Document

SWOT ANALYSER- ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTADBørn og byen

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTADIntroduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fi re

faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære

projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt

til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fi re

oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende

personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst

så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fi re grupper,

der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifi k vinkel, eksempelvis infrastruktur,

netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fi re borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge

betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af

deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under

hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse,

hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

2017 Århus Europæisk Kulturhovedstad

Aarhus European Capital of Culture

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at fi nde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af,

og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den

fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625

personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i

dette efterår.

Trevor Davies, projektleder 2017

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende,

og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter:

- Introduktion til SWOT temaet

- Citater fra debatten ved bordene

- Fotos af de udfyldte SWOT kort

- Citater fra opsummeringen

- Referat af paneldebatten

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

Opsummering

SWOT kort

Referat af paneldebatten

HU

KO

MM

ELSE

, TR

AD

ITIO

N, K

ULT

UR

AR

V O

G B

YEN

DEM

OK

RA

TI O

G B

YEN

MA

NG

FOLD

IGH

ED O

G B

YEN

BYR

UM

, FYS

ISK

IDEN

TITE

T O

G B

YEN

UN

GD

OM

, VÆ

KST

LAG

OG

BY

EN

BIL

LED

KU

NST

, FO

TO, K

UN

STH

ÅN

DVÆ

RK

OG

BY

EN

MU

SIK

OG

BY

EN

SCEN

EKU

NST

OG

BY

EN

MED

IER

, FIL

M O

G B

YEN

AR

KIT

EKTU

R, D

ESIG

N, M

OD

E, K

REA

TIV

E ER

HV

ERV

OG

BY

EN

BØ

RN

OG

BY

EN

IDR

ÆT,

KR

OP

OG

BY

EN

LITT

ERA

TUR

OG

BY

EN

TEM

AER

:

BESKRIVELSE AF SWOT:

SWOT 11: BØRN OG BYENIntroduktion

Deltagere Tilknytning Bord

Kirsten Dyhrberg Grønne Lokalbibliotekerne i Århus 1

Laura Ræsgaard Cyberhuset i Mejlgade 1

Malene Bundgaard Cyberhuset i Mejlgade 1

Niels Jensen Cirkus Tværs 1

Per Weile Bak Århus Symfoniorkester 1

Rui Monteiro Mediehus Århus 1

Birgit Pedersen ARoS 2

Gunnild Bak de Ridder Århus Musikskole 2

Hanne Algot Jepsen Århus Billed- og Medieskole 2

Lene Juul Langballe, Den Jyske Opera, 2

Lone Jensen Socialistisk Folkeparti i Århus 2

Marianne Katborg Videncenter for Rådgivning 2

& Specialpædagogik,

Århus Kommune

Birgitta Schøndorf Arkitekt 3

Irena Kjærgaard Børn og Unge, Århus Kommune 3

Jens Krogsgaard Medlem af Kunstrådet Århus 3

Karen Marie Demuth Landsforeningen

Børn, Kunst og Billeder 3

Lisbet Lautrup Gellerupscenen 3

Malene Hedetoft DramatikVærket 3

Pernille Stentoft Freelance 3

Therese Isho Socialistisk Folkeparti i Århus 3

Aage Rais-Nordentoft Fourhands Film 3

Britta Bitsch Lokalbibliotekerne i Århus 4

Erik Foged Børnekulissen 4

Mariann Ågaard Teater Refl eksion 4

Sune T. Sørensen Filurens Teaterskole 4

Teis Trane Videncenter for Integration,

Århus Kommune 4

Århus Kommune har et klart ønske om at skabe optimale muligheder for børns trivsel, og børnekultur fylder meget i byens kulturliv. En talstærk række af byens kunst- og kulturinstitutioner deltog i workshoppen sammen med egentlige børnekulturinstitutioner og repræsentanter fra Børn- og Unge-forvaltningen, Århus Kommunes Biblioteker mm. Udover byens rammer og muligheder for at understøtte det skabende og legende barn gennem kultur, diskuterede vi desuden, hvordan byen fungerer fysisk for børn. Den gennemgående holdning blandt deltagerne var, at mens Århus har virkelig gode forudsætninger for at kunne udvikle en fremragende platform for børnekultur og på trods af, at der fi ndes en række markante børnekulturcentre og institutioner, er der en række grundlæggende problemstillinger, som trænger til at blive tacklet.

Byens størrelse giver mulighed for at realisere et mangfoldigt udbud af projekter til børn. Det være sig på teater- eller musikområdet, billedkunst mm.

Imidlertid er byens geografi ske udstrækning en hæmsko for tilgængeligheden. Den skaber en transportmæssig og mental afstand til mange aktiviteter. Der er ikke plads til den store variation i tilbud i lokalsamfundene. Der er ikke lige tilgængelighed til hverken faciliteter eller aktiviteter, og den geografi ske og sociale skævhed er en blokering. For børn er geografi sk nærhed altafgørende for deltagelse og aktivering.

Der meldes generelt om manglende midler og savn af et politisk fokus og commitment. Resultatet er, at der er for høj brugerbetaling, og dette skaber grundlag for social ulighed. Der savnes viden og bevidsthed om værdien af kulturel og æstetisk dannelse for børn.

Århus kendetegnes ved, at der fi ndes gode faglige – formelle som uformelle - netværk for de voksne aktører på børneområdet. Børnekulturnetværket er både engageret og bevidst om dets rolle og ansvar. Her er mange engagerede og dygtige ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden. Børnekulturhuset og bibliotekerne er generelt en styrke, der støtter projekter både centralt og decentralt.

Synlighed er et centralt emne, og det blev debatteret meget. Synlighed for professionelle imellem, men i særdeleshed for børneinstitutioner og borgere generelt. Hvor fi nder man en oversigt over arrangementer, undervisning, projekter mm.?

Mange taler for, at en fælles børneportal på nettet ville løse mange kommunikationsproblemer. Der blev også peget på introduktion af den norske model med en ”Kulturel Rygsæk” til alle børn.

Magistratsstrukturen opleves generelt som en hæmsko - især hvad opretholdelse af fødekæden angår - og her var der et opråb til Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice til at samordne indsatsområder.Der savnes plads til børns egen kultur. Børnene kunne bruge fl ere ”frie” (voksenfrie) oplevelses-muligheder. Og man kunne vælge at knytte børnekultur til alle kunstfaglige institutioner i byen.



BORD 1Undertema: Formidling

BORD 2Undertema: Organisatorisk

BORD 3Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4Undertema:

Rammebetingelser

Et egentligt børnekulturcenter blev også efterlyst med udgangspunkt i Brobjergskolen.

Byens fysiske planlægning og indretning burde i højere grad indtænke børnenes behov. Der mangler både utraditionelle pladser og aktivitetssteder, ruter og mulighed for at skabe større mobilitet i byen. Forslag om gratis bustransport i forbindelse med kultur- og undervisningsaktiviteter blev fremlagt. En egentlig ”børneguide” eller et ”kørekort” til Århus var en oplagt måde at synliggøre og informere om aktiviteter på.

Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad er det, de gerne vil?!

Århus burde være mere imødekommende overfor tilrejsende børnefamilier, der ønsker at opleve byen.

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag:

- I forbindelse med udvikling af ”kulturportal” bør behov for at etablere en samlet, fælles børnekultur-portal/website undersøges.

- Idéen om en ”kulturel rygsæk” kunne udvikles.

- Tanken om et centralt beliggende børnekulturhus burde fremmes og understøttes.

- Århus 2017’s kortlægningsaktiviteter burde tage afsæt i børnenes egne holdninger og undersøgelser, og man foreslår en fælles indsats, som omfatter lokale ”kortlægninger” via bl.a. skolerne, hvor Magistratsafdelingen for Børn og Unge involveres.

S W

O T

SWOT 11: BØRN OG BYENCitater fra debatten ved bordene

STYRKERBORD 1 – FORMIDLING

”Der er en stor kvalifi ceret formidlingslyst fra institutionernes side.”

”Børnekulturhus og bibliotek er en styrke.”

”Kulturskolerne er en styrke.”

BORD 2 - ORGANISATORISK

”Børnekulturelt netværk er godt udbygget.”

”De mange netværk er en styrke i forhold til mangfoldighedsbegrebet.”

”Vi er heldige at have mange kunstnere, der kan arbejde kvalitativt med børn i byen

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER

”Et godt formidlingsnetværk i Børn & Unge, hvor man med 4 klik kan nå alle skoler og daginstitutioner i byen.”

”Vi har mange centrale og decentrale kulturtilbud for og af børn – en mangfoldighed af tilbud, som både skoler og forældre kan

opsøge. Der er gode tværgående samarbejder, fx Børnekultur-Netværket.” (Britta Bitsch)

SVAGHEDERBORD 1 – FORMIDLING

”Børn og unge kommer til kulturudbuddene i skoletiden, men ikke i fritiden.”

”Der mangler en overordnet portal, hvor informationer kan gøres synlige.”

”Der mangler en madskole for børn.”

”Der er stor konkurrence om børnenes opmærksomhed.”


”Der er skodder mellem sektorerne, og vi (børneinstitutionerne) kommer derfor til at konkurrere om børnene i forhold til fx

skolerne.”

”De eksisterende tilbud henvender sig til de resourcestærke.”

”Brugen af netværkerne er diffus – reel viden og viden om udvikling får sjældent plads. Det er sjældent at viden deles.”

”Svært at få opbygget et netværk mellem kunst og pædagogik.”


”Initiativpuljerne begrænser samarbejde, fordi kommunale institutioner ikke kan få tilskud.” (Erik Foged)

”Børnekulturhuset har for dårlige fysiske rammer.”

”Børn burde tænkes ind i forhold til Godsbanen.”

”DE MANGE NETVÆRK ER EN STYRKE I FORHOLD TIL MANGFOLDIGHEDSBEGREBET.”F RH L HH D B EDIGDDLDDD GHEIG DED BEIDIGGGGG EDDDDIIIIIIIGGGH

”ET GODT FORMIDLINGSNETVÆRK I BØRN & UNGE, HVOR MAN MED FIRE KLIK KAN NÅ ALLE SKOLER OG LE KLIKI ÅÅÅ LEEEE KKKLL KIKKEy

DAGINSTITUTIONER I BYEN.”TTU O NDDAAA TTT T OAAD

”DER ER STOR KONKURRENCE OM BØRNENES OPMÆRKSOMHED.”R NCC E PMPMPMÆ OOOMMHEDNENESN PP ÆN M ED.P ÆN PENE ENENESNE MKS



MULIGHEDERBORD 1 – FORMIDLING

”Det ville være godt med en decentralisering af indsatsområderne, så Gellerup fx bliver kendt for et ’Børn- og Unge Kulturhus’.”

”Byen skal have en børneguide online, med brug af ny teknologi og interaktive medier.”


”Et stort børnekulturcenter med mange ”arme” ud i lokalområderne – lokale børnekulturcentre, så vi undgår turen ind til

midtbyen.”

”En kulturskole – fælles organisation af tilbud indenfor kulturskoler, teaterskole, medieskole osv.”

”Den kulturelle rygsæk – den norske model, der rummer både det æstetiske og det konkrete – egen skabelse og tilegnelse.”

”Flere og mere af de kunstneriske fag i skolerne.”


”Mere fokus på de mange forskellige kulturer. Vi har 17% børn med anden etnisk baggrund end dansk. De skal inddrages. Og

ikke kun som et integrationsprojekt. Vi skal have inklusion frem for integration.” (Teis Trane)

”De fysiske rammer skal opprioriteres – vi mangler ’børnepaladser’ ”

TRUSLERBORD 1 – FORMIDLING

”Det er en trussel mod kulturbevidstheden, at de digitale medier har så store økonomiske ressourcer, at de kan vinde i

konkurrencen med andre kulturelle tilbud.”

”Der mangler teknologisk udvikling.”


”Skoler øger fokus på de boglige fag og mindre på kreative fag.”

”Det at skrive i hånden kræver tegnefærdigheder. Dette læres ikke i dag, da man alligevel skriver på PC.”


”De kulturelle omlægninger bunder i politik frem for at basere sig på reelle høringer.” (Sune T. Sørensen)

”Det er for dyrt for skolerne, at deltage i de kulturelle tilbud.”

”DET VILLE VÆRE GODT MED EN DECENTRALISERING AF INDSATSOMRÅDERNE, SÅ GELLERUP FX BLIVER KENDTIVER KENDTE, SSÅRN P FXFX X BÅ G RERN SÅ LBLFX FXFUUELLLELELEGEEGEGNENE IEL EREE KKKKKKFOR ET ’BØRN- OG UNGE KULTURHUS’.”HULTURR F G UNNGT ’B - O E KT ’ OG UUURN O UØ EET E UKUUE KGENUGOGN-RNNRBØBBFOOR UUBB R

”FLERE OG MERE AF DE KUNSTNERISKE FAG I SKOLERNE.”LEERUNU ST E SKERERE ST KEERG MMEE O M NROG DDDDDDF F FFFAE AEEERMOG DDDEE E KKK NSSTNEERISSKKE A SSIG G FAFF SS ERNESKOLSSKOLS RRRRRRREEREEETN

”DE FYSISKE RAMMER SKAL OPPRIORITERES – VI MANGLER ’BØRNEPALADSER’ ”ADNR ALER SK L OPP IOR S PRPRKA RIME L O RITOER OP TE VI SKAL O ESESREERERITRITOR P– V– S –– VI MM MMMAAM NGGGNN PAPALAPAPALAANAAAM NGN PAPALAMM PAG

”DET ER EN TRUSSEL MOD KULTURBEVIDSTHEDEN, AT DE DIGITALE MEDIER HAR SÅ STORE ØKONOMISKEOME EEN R HEN DGI LETA HG STOEVIDVVVVVIID DEHEH DENNN KKKIE EEE ARAR HAMMEE EALTAALEEGITDIG SÅSÅDIEE KE ØØRE ØØRE ØORE STORÅ STOSSÅR SÅ STE R DDET , AT DE DEEDDEDDID HEEDDDSDS O OHE , AT DN,THHHT NOKKONKKONOHST KH ØKRESSOURCER, AT DE KAN VINDE I KONKURRENCEN MED ANDRE KULTURELLE TILBUD.”TILEVIN DMR E D AR RE KNKUR KOKAN VNN VIVINN LLLEE ANED ANEENNNCENCNCERERRRRRRR ULTKULTKUREDDRNDDRDRE ULNDKURDENDE I KONKONKUAAAANANN RELURETUR LLE TRELLELLE TEL

”DET AT SKRIVE I HÅNDEN KRÆVER TEGNEFÆRDIGHEDER. DETTE LÆRES IKKE I DAG, DA MAN ALLIGEVEL SKRIVER PÅ PC.”GLILLIGEVGEVE I RT RRTTETTE LTTE LÆLÆRET IKKEES IKKE I ILN ALN ALN ADAGDAIKKE EVELGEVELIIGGAAAN A RE VEIKKE L VERVERVERIIII RI RRDAG

SWOT 11: BØRN OG BYENSWOT kort



SWOT 11: BØRN OG BYENOpsummering

STYRKER

BORD 1 – FORMIDLING

”Gode faglige netværk for de voksne aktører.”

”Mangfoldighed i formidling i forhold til Børnearrangementer.”


”Børnekulturhuset tager initiativ og samler ressourcer.”

”Netværk.”

”Mange dygtige og engagerede ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden.”

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD

”Børnekulturhuset støtter projekter centralt og decentralt.”

”Børnene har mange specialiserede kulturelle muligheder i Århus.”

”Gode netværk for de, der arbejder for og med børn – både de formelle og uformelle.”


”Børnekulturhuset.”

”Netværk omkring børn og kultur.”

”Byens størrelse giver mulighed for at realisere projekter, der giver en mangfoldighed af tilbud til børn.”

SVAGHEDERBORD 1 – FORMIDLING

”Byens geografi ske udstrækning er en svaghed i forhold til børn og i udbredelsen af tilbud til børn. Der er både transportafstand

og mental afstand, og mindre børn kan ikke færdes selv.”

”Ikke alle genrer er lige tilgængelige i alle lokalsamfund.”

”Manglende overordnet synlighed – Formidling fra et samlet sted ville være en forbedring.”

”Der ligger en fare i, at samarbejdet er bundet op på bestemte personer.”

”Manglende politisk fokus.”

”Formidlingen er for udifferentieret – målgruppen er: for alle mellem 0 og 18 og de voksne.”


”Manglende formaliseret samarbejde på tværs.”

”Manglende politisk fokus på børnekulturområdet.”

”BØRNEKULTURHUSET TAGER INITIATIV OG SAMLER RESSOURCER.”A OOOO EESGO SAAAOOOO E SOG SOGOG AA EAASSS O

”GODE NETVÆRK FOR DE, DER ARBEJDER FOR OG MED BØRN – BÅDE DE FORMELLE OG UFORMELLE–– RMMMMMMEELL EEE EEMELLEBBÅBÅ O LLLLLLE EÅ ED ELLEE OLELLLÅ MMEEL ELMMEBBÅÅÅBÅÅDD DE FB O LLLEMEM LLÅ DE DDE E OLLLEL EEE Og

”BYENS STØRRELSE GIVER MULIGHED FOR AT REALISERE PROJEKTER, DER GIVER EN OOJ TT ESERLI EEE PPRE P T DTSSERRRE PPPP T DEER PMANGFOLDIGHED AF TILBUD TIL BØRN.”G EE TLOO H UL TTTTTT UDIGLDLDOOLLL G

”IKKE ALLE GENRER ER LIGE TILGÆNGELIGE I ALLE LOKALSAMFUND.”G K LLLOKALSAMAKKAAALS FUNNNDKLOKOKA AALSA S NM




”Manglende midler giver for høj brugerbetaling – social ulighed.”

”Manglende børnemobilitet (på egen hånd).”

”Kollektiv trafi k, cykel-infrastruktur, trafi kkulturen.”

”Manglende fokus på børnekultur – fysiske rammer, ligeglade medier, de professionelle synes ikke, der er prestige i at arbejde

med børn.”


”For få og for dårlige fysiske rammer.”

”Manglende politisk velvilje.”

”Manglende viden om værdien af kulturel og æstetisk dannelse.”

”Er tilbuddene for voksenstyrede?”

”I Gellerup er det svært at trække folk til fra både Midtbyen og andre lokalområder.”

”Den offentlige infrastruktur er for dyr for daginstitutionerne og skolerne.”

MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING

”En fælles portal. Men den skal være multimedial. Mulighed for at hente oplysninger om aktiviteter på tværs af institutioner og

på forskellige platforme.”

”Decentralisering.”

”Oprette forskellige zoner og arbejde på tværs af bydelene.”

”Skoletjeneste i forhold til kulturundervisningstilbud.”


”Etablering af en fælles skoletjeneste.”

”Fysisk børnekulturnetværk.”

”En ”Kulturel rygsæk” til alle børn.”

”Videndeling med integreret forskning.”

”Kortlægning af ’best practices’.”

”Et børnekulturcenter med undercentre, der giver stor synlighed og samarbejder om børnefestuge.”


”Flere ”frie” (voksenfrie) oplevelsesmuligheder. Byens mellemrum.

”Rum til kunstneriske aktiviteter/projekter. Fx en scene for ”danske” og andre etniske børn.”

”Kortlægning af børnekulturens fødekæde 0-100 år.”

”Der skal være noget både for bredden og eliten.”

”Bedre mobilitet for børn; fx gratis busser for alle under 18 år. Eller bedre cykelinfrastruktur.”

”Et digitalt Århuskort – af og for børn. En guide.”

”Binde 25% af kulturbudgettet til aktiviteter for børn og unge.”

”Knytte børnekultur til alle de kunstfaglige institutioner.”

”MANGLENDE MIDLER GIVER FOR HØJ BRUGERBETALING – SOCIAL ULIGHED.”ERRBERUG SOCCIAIARURU RBBBBE AAACIAOCOOOSAAAETAGE ”.”HHEEDLLIGUUUUUSOSOSE AEE ABEE ULAL UAAB ATAikk d i i b jd

”MANGLENDE FOKUS PÅ BØRNEKULTUR – FYSISKE RAMMER, LIGEGLADE MEDIER, DE PROFESSIONELLE SYNESE SE PDIE ROD DE L PREDIER DE PROFESSIOR, D FESLIGGELIGLIG ADEDEEEE MEED ER, ROFES NONONIOSS, DREGEEGEGLALLLAAAAA ELLEELLAAAA EEEL E SOFt ti k d l ” IKKE, DER ER PRESTIGE I AT ARBEJDE MED BØRN.”DD BR GETIGR PRE TIGE I AT ARBEST T AIKKKIKKIKKE I EEDEDDKE,EI DDEEEREEERERRRRRRRR EERR PR PPRRERES GE I AT AARBRB ME MMDE DEDEARST MMEDMRRR AT

”MANGLENDE VIDEN OM VÆRDIEN AF KULTUREL OG ÆSTETISK DANNELSE.”NETUN N O ÆRDVÆÆEN M VÆ ELDI G N A ÆSTETO IEDIEM ENE M V TLTLLLLLUUUKUUKF KF AFN AN ARD ULTTTUURELEL OOGG ÆSTTETISKETST DD EAADDANNDDK SK AANNDDANNDRE

”DEN OFFENTLIGE INFRASTRUKTUR ER FOR DYR FOR DAGINSTITUTIONERNE OG SKOLERNE.”LETRUUK R FTR R DYRRU ER YR AGTR KT R R OR SY GIDYUR R S .KTKTUR ER FFO FFOFFFOOOORR FR F S RRRRNRNOR R DDDAAGGGIIN OOTTTN TSNIG TTITIUTTUT SSKSSKOLTFO RRRRRRREREF RREEESSKSO

”EN ”KULTUREL RYGSÆK” TIL ALLE BØRN.”BEU LN LN”E L A ØSSSSÆTUT RRUUR YRYEKKUN E”E ”” SÆGSSÆK AAAL LTIL” TIL” TIÆÆKGSYG AALLEEAALLE ØØØØØBØBØA

”FLERE ”FRIE” (VOKSENFRIE) OPLEVELESMULIGHEDER. BYENS MELLEMRUM.”MMSFRIEIE ELOPL DEIE U DE YENSHEL LEMRULLKS BBYBYENENSOPLERIE) OENFR M LMELLMELLELLLLNSSSGHGGGHGHESLLLE ESMSM GGGGL EDVESESESSENS VEEVE RER BRKSS L LLNNNSSLL SSSGGGLL SSB MEVEV ME) Ob ”

”KNYTTE BØRNEKULTUR TIL ALLE DE KUNSTFAGLIGE INSTITUTIONER.”ER ”TUTIOALLE DE KUNSTFAFAFFFTSTSNUUE KUEDEDDEE UUUA STLEEEALLLLLLLL FFFLL

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER

”Opprioritering og kvalifi cering af de fysiske rammer.”

”Se alle medborgere som en ressource. Inklusion frem for integration.”

”Optimering af de fysiske rammer.”

”Decentralisering.”

TRUSLER

BORD 1 – FORMIDLING

”Økonomi! Både den statslige og den kommunale.”

”De sociale og digitale medier forhindrer børn i at komme ud at opleve.”

”Sprog og vores brug af sproget.”


”Skattestoppet.”

”En-foldighed frem for mangfoldighed. At kultur kun er for de stærke.”

”Der er manglende fokus på den æstetiske dannelse.”

”Magistratsstrukturen – sektor og magistratsopdelingen.”

”Manglende plads til børns egen kultur.”


”Formynderi, usynliggørelse, bureaukrati, manglende prestige i at arbejde med børn og kultur.”

”Manglende plads til børns egen kultur.”

”Kassetænkning og politiske prioriteringstrends.”

”Frygt for at mangfoldigheden vil tage over.”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER

”Læringsdogmet. Det rummer ikke den æstetiske dimension i den nuværende, praktiserede form.”

”Opretholdelse og fastholdelse af fødekæden vanskeliggøres af magistratsstrukturen.”

”Manglende økonomisk og politisk prioritering.”

GENERELT

”Tilbuddene skal starte allerede i daginstitutionerne og skolerne. Her går 97 % af vores børn.”

”Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad det er, de gerne vil?!”

”Vi mangler en fl eksibel platform, der kan bruges med de forskellige udgangspunkter, vi har!”

”SE ALLE MEDBORGERE SOM EN RESSOURCE. INKLUSION FREM FOR INTEGRATION.”AAA IOOOON ”

”DER ER MANGLENDE FOKUS PÅ DEN ÆSTETISKE DAE FOK DDEN ÆÆÆ EE ATETSÆE Æ E DÆSSTÆ TTTETT

”MAGISTRATSSTRUKTUREN – SEKTOR OG MAGISTRATSOPDELINGEN.”RRR AA AAT O NG MOORR G MMMA AA O .GOGOOR RRR MMMGR M A

”MANGLENDE PLADS TIL BØRNS EGEN LLLEEEEEE DDD GGNDDEE LA S LLLTILLEEEEEL DD GGNDDD LE P A SD D IT LTIL



SWOT 11: BØRN OG BYENReferat af paneldebatten

I PANELET:Mariann Aagaard, scenograf og dukkemager, Teater Refl eksionSune Sørensen, teaterskoleleder, Teaterskolen for Børn / FilurenGunnild Bak de Ridder, projektudvikler, World Music Center / Århus MusikskoleMariann Aagaard

Jeg taler her ud fra en professionel vinkel, såvel som fra børnefamiliens vinkel. Der fi ndes store dyreparker, som har stor

tiltrækningskraft på børnefamilierne. Århus kunne tilsvarende være en kulturattraktion for børnefamilierne. Men der skal være

noget mere at byde på. Et godt og aktuelt eksempel er Sculpture by the Sea. Her oplever man, som i dyreparkerne, at det er

interessant for både forældre og børn.

Vi ønsker ikke mere kommercialisering, men parkerne tager deres publikum og familiernes basale behov alvorligt. Vi må her i

byen blive bedre til at tage imod folk. Meget af den udendørs sommerkultur, der var engang, er nu væk – gøglere, gademusikere

osv. Byen bliver kedelig. For at kunne skabe en følelse af, at ”det er her, det sner”, må aktiviteterne samles i midtbyen. Man

kunne lave nogle kort over Århus, fx ”Skulptur i Århus”, ”Århus i gamle dage”

”Århus på rulleskøjter”, ”Dyr i Århus” osv. Ruterne skulle indeholde uddybende oplysninger om værkerne/stederne og andre

relevante oplysninger.

Vi burde også have en til alle tider opdateret kalender specifi kt til børnefamilier (med tilhørende kort) over alle aktiviteter som

teater, musik, dans, fi lm osv. osv.

Der er allerede mange spændende ting i byen. De skal bare opdages af børnefamilierne.

Sune Sørensen 200 børn passerer gennem Teaterskolen hvert halve år. Aldersgruppen er 5-16 år. Der er lange ventelister. Børnene får en

tilknytning til det professionelle teater, da de, i modsætning til skolekomedier, bl.a. prøver at optræde på en rigtig scene med

scenelys osv. Teaterskolen føler sig meget presset administrativt og politisk, da de befi nder sig lige midt imellem kommunens

kulturforvaltning og afdelingen for børn og unge. Her kunne vi savne et videnscenter eller en sparringsgruppe, der er placeret

mellem disse to offentlige instanser. Og en opbakning om, at børnekultur kan og skal stå alene.

Nøglebegrebet for skolen er, at forsøge på at strække sig ud i omgivelserne og væk fra en centrering omkring Musikhuset. Det

er nemlig kun de ressourcestærke børn, der kommer her. Vi har også samarbejder med Teaterskolen i Gellerup og med Kræftens

Bekæmpelse. Vi laver interaktivt teater via Forum Teater. Det er meget svært at nå de unge, når aktiviteterne er forankret

i deres institution, og man ikke har midler til at tage ud af huset. Byens rum er p.t. ikke et møderum, det er nærmere et

transitrum. Det kunne være fantastisk at omskabe parker som Musikhusparken og Mølleparken til aktive rum for børn og deres

familier, og hvis man også disse steder kunne lade børnene selv skabe deres egne rum.

Gunnild Bak de Ridder Århus Musikskole underviser elever fra 0 år og opefter, og World Music Center har 10 års jubilæum til næste år. Vi samarbejder

med de andre kulturskoler i byen og arbejder decentralt med Kulturkaravanen, hvor lærere fra kulturskolerne tager ud i

forstæderne og de omkringliggende småbyer. Det skaber mulighed for, at de lokale unge får valgmuligheder, og kan prøve sig

frem mellem kunstarterne.



Vi har også arbejdet sammen med fx Cirkus Tværs, hvilket førte til en turné i Europa. Man har gode erfaringer med denne slags

projekter i samarbejde med Nordisk Skoleråd. Skolen vil gerne arbejde endnu mere med det decentrale aspekt. Det er vigtigt at

lærerne kommer ud, og det giver dem en masse at samarbejde med de andre kunstskoler.

DiskussionTeater Refl eksion vil gerne i højere grad knytte børn og unge til sig i en pædagogisk sammenhæng og udvikling. Men vi savner

muligheder for dette på vores nuværende beliggenhed.

Kunne man forestille sig egentlige kulturklubber for børn, som er bredere funderede end fx ”bare” musik? Man dyrker noget, der

ligner i nogle ungdomsklubber. Kulturskolenetværket har snakket om en tværgående klub, hvor man optrådte for hinanden og

lavede tværgående opførelser. Børnene er en ressource, som vi voksne også kan lære meget af. Børnene giver også tilbage. I dag

er det lidt ”oppefra og ned”.

MARIANN AAGAARD: Hvad med en særlig børne-godsbane, i forlængelse af de voksnes aktiviteter?

GUNNILD BAK DE RIDDER: Fagligheden vægtes stadig meget højt i skolens arbejde. Men der er også fokus på, at ikke alle elever

skal være musikere. Man bevæger sig fra soloundervisning til hold. Det er tendensen. Musikskolen har indledt et samarbejde

med øvelokaleforeningen MONO, hvor eleverne og deres bands bliver rådgivet af konservatoriestuderende.

Teaterskolen har et samarbejde med Gellerupscenen om en lignende overgang. Her laver man fx en opsætning af Bugsy

Malone. Nogle elever vil også gerne lave deres egne teatergrupper. Musikskolen er i dialog med Børnekulturhuset om at skabe

uddannelser som Musikalsk Grundkursus for dans og teater. Der fi ndes lignende tiltag andre steder i landet, men ikke i Århus

endnu.

Cirkus Tværs arbejder på at få Nordgårdshallen i Gellerup stillet til rådighed, og omdanne den til et kulturcenter for børn og

unge. Man kunne skabe et par scener her, og måske kunne noget af Gøglerskolen rykke ind, i forbindelse med helhedsplanen for

Gellerup.

KAREN MARIE DEMUTH: Børn kan vise deres bydel frem for børn og voksne fra andre bydele. Mange syntes, at Gellerup

var fantastisk. Vi vil gerne kunne forankre disse forsøg. Vi mangler, at få nogle af byens fantastiske arkitekter på banen i

børnesammenhænge.

Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops,

debataftener og denne publikation:

Trevor Davies, projektleder Århus 2017

Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017

Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops

og debataftener i juni 2009

Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197

Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017

Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region

Midtjylland

samt

metopos by- og landskabsdesign

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i

enkelte moduler eller i samlet form.

http://aarhus2107.dk



Vestergade 55,4

8000 Århus C

Kontakt: 87133353/40228559

www.aarhus2017.dk

Document

Documents

Transcript of Document