How and what Cannabis (oil) cures

36

Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

Af Rasmus Kragh Jakobsen. Illustrationer: Claus Lunau

Appetitstimulering Vægttab er et stort problem for mange patienter, fordi kvalme er en bivirkning ved blandt andet kemoterapi. Siden 1986 har to typer af tabletter med stoffet THC været godkendt som appetit-stimulerende medicin.

Hvor: Lever, muskler og nervesystem.

Status: På markedet.

Diabetes/fedme Fedme øger risikoen for sukkersyge og hjerte- sygdomme. Cannabis- receptorer er vigtige for kroppens regulering af energi. Blokeres receptorerne, kan fedtopbygningen bremses, og sukkeroptaget øges. Risikoen for type 2- diabetes nedsættes hermed.

Hvor: Lever, muskler og fedtvæv.

Status: Kliniske forsøg.

Autoimmun sygdomMavesår og leddegigt er blandt de mere end 80 sygdomme, hvor patientens immunforsvar løber løbsk. Cannabisstoffer er med til at dæmpe immunforsvaret.

Psykiske lidelser Flere undersøgelser tyder på, at psykiske lidelser som angst, depression og skizo-freni kan dæmpes ved hjælp af cannabis. Herudover peger andre undersøgelser på, at stoffet dæmper heroin- og kokainafhængighed.

Hvor: Hjernen.

Status: Prækliniske studier.

Hvor: Hele kroppen.

Status: Kliniske studier.

Parkinson m.fl. Flere dyreforsøg har vist, at cannabis lindrer symptomer-ne hos personer, som lider af en neurodegenerativ sygdom, hvor nervesystemet nedbrydes, fx parkinson.

Hvor: Hjernen


KræftFlere typer af kræft bliver tilsyneladende hæmmet af cannabisstoffer. De stopper spredningen og aktiverer selvmordsprogrammer, som dræber kræftcellerne.

Hvor: Hele kroppen.


Epilepsi Epileptiske anfald begynder ofte som elektriske ubalancer i hjernen. Nye undersøgelser tyder på, at anfaldene skyldes rod i endo-cannabinoiderne, kroppens eget cannabisstof. Forskere mener derfor, at cannabis kan være med til at dæmpe nervesignalerne og mindske risikoen for anfald.

Hvor: Hjernen.


SmertelindringCannabisstoffer kan blokere smerter i nervesystemet og væv ved at aktivere særlige stoffer, som dæmper smerternes nervesignaler. De kan også fjerne betændelse.

Hvor: Hele kroppen.

Status: Kliniske studier.

Multipel sklerose Hos personer med multipel sklerose angriber patientens immunforsvar fejlagtigt nervernes fedtskede, som beskytter nerven og sikrer et stabilt signal. Når fedtskeden forsvinder, bliver signalerne forstyrret. Cannabis dæmper patientens immunforsvar, så det ikke løber løbsk.

Hvor: Hjernen og rygmarven.

Status: På markedet siden 2010.

HjErnEnMedicinskabet vil bugne af hashOm få år vil hash stå i de fleste medicinskabe. Stoffer fra cannabisplanten kan nemlig potentielt kurere og lindre en række store sygdomme som kræft og diabetes.

Denne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook) © Copyright Illustreret Videnskab/Bonnier Publications – www.illvid.dk

Print: slu Statu

s: 860 - Er PDFet Layo

ut:PG

H R

ed.sek:KG

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

Nu kommer hash på receptHash kan give misbrugere varig hjerneskade. Men den udskældte plante får nu oprejsning. Lægerne bruger de aktive stoffer i det godes tjeneste, fx i behandling af kræft og smertelindring.

E fter i mange år at have haft et image som fordummende og forbudt bliver hashplanten nu genfødt som medi-

cinalbranchens vidunderbarn.Siden forskere i 1987 første gang fandt

de såkaldte cannabisreceptorer i hjernen, er antallet af forskningsprojekter om can-nabis vokset eksplosivt. Og stik modsat den gængse opfattelse af, at hashtåger er fordummende har den ene undersøgelse efter den anden vist, at særlige stoffer fra hash virker mod en bred vifte af sygdom-me fra diabetes over kræft til depression.

2000 nye undersøgelser om åretVidenskabeligt set fik cannabis sit første store gennembrud i 1964, da professor Raphael Mechoulam og hans kolleger fra Weizmann Institute of Science i Israel identificerede stoffet THC, dvs. tetrahydro-cannabinol, i hash.

Siden har forskere fundet ud af, at THC efterligner to af krop-pens egne molekyler, anandamid og 2-AG.

Molekylerne aktiverer to receptorer, CB1 og CB2, i cellerne. Receptorerne fungerer som en form for signalmodtagere, der re-gulerer den interne kommunikation mel-lem cellerne. I det, forskere kalder krop-pens cannabissystem, dæmper de to receptorer nervecellernes indbyrdes kommunikation. Systemet er altså ikke et signaleringssystem, men snarere krop-pens måde at fintune cellernes kommu-nikation på og bruges lokalt af mange forskellige typer nerveceller.

Mens kroppen kun producerer to af de molekyler, såkaldte cannabinoider, som aktiverer systemet, har forskere allerede identificeret over 85 cannabinoider i hashplanten. Det har givet en bred palet af stoffer, som potentielt kan udvikles til medicin. Ud over THC har forskerne især fokus på stoffet cannabidiol (CBD), fordi det hverken er farligt eller påvirker ens adfærd og desuden udgør op til 40 pro-cent af cannabinoiderne i cannabis.

Allerede i dag kan patienter finde tre typer af medicin baseret på cannabis på apotekets hylder. De er alle baseret på stoffet THC og er målrettet mod patienter

med multipel sklerose og personer i ke-moterapi. Men det er kun begyndelsen.

Feltet er inde i en rivende udvikling. Hvert eneste år publicerer forskere over 2000 nye undersøgelser. I alt omhandler over 20.000 videnskabelige undersøgelser i dag cannabinoider.

Kræftknuder bliver kvaltEn af de hurtigst voksende grene af forsk-ningen er kræftmedicin. Her har en ræk-ke forsøg demonstreret, at de to stoffer CBD og THC kan bekæmpe mange for-

Patienter med multipel sklerose får allerede i dag cannabisbaseret medicin.

Det psykoaktive stof THC i hashplanter blev identificeret af professor Raphael Mechoulam og et hold af forskere for cirka 50 år siden.

MARK THOMAS/SCIENCE PHOTO LIBRAR

HEB

REw

UN

IvER

SITy

, JER

USA

LEM


38

Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

Illustreret Videnskab . 7/2013

mer for kræft, heriblandt kræft i hjernen, brystkræft og prostatakræft. To af de førende forskere bag forsøgene er Sean McAllister fra det amerikanske California Pacific Medical Center og den spanske Manuel Guzmán fra Universidad Complutense de Madrid.

De to stoffer binder sig til CB1- og CB2-receptorer på kræftcellerne. Receptorerne slukker for signaler fra kræftcellerne, som ellers tiltrækker og aktiverer dannelsen af nye blodkar. Den livsvigtige blodforsyning

bliver hermed stoppet, og uden den bliver kræftknuden kvalt.

Nye undersøgelser tyder desuden på, at cannabinoiderne kan aktivere et ind-bygget selvmordsprogram. Programmet starter en kædereaktion og ender med kræftcellens død og opløsning.

Et alternativ til morfin Listen over sygdomme, som cannabis kan have en gavnlig effekt imod, er allerede lang og omfatter blandt andet epilepsi,

Hash kopierer kroppens stofferCannabisstoffer virker forskelligt, afhængigt af hvilken del af kroppen de opererer i. I hjernen finjusterer stofferne typisk nervesignalerne ved at dæmpe dem. Kroppens egne cannabis-stoffer, de såkaldte endocannabinoider, bliver produceret lokalt, når behovet opstår, hvorefter de hurtigt bliver inaktive igen. Hash efterligner kroppens stoffer og aktiverer systemet.

1. En elektrisk impuls i nerveenden udløser frigivelsen af signalstoffer. De krydser over til den næste nervecelle, som sender det elektriske signal videre.

2. Nervecellen, som mod-tager signalstofferne, frigiver endocannabinoider. De krydser tilbage over det snævre mellemrum til den første nervecelle.

3. I den første nervecelle binder og aktiverer endo-cannabinoiderne særlige receptorer. De giver nerve-cellen besked om at bremse frigivelsen af signalstoffer.

Nervecelle

Endocannabinoid

Molekyle fra hash

Molekyler i hash efterligner kroppens endocannabinoider og kan på den måde aktivere de samme receptorer.

angst, depression, blodpropper samt le-ver-, tarm- og hjerte-kar-sygdomme. Flere forsøg har for eksempel vist, at stoffer fra planten kan dæmpe immunforsvaret, når det løber løbsk og angriber kroppens egne celler. På den måde kan cannabisstoffer lindre eller helt stoppe en lang række af autoimmune sygdomme som gigt, allergi, multipel sklerose og type 1-diabetes.

Cannabinoiderne bremser ikke alene løbske immunsystemer. De påvirker også cellernes energifabrikker, mitokondrier-ne, og dermed organismens energibalan-ce. Mitokondriernes dannelse af energi er tæt forbundet med dannelsen af skade-lige reaktive iltforbindelser. For de neuro-degenerative sygdomme, der nedbryder nervesystemet (som fx parkinson), dæm-mer cannabisstofferne op for tabet af neuroner, fordi stofferne mindsker de skadelige reaktive iltforbindelser og dæmper betændelsen. Mekanismerne er dog endnu ikke helt klarlagte.

Smertelindring er et af de områder, som er bedst undersøgt. Smerterne for-dufter, i takt med at cannabinoider i væv og rygmarv dæmper nervesignalerne. Det er interessant, fordi smertelindringen føl-

PET-skanninger af hjernen har afsløret, at de såkaldte CB1-receptorer breder sig over hele hjernen. CB1 er den mest udbredte af cannabis-systemets to receptorer. Den findes også i rygmarven, fedt leveren og musklerne. Forskere fandt receptorerne ved, at forsøgs-personen fik indsprøjtet et ufarligt sporstof, som binder CB1-receptoren til sig. Høj koncentration

af CB1-receptorer

Oppefra Fra siden

Lav koncentration af CB1-receptorer

DR.

GA

RTH

E. T

ERRy

/KA

ROLI

NSK

A IN

STIT

UTE

T

Signalstof

Receptor

Nervecelle

Normalt signal

Hash udløser signal


Print: slu Statu

s: 860 - Er PDFet Layo

ut:PG

H R

ed.sek:KG

39

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

7/2013 . Illustreret Videnskab

ger en anden mekanisme end for eksem-pel morfin. Derfor kan cannabinoider lindre vanskelige kroniske smerter, som ikke påvirkes af morfin, og de kan sup-plere smertestillere som ibuprofen, mor-fin og acetylsalicylsyre, så den samlede effekt af medicinen bliver bedre.

Patienter medicinerer sig selvHashens gavnlige effekter har været kendt af patienter længe. De medicinerer sig selv og ryger sig på den måde ikke alene ud af smerter, men dæmper også deres angst, øger appetitten og mindsker epileptiske anfald. Risikoen ved cannabis mener de fleste af disse patienter blegner i forhold til gevinsterne.

Ikke desto mindre indeholder hash-planten tæt ved 500 stoffer. Ingen ved, hvordan den cocktail præger hjernen, men dens kemi påvirkes naturligvis og kan i nogle tilfælde ændre sig for altid. Undersøgelser har blandt andet vist, at teenageres hjerner er særligt sårbare.

Hashens uheldige bivirkninger som nedsat hukommelse, forringet indlæring og paranoia skyldes i mange tilfælde, at CB1-receptorer i hjernen bliver påvirket. Omvendt er mange af gevinsterne knyttet til aktivering af CB1- og CB2-receptorer i kroppen. Med den igangværende optrev-ling af kroppens cannabissystem har for-skerne banet vejen for at angribe syg-domme med enkle, rene stoffer.

Forskere målretter medicinenI øjeblikket arbejder forskere på at undgå de uheldige bivirkninger ved at udvikle stoffer, som virker lokalt og ikke kan krydse den såkaldte blod-hjerne-barriere. På den måde undgår patienterne, at de skadelige cannabisstoffer bevæger sig fra blodbanen op i hjernen.

Andre forskere har også efterhånden kortlagt cannabisstoffernes biosyntese-veje – enzymprocesser, der finder sted i alle celler. På den måde har forskerne fundet ud af, hvordan cellerne skaffer sig af med de to cannabinoider anandamid og 2-AG igen. I stedet for at tilføre krop-pen stoffer kan forskerne styre mængden af kroppens egne stoffer ved at påvirke stoffernes dannelse eller nedbrydning.

På det amerikanske University of Ca-lifornia i San Diego har professor Kelly Frazer fx identificeret nogle mutationer i et af cannabissystemets nøgleenzymer, FAAH. Mutationerne nedbryder kroppens endocannabinoider og skaffer dem deref-

Følg forskerne i deres kamp for at finde cannabisreceptorer.

www.illvid.dk/hashskanning

Se forskerne i arbejdeillvid.dk

Udmagret autist tog 20 kilo påMieko Hester-Perez er overbevist om, at hashkager har reddet hendes søn Joey. Han fik diagnosen autist, da han var halvandet år, og har siden sit femte år fået 13 forskellige slags medicin, heriblandt Ritalin. Medicinen skadede Joeys krop så alvorligt, at han i en alder af bare ni år var dødeligt afmagret og syg. Lægerne gav Mieko Hester-Perez den frygtelige besked, at Joey kun ville leve seks måneder mere.

I sin desperation søgte Joeys mor alternativer og fandt frem til medicinsk marihuana. Hun lod Joey prøve 12 cannabissorter. Kun én af sorterne virkede, men blot 15 minutter efter indtagelsen ændrede Joey adfærd. Allerede den første aften spiste Joey, og hans kroniske diarré stoppede. Efter otte måneder havde Joey taget 20 kg på, og i dag får den 13-årige Joey kun tre slags medicin.

Autisten Joey Hester-Perez var dødeligt udmagret, men på blot otte måneder tog han 20 kg på ved hjælp af sin mors hashkager.

Endocannabinoid

ter af vejen. Mutationerne hænger sam-men med ekstrem fedme. Overvægten kan skyldes, at patientens appetit er over-stimuleret, så han er konstant sulten. Cannabissystemet kan altså ikke bare øge appetitten, men også være en vej til ny slankemedicin.

Andre steder i verden er forskere tæt på at klarlægge cannabisreceptorernes rumlige struktur på atomniveau. Lykkes det, kan forskere målrettet udvikle nye molekyler, som præcist kan manipulere systemet ved at blokere eller aktivere de helt rigtige dele af receptoren.

De fleste lovende undersøgelser er foretaget på dyr og celler. Mængden af forskningsprojekter er imidlertid så over-vældende, at vi formentlig inden længe vil stå med et bredt udvalg af ny potent og sikker medicin, som endelig kan fjerne patienternes risikable selvmedicinering.

BOBBy RAy HESTER


How and what Cannabis (oil) cures

Documents

Transcript of How and what Cannabis (oil) cures