Side 1 (29)

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

info@tbst.dk

www.tbst.dk

Sagsnr.: BS0400-00256

Dato 2. juni 2020

Høringsnotat

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

bygningsreglement 2018 (BR18)

1. Indledning

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har den 30. marts 2020

sendt udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

bygningsreglement 2018 (BR18) i høring hos de i bilag 1 nævnte hø-

ringsparter. Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort

på Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 4. maj 2020.

Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger:

Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Banedanmark, BL – Danmarks

almene boliger, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Kloakmestre, Fi-

nanstilsynet, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Justitsministeri-

et, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Miljø- og Fødevareministeri-

et, Natur- og Klimatilpasning – Miljø- og Fødevareministeriets depar-

tement, Social- og Indenrigsministeriet og Udenrigsministeriet.

TBST har herudover modtaget høringssvar fra Anerkendelsesudvalget

for statikere – Ingeniørforeningen Danmark, Arkitektforeningen, Be-

redskabsstyrelsen, Brancheforeningen VinduesIndustrien, BUILD,

Bygherreforeningen, DABYFO Fynskredsen, DABYFO Kreds Nordjyl-

land, DABYFO Kreds Sydjylland, DABYFO Østjyllandskredsen, DABYFO

Kreds Vestjylland, Danmarks Frie AutoCampere, Dansk Byggeri,

Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Handicap Forbund, Dansk

Live, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Beredskaber, Danske Bygningskonsulenter, Danske Handicap-

organisationer, DBI, DI Byg, DOVISTA Gruppen, Energistyrelsen, Er-

hvervsministeriet, ETA-Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer, FRI, Horsens Kommune, Hørsholm Kommune, KL, Konstruktørfor-

Side 2 (29)

eningen, Landbrug & Fødevarer – SEGES, Landsbyggefonden, Lolland

Kommune, Per Pedersen Haarby AS, Rønslev Rådgivende Ingeniører,

Sammenslutningen af By- og Markedsfester, SikkerhedsBranchen,

Skatteministeriet, Skorstensfejerlauget og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de mod-

tagne høringssvar opdelt efter relevante emner. TBST’s kommentarer

til de enkelte emner følger efter i kursiv.

Bemærkninger af politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører de forslåede ændringer i bekendtgørelsen, indgår som

udgangspunkt ikke i høringsnotatet. TBST har modtaget flere tekst-

nære høringssvar, som er gennemgået og vurderet med hensyn til,

om der skal foretages ændringer i høringsudgaven. Ikke alle tekstnæ-

re bemærkninger og forslag er dog gengivet i detaljer i høringsnota-

tet.

2. Generelle bemærkninger

Arkitektforeningen bemærker, at der siden bygningsreglementet tråd-

te i kraft den 1. januar 2018, har været seks større og mindre juste-

ring af reglerne, hvilket skaber en vis usikkerhed blandt brugerne.

DI Byg finder det positivt, at der i denne ændring foretages en række

væsentlige præciseringer af kravene. DI Byg finder det særlig positivt,

at de tidligere udmeldte ændringer til vinduer, glasvægge, ovenlys-

vinduer og glastage gennemføres med dette forslag. Det har stor be-

tydning for de omfattede producenter, at de fortsat kan produce-

re/produktudvikle i henhold til de krav, som tidligere blev meldt ud,

og som de har investeret i henhold til.

DABYFO Fynskredsen bemærker, at der ikke indgår klimatiltag og bæ-

redygtighed i ændringsforslaget og spørger til, hvad der ligger til

grund for det.

Kommentarer

TBST har forståelse for, at det kan udgøre en udfordring, hvis byg-

ningsreglementet ændres for ofte. TBST foretager ændringer i byg-

ningsreglementet på baggrund af nye EU-retlige forpligtelser og for at

forbedre sundheden og sikkerheden i byggeriet. Ændringer kan også

ske på baggrund af ønsker fra branchen. TBST har fortsat fokus på at

begrænse hyppigheden af ændringer i reglementet.

En væsentlig del af de eksisterende bestemmelser i bygningsregle-

mentet rækker ind i begrebet bæredygtighed, eksempelvis bestem-

melser om tilgængelighed, indeklima og bygningers energibehov. Med

henblik på at teste mulige fremtidige krav til bæredygtighed er der

den 29. maj 2020 lanceret en vejledning om den frivillige bæredygtig-

Side 3 (29)

hedsklasse, som skal afprøves sammen med byggebranchen i et to-

årigt forløb. Det vil efterfølgende blive besluttet, om der skal indføres

krav i bygningsreglementet til bæredygtighed.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3. Midlertidige camping- og salgsområder

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd ser positivt på, at de generelle krav

om byggesagsbehandling i forbindelse med midlertidige camping- og

salgsområder bortfalder. DABYFO – Kreds Sydjylland udtrykker der-

imod bekymring over, at der ikke længere skal søges om byggetilla-

delse til midlertidige camping- og salgsområder.

DABYFO – Kreds Sydjylland spørger ind til, hvem der skal foretage

tilsyn på camping- og salgsområder, og hvordan tilsynsmyndigheden

gøres opmærksom på, at et arrangement afholdes.

DABYFO – Kreds Vestjylland finder det uhensigtsmæssigt, at § 6 f ikke

omfatter udendørsarrangementer som festivaler, drive-in arrange-

menter mv., og mener, at bestemmelsen skal gøres bredere, så den

ikke kun dækker salgsområder. Derudover stilles der spørgsmålstegn

ved, om campingområder til flere end 150 personer ikke kræver byg-

getilladelse.

Danske Beredskaber bemærker, at ”festival” ikke bør udgå af § 6 f, da

de ikke mener, at ”salgsområde” er et dækkende ord, og at grænsen

på 5.000 m2 er meget stort, da der kan samles mange mennesker.

Derudover savnes der retningslinjer for redningsberedskabets ind-

satsmuligheder.

Lolland Kommune bemærker, at det vækker undren og bekymring, at

grænsen for at skulle søge om byggetilladelse, hæves fra i dag

1000m² (3000m² for camping) til 5000m², da disse arrangementer

ofte arrangeres af ikke-professionelle. Ligeledes vækker det undren,

at kravet om overholdelse af kap. 5 for campingpladser tilsyneladende

alene afgøres af antallet af overnattende, og at krav om byggetilladel-

se for campingpladser bortfalder. Lolland Kommune undrer sig over,

at der i reglementet (stadig) fastsættes frist for indsendelse af ansøg-

ning til 4 uger før arrangementet, da der på andre byggeansøgninger

ikke er sat frist på, hvor længe byggemyndighederne har til behand-

ling af sagen.

Danske Beredskaber udtrykker bekymring for, om redningsberedska-

bets indsatsmuligheder tilgodeses ved arrangementer, der dækker

områder, der er større end 1.000 m2, og om det sikres, at brandsik-

kerheden i den eksisterende bygningsmasse ikke bliver tilsidesat, hvis

arrangementet ikke kræver byggetilladelse.

Side 4 (29)

Beredskabsstyrelsen bemærker, at ændringen af § 6 f, stk. 2, nr. 1,

vil betyde, at campingområder ikke længere skal have byggetilladelse,

hvilket de skal i dag, hvis de er over 3000 m2. Beredskabsstyrelsen

bemærker derudover, at den foreslåede formindskelse af antallet af

betegnelser i bestemmelserne vedr. festival-, camping-, salgsområder

og lignende områder til ”camping- og salgsområder”, således ”festi-

valområder” helt udgår af bestemmelserne, umiddelbart kan ses som

en indskrænkning af anvendelsesområdet. Det er således ikke tyde-

ligt, om ”festivalområder”, såsom en musikplads, vil være omfattet

fremover.

DABYFO Fynskredsen er bekymret over, at ”festivaler” er udgået af

bygningsreglementets bestemmelser og er bekymret for, at området

fremadrettet vil være ureguleret.

Beredskabsstyrelsen finder, at det er vigtigt, at der indføres et krav

om, at de kommunale redningsberedskaber får en meddelelse, før

området tages i brug, så redningsberedskabet er bekendt med, at der

f.eks. overnatter 1000 personer et sted i deres kommune.

FRI foreslår, at ”røg” udgår af § 119, da det ikke kan forhindres på

camping- og salgsområder.

KL bemærker, at der i forbindelse med grænserne for, hvornår der

skal søges om byggetilladelse for camping- og salgsområder, bør ud-

arbejdes en pjece, der retter sig mod arrangører, og at det bør præci-

seres, hvad et salgsområde er.

Danmarks Frie AutoCampere bemærker, at arrangementer med mid-

lertidige salgs- og campingområder typisk arrangeres af lægfolk og

frivillige i foreninger, og at der i den forbindelse er brug for en endnu

mere konkret, specifik og samlet anvisning på kravene til anmeldelse

af brand- og sikkerhedsforhold.

Dansk Live og Sammenslutningen af By- og Markedsfester er bekym-

ret over, hvornår og i hvilken udstrækning, der skal anvendes certifi-

cerede brandrådgivere i forbindelse med midlertidige camping- og

salgsområder og påpeger, at de foreslåede ændringer i bygningsreg-

lementet ikke svarer til den udmelding, som boligministeren tidligere

har givet vedrørende valgfrihed mellem kommunal teknisk bygge-

sagsbehandling og certificerede rådgivere.

Kommentarer

Bygningsreglementets bestemmelser dækker ikke udendørsarrange-

menter, som udelukkende består af forsamlede personer og lignende.

Dette er reguleret i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 502 af den

17. juni 2005, og det er politiet, der giver tilladelse til dette.

Det er TBST’s vurdering, at de områder, der med ændringen er omfat-

tet af bygningsreglementet, svarer til de områder, der blev regulere-

Side 5 (29)

ret i Beredskabsstyrelsens ”Tekniske forskrifter for forsamlingstelte,

selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet

af campingreglementet”. Det har i den forbindelse ikke været intenti-

onen at udvide eller indskrænke områderne. ”Festival” udgår, da fe-

stivalområder kan bestå af flere områder, herunder camping- og

salgsområder. Bygningsreglementet regulerer alene bebyggelsesfor-

hold, og ikke det at der alene forsamles mennesker.

Forsamlingstelte, camping- og salgsområder og øvrige transportable

konstruktioner, der etableres i forbindelse med udendørsarrangemen-

ter, vil stadig være reguleret af bygningsreglementet, og kan kræve

en byggetilladelse.

Oplag af gas, opstilling af grill m.m. er omfattet af beredskabslovgiv-

ningen. Regler herom skal derfor overholdes, selvom det ikke kræver

en byggetilladelse.

TBST har på baggrund af høringssvarene ændret § 4 så det præcise-

res at camping- og salgsområder beregnet til højst 150 personer ikke

er omfattet af Bygningsreglementet. Det er i § 6 f er præciseret, at

alle camping- og salgsområder beregnet til mere end 150 personer er

omfattet af Bygningsreglementets kapitel 5.

I udkastet blev grænsen for, hvor stort et areal salgsområder måtte

være på, før det krævede byggetilladelse, hævet til 5000 m2. For

campingområder blev den øvre grænse fjernet. Efter høringen er are-

algrænsen ligeledes fjernet helt for salgsområder. Fremadrettet kræ-

ver det ikke byggetilladelse, hvis de præ-accepterede løsninger i bilag

11 til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand følges i sin

helhed. Hvis de præ-accepterede løsninger ikke følges i sin helhed, vil

det kræve en byggetilladelse uanset arealet af camping- eller salgs-

området, blot de er beregnet til mere end 150 personer. TBST vurde-

rer, at det sikkerhedsmæssige hensyn alene kan begrundes i antallet

af personer og ikke i, hvor stort et areal, området har.

Kommunalbestyrelsen skal kun foretage teknisk byggesagsbehandling

af camping- og salgsområder, hvis de præ-accepterede løsninger ikke

følges i sin helhed og der ikke er inddraget en certificeret brandrådgi-

ver.

I forbindelse med midlertidige camping- eller salgsområder er det

bemærket, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at orien-

tere det kommunale redningsberedskab om etableringen af området.

Kravet til at meddele kommunalbestyrelsen om, at der etableres et

camping- eller salgsområde, er fastholdt til at omfatte alle camping-

og salgsområder, der er beregnet til mere end 150 personer. Dette er

fastholdt, så det i højere grad er muligt at foretage et tilsyn ved ar-

rangementet, når det er opstillet, da det ofte kan være i forbindelse

med opstillingen og brugen, at der forekommer fravigelser fra be-

Side 6 (29)

stemmelserne. Det er både kommunalbestyrelsen og af det kommu-

nale redningsberedskab, som kan gennemføre henholdsvis tilsyn og

brandsyn.

Det er TBST’s vurdering, at meddelelsen i højere grad sikrer, at etab-

leringen af områderne sker i overensstemmelse med Bygningsregle-

mentets kapitel 5., og at områderne er etableret i henhold til enten de

præ-accepterede løsninger eller byggetilladelsen.

Til bemærkningen om behovet for en specifik og samlet anvisning til

kravene om anmeldelse, brand- og sikkerhedsforhold, vil der i forbin-

delse med ændringen af bygningsreglementet blive udarbejdet en vej-

ledning i form af bilag 11 til ”Bygningsreglementets vejledning til kapi-

tel 5 – brand”, hvor der vil være et samlet overblik over de forhold,

der skal iagttages ved indretning af midlertidige camping- og salgs-

områder. Derudover er der på nuværende tidspunkt udgivet bilag 11

a-11 e, der beskriver, hvordan planer for områder kan udføres.

TBST har på baggrund af høringssvaret fra Dansk Live og Sammen-

slutningen af By- og Markedsfester foretaget en ændring i bygnings-

reglementet og tydeliggjort i § 6 f, hvornår der er behov for en certifi-

ceret brandrådgiver, og at det er muligt at anvende kommunal teknisk

byggesagsbehandling i stedet for at anvende en certificeret brandråd-

giver for midlertidige salgs- og campingområder.

Der er udarbejdet korte vejledninger om, hvordan planer for camping-

og salgsområder skal udarbejdes. I disse korte vejledninger er de væ-

sentlige bestemmelser omtalt. I forbindelse med ændringen af byg-

ningsreglementet vil der blive udarbejdet præ-accepterede løsninger,

bilag 11, og der vil ske en revidering af bilagene 11 a-e til ”Bygnings-

reglementets vejledning til kapitel 5 – brand”. I bilag 11 vil der være

en beskrivelse af, hvad begrebet salgsområder omfatter.

TBST imødekommer forslaget om, at ”røg” udgår af formuleringen i §

119.

4. Ombygning

Dansk Byggeri bakker op omkring intentionerne bag ændringen af 10.

marts 2020, men konstaterer, at der stadig er en række problemer

med, at byggetilladelserne på ombygninger, kan henføres til mang-

lende forståelse og uens tolkninger af indholdet i ændringen. Dansk

Byggeri har på denne baggrund udarbejdet en række ændringsforslag

til ”Vejledning om ombygning og brug af certificerede rådgivere i rela-

tion til ændring af den 10. marts 2020”.

IDA foreslår en ændring af formuleringen af § 6, nr. 6, der omfatter

en tilføjelse af, at der ikke ved ombygninger ændres på anvendelsen i

henhold til anvendelseskategorierne i DS/EN 1991-1-1, Tabel 6.1,

Side 7 (29)

etagearealet, mere end 5 % på størrelsen af laster, de bærende kon-

struktioners statiske virkemåde eller sker en større udskiftning eller

reparation af bærende konstruktioner. Desuden efterlyser IDA en de-

finition af væsentlige ændringer i § 6, nr. 6, og påpeger, at reglen åb-

ner op for udskiftning af bærende konstruktionsdele uden nogen form

for dokumentation, kontrol eller myndighedsbehandling.

For så vidt angår bemærkninger om eksisterende konstruktioner fore-

slår IDA en omformulering, så der tages højde for de særlige forhold,

der ofte gør sig gældende for disse. IDA henviser til, at spørgsmål

vedrørende eksisterende konstruktioner i dag er behandlet i SBi-

anvisning 271, 3. udg., afsnit 1.4.6, og foreslår i forlængelse heraf, at

der udarbejdes et tillæg eller appendiks til SBi-anvisning 271, som

redegør nøjere for forholdende omkring indgreb i eksisterende kon-

struktioner; herunder med eksempler på almindeligt forekommende

situationer, hvor en ny dokumentation ikke vil være relevant, og hvor

en dokumentation vil være nødvendig. Endvidere foreslår IDA, at det

udkast, der foreligger for en norm for eksisterende konstruktioner,

færdiggøres.

FRI bemærker, at det er vigtigt, at der er en klar og entydig afgræns-

ning i forhold til, hvornår en fornyet statisk dokumentation er påkræ-

vet.

Kommentarer

Ændringen i § 6, nr. 6 og 7, om væsentlige ombygninger udgår, da

det har vejledningsmæssig karakter. Indholdet af ændringen vil blive

beskrevet i vejledningen vedrørende ombygninger, herunder i hvilket

omfang en ombygning vil have indflydelse på eksisterende brand- og

konstruktionsmæssige forhold.

Til IDA’s bemærkning om en definition af væsentlige ændringer i den

forslåede § 6, nr. 6, kan TBST oplyse, at ændringer i den forbindelse

er væsentlige, når de ændrer på konstruktionernes virkemåde. Æn-

dringer i konstruktionernes virkemåde omfatter ændringer i konstruk-

tionsdelens opbygning, ydeevne, eller at ændringen påvirker andre

bærende konstruktionsdele. I de tilfælde, hvor der ved en ombygning

ændres på konstruktionernes virkemåde, kræver ombygningen bygge-

tilladelse.

I de tilfælde, hvor der ikke ændres på konstruktionernes virkemåde,

kræver ombygningen ikke byggetilladelse under forudsætning af, at

ombygningen ikke indebærer en anvendelsesændring eller en udvidel-

se af etagearealet.

Hvis konstruktionernes virkemåde ikke ændres, vil det fortsat være

muligt at bibeholde konstruktionen, som skal leve op til de regler, der

var gældende på opførelsestidspunktet. TBST takker for de fremsend-

Side 8 (29)

te ændringsforslag til vejledningen om ombygninger. Disse medtages i

arbejdet med den kommende revision af vejledningen.

5. Sanitetsbygninger

DABYFO Fynskredsen og DABYFO Kreds Vestjylland spørger til, hvor-

vidt sanitetsbygningerne kan opsættes alle steder, eller om de kun

kan opsættes til offentlige formål.

DABYFO Kreds Sydjylland foreslår, at bestemmelsen præciseres, så

det alene er færdigproducerede sanitetsbygninger, der er omfattet af

bestemmelsen. Kredsen efterspørger i øvrigt en præcisering af, hvilke

bestemmelser i BR18 der skal overholdes.

DABYFO Kreds Vestjylland finder det uklart om en transportabel kon-

struktion, som en toiletvogn, der opstilles i mere end 6 uger, kan be-

tragtes som en sanitetsbygning. Derudover ønskes det afklaret, om

sanitetsbygningen kan betragtes som en sekundær bygning i forhold

til placering, beregningsregler m.v. Endelig finder DABYFO Kreds

Vestjylland det uklart om en sanitetsvogn kan opfylde kravet om toi-

letforhold ved en virksomhed eller en restaurant.

Kommentarer

Bestemmelsen om sanitetsbygninger omfatter toiletbygninger, der op-

stilles mere end 6 uger, og de kan opsættes alle steder uanset tilhørs-

forhold. Der er altså ikke krav om, at bygningen er offentlig. Sanitets-

bygningerne er ikke omfattet af bygningsreglementet sekundære byg-

ninger, og er derfor ikke omfattet af de bestemmelser i bygningsreg-

lementet, som gælder for sekundære bygninger. Der er ikke noget til

hinder for i bygningsreglementet, at en sanitetsvogn kan opfylde kra-

vet om toiletforhold til en virksomhed eller en restaurant, men der

kan være forhindringer i anden lovgivning f.eks. arbejdsmiljøregler.

Forslaget om, at det præciseres, at bestemmelsen alene omfatter

færdigproducerede sanitetsbygninger, imødekommes. For så vidt an-

går forslaget om en præcisering af, hvilke krav i bygningsreglementet

færdigproducerede sanitetsbygninger skal overholde, vil TBST overve-

je, om der skal udarbejdes en vejledning.

6. Transportable konstruktioner

BUILD bemærker, at overskriften før § 6 b bør ændres til ”Øvrige

transportable konstruktioner” for at præcisere, at bestemmelsen ikke

vedrører transportable konstruktioner på byggepladser men alle øvri-

ge transportable konstruktioner.

Side 9 (29)

DABYFO Fynskredsen ønsker ordet ”samlet” slettet i § 6 b, stk. 1, nr.

2, og i § 6 b, stk. 2, nr. 2.

DABYFO Kreds Nordjylland ønsker at få præciseret begrebet ”midlerti-

digt” i § 6 b, stk. 5.

DABYFO Kreds Vestjylland ønsker en præcisering af § 6 b, stk. 5, i

forhold til hvilke konstruktioner, som opstilles midlertidigt, der ikke er

omfattet af §§ 40, 43 og 46.

Kommentarer

Det skal indledningsvist bemærkes, at DABYFO Kreds Nordjylland,

DABYFO Kreds Vestjylland, DABYFO Fynskredsen, Danske Beredska-

ber og KL er kommet med forslag til indholdsmæssige ændringer til

bestemmelserne om transportable konstruktioner. Bestemmelserne er

ikke ændret indholdsmæssigt ved denne ændring af bygningsregle-

mentet, og forslagene tages derfor ikke i betragtning.

BUILDs forslag følges, og overskriften ændres i overensstemmelse

hermed.

Forslaget om at præcisere § 6 b, stk. 5, imødekommes, så det er ty-

deligt, at der med midlertidigt menes i op til 6 uger.

Forslaget om en præcisering af, hvilke konstruktioner der opstilles

midlertidigt, og som er omfattet af § 6 b, stk. 5, imødekommes ikke,

idet bestemmelsen omfatter alle transportable konstruktioner, der op-

stilles midlertidigt. Der er midlertidigheden, der gør, at der hverken er

krav om færdigmelding, ibrugtagningstilladelse eller stikprøvekontrol.

7. Certificeringsordningen

FRI ser certificeringsordningerne, som den rigtige løsning på sigt. FRI

mener dog, at der er behov for en forlængelse af overgangsperioden

for anerkendte statikere, da de mener, at der ikke vil være et til-

strækkeligt antal certificerede statikere til at dække behovet den 1.

juli 2020. Dansk Byggeri og Bygherreforeningen påpeger ligeledes, at

der fortsat er bekymring for antallet af certificerede statikere efter

den 1. juli 2020, og at overgangsperioden bør forlænges. Dansk Byg-

geri foreslår, at overgangsordningen, hvor anerkendte statikere fort-

sat kan virke, forlænges frem til 1. januar 2021.

FRI bemærker, at det er vigtigt, at der er en klar og entydig afgræns-

ning i forhold til, hvornår en fornyet statisk dokumentation er påkræ-

vet.

Kommentarer

Størstedelen af de anerkendte statikere, der forventes at overgå til

certificeringsordningen, forventes at være blevet certificeret den 1.

Side 10 (29)

juli 2020, men der er fortsat et antal aktive anerkendte statikere, som

først vil opnå certificering i 2. halvår 2020.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forlænger derfor overgangsperioden

frem til 1. januar 2021, så det sikres, at der er så mange statikere til

rådighed for byggeriet som muligt.

8. Ibrugtagningstilladelse

Dansk Byggeri og TEKNIQ Arbejdsgiverne bakker op om ændringen

om at ophæve kravet om ibrugtagningstilladelse for enfamiliehuse,

dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Den vil ifølge Dansk Bygge-

ri skabe tryghed omkring afleveringsforretningen fra entreprenøren til

en husejer og medføre, at husejeren kan flytte ind. Landsbyggefonden

bifalder ophævelsen af kravet, idet forsinket indflytning ikke står mål

med sen fremsendelse og godkendelse af ibrugtagningstilladelse.

Per Pedersen HAARBY A/S bemærker, at det er en god ændring, men

at den skaber usikkerhed om, hvordan bygherren kan dokumentere,

at byggeriet er færdigt, i forhold til lånoptagelse, hvis ikke der forelig-

ger en ibrugtagningstilladelse.

Arkitektforeningen mener, at det er plausibelt, at typehusfirmaerne

oplever store udfordringer med ibrugtagningstilladelser. Arkitektfor-

eningen gør opmærksom på, at kravet om ibrugtagningstilladelse ikke

er indført for typehusfirmaernes eller kommunernes skyld, men som

en hjælp og kvalitetssikring for den enkelte borger og husejer.

Landbrug & Fødevarer, SEGES foreslår, at § 43, stk. 4, udvides, så

den også omfatter landbrugets avls- og driftsbygninger. Landbrug &

Fødevarer, SEGES mener, at det var en markant stramning i BR18 i

forhold til BR15, at disse bygninger blev omfattet af kravet om ibrug-

tagningstilladelse. Der henvises til, at kravet ikke har været begrun-

det i høringsmaterialet til BR18, der trådte i kraft 1. januar 2018. De

er uforstående overfor behovet for den øgede sagsbehandling. Land-

brug & Fødevarer, SEGES anfører, at de likviditetsproblemer der op-

står, når der afventes en ibrugtagningstilladelse, er større for land-

bruget end for byggebranchen.

Skatteministeriet bemærker, at ændringen vil have betydning for fær-

digvurdering efter ejendomsvurderingsloven. Et byggeri til bolig-

formål formodes færdigbygget et år efter det tidspunkt, hvor byggetil-

ladelse er givet, med mindre andet dokumenteres. Manglende regi-

strering af ibrugtagningstilladelse i BBR anvendes af ejeren til at bevi-

se, at byggeriet ikke er færdigt. Skatteministeriet bemærker i den

forbindelse, at det er væsentligt at sikre en komplet og ensartet regi-

strering af ibrugtagningstilladelser for den eller de typer af ejendom-

Side 11 (29)

me til beboelse, for hvilke ibrugtagningstilladelser har betydning for

ejendomsvurderingerne.

Energistyrelsen er betænkelig ved, at kravet om ibrugtagningstilladel-

se ophæves. For det første fordi Rambølls analyse viser, at det kun er

et fåtal af byggesagerne, der indeholder fyldestgørende dokumentati-

on. For det andet fordi tidligere års kvalitetskontroller viser, at der er

problemer med dokumentation for overholdelse af energimærkning.

Dette understøttes af Energistyrelsens risikobaserede tilsyn med fokus

på energimærkning af nye bygninger. Energistyrelsen opfordrer til, at

kravet om ibrugtagningstilladelse ikke ophæves, før der er et it-

system, der kan anvendes til at sikre, at den krævede dokumentation

foreligger. Endelig antager Energistyrelsen, at der er større sikkerhed

for, at energimærkning foreligger, og dermed dokumentation for at

bygningsreglementets energikrav er opfyldt, hvis kravet om ibrugtag-

ningstilladelse opretholdes. Energistyrelsen bemærker, at enfamilie-

huse, dobbelthuse og rækkehuse ikke er omfattet af bygningsregle-

mentets krav om stikprøvekontrol.

Brancheforeningen Danske Bygningskonsulenter anfører, at ændrin-

gen ikke bør gennemføres. Kommunerne udviser stor fleksibilitet og

samarbejdsvillighed. Dermed genkendes billedet af lange sagsbehand-

lingstider ikke, og der opfordres til, at TBST belyser dette. Enkelte

store typehusfirmaer modtager først betaling, når ibrugtagningstilla-

delsen foreligger. Dette giver dem en stor fordel i forhold til mindre og

mellemstore firmaer, der modtager betaling i rater. Det er dermed

konkurrenceforvridende, såfremt ændringen gennemføres, og det be-

mærkes, at det er de offentlige myndigheder uvedkommende, hvor-

dan enkelte typehusfirmaer vælger at markedsføre sig. Branchefor-

eningen Danske Bygningskonsulenter påpeger, at Rambølls analyse

viser, at der foreligger fyldestgørende dokumentation for bygningers

tæthed mod jord i 49 % af sagerne og for de energimæssige forhold i

27 % af sagerne, hvilket ikke kan betragtes som værende tilfredsstil-

lende. Brancheforeningen Danske Bygningskonsulenter bemærker, at

ændringer i bygningsreglementet til tider foretages forhastet og på

baggrund af dialog med få parter i byggeriet og foreslår derfor en

bredere dialog.

Konstruktørforeningen er bekymret for, om nogle byggefirmaer efter-

lader huskøbere med huse, der ikke er opført korrekt, og mener at

den omtalte it-løsning i høringsbrevet bør kunne understøtte en smi-

digere sagsgang mht. udstedelsen af ibrugtagningstilladelser, med det

formål, at kravet om ibrugtagningstilladelser opretholdes.

KL bemærker, at dokumentationen for et byggeri, herunder for at det

er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet, tjener cen-

trale samfundshensyn. Det oplyses, at kommunerne arkiverer doku-

menterne fra en byggesag på den pågældende ejendom. Dokumen-

Side 12 (29)

terne er derfor ikke kun relevante for den første husejer, men også

for fremtidige ejere og ejendomsmæglere. Forbrugerbeskyttelsen

rækker udover den første bygherre. Dokumentationen omfatter bl.a.

funktionsafprøvning, brandsikring, ventilation, lysforhold, afløb og

drifts- og vedligeholdelsesplaner. KL anmoder om, at TBST dokumen-

terer, at familier har ventet i op til flere måneder med at flytte ind i

deres hus, fordi de ventede på en ibrugtagningstilladelse. KL forslår

en ændring af bestemmelsen, for at fastholde et incitament til at do-

kumentationsmaterialet indsendes. Det skal således fremgå af be-

stemmelsen, at huset først kan tages i brug, efter der er indberettet

færdigmelding med den fornødne dokumentation, men uden forudgå-

ende tilladelse. KL understreger, at det er nødvendigt, at den annon-

cerede vejledning foreligger inden ændringen træder i kraft, da der er

stor usikkerhed om, hvad dokumentationen skal indeholde. Endelig

forudser KL, at kommunerne fremfor at behandle nye byggesager,

skal bruge tid på at rykke for at få dokumentationen ind.

DABYFO Fynskredsen og DABYFO Kreds Nordjylland bemærker, at

ændringen er uhensigtsmæssig, og frygter en væsentlig tilbagegang i

dokumentationsniveauet. DABYFO Fynskredsen henviser til en SBi-

undersøgelse af BR15, der viste at dokumentationen, der blev frem-

sendt sammen med færdigmeldingen, da der ikke var krav om ibrug-

tagningstilladelse, var meget mangelfuld. DABYFO Fynskredsen ople-

ver allerede med de gældende regler, at BR18 § 40 om færdigmelding

ikke overholdes. DABYFO Fynskredsen gør desuden opmærksom på,

at med kravet om ibrugtagningstilladelse håndhæver kommunerne i

højere grad dokumentationskravene. I stedet for at ophæve kravet

efterspørges der en vejledning om hvilke forhold, der skal dokumente-

res ved færdigmelding. DABYFO Kreds Nordjylland bemærker, at

ibrugtagningstilladelsen er borgerens bevis på, at byggeriet er lovligt,

og det er lovligt at flytte ind i huset, hvorfor det ud fra borgerens

retssikkerhed er mest korrekt at beholde ibrugtagningstilladelsen. Det

er DABYFO Kreds Nordjyllands oplevelse, at dokumentationsniveauet

er det samme før og efter BR18, hvor kravet om ibrugtagningstilladel-

se blev indført, og kredsen stiller derfor spørgsmålstegn ved den un-

dersøgelse, der skulle påvise dette. Hvis kravet om ibrugtagnings-

tilladelse ophæves foreslås det, at kap. 5 om brand og kap. 15 om

konstruktioner fuldt ud dokumenteres inden der gives byggetilladelse,

dog ikke hvis der er tilknyttet certificerede rådgivere. Samtidig fore-

slås det, at der indføres en ændret procedure for dokumentationsni-

veauet før en sag kan betragtes som afsluttet, hvor ansøger selv står

inde for den fremsendte dokumentation til de øvrige kapitler i BR i

forbindelse med færdigmelding.

DABYFO Kreds Sydjylland foreslår, at det fremgår tydeligt af BR18, at

der inden ibrugtagning af bygningen indsendes færdigmelding, erklæ-

ring om det færdige byggeri og relevant dokumentation. DABYFO

Side 13 (29)

Kreds Sydjylland ser det som en stor lempelse, at kravet om ibrug-

tagningstilladelse ophæves og peger på, at kravet sikrer, at boligen

opfylder gældende krav inden der sker indflytning. Desuden mener

kredsen, at der vil mangle incitament til at indsende dokumentatio-

nen, hvis kravet ophæves. DABYFO Kreds Sydjylland mener, at ude-

stuer bør indskrives i bestemmelsen, så udestuer kan tages i brug

uden tilladelse. DABYFO Kreds Sydjylland spørger til, om bestemmel-

sen skal forstås sådan, at enfamiliehuse med integrerede gara-

ge/carport kræver ibrugtagningstilladelse eller om det kun er tilfæl-

det, når der ansøges om særskilt tilladelse til opførelse af en integre-

ret garage/carport ved f.eks. enfamiliehuse. I forlængelse heraf stilles

der forslag om, at integrerede garage/carporte undtages fra kravet

om ibrugtagningstilladelse. Endelig spørger DABYFO Kreds Sydjylland

til, hvornår den vejledning der omtales i høringsbrevet om dokumen-

tationskravene kan forventes at blive offentliggjort, og om fritagelsen

fra kravet om ibrugtagningstilladelse og vejledningen vil kunne an-

vendes med tilbagevirkende kraft for igangværende sager.

DABYFO Østjyllandskredsen foreslår en ændret formulering af be-

stemmelsen, idet de mener, at sådan som bestemmelsen på nuvæ-

rende tidspunkt er formuleret vil integrerede carporte og garager væ-

re omfattet af kravet om ibrugtagningstilladelse.

DABYFO Kreds Vestjylland stiller forslag om, at § 43 ændres, så det

fremgår af ordlyden, at byggeriet kan tages i brug, men først når

byggeriet er færdigmeldt efter § 40. DABYFO Kreds Vestjylland vurde-

rer, at ophævelse af kravet om ibrugtagningstilladelse vil besværlig-

gøre færdigmeldingsprocessen og ser gerne, at kravet ikke ophæves.

DABYFO Kreds Vestjylland oplyser, at de oplever, at ansøgerne har

svært ved at levere den nødvendige dokumentation, og at DABYFO

Kreds Vestjylland er klar over, at dokumentationskravene ikke har

ændret sig, men at kommunerne i større omfang håndhæver kravene,

forud for en ibrugtagningstilladelse. DABYFO Kreds Vestjylland mener,

at siden kravet om ibrugtagningstilladelse blev indført med BR18 er

byggeriet bedre dokumenteret end med den simple erklæring – der

var gældende 2008-2018. DABYFO Kreds Vestjylland peger på, at en

øget vejledningsindsats med fokus på dokumentationsniveauet vil give

en mere ensartet sagsbehandling og erkender samtidig, at kommu-

nerne med omstillingen til BR18 ikke har fundet et samlet niveau for

dokumentationen.

Hørsholm Kommune forslår, at § 43 ændres, så der ikke er krav om

ibrugtagningstilladelse for integrerede carporte og garager. Hørsholm

Kommune bemærker, at de generelt i deres sagsbehandling kan gen-

kende de konklusioner, som Rambøll i deres analyse er kommet frem

til. Hørsholm Kommune finder det misvisende og fejlagtigt, når TBST

ud fra analysen konkluderer, at dokumentationen efter reglerne i

BR15 overvejende overholder reglerne for nybyggeri. Hørsholm Kom-

Side 14 (29)

mune anfører, at det er muligt, at ibrugtagningstilladelser ikke kan

løse problemet med manglende dokumentation. I forlængelse heraf

anfører Hørsholm Kommune, at det vil fremme kvaliteten af doku-

mentationen med de tiltag, der omtales i høringsbrevet, herunder en

målrettet vejledning om dokumentationsniveauet for enfamiliehuse

mv., men at disse bør foreligge før kravet om ibrugtagningstilladelse

ophæves.

Horsens Kommune mener, at BR18 § 43, stk. 4, bør omformuleres,

således at det entydigt fremgår, hvornår de omhandlede småbygnin-

ger er undtaget fra kravet om ibrugtagningstilladelse.

Kommentarer

På baggrund af høringen udgår ændringsforslaget, og kravet om

ibrugtagningstilladelse for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og

sommerhuse fastholdes således.

Forslaget var begrundet i, at særligt typehusfirmaer har oplevet, at

processen med ibrugtagningstilladelser er tung og uforudsigelig i visse

kommuner. Der er eksempler på sager, hvor familier har skullet vente

flere måneder på at flytte ind i deres færdige hus, fordi ibrugtagnings-

tilladelsen var længe undervejs. Derudover presses virksomhederne

på likviditeten, fordi betalingen for et nyt hus først forfalder, når

ibrugtagningstilladelsen foreligger. Disse forhold vurderes samlet set

at fordyre byggeriet.

TBST har på den baggrund fået udarbejdet en analyse af Rambøll,

som kan findes på styrelsens hjemmeside, der undersøger hvorvidt

problemerne med utilstrækkelig dokumentation ved nybyggeri er pro-

portionalt med de byrder, som kravet om ibrugtagningstilladelse har

medført. Analysen viser, at indsendelse af dokumentation efter reg-

lerne i BR15 i overvejende grad overholdes i forbindelse med nybyg-

gerier. TBST fremhævede dog i høringsbrevet, at ophævelse af kravet

om ibrugtagningstilladelse medfører en risiko for, at nogle nybyggerier

og større ombygninger ikke vil være fyldestgørende dokumenteret i

kommunens arkiver.

TBST kan konstatere, at Dansk Byggeri og TEKNIQ Arbejdsgiverne

bakker op om forslaget, mens de resterende høringsparter mener, at

forslaget ikke bør gennemføres. Skatteministeriet fremhæver eksem-

pelvis, at kravet om ibrugtagning bør fastholdes, da gennemførelse af

kravet har betydning for færdigvurderingen af ejendomsvurderingen

og bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt at sikre en kom-

plet og ensartet registrering af ibrugtagningstilladelser for den eller de

typer af ejendomme til beboelse, for hvilke ibrugtagningstilladelser

har betydning for ejendomsvurderingerne.

Endvidere fremhæver f.eks. Energistyrelsen, at kravet om ibrugtag-

ning bør fastholdes med henvisning til, at det kun er et fåtal af bygge-

Side 15 (29)

sagerne, der indeholder fyldestgørende dokumentation, og at tidligere

års kvalitetskontroller viser, at der er problemer med dokumentation

for overholdelse af energimærkning.

TBST er fortsat af den opfattelse, at kommunernes problemer med at

modtage tilstrækkelig dokumentation er et processuelt problem, som

mest optimalt løses via forbedrede processer, herunder f.eks. forbed-

rede IT-løsninger i regi af Byg og Miljø.

På baggrund af høringssvarene, og da der for nuværende ikke findes

en alternativ løsning, fastholdes kravet om ibrugtagningstilladelse.

TBST udgiver en vejledning om dokumentation i forbindelse med fær-

digmelding med det formål at understøtte en smidig proces i forbin-

delse med afslutning af byggesager. Samtidig vil TBST drøfte med KL,

hvorvidt der kan oprettes en digital løsning, der kan bidrage til at sik-

re, at kommunerne modtager den rette dokumentation i en overskue-

lig form i første omgang, så ibrugtagningstilladelsen kan gives hurtigst

muligt.

Når der i BR18 § 43, stk. 4, henvises til § 43, stk. 1, betyder det ale-

ne, at de byggerier, der er opremset i § 43, stk. 4, og som kræver en

byggetilladelse, ikke er omfattet af krav om ibrugtagningstilladelse.

9. Wc-krav

Dansk Byggeri og Dansk Handicap Forbund bakker op om forslaget

om præcisering af § 214, stk. 2, og § 223 og mener, at ændringen

giver god mening.

Dansk Handicap Forbund mener imidlertid, at § 216, stk. 2, og § 224,

stk. 2, kan misfortolkes således, at bestemmelserne kan opfattes, så

man kan undgå at indrette toiletter til personer med handicap, hvis

der i forvejen ikke er niveaufri adgang til bygningen. Dansk Handicap

Forbund pointerer i den forbindelse, at det er vigtigt at understrege,

at når der laves et offentligt tilgængeligt toilet, skal der være et toilet,

der opfylder kravene i § 214, stk. 2.

Dansk Handicap Forbund foreslår, at ”i stueetagen eller på andre eta-

ger med adgang via elevator, lift eller lignende” alene indgår som et

eksempel.

Dansk Handicap Forbund fremhæver, at det er uheldigt, at § 216, stk.

2, og § 224, stk. 2, indeholder en dobbelt negation.

DABYFO – Kreds Sydjylland spørger, om § 223 indebærer, at der altid

skal indrettes et handicapegnet wc i kontor- og administrationsbyg-

ninger.

Side 16 (29)

DABYFO – Kreds Nordjylland finder bestemmelsen i § 223 uklart for-

muleret og foreslår, at der byttes rundt på ordstillingen i bestemmel-

sen.

Danske Handicap Organisationer har forståelse for behovet for en

præcisering som følge af en uklarhed i branchen og i kommunerne

om, at der ved ombygning af offentlige tilgængelige bygninger er krav

om at etablere et handicapegnet wc til kunderne, uanset om der er

niveaufri adgang.

Danske Handicap Organisationer mener imidlertid ikke, at kravet om

tilgængeligt wc skal bortfalde, selvom der ikke er niveaufri adgang, da

mennesker med andet fysisk handicap end kørestolsbrugere samt

forældre med børn kan have stor gavn af et handicapegnet wc, da

nogle kørestolsbrugere kan gå enkelte skridt og benytte wc’et på

trods af, at der ikke er niveaufri adgang, og endeligt fordi et handi-

capegnet toilet kan være en fremtidssikret løsning for en eventuel se-

nere tilkommende niveaufri adgang og generelt virke som inspiration

for at tænke tilgængelighed med i ombygningen i videst muligt om-

fang. Danske Handicap Organisationer foreslår i den forbindelse, at

forslag om nyt § 216, stk. 2, ikke indføres.

Hørsholm Kommune mener, at det vil fremme forståelsen for, hvornår

der skal etableres et handicapegnet wc, og for hvilke krav der gælder

til et sådant wc, hvis bestemmelserne herom deles op i detailkrav til

wc’et og dernæst, hvornår der skal etableres et sådant.

Hørsholm Kommune spørger, om bekendtgørelse 1250 af 13/12/2004

fortsat gælder og fremhæver, at efter bekendtgørelsen skal der ved

ombygning af offentligt tilgængelige bygninger generelt etableres

handicaptoilet afhængig af 9 %-reglen, hvilket strider mod præcise-

ring af bestemmelsen i BR18.

Hørsholm Kommune foreslår, at der i § 216, stk. 1, bør tilføjes en

præcis henvisning til § 214, stk. 2, i stedet for blot at henvise til §

214 i sin helhed.

Kommentarer

TBST mener, at det fremgår klart, hvornår der skal indrettes et handi-

capegnet wc. Det fremgår af § 214, stk. 1, at såfremt der etableres

offentligt tilgængelige wc-rum, skal der indrettes mindst et handicap-

egnet wc, som skal overholde kravene i § 214, stk. 2.

TBST er enig i kommentarerne om, at formuleringen af helholdsvis §§

216, stk. 2, og 224, stk. 2, indeholder en dobbeltnegation og foreta-

ger som følge heraf en omformulering af bestemmelserne.

§ 223 indebærer, at hvis der etableres wc-rum, der er offentligt til-

gængelige, til brug for andre end de beskæftigede i en bygning samt i

Side 17 (29)

kontor- og administrationsbygninger, skal et wc-rum på samme etage

være indrettet som et handicapegnet wc.

Det er hensigten med præciseringerne i §§ 216, stk. 2, og 224, stk. 2,

at tydeliggøre, at der kun skal etableres et handicapegnet wc-rum ved

ombygninger, når der ved ombygningen etableres offentlige tilgænge-

lige wc-rum i stueetagen eller på andre etager med adgang via eleva-

tor, lift eller lignende. Det betyder, at der ikke skal etableres et handi-

capegnet wc, hvis der ikke er niveaufri adgang hen til wc’et. TBST fin-

der det ikke relevant at stille krav om, at der skal etableres et handi-

capegnet wc-rum, som kørestolsbrugere ikke har adgang til.

Hørsholm Kommunes forslag om at lave opbygningen af bestemmel-

serne om indebærer en væsentlig ombrydning af bestemmelserne,

hvilket ikke indgår i høringen og tages derfor ikke i betragtning.

TBST følger forslaget om at tilføje et stk. 2 i henvisningen til § 214 i

andet punktum i § 216, stk. 1, med det formål at præcisere henvis-

ningen.

Bekendtgørelse 1250, der stadig er gældende, omfatter ikke væsentli-

ge ombygninger i en række definerede byggerier. Bekendtgørelsen er

en selvstændig bekendtgørelse udstedt med hjemmel i byggeloven og

har således ikke direkte indflydelse på de ombygninger, der omfattes

af bygningsreglementet.

10. Energi

DOVISTA Gruppen støtter de ændrede og skærpede krav til døre og

vinduers energiperformance.

Energistyrelsen bemærker, at kravet til virkningsgradskrav til biomas-

sekedler bør opretholdes, medmindre det er flyttet til et andet sted i

lovgivningen.

Skorstensfejerlauget bemærker, at der ikke er en begrænsning på in-

stallation af brugte kedler.

Dansk Energi bemærker til § 290 vedrørende midlertidige, flytbare

pavilloner, at direkte elvarme er en omkostningseffektiv opvarmnings-

form og særlig relevant for bygninger af midlertidig karakter eller lavt

varmeforbrug pga. lave installationsomkostninger. Kravet om, at den

direkte elvarme efter 2 år enten skal erstattes af anden opvarmning,

eller at der skal kompenseres ved etablering af tilsvarende produktion

af vedvarende energi, mener Dansk Energi ikke er formålstjenstligt.

Formålet må i stedet være at sikre anvendelsen af vedvarende energi

og reduktion af CO2-emissioner, og kravet bør afspejle, at el i dag

produceres overvejende på vedvarende energi, og at el i 2030 produ-

ceres alene på vedvarende energi. Dansk Energi bemærker, at som

Side 18 (29)

kravet er udformet, vil der kunne etableres varme med fossile

brændsler, f.eks. afbrænding af olie. Hvis man ønsker at begrænse

anvendelsen af direkte elvarme, bør kravet indrettes således, at der

fokuseres på effektiv opvarmning med vedvarende energi, f.eks. var-

mepumper. Dansk Energi foreslår derfor en ændring af § 290, således

at det tilføjes, at den direkte elvarme skal erstattes af anden højeffek-

tiv varmeforsyning med en samlet virkningsgrad over 150 %.

Brancheforeningen VinduesIndustrien bemærker, at der bør kunne

anvendes funktionsruder i yderdøre, skyde- og foldedøre med glas,

svarende til for vinduer i § 258.

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at konsekvensen til stramningen i

krav til energiforbrug i ventilationsanlæg i første omgang vil være

øgede dimensioner på kanaler i bygningers ventilationsanlæg. Det bør

give anledning til en generel bestemmelse i BR18 om krav om plads til

installationer i teknikrum, skakte m.m.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at der i § 287 lægges op til en udvidelse

af omfanget af midlertidige, flytbare pavilloner, som er undtaget fra

visse energikrav. Ændringen er relevant for et lovforslag om ændring

af planlovens § 5 u om midlertidige opholdssteder til nyankomne

flygtninge. Gældende regler i § 5 u giver kommunerne mulighed for at

fravige visse af planlovens almindelige regler. Sådanne opholdssteder

kan være oprettet som midlertidige, flytbare pavilloner. Kommunerne

kan kun give tilladelse efter § 5 u for en tidsbegrænset periode og hø-

jest med en varighed på 5 år. Med lovforslaget, der er udarbejdet i

dialog med bl.a. Transport- og Boligministeriet, lægges der op til, at

kommunerne skal kunne forlænge varigheden af tilladelser efter § 5 u

med op til 2 år. Det er i lovforslaget fremhævet, at den nævnte æn-

dring ikke indebærer ændringer af andre love end planloven, og som

eksempel på anden lovgivning, der kan være relevant i forbindelse

med en forlængelse, er nævnt byggelovgivningen. Videre er det an-

ført, at det forventes, at også bygningsreglementet vil blive ændret

for at give kommunerne mere fleksible rammer for fortsat at kunne

sikre midlertidige opholdssteder til flygtninge. Det er på den baggrund

Erhvervsstyrelsens opfattelse, at der er en forventning om, at æn-

dringerne i bygningsreglementet reelt kan medvirke til at muliggøre

en forlængelse af de midlertidige opholdssteder, som ønsket af kom-

munerne, og som foreslået i det nævnte lovforslag.

Kommentarer

Kravet til biomassekedler til fyring med træ fjernes, da der er indført

EcoDesign-krav på EU-niveau, og landene derfor bør fjerne deres na-

tionale krav. Fjernelsen af kravet fra bygningsreglementet sker efter

aftale med Energistyrelsen, da Ecodesign-kravene ikke er væsentligt

forskellige fra de nationale krav. Bemærkningen giver ikke anledning

til ændringer.

Side 19 (29)

I henhold til bygningsreglementet § 251, stk. 3, skal produkter, som

er omfattet af en EU-forordning under Ecodesign-direktivet, overholde

kravene i den relevante gældende forordning på det tidspunkt, hvor

produktet installeres i bygningen. Det er derfor ikke TBST’s vurdering,

at installationen af brugte kedler med lav effektivitet eller sikkerheds-

niveau vil være i overensstemmelse med bygningsreglementet. Be-

mærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Dansk Energis forslag vedrørende § 290 følges ikke ordret, men der

laves ændringer der bedre afspejler, at bestemmelsen sigter på at

sænke primærenergiforbruget. Det er styrelsens fortolkning, at der

ligeledes kan benyttes vedvarende energi til at opfylde bestemmelsen.

Bemærkningerne fra VinduesIndustrien medfører tilføjelser i bilag 2

således, at det fremgår, at beregningsmetoden for energibalance skal

følge § 258, stk. 1, og at der kan anvendes funktionsglas svarende til

§ 258, stk. 1, nr. 3.

TBST vurderer ikke, at der er behov for et krav til, at der skal være

plads til installationer, da dette er en forudsætning for at kunne over-

holde bygningsreglementets bestemmelser herom.

Bygningsdirektivet giver mulighed for at undtage bygninger fra ener-

girammen, der gælder for permanente bygninger, når de opstilles i

maksimalt to år. Omfanget af § 287 udvides med ændringen af byg-

ningsreglementet til også at omfatte midlertidige, flytbare pavilloner,

der opstilles uden tilknytning til et eksisterende byggeri. Disse kan

fremover opstilles i op til 2 år. Ændringen giver bl.a. mulighed for, at

midlertidige flygtningeboliger kan indrettes i midlertidige, flytbare pa-

villoner i op til 2 år. Efter de 2 år kan flygtningeboligerne i henhold til

byggelovgivningen godt blive stående, hvis de overholder energiram-

men i bygningsreglementet.

11. Legepladser

Dansk Byggeri savner en begrundelse for ophævelse af § 359, stk. 2,

da det kan opfattes som en forringelse af sikkerheden.

Dansk Center for Lys bemærker, at der på skateboardbaner, ved par-

kourredskaber og frit tilgængelige multisportsudstyr bør projekteres

belysning i henhold til DS/EN12193 – Standsning af farlig aktivitet (i

lighed med ridesport, cykelløb mv.).

Kommentarer

Teksten i § 359, stk. 2, er flyttet til § 360, nr. 3. Der er derfor ikke

sket ændringer på dette område.

DS/EN12193:2018 – sportsbelysning omfatter som udgangspunkt

sportsarrangementer med deltagere og evt. tilskuere. Skateboardba-

Side 20 (29)

ner og parkourredskaber omfattet af bygningsreglementet er offentligt

tilgængelige, og er derfor også tiltænkt ”hverdagsbrug”, der ikke er

arrangeret. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at der for skate-

boardbaner, parkourredskaber og multisportsudstyr indføres krav om

belysning projekteret iht. DS/EN12193:2018 – sportsbelysning (her-

under afsnit om standsning af farlig aktivitet), som ved f.eks. ride-

sport og cykelløb.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

12. Sommerhuse

Dansk Byggeri bemærker, at kravændringen ikke bør åbne for at tilla-

de, at støj generer naboen. Konstruktørforeningen spørger til, hvor-

dan det sikres, at installationer ikke generer naboer. TEKNIQ Arbejds-

giverne ønsker, at ændringen af kravet til sommerhuse også viderefø-

res til enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse.

Kommentarer

Det nuværende krav omfatter alene, at de tekniske installationer ikke

må medføre et generende støjniveau udenfor for bebyggelsens vindu-

er eller bebyggelsens rekreative arealer. Det regulerer ikke, hvorvidt

de tekniske installationer i et sommerhusområde må kunne høres hos

naboen. Indførelse af krav om støjniveau hos naboer vil således være

en skærpelse. Nabostøj er ikke reguleret i byggelovgivningen.

Ændringen er en tilbageførsel til et tidligere kravniveau, som er sat på

baggrund af sommerhuses brugsmønster, altså at man opholder sig

kortere tid i bygningerne. På baggrund heraf vurderer TBST, at det

ikke er hensigtsmæssigt, at helårsboliger omfattes af kravet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

13. Vand

TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker, at der indføres krav om varmt vand

“uden besværende ventetid”, da et krav alene om mindstetemperatur

kan betyde etablering af mange cirkulationsledninger med unødigt

stort varmetab til følge. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener derudover, at

elementer fra den eksisterende tekst i § 411 bør bibeholdes, da en

eventuel ventetid ved fjernt placerede tapsteder vil sikre gennemskyl-

ning af ledning inden brug. Den nye tekst vil i sin nuværende form

medføre krav om cirkulation helt frem til alle tapsteder med varmt

vand i alle installationer.

Kommentarer

Side 21 (29)

Bemærkningerne giver anledning til at ændre formuleringen i § 411,

så det tilføjes, at anlæg til produktion af varmt brugsvand under hen-

syn til varmtvandstapstedernes antal og anvendelse skal kunne yde

tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm, og at ved tapstederne skal

den forudsatte temperatur være tilstede uden besværende ventetid

under hensyn til energiforbrug, vandforbrug og hyppigheden af instal-

lationens brug.

14. Brand

Brandklasser

DABYFO – Kreds Nordjylland, DABYFO – Kreds Vestjylland og DABYFO

Fynskredsen bemærker, at § 493, stk. 1, nr. 1, om indplacering af

byggeri i brandklasse 1 er uhensigtsmæssigt formuleret og mener, at

bestemmelsen kan tolkes på flere måder.

DABYFO – Kreds Sydjylland spørger, hvad intentionen er med, at eta-

gearealet ikke må overstige 600 m² på ejendommen, hvis bygninger

kan placeres, så deres indbydes afstand gør, at de brandmæssigt er

uafhængige.

Dansk Byggeri mener, at det bør tydeliggøres, at der kan opføres flere

bygninger på samme grund, hver med et etageareal på mere end 600

m2 samtidig med, at de kan indplaceres i brandklasse 1.

DBI fremhæver, at de efter styrelsens tilføjelse til bygningsreglemen-

tets § 493, stk. 1, nr. 1, om at ”byggeriets samlede etageareal ikke

må overstige 600 m2 på ejendommen” i brandklasse 1 (BK1) er blevet

mødt med en del kommentarer om og forundring over behovet for

denne begrænsning.

FRI bemærker til bilag 1, tabel 3, at maksimumgrænsen for arealet af

et byggeri i brandklasse 1 på "højst 600 m² på ejendommen", er ulo-

gisk. FRI undrer sig over, at vurderingen om indplacering i brandklas-

se 1 skal afhænge af byggeriets ejerforhold.

Landbrug & Fødevarer - SEGES mener, at ændringen i § 493, stk. 1,

nr. 1, kun bør gælde det ansøgte byggeri, og ikke for den samlede

ejendom, da det stiller stuehuse på landbrugsejendomme ringere end

mange andre, da stuehuse ofte vil skulle indplaceres i brandklasse 2.

Per Pedersen Haarby ApS foreslår, at § 493, stk. 1, nr. 1, laves om,

så det er muligt at opføre mere end 600 m2 på ejendommen og stadig

indplacere byggeriet i brandklasse 1, såfremt indbyrdes afstande re-

spekteres.

Lolland Kommune ønsker i forbindelse med § 493, stk. 1, nr. 1, uddy-

bet, om de 600 m2 og anvendelseskategori 4 vedrører allerede opført

bebyggelse eller alene det ansøgte.

Side 22 (29)

Lolland Kommune bemærker, at der er en uoverensstemmelse mellem

vejledningsteksten og ordlyden af § 493, stk. 1, nr. 1, og at vejled-

ningen rummer en umiddelbar uhjemlet undtagelse. Dansk Byggeri og

DABYFO Østjyllandskredsen anmoder om, at § 493, stk. 1, nr. 1, og

vejledningstekster i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 –

brand bringes i overensstemmelse hurtigst muligt.

FRI, DABYFO – Kreds Sydjylland, Danmarks Frie AutoCampere, DUF –

Dansk Ungdoms Fællesråd, Konstruktørforeningen og Lolland Kom-

mune spørger i forbindelse med § 493, stk. 3, hvem der skal vurdere,

om der skal inddrages en certificeret brandrådgiver.

Kommentarer

TBST anerkender, at det er uhensigtsmæssigt, at der kun må opføres

byggeri med et samlet etageareal på højst 600 m2 i brandklasse 1 på

en ejendom. Bestemmelsen ændres, så det fremadrettet er størrelsen

på det enkelte bygningsafsnit, der ikke må være større end 600 m2.

Hvis et bygningsafsnit helt eller delvist henføres til anvendelseskate-

gori 4, må etagearealet ikke overstige 600 m2, og det skal være

brandmæssigt fritliggende i forhold til øvrige bygningsafsnit på ejen-

dommen. Med ændringen er det muligt at placere flere boligbebyggel-

ser på samme ejendom, der samlet har et etageareal på mere end

600 m2. Tilbygninger til eksisterende byggeri kan opføres uden skelen

til, om bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende eller ej. Det

skal dog sikres, at tilbygningen er placeret, så den er brandmæssigt

fritliggende fra ejendommens øvrige bygningsafsnit. TBST vil endvide-

re tilrette bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand, så

der er overensstemmelse mellem vejledningen og § 493, stk. 1, nr. 1.

Tilbygninger til eksisterende byggeri i anvendelseskategori 4 kan hen-

føres til brandklasse 1, hvis tilbygningen isoleret set vil kunne indpla-

ceres i brandklasse 1, og hvis den er brandmæssigt fritliggende i for-

hold til ejendommens øvrige byggeri.

Der er som følge af høringssvarene blevet tilføjet i §§ 489, stk. 3, og

493, stk. 3, at det er kommunalbestyrelsen, der skal vurdere, om der

skal inddrages henholdsvis en certificeret statiker eller en certificeret

brandrådgiver.

Dokumentation af brandforhold

DABYFO - Kreds Nordjylland, DABYFO – Kreds Sydjylland og Danske

Beredskaber bemærker til § 506, stk. 2, at de ikke mener, det skal

være muligt at fravige de præ-accepterede løsninger og stadig kunne

indplacere et byggeri i brandklasse 1 eller 2.

ETA-Danmark fremhæver, at de i mange år har arbejdet med godken-

delser af byggematerialers brandtekniske egenskaber via MK-

godkendelse og Teknisk Godkendelse til Anvendelsen. ETA-Danmark

Side 23 (29)

forslår en ny formulering af § 506, stk. 2, så ”MK-godkendelse eller en

Teknisk Godkendelse til Anvendelsen” fremgår af bestemmelsen.

Landbrug & Fødevarer - SEGES bemærker, at der ikke er overens-

stemmelse mellem § 506, stk. 2, og kapitel 1.6.3 i Bygningsreglemen-

tets vejledning til kapitel 5, hvilket bør bringes i overensstemmelse.

DBI foreslår, at § 518 ændres, så designfasen også er nævnt som i §

519.

Kommentarer

§ 506, stk. 2, er ikke ændret i denne ændring af bygningsreglemen-

tet. Der er alene indsat en henvisning til ”Bygningsreglementets vej-

ledning til kapitel 5 – brand”. Hensigten med, at man kan fravige de

præaccepterede løsninger for installationer er, at det skal være muligt

at foretage mindre fravigelser, uden at bygningsafsnittets brandklasse

ændres. Afvigelsen skal dog kontrolleres af en certificeret brandrådgi-

ver, der er certificeret til brandklasse 3.

TBST anerkender ETA-Danmarks arbejde med at godkende bl.a. nye

innovative løsninger til byggeriet. De præ-accepterede løsninger tager

ikke nødvendigvis udgangspunkt i de produkter, der anvendes. Så-

fremt der anvendes materialer, der har brandmæssige egenskaber,

som opfylder kravene i de præ-accepterede løsninger, kan de anven-

des på lige fod med andre materialer.

TBST tilretter vejledningsteksten i kapitel 1.6.3 i bygningsreglemen-

tets vejledning til kapitel 5, så der ikke er uoverensstemmelser mel-

lem vejledningsteksten og § 506, stk. 2.

TBST imødekommer ændringen til § 518 og tilføjer ”designfasen” i be-

stemmelsen.

Risikoklasser

DABYFO – Kreds Nordjylland bemærker, at risikoklasse 1 bør udvides

til at omhandle flere typer byggerier bl.a. tofamiliehuse med vandret

lejlighedsskel.

DABYFO – Kreds Sydjylland spørger i forbindelse med bilag 1, tabel 2,

til risikoklasse 1, om det er 150 m2 pr. etage eller det samlede etage-

areal for enfamiliehuse m.m. i 3 etager.

Landsbyggefonden fremhæver, at de ikke har indvendinger imod, at

fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, eksempelvis rækkehu-

se, med et samlet etageareal på under 150 m², kan opføres uden

brandcertificeret rådgiver, hvis de præ-accepterede løsninger anven-

des. Omkostningerne kan dermed reduceres i et beskedent omfang,

og sager vedr. nye almene boliger er altid tilknyttet teknisk rådgiv-

ning, som kan kontrollere de valgte løsninger.

Side 24 (29)

Kommentarer

TBST har på nuværende tidspunkt ikke overvejelser om, at risikoklas-

se 1 skal udvides yderligere.

I bilag 1, tabel 2, til risikoklasse 1, menes der fritliggende eller sam-

menbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse i 3 etager over terræn,

og en etage under terræn, hvor boligen maksimalt må have et samlet

etageareal på 150 m2 ud fra beregningsreglerne i bygningsreglemen-

tet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Inspektion af brandtekniske anlæg

Dansk Byggeri mener, at det akkrediterede inspektionsorgans under-

retningspligt til kommunalbestyrelsen vil medvirke til at forbedre sik-

kerheden uden væsentlige omkostninger.

DABYFO – Kreds Sydjylland og KL bemærker, at det ikke fremgår,

hvad kommunalbestyrelsens rolle er i forbindelse med, at den efter en

inspektion får en meddelelse om, at et fejlbehæftet brandteknisk an-

læg. i

DBI foreslår, at der udarbejdes en vejledning om indberetning af an-

læg, der er behæftet med fejl, der kan medføre risiko for konkret per-

sonskade i tilfælde af brand kan ske til kommunalbestyrelsen.

FRI bemærker, at midlertidige anlæg med fordel også kan benyttes

under byggearbejdet f.eks. byggeplads-ABA med varsling. Dette er

særligt væsentligt på byggerier, hvor flugtvejs-og redningsforhold kan

være udfordret f.eks. højhuse designet med én trappe, men at brand-

tekniske installationer, som opstilles midlertidigt på byggepladser og

ved transportable konstruktioner.

Beredskabsstyrelsen bemærker, at ved de bestemmelser, hvor der er

krav om, at der skal ske meddelelse til kommunalbestyrelsen, herun-

der f.eks. § 141, stk. 6, er det vigtigt, at de relevante meddelelser

formidles videre til de kommunale redningsberedskaber, i særdeles-

hed meddelelser vedrørende bygninger, som er omfattet af brandsyn.

Kommentarer

Til bemærkningen om, hvad kommunalbestyrelsens rolle er i forbin-

delse med, at den får en meddelelse om, at et brandteknisk anlæg

ikke kan godkendes efter en inspektion, fremgår det af byggelovens §

16 C, stk. 3, at hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et

ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er

af ganske underordnet betydning.

Det betyder, at hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at

et brandteknisk anlæg har så betydelige fejl, at det kan medføre risiko

Side 25 (29)

for personskade og dermed er ulovligt, skal den påbyde ejeren at få

anlægget udbedret. Da der alene er tale om et eksisterende anlæg, vil

der ikke være krav om, at der skal inddrages en certificeret brandråd-

giver. Hvis et brandteknisk anlæg har så betydelige fejl, at det kan

medføre risiko for personskade, inden der er givet ibrugtagningstilla-

delse, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om der vil kunne gives

en ibrugtagningstilladelse.

Hvis brandtekniske anlæg opsættes frivilligt, er der ikke krav om, at

der skal foretages årlig inspektion af anlæggene.

TBST vurderer ikke, at det skal være et krav, at de kommunale red-

ningsberedskaber skal underrettes om fejl og mangler på eksempelvis

brandtekniske installationer, da TBST forventer, at kommunalbestyrel-

sen som bygningsmyndighed videreformidler de relevante informatio-

ner.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Flugtveje og evakuering

Dansk Byggeri mener, at det er en forringelse af brandsikkerheden i §

98, hvis redningsåbninger kun er til personer med lovligt ophold og

forslår, at den nugældende formulering bibeholdes.

SikkerhedsBranchen bemærker med tilfredshed, at mulighed for af-

låsning af redningsåbninger udenfor normal brugstid er medtaget i

den fremsendte ændringsbekendtgørelse i § 98, stk. 4.

Dansk Center for Lys bemærker, at ændringen i § 96 gælder for man-

ge byggerier såsom f.eks. vuggestuer, børnehaver, plejehjem, kolle-

gier, hoteller, pensionater, boliger for fysisk og psykiske handicappede

mv.

Danske Beredskaber bemærker, at sikkerhedsniveauet bliver lavere,

hvis røg først detekteres, når den er kommet ind i et soverum.

Kommentarer

I § 94, stk. 2, nr. 7, er der en tilsvarende formulering om personer

med lovligt ophold. Bestemmelserne i §§ 94 og 98 sikrer, at det er

muligt at lave en skalsikring af bygningen, hvis der er personer til

stede, som ikke har lovligt ophold.

Ændringen i § 96 gælder alle bygningsafsnit, der er henført til anven-

delseskategori 5 og 6.

TBST ændrer formuleringen i § 93, stk. 1, nr. 5, så det fremadrettet

vil være ”soverum og flugtveje”. Dette for at sikre, at røgen detekte-

res, inden flugtvejene er blokeret, så de ikke kan anvendes.

Drift, kontrol og vedligehold

Side 26 (29)

Danske Beredskaber bemærker, at det vil være en væsentlig forrin-

gelse af sikkerhedsniveauet at hæve grænsen i § 156 for, hvornår

drift, kontrol og vedligehold skal ske på en måde, der tilsikrer, at de

brandsikkerhedsmæssige forhold er overholdt til enhver tid.

Dansk Byggeri mener, at ændringen af § 157 udgør en mere klar for-

mulering end tidligere formulering af bestemmelsen.

Danske Beredskaber mener ikke, at § 157 er i overensstemmelse med

”Vejledning om pladsfordelingsplaner ved midlertidige opstillinger”,

der alene kræver pladsfordelingsplaner opsat, når lokalerne anvendes

af over 150 personer. Danske Beredskaber gør endvidere opmærksom

på, at samme problemstilling gør sig gældende med hensyn til den

eksisterende bestemmelse i § 147, stk. 1.

Kommentarer:

Det er TBST’s vurdering, at sikkerhedsniveauet med de foreslåede

ændringer er på samme niveau, som for eksempel forsamlingslokaler

m.m., hvor der ligeledes er skærpede krav, når der er flere end 150

personer.

Det er TBST’s vurdering, at pladsfordelingsplaner skal udarbejdes for

lokaler, når de anvendes af flere end 150 personer, og bestemmelser-

ne vil derfor blive rettet til.

15. Administrative konsekvenser og principper agil erhvervs-

rettet regulering

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at

bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

TBST har i forbindelse med præhøringen af bekendtgørelsesudkastet

vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er re-

levante for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR

har ingen bemærkninger hertil.

Kommentar

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

16. Øvrige ændringer

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ud over ovennævnte ændringer

foretaget enkelte præciserende ændringer i bekendtgørelsen i forhold

til det udkast, der har været i høring.

Side 27 (29)

Det præciseres i § 30 a, stk. 3, at anerkendte statikere alene skal til

tilknyttes CC3, og ikke CC2, så det stemmer overens med de tidligere

regler, hvor der blev foretaget en teknisk byggesagsbehandling af

kommunen.

§ 550 a ændres så ”§ 506, stk. 3” rettes til ”§ 506, stk. 2” på samme

måde som i § 509.

Det tilføjes i § 394 bestemmelserne i kap. 20 ikke gælder, hvis en lo-

kalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre

bestemmelser om de pågældende forhold.

Side 28 (29)

Bilag 1

Advokatsamfundet

Anerkendelsesudvalget for statikere, IDA

Arbejdstilsynet

Arkitektforeningen

Banedanmark

Beredskabsstyrelsen

BL – Danmarks almene boliger

Brancheforeningen VinduesIndustrien

BUILD

Bygherreforeningen

DABYFO Fynskredsen

DABYFO Kreds Nordjylland

DABYFO kreds Sydjylland

DABYFO Østjyllandskredsen

DABYFO, Kreds Vestjylland

Danmarks Frie AutoCampere

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Center for Lys

Dansk Energi

Dansk Handicap Forbund

Dansk Live

Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Beredskaber

Danske Bygningskonsulenter

Danske Handicaporganisationer

Dankse Kloakmestre

DBI

DI Byg

Side 29 (29)

DOVISTA Gruppen

Energistyrelsen

Erhvervsministeriet

ETA-Danmark

Finanstilsynet

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Horsens Kommune

Hørsholm Kommune

Justitsministeriet

KL

Konstruktørforeningen

Københavns Erhvervsakademi (KIA)

Landbrug & Fødevarer, SEGES

Landsbyggefonden

Lolland Kommune

Miljø- og Fødevareministeriet

Natur- og Klimatilpasning i Miljø- og Fødevareministeriets departe-

ment

Per Pedersen Haaby AS

Rønslev Rådgivende Ingeniører

Sammenslutningen af By- og Markedsfester

Sikkerhedsbranchen

Skatteministeriet

Skorstensfejerlauget

Social- og Indenrigsministeriet

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Udenrigsministeriet