1

FESTIVALER OG EVENTS – ÅRHUS

Som mange andre storbyer har Århus et væld af festivaler og events, der spænder fra det bredt

appellerende til det specialiserede og nicheprægede. Alene de tilbagevendende festivaler tæl-

ler omkring 50.

Festivaler skaber ofte intense, sammensatte oplevelser, men er også arrangementer og projek-

ter, der fremmer kulturel mangfoldighed, inddrager borgerne og skaber netværk og ofte også

samarbejde på tværs af kunstarter. Dermed er de en vigtig ressource for udviklingen af byens

kulturliv, og de giver ‟puls‟ til byen.

Der er en fast kerne af tilbagevendende festivaler i Århus, men derudover er der tale om

en flygtig, omskiftelig og ofte vækstlagsbaseret genre med stor udskiftning. Denne rapport

tegner derfor et øjebliksbillede af de festivaler, der eksisterer eller bliver afholdt i 2010, eller

som er biennale og har fundet sted i 2009 med planer om gentagelse i 2011.

Rapporten er bl.a. baseret på rapporten Festivaler og events i Århus – Det flygtiges mangfol-

dighed fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der bl.a. bygger på 12 interviews og 2 fokus-

gruppeinterviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækst-

laget. Endvidere inddrages evalueringen af Århus Festuge i Kunstrådets evalueringer af 20

kulturinstitutioner i Århus (2007) samt Sekretariatet for Aarhus 2017‟s egen kulturinstitu-

tionsanalyse.

Baggrunden for Sekretariatets analyse er et spørgeskema udsendt til 20 væsentlige festivaler

og events i Århus. Der er indkommet besvarelser fra 5: Pop Revo, Vild med ORD, Århus

Festuge, Aarhus Filmfestival og Aarhus Took It. Da disse fem festivaler er meget forskellige

af såvel størrelse som funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan ud-

lede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplifice-

ring af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER

Århus har flere tværgående og en del kulturhistoriske festivaler og events samt en række fe-

stivaler inden for de enkelte kunstarter. Her er især rytmisk musik godt repræsenteret med op

mod 20 festivaler og events af vidt forskellig beskaffenhed.

Blandt de kulturhistoriske festivaler og events indtager Vikingetræffet på Moesgård en sær-

status. Det er Nordens største vikingetræf, der tiltrækker vikinger fra hele Europa og efter-

hånden er blevet en af Århus‟ største folkebegivenheder med over 20.000 besøgende. Moes-

gård lægger også rammer til flere andre kulturhistoriske festivaler og events.

2

Århus Festuge har siden 1965 været et vigtigt kulturelt forankringspunkt for byen – der, hvor

byen træder i karakter, og hvor omverdenen fokuserer på Århus. Hvert år præsenterer Fest-

ugen et omfattende og mangfoldigt program, og målet er fortsat at være en af Nordeuropas

største kunst- og kulturfestivaler. I kraft af Festugens ”åben dør”-programpolitik, som den har

haft gennem alle årene, deltager mange af byens kulturinstitutioner, og det er også her, vækst-

laget kan boltre sig. I alt afvikles omkring 600 arrangementer i løbet af Festugen, hvoraf Fest-

ugen selv står som arrangør af de 100. Skønsmæssigt deltager over 50.000 mennesker i Århus

Festuge – ofte i flere arrangementer. Der vælges et nyt tema for Festugen hvert år; temaet for

2010 er “Naboer”.

I sin evaluering fra 2007 skriver Kunstrådet, at Festugens særpræg er ”den komprimerede og

massive manifestation, som finder sted overalt i byens rum såvel inden- som udendørs. Inten-

tionen om at forene det kvalificerede lokale med det kvalificerede internationale i forening

med samarbejdsintensiteten skaber nogle helt særlige vilkår og udfordringer. Når disse vilkår

og disse udfordringer løses ideelt, vil Festugen opleves som en meningsfuld og udfordrende

helhed med en skarp profil og et fælles fokus omkring et givent tema” (s. 164).

Festugen er meget „synlig‟ og har fortsat en central rolle i profileringen af Århus som kultur-

by. Derfor er det af yderste vigtighed, at den formår at fastholde kunstnerisk sammenhæng,

visioner og et højt ambitionsniveau, så den ikke taber renommé og kunstnerisk højde. Imidler-

tid har Festugen ifølge Kunstrådet ikke formået at indfri forventningerne, idet den kunstneri-

ske profil de seneste festuger har været kendetegnet ved volumen og bredde – konsum i form

af kunstnerisk kaloriefattige oplevelser – frem for kunstnerisk sammenhæng og kvalitet. Lige-

ledes ligger der ifølge Kunstrådet en stor udfordring for Festugen i vægtningen af den rent

kommercielle del i forhold til den kunstneriske del, idet Århus Festuge som en kunstnerisk

kraft gerne skal overdøve de kommercielle aspekter af Festugens gadeliv. Som Kunstrådet

formulerer det, har Århus Festuge i de seneste år investeret mange ressourcer i at ruste sig til

at manøvrere som slagskib i oplevelsesøkonomien, og det ser p.t. ud til, at Festugens lokale

gennemslagskraft først og fremmest skal ses på baggrund af, at de mange forskellige lokale

aktørers interesser tilsyneladende tilgodeses på tilfredsstillende vis – mens Festugen nationalt

og internationalt er ved at miste status med hensyn til kunstnerisk indhold og profil.

Også formidlingen af Festugen har ifølge Kunstrådet savnet kant og dybde. Som rådet anfø-

rer, er dét at kunne formidle sit indhold på en indsigtsfuld og vedkommende måde en af sam-

tidskulturens væsentligste udfordringer – og en udfordring, Festugen bør være sig bevidst,

hvis ikke den skal risikere at miste troværdighed og position som seriøs kulturformidler og -

udvikler. Ifølge Kunstrådet består det altafgørende udviklingspotentiale og den største udfor-

dring for Festugen i, at den skærper den kunstneriske profil, så fremtidens festuger fremstår

mere som sammenhængende og gennemarbejdede kunstneriske oplevelser: ”Uden faglighed,

dybde og kvalitet omkring indholdet og formidlingen af dette vil Festugen fremstå kunstne-

risk utydelig og dermed få svært ved at opfylde sin rolle som kulturelt flagskib” (s. 164-165).

3

Endelig kommenterer Kunstrådet, at Festugen generelt savner bud på andre sanselige og

kunstneriske udtryk i det offentlige rum: lyd, lys og lugte, store gennemarbejdede gadeud-

smykninger, installatoriske bearbejdninger af specifikke byrum. Rådet spørger, hvor de store

udendørs åbninger fra 80‟erne blev af, og hvor afløserne for disse – med en lignende og mar-

kant gennemslagskraft – findes?

Festugen har altid været en meget omdiskuteret størrelse, og det understreger dens vigtighed,

men også at den placerer sig lige midt i en genkommende kulturpolitisk debat om finkultur

versus folkelighed. Set i relation til de kommende år og 2017 er det vigtigt, at der tænkes stra-

tegisk. Samtidig med, at der snakkes meget om Festugen, er der forbavsende lidt viden – og

det kan undre, at der ikke er indarbejdet mere formelle evalueringer, hvor deltagende instituti-

oner kan komme med deres bidrag. Der savnes desuden grundige publikumsundersøgelser og

især undersøgelser af både Festuge-relaterede overnatninger og den turistmæssige og medie-

mæssige betydning. Jens Nielsen anvender Festugen som en af to større cases i sin bog Events

i den danske oplevelsesøkonomi (2008) og konstaterer, at en undersøgelse i 2005 pegede på,

at Festugen kun har yderst begrænset betydning uden for Århus. En oplagt forhindring i Fest-

ugens strategiske udvikling er, at der udadtil kun planlægges et år ad gangen, og det forhin-

drer temaerne i at manifestere sig mere tydeligt og med større vægt.

Med enkelte undtagelser er festivalerne kommet til i de sidste 20 år, og det er markant, at der,

ligesom i 80‟erne, nu igen i de sidste 10 år er kommet en bølge af initiativer, der afspejler en

ny generation af kulturaktivister og iværksættere med et sociokulturelt snarere end fagligt

udgangspunkt.

Det er i høj grad via projekter og festivaler, at kultursektoren opsluger nye impulser, og det er

her, unge initiativer kan få lov til at boltre sig. På den måde har festivaler en afgørende betyd-

ning for en bys vækstlag, men de er også vigtige i kraft af den konstante udfordring, de giver

den etablerede kunst- og kultursektor. Der er på én gang tale om talentudvikling, udvikling i

selve iværksættermiljøet og udvikling af publikum, og derfor er festivalgenren et kernepunkt i

en fremadrettet og åben kulturpolitik. Det er tale om fornyelse, som giver en tidsmæssig opda-

tering af kunstnerisk produktion, men samtidig om en udvidelse af kulturlivet.

En tværgående begivenhed med mange af disse elementer – om end i en noget anden måle-

stok – er éndagseventen Mejlgade for Mangfoldighed, lanceret i 2006 af Frontløberne. Ga-

defestivalen præsenterer musikere og dj‟s, dans, billedkunst m.v. for op mod 7.000 deltagere

og lægger op til, at alle, institutioner såvel som borgere, kan involvere sig. Ønsket er at frem-

me kulturel mangfoldighed og skabe netværk mellem kulturelle aktører i Århus. Eventen har

nu konsolideret sig som en vigtig spiller i Århus‟ kulturliv, og dens succes blev brugt i valg-

kampen op mod byrådsvalget 2009. Mejlgade for Mangfoldighed rummer et stort tværfagligt

samarbejde mellem uddannelser, erhvervsliv og kulturliv, bl.a. i kraft af, at mange tiltag –

som hjemmeside, gadepynt etc. – bliver lavet som projekter på uddannelsesinstitutionerne.

4

Under KulturNat Århus finder mange kulturelle aktiviteter sted på samme aften i byen.

KulturNatten inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kultur-

livet i Århus og give byen en markant kulturel profil. Fokus er på nytænkning og alternative

oplevelser med udgangspunkt i forskellige tværfaglige møder, f.eks. mellem erhvervsliv og

kultur, byhistorie og samtidskunst eller forskning og børnekultur.

En af de senest tilkomne og perspektivrige festivaler i Århus er Smag på Kunsten, en bien-

nal, nordisk madkunstfestival, som blev afholdt for første gang i 2007 på ARoS, og som for-

binder kunstens verden med madkunst på en begavet måde.

Ud over de tværgående festivaler har Århus også en række festivaler og events inden for de

enkelte kunstarter, som dog også ofte har et tværfagligt aspekt. Nævnes kan bl.a. Aarhus

Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, ILT, der er Århus‟ nye inter-

nationale festival for teater, dans og performance med mulighed for at blive en vigtig brik i

byens internationale profil, og de litterære begivenheder Vild med ORD og Verbale Pupil-

ler. Her er der oplagte udviklingsmuligheder i de kommende år – og udfordringer.

Tydeligst markerer den rytmiske musik sig dog med en lang række festivaler og events.

Aarhus Jazz Festival er central for byens jazzliv og rummer et programmæssigt udviklings-

potentiale, da den har god publikumsopbakning og en decentraliseret struktur. Ligesom en

anden århusiansk nøglebegivenhed, Festugen, synes festivalen at have behov for at skærpe sin

kunstneriske profil, så den ikke udvander sit brand og mister status.

SPOT Festival har en særstatus i det rytmiske miljø. Den bliver arrangeret af ROSA (Dansk

Rock Samråd) og er en vigtig branche- og netværksplatform, der har placeret Århus centralt i

den rytmiske musiks udvikling – ligesom den nyder international bevågenhed. Under SPOT,

der foregår på scener i og omkring Musikhuset Aarhus, transformeres byrummet i Århus krea-

tivt, og en mængde spontane tværgående arrangementer løber af stablen.

Også Oppenheimers Eftermiddag fremmer ny, dansk kvalitetsmusik ved at formidle den

direkte kontakt mellem danske upcoming bands og musikbranchen, idet der til arrangementet

inviteres bookere, pladeselskaber, managers, musikpresse m.fl. 6 bands udvælges hvert år

blandt op mod 200 ansøgere. For publikum gøres eventen til en tværæstetisk oplevelse, da der

præsenteres forskellige kulturelle indslag mellem de optrædende bands.

Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år endagseventen RAMA, hvor studerende og

lærere fra konservatoriet optræder som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer

og orkestermusikere inden for enhver tænkelig genre.

Derudover er der en række mere specialiserede musikfestivaler og -events: hiphop- og rap-

festivalen Aarhus Took It; Danmarks Grimmeste Festival med upcoming bands og den

eksperimenterende undergrund; og RECession Festival, der præsenterer industrial, electroni-

ca, metal og eksperimenterende musik. Metal er også kernen i Royal Metal Fest, mens

5

SPOR, arvtageren efter den navnkundige NUMUS Festival (1978-2002), præsenterer nyska-

bende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og dermed placerer sig et sted i

feltet mellem den rytmiske og den nye musik. SPORs base i Århus bygger på en lang traditi-

on, idet Århus gennem tiderne har fremstået som en fremsynet og visionær platform for den

nyeste lyd- og tonekunst.

Af andre unge aktører og tiltag kan nævnes kunstnernetværket I DO ART, foreningen Ska’ vi

lege, præsentationseventen Pecha Kucha Night og klubkoncepter som MISK MASK,

Who’s The Pussy Now, Klub Stuka og Club Dish. Alle er netværksorienterede, drevet af

frivillige fra byens vækstlag og har samme agenda: at samle de unge kreative og innovative

kræfter i byen, skabe rum for udveksling og udvikling blandt deltagerne og afholde events af

forskellig karakter.

Der er ingen deciderede uddannelser inden for festivaler og events, men den tværfaglige og

oplevelsesorienterede tilgang, man ofte finder inden for festivalgenren, dyrkes i høj grad hos

Kaospiloterne og Frontløberne. Også universitetsuddannelser som Oplevelsesøkonomi og

Æstetik & Kultur tiltrækker, udklækker og opmuntrer unge med kulturel iværksætterånd.

Kaster vi et samlet blik på aktører og aktiviteter inden for festivaler og events, er det karakte-

ristisk, at der findes en dominerede festival, nemlig Århus Festuge, og en yderst robust og

velrenommeret rockplatform/-festival, SPOT, som begge har særstatus og en god og robust

økonomi. Samtidig er der en tæt underskov af mindre, ofte nicheprægede projekter og festiva-

ler, som er vidt forskellige, men har det til fælles, at de generelt er underudviklede – både i

forhold til det potentiale, de hver især rummer, i forhold til opmærksomheden i offentligheden

og i forhold til deres organisering og økonomi. Langt de fleste drives af ildsjæle og netværk,

og mens det på den ene side understreger, at Århus rummer mange energiske iværksættere,

afspejler det på den anden side også, at byen ikke bakker tilstrækkeligt op om disse og der-

med fastholder mange festivaler i et limbo. Det er dog ikke alene et Århus-fænomen.

Samtidig er det tydeligt, at antallet af initiativer fortsat stiger, og det afspejler i høj grad den

positive energi og den mangfoldighed, byen rummer. Her er én af de oplagte muligheder for

at skabe en langt mere sammenhængende politik og indsats, idet relativt små investeringer vil

kunne sikre store kvalitative og kvantitative resultater.

-----

“Mejlgade er centralnerven i hele det her projekt, fordi det er den ældste gade i Århus.

Hvis vi kan gå ind og rykke ved rygraden af Århus, så kan hele kroppen forhåbentlig

følge med.” (Esben Weile Kjær og Rune Finseth, Mejlgade for Mangfoldighed)

”Det er ret svært at have én strategi og tænke langsigtet. Det kommer meget an på,

hvilke folk der er der, og om de har travlt med deres eksamensperioder, og hvad de

6

synes er sjovt. Det kan også være en af de store udfordringer […]. Vi kunne selvfølgelig

godt bruge nogle flere erfaringer, men omvendt synes jeg også, det har været ret fedt, at

folk bliver kastet ud i det og skal prøve at klare det selv. Der kommer nogle ret kreative

løsninger ud af det tit.” (Thor Rigtrup Larsen, Ska’ vi lege)

”Der er jo en intimitet i Århus, som der ikke er i København […], og noget, der er

unikt, tror jeg, er netop det der med, at folk faktisk samarbejder på kryds og tværs. Det

er noget, jeg har snakket med spillestedsfolkene [i København] om: De er ret fascinere-

de over, hvor godt spillestederne i Århus snakker sammen.” (Alexander Christian Nitze,

MISK MASK)

”Jeg kan rigtig godt lide at lave ting i Århus, for der føler jeg, at jeg kan gøre en for-

skel, og jeg føler, at det bliver værdsat. […] Der er en stolthed over at komme fra byen,

og der er nogle fantastiske miljøer nede i Mejlgade f.eks. […] og det er i Århus, at jeg

har følelserne med i det.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK)

PUBLIKUM OG FORMIDLING

Med sin brede vifte af festivaler har Århus noget for enhver smag, og mange af byens festiva-

ler, også de mere nicheprægede, er særdeles velbesøgte.

Med hensyn til formidlingen vurderer samtlige festivaler og events, der har deltaget i Aarhus

2017‟s kulturinstitutionsanalyse, at eget websted er uundværlig for deres formidling (gns. 5),

skarpt forfulgt af e-mails og nyhedsbreve og mund til mund (gns. 4,8). Men også et ‟gammel-

dags‟ medie som plakater vurderes til fortsat at være betydningsfuldt, formentlig fordi det

skaber en umiddelbar opmærksomhed om begivenheden i bybilledet. I den anden ende af ska-

laen må man endnu engang konstatere, at kommunens website vurderes særdeles lavt (gns.

1,2). Hvis kommunen ønsker at indgå aktivt i formidlingen af byens festivaler og events, kun-

ne man måske begynde her.

Når det kommer til lokale, regionale og nationale medier, er billedet det samme som inden for

flere af de andre kunstarter, nemlig at institutionerne vurderer lokale medier til at have størst

betydning, efterfulgt af de nationale, mens de regionale medier tillægges noget mindre betyd-

ning. I tråd hermed svarer selv en stor og ‟tydelig‟ aktør som Festugen i kulturinstitutionsana-

lysen, at det er svært at nå det regionale publikum. Her kan man altså igen notere en mang-

lende udveksling på tværs af regionen.

At Århus Festuge også angiver, at det er svært at nå det internationale publikum, er måske

ikke så mærkeligt, selvom det understreger opgavens alvor. Som Kunstrådet anfører, bliver

publikum mere og mere kræsent, fordi tilgængeligheden til store internationale kunstneriske

oplevelser overalt i verden øges i takt med den stigende internationalisering. Der skal således

noget helt særligt til, før folk vil bevæge sig til Århus.

7

Festugen vurderer derudover, at det er vanskeligt at nå de unge/studerende, hvilket Kunstrådet

i sin evalueringsrapport fra 2007 mener skal imødegås ved, at denne gruppe udfordres med

virkelig kunstnerisk kvalificerede tilbud, der vækker deres interesse for Festugen. En anden

nærliggende forklaring på de unges og studerendes manglende engagement i Festugen kunne

dog være, at det er for dyrt for denne gruppe at komme ind til de højtprofilerede arrangemen-

ter, og at der dermed sker en yderligere polarisering mellem folkefesten (populært sagt øl-

drikning ved åen) og den kunstnerisk kvalificerede festival.

Mange af de nye aktører inden for festivaler og events-området – som I DO ART, Ska’ vi

lege og Pecha Kucha – gør i høj grad brug af ny teknologi og nye medier, og internettets

virale strategier er en vigtig ressource i deres formidlingsstrategi. Særligt er sociale netværk

som Facebook med til at udbrede kendskabet til de events, der finder sted. For I DO ARTs

vedkommende ses dette f.eks. i, at Facebook-gruppen ”I DO ART studios” kun fire dage efter

oprettelsen havde fået over 800 medlemmer.

Hvad angår formidling af byens kunstneriske aktører kunne man med fordel udnytte det vin-

due, en festival som SPOT udgør, til at sætte fokus på talenter også inden for andre kunstar-

ter: f.eks. SPOT on Art, SPOT on Architecture, SPOT on Skaters, SPOT on Design. I den

forbindelse kunne der tilbydes rum, scener, udstillingssteder m.v. i byen til de kreative sjæle,

der brænder for at formidle deres idéer og visioner ud til hele verden. En sådan satsning ville

understrege – også over for tilrejsende fra nær og fjern – at Århus er mangefacetteret og byens

vækstlag frodigt, og at byen ikke blot er god til at formidle upcoming musik, men også er i

stand til at opfostre og formidle talenter inden for mange andre områder og brancher.

-----

”Vi prøvede at skabe det lidt mere hjemligt og give et tilhørsforhold til publikum, og det

der med, at man har en Facebook-profil, hvor folk kan skrive til én […] være lidt i kon-

takt med sit publikum […] det lader til at fungere.” (Alexander Christian Nitze, MISK

MASK)

NETVÆRK

Af Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse fremgår det, at institutionerne tillægger de lokale

og de nationale netværk størst værdi, de internationale netværk middel værdi og de regionale

netværk ringe værdi. Der kan med fordel sættes ind her, såfremt man ønsker at fremme det

regionale samarbejde i forbindelse med Kulturby-satsningen.

Århus Festuge har et udstrakt lokalt, nationalt og internationalt netværk og indgår i dialogmø-

der samt kontinuerlige formelle og uformelle møder. Internationalt plejer Festugen sit faglige

netværk via deltagelse i konferencer og i andre festivaler og showcases rundt om i verden.

Kunstrådet understreger Festugens betydning for byen:

8

”Festugen er sensommerens centrale begivenhed i Århus. Festugen skal styrke samarbejdet på

tværs af kulturlivet i Århus samt brede festivalen ud over hele byen. Derfor samarbejder by-

ens kulturinstitutioner omkring produktion og afvikling af det kunstneriske indhold, ligesom

der samarbejde med kommune, erhvervsliv, idrætsforeninger, skolevæsen og interesseorgani-

sationer omkring events og branding.

Festugen er en institution med forbindelser og samarbejder lokalt, nationalt og interna-

tionalt. Den store bredde i kunst- og kulturudbuddet gør som beskrevet netværket mangfoldigt

og stort. Festugens store styrke som lokal aktør i det kulturelle landskab er dens udadvendt-

hed. Med udgangspunkt i de mange samarbejder med andre aktører skabes også grundlaget

for synergi og udvikling” (Kunstrådet, s. 166).

RAMMER OG RESSOURCER

Kun Århus Festuge og SPOT Festival får fast driftsstøtte fra Århus Kommune (hhv. 7,45 mio.

og 516.000 kr. i 2010). Festugen modtager også årlig statsstøtte på 1.365.000 mio. kr. og har

derudover en lang række private sponsorer, ligesom i øvrigt SPOT. Statens Kunstråds Musik-

udvalg yder bl.a. støtte til SPOT (1.850.000 kr. i 2010), Aarhus Jazz Festival (300.000 kr.),

Aarhus Took It (250.000 kr.) og SPOR (225.000 kr.). En række af de øvrige festivaler støttes

fra bl.a. Århus Kommunes Kulturarrangementspulje og Kulturudviklingspulje, andre blot af

fonde, private sponsorer m.m. Mange festivaler drives dog udelukkende på basis af de mange

frivillige, der engagerer sig. Det skønnes, at over 10.000 – fortrinsvis unge – er involverede i

at drive byens mange festivaler og events.

Et tiltag som Blue Days (afholdt første og foreløbig eneste gang i 2009) viser, at kulturlivet

sagtens kan drage nytte af en festival, selvom den har et kommercielt formål – i dette tilfælde

at promovere Royal Unibrew som ”musikkens øl” i Århus. Med sit mere populærkulturelle

fokus og henvendelse til et bredt segment bidrager festivalen til byens varierede udbud af fe-

stivaler og events, og det har ingen betydning for oplevelsen, at Blue Days er et branding-

/promotion-tiltag, eller at det ikke er de gængse incitamenter – at arrangøren f.eks. lever og

ånder for rockmusik – der ligger til baggrund for skabelsen af festivalen. På et overordnet

plan demonstrerer festivalen fordele ved større samarbejde med erhvervslivet.

Den nyetablerede festival GHOST Festival – Danmarks største ”klub-festival” – bliver på

samme måde præsenteret af det lokale firma bag produktet GHOST Cider som et branding-

/promotion-tiltag i Festugen. Her præsenteres store danske og udenlandske popnavne på og

uden for natklubben SPEKTRUM i den gamle Storebæltsfærge på Honnørkajen. Man forven-

ter op mod 3.000 gæster i 2010.

FESTUGEN

Århus Festuge er en uhyre central og markant lokal partner, eftersom mange kulturelle produ-

center hvert år investerer tid, penge og kræfter i den, ligesom Festugen er attraktiv for kultur-

9

livet, fordi den bidrager med midler og markedsføring. Økonomisk bakker Festugen op om

lokale institutioner og kunstnere via et puljebeløb, som kan ansøges hos den; beløbet varierer

meget fra år til år (fra ½ mio. til 2 mio. kr.).

Festugen nyder stor lokal politisk bevågenhed og opbakning, hvilket bidrager til at fastholde

institutionen i ”flagskibspositionen”. Som Kunstrådet anfører, kan det, at Festugen er placeret

i Borgmesterens afdeling – og har fem politikere i bestyrelsen med borgmesteren som født

bestyrelsesformand – være en stor hjælp, når der skal etableres samarbejder og skaffes tilla-

delser i forbindelse med afviklinger af festugeaktiviteter på offentlige steder rundt omkring i

byen. At politikerne har stor direkte indflydelse, kan dog ifølge rådet også være en svaghed,

som gør institutionen følsom for politisk pres – og som kan forhindre den kunstneriske ledelse

i at træde i karakter og dreje institutionens loyalitet over mod det politiske niveau frem for

mod Festugens egne mål og ambitioner.

I sin evaluering anbefaler Kunstrådet desuden en decentralisering af Festugen, hvis den virke-

lig vil og skal være for alle: Festugen burde geografisk ”forgrene sig mere ud i byens forskel-

lige forstæder og således lægge op til, at mennesker flytter sig rundt til begivenheder på tværs

af de bevægelsesmønstre, som hverdagslivet normalt dikterer. Hvordan får nydanskerne i År-

hus f.eks. et medejerskabsforhold til Århus Festuge?” (169). Her er flere af de andre festivaler

på forkant, bl.a. Moesgårds mange arrangementer, Danmarks Grimmeste Festival i Brabrand

og Aarhus Took It, der bl.a. har et samarbejde med rapskolen i Gellerup.

VÆKSTLAGET OG KOMMUNEN

En del af aktørerne i vækstlaget er glade for deres samarbejde med Århus Kommune, men

flere peger på visse problemer i samarbejdet. Trods de samme visioner og den samme inter-

esse for byen opererer Århus Kommune og kulturaktørerne i vækstlaget på to forskellige

niveauer: Kulturaktørerne er præget af en ‟open source‟-tilgang, der bygger på vidensdeling

og netværk, og de arbejder med nye tiltag fra time til time; kommunen har faste strukturer og

lange processer. Sammenstødet mellem de væsensforskellige tilgange kan dræbe motivatio-

nen i det unge vækstlag. De frivillige kulturaktører synes eksempelvis alle at være bevidste

om, at der er midler at søge, når de skal gennemføre deres events, men langt de fleste er også

enige om, at midlerne er svært tilgængelige. Det pointeres, at der er brug for fladere struktu-

rer, som de frivillige aktører kan overskue, og som ikke tager fokus fra de konkrete projekter

og dræber motivationen. Dette gør sig ikke blot gældende i økonomiske forhold, men også

hvad angår tilladelser i forbindelse med events, hvor flere aktører oplever omfattende restrik-

tioner.

Det må ses som en positiv udvikling, at aktørerne inddrager private sponsorer, idet der her-

med skabes en større sammenhæng mellem kultur og erhvervsliv i det generelle bybillede.

Hvis midlerne udelukkende skaffes herigennem, får det imidlertid den konsekvens, at kom-

munen ikke i nær så høj grad får indblik i de projekter, som gennemføres i byen. Dermed

10

mister man væsentlige informationer og erfaringer, som bliver inden for den enkelte forening

og ikke gavner det samlede kulturliv. Man må derfor fra byens officielle side turde tage flere

chancer, satse på en folkelig kreativitet og have tillid til, at disse frivillige kræfter handler i

byens bedste interesse, og at deres løsere netværksstrategier formår at skabe sammenhæng på

tværs af organisationstyper og størrelser.

Løsningen på den økonomiske side af sagen kunne være noget i stil med kommunens ”elek-

troniske million”, som kunstnere og aktører fra primært den elektroniske scene kan søge: Po-

inten er, at pengene allerede er sat af, så der ikke kræves en lang ansøgningsproces. Et udvalg,

der administrerer en sådan ‟åben pulje‟, kan fungere som et mellemled mellem kommunen og

kulturaktørerne, der kan afkorte processen og give kulturaktørerne større mulighed for udvik-

ling af tiltag til byens kulturliv – og dermed skabe mangfoldighed i byens kulturtilbud.

Kulturelle arrangementer kræver ikke blot økonomiske midler, men også indsigt i, hvilke på-

bud og restriktioner der gør sig gældende, når f.eks. en festival afholdes: information og erfa-

ring, der findes rundt om i kulturmiljøet. Mellem ildsjælene og de etablerede aktører, som

allerede kender hinanden, findes et uofficielt netværk og samarbejde, men som ny kulturaktør

kan det være svært at finde vej. For at værne om de allerede etablerede kulturaktører og sam-

tidig tiltrække nye kunne kommunen samle et netværk af erfarne aktører og nøglepersoner,

som kan dele ud af deres erfaringer til glæde for andre. På denne måde kan Århus Kommune

være katalysator for erfaringsdannelsen, så Århus som by optimerer sine kulturelle ressourcer.

Aktørerne foreslår en samlet informationsinstans, et sted, hvor ildsjælene kunne mødes og

lade sig inspirere og samtidig få råd, støtte og vejledning, gerne kombineret med en ‟træffetid‟

for de myndigheder, der er relevante mht. diverse tilladelser i forbindelse med kulturarrange-

menter.

Festivaler i Århus er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft; en festival som Danmarks

Grimmeste Festival har f.eks. en stab på over 250 frivillige. Netop den store mængde frivillig

arbejdskraft, der faktisk findes i byen, ikke mindst i kraft af de mange uddannelsesinstitutio-

ner og den store opbakning fra de studerende, er en af de faktorer, der gør den århusianske

kulturscene så frodig. For Århus betyder det, at det er muligt at realisere langt flere projekter,

end det ‟burde‟ være. Ulempen ved den frivillige arbejdskraft kan være manglende erfarings-

opbyggelse pga. stor udskiftning; dette kan dog i nogen grad imødegås af den foreslåede in-

formationsinstans.

Endelig ønsker vækstlaget et sted, som kan danne ramme for de frivillige kulturaktørers pro-

jekter og tiltag – hvor de arrangementer, der er for små og ikke pengestærke nok til de eksiste-

rende kulturhuse i byen kan afvikles. En fleksibel ramme, hvor aktørerne kan afvikle og af-

prøve ideer. Dette kunne samtidig have den fordel, at de penge, som kommunen giver ud via

kulturarrangementspuljen, puljen for elektronisk musik eller den elektroniske million, ville

kunne bruges mere effektivt – til indhold frem for rammer – bl.a. fordi aktørerne ikke hver

gang ville skulle leje lydanlæg, udstyr og lokaler.

11

-----

”Det er udfordringen at finde ud af, hvad det er for puljer, og hvordan man kan bruge

dem.” (Henning Winther, Aarhus Took It)

”Vi er jo på en eller anden måde selvlærte i vores egen festival. Vi har jo bare gjort,

hvad vi et eller andet sted synes, der skal gøres, og så har vi fundet ud af, at det der, det

er helt langt væk, så det skal vi altså gøre bedre næste år. F.eks. med sådan noget som

brandtilsynet og politiet, der har vi ikke spurgt os til råds. De første par år vidste vi jo

ikke, hvilke tilladelser vi skulle have.” (Theis Smedegaard, Danmarks Grimmeste

Festival)

FREMTIDSPERSPEKTIVER

I Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse er institutionerne blevet spurgt, hvilke strategiske

aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem

år. De festivaler, der har svaret, tillægger internationalt samarbejde størst relevans (gns. 4,6),

hvilket giver god mening, da mange af Århus‟ festivaler har en international profil, der for-

mentlig vil kunne fremmes yderligere gennem forskellige samarbejder. Også kultur-

erhvervssamarbejde tillægges stor relevans (gns. 4,2), hvilket givetvis afspejler festivalernes

virkelighed, hvor de i høj grad er afhængige af private sponsorer. Endelig vurderes samarbej-

der omkring publikumsstrategier som relevante (gns. 3,8). Til gengæld er det næppe overra-

skende, at festivalerne i meget ringe grad ønsker at indgå i samarbejder omkring kulturarv

(gns. 1,2), mens det nok kan mane til eftertanke i et kulturhovedstadsperspektiv, at heller ikke

miljø, klima og bæredygtighed vurderes at have den store relevans for festivalerne (gns. 2,2).

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Ser man på festivaler som en samlet ‟klynge‟ af kulturvirksomheder, der har mange fælles

interesser og berøringsflader, peger meget på, at der savnes en kulturpolitisk stillingtagen. Det

er vigtigt, at festivalerne ses både som aktører inden for de enkelte fagområder (såsom ryt-

misk musik, teater m.m.), hvor de ofte har vigtige funktioner, og samtidig som yderst synlige

projekter, hvor Århus har mulighed for at markere sig som en by med både profil, indhold og

kant. Festivalerne er med til at understrege variationen i kulturudbuddet og er ikke, som det er

tilfældet mange andre steder, mainstream-festivalbegivenheder.

En fremadrettet politik for festivalområdet vil kunne understøtte de enkelte organisationer

gennem vidensudvikling og rådgivning. Samtidig kunne man evt. stille fælles faciliteter til

rådighed, såsom kontorer, arbejdspladser og mødefaciliteter. Der er i miljøet en efterspørgsel

efter en fælles ‟projektplatform‟ for at fremme en større professionalisering uden at kvæle den

12

individuelle foretagsomhed, der udvises. Dette projektkontor vil ligeledes kunne fungere som

base for bl.a. koordinering af ansøgninger om tilladelser, støtte m.m.

En samlet ”festivaler og events-politik” burde have en tidshorisont på 4-5 år og kunne indgå

som et kerneelement i 2017-programudviklingen med start i 2013.

- SPOT-modellen kunne overvejes som et koncept for andre kreative sektorer.

- Der er mulighed for, at flere eksisterende festivaler kunne påtage sig en ‟national‟ rolle, og

her kunne kommunen og regionen spille en større rolle. Frem for at samle festivaler i én peri-

ode, hvor der i forvejen er tilstrækkelig kritisk masse, anbefales det, at man placerer festivaler

strategisk over hele året i forhold til festivalernes naturlige kontekst m.m.

- Der er festivaler, der burde samarbejde i højere grad – f.eks. inden for film og medier og

inden for litteratur, og her er det vigtigt, at man spiller åbent med arrangørerne om samarbej-

de, uden at det ender med unødvendig centralisering. Der har i denne forbindelse været tale

om en fælles festivalplatform/-netværk, hvilket synes at være et oplagt initiativ, men samtidig

behøver det ikke ende med en tidsmæssig/organisatorisk sammensmeltning. Et sådant net-

værk kunne etableres allerede i 2011 eller 2012, og her vil det være vigtigt, at erfarne spillere

også deltager i udviklingen.

- Man vil evt. kunne støtte samarbejde med internationale partnere, f.eks. gennem en særlig

pulje til internationale gæster samt rejsestipendier m.m.

- Der ønskes øget information om puljer, om mulighed for at anvende lokaler eller byens rum

og en særlig pulje til by-events og festivaler, som evt. kunne tiltrække 50 % støtte fra er-

hvervslivet.

-----

“Gå ind og boost de gode idéer. Værn om iværksætterne og påskøn dem tidligt nok.”

Michael Callesen, projektleder på SPOT

”Der findes mange måder at skabe nye og spændende oplevelser i byrummene på, men

det koster og kræver et stærkere fokus hos alle. Her er udfordringen at få det lokale er-

hvervsliv og Visit Århus m.fl. til at interessere sig for, at en seriøs gennemkunstnerisk

Festuge kan være en reklamesøjle for hele byen. Har byen og Århus Festuge mod til at

investere i en stærk kunstnerisk profil og til at invitere professionelle, dygtige og visio-

nære kunstnere ind med deres tanker og ideer?” (Kunstrådet, 2007)

13

REFERENCER

Arlander, Kathrine; Boesen, Peter; Hansen, Maja Krowicki; Olsen, Stefan Steen; Schiønning,

Maria; Wallin, Mette (2009): Festivaler og events i Århus – Det flygtiges mangfoldighed.

Kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Opsamlingsdokument. Århus.

Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kom-

munes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus.

Nielsen, Jens: Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen (2008). Kbh.:

Imagine – Creative Industries Research, Copenhagen Business School.

OVERSIGT OVER AKTØRER

TVÆRGÅENDE

Århus Festuge

(28.8.-6.9.2010)

En anset kunst- og kulturfestival (siden 1965) for dans, tea-

ter, udstillinger, klassisk og rytmisk musik, opera, børnekul-

tur, sport og underholdning. Samlet over 50.000 publikum-

mer.

A Night in Paradise

(25.5.2010)

Gratis kultur-event (etableret 2009). Biografen Øst for Para-

dis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med mu-

sik, open air stumfilm, poesi og meget mere.

Kapsejlads

(29.4.2010)

Kapsejlads på Universitetssøerne og kulturbegivenhed for

12.000 publikummer (2009), primært studerende på AU.

KulturNat Århus

(15.10.2010)

KulturNat Århus (etableret 1997) inkluderer et væld af små

som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i

Århus og give byen en markant kulturel profil. Fokus er på

nytænkning og alternative oplevelser med udgangspunkt i

tværfaglige møder, f.eks. mellem erhvervsliv og kultur, by-

historie og samtidskunst eller forskning og børnekultur.

Mejlgade for Mangfoldighed

(8.5.2010)

En stor, kreativ gadefest (etableret 2005) med musik, kunst,

teater m.v. med det formål at udvikle og agere platform for

det kulturelle vækstlag i Århus. 7.000 deltagere i 2009.

Verdensbilleder

(4.6.2010)

Initiativ fra Århus City Forening, der kombinerer midnats-

åbent i butikkerne med musik, fest og underholdning.

Pecha Kucha Night

(ca. 4 gange om året)

Verdensomspændende koncept (i Århus siden 2009), hvor

deltagerne – typisk iværksættere, designere, arkitekter,

kunstnere eller musikere – på 20 x 20 sekunder præsenterer

deres projekter, ideer, tanker og produkter.

14

RYTMISK MUSIK

Danmarks Grimmeste Festi-

val

(29.-31.7.2010)

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der

præsenterer upcoming bands, den dunkle undergrund og

eksperimenterende musikere. 2.500 gæster i 2010.

Danmarks Største Fredags-

bar og Idrætsdag (10.9.2010)

Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannel-

ser i Århus og under Århus Universitet.

Elektronisk Jazzjuice

(20.-21.8.2010)

Jazzfestival (etableret 2004) for et hav af stilarter: japansk

improvisitationsmusik, bløde folkemelodier, skæv og syret

freejazz m.v.

Emergenza

(3.-6.3.2010)

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største mu-

sik festival for upcoming bands og Danmarks største musik-

konkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende

runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus.

Ghost Festival

(2.-4.9.2010)

Nyetableret festival med ‟toppen af poppen‟ på og uden for

natklubben SPEKTRUM i den gamle Storebæltsfærge på

Honnørkajen – præsenteret af produktet GHOST Cider.

Melodica Festival – Aarhus

(17.-18.7.2010)

Todages festival, hvor et internationalt singer-songwriter

community møder lokale musikere.

Newbees Festival

(23.-25.10.2010)

Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mel-

lem Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre

dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter.

NorthSide Festival

(19.6.2010)

Nyetableret endags musikfestival i Tangkrogen med større,

veletablerede navne.

Oppenheimers Eftermiddag

(21.8.2010)

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og

præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen.

Pop Revo

(30.4.-1.5.2010)

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kan-

ten af den legesyge indiescene. Årligt 2-300 gæster.

RAMA

(18.4.2010)

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkon-

servatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod

40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende

og lærere fra konservatoriet.

RECession Festivalen

(8.-9.10.2010)

Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for

genrer som rock, metal, elektronisk og hiphop.

Royal Metal Fest

(15.-17.4.2010)

Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black

metal, industrial, grindcore, klassisk heavy og rock‟n‟roll.

SPOT

(20.-22.5.2010)

Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med

fokus på nye musikalske trends; regnes i dag for det væsent-

ligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152

koncerter, 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk i 2010.

Tubescream Festival

(10.-12.9.2010)

Festival med fokus på nye indierock-bands samt elektroni-

ske upcoming artister, primært fra Århusområdet.

Aarhus Jazz Festival

(10.-17.7.2010)

Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud

af små og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle

jazzens genrer. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på

byens spillesteder, caféer, torve etc.

Aarhus Took It

(30.9.-2.10.2010)

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over kon-

certerne er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskus-

sioner. 1.300 gæster årligt.

Aarhus Vocal Festival

(6.-8.5.2011)

Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og

den 3. vokalfestival i Århus (de forrige var i 2006 og 2009).

15

KLASSISK / NY MUSIK

Bang & Olufsen PianoRA-

MA-Competition

(afholdes 19.-26.3.2011)

Ny international klaverkonkurrence i Musikhuset Aarhus for

unge pianister.

CRUSH

(afholdt 27.-28.11.2009)

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus

Unge Tonekunstnere.

Den Danske Strygerkonkur-

rence

(2.-6.11.2010)

Konkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år.

Aarhus Symfoniorkester er i 2010 for første gang vært for

finalekoncerten.

International Guitar Festival

Aarhus

(16.-23.10.2010)

Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør

Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og

guitarensembler fra hele kloden.

Nordisk Kor- og Kultur-

festival

(29.6.-4.7. – kun 2010 i År-

hus)

Siden 1971 er der hvert 3. år afholdt en nordisk festival med

klassisk kormusik (Nordklang) på skift i de nordiske lande; i

2010 er det Århus‟ tur. Med forventet deltagelse af 1.500

børn, unge og voksne bliver det den største danske korfesti-

val af sin art til dato.

SPOR

(7.-9.5.2010)

Festival (etableret 2005) for nutidig lyd- og tonekunst. Vil

vise, tematisere, aktualisere og formidle national og interna-

tional lyd- og tonekunst af høj kvalitet for et dansk og inter-

nationalt publikum og derigennem fremme udveksling, in-

spiration og udvikling af den danske samtidsmusik.

Aarhus Sommerfestival

(19.7.-6.8.2010)

Festival (etableret 1999) for kammermusik og romantisk

musik bestående af seks koncerter fordelt på tre uger for

musikere med større eller mindre tilknytning til Århus.

Aarhus Symfoniske Orgel-

festival

(2.-5.12.2010)

Orgelfestival, der december 2010 indvier Danmarks bedste

koncertsalsorgel i Symfonisk Sal i Musikhuset, men desu-

den omfatter koncerter i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke

og Mariager Kirke.

SCENEKUNST

AICC

(10.-12.6.2010 / biennal)

Aarhus International Choreography Competition (etableret

2008) er en international koreografikonkurrence arrangeret

af Archauz med det formål at finde og udvikle nye professi-

onelle talenter inden for international kontemporær dans.

:DANISH+

(2.-5.5.2010 / biennal)

Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt

bedste danske børneteaterforestillinger.

Dansens Dage

(29.4.-1.5.2010)

Festival (etableret 2007), der samler alle danseformer for at

fejre kunstformen ifm. den internationale Dansens Dag 29.

april. Fra 2009 udvidet fra én til tre dage.

East Gate Europe

(3.-6.6.2010)

Teaterfestival på Entré Scenen for nyt østeuropæisk perfor-

manceteater og dans. 7 forestillinger fra Slovakiet, Polen,

Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Danmark.

ILT

(Biennal, afholdt 11.-

18.6.2009)

Festival for International Levende Teater (etableret 2009).

ILT09 blev arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og

Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz,

Musikhuset og andre lokale samarbejdspartnere og bød ud

over mange teaterforestillinger på forskellige workshop.

16

QuongaFest

(29.4.-2.5.2010)

Teaterfestival (etableret 2008) for vækstlaget og den uaf-

hængige scenekunst – den største uden for København –

suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dan-

sere fra det danske vækstlag.

FILM

Aarhus Filmfestival

(10.-14.11.2010)

Filmfestival (etableret 1997), der hvert år viser de bedste

internationale og danske kort- og dokumentarfilm.

Op mod 4.000 publikummer.

Aarhus Gay and Lesbian

Film Festival (AGLFF)

(23.-30.10.2010)

Filmfestival med homoseksuelt fokus i biografen Metropol.

AGLFF er en selvstændig forening, der dog rent administrativt

hører under CGLFF i København med fælles visuel profil, film

etc.

Lommefilm Løbende festivaler/konkurrencer for film optaget med mo-

biltelefon.

LITTERATUR

Lyd+Litteratur

(13.-16.5.2010)

Lyd+Litteratur er en festival og udgivelsesrække for samar-

bejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lyd-

kunst. Festivalen blev grundlagt i 2002 og arrangeres af

Geiger og Litteraturen på Scenen.

Verbale Pupiller

(Biennal, afholdt 22.-

25.10.2009)

Kombineret poesifestival, publikationsmesse og udstilling;

præsenterede i 2009 ca. 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små

forlag fra hele Norden. Bød på oplæsning, performance,

udstilling, seminar, bogmesse, koncert m.m. i et totalrum for

kunst, litteratur, kritik og formidling. 1.500 gæster i 2009.

Vild med ORD – Århus Lit-

teraturfestival

(23.-26.4.2010)

Litteraturfestival (etableret 2009) for både børn og voksne

koncentreret om Toldboden på havnen i Århus. Besøg af

såvel udenlandske som danske forfattere; indlæg, oplæsnin-

ger, dialog og debat mellem forfattere indbyrdes og publi-

kum, musik og litteratur, digterdyster etc. 700 gæster i 2010.

KULTURHISTORIE

Classic Race Aarhus

(CRAA) (26.-27.6.2010)

Nonprofit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af

børns sikkerhed i trafikken i Århus og til udvikling af grøn

teknologi. CRAA køres rundt om Mindeparken i Århus.

Mere end 12.000 tilskuere i 2010.

Kunsthåndværk i Centrum

(5.-7.11.2010)

Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk

med deltagelse af danske og internationale kunstnere.

Moesgård Vikingesmedetræf

(22.-23.5.2010)

Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Nor-

den sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved

vikingehusene på Moesgård Museum.

Moesgård Fortællefestival

(27.6.2010)

Festival med omkring 30 af de bedste fortællere fra Østjyl-

land samt en række særligt inviterede fortællere, som lader

sig inspirere af festivalens tema, der som regel er knyttet til

museets aktuelle særudstilling. Ca. 300 besøgende i 2010.

Pilefestival

(21.-22.8.2010)

Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefe-

stival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehånd-

værket som en levende tradition.

17

Smag på Kunsten

(Biennal, afholdt 4.- 8.11.

2009, afholdes næste gang

20.-23.10.2011)

Nordisk madkunstfestival, hvor gastronomi, forskellige

kunstarter, gode råvarer, passion og ildsjæle tilsammen ska-

ber nye kreationer inden for hvert deres område. Afholdt

første gang på ARoS i 2007.

Vikingetræf

(31.7.-1.8.2010)

Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er

Nordens største og en af Århus‟ største folkebegivenheder

med over 20.000 publikummer.

Aarhus Middelaldermarked

(15.-18.7.2010)

Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etable-

ret 2007) på Tangkrogen.

ØVRIGE FORENINGER,

ARRANGØRER M.V.

Flash Mob Århus Facebook-gruppe, der skaber pludselige offentlige events.

Ska’ vi lege? Legestue (etableret 2007) for kreative studerende m.fl.

Club Dish Klubkoncept med fokus på elektronisk musik.

Klub Stuka Indie/Rock/Electro-klub i Café Pustervigs kælder.

MISK MASK Klubkoncept på Train med musik fra mange genrer. 1.500

gæster.

Who’s The Pussy Now Klub-event i Århus – kombination af elektronisk musik,

kunst og fest for 1.200-1.500 mennesker.

CASES

ILT

ILT blev etableret i 2009 som en ny, international teaterfestival. Flere teatre i Århus er gået sam-

men om at udfylde behovet for at præsentere nyskabende europæisk teater, dans og performan-

ce fra den internationale scene. Programmet omfattede i 2009 10 forskellige produktioner, heraf

5 udenlandske gæstespil. Fokus var på Holland og Belgien, og hovednavnet var ”Ballet C de la B”.

Målet er at generere ilt til scenekunsten og skabe gensidig inspiration og udvikling. ILT-festivalen

er tænkt som en tilbagevendende, biennal begivenhed og tænkes ind som en del af optakten til

2017. Arrangørerne er Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus

Teater, Koreografisk Center Archauz, Musikhuset Aarhus og andre lokale samarbejdspartnere.

Århus Festuge

Århus Festuge blev etableret 1964 og afholdt første gang 1965. Den er en af Nordeuropas største

kunst- og kulturfestivaler med et broget og mangfoldigt program, der tæller stort set alle kunstar-

ter fra dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik over opera, børnekultur, sport og un-

derholdning.Festugen er fortsat byens kulturelle samlingspunkt, hvor byen i 10 dage ”lever”

festivalen. Den har en klar regional og national profil, der er forbundet med et tema, der vælges

fra år til år. I 2010 er det ”Naboer”. Programmet indeholder primært bidrag fra byens kulturinsti-

tutioner, lokale arrangører samt internationale navne. Der planlægges nye tiltag i 2010, der især

kan opleves i byrum og i det internationale samarbejde, men også inden for film, mad og punk-

musik. Eksempler på senere års temaer er: Fremtiden er nær!, Åben by, I BEVÆGELSE, WOMANIA

18

og Mit livs eventyr. I 2017-sammenhæng kunne Festugen indtage en vigtig rolle og være pro-

grammæssigt omdrejningspunkt. Budgettet er ca. 20 mio. kr. Over 50.000 mennesker deltager

i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer.

SPOT

ROSA (Dansk Rock Samråd) har siden SPOT 1995 været hovedarrangør af festivalen, som bæres

og støttes af et meget stort udsnit af det danske musikliv inden for rock, pop og beslægtede gen-

rer. Festivalen fokuserer primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion og på at

bygge bro mellem de kunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale. Det er

en branchebegivenhed, som samtidig er åben for publikum. Udnyttelsen af området ved Musik-

huset/Ridehuset er med til at give den unikke festival sit særpræg. SPOT understøtter og udvikler

musikkens folkelige og kulturelle egenskaber og bidrager til at styrke det internationale netværk

gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer. Festivalen er en

essentiel formidlingsplatform for den danske og nordiske musik og støtter nyere bands og kunst-

nere, der kvalitetsmæssigt kan begå sig på det internationale marked, såvel debutanter som mere

etablerede kunstnere. SPOT er med til at placere den rytmiske musik som en vigtig del af byens

kulturliv. Festivalen modtager et særligt tilskud fra Branding Danmark for at kunne invitere inter-

nationale branchefolk. 2010 bød på 152 koncerter for 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk.

Aarhus Jazz Festival

I 1989 blev Aarhus Jazz Festival afviklet 1. gang. Siden er de 8 jazzdage vokset og har opnået in-

ternationalt ry. I 2010 præsenterer festivalen små 150 navne: orkestre/solister med gengangere i

forskellige konstellationer over 10 dage ved små 200 koncerter. Nogle af festivalens koncerter er

gratis, og de varierer i intimitet og størrelse. Koncerterne er fordelt på ca. 20 spillesteder, bl.a.

Musikhuset, Øst for Paradis, ARoS, forskellige caféer, Skt. Lukas Kirke og Ridehuset. Det er festi-

valens ambition at præsentere såvel girafferne som nye talenter og strømninger inden for kvali-

tetsjazzen – såvel det uforudsigelige som det velkendte. Der deltager både lokale, nationale og

internationale navne. Tidligere har man f.eks. kunne høre navne som f.eks.Abdullah Ibrahim,

Galliano, Hugo Rasmussen Allstarz, Marilyn Mazur, Geir Lysne Ensemble, Nnenna Freelon og La

Mariposa Tango Project.

RAMA, Det Jyske Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium arrangerer årligt en musikmaraton i Musikhuset Aarhus. Festiva-

len, der har fået navnet RAMA, præsenterer i en række koncerter kommende musikere fra kon-

servatoriet inden for alle genrer. I 10 timer viser landets største musikkonservatorium, hvad det

kan præstere af talent, fantasi og spilleglæde. På RAMA-festivalerne optræder et stort udvalg af

konservatoriets studerende og lærere som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer

og orkestermusikere. Koncerterne er gratis og er et væsentligt link mellem Konservatoriet og det

klassiske musikmiljø og publikum, der i alt tæller over 1.000.

19

Aarhus Took It

Aarhus Took It er 3-dages hiphop-festival, der afholdes hvert år den første weekend i oktober.

Festivalen startede i 2000. Filosofien bag den er at skabe et forum for uddannelse og underhold-

ning inden for hiphoppen med arrangementer som f.eks. OA, Kuku Agami, Clemens og Malk De

Koijn samt paneldiskussioner og dokumentarfilm. Bag Aarhus Took It står “Foreningen Aarhus

Took It”. Med denne nicheevent understreges, at musikmiljøet i Århus har kant og er bredspek-

tret. Der har været det samme antal gæster hvert år siden 2005: 1.300.

SPOR

SPOR er en nichefestival med høje kunstneriske ambitioner. Den har fokus på nutidig lyd- og to-

nekunst, der tematiserer, aktualiserer og formidler tonekunst på et nationalt og internationalt

niveau for et dansk og internationalt publikum. SPOR så dagens lys i 2005. Ved at skifte kurator

hvert år sikrer festivalen, at hver ny festival får sit eget unikke særpræg. SPOR er den eneste fe-

stival med det koncept i Europa inden for sit område. Bag festivalen står en bestyrelse. SPOR

2009 præsenterede f.eks. Georges Aperghis, Helmut Oehring, Signe Klejs, Per Nørgård og Neue

Vocalsolisten.

RECession

Festivalen har eksisteret siden 1999 og præsenterer nichemusik primært inden for rock, metal,

elektronisk musik og hiphop. Den tilbyder musik på kanten med fokus på bands med en særlig lyd

og et særligt udtryk. Festivalen sigter efter et bredt sammensat publikum. RECession præsente-

rede i 2009 blandt mange andre navne Martin Hall, Front 242, Essence of mind, Leæther strip,

Mommy hurt my head og Miss Fish & Giuseppe.

Danmarks Grimmeste Festival

Festivalen, der startede 2005, har placeret sig som et stærkt bud på en alternativ festival. Den

foregår på en nedlagt landejendom, Grimhøjgård, i Brabrand. Festivalen skubber mainstreammu-

sikken i baggrunden for at præsenterer danske upcoming bands, musikkens undergrund og mere

eksperimenterende musikere. Festivalen er noget mindre i omfang og en del billigere end andre

sammenlignelige festivaler. Antal gæster i 2010: 2.500, 2009: 2.000 og 2008: 1.500.

Mejlgade for Mangfoldighed

Mejlgade for Mangfoldighed er en gade- og kulturfest med musik, kunst og teater med det formål

at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus. Den vil skabe netværk og samar-

bejde mellem forskellige kulturelle aktører, institutioner og beboere. Den første Mejlgade for

Mangfoldighed blev afholdt 2005 for at markere budskabet om mangfoldighed og for at få Mejl-

gades positive sider frem i lyset. 2009 blev skelsættende, da Mejlgade for Mangfoldighed blev en

gadefest for hele Århus. Idéen er at skabe en stemning af glæde og samhørighed – et sted, hvor

alle er velkomne og ingen bliver udelukket. Over 7.000 personer deltog i 2009.

20

Oppenheimers Eftermiddag

I 2010 er det 9. år, Musikforeningen Oppenheimer præsenterer de nyeste, dygtigste danske bands

inden for rytmisk musik. Alle kvalificerede ansøgere kommer i en bandpulje, hvorfra Oppenheimer

løbende booker musik til forskellige arrangementer og koncerter i Århus. Gennemsnitligt ønsker

150-200 bands årligt at spille til Oppenheimers Eftermiddag, der spotter og præsenterer dansk

musiks nye talenter. Festivalen har budt på navne som Tiger Tunes, The Blue Van, EPO-555, Vin-

cent Van Go Go, Dúné, BliGlad og Lis Er Stille. Der inviteres bookere, pladeselskaber, musikpresse,

erhvervsliv og kulturpersoner for at skabe kontakt mellem musikkens vækstlag og musikbran-

chen. Publikum betaler en meget lav symbolsk entré, fordi det handler om at præsentere musik-

ken for så mange som muligt.

Vild med ORD – Århus Litteraturfestival

Vild med ORD afholdt sin første festival 2009 som et helt nyt initiativ i Danmark med fortællinger,

oplæsninger, musik, lyrik og meget andet. Målet er at skabe en bred folkelig litteraturfestival for

både børn og voksne med forfattermødet i centrum. Både kendte og mindre kendte forfattere

inviteres til dialog med publikum og hinanden. Vild med ORD ønsker at præsentere forfatteren på

scenen som forfatter og menneske, så publikum kommer ’tæt på’. Festivalen samarbejder med

andre litterære foreninger i Århus samt forlag. Vild med ORD foregår over flere dage på scener,

biblioteker, i Ridehuset, hos boghandlere og på caféer. Litteraturfestivalen er et tiltrængt initiativ,

der har potentiale til at samle det litterære miljø i Århus. I 2010 blev det første nordiske mester-

skab i poetryslam afholdt under festivalen. Antal gæster 2010: ca. 700 og i 2009: ca. 800.

Verbale Pupiller

Verbale Pupiller blev afholdt 1. gang 2007 og 2. gang 2009 i Århus Kunstbygning. Det er en inter-

national festival for ny poesi, oprindeligt funderet i et skandinavisk perspektiv, som festivalen

efterhånden ønsker at gøre mere internationalt. Den indeholder en poesifestival, en publikati-

onsmesse og en udstilling og byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse,

koncert m.m. Der udgives også en 360 siders katalogbog. I 2009 deltog omkring 30 digtere, 30

kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden. Festivalen arrangeres af frivillige aktører i foreningen

Litteraturen på Scenen med daglig leder Mathias Kokholm i spidsen. Den er et kvalitetsbevidst og

yderst interessant initiativ for Århus. I 2009 var der omkring 1.500 besøgende til festivalens arran-

gementsrække.