Document

SWOT ANALYSER- ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTADScenekunst og byen

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTADIntroduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fi re

faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære

projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt

til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fi re

oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende

personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst

så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fi re grupper,

der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifi k vinkel, eksempelvis infrastruktur,

netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fi re borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge

betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af

deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under

hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse,

hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

2017 Århus Europæisk Kulturhovedstad

Aarhus European Capital of Culture

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at fi nde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af,

og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den

fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625

personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i

dette efterår.

Trevor Davies, projektleder 2017

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende,

og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter:

- Introduktion til SWOT temaet

- Citater fra debatten ved bordene

- Fotos af de udfyldte SWOT kort

- Citater fra opsummeringen

- Referat af paneldebatten

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

Opsummering

SWOT kort

Referat af paneldebatten

HU

KO

MM

ELSE

, TR

AD

ITIO

N, K

ULT

UR

AR

V O

G B

YEN

DEM

OK

RA

TI O

G B

YEN

MA

NG

FOLD

IGH

ED O

G B

YEN

BYR

UM

, FYS

ISK

IDEN

TITE

T O

G B

YEN

UN

GD

OM

, VÆ

KST

LAG

OG

BY

EN

BIL

LED

KU

NST

, FO

TO, K

UN

STH

ÅN

DVÆ

RK

OG

BY

EN

MU

SIK

OG

BY

EN

SCEN

EKU

NST

OG

BY

EN

MED

IER

, FIL

M O

G B

YEN

AR

KIT

EKTU

R, D

ESIG

N, M

OD

E, K

REA

TIV

E ER

HV

ERV

OG

BY

EN

BØ

RN

OG

BY

EN

IDR

ÆT,

KR

OP

OG

BY

EN

LITT

ERA

TUR

OG

BY

EN

TEM

AER

:

BESKRIVELSE AF SWOT:

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYENIntroduktion

Deltagere Tilknytning Bord

Christina Meiling Filuren 1

John Andreasen Institut for Dramaturgi, AU 1

Judith Gorski 1

Martin Robert Nielsen Kulturhus Århus 1

Tonny Borup Mortensen Den Jyske Opera 1

Gitte Skytte Opgang 2 2

Helga Rosenfeldt - Olsen Quonga, Teater Kollision 2

Lena Øvig Kulturforvaltningen, 2

Århus Kommune

Mads Thygesen Institut for Æstetiske Fag, AU 2

Malco Oliveros Granhøj Dans 2

Tina Broberg Strategy Lab, ASB 2

Helga Herrild Randers Kommune 3

Jens Bjerregaard Archauz 3

Jesper de Neergaard Entré Scenen 3

Jette Sunesen Kulturhus Århus 3

Torben Dahl Teater Katapult 3

Christine Fentz Danseværket og

Uafhængige Scenekunstnere 3

Astrid Moth Quonga 4

Jens Krogsgaard Den Jyske Opera 4

Niels Andersen Svalegangen 4

Pia Buchardt Kulturhus Århus 4

Rui Monteiro Mediehus Århus 4

Signe Davidsen Sport Århus Events 4

Scenekunst omfatter teater, dramatik, dans, performance, børne- og ungdomsteater, cirkus og i stigende grad tværfaglige

aktiviteter, der fi nder sted, hvor der er et ”performativt” element. Vi valgte at inkludere musikdramatik i musiktemaet.

Til stede var en bred skare af aktører fra hele miljøet omfattende både de uafhængige kunstnere/grupper, byens faste teatre -

herunder Århus Teater, Svalegangen, Den Jyske Opera, Entré Scenen, Katapult, Filuren og byens to danseteatre Archauz og Granhøj

Dans. Herudover omfatter miljøet Kulturhus Århus, Danseværket, Quonga og de toneangivende uddannelsesinstitutioner i byen

v/ Århus Teater og Institut for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet.

Århus har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst. Megen debat i de senere år har talt om nedgang i antal

producerende teatre/artister, og det dominerende diskussionsemne er pt., hvorvidt Godsbanen kan fungere som primus motor i

en revitalisering af scenen som sådan.

Samtidig er tiden løbet fra ensembler; scenekunsten er nu præget af enkeltstående projekter, freelance- kunstnere og mere

kortvarige forløb. Herunder følger bl.a. manglende synlighed som et kerneemne.

Århus har et veludviklet miljø for scenekunst med stærke uddannelser, progressive institutioner, en række af engagerede og

ambitiøse skabende kunstnere/ kunstneriske ledere, og der samarbejdes godt på kryds og tværs.

Samtidig er der dog bekymring mht. manglende ressourcer, og der savnes en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især

risikerer måske dansen at forblive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres.

Resultatet er, at mange aktører føler, at det er ”business as usual”, og at man hverken udnytter det potentiale, man har, eller

får løst en række presserende problemer. Herunder frie midler til at virkeliggøre nyskabende projekter, en bedre formidling af

sektoren til publikum og både øve-, produktions- og forestillingsrum.

Under debatten var der et klart opråb til politikerne om at se på de reelle produktionsvilkår, man arbejder under, og samtidig

erkende, at i de sidste syv-otte år er der hverken fra stat eller kommune taget markante tiltag.

Derfor var det ikke overraskende, at Godsbaneprojektet blev nævnt som den væsentligste potentielle forbedring, idet det skal

kunne tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter.

Samtidig var der en udpræget bekymring for, at Godsbanen ikke kunne tiltrække og udvikle det kreative potentiale, og at det ville

blive et ”udlejnings-bofællesskab”.

Et andet væsentligt fremtidsperspektiv var det internationale, som mange mente skulle integreres i form af workshops,

udviklinger, co-produktioner mm. Der er ligeledes behov for en strategi på området.



BORD 1Undertema: Formidling

BORD 2Undertema: Organisatorisk

BORD 3Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4Undertema:

Rammebetingelser

Betegnelsen ”kreativ virksomhed” som en betegnelse også for teatre blev lanceret med henvisning til behov for at tænke

innovativt på nye måder og ikke lade sig ’indsnævre’ i forhold til teaterverdenen.

De mest markante trusler, man ser for sig, er, at den oplagte synergi og samspillet synes at udeblive i Århus, hvorved man mister

et afgørende element af byens potentiale, som der ellers er tradition for at holde i hævd.

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag:

- Godsbaneprojektet tænkes fortsat som en dynamisk platform. Man bør allerede nu udvikle strategier,

organisationsformer og profi l/ brand for stedet. Derudover bør man se på individuelle behov, således at man er

i stand til at sikre en helhedsplan frem for en ”indretningsplan” alene. Desuden bør der skabes mulighed for at sikre

plads til vidensinstitutioner og andre former for kreativt tænkende virksomheder.

- Se på muligheden for at fokusere på en dansestrategi for Århus som et vigtigt delelement.

- Se konkret på muligheder for at skabe en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle aktiviteter, der kan være

med til at udvikle samarbejde med internationale producere, festivaler, kunstnere, residencies mm. Dette kunne

evt. indgå som et element i Århus 2017’s samlede strategi.

- At man i forbindelse med kortlægningen af scenekunstområdet ser på formidlingsaspektet. Herunder om der er behov

for, og fordele ved, at der skabes en ”kulturportal” eller evt. en ”scenekunstportal”. (a la www.kunsten.nu)

S W

O T

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYENCitater fra debatten ved bordene

STYRKERBORD 1 – FORMIDLING”Byen har en mangfoldighed af scenetyper og scenekunstudbud.”

BORD 2 - ORGANISATORISK”Grundlæggende uddannelsestilbud indenfor scenekunstområdet på Århus Teater og Aarhus Universitet.” ”Uformelt lokalt netværk. Overskuelighed.” ”Højt vidensniveau på området, pga alle uddannelserne.” ”Der er stærke potentialer i samarbejdet mellem institutionerne. Der er en mulighed for, at det kunne komme til at kendetegne byen.”

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD”Nysgerrighed efter kvalitet og overfor det nye.”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER”Udviklingspuljen og det lokale kunstråd er en stor styrke.” ”Århus Kommune satser på den skabende kunst”

SVAGHEDERBORD 1 – FORMIDLING”De landsdækkende medier kommer sjældent indenfor Århus’ bygrænse.” ”Byen er præget af fl ere verdner: grundlæggende er der nogle verdner/lag af grupperinger og mentaliteter, som ikke mødes: fx undervisningsverdenen, kunstverdenen og forretningsverdenen.”

BORD 2 - ORGANISATORISK”Forskellige netværksinitiativer løber ud i sandet: Foyernetværket fører ikke til samarbejde. Ligeså med samarbejdet i forbindelse med KulturNatten” ”Svært at etablere sig i byen, når man kommer fra vækstlaget.” ”Statsmidlerne er ikke store i provinsen i forhold til hovedstaden.” ”Udbudet indenfor teateruddannelse i byen er begrænset. Tidligere var Århus kendetegnet ved en mangfoldighed af uddannelsestilbud og muligheder. Et udbud, der medvirkede til at gøre byen kendt udenfor landets grænser.”

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD”Der fi ndes kun midler til ”business as usual”. ”Der mangler etableringsmuligheder for kommende kunstnere.””Manglende transparens og kommunikation på tværs, på trods af byens overskuelige størrelse.”

”DER ER STÆRKE POTENTIALER I SAMARBEJDET MELLEM INSTITUTIONERNE. DER ER EN MULIGHED FOR, AT DET EE EG ETEEREE DDERR E GGEN AT DEKUNNE KOMME TIL AT KENDETEGNE BYEN.”L EMMMM TIT N TMMMMMMMMMEE TIM

”DE LANDSDÆKKENDE MEDIER KOMMER SJÆLDENT INDENFOR ÅRHUS’ BYGRÆNSE.”DE FO UDEND HHE ÆNSE.ENFO HHHHHNFEDEDD NF



BORD 4 – RAMMEBETINGELSER”Kommunens kulturbudget er for lavt i sammenligning med andre kommuner.” ”Der mangler fl eksibilitet hos de større institutioner.” ”Byen har uambitiøse politikere med manglende konsekvens og politisk mod til at prioritere.”

MULIGHEDERBORD 1 – FORMIDLING”Vi mangler kortlægning af nye formidlingsformer og viden om, hvordan forskellige medier kan bruges i kontakten til publikum.” ”By-abonnement, der gælder tværgående mellem byens institutioner. Fx både til transport, teatre og restauranter ….” ”Byens profi l styrkes gennem konferencer og andre aktiviteter. Hvorfor inviteres kunstnerne ikke med her?”

BORD 2 - ORGANISATORISK”Etablér et sekretariat for samarbejde mellem kultur- og erhverslivet i forbindelse med Kulturhus Århus.” ”Der er for få mentorordninger.”

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD”Lav en fælles international strategi, ved fx at lade en lokal kunstner udfordre en kunstner et andet sted i verden – og ligeså med forestillinger.”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER”Der skal udvælges indsatsområder med store puljer, der giver mulighed for egenproduktioner og uddannelse indenfor scenekunstneriske håndværk.””Århus kan ikke gabe over det hele. Men må i stedet vælge bestemte områder, hvor der så gøres en særlig indsats.” ”Det regionale samarbejde kan baseres på en regional pulje, med tilskud fra forskellige byer.”

TRUSLERBORD 1 – FORMIDLING”Godsbanen kan ende med at blive et bookingbureau, kommende kommunal residens, solgt eller udlejet.” ”Hvordan styrer oplevelsesøkonomi-begrebet byens valg? Hvordan gør man kulturværdierne op?” ”Den oplevelsesøkonomiske tankegang er en trussel mod scenekunsten.”

BORD 2 - ORGANISATORISK”Følgende tankegang præger miljøet: Hvis der skal ske noget nyt, så er der noget andet der skal lukkes.. Det er en trussel, der lægger op til indbyrdes konkurrence.” ”Hvis der ikke afsættes penge til det lange seje træk, så dør den kunstneriske udvikling og kvalitetssans.”

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD”Kunstnerfl ugt. Kunstnerne tager væk fra Århus til andre byer.””Der samarbejdes ikke på tværs af magistraterne. Det er et stort problem. Det er en kæmpe forhindring for skabelse af scenekunst.”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER”Den røde lampe blinker. De kommende generationers vilkår er så dårlige, at det er på høje tid, at stimulere miljøet.””Det er en udfordring at få udviklet vækstlaget. Der mangler uddannelse.”

ØRÅ GØR, MR HVM ER HOMRÅ ER HVOR DERÅDE OR E B E EESESBEE BGE TEMMTMTTTTTTEE OOMRRÅ HVOR D ÅSÅÅSÅÅSÅR SR ERR DEDEÅEEESESSSSTETTTEE ÅÅÅÅ ØÅ GÅ ØTTEE TTTT T RT ÅM VOgg

SÆRLIG INDSATS.”NNDSG INSÆS LIRLRLR GGG ING N

”HVORDAN STYRER OPLEVELSESØKONOMI-BEGREBET BYENS VALG? HVORDAN GØR MAN KULTURVÆRDIERNE OP?”EKULTURMAMVO AN KULTUHVORDA VALG RY ERRNE OP?NREE POPPP???”E OONNNNMAN RYYYEENNNNS VANS VALYYENS VALG? HY HVORDA RRREEMNNNNNNEENYYEYY MMMMM EEM EM RRRRE

”DEN OPLEVELSESØKONOMISKE TANKEGANG ER EN TRUSSEL MOD SCENEKUNSTEN.”R NK NGA NSTENENEKSCSANKEGANG ER EN TRUSSEL MODMOKNKNNAN L MMMEEEEEGAANNG N TRRT OODDDDDKE RUG EN SNN SSSRR EES D SDEE EEEEEEE EES

SWOT 8: SCENEKUNST OG BYENSWOT kort

Internationalt outlook, unikt i norden• - festivaller og fl ere scener

Samarbejdsevne mellem de fl este scener/Inst.• - festuge og

Armlængde ved Kunstråd•

Fokus: Kunstneriske indhold



- Økonomiske rammer der ikke er tilstrækkelige ift arbejdsmængde der kræves til projekter

- Kun begrænset outreach, fx ungdomsarbejde

Fokus: Kunstnerisk indhold

Oprettelse af mere formelle netværk - fokus på opretholdelse af eksisterende formelle netværk fra eksisterende projekter/kulturnatten - kultursalonen osv.

Fokus: Organisatorisk



SWOT 8: SCENEKUNST OG BYENOpsummering

STYRKERBORD 1 – FORMIDLING

”Der er potentielt et stort og nyt publikum fordi Århus er en uddannelsesby.”

BORD 2 - ORGANISATORISK

”Der er teateruddannelser i hele fødekæden.”

”Uformelle lokale netværk, der giver mulighed for samarbejde mellem store og små institutioner.”

BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD

”Byens diversitet med hensyn til uddannelsessteder, erhvervslivets sammensætning, minoriteter mv. og byens størrelse i

forhold til omgivelserne. Det forventes at der skal være plads til udfordrende scenekunst og andre kunstarter.”

”Tværfagligt samarbejde og hele fødekæden favnes.”

”Mangfoldighed i kunstnerisk udtryk. Kvalitetsparathed.”

”Byens størrelse fremmer samarbejde og giver overskuelighed.”

”Armslængde via et kunstråd.”

”Et internationalt outlook der er unikt.”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER

”Frie kulturmidler – kunstråd og kunstfaglighed.”

”Der samarbejdes på tværs, og der er samarbejdsvilje mellem de fl este scener og institutioner.”

”Varieret udbud af kulturinstitutioner og produktionsfaciliteter – både statslige og kommunale.”

”12 erhvervsvirksomheder har lavet en kulturpulje. Er der muligheder for at udbygge et samarbejde med erhvervsliv?”

”Har man et godt koncept, har man lettere mulighed for at få støtte fra erhvervslivet.”

SVAGHEDERBORD 1 – FORMIDLING

”Vi skal fokusere på, hvad vi selv har, ikke hvad de andre har.”


”Manglende midler, for få frie scener og for få statsmidler.”

”Der er krydsninger mellem dramaturgi og skuespillerskolen, men det er vanskeligt at trænge ind i hinandens verdener. Skal

man revitalisere møderne på tværs?”

”Byen har en god kulturpolitik, men mangler måske handling og realisering. Det er mere hensigtserklæring end handling.”

”Manglende bredde i udbud af professionelle uddannelser indenfor scenekunst.”

”Foyernetværket fører ikke til samarbejde, men manglende kontinuitet. Netværk er lukkede for udefrakommende.”

”DER ER POTENTIELT ET STORT OG NYT PUBLIKUM FORDI ÅRHUS ER EN UDDANNELSESBY.”U R R E DD A NNN ENN UNENNN UDDAA NNUUUDDDNNNNN UUUUUUU D

”DER ER TEATERUDDANNELSER I HELE FØDEKÆDEN.”NELLLL EESL RRRELL E FF ESEELSSLS RRR EEEEERRRERE

”FRIE KULTURMIDLER – KUNSTRÅD OG KUNSTFAGLIGHEUUUN T HEHUK U TT HTSTSUNK R HHEEKU U

”MANGLENDE BREDDE I UDBUD AF PROFESSIONELLE UDDANNELSER INDENFOR SCENEKUNST.”NNE FNE RR FO CN OOOEELEE SELSER ORfl t i tit ti ”fl t i tit ti ”




”Økonomiske rammer, der ikke er tilstrækkelige i forhold til den arbejdsmængde, der ligger i projekterne.”

”Manglende risikovillighed.”

”Kun midler til ”business as usual” svækker på længere sigt den kunstneriske udvikling.”

”Indtryk fra de internationale strømninger sætter ikke større aftryk.”

”Byen har en tendens til at lukke sig om sig selv.”

”For få udviklingscentre og for få projekter.”

”Lokalt præg i produktionerne – der mangler internationalt udsyn.”


”Der er manglende fl exibilitet hos mange af de større kulturinstitutioner på grund af de krav, der stilles til dem fra stat og

kommune.”

”Det er et krisetegn, at der mangler steder for kunstnere at udfolde sig. Det kan føre til talentfl ugt. Det skal man også relatere

til regeringens scenekunstpolitik. Det er ikke nødvendigvis byen, der er direkte årsag til problemerne, men den kan måske

hjælpe med at hæve niveauet og afhjælpe problemet lokalt.”

”Kulturbudgettets andel af det samlede budget er for lavt.”

MULIGHEDERBORD 1 – FORMIDLING

”Måske er Århus ”brand” noget, som er tværgående, der profi lerer byen som en dynamisk, opfi ndsom by.”

”Kortlægning af formidlingsformer fx medieplatform og byabonnement.”

”Koordineret markedsføring – også internationalt.”

”Vi skal arbejde med vores selvopfattelse.”

”En dansestrategi savnes.”

”Godsbanen kan bruges som en mulig professionel produktionsmagnet og dynamo, der formidler know-how.”


”Oprettelse af mere formelle netværk.”

”Samarbejde indenfor scenekunst og tværfaglige projekter skal prioriteres.”

”Vi skal arbejde mere specifi kt på en international strategi. Der var engang en pulje, som man kunne arbejde på at genetablere.”

”Hvilke byer skal man arbejde med og hvilke netværk? Måske kan 2017 samarbejde om det.”

”Det regionale samarbejde kunne baseres på en regional pulje med tilskud fra forskellige byer. Regionen er interesseret i at lave

et netværk.”

”En fordobling af de frie midler.”


”Vi skal bygge kulturpolitikken på kvalitet og ikke antal af kunstnere.”

”Vi skal basere scenekunsten på produktionsbaseret kulturpolitik frem for på oplevelseskulturpolitik.”

”Et vidensprogram med uddannelsesmuligheder og læringsmiljøer.”

”Godsbanen, men kun hvis der er konkrete produktionsrammer og produktionsmidler.”

”International strategi, med midler der understøtter residenser, partnerskaber, festivaler og ”eksport”.”

”ØKONOMISKE RAMMER, DER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE I FORHOLD TIL DEN ARBEJDSMÆNGDE, DER LIGGER IT LIGO I GGL DSMÆRB ÆNAREN NSMD T MÆARBE S Æ ,HO LLLLLLLLL DDEN AA ÆNGD DDDDDE, DEDDSBENLDLD TILII DD GDER LLLL DER LI D GGGGTPROJEKTERNE.”TEP OOOROPROPROOOJEKTOJEKO

”KULTURBUDGETTETS ANDEL, AF DET SAMLEDE BUDGET ER FOR LAVT.”U R LLK BU ET AETR T SKUKU TS DULT TS L,LTUTUTURBRBBBUUUUDDDDDDGGGGEEEETTTTTT S AAA RAAAAFF DGEMMASE MMAMMLMLMLAAAAL, E E DEEDDDLELDDND FORFOR GEUDUDDGGEEGEEEET ANAAAAAU FAFU ET

”EN DANSESTRATEGI SAVNES.”AESDD ESTE II SAI ANSEST ATEATETEGGEGGITTRRRRRRAAE”EE”” N ADAAN TTRTR IRRRRRRRRARAA

”VI SKAL BYGGE KULTURPOLITIKKEN PÅ KVALITET OG IKKE ANTAL AF KUNSTNERE.”T TÅ RE ”NSTNEAF KUPÅ KVALITET OG IKKE ANTNANAAANÅPÅÅÅÅÅ KKV ETT GGO KKVVVVAVA KKTLIALL E AAEEEE


”Godsbanen er den altafgørende dagsorden for scenekunsten, og det er vigtigt at der arbejdes på, at det lykkes for os.”

”De professionelle frie miljøers og kommende generationers muligheder ligger i Godsbanen. Produktionsrammer er essentielle.”

”Processen frem til beslutningen om Godsbanen er vigtig. Så stor en mulighed får man ikke igen. Man skal selv på banen og

defi nere, hvad den skal bruges til.”

”Systemfornyelse, politisk og administrativt – tænke anderledes og opdatere.”

”Nye digitaliserede platforme for scenekunsten.”

”Øremærkning af ekstra millioner til indsatsområder, fx uddannelser og eventproduktioner.”

TRUSLERBORD 1 – FORMIDLING

”Godsbanen som tilfældigt bookingbureau eller kommunal residens.”

”Politisk fokusskift.”

”Oplevelsesøkonomi, hvis der ikke indføres andre værdinormer end tælleprincippet.”


”Lukning af institutioner og nedskæringer.”

”Selvoptagethed omkring egne projekter.”

”Fastholdelse af gamle vaneforestillinger.”


”Kunne det være i Århus, man griber oplevelsesøkonomibegrebet som et potentiale i stedet for en trussel?”

”Hvordan kan man undgå kunstnerfl ugt? Reelt er der ikke fl ere muligheder i udlandet, men vi tror det.”

”Vedblivende lille andel af statslige midler og stagnerede rammebevillinger.”

”Pænhed, andedam, manglende risikovillighed.”


”Den røde lampe lyser for udvikling af scenekunsten.”

”DE PROFESSIONELLE FRIE MILJØERS OG KOMMENDE GENERATIONERS MULIGHEDER LIGGER I L H RD LLLHILIGLILIG DEREDEEEED R LLL GHHGODSBANEN. PRODUKTIONSRAMMER ER ESSENTIELLE.”R O RR ER SS E ER ERRERRR EERRR R SES ERRRR EEERRRRERRRRRRR EER

”HVORDAN KAN MAN UNDGÅ KUNSTNERFLUGT? REELT ER DER IKKE FLERE MULIGHEDER I UDLANDET, MEN VI TROR DET.”LL DLLL ME V TT.DLLLA MM VV RLAANA MMMNNDL ROR



SWOT 8: SCENEKUNST OG BYENReferat af paneldebatten

I PANELET:Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder, EntréScenenChristine Fentz, instruktør og dramaturg, Secret Hotel; ordførende for Uafhængige ScenekunstnereTorben Dahl, teaterchef, Teater KatapultJens Bjerregaard, kunstnerisk leder, Koreografi sk Center Archauz

Jesper de Neergaard Jeg vil godt tage udgangspunkt i samarbejdet og min idé om en Stafet, der bygger på åbenhed, generøsitet scenerne imellem og derved åbne for osteklokken. På EntréScenen vil vi gerne åbne for samarbejder her i byen og i forhold til udlandet. Konkret har vi fået støtte til udveksling af kunstnere, hvor vi er seks scener, der arbejder sammen. Vi har forpligtelser, der er lystbetonede, og som går ud på at lave platforme for kunstnere udefra og for egne kunstnere, der ønsker at komme ud. Der er bl.a. tale om residencies, hvor en kunstner bor seks uger her i byen og samarbejder med kunstnere herfra. Desuden arbejder vi med en fællesproduktion, som er meget besværlig. Den skal laves i Budapest. Her mødes kunstnere sammen fra de involverede steder og arbejder sammen med udgangspunkt i fastlagte former, emner etc. Det er min lyst at lave noget lignende her i byen, som jeg kalder en Stafet, altså et samarbejde mellem kulturinstitutioner her i byen. Der er en resort af projekter, et eller to om året, hvor en institution giver et oplæg, som andre institutioner kan byde ind på. På den måde kan man lukke op for netværket gennem praktisk arbejde.

Når vi på denne måde tænker i støtte til netværk frem for til institutioner, er det af lyst og ikke af tvang. Det er en måde at betragte et område på i forskellige bølger, regionalt, internationalt, lokalt. Det er din tur næste gang, eller næste gang igen til at byde ind med en idé. Grundlaget skal være lyst, men det er også for bedre at kunne udnytte ressourcerne. Det her er en smutvej. Fordi man er mange, der går sammen om det, kan man udnytte midlerne bedre. Det bygger på netværksstyrken, hvor man kan være fl ere sammen.

Christine Fentz At se sig selv som fri eller uafhængig scenekunstner er ikke nødvendigvis noget, man er tvunget til – ofte er det et valg, betinget af hvilke muligheder, der er i henholdsvis de frie produktionsmiljøer og i institutionerne. Det handler om arbejdsformer.

Hvis man kunne bringe det nyskabende ind i de store institutioner som gæster, uden at få for mange kulturelle sammenstød mellem arbejdsformer og -forståelser, ville vi få en positiv bevægelse; en udveksling, som man ser visse steder i udlandet, hvor institutionsbesøget også kommer gæsten til gode. I Århus handler det om at skabe forudsætningerne for, at de kunstnere, der er her, ønsker at blive og fortsat har udviklingsmuligheder – og for, at det endnu ukendte kan opstå. Dette kan bl.a. ske via øget samarbejde inden for de eksisterende rammer. Det er meget vigtigt med rammer, der giver en styring, men også lyst til at invitere indenfor. Vi kan ikke bare sige: Send os fl ere penge. Det handler om at fokusere indsatsområderne. Scenekunstens betingelser oplevede et stort skift siden 2001, hvor det er blevet sværere at komme igennem i en tid med knaphed i støttemidlerne og efterhånden slet ingen risikovillige midler. Hvis man styrker produktions-, salgsforhold og fundraising, så vil der virkelig ske noget. Sceneagenturet og Danseværkets hjælp til administration og projektledelse er gode eksempler på, hvordan man kan hjælpe kunstnerne til at få mere tid til det vigtige: Til kunsten. Det er rigtig vigtigt, at arbejde med alliancer mellem de eksisterende organisati-oner og institutioner, der fi ndes. Der bliver let en kappestrid, hvis vi ikke gør dette.

Det er vigtigt at få plads til forståelsen af et udvidet scenebegreb – uden forståelsen for, hvilke arbejdsformer den nutidige, samtidige og fremtidige scenekunst har behov for, kan de rigtige arbejdsrammer aldrig blive skabt.



Jeg er helt uenig i idéen om at lave lokale festivaler hvert andet år. Det er en provinsiel tilgang. Nej, bland både lokales professionelle værker og de udenlandske – nøjagtigt som det er sket i dette års ILT. Hvis der skal komme noget nyt, skal det komme fra kunstnerne og miljøet – det er ikke nok bare at invitere udenlandske forestillinger.

Det er yderst vigtigt at se landskabet, som det reelt er. Udover institutioner er der de frie produktionsmiljøer med professionelle kunstnere. Dernæst er der de regulære vækstlag, og udenfor denne diskussion er der så ligeledes diverse amatørteatermiljøer. Det er en stor styrke at både det professionelle frie miljø er organiseret – Uafhængige Scenekunstnere – og også det regulære vækstlag i form af Quonga. Det er en stor styrke, at der er talerør for alle de parter, der udgør scenekunstmiljøet.

Der skal både fl ere midler og fl ere visioner til for at ændre niveauet i Århus. Omdrejningspunktet for Creating Conditions, Uafhængige Scenekunstneres nyligt afholdte internationale konference, var hvordan produktionshuse kan stimulere det miljø, som de selv er afhængige af? Det er vigtigt at tænke i disse baner. Det er vigtigt, at der er risikovillighed, både hvad angår rammer, præsentationsplatforme og midler. Jeg har fx brug for produktionsrammer og støtte, som en nødvendighed for at kunne få international udveksling i gang – for mig og mine kollegaer blandt de frie kunstnere. Man bør kunne støtte både kunstneren og kunstproduktet. Det er en god ide med Trevors forslag om, at give penge til lokale dynamoer. Men der skal også penge til at skabe, til at lønne de folk, som fx dynamoerne ville sætte i sving. Generelt er vi fokuserede på produktet frem for processen.

Torben Dahl Katapult er på vej til at blive et center for udvikling og research inden for ny dansk dramatik. Vi er også en hybridscene, hvor vi både har professionel egenproduktion og en åben forsøgsscene for vækstlagsproduktioner. Endelig satser vi også på formidling og erhverv gennem en tværfaglig vision. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver skabt crossovers – også med andre kunstformer. Vi sætter teaterkompetencer i spil med andre brancher, fx turisme.

Vi har skabt sammensmeltningen mellem det digitale, dramatikken og byens rum i form af audiodrama. Disse erfaringer er relevante for andre erhvervsgrupper. Vi vil gerne skabe nationale netværk. Katapults værdier er: Mod, autenticitet, nærvær, glæde, generøsitet og overfl odsbevidsthed.

Se yderligere information om Katapults idegrundlag på www.katapult.dk

Jens Bjerregaard På danseområdet foretager vi os nogle af de samme ting som EntréScenen. Archauz er et netværk i sig selv igennem de forskellige lag huset rummer. Fx ungdomsarbejdet, som indgår som en del af husets andre aktiviteter. På grund af overlap og netværk er der økonomiske og kunstneriske gevinster. Mange institutioner lukker sig om sine egne forestillinger. Det er vigtigt, at man er netværk både indadtil og udadtil. Vi foretager os en hel del mere end det, pengene er givet til at dække. Spørgsmålet er, hvor bredt man kan række, hvordan kan man tage ansvar for unge i byen, som er interesseret i dans? Mine tanker herom baserer sig på mine egne erfaringer og de besværligheder, der var forbundet med min start som danser. Jeg ville selv have haft gavn af at komme igennem det samme, som jeg nu tilbyder de unge. Jeg blev fx overpromoted i ’96, hvor København var Kulturby, så jeg stort set ikke havde noget at lave i ’97 og ’98. Jeg fi k for meget at lave for hurtigt og for voldsomt. Personligt slap jeg OK igennem, men det var en uriaspost. Mit ønske er at gå i dybden, ikke i bredden.

Den kunstneriske aktivitet er ligeså relevant som forestillingen. Der kommer efterhånden mere forståelse for den tænkning, men fra starten havde vi nogle helt andre formål. Vi gør det nye for at rykke et andet sted hen. Vores aktiviteter er noget andet end et lille storbyteaters aktiviteter.

Så længe jeg leverer det lille storbyteaters forpligtelser, så kan jeg også lave det andet. Jeg leverer scenekunst. Det ville være interessant, hvis Århus Teater vovede at gøre det samme, som jeg og Jesper gør lige nu. Belgisk teater har formået at lave en fusion mellem det alternative og de store institutioner. Selvom det ikke fungerer optimalt, så er der nogle alternative, små steder, som har fået en platform.

DiskussionTREVOR DAVIES: 90 procent af de kreative virksomheder har under 10 medarbejdere. Det kreative lag er præget af mikrovirksomheder. Jo mindre virksomhederne er, jo mere skal man støtte via rammebetingelser, og jo større de er, jo mere skal de støttes som institutioner. Men skal man støtte en kunstner eller et kunstprodukt?

CHRISTINE FENTZ: Hvorfor kan man ikke gøre begge dele? Det er en god idé at give penge til dynamoer, men der skal også penge til at skabe. Vi er fokuserede på produktet frem for processen.

JENS BJERREGAARD: En sund virksomhed sætter midler fra til udvikling. Vi har ikke en residency-model, men aftaler den individuelt fra gang til gang.

TORBEN DAHL: Jeg betragter Katapult som en virksomhed, der altid arbejder på kunstens betingelser. Vi er en kunst- og kulturorganisation, der arbejder på virksomhedspræmisser, når vi er ude i formidlings- og erhvervsdelen. Grundstammen er knowhow og viden, der er støttet fra kommunen.

GITTE SKYTTE: Vi er nødt til at fremme en tænkning, der gør, at vi kan få omsætning i virksomheden. At tjene penge er en del af virksomheden. Vi kan ligeså godt kalde det for en kunstnerisk virksomhed, når det er det, den er. Formidlings- og erhvervsdelen er koblet på, så man kan overleve, men den er kommet til ud fra en kunstnerisk nødvendighed.

MARIANN AAGAARD: Det svarer meget til, hvordan vi også tænker. Vi kæmper jo også for at overleve. Vi er risikovillige, men dem, der får lidt fl ere penge er måske mindre risikovillige. Der gives penge til nogen, der brænder for noget. Sådan er det for os. Vi får penge og har derfor lidt større frihed. Det er ikke nok at give småslatter. Vi kan ikke gøre noget uden penge. Alt koster penge. Der skal fyldes penge ind i området, hvis man gerne vil have noget at se på.

JENS BJERREGAARD: Jeg bliver irriteret på vores eget fag. Vi hænger fast i ikke at ville være kommercielle. Vi skal ikke være bange for at være kommercielle. Ude i virkeligheden siger vi - ja, men når vi snakker sammen, er der lidt berøringsangst over for det.

TREVOR DAVIES: Mener I, at I har et ansvar i forhold til samfundsmæssige emner?

JENS BJERREGAARD: Ikke politiserede emner, men politisk relevante emner. Jeg arbejder med noget meget relevant i samfundet, nemlig kroppen. Vi spillede også en forestilling i Syrien, der handlede om parforholdsrelationer. Det var det absolut samfundsrelevant.



MARIANN AAGARD: Indenfor børneteater er samfundskritik virkelig et fyord, som et resultat af opgøret med 70’erne. Men jeg vil også sige, at det, vi laver i Teater Refl eksion, er samfundsrelevant.

JESPER DE NEERGAARD: Man bliver tvunget til, at tænke anderledes og ikke være produktorienteret, men emneorienteret og andet, for at nå ud. Der er en tendens til at forkaste de muligheder, vi har, og ikke at se de nye. Svalegangen er ikke fastlåst på grund af personer, men institutionskrav. Vi laver det, vi har mulighed for.

LARS SØBORG: Der skal være en journalistisk vinkel. Eventkultur, ”kendt fra fi lm” og så videre, som dikterer det kunstneriske. Hvis man kender spillereglerne, kan man blive god til spillet.

TREVOR DAVIES: Mange mindre teatre bruger fl ere penge til PR end til produktioner. Det er et spørgsmål om at få afsat til det rigtige publikum. Christian Haves svar på det er, at vi skal betale publikum for at komme. Hvem har mest gavn af at se vores stykke, og hvilke strategier bruger vi?

GITTE SKYTTE: Vi kender præcist vores publikum, fordi vi arbejder med indvandrerproblematikker, og fordi mange af vores elever er indvandrere. Vi ligger udenfor den etablerede kunstscene. Vi får midler til den turnerende del. Kommunalt er vi støttet af 3. (Mag. for Børn og Unge, red.) og ikke 4. Magistratsafdeling, så på den måde er vi enestående i Danmark.

TREVOR DAVIES: Det er et problem, at de kasser, der støtter jer, ikke arbejder sammen. Det kunne man måske motivere dem til.

CHRISTINE FENTZ: Hvad kan man konkret gøre for at tænke alliancer, ikke af nød, men for at blive stærk? Skal man formalisere dem, der er?

TREVOR DAVIES: Den tværgående tanke passer ufatteligt godt til Århus.

JENS BJERREGAARD: Det handler meget om, at første trin bliver en platform. Man skal ikke fi nde ud af, hvad de andre gør, men lægge frem hvad man selv gør – en platform, hvor man kan lægge kortene på bordet.

JESPER DE NEERGAARD: Jeg har ingen vanskeligheder med at få samarbejdspartnere. Alle har været med på den, når jeg har spurgt. Den gensidige respekt opstår gennem konkret arbejde. Kan 2017 spille en rolle for at få det etableret?

CHRISTINE FENTZ: Det er vigtigt, at blive opmærksom på værktøjet, men det skal ikke formaliseres, men stimuleres.

GITTE SKYTTE: Det handler også om, at have et sted at mødes, hvor man kan høre om, hvad andre tænker.

TREVOR DAVIES: Der er megen snak om et ønske om en kulturportal i Århus. Skal sådan én være tværfaglig, eller skal det være en lille dansk portal for scenekunst?

JESPER DE NEERGAARD: Behovet er kæmpestort. Publikum er meget sure over, at de ikke kan fi nde noget om scenekunst, musikliv osv. Det skal være en informativ portal.

JENS BJERREGAARD: Den skal også være for upcoming kunstnere og for folk, der ikke har råd til egen hjemmeside. Det er vigtigt at være opmærksom på, at netværk er lige så ekskluderende som inkluderende.

Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops,

debataftener og denne publikation:

Trevor Davies, projektleder Århus 2017

Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017

Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops

og debataftener i juni 2009

Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197

Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017

Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region

Midtjylland

samt

metopos by- og landskabsdesign

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i

enkelte moduler eller i samlet form.

http://aarhus2107.dk



Vestergade 55,4

8000 Århus C

Kontakt: 87133353/40228559

www.aarhus2017.dk

Document

Documents

Transcript of Document