HUMANIORA FOR VERDEN

Det Humanistiske Fakultets strategi 2016-2021

K O L O F O N Fotos: Svenn Hjartarson samt arkiv

F O R O R D Humaniora på Aalborg Universitet (AAU) handler om, hvad det vil sige at være menneske, hvordan mennesker lærer, interagerer med og forstår hinanden og om teknologiske, sproglige og kulturelle sammenhænge i den globale ver-den. Humaniora på AAU understøtter den videre udvik-ling af menneskers virke i mangfoldige sammenhænge: erhverv, uddannelse, menneskelig sundhed, sociale og kulturelle aktiviteter og udvikler sig i et inspirerende og gensidigt samspil med tidens udfordringer. Humaniora på AAU arbejder tværfagligt på grundlag af stærke monofag-ligheder forankret i kritiske, analytiske og kreative traditio-ner. Som udgangspunkt for alle vores aktiviteter inden for såvel forskning, uddannelse som videnssamarbejde er et fokus på relationer indenfor og på tværs af fagligheder, discipliner, kulturer, samfund og omverden. Vi vil sætte vores humanistiske kompetencer og viden i spil der, hvor det kan gøre en forskel. Derfor kalder vi vores strategi for Humaniora for verden.

På Aalborg Universitet bidrager Det Humanistiske Fakultet med forskningsbaseret uddannelse og engageret vi-denssamarbejde med offentlige og private partnere på grundlag af såvel anvendt forskning som grundforskning inden for en lang række fagområder. Vi identificerer aktu-elle problemstillinger og anvender humanistiske metoder og teorier på nye kulturelle, æstetiske, organisatoriske og samfundsmæssige udfordringer. Vores studerende er efterspurgte på grund af praksisnære uddannelser med et solidt teoretisk udgangspunkt, og de mange løbende

Humaniora for verden

3

videnssamarbejder bidrager til at holde forskningen orienteret mod morgendagens spørgsmål. Netop i kraft heraf er Humaniora på AAU i stand til at identificere og bidrage til løsning af mange af de komplekse udfordrin-ger, der præger vores moderne samfund. Løsninger, der leveres igennem et tværfagligt perspektiv, som integrerer såvel andre videnskabelige discipliner og traditioner som eksterne vidensfelter og samarbejdspartnere, og som er funderet i overvejelser om etik og bæredygtighed.

Strategien for de næste fem år markerer det, der er vigtigt at gøre endnu bedre, og de indsatsområder, vi vil prioritere. Strategien flugter med den nye overordnede strategi for AAU, Viden for verden, og er koordineret med udviklingsstrategierne for de humanistiske institutter og uddannelser. Vores fælles ansvar er at skabe de bedst mulige rammer for varetagelse og videreudvikling af de humanistiske kerneopgaver: forskning, undervisning og videnssamarbejde. Strategien danner således en ramme for alle videnskabeligt og administrativt ansatte på Det Humanistiske Fakultet på campus i Aalborg og København. Strategien fokuserer på indsatsområder, hvor fakultets-niveauet vil fungere som koordinator, sparringspartner, inkubator og serviceleverandør i forhold til institutter, uddannelser og eksterne samarbejdspartnere.

I perioden 2016-2021 vil vi løbende udarbejde toårige handlingsplaner, der beskriver de konkrete initiativer, der vil blive foretaget for at styrke forskning, uddannelse og videnssamarbejde. Handleplanerne vil desuden præcise-re, hvem der har det udførende ansvar som aktør for de forskellige initiativer – eksempelvis om der er tale om en aktivitet på institutniveau, skoleniveau eller fakultetsni-veau. Og i 2018 vil vi foretage en midtvejsrefleksion:

4

Her vil vi sammen med medarbejderne træde et skridt tilbage for at se, om de oprindelige målsætninger skal ju-steres eller suppleres, om det omkringliggende samfunds krav og behov har ændret sig væsentligt, og om de valgte indsatsområder fortsat er de mest påtrængende.

Så selvom vi nu har en strategi, der i overordnede termer beskriver den rejse, der ligger foran os, så er verden for-anderlig, og vi bliver nødt til at justere kursen løbende for at bevare fremdriften og nå sikkert i havn. Den opgave kan vi kun løse gennem et konstruktivt samarbejde mellem engagerede medarbejdere og en velinformeret ledelse, der arbejder tæt sammen med resten af universitetet og vores omverden.

Fakultetsledelsen, juni 2016:

Dekan Henrik HalkierProdekan Hanne Dauer KellerProdekan Anette TherkelsenFakultetsdirektør Tina VangsgaardInstitutleder Mikael Vetner, Institut for Kommunikation Institutleder Annette Lorentsen, Institut for Læring og FilosofiInstitutleder Marianne Rostgaard, Institut for Kultur og Globale Studier Studieleder Falk Heinrich, Skolen for Kommunikation, Æstetik & Oplevelsesteknologi (CAT)Studieleder Robert Chr. Thomsen, Skolen for Kultur og Globale StudierStudieleder Nikolai Stegeager, Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

5

Overordnede strategiske mål

Humaniora på Aalborg Universitet har i den seneste strategiperiode 2010-2015 gennemgået en lang og spæn-dende, men også udfordrende periode med kraftig vækst inden for undervisning, forskning og videnssamarbejde. Parallelt med denne vækst har vi formået at fastholde såvel kvalitet i uddannelserne som forskningshøjde. Fa-kultetet ligger således i top, når vi eksempelvis sammen-ligner færdiggørelsestider og BFI-produktion med andre humanistiske fakulteter i Danmark.

Den markante vækst har på mange måder været en stor gave til Det Humanistiske Fakultet: Nye uddannelser og faglige miljøer er blevet bygget op, spændende dynamik-ker er opstået i mødet mellem nye og gamle ansatte, og mulighederne for forpligtende samarbejde med partnere i det omkringliggende samfund er blevet endnu bedre. Men væksten medfører også et forstærket ansvar og en for-pligtelse til at indfri skærpede akademiske forventninger til såvel forskning, uddannelse som videnssamarbejde.

Den kommende strategiperiode 2016-2021 vil på denne baggrund være præget af et fortsat fokus på faglig udvik-ling med hensyn til uddannelse, forskning og videnssam-arbejde. Derimod forventes den tidligere periodes store vækst i volumen ikke gentaget. De overordnede strategi-ske mål for indsatsen i strategiperioden vil være:

6

• Kvalitetsudvikling i alle faglige aktiviteter – vi vil løbende dygtiggøre de videnskabelige medarbejdere, de faglige miljøer, de administrativt ansatte og vores studerende, så vi opnår endnu bedre gennemslagskraft mht. viden-skabelige publikationer, eksterne projekter og samar-bejdsrelationer samt styrker vores kandidaters stilling på arbejdsmarkedet.

• Et mere interaktivt og integreret Humaniora – vi vil blive endnu bedre til at udnytte vores erfaringer med at arbejde problemorienteret på tværs af faglige og or-ganisatoriske skel. Vi vil ligeledes skabe bedre rammer for løbende og forpligtende samarbejder med eksterne partnere, således at vores veletablerede tradition for videnssamarbejde kan resultere i endnu mere værdiska-bende viden for verden og samtidig berige forskning og undervisning i de faglige miljøer.

• Fremme kvalitet, ansvar og rettidighed i administration og ledelse – vi vil sikre kompetent og ansvarlig ledelse og fornøden administrativ understøttelse af vores kerne-ydelser som forudsætning for, at samtlige medarbejdere og studerende kan få det maksimale ud af deres indsats.

Vi vil nå disse strategiske mål gennem fokuserede og prioriterede indsatser inden for forskning, uddannelse, videnssamarbejde samt ledelse og administration.

7

FORSKNING

8

Det overordnede mål for forskningen på Humaniora i perioden 2016-2021 er at styrke kvaliteten og dermed den nationale og internationale gennemslagskraft. Vi vil styrke evnen til at skabe ny viden på internationalt niveau og være attraktive samarbejdspartnere for andre førende forskningsmiljøer og centrale aktører uden for universite-tet. Dette gøres gennem tre indsatsområder, som omfatter kompetenceudvikling for den enkelte forsker, kompeten-ceudvikling for forskningsgrupperne og understøttelse af tværvidenskabelig forskning. At høste fordel af de synergimæssige potentialer, som eksisterer mellem forsk-ning, undervisning og vidensformidling, er centralt for alle tre indsatsområder, idet det muliggør helhedstænkning i den enkelte forskers arbejdsopgaver, styrker relationen mellem forsknings- og uddannelsesmiljøerne og øger forudsætningerne for tværvidenskabelig forskning.

Løbende kompetenceafklaring og -udvikling er nødvendig for alle stillingskategorier for at sikre både høj faglighed og arbejdsglæde. Kravene til den enkelte forsker øges konstant, og behovet for sparring er stigende. Et behov, den årlige MUS ikke alene kan dække.

Kompetenceafklaring og -udvikling kan tage mange former: For ph.d.-studerende vil tættere integration i fag-miljøer og styrkede kompetencer blandt vejlederne være medvirkende til at højne kvaliteten af de ph.d.-studeren-des arbejde; for adjunkter vil mentorordninger i fagmil-jøerne være med til at sikre den fortsatte forskeruddan-nelse, faglig integration og generel trivsel; for lektorer og professorer vil karrierevejledning med ekstern funding for øje være det optimale for nogen, og for andre vil karriere-coaching, som omfatter hele paletten af arbejdsopgaver, være nødvendig. Kursusforløb til udvikling af specifikke kompetencer kan ses som et supplement til sådanne forløb.

I N D I V I D U E L

K O M P E T E N C E -

U D V I K L I N G

9

Vi vil etablere mere robuste forskningsgrupper, som har forskningsfaglig højde og størrelsen til at markere sig. Det kunne være i estimerede internationale tidsskrifter, som keynote speakers på konferencer, som attraktive samarbejdspartnere både inden for og uden for forsk-ningsverdenen og i forhold til at hjemtage eksterne midler. Internationale forskningsnetværk er en forudsætning for forskningsfaglig styrke. Derfor vil vi bl.a. sikre, at de ph.d.-studerende kan bidrage til og nyde godt af disse. Et tæt samspil mellem forskningsleder og forskningsgruppe er centralt, idet denne er drivkraften i udvikling og imple-menteringen af forskningsgruppens strategi herunder skabelsen af interessante forskningsmiljøer. For at kvali-ficere forskningslederens arbejde etablerer fakultetet et forum for forskningsledere på tværs af institutterne, som både vil danne rammen om kursusforløb om forskningsle-delse og erfaringsudveksling på tværs af fagmiljøer.

Robuste og levedygtige forskningsgrupper etableres endvidere ved at bestå af medlemmer fra alle videnska-belige stillingskategorier, som er engagerede i og føler sig forpligtede til at bidrage til forskningsgruppens arbejde. Med fordel kan man tillige have fokus på samspil mellem beslægtede forskningsmiljøer på tværs af campusser. Ved at have synergi mellem forskning, undervisning og vidensformidling for øje både i det strategiske og udføren-de arbejde vil relevansen af forskningsgruppens arbejde højnes for den enkelte.

I N D I V I D U E L

K O M P E T E N C E -

U D V I K L I N G

10

Faglig nytænkning og udvikling af nye styrkepositioner er drivkraften bag satsningen på tværfaglig forskning både på tværs af hovedområder som prioriteret i AAU’s strategi og på tværs af institutter, fagmiljøer og campusser inden for Humaniora. Satsningen skal styrke hjemtaget af de større eksterne bevillinger og sikre tilgang af forsknings-talenter (primært ph.d.) og dermed bidrage til robuste forskningsgrupper.

I forlængelse af AAU-strategiens satsning på tværfaglige forskningsprojekter vil vi understøtte, at de bedste af de projektideer, der ikke opnår central støtte, kan videreud-vikles med henblik på at kunne opnå ekstern finansiering på sigt. Derudover vil vi sikre en løbende formidling af det tværfaglige udbytte af disse projekter, således at viden herom kan blive spredt til flest mulige forskningsmiljøer.

Fakultetets forskning skal gøre en forskel. Vi vil derfor i videst muligt omfang sikre fri og åben adgang til vores forskningspublikationer. I overensstemmelse med rege-ringens og AAU’s open access-politik vil vi bidrage til at udvikle bæredygtige modeller for open access-publicering og open science.

Vi ønsker i forlængelse heraf at gøre en målrettet indsats for formidling og kommunikation af forskningsresultater eksempelvis på journalistiske og politiske platforme, lige-som vi vil bidrage til at udvikle og udnytte de eksisterende og nye digitale formidlingsmuligheder.

Endeligt vil vi udbygge og forankre den eksisterende digitale infrastruktur eksempelvis relateret til data og me-toder samt digital forskning. Det giver således forskerne øget mulighed for samarbejde tematisk og metodisk på tværs af fagligheder, organisatoriske skel og med ekster-ne parter.

T V Æ R F A G L I G

F O R S K N I N G

F R I A D G A N G T I L

F O R S K N I N G S -

R E S U L T A T E R O G

S T Y R K E L S E A F

D E N D I G I T A L E

I N F R A S T R U K T U R

11

UDDANNELSE

12

Vi har høje forventninger til vores studerende. Gennem PBL udfordrer og flytter vi vores studerende i en gensidig-hed med underviserne. På uddannelsessiden vil vi således bygge videre på vores centrale styrker: forskningsbaseret og problem- og projektbaseret undervisning udført af fagligt velkvalificerede og pædagogisk nytænkende, forsk-ningsaktive undervisere, som brænder for at formidle deres fag og dets relevans for kulturen og samfundet ved at bygge bro mellem humanistiske kompetencer og sam-fundets og individets udfordringer. På dette fundament vil vi sikre, at vi får motiverede studerende ind på studi-erne, at de studerende indgår i studieforløb af høj faglig og pædagogisk kvalitet, at de har gode muligheder for at indgå i projektarbejde, tværfaglige aktiviteter, eksterne samarbejder samt tage på studieophold i udlandet, og at de efterfølgende kommer i relevant beskæftigelse.

Øge studentermotivationen og forbedre studiemiljø og -kulturVi vil understøtte, at vores studerende er motiverede og velovervejede i deres studievalg ved at kommunikere klart om uddannelsernes krav, vilkår, indhold og relevans og arbejde med relevante former for adgangsbetingelser. Vi vil sikre stærkt fokus på pædagogisk og didaktisk tilret-telæggelse af undervisningen, bl.a. ved at de studerende i højere grad bliver aktivt inddraget i undervisningen og – hvor relevant – i forskningen. Vi ønsker et studiemiljø, hvor de studerende trives. En særlig indsats vil derfor være at forbedre studiemiljøet i dets fysiske, psykiske, sociale og digitale dimensioner.

Fastholde og udvikle undervisningens faglige og pædagogiske kvalitetUddannelserne er forskningsbaserede og PBL-baserede. Deres faglighed skal til stadighed udvikles i forhold til samfundets udfordringer, ligesom underviserne løbende skal kunne udvikle deres faglige og pædagogiske kom-petencer. Det kan være via videns- og erfaringsdeling, specifikke pædagogiske kurser, der kan tilbydes lærer-grupper ”on demand”, forsøgsundervisning og udvikling af nye undervisningsformater, der tilgodeser humanistiske krav til faglighed og formidling.

F O R T S A T U D V I K L I N G

A F K V A L I T E T E N A F

U D D A N N E L S E R N E :

13

Styrke og udvikle PBLKnyttet til arbejdet med den samlede AAU-strategi vil vi styrke og videreudvikle et stærkt repertoire af PBL-kompetencer i undervisningen. Der skal arbejdes med forskellige og nye former for PBL, der inddrager og sammensætter PBL-særkender som problemorientering, gruppebasering og projektorientering på forskellig vis, og hvor digitale kompetencer og virtuelle samarbejds-platforme udvikles til at kunne facilitere PBL-processer. PBL-pædagogikken skal understøtte de humanistiske kandidaters muligheder for at omsætte deres viden i et fremtidigt job og blive i stand til at indgå i samarbejder på tværs af domæner, praksisformer, fagligheder og videns-felter.

Humanister bidrager til samfundetHumanistiske kandidater fra Aalborg Universitet er kriti-ske, analytiske og kreativt tænkende, besidder faglig viden og kompetencer, der er til gavn for samfundet og bidrager til, at nye perspektiver og metoder udbredes og forankres. Fakultetet vil derfor arbejde systematisk med at sikre, at uddannelserne har fokus på samspillet mellem viden og praksis. Med PBL får de studerende en eksemplarisk metode til at omsætte teoretisk viden i undersøgelse, analyse, forståelse og løsning af samfundsmæssige og organisationsrelevante problemstillinger bl.a. ved at ind-drage virksomheder og institutioner i studieprojekter. Ud over at praksis spiller en rolle i undervisningen, PBL-pro-jekter og praksisforløb, skal der også på andre fronter arbejdes med at knytte de studerende og studiet tættere til arbejdsmarkedet og aftagermiljøet. På det individuelle plan kan dette være gennem at stille de rette krav til vores studerende koblet med tilsvarende tilbud – eksempelvis om kurser og mentorordninger. På det organisatoriske plan kan det handle om, at studierne forstærker sam-arbejdet med aftagerpaneler (og -miljøer mere bredt) gennem forskellige tiltag.

14

Vores humanistiske uddannelser skal påvirke samfunds-udviklingen positivt, og vi er lykkedes med at udvikle en række innovative uddannelser – ofte baseret på nye kombinationer af kendte fagligheder – med det formål at skabe nye relevante kompetencer hos de studerende.

I forlængelse af den overordnede AAU-strategi vil vi derfor sikre, at fremtidens humanistiske uddannelser udsprin-ger af viden om den globale samfundsudvikling og dens multifacetterede problematikker for at kunne give vores dimittender relevante humanistiske kompetencer til at arbejde med disse udfordringer. Dette gælder såvel for vores ordinære uddannelser som vores efter- og videre-uddannelsestilbud.

Kravene til studieledelse er øgede, og studieledelsen skal kunne omsætte og benytte de mange informationer, som de modtager (f.eks. fra evalueringer, dimittendrapporter, censorrapporter, aftagerpanelmøder m.m.) til kontinuerligt at udvikle uddannelsernes kvalitet. Vi vil derfor styrke de horisontale og vertikale samarbejds- og beslutningsrela-tioner i organisationen og styrke studieledelsen bl.a. ved hjælp af relevante kurser og temaeftermiddage, ligesom vi vil skabe rammer for vidensdeling på tværs af studierne.

U D V I K L E F R E M T I D E N S

U D D A N N E L S E R –

O G S Å P Å E F T E R -

O G V I D E R E -

U D D A N N E L S E S -

O M R Å D E T

S T Y R K E

S T U D I E L E D E L S E N

15

VIDENSSAMARBEJDE

16

Tætte samarbejdsrelationer med offentlige og private aktører i det omkringliggende samfund er et væsentligt element i den forskning og undervisning, der bedrives her. Dette sikrer jobparate studerende og en forskning, der gør en forskel som en del af samfundet. Når vi ønsker at udvikle bæredygtige modeller for open science og open access, er det således ikke mindst for at understøtte samskabelse af viden med eksterne partnere herunder formidling af viden på tværs af organisatoriske og sektori-elle grænser. Et overordnet mål for videnssamarbejdet er at udvikle synergierne mellem undervisning og forskning. Det betyder også, at den enkelte medarbejder oplever større sammenhæng i sin opgaveportefølje. Det samar-bejde, vi har med eksterne aktører i undervisningssam-menhænge, skal give et større udbytte til vores forskning. Samtidig vil vi i højere grad inddrage de studerende i de forskningsrelaterede projekter, vi laver med eksterne partnere. To indsatsområder skal understøtte disse mål: strategisk udvalgte samarbejder og anerkendelse af videnssamarbejde.

Såvel uddannelses- som forskningsmiljøerne har et stort antal samarbejder med eksterne aktører. Det er således afgørende at højne bevidstheden om, hvilke samarbejder der har en ad hoc-karakter, og hvilke er af længereva-rende, strategisk karakter. Strategiske samarbejder bør understøttes af løbende dialog for at sikre videreførelsen af eksisterende aftaler (f.eks. i forhold til gæsteforelæs-ninger, projektemner og praktik) og udvikling af nye sam-arbejdsflader (f.eks. i relation til udredningsopgaver eller ph.d.-finansiering). De strategiske samarbejder integreres i uddannelsernes og forskningsgruppernes strategi- og handleplaner.

For at kvalificere arbejdet med strategiske samarbejder vil fakultetet etablere en organisatorisk og/eller digital platform, hvor forsknings- og uddannelsesmiljøerne kan dele viden, og hvor de kan søge rådgivning fra erfarne ”videnssamarbejdere”.

S T R A T E G I S K E

S A M A R B E J D E R

17

Fordi videnssamarbejde får øget betydning og vægt for den enkelte forsker og underviser, skal denne indsats synliggøres og anerkendes. Der er behov for at udvikle måleenheder, som kan tage højde for den samfundsmæs-sige værdiskabelse, som humanistisk forskning bidrager med, da denne ikke alene lader sig kvantificere. Ud over at synliggørelse kan bidrage til anerkendelse, vil fakultetet sikre, at der etableres incitamentsstrukturer, som under-streger den betydning, videnssamarbejde har for Huma-niora på AAU. Dette naturligvis i respekt for institutter og forskningsgruppers prioriteringer og ledelsesrum.

A N E R K E N D E L S E A F

V I D E N S S A M A R B E J D E

18

19

ADMINISTRATION

20

Alle medarbejdere uanset stillingskategori udfører ele-menter af administrativt arbejde. De administrative pro-cesser og supportfunktioner på Det Humanistiske Fakultet bidrager til værdiskabelsen ved at være højt kvalificerede og integrerede med fakultetets uddannelses- og forsk-ningsmiljøer – såvel på institut- og skole- som fakultetsni-veau. Nøgleordene for den samlede administration på Det Humanistiske Fakultet er kvalitet, effektivitet og rettidig-hed. Vi vil arbejde med problemorienterede løsninger, der er enkle, gennemsigtige og accepterede på tværs af fagligheder og niveauer.

Vi har tre administrative indsatsområder i den kommende strategiperiode:

Vi vil gennem dialog og organisation sikre, at beslutninger truffet på AAU- og fakultetsniveau udmøntes på institut-/skoleniveau som ønsket, og at institut-/skoleniveauet samtidig oplever tilstrækkelig involvering og lydhørhed, inden beslutningerne træffes. Der skal være tydelighed omkring roller og ansvar.

Vi vil udarbejde en kompetencestrategi, der går på tværs af fakultets-, institut- og skoleniveau. Vi vil være tydelige i forhold til, hvilke kompetencer vi ønsker placeret hvor, samt hvordan vi understøtter enheden og individet til at opnå den brede vifte af faglige og personlige kompetencer, som er nødvendige.

Vi vil ændre de interne forretningsgange og procedurer, der ikke er værdiskabende, eller på et eller flere niveauer tager unødigt mange ressourcer at forstå, udmønte og efterleve.

S A M M E N H Æ N G S -

K R A F T M E L L E M D E

A D M I N I S T R A T I V E

O M R Å D E R

S I K R I N G A F D E

N Ø D V E N D I G E

K O M P E T E N C E R O G

O P T I M A L U D N Y T T E L S E

A F R E S S O U R C E R

F O R E N K L I N G

A F R E G L E R O G

P R O C E D U R E R I D E T

A D M I N I S T R A T I V E

A R B E J D E

21

A A U

D e t H u m a n i s t i s k e F a k u l t e t

I N S T I T U T T E R

F O R S K N I N G O G I N S T I T U T T E R

Forskningen på Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet varetages af en række forskningsmiljøer og -centre fordelt på tre institutter.

I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L O S O F I

Institut for Læring og Filosofi er et to-fakultært samfundsvidenskabeligt og humanistisk institut kende-tegnet ved en høj grad af tværfaglighed. Inden for vores filosofiske del har vi fokus på især den anvendte filosofi. I læringsdelen forsker vi i læring i skoler, institutioner, private virksomheder og organisationer i det hele taget. Vi driver flere bachelor- og kandidatuddannelser og udbyder også en bred vifte af masteruddannelser og enkeltfag inden for læringsområdet bredt – herunder mere ledelsesorienterede og organisatoriske udbud. Vi har lang tradition for omfattende samarbejde med eksterne parter i form af kommuner, regioner, ministerier, private virksomheder og interesseorganisationer. Samarbejdet har mange former – fra den formelle kontrakt om forskningsbaseret samarbejde til netværk, oplæg, kompe-tenceudvikling m.m. Det er vores ønske og vision at levere ”viden og læring, der virker”.

I N S T I T U T F O R K U L T U R O G G L O B A L E S T U D I E R

Institut for Kultur og Globale studier er ligeledes et to-fakultært samfundsvidenskabeligt og humani-stisk institut. Instituttet er et af Aalborg Universitets mest internationale institutter med studerende og medarbejdere fra hele verden. Instituttet tilbyder bachelor- og kandidatuddannelser i fremmedspro-gene engelsk, tysk og spansk samt i dansk og en række tværfaglige uddannelser: Language and Inter-national Studies, kultur, kommunikation og globalisering samt turisme. Institut for Kultur og Globale Studier forsker i det globale samfunds udvikling og forandringer og disses samspil med og indvirkning på sproglige udtryksformer, kulturelle udviklingstendenser, på global lighed/ulighed og på transnati-onal mobilitet. Instituttets forskning har fokus på samspillet mellem sproglige diskurser og kulturelle, socioøkonomiske, politiske og organisatoriske processer, og hvordan disse samspil former interkultu-rel kommunikation, transnationale relationer, identitetskonstruktioner og kulturrepræsentationer.

I N S T I T U T F O R K O M M U N I K A T I O N

Institut for Kommunikation er et stort, flerfagligt og moderne humanistisk institut med forskning på et højt internationalt niveau, store såvel som små uddannelser og stærke samarbejdsrelationer med det omgivende samfund. Instituttets forskning er rettet mod mennesket, mod at designe og iværksætte processer og produkter, der forbedrer menneskers vilkår, eller skaber bedre rammer for at deltage i kommunikative sammenhænge. Fokus er følgelig på forholdet mellem mennesker, organisationer, samfund, medier og teknologier, og udmønter sig bl.a. i forskning i arbejdslivet, underholdning, innova-tion, kultur, læring, psykologi, kommunikation, oplevelse og æstetik samt i interventions-, behandlings- og terapiformer med henblik på at understøtte, forstå og skabe bedre muligheder og for derved at bidrage til at løse aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Præsentation af fakultetets institutter og skoler

22

A A U

D e t H u m a n i s t i s k e F a k u l t e t

S K O L E R

U D D A N N E L S E R O G S K O L E R

Uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet hører under tre forskellige skoler. Skolerne har ansvaret for undervisningen på de tilhørende uddannelser.

Skolen for Kommunikation, Æstetik & OplevelsesteknologiSkolen for Kultur og Globale Studier

Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

D E N H U M A N I S T I S K E F O R S K E R S K O L E

Fakultetet tilbyder forskeruddannelse organiseret under fakultetets ph.d.-skole og de tilhørende programmer.

23

HUMANIORA FOR VERDEN

Det Humanistiske Fakultets strategi 2016-2021