Fakultetetskal skære10 millioner kr.om året

HUMHUMavisenFebruar 1999

Langtidsplanog lensgreverHvordan skal fakultetet udvikle sigi det nye årtusinde? Vi bringer trevisioner til inspiration, mens fagenenetop nu sidder og skriver på dennæste version af langtidsplanen. Dehandler om blandt andet omskrantende tværfaglighed, mang-lende overblik over forskningen, ogikke mindst fakultetets mangelensgrever.

Siderne 6-11

Rollespil iRepræsentantskabetEt udvalg skal nu se på Repræsen-tantskabets rolle i fakultets-politikken; hvem og hvad skalspille hvilken rolle i fakultetetsstørste organ?

Side 3

Værksted med udsigtDet bliver nobelt på Barnow. Tyskflytter som de første ind i de rødebygninger, som allerede nu er kendtsom Nobelparken. De har tårnhøjeforventninger – og udsigt til enpragtfuld udsigt.

Siderne 18-19

Ingen studerende istudenterrumGrupperum til de studerende varnoget af det første der forsvandt, dafakultetet for år tilbage blev ramt afkronisk pladsmangel. Efter atLingvistik flyttede fra NordøstreHjørne sidste år, vendte udviklin-gen: der blev plads til et enkeltstudenterrum.

Nu er det lukket igen – det blevikke brugt.

Side 15

Snyderi politianmeldtKreativ bogføring påstudentereksamensbeviset kostermere end blot en bortvisning frauniversitetsstudiet.

Side 17

Byggerier og flytninger vilkoste dyrt de næste parår men pengekassen ertom og pengene skaltages fra forskning ogundervisning10 millioner kroner om året i de10 millioner kroner om året i de10 millioner kroner om året i de10 millioner kroner om året i de10 millioner kroner om året i dekommende tre årkommende tre årkommende tre årkommende tre årkommende tre år. Så mange penge. Så mange penge. Så mange penge. Så mange penge. Så mange pengevurderer fakultetet at det vil koste atvurderer fakultetet at det vil koste atvurderer fakultetet at det vil koste atvurderer fakultetet at det vil koste atvurderer fakultetet at det vil koste atindrette de nye bygninger i Nobel-indrette de nye bygninger i Nobel-indrette de nye bygninger i Nobel-indrette de nye bygninger i Nobel-indrette de nye bygninger i Nobel-parken (Barnow-grunden), rokereparken (Barnow-grunden), rokereparken (Barnow-grunden), rokereparken (Barnow-grunden), rokereparken (Barnow-grunden), rokerenæsten alle institutter og anskafnæsten alle institutter og anskafnæsten alle institutter og anskafnæsten alle institutter og anskafnæsten alle institutter og anskaffefefefefenye borde og stole. Fakultetet fårnye borde og stole. Fakultetet fårnye borde og stole. Fakultetet fårnye borde og stole. Fakultetet fårnye borde og stole. Fakultetet fårimidlertid ikke ekstraordinæreimidlertid ikke ekstraordinæreimidlertid ikke ekstraordinæreimidlertid ikke ekstraordinæreimidlertid ikke ekstraordinærebevillinger til formålet, og dabevillinger til formålet, og dabevillinger til formålet, og dabevillinger til formålet, og dabevillinger til formålet, og daopsparingen fra vækst-årene eropsparingen fra vækst-årene eropsparingen fra vækst-årene eropsparingen fra vækst-årene eropsparingen fra vækst-årene erbrugt, bliver fakultetet nødt til atbrugt, bliver fakultetet nødt til atbrugt, bliver fakultetet nødt til atbrugt, bliver fakultetet nødt til atbrugt, bliver fakultetet nødt til atfinde pengene i det ordinære budget.finde pengene i det ordinære budget.finde pengene i det ordinære budget.finde pengene i det ordinære budget.finde pengene i det ordinære budget.–Vi er i øjeblikket ved at finde en

økonomisk løsning, der betyder at vived udgangen af år 2000 er i økono-misk balance, samtidig med at fagenetil den tid er på plads i de nye rammerpå Barnow og i Hovedbygningen,forklarer dekan André Wang Hansen.

Besparelserne skal findes i et årligtbudget på knap 200 millioner kr.

Fakultetet har allerede vedtaget i sinlangtidsplan for årene 1996-99 at derskal ansættes en række nye medarbej-dere i 1999, og det vil der ikke bliveændret på.

–Men vi bliver nødt til at vendetilbage til en mere sparsommelig linjepå nogle af de områder, hvor vi varnødt til at smøre tandhjulene i vækst-årene, eksempelvis DVIP-kompensa-tion og forskningsfrikøb, sigerdekanen.

Det endelige budget for 1999 forven-tes at blive vedtaget på Fakultets-rådets møde den 22. februar.

Læs mere på siderne 4-5

Fakultetetskal skære10 millioner kr.om året

Nr. 25. Fakultetsblad for Humaniora, Aarhus Universitet

HU

Ma

vis

en

2

Nr.

25 -

febr

uar

1999

HUMavisen7. årgang. Nr. 25

Februar 1999

Ansvarshavende redaktør:informationsmedarbejderSvend Aage Lund Mogensen.

Se hele redaktionen pånæstsidste side.

Adresse:HUMavisenHUM Sekretariat, bygning 328Aarhus UniversitetNdr. Ringgade 18000 Århus C

Telefon: 8942 1242Fax: 8613 4337E-post:Redaktionen:humavis@hum.au.dkKalenderen:kalender@hum.au.dk

HUMavisen udgives af DetHumanistiske Fakultet, AarhusUniversitet.

HUMavisen udkommer to til tregange i semesteret. Seudgivelsesplanen på næstsidsteside.

HUMavisen er gratis vedafhentning på fakultetet. Avisensendes med intern post til alleansatte og omdeles på gange,kantiner og på Parkkollegiet.

Redaktionen forbeholder sig rettil at forkorte og redigere indlægog meddelelser. Den redaktio-nelle linje er ikke udtryk forfakultetets officielle linje.

Tryk: Nord-Østre HjørnesTrykkeri.

Oplag: 4.100 eksemplarer

HUMavisen.netAvisen udkommer også på web:www.hum.au.dk/dk/nyheder/humavis

Seneste nyt (resumeer) findes på:www.hum.au.dk/dk/nyheder

ISSN 0908-5343

IndholdFremover vil avisen være strengere emneopdelt efter følgende kategorier.Forsiden og Bagsiden er ikke med i indholdsfortegnelsen. De vil (fortsat)normalt være placeret på henholdsvis første og sidste side.

Næste nummer udkommer torsdag 29. aprilDeadline mandag 12. april 1999

Deadline gælder færdige indlæg, andre typer indlæg har tidligere deadline

Husk de løbende nyheder på web påwww.hum.au.dk/dk/nyheder

Reda

ktio

nPolitik ......................................................................... 3-13Demokratiet i udvalg ...................................................................... 3Østinformation ................................................................................. 3Besparelser skal finansiere byggeri ........................................... 4-5Ny udviklingsplan ..................................................................... 6-11Valg og udvalg ............................................................................... 12Nye regler for ansættelse .............................................................. 13Gyldne håndtryk ........................................................................... 13Nyt Center for Semiotik ................................................................ 13

Studier ...................................................................... 16-17Nye uddannelser i Latinamerika ................................................ 16Studentermenighedens studiekredse ......................................... 16Semiotiske seminarer .................................................................... 16USA-legater .................................................................................... 16Adgangssnyderi ............................................................................ 17Forslag til tværfag ......................................................................... 17Ph.d.-kursus ................................................................................... 17

Service ..................................................................... 18-23Store forventninger til Nobelparken ..................................... 18-19Studenter-edb ................................................................................. 20Edb-hikke kureret .......................................................................... 21Dårligt ry = ingen e-post .............................................................. 21Nye studerende mest til edb-rum ............................................... 22Falske virus ..................................................................................... 22Nye ansigter i Teknisk Afdeling og fakultetssekretariatet ...... 23

Forskning.................................................................. 24-27Hvordan underviser man i humaniora ...................................... 24Ribeegnen i 10.000 år .................................................................... 24Spadestik i Århus’ hjerte .............................................................. 25Disputats: Bronzealderens slutning ............................................ 25Tidsskrifter fra Humaniora .......................................................... 26Humanistiske bøger ...................................................................... 27Doctores and PhDs ........................................................................ 27

Uni-liv ............................................................ 14-15, 28-35Arbejdsløshed ................................................................................ 14Studerende svigter studenterrum ............................................... 15Navne ........................................................................................ 28-30Verdens bedste forelæser .............................................................. 30Nekrolog over Michael Linton .................................................... 31Kalenderen ................................................................................. 32-35

Redaktion ............................................................ 2, 14, 35Kolofon .............................................................................................. 2Journalist søges .............................................................................. 14Deadlines ........................................................................................ 35Rettelse til forrige nummer .......................................................... 35

3

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Polit

ik

Repræsentantskabetsrolle på ny til debatDen nu seks år gamle Repræsentant-Den nu seks år gamle Repræsentant-Den nu seks år gamle Repræsentant-Den nu seks år gamle Repræsentant-Den nu seks år gamle Repræsentant-skab får måske re-re-organiseret sinskab får måske re-re-organiseret sinskab får måske re-re-organiseret sinskab får måske re-re-organiseret sinskab får måske re-re-organiseret sinledelsesform. Repræsentantskabetledelsesform. Repræsentantskabetledelsesform. Repræsentantskabetledelsesform. Repræsentantskabetledelsesform. Repræsentantskabetvalgte efter kritik fra de studerendevalgte efter kritik fra de studerendevalgte efter kritik fra de studerendevalgte efter kritik fra de studerendevalgte efter kritik fra de studerendepå mødet i januar at nedsætte etpå mødet i januar at nedsætte etpå mødet i januar at nedsætte etpå mødet i januar at nedsætte etpå mødet i januar at nedsætte etudvalg, der skal se på hvordan manudvalg, der skal se på hvordan manudvalg, der skal se på hvordan manudvalg, der skal se på hvordan manudvalg, der skal se på hvordan mankan gøre dets rolle mere klar ogkan gøre dets rolle mere klar ogkan gøre dets rolle mere klar ogkan gøre dets rolle mere klar ogkan gøre dets rolle mere klar ogeventuelt ændre på organisationen.eventuelt ændre på organisationen.eventuelt ændre på organisationen.eventuelt ændre på organisationen.eventuelt ændre på organisationen.Da Repræsentantskabet blev oprettet i1993 var det med et formandskabbestående af en studerende, en lærerog en sekretær. Det blev i 1996 ændrettil den såkaldte spejlægsmodel, hvorFakultetsrådet blev en del af Repræ-sentantskabet og dekanen fødtformand.

De studerende skrev i et indlæg iHUMavisens december-nummer atRepræsentantskabets møde påSandbjerg i oktober viste at „virkelig-heden ikke lever op til de demokrati-ske idealer om åbenhed og bredde,der lå bag planen om oprettelse af etRepræsentantskab.“

Den kritik fremførte de studerendeigen og ønskede groft sagt at fåafklaret om Repræsentantskabet skullevære en diskussionsklub eller et sted,hvor man traf overordnede beslutnin-ger om de store linjer i fakultetetspolitik.

Dekanen svarede med at læse op fraRepræsentantskabets forretningsor-den, hvor det er klart fremhævet atRepræsentantskabet er rådgivende,

mens det er Fakultetsrådet der træfferde endelige – og juridisk bindende –beslutninger.

Det sidste er i øvrigt også en logiskkonsekvens af Universitetsloven.

UdvalgDebatten endte med at Repræsentant-skabet nedsatte et udvalg på ottemand, der skal se på om man kanorganisere Repræsentantskabet på enanden måde, som alle parter vil væremere tilfredse med.

slam

Demokratiet i udvalg

Østinformation pakker sammenHverken fakultetet ellerinstitutterne bagØstinformation mener, atde har råd til atfinansiere det unikkeinitiativØstinformation lukker efter i næstenØstinformation lukker efter i næstenØstinformation lukker efter i næstenØstinformation lukker efter i næstenØstinformation lukker efter i næstentyve år at have slået et slag fortyve år at have slået et slag fortyve år at have slået et slag fortyve år at have slået et slag fortyve år at have slået et slag forkendskabet til først Asien og sidenkendskabet til først Asien og sidenkendskabet til først Asien og sidenkendskabet til først Asien og sidenkendskabet til først Asien og sidenogså Østeuropa. Samtidig misterogså Østeuropa. Samtidig misterogså Østeuropa. Samtidig misterogså Østeuropa. Samtidig misterogså Østeuropa. Samtidig mister

fakultetet sit eneste tidsskrift, derfakultetet sit eneste tidsskrift, derfakultetet sit eneste tidsskrift, derfakultetet sit eneste tidsskrift, derfakultetet sit eneste tidsskrift, dersigter på at formidle forskningsigter på at formidle forskningsigter på at formidle forskningsigter på at formidle forskningsigter på at formidle forskningdirekte til erhvervslivet.direkte til erhvervslivet.direkte til erhvervslivet.direkte til erhvervslivet.direkte til erhvervslivet.I begyndelsen af 1980’erne blev KinaInformation Service (KIS) oprettet itilknytning til Østasiatisk Institut.Formålet var dels at formidle forsk-ningen på området gennem et tids-skrift og konsulentvirksomhed, dels atfungere som beskæftigelses-foranstaltning i en periode, hvor dervar en høj arbejdsløshed inden for dehumanistiske fag.

I 1995, da Slavisk Institut kom med isamarbejdet, blev KIS’ virkefelt

udvidet til også at dække Østeuropa,og man tog navneforandring tilØstinformation. Dengang fik manforlænget levetiden med en foreløbigbevilling fra fakultetet på tre år.

Nu er bevillingen brugt og parternebag Østinformation kan ikke bliveenige om at finansiere en fortsættelse.Derfor er Østinformation nu i færdmed at blive afviklet.

Beklager lukningLeder af Østinformation og redaktøraf bladet Østmonitor, Mogens Juste-

Fortsættes side 6

Repræsentantskabets struktur skaligen til debat. Her har vi set på et

Repræsentantskabet i et helt nyt lys.Fra Fuglsø-seminaret 1997.

Foto

: Pre

ben

Deh

lhol

m.

HU

Ma

vis

en

4

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Besparelser skal Flere års økonomiskvækst afløst afsparekatalogDyrt, men dejligt. Først var detDyrt, men dejligt. Først var detDyrt, men dejligt. Først var detDyrt, men dejligt. Først var detDyrt, men dejligt. Først var detLangelandsgades Kaserne, som harLangelandsgades Kaserne, som harLangelandsgades Kaserne, som harLangelandsgades Kaserne, som harLangelandsgades Kaserne, som harkostet fakultetet omkring 15 millio-kostet fakultetet omkring 15 millio-kostet fakultetet omkring 15 millio-kostet fakultetet omkring 15 millio-kostet fakultetet omkring 15 millio-nernernernerner. Nu står det klart at nybyggeriet. Nu står det klart at nybyggeriet. Nu står det klart at nybyggeriet. Nu står det klart at nybyggeriet. Nu står det klart at nybyggerietpå Barnow-grunden (Nobelparken)på Barnow-grunden (Nobelparken)på Barnow-grunden (Nobelparken)på Barnow-grunden (Nobelparken)på Barnow-grunden (Nobelparken)og de sidste institut-flytningerog de sidste institut-flytningerog de sidste institut-flytningerog de sidste institut-flytningerog de sidste institut-flytningerkommer til at koste fakultetet overkommer til at koste fakultetet overkommer til at koste fakultetet overkommer til at koste fakultetet overkommer til at koste fakultetet overdobbelt så meget. Ministerietsdobbelt så meget. Ministerietsdobbelt så meget. Ministerietsdobbelt så meget. Ministerietsdobbelt så meget. Ministerietsbevillinger slår langt fra til, såbevillinger slår langt fra til, såbevillinger slår langt fra til, såbevillinger slår langt fra til, såbevillinger slår langt fra til, såfakultetet må bruge af de penge derfakultetet må bruge af de penge derfakultetet må bruge af de penge derfakultetet må bruge af de penge derfakultetet må bruge af de penge derer sat af til forskning og undervis-er sat af til forskning og undervis-er sat af til forskning og undervis-er sat af til forskning og undervis-er sat af til forskning og undervis-ning.ning.ning.ning.ning.–Vi skal sådan set være glade forerfaringerne med LangelandsgadesKaserne, selv om de har været dyre-købte, konstaterer dekan André WangHansen.

–Det var fakultetets – og universite-tets – første større byggeprojekt imange år. Vi fandt desværre ud af atvi må regne med at skulle finansiere

en urimelig stor del af nybyggeri selv.Eksempelvis var ministeriets tilskud

til interiør (borde, stole, reoler, lamperosv.) på omkring tre millioner, men defaktiske udgifter løb op i det tre-dobbelte.

Ministeriet vil heller ikke være medtil at betale for faciliteter som man‘alligevel skulle anskaffe’, for eksem-pel kabler til edb og telefoner.

–Det er derfor at vi nu går i gangmed at forberede os på flere ekstraor-dinære udgifter på Barnow, der jo er etendnu større projekt end Kasernen,siger dekanen.

Forsinket budgetDerfor gik fakultetet i efteråret i gangmed en gennemgribende ændring afde næste års budgetter, alligevel nåedebudgettet for 1999 ikke at være klarttil jul.

–Vi opdagede en lidt for optimistiskforventningskalkule helt tilbage fra1996, som desværre havde overlevetbåde 1997 og det meste af 1998 udenat blive opdaget, fortæller André

Wang Hansen.Fakultetet oparbejdede i årene 1993-

96 en større opsparing samtidig medat man omtrent fordoblede optaget afnye studerende. Efter planen skulleopsparingen først være fuldt udinvesteret i ansættelser og nye lokalerved udgangen af i år, men det er altsåsket allerede i begyndelse af året.

–Der er ikke forsvundet penge,understreger dekanen, vi har ‘blot’brugt penge til visse formål lidthurtigere.

Den indbyggede optimisme villehave vokset endnu mere i 1999 ogmed de store udgifter til Barnow-byggeriet ville fakultetet samlet få etunderskud i år på 15 millioner kr.,hvis fakultetet var forsat uden ind-greb.

Krisen aflystFakultetet er dog ikke i nogen økono-misk krise, betoner André WangHansen.

–Vi er nu i en situation, hvor derville være balance i regnskabet, hvis vi

Byggeriet af Langelandsgades Kaserne har drænet fakultetets opsparing – og derfor må fakultetet nu til at skære ned for at få råd til …

Polit

ik

Foto

: Sør

en Jø

nsso

n G

rana

t

5

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

... resten af Barnow-byggeriet på hjørnet af Ringgaden og Randersvej, hvor det netop indflyttede Tysk skal bo sammen medfakultetets øvrige sprogfag.

Polit

ikikke havde udgifter til byggeriet påBarnow-grunden.

–Det er også et udtryk for at vi ereffektive, har en grundlæggende sundøkonomi og er ved at nærme os et nyt,højere, niveau, hvor der igen er engod balance mellem antallet af lærereog studerende på fakultetet.

–Derfor bliver de ansættelser ogandre større aktiviteter, som lang-tidsplanen for 1996-99 har berammettil i år også gennemført.

SparekatalogNår Fakultetsrådet mødes i februarmåned for at vedtage budgettet for1999 vil de samtidigt vedtage af skruened for blusset på en del af debevillings-mekanikker, som der erblevet skruet op for i løbet af deseneste fem år.

Et sparekatalog, som var til debat iØkonomiudvalget ved HUMavisensdeadline, foreslår besparelser på isæren række felter, hvor fakultet betalerkompensationer til fagene for forskel-lige aktiviteter.

Mindre kompensationerEt af forslagene er at instituttet ikkefår fuld kompensation, når en lærer er„frikøbt“ og forsker et andet sted (fxpå Center for Kulturforskning), menkun får penge til at erstatte denundervisning, som læreren skullehave varetaget.

Et andet at institutterne ikke længereskal have et beløb svarende til mindstfem undervisningstimer, hver gang enlærer deltog i et bedømmelsesudvalgtil en ny forskerstilling.

–Den ordning blev indført, da dervar relativt få lærere til at gennemførede mange nye ansættelser. Nu er derflere lærere til at deles om færreopgaver, forklarer dekanen.

Et tredje forslag er at ændre densåkaldte DVIP-nøgle, der udløserbevillinger, som fagene kan bruge tildeltidsansatte lærere, på baggrund afantallet af beståede årsværk på faget.

For et par år siden ændrede mannøglen så ændringer i årsværk udløsteekstra bevillinger allerede efter to

semestre, mod før fire, ligesomdeltidslærere fik tildelt 2,5forberedelsestime til hverundervisningstime mod før 1,5.

Sparekataloget foreslår begge deleændret til den gamle standard.

Større optagTil gengæld forventer man ikke at dervil blive sparet på fx tjenesterejser,gæsteprofessorer eller støtten tilstudenterekskursioner.

Fakultetet har indtil videre planlagtat optage 1100 nye studerende tilefteråret – cirka 50 flere end sidste år –men det bliver givetvis nødvendigt atøge optaget betragteligt eftersom dennetop vedtagne finanslov lægger op tilat der skal endnu flere studerende indpå de videregående uddannelser.

slamDe endelige resultater af‘sparerunden’ vil du finde påfakultetets nyhedsside på web snarestefter fakultetsrådsmødet den 22.februar:www.hum.au.dk/dk/nyheder

Foto

: Tor

ben

Nie

lsen

finansiere byggeri

HU

Ma

vis

en

6

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Startskud til ny udviklingsplanNy ajourført strategiplanmed edb-politik ogresultatkontrakt

FFFFFakultetet har nu taget hul påakultetet har nu taget hul påakultetet har nu taget hul påakultetet har nu taget hul påakultetet har nu taget hul påarbejdet med en ny treårigarbejdet med en ny treårigarbejdet med en ny treårigarbejdet med en ny treårigarbejdet med en ny treårigudviklingsplan, der skal afløseudviklingsplan, der skal afløseudviklingsplan, der skal afløseudviklingsplan, der skal afløseudviklingsplan, der skal afløsePlaner & Grundlag 1996-1999Planer & Grundlag 1996-1999Planer & Grundlag 1996-1999Planer & Grundlag 1996-1999Planer & Grundlag 1996-1999. Nyt. Nyt. Nyt. Nyt. Nytbliver sandsynligvis et kapitel ombliver sandsynligvis et kapitel ombliver sandsynligvis et kapitel ombliver sandsynligvis et kapitel ombliver sandsynligvis et kapitel ompolitikken for informations- ogpolitikken for informations- ogpolitikken for informations- ogpolitikken for informations- ogpolitikken for informations- ogkommunikationsteknologi (IKT) ogkommunikationsteknologi (IKT) ogkommunikationsteknologi (IKT) ogkommunikationsteknologi (IKT) ogkommunikationsteknologi (IKT) oghvis universitetet tegner en udvik-hvis universitetet tegner en udvik-hvis universitetet tegner en udvik-hvis universitetet tegner en udvik-hvis universitetet tegner en udvik-lings- eller resultatkontrakt medlings- eller resultatkontrakt medlings- eller resultatkontrakt medlings- eller resultatkontrakt medlings- eller resultatkontrakt medministeriet, vil det naturligvis smitteministeriet, vil det naturligvis smitteministeriet, vil det naturligvis smitteministeriet, vil det naturligvis smitteministeriet, vil det naturligvis smitteaf på den ny udviklingsplan, der skalaf på den ny udviklingsplan, der skalaf på den ny udviklingsplan, der skalaf på den ny udviklingsplan, der skalaf på den ny udviklingsplan, der skaldække årene 2000-2002.dække årene 2000-2002.dække årene 2000-2002.dække årene 2000-2002.dække årene 2000-2002.Repræsentantskabet holdt sit førstemøde om planen i januar måned, ognu er fagene i gang med at ajourførederes fagbeskrivelser.

I marts vil Forsknings- og Planlæg-ningsudvalget drøfte hele planen,herunder også dimensionering afstillinger og stipendier.

Der er foreløbig planlagt et mødemed center- og institutleder til mediomarts, og i april skal materialet samlesog Repræsentantskabet høres igen,inden den endelige plan skal vedtagespå Fakultetsrådets møde i juni måned.

IKT skal medPå Repræsentantskabets møde tilbødsåvel Teknikudvalget som en gruppeIKT-pionerer på fakultetet at kommeet udspil til IKT-politik i udviklings-planen.

IKT dækker over både edb somværktøj for forskere, til brug i under-visningen og de forskellige former forelektronisk kommunikation oginformation, fx e-post, web etc. etc.

Visioner omfakultetets fremtidFakultetet tyvstartede på lang-tidsplanlægningen, da man påSandbjerg-seminaret i oktobermåned lod fem forskere ogstuderende give deres bud påhvordan udvalgte dele affakultetet burde se ud i fremti-den.

HUMavisen bringer på defølgende sider et omredigeretuddrag af tre af buddene.

Også på universitetsniveau bliverder arbejdet på at styrke IKT-siden. Enuformel arbejdsgruppe har blandtandet foreslået at universitetet etable-rer et fælles videnscenter for alle, derbeskæftiger sig med elektroniskinformation og kommunikation i etoplæg til IKT-politik for hele universi-tetet.

ResultatkontraktSamtidig med at fakultetet skalformulere sin ny udviklingsplan,forhandler universitetet medForskningsministeriet om en eventuelresultatkontrakt. Hvis den bliverunderskrevet vil det efter alt atdømme betyde at såvel fakultetet somfagene skal definere nogle merekontante mål for perioden.

Det vil eksempelvis gældeoptagelsestal og tal for produktion afbachelorer og kandidater, kvalitets-sikring og relationer til omverdenen,herunder formidling af forskning.

Kontrakten skulle oprindeligt haveligget klar til april måned, men detnås næppe. Det er i øjeblikket usik-kert, hvornår forhandlingerne kanvære færdige og kontrakten træde ikraft.

Det giver omvendt fakultetets fagmulighed for at komme med udspil tiludviklingsplanen, som igen kanbruges som udspil til resultat-kontrakten.

slam

Den uformelle IKT-arbejdsgruppesudspil har været omtalt i information& debat 14. december 1998.

sen, mener dog at problemet opstodallerede for nogle år siden:

–Bevillingssituationen ændrede sigmed den ny universitetslov; I stedetfor at KIS modtog øremærkede pengedirekte fra Undervisningsministeriet,fik universitetet nu én stor posepenge, som man selv skulle fordeleinternt.

Da den treårige forsøgsperiodeudløb sidste år, forsøgte man frafakultetets side at forhandle sig fremtil en ordning, der ville betyde, atØstinformation selv skulle indtjene

50% af udgifterne, mens de to institut-ter hver skulle bidrage med 25%.

Både institutlederen for ØstasiatiskInstitut, Anne Wedell-Wedellsborg, oghendes kollega på Slavisk, ThomasPetersen, beklager meget lukningen afØstinformation.

Men begge er enige om, at et bidragpå 25% ligger over deres institutsformåen.

–Beløbet ville være et alt for stortindgreb i vores driftsmidler. Det villebetyde nedskæringer på andreområder, siger Thomas Petersen.

For få abonnenterHan havde håbet på at Østinformationhavde fået længere tid til at bevise sit

værd.–Jeg er overbevist om, at bladet

Østmonitor ville kunne have skaffetsig et langt større oplag gennem enbredere målgruppe, hvis det barehavde fået tid til at udvikle sig.

Østmonitors sidste nummer udkomtil nytår. Bladet nåede at få 50virksomhedsabonnenter.

ls

444

Østinformation....(fortsat fra side 3)

Polit

ikUdviklingsplan

2000 - 2002

7

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Forskningen skal evalueresHvis vi skal kunne plejeog styrke forskningen, såskal vi kende dens styrkerog svagheder til bundspå alle niveauer. LiseHannestad foreslår atforskere, institutter ogfakultet alle går i gangmed at evaluere egenforskning

for fakultetets forskning?Vi har truffet en række foranstaltnin-

ger til forskningens fremme – Centerfor Kulturforskning har i snart mangeår været fakultetets mentale flagskib,når talen falder på humanistiskforskning. Vi sætter mange penge aftil forskningsrejser, sproglig revisionog oversættelser med mere.

Men hvor meget ved vi omfakultetets forskning og dens vilkår?Har vi et blot nogenlunde samletbillede?

Euro, dollar, poletterDen københavnske universitetsrektorKjeld Møllgård har sagt, at forskningog de publicerede resultater forbinderforskere i et internationalt fællesskab,hvis valuta ikke er euro eller dollar,men netop forskningsresultater.

Er vore forskningsresultater sågangbare som dollars og euroer ellerer det danske kroner eller lokalepoletter?

Sagt på en anden måde: erfakultetets forskning gennemgåendepå europæisk eller verdensplan ellerer det forskning på, om jeg så må sige,regions/provinsniveau?

I hvor stort omfang er der tale omegentlig forskning med ny viden, nyeindsigter og i hvor høj grad er dersnarere tale om formidling, herunderfx forskningsoversigter og lignendeuden egentlig egenforskning?

Det forekommer mig, at det erpunkter som vi stort set ikke, måskeligefrem meget nødigt, taler om.

En række uddannelser på fakulteteter blevet evalueret, men endnu eringen blevet forskningsevalueret,bortset naturligvis fra den individu-elle evaluering, der finder sted iforbindelse med tildeling af gradereller besættelse af stillinger.

Jeg rejser disse spørgsmål, fordi jegsynes, vi altid gemmer dem væk. Hvisman vil vide noget om et forskning-sområde på fakultetet, som man ikkekender så at sige indefra, ja så er manhenvist til nogle stikord som hvertinstitut har sat på i den aktuellestrategiplan og så til Universitetetsårsberetning.

Påtrængende selvevalueringVi har nogle regler om institutlederespligt til at påse, at forsknings-forpligtelsen overholdes med mulig-hed for videre indberetning til deka-nen, men jeg tror ikke vort system erså klart formuleret som det dereksisterer ved Naturvidenskab påKøbenhavns Universitet og som det erblevet beskrevet i bladet Forskerforumi efteråret: Det er måske værd atdiskutere, men det er ikke mit hoved-ærinde.

Det er derimod noget, som jeg harnævnt før, en selvevaluering (ellermed andre ord: et udredningsarbejde)med henblik på at få et realistiskbillede af den forskning, der bedrivesved dette fakultetet og dens vilkår.

Denne opgave forekommer migpåtrængende, ikke alene fordi detaltid kan være rart at være ordentligtforberedt, hvis en sådan evalueringkommer til os udefra, men i nok så højgrad fordi den kunne give os etindblik i, hvordan vores forskning hardet under de lige nævnte vilkår, oghvorledes vi bedre sikrer dens blom-string.

SpørgeskemaI en sådan proces er der flere grupperaf aktører, som har forskelligeindfaldsvinkler, men må ageresammen i en proces, som forløberbegge veje:

Udspillet må ligge hos dekan ogfakultetsråd: her må en indledendeoverordnet målsætningsdebat vedrø-rende fakultetets forskning føres, og

Polit

ik

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Lise Hannestad

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Docent, Klassisk Arkæologi

Den frie grundforskning har i deseneste 10 år i stigende grad væretunder pres, ikke fordi der er blevetfærre penge til humanistisk forskning,men dels på grund af den voldsommesatsning fra statslig side på program-forskning, dels på grund af ændredestrukturer med en stærkt voksendestudentertilgang, som har gjortundervisningspresset stort, så stort atdet de fleste steder uden tvivl gnavervoldsomt af forskningstiden.

Derfor er der grund til at spørge:§Hvilke midler anvender fakultetet ogde enkelte institutter, når det gælderde enkelte medarbejderes forsknings-ret og -pligt, for at værne om forsknin-gen?§ Siger vi nogen sinde, at undervisnin-gen må vente, fordi forskningen erkommet bagud, laver vi kødannelse ikursusforløb og lignende?§Eller går undervisningen altid først,og hvis det er tilfældet – er det sårimeligt?

Internationalt universitetRektor Henning Lehmann har oftemeldt ud, at Aarhus Universitet skalses i en europæisk kontekst, ikkespecifikt som et regionsuniversitet.Fakultetets mangeårige satsning på enbred fagvifte har utvivlsomt også enbaggrund i denne tankegang.

Men har vi nogen klar målsætning

Udviklingsplan

2000 - 2002

Fortsættes næste side

HU

Ma

vis

en

8

Nr.

25 -

febr

uar

1999

herfra må udstikkes de retningslinier,som et sådant udredningsarbejde skalfølge, herunder formuleres en rækkespørgsmål (eventuelt i form af spørge-skema) til institutter og enkeltforskere.

Det kunne ske i form af spørgsmålsom:§Er det jeg bedriver forskning ellerformidling eller bedriver jeg beggedele?§Mod hvem retter jeg min forskningeller sagt på en anden måde, hvad erambitionsniveauet i min forskning:den internationale verdens målestokeller er det en lokal forsknings-diskurs?§Leveres mine artikler til internatio-nalt anerkendte refereede tidsskrifter(sådanne kan godt udkomme iDanmark), eller til tidsskrifter hvispublikum er andre akademisk uddan-nede (gymnasielærere, præster, os selvsom ikke forskerkolleger)?§Og mest interessant, hvorfor henven-der jeg min forskning til dem, jeg nuretter dem til?

På samme måde:§Mod hvem retter jeg min formidling(lærebøger, et bredere publikum)?§Hvad ville kunne gøre min forskningendnu bedre: tid, mere kontakt medudlandet eller..?

Det er vigtigt at forskningen sam-

meget for os som helhed og for denenkelte.

Svarene fra den enkelte forsker gårsammen med resultatet af forsker-gruppens samlede overvejelser,synspunkter med mere videre tildekan/fakultet, som herved fårmulighed for at danne sig et samletbillede af fakultetets forskning ogdens vilkår og agere herpå ud fra denmålsætning og de pejlemærker, manhar sat:§Er niveauet tilfredsstillende, det vilsige svarer det til det niveau, manhavde sat sig som mål?§Hvad skal der i givet fald gøres forat rette op på eventuelle mangler?

Intet rædselsscenarioHer kan vise sig scenarier som for atindfri målsætningen betyder, at dermå flyttes midler fra andre steder påfakultets budget til forbedring afforskningen, eller blot en omfordelingaf de nuværende midler, der er afsattil forskning.

I den anden ende kan der naturligvisogså fremkomme så alvorlige spørgs-mål som fyring eller nedsættelse afarbejdstid. Men lige netop disse tingkan jo dårligt tænkes, idet fakultetetallerede i sin nuværende praksis tagerhånd om noget sådant, og netop afden grund forekommer det mig, at etsådant internt udredningsarbejde vilvise sig at være en spændendeudfordring for alle - ikke et rædsels-scenario hverken for institutioneneller for den enkelte.

Først og fremmest skal det tjene til atbevidstgøre os mere om forskningensom en lige så væsentlig del affakultetets eksistensberettigelse, somundervisningen.

Måske vil det vise sig, atudredningsarbejdet vil kunne anven-des til fx at påvise, at programmidlerreelt svækker humanistisk forskning,eller at det omvendte er tilfældet.

Under alle omstændigheder vil detvære noget, der skaber klarhed forden enkelte, for et institut og for etfakultet, og det er vel aldrig det værsteman har i en akademisk verden.

Lise Hannestads indlæg er et redigeretuddrag af hendes oplæg på Sandbjerg-seminaret i oktober 1998.

Udviklingsplan

2000 - 2002

Fortsat fra forrige side

Forskning...

menholdes med de vilkår, hvorunderden bliver til.

Inputtet fra enkeltforskere går iførste omgang til institut/fag, hvor ensamlet diskussion mellem forskereinden for det enkelte fag gennemføres.

Blandt diskussionstemaerne herkunne være:§Hvad er det for fag- eller institut-traditioner, som indvirker på måden,hvorpå vi publicerer vore resultater?§Er vores normer i overensstemmelsemed fakultetets overordnede målsæt-ning/ retningslinier?§Hvad kan vi som gruppe/institutioni en større institution gøre for, at voresforskning kan blive endnu bedre?

En sådan diskussion inden for deenkelte fag og i høj grad også fageneimellem ville forberede og klargøre

Polit

ik

Ministeriet ogbenchmarking

„Med afsæt i udviklings-kontrakter vil regeringen fremmeen tradition, hvor hvert universi-tet vælger to eller flere internatio-nale - eller danske - institutioner,som man ønsker at sammenlignesig med („benchmarking").Forskningsstyrelsen og DanmarksEvalueringsinstitut vil bliveinddraget i metodeudvikling ogvurdering af resultaterne. Påforskningsområdet vilbenchmarking i et vist omfangskulle erstatte de hyppige evalu-eringer af forskningsdisciplinerpå tværs af institutionerne.“

Fra Universitets- ogforskningspolitisk redegørelse1998, Forskningsministerietnovember 1998. Web:www.fsk.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=9829

9

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Pust liv i tværfaglighedenIkke al undervisning kanvære forskningsbaseret og holdningen tilfaggrænser skal ændres,mener HUMrådet

Forskningsbaseret eller ejDet næste vi gerne så var, at institut-terne tog en grundig diskussion omhvilke udbud der skal være forsk-ningsbaserede, hvilke der helst skalvære det, og hvilke der ikke nødven-digvis skal være det. I en situationhvor der ikke er ressourcer nok til at alundervisning kan være forksnings-baseret finder vi det nødvendigt, atforetage sådanne pragmatiske overve-jelser.

Dermed ikke være sagt, at vi ønskerat gå på kompromis med et af univer-sitetets idealer. I princippet bør alundervisning være forskningsbaseret.

Det står vi stadigt på. Vores pointeer, at vi, mens vi venter på flereressourcer, skal diskutere hvordan deressourcer vi allerede er i besiddelseaf, bedst og mest hensigtsmæssigtudnyttes.

En diskussion som den ovenståendekunne meget vel tage sit udgangs-punkt i en diskussion af hvad forsk-ningsbaseret undervisning egentligter.

På Sandbjerg-seminaret kom detfrem, at der langt fra er enighed omdette spørgsmål. Nogle mente, at deter undervisning der er tilrettelagt, såde studerende lærer forskningensprincipper og metode, andre at det erundervisning der udføres af en forskerog andre igen at det er undervisningforankret i et konkret forsknings-projekt.

At vi finder det vigtig at der bliverfundet frem til en fast definition,skyldes, at vi synes at kunne se entendens til at man løser manglen påmulighed for forskningsbaseretundervisning, ved at gradbøje defini-tionen på hvad noget sådant er.

Dette finder vi naturligvis uheldigt.

TværfaglighedDet andet hovedbudskab vi fremførtevar, at ledelsen på fakultetet og på deenkelte institutter burde gøre mere forat motivere de studerende til tværfag-lige studier.

De stramme studieplaner og denkorte studietid har gjort at færre ogfærre studerende orienterer sig i andrefagområder og –miljøer. Dette synesuheldigt.

De fagområder universiteterne i dager inddelt i, er et produkt af tilfældigehistoriske omstændigheder, og mangesagsforhold vil have bedre af at blivebelyst i spændingsfelterne mellemdisse områder.

Vi så derfor gerne at man skabtebedre rammer for at et tværfagligtmiljø kunne trives på Det Humanisti-ske Fakultet. Og dette skulle egentligtikke være så svært. Fakultetets bredefagvifte, og (de fleste) institutters

fysiske placering klods op og ned adhinanden, indbyder nærmest til det.Alligevel tror vi, at det vil kræve bådeen række administrative og en rækkeholdningsmæssige ændringer.

De administrative ændringer er demindste. Der kunne blive skabt størremuligheder for meritoverførsler, ekstra-fagligt tilvalg, aflæggelse af eksaminerpå andre institutter og lignende. Nogetder ikke burde kræve ændringer affakultetets regler, men ændringer af deenkelte studienævns praksis.

HoldningsændringEn langt større opgave er det at skabeden holdningsmæssige ændring. Vi sågerne at fx undervisere og studievejle-dere i langt større grad end i dagforsøgte at åbne de studerendes øjnefor mulighederne for – og fordeleneved – at søge inspiration på andreinstitutter og i andre fagmiljøer.

Desuden så vi gerne at undervisere,når de planlagde deres udbud, skeledemere til, om udbuddet kunne have in-teresse for andre end studerende vedunderviserens eget institut.

Man kunne eventuelt hjælpe udbredel-sen af kendskabet til sådanne udbud påvej, ved at fremstille en speciel læseplanfor udbud med særlig tværfaglig ap-peal.

Man kunne også gøre noget for at pu-ste liv i den efterhånden skrantendetværfagsinstitution. Måske kunne ikkebare færdige kandidater, men i lige såhøj grad forskere og ph.d.-studerendeudbyde her.

Målet er ikke nødvendigvis at historie-studerende skal til at tage eksaminer påÆstetik og Kultur, men ligeså at fag, hvissagområde ligger tæt op og ned af hin-anden begynder at kommunikere medhinanden.

Udviklingsplan

2000 - 2002

Polit

ik

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Steffen Longforspå vegne af HUMrådet

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

(Humanistisk Studenterråd)

Udviklingskontrakter, evalu-eringer, meritoverførsler,større optag, mindre frihed,og ny ansættelsesbekendtgørelsespøgte i kulissen da fakultetets frem-tid og visioner var på dagsordenen påSandbjerg-seminaret. Tiltag som defleste studerende og forskere er enigeom vil forringe universiteternesmulighed for at virke optimalt.

PlanlægningEt af hovedbudskaberne i vores oplægvar, at institutternes ledelse, stude-rende som forskere, samtidigt med atbeklage sig over de forringede vilkår,burde gøre mere for at optimereforholdene under de givne omstæn-digheder. Derfor argumenterede vi for,at fakultetet burde skabe forhold forinstitutterne, der gjorde planlægningover længere tid nemmere.

OptagelsessystemDen første ændring vi fandt absolutnødvendig, var en ændring i optagel-sessystemet. Denne har vi nu fået. Detgamle optagelsessystem, hvor mansøgte ind i optagelsesområder erblevet ændret til et nyt, hvor ansø-gerne søger direkte ind på det fag deønsker.

Dette får dels den fordel, atoptagelsessystemet bliver mereoverskueligt for ansøgerne, men ligesåmeget at det enkelte institut længeretid i forvejen vil kunne få at videpræcist hvor mange studerende detkan forvente at optage. En tilrettelæg-gelse af undervisningen kan dervedske tidligere, og institutternes ledelsevil have mulighed for at tænke merevelovervejet over hvilke stillings-kategorier det vil benytte til at besættede forskellige undervisningsudbud.

HU

Ma

vis

en

10

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Konservativt lensgrevesystemPå Det Ellers MegetHumanistiske Fakultet erforskningen baseret påundervisningen ogdemokratiet har feudaletendenser. MortenKyndrup foreslår at allelærere ansættes direkteunder fakultetet - og ikkefagene - for at få merekvalitet

instrument har princippet først ogfremmest været cementerende. Hvisplanerne har givet anledning tiludvikling eller forandring har detværet inden for det kendtes rammer.

Kritiske spørgsmålNår Fakultetet nu skal tage hul pådiskussionen af en ny plan, sker dettillige i en forandret situation. Efteralle solemærker at dømme bliver dernæppe tale om ekspansion, snareretværtimod.

Dette forhold vil uden tvivl ikke gøreplanlægningsprocessen nemmere.Men nemt eller ej: der er under alleomstændigheder grund til her i deindledende faser at stille kritiskespørgsmål til vores organisation ogdermed planlægningens rammer påflere niveauer.

For det første bør vi se på voresstyreform, på forholdet mellem deforskellige kompetenceniveauer iorganisationen.

Hvordan er beslutningsstrukturen?Hvordan fungerer den form for

repræsentativt demokrati, vi bekenderos til?

Findes der en politisk kultur, somsikrer, at beslutninger arbejdesgrundigt igennem?

For det andet må man spørge tilorganisationsformen.

Hvad styrer i grunden hvad?Hvorfor ser vi ud, som vi gør?På basis af denne analyse af vores

system kunne man da prøve atoverveje, hvad dette system/denneorganisation faktisk kan. Samt,naturligvis, hvad det ikke kan.

I relation til planlægningsprocessenmå man spørge: er dette system, erdenne organisation udviklingsparat,faciliterer det udvikling eller foran-dring?

På uddannelsessiden, er det da enorganisation, der fremmer udviklin-gen af eksisterende fag og gør detmuligt at tænke nye?

Og for så vidt forskningen angår,hvilke typer af forskning begunstigerdenne organisation, hvilkesamarbejds- og styreformer muliggørden, og hvilke indholdsmæssige skel

sætter den op?Denne diskussion er der vældig god

grund til at få åbnet, inden tallenetager over.

UndervisningsbaseretMit eget bud på et kritisk svar påovenstående spørgsmål, skudt frahoften ville lyde sådan her: Voresorganisatoriske struktur lider underden alvorlige, ja fatale skævhed, atden er hundrede procentundervisningsbaseret.

Alle former for ressourcetildelingsker i relation til eksisterende „studie-fag“. Desuden tyder alt på, at spørgs-målet om hvilke studiefag, vi rentfaktisk har på fakultetet, mere ellermindre er styret af tilfældigheder.

Dannelsen af nye fag er det ifakultetets historie oftest sket somfølge af initiativer udefra.

Indefra synes især personspørgsmål

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Morten Kyndrup

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Professor, Æstetik & Kultur

Jeg har, som nogle vil vide, væretmed i udformningen og gennemførelsen af de nugældende lang-tidsplaner. Jeg står gerne ved mitmedansvar for disse planer. Debetegnede i selve deres indførelse afen lidt længere planlægningshorisontet spring fremad: de gjorde det muligtfor enhederne at planlæggepersonalemæssigt, og substantielt harde dækket nogle fæle huller hist ogher.

Det har kunnet lade sig gøre fordifakultetet befandt sig i en økonomiskekspansionssituation, i et opsving. Derer imidlertid et element, der for enkritisk betragtning springer i øjnene irelation til de nugældende planer. Deter, at de alle i ekstrem grad er prægetaf en udelukkende kvantitativ logik.

Der er grundlæggende tale omforlængelse af eksisterende kurver, omen ‘fordeling’ på basis af rene størrel-sesforhold. Det er heller ikke nogenhemmelighed, hvori disse størrelses-forhold har bestået: nemlig produktio-nen af studietrinstilvækster i deenkelte uddannelser, den såkaldteSTÅ-produktion.

Dette princip har haft konsekvenserpå forskellige niveauer. En af devigtigste er, at som udviklings-

(læs: konflikter) at have spillet enrolle. Under alle omstændigheder:Ingen bestemt kvalitativ logik synes atligge bag udviklingen af voresfagvifte. Og det er vel at mærke den vier så stolte af, og som vi er enige om atbevare.

Det er vi, skønt ingen tilsyneladendekan give en indholdsmæssig begrun-delse for, at vi har lige netop de fag, vihar. Helt bortset fra fagenes uensstatus og ikkeartikulerede indbyrdesforhold betyder organisationsstruktur-ens undervisningsbaserethed reelt, atuddannelsesopgaver styrer voresforskningsprioritering.

Da forskningsmidlerne følger„automatisk“ med de enkelte medar-bejdere, og da allokeringen af medar-bejdere i enhver henseende styres afundervisningsopgaver, må mankonstatere, at i kvalitativ forstandarbejder vi på ingen måde medforskningsbaseret undervisning, mentværtimod med undervisningsbaseretforskning.

Polit

ik

Fortsættes næste side

11

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Feudalt lensgrevesystemSer man på styrings- og beslutnings-strukturen tegner der sig et tilsva-rende billede. Reelt er beslutnings-processerne opbygget omkring enslags lensgrevessystem, igen baseretpå undervisningsenheder.

Repræsentationsområderne i Det

ansættelse angår skulle alle være ansataf fakultetet direkte (og dette ville daogså svare til den omstændighed, atFakultetet er formelt ansættendemyndighed).

Det vil sige, at Fakultetets samledeforskningsårsværk i den forstand villevære „fri“; det vil sige, atforskningsledelse blev frigjort fra dennære sammenhæng medundervisningsopgaverne; det vil sigeat den interne evaluering og kvalitets-kontrol i relation til forskningen blevflyttet fra de ofte snævre fagmiljøer tilandre instanser.

Det ville herunder navnlig indebæreat Fakultetets forskeruddannelsekunne nyordnes og knyttes til enforskningsmæssig organiseringfremfor som nu til en undervisnings-baseret.

Center for Kulturforskning kunneendelig særdeles meningsfuldtindføjes i denne struktur. En sådandobbeltorganisering ville også kunnefå direkte konsekvenser forFakultetets styring. Man kunnekomme ud af lensvældet, i hvilket denenkelte forsker og underviser så atsige er buret inde bag den lokaleledelses næsten uindskrænkedejurisdiktion og loyalitetsforventninger.

Ved at skabe asymmetriskeloyalitetsstrukturer ville man styrkeden enkeltes fornemmelse af på denene side nok at være en del af et lokaltfagmiljø, men på den anden side atforstå sig som part i et større fælles-skab, nemlig Fakultetet.

En sådan asymmetrisk organiseringville også kunne få betydning foruddannelsesudviklingen, blandt andetfordi den kunne skabe positionerudenfor den bestående fagstruktur,hvorfra denne kunne anskues kritiskog innovativt.

Tænk kvalitativtSkal jeg til sidst opsummere: voresnuværende organisationsform ogstyringsmekanismer er i ekstrem gradkvantitativt baserede. Dertil kommerat det kvantitative udelukkende tagerudgangspunkt i fordeling af ressour-cer til undervisningen.

Det betyder igen at forsknings-styringen både ressourcemæssigt ogsubstantielt er underlagt planlægnin-gen af undervisningen, en planlæg-ning der oven i købet historisk erpræget mere af tilfældigheder end afomtanke på højeste akademiskeniveau. Det er på tide, at vi begynderat tænke kvalitativt.

Undervisningsressourcerne månaturligvis ledes derhen hvorundervisningsbehovet er. Men det er

Udviklingsplan

2000 - 2002

Humanistiske Fakultet (og i Repræ-sentantskabet) er defineret ud frastudiefag, ikke ud fra artikuleredefakultetspolitiske interesser, og sletikke ud fra strukturer, der vedrørerforskning.

Repræsentantskabet er i praksisprimært sammensat, således at det erde lokale ledere, der har sæde der. Alti alt tegner der sig billedet af et næstenfeudalt, hierarkisk system.

Det er min påstand, at et system somdette er alt andet end udviklingsparateller bare forandringsorienteret. Det ertværtimod i ekstrem grad konserva-tivt. Det er det ikke på grund af deindivider, der sidder og forvalter det,men det er det i kraft af strukturenselv. Når alle i et system er sat til atvaretage bestemte områdeinteresser, jaså vil grundlæggende ingen eller fåvaretage fælles, tværgående interesserpå anden måde end hvad der eventu-elt kan fremgå af strategiske alliancer.

Det er min påstand, at den organisa-tionsstruktur vi har, som tendensmedfører en svækkelse af fakultets-niveauet målt i forhold til de lokaleniveauer.

Og at denne svækkelse igen synes atføre til en endnu stærkere cementeringaf de bestående strukturer.

Styrk fakultetetMit umiddelbare forslag ville da væreat indføre en anden organisations-struktur på fakultetet. Ikke medhenblik på at erstatte den nuværende,undervisningsbaserede, men medhenblik på at supplere den.

Først og fremmest skulle samtligevidenskabelige medarbejderesformelle ansættelsessted adskilles frade studiefag, hvor undervisningenlægges. Med andre ord, hvad formel

på ingen måde indlysende, at voresforskningsprioritering med automatikskal følge disse undervisningsbehov.

Der vil derfor være god mening i atadskille forskning og undervisning istruktur såvel som i planlægning. Detbetyder ikke, at vi ikke hver isærfortsat kan være både forskere derunderviser og undervisere der forsker.

Men hvis vi skal kunne påberåbe osat bedrive forskningsbaseret undervis-ning, så kan det ikke nytte noget, atforskningen reelt allerede i udgangs-punktet er styret af undervisningen.Forskningsmæssige behov er ikkeuden videre sammenfaldende med deundervisningsmæssige.

Alt dette kunne derudover bidragetil at skabe et fakultetsniveau somhavde substans: både psykologisk,politisk og substantielt. Eller sagt medandre ord: Kunne skabe en strukturhvor det som en konsekvens afstrukturen selv var i manges primæreinteresse at styrke Fakultetet, ogdermed i ikke-fagchauvinistiskforstand humanistisk forskning oguddannelse ved Aarhus Universitet.

En sådan styrkelse, tror jeg, ernødvendig for på bare lidt længeresigt at sikre og hæve kvaliteten i bådeden forskning og den undervisning vileverer.

Ovenstående er skrevet på baggrundaf de stikord, der også lå til grund formit oplæg på RepræsentantskabetsSandbjergmøde i oktober 1998.

Polit

ik

Fortsat fra forrige side

HU

Ma

vis

en

12

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Udvalgsformænd 1999Udvalg Formand Telefon (lokalnr.)

Biblioteksudvalget Per Dahl 1844Center for Kulturforsknings Styrelse Dekan André Wang Hansen 1241Det Internationale Udvalg Axel Kjær Sørensen 2040

Forsknings- og Planlægningsudvalget Dekan André Wang Hansen og 1241Prodekan Bodil Due 2062

Indstillings- og Økonomiudvalget Vagn Outzen 1933

Jysk Åbent Universitet-udvalg Jørgen Bang 1963Ph.d.-udvalget Prodekan Bodil Due 2062Studieudvalget Helle Juel Jensen 4621Teknikudvalget Kim Halskov Madsen 1958

Husudvalgene:NØ-Hjørne Erik Strange Petersen 2042Trøjborg Jens Cramer 1889Langelandsgades Kaserne Karen Juul-Olsen 5153

Institut- og centerleder fungerer som husudvalgsformænd for henholdsvis Moesgård og Finlands-gade 26-28.

Fakultetsrådet1999

• Dekan André Wang Hansen• Prodekan Bodil Due

(observatør)

VIP:VIP:VIP:VIP:VIP:• Mette Kunøe (Nordisk)• Lise Hannestad (Klassisk

Arkæologi)• Hans Arndt (Lingvistik)• Ansa Lønstrup (ÆK)• Vagn Outzen (Romansk)• Ole Høiris Nielsen (Etnografi)

TTTTTAP-kontorAP-kontorAP-kontorAP-kontorAP-kontor• Grete Flarup Hansen (Oldtid

& Middelalder)• Solveig Kristiansen

(Lingvistik)

TTTTTAP-teknikAP-teknikAP-teknikAP-teknikAP-teknik• Preben Dehlholm

(Fotolab, Moesgård)

StuderendeStuderendeStuderendeStuderendeStuderende• Steffen Longfors (Historie)• Peter Damgaard Lunde

(Engelsk)• Jesper Bruunholm Madsen

(Musik)

De blev på postenHverken valg ellerkonstituering ændredemeget i de styrendeorganerÅrets vigtigste udskiftning blandtÅrets vigtigste udskiftning blandtÅrets vigtigste udskiftning blandtÅrets vigtigste udskiftning blandtÅrets vigtigste udskiftning blandtfakultetspolitikerne bliver dekanensfakultetspolitikerne bliver dekanensfakultetspolitikerne bliver dekanensfakultetspolitikerne bliver dekanensfakultetspolitikerne bliver dekanensafgang til sommerafgang til sommerafgang til sommerafgang til sommerafgang til sommer. I hvert fald gav. I hvert fald gav. I hvert fald gav. I hvert fald gav. I hvert fald gavvalg og konstituering kun meget småvalg og konstituering kun meget småvalg og konstituering kun meget småvalg og konstituering kun meget småvalg og konstituering kun meget småforandringerforandringerforandringerforandringerforandringer.....De humanistiske studerendes mand iuniversitetets øverste organ, Konsisto-rium, Morten Højbjerg Jacobsen,fortsætter efter at det traditionellekampvalg mellem Studenterrådet ogModerate Studenter blev afløst af enkampvalg mellem spidskandidater.Ikke overraskende genvandt kandida-

ten fra universitetets største fakultetsin plads.

Der var fredsvalg om studenter-pladserne i Fakultetsrådet, hvor JesperBruunholm (Musik) er nyt medlem,men han kender rådet, da han somnæstformand for Studieudvalget harværet fast observatør. Peter Lunde fraEngelsk er også kun næsten ny; hanvar suppleant og trådte ind iFakultetsrådet i efteråret, da AnneGoul Nielsen gik ud.

Der er enkelte udskiftninger blandtmedlemmerne af fakultetets udvalg,dog ikke på formandssiden undtageni Forsknings- og planlægningsudval-get, hvor man har valgt at skifte fra enformandspost til et formandskab, somer i dette tilfælde er blevet dekanatet ifællesskab.

slam

Polit

ik

13

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Laverekarat igyldnehåndtrykFakultetet har indført nye reglerfor frivillig fratræden ogseniorordninger i lyset af såvelen ændret aldersprofil blandtpersonalet som en ændretrekrutteringssituation. Ordnin-gerne fortsætter, men dekontante godtgørelser er blevetsænket.

Ansatte der er fyldt 55 år oghar været i ansat i mindst ti år,kan søge om en seniorordningmed nedsat arbejdstid, menhvor fakultetet fortsat vilindbetale et højere pensions-bidrag end deltidsstillingenellers berettiger til.

Ønsker man helt at fratrædestillingen, kan man få engodtgørelse på en til tre måne-ders løn hvis man har væretansat uafbrudt i mindst 12 til 18år på universitetet og i øvrigt erfyldt 60 år inden fratrædelsen.

Nye regler foransættelserAnsøgere tillærerstillinger må ikke sekonkurrenternes papirerNu må ansøgerne til de videnskabe-Nu må ansøgerne til de videnskabe-Nu må ansøgerne til de videnskabe-Nu må ansøgerne til de videnskabe-Nu må ansøgerne til de videnskabe-lige stillinger ikke længere læselige stillinger ikke længere læselige stillinger ikke længere læselige stillinger ikke længere læselige stillinger ikke længere læsehvordan bedømmelsesudvalget harhvordan bedømmelsesudvalget harhvordan bedømmelsesudvalget harhvordan bedømmelsesudvalget harhvordan bedømmelsesudvalget harvurderet de andre ansøgere. Udval-vurderet de andre ansøgere. Udval-vurderet de andre ansøgere. Udval-vurderet de andre ansøgere. Udval-vurderet de andre ansøgere. Udval-gene må heller ikke prioriteregene må heller ikke prioriteregene må heller ikke prioriteregene må heller ikke prioriteregene må heller ikke prioritereansøgerne, hedder det i en nyansøgerne, hedder det i en nyansøgerne, hedder det i en nyansøgerne, hedder det i en nyansøgerne, hedder det i en nybekendtgørelse, der netop er trådt ibekendtgørelse, der netop er trådt ibekendtgørelse, der netop er trådt ibekendtgørelse, der netop er trådt ibekendtgørelse, der netop er trådt ikraft.kraft.kraft.kraft.kraft.Fakultetet har samtidig lavet envejledning om de nye procedurer ibedømmelsesudvalgenes arbejde istillingssager.

Nu kan ansøgerne være sikre på atde øvrige ansøgere hverken får at videhvem der har søgt, ligesom vurderin-gen af ens kvalifikationer (ellermangel på samme) heller ikke blivesendt til konkurrenterne, der i de småfagmiljøer ofte kan være identisk medkollegerne.

Udvalget skal heller ikke længereindstille én bestemt person til stillin-gen, men blot angive hvem der erkvalificeret til posten og hvem derikke er. Dekanen kan dog efterføl-gende bede udvalget om en vejle-dende prioriteret liste.

Franske visitterDet bliver også dekanen, der afgør omsagen skal tages op i Fakultetsrådet og

hvorvidt bedømmelsesudvalgetsformand skal inviteres til rådets mødeom sagen.

Det har hidtil været traditionen påfakultetet, at alle sager kom op iFakultetsrådet og at udvalgs-formanden altid var med for at svarepå eventuelle spørgsmål.

Men da det store flertal af stillings-sager er uden problemer, har der ofteikke været spørgsmål og udvalgs-formanden har knapt kunne nå atsætte sig ned, inden dekanen harkunnet sige tak for ulejligheden medat møde frem.

PrøveforelænsingPå fakultetsrådsmødet i januarforeslog Hans Arndt (Lingvistik) atfakultetet udnyttede de nye mulighe-der i bekendtgørelsen, blandt andetved at dekanen forpligtede sig til atholde ansættelsessamtaler medansøgerne og eventuelt lade demprøveforelæse, hvis instituttet ønskededet.

Rådet valgte dog at vente med ateventuelt revidere den interne proce-dure indtil såvel ministerium somfakultetet selv har samlet mereerfaring med de nye regler.

slam

Bekendtgørelsen kan læses påwww.fsk.dk/fsk/div/bek650.html

Nyt Center for SemiotikFakultetet har fået sit fjerde ‘selvstæn-dige’ center med Konsistorium-godkendte vedtægter i form af Centerfor Semiotik.

Grundforskningsfonden stoppedesidste år sin finansiering af detdaværende Center for SemiotiskForskning, men tilbød at finansiere etprofessorat i fem år på baggrund af

Per Aage Brandts originalitet ogevner som forsker og organisator.Han er siden blev ansat i detnyoprettede professorat.

Center for Semiotik planlæggernu at oprette en kandidat-uddannelse i semiotik.

slam

Polit

ik

HU

Ma

vis

en

14

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Arbejdsløsheden dykker fortsatMen det er ikke længereen fordel at væreårhusianerArbejdsløsheden for magistre falderArbejdsløsheden for magistre falderArbejdsløsheden for magistre falderArbejdsløsheden for magistre falderArbejdsløsheden for magistre falderog falderog falderog falderog falderog falder. På landsplan således fra 6,8. På landsplan således fra 6,8. På landsplan således fra 6,8. På landsplan således fra 6,8. På landsplan således fra 6,8procent til 6,4. For Århus-magistreneprocent til 6,4. For Århus-magistreneprocent til 6,4. For Århus-magistreneprocent til 6,4. For Århus-magistreneprocent til 6,4. For Århus-magistreneer der også tale om et fald, men kuner der også tale om et fald, men kuner der også tale om et fald, men kuner der også tale om et fald, men kuner der også tale om et fald, men kunpå 0,1 procentpoint til 6,3.på 0,1 procentpoint til 6,3.på 0,1 procentpoint til 6,3.på 0,1 procentpoint til 6,3.på 0,1 procentpoint til 6,3.Arbejdsløsheden er dog faldet nogetmere for tre af de fire ‘faggrupper’ påHumaniora, kun kulturteoretiske fag,der i forvejen har relativt flest kandi-dater uden job, må se arbejdsløshedenfortsætte klatreturen opad, fra 12,7% iforåret 1998 til 12,9 i efteråret. (Setabel).

Ingen fordelDe seneste fire år har det været enfordel at være Århus-kandidat fremforkandidat fra kongerigets øvrigeuniversiteter, men det ser nu ud til atvære fortid: Forskellen anes kun medlidt god vilje til blot én lille mildpromille i århusianernes favør.

HUMavisen vil dog fortsat holde øjemed denne forskel B så længe den kanøjes B og krydse fingre for, at vi ikke erpå vej tilbage til tiden før efteråret1994, hvor dét at være kandidat fraÅrhus, ikke betød en sikring påarbejdsmarkedet. (Se kurven).

Finnen er kommet i arbejdeEllers er der ikke de store ændringer iforhold til forårets arbejdsløshedstal.Men med et fald i sin arbejdsløshed påikke mindre end 17 procentpoint, serden enlige kandidat i finsk ud til athave fundet sig et fuldtidsarbejde.

and

8991rebotkodehsølsdjebrA 8991rebotkodehsølsdjebrA 8991rebotkodehsølsdjebrA 8991rebotkodehsølsdjebrA 8991rebotkodehsølsdjebrA

dehsølsdjebrA dehsølsdjebrA dehsølsdjebrA dehsølsdjebrA dehsølsdjebrA

gafåmS gafåmS gafåmS gafåmS gafåmS erdnA erdnA erdnA erdnA erdnA tnecorpsuhraA suhraA suhraA suhraA suhraAtnecorp

suhraA suhraA suhraA suhraA suhraAgnirdnÆirå1åptniop.tcp

latnAretadidnakitennaddu

suhraA

ksikkejT 05 00000 0 1

ksloP 9 00000 9 3

ksniF 0 00000 71- 1

ksnapaJ 7 00000 1 4

baksnediveideM 21 00000 1- 1

kitsivgniL 3 66666 6- 9

ksneilatI 7 3131313131 4- 72

.kra.ddiM 0 4141414141 51- 15

ksisigutroP 5 4141414141 54- 7

ksiseniK 01 7171717171 82- 63

.kra.ssalK 5 8181818181 5 91

ksitaorkobreS 52 8383838383 11 4

gaferrøtS gaferrøtS gaferrøtS gaferrøtS gaferrøtS

ksyT 4 33333 1 124

igololif.ssalK 6 33333 1 37

ksissuR 9 44444 3 701

ksnaD 5 55555 0 0641

eirotsiH 6 55555 1 2211

kslegnE 6 66666 5- 928

kisuM 6 66666 1 825

.kra.hroF 7 66666 1- 271

ksnarF 5 77777 2- 984

.tsihrutarettiL 11 99999 1 722

igrutamarD 31 99999 2- 701

eirotsihtsnuK 9 0101010101 4- 611

ksnapS 41 1111111111 7 09

.rtna/ifargontE 31 1111111111 3 571

ifosoliF 21 2121212121 2 29

eirotsihedI 71 6161616161 3 511

latoT latoT latoT latoT latoT 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 1,0- 1,0- 1,0- 1,0- 1,0- 6826 6826 6826 6826 6826

tdnalbdehsølsdjebrasditdluF tdnalbdehsølsdjebrasditdluF tdnalbdehsølsdjebrasditdluF tdnalbdehsølsdjebrasditdluF tdnalbdehsølsdjebrasditdluF8991råretfegorårof,reppurggaf

89F 89F 89F 89F 89F 89E 89E 89E 89E 89E

gafeksirotsiH 4,6 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5

gafellerutluk-tgilgorpS 8,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5

gafeksitetsÆ 9,8 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7

gafeksiteroetrutluK 7,21 9,21 9,21 9,21 9,21 9,21

suhraAarfretadidnakrofnetnecorpsdehsølsdjebrAesølsdjebrasditsdluflittengermotetisrevinU

Tallene i tabellenomfatter alle

erhvervsaktivekandidater under

67 år uddannet iDanmark.

Arbejdsløsheds-procenterne er

beregnet ud fraoplysninger fra

MagistrenesArbejdsløshedskasseog er beregnet somheltidsarbejdsløse,

der har hævetdagpenge i oktober

1998.Udsvingene for de

små fag synesumiddelbart

voldsomme, menskyldes, at blot enenkelt ansættelsetæller forholdsvis

meget blandt fåkandidater.

Fuldtids-arbejdsløshedsprocenten for humanistiske fag

5

5,5

6

6,5

7

7,5

8

8,5

9

9,5

10

Efterår92

Forår93

Efterår93

Forår94

Efterår94

Forår95

Efterår95

Forår96

Efterår96

~Forår

97

Efterår97

Forår98

Efter98

Aarhus

Andre univ.

Landsgnst.

Uni

-liv

15

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Studerende svigter studenterrumStudenterrum nedlagt ogflyttet fordi det ikke blevbrugtKravet fra de studerende om bedreKravet fra de studerende om bedreKravet fra de studerende om bedreKravet fra de studerende om bedreKravet fra de studerende om bedresociale faciliteter på fakultetet harsociale faciliteter på fakultetet harsociale faciliteter på fakultetet harsociale faciliteter på fakultetet harsociale faciliteter på fakultetet harlydt i flere årlydt i flere årlydt i flere årlydt i flere årlydt i flere år. For at imødegå kritik-. For at imødegå kritik-. For at imødegå kritik-. For at imødegå kritik-. For at imødegå kritik-ken blev lokale 122 i fakultetetsken blev lokale 122 i fakultetetsken blev lokale 122 i fakultetetsken blev lokale 122 i fakultetetsken blev lokale 122 i fakultetetsbygning 327 i 1998 indrettet som etbygning 327 i 1998 indrettet som etbygning 327 i 1998 indrettet som etbygning 327 i 1998 indrettet som etbygning 327 i 1998 indrettet som etstudenterrum, hvor de studerendestudenterrum, hvor de studerendestudenterrum, hvor de studerendestudenterrum, hvor de studerendestudenterrum, hvor de studerendekunne mødes i læsegrupper ellerkunne mødes i læsegrupper ellerkunne mødes i læsegrupper ellerkunne mødes i læsegrupper ellerkunne mødes i læsegrupper ellerbare for at hygge sig.bare for at hygge sig.bare for at hygge sig.bare for at hygge sig.bare for at hygge sig.Dermed skulle man fra fakultetets sidealtså have taget brodden af kritikkenaf de manglende udenomsfaciliteter.Det har dog vist sig, at de studerendesopbakning bag studenterrummet harværet yderst ringe. Lokalet er stort setkun blevet brugt som fredagsbar forIdehistorie.

Ingen hyggeMen hvad er årsagen til, at de stude-rende svigter initiativet? Erik StrangePetersen, lektor i historie og hus-udvalgsformand for NordøstreHjørne, kalder det overraskende, atideen ikke slog an, men peger samti-dig på flere forklaringer.

–Dels er placeringen af studenter-rummet ikke særlig heldig. Det liggeri stueetagen, langt fra de øvrigeomdrejningspunkter i de studerendesliv i Ringgadekomplekset.

–Derudover har indretningen afstudenterrummet nok ladt megettilbage at ønske, og derfor har detværet svært at skabe et miljø, derlagde op til socialt samvær og hygge.

Erik Strange Petersen er dog stadigforundret over, at det har været nok tilat jage de studerende væk, når der johar været skreget så meget på sådannefaciliteter.

Ingen reklameFormanden for HUM-rådet (Humani-stisk Studenterråd), Jesper

Bruunholm, mener dog at de stude-rendes manglende opbakning simpelt-hen skyldes uvidenhed:

–Der har ikke været gjort nokreklame for studenterrummet, og dethalve år, som forsøget har kørt, er ikkenok til at ændre de studerendes vaner.

Op på tredjeHusudvalget har dog ikke villet siddeden manglende tilslutning overhørig,men i stedet for at sløjfe initiativet harman villet imødegå nogle afstudenterrummets mangler ved atflytte lokalet op på tredje etage ibygning 327, hvor også Filosofisbibliotek og sekretariat ligger:

–Biblioteket er i forvejen et naturligtsamlingspunkt for instituttet og kanmåske trække studerende tilstudenterrummet også, forklarer ErikStrange Petersen.

Det nye studenterrum er tilligeblevet indrettet med nye møbler.Jesper Bruunholm mener dog ikke, atdet er nok bare at flytte lokalet til 3.sal:

–For det første mener jeg, atstudenterrummet ville ligge megetbedre og mere naturligt i nærheden afkantinen, for det andet bør man dennegang informere meget bedre omrummets eksistens.

Han foreslår, at man denne gangorienterer tutorerne, der så underderes rundvisninger kan gøre destuderende bekendte med rummet.Han håber på, at det er nok til at ideenom et studenterrum slår an dennegang.

lsDet nye studenterrum finder du ilokale 326, bygning 327.

Foto

: sør

en Jø

nsso

n G

rana

t

Studenterrummet var ikke hyggeligt nok. Nu er det flyttet et par etager op ibygning 327.

Uni

-liv

Annonce

Journalist til HUMavisenVi har brug for endnu en studenter-medhjælp som journalist tilHUMavisen.

Arbejdet: Skrive artikler og læsekorrektur. Fleksible arbejdstider.Timeantal så vidt muligt efter diteget ønske.

Kvalifikationer: Du kan arbejdeselvstændigt, du har mod på

kritiske interviews, du skriver godt,du kender nyhedstrekanten ogforskellen på journalistiske genrer ogdin danske retskrivning er perfekt.

Du er fortrolig med edb, du kenderWord eller WordPerfect, kan surfe påweb og bruger naturligvis e-post.

Vi tilbyder: Løn, udfordring og engod reference til dit curriculum vitæ.

Send inden 15. marts en kortfat-tet ansøgning (højst 1 side)sammen med et eksempel pånoget af det bedste ikke-videnska-belige, du har skrevet.

Flere oplysninger hos redaktø-ren. Adresse mv. finder du på side35.

HU

Ma

vis

en

16

Nr.

25 -

febr

uar

1999 EG

E

Den unge Werther ognaturvidenskabsteologi

USA-legater tilbegge kønFulbright Kommissionen ogDanmark-Amerika Fondetuddeler en række legater tilstudie- og forskningsophold iUSA i 1999/2000.

Ansøgningsfristen er 17. marts1999.

Du kan få et ansøgningsskemaved at indsende frankeretsvarkuvert (A4 kuvert til 250gram) sammen med kortfattetbeskrivelse af opholdets længde,niveau og indhold samt navn,alder og uddannelse tilFulbright Kommissionen ogDanmark-Amerika Fondet,Fiolstræde 24, 3. sal, 1171København K.

USA-scholarships tildanske pigerThe American Women’s Clubtilbyder scholarships til danskekvindelige studerende i detakademiske år 1999-2000.Opholdet skal vare mindst tremåneder og være et såkaldtgraduate study. Scholarship’eneer på 5.000-10.000 danske kroner.Ansøgningsfristen er 5. marts1999.

Rekvirér ansøgningsblanket ogbetingelser fraThe American Women’s Club inDenmark, c/o Danmark-Amerika Fondet (FulbrightKommissionen), Fiolstræde 24, 3.sal, 1171 København K. Telefon3312 8223.

Studentermenighedensstudiekredse i foråret

• Bibelkreds ved Studenterpræst SteenAndreassen.

• Litteratur-studiekreds ved forhenvæ-rende lektor, cand.mag. ElseSvendsen. Der læses blandt andet„Den unge Werthers lidelser“,„Løgneren“ og „Ravnen“.

• Naturvidenskab-teologi vedstudentermenighedssekretær ErikJørgensen. Vi læser Viggo Mor-tensen og John Polkinghorne.

• „Abrahams Hus“ - om kristendom,jødedom, islam ved stud.teol.Simon Kangas Larsen.

• Økumenisk studiekreds med besøghos ikke-lutherske kirkesamfundved stud.teol. Christian Pedersen.

• Kunst-studiekreds med udflugter tilmuseer og gallerier ved stud.teol.Anne Bøg-Jensen.

• „Funktions-præster“ - med besøg afhospitalspræst, fængselspræstmed flere ved studenterpræstSteen Andreassen.

• „Skriv præstens prædiken“ vedstudenterpræst Steen Andreassen.

• „Hvad siger Søren Kierkegaard“ veddr.phil. Eva Nordentoft.

Angående tid og sted forstudiekredsene: Kontaktstudenterpræsten: 86 12 41 03 ellerstudentermenighedssekretæren: 86 1661 27.

Semiotiske seminarerForårssemesteret 1999

Seminar On General SemioticsSeminar On General SemioticsSeminar On General SemioticsSeminar On General SemioticsSeminar On General Semioticsby Per Aage Brandt. Wednesdays, 14-17. Auditorium 221.

Seminar on cognition and semioticsSeminar on cognition and semioticsSeminar on cognition and semioticsSeminar on cognition and semioticsSeminar on cognition and semioticsby Svend Østergaard and Peer F.Bundgård. Wednesdays, 12-14.Auditorium 221.

Seminar on semio-linguisticsSeminar on semio-linguisticsSeminar on semio-linguisticsSeminar on semio-linguisticsSeminar on semio-linguisticsby Lene Fogsgaard and Per AageBrandt. Thursdays, 12-14. Auditorium221.

Seminar on psycho-semioticsSeminar on psycho-semioticsSeminar on psycho-semioticsSeminar on psycho-semioticsSeminar on psycho-semioticsby Bent Rosenbaum and Per AageBrandt. Thursdays, 15-17. Auditorium221.

Seminar on conceptual metaphorSeminar on conceptual metaphorSeminar on conceptual metaphorSeminar on conceptual metaphorSeminar on conceptual metaphor by Tim Rohrer. Thursdays, 10-12.Auditorium 221.

Seminar: Intorduction to semanticSeminar: Intorduction to semanticSeminar: Intorduction to semanticSeminar: Intorduction to semanticSeminar: Intorduction to semanticdomainsdomainsdomainsdomainsdomainsby Peter Hammer. Wednesday, 10-12.Conference Room.

Alle seminarer finder sted på Centerfor Semiotik, Finlandsgade 26.Yderligere oplysninger på web:www.hum.au.dk/semiotics

Nye uddannelser i LatinamerikaEfter at Center for Latinamerika-studier (CLAS) i en årrække hartilbudt kurser og seminarer omLatinamerika vil studienævnet forbrasiliansk/portugisisk, hvor CLASnu er placeret, tilbyde dels ensuppleringsuddannelse på ét år iLatinamerikastudier og en ny moder-niseret og ajourført Latinamerika-linjepå kandidatuddannelsen.

De første studerende vil efter planenkunne starte på de nye uddannelser til

efteråret. I mellemtiden tilbyderBrasiliansk/portugisisk i foråret etseminar om etniske minoriteter ogdominerende kulturer, et kursus ibrasilienskundskab og endelig etkontrastiv kursus i spansk for portugi-sisk-studerende.

Flere oplysninger om Latinamerika-studierne kan fås hos lektor ClaudioBogantes, telefon 8942 1940, e-post:romcb@hum.au.dk.

Stud

ier

17

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Ph.d.-kursus imodernesociologiskteori

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af lektor Øjvind LarsenHandelshøjskolen i Køben-

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

havn.

Mange ph.d.-studerende bliverkonfronteret med sociologiskeproblemstillinger i deresprojekter. Det kan derfor værenyttigt at få et overblik overcentrale problemstillinger imoderne sociologisk teori. Dettekursus skal tjene til at give ensådant overblik. Der vil væretale om en bred introduktion tilde teorier, som er mest diskute-rede i disse år. Der vil være enselvstændig præsentation afAnthony Giddens, PierreBourdieu, Zygmunt Bauman,Ulrich Beck, Michel Foucault ogJürgen Habermas.

Kursus i uge 34, mandag den23. august - fredag den 27.august 1999.Arbejdspapirseminar tirsdagden 5. oktober og onsdag den 6.oktober 99. Sidste tilmeldings-frist: Fredag den 19. marts 99.Tilmelding til ph.d.-sekretærMia Kjersner, telefon 38 15 2685, e-post: mik.oefak@cbs.dk.Yderligere oplysninger hosØjvind Larsen, e-post:larsen@cbs.dk. Den fuldebeskrivelse af kurset kan læsespå www.cbs.dk/org/dandeb/modernesoc.htm.

Prisopgave om friadgang til informationDansk BiblioteksCenter udlover25.000 kr. til den bedste besva-relse af spørgsmålet: Hvordansikres den fri adgang til infor-mation samtidig medrettighedshavernes interesser?Der er en samlet præmiesum på50.000 kr., og såvel studerendesom færdiguddannede kandeltage. Opgaven må fylde 40læsevenlige normalsider og skalvære indsendt senest 1. juni i år.Læs den fulde beskrivelse afprisopgaven på www.dbc.dk/udvikl/pris1999.html.

KarriereVejviserFirmaet MoveOn har udgivetKarriere Vejviser 99 med 60siders gode råd om jobsøgningog profiler af over 100 danskevirksomheder som muligarbejdsplads for akademikere.

Vejviseren er før jul lagt ud tilafhentning ved kantiner ogandre steder på universitetet. Erder ikke flere tilbage, kanvejviseren også læses på web.www.move-on.dk

Stud

ier

TværfagForslag til tværfagsprogram 1999/2000

Studieudvalget under Det Humani-stiske Fakultet indkalder hermedforslag til undervisningsforløb tilTværfagsprogrammet for 1999/2000.

Alle typer af forslag er velkomne.Blot skal det foreslåede emne værepå overbygnings-niveau og inde-holde en klar tværfaglig dimension.Denne kan ligge i selve emnet, ellerden kan være udtrykt i de metodi-ske, analytiske eller teoretisketilgangsvinkler til stoffet.

Forslagene kan dreje sig omregulære overbygningsemner, derløber over et eller to semestre: detkan være forslag til forelæsnings-eller seminarrækker, det kan væreforslag til specialeseminarer, ellerdet kan være forslag til „smalle“,mere forskningsprægede øvelser.

Forslagene skal formuleres sommanchetter, helt færdige planer,på hver én A4-side og afleverespå diskette som WordPerfect-eller Word-dokument.

Forslagene skal tage sigte påansættelse af undervisnings-assistenter, udlån af faste lærereog ph.d.-studerende eller enkombination heraf. Der ydeskompensation for udlån af fastelærere efter gældende regler ihenhold til fakultetets assistent-fordelingsnøgle.

Forslagene skal være Tværfags-sekretariatet i hænde senestonsdag den 10. marts 1999.

Tværfagssekretariatet, AarhusUniversitet, bygning 328, Ndr.Ringgade 1, 8000 Århus C.

Adgangs-snyderemeldt til politietTo humanistiske studerende havdesammen med tre andre på resten afuniversitetet pyntet på karakterernepå deres studentereksamensbeviserinden de søgte ind på studiet sidsteår.

Denne form for kreativitet kaldesdokumentfalsk, og de fem er derforblevet meldt til politiet, ligesom deresindskrivning naturligvis er blevetannulleret.

HU

Ma

vis

en

18

Nr.

25 -

febr

uar

1999

Store forventninger Tysk bliver første institut iBarnow-byggeriet, og dehar store forventninger tilbåde de sociale ogfaglige rammerTTTTTysk flytter i begyndelsen af februarysk flytter i begyndelsen af februarysk flytter i begyndelsen af februarysk flytter i begyndelsen af februarysk flytter i begyndelsen af februarsom de allerførste ind i Aarhussom de allerførste ind i Aarhussom de allerførste ind i Aarhussom de allerførste ind i Aarhussom de allerførste ind i AarhusUniversitets splinternye bygningerUniversitets splinternye bygningerUniversitets splinternye bygningerUniversitets splinternye bygningerUniversitets splinternye bygningerpå den gamle Barnowgrund, der ogsåpå den gamle Barnowgrund, der ogsåpå den gamle Barnowgrund, der ogsåpå den gamle Barnowgrund, der ogsåpå den gamle Barnowgrund, der ogsåbliver ‘Nobelparken’, da de ligger påbliver ‘Nobelparken’, da de ligger påbliver ‘Nobelparken’, da de ligger påbliver ‘Nobelparken’, da de ligger påbliver ‘Nobelparken’, da de ligger pånobelprismodtager Jens Chrnobelprismodtager Jens Chrnobelprismodtager Jens Chrnobelprismodtager Jens Chrnobelprismodtager Jens Chr. Skous. Skous. Skous. Skous. SkousVVVVVej. HUMavisen var i slutningen afej. HUMavisen var i slutningen afej. HUMavisen var i slutningen afej. HUMavisen var i slutningen afej. HUMavisen var i slutningen afjanuar ude blandt studerende ogjanuar ude blandt studerende ogjanuar ude blandt studerende ogjanuar ude blandt studerende ogjanuar ude blandt studerende ogundervisere, mens det ‘gamle’undervisere, mens det ‘gamle’undervisere, mens det ‘gamle’undervisere, mens det ‘gamle’undervisere, mens det ‘gamle’institut endnu summede af en særinstitut endnu summede af en særinstitut endnu summede af en særinstitut endnu summede af en særinstitut endnu summede af en særblanding af eksamensnervøsitet ogblanding af eksamensnervøsitet ogblanding af eksamensnervøsitet ogblanding af eksamensnervøsitet ogblanding af eksamensnervøsitet ogflyttestress.flyttestress.flyttestress.flyttestress.flyttestress.Byggestøvet vil knapt have lagt sig,inden de før så tomme lokaler fyldesmed liv fra instituttet på den andenside af Ringgadekrydset. Og forvent-ninger til de nye omgivelser har væretmeget store.

Uden vemodLektor Hans Carl Finsen siger udenvemod:

–Vi er generelt meget glade forflytningen, og de få betænkelighederder har været, er overvundet. Institut-leder Harald Pors er enig i, at deforbehold, der har været, nu forlængst er glemt:

–Selvfølgelig er det lidt vemodigt atskulle flytte fra det ‘rigtige’ universi-tet, men det bliver så rigeligt opvejetaf de fordele, som de nye omgivelsergiver os. Det bedste er nok at vi fårlangt bedre plads, og alligevel kom-mer instituttet til at ligge mere samlet.

Det afgørende for Hans Carl Finsenhar været det sociale aspekt og defordele Nobelparken skulle give bådefor gruppearbejde og afslappendesamvær de studerende og undervi-serne imellem.

–Problemet herovre har været desnævre fysiske rammer, og det erfaktisk kun blevet værre med årene.

Snævre gule gangeHans Carl Finsen beklager tabet af de‘glasakvarier’, der oprindelig blevindrettet som små hyggerum langs desnævre universitetsgange, men sommed tiden blev inddraget til praktiskeformål som for eksempel kopirum.

Institutleder Harald Pors er enig i, atder har været trange kår for de socialefaciliteter på det gamle institut, daførst glasburene begyndte at forsvindeet efter et, og den ellers så populæreopstilling af caféborde på Engelsk ogTysks fælles trappeafsnit blev fjernetaf brandvæsenet.

Fælles faglighedDerudover ser Hans Carl Finsen ogHarald Pors meget frem til oprettelsenaf et stort fællesbibliotek for alle

Nobelparkens indbyggere. Biblioteketskal efter planen stå færdig til som-mer, og det ser de begge som ensaltvandsindsprøjtning for bådetværfaglighed og socialt samvær påtværs af faggrænserne.

–Der er blandt andet megen littera-tur fra Lingvistiks bibliotek, som harrelevans for os her på instituttet, så detvil helt klart blive nemmere med dethele på ét sted, mener Harald Pors.

Foruden det store fællesbibliotek vilinstituttet også få et håndbogs-bibliotek, hvor de mest uundværligeværker vil komme til at stå.

Heldigvis ikke som kasernenI det hele taget er Hans Carl Finsenglad for, at forholdene ikke bliver sompå Langelandsgades Kaserne, hvor deæstetiske fag nu holder til:

–En fløj til underviserne og en fløj til

Når først flyttekasser og sjælen er kommet på plads...

Serv

ice

Flyttebiler og byggerod.

Foto

s: T

orbe

n N

iels

en

19

HU

Ma

vis

en

Nr.

25 -

febr

uar

1999

de studerende fremelsker ikke lige-frem en fællesskabsfølelse på deforskellige institutter.

Ovre i Nobelparken får vi to etagersom er helt vore egne. Det giver etkompakt og tæt fællesskab, som jegtror er vigtigt for et institut. Vi kankalde det ‘et miljø omkring en op-slagstavle’.

Fra hygge til forkromedeforholdOg det er ikke kun underviserne, derhar positive forventninger til flytnin-gen. Sidefagsstuderende i tysk, TimoIwersen, begræder dog flytningen pået område:

–Det gamle institut er smadder-hyggeligt, og jeg tror det bliver knapså hyggeligt ovre i Nobelparken. Det

er jo store forhold derovre!Til gengæld kan Timo Iwersen

hurtigt blive enig med Laura Skovvig,ligeledes sidefagsstuderende i tysk,om de mange fordele ved flytningen:

–Selvfølgelig bliver det godt medbedre edb-faciliteter, og det nytfællesbibliotek for institutterne vilabsolut gavne tværfagligheden, menerhun.

Et andet aspekt, som ifølge TimoIwersen også vil gavne samværet ogsamarbejdet mellem de enkelte fag,ville være en fælles fredagsbar. I dethele taget er forventningerne til desociale faciliteter store:

–Jeg har hørt, at der vil være en stor,hyggelig kaffestue, og så får vi jo ogsåvores egen kantine. Det er et væsentligaktiv!

Flytter Karl Verner med?Midt i alle forhåbningerne er der dogogså kommet et lille skår i glæden.Instituttet kunne ved redaktionensafslutning endnu ikke sige om deresrelief af sprogforskeren Karl Vernerflytter med.

Relieffet er muret ind i væggen i KarlVerner-værelset i bygning 326, og deter endnu et åbent spørgsmål om det erteknisk og økonomisk muligt at flyttedet. Harald Pors håber meget på, atdet kan lade sig gøre:

–Han hører jo ligesom til hos os, oghar fulgt os siden vi boede dér, hvorTeologi nu hører til.

Tysks ‘maskot’,sprogforskeren Karl Verner(1846-96), hang vedflytningen alene tilbage pådet ‘gamle’ institut. Om hanfinder en plads i de nyeomgivelser i Nobelparkener endnu uvist.

Højt hævet over byenSiden de tårnhøje forventninger erblevet luftet, er Tysk Institut begyndtat komme på plads i nye omgivelserhøjt hævet over Århus og med en flotudsigt ind over byen og i klart vejrhelt til Mols.

Om virkeligheden lever op tilforhåbningerne, eller om forventnin-gens glæde var den største, er det dognok endnu for tidligt at sige.

ls

... er der en