fordi hun er lille, og hun kan ikke snakke dansk, derfor er vi ndt til at hjlpe hende.

Asefa er storesster til to mindre brdre. Hun fortller, at hun har prvet at passe p sin bror i skolen. For Asefa giver det en vrdi at vre den, der hjlper med at passe de mindre brn. Hun fortller ogs gerne andre piger, hvordan de kan hjlpe.

Alireza finder ogs mening i at kunne hjlpe andre:

Alireza 11 r fra AfghanistanI: Er der noget, der kan gre dig rigtig glad, noget, du er spndt p, skal ske?A: Jeg tro, at jeg skal hjlpe andre, nogle gange er der nogen, der har nogle

tunge poser med nogle ting, s tager jeg poserne og hjlper dem. Jeg tager posen for dem og krer den p min cykel til deres hus, og de bliver glade, og jeg fler, at jeg ogs bliver glad.


7.4Netvrket som konfliktmgler

Ahmed fortller, at hans forldre ikke altid vil tro p hans historie vedrrende hans an-del i konflikter i skolen med de andre brn. Han fortller, at han bliver ked af det, nr de ikke tror p ham og de efterflgende ikke vil tale med ham. Derfor henter han sine venner, som kan bevidne hans historie.

Ahmed 11 r fra SyrienL: Hvad sker der s, nr de (forldrene) bliver ked af det?A: S snakker de ikke med mig.L: S snakker de ikke med dig?A: NejL: N. Hvad gr du s?A: S laver jeg nogle ting, s tror de p mig.A: S tager jeg tager mine venner, og komme at sige til mine forldre, at det

er rigtigt med mig, s kommer de og siger, at det er rigtigt.

Ahmed viser i situationen, at han finder det meningsfyldt at engagere sig og lse den konflikt, han har med sine forldre. Han bruger aktivt sin kreativitet og er optaget af at lse konflikten, fordi det har vrdi for ham at blive troet p. Ved at handle aktivt ved hjlp af sit netvrk.

7.5Konflikter som en del af hverdagen

Konflikter mellem brn og hndteringen deraf er en del af barndommen. For brnene p Brovst Asylcenter har konflikter ogs en betydning - 9 af brnene fortller om dette. Det er forskelligt, hvordan brnene vlger at takle konflikterne. Brnene involverer i mange tilflde deres forldre, nr de bliver uvenner med hinanden, ogs nr det sker i skolen. Forldrene taler iflge brnene med hinanden p centret, hvis brnene har konflikter. Hvis det er konflikter med danske brn, gr brnene til deres lrer.

I det flgende fortller Safran om, hvordan hun og de andre piger holder je med nogle af drengene, hvis der opstr konflikter.

Safran 11 r fra TyrkietS: De kvler hinanden med deres hnder, og s bliver vi bange og Mari og jeg,

vi venter her, for vi er de strkeste, og s lber de andre hen og henter lre-ren.. De gr det ogs meget ved de danske drenge, de danske brn, og laver en masse hndbevgelser og siger fuck you, som de gr til os. Men vi kan sladre til deres mdre. Nr danskerne f.eks. har nogle dansegrupper, s kan de godt finde p at g ind i mngden og delgge det hele, selvom de har fet af vide, de skal stoppe, s gr de det stadigvk ikke, og s siger vi det til lreren og s fr de skldud.


Safran vlger at lse konflikten, og hun og de andre piger ptager sig et ansvar for gruppen af brn fra asylcentret. Hun finder en mening i at kontakte de involveredes mdre og har tnkt over, at de danske brn ikke har samme mulighed.

Akbar 6 r fra AfghanistanAkbar fortller i interviewet om, hvordan han prver at undg nogle brn pga. konflik-ter. Han opdeler drengene i dumme og gode drenge.

A: Mange fra Afghanistan, de har ikke flere brn, de andre er fra Kurdistan, de har brn, men jeg kan ikke lide at vre venner med dem, de er ikke gode mennesker, de skndes med hinanden. Det er, fordi de snakker grimt til hin-anden, og hvis en snakker grimt, s kommer de op og sls med hinanden. Det er derfor, de ikke snakker godt til hinanden.. Hvis der er nogle, der er dumme drenge, s vil jeg ikke lege med dem, men hvis det er gode drenge, vil jeg gerne lege med dem.

Akbar fortller, at hvis nogle af de drenge, som han kalder for dumme, kommer og vil lege p den samme legeplads, s beder han dem om at g. Hvis ikke de gr, s gr han og de gode drenge hen til en anden legeplads. Han siger ogs, at hvis drengene skulle blive gode, s vil han gerne lege med dem. Akbar fortller ogs, at han fortller om konflikten til enten sine forldre e

Hverdagsliv for Børn på Brovst Asylcenter

Documents

Transcript of Hverdagsliv for Børn på Brovst Asylcenter