Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐...

28
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

Transcript of Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐...

Page 1: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

            

Uddannelsesprogram 

 

Hoveduddannelsesforløb i 

 

Samfundsmedicin 

 

Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐  

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord 

 

Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV  

Page 2: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

INDHOLDSFORTEGNELSE  

1. Indledning ........................................................................................................................................3 

2. Uddannelsens opbygning.................................................................................................................5 

2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige 

funktioner og læringsrammerne ......................................................................................................5 

3. Kompetencer, lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning ..................9 

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse .....................................................9 

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder 

skal anvendes på det enkelte ansættelsessted ..............................................................................21 

3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning ..............................................................................23 

4. Uddannelsesvejledning ..................................................................................................................24 

5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse ...............................................................................26 

5.1 Evaluer.dk .................................................................................................................................26 

5.2 Inspektorrapporter ...................................................................................................................26 

5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg ....................................................................27 

6. Nyttige kontakter ...........................................................................................................................28 

2

Page 3: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

1. Indledning 

 Specialet samfundsmedicin er beskrevet i målbeskrivelsen.  Dette uddannelsesprogram er en konkretisering af ”Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007" og indeholder en beskrivelse af afdelingen / afdelingerne, som varetager den aktuelle samfundsmedicinske introduktionsuddannelse inkl. arbejdsfunktioner, undervisning, forskning mv. Det indeholder endvidere en skematisk oversigt over kompetencekravene og de tilhørende lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt en beskrivelse af, hvordan disse ud‐møntes i de(n) konkrete afdeling(er). Tilsvarende er der en beskrivelse af, hvordan uddannelses‐vejledningen foregår i de(n) pågældende afdeling(er). Sidst i uddannelsesprogrammet findes op‐lysninger om evaluering af uddannelsen samt nyttige links.  Specielle regionale forhold Den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse består jf. målbeskrivelsen af 12 måneder intro‐duktionsuddannelse og 48 måneders hoveduddannelse.  Den uddannelsessøgendes vurdering af specialevalg foretages i samarbejde mellem den uddannel‐sessøgende og vejlederen i god tid inden afslutningen af introduktionsuddannelsen.  Karrierevejledning indgår som et væsentligt element i lægers videreuddannelse og skal være med til at sikre, at lægen foretager det bedste valg i forhold til muligheder og kompetencer inden for den fastsatte tidsramme i den lægelige videreuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord tilbyder den uddannelsessøgende læge information om, hvor og hvordan han/hun kan få yderligere oplysninger om de enkelte specialer, herunder relevante hjemmesider og faglige profiler.   Den samfundsmedicinske hoveduddannelse består jf. målbeskrivelsen af 24‐30 mdr. ansættelse på samfundsmedicinske uddannelsessteder samt 18‐24 mdr. ansættelse på kliniske ansættelsessteder.  I VUR Nord består hoveduddannelsesforløbene af  

18 mdr. samfundsmedicinsk ansættelse 

18 mdr. kliniske ansættelser 

12 mdr. samfundsmedicinsk ansættelse Uddannelsesforløbene tilstræbes sammensat, således at uddannelseslægen får et så bredt kend‐skab til de mange forskelligartede samfundsmedicinske opgaver som muligt.  Den kliniske del af hoveduddannelsen aftales individuelt og godkendes af specialets Postgraduate Kliniske Lektor (PKL), hvorefter den modtagne afdeling udarbejder et tillæg til det oprindelige ud‐dannelsesprogram og det regionale videreuddannelsessekretariat udarbejder et tillæg til den op‐rindelige ansættelses‐ og uddannelsesaftale. De enkelte kliniske ansættelser skal være af mindst seks måneders varighed, og de kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for mindst to af de kliniske hovedområder: intern medicin, kirurgi, almen medicin eller psykiatri. Det skal tilstræbes, at de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbene, har et bredt udsnit af patient‐typer. Formålet med den kliniske uddannelse er at udvikle den uddannelsessøgende læges gene‐relle kliniske færdigheder til et niveau, der ligger væsentligt over den kliniske basisuddannelse, således at lægen får et bredt kendskab til den kliniske referenceramme som grundlag for det frem‐tidige samfundsmedicinske virke. I de kliniske ansættelser forventes den uddannelsessøgendes kliniske arbejde at foregå på niveau med læger i introduktionsstilling i de pågældende specialer. Desuden bør den kliniske ansættelse så vidt muligt give mulighed for at sætte arbejdet på den kliniske afdeling i samfundsmedicinsk perspektiv, fx ved inddragelse i afdelingens administration, ledelse og planlægning af afdelingens arbejde, inddragelse i samarbejdsrelationer til embedslæge‐

3

Page 4: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

institutionerne og lignende.  En forudsætning for at opnå tilladelse til at betegne sig speciallæge i samfundsmedicin efter afslut‐tet hoveduddannelse er underskrift i logbogen på opfyldelse af alle kompetencemål (introdukti‐ons‐ og hoveduddannelse).  Kompetencerne underskrives af daglig vejleder / hovedvejleder / uddannelsesansvarlig overlæge på den afdeling, hvor den pågældende kompetence er opnået hhv. af kursusleder for så vidt det drejer sig om kompetencer opnået ved kursus. Attestation for at alle læringsmål er opnået (sum‐mativ evaluering) skal foretages af den uddannelsesansvarlige overlæge.  Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om speciallægeanerkendelse efter endt hoveduddannelse skal der foruden udfyldt ansøgnings og skema over lægebeskæftigelser indsendes: 

udfyldt logbog for såvel I‐stilling som hoveduddannelse i original 

attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer i original 

attestation for generelle obligatoriske kurser 

attestation for gennemført forskningstræning 

kopi af ansættelseskontrakt for hoveduddannelse herunder eventuelle ændringer  I videreuddannelsesregion Nord (VUR Nord) afholdes der to gange årligt et møde, hvor specialets PKL samt alle uddannelsesansvarlige overlæger (UAO), hovedvejledere og uddannelseslæger in‐denfor det samfundsmedicinske speciale diskuterer aktuelle, uddannelsesrelevante emner, frem‐lægger forskningstræningsprojekter og inspireres af relevante faglige oplæg. Uddannelsesdagene arrangeres af uddannelseslægerne på skift.   Den konkrete, individuelle vejledning foregår på de enkelte uddannelsessteder. Spørgsmål og pro‐blemer i relation til konkrete uddannelsesforløb, der ligger udover den almindelige vejlederrolle, skal forelægges de konkrete afdelingers uddannelsesansvarlige overlæge eller ledende overlæge. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprogrammet og uddannel‐sesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende og vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge.  I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 

4

Page 5: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

2. Uddannelsens opbygning   Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed.  Nærværende hoveduddannelsesforløb har således følgende sammensætning:  

1. samfundsmedicinske ansættelse  Kliniske ansættelser 

2. samfundsmedicinske ansættelse 

Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital 

Aftales individuelt  Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord 

18 mdr.  18 mdr.  12 mdr. 

2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne  

1. samfundsmedicinske ansættelse: Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital http://www.aalborguh.rn.dk/Afdelinger/Medicinsk+Center/Afdelinger/Socialmedicinsk+Enhed/  Ansættelsesstedet generelt Enheden udfører kliniske socialmedicinsk arbejde på de kommunale revalideringscentre og kom‐munale jobcentre/socialforvaltninger i Region Nordjylland. Arbejdsmæssigt anvendes et helheds‐orienteret syn, således at der søges inddraget såvel helbredsmæssige som sociale, psykologiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Enheden er i faglig henseende en selvstændig del af Aalborg Sygehus, aktuelt administrativt place‐ret under ledelse af den administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik under Medicinsk Center. Ved Socialmedicinsk Enhed er ansat en ledende overlæge, to overenskomst‐ansatte over‐læger, ni afdelingslæger og to‐tre læger i uddannelsesstilling. Dertil kommer en ledende psykolog, fire psykologer og fire sekretærer. Socialmedicinsk Enhed indgår i speciallæge‐uddannelsen til samfundsmedicin med såvel introduktions‐ som hoveduddannelsesforløb.  Enhedens læger og psykologer varetager diverse eksterne undervisningsopgaver. Derudover vare‐tages undervisning i socialmedicin for de medicinske studenter på Aalborg Universitetshospital.  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Som uddannelseslæge i hoveduddannelse varetager man dels socialmedicinske lægeundersø‐ger/har samtaler med borgeren og dels opgaver uden borgerkontakt, hvor lægen fungerer som konsulent for kommunens sagsbehandlere inden for områderne sygedagpenge, revalidering, akti‐vering, flexjob, enkeltydelser og førtidspension. Derved lærer lægen at lave socialmedicinske vur‐deringer, hvor viden om borgerens fysiske og psykiske helbredsforhold samt indsigt i borgerens sociale og kulturelle situation, munder ud i skøn over borgerens funktionsevne og muligheder for at funktionsevnen forbedres.   Uddannelseslægen vil, afhængig af forudsætninger, interesse og den praktisk mulige arbejdstilret‐telæggelse, bl.a. få tildelt opgaver inden for flere af følgende kliniske og forvaltningsmæssige ar‐bejdsområder: 

Lægekonsulentfunktion på kommunale jobcentre. 

Deltagelse i kommunale sygedagpengemøder og rehabiliteringsteam. 

5

Page 6: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

Læge ved revalideringscenter. Undervisning  Konferencer:  Der holdes fælles afdelingskonference for alle hver fredag, og derefter tværfaglig konference i te‐ams med journalgennemgang og drøftelse af relevante faglige problemstillinger fra det daglige arbejde. Derudover er der hver anden fredag lægemøde med drøftelse af relevante faglige pro‐blemstillinger og med gennemgang af relevant artikel eller anden faglitteratur.  En gang årligt er der 2 dages seminar for hele afdelingen.  Formaliseret undervisning:  Socialmedicinsk Enheds og Arbejdsmedicinsk Kliniks undervisningsudvalg arrangerer fælles under‐visning med interne og eksterne oplægsholdere 3‐4 gange om året. Emnerne udvælges generelt, så de er relevante for både læger og psykologer.  Kurser og kongresser Afdelingen opfordrer uddannelseslægen til deltagelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 årlige samfundsmedicinske uddannelsesdage, hvor generelle forhold om uddannelse og karriere drøftes. Uddannelsesdagene arrangeres af uddannelseslægerne på skift. Foruden uddannelseslæger delta‐ger hovedvejledere og uddannelsesansvarlige overlæger samt PKL.  Forskning Enheden deltager aktivt i socialmedicinsk forskning under den forskningsansvarlige overlæge. Fle‐re projekter gennemføres med eksterne samarbejdspartnere, som revalideringsinstitutioner, kommuner, universiteter og landets øvrige socialmedicinske afdelinger.   

2. samfundsmedicinske ansættelse: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Embedslægeinstitutionen har ikke egen hjemmeside, men generelle oplysninger om Embedslæge‐institutionerne og om Sundhedsstyrelsen kan ses på www.sst.dk.  Ansættelsesstedet generelt Embedslægeinstitutionen Nord varetager Sundhedsstyrelsens opgaver regionalt vedrørende det geografiske område dækket af Region Nordjylland og Region Midtjylland.  Embedslægeinstitutionerne varetager rådgivning af myndigheder, sundhedspersoner og sund‐hedsvæsen i Region Nordjylland og Region Midtjylland og fører tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsen i de to regioner. Alle funktioner varetages i samarbejde med Sundhedsstyrelsens øvrige centrale og decentrale en‐heder.   Afdelingens leder er ledende embedslæge Henrik Trykker. Uddannelsesansvar varetages til enhver tid af en embedslæge, der er speciallæge i Samfundsmedicin.  I 2013 er der ansat 25 medarbejdere, hvoraf 11 inklusive den ledende embedslæge er embedslæ‐ger/afdelingslæger. Arbejdet varetages i et samarbejde mellem flere faggrupper.  Derudover tilstræber Embedslægeinstitutionen løbende at have 1 introduktionsstilling og en ho‐veduddannelsesstilling i samfundsmedicin ansat. Dette er dog p.t. ikke sikret.  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner  Embedslægeinstitutionen har flekstid med en arbejdsuge på 37 timer. Dog forudsættes det, at arbejdsfunktioner er dækket, herunder at institutionens telefontid fra kl. 8.00 – 15.30 er dækket alle ugens dage. Opgaver af mere bunden karakter (telefonvagt, ligsyn, kørekort m.v. dækkes i et 

6

Page 7: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

aftalt rul, hvori uddannelseslæger indgår). Der forekommer løbende arbejdsopgaver uden for matriklen i både Region Nordjylland og Region Midtjylland.  Uddannelseslæger indgår ikke i vagtfunktion efter kl. 15.30.  Alle medarbejdere er tildelt en fast kontorplads med egen PC, telefon mv.   Konkret vil alle uddannelseslæger have funktion i løbet af ansættelsen inden for alle nedenståen‐de hovedarbejdsområder:   Telefonisk og skriftlig rådgivning om sundhedsjuridiske problemstillinger   Rådgivning af Politiet i forbindelse med afholdelse af retslægelige ligsyn   Rådgivning af myndigheder og enkeltpersoner om smitsomme sygdomme  Rådgivning af myndigheder i miljøsager med sundhedsmæssigt indhold  Tilsyn med institutioner i sundhedsvæsenet  Tilsyn med sundhedspersoner  Vurdering af helbredsmæssige forhold ved ansøgning om kørekort  Uddannelseslægen kan efter aftale blive inddraget i andre af institutionens arbejdsopgaver.  Nyansatte uddannelseslæger får et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med introduktion til institutionens hovedarbejdsområder og til arbejdsmetoder samt praktisk håndtering af arbejds‐opgaver.   Derudover introduceres uddannelseslægen i løbet af de første uger til:  

Praktiske forhold (IT‐systemer og ‐adgange, nøgler, ID‐kort, telefonsystemet, journalsystemer, brevskabeloner mv.)  

Præsentation af afdelingens personale, nøglepersoner og øvrige kontaktpersoner m.m.  

Uddannelseslægens egne ansvarsområder, planlægning af eget arbejde, organisering, arbejds‐deling, samarbejdsrelationer, mødestruktur, samarbejde med øvrige myndigheder m.m.  

 Undervisning Konferencer: Der afholdes fælles personalemøde i Embedslægeinstitutionen en gang månedligt. Desuden afhol‐des ugentlige sagsbehandlermøder (teammøder), hvor der blandt andet tages stilling til opgave‐fordeling og til komplekse sager.  Embedslægeinstitutionen deltager i videomøder med de øvrige embedslægeinstitutioner og med Sundhedsstyrelsens centrale enheder omkring arbejdsopgaver. Derudover afholdes en gang årligt fælles undervisningsdage på tværs af enheder.  Formaliseret undervisning:  Da der er få læger og som oftest kun én uddannelseslæge ad gangen i afdelingen, er vægten lagt på tæt, daglig vejledning snarere end formaliseret undervisning.   Kurser og kongresser Uddannelseslægen vil få tjenestefri inkl. transport og ved behov overnatning og forplejning til alle obligatoriske kurser.   Alle uddannelseslæger tilbydes deltagelse i de halvårlige møder om samfundsmedicinsk uddannel‐se i VUR Nord. Der kan ansøges om deltagelse i Årsmøde i Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, men kompetence til afgørelse om deltagelse varetages centralt i Sundhedsstyrelsen.  Forskning Der er ingen igangværende forskning i embedslægeinstitutionen. Der er dog flere embedslæger 

7

Page 8: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

med kvalifikationer til at kunne varetage forskningsvejledning til uddannelseslæger med interesse for forskning. 

8

Page 9: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

9

3. Kompetencer, lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning  

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder des‐uden en generel beskrivelse af lærings‐ og kompetencevurderingsstrategier.   Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at lægen skal have opnået samtlige kompetencer ved afslutningen af uddannelsen. Det forventes således, at uddannelseslægen udvikler kompetencer, der ligger ud over minimumskompetencerne. For hver enkelt kompetence er der angivet konkretisering og anbefalede læringsmetoder samt kompetencevurderingsmetoder. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings‐ og kompetencevurderingsstrategier.  I afsnit 3.2 ses en nærmere beskrivelse af de forskellige lærings‐ og kompetencevurderingsmeto‐der.   Under såvel introduktions‐ som hoveduddannelse foregår erhvervelse af de enkelte kompetencer under vejledning. I starten af en ansættelse følges den uddannelsessøgende tæt, men i løbet af ansættelsesperioden foregår arbejdet mere og mere selvstændigt i takt med det stigende kompe‐tenceniveau. De opgaver, som uddannelseslægen arbejder med i introduktionsuddannelsen er fortrinsvis ukomplicerede og typiske for afdelingen. De opgaver, som hoveduddannelseslægen arbejder stiger i sværhedsgrad fra ukomplicerede og typiske for den pågældende afdeling til kom‐plicerede og atypiske.   Uddannelseslægen skal opnå færdigheder inden for alle de syv lægeroller: Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Akademiker og Professio‐nel. Alle syv roller er væsentlige i det samfundsmedicinske speciale, og ikke mindst Kommunikator‐, Samarbejder‐, Leder/administrator‐ samt Sundhedsfremmer‐rollen betragtes som en væsentlig del af den samfundsmedicinske ekspertrolle.  Opdelingen i lægeroller er teoretisk, idet enhver lægelig kompetence indeholder elementer fra de fleste af de syv roller. Opdelingen kan dog tjene til en bevidstgørelse om indholdet af de enkelte kompetencer.   Det er karakteristisk for de lægelige opgaver, at læring bliver en cirkulær proces, hvor uddannel‐seslægen springer på et sted i cirklen, og efterhånden får en forståelse af de mange elementer cirklen er bygget op af. Med andre ord, så foregår læring inden for det samfundsmedicinske fag‐område ikke som en lineær læringsproces, hvor det ene ”håndgreb” er en forudsætning for, at det næste ”håndgreb” kan læres.  Disse forhold betyder, at det ikke giver mening detaljeret at angive i hvilken rækkefølge kompe‐tencerne erhverves. Derimod kan der angives et ca. tidsrum, indenfor hvilket den enkelte kompe‐tence forventes opnået i den pågældende ansættelse. 

Page 10: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV
Page 11: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

CHECKLISTE ‐ hoveduddannelse (anvendes som logbog) Tidspunkt for forventet kom‐petencegodkendelse (mdr.)  

Godkendelse af kompetence 

1.ansættelse  2.ansættelse 

Målnummer og kompeten‐cemål. 

Konkretisering af mål  Læringsmetoder  Kompetencevurde‐ringsmetode 

Måned  Måned 

Dato og underskrift 

Medicinsk ekspert – generelle samfundsmedicinske kompetencer H1 Offentlig forvaltning 

Kunne varetage sagsbehand‐ling på baggrund af princip‐per for offentlig forvaltning  

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder 

1-6  

H2 Afgørelser og indstillinger 

Kunne træffe afgørelser, rådgive i og lave indstillinger i enkeltsager i overensstem‐melse med lovgivning og administrativ praksis på et givet område 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-6  

H3 Lægefaglig indsigt 

Kunne anvende lægefaglig indsigt i en samfundsmedi‐cinsk sammenhæng 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-6  

H4 Lægefaglig information 

Kunne uddrage de væsentlig‐ste aspekter af lægefaglige informationer og kunne an‐vende disse i sagsbehandlin‐gen 

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder  

1-6  

H5 Organisering af kliniske afd. 

Kunne inddrage erfaring om organisering af kliniske afde‐linger eller almen praksis i det samfundsmedicinske arbejde 

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder 

1-6  

H6 Klinisk sprogbrug  

Kunne inddrage erfaringer med sprogbrug og paradig‐mer for kliniske journaler i det samfundsmedicinske arbejde 

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder. 

1-6  

H7 Politiske prioriteringer 

Kunne varetage sagsbehand‐ling, som kræver viden om politiske prioriteringer og programmer for sundheds‐området 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

7-12  

H8 Sundheds‐ Kunne beskrive, analysere og  Arbejde med relevante  Struktureret samtale med  1-6 1-6  

11

Page 12: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

faglig analyse  vurdere sundhedsfaglige problemstillinger på lokalt, regionalt eller nationalt ni‐veau 

opgaver  Struktureret fremlæggel‐se 

vejleder  Struktureret feedback 

H9 Udarbejde notater 

Kunne udarbejde notater eller besvarelser til interne eller eksterne samarbejds‐partnere 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-6 1-6  

H10 Rådgive og vejlede 

Kunne rådgive og vejlede om samfundsmedicinske spørgsmål i forhold til interne og eksterne samarbejdspart‐nere 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

7-12 7-12  

H11 Planlægge indsats 

Kunne planlægge en indsats vedrørende sundhedsforhold i en samfundsmæssig sam‐menhæng over for grupper eller individer 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-6 1-6  

H12 Evaluere indsats 

Kunne evaluere en given samfundsmedicinsk indsats 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

7-12 7-12  

H13 Kvalitets‐udvikling og patientsikker‐hed 

Kunne redegøre for generelle principper, begreber, opgaver og anvendelsesområder for kvalitetsudvikling og patient‐sikkerhedsarbejde   

Arbejde med relevante opgaver   Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback  

7-12 7-12  

H14 Journalise‐ring 

Kunne redegøre for princip‐per i journalisering  

Arbejde med relevante opgaver Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

1-6 1-6  

H15 Sundheds‐lov 

Kunne redegøre for indholdet i Sundhedsloven og andre centrale samfundsmedicinsk relevante lovtekster  

Teoretisk undervisning Arbejde med relevante opgaver  Struktureret fremlæggel‐se 

Godkendelse af kursus Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H16 Sundheds‐økonomi 

Kunne redegøre for og an‐vende enkle sundhedsøko‐nomiske analyser 

Teoretisk undervisning Arbejde med relevante opgaver Struktureret fremlæggel‐se 

Godkendelse af kursus  Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

12

Page 13: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

H17 MTV  Kunne redegøre for metoder og teori fra medicinsk tekno‐logivurdering (MTV) 

Teoretisk undervisning Arbejde med relevante opgaver Struktureret fremlæggel‐se 

Godkendelse af kursus Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H18 Planlæg‐ning af sund‐hedsvæsen 

Kunne redegøre for struktur, organisering, funktion, plan‐lægning og styring af det danske sundhedsvæsen inkl. specialeplanlægning 

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  SOL‐kursus I,II og III 1‐48 

 

H19 Finansie‐ring af sund‐hedsvæsen 

Kunne redegøre for forskelli‐ge principper i og betydning af finansiering af sundhedssy‐stemer inkl. DRG‐systemet 

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  SOL‐kursus I,II og III 1‐48 

 

H20 Interessen‐ter i sundheds‐væsen 

Kunne redegøre for væsentli‐ge interessenter i det danske sundhedsvæsen  

Teoretisk undervisning   Godkendelse af kursus  SOL‐kursus I,II og III 1‐48 

 

H21 Betingelser for folkesund‐hed 

Kunne redegøre for sam‐fundsmæssige og kulturelle betingelser for befolkningens sundhed og sygelighed 

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H22 Udviklings‐lande  

Kunne redegøre for folke‐sundhed i udviklingslande 

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H23 Immigrati‐on 

Kunne redegøre for immigra‐tionens betydning for folke‐sundheden i Danmark, inkl. flygtninge og indvandreres særlige sundhedsmæssige udfordringer 

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H24 Smitsom‐me sygdomme 

Kunne redegøre for princip‐per for bekæmpelse af smit‐somme sygdomme samt for forebyggelse af smitteud‐bredning ved tilfælde af smit‐somme sygdomme 

Teoretisk undervisning   Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H25 Miljømedi‐cin  

Kunne redegøre for væsentli‐ge miljømedicinske forhold 

Teoretisk undervisning   Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H26 Beredskab   Kunne redegøre for lovgrund‐lag og fagligt/teoretisk grund‐

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

13

Page 14: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

lag for beredskabsplanlæg‐ning 

H27 Misbrug  Kunne redegøre for mis‐brugstilstandes ætiologi, epidemiologi og forløb samt relevante akutte og opføl‐gende behandlingstilbud 

Teoretisk undervisning   Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

Medicinsk ekspert – administrativ medicin H28 Beslut‐ningsoplæg 

Kunne udarbejde et beslut‐ningsoplæg til politisk eller administrativt forum i rele‐vant sprog og form 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-12 1-12  

H29 Kommisso‐rier 

Kunne medvirke til udform‐ning af kommissorier eller opgavebeskrivelser for ud‐valg, råd og lignende 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-12 1-12  

H30 Planlæg‐ning 

Kunne redegøre for og an‐vende udvalgte administrati‐ve arbejdsmetoder (fx plan‐lægningsopgaver eller pro‐jektimplementering) 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

7-12 7-12  

Medicinsk ekspert – socialmedicin H31 Socialme‐dicinsk journal 

Kunne optage en socialmedi‐cinsk journal (inkl. journal optaget i børne‐ og ungeafde‐ling eller misbrugscenter) 

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder  

1-18 SME + fokuse-ret ophold, Børn og unge, Ålborg Kom-mune

 

H32 Børn og unge 

Kunne redegøre for børns og unges livsvilkår og de ind‐satsmuligheder, der findes over for børn med særlige behov eller børn, der er truet psykisk, socialt eller somatisk 

Arbejde med relevante opgaver Selvstændigt studie 

Struktureret samtale med vejleder 

1-18 Fokuseret op-hold, Børn og unge, Ålborg Kommune

 

H33 Sundheds‐ og sygdomsbe‐greb 

Kunne redegøre for det soci‐almedicinske sundheds‐ og sygdomsbegreb 

Arbejde med relevante opgaver Selvstændigt studie 

Struktureret samtale med vejleder 

1-6  

H34 Arbejdsme‐toder 

Kunne redegøre for og an‐vende udvalgte socialmedi‐cinske arbejdsmetoder (inkl. 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

1-6  

14

Page 15: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

samtalemetoder, ressource‐profiler og handlingsplaner) 

Medicinsk ekspert – kliniker H35 Akutte tilstande 

Selvstændigt kunne modtage, diagnosticere, iværksætte initial behandling ved behov og foretage relevant henvis‐ning eller tilkalde fornøden bistand ved akutte behand‐lingskrævende tilstande på den kliniske afdeling/almen praksis  

Arbejde med relevante opgaver  Casepræsentation  

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

Klinisk ansættelse   

H36 Udredning og diagnose 

Selvstændigt kunne modtage patienter, fremkomme med diagnoseforslag og initiere relevant udredning af patien‐ter indlagt med de alminde‐ligst forekommende syg‐domme på den kliniske afde‐ling/almen praksis 

Arbejde med relevante opgaver  Casepræsentation  

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

Klinisk ansættelse   

H37 Behandling  Selvstændigt kunne påbe‐gynde behandling, monitore‐re effekten af behandling og foretage adækvat justering af behandling af patienter ind‐lagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afde‐ling/almen praksis  

Arbejde med relevante opgaver  Casepræsentation  

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

Klinisk ansættelse   

H38 Kroniske sygdomme 

Selvstændigt følge patienter med længerevarende syg‐domsforløb i ambulatori‐um/almen praksis til efter‐kontrol og få rutine i stilling‐tagen til målet med behand‐ling 

Arbejde med relevante opgaver  Casepræsentation  

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

Klinisk ansættelse   

H39 Rehabilite‐ring 

Kunne rådgive om og vurdere behovet for rehabilitering ved kroniske sygdomme, herun‐der vurdere prognose for 

Arbejde med relevante opgaver  Casepræsentation  

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

Klinisk ansættelse   

15

Page 16: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

patientens fremtidige ar‐bejdsformåen 

Sundhedsfremmer H40 Identificere forhold 

Kunne identificere forhold af betydning for folkesundhe‐den 

Arbejde med relevante opgaver  Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

1-6 1-6  

H41 Reagere på forhold 

Kunne reagere på forhold af betydning for folkesundhe‐den eller enkeltpersoners sundhed, hvor rådgivning, oplysning ellers særlige tiltag er påkrævet 

Arbejde med relevante opgaver  Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

1-6 1-6  

H42 Vurdere risikofaktor 

Kunne vurdere en given risi‐kofaktors betydning for sund‐hed og sydom på gruppe‐ eller individniveau 

Arbejde med relevante opgaver  Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

1-6 1-6  

H43 Risikosty‐ring  

Kunne redegøre for princip‐per for risikostyring, f.eks. i relation til beredskabsplaner, patientsikkerhedsarbejde eller smittespredning 

Arbejde med relevante opgaver  Struktureret fremlæggel‐se Teoretisk undervisning 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback Godkendelse af kursus 

Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H44 Styrke ressourcer 

Kunne rådgive enkeltperso‐ner eller grupper af personer omkring udnyttelse af egne ressourcer med henblik på at fremme sundhed  

Arbejde med relevante opgaver Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

13-18  

Kommunikator H45 Formid‐lingsindsats  

Kunne planlægge og gennem‐føre en formidlingsindsats  

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

7-12  

H46 Professio‐nel samtale 

Kunne etablere og gennem‐føre en relevant og professi‐onel samtale med enkeltper‐soner  

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

1-6  

H47 Formidle risikovurdering  

Kunne formidle resultatet af en konkret vurdering af risiko til individer eller grupper  

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

1-6  

Samarbejder 

16

Page 17: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

H48 Vælge samarbejds‐partnere 

Kunne vurdere og prioritere valg af samarbejdspartnere i forhold til den aktuelle opga‐ve  

Arbejde med relevante opgaver  Refleksion over praksis 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

1-6  

H49 Tværfagligt samarbejde 

Kunne varetage samarbejde i mindre og større grupper med deltagelse af samar‐bejdspartnere med forskellig faglig baggrund og interesse samt forskellige samarbejds‐relationer 

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

1-6  

H50 Aktiv del‐tager i samar‐bejde 

Kunne indgå som aktiv delta‐ger i lægefagligt og tværfag‐ligt samarbejde omkring daglige opgaver i afdelingen  

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

1-6  

H51 Samspil ml. sektorer 

Kunne deltage med sam‐fundsmedicinsk viden i sam‐spillet mellem forskellige sektorer fx. mellem primær og sekundær sundhedstjene‐ste, socialforvaltning, institu‐tioner mv. 

Arbejde med relevante opgaver  

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

7-12  

Leder og administrator H52 Leder af team 

Kunne varetage funktionen som leder af team eller ar‐bejdsgruppe 

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

6-18  

H53 Motivere andre 

Kunne motivere og engagere samarbejdspartnere  

Arbejde med relevante opgaver  Refleksion over praksis 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

6-18  

H54 Ændre arbejdsgange 

Kunne gennemføre ændrin‐ger i interne arbejdsgange inden for rammerne af gæl‐dende lovgivning  

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

7-12  

H55 Projektle‐delse  

Kunne redegøre for princip‐perne i organisationsteori vedr. projektledelse og pro‐jektstyring  

Teoretisk undervisning  Godkendelse af kursus  Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H56 Budget   Kunne opstille et budget for gennemførelse af en afgræn‐

Arbejde med relevante opgaver 

Struktureret samtale med vejleder 

13-18  

17

Page 18: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

set opgave eller et projekt   Casepræsentation   

Akademiker H57 Sam‐fundsmedicinsk analyse 

Kunne analysere en aktuel samfundsmedicinsk problem‐stilling systematisk og kritisk, således at væsentlige aspek‐ter afdækkes 

Arbejde med relevante opgaver Udarbejdelse af selv‐stændig opgave 

Struktureret samtale med vejleder Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul  

Forskningstræning 1‐18 

 

H58 Litteratur‐søgning 

Kunne gennemføre en syste‐matisk eftersporing i forsk‐ningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling  

Arbejde med relevante opgaver  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave Teoretisk undervisning  

Struktureret samtale med vejleder  Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul 

Forskningstræning 1‐18 

 

H59 Forsk‐ningsmetoder 

Kunne redegøre for udvalgte samfundsmedicinsk relevante kvalitative eller kvantitative forskningsmetoder, herunder anvendelse af spørgeskema 

Arbejde med relevante opgaver  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave Teoretisk undervisning  

Struktureret samtale med vejleder  Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul   

Forskningstræning 1‐18 

 

H60 Vurdering af videnskab 

Kunne vurdere et videnska‐beligt studies resultater kri‐tisk, herunder vurdere under‐søgelsesdesign, dataindsam‐lingsprocedure, analyseme‐toder, bias, validitet og an‐vendelighed 

Arbejde med relevante opgaver  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave Teoretisk undervisning  

Struktureret samtale med vejleder  Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul  

Forskningstræning 1‐18 

 

H61 Forsknings‐formidling 

Kunne skriftligt og mundtligt formidle samfundsmedicinsk forskning  

Arbejde med relevante opgaver  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave Teoretisk undervisning  

Struktureret samtale med vejleder  Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul 

Forskningstræning 1‐18 

 

H62 Viden‐skabsetik 

Kunne vurdere videnskabse‐tiske problemstillinger, her‐under fx behovet for godken‐delse af projekt samt have kendskab til det vi‐denskabstiske komité‐system  

Teoretisk undervisning  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave 

Struktureret samtale med vejleder  Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul 

Forskningstræning 1‐18 

 

H63 Epidemio‐logi  

Kunne redegøre for de væ‐sentligste statistiske og epi‐demiologiske begreber samt anvendelsen af disse  

Teoretisk undervisning  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave 

Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul Struktureret samtale med vejleder 

Forskningstræning 1‐18 

 

18

Page 19: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

H64 Registre  Kunne redegøre for indhold i og anvendelse af registre af betydning for det samfunds‐medicinske arbejde  

Teoretisk undervisning Udarbejdelse af selv‐stændig opgave  

Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul Struktureret samtale med vejleder 

Forskningstræning 1‐18 

 

H65 Screening   Kunne vurdere nytten af screening på baggrund af oplysninger om sensitivitet, specificitet og prædiktiv vær‐di  

Teoretisk undervisning  Udarbejdelse af selv‐stændig opgave 

Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul Struktureret samtale med vejleder 

Specialespecifikt kursus 1‐48 

 

H66 Facilitere læring 

Kunne facilitere læring, her‐under hjælpe andre til at identificere uddannelses‐ og udviklingsbehov samt vejle‐de/give konstruktiv feedback  

Arbejde med relevante opgaver  Refleksion over praksis 

Struktureret samtale med vejleder  Struktureret feedback 

7-18  

H67 Undervise  Kunne forberede, gennemfø‐re og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, mål‐gruppens behov og forud‐sætninger samt rammerne for undervisningen  

Arbejde med relevante opgaver  Casepræsentation  

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback   

7-18  

Professionel H68 Prioritere arbejdet 

Kunne prioritere egen ar‐bejdsindsats og prioritere mellem forskellige arbejds‐funktioner 

Refleksion over praksis  Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

7-12  

H69 Balancere roller 

Kunne handle i balance mel‐lem personlige og faglige roller og personligt ansvar 

Refleksion over praksis  Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

7-12  

H70 Balancere hensyn 

Kunne håndtere balancen mellem hensynet til den en‐kelte og til samfundet, lov‐givningen, det politiske og administrative system 

Refleksion over praksis    Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback 

7-12  

H71 Motivere til ændringer 

Kunne redegøre for og an‐vende samfundsmedicinsk evidens til at motivere til ændringer hos beslutningsta‐gere eller i befolkningen (fx 

Arbejde med relevante opgaver Struktureret fremlæggel‐se 

Struktureret samtale med vejleder Struktureret feedback  

7-12  

19

Page 20: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

20

gennem medier, beslutnings‐oplæg m.v.) 

   1. ansættelse Uddannelsesansvarlig overlæges summative evaluering (dato, underskrift og stempel) ___________________________________________________________________

   2.ansættelse Uddannelsesansvarlig overlæges summative evaluering (dato, underskrift og stempel) ___________________________________________________________________

Page 21: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevur‐deringsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted En komplet liste over mulige lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder findes i målbeskrivelsen. Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhver‐vet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs.    

1. samfundsmedicinske ansættelse: Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital http://www.aalborguh.rn.dk/Afdelinger/Medicinsk+Center/Afdelinger/Socialmedicinsk+Enhed/  Læringsmetoder Nedenfor beskrives de læringsmetoder, der anvendes i denne ansættelse. 

Læringsstrategi  Definition 

Selvstændigt studie  At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i ba‐salt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved, at den uddannel‐sessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, lovgivning m.m.  

Arbejde med relevante opgaver 

Skal sikre en progression i kompetenceudviklingen, således at ar‐bejdet med relevante opgaver tager hensyn til både uddannelses‐behovet og ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres 

Casepræsentation  Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som case‐præsentationer og gennemgået under samtale med vejleder. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte patient‐ eller sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet  

Refleksion over praksis  At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammen‐hæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagbogen i porteføl‐jen, og drøftes med vejleder. Læringsdagbogen er private optegnel‐ser og skal ikke forelægges for vejleder  

Struktureret fremlæggel‐se 

I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et område for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx fremlæggelse af emneområde i forbindelse med intern konference eller møde  

Udarbejdelse af selv‐stændig opgave 

Udarbejdelse af opgave fx som led i forskningstræning. Der kan an‐vendes kvantitativ eller kvalitativ samfundsmedicinsk metode. Hvis opgaven er led i forskningstræningen, evalueres den som led deri. Hvis opgaven udarbejdes i arbejdsregi, evalueres den af vejleder 

 Kompetencevurderingsmetoder 

21

Page 22: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

Nedenfor beskrives de kompetencevurderingsmetoder, der anvendes i denne ansættelse. 

Evalueringsstrategi  Definition 

Struktureret samtale med vejleder 

Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksio‐ner med mere  

Struktureret feedback  Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervis‐ningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommu‐nikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbage‐melding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne samarbejds‐partnere mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scorings‐systemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vej‐leder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførel‐sen af arbejdsopgaver 

Godkendelse af forsk‐ningstræningsmodul 

Det regionale forskningstræningsmodul godkendes ved godkendel‐se af såvel den teoretisk kursusdel som den selvstændige opgave som led i forskningstræningen. Se i øvrigt under ”Godkendelse af kursus” samt ”Udarbejdelse af selvstændig opgave” 

  

2. samfundsmedicinske ansættelse: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Embedslægeinstitutionen har ikke egen hjemmeside, men generelle oplysninger om Embedslæge‐institutionerne og om Sundhedsstyrelsen kan ses på www.sst.dk.  Læringsmetoder 

Læringsstrategi  Definition 

Selvstændigt studie    

At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i ba‐salt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning kan synliggøres ved, at den uddannel‐sessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, lovgivning m.m.  

Arbejde med relevante opgaver 

Skal sikre en progression i kompetenceudviklingen, således at ar‐bejdet med relevante opgaver tager hensyn til både uddannelses‐behovet og ansættelsesstedets behov. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres 

Casepræsentation  Relevante journalforløb, sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som case‐præsentationer og gennemgået under samtale med vejleder. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte patient‐ eller sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet  

Refleksion over praksis  At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammen‐hæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i læringsdagbogen i porteføl‐

22

Page 23: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

jen, og drøftes med vejleder. Læringsdagbogen er private optegnel‐ser og skal ikke forelægges for vejleder  

Struktureret fremlæggel‐se 

I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et område for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx fremlæggelse af emneområde i forbindelse med intern konference eller møde  

 Kompetencevurderingsmetoder 

Evalueringsstrategi  Definition 

Struktureret samtale med vejleder 

Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, feedback på ob‐servationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere  

Struktureret feedback  Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervis‐ningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommu‐nikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemel‐ding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne samarbejdspartne‐re mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssy‐stemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback.  Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kom‐petencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver 

  

3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning  Specialespecifikke kurser I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge gennemgå 10 specialespecifikke kurser (30 dage á syv timer). De specialespecifikke kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Ansvarlig for kurserne er hovedkursusleder for DASAMS. Annoncering og nærme‐re beskrivelse af de enkelte kurser og læringsmål findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.  Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside.   Forskningstræning De regionale følgegrupper / uddannelsesudvalg / -råd udarbejder i samarbejde med den postgradua-te lektor en oversigt over forskningstræning, som findes på det regionale videreuddannelses-sekretariats hjemmeside. Her findes også de særlige formularer, der skal underskrives af vejleder, uddannelsessøgende læge og PKL i forbindelse med forskningstræningsopgaven.

23

Page 24: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

4. Uddannelsesvejledning   Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg.  Nedenfor findes kort beskrivelse af uddannelsesvejledningen på de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link.   

1. samfundsmedicinske ansættelse: Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital http://www.aalborguh.rn.dk/Afdelinger/Medicinsk+Center/Afdelinger/Socialmedicinsk+Enhed/  Organisering af den lægelige videreuddannelse Uddannelsen i Socialmedicinsk Enhed varetages af alle ansatte uanset faggruppe. Uddannelseslægen er tilknyttet en hovedvejleder og flere daglige vejledere. De overordnede rammer for uddannelse varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge, som er speciallæge i samfundsmedicin og en uddannelseskoordinerende yngre læge.  Med henblik på erhvervelse af kompetencen H32 Børn og unge bliver der arrangeret et fokuseret ophold på Børn‐ og Ungelægerne, Aalborg Kommune.  Rammer for uddannelsesvejledning  Uddannelseslægen i hoveduddannelsesforløb på Socialmedicinsk Enhed får tildelt en hovedvejle‐der, som sammen med uddannelseslægen holder aftalte uddannelsessamtaler med 2‐3 måneders interval. Ved disse samtaler foregår uddannelsesplanlægning, ‐justering og evaluering.  Kolleger, som uddannelseslægen arbejder sammen med omkring de daglige opgaver, fungerer som daglige vejledere. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for vide‐reuddannelsen på Socialmedicinsk Enhed. Der afsættes ca. 1 time ugentligt til uddannelsestid, som kan bruges til vejledersamtale, lærings‐dagbog, og lign.  Udarbejdelse af uddannelsesplan Vejleder og uddannelseslæge skal ved introduktionssamtalen senest fire uger efter ansættelse i uddannelsesstilling udarbejde en uddannelsesplan som løbende kan revideres i forbindelse med vejledersamtalerne, såfremt der findes behov for dette. Afdelingen anvender portefølje (samling af relevante obligatoriske dokumenter, udvalgte skriftlige produkter, læringsdagbog, litteraturliste). Denne bruges i vejledersamtaler og danner grundlag for løbende justeringer af uddannelsesplanen.  Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Der er obligatorisk gruppesupervision i afdeling. Dette foregår i tværfaglige grupper. Uddannelseslægen modtager daglig supervision på arbejdsopgaver af daglige vejledere, og ved vejledersamtaler med hovedvejleder gives der supervision og vejledning på de 7 lægeroller.    Konferencer/møder Se afsnit 2.1   2. samfundsmedicinske ansættelse: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Embedslægeinstitutionen har ikke egen hjemmeside, men generelle oplysninger om Embedslæge‐

24

Page 25: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

institutionerne og om Sundhedsstyrelsen kan ses på www.sst.dk.  Organisering af den lægelige videreuddannelse Embedslægeinstitutionen har alene uddannelseslæger inden for specialet samfundsmedicin. En af institutionens embedslæger, der er speciallæge i Samfundsmedicin har uddannelsesansvar (i 2013 embedslæge Jan Greve).. Alle sagsbehandlere varetager daglig klinisk vejledning i relation til ar‐bejdsopgaver inden for deres område og indgår i oplæring og introduktion til arbejdsopgaverne. Det forventes, at uddannelseslæger tidligt i ansættelsen gennemfører et ophold af normalt 2 da‐ges varighed på Retsmedicinsk Institut, der er en tæt samarbejdspartner. Afhængigt af interesser og muligheder vil vi tilstræbe at indlægge et ophold hos vores samarbejdsafdelinger centralt i Sundhedsstyrelsen (normalt Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed).   Rammer for uddannelsesvejledning  Uddannelsesansvarlig embedslæge afholder sammen med den uddannelsessøgende læge intro‐duktionssamtale indenfor de 2 første uger af ansættelsen og i denne forbindelse udarbejdes – gerne på baggrund af den uddannelsessøgende læges interesser og forudgående erfaring fra sam‐fundsmedicinske ansættelser samt øvrige erfaringer ‐ den individuelle uddannelsesplan for ansæt‐telsesperioden. Den uddannelsessøgende læge nedskriver den aftalte uddannelsesplan, som god‐kendes af uddannelsesansvarlig embedslæge. Uddannelsesplanen indeholder overvejelser over mål/forventninger til forløbet, opgaver, arbejds‐tilrettelæggelse inkl. mødestruktur, aftaler vedr. supervision, vejledning og undervisning, forsk‐nings‐ , udviklings‐ og kvalitetsarbejde.   Den uddannelsesansvarlige embedslæge sikrer herefter i samarbejde med den uddannelsessøgen‐de læge, at uddannelsesplanen gennemføres, herunder at minimumskompetencerne opnås og godkendes ved underskrift. Dette sker gennem regelmæssige justeringssamtaler, som tilstræbes afholdt x 1 månedligt. Den uddannelsesansvarlige embedslæge superviserer den uddannelsessø‐gende læges uddannelsesforløb og inspirerer den uddannelsessøgende til relevante kurser og vi‐denskabelige aktiviteter.  Desuden afholder den uddannelsesansvarlige embedslæge slutevalueringssamtale med den ud‐dannelsessøgende.  Til brug og hjælp til introduktions‐, justerings‐ og slutevalueringssamtaler findes skemaer på sund‐hedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk  Udarbejdelse af uddannelsesplan Se ovenfor. Det bemærkes, at rækkefølge af tilknytning til teams ikke ligger fast. Dette kan flytte på det forventede tidspunkt for kompetenceerhvervelse mellem første og andet halvår i forhold til kompetenceskemaet ovenfor.  Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Daglig klinisk vejledning foregår ved afdelingens læger og øvrige sagsbehandlere afhængigt af ar‐bejdsopgavens karakter.  Konferencer/møder Se afsnit 2.1 

25

Page 26: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse  Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, § 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektor‐rapporter for alle afdelinger.  Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord2 (DRRLV) vil lø‐bende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespe‐cifikke uddannelsesudvalg3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand4.   

5.1 Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddan‐nelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk.  Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log‐in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden www.evaluer.dk.  Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentlig‐gøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesan‐svarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og ho‐spitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægeli‐ge videreuddannelse.   

5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgi‐vende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videre‐uddannelse (kap. 2, § 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som ud‐dannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvali‐tetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspek‐torrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger.  

1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11069 2 http://www.videreuddannelsen-nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 http://www.videreuddannelsen-nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 4 http://www.videreuddannelsen-nord.dk/pkl/funktionsbeskrivelse 5 http://www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Inspektorordning.aspx

26

Page 27: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg6  Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bi‐drage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelses‐steder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers eva‐lueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. 

6 http://www.videreuddannelsen-nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg

27

Page 28: Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin...Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital ‐ Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Godkendt den 3. juni 2013 i DRRLV

28

6. Nyttige kontakter  Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted  Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital http://www.aalborguh.rn.dk/Afdelinger/Medicinsk+Center/Afdelinger/Socialmedicinsk+Enhed/  Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Embedslægeinstitutionen har ikke egen hjemmeside, men generelle oplysninger om Embedslæge‐institutionerne og om Sundhedsstyrelsen kan ses på www.sst.dk.  Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse:  Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse   Specialeselskabets hjemmeside Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF  Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, DASAMS  Sundhedsstyrelsen   www.sst.dk  Den lægelige videreuddannelse  Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen‐nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen‐syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk  Andre Lægeforeningens karriererådgivning (karrierecoaching)