2

3 KREATIVE ERHVERV // 3.1 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

I de senere år er der blevet sat fokus på de kreative erhverv. Traditionelt defi nerer man denne sektor som omfattende både kultur (musik, scenekunst, litteratur, billedkunst) samt andre kreative erhverv som arkitektur, design, mode nye medier, reklame. I Aarhus 2017 sammenhæng forsøger vi at skabe et overblik over netop denne del af den kreative sektor i denne kortlægning af Region Midtjylland.

Analysen er gennemført med Nyx som partner i vinteren 2009/10. Metoden omfatter dels et detaljeret analyseskema som er blevet sendt til de 2815 virksomheder i regionen i de 6 brancher som vi har identifi ceret. Ud af disse har 680 virksomheder indsendt skemaer som dermed har dannet grundlag for en detaljeret analyse af disse brancher. Det er blevet suppleret af både interviews og fokusgrupper, hvor over 40 ledere har deltaget.

Hovedrapporten, der omfatter fl ere dele, kan downloades fra Aarhus 2017 websitet. Kortlægningen er gennemført i samarbejde med Region Midtjylland og på basis af rapporten forventes der at blive udformet et forslag til en handlingsplan for de kreative erhverv i efteråret 2010.

KREATIVE ERHVERV// INTRODUKTION

3 KREATIVE ERHVERV // 3.1 INTRODUKTION

BAGGRUNDI de senere år har oplevelsesøkonomien været et markant vækstområde - nationalt og internationalt - og regnes for at være den fjerde/femte hurtigst voksende sektor i verdens udviklede økonomier.

Derfor er det af stor betydning for Region Midtjylland og dens kommuner at opnå viden om og klare billeder af kulturen og de kreative erhvervs karakter og styrker, for at kunne udvikle slagkraftige og langtidsholdbare strategier for disse sektorers bidrag til den fortsatte udvikling af oplevelsesøkonomien.

Med afsæt i Århus’ ambition om at blive Europæisk Kulturby i 2017 har Århus Kommune i alliance med Region Midtjylland taget initiativ til en ambitiøs kortlægning og mobilisering af kultursektoren såvel som de kreative erhverv.

[Tekst af konsulentfi rmaet NyX]

FORMÅLET MED KORTLÆGNINGEN

» At give et aktuelt billede af de kreative erhvervs struktur og præstationer/styrker

» At indkredse og konkretisere uudnyttede innovations- og vækstpotentialer og opnå en grad af forståelse af baggrunden for, at de ikke er udnyttet fuldt ud – interne forhold og/eller rammebetingelser

» At indhente, analysere og vurdere ideer og forslag til, hvordan potentialerne kan realiseres: » • Via erhvervenes egen kreativitet og indsats » • Via tiltag på områder, som ligger uden for erhvervenes direkte indfl ydelsessfære (eksempelvis: andre » brancher, det offentliges erhvervsfremmesystemer, infrastruktur)

Kortlægningen giver et omfattende indblik i de kreative erhverv – deres position i Region Midtjylland samlet set og sammenlignet med det øvrige Danmark, deres karakteristika med hensyn til udviklingspotentialer, udfordringer og behov, samt forslag til initiativer, der kan fremme deres udvikling.

DE KREATIVE ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND 2009-2010// INTRODUKTION

DE OVERORDNEDE KONKLUSIONER

De kreative erhverv har store erhvervsøkonomiske styrker og rummer endvidere betydelige muligheder for fremme af regional udvikling.

Samtidig har de imidlertid urealiserede potentialer, der fordrer nye typer af erhvervsfremme tiltag, hvis såvel virksomhederne som Region Midtjylland skal opnå det fulde udbytte af de oplevelsesøkonomiske muligheder.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.2 DE KREATIVE ERHVERVS BETYDNING

KREATIVE ERHVERV// DE KREATIVE ERHVERVS BETYDNING

De kreative erhverv er særdeles relevante i erhvervspolitisk øjemed - af følgende grunde: » Beskæftigelsen i seks udvalgte kreative brancher i Region Midtjylland steg med 20,7 % i perioden 2005-2007,

mens den gennemsnitlige stigning for alle brancher i regionen kun udgjorde 8,7 %.

» Generelt for de seks kreative brancher er, at de genererer en højere umiddelbar værditilvækst1 pr. fuldtidsansat end gennemsnitligt for alle brancher. I 2007 var den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat i de kreative brancher i Region Midtjylland således 59 % højere end den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat for alle andre brancher.

» Aktuelle undersøgelser dokumenterer en høj grad af sammenhæng mellem virksomheders brug af kreativt input fra de kreative erhverv og deres grad af produktinnovativitet.2 Virksomheder, der har et højt input fra de kreative erhverv er 12 % mere produktinnovative end øvrige virksomheder.

» Desuden er kreativitet også et nøgleord, når det drejer sig om at forblive attraktiv for virksomheder, udefrakommende arbejdskraft, turister og bosætning. Byer og regioner, som formår at værne om og stimulere menneskelig kreativitet, kan indtage en position i krydsfeltet mellem det lokale og det globale og blive dynamoer i udviklingen af den kreative økonomi og en port til internationale markeder. Også i denne sammenhæng har de kreative erhverv en central rolle at spille – ikke mindst fordi de tiltrækker kreativ arbejdskraft.

» De kreative erhverv indgår i en værdikæde, hvor virksomheder i andre brancher anvender det kreative element i deres produktion, markedsføring osv. Eksempelvis er arkitektvirksomhedens idé og tegninger grundlag for bygherrens og entreprenørens virksomhed. Værdikæden omfatter fi re forskellige trin – vist i fi guren nedenfor. Et empirisk estimat af værditilvæksten på hvert trin i kæden blev foretaget i et studie af de kreative industrier i Canada i 2002. Ifølge dette var forholdet mellem værditilvæksten på trin 1 og den samlede værditilvækst for de 4 trin ca. 1: 6,5.3

NOTER

1 Værditilvækst = omsætning minus materialer og indkøb af eksterne tjenester.

2 NESTA (2008): Creating Innovation – Do the creative indu-

stries support innovation in the wider economy?”

3 Citeret i OECD study (2007) v/ Beilby-Orrin på baggrund af analyse fortaget af Statistics Canada. Culture GDP.

4 Med et erhvervsøkonomisk udgangspunkt defi neret som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en større eller

mindre andel af produktets værdi.

5 Erhvervs og Byggestyrelsen (2008): Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien.

6 Udvalgte mode- og livsstilsvirksomheder inden for beklæd-

ning/accessories og møbler/interiør i såvel fremstillings- som handelsleddet. Det er nemlig kun modevirksomheder, hvor

selve produktdesignelementet er det primære forretningsom-råde, som formelt falder ind under produktdesignbranchen og dermed er inkluderet i de ovennævnte seks brancher. I lyset af

kortlægningens ambition om at inddrage mode- og livsstilssek-toren var dette ikke en acceptabel begrænsning.

7 Gennemført af Aarhus 2017-sekretariatet.

» » »DET KREATIVE ELEMENT PRODUKTION DISTRIBUTION SALG & FORBRUG

3 KREATIVE ERHVERV // 3.3 HVEM ER DE KREATIVE ERHVERV?

KREATIVE ERHVERV// HVEM ER DE KREATIVE ERHVERV?

Betegnelsen ”de kreative erhverv” omfatter her en række brancher, hvis primære kendetegn er, at kreativiteten, og de oplevelseselementer, der udvikles på grundlag heraf, er virksomhedernes primære produkt, og dermed er kreativ arbejdskraft deres primære råvare.

Nedenstående fi gur viser, hvorledes de kreative erhverv indgår i en oplevelsesøkonomisk kontekst.4

Niveau 1 indeholder de kreative erhverv, der bygger på kreative kompetencer, og hvis produkter indeholder oplevelseselementer.

Hertil føjes et niveau 2 med egentlige oplevelseserhverv, dvs. erhverv, hvis produkter i sig selv er en oplevelse. Det er forlystelsesparker, events m.v., gastronomi og natteliv, sport og fritid samt overnatninger og turistbureauer.

Det 3. niveau indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt5.

I denne kortlægning er der fokuseret på:

• Arkitektur • Produktdesign • Grafi sk design • Indretningsdesign • Reklamebureauer • PR og kommunikation • Mode- og livsstilsvirksomheder6.

Størstedelen af de øvrige kreative erhverv, herunder fi lm, kunst og kunsthåndværk, er genstand for en selvstændig kortlægning – kortlægningen af den midtjyske kultursektor.7

3 OPLEVELSER I DET ØVRIGE ERHVERVSLIV

2 OPLEVELSESERHVERV

1 KREATIVE ERHVERVForlystelsesparker

& Events

Musik

Arkitektur

Film & Video

Indholdsproduktion

Radio & TV

Reklame

Bøger & Presse

Kunst& Kunsthåndværk

Design

Sport& Fritid

Overnatninger& Turistbureauer

Gastronomi& Natteliv

3 KREATIVE ERHVERV // 3.4 DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

LEMVIG

STRUERSKIVE

STRUER

HOLSTEBRO

RINGKØBING-SKJERN

HERNING

VIBORG

SILKEBORG

IKAST-BRANDESKANDERBORG

ÅRHUS

HORSENS

HEDENSTED

ODDER

SAMSØ

SYDDJURS

NORDDJURSRANDERS

FAVRSKOV

KREATIVE ERHVERV// DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

Kortlægningen omfatter statistiske analyser, et omfattende spørgeskema samt en række interviews. For mode- og livsstilsvirksomhederne foreligger der ikke erhvervsøkonomiske nøgletal, da branchen er karakteriseret ved, at virksomhederne er registreret under en lang række forskellige branchekoder, som også omfatter andre typer virksomheder end lige netop mode- og livsstilsvirksomheder, hvorfor det ikke vil give et retvisende billede af branchens styrker og potentialer.

Den følgende statistisk omfatter derfor kun de seks øvrige kreative brancher.

I alt er der i 2009 registreret 2.815 virksomheder indenfor de seks brancher i Region Midtjylland. Disse virksomheder udgør 18 % af det samlede antal registrerede arbejdssteder indenfor de seks brancher i Danmark, hvor Region Hovedstaden har 55 % af virksomhederne, og Region Syddanmark på tredjepladsen har 13 %.

Virksomhederne er fordelt som det ses på kortet til højre.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.4 DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

Arkitektvirksomhed 6 19 8 32 23 29 30 8 28 355 14 15 15 31 44 44 4 38 13 760

Produktdesign 7 10 1 28 14 27 7 11 21 258 4 16 9 17 27 21 3 23 8 507

Grafi sk design 1 7 1 17 6 24 2 10 17 171 7 4 7 15 15 11 1 12 1 338

Indretningsdesign 1 2 1 8 3 6 2 0 6 44 3 2 2 2 7 3 0 1 4 84

Reklamebureauer 7 11 4 49 14 40 12 16 44 362 12 23 13 26 52 33 1 35 12 760

PR og kommunikation 4 10 2 11 8 10 5 4 12 168 8 18 8 15 26 11 3 24 8 366

Arbejdspladser i kommunen 26 59 17 145 68 136 58 49 128 1358 48 78 54 106 171 123 12 133 46 2815

Stru

er

Rin

gkøb

ing-

Skje

rn

kast

-Bra

nde

Ran

ders

Årh

us

Nor

ddju

rs

Favr

skov

Odd

er

Sydd

jurs

Silk

ebor

g

Hor

sens

Sam

sø

Skan

derb

org

Hed

enst

ed

Reg

ion

Mid

tjyl

land

Her

ning

Hol

steb

ro

Vibo

rg

Lem

vig

Skiv

e

VIRKSOMHEDERNES FORDELING PÅ DE SEKS KREATIVE BRANCHER

3 KREATIVE ERHVERV // 3.4 DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

»KUNDERNE BLIVER IRRITEREDE, HVIS VI SIGER TIL DEM, AT DET KOMMUNIKATIVE OG DET TEKNISKE BLIVER FORDELT PÅ TO LEVERANDØRER, FORDI DE SÅ ER UTRYGGE VED, OM VI VIL SIGE; ”DET ER ’DE ANDRE’, DER ER SKYLD I DET”, HVIS DEN ENE ELLER DEN ANDEN DEL IKKE FUNGERER. DERFOR SIGER KUNDERNE, AT DE VIL HAVE ÉN OG SAMME LEVERANDØR. DET ER DE KRAV, SOM KUNDERNE STILLER I DAG.

[Jakob Krag, Kreativ direktør, Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S]

Arkitektfi rmaerne og reklamebureauerne tegner sig tilsammen for mere end halvdelen af alle arbejdsstederne i Region Midtjylland.Designbrancherne udgør tilsammen en tredjedel af arbejdsstederne med produktdesignbranchen som den højeste målte på antal registrerede arbejdssteder og indretningsdesignbranchen som den klart mindste af alle brancherne.

Imidlertid er virksomhederne generelt aktive på fl ere forskellige hovedforretningsområder end deres primære forretningsområde ifølge branchekoden. Eksempelvis er det kun 12 % af virksomhederne, der er registreret som grafi sk designvirksomheder, men i praksis er det mere end 3 gange så mange virksomheder, der betragter dette som et af deres hovedforretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med, at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at have grafi sk design som et af deres hovedforretningsområder.

Karakteristisk for den kreative sektor er, at der er behov for stor faglig bredde, fordi de kreative ydelser kræver mange forskelligartede kompetencer samtidig med, at kunderne i stigende omfang efterspørger totalløsninger leveret af én og samme virksomhed. I en sektor domineret af mikrovirksomheder rejser det uundgåeligt spørgsmålet, om virksomhederne i praksis evner at favne både i bredden og i dybden – både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.5 VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIKA

KREATIVE ERHVERV// VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIKA

VIRKSOMHEDSSTØRRELSENedenstående tabel viser, hvordan virksomhederne fordeler sig, når det gælder antallet af fuldtidsansatte medarbejdere.8

Virksomhederne genererer imidlertid beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere.

Det generelle billede for begge sektorer er, at ca. 1/3 af virksomhederne i et eller andet omfang udvider deres organisation med fast tilknyttede freelancere.

Endvidere gælder det for begge sektorer, at andelen af virksomheder, der beskæftiger deltidsansatte, såvel som andelen af virksomheder, der har fastansatte freelancere, stiger klart med virksomhedsstørrelsen.

DE SEKS KREATIVE BRANCHERS ERHVERVSØKONOMISKE STATUSDe senest tilgængelige tal fra 2007 viser, at de seks kreative brancher i Region Midtjylland omsatte for 5,8 mia. kr. og beskæftigede 4.134 fuldtidsansatte.

Som nedenstående tabel viser, har de kreative brancher i Region Midtjylland samlet set et udviklingsfelt, når det gælder aktivitetsniveau, indtjeningsevne og eksport pr. fuldtidsansat.

Den gennemsnitlige omsætning pr. fuldtidsansat i de kreative brancher i Region Midtjylland ligger således 300.000 kr. under niveauet for de kreative brancher i Region Hovedstaden, den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat 70.000 kr. og eksport pr. fuldtidsansat ca. 80.000 kr. under niveauet i Hovedstaden.

Virksomhederne i Region Midtjylland udenfor Århus har i perioden 2005-2007 haft en stigning i omsætning pr. fuldtidsansat på 12,5 %, hvilket ligger langt over stigningen i såvel Region Hovedstaden på 4,3 % som øvrige regioner på kun 0,4 %.

Virksomhederne i Region Midtjylland har samlet set i perioden 2005-2007 haft en stigning i værditilvækst pr. fuldtidsansat, som næsten matcher stigningen i Region Hovedstaden på ca. 3 %, mens landets øvrige regioner alle har oplevet et fald i værditilvækst pr. fuldtidsansat.

Hertil kommer, som den mest markante positive tendens, at Region Midtjylland, samlet set som den eneste af landets fem regioner, havde en markant vækst i eksport pr. fuldtidsansat fra 2005 – 2007 på 27,8 %. I regionen udenfor Århus var stigningen helt oppe på 42 %. I samme periode har Hovedstadsregionen oplevet et mindre fald på 1 % og landets øvrige regioner en markant tilbagegang.

Antal fuldtidsansatte Kreativ sektor Mode- og Livsstils-virksomheder

0-1 66 %58 %

2-4 14 %

5-9 8 %12 %

10-19 4 %

20+ 2 % 17 %

Ikke svaret 6 % 13 %

Omsætning pr. fuldtidsansat (t.kr.)

Værditilvækst pr. fuldtids-ansat (t.kr.)

Eksport pr. fuldtidsansat (t.kr.)

Midt-jylland 1.406 561 112

Hovedstaden 1.723 631 191

Øvrige regioner 1.575 580 110

NOTER

8 Tallene er baseret på 645 virksomheders besvarelser af et udsendt spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen inklude-

rede også en række virksomheder indenfor mediaplanlægning, reklamefi lmsproduktion og reklamefoto samt nye medier.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.6 DE KREATIVE VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMESYSTEM

KREATIVE ERHVERV// DE KREATIVE VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMESYSTEM

En væsentlig pointe, der er blevet afdækket gennem spørgeskema, interviews og fokusgrupper, er, at de kreative erhverv har de samme grundlæggende behov som andre erhvervssektorer: kompetenceudvikling, internationalisering, netværksplatforme m.m., men at disse behov ikke kan tilgodeses med eksisterende erhvervsfremmende instrumenter.

Kortlægningen viser, at de kreative erhverv kun i mindre grad anvender det offentlige erhvervsfremmesystem. Det ville ikke være problematisk, såfremt de i stedet an-vendte private konsulenter, brancheorganisationer eller virksomhedsnetværk til at kvalifi cere deres forretnings-mæssige kompetencer. Det gør de imidlertid ikke i større omfang, end de anvender de offentlige services. Derfor er det relevant at vurdere, om det i et erhvervspolitisk perspektiv er muligt at skabe bedre rammer for profes-sionalisering af virksomhederne.

Mange virksomheder giver udtryk for, at de har talt med erhvervsrådgivere, der overhovedet ikke forstår deres forretningsmodel, organisationskultur eller det marked, de agerer på.

Mere end halvdelen af alle virksomhederne i såvel den kreativ sektor som blandt mode- og livsstilsvirksom-hederne giver udtryk for, at rådgivningstilbud, som er skræddersyede til udvikling og drift af kreative virksom-heder i væsentlig grad vil forbedre deres udviklingsmu-ligheder. Dette gælder vel at mærke uafhængigt af, om der er tale om iværksættervirksomheder eller etablerede virksomheder.

Kortlægningen peger desuden på, at mikrovirksomhe-derne ikke hidtil er blevet identifi ceret og inkluderet i erhvervsfremmesystemets initiativer og services. Det er der fl ere grunde til. Fra systemets side formentlig navnlig, fordi de små kreative aktører ikke passer særligt godt ind i standardforretningsmodeller. Fra de kreative aktørers side, fordi de generelt har opfattelsen af, at erhvervsfremmesystemets repræsentanter ikke forstår deres særlige behov og måden, hvorpå de balancerer mellem forretnings- og kreativ udvikling.

Det er imidlertid vigtigt at udvikle services målrettet mikrovirksomhederne. For det første udgør de fødekæ-den til fortsat vækst indenfor de kreative brancher og rummer samtidig en stor underskov af underleverandø-rer / deltidsansatte for den mere etablerede del af den kreative sektor.

For det andet viser kortlægningen et stort sammen-fald mellem iværksætternes og mikrovirksomhedernes behov. Selvom sidstnævnte gruppe er ovre de første etableringsår, så er deres forretningsmæssige profi l, deres markedsfokus, vidensourcingmønstre samt sam-arbejds- og netværkspraksis meget lig iværksættervirk-somhedernes.

DET GIVER ANLEDNING TIL EN KONSTRUKTIV KONSTATERING:

Inden for de kreative brancher er det ikke bare nystartede virksomheder, som ville kunne nyde godt af initiativer til fremme og understøtning af iværksætteri, idet sådanne initiativer også vil kunne adresseres til små kreative virksomheder mere generelt. Der er med andre ord en meget stor potentiel målgruppe, såfremt initiativerne udformes og tilrettelægges i overensstemmelse med branchernes behov, mindset og særlige karakteristika.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.6 DE KREATIVE VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMESYSTEM

MOGENS SVENNING Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning Jensen A/S”Som arkitekt drømmer jeg også om, at Væksthuset har øjnene åbne for de muligheder, der er ude i markedet. De har måske en større berøringsfl ade end jeg og fi rmaet har og kunne videregive informationer om muligheder. Hvis de kunne oparbejde en kommunikations- og måske formidlingsrolle, så vi og andre fi k fl ere opgaver – også hos hinanden. Ideen er, at den potentielle samarbejdspartner også får glæde af det. Det kunne navnlig være et muligt svar på det problem, de nye og endnu ikke så afprøvede små virksomheder står overfor – nemlig at de ofte bliver fravalgt alene på den konto og derfor har svært ved at få foden indenfor. Et væksthus eller lignende formidlende instans kunne hjælpe med at formidle kontakten til nogen, der kan hjælpe med de ting, man ikke kan klare selv. Det samme gælder selvfølgelig også for os – vi er jo også ude og hente assistance ind imellem.”

KAARE BÆKGAARD indehaver, Idesign”Der fi ndes garanteret hundrede gange fl ere muligheder, end jeg kender til, men man tager jo fat i et hjørne, og så fi nder man ud af det hen af vejen. Jeg tog f.eks. fat i Væksthus Midtjylland, fordi jeg havde en opfi ndelse eller et produkt jeg gerne ville have lidt hjælp til at komme ud med, og kom til at snakke med én. Men han begyndte at snakke sådan noget ABC 1. klasses-forretningsdrift, så han var overhovedet ikke på det plan, hvor jeg kunne bruge ham til noget. Så tænker man; ej, det her, gider jeg ikke.”

3 KREATIVE ERHVERV // 3.7 VIRKSOMHEDERNE MANGLER FORRETNINGSKOMPETENCER

KREATIVE ERHVERV// VIRKSOMHEDER MANGLER FORRETNINGSKOMPETENCER

Små virksomheder skal mestre mange discipliner – såvel faglige som kommercielle. Det mener mange af virksomhederne dog ikke er et aktuelt problem. Kun 24 % af mikrovirksomhederne fi nder, at manglende kompetencer i større grad udgør en begrænsning for deres udvikling. For virksomheder med over 20 ansatte er andelen oppe på 50 %. Det rejser uundgåeligt spørgsmålet, om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af, hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed.

En af kortlægningens konklusioner er, at selv om der blev udbudt branchespecifi kke forretningsudviklingsforløb via Væksthus eller tilsvarende, så vil en meget stor del af de kreative virksomheder ikke prioritere deltagelse heri. Kun få oplever en direkte sammenhæng mellem manglende kompetencer og forretningsmæssige resultater.

Imidlertid udtrykker de kreative virksomheder – herunder også mikrovirksomhederne – generelt interesse i at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, når det gælder vægtningen af fremtidige indsatsområder. Her vil 43 % fokusere på ny viden og nye kompetencer gennem rekruttering, efteruddannelse, rådgivning m.m. Kortlægningens konklusion er derfor, at motivationen er til stede, men kompetenceudviklingen skal designes, så de kreative aktører opnår en umiddelbar omsættelighed i forhold til egne strategier og aktuelle forretningsmuligheder.

Ifølge undersøgelsen er det kun 9 % af virksomhederne i de kreative brancher, som har en professionel bestyrelse. Bestyrelser kan ellers være et relevant aktiv, men mange kreative virksomhedsledere fi nder det svært at overdrage ledelsen til en ekstern personkreds. Det er jo deres hjerteblod og kreativitet det handler om!

Betydningen af at involvere eksterne kompetencer i den forretningsmæssige udvikling, er imidlertid påvist gennem fl ere undersøgelser, der bl.a. peger på ”at succesfulde designvirksomheder er dygtige til at involvere ekstern ledelsesekspertise i arbejdet med at udvikle forretningen. Nogle virksomheder formår endda at udskifte/variere de eksterne ressourcepersoner afhængigt af, hvilke strategiske hovedtemaer, der optager virksomheden.”9

Advisory Board (AB) er et fl eksibelt værktøj, der kan anvendes til at involvere nye kompetencer og profi ler i virksomhedens udvikling. Til AB’et udvælges 3-4 personer med erfaringer, som matcher virksomhedens aktuelle udviklingsbehov. AB’et arbejder aktivt over en række temamøder, hvorefter det opløses. Sammensætning af kompetente ABs kræver stor indsigt i de kreative branchers markedsvilkår og karakteristika, og en sådan service vil kunne etableres og testes gennem et regionalt udviklingsprojekt.

THOMAS JENSENPartner, Design Partners ApS”Kompetenceudvikling inden for salg og markedsføring ville kunne bidrage til, at vi tjener nogle fl ere penge per medarbejder. Sådan nogle som os, der er uddannet til at være kreative, vi er ikke de bedste forretningsfolk. Det må vi bare erkende. Men det kunne være skønt, hvis vi fi k nogle muligheder for at blive dygtigere til det her. En af måderne kunne være, at der kom noget relevant efteruddannelse for de kreative brancher. Vi har prøvet at se, hvad vi kunne fi nde af uddannelser, men de kurser, som har været udbudt, har ikke været relevante for os.”

ROBERT HANSEN, medindehaver, Designstudie A/S”Som nystartet virksomhed har vi et stort behov for råd og vejledning – navnlig med hensyn til, hvordan vi kan sælge og formidle det, vi kan. Men for os som kreative iværksættere er det helt afgørende, at bestyrelsen har den rette evne til at sætte sig ind i, hvad vi er for nogle.”

NOTER

9 Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2009): 14 designsucceser

3 KREATIVE ERHVERV // 3.8 KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVER

KREATIVE ERHVERV// KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVER

KOMPETENCEUDVIKLING GENNEM PROJEKTBASEREDE LÆRINGSFORLØB På tilsvarende vis anbefales udvikling af nye kompetenceudviklingskoncepter målrettet de kreative virksomheder. En velegnet metode er projektbaserede læringsforløb baseret på projekter med et klart forretningsmål – eksempelvis samarbejde med virksomheder i andre brancher om udvikling af nye produkter. En tilknyttet business coach medvirker til, at projektlæringen gøres generel og anvendelig i andre sammenhænge.

Internationaliseringskompetencer kan eksempelvis opbygges gennem deltagelse i træningsforløb, hvor målet er at gennemføre og teste et etableringskoncept på et europæisk marked. Forløbet understøttes af erfarne mentorer med internationale erfaringer.

Målgruppen for ovennævnte initiativer er etablerede virksomheder med vækstpotentiale, og Region Midtjylland/de enkelte kommuner har en vigtig rolle at spille, når det gælder udvikling og medfi nansiering af læringsforløbene.

THOMAS JENSENPartner, Design Partners ApS, er moden til internationalisering og er bekendt med de muligheder, som eksempelvis ambassaderne kan tilbyde, men alligevel tøves der:

”Jeg tror på, at når du går ind i eksport, så er du nødt til at gøre det 100 %, og du er nødt til at være derude. Du skal bruge en rimelig mængde ressourcer på det. Derfor er det vigtigt, at baglandet er i orden. Jeg tror egentlig ikke, at tiden er der til, at vi tør tage den chance. Jeg synes, det er vigtigt lige nu at fastholde de kunder, som vi har herhjemme, og vinde de markedsandele, som jeg kan se, vi vinder i øjeblikket. Det tror jeg egentlig, er den strategi, vi har valgt på den korte bane. Dette for at sikre, at vi stadigvæk er her, frem for at dø ved at tage en chance i udlandet.”

TEKSTILE ILLUSIONER

3 KREATIVE ERHVERV // 3.9 NETVÆRK OG SAMARBEJDE

FORBEDRING AF NETVÆRKS- OG SAMARBEJDSRELATIONERDer er næppe tvivl om, at det absolutte hovedspor, når det gælder vejen fremad, er kvalifi cerede netværk og rådgivningsinstanser samt samarbejdskonstellationer med de rette partnere. Forbedring af netværks- og samarbejdsrelationer skal rettes mod forbedring af faglige og navnlig tværfaglige netværk samt forbedring af samarbejdsstrukturer mellem virksomhederne indbyrdes indenfor de respektive brancher og med relaterede faglige brancher. Kvalitativ styrkelse af netværk står helt centralt. Der er meget netværk, men for lidt af den rigtige slags.

Til dette hører en læringsproces for de kreative virksomheder. De skal mere aktivt gøre brug af de tilgængelige ressourcer. Eks. køb af viden, herunder fra kolleger/konkurrenter, som er bedre til at løse netop den relevante delopgave. Mange virksomheder vælger at løse opgaver in-house, som kunne vinde meget ved at blive outsourcet til andre med højt kvalifi ceret viden på det pågældende punkt.

SAMARBEJDE MED DET ØVRIGE ERHVERVSLIVDer ligger en meget stor udfordring i at få udbygget og opkvalifi ceret efterspørgslen efter de kreative erhvervs ydelser i det mere traditionelle erhvervsliv. Hvis de kreative erhverv skal realisere de store potentialer som innovationsdynamo for virksomheder indenfor alle brancher, er det ikke nok med kompetenceudvikling inden for de kreative erhverv selv. Der er også behov for at øge awareness og kompetencer på efterspørgselssiden. Store dele af erhvervslivet mangler forståelse for det potentiale, der ligger i de kreative erhvervsprodukter og -ydelser, og overser derfor innovationsmuligheder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at en indsats på dette område ikke kan bæres af offentlige initiativer alene. Det vil kræve de kreative virksomheders aktive engagement, investering og indsats, før der for alvor ville kunne skabes et markant fremskridt i efterspørgslen på deres ydelser.

Det er relativt indlysende, hvad man ville kunne gøre på individuelt fi rmaniveau, men udfordringen består i at ændre mindset og forståelse i tusindvis af virksomheder. Så centralt står behovet for tiltag, som har tilstrækkelig gennemslagskraft og skalerbarhed. Erfaringer fra navnlig udlandet viser, at generaliserede opmærksomhedsskabelsesprogrammer ikke vinder megen genklang blandt virksomheder, der ikke har forhåndserfaringer med at anvende kreative input. Retorikken preller af. Disse virksomheder skal derimod nås på meget lokal og meget konkret basis med aktiv understøtning og praktiske demonstrationer af de fordele, der er at vinde.

Udfordringen er at nå så mange som muligt for derved tilstrækkeligt slagkraftigt at få demonstreret det meget konkrete udbytte, der ligger i at gøre brug af kreative færdigheder.

SØREN FRAHMArtlincos Creative Director”Jeg synes, at det kunne være spændende at samle skabende, kreative virksomheder i et netværk; altså arkitekter, reklamefolk, musikere måske… Kreativitet er jo mange ting. Et netværk, hvor man kan snakke om, hvordan er det vi håndterer vores kunder, eller hvordan får vi penge ud af folk i de her dage, hvor de vil have det hele gratis etc. Så kan det give rigtig meget tror jeg. Fordi der er stor forskel på, hvordan man griber en proces an.”

SØREN LAUGE BOLL Medindehaver af Metopia Søren Lauge Boll har følgende bevæggrund for at efterspørge en brobyggerfunktion: ”Jeg tror også, at vi lider lidt af det, som mange kreative virksomheder lider under; kreative folk kan ikke lide at sælge. Folk kan ikke lide at gå ud og sige: ”se her, det her er vi skide dygtige til, vil I ikke godt købe vores produkt”. Og så ringe op til den næste: ”hør her, vi er pissedygtige, vil I ikke godt købe vores produkt”. Altså dybest set, så er det nok det værste, vi selv kan forestille os, og jeg tror, at mange kreative har det på den måde, at det er hårdt at sælge. Jeg tror, at der skal et andet mindset til, hvis man selv vil bygge en stor virksomhed op, for så skal man også kunne lide at sælge.”

KREATIVE ERHVERV// NETVÆRK OG SAMARBEJDE

3 KREATIVE ERHVERV // 3.10 VEJEN FREM TIL ETABLERING AF CREATIVE (MIDT)JYLLAND

Region Midtjylland kan medvirke til udvikling af tværgående indsatser for såvel iværksætteraktiviteter som erhvervsstøtteinitiativer for de etablerede kreative virksomheder. En arbejdstitel for en sådan strategi kunne være Creative (Midt)Jylland.

Som påpeget ovenfor er der behov for en ny erhvervsfremme approach, når målgruppen er de kreative erhverv. Nye initiativer og tilgange kan skabes gennem en tretrinsproces – med udvikling, igangsætning og evaluering af demonstrationsprojekter som et helt centralt element.

1 FORBEREDELSESFASEN En række workshops med inddragelse af repræsentanter for kommunerne – erhvervsråd og erhvervsafdelinger - regionen, de kreative erhverv og deres brancheorganisationer, med det formål at:

• etablere en fælles vision for den følgende udviklingsproces• skabe en model for erhverv-, kommune- og regionssamarbejde i udviklingsprocessen• identifi cere de indsatsfelter, som skal danne afsæt for demonstrationsprojekterne

Hermed sikres, at de følgende aktiviteter er baseret på branchernes direkte engagement og repræsentation, samt at initiativet er regionalt i sin ambition, men samtidig kommunalt i sit fundament.

Periode: Frem til sommeren 2011

2 UDVIKLINGSFASEN Dernæst etableres en udviklingsplatform med det formål at udvikle og teste forskellige aktiviteters effekt gennem en række demonstrationsprojekter. De skal tage udgangspunkt i de prioriterede indsatsfelter samt anvende denne kortlægnings analyser og konklusioner indenfor temaerne: Forretningsudvikling, samarbejde og netværk samt internationalisering.

Periode: August 2011 til december 2012

3 ETABLERINGSFASEN Etablering af en udviklingsenhed, der er ansvarlig for den videre udvikling, facilitering og drift af erhvervsfremme initiativer, der understøtter og medvirker til vækst i de kreative erhverv. Udviklingsenheden skal fungere som en one-stop-shop for de kreative erhverv.

Listen over potentielle funktioner og services er lige så lang som den liste over behov, der danner sig på baggrund af denne kortlægnings kvantitative og kvalitative aspekter. Udviklingsenhedens mission, strategi, organisatoriske rammer, indhold og økonomi fastlægges endeligt på baggrund af den i udviklingsfasen opbyggede viden og indvundne erfaringer.

Periode: 2013 - 2016

KREATIVE ERHVERV// VEJEN FREM TIL ETABLERING AF CREATIVE (MIDT)JYLLAND

3 KREATIVE ERHVERV // 3.11 BEHOV FOR EN OVERORDNET KREATIVITETSSTRATEGI

Denne kortlægning har afdækket nødvendigheden af en målrettet og resultatorienteret erhvervsfremmeindsats på mikroniveau for at styrke og udvikle de kreative brancher. Det er imidlertid vigtigt samtidig hermed at holde sig for øje, at de brancher, som er omfattet af denne kortlægning kun omfatter en mindre del af den kreative økonomis fundament.

Løst defi neret befi nder de kreative erhverv sig der, hvor kunst, kultur, forretning og teknologi mødes. De omfatter alt fra kulturarv, folklore, festivaler, musik, bøger, billedkunst, musik, teater og opera til mere teknologiintensive delsektorer som fi lmindustrien, radio og tv over nye medier til mere serviceorienterede områder som design, arkitektur og reklame.

De kreative erhvervsfragmenterede og multidimensionelle karakterer - koblet med den til traditionen bundne opdeling i henholdsvis kulturbrancher og kreative business-to-business brancher – rummer risikoen for tilsvarende fragmenterede strategier på policy niveau. Hvis dette fører til drypvise tiltag, er der risiko for, at strategierne i bedste fald bliver suboptimale og i værste fald reelt modsætningsfyldte i deres virkning.

Aktuelt er der på internationalt plan en trend under udvikling, som går i retning af en policy rettet mod kreativitet og de kreative erhverv i deres helhed. Denne bevægelse fra en rigid opdeling i kultur- og erhvervspolitik hen imod en kreativitetspolitik løber parallelt med udviklingen i den kreative økonomi.

KREATIVE ERHVERV// BEHOV FOR EN OVERORDNET KREATIVITETSSTRATEGI

Hvis Region Midtjylland skal udfolde sit fulde potentiale indenfor udvikling af en kreativ økonomi, er der brug for en tilgang på overordnet strategisk niveau, som er tværgående frem for sektoriel. Der er brug for en bred vifte af redskaber, som forener kulturpolitik, innovationspolitik og erhvervsudviklingsstrategier i en integreret tilgang til udvikling af regionens kreative økonomi.

Kun via en nedbrydning af traditionelle grænser mellem kulturpolitik og erhvervspolitik kan de kreative erhvervs fulde dynamiske potentiale i relation til såvel generering af vækst i omsætning, eksport og beskæftigelse, tiltrækning af turisme, by- og regional udvikling, mangfoldighedsdagsordener, uddannelse etc. realiseres.

I et langsigtet udviklingsperspektiv er der behov for at udvikle og styrke forbindelser mellem den kreative økonomis mange forskellige elementer – såvel indenfor de kreative brancher som indenfor kulturbrancherne – ved at integrere det lokale niveau med det kommunale niveau og det kommunale niveau med det regionale. En immateriel infrastruktur som skaber overblik over regionens kreative bestanddele, hvordan de kan understøtte hinanden og virke sammen med henblik på at udvikle regionens kreative profi l.

Undersøgelser viser, at det der for alvor skiller bukkene fra fårene, når det gælder byer eller regioner som kalder sig kreative, er hvorvidt de har stærke integrerende mekanismer på tværs af geografi og indsatsniveauer.

Hvis den beskrevne udvidelse af perspektivet også skal udmønte sig på et operationelt plan – hvor et mål af stykkevis og delt er uundgåelig i udførelsen - er der behov for en hidtil uset grad af samarbejde og nedbrydning af skotter såvel på tværs af kommunal geografi som på tværs af afdelinger på politisk administrativt niveau.

I en sådan henseende kan Europæisk Kulturby 2017-projektet blive en endog meget værdifuld platform for støbning af fundamentet til en storstilet kreativitetsstrategi for hele Region Midtjylland med tilhørende nye samarbejdsstrukturer ved at sætte fokus på initiativer, som styrker fællesskab og fællestænkning og med blik for potentielle synergieffekter på tværs af kultur og erhverv.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.11 BEHOV FOR EN OVERORDNET KREATIVITETSSTRATEGI

CLIK FILM

[Bibi Chemnitz]

3 FISK

TEKSTILE ILLUSIONER

BUREAU DETOURS

NYHOLM/CANTRELL GLAS