1

RYTMISK MUSIK – ÅRHUS

Århus har en veletableret mangeårig status på landsplan som en stærk og markant by inden

for rytmisk musik. Det rytmiske miljø er kreativt med stor erfaring, men samtidig med driv-

kraft og fornyelse. Der er mange spillesteder, arrangører og foreninger, og vækstlaget er fort-

sat frodigt og fremsynet.

I denne rapport tegnes et billede af det rytmiske musikmiljø i Århus, som det ser ud foråret

2010. Ved ’rytmisk musik’ forstås pop, rock, jazz, hiphop, punk, heavy, elektronisk musik,

folk, blues, soul, salsa, reggae samt diverse hybridgenrer. Genrer fusionerer og blandes til

stadighed, og der findes næppe en præcis definition på, hvornår en given genre bør betragtes

som en særegen del af musikfeltet.

Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om rytmisk musik i Århus fra Institut for Æstetiske

Fag (IÆF), der særligt fokuserer på mangfoldighed, talent og profilering og bl.a. bygger på

4 interviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget,

2 fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser blandt publikum på Musikcaféen og

Fatter Eskil samt en online-spørgeskemaundersøgelse. Endvidere inddrages Kunstrådets

evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), Sekretariatet for Århus 2017’s SWOT-

analyse ”Musik og byen” (juni 2009) med 31 professionelle aktører inden for rytmisk og klas-

sisk musik samt sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse.

Kulturinstitutionsanalysen er baseret på et spørgeskema udsendt til 18 kerneinstitutioner i

Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med rytmisk musik. Der er indkommet besvarel-

ser fra 7 institutioner: Train, Kulturgyngen, Musikcaféen, Musikforeningen MONO, Aarhus

Jazzklub, Klüvers Big Band og Strange Ears. Da disse syv institutioner er forskellige af såvel

kategori som størrelse og funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan

udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplifi-

cering af visse dele af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER

Århus har mange aktører inden for rytmisk musik – fra traditionel jazz over mainstream rock,

folk og world til eksperimenterende elektronisk musik. Alligevel er miljøet overskueligt og

præget af mange uformelle netværk og tværgående kommunikation. Byen har ca. 700 profes-

sionelle musikere og sandsynligvis omkring 10.000 aktive musikere og 1.000 bands. Der sker

uundgåeligt en vis talentflugt til København og udlandet, men det kan ikke betragtes som et

væsentligt problem for byens musikmiljø. Snarere er det en naturlig del af mange musikeres

karrieremæssige udvikling. I stedet for at dyrke sit ’lillebrorkompleks’ må Århus fokusere på,

hvad det er, byen allerede kan, og se på, hvordan man kan fastholde, forbedre og udvikle disse

elementer.

2

Med de tre regionale spillesteder VoxHall, Train og Musikcaféen samt en række andre store

og små scener for levende musik er der gode rammer for rytmiske koncerter. Det skønnes, at

der årligt finder mindst 2.000 rytmiske koncerter sted i byen, og at de sammenlagt trækker

omkring 300.000 gæster, naturligvis afhængigt af mængden af helt store (40.000-personers)

koncerter.

De regionale spillesteder har hver deres distinkte programmæssige profil, og det lykkes langt

hen ad vejen spillestederne at supplere hinanden, dog med en vis konkurrence omkring præ-

sentation af især populære danske kunstnere.

Train (etableret 1998) er det spillested for rytmisk musik i Århus, der har det største publi-

kum og det bredeste repertoire. Spillestedet præsenterer bands fra såvel den lokale og nationa-

le som den internationale scene og fokuserer især på pop og rock, men afholder koncerter

inden for stort set alle rytmiske genrer og med såvel bred som smal publikumsappel. Train har

de seneste år udvidet sin virksomhed med Kupé, der var tænkt som en lounge, men nu er

gledet over til at være et mindre spillested, der også udlejes til forskellige arrangementer.

Train ønsker at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne inkl.

deciderede top-verdensnavne og har et stort flow af udenlandske bands, men spillestedet ple-

jer også i nogen grad lokale talenter, før de er kendt af offentligheden. Spillestedet samarbej-

der med en række musikfestivaler og Århus Festuge, deltager i koproduktioner og yder konsu-

lentbistand/rådgivning til lokale talenter.

Train roses i Kunstrådets evalueringsrapport fra 2007 for samarbejdsvillighed og ’omstillings-

parathed’, idet spillestedet trods forholdsvis lang levetid i et hurtigt miljø stadig har kræfter

og mod til at forny og udvikle sig – og gennem sin koncertvirksomhed også inspirere lokale

bands til deres videre udvikling.

VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidligere Husets Musiktea-

ter, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall satser primært på progressiv rockmu-

sik med kant, dvs. banebrydende, original, trendsættende rockmusik fra såvel udland som

indland, og har en international ambition, idet man gennem den relativt skarpe profil og et

højt niveau inden for lyd- og scenelys ønsker at vinde respekt ikke blot over for publikum,

men også over for agenter og kunstnere uden for landets grænser. VoxHall satser på at være et

’brand’, som publikum har så meget tillid til, at de også vil købe billetter til koncerter med

kunstnere, de ikke har hørt om før. VoxHall, der for nylig er blevet udvidet og ombygget, har

netop lanceret et nyt spillested, Atlas, som åbner august 2010 med det formål at skabe en vig-

tig ny platform for verdens-, folk- og jazzmusik i Århus.

Kunstrådet anerkender i sin evaluering VoxHalls kompromisløse booking- og programlæg-

ningspolitik, hvor spillestedet magter at være bølgebryder og bringe bands til byen, som ellers

ikke ville være blevet præsenteret her – også som inspirationskilde for byens bands og musi-

kere, der her får mulighed for at se forbilleder live. Kunstrådet mener dog, at spillestedet kun-

ne arbejde for større bredde i repertoiret set fra et genremæssigt perspektiv.

3

Århus’ tredje regionale spillested er Musikcaféen (etableret 1978), der også indtager en nøg-

leposition i byens rytmiske miljø. Profilen er især nye talenter fra den lokale, nationale og

internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer, med særligt

fokus på den elektroniske livescene og på aktuelle, eksperimenterende navne inden for rock,

pop, jazz, støj m.v. Der foregår her en kontinuerlig præsentation af smalle og såkaldt ’kræ-

vende’ stilarter, af musikgenrer og blandformer med aktuel relevans, og det er her, vækstlags-

talenter har mulighed og vide grænser for at udfolde deres musik på en professionel scene.

Som scene for de nyeste musikalske tendenser i Århus har Musikcaféen været startscene for

mange af de navne, der siden blev store. Ikke blot hybride musikudtryk, men også krydsfel-

terne mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie og billedkunst har

Musikcaféens interesse, og spillestedet er vært for og medarrangør af tværgående arrange-

menter og festivaler.

Kunstrådet skriver i sin evaluering, at Musikcaféen i sin egenskab af et egentligt udviklings-

laboratorium for musik er en simpel nødvendighed for det brede kludetæppe af idéer og tiltag,

Århus-scenen er, og som sådan fortjener al den opbakning, det overhovedet er muligt at give.

Musikcaféen samarbejder bl.a. med foreningen Sun Ship og lægger rammer til REAL, et

interkulturalisme-inspireret initiativ, som præsenterer en række koncerter med udgangspunkt i

specifikke etniske musiktraditioner. Musikcaféen opnår derigennem øget musikalsk variation

i programmet, de inddrager nye musikere i koncertvirksomheden, tiltrækker et nyt publikums-

segment og tilbyder alle publikumsgrupper nye, ellers utilgængelige musikalske oplevelser.

Af koncertarrangører og foreninger kan nævnes RMT, der står for mange af de større rock-

koncerter i byen, ofte i samarbejde med Musikhuset; den aktive nonprofit græsrodsforening

Rock Århus, hvis fokus er upcoming rock; og Studenterhus Århus med spillestedet Pak-

huset (netop lukket – ultimo juni 2010). Aktiviteterne forventes flyttet til Stakladen). Derud-

over Musikforeningen Oppenheimer, der bl.a. arrangerer endags-upcoming-festivalen

Oppenheimers Eftermiddag, Metale Royale (heavy), Aarhus Took It (rap, hiphop) og

LJUD (avantgarde).

En markant aktør – også på landsplan – er ROSA (Dansk Rock Samråd), der har base i År-

hus og siden 1995 har været hovedarrangør af SPOT, den største danske festival orienteret

mod den nationale og internationale musikbranche.

Hvad angår den kunstnerisk interessante elektroniske musik har Århus et internationalt poten-

tiale med vigtige festivaler som SPOR og Elektronisk Jazzjuice samt afdelingen for elektro-

nisk musik, DIEM, på Det Jyske Musikkonservatorium.

Byens jazzscene er centreret omkring få, men vægtige institutioner. Klüvers Big Band (etab-

leret 1977) er Århus’ professionelle, 18 mand store bigband, kendetegnet af høj kunstnerisk

standard med en bred og sammensat kunstnerisk profil. Bigbandet er af afgørende betydning

for jazzmusikken og jazzmiljøet i Århus. Det er sammen med Musikkonservatoriet centrum

for byens jazz-fødekæde: fra folkeskole over gymnasium og konservatorium til orkester-

4

erfaring, turnéerfaring og kunstnerisk videreudvikling. Bigbandet spiller over 50 koncerter om

året, heraf en del skole- og gymnasiekoncerter, da bandet qua sin status som statsligt basis-

ensemble bl.a. er forpligtet på pædagogisk formidlingsarbejde. Ensemblet turnerer i Danmark

og udlandet og entrerer med mange højtestimerede udenlandske solister, arrangører og diri-

genter, ofte i samarbejde med konservatoriet, der så bruger de pågældende som gæsteundervi-

sere/artists in residence.

Ensemblet Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band – oprindeligt med afsæt i Det Jyske Musik-

konservatorium – fremstår i dag som et stærkt bud på original musik med sit kontemporære

og nyskabende udtryk. Det meget store orkester (28 musikere) oplever en voksende efter-

spørgsel såvel i Danmark som udlandet.

Aarhus Jazz Festival er en nøglebegivenhed for jazzscenen i Århus med stort udviklingspo-

tentiale. Endelig er der flere jazzforeninger, bl.a. Jazzselskabet i Århus og Aarhus Jazz

Klub. Koncertforeningen Sun Ship arrangerer smalle jazzkoncerter på bl.a. Musikcaféen.

Hvad angår spillesteder, markerede Bent J. sig – sin beskedne publikumskapacitet til trods – i

35 år stærkt nationalt og internationalt. Både lokale talenter og danske og internationale stjer-

ner kunne her opleves i intime omgivelser, og stedet var centrum for ugentlige jamsessions.

Efter at Bent J. lukkede i 2008 – dog med udsigt til at blive ’genåbnet’ i Den Gamle By i 2014

– har byen savnet et mindre spillested dedikeret til jazz. Heller ikke de tre regionale spilleste-

der har hidtil i særlig høj grad løftet opgaven med at dække og styrke jazzen i Århus.

Med VoxHalls nye scene i Vester Allé, Atlas, får byen endelig igen en kontinuerlig scene for

jazz, folk- og verdensmusik.

Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Det Jyske Musikkonservatorium, der i 2010 er

fusioneret med konservatoriet i Aalborg, er i dag det eneste sted i landet, hvor man integrerer

klassisk og rytmisk musik. Konservatoriets Music Management-linje uddanner i samarbejde

med Aarhus Universitet de studerende inden for den organisatoriske og merkantile side af

musikbranchen. Også Musikvidenskab på universitetet forsyner det rytmiske musikmiljø

med talenter. Århus Musikskole optager elever mellem 14 og 25 på den 3-årige, intensive

uddannelse Musikalsk Grundkursus, men udbyder i øvrigt undervisning for elever i alle

aldre. World Music Center er en afdeling under Århus Musikskole, der bl.a. underviser i

flerkulturel musik i folkeskoler og SFO’er; centeret er det første af sin art i Norden og vil

fungere som et eksperimentarium i forhold til at skabe positive kulturmøder med musikken

og dansen som kulturel isbryder. Byhøjskolen er ligeledes et vigtigt omdrejningspunkt for

uddannelse af rytmiske musikere; dens ’musikfakultet’, Frontsession, udbyder intensiv under-

visning inden for afro, latin, jazz og elektro.

Et forholdsvis nyt tiltag (februar 2009) er de seks rapskoler i Århus, etableret af 8210 Rap

Dance Center i samarbejde med FU-områderne og de boligsociale kulturhuse i Århus V, Gel-

lerup og Rosenhøj. Rapskolerne tilbyder ungdomsskoleundervisning i rap for unge mellem 12

5

og 25 år og sigter på at lære unge med anden etnisk baggrund at udtrykke sig gennem rap-

musik sammen med kendte rappere fra hiphop-miljøet i Århus.

En anden betydningsfuld aktør er Musikforeningen MONO, der driver et moderne øveloka-

lekompleks med over 100 bands/600 musikere. MONO har status af at være Danmarks første

officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret omkring øvelokaler for rytmisk musik.

Vigtige aspekter af musikbranchen – pladeselskaber, management- og bookingbureauer –

mangler i dag i forhold til tidligere i Århus. En udvikling, der må ses på baggrund af generelle

trends og udviklingen i musikbranchen som sådan. Et af landets største bureauer har dog sta-

dig domicil i Århus. Det drejer sig om Skandinavian Booking & Management – det tidlige-

re Århus Musikkontor. Der er ligeledes flere små, uafhængige pladeselskaber, som f.eks.

Loveland (jazz), Long Life Records (roots, rock og blues) og Geiger Records, der bl.a.

samarbejder med Litteraturen på Scenen om festivalen Lyd+Litteratur og udgiver en plade-

serie af samme navn.

Generelt savnes en bedre kobling mellem musik og erhverv i byen. Med etableringen i inde-

værende år af PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus skulle byen

dog have gode kort på hånden til at ændre markant ved dette fremover.

-----

”Billedet ikke er det samme inden for alle genrer. Den teknologiske udvikling har gjort,

at man ikke er afhængig af centre på samme måde som før. Altså at hele pladebranchen

er i København […] Metalscenen har hovedpunkt i Jylland, forskellige steder i Jylland og

det er fordi, at mange af orkestrene har kontrakt med udenlandske pladeselskaber, fordi

der ikke er nogen danske, sådan for alvor, og så kan det jo være lige meget, hvor man

bor henne. Teknologien gør det muligt at distribuere musik, så du ikke er afhængig at

skulle flytte til København. Igen den elektroniske genre, hvor man i mindre omfang er af-

hængig af det der med branche, og at det nødvendigvis skal være dansk-baseret det he-

le.” (Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen)

”Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov

til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan friskt og sprødt. […]

Det er måske noget med at holde fast i, hvad det er, aktørerne i musiklivet herovre vil, og

hvad det er for ting, man vil stimulere, og der kan du jo stimulere nogle skridt på en kar-

rierevej på forskellig vis, og måske er det det, vi er gode til herovre,[…] det er faktisk en

talentudvikling.” (Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd)

”Jeg ser musiklivet i Århus som enormt sprudlende og kreativt. Der sker utroligt mange

ting […]. Man kan altid finde et arrangement inden for de fleste genrer, publikum er nys-

gerrige, og arrangørerne tænker skævt.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears)

6

”En af de ting, der er fabelagtige ved Århus, er, at den er så koncentreret. Så mange spil-

lesteder. Århus har en rigtig god størrelse, og lokalitetsmæssigt er det en fordel.”

(Peter Vuust, musiker og hjerneforsker v. Århus Universitet)

”Det er ligegyldigt, om de største kommer til Århus. Man kan køre efter dem, hvis man

vil se dem. Det nødvendige skal være i byen, og det går sådan set godt nok. Men der er

nogle genrer, der er udsultet, som f.eks. jazz.” (Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservato-

rium)

”Vi er ikke en metropol, vi er en stor by i provinsen, og det er det. Lev med det.” (Robert

Ulrich, souschef på Musikcaféen)

"Set herfra ville det være skønt, om folk vil komme rejsende til vores by, skabe liv og læg-

ge penge i den. Store koncerter er imidlertid svære at få til Århus, da vi ikke har optimale

forhold hertil. Vi kunne ønske os følgende for at forbedre den nuværende situation:

1. Multihal (indendørs) med en kapacitet på mellem 8.000 og 20.000.

2. Forbedring af indlæsningsforhold i Arenaen, som p.t. er så besværlige, at det øger

produktionsomkostningerne på et arrangement betragteligt.

3. Forbedring af generelle produktionsforhold på Stadion (kapacitet 30-40.000).

4. Stor udendørs koncertplads med en kapacitet på 20-60.000 til afløsning af Vestereng.

En indsats på et eller flere af disse områder vil forøge mulighederne for at få nogle af de

store arrangementer til byen, som p.t. vælger andre jyske/fynske byer med bedre produk-

tionsmuligheder." (Lene Bønnelycke, RMT)

DE SENESTE ÅRS UDVIKLING

I 2007 skriver Kunstrådet, at der hele tiden kommer nye spillesteder til, så mængden over fem

år er blevet forøget med 50 %, og at der set over tid afholdes stadig flere, og flere gode kon-

certer i Århus.

Denne optimisme deles af repræsentanter fra vækstlaget i 2010, bl.a. formanden for arran-

gørforeningen Metal Royale, Steffen Rasmussen – som selv stod bag et spændende initia-

tiv, der desværre netop er lukket (juni 2010), nemlig Strange Ears: et Århus-baseret pladesel-

skab, bookingagentur og eventfirma. I en artikel i Basunen (2009) anfører Rasmussen, at der

de sidste fem år har været en markant udvikling i vækstlagene i Århus, så byen p.t. nok har

Danmarks stærkeste og mest definerede vækstlagskultur, og at antallet af arrangører og initia-

tiver er boomet. Dette tilskriver han bl.a. kulturforvaltningens brede udbud af støttepuljer,

tydelige kærlighed til kulturen og interesse for vækstlagene samt grundlæggende anti-bureau-

kratiske indstilling, der giver økonomi, lyst og overskud til at forsøge sig som aktør. Samtidig

nævner han vigtigheden af, at HUSET blev reddet på målstregen, eftersom det gav de mange

ildsjæle, aktører, musikere etc. mulighed for at producere ordentligt pr-materiale billigt. En

lukning ville have kostet kulturlivet mange penge pga. manglende pr og markedsføring.

7

De musikalske talenter og vækstlag spiller en stor rolle med hensyn til mængden, mangfol-

digheden og kvaliteten af byens musikliv. Med blikket rettet mod Århus’ kandidatur til at bli-

ve Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det således af yderste vigtighed fortsat at sikre mu-

siklivet gunstige betingelser for udvikling. De fysiske rammer synes faktisk at være til stede

for de århusianske talenter, og udfordringen i Århus er at sikre en maksimal udnyttelse af de

eksisterende steder og institutioner samt at sørge for, at tilgangen til dem er synlig.

Af helt nye institutioner, der kan gavne det rytmiske musikmiljø og hele det kunstneriske

vækstlag, men som i sagens natur endnu ikke har haft mulighed for at bevise deres værd, er

PROMUS og det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur

på Godsbanen. PROMUS har potentialet til at blive et sted, der kan samle, udfordre og ska-

be; men det kan også risikere at blive et sted for de få. Godsbanen er for længst blevet opda-

get af den århusianske undergrund og er et sted, hvor byens kreative sjæle gerne vil udfolde

sig. Med Musikcaféen som med-indflytter her er der lagt op til yderligere muligheder for

samproduktioner på tværs af kunstarterne.

PUBLIKUM OG FORMIDLING

I kraft af byens musikuddannelser og kreative musikmiljø er der megen musikviden og et stort

og kvalitetsbevidst publikum. At Århus er en stor uddannelsesby sikrer, at der altid kommer

nyt publikum, men også nye, unge aktører til musikmiljøet. Hver aften året rundt er der

levende musik i byen, og en fredag aften byder typisk på mindst 5-10 koncerter.

De tre regionale spillesteder, som er forpligtede på et vist antal spilledage/koncerter i forhold

til deres kontrakt med kommunen og staten, er vigtige drivkræfter i miljøet. Med en kapacitet

på 750-850 stående koncertgæster og i alt 40-45.000 koncertgæster om året fordelt på ca. 105

koncerter er Train ’storebroderen’ (heri medregnes hverken de 25-35 koncerter med tilhøren-

de publikum, der hvert år afholdes på Train af eksterne arrangører, eller gæster til Kupé- eller

dj-koncerter). VoxHall har plads til 750 stående koncertgæster, og op mod 24.000 gæster

finder vej til spillestedets årlige 95 koncerter. Musikcaféen er lillebroderen, der har plads til

200 stående gæster og afholder ca. 120 arrangementer om året; i alt var godt 12.000 til kon-

cert på Musikcaféen i 2009.

Train og VoxHall er attraktive steder for kunstnerne, men begrænsede af deres størrelse. I den

anden ende af skalaen har Atletions NRGi Park plads til op til 40.000 koncertgæster, hvilket

mest appellerer til de helt store, udenlandske navne. Af andre muligheder findes Scandinavian

Congress Center, der kan rumme 4000 koncertgæster, men synes mere beregnet til konferen-

cer end til koncerter, mens Musikhusets attraktive Rytmisk Sal har plads til 1000 stående

koncertgæster, men synes utilgængelig for vækstlaget inden for den rytmiske musik.

Formidlingen og samarbejdet med pressen har relativt gode kår, bl.a. via de to Århus-

forankrede magasiner Gaffa og Geiger, der også begge findes i en netversion. Gaffa er

8

Danmarks største musikblad for rock, pop og af og til jazz; det er gratis og har et månedligt

oplag på 65.000. Geiger dækker den lidt mere alternative scene og udkommer fire gange om

året i 4.000 eksemplarer. Dog kan det være svært at danne sig et samlet overblik over arran-

gementerne inden for rytmisk musik i Århus. En online-spørgeskemaundersøgelse blandt 118

koncertgæster bekræfter, at den genremæssige mangfoldighed er til stede, men at det kan væ-

re svært at få øje på den. Synligheden af de mange forskellige musikalske udbud i byen er

ikke overbevisende, og en samlet kalender efterlyses.

I Aarhus 2017’s spørgeskema spørges, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institu-

tionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig). Alle 6 rytmisk musik-institu-

tioner svarer, at e-mails og nyhedsbreve samt eget websted er uundværlige for deres formid-

ling, skarpt forfulgt af mund til mund-metoden, der er uundværlig for 5 ud af 6 institutioner.

Mens lokale medier tillægges stor betydning (gns. 4), falder relevansen med den geografiske

distance, idet regionale medier tillægges middel betydning (gns. 3,2) og nationale medier

mindre endnu (2,8) – hvilket samtidig afspejler en vis realisme hos institutionerne. Mindst

betydning vurderes – igen – kommunens hjemmeside til at have (gns. 2,3).

I sin 2007-evaluering af Klüvers Big Band anfører Kunstrådet, at bigbandet har en relativt

svag pr og synliggørelse, og at de så at sige ’burde’ være mere kendte, da de kvalitetsmæssigt

er på højde med DR’s anderledes højprofilerede bigband. Med Klüvers pædagogiske og tur-

némæssige virksomhed in mente burde bandet således også have mulighed for at slå igennem

i de regionale medier, hvis betydning bandet på nuværende tidspunkt vurderer lavt (2).

Train arbejder professionelt og målrettet med differentieret pr og marketing i forhold til mål-

grupper med henblik på at sikre en optimering af formidlingen af de enkelte koncerter over

for en given målgruppe. Spillestedet vurderer således også, at virale strategier er uundværlige

for dem. Train har i øvrigt udtrykt ønske om et større samarbejde med de andre regionale spil-

lesteder, evt. i form af en fælles hjemmeside, markedsføring eller samtaler om fælles proble-

mer og muligheder.

VoxHall er medinitiativtager til formidlingsforsøget Musik Aarhus, som p.t. udgøres af en

webbaseret kalender for koncerter på byens spillesteder samt et online-magasin, der også

udkommer på tryk.

I gruppen af yngre iværksættere er der en klar tendens til, at meget af markedsføringen og

formidlingen foregår via virale strategier, særligt internettets sociale medier som Facebook og

MySpace, der giver mulighed for hurtig videresending af f.eks. nyhedsbreve og invitationer.

Også en aktør som Musikcaféen er meget aktiv på Facebook, og der er ingen tvivl om, at de

virale strategier kommer til at spille en stadig større rolle i fremtidens formidling.

9

RAMMER OG RESSOURCER

Byens kulturpolitik har været en aktiv medspiller og bakket op om især den levende musik

gennem dialog med miljøerne og banebrydende støtteordninger til såvel spillesteder som mu-

sikforeninger, koncertarrangører, upcoming orkestre og motiverede enkeltpersoner. Det er

særegent for Århus, at der findes et rytmisk udvalg med armslængdeprincip og gode tilskuds-

muligheder. At byen har et så frodigt vækstlag kan bl.a. tilskrives den gennem årtier førte

kulturpolitik i byen og dennes udmøntning i Kulturforvaltningens fleksible indsats på områ-

det.

Ud over Driftsstøtte og Basistilskud, der gives til etablerede kulturprojekter, som forventes at

kunne bidrage yderligere til kulturlivet i Århus, udgøres Århus Kommunes støttepuljer af Kul-

turudviklingspuljen (støtter tilbagevendende begivenheder eller foreninger, der arbejder med

koncertrækker); Orkesterkontoen (støtte til indspilning, transport, pr m.v. til århusianske

bands – 90-100 musikere og bands støttes årligt); Honorarstøtte (støtter århusianske spilleste-

der og musikforeninger, der har en kontinuerlig præsentation af rytmisk musik); Initiativpul-

jen (yder støtte til at afholde mindre, offentlige, kulturelle arrangementer i Århus); Kulturar-

rangementspuljen (skal fremme og tiltrække større kulturbegivenheder, som har økonomisk,

turist- eller pr-mæssig værdi for kommunen). Mere specifikt kan der i Pulje for Elektronisk

Musik søges om støtte til afholdelse af koncerter eller bandudgifter inden for elektronisk mu-

sik – et udtryk for, at denne genre udgør et satsningsområde i Århus Kommune.

Train er privatejet, men støttes som regionalt spillested af såvel stat som kommune. Det

kommunale tilskud er ca. 900.000 kr. i 2010, mens det statslige Kunstråds Musikudvalg støt-

ter med et tilsvarende beløb. Indtjeningen fra Trains diskotek/natklub er desuden med til at

finansiere koncerterne på Train. VoxHall modtager ligeledes driftsstøtte fra Århus Kommune

– 1.350.000 kr. i 2010 – og 1.340.000 kr. fra Statens Kunstråd.

Med sin særlige profil og kompromisløse repertoire er Musikcaféen stærkt afhængig af sin

status som regionalt spillested og det deraf følgende driftstilskud. Musikcaféen modtager i

2010 godt 1 mio. i driftsstøtte fra Århus Kommune og 1.400.000 fra Statens Kunstråd.

Det er karakteristisk for det rytmiske miljø, at der er et stort antal ildsjæle involveret, og at

selv de meget veletablerede spillesteder er afhængige af et stort antal frivillige medarbejdere,

f.eks. har både VoxHall og Musikcaféen op til 30 frivillige tilknyttet.

Det nye Produktionscenter for Rytmisk Musik (PROMUS) vil blive en væsentlig organisa-

torisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt

aktører, musikere og branchefolk. Visionen bag PROMUS er at samle viden og innovation,

netværks- og vækstlagsarbejde inden for det århusianske musikmiljø under ét tag. Som sam-

lingssted for kompetence, netværk og produktion bliver PROMUS det første af sin art her-

hjemme.

10

PROMUS vil tilbyde projektarbejdspladser, tre multifunktionelle produktionsrum og informa-

tion om iværksætteri, rådgivning/sparring og en mentorordning, hvor nye aktører kan hente

erfaring fra de allerede etablerede aktører; med disse aktiviteter opfyldes et stort ønske i mu-

sikmiljøet. PROMUS vil endvidere jævnligt arrangere kurser og debataftener. Endelig vil man

etablere en internetportal, bl.a. med en oversigt over aktører og basisviden om musikbran-

chens arbejdsforhold. Århus Kommune støtter PROMUS med 860.000 kr. i 2010.

Generelt synes der at være tilfredshed med vilkårene og rammerne for den rytmiske musik i

Århus. Kritiske røster høres dog også. Nogle mener, at der sker en skævvridning af den kom-

munale støtte, idet f.eks. klassisk musik fylder meget i budgettet i forhold til den rytmiske

musik; i stedet burde der kanaliseres flere penge til promovering og formidling af genrer, der

betragtes som smalle og utilgængelige, men som sætter byen på landkortet rent kunstnerisk.

Trods generel ros til Kulturforvaltningen anføres det også, at bureaukratiet undertiden er for

massivt, med mange regler at overholde mht. støj, alkohol, brandfare m.v., og at dette kan

virke dræbende for det spontane niveau og dermed dynamikken og kreativiteten hos initiativ-

tagere og arrangører.

Med kontraktstyringen af bl.a. de regionale spillesteder pågår et løbende arbejde for at sikre

kvalitet og mangfoldighed. Faldgruben i forhold til kontraktstyring, der bruges til at opsætte

meget konkrete målsætninger, kan være overflødig administration og konstant evaluering, der

bl.a. beskyldes for at tage tid fra det egentlige arbejde, samt et fokus på kvantitet frem for

kvalitet.

På baggrund af den teknologiske udvikling i musikverdenen har strukturen inden for branchen

ændret sig markant i det seneste årti – især hvad medier og distribution af musik angår. Dette

har også præget udviklingen i Århus, og byen står i dag uden tilstedeværelsen af større kom-

mercielle pladeselskaber, da disse vælger hovedstaden som base. Der findes en spændende

underskov af små og uafhængige labels i byen, og det står til diskussion, hvilken betydning

den nævnte udvikling egentlig har for byens musikmiljøer.

Det er imidlertid et udtalt ønske fra det rytmiske musikmiljø, at der generelt etableres en bed-

re kontakt mellem musikken og erhvervslivet som sådan, og der er store forhåbninger til, at

PROMUS vil tage handsken op her. En idé, der er blevet fremført, er, at man i højere grad

kunne gøre brug af de studerende fra Music Management-uddannelsen på Konservatoriet,

der f.eks. kunne coache og vejlede de konservatoriestuderende i deres karriereudvikling.

-----

”Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalifi-

cere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikal-

ske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde,

man kulturpolitisk satser på. […] Den rytmiske musik er en meget autodidakt kultur, som

11

måske bedre kan håndteres af de små arrangører. Derfor burde man give dem bedre vil-

kår for at udføre deres arbejde.” (Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, i bestyrelsen for

VoxHall)

”Når det kommer til vækstlagsmusikken, er Århus i vores øjne mulighedernes by. Modsat

de andre store byer er kulturpolitikken forholdsvist visionær i forhold til vækstlagene.

Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksistens i Århus er, at […] Kulturforvaltningen

er i besiddelse af både forståelse for, hvad der foregår i Århus, og ligeledes giver plads

og rum til dem, som arbejder med vækstlagene.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears)

”Det er nemt at lave et arrangement, hvor man propper en masse penge ind, men det er

ikke det, det går ud på. Det, det går ud på, er at få nogle kunstnere til at føle sig tiltrukket

af Århus og føle, at de har det godt i Århus, og at de har mulighederne for at udøve

noget.” (Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil)

FREMTIDSPERSPEKTIVER

I 2017’s spørgeskema spørges: ”Hvilke strategiske aktiviteter kunne det være relevant for

institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år?” (på en skala fra 1: ingen betydning

til 5: uundværlig). Blandt den rytmiske musiks institutioner vurderes hhv. brugen af lokale

kunstnere (gns. 4,5), publikumsstrategier (4,3), ny teknologi og nye medier (4,2) og kultur-

erhvervssamarbejde (4) til at have størst relevans, mens national og international turisme

vurderes lavest (hhv. 2,3 og 2,2). Heller ikke kulturarv tillægges stor strategisk betydning

(gns. 2,7). Relevansen af tværfagligt samarbejde vurderes højt (4) af Train, middel (3) af

Musikcaféen, Kulturgyngen og Klüvers Big Band og lavt (1) af Aarhus Jazzklub. Blandt de

deltagende institutioner tegnes alt i alt et billede af et rytmisk musikmiljø, der er parat til at

indgå i en række samarbejder om aktiviteter, der er særdeles relevante for miljøet selv, og

som kan være af stor betydning for Kulturby 2017-projektet.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Det rytmiske musikmiljø i Århus lever i høj grad op til sit ry som dynamisk, vidtfavnende og

nyskabende, men det er selvsagt vigtigt fortsat at holde gryden i kog. Der er generelt en åben-

hed i miljøerne med hensyn til samarbejde om fælles aktiviteter, som kan være af stor betyd-

ning for Kulturby 2017-satsningen. Områder, hvor der udtrykkes interesse for, at der bliver

sat yderligere ind, er bl.a.:

- En fælles strategi for lancering af lokale bands/upcoming bands i et samarbejde mellem spil-

lestederne og nichefestivalerne (som Oppenheimers m.fl.) fra hele regionen og interesseorga-

nisationer som ROSA, Jazzdanmark og spillesteder.dk.

12

- En velfungerende, samlet internetportal/koncertkalender, der giver overblik over hele mu-

sikudbuddet i Århus. Én samlet oversigt vil ikke blot imødekomme en snæver skares behov,

men give nye og flerkulturelle århusianere samt turister en mere direkte adgang til musiklivet.

- Fælles internetportal til opsamling og deling af ressourcer og viden. Etableres af PROMUS i

2010 (www.promus.dk).

- Kommunal informationsinstans, der henvender sig til alle nye aktører i det århusianske mu-

sikmiljø (nye musikere, iværksættere, koncertarrangører, foreninger etc.) med information om

støtteordninger, puljer, ansøgningsfrister mv. Kunne oplagt løses i PROMUS-regi.

- Et fælles erhvervsforum: En erhvervsklub, hvor aktører fra musikmiljøerne mødes med re-

præsentanter fra byens øvrige erhvervsliv.

- Bedre udnyttelse af byens musikalske uddannelser og større integration af de studerende på

Det Jyske Musikkonservatorium i det øvrige musikliv. Dette kan ske i form af

1) bedre udnyttelse af konservatoriets koncertarrangementer i Rytmisk Sal (som nu er svære

at få øje på); 2) blandede koncerter med konservatoriemusikere og solister og bands uden di-

rekte tilknytning til Konservatoriet; 3) samarbejde mellem Music Management-uddannelsen

og de andre dele af konservatoriet – der er her et stort, uudnyttet potentiale, og det kunne få en

markant positiv effekt på de studerende, talenterne og på det musikalske vækstlag og musik-

miljø i Århus.

- Spillestederne er overvejende centralt beliggende, og det kunne måske være en fordel at for-

anstalte en decentralisering for at fremme mangfoldigheden og demokratisere kulturen, dog

kun såfremt infrastrukturen også styrkes. En mulig sidegevinst ved decentralisering er større

interaktion mellem forskellige befolkningssegmenter og vekselvirkning mellem bydele: Der

er tale om en synergieffekt med et integrationsperspektiv, også i og med at en del musikere af

anden etnisk herkomst er bosiddende i Århus, men mangler føling med musiklivet.

- Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Dette gælder kontakten til herboende inter-

nationale musikere og ensembler, ligesom der bør satses på at videreudvikle forbindelserne og

kontakten til musikalske scener og miljøer i 3. verdenslande. Ligeledes er der et udtrykt ønske

fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internatio-

nale samarbejder i det hele taget. Gennem interkulturalisme-inspirerede initiativer som f.eks.

REAL kan Århus skille sig ud og markere sig musikkulturelt. Et fokus på integration synes at

have mange fordele, også i et rytmisk musikøjemed.

- De eksisterende spillesteder må satse endnu mere på kontinuerlig præsentation af nye bands

f.eks. på ’off-days’ (søndag, mandag, tirsdag, onsdag ).

- En såkaldt halv-tarif-ordning for lokalt baserede ensembler: Kommunen betaler halvdelen af

bandtariffen, og resten betaler arrangøren/spillestedet. Dette vil givetvis skabe flere jobs med

13

tarifmæssig betaling på de mindste spillesteder, som caféer og lignende. (En lignende ordning

fungerede med stort udbytte for alle parter – musikere, publikum og arrangører – i 1980-

90’erne.)

- Støtte til vækstlaget, hvor et minimum af ekstra støttekroner kan gøre en stor forskel. Et

mangfoldigt kulturliv tager hensyn til hele fødekæden, hvorfor særligt de mindre iværksættere

og smallere udbydere må støttes eksplicit, hvis mangfoldighed er et kernepunkt i ambitionen

om at gøre Århus til kulturhovedstad. Iværksætterånden skal støttes, så århusianerne ikke bare

finder det musikudbud, de søger efter, men får lige så gode muligheder for at opleve de im-

pulsive, måske ’smallere’ initiativer.

-----

”Det ville være rigtig oplagt, at Konservatoriet, som en udklækningsinstans for nye musi-

kere, gik ind og var primus motor i forhold til det frie musikliv i Århus. At man blandede

kortene der.” (Conny Jørgensen, souschef på ROSA)

”Det er et stort problem, at når man går på den skole [Det Jyske Musikkonservaorium],

så kigger man indad og ikke så meget udad. Det vil sige, at de koncerter, man arrange-

rer, er for medstuderende. Der sidder rigtigt mange musikere i skumle lokaler rundt om-

kring i Århus, som de konservatoriestuderende kunne lære rigtigt meget af og omvendt.”

(Jimmi Riise, direktør for RecArt Live og musiker)

”Jeg synes, det er vigtigt at udvikle noget infrastruktur, så man kan få gang i nogle flere

bydele. Gør noget, så det ikke er så mærkeligt at komme ud over den ringvej. Man skal

tænke i publikum, og hvad der gør det nemmere for publikum at nå oplevelserne.” (Con-

ny Jørgensen, souschef på ROSA)

”Jeg er jo primært musiker, og sådan er det også for alle andre på Konservatoriet, og det

er jo seriøst et fuldtidsarbejde også at være sin egen manager. Jeg synes tit, at det kan

være uoverskueligt, men det er præmissen i øjeblikket, at hvis man vil frem, så er det fint

at lave god musik, men man skal også være dygtig rent markedsføringsmæssigt, og det

sier også rigtigt mange fra. […] Man ville få så meget ud af at snakke med én, der vidste

noget om, hvordan man kommer videre med et musikprodukt, så det ikke bare går i

glemmebogen. Det er da sådan noget, jeg mangler.” (Esben N. Andersen, musiker og

studerende på Det Jyske Musikkonservatorium)

”Hvis man er på god fod med spillestederne, kan man jo som regel få lov at afholde

events hos dem og ligeledes gøre brug af deres pr, men hvis man er ny, kan det godt være

svært at finde et ordentligt sted til sine arrangementer.” (Steffen Rasmussen, Strange

Ears)

14

REFERENCER

Andersen, Martin A.; Andersen, Simon M.; Jensen, Anne; Kristensen, Ditte Marie A. (2009):

Den rytmiske livemusik i Århus – mangfoldighed, talent og profilering. Kortlægningsrapport,

Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kom-

munes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus.

Rasmussen, Steffen (2009): ”Vækstlags-kultur i Århus”, i Basunen – Tidsskrift for professio-

nel musik i Midtjylland nr. 4, 22. årgang.

Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Opsamlingsdokument. Århus.

OVERSIGT OVER AKTØRER

SPILLESTEDER

Train Regionalt spillested med bands fra såvel den lokale og nationale som

den internationale pop- og rockscene. Endvidere etableret på den danske

klubscene inden for elektronisk musik.

VoxHall Regionalt spillested, der satser på ny banebrydende og trendsættende

rockmusik med kant fra såvel udland som indland.

Musikcaféen Regionalt spillested med fokus på nye og eksperimenterende talenter fra

den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede

navne fra diverse nichegenrer.

Musikhuset Aar-

hus

Rytmisk Sal i Musikhuset kan rumme 465 siddende eller 1.000 stående

publikummer. Musikhuset præsenterer også større rytmiske navne i hu-

sets øvrige sale samt Foyer og Café.

Fatter Eskil Spillested for rytmisk musik med livemusik 5 aftener om ugen og 400

koncerter om året (jazz, blues, pop, rock, elektro, reggae, jamsessions).

Gyngen Café, restaurant og scene, drevet af Foreningen Kulturgyngen, hvor der

3-4 gange om ugen er musik (jazz, rock, blues, verdensmusik, folkemu-

sik) eller andre kulturelle arrangementer.

Atlas Regionalt spillested for verdens-, folk- og jazzmusik; drives sammen

med VoxHall. Starter ultimo august 2010.

Pakhuset Studenterhus Århus’ café og livescene med koncerter, stand-up, dj’s og

studiefester. (Lukket juni 2010. Aktiviteter videreføres i Stakladen.)

V58 Det genåbnede Vestergade 58 med plads til 200-300 mennesker vil igen

præsentere en bred palet af rytmisk musik. Lægger også ramme til for-

skellige genrespecifikke klubber med elektronisk musik.

Spektrum Natklub med dj’s og live acts inden for elektronisk musik.

Fairbar KFUM og KFUK’s non-profit café i Århus med koncerter, kunstudstil-

linger og debat.

Café Lobby Caféen under Archauz huser undergrundsfester, natklubarrangementer

og koncerter (fra lokale dj’s til singer-songwriters).

15

FORENINGER / KON-

CERTARRANGØRER

DMF Dansk Musiker Forbund har en afdeling i Århus.

EMMA (Elektronisk Musik

Miljø i Aarhus)

Netværksforening, der samler de små miljøer under én hat

og er overordnet talerør for både musikere og klubarrangø-

rer.

Folkemusikkens Fællessekre-

tariat

Formidling af dansk folk- og rootsmusik. Statslig interesse-

organisation med adresse i Århus.

Gl. Egå Jazzklub Forening, der vil fremme jazz-, beat- og folkemusik gennem

koncerter og arrangementer med professionelle musikere.

Jazzselskabet i Århus Forening, hvis formål er at støtte og fremme interessen for

jazz, og som årligt arrangerer 50-60 koncerter på Studenter-

hus Århus, V58, Musikhuset og i Århus Kunstbygning.

LJUD Promoverer koncerter med både kendte og ukendte inden-

og udenlandske kunstnere og driver et lille pladeselskab.

LMS Levende Musik i Sko-

len

Kompetencecenter for børns møde med professionel levende

musik. Arrangerer skolekoncerter over hele landet m.m.

Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Metal Royale Arrangørforening, der vil fremme fokus på metalmusik og

metalmusikkens udfoldelsesmuligheder og aktiviteter i År-

hus; står bl.a. bag festivalen Royal Metal Fest.

MONO Administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA (40

øvelokaler og ca. 600 musikere samt en mindre scene) og

arbejder for at skabe koncerter og events omkring byens

upcoming-miljø.

Musikforeningen Kælepunk Apolitisk punkrock-forening, der bl.a. arrangerer koncerter.

Musikforeningen Oppen-

heimer

Arrangerer musikeventen Oppenheimers Eftermiddag og

booker løbende musik til forskellige arrangementer og kon-

certer i Århus.

MusikAarhus Tiltag under VoxHall: magasin, website, releasekoncerter og

radioprogram, der promoverer kunstnere fra Århus og om-

egn og fortæller nyheder fra det århusianske musikmiljø.

Pappagello Har øvelokaler og lydstudie og leverer teknik og produktion

til koncerter, teater og andre events i byen.

Present Aarhus Udbyder af original, ny rytmisk musik med fokus på urban-

genrer: elektronisk musik, men også rock/metal, singer/-

songwriter og reggae.

RMT Productions Koncertarrangør af større rytmiske koncerter med internati-

onale artister samt etablerede og upcoming danske grupper

og solister i Scandinavian Center, Musikhuset, Arenaen,

udendørs venues m.m.

Rock Århus Non-profit forening, hvis formål er at styrke og fremme

rockmusik og give spillerum for upcoming

rock/undergrundsbands; planlægger og udfører koncerter.

ROSA Musikpolitisk paraplyorganisation for en række musikfor-

eninger og organisationer; støtter dansk rockmusik – og be-

slægtede genrer – via midler fra musikloven. Statslig inte-

resseorganisation med adresse i Århus.

16

Sun Ship Koncertforening, der arrangerer smalle jazzkoncerter på

Musikcaféen og af og til Gyngen, Train, VoxHall, Café

Lobby og Studenterhus Århus.

Aarhus Bluesforening Forening, der arrangerer koncerter og ønsker at lave et fo-

rum for blues i Århus.

Århus Folkemusikhus Forening med det formål at uddybe kendskabet til dansk

folkekultur og at videreføre og forny traditionen (275

medl.).

Aarhus Jazz Klub Forening med næsten 500 medlemmer, der præsenterer tra-

ditionel jazz, sigøjnerjazz og swingmusik; arrangerer 28-30

koncerter om året.

Aarhus Took It Arrangerer bl.a. årlig hiphop-festival.

PLADESELSKABER /

MANAGEMENT

Alive Music Booking- og managementbureau.

Geiger Records Pladeselskab etableret 2006 – udgiver bl.a. i samarbejde med

Litteraturen på Scenen Lyd+Litteratur-serien, der præsenterer

samarbejder mellem forfattere og musikere.

Monkey Music Sælger og distribuerer CD’er; råder over professionelt studie.

Rec Art Musikselskab med to afdelinger: RecArt Live, der beskæftiger

sig med event- og managementvirksomhed, og RecArt Music,

der indspiller og markedsfører musik.

Loveland Records

LongLife Records

Jazz – kontemporær.

Blues, roots, rock m.m.

SOPA (Sound Of Perpe-

tual Astonishment)

Vil fungere som legeplads for nye kunstnere, for mere etable-

rede kunstneres sideprojekter og for interessante nye samar-

bejder; kun et begrænset antal CD’er sættes til salg.

Skandinavian Booking &

Management

Booking- og managementbureau.

Tubescream Booking &

Management

Freelance booking og management med det formål at fremme

upcoming musik.

ANDET

PROMUS – Produktions-

centeret for Rytmisk Musik

i Århus

Byens nye samlingssted for kompetence, netværks- og vækst-

lagsarbejde samt produktion. Tilbyder projektarbejdspladser,

produktionsrum, rådgivning, mentorordning, kurser m.v.

Klüvers Big Band Århus’ professionelle bigband og statslige basisensemble med

en bred og sammensat kunstnerisk profil; spiller flere end 50

koncerter om året og har et stort pædagogisk engagement.

Det Nye Sort Gratis, landsdækkende musikmagasin med fokus på den dan-

ske undergrund uafhængigt af genre.

Gaffa Hovedkontoret for Danmarks største musikblad ligger i År-

hus.

Geiger Tidsskrift, webportal (geiger.dk), koncertarrangør og plade-

selskab.

Frekvens Internetmagasin for alternativ rock og pop; stiller jævnligt

dj’s til rådighed ved koncerter på Musikcaféen.

Mer’ monitor! MONOs musikermagasin for musikere og bands på vej.

17

FESTIVALER

Danmarks Grimmeste

Festival

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsente-

rer upcoming bands, undergrund og eksperimenterende musikere.

2800 publikummer i 2009 og 2010 med planer om en gradvis udvi-

delse i takt med de økonomiske og praktiske muligheder.

Danmarks Største

Fredagsbar og

Idrætsdag

Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i

Århus og under Aarhus Universitet.

Elektronisk Jazzjuice Festival (etableret 2004) for et hav af stilarter med hovedvægten på

præsentation af elektronisk musik og nyere jazzgenrer: japansk im-

provisationsmusik, bløde folkemelodier, skæv og syret freejazz mv.

Emergenza

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfesti-

val for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence

med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen

for Vestdanmark afvikles i Århus.

Newbees Festival

Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem

Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én

scene på nogle af de bedste danske talenter.

NorthSide Festival

Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletab-

lerede internationale og nationale navne. Man har til hensigt at

samarbejde med de store tyske festivaler Southside og Hurricane.

Oppenheimers Efter-

middag

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsente-

rer dansk musiks nye talenter for musikbranchen.

Pop Revo

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den

legesyge indiescene.

RAMA

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservato-

rium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter

inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra kon-

servatoriet.

RECession Festivalen Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer

som rock, metal, elektronisk og hiphop.

Royal Metal Fest Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal,

industrial, grindcore, klassisk heavy og rock’n’roll.

SPOT Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på

nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillings-

vindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publi-

kummer og 1100 branchefolk i 2010.

Aarhus Jazz Festival Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af små

og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer.

Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, ca-

féer, torve etc.

Aarhus Took It

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne

er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner.

Aarhus Vocal Festival Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3.

vokalfestival i Århus (de forrige var i 2006 og 2009).

18

CASES

Train

Det regionale spillested Train blev etableret i 1998 og er det spillested for rytmisk musik i Århus,

der har det største publikum og det bredeste repertoire. Spillestedet præsenterer bands fra såvel

den lokale og nationale som den internationale scene og fokuserer især på pop og rock, men af-

holder koncerter inden for stort set alle rytmiske genrer og med såvel bred som smal publikums-

appel. Train har de seneste år udvidet sin virksomhed med Kupé, der var tænkt som en lounge,

men nu er gledet over til at være et mindre spillested, der også udlejes til forskellige arrangemen-

ter. Train ønsker at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne inkl.

deciderede top-verdensnavne og har et stort flow af udenlandske bands, men spillestedet plejer

også i nogen grad lokale talenter, før de er kendt af offentligheden. Spillestedet samarbejder med

en række musikfestivaler og Århus Festuge, deltager i koproduktioner og yder konsulentbi-

stand/rådgivning til lokale talenter. Train er privatejet, men støttes som regionalt spillested af

såvel stat som kommune; desuden er indtjeningen fra Trains diskotek/natklub med til at finansiere

koncerterne på stedet. Train har plads til 750-850 stående koncertgæster og afholder ca. 105 kon-

certer om året. Det samlede publikum udgjorde 40.000 i 2009.

VoxHall

Det regionale spillested VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidlige-

re Husets Musikteater, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall afholder ca. 95 koncer-

ter om året og satser primært på progressiv rockmusik med kant, dvs. banebrydende, original,

trendsættende rockmusik fra såvel udland som indland. Det har en international ambition, idet

man gennem den relativt skarpe profil og et højt niveau inden for lyd- og scenelys ønsker at vinde

respekt ikke blot over for publikum, men også over for agenter og kunstnere uden for landets

grænser. VoxHall satser på at være et ’brand’, som publikum har så meget tillid til, at de også vil

købe billetter til koncerter med kunstnere, de ikke har hørt om før. VoxHall, der for nylig er blevet

udvidet og ombygget, så det nu har plads til 750 stående koncertgæster, har netop lanceret et nyt

spillested, Atlas, som åbner august 2010 med det formål at skabe en vigtig ny platform for ver-

dens-, folk- og jazzmusik i Århus. VoxHall havde op mod 24.000 koncertgæster i 2009.

Musikcaféen

Musikcaféen, der er kategoriseret som regionalt spillested, er organiseret som en forening og

selvejende institution. Musikcaféens lokaler har været brugt til spillestedsdrift siden 1978. Fra

midten af 80’erne har scenen udviklet sig til en differentieret professionel scene, hvor den tidlige-

re primært var amatørscene og undergrundsklub. Musikcaféen har spillet en central rolle for de

nyeste musikalske tendenser i Århus og har været og er stadig startscene for mange nye talenter.

Disse talenter kommer fra den lokale, nationale og internationale musikscene sammen med mere

etablerede navne fra nichegenrer. Musikcaféen har særligt fokus på den elektroniske livescene og

på eksperimenterende præsentationer inden for både rock, pop, jazz, støj m.m. Der er en særlig

interesse for krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie,

billedkunst. Der er plads til 200 stående gæster. Musikcaféen får tilskud til musikpræsentation og

19

drift fra Århus Kommune og Statens Kunstråd. Der afholdes koncerter/arrangementer 3 eller 4

aftener om ugen, i alt ca. 120 arrangementer om året. Musikcaféen har særlige tiltag, der skal til-

trække et nyt publikum og præsentere nye genrer. Der er REAL, som er koncerter med herboende

professionelle musikere med flerkulturel baggrund, og der er 1317 – koncerter for unge fra 13 til 17

år. Musikcaféen drives af nogle få fastansatte og ca. 40 frivillige. Antal gæster i 2009: ca. 12.000,

2008: 8.000, 2007: 7.000 og 2006: 8.500.

PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus

PROMUS er åbnet 2010 i nyrenoverede lokaler i Vester Allé 15. Produktionscenteret tilbyder pro-

jektarbejdspladser i et kontorfællesskab for musikkens aktører, hvor man kan leje sig ind for en

kortere eller længere periode, ligesom der er tre multifunktionelle produktionsrum/-laboratorier.

Der tilbydes desuden information om iværksætteri, rådgivning/sparring og en mentorordning,

hvor nye aktører kan hente erfaring fra de allerede etablerede aktører. PROMUS vil endvidere

jævnligt arrangere kurser, paneldiskussioner og debataftener om aktuelle emner inden for musik-

branchen. Endelig er man i gang med at etablere en internetportal, www.promus.dk, med bl.a. en

oversigt over aktører, kalender og basisviden om musikbranchens arbejdsforhold. Det forventes,

at PROMUS vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene

for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk i Århus. Visionen bag PRO-

MUS er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for det århusianske

musikmiljø under ét tag. Som samlingssted for kompetence, netværk og produktion bliver PRO-

MUS det første af sin art herhjemme. Centeret er støttet af Århus Kommune.

Musikforeningen MONO

MONO har status af at være Danmarks første officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret

omkring øvelokaler for rytmisk musik. Foreningen administrerer driften af øvelokalehuset MO-

NORAMA. Det består af 40 øvelokaler primært for rytmisk musik i alle genrer, på alle niveauer fra

amatører til de etablerede, professionelle orkestre. Hensigten er at styrke og forbedre mulighe-

derne for den rytmiske musiks vækstlag. Ca. 600 musikere/100 bands øver døgnet rundt i huset,

hvor der også findes et lydstudie og en scene, ”Ægget”. Foreningen er en nonprofit kulturinstitu-

tion, der drives af frivillige og 4 fastansatte. Foreningen er initiativtager til og samlingspunkt for

koncerter og events i MONORAMA og samarbejder med forskellige aktører lokalt, regionalt og på

landsplan. MONO modtager økonomisk støtte fra Århus Kommune og har status af kulturinstitu-

tion. Inzitu Arkitekter har stået bag projektet MONORAMA med AB Studiedesign som rådgivende

akustiker.

Klüvers Bigband

Bigbandet blev dannet i 1977 og udnævnt til Danmarks 1. rytmiske basisensemble i 1988. Orkestret

støttes af stat og kommune. Den musikalske profil er ny bigband-musik, der bygger på traditio-

nerne og tilføjer elementer fra moderne jazzmusik. Gennem årene har bandet samarbejdet med

mange store solister, komponister og arrangører, bl.a. vokalisten Kurt Elling. Nogle af landets

bedste jazzmusikere spiller i bigbandet, og flere af dem er solister på internationalt niveau. Big-

bandets vigtigste formål er at udbrede kendskabet til bigband jazz, og det spiller over 50 koncer-

ter om året. En del af disse er skole- og gymnasiekoncerter. Der samarbejdes med musiklærerne

20

på undervisningsstederne, således at børn og unge får mulighed for at være kor på en bigband-

koncert for forældre. Orkestret har udgivet plader med solister som sangerne Cæcilie Norby og

Veronica Mortensen samt saxofonisten Jesper Thilo. Publikum i 2009: 20.000, 2008: 50.000, 2007:

17.000 og 2006: 17.000.

Aarhus Jazzklub

”Aarhus Jazzklub” er en forening, hvis formål er at støtte og bevare den traditionelle jazzmusik i

Århus og omegn. Foreningens daglige ledelse og drift varetages af en bestyrelse. Klubben præ-

senterer klassisk jazz: traditionel jazz- og swingmusik. Danmarks bedste musikere, lokale og nye

talenter står for den musikalske oplevelse. Aarhus Jazzklub har næsten 500 medlemmer, og 3-4

månedlige frokostarrangementer; den arrangerer i alt 28-30 koncerter om året. Jazzklubben har

bl.a. præsenteret Hot 'n Spicy, Red Hot 4 plus 1, Fodvarmerne og Jazz Five, BG Swing Quartet,

Zigøjner Project, Kim Menzer Jazz & Blues Band. Koncerterne foregår primært på bodegaen ”Hos

Anders” i et lille lokale med en akustik, der er velegnet til jazz, med ca. 70 tilhørerpladser og en

lille scene med plads til et band på 7 personer. Antal gæster i 2009: 2.000, 2008: 2.000, 2007:

1.700, 2006: 1.700.

Århus Musikskole

Århus Musikskole blev oprettet i 1932 af private musikpædagoger, der fra starten gav musikun-

dervisning til ca. 50 personer om året. I 1977 blev Århus Musikskole en kommunal institution. Mu-

sikskolens elever modtager solo- og holdundervisning og er med i kor, ensembler, bigbands og

orkestre. De mange undervisningstilbud henvender sig til alle aldre, og man kan få undervisning i

et hav af instrumenter, sang, sammenspil, musik og bevægelse, værksteder samt orkestre. Formå-

let er at udvikle elevernes kreative evner, give dem musikalske færdigheder, medvirke til person-

lighedsudvikling gennem musik og fremme det lokale musikmiljø. Musikskolen arrangerer turnéer

og samarbejder med andre kulturskoler og -institutioner. Desuden kan den unge elite (mellem 14

og 25 år) tage et Musikalsk Grundkursus (MGK) inden for 3 linjer: rytmisk, klassisk eller lydskaber-

linjen. En anden del af Århus Musikskole er World Music Center, der er den første af sin art i Nor-

den. Centeret arbejder tæt sammen med Århus Skoleforvaltning og Det Jyske Musikkonservatori-

um om at skabe positive kulturmøder, udvikle pædagogiske metoder til flerkulturel musik og ko-

ordinere udveksling af erfaringer og resultater nationalt og internationalt. Musikskolen samarbej-

der med udvalgte folkeskoler og SFO’er samt afholder workshops, kurser og koncerter i Danmark

og udlandet. Antal elever: 3.000. Århus Musikskole afholdt i 2009 ca. 70 koncerter med et samlet

publikum på 7.000.